Forslag til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. marts 2003 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Afsnit I
Formål, målgrupper m.v.
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved
at
1)
bistå arbejdssøgende
med at få arbejde,
2)
give service til
private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil
fastholde ansatte i beskæftigelse,
3)
bistå kontant- og
starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt
som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og
deres familie, og
4)
støtte personer, der
på grund begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få
arbejde.
Kapitel 2
Målgrupper, ansvar m.v.
Læs alt
§ 2.
Målgrupper
efter afsnit III-VII i denne lov er:
1)
ledige, der modtager
dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.,
2)
personer, der
modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene
på grund af ledighed,
3)
personer, der
modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke
alene på grund af ledighed,
4)
personer med
begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv
socialpolitik, bortset fra personer der er omfattet af nr. 5,
5)
personer, der
modtager dagpenge under sygdom efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, skal have et tilbud som
led
i afklaring af den enkeltes arbejdsevne,
6)
personer under 65 år
personer født den 1. juli 1939 eller tidligere, dog 67 år - med varige
begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social
pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på
nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
7)
personer med varige
begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om
social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå
beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og
8)
personer med
handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har
gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige
til
optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter
op
til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden
for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.
§ 3.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, gælder kapitel 7 om det
individuelle kontaktforløb, kapitel 9 om jobplan, kapitel 10-12 om tilbud,
kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning, kapitel 15 om
befordringsgodtgørelse m.v., samt § 99 om opkvalificering ved
ansættelse.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, er tillige omfattet af
kapitel
16-17 om ret og pligt til tilbud.
Stk. 2.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, gælder kapitel 10-11 om tilbud,
kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning, kapitel 15 om
befordringsgodtgørelse m.v. samt § 99 om opkvalificering ved ansættelse.
Stk. 3.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 8, gælder kapitel 12 om
tilbud
om ansættelse med løntilskud, kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning
samt
§ 99 om opkvalificering ved ansættelse.
Stk. 4.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, gælder kapitel 13 om fleksjob
m.v.
Stk. 5.
Arbejdsformidlingen varetager beskæftigelsesindsatsen over for personer, der
er
omfattet af § 2, nr. 1, jf. kapitel 2 i lov om ansvaret for og styringen
af beskæftigelsesindsatsen. Kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen over
for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-7, jf. kapitel 3 i samme lov.
Beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er omfattet af § 2, nr.
8,
varetages af arbejdsformidlingen, hvis personen er medlem af en
arbejdsløshedskasse, og af kommunen, hvis personen ikke er medlem af en
arbejdsløshedskasse.
§ 4.
Opgørelse af sammenlagt ledighed efter denne lov for personer, der er
omfattet
af § 2, nr. 1, foretages i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om opgørelse af en sammenhængende periode med kontanthjælp
eller starthjælp efter denne lov for personer, der er omfattet af § 2,
nr.
2 og 3.
Afsnit II
Indsatsen over for arbejds- og uddannelsessøgende
samt virksomheder
Kapitel 3
Arbejdsformidlingens og kommunens formidlingsindsats
§ 5.
Arbejdsformidlingen har til opgave at formidle arbejde til alle
arbejdssøgende
samt yde assistance til arbejdsgivere til at finde arbejdskraft.
Stk. 2.
Formidling
af arbejde kan bl.a. ske
1)
ved, at en
arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug
for arbejdskraft,
2)
ved at indhente og
videregive information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om
beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller
3)
ved at etablere
mulighed for, at virksomheder og arbejdssøgende f.eks. via databaser selv kan
etablere kontakt.
Stk. 3.
Kommunen
kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger om hjælp efter
lov
om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om social service og
integrationsloven.
Stk. 4.
Arbejdsløshedskasserne
kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer.
§ 6.
Når
en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om,
at en arbejdsgiver er omfattet af strejke eller lockout, må der ikke
formidles
arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt
overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.
§ 7.
For
at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan
arbejdsformidlingen tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og
arbejdsgivere til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter.
Stk. 2.
Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod
særlige
uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige
kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med
jobsøgning og lignende.
§ 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om formidling af arbejde,
herunder formidling til tilbud efter kapitel 10-12, om særlige
formidlingsaktiviteter og om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i
forbindelse med overtagelse af arbejde. Beskæftigelsesministeren kan herunder
fastsætter regler om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2,
kan
pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med
arbejdsformidlingen eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende.
Kapitel 4
Information og vejledning hos arbejdsformidlingen og
kommunen
§ 9.
Arbejds- og uddannelsessøgende kan af arbejdsformidlingen få
1)
information om
mulighederne for beskæftigelse og uddannelse,
2)
vejledning om valg af
erhverv og uddannelse,
3)
information og
vejledning om indlæggelse af C.V. i Job- og CV-banken, jf. § 12, samt
4)
information om andre
aktiviteter efter denne lov.
Stk. 2.
Personer,
der retter henvendelse til kommunen med ansøgning om hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om social pension
og lov om social service, kan af kommunen få
1)
vejledning om,
hvordan mulighederne for beskæftigelse eller uddannelse kan forbedres,
2)
information og
vejledning om indlæggelse af C.V. i Job- og CV-banken, jf. § 12, samt
3)
information om andre
aktiviteter efter denne lov.
§ 10.
Private
og offentlige arbejdsgivere kan af arbejdsformidlingen få
1)
information og
vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold,
2)
information og
vejledning om indlæggelse af job i Job- og CV-banken, jf. § 12, samt
3)
bistand til at
afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse.
Stk. 2.
Kommunen
yder over for private virksomheder en vederlagsfri virksomhedsservice efter
kapitel 3 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.
Kapitel 5
Tilmelding til arbejdsformidlingen
§ 11.
Arbejdssøgende kan blive tilmeldt arbejdsformidlingen.
Stk. 2.
Ledige
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er
berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., skal på den første ledighedsdag tilmelde sig
arbejdsformidlingen.
Stk. 3.
Personer,
der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om
aktiv socialpolitik, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene
på
grund af ledighed, skal tilmelde sig arbejdsformidlingen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilmelding på og
afmelding fra arbejdsformidlingen.
Kapitel 6
Formidlingsrelevante oplysninger (c.v.)
§ 12.
Oplysninger
om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v.
(C.V.’er) indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og
CV-bank).
§ 13.
Personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, og som er tilmeldt
arbejdsformidlingen, jf. § 11, stk. 2 og 3, skal give
arbejdsformidlingen fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere
beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for
formidlingen af arbejde.
Stk. 2.
Personen
skal hurtigst muligt og senest en måned efter tilmelding indlægge
formidlingsrelevante oplysninger, som nævnt i stk. 1, i Job- og
CV-banken.
Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Job- og CV-banken.
Stk. 3.
Arbejdsformidlingen og kommunerne skal yde bistand i forbindelse med, at en
person indlægger oplysninger i Job- og CV-banken, hvis personen anmoder
herom.
Samme forpligtelse har arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.
Stk. 4.
Arbejdsformidlingen, kommunen og arbejdsløshedskassen har adgang til de
oplysninger, som personen har indlagt i Job- og CV-banken.
§ 14.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal der senest en
måned
efter tilmeldingen afholdes en samtale med personen, hvor det sikres, at de
oplysninger, som personen indlægger i Job- og CV-banken, er fyldestgørende.
Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan
understøttes.
Stk. 2.
Samtalen
efter stk. 1 skal dog ikke afholdes, hvis der inden for de seneste 3
måneder før tilmelding har været afholdt en samtale om personens CV.
