Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2002/1 LSF 193Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet13. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. marts 2003 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Afsnit I

Formål, målgrupper m.v.

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved

at

1)

bistå arbejdssøgende

med at få arbejde,

2)

give service til

private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil

fastholde ansatte i beskæftigelse,

3)

bistå kontant- og

starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt

som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og

deres familie, og

4)

støtte personer, der

på grund begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få

arbejde.

Kapitel 2

Målgrupper, ansvar m.v.

Læs alt

§ 2.

Målgrupper

efter afsnit III-VII i denne lov er:

1)

ledige, der modtager

dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.,

2)

personer, der

modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene

på grund af ledighed,

3)

personer, der

modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke

alene på grund af ledighed,

4)

personer med

begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv

socialpolitik, bortset fra personer der er omfattet af nr. 5,

5)

personer, der

modtager dagpenge under sygdom efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, skal have et tilbud som

led

i afklaring af den enkeltes arbejdsevne,

6)

personer under 65 år

personer født den 1. juli 1939 eller tidligere, dog 67 år - med varige

begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social

pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på

nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet,

7)

personer med varige

begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om

social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå

beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og

8)

personer med

handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har

gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige

til

optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter

op

til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden

for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.

§ 3.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, gælder kapitel 7 om det

individuelle kontaktforløb, kapitel 9 om jobplan, kapitel 10-12 om tilbud,

kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning, kapitel 15 om

befordringsgodtgørelse m.v., samt § 99 om opkvalificering ved

ansættelse.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, er tillige omfattet af

kapitel

16-17 om ret og pligt til tilbud.

Stk. 2.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, gælder kapitel 10-11 om tilbud,

kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning, kapitel 15 om

befordringsgodtgørelse m.v. samt § 99 om opkvalificering ved ansættelse.

Stk. 3.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 8, gælder kapitel 12 om

tilbud

om ansættelse med løntilskud, kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning

samt

§ 99 om opkvalificering ved ansættelse.

Stk. 4.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, gælder kapitel 13 om fleksjob

m.v.

Stk. 5.

Arbejdsformidlingen varetager beskæftigelsesindsatsen over for personer, der

er

omfattet af § 2, nr. 1, jf. kapitel 2 i lov om ansvaret for og styringen

af beskæftigelsesindsatsen. Kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen over

for

personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-7, jf. kapitel 3 i samme lov.

Beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er omfattet af § 2, nr.

8,

varetages af arbejdsformidlingen, hvis personen er medlem af en

arbejdsløshedskasse, og af kommunen, hvis personen ikke er medlem af en

arbejdsløshedskasse.

§ 4.

Opgørelse af sammenlagt ledighed efter denne lov for personer, der er

omfattet

af § 2, nr. 1, foretages i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om opgørelse af en sammenhængende periode med kontanthjælp

eller starthjælp efter denne lov for personer, der er omfattet af § 2,

nr.

2 og 3.

Afsnit II

Indsatsen over for arbejds- og uddannelsessøgende

samt virksomheder

Kapitel 3

Arbejdsformidlingens og kommunens formidlingsindsats

§ 5.

Arbejdsformidlingen har til opgave at formidle arbejde til alle

arbejdssøgende

samt yde assistance til arbejdsgivere til at finde arbejdskraft.

Stk. 2.

Formidling

af arbejde kan bl.a. ske

1)

ved, at en

arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug

for arbejdskraft,

2)

ved at indhente og

videregive information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om

beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller

3)

ved at etablere

mulighed for, at virksomheder og arbejdssøgende f.eks. via databaser selv kan

etablere kontakt.

Stk. 3.

Kommunen

kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger om hjælp efter

lov

om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om social service og

integrationsloven.

Stk. 4.

Arbejdsløshedskasserne

kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer.

§ 6.

Når

en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om,

at en arbejdsgiver er omfattet af strejke eller lockout, må der ikke

formidles

arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt

overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

§ 7.

For

at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan

arbejdsformidlingen tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og

arbejdsgivere til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter.

Stk. 2.

Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod

særlige

uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige

kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med

jobsøgning og lignende.

§ 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om formidling af arbejde,

herunder formidling til tilbud efter kapitel 10-12, om særlige

formidlingsaktiviteter og om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i

forbindelse med overtagelse af arbejde. Beskæftigelsesministeren kan herunder

fastsætter regler om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2,

kan

pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med

arbejdsformidlingen eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende.

Kapitel 4

Information og vejledning hos arbejdsformidlingen og

kommunen

§ 9.

Arbejds- og uddannelsessøgende kan af arbejdsformidlingen få

1)

information om

mulighederne for beskæftigelse og uddannelse,

2)

vejledning om valg af

erhverv og uddannelse,

3)

information og

vejledning om indlæggelse af C.V. i Job- og CV-banken, jf. § 12, samt

4)

information om andre

aktiviteter efter denne lov.

Stk. 2.

Personer,

der retter henvendelse til kommunen med ansøgning om hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om social pension

og lov om social service, kan af kommunen få

1)

vejledning om,

hvordan mulighederne for beskæftigelse eller uddannelse kan forbedres,

2)

information og

vejledning om indlæggelse af C.V. i Job- og CV-banken, jf. § 12, samt

3)

information om andre

aktiviteter efter denne lov.

§ 10.

Private

og offentlige arbejdsgivere kan af arbejdsformidlingen få

1)

information og

vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold,

2)

information og

vejledning om indlæggelse af job i Job- og CV-banken, jf. § 12, samt

3)

bistand til at

afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse.

Stk. 2.

Kommunen

yder over for private virksomheder en vederlagsfri virksomhedsservice efter

kapitel 3 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats.

Kapitel 5

Tilmelding til arbejdsformidlingen

§ 11.

Arbejdssøgende kan blive tilmeldt arbejdsformidlingen.

Stk. 2.

Ledige

medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er

berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., skal på den første ledighedsdag tilmelde sig

arbejdsformidlingen.

Stk. 3.

Personer,

der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om

aktiv socialpolitik, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene

på

grund af ledighed, skal tilmelde sig arbejdsformidlingen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilmelding på og

afmelding fra arbejdsformidlingen.

Kapitel 6

Formidlingsrelevante oplysninger (c.v.)

§ 12.

Oplysninger

om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v.

(C.V.’er) indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og

CV-bank).

§ 13.

Personer,

der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, og som er tilmeldt

arbejdsformidlingen, jf. § 11, stk. 2 og 3, skal give

arbejdsformidlingen fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere

beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for

formidlingen af arbejde.

Stk. 2.

Personen

skal hurtigst muligt og senest en måned efter tilmelding indlægge

formidlingsrelevante oplysninger, som nævnt i stk. 1, i Job- og

CV-banken.

Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Job- og CV-banken.

Stk. 3.

Arbejdsformidlingen og kommunerne skal yde bistand i forbindelse med, at en

person indlægger oplysninger i Job- og CV-banken, hvis personen anmoder

herom.

Samme forpligtelse har arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.

Stk. 4.

Arbejdsformidlingen, kommunen og arbejdsløshedskassen har adgang til de

oplysninger, som personen har indlagt i Job- og CV-banken.

§ 14.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal der senest en

måned

efter tilmeldingen afholdes en samtale med personen, hvor det sikres, at de

oplysninger, som personen indlægger i Job- og CV-banken, er fyldestgørende.

Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan

understøttes.

Stk. 2.

Samtalen

efter stk. 1 skal dog ikke afholdes, hvis der inden for de seneste 3

måneder før tilmelding har været afholdt en samtale om personens CV.

Stk. 3.

Samtalen

efter stk. 1 afholdes af arbejdsformidlingen, kommunen eller

arbejdsløshedskassen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvem der afholder samtalen

efter stk. 1 og for hvilke personer.

Afsnit III

Individuelt kontaktforløb

Kapitel 7

Fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb

§ 15.

For personer, der er omfattet af § 2, nr.

1-4, tilrettelægges og gennemføres der et in

dividuelt og fleksibelt

kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt

arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår

ordinær beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke

umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at

personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.

§ 16.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der under

kontaktforløbet

afholdes individuelle samtaler med personen med henblik på at følge op på

personens jobsøgning og vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud efter

kapitel

10-12 pågældende skal have, samt at fastlægge det individuelle kontaktforløb

for personen.

Stk. 2.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, skal der tillige ske en

vurdering

af, om der skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter for

pågældende,

samt om personen har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og

dermed skal tilmeldes arbejdsformidlingen.

Stk. 3.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal der under kontaktforløbet

afholdes individuelle samtaler med personen med henblik på at følge op på

personens deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 4.

Som led i

kontaktforløbet skal det påses, at de oplysninger, som personer, der er

omfattet af § 2, nr. 1 og 2, har indlagt i Job- og CV-banken, er

fyldestgørende.

§ 17.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal den individuelle

samtale efter § 16 afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3

måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i

tilbud

efter kapitlerne 10-12. Har personen kvalifikationer inden for

erhvervsområder,

hvor der er mangel på arbejdskraft, er der tvivl om personens rådighed, eller

er der risiko for, at personen ikke selv kan finde beskæftigelse, skal

kontakten være hyppigere.

Stk. 2.

Samtalen

kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i

tilbud efter kapitel 10-12.

§ 18.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 4, skal den individuelle

samtale efter § 16 afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3

måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller deltaget i tilbud

efter kapitel 10-12. Hvis

det

skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, skal

kontakten være hyppigere.

Stk. 2.

Samtalen

kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i

tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, og hvor helt særlige

forhold

gør sig gældende, fastsætte retningslinier for, at der i stedet for

afholdelse

af en samtale kan være en anden form for kontakt.

Særligt vedrørende den første samtale

§ 19.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal første samtale efter

§ 16 afholdes, senest når personen har modtaget offentlige

forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder efter tilmelding til

arbejdsformidlingen.

§ 20.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-3, skal første samtale efter

§ 16 afholdes, senest når personen har modtaget offentlige

forsørgelsesydelser i sammenhængende 3 måneder fra første henvendelse om

hjælp

til kommunen. Under den første samtale skal der ske en samlet vurdering af

pågældendes situation og behov på længere sigt. Personen skal skriftligt have

besked om kommunens vurdering.

§ 21.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på 3

måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud for

personer,

der er omfattet af § 2, nr. 1, henholdsvis § 2, nr. 2-4, herunder

om

hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med offentlige

forsørgelsesydelser.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det individuelle

kontaktforløb.

Afsnit IV

Tilbud m.v.

Kapitel 8

Tilbudsmuligheder

§ 22.

Arbejdsformidlingen

og kommunen kan give tilbud om følgende:

1)

Vejledning og

opkvalificering, jf. kapitel 10,

2)

Virksomhedspraktik,

jf. kapitel 11 og

3)

Ansættelse med

løntilskud, jf. kapitel 12.

Stk. 2.

Tilbud kan

gives i henhold til en jobplan, jf. kapitel 9.

Stk. 3.

Tilbud

gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets

behov

med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel

eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i

kombination.

§ 23.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som får et tilbud

efter kapitel 10-11, der har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller

mere, skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på en

måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12

måneders periode. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af

§ 2,

nr. 4, og som får tilbud efter kapitel 10. Kommunen skal tilstræbe, at

friperioden lægges efter aftale med personen.

§ 24.

Tilbud

til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan ikke række ud over den

dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge eller ydelser efter

§ 55

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

Tilbud til

personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan gives, så længe

personen

er berettiget til kontanthjælp eller starthjælp efter § 11 i lov om

aktiv

socialpolitik.

Stk. 3.

Tilbud til

personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan gives, så længe personen er

omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 25.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som deltager i tilbud efter

kapitel 10-12, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at kravet om

personens rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

kan

fraviges.

Stk. 2.

For personer,

der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan rådighedsforpligtelsen fraviges

i

medfør af § 13 c i lov om aktiv socialpolitik.

§ 26.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for, at personer,

der er omfattet af § 2, nr. 1, kan deltage i tilbud i udlandet.

Stk. 2.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, kan deltagelse i tilbud i

udlandet ske i henhold til § 5 i lov om aktiv socialpolitik.

Kapitel 9

Jobplan

§ 27.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, kan få udarbejdet en jobplan

for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige

arbejdsmarked kan forbedres.

Stk. 2.

I jobplanen

beskrives personens beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i personens ønsker og

forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov angiver planen

tillige, hvilke tilbud efter denne lov der kan bidrage til opfyldelse af

målet.

Stk. 3.

Jobplanen

skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der

er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision

hensigtsmæssig.

§ 28.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan jobplanens tilbud, uanset

§ 27, stk. 2, fastsættes af arbejdsformidlingen henholdsvis

kommunen

under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, kan planen tillige indeholde

aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og

sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i

tilbud

efter denne lov.

Stk. 3.

For personer,

der er omfattet af § 2, nr. 4, og som skal bevilges revalidering efter

§ 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal jobplanen tillige indeholde en

beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for

endelig

erhvervsmæssig placering. Hvis jobplanen indeholder et tilbud om

virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige

angive,

hvordan virksomheden deltager i forløbet samt kommunens bistand til

virksomheden.

§ 29.

Forud

for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 til personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 1-4, skal der udarbejdes en jobplan.

Stk. 2.

Hvis der er

udarbejdet en jobplan, og personen skal have et tilbud, som ikke indgår heri,

skal jobplanen revideres.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter

kapitel

10, som består af vejlednings- og afklaringsforløb, jf. § 32,

stk. 1,

nr. 1, hvis tilbuddet har en varighed på op til 2 uger.

§ 30.

Personer,

der er omfattet af § 2, nr. 1, og som har opbrugt deres adgang til

selvvalgt

uddannelse i op til 6 uger, jf. lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU),

eller deres adgang til ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, har ret til at få udarbejdet en

jobplan efter dette kapitel med henblik på yderligere uddannelse, hvis

personen

fremsætter ønske herom.

Stk. 2.

Ved

afgørelse efter stk. 1 skal arbejdsformidlingen med udgangspunkt i

personens ønsker og forudsætninger vurdere personens uddannelsesønsker i

forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på

arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.

§ 31.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indholdet af

jobplanen og procedurer for udarbejdelse af jobplaner.

Kapitel 10

Vejledning og opkvalificering

§ 32.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning

og

opkvalificering, der kan bestå af følgende:

1)

Korte vejlednings- og

afklaringsforløb,

2)

Særligt tilrettelagte

projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet,

og

danskundervisning, eller

3)

Ordinære

uddannelsesforløb.

Stk. 2.

Tilbuddet

skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige

kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedsmarkedet.

Stk. 3.

Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf.

stk. 1,

nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højest 3 måneder, og hver enkelt

praktikperiode kan højest have en varighed på en måned. I praktikperioden

finder § 43 tilsvarende anvendelse.

§ 33.

Produktion

og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter

eller uddannelsesforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, må ikke være

konkurrenceforvridende.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

kan efter inddragelse af de kommunale organisationer fastsætte vejledende

retningslinier om, hvornår produktion og afsætning efter stk. 1 kan

anses

for konkurrenceforvridende.

Særligt om varighed

§ 34.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud

om

vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger

1)

inden for de første 6

måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år eller er fyldt 60

år, og

2)

inden for de første

12 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 år.

§ 35.

For

personer, der er fyldt 30 år, og er omfattet af § 2, nr. 2, kan der

alene

gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for

den første sammenhængende periode på 12 måneder med kontanthjælp eller

starthjælp.

§ 36.

Tilbud om vejledning og opkvalificering, som består af korte vejlednings- og

afklaringsforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, medregnes ikke i de 6

uger

efter §§ 34 og 35, hvis tilbuddet har en varighed på op til 2 uger.

Stk. 2.

Ved tilbud

om vejledning og opkvalificering, som alene består af danskundervisning, jf.

§ 32, stk. 1, nr. 2, gælder varighedsbegrænsningen i §§ 34 og

35

ikke.

Stk. 3.

Tilbud om

vejledning og opkvalificering kan have en varighed på over 6 uger, når

danskundervisning indgår som en betydelig del. Den samlede varighed kan dog

ikke overstige 26 uger.

Særligt om SU-berettigende uddannelser

§ 37.

Personer

under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan ikke modtage et tilbud

efter dette kapitel til en SU-berettigende uddannelse.

Stk. 2.

Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen kan fravige bestemmelsen i

stk. 1

for

1)

personer, som har

opbrugt retten til støtte fra statens uddannelsesstøtte, og

2)

personer, som har

forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Stk. 3.

Ved

afgørelse efter stk. 2 skal arbejdsformidlingen og kommunen med

udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens

uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for

områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.

Ydelser m.v.

§ 38.

Under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager personer, der er

omfattet af § 2, nr. 1, aktiveringsydelse efter § 52 a, stk. 2

og 3, og § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

dog stk. 3.

Stk. 2.

Personer,

der er omfattet af § 2, nr. 2-5, modtager under tilbuddet den ydelse,

som

pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller

lov

om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller, for personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 4, efter anden lovgivning.

Stk. 3.

Hvis en

person, der er omfattet af § 2, nr. 1, deltager i tilbud efter kapitel

10

uden en jobplan, jf. § 29, stk. 3, bevarer personen den ydelse, som

pågældende er berettiget til i henhold til § 55, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 39.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, 4 og 5, kan der ved

deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering ydes

befordringsgodtgørelse efter § 82.

Stk. 2.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan der ved deltagelse i

tilbud om vejledning og opkvalificering ydes godtgørelse efter § 83.

§ 40.

I

forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering kan der ydes tilskud

efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af undervisningsmateriale

og arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77, samt til frikøb og opkvalificering

af en mentor, jf. § 78.

§ 41.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel,

herunder om køb af uddannelse, deltagelse i sprogundervisning samt betaling

af

kost og logi i forbindelse med, at personer, der er omfattet af § 2, nr.

1, deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering.

Kapitel 11

Virksomhedspraktik

§ 42.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, og som enten har behov for en

afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige,

sproglige

eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale

løn-

og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på

en offentlig eller privat virksomhed.

Stk. 2.

Tilbuddet

gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale

eller

sproglige kompetencer samt afklaring af beskæftigelsesmål.

§ 43.

Personer

i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler

fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Stk. 2.

Personer i

virksomhedspraktik er uanset bestemmelsen i stk. 1 omfattet af lov om

arbejdsmiljø.

Varighed

§ 44.

Et

tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed, der

1)

udgør op til 4 uger

for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, jf. dog nr. 2,

2)

udgør op til 13 uger

for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, hvis personen ikke har

erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at

opnå beskæftigelse med løntilskud,

3)

udgør op til 13 uger

for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3-5.

Stk. 2.

For

personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, kan perioden efter en

konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en

konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan

perioden forlænges yderligere.

Stk. 3.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som har fået en jobplan

efter

§ 28, stk. 3, kan varigheden fastsættes ud fra en konkret

individuel

vurdering af det i jobplanen fastsatte behov for optræning.

Ydelser m.v.

§ 45.

Under

tilbud om virksomhedspraktik modtager personer, der er omfattet af § 2,

nr. 1, aktiveringsydelse efter § 55, stk. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

Personer,

der er omfattet af § 2, nr. 2-5, modtager under tilbuddet den ydelse,

som

personen er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov

om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 3.

Personer,

der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som modtager starthjælp, modtager

tillige et beskæftigelsestillæg på 11,87 kr. pr. time (pr. 1. januar 2003) i

virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder for en person, som modtager

kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager

starthjælp eller introduktionsydelse. Tillægget udbetales uafhængigt af

retten

til starthjælp henholdsvis kontanthjælp.

§ 46.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, 4 og 5, kan der ved deltagelse

i

tilbud om virksomhedspraktik ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.

Stk. 2.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan der ved deltagelse i

tilbud om virksomhedspraktik ydes godtgørelse efter § 83.

§ 47.

I

forbindelse med tilbud om virksomhedspraktik kan der ydes tilskud efter

kapitel

14 til hjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og

77, samt til frikøb og opkvalificering af en mentor, jf. § 78.

Forholdet til virksomhedens ansatte,

konkurrenceforvridning m.v.

§ 48.

Der

skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold

mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i

virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud efter kapitel 12.

Stk. 2.

Forud for

etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om

etableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for

virksomhedens ansatte.

§ 49.

Etablering

af virksomhedspraktik må ikke være konkurrenceforvridende.

§ 50.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel, herunder om, at der kan

fastsættes nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos private

arbejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik, samt

regler om, hvornår betingelsen efter § 48 er opfyldt.

Kapitel 12

Ansættelse med løntilskud

§ 51.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6 og 8, kan få tilbud om

ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere.

Stk. 2.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-2, er det en betingelse for

ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, at personen vurderes at

have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledig i sammenlagt

mere end 12 måneder henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i

en

sammenhængende periode på mere end 12 måneder, for personer under 30 år dog i

sammenlagt mere end 6 måneder henholdsvis i en sammenhængende periode på mere

end 6 måneder.

Stk. 3.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, er det en betingelse for

ansættelse med løntilskud, at der, jf. § 51, stk. 1, nr. 3, i lov

om

aktiv socialpolitik, foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at personen

er

over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til

arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

§ 52.

Tilbud om ansættelse med løntilskud gives

1)

med henblik på

oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer af

personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4,

2)

med henblik på

opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 6, og

3)

med henblik på

indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der er omfattet af § 2, nr.

8.

Varighed

§ 53.

Et

tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.

Stk. 2.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan et tilbud om

ansættelse

med løntilskud gives ud over 1 år.

Løn- og arbejdsvilkår

§ 54.

Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere af personer, der er

omfattet af § 2, nr. 1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være

overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

§ 55.

Ved

ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer, der er

omfattet af § 2, nr. 1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være

overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.

Lønnen kan

højest udgøre 96, 21 kr. pr. time (1. juli 2002) eksklusiv feriepenge m.v.

Stk. 3.

Ved

ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal lønnen til

personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens

individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst

udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og

deltidsforsikrede.

Stk. 4.

Ved

ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal lønnen

til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med

personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, dog

mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Stk. 5.

Den

offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under

hensyn til lønnen, jf. stk. 3 og 4, samt under hensyn til timeløn og

tillæg

m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved

ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den

gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages højde for kendte

reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i

overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats

eller hjælp i ansættelsesperioden.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden

nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse.

§ 56.

Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr.

4,

skal lønnen som minimum svare til den mindste overenskomstmæssige på det

aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt

gældende og arbejdsvilkårene svare til de overenskomstmæssige eller de for

tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

§ 57.

Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr.

6,

fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem

arbejdsgiveren og personen. Dette skal ske i samarbejde med de faglige

organisationer.

§ 58.

Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr.

8,

skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende

arbejde sædvanligt gældende.

§ 59.

Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den

lovgivning,

der gælder for lønmodtagere.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 1.

Merbeskæftigelse m.v.

§ 60.

Forud

for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været

drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

§ 61.

Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3,

skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende

arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til

virksomhedens normale beskæftigelse.

Stk. 2.

Betingelsen

om merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab.

Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende

fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere,

der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale

arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats, administrativt endeligt, om betingelsen om

merbeskæftigelse er opfyldt.

§ 62.

Der

skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold

mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med

løntilskud efter dette kapitel samt personer i virksomhedspraktik.

Løntilskud

§ 63.

Ved ansættelse efter dette kapitel udbetales der et løntilskud til

arbejdsgiveren.

Stk. 2.

Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2003):

1)

20 kr.,

2)

35 kr.,

3)

55,77 kr.,

4)

81 kr., eller

5)

100 kr.

§ 64.

Fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal udbetales,

sker efter en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at

deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte, jf. dog

stk. 2-6.

Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, foretages

vurderingen efter de regler, der er fastsat i medfør af § 19,

stk. 2,

i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats om

krav

til undersøgelse af arbejdsevne.

Stk. 2.

Ved

ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan løntilskuddet

højest udgøre 55,77 kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til

offentlige arbejdsgivere udgør 100 kr. pr. time.

Stk. 3.

Ved ansættelse

af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan løntilskuddet

højest

udgøre 55,77 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.

Stk. 4.

Ved

ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan løntilskuddet

højest udgøre 100 kr. pr. time til såvel private som offentlige

arbejdsgivere.

Ved fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal

udbetales

for personer, der ansættes i elev- og lærlingeforløb, skal der tages

udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den

mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den

løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuel

arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 5.

Ved

ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, udgør

løntilskuddet

20 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige

tilfælde kan løntilskuddet udgøre 35 kr. pr. time, herunder i tilfælde, hvor

arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før 1. juli 1998 er

ansat

i beskyttede enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet ønsker at

modtage tilskud efter dette kapitel.

Stk. 6.

Ved

ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, kan løntilskuddet

højest udgøre 100 kr. pr. time til såvel private som offentlige

arbejdsgivere.

§ 65.

Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

§ 66.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan der ved ansættelse med

løntilskud ydes befordringsgodtgørelse efter § 82. Det samme gælder for

personer,

der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ansættes med løntilskud hos

offentlige arbejdsgivere.

§ 67.

I

forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud kan der ydes tilskud

efter

kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber, jf.

§§ 76 og 77, samt til frikøb og opkvalificering af en mentor, jf.

§ 78.

§ 68.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel,

herunder regler om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for ansættelse

med løntilskud hos private arbejdsgivere.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at der kan ydes løntilskud til

virksomheder og (amts)kommuner, der indgår uddannelsesaftaler henholdsvis

elevkontrakter med personer, der er fyldt 25 år.

Kapitel 13

Fleksjob m.v.

§ 69.

Kommunen

sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen,

jf. § 2, nr. 7, har mulighed for

1)

ansættelse hos

private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 70

eller

2)

støtte til at

fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 75.

Stk. 2.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige

begrænsninger

i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan under hensyn til Danmarks internationale

forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder

ikke

er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1 og 2.