Stk. 3.
Samtalen
efter stk. 1 afholdes af arbejdsformidlingen, kommunen eller
arbejdsløshedskassen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvem der afholder samtalen
efter stk. 1 og for hvilke personer.
Afsnit III
Individuelt kontaktforløb
Kapitel 7
Fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb
§ 15.
For personer, der er omfattet af § 2, nr.
1-4, tilrettelægges og gennemføres der et in
dividuelt og fleksibelt
kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt
arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår
ordinær beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke
umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at
personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.
§ 16.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der under
kontaktforløbet
afholdes individuelle samtaler med personen med henblik på at følge op på
personens jobsøgning og vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud efter
kapitel
10-12 pågældende skal have, samt at fastlægge det individuelle kontaktforløb
for personen.
Stk. 2.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, skal der tillige ske en
vurdering
af, om der skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter for
pågældende,
samt om personen har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og
dermed skal tilmeldes arbejdsformidlingen.
Stk. 3.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal der under kontaktforløbet
afholdes individuelle samtaler med personen med henblik på at følge op på
personens deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 4.
Som led i
kontaktforløbet skal det påses, at de oplysninger, som personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1 og 2, har indlagt i Job- og CV-banken, er
fyldestgørende.
§ 17.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal den individuelle
samtale efter § 16 afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3
måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i
tilbud
efter kapitlerne 10-12. Har personen kvalifikationer inden for
erhvervsområder,
hvor der er mangel på arbejdskraft, er der tvivl om personens rådighed, eller
er der risiko for, at personen ikke selv kan finde beskæftigelse, skal
kontakten være hyppigere.
Stk. 2.
Samtalen
kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i
tilbud efter kapitel 10-12.
§ 18.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 4, skal den individuelle
samtale efter § 16 afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3
måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller deltaget i tilbud
efter kapitel 10-12. Hvis
det
skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, skal
kontakten være hyppigere.
Stk. 2.
Samtalen
kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i
tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, og hvor helt særlige
forhold
gør sig gældende, fastsætte retningslinier for, at der i stedet for
afholdelse
af en samtale kan være en anden form for kontakt.
Særligt vedrørende den første samtale
§ 19.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal første samtale efter
§ 16 afholdes, senest når personen har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder efter tilmelding til
arbejdsformidlingen.
§ 20.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-3, skal første samtale efter
§ 16 afholdes, senest når personen har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser i sammenhængende 3 måneder fra første henvendelse om
hjælp
til kommunen. Under den første samtale skal der ske en samlet vurdering af
pågældendes situation og behov på længere sigt. Personen skal skriftligt have
besked om kommunens vurdering.
§ 21.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på 3
måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud for
personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1, henholdsvis § 2, nr. 2-4, herunder
om
hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med offentlige
forsørgelsesydelser.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det individuelle
kontaktforløb.
Afsnit IV
Tilbud m.v.
Kapitel 8
Tilbudsmuligheder
§ 22.
Arbejdsformidlingen
og kommunen kan give tilbud om følgende:
1)
Vejledning og
opkvalificering, jf. kapitel 10,
2)
Virksomhedspraktik,
jf. kapitel 11 og
3)
Ansættelse med
løntilskud, jf. kapitel 12.
Stk. 2.
Tilbud kan
gives i henhold til en jobplan, jf. kapitel 9.
Stk. 3.
Tilbud
gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets
behov
med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel
eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i
kombination.
§ 23.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som får et tilbud
efter kapitel 10-11, der har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller
mere, skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på en
måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12
måneders periode. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af
§ 2,
nr. 4, og som får tilbud efter kapitel 10. Kommunen skal tilstræbe, at
friperioden lægges efter aftale med personen.
§ 24.
Tilbud
til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan ikke række ud over den
dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge eller ydelser efter
§ 55
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
Tilbud til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan gives, så længe
personen
er berettiget til kontanthjælp eller starthjælp efter § 11 i lov om
aktiv
socialpolitik.
Stk. 3.
Tilbud til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan gives, så længe personen er
omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
§ 25.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som deltager i tilbud efter
kapitel 10-12, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at kravet om
personens rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan
fraviges.
Stk. 2.
For personer,
der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan rådighedsforpligtelsen fraviges
i
medfør af § 13 c i lov om aktiv socialpolitik.
§ 26.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for, at personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1, kan deltage i tilbud i udlandet.
Stk. 2.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, kan deltagelse i tilbud i
udlandet ske i henhold til § 5 i lov om aktiv socialpolitik.
Kapitel 9
Jobplan
§ 27.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, kan få udarbejdet en jobplan
for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige
arbejdsmarked kan forbedres.
Stk. 2.
I jobplanen
beskrives personens beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i personens ønsker og
forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov angiver planen
tillige, hvilke tilbud efter denne lov der kan bidrage til opfyldelse af
målet.
Stk. 3.
Jobplanen
skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der
er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision
hensigtsmæssig.
§ 28.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan jobplanens tilbud, uanset
§ 27, stk. 2, fastsættes af arbejdsformidlingen henholdsvis
kommunen
under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, kan planen tillige indeholde
aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og
sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i
tilbud
efter denne lov.
Stk. 3.
For personer,
der er omfattet af § 2, nr. 4, og som skal bevilges revalidering efter
§ 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal jobplanen tillige indeholde en
beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for
endelig
erhvervsmæssig placering. Hvis jobplanen indeholder et tilbud om
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige
angive,
hvordan virksomheden deltager i forløbet samt kommunens bistand til
virksomheden.
§ 29.
Forud
for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1-4, skal der udarbejdes en jobplan.
Stk. 2.
Hvis der er
udarbejdet en jobplan, og personen skal have et tilbud, som ikke indgår heri,
skal jobplanen revideres.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter
kapitel
10, som består af vejlednings- og afklaringsforløb, jf. § 32,
stk. 1,
nr. 1, hvis tilbuddet har en varighed på op til 2 uger.
§ 30.
Personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1, og som har opbrugt deres adgang til
selvvalgt
uddannelse i op til 6 uger, jf. lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU),
eller deres adgang til ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, har ret til at få udarbejdet en
jobplan efter dette kapitel med henblik på yderligere uddannelse, hvis
personen
fremsætter ønske herom.
Stk. 2.
Ved
afgørelse efter stk. 1 skal arbejdsformidlingen med udgangspunkt i
personens ønsker og forudsætninger vurdere personens uddannelsesønsker i
forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på
arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.
§ 31.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indholdet af
jobplanen og procedurer for udarbejdelse af jobplaner.
Kapitel 10
Vejledning og opkvalificering
§ 32.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning
og
opkvalificering, der kan bestå af følgende:
1)
Korte vejlednings- og
afklaringsforløb,
2)
Særligt tilrettelagte
projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet,
og
danskundervisning, eller
3)
Ordinære
uddannelsesforløb.
Stk. 2.
Tilbuddet
skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige
kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedsmarkedet.
Stk. 3.
Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf.
stk. 1,
nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højest 3 måneder, og hver enkelt
praktikperiode kan højest have en varighed på en måned. I praktikperioden
finder § 43 tilsvarende anvendelse.
§ 33.
Produktion
og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter
eller uddannelsesforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, må ikke være
konkurrenceforvridende.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
kan efter inddragelse af de kommunale organisationer fastsætte vejledende
retningslinier om, hvornår produktion og afsætning efter stk. 1 kan
anses
for konkurrenceforvridende.
Særligt om varighed
§ 34.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud
om
vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger
1)
inden for de første 6
måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år eller er fyldt 60
år, og
2)
inden for de første
12 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 år.