§ 70.

Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager

førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller

fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Fleksjob

kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre

foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen,

har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær

beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst

at

gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.

Stk. 3.

Kommunen

skal foretage opfølgning i sager efter dette kapitel efter § 10 i lov om

aktiv socialpolitik.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 19, stk. 2, i lov

om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats regler om

krav

til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i

forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob.

§ 71.

Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.

Stk. 2.

Kommunen

giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af

lønnen

afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3.

Tilskuddet

beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt

eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke

overstige

1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle

ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende

arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt

eventuelle

udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4.

Tilskuddet

efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til

efter

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte

regler herom.

§ 72.

Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige

arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive

overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I

ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige

områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i

samarbejde med de faglige organisationer.

Stk. 2.

Kommunen

har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte

foretrækker deltidsansættelse.

§ 73.

Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob

ved

flytning til en anden kommune.

Arbejdsredskaber, arbejdspladsindretninger m.v.

§ 74.

Kommunen

kan give en person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp

til

arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige

kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan

fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning,

at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den

pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2.

Kommunen

giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter anden lovgivning ikke er

tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i

arbejdsevnen.

Stk. 3.

Kommunen

giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens

indtægts- og formueforhold.

Selvstændigt erhvervsdrivende

§ 75.

Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver

selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige

begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen

i

den selvstændige virksomhed. § 70 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Tilskuddet

ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller

2

/

3

af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for

nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder

anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af

tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Afsnit V

Tillægsydelser

Kapitel 14

Tilskud til udgifter til hjælpemidler og

introduktion ved tilbud

Hjælpemidler

(Undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og

arbejdspladsindretninger)

§ 76.

I

forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12 kan der ydes tilskud

til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage

i

tilbuddet.

Stk. 2.

Tilskud til

hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale,

arbejdsredskaber

og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud

gives

som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser

behovet.

Stk. 3.

Til

personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan tilskud til hjælpemidler

tillige gives som tilskud til personlig assistance.

§ 77.

Det

er en betingelse for at give tilskud til undervisningsmateriale, at

materialet

er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af

en

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre

arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at

personen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen

kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assistancen er en

nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 4.

Tilskud til

hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og

formueforhold.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter

til hjælpemidler.

Mentor

§ 78.

Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller til en

uddannelse for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6 og 8, og som

deltager i tilbud efter kapitel 10-12, kan der ydes støtte til en

mentorfunktion.

Stk. 2.

Ved en

mentorfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden henholdsvis på

uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en særlig

opgave

med at introducere, vejlede eller oplære personen, der ligger ud over, hvad

arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at

varetage.

Stk. 3.

Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden

henholdsvis på uddannelsesinstitutionen. På uddannelsesinstitutionen og i

mindre virksomheder kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern

konsulent.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende

for,

at personen kan deltage i tilbuddet.

§ 79.

Støtte til arbejdsgiveren bevilges til dækning af lønomkostninger for

virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved frikøb af

medarbejderen,

der varetager mentorfunktionen, eller honorar til den eksterne konsulent.

Stk. 2.

Ud fra en

konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der er under

oplæring, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med

arbejdsgiveren.

§ 80.

Med

henblik på at forbedre medarbejderens mulighed for at varetage

mentorfunktionen

kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

§ 81.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at yde støtte

til en mentorfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til

mentoren.

Kapitel 15

Befordringsgodtgørelse m.v.

§ 82.

Personer,

der er omfattet af § 2, nr. 1, 4 og 5, og som deltager i tilbud efter

kapitel 10-12, har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport

mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, og retur er mere end 24

kilometer. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der

ligger ud over de første 24 kilometer. Personer, der er omfattet af § 2,

nr. 1, og som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat

arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Stk. 2.

Ved tilbud

efter kapitel 10 og 12 godtgøres 0,85 kr. pr. kilometer (1. juli 2002).

Stk. 3.

Ved tilbud

efter kapitel 11 godtgøres 1,54 kr. pr. kilometer (1. juli 2002).

Stk. 4.

Kilometertaksterne reguleres en gang årligt med virkning fra den første

mandag

i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige

transportområde. Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste

hele kronebeløb.

Stk. 5.

For

personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, afholder kommunen den fulde

udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om muligheden for

befordringsgodtgørelse.

§ 83.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som deltager i tilbud

efter kapitel 10 og 11, kan efter kommunens vurdering få udbetalt op til 1000

kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at

deltage i tilbuddet. Under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik kan

godtgørelsen til personen alene udbetales, når udgifterne ved at deltage kun

i

meget begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 45,

stk. 3.

Stk. 2.

Kommunen

fastsætter nærmere retningslinier for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen

giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinierne.

Afsnit VI

Ret og pligt til tilbud

Kapitel 16

Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager

dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Pligt til tilbud

§ 84.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har pligt til at tage imod

arbejdsformidlingens tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om

arbejdsløshedsforsikring, jf. dog § 91.

Ret og pligt til første tilbud for personer under 30

år

§ 85.

Personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har

gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt

til

tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse i sammenlagt 18 måneder.

Tilbuddet

kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter

kapitel 11.

Stk. 2.

Personer,

der er omfattet af stk. 1, kan i stedet få tilbud efter kapitel 11- 12,

såfremt personen er fuldtidsforsikret og har haft mindst 24 måneders

beskæftigelse inden for 36 måneder, eller er deltidsforsikret og har haft

mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder.

Stk. 3.

Personer

mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har

gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, har senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed ret og

pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan

kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter

kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at få et tilbud efter kapitel

11-12.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af de sammenlagt 18

måneder efter stk. 1.

§ 86.

Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som har

gennemført

en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har

senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter

kapitel 10-12.

Ret og pligt til første tilbud for personer, der er

fyldt 30 år

§ 87.

Personer mellem 30 og 60 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest

efter sammenlagt 12 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel

10-12.

§ 88.

Personer, der er fyldt 60 år, og som er omfattet af § 2, nr. 1, har

senest

efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til et tilbud efter kapitel

10-12.

Ret og pligt til efterfølgende tilbud

§ 89.

Når en person, der er omfattet af § 85, stk. 1, har gennemført 18

måneders uddannelse, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang

pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6

måneder,

jf. stk. 5.

Stk. 2.

Når en

person, der er omfattet af § 85, stk. 2 og 3, og §§ 86 og 88,

har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud,

hver gang pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt

6

måneder, jf. stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første

tilbud før 6 måneders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutning af

tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6

måneder, har pågældende dog først ret og pligt til et efterfølgende tilbud

ved

6 måneders sammenlagt ledighed.

Stk. 3.

Når en

person, der er omfattet af § 87, har afsluttet det første tilbud, har

personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang pågældende har modtaget

offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5. Hvis

personen har modtaget og afsluttet det første tilbud før 12 måneders

sammenlagt

ledighed, og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget offentlige

forsørgelsesydelse i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først

ret

og pligt til et efterfølgende tilbud ved 12 måneders sammenlagt ledighed.

Stk. 4.

Efter

afslutning af det første tilbud efter §§ 85-88 har personen efter de 6

henholdsvis 12 måneders sammenlagt ledighed i resten af ledighedsperioden

tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på

sammenlagt 6 måneder med offentlige forsørgelsesydelser, herunder om hvilke

ydelser der medregnes i opgørelsen.

§ 90.

Personer, der modtager ydelser efter § 55, stk. 2, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret og pligt til tilbud, hver gang

pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6

måneder.

Stk. 2.

Personen

har tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.

Bortfald af pligt til tilbud

§ 91.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at pligten til tilbud for

personer, der er omfattet af §§ 85-90, bortset fra personer omfattet af

§ 85, stk. 1, bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse på

mindre end fuld tid.

Stk. 2.

De

regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i lov om ansvaret for og styringen

af den aktive beskæftigelsesindsats, kan ud fra en konkret vurdering af

målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte

retningslinier

for fravigelse af pligten til tilbud efter stk. 1 for personer på 58 og

59

år, som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte

60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en

konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.

Kapitel 17

Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager

kontanthjælp og starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik

Ret og pligt til første tilbud for personer under 30

år

§ 92.

Personer

under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som ikke har gennemført

en

uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest

efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp

fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde

tilbud, der har en varighed på sammenlagt 18 måneder, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Personer

under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud

efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre

aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11.

Stk. 3.

Personer

mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til

tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med

andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11.

Personen

kan dog i stedet vælge at få et tilbud efter kapitel 11-12.

Stk. 4.

Tilbud

efter stk. 1-3 skal sammen med eventuel ordinær beskæftigelse udgøre

mindst 30 timer om ugen. Dette gælder dog ikke tilbud efter kapitel 10 og

tilbud efter kapitel 12 hos en offentlig arbejdsgiver.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af sammenlagt 18

måneder efter stk. 1 og sammenlagt 6 måneder efter § 93,

stk. 1.

§ 93.

Personer

under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som har gennemført en

uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest

efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp

fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde

tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed på sammenlagt 6 måneder.

Stk. 2.

Tilbud

efter stk. 1, bortset fra tilbud efter kapitel 10 og tilbud efter

kapitel

12 hos en offentlig arbejdsgiver, skal sammen med eventuel ordinær

beskæftigelse udgøre mindst 30 timer om ugen.

§ 94.

Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 3, har senest efter en

sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra

første

henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter

kapitel 10-12, der har en varighed på sammenlagt 18 måneder, jf. § 92,

stk. 5.

Ret og pligt til første tilbud for personer, der er

fyldt 30 år

§ 95.

Personer,

der er fyldt 30 år, og som er omfattet af § 2, nr. 2, har senest efter

en

sammenhængende periode på 12 måneder med kontanthjælp eller starthjælp fra

første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud

efter kapitel 10-12. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 3.

Ret og pligt til efterfølgende tilbud

§ 96.

Når

en person, der er omfattet af §§ 92-94, har afsluttet det første tilbud,

har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang

pågældende

har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6

måneder.

Stk. 2.

Når en

person, der er omfattet af § 95, 1. pkt., har afsluttet det første

tilbud,

har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang

pågældende

har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6

måneder. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud, før

personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende

periode

på 12 måneder, og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget

kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mindst 6

måneder,

har pågældende dog først ret og pligt til at påbegynde et efterfølgende

tilbud,

når personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende

periode på 12 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

Afsnit VII

Indsatsen over for beskæftigede

Kapitel 18

Jobrotation

§ 97.

Private

eller offentlige arbejdsgivere kan i forbindelse med beskæftigedes

midlertidige

fravær aftale jobrotationsordninger med arbejdsformidlingen eller kommunen,

hvor ledige erstatter beskæftigede.

Stk. 2.

Hvor

private eller offentlige arbejdsgivere indgår aftale om jobrotation i

tilknytning til beskæftigedes fravær på grund af orlov, uddannelse m.v.,

udbetales der støtte i overensstemmelse med de gældende regler herom.

Stk. 3.

Hvis der i

forbindelse med jobrotation ansættes en ledig med løntilskud, finder reglerne

i

lovens kapitel 12 anvendelse.

Forsøg med køb af uddannelse og bevilling af

jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i

jobrotation

§ 98.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om, at arbejdsformidlingen som forsøg kan betale for

uddannelse

af beskæftigede samt yde støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse

som

led i jobrotationsordninger, og som ikke er berettigede til ydelser efter lov

om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

eller

lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Forsøget skal sigte mod integration

af

personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som vurderes at have særlig

risiko for langvarig ledighed, eller har været ledige i sammenlagt mere end

12

måneders ledighed, for personer under 30 år dog i sammenlagt mere end 6

måneder.

Opkvalificering ved ansættelse

§ 99.

I

forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud kan der ydes tilskud

til udgifter ved opkvalificering af personen.

Stk. 2.

Tilskud

efter stk. 1 kan ydes til udgifter ved opkvalificering af

1)

personer under 30 år,

der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og som forud for ansættelsen har mindst

6

måneders sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller

starthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende

periode på mindst 6 måneder,

2)

personer, som er

fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-2, og som forud for

ansættelsen

har mindst 12 måneders sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget

kontanthjælp eller starthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i

en

sammenhængende periode på mindst 12 måneder,

3)

personer, som er

fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-2, som har særlig risiko for

at

blive langtidsledige, og som forud for ansættelsen har mindst 6 måneders

sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp

eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på

mindst 6 måneder,

4)

personer, som er

fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som forud for ansættelsen

har modtaget kontanthjælp eller starthjælp eller har deltaget i tilbud efter

kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,

5)

personer, der er

omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som efter aftale med de

forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår,

herunder på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer,

og

6)

personer, der er

omfattet af § 2, nr. 4-6 og 8.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at yde

tilskud til udgifter ved opkvalificering, herunder om at der kan fastsættes

nærmere betingelser for tilskud ved ansættelse hos private arbejdsgivere.

Tilskud til udgifter til hjælpemidler

§ 100.

Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse uden

løntilskud, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber

og

mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre

arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at

personen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller

indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 76, stk. 2, 2. pkt., og § 77, stk. 4,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter

til hjælpemidler.

Tilskud til udgifter til introduktion ved ansættelse

§ 101.

Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads for personer, der

er

omfattet af § 2, nr. 1-6 og 8, og som opnår ansættelse uden løntilskud,

kan der ydes støtte til en mentorfunktion.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende

for,

at personen kan opnå ansættelse uden løntilskud.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 78, stk. 2 og 3, samt §§ 79-80 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at yde støtte

til en mentorfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til

mentoren.

Opkvalificering ved afskedigelse

§ 102.

Ved

større afskedigelser kan arbejdsformidlingen yde tilskud til udgifter til

opkvalificering af beskæftigede i opsigelsesperioden, herunder efter- og

videreuddannelse, i op til 8 uger.

Stk. 2.

Ved større

afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med

mindst 100 ansatte.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan dog på baggrund af ansøgning fra det regionale

arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats, fravige bestemmelsen i stk. 2 om mindst 50

pct. eller mindst 100 ansatte, når muligheden for at opnå anden ansættelse på

det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et

ikke ubetydeligt omfang.

§ 103.

Ydelse

af tilskud til udgifter til opkvalificering er betinget af, at der foreligger

en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede

ansættes uden løntilskud efter opkvalificeringen.

Afsnit VIII

Øvrige bestemmelser

Kapitel 19

Underretninger m.v.

§ 104.

Arbejdsformidlingen skal underrette arbejdsløshedskassen, hvis en person, der

er omfattet af § 2, nr. 1,

1)

afslår et formidlet

arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale efter kapitel 3,

2)

udebliver fra eller

ikke vil medvirke til aktiviteter efter kapitel 6-7, hvis arbejdsformidlingen

har pålagt personen at møde til aktiviteter efter dette kapitel,

3)

ikke vil medvirke til

udarbejdelse eller revision af en jobplan, og

4)

afslår, udebliver fra

eller ophører i et tilbud i henhold til en jobplan.

Stk. 2.

Arbejdsformidlingen skal underrette kommunen, hvis en person, der er omfattet

af § 2, nr. 2 og 3, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en

formidlingssamtale efter kapitel 3.

Stk. 3.

Hvis

personen er kontanthjælps- eller starthjælpsmodtager og samtidig medlem af en

arbejdsløshedskasse, skal underretning efter stk. 1, nr. 1 og 2 ske til

såvel kommunen som arbejdsløshedskassen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsformidlingens

underretningspligt.

§ 105.

Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen om indholdet af en

udarbejdet jobplan for en person, der er omfattet af § 2, nr. 1.

§ 106.

Arbejdsløshedskasserne skal give arbejdsformidlingen meddelelse om de ledige

medlemmer, der fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som er

berettigede til tilbud efter denne lov. Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte

nærmere regler herom, herunder om tidspunktet for arbejdsløshedskassernes

meddelelse.

§ 107.

Kommunen skal give arbejdsformidlingen meddelelse om, når personer, der er

omfattet af § 2, nr. 2, ikke længere modtager kontant- eller starthjælp.

Stk. 2.

Ved

kommunens formidling efter § 5, stk. 3, underretter kommunen

arbejdsformidlingen om, at vedkommende er henvist til arbejde samt om

resultatet af formidlingen.

§ 108.

Beskæftigelsesministeren

kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om

uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til

arbejdsformidlingen, kommunen og arbejdsløshedskassen om personer, der

deltager

i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10.

Kapitel 20

Udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab,

erstatning m.v.

§ 109.

Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse

efter kapitel 15 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.

§ 110.

Arbejdsformidlingen udbetaler løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter

kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for personer, der er omfattet

af § 2, nr. 1. Arbejdsformidlingen udbetaler jobrotationsydelse efter

kapitel 18 og tilskud efter § 102. Jobrotationsydelsen kan udbetales til

den beskæftigede eller til arbejdsgiveren, hvis den beskæftigede får løn

under

uddannelsen.

Stk. 2.

Kommunen

udbetaler løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter kapitel 14 samt tilskud

efter §§ 99 og 101 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-6.

Kommunen udbetaler løntilskud og ydelser efter kapitel 13 for personer, der

er

omfattet af § 2, nr. 7.

Stk. 3.

Udbetaling

af løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter kapitel 14 samt tilskud efter

§§ 99 og 101 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, foretages

af arbejdsformidlingen, for så vidt angår personer, der er medlem af en

arbejdsløshedskasse, og af kommunen, for så vidt angår personer, der ikke er

medlem af en arbejdsløshedskasse. Tilsvarende gælder ved udbetaling af

tilskud

efter § 100.

Stk. 4.

Løntilskuddet i forbindelse med ansættelse efter kapitel 12 nedsættes med det

beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og

udbetaling,

herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v.

for

de i stk. 1 omhandlede tilskud og ydelser og kan herunder bestemme, at

administrationen og udbetalingen til kommunerne kan overføres til en anden

offentlig myndighed.

§ 111.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af ydelser

efter denne lov, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.

§ 112.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsformidlingens

ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne lov og betaling af

afmeldegebyrer til uddannelsessteder m.v.

§ 113.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at arbejdsformidlingen og

kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i

tilbud efter kapitel 10 og 11, herunder at det ved personens tilskadekomst

under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 er en betingelse for erstatning,

at

skaden ikke er dækket af anden forsikring. Erstatningen udredes efter

reglerne

i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen og

kommunen betaler erstatning ved skade, som en person forvolder under

deltagelse

i tilbud efter kapitel 10 og 11.

Kapitel 21

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 114.

For

personer, der modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen, indbetales

det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,

sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver

time, der udbetales jobrotationsydelse for.

Stk. 3.

Modtagere

af jobrotationsydelse betaler ½ af bidraget, mens arbejdsgivere omfattet af

stk. 7 betaler ½ af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

Arbejdsformidlingen fratrækker deltagerens del af bidraget ved udbetaling af

jobrotationsydelsen. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension

efter hvert kvartals udløb.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om

indbetaling

af bidrag efter stk. 1 - 4 samt om indberetning herom til

Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 6.

Indbetaler

arbejdsformidlingen ikke bidraget rettidigt, finder reglerne i § 17,

stk. 2 - 5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende

anvendelse.

Stk. 7.

Til dækning

af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3, skal private

arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven)

eller

lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om

registrering

gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i

Grønland.

Stk. 8.

Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

som

forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgivere.

Stk. 9.

Finansieringsbidrag

efter stk. 8 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Stk. 10.

Finansieringsbidrag,

der skal opkræves efter stk. 8, og som er under 100 kr. i en

betalingsperiode,

bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag

fra arbejdsgivere, jf. stk. 9, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de

samlede finansieringsbidrag.

Stk. 11.

Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne fastsættes af

beskæftigelsesministeren

efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I

finansieringsbidraget

indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om finansieringsbidragenes størrelse.

Stk. 12.

Finansieringsbidraget

beregnes af Arbejdsmarkedets

Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis

længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører.

Bidraget

udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte bidrag, for hver gang

arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter

§ 15,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 13.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende

arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen

af

skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder

oplysninger

om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og

behandling

af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i

Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 14.

Sker

indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale

renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen.

Stk. 15.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag,

renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 16.

Krav på

finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december

1908

om forældelse af visse fordringer.

Stk. 17.

Afgørelser

om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og

opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er

meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 18.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere

regler

om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om

forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse

regler

bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med

indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende

betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle

ekspeditionsgebyrer.

§ 115.

Personer, der er omfattet af § 114, betaler en særlig pensionsopsparing

efter § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Arbejdsformidlingen fratrækker opsparingen ved udbetalingen af ydelser med

henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter

hvert

kvartals udløb. Beløbet for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om

indbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1 og 2 samt om indberetning

herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4.

Indbetaler

arbejdsformidlingen ikke opsparingsbeløbet rettidigt, finder reglerne i

§ 17, stk. 2 - 5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 22

Forsøg

§ 116.

Beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gennemføres forsøgs- og

udviklingsaktiviteter, der fraviger reglerne i denne lov, bortset fra de

fastsatte satser for ydelser til personer og virksomheder.

Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.

Kapitel 23

Finansiering i relation til kommunerne

§ 117.

Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det

individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til

administration

i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.

Stk. 2.

En

amtskommune afholder endeligt udgifterne til sagsbehandling, administration,

herunder vejledning og konsulentstøtte.

§ 118.

Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes

driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er

omfattet af § 2, nr. 2 og 3. Det samme gælder udgifter efter kapitel 14

og

§§ 83, 99 og 101. Rådighedsbeløbet opgøres til 13.367 kr. pr. år gange

antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, herunder

personer der deltager i tilbud efter kapitel 12, samt personer, der er

omfattet

af § 2, nr. 4, og som under forrevalidering modtager kontanthjælp eller

starthjælp, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Stk. 2.

Staten

refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til

personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.

Stk. 3.

Staten

refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til beskæftigelsestillæg efter

§ 45, stk. 3.

§ 119.

Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i § 118,

stk. 1, 50 pct. af en kommunens driftsudgifter efter kapitel 10 til

personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som under forrevalidering

modtager kontanthjælp eller starthjælp, med mindre udgiften finansieres efter

stk. 4 eller 5.

Stk. 2.

Staten

refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter kapitel 14 og §§ 82, 99

og 101 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.

Stk. 3.

Staten

refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12

til

personer, der er omfattet af § 2, nr. 4.

Stk. 4.

Kommunen og

amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne i forbindelse med

tilbud

efter kapitel 10 i form af vejlednings- og afklaringsforløb og særligt

tilrettelagte projekter, som etableres af eller i samarbejde med

amtskommunen,

til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, og som er under

forrevalidering, jf. § 23 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive

beskæftigelsesindsats.

Stk. 5.

Af

udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud til personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 4 og 5, efter § 22, stk. 2, 1. pkt. i lov om ansvaret

for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats betaler kommunen en

takst,

der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbuddenes

budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.

§ 120.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter

kapitel

12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 6. Det samme gælder

udgifter

efter kapitel 14 og §§ 99 og 101.

§ 121.

Staten

refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til

1)

tilskud til fleksjob

efter § 71 og

2)

tilskud til

selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.

Stk. 2.

Staten

refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til udgifter efter § 74.

§ 122.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter

kapitel

12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8. Det samme gælder

udgifter

efter kapitel 14 og §§ 99 og 101.

§ 123.

Staten

refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 100.

§ 124.

Staten afholder en kommunes udgifter efter stk. 2 til udlændinge, der

har

fået opholdstilladelse, jf. stk. 3, hvis

1)

personen inden 12

måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig

nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i

en

sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, eller

2)

tilladelsen er

meddelt en mindreårig asylansøger, dog højest indtil modtageren fylder 18 år,

eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Stk. 2.

Udgifter

efter stk. 1 omfatter:

1)

udgifter til

løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr.

2-4,

6 og 7,

2)

udgifter efter

kapitel 14 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6,

3)

udgifter efter

§ 74 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, samt

4)

udgifter efter

§ 45, stk. 3, til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og

3.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter udlændinge, der har fået

opholdstilladelse

efter

1)

udlændingelovens

§§ 7 og 8,

2)

udlændingelovens

§ 9 b,

3)

udlændingelovens

§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i

Danmark

fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en

af

de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres

tilbage til en sådan person,

4)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år,

hvis

fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der

er nævnt i nr. 1,

5)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et

barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2,

6)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1 og 2, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende

udlænding,

7)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning

til

en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 1, eller

8)

udlændingelovens

§ 9 e.

§ 125.

Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller amtskommunes

refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 126.

Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter

§ 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Regulering

§ 127.

En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov

om satsreguleringsprocent

1)

beskæftigelsestillægget

efter § 45

2)

løntilskuddet efter

§ 63, og

3)

rådighedsbeløbet

efter § 118.

Stk. 2.

Den

maksimale timeløn efter § 55, stk. 2, reguleres procentuelt i

overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige

lønskalaer.

Afsnit IX

Klageadgang, ikrafttræden m.v.

Kapitel 24

Klageadgang

Klage over arbejdsformidlingens afgørelser

§ 128.

Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 9-12, 14 og 18, hvor

afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt

arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet

af

den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder klage over

arbejdsformidlingens

afgørelse efter §§ 25 og 91, stk. 2, samt over arbejdsformidlingens

afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personen skal varetages af andre

end arbejdsformidlingen, efter § 3 i lov om ansvaret for og styringen af

den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Ved klage

over arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 9-12 samt over

arbejdsformidlingens afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personen

skal

varetages af andre end arbejdsformidlingen, træffer Arbejdsmarkedsrådet inden

4

uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.

Stk. 3.

Arbejdsformidlingens afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter

§ 33, stk. 1, og §§ 49 og 65, kan indbringes for

Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1-2 kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

§ 129.

Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter denne lov, bortset fra

afgørelser omfattet af § 128, kan inden 4 uger indbringes for

Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen indgives til

vedkommende regionschef, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen

til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2.

Afgørelser

efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage over kommunens afgørelser

§ 130.

Kommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt,

indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Nævnet kan ved

behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af godtgørelse

efter § 83 alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse

med de retningslinier, som kommunen har fastsat.

Stk. 2.

Kommunens

afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33,

stk. 1,

og §§ 49 og 65, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for

anden

administrativ myndighed.

Klage over arbejdsgiverens beregninger ved ansættelse

med løntilskud

§ 131.

Klage

over den offentlige arbejdsgivers beregninger efter § 55, stk. 5,

for

personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan inden 4 uger indbringes for

arbejdsformidlingen af den, som afgørelsen vedrører.

Stk. 2.

Klage over

den offentlige arbejdsgivers beregninger efter § 55, stk. 5, for

personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan inden 4 uger

indbringes

for kommunen af den, som afgørelsen vedrører.

Klage over arbejdsløshedskassens afgørelser

§ 132.

Arbejdsløshedskassernes afgørelser om befordringsgodtgørelse efter kapitel 15

kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for

Arbejdsdirektoratet efter reglerne i §§ 98 og 99 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. af den, som afgørelsen vedrører.

Kapitel 25

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 133.

Loven træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af kapitel 11, for så vidt angår

virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 51, stk. 2, for så

vidt angår ansættelse med løntilskud af personer mellem 25 og 30 år. Indtil

da

er det en betingelse for ansættelse med løntilskud af personer mellem 25 og

30

år hos private arbejdsgivere, at personen vurderes at have særlig risiko for

langvarig ledighed eller har været ledig i sammenlagt mere end 12 måneder

henholdsvis

har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på

mere

end 12 måneder.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af

§§ 99 og 100 om tilskud til opkvalificering henholdsvis til hjælpemidler

i

forbindelse med ansættelse af personer uden løntilskud.

Stk. 5.

Lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001,

som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, ophæves.

§ 134.

Ledige,

som har fået tilsagn om eller er påbegyndt et tilbud efter lov en aktiv

arbejdsmarkedspolitik før den 1. juli 2003, kan påbegynde eller gennemføre

dette efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2.

Beskæftigede, der inden den 1. september 2003 modtager eller har fået tilsagn

om støtte efter bestemmelser fastsat i medfør af § 20, stk. 4, i

lov

om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan modtage støtten efter de hidtil

gældende

regler.

Stk. 3.

I

opgørelsen af sammenlagt ledighed efter § 4, stk. 1, medregnes

ledighed forud for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8.

Stk. 4.

I

opgørelsen af en sammenhængende periode med kontanthjælp eller starthjælp

efter

§ 4, stk. 2, medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden.

Stk. 5.

I

opgørelsen af perioden på 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og

deltagelse

i tilbud efter § 21 medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden,

jf.

dog stk. 7.

Stk. 6.

I

opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser efter § 89,

stk. 5, medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden.

Stk. 7.

For

personer, der har rettet henvendelse til kommunen om hjælp inden den 1. juli

2003, skal det individuelle kontaktforløb være fastsat senest den 31.

december

2003.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om en gradvis gennemførelse af ret og pligt til

tilbud

efter § 85, stk. 3, og § 86 for personer, der ved lovens

ikrafttræden er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 135.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Dette forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

udmønter sammen med de samtidig hermed fremsatte lovforslag 2. fase af

aftalen

Flere i arbejde . 1. fase blev udmøntet med lovforslagene L 60, L 61 og L

62,

vedtaget som lov nr. 1035, lov nr. 1036 og lov nr. 1037 alle af 17. december

2002. Lovene trådte i kraft den 1. januar 2003.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt

fremsatte lovforslag: 1) forslag til lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats, 2) forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, 3)

forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om individuel

boligstøtte og integrationsloven, 4) forslag til lov om ændring af lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v. og forskellige andre love.

Grundlaget for lovforslagene er den politiske aftale af 7.

oktober 2002 Flere i arbejde , indgået mellem VK-regeringen,

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt

Folkeparti om den fremtidige beskæftigelsespolitik samt aftalen af 24. maj

2002

med de kommunale parter og arbejdsmarkedets parter om integration af

flygtninge

og indvandrere.

Et bærende element i Flere i arbejde er, at den enkelte

skal i centrum. Indsatsen skal være bestemt af, hvilke behov den ledige har,

og

ikke af om den ledige er forsikret eller ej. Systemet skal tilpasses den

enkelte og ikke omvendt. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet skal være den

kortest mulige.

Der skal tillige gøres en ekstra indsats for at få de

svageste ledige bedre integreret på arbejdsmarkedet. Det skal sikres, at det

kan betale sig at arbejde samtidig med, at det er de rigtige tilbud og den

rette service til den enkelte ledige.

Det er væsentligt for at få flere i arbejde inden 2010, at

kvalifikationerne hos ledige forbedres, hvorfor en målrettet indsats gennem

uddannelse tillige er et bærende element i Flere i arbejde . Store dele af

arbejdsstyrken har brug for nye kvalifikationer, såfremt de skal kunne komme

hurtigere i arbejde.

En anden væsentlig forudsætning for at nå 2010 målsætningen

er, at overvågningen af arbejdsmarkedet og flaskehalsindsatsen styrkes også

udover det bidrag, som en mere effektiv indsats for den enkelte ledige vil

skaffe. Den årlige landsdækkende flaskehalsredegørelse Undersøgelse af

flaskehalse på det danske arbejdsmarked , der udarbejdes af

Arbejdsmarkedsstyrelsen, skal kunne følges op af konkrete

aktivitetsmuligheder,

som kan forbedre den mellem- og langsigtede matchning på arbejdsmarkedet.

Temaerne i den fremtidige beskæftigelsespolitik er

Et enstrenget

arbejdsmarkedssystem

Hurtigere og

direkte i arbejde

En ny og moderne

Job- og CV-bank Jobnet.dk

Andre aktører skal

inddrages i beskæftigelsesindsatsen

Enkle og aktive

tilbud - forenkling uden forringelse

Tre redskaber for

hele beskæftigelsesindsatsen

Minimumskrav til

aktivering

Særlig indsats for

personer, der er sagt op, men ikke fratrådt

Ordinær uddannelse i

revalideringsindsatsen

Ungeforslag

Ledige over 50 år

Integration af

flygtninge og indvandrere

Ny

økonomistyringsmodel i arbejdsformidlingen

Det skal kunne

betale sig at arbejde

loft over

kontanthjælp

forsørgertillæg til

ægtefælle

afvikling af tillæg

ved aktivering

Forenkling,

afbureaukratisering og harmonisering

Et nyt

Beskæftigelsesråd

Der er tale om et kursskifte i indsatsen for at få de

ledige i beskæftigelse inden for såvel AF-systemet som det kommunale system.

Med fornyelsen af beskæftigelsespolitikken skal det sikres,

at incitamentet for at få den ledige direkte i job styrkes. Fokus skal rettes

imod aktiv jobsøgning og jobformidling.

Princippet om ret og pligt til aktivering opretholdes, men

aktiveringen skal være langt mere fleksibel. Det afgørende er ikke, hvor

meget

og hvor længe de ledige er i aktivering. Det afgørende er, at aktiveringen

bringer den ledige tættere på et job.

De to hovedmål med en ændring af beskæftigelsespolitikken

er en bedre og mere værdig indsats for de ledige med udgangspunkt i den

enkeltes situation og en indsats, der retter sig mod den hurtigste og mest

direkte vej til job i virksomhederne, samt at indfri målet for flere i

beskæftigelse.

I dag er indsatsen for de enkelte målgrupper i kommunerne

og arbejdsformidlingen afhængig af, om personen er forsikret eller

ikke-forsikret. Initiativer til løsning af den enkeltes ledighedsproblem

foregår derfor enten i regi af arbejdsformidlingen eller i kommunen, uanset

hvilke behov den enkelte ledige har.

Aftalen betyder en mere målrettet beskæftigelsespolitik med

en gennemgribende harmonisering og forenkling af regelsættet for forsikrede

ledige, kontanthjælpsmodtagerne, modtagere af starthjælp og revalidender.

Både

når det gælder visitation, kontaktforløb, formidling, aktivering, rettigheder

og pligter samt rådigheds- og sanktionsregler.

For nyankomne udlændinge omfattet af integrationsloven

søges reglerne for indsatsen til integration på arbejdsmarkedet så vidt

muligt

harmoniseret med regelsættet for øvrige ledige. Der foretages derfor

parallelt

ændringer i integrationsloven.

Der tages med aftalen »Flere i arbejde« således et første

skridt frem mod et mere sammentænkt arbejdsmarkedssystem.

Et forenklet beskæftigelsessystem vil føre til væsentlige

kvalitets- og effektivitetsforbedringer. En sammentænkt indsats for alle

ledige

- og på sigt et sammentænkt system - er væsentlig for at opfylde målsætningen

om et effektivt arbejdsmarked med stigende beskæftigelse.

Der er afsat 30 mio. kr. under arbejdsformidlingens ramme

til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem arbejdsformidlingen,

kommunerne

og andre aktører for at styrke sammentænkningen af det social- og

arbejdsmarkedspolitiske system samt 30 mio. kr. i 2003 og 30 mio. kr. i 2004

til uddannelsesinitiativer og kompetenceudvikling af medarbejdere i

arbejdsformidlingen og kommunerne.

Udgangspunktet i tilrettelæggelsen af

beskæftigelsesindsatsen er altid den enkelte lediges ressourcer, kompetencer

og

ønsker.

Fleksjob er ikke omfattet af aftalen »Flere i arbejde«,

hvorfor personer i fleksjob ikke er omfattet af det nye løntilskudsredskab.

Det

foreslås, at bestemmelserne om fleksjob flyttes fra lov om aktiv

socialpolitik

til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da der er tale om en

løntilskudsordning.

Lovforslagene, der trådte i kraft 1. januar 2003, medførte

for forsikrede ledige bestemmelser om:

et individuelt

tilpasset kontaktforløb gennem hele ledighedsforløbet,

et nyt og mere

fleksibelt aktiveringskrav,

hjemmel til at

inddrage andre aktører i hele arbejdsformidlingens beskæftigelsespolitiske

indsats - både for så vidt angår kontaktforløbet, formidlingsindsats og

gennemførelsen af aktive tilbud,

ophør af

redskaberne intensiv jobsøgning og særlig formidlingsindsats som følge af

indførelse af kontaktforløb og inddragelse af andre aktører i hele

arbejdsformidlingens beskæftigelsespolitiske indsats,

nye bestemmelser

for tilbud om uddannelse i første ledighedsår,

at lønnen i

jobtræning hos offentlige arbejdsgivere eller i individuel jobtræning skal

være

på niveau med individuelle dagpenge, dog mindst 82 % af højeste dagpenge,

forenkling af

beregningen af arbejdstiden i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere, og

ny økonomistyringsmodel

i arbejdsformidlingen.

Lovforslagets hovedelementer

Med dette lovforslag samles bestemmelserne om tilbud til

forsikrede ledige og tilbud til personer, der modtager hjælp efter lov om

aktiv

socialpolitik, i én lov, og der sker så vidt muligt en harmonisering af

bestemmelserne. De vedtagne regler for forsikrede ledige ved lov nr. 1036 af

17. december 2002 videreføres i dette forslag til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Lovforslaget indeholder følgende nye elementer fra aftalen:

1. Der indføres et individuelt tilpasset kontaktforløb

gennem hele forløbet med personlig kontakt minimum hver 3. ydelsesmåned for

personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kontant- og

starthjælpsmodtagere samt revalidender - samtidig med, at der sker en ændring

af minimumskravet til tilbud. Målet for det intensive kontaktforløb er

hurtigt

at få de ledige tilbage i ordinære job ved at have øget fokus på jobsøgning

og

jobformidling.

2. Der indføres en ny forenklet redskabsvifte fælles for kommunerne

og arbejdsformidlingen bestående af 3 redskaber:

Vejledning og

opkvalificering

Virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion

Løntilskud

Redskabsviften skal anvendes, når der skal gives tilbud til

dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, modtagere af starthjælp,

revalidender samt personer, der får førtidspension efter lov om social

pension,

og som ønsker at komme i deltidsbeskæftigelse. Samtidig indføres der en

generel

regel om, at alle ledige og revalidender skal have udarbejdet en jobplan ved

tilbud.

De tre redskaber kan kombineres i individuelle forløb efter

den enkeltes og arbejdsmarkedets behov.

Som hovedregel igangsættes tilbud kun, når tilbuddet er et

klart defineret skridt frem mod job eller hel eller delvis selvforsørgelse.

Aktive tilbud skal bidrage til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og

skal altid følges op med målrettet formidling af arbejde og jobsøgning via

kontaktforløb.

Modellen for arbejdsmarkedsintegration i

integrationsaftalen, der blev indgået mellem regeringen, de kommunale parter

og

arbejdsmarkedets parter i maj 2002, udmøntes i lovgivningen med den nye

forenklede redskabsvifte. I aftalen hedder det endvidere, at de respektive

overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer, at

integrationen af flygtninge og indvandrere kan foregå efter modellen for et

sammenhængende integrationsforløb, således at der på den enkelte arbejdsplads

kan indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår .

For så vidt angår nyankomne flygtninge og indvandrere,

udmøntes hovedparten af aftalerne om Flere i arbejde og integrationsaftalen

ved ændringer i integrationsloven.

3. Den hidtidige ungeindsats udvides til også at omfatte

ledige dagpengemodtagere under 30 år. Udgangspunktet for indsatsen er, at

alle

arbejdsmarkedsparate ledige under 30 år skal tage en uddannelse på ordinære

vilkår. Der indføres dog en dispensationsregel for personer, der har

forsørgerpligt eller har opbrugt retten til SU.

4. Der indføres tillægsydelser i form af

tilskud til

udgifter til hjælpemidler og introduktion ved tilbud og ansættelse,

mulighed for

etablering af mentorordning, herunder opkvalificering af mentor.

Tillægsydelserne skal understøtte de ledige i tilbud, give

en bedre integration på arbejdsmarkedet og understøtte muligheden for, at

ledige og revalidender kan opnå ansættelse.

5. Der indføres mulighed for, at arbejdsformidlingen og

kommunerne kan finansiere udgifter til køb af opkvalificering ved ansættelse

af

personer med langvarig ledighed (6 måneder for personer under 30 år og 12

måneder

for personer over 30 år) på ordinære vilkår, herunder ansættelse i

aftalebaserede skånejob efter de sociale kapitler i overenskomsterne. Målet

er

at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse og øge mulighederne

for,

at nyansatte kan fastholde ansættelsen.

Loven indeholder endelig regler for støtte til

opkvalificering af beskæftigede i en opsigelsesperiode.

1. Der indføres et individuelt tilpasset

kontaktforløb gennem hele forløbet med personlig kontakt minimum hver 3.

ydelsesmåned for personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik

kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender - samtidig med, at der

sker en ændring af minimumskravet til tilbud. Målet for det intensive

kontaktforløb er hurtigt at få de ledige tilbage i ordinære job ved at have

øget fokus på jobsøgning og jobformidling.

Det ved lov nr. 1036 af 17. december 2002 indførte

individuelle kontaktforløb for forsikrede ledige vil med dette lovforslag

også

komme til at omfatte personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik (kontanthjælp, starthjælp og revalideringsydelse).

Der vil hermed være fastsat bestemmelser om et individuelt

tilpasset kontaktforløb for de nævnte målgrupper gennem hele ydelsesforløbet

med personlig kontakt minimum hver 3. ydelsesmåned. Målet for det intensive

kontaktforløb er hurtigt at få de ledige tilbage i ordinære job ved at have

øget fokus på jobsøgning og jobformidling.

Det nye kontaktforløb er således en udbygning,

intensivering og yderligere målretning af den kommunale

beskæftigelsesindsats.

Kontaktforløbet skal tilrettelægges fleksibelt under hensyn

til den enkelte lediges behov og kvalifikationer.

Kontakten fortsætter gennem hele ledighedsforløbet.

Kontaktforløbet kan f.eks. bestå af et eller flere af følgende elementer: 1)

afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og jobmuligheder, 2) støtte

til udformning af ansøgninger, 3) formidling til job, 4) kurser i jobsøgning,

5) besøg på forskellige arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker,

6) vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber m.v.

Gruppen af ikke-forsikrede er meget sammensat og

differentieret. En del af gruppen kendetegnes ved sociale, helbreds- og

kompetencemæssige problemer, der står i vejen for umiddelbart at kunne

varetage

et arbejde på ordinære vilkår, mens andre modtager hjælp alene på grund af

ledighed. Kravene til kontaktforløbet er således forskellige afhængig af

målgruppen.

For modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der modtager

hjælp alene på grund af ledighed, skal der som minimum være kontakt med

individuel samtale, hver gang den ledige har modtaget offentlige

forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3 måneder.

Kontakten skal være hyppigere, hvis:

1.

der er risiko for,

at den pågældende ikke selv kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet

2.

der er tvivl om

personens rådighed

3.

der er tale om

personer med kvalifikationer inden for særlige flaskehalsområder.

For modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der modtager

hjælp på grund af problemer udover ledighed, skal der også som udgangspunkt

minimum være kontakt med individuel samtale, hver gang den ledige har

modtaget

offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3

måneder. Kontakten skal være hyppigere, hvis det skønnes nødvendigt for at

bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Det gælder - som for personer,

der modtager hjælp alene på grund af ledighed - at kontakten kan ske

telefonisk, skriftlig eller digitalt, hvis personen er i tilbud.

For helt særlige målgrupper er det imidlertid hensigtsmæssigt,

at kontakten kan ske på anden måde end ved individuel samtale. For disse

grupper åbnes der mulighed for, at kommunen kan fastsætte retningslinier for,

hvilke grupper kontakten kan ske på anden måde for.

De persongrupper, hvor kommunen kan vælge at have en anden

kontaktform, er eksempelvis:

Personer med

vidtgående problemer - eksempelvis indlagte på psykiatriske hospitaler,

aktive

stofmisbrugere, der er under aktiv behandling på en behandlingsinstitution

m.v.

Her kan kommunen for en periode vælge at overdrage kontakten til personen til

den/de instanser/institutioner, der står for behandlingen, og/eller kommunen

kan vælge at have kontakt med institutionen frem for personen i en periode

Andre

persongrupper, hvor helt særlige forhold gør sig gældende

Personer, der er

fyldt 60 år, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om

optjening.

Den personlig kontakt fastsættes til minimum hver 3. måned

for personer i revalidering i det nye kontaktforløb.

Der åbnes mulighed for, at andre aktører i større

udstrækning kan inddrages i kontakt - og jobformidlingsarbejdet, jf. L 1036

af

17. december 2002, for så vidt angår arbejdsformidlingen og det samtidigt

hermed fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats.

Der etableres endvidere et fælles digitalt datagrundlag på

tværs af kommuner, regioner og andre aktører, der sikrer vidensdeling mellem

myndighederne, og som vil bidrage til større overblik og bedre koordination

af

indsatsen. Med den nye Job- og CV-Bank Jobnet.dk vil der blive tale om et

redskab til en bedre og mere individuel service over for virksomheder og over

for ledige. Job- og CV-banken skaber således gennemsigtighed i udbuddet af

job

og arbejdssøgende og dermed en afdækning af eventuelle flaskehalsområder.

Ledige, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, skal inden for den

første måned lægge relevante oplysninger om uddannelse, kvalifikationer og

tidligere joberfaringer ind.

Alle, herunder private formidlingsaktører, vil få gratis

adgang til Jobnet.dk , således at data om nye job og om de lediges

kvalifikationer er let tilgængelige for alle, der arbejder med jobformidling.

Alle job lægges efter aftale med virksomhederne ind i Jobnet.dk .

De nye regler om minimumskrav til tilbud indebærer, at der

skal gives tilbud til personer over 30 år efter en periode på 12 måneders

sammenhængende ydelser for personer, der modtager kontanthjælp og starthjælp

efter lov om aktiv socialpolitik, og efter en periode på 12 måneders

sammenlagt

ledighed til forsikrede ledige mellem 30 og 60 år.

For personer under 30 år skal der gives tilbud efter en

periode på 13 ugers sammenhængende ydelser til personer, der modtager hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik, og efter 6 måneders sammenlagt ledighed til

forsikrede ledige.

Det nye minimumskrav til tilbud er ikke til hinder for, at

kommunen kan give tilbud, før personen har modtaget ydelser i en

sammenhængende

periode på 13 uger henholdsvis 12 måneder, hvis dette skønnes

hensigtsmæssigt.

Efter første tilbud er der ret og pligt til et nyt tilbud,

når der er modtaget offentlige forsørgelsesydelser i en sammenhængende

periode

på 6 måneder for personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik

alene på grund af ledighed, og efter sammenlagt 6 måneders ledighed for

forsikrede ledige.

2. Der indføres en ny fælles og væsentlig forenklet

redskabsvifte for kommunerne og arbejdsformidlingen bestående af 3 redskaber:

Vejledning og opkvalificering,

Virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion

Løntilskud.

Redskabsviften skal anvendes, når der gives tilbud til

dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, modtagere af starthjælp,

revalidender, nyuddannede personer med handicap samt personer med varig

nedsat

arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om social pension, og som ikke

er

i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale

vilkår. Der indføjes i integrationsloven en tilsvarende redskabsvifte.

Samtidig indføres der en generel regel om, at ledige og

revalidender skal have udarbejdet en jobplan ved tilbud.

Formålet med forenklingen og harmoniseringen af

redskabsviften er at give større overskuelighed og lette mulighederne for at

inddrage virksomhederne mere i opkvalificeringen af de ledige. Det foreslås,

at

den lediges forsørgelsesydelse under tilbud svarer til den ydelse, som den

ledige hidtil har modtaget. Dette gælder dog ikke under tilbud om ansættelse

med løntilskud hos private arbejdsgivere, hvor der som hidtil ydes

overenskomstmæssig løn. Det betyder, at ydelsen ikke længere vil kunne få

betydning for valg af redskab. Udgangspunktet for valg af redskab vil være

den

enkeltes behov, frem for hvilken ydelse den enkelte kan modtage.

Vejledning og opkvalificering

Redskabet vejledning og opkvalificering består af følgende:

Korte vejlednings-

og afklaringsforløb

Særligt

tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb

Ordinære

uddannelsesforløb

Tilbud om vejledning eller opkvalificering gives med

udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og den enkeltes ønsker og

forudsætninger.

Om der skal gives et kort, mellem- eller længerevarende uddannelsestilbud

afgøres ud fra en konkret individuel vurdering af, hvad der kan bringe

personen

hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet og samtidig fastholde personen i

beskæftigelse.

Det må endvidere indgå i vurderingen af, om der skal gives

tilbud i form af uddannelse, om det skønnes muligt at formidle den pågældende

til et varigt job i løbet af uddannelsesperioden. Målgruppen er modtagere af

kontanthjælp og starthjælp, revalidender, sygedagpengemodtagere, der har

behov

for forrevalidering, og dagpengemodtagere.

Formålet med redskabet er kompetenceudvikling af faglige,

sproglige og/eller sociale kompetencer.

Ydelsen under tilbud om vejledning og opkvalificering er

for dagpengemodtagere aktiveringsydelse(= individuelle dagpenge), og for

øvrige

grupper den pågældendes hidtidige ydelse.

Det bemærkes, at der, jf. forslag til ændring om lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., sker en forenkling af dagpengemodtagerens

ydelse

ved deltagelse i tilbud, således at de to ydelser aktiveringsydelse og

uddannelsesgodtgørelse reduceres til én ydelse kaldet aktiveringsydelse.

Aktiveringsydelsen svarer til dagpengene, dog 50 pct. for unge under 25 år,

som

deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering.

Reglerne om uddannelser, hvortil der kan knyttes

uddannelsesgodtgørelse i dag, den såkaldte positivliste, ophæves.

Arbejdsformidlingen og kommunerne vil som følge heraf kunne give tilbud om

alle

former for uddannelse, hvis det konkrete uddannelsestilbud er målrettet mod

arbejdsmarkedets behov og har et klart beskæftigelsessigte.

Der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering som

led i en jobplan i op til 6 uger indenfor de første 13 ugers sammenhængende

ydelsesperiode/6 måneders sammenlagt ledighed/12 måneders sammenlagt

ledighed,

jf. ovenfor om minimumsretten. Varighedsbegrænsningen gælder også særligt

tilrettelagte projekter, det vil bl.a. sige de nuværende

beskæftigelsesprojekter i kommunalt regi.

I forhold til indvandrere og flygtninge indgår

kompetenceafklaring og dansktest som redskaber under vejledning og

opkvalificering. Kompetenceafklaring og dansktest vil for en del indvandrere

og

flygtninge være de første beskæftigelsespolitiske foranstaltninger, der

anvendes, førend de kan visiteres videre.

Tilbud om vejledning og opkvalificering, som består af

korte vejlednings- og afklaringsforløb, medregnes ikke i de 6 uger, hvis

tilbuddet har en varighed på op til 2 uger. Der gives således mulighed for

kortvarig opkvalificering med henblik på, at en ledig kan påtage sig ordinært

arbejde.

Tilbud om vejledning og opkvalificering kan når

danskundervisning indgår som en betydelig del - gives i mere end 6 uger, dog

højest i 26 uger i alt. Består tilbuddet alene af danskundervisning

herunder

specialundervisning for personer med ordblindevanskeligheder - er der ingen

tidsbegrænsning.

Den gældende adgang i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte (SVU) og efter lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) til selvvalgt uddannelse i op

til 6 uger for ledige dagpengemodtagere opretholdes. De 6 ugers selvvalgt

uddannelse kan efter konkret vurdering hos arbejdsformidlingen suppleres med

tilbud om vejledning og opkvalificering givet i henhold til en jobplan på op

til 6 uger.

Virksomhedspraktik

Redskabet virksomhedspraktik består af praktik på en

offentlig eller privat virksomhed. Der skal kunne udføres ordinært arbejde

eller arbejde så tæt på ordinært arbejde som muligt. Den hidtidige

bestemmelse

om beskæftigelse i individuel jobtræning, hvorefter der kun måtte udføres

arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde,

samt bestemmelser om, hvilke typer arbejde der må udføres, videreføres

således

ikke.

Virksomhedspraktik gives til personer, der har et

opkvalificerings- og erhvervsafklaringsbehov, som kan tilgodeses ved

placering

på en virksomhed. Redskabet anvendes kun, såfremt det forudsættes at være det

mest effektfulde i forhold til en hurtig indslusning på arbejdsmarkedet på

ordinære vilkår. Målgruppen findes blandt modtagere af kontanthjælp og

starthjælp, sygedagpengemodtagere, der har behov for forrevalidering,

revalidender samt dagpengemodtagere.

Formålet med virksomhedspraktik er træning/oplæring af

faglige, sproglige eller sociale kompetencer på en offentlig eller privat

virksomhed eller/samt afklaring af erhvervsmål.

Under tilbud om virksomhedspraktik vil ydelsen for

dagpengemodtagere være aktiveringsydelse, der svarer til de individuelle

dagpenge, og for øvrige grupper den pågældendes hidtidige ydelse.

For dagpengemodtagere kan der - som efter hidtil gældende

regler - og for modtagere af starthjælp og kontanthjælp, der alene har

ledighed

som problem som noget nyt - gives tilbud om virksomhedspraktik i op til 4

uger. Der er mulighed for at give 3x1 måneds praktik som led i tilbud om

vejledning og opkvalificering.

Der kan gives et tilbud om virksomhedspraktik i op til 13

uger til personer, som udover ledighed har problemer af social, psykisk eller

fysisk karakter, f.eks. sygdom, misbrug, psykiske lidelser, begrænsninger i

arbejdsevnen (revalidender) og sociale problemer m.v., til

kontanthjælpsmodtager og modtagere af starthjælp, som ikke har

erhvervserfaring

eller har langvarig ledighed og problemer, der begrunder, at de ikke

umiddelbart kan varetage et løntilskudsjob, og til revalidender. Såfremt der

er

behov herfor, kan perioden forlænges op til 26 uger. For personer med særlige

behov kan det være relevant med en længere periode. Om der er tale om særlige

behov vurderes ud fra en konkret individuel vurdering. Mangelfulde

danskkundskaber

er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde forløb udover 13 uger.

Når virksomhedspraktik indgår som led i revalidering,

gælder der særlige regler, jf. § 32, stk. 3.

Opfølgning sker mindst hver 3. måned, hvor der tages

stilling til, om betingelserne for tilbudet set i forhold til visitationen er

opfyldt, og om der er behov for et andet tilbud for at sikre den korteste vej

til ordinær beskæftigelse.

Varighedsbestemmelser og målrettet visitation skal sikre

mod utilsigtet brug og fortrængning, og det fastsættes, at der ikke må være

tale om konkurrenceforvridning For at sikre mod misbrug og fortrængning, skal

kommunerne underrette de lokale koordinationsudvalg om kommunens anvendelse

af

virksomhedspraktik.

Løntilskud

Alle eksisterende løntilskudsordninger i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, lov om aktiv socialpolitik og lov om kompensation til

handicappede i erhverv m.v. erstattes af en ny model for løntilskud. Dette

gælder dog ikke reglerne om løntilskud til fleksjob, da disse regler er

omfattet

af aftalen om førtidspensionsreformen.

Der kan ydes løntilskud ved ansættelse på en offentlig

eller privat virksomhed. Herudover kan redskabet anvendes i praktikperioder i

voksenlærlingeforløb. Der vil således fortsat være mulighed for at iværksætte

voksenlærlingeforløb for ledige m.v., herunder voksenlærlingeforløb på

social-

og sundhedsområdet, gennem hele ledighedsforløbet.

Målgruppen for ansættelse med løntilskud er modtagere af

kontanthjælp og starthjælp, revalidender, dagpengemodtagere, nyuddannede

handicappede samt personer med varig nedsat arbejdsevne, der får

førtidspension

efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller

opnå

beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår.

Formålet med tilbud om løntilskud er oplæring af sociale,

sproglige og/eller faglige kompetencer på en arbejdsplads med henblik på at

gøre den ledige kvalificeret til at opnå hel eller delvis selvforsørgelse.

Herudover er formålet indslusning på arbejdsmarkedet, arbejdsfastholdelse for

personer med nedsat arbejdsevne samt at give tilskud til praktikperioder i

voksenlærlingeforløb.

Forsørgelsesgrundlaget er overenskomstmæssig løn eller den

for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende eller særlig aftalt løn ved

anvendelsen af sociale kapitler eller andet særligt aftalegrundlag. For

personer med varig nedsat arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om

social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå

beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår, gælder der dog, at lønnen

fastsættes ved aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Dette skal ske i

samarbejde med de faglige organisationer. Der vil derimod ikke kunne ydes

løntilskud til ansættelser, hvor pågældende har fået anvist særlige løn- og

ansættelsesvilkår på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige

kvalifikationer. I disse tilfælde vil der alene kunne ydes tilskud til

opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud efter lovforslagets § 99.

Ved lov nr. 1036 og lov nr. 1037 af 17. december 2002 blev

reglerne for lønnen i offentlig jobtræning ændret for dagpengemodtagere og

for

modtagere af kontanthjælp og starthjælp. Der blev samtidig fastsat enklere

regler for beregning af arbejdstiden. Disse regler videreføres og betyder, at

lønnen i løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal være på niveau med

individuelle dagpenge, dog mindst 82 % af højeste dagpenge.

For modtagere af starthjælp og kontanthjælp og

dagpengemodtagere kan der gives tilbud om ansættelse med løntilskud i op til

1

år. For personer med begrænsninger i arbejdsevnen samt personer med varig

nedsat arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om social pension, og

som

ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på

normale vilkår, kan der gives tilbud om løntilskud ud over 1 år.

Der kan ydes løntilskud pr. time med 5 faste kronebeløb på

20 kr., 35 kr., 55,77 kr., 81 kr. og 100 kr., der reguleres 1 gang årligt.

Forenklingen medfører således, at tilskud til personer i revalidering og til

førtidspensionister samt isbryderordningen for nyuddannede handicappede

omlægges og bliver et fast kronebeløb pr. time.

Udgangspunktet for fastsættelse af løntilskuddet er, at

virksomheder skal betale for den arbejdsindsats, de får. Tilskuddets

størrelse

til virksomhederne kan derfor variere alt afhængig af, hvilken arbejdsindsats

personen kan bidrage med. Tilskuddet til virksomheden kan variere over tid,

hvis personens arbejdsindsats ændres. Det skal i samarbejde med

virksomhederne

vurderes, om tilskuddet skal justeres. Støtteperiodens længde fastsættes ved

aftale med arbejdsgiveren.

Herudover er udgangspunktet for tildeling af løntilskud, at

der foretages en vurdering af, hvilken arbejdsindsats personen kan yde i det

enkelte job.

Ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere med løntilskud

hos offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet fast 100 kr.

Der er tale om en ny model for løntilskud, der derfor vil

blive anmeldt til EU-Kommissionen til godkendelse.

Jobplaner

For at understøtte målet om, at aktive tilbud altid skal

rettes mod konkrete job på arbejdsmarkedet, indføres der en generel regel om,

at ledige og revalidender skal have udarbejdet en jobplan ved tilbud.

Der skal dog ikke udarbejdes en jobplan for personer, der

deltager i voksenlærlingeforløb, for modtagere af sygedagpenge, for personer

med varig nedsat arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om social

pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på

nedsat tid på normale vilkår, samt for tilbud om vejlednings- og

afklaringsforløb, der har en varighed på op til 2 uger. Jobplaner erstatter

de

nuværende handlingsplaner for dagpengemodtagere, skriftlige planer for

kontanthjælpsmodtagere og erhvervsplaner for revalidender. De nuværende

særlige

regler for revalidender integreres således i de nye rammer for jobplaner.

Indholdet og detaljeringsgraden i jobplanen afhænger af den

enkelte ledige, herunder afstanden fra arbejdsmarkedet, samt af hvilket

formål,

der er med at igangsætte tilbuddet, herunder om der er tale om et

afklaringsforløb, et mere sammensat forløb eller et kort forløb målrettet et

helt konkret job.

Jobplanen skal udarbejdes i dialog og samarbejde med

personen og med udgangspunkt i dennes ønsker og behov samt arbejdsmarkedets

behov. Jobplanens aktiviteter fastsættes dog af arbejdsformidlingen eller

kommunen bl.a. under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Udmøntning af integrationsaftalen

Regeringen præsenterede 5. marts 2002 et integrationsudspil

På vej mod en ny integrationspolitik . Der fokuseres i integrationsudspillet

på hurtigst mulig arbejdsmarkedstilknytning for nyankomne udlændinge som

middel

til selvforsørgelse og frigørelse fra klientrollen. Der er efterfølgende

indgået en aftale med de kommunale parter og arbejdsmarkedets parter om de

erhvervsrettede dele af udspillet. Den indgåede aftale blev den 24. maj 2002

præsenteret i et fælles konklusionspapir.

Et væsentlig element i konklusionspapiret er, at der

opstilles en trinvis model for arbejdsmarkedsintegration for flygtninge og

indvandrere baseret på en fleksibel kombination af sprogundervisning,

uddannelse, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud afhængig af den

enkeltes behov. Det endelige mål er ordinær ansættelse.

I forlængelse heraf blev det besluttet, at det som led i

Flere i arbejde skulle overvejes, hvorledes modellen for

arbejdsmarkedsintegration kunne erstatte eksisterende tilskudsordninger med

henblik på forenkling og afbureaukratisering.

Modellen for arbejdsmarkedsintegration i

integrationsaftalen udmøntes parallelt i lovgivningen i lov om aktiv

beskæftigelsesindsats og integrationsloven med den nye forenklede

redskabsvifte

for enkle og aktive tilbud.

Som yderligere opfølgning på integrationsaftalen foretages

bl.a. ændringer i reglerne om danskundervisning i forslag til lov om

danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

I aftalen hedder det endvidere, at de respektive

overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer, at

integrationen af flygtning og indvandrere kan foregå efter modellen for et

sammenhængende integrationsforløb, således at der på den enkelte arbejdsplads

kan indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår .

Kombination af redskaber

Redskaberne kan kombineres i individuelle forløb, der

afspejler den enkeltes kvalifikationer og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der

skal satses på de typer tilbud, der giver effekt. Erfaringerne viser, at

forløb

så tæt på virksomhederne som muligt har de største effekter.

Et væsentligt element i den nye redskabsvifte er

kombinationsmulighederne indenfor og mellem redskaberne. Virksomhedspraktik

kan

f.eks. kombineres med vejledning og opkvalificering, enten som et integreret

forløb eller i forlængelse af et tilbud om vejledning og opkvalificering.

Løntilskud kan med fordel kombineres med 4 ugers

forudgående virksomhedspraktik. Perioden med virksomhedspraktik giver den

enkelte mulighed for at prøve, om arbejdet er noget for personen. For

virksomheden bliver det muligt at vurdere personens kvalifikationer.

3. Den eksisterende ungeindsats udvides til også at

omfatte ledige dagpengemodtagere under 30 år. Udgangspunktet for indsatsen

er,

at alle arbejdsmarkedsparate ledige under 30 år skal tage en uddannelse på

ordinære vilkår. Der indføres dog en dispensationsregel for personer, der har

forsørgerpligt eller har opbrugt retten til SU.

Den nuværende indsats for de unge i dagpengesystemet har

medført et betydeligt fald i ledigheden og givet mange unge en bedre start.

Samtidig betyder udsigten til et stigende arbejdskraftbehov, kompetencebehov

og

faldende ungdomsårgange, at det bliver helt afgørende, at så mange unge som

muligt får en uddannelse. Ungeindsatsen udvides derfor til også at omfatte

unge

dagpengemodtagere over 25 år og under 30 år.

Unge under 25 år, der modtager kontanthjælp eller

starthjælp alene på grund af ledighed, og som ikke har en kompetencegivende

uddannelse, skal senest efter 13 sammenhængende ydelsesuger have tilbud, der

har en varighed på sammenlagt 18 måneder i form af uddannelse, der kan

kombineres med virksomhedspraktik, jf. forslaget § 92.

Unge under 30 år, der modtager kontanthjælp eller

starthjælp alene på grund af ledighed, og som har en kompetencegivende

uddannelse, skal senest efter 13 sammenhængende ydelsesuger have tilbud af en

varighed på sammenlagt 6 måneder, og alle 3 redskaber kan anvendes, jf.

forslagets § 93.

Alle tre redskaber vil også kunne anvendes ved tilbud til

unge under 30 år, der modtager hjælp på grund af andre problemer end

ledighed.

Tilbud skal gives senest efter 13 sammenhængende ydelsesuger, og tilbuddet

skal

have en varighed på sammenlagt 18 måneder, jf. forslagets § 94.

Der ændres ikke ved de gældende regler for tilbud til

forsikrede unge under 25 år bortset fra, at der bliver mulighed for tilbud om

virksomhedspraktik til unge uden kompetencegivende uddannelse. Der skal

derfor

efter 6 måneders sammenlagt ledighed gives tilbud om uddannelse i sammenlagt

18

måneder til ledige uden kompetencegivende uddannelse, mens alle 3 redskaber

kan

anvendes, når der gives tilbud til unge med kompetencegivende uddannelse

eller

til unge med mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, jf.

forslagets

§ 85.

Unge mellem 25 og 30 år, der modtager hjælp alene på grund

af ledighed, har ret til et uddannelsestilbud, men kan få andre tilbud inden

for de 3 redskaber.

Der ændres ikke ved de hidtil gældende regler for, hvornår

der skal gives tilbud. Tilbud til modtagere af kontanthjælp og starthjælp

skal

derfor påbegyndes senest efter en sammenhængende ydelsesperiode på 13 uger,

og

tilbud til forsikrede ledige skal gives efter 6 måneders sammenlagt ledighed.

Udgangspunktet for indsatsen for unge under 30 år er, at de

skal tage en uddannelse på ordinære vilkår. Der kan således som hovedregel

ikke

gives tilbud om en SU-berettigende uddannelse på starthjælp, kontanthjælp

eller

aktiveringsydelse. Det gælder ikke unge under 30 år, der er berettiget til

revalideringsydelse.

Det indgår dog i aftalen, at der gennemføres en

dispensationsregel for unge under 30 år, der har vanskeligt ved at gennemføre

en uddannelse på ordinære støttevilkår. Den omfatter personer, der enten har

opbrugt deres ret til statens uddannelsesstøtte, eller som har forsørgerpligt

over for børn. Disse to grupper kan få tilbud om uddannelse under redskabet

vejledning og opkvalificering på deres hidtidige ydelse, dvs. starthjælp,

kontanthjælp eller aktiveringsydelse (= individuelle dagpenge).

4. Der indføres tillægsydelser i form af tilskud

til udgifter til hjælpemidler og introduktion ved tilbud og ansættelse samt i

form af mulighed for etablering af mentorordning, herunder opkvalificering af

mentor. Tillægsydelserne skal understøtte personer, der deltager i tilbud,

give

en bedre integration på arbejdsmarkedet samt understøtte muligheden for, at

ledige og revalidender kan opnå ansættelse.

Der indføres en generel hjemmel til, at såvel

arbejdsformidlingen som kommunerne kan give tilskud til udgifter til

hjælpemidler og introduktion samt udgifter til en mentor, herunder

opkvalificering af mentor ved tilbud og ansættelse. Formålet er at

understøtte

personer, der deltager i tilbud, give bedre integration på arbejdsmarkedet

samt

understøtte muligheden for, at ledige og revalidender kan opnå ansættelse på

det ordinære arbejdsmarked.

Kommunerne og arbejdsformidlingen kan således efter en

konkret vurdering afholde udgifter til hjælpemidler i form af bøger, værktøj,

arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, når afholdelsen af

omkostningerne er afgørende for eller fremmer, at den enkelte opnår en

virksomhedspraktikplads, løntilskudsplads, opnår ansættelse, eller når

afholdelsen af omkostningen i øvrigt understøtter et aktivt tilbud.

Målgruppen er modtagere af starthjælp og kontanthjælp,

dagpengemodtagere, revalidender og personer med varig nedsat arbejdsevne, der

får førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at

fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår.

Der kan alene afholdes udgifter til bøger, værktøj,

arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, som virksomheden,

uddannelsesinstitutioner el.lign. almindeligvis ikke kan forventes at stille

til rådighed.

Der kan gives hjælp til alle former for bøger,

arbejdsredskaber og værktøjer.

Herudover kan kommunerne og arbejdsformidlingen i

forbindelse med, at ledige - dagpengemodtagere, modtagere af kontanthjælp og

starthjælp samt revalidender - er i tilbud, eller personer ansættes på det

ordinære arbejdsmarked, afholde udgifter til frikøb af mentor, herunder give

tilskud til opkvalificering af mentor.

Ved mentor forstås en medarbejder i virksomheden, på

uddannelsesinstitutionen, kursussted el.lign. eller en ekstern konsulent, der

varetager en særlig opgave med at introducere og oplære den ledige i

virksomheden/på uddannelsesinstitutionen i et omfang, der rækker udover

arbejdsgiverens forpligtigelse til genoptræning af den ledige og udover

uddannelsesinstitutionens forpligtigelse til introduktion og vejledning. Der

skal endvidere være mulighed for at give personlig coaching i forhold til

arbejdet/uddannelsen som led i at fastholde personen i tilbudet.

Der kan alene afholdes udgifter til oplæring, når frikøb af

mentoren er afgørende for, at den ledige opnår eller fastholder ansættelse.

Formålet med at give tilskud til opkvalificering af mentor

er, at mentoren gennem opkvalificeringen opnår en række nye kvalifikationer,

der kan bidrage til, at mentoren bedre kan varetage opgaven med at

introducere

og oplære den ledige, der er i tilbud, eller personen, der ansættes på det

ordinære arbejdsmarked.

5. Der indføres mulighed for, at

arbejdsformidlingen og kommunerne ved ansættelse af langvarigt ledige (efter

6

måneder for unge under 30 år og efter 12 måneder for personer over 30 år) på

ordinære vilkår kan finansiere udgifter til køb af uddannelse. Målet er at

øge

mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen

til

ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse, samt øge

mulighederne for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen.

Som noget nyt gives der mulighed for, at kommunerne og

arbejdsformidlingen kan finansiere udgifter til køb af uddannelse ved

ansættelse på det ordinære arbejdsmarked. Der kan afholdes udgifter til alle

former for vejledning og opkvalificering.

Formålet er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå

ansættelse, herunder at afkorte vejen til ansættelse, samt øge mulighederne

for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen. Det sker ved at skabe et

økonomisk

incitament for virksomhederne til at ansætte ledige ved, at kommunerne og

arbejdsformidlingen finansierer køb af uddannelse efter ansættelsen.

Ordningen giver på denne vis mulighed for at styrke

integrationen og fastholdelsen af arbejdskraft så tæt på arbejdsmarkedet som

muligt.

Der kan alene afholdes udgifter til opkvalificeringen i

tilfælde, hvor der er tale om uddannelse, som virksomheden almindeligvis ikke

kan forudsættes at tilvejebringe.

Behovet for uddannelse afdækkes i et samarbejde mellem

kommunen henholdsvis arbejdsformidlingen, arbejdsgiveren og den ledige.

Afgørelse træffes af myndigheden.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser vedrører

gennemførelsen af en mere fleksibel aktivering og ændring af minimumskrav for

aktivering i kommunerne, samt en styrkelse af kontaktforløbet i kommunerne

svarende til de initiativer, der allerede er iværksat vedrørende

arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats i forbindelse med udmøntningen af

Flere i arbejde fase 1. Herudover indeholder lovforslaget en forenkling af

redskabsviften i de statslige og kommunale aktiveringsværktøjer, indførelse

af

en mentorordning i kommunerne og en udvidelse af den eksisterende ordning,

der

gælder for forsikrede ledige. Desuden sker der justeringer af ungeindsatsen

for

både forsikrede og ikke-forsikrede ledige.

I lighed med de lovændringer, der blev gennemført i den

første fase af udmøntningen, ventes dette lovforslag også at medføre

væsentlige

ændringer i den beskæftigelsespolitiske indsats, hvorfor vurderingen af de

økonomiske konsekvenser i denne sammenhæng også er behæftet med usikkerhed.

Samlet vurderes tiltagene i dette lovforslag at medføre

nettomerudgifter for det offentlige til den aktive beskæftigelsesindsats i

2003

på ca. 84 mill. kr. og ca. 195 mill. kr. fuldt indfaset.

Det bemærkes, at forslaget kun har halvårsvirkning for

2003, idet lovforslaget forventes vedtaget med ikrafttrædelsesdato fra 1.

juli

2003.

Indsatsen overfor ledige

Individuelt kontaktforløb

og jobplaner

Forslaget indebærer, at alle ledige senest i forbindelse

med et aktivt tilbud skal have udarbejdet en jobplan.

Indførelsen af det styrkede individuelle kontaktforløb også

i kommunerne skønnes at medføre merudgifter for kommunerne.

Det skønnes, at de administrative merudgifter i kommunerne

som følge af det styrkede individuelle kontaktforløb og udarbejdelsen af

jobplaner vil være ca. 15 mill. kr. i 2003 og ca. 30 mill. kr. i 2004 og de

efterfølgende år.

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de

kommunale parter.

Tilbud

Løntilskud

Der sker med lovforslaget en forenkling af de eksisterende

løntilskudsordninger, som afløses af 5 faste tilskud. Efter de nye regler fra

1. juli 2003 vil offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af ledige

dagpengemodtagere

modtage et fast løntilskud pr. time efter den nye løntilskudsmodel på 100 kr.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vedrører dels de

offentlige arbejdsgiveres lønudgift til forsikrede ledige i forhold til de

hidtidige tilskudssatser, dels tilsvarende statslige mindreudgifter. Med

udgangspunkt i et skønnet antal helårspersoner i offentlig jobtræning i 2002

på

ca. 11.600 og en tilskudssats på 100 kr. bliver den samlede merudgift for de

offentlige arbejdsgivere på ca. 207 mill. kr. fuldt indfaset og 62 mill kr. i

2003. Staten får en tilsvarende mindreudgift til løntilskud.

Konsekvenser af ændring af løntilskudsordning for

dagpengemodtagere. Mill. kr. i PL-2003

2003

2004

2005

2006

Staten/AF

-62

-186

-207

-207

Offentlige arbejdsgivere

62

186

207

207

Den del af de offentlige arbejdsgiveres merudgift, der

vedrører kommunerne og amtskommunerne, vil blive forhandlet med de kommunale

parter.

Forenklingen af de eksisterende løntilskudsordninger får i

et vist omfang også økonomiske konsekvenser for udgifterne til

virksomhedsrevalidering. Den hidtidige ordning om virksomhedsrevalidering med

revalideringsydelse videreføres i tilknytning til virksomhedspraktik.

Ordningen

med løntilskud ved revalidering vil omfatte den hidtidige ordning med

løntilskud efter § 61 i lov om aktiv socialpolitik.

Omlægningen af virksomhedsrevalidering vil give offentlige

merudgifter. Der forventes merudgifter for kommunerne i forbindelse med

udbetaling af revalideringsydelse under virksomhedspraktik. Dette forventes

ligeledes at medføre mindreudgifter for arbejdsgiverne, herunder de

offentlige,

til udbetaling af løn. De forventede offentlige nettomerudgifter i 2003

ventes

at være 4 mill. kr., mens den samlede helårsvirkning ventes at være omkring

20

mill. kr.

Desuden indebærer ophævelsen af præmieringsordningen, at

der til kommuner og amter tilbageføres 13,8 mill. kr. fra ordningen for de

forsikrede ledige og 0,3 mill. kr. fra ordningen for de ikke-forsikrede

ledige

med helårsvirkning fra 2004 og frem. Halvårsvirkningen for 2003 vil indgå i

den

eksisterende efterregulering af det faktiske forbrug på ordningen.

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de

kommunale parter.

Tillægsydelser

Forslaget indebærer, at der indføres generel hjemmel for

kommunerne til afholdelse af udgifter til en mentorordning i forbindelse med

aktive tilbud. Der sker samtidig en udvidelse af den eksisterende

tovholderordning for de forsikrede ledige til at gælde for alle

aktiveringsredskaber, der forudsættes indprioriteret i arbejdsformidlingens

aktiveringsbevilling.

Ordningen skønnes at medføre merudgifter i kommunerne i

2003 på ca. 20 mill. kr. og ca. 40 mill. kr. 2004 og efterfølgende år.

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de

kommunale parter.

Ret og pligt til tilbud

Ret og pligt til første

tilbud for personer under 30 år

- Ret og pligt til tilbud

for ledige, der modtager dagpenge eller ydelse efter § 55 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget indebærer en udvidelse af ungeindsatsen for

forsikrede 18-24 årige ledige til også at omfatte de 25-29 årige, således at

unge under 30 år efter 6 måneders ledighed vil være omfattet af ret og pligt

aktiveringen.

Den udvidede ungeindsats for forsikrede ledige skønnes at

betyde en merudgift for arbejdsformidlingen på 20 mill. kr. i 2003 og 40

mill.

kr. i 2004 og de efterfølgende år.

- Ret og pligt til tilbud for personer, der

modtager kontanthjælp og starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik

De foreslåede ændringer for kontanthjælpsmodtagere under 30

år skønnes at have begrænsede økonomiske konsekvenser, idet reglerne for

denne

gruppe ikke ændres væsentligt.