§ 35.
For
personer, der er fyldt 30 år, og er omfattet af § 2, nr. 2, kan der
alene
gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for
den første sammenhængende periode på 12 måneder med kontanthjælp eller
starthjælp.
§ 36.
Tilbud om vejledning og opkvalificering, som består af korte vejlednings- og
afklaringsforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, medregnes ikke i de 6
uger
efter §§ 34 og 35, hvis tilbuddet har en varighed på op til 2 uger.
Stk. 2.
Ved tilbud
om vejledning og opkvalificering, som alene består af danskundervisning, jf.
§ 32, stk. 1, nr. 2, gælder varighedsbegrænsningen i §§ 34 og
35
ikke.
Stk. 3.
Tilbud om
vejledning og opkvalificering kan have en varighed på over 6 uger, når
danskundervisning indgår som en betydelig del. Den samlede varighed kan dog
ikke overstige 26 uger.
Særligt om SU-berettigende uddannelser
§ 37.
Personer
under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan ikke modtage et tilbud
efter dette kapitel til en SU-berettigende uddannelse.
Stk. 2.
Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen kan fravige bestemmelsen i
stk. 1
for
1)
personer, som har
opbrugt retten til støtte fra statens uddannelsesstøtte, og
2)
personer, som har
forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.
Stk. 3.
Ved
afgørelse efter stk. 2 skal arbejdsformidlingen og kommunen med
udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens
uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for
områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.
Ydelser m.v.
§ 38.
Under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1, aktiveringsydelse efter § 52 a, stk. 2
og 3, og § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
dog stk. 3.
Stk. 2.
Personer,
der er omfattet af § 2, nr. 2-5, modtager under tilbuddet den ydelse,
som
pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller
lov
om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller, for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 4, efter anden lovgivning.
Stk. 3.
Hvis en
person, der er omfattet af § 2, nr. 1, deltager i tilbud efter kapitel
10
uden en jobplan, jf. § 29, stk. 3, bevarer personen den ydelse, som
pågældende er berettiget til i henhold til § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 39.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, 4 og 5, kan der ved
deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering ydes
befordringsgodtgørelse efter § 82.
Stk. 2.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan der ved deltagelse i
tilbud om vejledning og opkvalificering ydes godtgørelse efter § 83.
§ 40.
I
forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering kan der ydes tilskud
efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af undervisningsmateriale
og arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77, samt til frikøb og opkvalificering
af en mentor, jf. § 78.
§ 41.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel,
herunder om køb af uddannelse, deltagelse i sprogundervisning samt betaling
af
kost og logi i forbindelse med, at personer, der er omfattet af § 2, nr.
1, deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering.
Kapitel 11
Virksomhedspraktik
§ 42.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, og som enten har behov for en
afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige,
sproglige
eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale
løn-
og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på
en offentlig eller privat virksomhed.
Stk. 2.
Tilbuddet
gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale
eller
sproglige kompetencer samt afklaring af beskæftigelsesmål.
§ 43.
Personer
i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler
fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
Stk. 2.
Personer i
virksomhedspraktik er uanset bestemmelsen i stk. 1 omfattet af lov om
arbejdsmiljø.
Varighed
§ 44.
Et
tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed, der
1)
udgør op til 4 uger
for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, jf. dog nr. 2,
2)
udgør op til 13 uger
for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, hvis personen ikke har
erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at
opnå beskæftigelse med løntilskud,
3)
udgør op til 13 uger
for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3-5.
Stk. 2.
For
personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, kan perioden efter en
konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en
konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan
perioden forlænges yderligere.
Stk. 3.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som har fået en jobplan
efter
§ 28, stk. 3, kan varigheden fastsættes ud fra en konkret
individuel
vurdering af det i jobplanen fastsatte behov for optræning.
Ydelser m.v.
§ 45.
Under
tilbud om virksomhedspraktik modtager personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1, aktiveringsydelse efter § 55, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
Personer,
der er omfattet af § 2, nr. 2-5, modtager under tilbuddet den ydelse,
som
personen er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov
om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 3.
Personer,
der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som modtager starthjælp, modtager
tillige et beskæftigelsestillæg på 11,87 kr. pr. time (pr. 1. januar 2003) i
virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder for en person, som modtager
kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager
starthjælp eller introduktionsydelse. Tillægget udbetales uafhængigt af
retten
til starthjælp henholdsvis kontanthjælp.
§ 46.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, 4 og 5, kan der ved deltagelse
i
tilbud om virksomhedspraktik ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.
Stk. 2.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan der ved deltagelse i
tilbud om virksomhedspraktik ydes godtgørelse efter § 83.
§ 47.
I
forbindelse med tilbud om virksomhedspraktik kan der ydes tilskud efter
kapitel
14 til hjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og
77, samt til frikøb og opkvalificering af en mentor, jf. § 78.
Forholdet til virksomhedens ansatte,
konkurrenceforvridning m.v.
§ 48.
Der
skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold
mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i
virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud efter kapitel 12.
Stk. 2.
Forud for
etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om
etableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for
virksomhedens ansatte.
§ 49.
Etablering
af virksomhedspraktik må ikke være konkurrenceforvridende.
§ 50.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel, herunder om, at der kan
fastsættes nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos private
arbejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik, samt
regler om, hvornår betingelsen efter § 48 er opfyldt.
Kapitel 12
Ansættelse med løntilskud
§ 51.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6 og 8, kan få tilbud om
ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere.
Stk. 2.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-2, er det en betingelse for
ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, at personen vurderes at
have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledig i sammenlagt
mere end 12 måneder henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i
en
sammenhængende periode på mere end 12 måneder, for personer under 30 år dog i
sammenlagt mere end 6 måneder henholdsvis i en sammenhængende periode på mere
end 6 måneder.
Stk. 3.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, er det en betingelse for
ansættelse med løntilskud, at der, jf. § 51, stk. 1, nr. 3, i lov
om
aktiv socialpolitik, foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at personen
er
over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til
arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.
§ 52.
Tilbud om ansættelse med løntilskud gives
1)
med henblik på
oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer af
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4,
2)
med henblik på
opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 6, og
3)
med henblik på
indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der er omfattet af § 2, nr.
8.
Varighed
§ 53.
Et
tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.
Stk. 2.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan et tilbud om
ansættelse
med løntilskud gives ud over 1 år.
Løn- og arbejdsvilkår
§ 54.
Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere af personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være
overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
§ 55.
Ved
ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være
overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
Lønnen kan
højest udgøre 96, 21 kr. pr. time (1. juli 2002) eksklusiv feriepenge m.v.
Stk. 3.
Ved
ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal lønnen til
personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens
individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst
udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede.
Stk. 4.
Ved
ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal lønnen
til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med
personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, dog
mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 5.
Den
offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under
hensyn til lønnen, jf. stk. 3 og 4, samt under hensyn til timeløn og
tillæg
m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved
ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den
gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages højde for kendte
reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i
overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats
eller hjælp i ansættelsesperioden.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden
nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse.
§ 56.
Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr.
4,
skal lønnen som minimum svare til den mindste overenskomstmæssige på det
aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt
gældende og arbejdsvilkårene svare til de overenskomstmæssige eller de for
tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
§ 57.
Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr.
6,
fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem
arbejdsgiveren og personen. Dette skal ske i samarbejde med de faglige
organisationer.
§ 58.
Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr.
8,
skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende
arbejde sædvanligt gældende.
§ 59.
Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den
lovgivning,
der gælder for lønmodtagere.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 1.
Merbeskæftigelse m.v.
§ 60.
Forud
for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været
drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.
§ 61.
Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3,
skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende
arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til
virksomhedens normale beskæftigelse.
Stk. 2.
Betingelsen
om merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab.
Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende
fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere,
der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale
arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, administrativt endeligt, om betingelsen om
merbeskæftigelse er opfyldt.
§ 62.
Der
skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold
mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med
løntilskud efter dette kapitel samt personer i virksomhedspraktik.
Løntilskud
§ 63.
Ved ansættelse efter dette kapitel udbetales der et løntilskud til
arbejdsgiveren.
Stk. 2.
Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2003):
1)
20 kr.,
2)
35 kr.,
3)
55,77 kr.,
4)
81 kr., eller
5)
100 kr.
§ 64.
Fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal udbetales,
sker efter en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at
deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte, jf. dog
stk. 2-6.
Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, foretages
vurderingen efter de regler, der er fastsat i medfør af § 19,
stk. 2,
i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats om
krav
til undersøgelse af arbejdsevne.
Stk. 2.
Ved
ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan løntilskuddet
højest udgøre 55,77 kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til
offentlige arbejdsgivere udgør 100 kr. pr. time.
Stk. 3.
Ved ansættelse
af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan løntilskuddet
højest
udgøre 55,77 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.
Stk. 4.
Ved
ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan løntilskuddet
højest udgøre 100 kr. pr. time til såvel private som offentlige
arbejdsgivere.
Ved fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal
udbetales
for personer, der ansættes i elev- og lærlingeforløb, skal der tages
udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den
mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den
løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuel
arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 5.
Ved
ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, udgør
løntilskuddet
20 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige
tilfælde kan løntilskuddet udgøre 35 kr. pr. time, herunder i tilfælde, hvor
arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før 1. juli 1998 er
ansat
i beskyttede enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet ønsker at
modtage tilskud efter dette kapitel.
Stk. 6.
Ved
ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, kan løntilskuddet
højest udgøre 100 kr. pr. time til såvel private som offentlige
arbejdsgivere.
§ 65.
Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.
§ 66.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan der ved ansættelse med
løntilskud ydes befordringsgodtgørelse efter § 82. Det samme gælder for
personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ansættes med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere.
§ 67.
I
forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud kan der ydes tilskud
efter
kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber, jf.
§§ 76 og 77, samt til frikøb og opkvalificering af en mentor, jf.
§ 78.
§ 68.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel,
herunder regler om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for ansættelse
med løntilskud hos private arbejdsgivere.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at der kan ydes løntilskud til
virksomheder og (amts)kommuner, der indgår uddannelsesaftaler henholdsvis
elevkontrakter med personer, der er fyldt 25 år.
Kapitel 13
Fleksjob m.v.
§ 69.
Kommunen
sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen,
jf. § 2, nr. 7, har mulighed for
1)
ansættelse hos
private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 70
eller
2)
støtte til at
fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 75.
Stk. 2.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige
begrænsninger
i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan under hensyn til Danmarks internationale
forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder
ikke
er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1 og 2.
§ 70.
Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager
førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Fleksjob
kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre
foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen,
har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær
beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst
at
gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.
Stk. 3.
Kommunen
skal foretage opfølgning i sager efter dette kapitel efter § 10 i lov om
aktiv socialpolitik.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 19, stk. 2, i lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats regler om
krav
til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i
forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob.
§ 71.
Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.
Stk. 2.
Kommunen
giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af
lønnen
afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.
Stk. 3.
Tilskuddet
beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt
eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke
overstige
1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle
ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende
arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt
eventuelle
udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.
Stk. 4.
Tilskuddet
efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til
efter
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte
regler herom.
§ 72.
Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige
arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive
overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I
ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige
områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i
samarbejde med de faglige organisationer.
Stk. 2.
Kommunen
har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte
foretrækker deltidsansættelse.
§ 73.
Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob
ved
flytning til en anden kommune.
Arbejdsredskaber, arbejdspladsindretninger m.v.
§ 74.
Kommunen
kan give en person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp
til
arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige
kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan
fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning,
at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den
pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 2.
Kommunen
giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter anden lovgivning ikke er
tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i
arbejdsevnen.
Stk. 3.
Kommunen
giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
Selvstændigt erhvervsdrivende
§ 75.
Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige
begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen
i
den selvstændige virksomhed. § 70 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Tilskuddet
ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller
2
/
3
af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for
nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder
anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Afsnit V
Tillægsydelser
Kapitel 14
Tilskud til udgifter til hjælpemidler og
introduktion ved tilbud
Hjælpemidler
(Undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og
arbejdspladsindretninger)
§ 76.
I
forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12 kan der ydes tilskud
til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage
i
tilbuddet.
Stk. 2.
Tilskud til
hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale,
arbejdsredskaber
og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud
gives
som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser
behovet.
Stk. 3.
Til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan tilskud til hjælpemidler
tillige gives som tilskud til personlig assistance.
§ 77.
Det
er en betingelse for at give tilskud til undervisningsmateriale, at
materialet
er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af
en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at
personen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen
kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assistancen er en
nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 4.
Tilskud til
hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter
til hjælpemidler.
Mentor
§ 78.
Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller til en
uddannelse for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6 og 8, og som
deltager i tilbud efter kapitel 10-12, kan der ydes støtte til en
mentorfunktion.
Stk. 2.
Ved en
mentorfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden henholdsvis på
uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en særlig
opgave
med at introducere, vejlede eller oplære personen, der ligger ud over, hvad
arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at
varetage.
Stk. 3.
Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden
henholdsvis på uddannelsesinstitutionen. På uddannelsesinstitutionen og i
mindre virksomheder kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern
konsulent.
Stk. 4.
Det er en
betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende
for,
at personen kan deltage i tilbuddet.
§ 79.
Støtte til arbejdsgiveren bevilges til dækning af lønomkostninger for
virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved frikøb af
medarbejderen,
der varetager mentorfunktionen, eller honorar til den eksterne konsulent.
Stk. 2.
Ud fra en
konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der er under
oplæring, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med
arbejdsgiveren.
§ 80.
Med
henblik på at forbedre medarbejderens mulighed for at varetage
mentorfunktionen
kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.
§ 81.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at yde støtte
til en mentorfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til
mentoren.
Kapitel 15
Befordringsgodtgørelse m.v.
§ 82.
Personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1, 4 og 5, og som deltager i tilbud efter
kapitel 10-12, har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport
mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, og retur er mere end 24
kilometer. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der
ligger ud over de første 24 kilometer. Personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1, og som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat
arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.
Stk. 2.
Ved tilbud
efter kapitel 10 og 12 godtgøres 0,85 kr. pr. kilometer (1. juli 2002).
Stk. 3.
Ved tilbud
efter kapitel 11 godtgøres 1,54 kr. pr. kilometer (1. juli 2002).
Stk. 4.
Kilometertaksterne reguleres en gang årligt med virkning fra den første
mandag
i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige
transportområde. Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste
hele kronebeløb.
Stk. 5.
For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, afholder kommunen den fulde
udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om muligheden for
befordringsgodtgørelse.
§ 83.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som deltager i tilbud
efter kapitel 10 og 11, kan efter kommunens vurdering få udbetalt op til 1000
kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at
deltage i tilbuddet. Under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik kan
godtgørelsen til personen alene udbetales, når udgifterne ved at deltage kun
i
meget begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 45,
stk. 3.