Ret og pligt til efterfølgende tilbud.

Der indføres med forslaget nye aktiveringskrav for

kontanthjælpsmodtagere for efterfølgende tilbud. Gruppen på 30 år og derover

uden andre problemer end ledighed får som ny ordning ret til efterfølgende

tilbud efter afsluttet aktivering. For gruppen under 30 år ændres retten til

efterfølgende tilbud fra efter 13 uger til efter 26 uger efter endt

aktivering.

Forslaget om indførelse af ændrede minimumskrav for

kontanthjælpsmodtagere under 30 år skønnes at give et fald i

aktiveringsbehovet

svarende til mindreudgifter for kommunerne på ca. 35 mill. kr. årligt.

Budgetvirkningen i 2003 skønnes til ca. 25 mill. kr. som

følge af, at ordningen først træder i kraft pr. 1. juli 2003.

Forslaget om indførelse af ændrede minimumskrav for

kontanthjælpsmodtagere på 30 år og derover skønnes at medføre en forøgelse af

aktiveringen svarende til merudgifter for kommunerne på ca. 100 mill. kr.

årligt.

Budgetvirkningen i 2003 skønnes til ca. 50 mill. kr. som

følge af, at ordningen træder i kraft pr. 1. juli 2003.

Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige

ved mere fleksibel aktivering og ungeindsatsen i mill. kr. i 2003/pl

2003

1

2004

2005

2006

Ungeindsats (forsikrede ledige)

20

40

40

40

Fleksibel aktivering under 30 år (ikke-forsikrede)

-25

-35

-35

-35

Fleksibel aktivering over 30 år (ikke-forsikrede)

50

100

100

100

I alt

45

105

105

105

1)

Forslaget vil kun

have halvårsvirkning i 2003

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de

kommunale parter.

Samlede økonomiske konsekvenser som følge af

lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats skønnes

samlet at medføre merudgifter for det offentlige på ca. 84 mill. kr. i 2003

og

ca. 195 mill. kr. i 2004 og de efterfølgende år.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget skønnes

at være følgende:

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

mill. kr. 2003/pl

2003

1

2004

2005

2006

Styrket kontaktforløb

15

30

30

30

Virksomhedspraktik

4

10

15

20

Mentorordning

20

40

40

40

Mere fleksibel aktivering og ungeindsats

45

105

105

105

I alt

84

185

190

195

1)

Forslaget vil kun

have halvårsvirkning i 2003

Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige

af lovforslaget mill. kr. 2003/pl

2003

1

2004

2005

2006

I alt

84

185

190

195

heraf staten

-16

-70

-85

-80

heraf kommunerne

91

230

245

245

heraf amterne

9

25

30

30

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de

berørte kommunale parter.

De med lovens udmøntning afledte statslige økonomiske

konsekvenser i 2003 vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling

for 2003, mens de økonomiske konsekvenser for 2004 og fremefter vil blive

optaget på forslag til finanslov for 2004.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget vil give en økonomisk mindreudgift for private

arbejdsgivere ved ansatte i virksomhedsrevalideringen.

Lovforslaget forventes derudover ikke at have direkte

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men tiltag som forenklingen af

løntilskudsordningerne, gennemførelsen af jobnet.dk og mere intensive

kontaktforløb vurderes at gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere

arbejdskraft.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Kontaktforløbet medfører øget personlig kontakt med

kommunen gennem hele ledighedsforløbet. Det indebærer en mere individuel og

målrettet indsats til gavn for den enkelte. Ibrugtagningen af det nye værktøj

Job- og CV-banken jobnet.dk betyder, at alle ledige tilmeldt

arbejdsformidlingen fremover skal lægge deres CV i banken. Dette forventes at

synliggøre den enkeltes kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet og

dermed øge den enkeltes jobmuligheder.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige aspekter.

Forholdet til EU-retten

Der er tale om et nyt redskab (virksomhedspraktik), en ny

model for løntilskud, samt tilskudsordninger i forbindelse med ordinær

ansættelse af ledige med lang ledighedsperiode. De nye støtteordninger vil

derfor blive anmeldt til EU-Kommissionen til godkendelse.

Vurdering af

konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Staten:

I 2003: 16 mill. kr.

I 2004: 70 mill. kr.

I 2005: 85 mill. kr.

I 2006: 80 mill. kr.

Kommunerne:

I 2003: 91 mill. kr.

I 2004: 230 mill. kr.

I 2005: 245 mill. kr.

I 2006: 245 mill. kr.

Amterne:

I 2003: 9 mill. kr.

I 2004: 25 mill. kr.

I 2005: 30 mill. kr.

I 2006: 30 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Administrative forenklinger, herunder digitalisering af

forretningsgange.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Færre omkostninger ved rekruttering af arbejdskraft.

Skønnede mindreudgifter i forbindelse med

virksomhedsrevalidering op til 20 mill. kr. fuldt indfaset.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative forenklinger ved rekruttering af arbejdskraft.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Forenkling og digitalisering af forretningsgange letter

borgernes adgang til arbejdsmarkedssystemet.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Der er tale om et nyt redskab (virksomhedspraktik), en

ny model for løntilskud, samt tilskudsordninger i forbindelse med ordinær

ansættelse af ledige med lang ledighedsperiode. De nye støtteordninger vil

blive anmeldt til EU-Kommissionen til godkendelse.

Høringer

Lovforslaget har været sendt til høring i:

Landsarbejdsrådet

Kommunernes

Landsforening

Amtsrådsforeningen

Justitsministeriet

Finansministeriet

Økonomi- og

erhvervsministeriet

Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere og integration

Undervisningsministeriet

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Socialministeriet

Den Sociale

Ankestyrelse

Københavns kommune

Frederiksberg

kommune

Datatilsynet

AF-regionerne

Foreningen af

socialchefer i kommunerne

De Samvirkende

Invalideorganisationer

Det Centrale

Handicapråd

Center for

Ligebehandling af Handicappede

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovens hovedformål er at bidrage til et velfungerende

arbejdsmarked gennem en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod beskæftigede,

arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere, samt

at bistå ledige til hurtigt og effektivt at komme i beskæftigelse, således at

de kan forsørge sig selv og deres familie.

Som noget nyt er beskæftigelsesindsatsen for forsikrede

ledige og ikke forsikrede samlet i én fælles lov. Dette skal bidrage til, at

kommunerne og arbejdsformidlingen yder en sammenhængende enstrenget

arbejdsmarkedsservice over for ledige og virksomheder. Oplistningen i

bestemmelsen er ikke udtryk for en prioriteret rækkefølge.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter, hvilke målgrupper der er omfattet

af beskæftigelsesindsatsen efter denne lov.

Målgruppen i nr. 1 svarer til den målgruppe, der hidtil har

kunnet få tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Målgrupperne i nr. 2 og 3 svarer til de målgrupper, der

hidtil har kunnet få aktivering efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik.

Gruppen omfatter dels personer, der i henhold til lov om aktiv socialpolitik

modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, dels personer,

der

i henhold til samme lov modtager kontant- og starthjælp på grund af problemer

ud over ledighed.

Målgruppen i nr. 4 svarer til den målgruppe, der hidtil har

kunnet få aktiviteter med henblik på afklaring af den enkeltes arbejdsevne

som

led i revalidering, herunder virksomhedsrevalidering efter kapitel 6 i lov om

aktiv socialpolitik. Målgruppen omfatter dog ikke sygedagpengemodtagere, der

modtager tilbud som led i en afklaring af arbejdsevnen, idet disse er

omfattet

af nr. 5.

Målgruppen i nr. 5 svarer til den målgruppe, der er

omfattet af § 24 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og som skal

have tilbud som led i en afklaring af den enkeltes arbejdsevne.

Målgruppen i nr. 6 svarer til den målgruppe, der hidtil har

kunnet ansættes i skånejob efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

Målgruppen i nr. 7 svarer til den målgruppe, der hidtil har

kunnet ansættes i fleksjob efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

Målgruppen i nr. 8 svarer til den målgruppe, der hidtil har

været omfattet af Isbryderordningen efter lov om kompensation til

handicappede i erhverv m.v.

Til § 3

I den foreslåede bestemmelse gives en oversigt over, hvilke

dele af beskæftigelsesindsatsen de enkelte målgrupper er omfattet af, samt

hvilken myndighed der varetager beskæftigelsesindsatsen for målgrupperne, når

ikke andet er nævnt.

Det foreslås, at arbejdsformidlingen varetager

beskæftigelsesindsatsen over for ledige dagpengemodtagere samt over for

nyuddannede personer med handicap, der er medlemmer af en

arbejdsløshedskasse.

Det foreslås endvidere, at kommunen varetager

beskæftigelsesindsatsen over for de øvrige målgrupper.

Der henvises i øvrigt til det samtidig fremsatte lovforslag

om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, herunder

den

i dette lovforslag foreslåede adgang til at overlade beskæftigelsesindsatsen

til andre.

Til § 4

For så vidt angår ledige dagpengemodtagere, anvendes der i

lovforslaget begrebet sammenlagt ledighed . Bestemmelsen i

stk. 1

svarer til de gældende

regler i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036

af

17. december 2002, hvorefter opgørelse af sammenlagt ledighed for ledige

dagpengemodtagere foretages i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

og dermed svarer til opgørelse af den lediges forbrug af ydelsesperioder i

dagpengesystemet.

For så vidt angår kontant- og starthjælpsmodtagere,

anvendes der i lovforslaget begrebet sammenhængende perioder med

kontanthjælp

eller starthjælp.

Med forslaget i

stk. 2

fastsættes det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af

en sammenhængende periode med kontanthjælp eller starthjælp. Bestemmelsen

tænkes udmøntet således, at en periode er sammenhængende, med mindre den

afbrydes af en periode på en måned uden kontanthjælp eller starthjælp.

Til §§ 5-8

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige

bestemmelser om formidling i kapitel 2 og §§ 38 og 39 i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik. Der sigtes ikke mod indholdsmæssige ændringer i

forhold

til den hidtidige retstilstand. Arbejdsformidlingen har således

formidlingsansvaret for alle arbejdssøgende, der er tilmeldt

arbejdsformidlingen, hvorimod kommunen alene kan formidle arbejde til

personer,

der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om

social pension, lov om social service og integrationsloven.

For modtagere af introduktionsydelse indføres i

integrationsloven en regel om, at personer, der alene har ledighed som

problem,

skal være tilmeldt arbejdsformidlingen.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i

§ 8

vil bl.a. blive udmøntet

således, at arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasserne og kommunen kan

pålægge

den ledige at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med

arbejdsformidlingen eller kommunen, at der skal ske henvisning af

arbejdssøgende

( åbne jobordrer ). Der vil endvidere blive fastsat procedurer om formidling

af

arbejde.

Til §§ 9-10

De foreslåede bestemmelser om arbejdsformidlingens

informations- og vejledningsforpligtelse svarer til de hidtidige bestemmelser

i

kapitel 3 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der sigtes ikke mod

indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.

Arbejdsformidlingen har således en generel informations- og

vejledningsforpligtelse, hvorimod kommunen alene har denne forpligtelse over

for personer, der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om social pension

og lov om social service.

De foreslåede bestemmelser om kommunernes informations- og

vejledningsforpligtelse svarer til de hidtidige bestemmelser i §§ 7 og 8

b

i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til det samtidig fremsatte lovforslag

om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Til § 11

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige

bestemmelser om tilmelding til arbejdsformidlingen i kapitel 2 i lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december

2002.

Bestemmelsen indebærer, at arbejdsmarkedsparate ledige, det vil sige

dagpengemodtagere og ledige kontant- og starthjælpsmodtagere, som har søgt om

eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, skal tilmeldes

arbejdsformidlingen.

Med bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmere regler om,

hvordan til- og afmelding skal ske, herunder at tilmelding kan ske digitalt,

det vil sige via Internettet.

Til §§ 12-14

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige

bestemmelser i §§ 10 a og 10 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, om formidlingsrelevante

oplysninger, herunder krav om indlæggelse af CV i Job- og CV-banken og

CV-samtale med ledige dagpengemodtagere samt personer, der modtager kontant-

eller starthjælp alene på grund af ledighed. Med Job- og CV-banken vil der

bl.a. være mulighed for - efter tilsagn fra personen - at angive særlige

forhold, f.eks. at personen har et handicap.

Bestemmelserne indebærer bl.a., at der senest en måned

efter den lediges tilmelding til arbejdsformidlingen skal afholdes en samtale

med den ledige om den lediges CV. Samtalen kan afholdes, inden der er gået en

måned, herunder kan den afholdes i forbindelse med den lediges tilmelding og

indlæggelse af CV. Arbejdsformidlingen har adgang til de oplysninger, som den

ledige har indlagt i Job- og CV-banken. Den lediges arbejdsløshedskasse

henholdsvis kommunen har tillige adgang til oplysningerne.

Bestemmelserne indebærer endvidere, at samtalen alene kan

afholdes af en anden aktør, jf. det samtidig fremsatte lovforslag om ansvaret

for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvis denne indgår som

en

integreret del af kontaktforløbet.

Der skal ikke afholdes en CV-samtale med den ledige, hvis

der inden for de seneste 3 måneder før tilmeldingen har været afholdt en

samtale om CV’et, herunder som led i kontaktforløbet.

Den foreslåede bemyndigelse i

§ 14, stk. 4,

vil blive anvendt til at fastsætte, hvilke

forsikrede ledige arbejdsformidlingen henholdsvis arbejdsløshedskasserne skal

afholde samtale med. Det forudsættes, at arbejdsløshedskasserne som led i

deres

vejledningsforpligtelse vederlagsfrit medvirker til at afholde samtalerne for

egne medlemmer.

Det forudsættes, at arbejdsformidlingen afholder samtalerne

for de nytilmeldte ledige, det vil sige ledige, der har optjent ret til en ny

dagpengeperiode og tilmelder sig på ny, mens samtaler for øvrige forsikrede

ledige afholdes af arbejdsløshedskasserne for egne medlemmer.

Arbejdsløshedskassernes samtale med de forsikrede ledige kan afholdes

telefonisk, da der er tale om ajourføring af den lediges CV.

Endvidere forudsættes det, at kommunen afholder samtalen

med arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Til § 15

Det individuelle kontaktforløb, der blev indført ved første

fase af implementeringen af Flere i arbejde ved lov nr. 1036 af 17.

december

2002, har hidtil alene omfattet ledige dagpengemodtagere. Med lovforslaget

bliver også personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, og

personer,

der er under revalidering, omfattet.

Rammerne for kontaktforløbet er ens for alle målgrupperne,

og indholdet tilrettelægges under hensyntagen til den enkeltes behov eller

barrierer i forhold til placering på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for alle

målgrupper er, at kontaktforløbet tilrettelægges med henblik på at

understøtte

personens jobsøgning. Som led i kontaktforløbet kan der således bl.a. indgå

en

afklaringssamtale om personens kvalifikationer og jobmuligheder, støtte til

udformning af ansøgninger, besøg på arbejdspladser med henblik på afklaring

af

jobønsker og vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber i forbindelse med

jobsøgning.

De kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælpen

på grund af problemer ud over ledighed, kan være kendetegnet ved at have

særlige sociale, helbreds- og kompetencemæssige problemer, der er til hinder

for umiddelbart at kunne varetage et arbejde på ordinære vilkår. For denne

målgruppe kan der således være behov for at tilrettelægge et kontaktforløb,

hvor der målrettet sættes ind for at nedbryde de barrierer, der kan gøre sig

gældende for den enkelte, og for at udvikle den enkeltes ressourcer for

derigennem at bane vejen til selvforsørgelse.

Udlændinge, som er omfattet af integrationsloven, indgår en

individuel kontrakt med kommunalbestyrelsen om deltagelse i

introduktionsprogrammet. Den individuelle kontrakt regulerer ligeledes

kontaktforløbet,

som følger samme regler som for andre ledige. Der henvises til det samtidigt

fremsatte lovforslag om ændring af integrationsloven.

Til § 16

Med bestemmelsen i

stk. 1

foreslås det, at formålet med kontaktforløbet for dagpengemodtagere og

kontant- og starthjælpsmodtagere primært er at understøtte jobsøgning og

formidling af arbejde. Dette sker bl.a. ved at følge op på personens

jobsøgning

og vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud pågældende skal have. Dette

svarer

til den hidtil gældende bestemmelse for dagpengemodtagere i § 10 c,

stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr.

1036 af 17. december 2002.

Med bestemmelsen i

stk. 2

foreslås det, at der i det individuelle kontaktforløb for de kontant- og

starthjælpsmodtagere, der modtager hjælpen på grund af problemer ud over

ledighed, tillige kan ske en vurdering af, om der skal iværksættes

beskæftigelsesfremmende, herunder sociale, aktiviteter for pågældende, samt

om

personen fortsat har problemer ud over ledighed og dermed fortsat ikke skal

tilmeldes arbejdsformidlingen.

Med bestemmelsen i

stk. 3

foreslås det, at formålet med det individuelle kontaktforløb for personer,

der

er under revalidering, er at følge op på personens deltagelse i tilbud efter

kapitel 10-12. Der skal således ske en opfølgning på, om personen følger den

aftalte jobplan. Bestemmelsen erstatter den hidtidige bestemmelse om

opfølgning

på erhvervsplaner i § 10, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik,

hvorefter der skal ske opfølgning hver 6. måned.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

svarer til den hidtidige bestemmelse for

dagpengemodtagere i § 10 c, stk. 5, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Til § 17

Den foreslåede bestemmelse svarer til de hidtidige

bestemmelser om den individuelle samtale i kontaktforløbet i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Bestemmelsen indebærer, at der også for de kontant- og starthjælpsmodtagere,

der modtager hjælpen alene på grund af ledighed, skal afholdes en individuel

samtale med personen, som minimum hver gang pågældende har modtaget

offentlige

forsørgelsesydelser eller deltaget i tilbud i 3 måneder. Samtalen kan

afholdes

i form af en digital eller telefonisk kontakt eller på anden vis, når den

ledige deltager i tilbud, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.

For så vidt angår opgørelse af perioden på 3 måneder,

henvises til bemærkningerne til § 21.

Til § 18

Med

§ 18

foreslås

det, at der skal være en individuel samtale med personer, der modtager

kontant-

eller starthjælp på grund af problemer udover ledighed, samt revalidender,

som

minimum hver gang personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller

deltaget i tilbud i 3 måneder. Hvis

det

skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, skal

kontakten være hyppigere. For personer under revalidering efter lov om aktiv

socialpolitik gælder derimod, at det vil være relevant med en hyppigere

kontakt, hvis der er tvivl om, hvorvidt personen følger den aftalte jobplan.

Samtalen kan afholdes i form af en digital eller telefonisk

kontakt eller på anden vis, når den ledige deltager i tilbud, hvis dette

skønnes hensigtsmæssigt.

Målgruppen af personer, der modtager kontant- eller

starthjælp på grund af problemer udover ledighed, samt revalidender er ikke

en

homogen gruppe, idet den både omfatter personer, som hurtigt vil kunne blive

arbejdsmarkedsparate, og personer, som har tunge sociale problemer. En

individuel kontakt i form af personligt fremmøde er således vigtig for dele

af

målgruppen, mens den for andre dele af målgruppen kun vil have relevans, hvis

der kan tilbydes f.eks. konkrete relevante behandlingstilbud.

For persongrupper, hvor helt særligt forhold gør sig

gældende, foreslås det derfor, at Kommunalbestyrelsen kan fastsætte

retningslinier for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en

anden form for kontakt.

De persongrupper, hvor kommunen kan vælge at have en anden

kontaktform, er eksempelvis:

Personer med

vidtgående problemer - eksempelvis personer, der er indlagt på psykiatriske

hospitaler, aktive stofmisbrugere, der er under aktiv behandling på en

behandlingsinstitution mv. Her kan kommunen for en periode vælge at overdrage

kontakten til personen til den/de instanser/institutioner, der står for

behandlingen, og/eller kommunen kan vælge at have kontakt med institutionen

frem for personen i en periode,

Personer, der er

fyldt 60 år, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om

optjening.

Beskæftigelsesministeren vil følge kommunernes praksis på

området.

For så vidt angår opgørelse af perioden på 3 måneder,

henvises til bemærkningerne til § 21.

Til § 19

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige

bestemmelse herom i § 10 c i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som

ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Bestemmelsen indebærer, at

første

samtale som led i kontaktforløbet skal afholdes senest, når den ledige

dagpengemodtager har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i 3 måneder

efter

tilmelding til arbejdsformidlingen.

Til § 20

Det foreslås

,

at

den første samtale for kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender

senest skal ske, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i 3

måneder.

Det foreslås endvidere, at kommunen i forbindelse med den

første samtale i kontaktforløbet for kontant- og starthjælpsmodtagere

udover

den vurdering der i øvrigt skal ske i forbindelse med kontaktforløbet

tillige

skal foretage en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på

længere

sigt. Personen skal have skriftlig besked om kommunens vurdering. Med

forslaget

er bestemmelsen i § 7 om 8-ugers vurderingen i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område integreret i kontaktforløbet.

Til § 21

Det foreslås i

stk. 1

,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om opgørelse

af

perioden på 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i

tilbud.

Bestemmelsen tænkes udmøntet således, at perioder med

offentlige forsørgelsesydelser for dagpengemodtagere i overensstemmelse med

de hidtidige bestemmelser i medfør af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

omfatter perioder med dagpenge, orlovsydelse, sygedagpenge, barselsdagpenge,

kontanthjælp og dagpenge under ferie. Perioderne, der opgøres på uge-niveau,

lægges sammen. Opgørelsen starter alene forfra, hvis den ledige generhverver

ret til en ny dagpengeperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Dette

svarer til regler, der er fastsat i medfør af den hidtidige § 10 c,

stk. 6, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr.

1036 af 17. december 2002.

For kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender vil

perioder med offentlige forsørgelsesydelser omfatte perioder med

kontanthjælp,

starthjælp og revalideringsydelse.

Perioden med kontant- og starthjælp opgøres i

overensstemmelse med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovens

§ 4.

Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det foreslås i

stk. 2,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om det

individuelle kontaktforløb. Der vil således kunne blive fastsat nærmere

regler

om indholdet af det individuelle kontaktforløb samt om de nærmere procedurer

for kontaktforløbet.

Til § 22

I den foreslåede bestemmelse er det fastsat, hvilke tilbud

der kan gives efter loven. Der henvises til de almindelige bemærkninger

vedrørende den nye redskabsvifte.

Det foreslås, at der ved afgivelse af tilbud skal tages

udgangspunkt i den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets

behov. Der skal således tages højde for, hvilken målgruppe personen tilhører

samt de individuelle forhold, der gør sig gældende for den enkelte person. På

baggrund heraf fastsættes indhold, varighed og timetal for det konkrete

tilbud.

For så vidt angår tilbud til unge under 30 år, kan der dog være fastsat

mindstekrav til varighed m.v. i afsnit VI i loven.

Ved afgivelse af tilbud skal der samtidig tages

udgangspunkt i de regionale eller lokale arbejdsmarkedsforhold.

Det foreslås samtidig, at tilbuddene kan gives hver for sig

eller i en kombination.

Til § 23

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige

bestemmelse i § 23, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Med

bestemmelsen foreslås således, at personer, der modtager kontant- og

starthjælp, får mulighed for en aktiveringsfri periode på 1 måned, når der

gives tilbud efter kapitlerne 10 og 11, der sammenlagt har en sammenhængende

varighed på 12 måneder eller mere. Det foreslås, at tilsvarende regler gælder

for revalidender, der deltager i tilbud om virksomhedspraktik efter denne

lov.

Til § 24

I den foreslåede bestemmelse er det fastsat, at tilbud

alene kan gives, så længe personen er berettiget til en ydelse efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om aktiv socialpolitik.

For personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen gælder

der ikke en tilsvarende betingelse.

Til § 25

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren - som efter den

hidtidige bestemmelse i § 35 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002 - bemyndiges til at

fastsætte

regler om, at rådighedsforpligtelsen for ledige dagpengemodtagere under

tilbud

kan fraviges, det vil sige pligten til at stå til rådighed for formidlet

arbejde samt til at være aktivt arbejdssøgende. Bemyndigelsen tænkes udmøntet

således, at der kan ske fritagelse, hvis arbejdsformidlingen skønner, at

tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse, herunder

når

personen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb. Der er foreslået

en

tilsvarende bestemmelse om fravigelse af rådighedsforpligtelsen for kontant-

og

starthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud, i § 13 c i det samtidig

hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

Til § 26

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om muligheden for, at dagpengemodtagere kan deltage i tilbud

i

udlandet. Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udmøntet i overensstemmelse med

den

hidtidige tilsvarende bemyndigelse i § 27 i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik således, at der under visse nærmere betingelser kan

gives

tilbud om jobtræning og uddannelse i udlandet, f.eks. hvis der er tale om en

uddannelse i udlandet, hvor en tilsvarende uddannelse ikke findes i det

danske

uddannelsessystem, men hvor uddannelsen vurderes at kunne forbedre personens

muligheder for at opnå ordinær beskæftigelse.

Det foreslås endvidere, at kontant- og starthjælpsmodtagere

samt revalidender i overensstemmelse med de hidtil gældende regler - kan

deltage i tilbud i udlandet i henhold til § 5 i lov om aktiv

socialpolitik.

Til § 27

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvilke målgrupper

der kan få udarbejdet en jobplan. Målgruppen er dagpengemodtagere, kontant-

og

starthjælpsmodtagere samt revalidender. Jobplanen erstatter den nuværende

handlingsplan for dagpengemodtagere i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

skriftlige planer for kontanthjælpsmodtagere, og erhvervsplaner for

revalidender i lov om aktiv socialpolitik. De særlige regler for revalidender

integreres i de nye rammer for jobplaner.