Stk. 2.
Kommunen
fastsætter nærmere retningslinier for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen
giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinierne.
Afsnit VI
Ret og pligt til tilbud
Kapitel 16
Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager
dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Pligt til tilbud
§ 84.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har pligt til at tage imod
arbejdsformidlingens tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring, jf. dog § 91.
Ret og pligt til første tilbud for personer under 30
år
§ 85.
Personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har
gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt
til
tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse i sammenlagt 18 måneder.
Tilbuddet
kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter
kapitel 11.
Stk. 2.
Personer,
der er omfattet af stk. 1, kan i stedet få tilbud efter kapitel 11- 12,
såfremt personen er fuldtidsforsikret og har haft mindst 24 måneders
beskæftigelse inden for 36 måneder, eller er deltidsforsikret og har haft
mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder.
Stk. 3.
Personer
mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har
gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, har senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed ret og
pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan
kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter
kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at få et tilbud efter kapitel
11-12.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af de sammenlagt 18
måneder efter stk. 1.
§ 86.
Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som har
gennemført
en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har
senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter
kapitel 10-12.
Ret og pligt til første tilbud for personer, der er
fyldt 30 år
§ 87.
Personer mellem 30 og 60 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest
efter sammenlagt 12 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel
10-12.
§ 88.
Personer, der er fyldt 60 år, og som er omfattet af § 2, nr. 1, har
senest
efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til et tilbud efter kapitel
10-12.
Ret og pligt til efterfølgende tilbud
§ 89.
Når en person, der er omfattet af § 85, stk. 1, har gennemført 18
måneders uddannelse, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang
pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6
måneder,
jf. stk. 5.
Stk. 2.
Når en
person, der er omfattet af § 85, stk. 2 og 3, og §§ 86 og 88,
har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud,
hver gang pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt
6
måneder, jf. stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første
tilbud før 6 måneders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutning af
tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6
måneder, har pågældende dog først ret og pligt til et efterfølgende tilbud
ved
6 måneders sammenlagt ledighed.
Stk. 3.
Når en
person, der er omfattet af § 87, har afsluttet det første tilbud, har
personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang pågældende har modtaget
offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5. Hvis
personen har modtaget og afsluttet det første tilbud før 12 måneders
sammenlagt
ledighed, og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget offentlige
forsørgelsesydelse i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først
ret
og pligt til et efterfølgende tilbud ved 12 måneders sammenlagt ledighed.
Stk. 4.
Efter
afslutning af det første tilbud efter §§ 85-88 har personen efter de 6
henholdsvis 12 måneders sammenlagt ledighed i resten af ledighedsperioden
tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på
sammenlagt 6 måneder med offentlige forsørgelsesydelser, herunder om hvilke
ydelser der medregnes i opgørelsen.
§ 90.
Personer, der modtager ydelser efter § 55, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret og pligt til tilbud, hver gang
pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6
måneder.
Stk. 2.
Personen
har tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.
Bortfald af pligt til tilbud
§ 91.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at pligten til tilbud for
personer, der er omfattet af §§ 85-90, bortset fra personer omfattet af
§ 85, stk. 1, bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse på
mindre end fuld tid.
Stk. 2.
De
regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats, kan ud fra en konkret vurdering af
målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte
retningslinier
for fravigelse af pligten til tilbud efter stk. 1 for personer på 58 og
59
år, som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte
60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en
konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.
Kapitel 17
Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager
kontanthjælp og starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik
Ret og pligt til første tilbud for personer under 30
år
§ 92.
Personer
under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som ikke har gennemført
en
uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest
efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp
fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde
tilbud, der har en varighed på sammenlagt 18 måneder, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Personer
under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud
efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre
aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11.
Stk. 3.
Personer
mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til
tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med
andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11.
Personen
kan dog i stedet vælge at få et tilbud efter kapitel 11-12.
Stk. 4.
Tilbud
efter stk. 1-3 skal sammen med eventuel ordinær beskæftigelse udgøre
mindst 30 timer om ugen. Dette gælder dog ikke tilbud efter kapitel 10 og
tilbud efter kapitel 12 hos en offentlig arbejdsgiver.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af sammenlagt 18
måneder efter stk. 1 og sammenlagt 6 måneder efter § 93,
stk. 1.
§ 93.
Personer
under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som har gennemført en
uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest
efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp
fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde
tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed på sammenlagt 6 måneder.
Stk. 2.
Tilbud
efter stk. 1, bortset fra tilbud efter kapitel 10 og tilbud efter
kapitel
12 hos en offentlig arbejdsgiver, skal sammen med eventuel ordinær
beskæftigelse udgøre mindst 30 timer om ugen.
§ 94.
Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 3, har senest efter en
sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra
første
henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter
kapitel 10-12, der har en varighed på sammenlagt 18 måneder, jf. § 92,
stk. 5.
Ret og pligt til første tilbud for personer, der er
fyldt 30 år
§ 95.
Personer,
der er fyldt 30 år, og som er omfattet af § 2, nr. 2, har senest efter
en
sammenhængende periode på 12 måneder med kontanthjælp eller starthjælp fra
første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud
efter kapitel 10-12. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 3.
Ret og pligt til efterfølgende tilbud
§ 96.
Når
en person, der er omfattet af §§ 92-94, har afsluttet det første tilbud,
har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang
pågældende
har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6
måneder.
Stk. 2.
Når en
person, der er omfattet af § 95, 1. pkt., har afsluttet det første
tilbud,
har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang
pågældende
har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6
måneder. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud, før
personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende
periode
på 12 måneder, og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget
kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mindst 6
måneder,
har pågældende dog først ret og pligt til at påbegynde et efterfølgende
tilbud,
når personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende
periode på 12 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen.
Afsnit VII
Indsatsen over for beskæftigede
Kapitel 18
Jobrotation
§ 97.
Private
eller offentlige arbejdsgivere kan i forbindelse med beskæftigedes
midlertidige
fravær aftale jobrotationsordninger med arbejdsformidlingen eller kommunen,
hvor ledige erstatter beskæftigede.
Stk. 2.
Hvor
private eller offentlige arbejdsgivere indgår aftale om jobrotation i
tilknytning til beskæftigedes fravær på grund af orlov, uddannelse m.v.,
udbetales der støtte i overensstemmelse med de gældende regler herom.
Stk. 3.
Hvis der i
forbindelse med jobrotation ansættes en ledig med løntilskud, finder reglerne
i
lovens kapitel 12 anvendelse.
Forsøg med køb af uddannelse og bevilling af
jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i
jobrotation
§ 98.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at arbejdsformidlingen som forsøg kan betale for
uddannelse
af beskæftigede samt yde støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse
som
led i jobrotationsordninger, og som ikke er berettigede til ydelser efter lov
om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
eller
lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Forsøget skal sigte mod integration
af
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som vurderes at have særlig
risiko for langvarig ledighed, eller har været ledige i sammenlagt mere end
12
måneders ledighed, for personer under 30 år dog i sammenlagt mere end 6
måneder.
Opkvalificering ved ansættelse
§ 99.
I
forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud kan der ydes tilskud
til udgifter ved opkvalificering af personen.
Stk. 2.