Personer, der - som hjemmearbejdende i henhold til den

hidtidige bestemmelse i § 22 i lov om aktiv socialpolitik - er omfattet

af

§ 13, stk. 6, i samme lov, stilles som andre kontanthjælpsmodtagere

i

forhold til muligheden for at få udarbejdet en jobplan.

Der udarbejdes ikke jobplaner til sygedagpengemodtagere,

der som led i forrevalidering skal have tilbud, idet denne gruppe får tilbud

om

en opfølgningsplan jf. § 24, stk. 3, i lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel.

Formålet med jobplanen er at præcisere målet med

igangsættelse af et tilbud. Indholdet og detaljeringsgraden i jobplanen

afhænger af den enkelte ledige og af, hvilket formål der er med at igangsætte

tilbuddet, herunder om der er tale om et afklaringsforløb, et mere sammensat

forløb eller et kort forløb målrettet et helt konkret job. Indholdet i

jobplanen vil bl.a. afhænge af, hvorvidt personen har problemer ud over

ledighed i forhold til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt i givet

fald,

om der er tale om kontant- eller starthjælpsmodtagere eller revalidender. Det

vil i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at udarbejde en kort og overordnet

jobplan, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt og hensigtsmæssigt at

udarbejde længere og mere detaljerede jobplaner.

Jobplanen skal udarbejdes i dialog og samarbejde med

personen og med udgangspunkt i dennes ønsker og forudsætninger samt

arbejdsmarkedets behov og være realistisk i forhold til personens

forudsætninger. Dialogen om planen og planens indhold skal sikre, at personen

fra forløbets start ved, at målet er et job.

Udarbejdelse af jobplaner for revalidender skal ske på

baggrund af en undersøgelse af den enkeltes arbejdsevne, jf. § 19,

stk. 2, i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

For kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælpen

på grund af problemer ud over ledighed, henvises til bemærkningerne til

§ 28, stk. 2.

Jobplanen indeholder bl.a. nærmere informationer om

beskæftigelsesmål, nærmere beskrivelse af de enkelte aktiviteter, ydelser

under

aktiviteten samt beskrivelse af den lediges rettigheder og pligter.

Jobplanen skal revideres, når individuelle eller generelle

betingelser for at gennemføre den ændrer sig.

De foreslåede regler om jobplaner er udformet således, at

disse vil kunne laves af såvel myndigheder som andre aktører. I almindelighed

er det således en forudsætning, at udarbejdelse af en jobplan sker i dialog

med

den ledige og med henblik på at opnå enighed om, hvad der skal være det

relevante konkrete beskæftigelsesmål, og hvilke aktiviteter der leder frem

til

dette. Det forudsættes således, at der normalt opnås enighed mellem den

ledige

og den, der udarbejder planen. Dette gælder, uanset om det er

arbejdsformidlingen eller kommunen eller en anden aktør, der forestår

udarbejdelsen af planen.

I de særlige situationer, hvor der ikke opnås enighed, vil

det være nødvendigt, at den ledige får pålagt pligt til at gennemføre en

konkret aktivitet, der indgår i planen. En sådan pligt kan kun pålægges af en

myndighed, dvs. kommunen eller arbejdsformidlingen. Hvis planen er udarbejdet

af en anden aktør, vil det derfor være nødvendigt, at den relevante myndighed

tager stilling til, om den ledige skal have pligt til at gennemføre den

konkrete aktivitet, der indgår i jobplanen.

For så vidt angår udlændinge, der er omfattet af

integrationsloven, indgår disse en individuel kontrakt med

kommunalbestyrelsen

om deltagelse i introduktionsprogrammet. Den individuelle kontrakt regulerer

samme forhold som jobplanen i forhold til beskæftigelse. Kontrakten dækker

derudover

hele integrationsindsatsen, som er et bredere område, der bl.a. omfatter

forståelse og indføring i danske samfundsforhold i almindelighed. Der

henvises

til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af integrationsloven.

Til § 28

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

fastslår, at jobplanens aktiviteter kan fastsættes af

arbejdsformidlingen og kommunen bl.a. under hensyn til konkrete behov på

arbejdsmarkedet.

I

stk. 2

foreslås, at jobplanen i videst muligt omfang skal være rettet mod konkrete

job

på arbejdsmarkedet. For personer, der er omfattet af § 2 nr. 3, og hvor

arbejde eller uddannelse ikke umiddelbart er et realistisk mål, f.eks.

personer

med sociale problemer, fysiske lidelser, sindslidelser, andre psykiske

problemer, misbrugsproblemer eller en kombination af problemer, kan

aktiviteterne i planen dog på kort sigt gå ud på at stabilisere og forbedre

personens almindelige livssituation.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

vedrørende jobplaner for revalidender svarer med

redaktionelle ændringer til den hidtidige bestemmelse i § 50 i lov om

aktiv socialpolitik om erhvervsplaner.

Til § 29

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at

arbejdsformidlingen og kommunen skaludarbejde en jobplan til personer fra

målgruppen, der modtager tilbud efter kapitlerne 10 12, og revideres ved nye

tilbud. Bestemmelsen indebærer, at der skal udarbejdes en jobplan senest på

det

tidspunkt, hvor personer, der er omfattet af kapitel 16 og 17 om ret og pligt

til tilbud, skal have tilbud. Af hensyn til at bidrage til en smidig

gennemførelse ved helt korte forløb skal der dog ikke udarbejdes en jobplan,

når der er tale om sammenhængende forløb på op til 2 uger indenfor redskabet

vejledning og opkvalificering i form af vejledning eller afklaring.

Til § 30

Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel

ændring til den hidtidige bestemmelse i § 28, stk. 1 og 2, i lov om

en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Bestemmelsen indebærer, at der gives de

ledige,

der har benyttet sig af muligheden for selvvalgt uddannelse i sammenlagt op

til

6 uger efter bestemmelserne i lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller

lov

om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,

ret

til at få udarbejdet en jobplan med henblik på eventuel yderligere

uddannelse,

f.eks. for at færdiggøre en allerede påbegyndt uddannelse.

Til § 31

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler om jobplaner. Der vil således blive fastsat

regler om indholdet af jobplanen, procedurer for udarbejdelse af jobplanen,

herunder at der ved udarbejdelse af jobplanen, skal afholdes en samtale med

personen.

Til § 32

Det foreslås at indføre et nyt redskab, vejledning og

opkvalificering, i beskæftigelsesindsatsen. Redskabet erstatter de hidtidige

redskaber vejledningsforløb og uddannelse efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik kapitel 3 og 6 samt bl.a. tilbud om aktivering i form

af

kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer, særligt tilrettelagte

uddannelsesaktiviteter og erhvervsmodnende kurser efter lov om aktiv

socialpolitik. Redskabet erstatter endvidere de hidtidige redskaber

arbejdsprøvning og arbejdspraktik samt uddannelsesrevalidering efter lov om

aktiv socialpolitik.

Princippet om, at tilbud gives med henblik på at bringe

modtageren så hurtigt som muligt i beskæftigelse, betyder, at det er en

forudsætning for at give tilbud om vejledning og opkvalificering, at der ikke

er rimelig udsigt til at få ordinær beskæftigelse i tilbudsperioden.

Redskaber finder anvendelse i forhold til personer, der er

omfattet af § 2 nr. 1 5. Redskabet finder ligeledes anvendelse i

forhold

til personer, der - som hjemmearbejdende i henhold til den hidtidige

bestemmelse i § 22 i lov om aktiv socialpolitik - er omfattet af

§ 13, stk. 6, i samme lov. Tilbud til denne persongruppe gives

efter

ansøgning.

Sigtet med redskabet er, at det skal forbedre den lediges

muligheder for at få varig beskæftigelse. Der henvises til de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

I forhold til indvandrere og flygtninge indgår

kompetenceafklaring og dansktest som redskaber under vejledning og

opkvalificering. Kompetenceafklaring og dansktest vil for mange indvandrere

og

flygtninge være den første beskæftigelsesmæssige foranstaltning, førend de

kan

visiteres videre.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

vedrørende samlet længde og varighed af perioder med

praktik svarer til den hidtidige bestemmelse i § 155 i bekendtgørelse om

en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Bestemmelsen vedrører alene praktik under

uddannelsesforløb og dermed ikke eventuelle praktikperioder under særligt

tilrettelagte projekter.

Til § 33

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at

produktion og afsætning af produkter ikke er konkurrenceforvridende. Med

bestemmelsen foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af

de

kommunale organisationer bemyndiges til at fastlægge vejledende

retningslinier

på området bl.a. vedrørende priskalkulation for produktion og afsætning.

Til § 34

Den foreslåede bestemmelse svarer til de hidtidige

bestemmelser i § 16 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Bestemmelsen indebærer, at anvendelsen af tilbud om vejledning og

opkvalificering omfattes en varighedsbegrænsning på 6 uger. Begrænsningen

gælder inden for den første ledighedsperiode, indtil personen bliver omfattet

af ret og pligt til tilbud efter kapitel 16.

Til § 35

Med bestemmelsen foreslås det, at begrænsningen på 6 uger

for tilbud om vejledning og opkvalificering, der, jf. § 34, hidtil alene

har omfattet dagpengemodtagere, udvides til også at omfatte personer, der er

fyldt 30 år, og som modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af

ledighed. For denne målgruppe foreslås det, at begrænsningen gælder inden for

de første 12 måneder, indtil personen bliver omfattet af ret og pligt til

tilbud efter kapitel 17. Varighedsbegrænsninger gælder også særligt

tilrettelagte projekter, det vil bl.a. sige de nuværende

beskæftigelsesprojekter i kommunalt regi.

Til § 36

Med bestemmelsen i

stk. 1

foreslås, at korte vejlednings- og afklaringsforløb af op til 2 ugers

varighed ikke medregnes i den samlede opgørelse af de 6 uger i det første år

af

ledigheden.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

om, at danskundervisning - herunder specialundervisning

for personer med ordblindevanskeligheder - kan gives uden

varighedsbegrænsning,

svarer til den hidtidige bestemmelse i § 16 a, stk. 4, i lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december

2002.

For at sikre fleksible muligheder for, at danskundervisningen

kan knyttes tæt til faglig opkvalificering (arbejdspladsdansk), foreslås det

i

stk. 3

, at tilbud om vejledning og

opkvalificering, hvor danskundervisning indgår som en betydelig del, kan

gives

i op til 26 uger i alt.

Til § 37

Med bestemmelsen i

stk. 1

foreslås, at unge under 30 år skal tage uddannelse på ordinære vilkår, hvis

de ønsker at deltage i en SU-berettigende uddannelse. Bestemmelsen svarer,

for

så vidt angår ledige dagpengemodtagere, til den hidtidige bestemmelse i

§ 17, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og udvides

til

at gælde for de 25-29 årige. Begrænsningen gælder ikke for personer, der er

fyldt 30 år, der således kan få tilbud om en SU-berettigende uddannelse med

deres hidtidige ydelse eller en ydelse, der i niveau svarer hertil, jf.

§ 38.

Med bestemmelsen i

stk. 2,

nr. 1,

foreslås, at arbejdsformidlingen og kommunen ud fra en konkret

vurdering kan fravige bestemmelsen for personer, som har opbrugt retten til

støtte fra statens uddannelsesstøtte. Denne bestemmelse svarer, for så vidt

angår ledige dagpengemodtagere, til den hidtidige fravigelsesmulighed i

§ 17, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Tilsvarende foreslås i

stk. 2,

nr. 2,

at der kan ske fravigelse, hvis personen har forsørgerforpligtelser

over for hjemmeboende børn. Formålet med fravigelsesmulighederne er, at disse

grupper af unge ikke afskæres fra at gennemføre en uddannelse som følge af et

manglende forsørgelsesgrundlag.

Med bestemmelsen i

stk. 3

foreslås, at arbejdsformidlingen og kommunen med udgangspunkt i personens

ønsker og forudsætninger skal vurdere personens uddannelsesønsker i forhold

til

konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med

behov for arbejdskraft. Arbejdsformidlingen og kommunen kan således alene

beslutte

at fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis det er arbejdsmarkedspolitisk

begrundet. Arbejdsformidlingen og kommunen vil i forhold til den enkelte

person

kunne tage hensyn til, om personen i forvejen har en uddannelse. Der er

således

ikke ret til et tilbud om vejledning og opkvalificering, selvom betingelserne

i

stk. 2 er opfyldt. Vurderingen svarer til den vurdering, der skal

foretages efter § 30.

Til § 38

Det foreslås i

stk. 1

,

at ledige dagpengemodtagere under tilbud om vejledning og opkvalificering kan

få aktiveringsydelse, jf. forslag til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

kapitel 9 og 10. Aktiveringsydelsen svarer til den hidtidige

uddannelsesgodtgørelse efter kapitel 6 i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Med bestemmelsen i

stk. 2

foreslås det, at kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender samt

personer,

der modtager sygedagpenge, og som deltager i tilbud om vejledning og

opkvalificering, modtager den ydelse, som de er berettiget til efter lov om

aktiv socialpolitik henholdsvis lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Hvis

revalidenden er berettiget til forsørgelse efter anden lovgivning, f.eks.

statens uddannelsesstøtte, kan de normalt ikke modtage støtte efter lov om

aktiv socialpolitik, jf. § 51 i samme lov.

Til § 39

Den foreslåede bestemmelse i s

tk. 1

svarer til de hidtidige bestemmelser om

befordringsgodtgørelse i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

fastsat i medfør af § 27, stk. 3, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, for så vidt angår dagpengemodtagere, idet bestemmelsen

dog

er udvidet til også at omfatte kontant- og starthjælpsmodtagere samt

revalidender. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 82.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

svarer til den hidtidige bestemmelse om godtgørelse i

§ 38 i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises endvidere til

bemærkningerne til § 83.

Til § 40

Det foreslås, at der under tilbud om vejledning og

opkvalificering kan ydes tilskud til hjælpemidler samt frikøb og

opkvalificering af en mentor. Der henvises til bemærkningerne til

§§ 76-81.

Til § 41

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler efter kapitlet. Der vil således kunne fastsættes

regler om køb af uddannelse i forbindelse med tilbud om vejledning og

opkvalificering, herunder betaling af eventuel studieafgift for uddannelser i

udlandet, hvis uddannelsen er en uddannelse her i landet. Der kan tillige

fastsættes regler om, at der kan gives tilbud om en indledende sproglig

vurdering og tilbud om sprogundervisning med en afsluttende sprogtest. Der

kan

endvidere fastsættes regler om betaling af kost og logi i forbindelse med, at

ledige dagpengemodtagere deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering,

således at kost og logi alene kan dækkes i forbindelse med internatkursus,

det

vil sige, at det forudsættes, at udgiften til kost og logi indgår i

kursusprisen.

Til § 42

Det foreslås, at der indføres et nyt redskab,

virksomhedspraktik, i beskæftigelsesindsatsen.

Redskabet erstatter de hidtidige redskaber, arbejdspraktik

og individuel jobtræning, efter kapitel 8 og 9 i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik. Den hidtidige bestemmelse om, at der under individuel

jobtræning kun må udføres arbejde, der ellers ikke ville blive udført som

almindeligt lønnet arbejde, videreføres dog ikke. Det forudsættes således, at

der under virksomhedspraktik kan udføres arbejde, der ellers ville blive

udført

som almindeligt lønnet arbejde.

Redskabet erstatter endvidere de hidtidige redskaber,

arbejdsprøvning og arbejdspraktik, i lov om aktiv socialpolitik for

revalidender.

Målgruppen for virksomhedspraktik er dagpengemodtagere,

kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender samt sygedagpengemodtagere.

Redskabet finder ligeledes anvendelse i forhold til personer, der - som

hjemmearbejdende i henhold til den hidtidige bestemmelse i § 22 i lov om

aktiv socialpolitik - er omfattet af § 13, stk. 6, i samme lov.

Tilbud til denne persongruppe gives efter ansøgning.

Formålet med virksomhedspraktik er dels træning/oplæring af

faglige, sproglige og sociale kompetencer på en offentlig eller privat

arbejdsplads dels afklaring af erhvervsmål. Målgruppen for redskabet kan være

dels personer, hvor afklaringsforløb er nødvendige i forhold til den videre

indsats, dels personer, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale

løn- og arbejdsvilkår. Det beror på arbejdsformidlingens henholdsvis

kommunens

konkrete vurdering, hvilke personer som har behov for en afklaring af

erhvervsmål.

Kommunen og arbejdsformidlingen er erstatningsansvarlig

efter de almindelige erstatningsretlige regler, såfremt der ved visitationen

er

sket fejl, som efterfølgende pådrager en virksomhed et tab, f.eks. hvis

virksomheden idømmes bod, betaling af løn eller andet som følge af, at

personen

skulle have været placeret i løntilskudsordning eller ordinær beskæftigelse.

Til § 43

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

har til formål at præcisere, at personen ikke er ansat

under virksomhedspraktikken. Dette indebærer, at personen ikke er omfattet af

de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller

ved kollektiv overenskomst, herunder ved kutyme, sædvane eller praksis.

Virksomheden er ansvarlig for den daglige instruktion i forhold til arbejdet

under virksomhedspraktikken, men der udstedes ikke et ansættelsesbevis, og

personen har ikke rettigheder som lønmodtager. Personen er dog omfattet af

lov

om arbejdsmiljø. Med hensyn til erstatning for arbejdsskade samt skade

forvoldt

af praktikanten henvises til bemærkningerne til § 113.

Til § 44

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at

tilbuddets varighed afhænger af målgruppen.

For dagpengemodtagere kan tilbuddet have en varighed på op

til 4 uger. Dette svarer til den hidtidige maksimale varighed af tilbud om

arbejdspraktik efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

For personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp

alene på grund af ledighed, gælder samme regler om varighed som for

dagpengemodtagere. Kommunen kan dog tilbyde personer i denne gruppe med en

svagere tilknytning til arbejdsmarkedet et tilbud om virksomhedspraktik i op

til 13 uger med henblik på at øge den pågældendes muligheder for at komme i

ordinær beskæftigelse.

For de øvrige målgrupper kan tilbuddet ligeledes have en

varighed på op til 13 uger.

Kommunen har ligeledes mulighed for at forlænge varigheden

af tilbuddet til 26 uger og eventuelt længere, hvis kommunen ud fra et

konkret

skøn vurderer, at der - for at styrke integrationen af den enkelte - er behov

for at forlænge tilbuddet.

Det foreslås i

stk. 3

,

at varigheden for virksomhedspraktik, der er led i en jobplan efter

§ 28,

stk. 3, fastsættes ud fra en konkret individuel vurdering af personens

behov for optræning.

Ved tilbud af over 13 ugers varighed skal kommunen i

forbindelse med kontaktforløbet tage stilling til, om betingelserne for

tilbuddet fortsat er opfyldt, eller om der er behov for et andet tilbud for

at

sikre den kortest mulige vej til ordinær beskæftigelse.

Til § 45

Det foreslås i

stk. 1

,

at ledige dagpengemodtagere under tilbud om virksomhedspraktik kan få

aktiveringsydelse, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til ændring af

lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. Aktiveringsydelsen svarer til den hidtidige

aktiveringsydelse efter kapitel 8 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Med bestemmelsen i

stk. 2

foreslås det, at kontant- og starthjælpsmodtagere samt personer, der modtager

sygedagpenge, og som deltager i tilbud om virksomhedspraktik, modtager den

ydelse, som de er berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik henholdsvis

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

svarer til den hidtil gældende bestemmelse om

beskæftigelsestillæg i § 36, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik,

som ændret ved lov nr. 1037 af 17. december 2002. Bestemmelsen udvides dog

således, at personer, som modtager kontanthjælp, og som er gift eller

samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse,

tillige kan modtage et beskæftigelsestillæg. Den foreslåede udvidelse er

begrundet i den særlige loftsregel i lov om aktiv socialpolitik, der

indebærer,

at sådanne ægtepar eller samlevende får en samlet hjælp, der svarer til, at

begge modtager starthjælp.

Til § 46

Den foreslåede bestemmelse i s

tk. 1

svarer til de hidtidige bestemmelser om

befordringsgodtgørelse i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

fastsat i medfør af § 27, stk. 3, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, for så vidt angår dagpengemodtagere, idet bestemmelsen

dog er udvidet til også at omfatte kontant- og starthjælpsmodtagere samt

revalidender. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 82.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

svarer til den hidtidige bestemmelse om godtgørelse i

§ 38 i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises endvidere til

bemærkningerne til § 83.

Til § 47

Det foreslås, at der under tilbud om virksomhedspraktik kan

ydes tilskud til hjælpemidler samt frikøb og opkvalificering af en mentor.

Der

henvises til bemærkningerne til §§ 76-81.

Til § 48

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der

er et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte på den ene side og ansatte med

løntilskud og personer i virksomhedspraktik på den anden side. Bestemmelsen

lægger op til, at der i offentlige og private virksomheder fastlægges en

politik for anvendelse af løntilskud og virksomhedspraktik, og at dette sker

i

en dialog med medarbejderne.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

fastsætter, at virksomhedspraktik i mere end 13 uger

skal være drøftet med repræsentanter for virksomhedens medarbejdere. Det

forudsættes endvidere, at medarbejdernes synspunkter fremgår af

arbejdsgiverens

tilbud til kommunen.

Til § 49

Arbejdsformidlingen og kommunen skal i henhold til den

foreslåede bestemmelse påse, at det enkelte tilbud om virksomhedspraktik ikke

er konkurrenceforvridende.

Til § 50

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om virksomhedspraktik. Der vil bl.a. kunne

fastsættes

nærmere regler om krav til omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik samt

regler om, hvornår betingelsen om rimeligt forhold efter § 48 kan

anses

for opfyldt, herunder hvordan antallet af ansatte uden tilskud og antallet af

ansatte med løntilskud og personer i virksomhedspraktik opgøres.

Bemyndigelsen

vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte de krav, der eventuelt måtte

følge af EU’s godkendelse af ordningen.

Til § 51

Det foreslås, at der indføres et nyt redskab, ansættelse

med løntilskud, i beskæftigelsesindsatsen. Redskabet erstatter de hidtidige

løntilskudsordninger efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om

aktiv

socialpolitik og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

( Isbryderordningen ).

Alle målgrupper efter loven, bortset fra

sygedagpengemodtagere samt øvrige forrevalidender, kan få tilbud om

ansættelse

med løntilskud. Der henvises til bemærkningerne til § 2 om målgrupper.

Grunden til, at forrevalidender ikke kan få tilbud om ansættelse med

løntilskud, er, at personen i givet fald ikke længere kan anses for at være

forrevalidend men derimod revalidend.

Redskabet finder ligeledes anvendelse i forhold til

personer, der - som hjemmearbejdende i henhold til den hidtidige bestemmelse

i

§ 22 i lov om aktiv socialpolitik - er omfattet af § 13,

stk. 6,

i samme lov. Tilbud til denne persongruppe gives efter ansøgning.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige

bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

om ansættelse af dagpengemodtagere i privat jobtræning. Bestemmelsen er dog

udvidet således, at betingelserne også gælder for personer, der modtager

kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed. Endvidere er der sket en

fremrykning, således at unge under 30 år kan få tilbud om ansættelse med

løntilskud efter 6 måneder, uanset om personen vurderes at have en særlig

risiko for langvarig ledighed.

Med bestemmelsen i

stk. 3

foreslås, at det er en betingelse for, at revalidender kan få tilbud om

ansættelse med løntilskud, at der foreligger særlige forhold, som begrunder

ansættelse med løntilskud. For så vidt angår særlige forhold, henvises til

den

foreslåede § 51, stk. 1, nr. 3, i det samtidig hermed fremsatte

forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår af

bemærkningerne til denne, at de særlige forhold især kan være, at

revalidenden

er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til

arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

Til § 52

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at løntilskud kan

etableres ud fra forskellige formål med udgangspunkt i målgruppen for

tilbuddet.

For ledige dagpengemodtagere, kontant- og

starthjælpsmodtagere samt revalidender er formålet oplæring af faglige,

sociale

eller sproglige kompetencer.

For personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som

får social pension, er formålet at opnå eller fastholde beskæftigelse.

For nyuddannede personer med handicap er formålet at

bidrage til indslusning på arbejdsmarkedet.

Til § 53

Med bestemmelsen i

stk. 1

foreslås det, at tilbud om ansættelse med løntilskud hos såvel offentlige

som private arbejdsgivere maksimalt kan have en varighed på 12 måneder.

Det foreslås i

stk. 2,

at for revalidender samt personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen,

som

modtager social pension, kan tilbud om ansættelse med løntilskud have en

længere varighed. Dette svarer til de hidtidige muligheder for disse

målgrupper

efter lov om aktiv socialpolitik.

Til § 54

Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel

ændring til den hidtidige bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det er en forudsætning, at der ikke kan ydes

løntilskud, når de forhandlingsberettigede organisationer i

overensstemmelse

med integrationsaftalen anviser særlige løn- og ansættelsesvilkår for

personer, som har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på det ordinære

arbejdsmarked, herunder på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle

faglige

kompetencer.

Til § 55

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige

bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik,

som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 54, for

så vidt angår udmøntning af integrationsaftalen.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige

bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik,

som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige

bestemmelse i § 13, stk. 4, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik,

som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige

bestemmelse i § 35 i lov om aktiv socialpolitik, som ændret ved lov nr.

1037 af 17. december 2002.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 5

svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige

bestemmelse i § 13, stk. 5, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik,

som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 6

svarer med en redaktionel ændring til de hidtidige

bestemmelser i § 13, stk. 8, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik,

som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, samt § 35,

stk. 4,

i lov om aktiv socialpolitik, som ændret ved lov nr. 1037 af 17. december

2002.

Bestemmelserne i

stk. 3-6

indebærer, at der fastsættes et generelt indkomstloft, som skal være på

niveau

med personens individuelle dagpengesats henholdsvis personens samlede

individuelle hjælp, dog mindst udgøre 82% af højeste dagpenge for henholdsvis

fuldtids- og deltidsforsikrede, i hele perioden.

Antallet af beregnede arbejdstimer oprundes til nærmeste

hele antal timer. Oprundingen sker på ugebasis. Samtidig foreslås det, at

arbejdstiden fastsættes for hele ansættelsesperioden. Der vil således ikke

skulle ske løbende reguleringer i arbejdstiden, idet der i beregningen af

arbejdstiden skal tages højde for kendte reguleringer i timelønnen og i den

individuelle dagpengesats henholdsvis personens samlede individuelle hjælp.

På

baggrund af de kendte reguleringer fastsættes der et gennemsnit af

timelønssatserne, hvorefter arbejdstidsberegningen foretages.

Timelønssatserne

vægtes i forhold til, hvor meget den enkelte periode med en given

timelønssats

udgør af den samlede ansættelsesperiode. Den gennemsnitlige timeløn reguleres

procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle

dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden. Det er den offentlige

arbejdsgiver, der beregner arbejdstiden.

Det foreslås i

stk. 6,

at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og

arbejdstiden

i tilbuddet hos en offentlig arbejdsgiver nedsættes, hvis den ledige har

ordinær beskæftigelse.

Til § 56

Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, som er

omfattet af § 51, stk. 3, og svarer med en redaktionel ændring til

den hidtidige bestemmelse i § 61 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidender, der får tilbud om ansættelse med løntilskud, skal herefter som

minimum have en løn, der svarer til den mindste overenskomstmæssige eller den

for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Arbejdsgiveren har dog mulighed

for at betale en højere løn, f.eks. aflønne efter anciennitet.

Til § 57

Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel

ændring til den hidtidige bestemmelse i § 77 i lov om aktiv

socialpolitik.

Når en kommune har givet tilbud om ansættelse med løntilskud til en person,

der

modtager førtidspension efter lov om social pension, og sikret, at

arbejdsgiver

er indforstået med det nødvendige hensyn til den nedsatte arbejdsevne,

fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale

mellem arbejdsgiver og personen i samarbejde med de faglige organisationer.

Såfremt personen ansættes inden for et område, der ikke er dækket af en

faglig

overenskomst, skal der rettes henvendelse til den organisation, der er dækker

et område, der ligger nærmest det område, som personen ansættes inden for.

Til § 58

Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel

ændring til den hidtidige bestemmelse i § 15 a i lov om kompensation til

handicappede i erhverv m.v. om, at ansættelsen skal være på

overenskomstmæssige

eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn- og

ansættelsesvilkår.

Til § 59

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige

bestemmelse i § 13, stk. 7, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige

bestemmelse i § 13, stk. 9, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Bemyndigelsen tænkes anvendt i de tilfælde, hvor det viser

sig, at der bliver tale om en uacceptabel retsstilling eller en meget

uhensigtsmæssig administration, hvis det fastholdes, at den

ansættelsesretlige

lovgivning skal gælde fuldt ud.

Til § 60

Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel

ændring til den hidtidige bestemmelse om inddragelse af virksomhedens

medarbejdere

i § 98 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, idet

bestemmelsen dog tillige er udvidet til at gælde for alle målgrupper, der får

tilbud om ansættelse med løntilskud.

Til § 61

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige

bestemmelse om kravet til merbeskæftigelse i § 99 i bekendtgørelse om en

aktiv arbejdsmarkedsindsats, idet bestemmelsen dog tillige er udvidet til at

gælde for kontant- og starthjælpsmodtagere. Der er med bestemmelsen ikke

tilsigtet

indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende retstilstand. Dette

betyder, at det fortsat er en forudsætning for udbetaling af løntilskud, at

ansættelsen af personen indebærer en merbeskæftigelse, som forudsættes

opgjort

efter objektive kriterier.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige

bestemmelse i § 101 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats,

idet bestemmelsen tillige er udvidet til at gælde for kontant- og

starthjælpsmodtagere. I bestemmelsen foreslås det, at uenighed om, hvorvidt

betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, afgøres efter de gældende

fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. Er arbejdsgiveren ikke

omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenigheden af det regionale

arbejdsmarkedsråd.

Til § 62

Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel

ændring til den hidtidige bestemmelse i § 105 i bekendtgørelse om en

aktiv

arbejdsmarkedsindsats, idet bestemmelsen dog tillige er udvidet til at gælde

for alle målgrupper, der får tilbud om ansættelse med løntilskud.

Til § 63

Det foreslås i bestemmelsen, at alle eksisterende

løntilskudsordninger erstattes af en samlet model for løntilskud. For at give

den mest administrative enkle ordning for både virksomheder og myndigheder

opereres der med 5 satser i form af faste kronebeløb. Forenklingen medfører,

at

de hidtidige beregningsmetoder for tilskud til personer i revalidering og

skånejob samt isbryderordningen for nyuddannede handicappede omlægges og

bliver

et fast kronebeløb.

Kronesatserne er: 20 kr., 35 kr., 55,77 kr., 81 kr. og 100

kr. (2002-Satser).

De 5 satser reguleres samtidig med

satsreguleringsprocenten, jf. § 127.

Til § 64

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 1

, at udgangspunktet for fastsættelse af løntilskuddet

er, at virksomheder skal betale for, hvad de får. Tilskuddets størrelse til

virksomhederne kan derfor variere alt afhængig af, hvilken arbejdsindsats

personen kan bidrage med.

De angivne maksimum for løntilskud i

stk. 2-6

er som udgangspunkt det tilskud, der gives til

virksomheden. Tilskuddet til virksomheden kan dog variere over tid, hvis

personens arbejdsindsats ændres. Arbejdsformidlingen og kommunen skal løbende

via kontaktforløbet vurdere, om tilskuddet skal justeres ud fra en vurdering

af, hvilken indsats personen kan yde i det enkelte løntilskudsjob.

En ændring af løntilskuddet i løbet af et

ansættelsesforhold forudsætter, at der i aftalen med arbejdsgiveren er taget

forbehold for, at der kan ske justeringer af løntilskuddet undervejs.

For revalidender foretager kommunen med afsæt i

arbejdsevnemetoden en vurdering af personens arbejdsevne. På baggrund heraf

fastsættes det, hvilket tilskud virksomheden tildeles.

Det foreslås i

stk. 2

,

at løntilskud til dagpengemodtagere fastsættes til højest 55,77 kr. I forhold

til offentlige virksomheder fastsættes løntilskuddet til 100 kr.

Det foreslås i

stk. 3

,

at løntilskud til kontant- og starthjælpsmodtagere ved ansættelse i private

og

offentlige virksomheder fastsættes til højest 55,77 kr.

Det foreslås i

stk. 4

,

at løntilskud til revalidender ved ansættelse i offentlige og private

virksomheder fastsættes til højest 100

kr. Dog skal der ved fastsættelse af løntilskuddet for personer, der ansættes

i

elev- og lærlingeforløb, tages udgangspunkt i forskellen mellem elev- og

lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på området.

Dette svarer til principperne i den hidtidige affattelse af § 62 i lov

om

aktiv socialpolitik, dog er den særlige bestemmelse i § 62, stk. 3,

2. pkt., om at det samlede tilskud til private arbejdsgivere som udgangspunkt

ikke kan udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden, ikke ført

videre.

Det foreslås i

stk. 5,

at løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som

modtager social pension, ved ansættelse i offentlige og private virksomheder

udgør 20 kr. For personer, der er startet i den hidtidige skånejobordning for

førtidspensionister før 1. juli 1998, samt i andre særlige tilfælde kan

kommunen efter en konkret vurdering yde et tilskud til arbejdsgiveren på 35

kr.

Det foreslås i

stk. 6

,

at løntilskud til nyuddannede personer med handicap ved ansættelse i

offentlige

og private virksomheder højest udgør 100 kr.

Vedrørende tilskud til voksenlærlingeforløb henvises til

§ 68.

Til § 65

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige

bestemmelse i § 14, stk. 7, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik,

der har fundet tilsvarende anvendelse for kontant- og starthjælpsmodtagere.

Der

er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende

retstilstand.

Til § 66

Den foreslåede bestemmelse i s

tk. 1

svarer til de hidtidige bestemmelser om

befordringsgodtgørelse i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

fastsat i medfør af § 27, stk. 3, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, for så vidt angår dagpengemodtagere, idet bestemmelsen

dog

er udvidet til også at omfatte revalidender. Der henvises endvidere til

bemærkningerne til § 82.

Til § 67

Det foreslås, at der under tilbud om ansættelse med

løntilskud kan ydes tilskud til hjælpemidler samt frikøb og opkvalificering

af

en mentor. Der henvises til bemærkningerne til §§ 76-81.

Til § 68

Med bestemmelsen i

stk.

1

foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler om betingelserne for ansættelse med løntilskud hos private

arbejdsgivere. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler

om, at de hidtidige betingelser for ansættelse i jobtræning hos private

arbejdsgivere krav til uddannelse og efterfølgende ordinær ansættelse -

skal

gælde, indtil EU’s godkendelse af den nye løntilskudsordning foreligger.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte de krav, der

eventuelt måtte følge af EU’s godkendelse.

Der vil herudover bl.a. kunne fastsættes nærmere regler om,

hvornår betingelsen om rimeligt forhold efter § 62 kan anses for

opfyldt, herunder hvordan antallet af ansatte uden tilskud og antallet af

ansatte med løntilskud og personer i virksomhedspraktik opgøres. Endvidere

vil

der blive fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved nettoudvidelse,

samt

hvorledes betingelsen om merbeskæftigelse skal påses.

Med bestemmelsen i

stk. 2

foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om, at der kan ydes løntilskud til virksomheder og (amts)kommuner, der

indgår uddannelsesaftaler henholdsvis elevkontrakter med personer, der er

fyldt

25 år. Hjemmelen til at fastsætte disse regler har hidtil været fastsat i

§ 27 c i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Udover fastsættelse af nærmere regler for tilskud til ansættelse

af voksenlærlinge i henhold til en uddannelsesaftale giver

bemyndigelsesbestemmelsen ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler

for tilskud til ansættelse af voksenlærlinge på SOSU-området, herunder en

permanentgørelse af den eksisterende forsøgsordning på området.

I forhold til den nuværende forsøgsordning kan der i

forbindelse med en permanentgørelse være behov for at ændre de hidtidige

betingelser for tilskud.

Til §§ 69-75

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige

bestemmelser om fleksjob, herunder om værktøj og arbejdsredskaber, i kapitel

7

og 8 i lov om aktiv socialpolitik. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige

ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.

Hovedelementerne i reglerne om fleksjob er følgende:

Personer med varige

begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension, og som ikke

kan

opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har

mulighed for at blive ansat i fleksjob.

Løn- og øvrige

arbejdsvilkår fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster

på

ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler.

Der kan ydes et

tilskud til lønnen på ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn

på

det aktuelle ansættelsesområde afhængig af arbejdsevnen.

Arbejdsgiveren

udbetaler lønnen til arbejdstageren. Kommunen udbetaler løntilskuddet til

arbejdsgiveren.

Der kan udbetales

tilskud til arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger samt kortvarige

kurser.

Der kan udbetales

støtte til selvstændigt erhvervsdrivende som økonomisk kompensation for den

indtægtsnedgang, som pågældende person har som følge af den nedsatte

arbejdsevne.

Til § 76

Det foreslås, at arbejdsformidlingen og kommunerne kan yde

tilskud til udgifter til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale,

arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Tilskuddet kan ydes i

forbindelse med deltagelse i tilbud efter denne lov og erstatter bl.a. de

hidtil gældende bestemmelser i §§ 63 og 78 i lov om aktiv socialpolitik

om

tilskud til hjælpemidler, der kan kompensere for nedsat arbejds- eller

funktionsevne. Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte

lovforslag om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Formålet med at yde tilskud til hjælpemidler er at bidrage

til at oprette løntilskudspladser samt at understøtte personer, der deltager

i

tilbud. Tilskuddet kan ydes til udgifter, der ligger ud over, hvad

arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde.

Arbejdsformidlingen kan give hjælp til dagpengemodtagere

samt til nyuddannede personer med handicap, der er medlemmer af en

arbejdsløshedskasse. Der henvises til bemærkningen til § 3.

Kommunen kan give hjælp til personer, der modtager kontant-

eller starthjælp, revalidender, sygedagpengemodtagere og personer med varige

begrænsninger i arbejdsevnen, som ansættes i løntilskudsjob, samt nyuddannede

personer med handicap, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Arbejdsformidlingen og kommunerne kan give bøger og

arbejdsredskaber som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt

omfang

kan tilgodese behovet.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

svarer til den hidtidige retstilstand, jf. den hidtil

gældende bestemmelse i § 63 i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen

indebærer, at der f.eks. kan ydes sekretærbistand til blinde og svagtsynede,

tolkebistand til døve og tunghøre samt personlig bistand til personer med

fysisk handicap.

Til § 77

Det foreslås i

stk. 1

,

at det en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler i form af

undervisningsmateriale m.v., at udgiften er en nødvendig følge af et tilbud

om

opkvalificering og vejledning eller af en nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne. Denne betingelse svarer til den hidtidige bestemmelse i

§ 63 i lov om aktiv socialpolitik om særlig støtte under revalidering,

som

således foreslås udvidet til også at gælde for dagpengemodtagere, kontant- og

starthjælpsmodtagere samt personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen,

som

modtager førtidspension, og som ansættes med løntilskud. Som eksempel på

udgifter, der er en nødvendig følge af personens nedsatte fysiske eller

psykiske funktionsevne, kan nævnes bøger med blindskrift eller særligt store

bogstaver. Kommunen beregner støtte til udgifter i form af bøger og andet

undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved

uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

Det foreslås i

stk. 2,

at

det er en betingelse for at give

tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre

arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at

personen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen

kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den hidtidige

bestemmelse i § 78 i lov om aktiv socialpolitik, idet dog blot én af de

hidtil gældende betingelser skal være opfyldt. Samtidig er målgruppen udvidet

således, at der også ydes tilskud til dagpengemodtagere samt kontant- og

starthjælpsmodtagere.

Det foreslås i

stk. 3,

at det en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler i form af personlig

assistance, at udgiften er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og

opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

svarer til den hidtidige bestemmelse herom i § 78,

stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i

stk. 5,

at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om tilskud til udgifter til hjælpemidler, herunder procedurer i

forbindelse

med bevilling af tilskud.

Til § 78

Det foreslås, at arbejdsformidlingen og kommunerne kan yde

støtte til frikøb af en mentor.

Ved mentor forstås en medarbejder i virksomheden, på

uddannelsesinstitutionen el.lign. eller en ekstern konsulent, der varetager

en

særlig opgave med at introducere og oplære den ledige i virksomheden/på

uddannelsesinstitutionen i et omfang, der rækker udover arbejdsgiverens

forpligtigelse til genoptræning af personen og udover

uddannelsesinstitutionens

forpligtigelse til introduktion og vejledning. Der skal endvidere være

mulighed

for at give personlig vejledning i forhold til arbejdet/uddannelsen som led i

at fastholde personen i tilbuddet.

Formålet med frikøb af mentor er, at mentoren varetager

opgaven med oplæring og introduktion af personen under tilbuddet.

Arbejdsformidlingen kan oprette mentorordning for

dagpengemodtagere samt for nyuddannede personer med handicap, der er

medlemmer

af en arbejdsløshedskasse.

Kommunen kan oprette mentorordning for kontant- og

starthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender og personer med

varige begrænsninger i arbejdsevnen, som modtager social pension, og som

ansættes i løntilskudsjob, samt nyuddannede personer med handicap, der ikke

er

medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås, at mentorfunktionen i udgangspunktet

varetages af en medarbejder i virksomheden henholdsvis

uddannelsesinstitutionen. På uddannelsesinstitutioner og i mindre

virksomheder

kan mentorfunktionen dog også varetages af en ekstern konsulent. Det vurderes

konkret, hvorvidt en virksom kan anses for at være en mindre virksomhed. Som

udgangspunkt anses virksomheder med højest 10 ansatte som mindre.

Til § 79

Det foreslås, at støtte til arbejdsgiveren bevilges til

dækning af lønomkostninger for virksomheden henholdsvis

uddannelsesinstitutionen ved frikøb af medarbejderen eller honorar til den

eksterne konsulent. Støtten skal kunne dække de faktiske lønomkostninger for

virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved at afgive en

medarbejders

arbejdskraft.

Arbejdsformidlingen eller kommunen fastsætter i samarbejde

med arbejdsgiveren timetallet for mentoren ud fra en konkret vurdering af den

enkelte persons behov og forudsætninger.

Til § 80

Det foreslås, at der kan bevilges tilskud til køb af

uddannelse for den medarbejder, der varetager mentorfunktionen, med henblik

på

at forbedre medarbejderens mulighed for at udøve sin mentorfunktion. Der kan

ikke bevilges tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af, at

medarbejderen deltager i uddannelse.

Til § 81

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om muligheden for at yde støtte til en mentorfunktion,

herunder om tilskud til køb af uddannelse til mentoren. Bemyndigelsen kan

bl.a.

anvendes til at fastsætte regler om procedurer og dokumentation for bevilling

af støtte til mentorfunktionen.

Til § 82

Med den foreslåede bestemmelse sker der en videreførelse af

de hidtidige regler om befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere i

bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Bestemmelsen er dog

tilrettet

de nye redskaber og er udvidet til tillige at gælde for revalidender og

sygedagpengemodtagere.

Revalidender har hidtil modtaget støtte til befordring

efter den hidtidige bestemmelse i § 63 i lov om aktiv socialpolitik. For

denne målgruppe bibeholdes princippet om, at revalidenden kan få dækket hele

udgiften til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne.

Forskellen i satser er alene begrundet i skattemæssige

forhold og indebærer, at personer, der deltager i tilbud om vejledning og

opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud hos en

offentlig arbejdsgiver, reelt stilles ens.

Til § 83

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtil gældende

bestemmelse i § 38 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter godtgørelsen

bl.a. kan ydes til dækning af transport og arbejdsbeklædning.

Til § 84

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige

bestemmelse om dagpengemodtagerens pligt til at tage imod tilbud i § 30,

stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr.

1036 af 17. december 2002. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til

den hidtidige retstilstand.

Til §§ 85- 86

De foreslåede bestemmelser fastsætter, at der skal gives

tilbud til dagpengemodtagere under 30 år første gang efter sammenlagt 6

måneders ledighed. Efter de hidtil gældende regler i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, kapitel 11 a, er det kun personer under 25 år, der

skal

have tilbud efter 6 måneders ledighed. Der er således tale om en øget indsats

overfor unge mellem 25 og 30 år.

Bestemmelsen i

§ 85,

stk. 1

, svarer til den hidtidige bestemmelse i § 32 a,

stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvorefter der til unge,

der ikke har gennemført en uddannelse, der giver ret til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, skal gives tilbud om uddannelse. Det overordnede mål er,

at unge under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, skal have

en

uddannelse. For unge dagpengemodtagere under 25 år foreslås det, at disse

unge

skal have tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse,

senest

når de har været ledige i sammenlagt 6 måneder. Målet er, at de skal i

arbejde,

og tilbud om uddannelse skal derfor pege frem mod job, herunder mod at de kan

få job ved at tage en uddannelse på ordinære vilkår, jf. bemærkningerne til

§ 37.

Tilbud til disse unge skal tilrettelægges ud fra den

enkeltes behov og muligheder. Ved afgørelsen af, hvilket tilbud der skal

gives,

skal arbejdsformidlingen med udgangspunkt i den unges ønsker og

forudsætninger

vurdere den unges uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for

opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for

arbejdskraft. Tilbuddet kan omfatte f.eks. vejlednings- og afklaringsforløb

med

det formål at fastlægge job- og uddannelsesmuligheder, uddannelsesforløb, som

kan give den unge forudsætninger for at tage en ordinær uddannelse,

uddannelsesforløb, der i kombination med virksomhedspraktik styrker

jobmulighederne, eller ordinære uddannelser med gode jobmuligheder. Det er

således ud fra hensynet til den enkeltes behov og forudsætninger muligt at

sammensætte uddannelsesforløb, der hurtigst muligt og målrettet kan bringe

den

unge i ordinær beskæftigelse. Det kombinerede forløb skal under alle

omstændigheder have et klart uddannelsessigte.

Bestemmelsen i

§ 85,

stk. 2

, svarer med redaktionelle ændringer til den hidtidige

bestemmelse i § 32 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvorefter

dagpengemodtagere med mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder

kan

få andre tilbud end vejledning og opkvalificering i form af uddannelse.

Bestemmelsen i

§ 85,

stk. 3,

fastlægger ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere

mellem 25 og 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse. Disse unge har ret

til tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse men kan få

andre tilbud efter loven. For så vidt angår muligheden for kombination,

henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Med bestemmelsen i

§ 85,

stk. 4

, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om

opgørelse af de sammenlagt 18 måneder efter stk. 1. Bemyndigelsen tænkes

udmøntet således, at deltagelse i uddannelser, der ikke kan gives som tilbud,

herunder med statens uddannelsesstøtte, jf. § 37, stk. 1, medregnes

i

opgørelsen af de 18 måneder.

Bestemmelsen i

§ 86

fastlægger ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere under 30 år, der har

gennemført en uddannelse, der giver ret til optagelse i en

arbejdsløshedskasse.

Disse personer kan få alle tilbud efter loven.

For så vidt angår opgørelse af sammenlagt ledighed,

henvises til bemærkningerne til § 4.

Til § 87

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at der skal gives

tilbud til dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år første gang efter sammenlagt

12

måneders ledighed.

Til § 88

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at

dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år - som hidtil - skal have tilbud efter 6

måneders sammenlagt ledighed.

Til § 89

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvornår der, efter

at første tilbud er gennemført, skal gives yderligere tilbud.

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer, bl.a. som

følge af at ledige mellem 25 og 30 år skal have tilbud efter 6 måneder, til

de

hidtidige bestemmelser i § 32 e og § 33, stk. 5, i lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december

2002.

Bestemmelsen i

stk. 1

fastsætter, at der er ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang der efter

afslutningen af et tilbud er modtaget offentlige forsørgelsesydelser i

sammenlagt 6 måneder.

Bestemmelsen i

stk. 2

og 3

fastsætter, at såfremt dagpengemodtageren får et tilbud,

før

personen har haft 6 henholdsvis 12

måneders sammenlagt ledighed, skal personen senest have et nyt tilbud ved det

seneste

af følgende tidspunkter:

Tidspunktet for 6

henholdsvis 12 måneders sammenlagt ledighed regnet fra første ledighedsdag,

eller

Tidspunktet for,

hvornår personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6

måneder efter afslutningen af tilbuddet.

Bestemmelsen i

stk. 4

svarer til de hidtidige bestemmelser i § 32 e, stk. 1, 2. pkt.,

§ 32 f, 3. pkt. og § 33, stk. 5, 3. pkt. i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Bestemmelsen fastsætter, at en dagpengemodtager har ret til et tilbud, hvis

personen anmoder herom. Retten indebærer ikke, at personen har ret til et

nærmere bestemt tilbud, idet arbejdsformidlingen skal vurdere, hvorvidt det

ønskede tilbud vil være i overensstemmelse med såvel personens ønsker og

forudsætninger som arbejdsmarkedets behov.

Bestemmelsen i

stk. 5

,

svarer til den hidtidige bestemmelse i § 32 e, stk. 2, i lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december

2002,

og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, hvilke

perioder der medregnes i opgørelsen af offentlige forsørgelsesydelser.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at perioder med dagpenge,

orlovsydelser, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp og dagpenge under

ferie medregnes, og at dette skal ske via udtræk fra et fælles

registersystem.

Offentlige forsørgelsesydelser opgøres på uge-niveau, dog således at perioder

med deltidsbeskæftigelse på over 20 timer ugentligt betragtes som døde

perioder. Opgørelsen af sammenlagt 6 måneder nulstilles, når

dagpengemodtageren

i mindst 4 sammenhængende uger ikke har modtaget offentlige

forsørgelsesydelser.

Til § 90

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige

bestemmelse i § 33, stk. 5, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik,

som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Bestemmelsen fastsætter ret og pligt til tilbud for ledige,

der ikke længere er i dagpengeperioden, men som modtager såkaldt forlængede

dagpenge, indtil de kan gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Der er ret og

pligt til tilbud hver gang, der er modtaget offentlige forsørgelsesydelser i

sammenlagt 6 måneder.

Til § 91

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige

bemyndigelsesbestemmelse i § 30, stk. 3, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Efter

gældende regler bortfalder pligten til tilbud ved ugentlig 20 timers ordinær

beskæftigelse, og det er hensigten at fastholde dette timetal.

Bestemmelsen i

stk. 2

giver - som hidtil - arbejdsmarkedsrådene mulighed for at fritage ledige på

58

og 59 år, der kan gå på efterløn som 60 årige, fra pligten til tilbud.

Den foreslåede bestemmelse svarer således med redaktionelle

ændringer til den hidtidige bestemmelse i § 33, stk. 2, i lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december

2002.

Til § 92

Den foreslåede bestemmelse betyder en harmonisering af

reglerne for unge dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere under

30 år, for så vidt angår ret og pligt til tilbud, dog således at der tages

højde for målgruppernes forskellighed. Ret og pligt til tilbud indtræder for

unge kontant- og starthjælpsmodtagere allerede som efter hidtil gældende

regler i lov om aktiv socialpolitik efter en periode på sammenhængende 13

uger med hjælp. Efter lov om aktiv socialpolitik har der også hidtil været

sondret

mellem personer under og over 30 år.