Tilskud
efter stk. 1 kan ydes til udgifter ved opkvalificering af
1)
personer under 30 år,
der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og som forud for ansættelsen har mindst
6
måneders sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller
starthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende
periode på mindst 6 måneder,
2)
personer, som er
fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-2, og som forud for
ansættelsen
har mindst 12 måneders sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget
kontanthjælp eller starthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i
en
sammenhængende periode på mindst 12 måneder,
3)
personer, som er
fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-2, som har særlig risiko for
at
blive langtidsledige, og som forud for ansættelsen har mindst 6 måneders
sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp
eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på
mindst 6 måneder,
4)
personer, som er
fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som forud for ansættelsen
har modtaget kontanthjælp eller starthjælp eller har deltaget i tilbud efter
kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,
5)
personer, der er
omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som efter aftale med de
forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår,
herunder på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer,
og
6)
personer, der er
omfattet af § 2, nr. 4-6 og 8.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at yde
tilskud til udgifter ved opkvalificering, herunder om at der kan fastsættes
nærmere betingelser for tilskud ved ansættelse hos private arbejdsgivere.
Tilskud til udgifter til hjælpemidler
§ 100.
Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse uden
løntilskud, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber
og
mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at
personen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller
indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 76, stk. 2, 2. pkt., og § 77, stk. 4,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter
til hjælpemidler.
Tilskud til udgifter til introduktion ved ansættelse
§ 101.
Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads for personer, der
er
omfattet af § 2, nr. 1-6 og 8, og som opnår ansættelse uden løntilskud,
kan der ydes støtte til en mentorfunktion.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende
for,
at personen kan opnå ansættelse uden løntilskud.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 78, stk. 2 og 3, samt §§ 79-80 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at yde støtte
til en mentorfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til
mentoren.
Opkvalificering ved afskedigelse
§ 102.
Ved
større afskedigelser kan arbejdsformidlingen yde tilskud til udgifter til
opkvalificering af beskæftigede i opsigelsesperioden, herunder efter- og
videreuddannelse, i op til 8 uger.
Stk. 2.
Ved større
afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med
mindst 100 ansatte.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan dog på baggrund af ansøgning fra det regionale
arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, fravige bestemmelsen i stk. 2 om mindst 50
pct. eller mindst 100 ansatte, når muligheden for at opnå anden ansættelse på
det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et
ikke ubetydeligt omfang.
§ 103.
Ydelse
af tilskud til udgifter til opkvalificering er betinget af, at der foreligger
en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede
ansættes uden løntilskud efter opkvalificeringen.
Afsnit VIII
Øvrige bestemmelser
Kapitel 19
Underretninger m.v.
§ 104.
Arbejdsformidlingen skal underrette arbejdsløshedskassen, hvis en person, der
er omfattet af § 2, nr. 1,
1)
afslår et formidlet
arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale efter kapitel 3,
2)
udebliver fra eller
ikke vil medvirke til aktiviteter efter kapitel 6-7, hvis arbejdsformidlingen
har pålagt personen at møde til aktiviteter efter dette kapitel,
3)
ikke vil medvirke til
udarbejdelse eller revision af en jobplan, og
4)
afslår, udebliver fra
eller ophører i et tilbud i henhold til en jobplan.
Stk. 2.
Arbejdsformidlingen skal underrette kommunen, hvis en person, der er omfattet
af § 2, nr. 2 og 3, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en
formidlingssamtale efter kapitel 3.
Stk. 3.
Hvis
personen er kontanthjælps- eller starthjælpsmodtager og samtidig medlem af en
arbejdsløshedskasse, skal underretning efter stk. 1, nr. 1 og 2 ske til
såvel kommunen som arbejdsløshedskassen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsformidlingens
underretningspligt.
§ 105.
Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen om indholdet af en
udarbejdet jobplan for en person, der er omfattet af § 2, nr. 1.
§ 106.
Arbejdsløshedskasserne skal give arbejdsformidlingen meddelelse om de ledige
medlemmer, der fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som er
berettigede til tilbud efter denne lov. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte
nærmere regler herom, herunder om tidspunktet for arbejdsløshedskassernes
meddelelse.
§ 107.
Kommunen skal give arbejdsformidlingen meddelelse om, når personer, der er
omfattet af § 2, nr. 2, ikke længere modtager kontant- eller starthjælp.
Stk. 2.
Ved
kommunens formidling efter § 5, stk. 3, underretter kommunen
arbejdsformidlingen om, at vedkommende er henvist til arbejde samt om
resultatet af formidlingen.
§ 108.
Beskæftigelsesministeren
kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om
uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til
arbejdsformidlingen, kommunen og arbejdsløshedskassen om personer, der
deltager
i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10.
Kapitel 20
Udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab,
erstatning m.v.
§ 109.
Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse
efter kapitel 15 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.
§ 110.
Arbejdsformidlingen udbetaler løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter
kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1. Arbejdsformidlingen udbetaler jobrotationsydelse efter
kapitel 18 og tilskud efter § 102. Jobrotationsydelsen kan udbetales til
den beskæftigede eller til arbejdsgiveren, hvis den beskæftigede får løn
under
uddannelsen.
Stk. 2.
Kommunen
udbetaler løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter kapitel 14 samt tilskud
efter §§ 99 og 101 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-6.
Kommunen udbetaler løntilskud og ydelser efter kapitel 13 for personer, der
er
omfattet af § 2, nr. 7.
Stk. 3.
Udbetaling
af løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter kapitel 14 samt tilskud efter
§§ 99 og 101 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, foretages
af arbejdsformidlingen, for så vidt angår personer, der er medlem af en
arbejdsløshedskasse, og af kommunen, for så vidt angår personer, der ikke er
medlem af en arbejdsløshedskasse. Tilsvarende gælder ved udbetaling af
tilskud
efter § 100.
Stk. 4.
Løntilskuddet i forbindelse med ansættelse efter kapitel 12 nedsættes med det
beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og
udbetaling,
herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v.
for
de i stk. 1 omhandlede tilskud og ydelser og kan herunder bestemme, at
administrationen og udbetalingen til kommunerne kan overføres til en anden
offentlig myndighed.
§ 111.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af ydelser
efter denne lov, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.
§ 112.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsformidlingens
ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne lov og betaling af
afmeldegebyrer til uddannelsessteder m.v.
§ 113.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at arbejdsformidlingen og
kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i
tilbud efter kapitel 10 og 11, herunder at det ved personens tilskadekomst
under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 er en betingelse for erstatning,
at
skaden ikke er dækket af anden forsikring. Erstatningen udredes efter
reglerne
i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen og
kommunen betaler erstatning ved skade, som en person forvolder under
deltagelse
i tilbud efter kapitel 10 og 11.
Kapitel 21
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 114.
For
personer, der modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen, indbetales
det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,
sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver
time, der udbetales jobrotationsydelse for.
Stk. 3.
Modtagere
af jobrotationsydelse betaler ½ af bidraget, mens arbejdsgivere omfattet af
stk. 7 betaler ½ af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4.
Arbejdsformidlingen fratrækker deltagerens del af bidraget ved udbetaling af
jobrotationsydelsen. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension
efter hvert kvartals udløb.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
indbetaling
af bidrag efter stk. 1 - 4 samt om indberetning herom til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 6.
Indbetaler
arbejdsformidlingen ikke bidraget rettidigt, finder reglerne i § 17,
stk. 2 - 5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende
anvendelse.
Stk. 7.
Til dækning
af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3, skal private
arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven)
eller
lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om
registrering
gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i
Grønland.
Stk. 8.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
som
forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgivere.
Stk. 9.
Finansieringsbidrag
efter stk. 8 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 10.