Bestemmelsen i

stk. 1

og

stk. 2

, betyder, at gruppen

af unge under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger

til

optagelse i en arbejdsløshedskasse, skal påbegynde et tilbud af en varighed

på

sammenlagt 18 måneder. Det overordnede mål er som for forsikrede ledige -

at

unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har en

kompetencegivende uddannelse, skal have en uddannelse. For unge kontant-

eller

starthjælpsmodtagere under 25 år, der modtager hjælpen alene på grund af

ledighed, foreslås det, at disse unge skal have tilbud om vejledning og

opkvalificering i form af uddannelse, senest når de har modtaget kontant-

eller

starthjælp i sammenhængende 13 uger. Målet er, at de skal i arbejde, og

tilbud

om uddannelse skal derfor pege frem mod job, herunder mod at de kan få job

ved

at tage en uddannelse på ordinære vilkår, jf. bemærkningerne til § 37.

Tilbud til disse unge skal tilrettelægges ud fra den

enkeltes behov og muligheder.

Ved afgørelsen af, hvilket tilbud der skal gives, skal

kommunen med udgangspunkt i den unges ønsker og forudsætninger vurdere den

unges uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering

inden

for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft. Tilbuddet kan

omfatte f.eks. vejlednings- og afklaringsforløb med det formål at fastlægge

job- og uddannelsesmuligheder, uddannelsesforløb, som kan give den unge

forudsætninger for at tage en ordinær uddannelse, uddannelsesforløb, der i

kombination med virksomhedspraktik styrker jobmulighederne, eller ordinære

uddannelser med gode jobmuligheder. Det er således ud fra hensynet til den

enkeltes behov og forudsætninger muligt at sammensætte uddannelsesforløb, der

hurtigst muligt og målrettet kan bringe den unge i ordinær beskæftigelse.

Det bemærkes, at tilbud om vejledning og opkvalificering

til disse unge ikke er omfattet af varighedsbegrænsningen i forslaget til

affattelse af § 35.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger er det nye

minimumskrav til tilbud ikke til hinder for, at kommunen kan give tilbud, før

personen har modtaget ydelser i en sammenhængende periode på 13 uger

henholdsvis 12 måneder, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt. Hvis kommunen

vælger at give tilbud til de unge før de 13 uger, kan tilbuddet kombineres

som

nævnt ovenfor, idet tilbuddet dog skal have et uddannelsesmæssigt sigte.

Bestemmelsen i

stk.

3

betyder, at denne gruppe af unge mellem 25 og 30 år har ret til tilbud om

vejledning og opkvalificering i form af uddannelse men kan få andre tilbud

efter loven. For så vidt angår muligheden for kombination, henvises til

bemærkningerne til stk. 1 og 2.

Bestemmelsen i

stk. 4

svarer til den hidtidige bestemmelse om tilbuds omfang i § 20 i lov om

aktiv socialpolitik, dog med den undtagelse, at kravet om mindst 30 timer

ikke

gælder ved tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om ansættelse

med

løntilskud hos offentlig arbejdsgiver. Ved ansættelse med løntilskud hos

offentlig arbejdsgiver kan arbejdstiden med udgangspunkt i en løn, der svarer

til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, således blive lavere end 30 timer.

Der henvises til bemærkningerne til § 55.

Med bestemmelsen i

stk. 5

foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af

sammenlagt 18 måneder efter stk. 1 og sammenlagt 6 måneder efter

§ 93, stk. 1. Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at deltagelse

i

uddannelser, der ikke kan gives som tilbud, herunder med statens

uddannelsesstøtte, jf. § 37, stk. 1, medregnes i opgørelsen af de

18

måneder. Bemyndigelsen tænkes endvidere udmøntet således, at tilbuddene som

udgangspunkt skal have en sammenhængende varighed på 18 henholdsvis 6

måneder.

Udgangspunktet om, at tilbuddene skal have en sammenhængende varighed, vil

dog

kunne fraviges af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af tilbud,

herunder i forbindelse med kombination af tilbud og af hensyn til muligheden

for at kunne påbegynde tilbud, f.eks. på en uddannelsesinstitution.

Til § 93

Den foreslåede bestemmelse betyder, at unge under 30 år,

der har gennemført en kompetencegivende uddannelse, skal have tilbud og

påbegynde dette efter en sammenhængende periode med kontanthjælp eller

starthjælp på 13 uger. Der kan gives alle tilbud efter loven. Tilbuddet skal

-

som hidtil efter § 20, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik - have

en

varighed på 6 måneder.

Det foreslås i

stk. 2,

at tilbuddet i overensstemmelse med den hidtidige bestemmelse i § 20,

stk. 3, sammen med eventuel deltidsbeskæftigelse skal være på mindst 30

timer om ugen. I forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering samt

tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver er der dog

ikke fastsat bestemmelser om omfang af tilbuddet.

Til § 94

Den foreslåede bestemmelse betyder, at unge under 30 år,

der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal have tilbud

og

påbegynde dette efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp

eller starthjælp. Der kan gives alle tilbud efter loven. Tilbuddet skal - som

hidtil efter § 20, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik - have en

sammenlagt varighed på 18 måneder.

Til § 95

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at personer, der er

fyldt 30 år, skal have første tilbud efter en sammenhængende periode på 12

måneder med hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen svarer til den hidtidige bestemmelse i

§ 21 i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 96

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

fastsætter, at der, efter at første tilbud for unge

under 30 år er gennemført, skal gives nyt tilbud, hver gang der har været en

sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp eller starthjælp. Der er

ikke krav til varighed og omfang af de efterfølgende tilbud.

Bestemmelsen betyder en ændring i forhold til personer

under 30 år, der efter de hidtidige regler i lov om aktiv socialpolitik skal

have et nyt tilbud efter 3 måneder. Ændringen skal ses på baggrund af ønsket

om

en harmonisering af reglerne for forsikrede og ikke-forsikrede om, hvornår

der

skal gives tilbud.

I bestemmelsen i

stk. 2

fastsættes det endvidere, at der efter afslutningen af et tilbud til

personer over 30 år, der modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af

ledighed, skal gives et nyt tilbud, når der er forløbet en ny sammenhængende

periode på 6 måneder med kontant- eller starthjælp. Såfremt personen får et

tilbud,

før

personen har modtaget

kontant- eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, skal

personen senest have et nyt tilbud ved det

seneste

af følgende tidspunkter:

Tidspunktet for

sammenhængende 12 måneders kontant- eller starthjælp regnet fra første

henvendelse om hjælp til kommunen, eller

Tidspunktet for,

hvornår personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i en

sammenhængende periode på 6 måneder efter afslutningen af tilbuddet.

Til § 97

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige

bestemmelse i § 20, stk. 1-3, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Til § 98

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige

bestemmelse i § 20, stk. 4, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Bestemmelsen er dog udvidet således, at der er sket en fremrykning, hvorefter

unge under 30 år kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efter 6 måneder,

uanset om personen vurderes at have en særlig risiko for langvarig ledighed.

Der henvises til bemærkningerne til § 51.

Den hidtidige bemyndigelsesbestemmelse er anvendt til et

forsøg, der indtil videre fortsætter til 1. september 2003. Der henvises til

overgangsbestemmelsen i § 134, stk. 2.

Til § 99

Med bestemmelsen foreslås det, at arbejdsformidlingen og

kommunerne kan yde tilskud til køb af uddannelse m.v. ved ansættelse på det

ordinære arbejdsmarked, herunder ansættelse i aftalebaserede skånejob.

Formålet med tilskud til opkvalificering er at øge

mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen

til

ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse, samt øge

mulighederne for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen.

Det foreslås, at tilskuddet kan ydes i forbindelse med

ansættelse af følgende målgrupper:

Kontant- og

starthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere over 30 år med 12 måneders

forudgående ledighed før ansættelse.

For særligt udsatte

ledige over 30 år, det vil sige personer, der modtager hjælp på grund af

andre

problemer end ledighed, samt dagpengemodtagere og kontant- og

starthjælpsmodtagere, der har risiko for at blive langtidsledige, gives der

mulighed for, at ordningen kan anvendes efter 6 måneders forudgående ledighed

før ansættelse.

Kontant- og

starthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere under 30 år med 6 måneders

forudgående ledighed før ansættelse.

Kontant- og

starthjælpsmodtagere, som på grund af f.eks. mangelfulde sproglige og

eventuelle faglige kompetencer, har fået anvist løn- og arbejdsvilkår efter

aftale med de forhandlingsberettigede organisationer. Ordningen, der udmønter

en del af integrationsaftalen, kan anvendes uden krav om forudgående

ledighed.

Ifølge integrationsaftalen skal arbejdsgiveren alene betale løn for det antal

timer, som den enkelte arbejder på virksomheden.

Revalidender,

sygedagpengemodtagere, personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der

modtager førtidspension, samt nyuddannede personer med handicap. Ordningen

kan

anvendes uden krav om forudgående ledighed.

For dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere stilles der

krav om en forudgående ledighedsperiode, hvortil medregnes deltagelse i

tilbud.

For dagpengemodtagere opgøres ledighedsperioden i henhold

til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter bl.a. deltagelse i tilbud

medregnes i opgørelsen.

For kontant- og starthjælpsmodtagere opgøres

ledighedsperioden som en sammenhængende periode med kontant- eller

starthjælp,

herunder deltagelse i tilbud efter kapitel 10-11, og med deltagelse i tilbud

efter kapitel 12, ansættelse med løntilskud.

Der kan afholdes udgifter til alle former for

opkvalificering, herunder vejledningsforløb.

Arbejdsformidlingen og kommunen kan alene afholde udgifter

til opkvalificeringen i tilfælde, hvor der er tale om opkvalificering, som

virksomheden almindeligvis ikke kan forudsættes at tilvejebringe.

Udgifter til opkvalificering betales over

arbejdsformidlingens driftsbevilling henholdsvis de kommunale budgetter.

Dette

gælder også ved køb af uddannelser, der normalt finansieres inden for rammen

af

Arbejdsmarkedets Uddannelses Finansiering.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan bl.a. anvendes

til at fastsætte nærmere regler om procedurer ved ansøgning om tilskud.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte de krav, der

eventuelt måtte følge af EU’s godkendelse af ordningen.

Til § 100

Med bestemmelsen foreslås det, at der ved ordinær

ansættelse kan ydes tilskud til hjælpemidler efter kapitel 14. Det er en

betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre

arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at

personen kan fastholde eller opnå ansættelse uden løntilskud, eller at

redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle

begrænsninger

i arbejdsevnen.

Henvisningen til § 76, stk. 2, og § 77,

stk. 4, indebærer, at tilskuddet i stedet kan gives som udlån og uden

hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold. Der henvises

til bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bemyndigelse i

stk. 4

vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nærmere regler

om procedurer i forbindelse med bevilling af tilskud. Der henvises til

bemærkningerne til § 77, stk. 5.

Til § 101

Med bestemmelsen foreslås det, at der ved ordinær

ansættelse kan ydes tilskud til en mentorfunktion efter kapitel 14. Det er en

betingelse for at yde støtte, at mentorfunktionen er afgørende for, at

personen

kan opnå ansættelse uden løntilskud.

Henvisningen til § 78, stk. 2 og 3, og

§§ 79-80 indebærer bl.a., at mentorfunktionen ligger ud over, hvad

arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage. Der henvises til

bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bemyndigelse i

stk. 4

kan bl.a. anvendes til at fastsætte regler om

procedurer og dokumentation for bevilling af støtte til mentorfunktionen.

Til § 102

Med forslaget gives der mulighed for, at

arbejdsformidlingen kan yde en særlig indsats for personer, der er opsagt men

endnu ikke fratrådt.

Formålet med indsatsen er, at de afskedigede hurtigst

muligt bringes i anden beskæftigelse samt at understøtte de afskedigedes

muligheder for at skifte til en anden branche eller jobområde.

Ved større afskedigelser kan arbejdsformidlingen yde

tilskud til opkvalificering af beskæftigede i opsigelsesperioden, herunder

efter- og videreuddannelse. De konkrete aktiviteter kan have en samlet

varighed

på op til 8 uger.

Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af

medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.

Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde ud fra en

konkret vurdering fravige kravet om mindst 50 pct. ved numerisk større

afskedigelser, hvor afskedigelserne ikke omfatter 50 pct. af medarbejderne.

Tilsvarende kan beskæftigelsesministeren fravige kravet om mindst 100

ansatte,

hvis de afskedigede medarbejdere udgør noget mere end 50 pct. af

medarbejderne,

og der er tale om en større virksomhed. I begge tilfælde er det en

betingelse,

at det kan godtgøres, at mulighederne for beskæftigelse på det lokale

arbejdsmarked er begrænsede. Ved dispensation fra 50 pct.-kravet i forhold

til

numerisk større afskedigelser menes afskedigelser, der i udgangspunktet

berører

minimum 100 beskæftigede på et arbejdssted.

Ansøgning om dispensation udarbejdes af det regionale

arbejdsmarkedsråd og fremsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Til § 103

Det foreslås, at ydelse af tilskud til opkvalificering er

betinget af, at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra den kommende

arbejdsgiver om, at den opsagte får en ordinær ansættelse efter indsatsen.

Dette kan f.eks. ske ved, at en arbejdsgiver i en jobordre til

arbejdsformidlingen tilkendegiver, at virksomheden har behov for et antal

personer med en given AMU-uddannelse. Der ydes ikke tilskud til forsørgelse.

Til § 104

Den foreslåede bestemmelse svarer med redaktionelle

ændringer til den hidtidige bestemmelse om arbejdsformidlingens

underretningspligt i § 35 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som

ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Der er ikke tilsigtet

indholdsmæssige ændringer af den hidtidige retstilstand.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan anvendes til at

fastsætte regler om blandt andet, at arbejdsformidlingen skal underrette

arbejdsløshedskassen, hvis arbejdsformidlingen pålægger en ledig at søge

konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen, at

der sker henvisning af arbejdssøgende, jf. § 8.

Til § 105

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige

bestemmelse om underretning om indholdet af den individuelle handlingsplan i

§ 43, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der er ikke

tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.

Til § 106

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige

bestemmelse i § 39, stk. 4, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte, at

arbejdsløshedskasserne skal indberette, hvornår den lediges dagpengeret er

påbegyndt og ophører, samt generelt på anmodning fra arbejdsformidlingen

oplyse

om den lediges ledighedsforløb og dagpengeret.

Til § 107

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

svarer til den hidtidige bestemmelse i § 8 a,

stk. 1, i lov om aktiv social politik.

Den foreslåedes bestemmelse i

stk. 2

svarer til den hidtidige bestemmelse i § 176 i

bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Til § 108

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige

bestemmelse i § 17, stk. 6, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

samt § 13 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes til at pålægge uddannelsesstederne at

meddele arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen, hvis personer, der har fået

et tilbud om vejledning og opkvalificering, ikke møder til undervisningen,

ikke

afleverer opgaver eller ikke længere møder på uddannelsesstedet m.v.

Underretningen sker med henblik på en vurdering af personens rådighed samt

muligheden for fortsat at deltage i tilbuddet.

Til §§ 109-112

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige

bestemmelser i §§ 40-41a samt § 47 i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik tilrettet de nye redskaber. De hidtidige bestemmelser i

§ 40, stk. 2 og 3, er nu fastsat i det samtidig fremsatte

lovforslag

om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring.

Den foreslåede bestemmelse i § 110 fastlægger, hvilken

myndighed der udbetaler ydelser m.v. efter loven. Princippet er, at den

myndighed, der varetager beskæftigelsesindsatsen for personen, udbetaler

ydelsen. For så vidt angår udbetaling af ydelser til beskæftigede, er

fordelingen således, at arbejdsformidlingen udbetaler ydelsen, hvis personen

er

medlem af en arbejdsløshedskasse, og kommunen udbetaler ydelsen, hvis

personen

ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til § 3.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet indholdsmæssige ændringer i

forhold til den hidtidige retstilstand.

Til § 113

Det foreslås i

stk. 1,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at

arbejdsformidlingen og kommunen betaler erstatning ved en persons

tilskadekomst

under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller

virksomhedspraktik, herunder at det ved personens tilskadekomst under

deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering er en betingelse for

erstatning, at skaden ikke er dækket af anden forsikring. Erstatningen

udredes

efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at udmåling af

erstatning vil ske under medvirken af Arbejdsskadestyrelsen som

sagsbehandlende

myndighed.

Det foreslås i

stk. 2,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at

arbejdsformidlingen og kommunen betaler erstatning ved skade, som en person

forvolder på virksomhedens ejendele under deltagelse i tilbud om vejledning

og

opkvalificering eller virksomhedspraktik. Erstatningen udredes efter

almindelige erstatningsretlige regler.

Eventuelle erstatningsudgifter i 2003 vil blive optaget på

forslag til lov om tillægsbevilling for 2003 i henhold til finanslovens

§ 45.

Den foreslåede erstatningsordning erstatter den hidtidige

ordning i Undervisningsministeriets regi, for så vidt angår arbejdspraktik og

uddannelsespraktik til ledige dagpengemodtagere. Undervisningsministeriets

ordning har hjemmel i Finanslovens tekstanmærkning på finanslovskonto

20.72.26.

Erstatning til deltagere i erhvervs- og uddannelsespraktik (tekstanm. 151).

Til §§ 114-115

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige

bestemmelser om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension i §§ 41d-41e

i

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige

ændringer i forhold til gældende retstilstand.

Til § 116

Med den foreslåede forsøgsbestemmelse sker der en

videreførelse af den hidtidige bestemmelse i § 110 i lov om aktiv

socialpolitik, idet anvendelsesområdet dog udvides til også at gælde for

arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen kan således anvendes

til at iværksætte forsøg, der fraviger lovens bestemmelser om bl.a. tilbud og

minimumsretten til tilbud.

Der vil dog ikke være mulighed for at iværksætte forsøg,

som ændrer de fastsatte satser for ydelser til personer og virksomheder.

Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen til de konkrete forsøg,

herunder vil forsøget kunne fastsættes i bekendtgørelsesform.

Til §§ 117-126

De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af de

hidtidige bestemmelser om finansiering i kapitel 14 i lov om aktiv

socialpolitik. Bestemmelserne vedrører finansiering af kommunernes udgifter

efter denne lov og er således tilrettet de nye redskaber.

Kommunens finansiering af udgifter efter loven sker efter

følgende hovedprincipper:

udgifter i

forbindelse med administration og vejledning, herunder det individuelle

kontaktforløb, hvor udgifter afholdes endeligt af kommunen,

50 pct.

statsrefusion, f.eks. udgifter til løntilskud for kontant- og

starthjælpsmodtagere,

50 pct.

statsrefusion inden for et rådighedsbeløb, f.eks. driftsudgifter i

forbindelse

med vejledning og opkvalificering til kontant- og starthjælpsmodtagere,

65 pct.

statsrefusion, f.eks. udgifter til tilskud til fleksjob, og

100 pct.

statsrefusion for udgifter i forbindelse med visse udlændinge, som har fået

opholdstilladelse efter udlændingeloven.

For så vidt angår finansiering af de udgifter, der er

forbundet med deltagelse i tilbud, der hidtil har været givet i henhold til

lov

om aktiv socialpolitik, er der i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om

ændring af lov om aktiv socialpolitik med flere love fastsat

overgangsbestemmelser.

For så vidt angår henvisningerne til udlændingelovens

bestemmelser, er der tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 365 af

6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love

(Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af

asylbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring

m.v.).

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af § 8

i lov nr. 365 af 6. juni 2002, at udlændingelovens § 9, stk. 1 og

2,

§ 9 b, § 9 c og § 9 e, som der henvises til i indeværende

lovforslag, ikke finder anvendelse på udlændinge, som inden 1. juli 2002 har

indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse efter

udlændingelovens

bestemmelser. På sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler i

udlændingeloven anvendelse.

Det bemærkes endvidere, at udlændingeloven yderligere er

ændret ved lov nr. 60 af 29. januar 2003 om ændring af udlændingeloven og

integrationsloven (Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige

asylansøgere), der træder i kraft den 1. april 2003. Denne ændring af

udlændingeloven indebærer, at uledsagede mindreårige asylansøgere, der

registreres som asylansøgere fra og med den 1. april 2003, kan meddeles

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c,

stk. 3. Uledsagede mindreårige asylansøgere kan efter de nuværende

regler

i udlændingeloven gældende fra og med den 1. juli 2002 meddeles

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c,

stk. 1, jf. lov nr. 365 af 6. juni 2002.

Til § 127

Med den foreslåede bestemmelse sker der en harmonisering af

de hidtidige bestemmelser om regulering af løntilskudssatser til henholdsvis

private og offentlige arbejdsgivere efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik. Endvidere er den foreslåede bestemmelse en delvis

videreførelse af den hidtidige bestemmelse i § 109 i lov om aktiv

socialpolitik.

Til §§ 128-129

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige

bestemmelser i §§ 62 og 63 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som

ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, dog er bestemmelserne tilrettet

de 3 nye redskaber.

Bestemmelserne indebærer, at arbejdsformidlingens

afgørelser kan påklages dels til det regionale arbejdsmarkedsråd, dels til

Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsformidlingens afgørelser om jobplan og tilbud

samt tillægsydelser m.v. kan således indbringes for det regionale

arbejdsmarkedsråd, hvis afgørelsen er skønsmæssigt begrundet. Tilsvarende

gælder for arbejdsformidlingens afgørelser om fravigelse af

rådighedsforpligtelsen under tilbud, fravigelse af pligten til tilbud for

58-59

årige samt arbejdsformidlingens afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen skal

varetages af andre end arbejdsformidlingen.

Endvidere kan arbejdsformidlingens afgørelse i spørgsmål om

konkurrenceforvridning indbringes for rådet.

Arbejdsformidlingens øvrige afgørelse kan indbringes for

Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Til § 130

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

svarer til den hidtidige bestemmelse i § 98 i lov

om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen indebærer, at kommunens afgørelser kan

indbringes for det sociale nævn efter lov om retssikkerhed og administration

på

det sociale område.

De foreslåede bestemmelser i

stk. 2

og

stk. 3

svarer til de hidtidige bestemmelser i § 62, stk. 3 og 4, i lov om

en

aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvorefter det regionale arbejdsmarkedsråd

tillige

er klageinstans for kommunens afgørelser i spørgsmål om

konkurrenceforvridning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 128.

Til § 131

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

svarer til den hidtidige bestemmelse i § 63 a i

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17.

december 2002. Bestemmelsen indebærer, at klage over den offentlige

arbejdsgivers beregning af arbejdstid m.v. ved ansættelse med løntilskud kan

indbringes for arbejdsformidlingen, når arbejdsformidlingen har afgivet

tilbuddet. Arbejdsformidlingens afgørelse kan indbringes for

Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. § 129.

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

kan klage over den offentlige arbejdsgivers beregning

af arbejdstid m.v. ved ansættelse med løntilskud indbringes for kommunen, når

kommunen har afgivet tilbuddet. I overensstemmelse med de almindelige regler

i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan kommunens

afgørelse indbringes for det sociale nævn, jf. § 130.

Til § 132

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige

bestemmelse i § 64 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og indebærer,

at arbejdsløshedskassens afgørelse om befordringsgodtgørelse kan indbringes

for

Arbejdsdirektoratet. Arbejdsdirektoratets afgørelse vil kunne indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn

Til § 133

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.

De foreslåede regler om virksomhedspraktik hos private

arbejdsgivere, ansættelse af 25-29 årige med løntilskud hos private

arbejdsgivere, og de foreslåede regler om tilskud til hjælpemidler og

opkvalificering i forbindelse med ansættelse af personer uden tilskud, skal

anmeldes til Europa-Kommissionen, før ordningerne kan iværksættes. Det

forslås

derfor i

stk. 2-4

, at

beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsen af disse ordninger.

Til § 134

I

stk. 1-2

foreslås, at de tilbud og tilsagn om støtte, der er givet inden lovens

ikrafttrædelse, kan gennemføres henholdsvis modtages efter de hidtil gældende

regler i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Det foreslås i

stk. 3-6

,

at der i opgørelsen af perioder med sammenlagt ledighed og offentlige

forsørgelsesydelser, herunder kontant- og starthjælp, skal medregnes

perioder,

der ligger forud for lovens ikrafttrædelse. Dermed sikres en vis form for

kontinuitet i overgangen fra de hidtil gældende reger.

Det foreslås i

stk. 7

,

at der fastsættes en overgangsordning for det individuelle kontaktforløb i

relation til kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender.

Overgangsordningen indebærer, at kontaktforløbet skal være fastsat senest den

31. december 2003 for personer, der har rettet henvendelse til kommunen om

hjælp inden den 1. juli 2003.

Det foreslås i

stk. 8

,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en gradvis

gennemførelse af ret og pligt til tilbud efter § 85, stk. 3, og

§ 86 for personer, der ved lovens ikrafttræden er indplaceret i

dagpengeperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Baggrunden herfor er, at ret og pligt til tilbud efter 6 måneders sammenlagt

ledighed for unge under 25 år udvides til at gælde for de 25-29 årige, som

hidtil har haft ret og pligt til tilbud efter sammenlagt 12 måneders

ledighed.

De 25-29 årige, der allerede er indplaceret i dagpengesystemet, og som har

mellem 6 og 12 måneders sammenlagt ledighed, ville således på tidspunktet for

lovens ikrafttræden straks skulle have et tilbud. Af hensyn til en fleksibel

tilrettelæggelse af indsatsen over for denne gruppe er der derfor behov for

en

gradvis gennemførelse. Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at de ledige

senest skal have et tilbud den 31. december 2003, dog senest når den ledige

har

opnået 12 måneders sammenlagt ledighed.

Til § 135

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland.

Lignende dokumenter