Finansieringsbidrag,
der skal opkræves efter stk. 8, og som er under 100 kr. i en
betalingsperiode,
bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag
fra arbejdsgivere, jf. stk. 9, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk. 11.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne fastsættes af
beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I
finansieringsbidraget
indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om finansieringsbidragenes størrelse.
Stk. 12.
Finansieringsbidraget
beregnes af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis
længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører.
Bidraget
udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte bidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter
§ 15,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 13.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende
arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen
af
skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder
oplysninger
om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og
behandling
af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i
Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 14.
Sker
indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen.
Stk. 15.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag,
renter og ekspeditionsgebyr.
Stk. 16.
Krav på
finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december
1908
om forældelse af visse fordringer.
Stk. 17.
Afgørelser
om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er
meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 18.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere
regler
om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om
forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse
regler
bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende
betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle
ekspeditionsgebyrer.
§ 115.
Personer, der er omfattet af § 114, betaler en særlig pensionsopsparing
efter § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Arbejdsformidlingen fratrækker opsparingen ved udbetalingen af ydelser med
henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter
hvert
kvartals udløb. Beløbet for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
indbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1 og 2 samt om indberetning
herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4.
Indbetaler
arbejdsformidlingen ikke opsparingsbeløbet rettidigt, finder reglerne i
§ 17, stk. 2 - 5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 22
Forsøg
§ 116.
Beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gennemføres forsøgs- og
udviklingsaktiviteter, der fraviger reglerne i denne lov, bortset fra de
fastsatte satser for ydelser til personer og virksomheder.
Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.
Kapitel 23
Finansiering i relation til kommunerne
§ 117.
Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det
individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til
administration
i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.
Stk. 2.
En
amtskommune afholder endeligt udgifterne til sagsbehandling, administration,
herunder vejledning og konsulentstøtte.
§ 118.
Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er
omfattet af § 2, nr. 2 og 3. Det samme gælder udgifter efter kapitel 14
og
§§ 83, 99 og 101. Rådighedsbeløbet opgøres til 13.367 kr. pr. år gange
antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, herunder
personer der deltager i tilbud efter kapitel 12, samt personer, der er
omfattet
af § 2, nr. 4, og som under forrevalidering modtager kontanthjælp eller
starthjælp, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.
Stk. 2.
Staten
refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.
Stk. 3.
Staten
refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til beskæftigelsestillæg efter
§ 45, stk. 3.
§ 119.
Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i § 118,
stk. 1, 50 pct. af en kommunens driftsudgifter efter kapitel 10 til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som under forrevalidering
modtager kontanthjælp eller starthjælp, med mindre udgiften finansieres efter
stk. 4 eller 5.
Stk. 2.
Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter kapitel 14 og §§ 82, 99
og 101 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.
Stk. 3.
Staten
refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12
til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4.
Stk. 4.
Kommunen og
amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne i forbindelse med
tilbud
efter kapitel 10 i form af vejlednings- og afklaringsforløb og særligt
tilrettelagte projekter, som etableres af eller i samarbejde med
amtskommunen,
til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, og som er under
forrevalidering, jf. § 23 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive
beskæftigelsesindsats.
Stk. 5.
Af
udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 4 og 5, efter § 22, stk. 2, 1. pkt. i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats betaler kommunen en
takst,
der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbuddenes
budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.
§ 120.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter
kapitel
12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 6. Det samme gælder
udgifter
efter kapitel 14 og §§ 99 og 101.
§ 121.
Staten
refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til
1)
tilskud til fleksjob
efter § 71 og
2)
tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.
Stk. 2.
Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til udgifter efter § 74.
§ 122.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter
kapitel
12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8. Det samme gælder
udgifter
efter kapitel 14 og §§ 99 og 101.
§ 123.
Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 100.
§ 124.
Staten afholder en kommunes udgifter efter stk. 2 til udlændinge, der
har
fået opholdstilladelse, jf. stk. 3, hvis
1)
personen inden 12
måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig
nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i
en
sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, eller
2)
tilladelsen er
meddelt en mindreårig asylansøger, dog højest indtil modtageren fylder 18 år,
eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
Stk. 2.
Udgifter
efter stk. 1 omfatter:
1)
udgifter til
løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr.
2-4,
6 og 7,
2)
udgifter efter
kapitel 14 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6,
3)
udgifter efter
§ 74 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, samt
4)
udgifter efter
§ 45, stk. 3, til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og
3.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 omfatter udlændinge, der har fået
opholdstilladelse
efter
1)
udlændingelovens
§§ 7 og 8,
2)
udlændingelovens
§ 9 b,
3)
udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i
Danmark
fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en
af
de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres
tilbage til en sådan person,
4)
udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år,
hvis
fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der
er nævnt i nr. 1,
5)
udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et
barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2,
6)
udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1 og 2, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende
udlænding,
7)
udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning
til
en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 1, eller
8)
udlændingelovens
§ 9 e.
§ 125.
Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller amtskommunes
refusionsberettigende udgifter efter denne lov.
§ 126.
Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter
§ 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Regulering
§ 127.
En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov
om satsreguleringsprocent
1)
beskæftigelsestillægget
efter § 45
2)
løntilskuddet efter
§ 63, og
3)
rådighedsbeløbet
efter § 118.
Stk. 2.
Den
maksimale timeløn efter § 55, stk. 2, reguleres procentuelt i
overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige
lønskalaer.
Afsnit IX
Klageadgang, ikrafttræden m.v.
Kapitel 24
Klageadgang
Klage over arbejdsformidlingens afgørelser
§ 128.
Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 9-12, 14 og 18, hvor
afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt
arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet
af
den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder klage over
arbejdsformidlingens
afgørelse efter §§ 25 og 91, stk. 2, samt over arbejdsformidlingens
afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personen skal varetages af andre
end arbejdsformidlingen, efter § 3 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Ved klage
over arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 9-12 samt over
arbejdsformidlingens afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personen
skal
varetages af andre end arbejdsformidlingen, træffer Arbejdsmarkedsrådet inden
4
uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.
Stk. 3.
Arbejdsformidlingens afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter
§ 33, stk. 1, og §§ 49 og 65, kan indbringes for
Arbejdsmarkedsrådet.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1-2 kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 129.
Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter denne lov, bortset fra
afgørelser omfattet af § 128, kan inden 4 uger indbringes for
Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen indgives til
vedkommende regionschef, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen
til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 2.
Afgørelser
efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Klage over kommunens afgørelser
§ 130.
Kommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt,
indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Nævnet kan ved
behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af godtgørelse
efter § 83 alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse
med de retningslinier, som kommunen har fastsat.
Stk. 2.
Kommunens
afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33,
stk. 1,
og §§ 49 og 65, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for
anden
administrativ myndighed.
Klage over arbejdsgiverens beregninger ved ansættelse
med løntilskud
§ 131.
Klage
over den offentlige arbejdsgivers beregninger efter § 55, stk. 5,
for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan inden 4 uger indbringes for
arbejdsformidlingen af den, som afgørelsen vedrører.
Stk. 2.
Klage over
den offentlige arbejdsgivers beregninger efter § 55, stk. 5, for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan inden 4 uger
indbringes
for kommunen af den, som afgørelsen vedrører.
Klage over arbejdsløshedskassens afgørelser
§ 132.
Arbejdsløshedskassernes afgørelser om befordringsgodtgørelse efter kapitel 15
kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for
Arbejdsdirektoratet efter reglerne i §§ 98 og 99 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. af den, som afgørelsen vedrører.
Kapitel 25
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 133.
Loven træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af kapitel 11, for så vidt angår
virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 51, stk. 2, for så
vidt angår ansættelse med løntilskud af personer mellem 25 og 30 år. Indtil
da
er det en betingelse for ansættelse med løntilskud af personer mellem 25 og
30
år hos private arbejdsgivere, at personen vurderes at have særlig risiko for
langvarig ledighed eller har været ledig i sammenlagt mere end 12 måneder
henholdsvis
har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på
mere
end 12 måneder.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af
§§ 99 og 100 om tilskud til opkvalificering henholdsvis til hjælpemidler
i
forbindelse med ansættelse af personer uden løntilskud.
Stk. 5.
Lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001,
som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, ophæves.
§ 134.
Ledige,
som har fået tilsagn om eller er påbegyndt et tilbud efter lov en aktiv
arbejdsmarkedspolitik før den 1. juli 2003, kan påbegynde eller gennemføre
dette efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
Beskæftigede, der inden den 1. september 2003 modtager eller har fået tilsagn
om støtte efter bestemmelser fastsat i medfør af § 20, stk. 4, i
lov
om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan modtage støtten efter de hidtil
gældende
regler.
Stk. 3.
I
opgørelsen af sammenlagt ledighed efter § 4, stk. 1, medregnes
ledighed forud for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8.
Stk. 4.
I
opgørelsen af en sammenhængende periode med kontanthjælp eller starthjælp
efter
§ 4, stk. 2, medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
I
opgørelsen af perioden på 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og
deltagelse
i tilbud efter § 21 medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden,
jf.
dog stk. 7.
Stk. 6.
I
opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser efter § 89,
stk. 5, medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden.
Stk. 7.
For
personer, der har rettet henvendelse til kommunen om hjælp inden den 1. juli
2003, skal det individuelle kontaktforløb være fastsat senest den 31.
december
2003.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om en gradvis gennemførelse af ret og pligt til
tilbud
efter § 85, stk. 3, og § 86 for personer, der ved lovens
ikrafttræden er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 135.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Dette forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
udmønter sammen med de samtidig hermed fremsatte lovforslag 2. fase af
aftalen
Flere i arbejde . 1. fase blev udmøntet med lovforslagene L 60, L 61 og L
62,
vedtaget som lov nr. 1035, lov nr. 1036 og lov nr. 1037 alle af 17. december
2002. Lovene trådte i kraft den 1. januar 2003.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt
fremsatte lovforslag: 1) forslag til lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, 2) forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, 3)
forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om individuel
boligstøtte og integrationsloven, 4) forslag til lov om ændring af lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. og forskellige andre love.
Grundlaget for lovforslagene er den politiske aftale af 7.
oktober 2002 Flere i arbejde , indgået mellem VK-regeringen,
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt
Folkeparti om den fremtidige beskæftigelsespolitik samt aftalen af 24. maj
2002
med de kommunale parter og arbejdsmarkedets parter om integration af
flygtninge
og indvandrere.
Et bærende element i Flere i arbejde er, at den enkelte
skal i centrum. Indsatsen skal være bestemt af, hvilke behov den ledige har,
og
ikke af om den ledige er forsikret eller ej. Systemet skal tilpasses den
enkelte og ikke omvendt. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet skal være den
kortest mulige.
Der skal tillige gøres en ekstra indsats for at få de
svageste ledige bedre integreret på arbejdsmarkedet. Det skal sikres, at det
kan betale sig at arbejde samtidig med, at det er de rigtige tilbud og den
rette service til den enkelte ledige.
Det er væsentligt for at få flere i arbejde inden 2010, at
kvalifikationerne hos ledige forbedres, hvorfor en målrettet indsats gennem
uddannelse tillige er et bærende element i Flere i arbejde . Store dele af
arbejdsstyrken har brug for nye kvalifikationer, såfremt de skal kunne komme
hurtigere i arbejde.
En anden væsentlig forudsætning for at nå 2010 målsætningen
er, at overvågningen af arbejdsmarkedet og flaskehalsindsatsen styrkes også
udover det bidrag, som en mere effektiv indsats for den enkelte ledige vil
skaffe. Den årlige landsdækkende flaskehalsredegørelse Undersøgelse af
flaskehalse på det danske arbejdsmarked , der udarbejdes af
Arbejdsmarkedsstyrelsen, skal kunne følges op af konkrete
aktivitetsmuligheder,
som kan forbedre den mellem- og langsigtede matchning på arbejdsmarkedet.
Temaerne i den fremtidige beskæftigelsespolitik er
Et enstrenget
arbejdsmarkedssystem
Hurtigere og
direkte i arbejde
En ny og moderne
Job- og CV-bank Jobnet.dk
Andre aktører skal
inddrages i beskæftigelsesindsatsen
Enkle og aktive
tilbud - forenkling uden forringelse
Tre redskaber for
hele beskæftigelsesindsatsen
Minimumskrav til
aktivering
Særlig indsats for
personer, der er sagt op, men ikke fratrådt
Ordinær uddannelse i
revalideringsindsatsen
Ungeforslag
Ledige over 50 år
Integration af
flygtninge og indvandrere
Ny
økonomistyringsmodel i arbejdsformidlingen
Det skal kunne
betale sig at arbejde
loft over
kontanthjælp
forsørgertillæg til
ægtefælle
afvikling af tillæg
ved aktivering
Forenkling,
afbureaukratisering og harmonisering
Et nyt
Beskæftigelsesråd
Der er tale om et kursskifte i indsatsen for at få de
ledige i beskæftigelse inden for såvel AF-systemet som det kommunale system.
Med fornyelsen af beskæftigelsespolitikken skal det sikres,
at incitamentet for at få den ledige direkte i job styrkes. Fokus skal rettes
imod aktiv jobsøgning og jobformidling.
Princippet om ret og pligt til aktivering opretholdes, men
aktiveringen skal være langt mere fleksibel. Det afgørende er ikke, hvor
meget
og hvor længe de ledige er i aktivering. Det afgørende er, at aktiveringen
bringer den ledige tættere på et job.
De to hovedmål med en ændring af beskæftigelsespolitikken
er en bedre og mere værdig indsats for de ledige med udgangspunkt i den
enkeltes situation og en indsats, der retter sig mod den hurtigste og mest
direkte vej til job i virksomhederne, samt at indfri målet for flere i
beskæftigelse.
I dag er indsatsen for de enkelte målgrupper i kommunerne
og arbejdsformidlingen afhængig af, om personen er forsikret eller
ikke-forsikret. Initiativer til løsning af den enkeltes ledighedsproblem
foregår derfor enten i regi af arbejdsformidlingen eller i kommunen, uanset
hvilke behov den enkelte ledige har.
Aftalen betyder en mere målrettet beskæftigelsespolitik med
en gennemgribende harmonisering og forenkling af regelsættet for forsikrede
ledige, kontanthjælpsmodtagerne, modtagere af starthjælp og revalidender.
Både
når det gælder visitation, kontaktforløb, formidling, aktivering, rettigheder
og pligter samt rådigheds- og sanktionsregler.
For nyankomne udlændinge omfattet af integrationsloven
søges reglerne for indsatsen til integration på arbejdsmarkedet så vidt
muligt
harmoniseret med regelsættet for øvrige ledige. Der foretages derfor
parallelt
ændringer i integrationsloven.
Der tages med aftalen »Flere i arbejde« således et første
skridt frem mod et mere sammentænkt arbejdsmarkedssystem.
Et forenklet beskæftigelsessystem vil føre til væsentlige
kvalitets- og effektivitetsforbedringer. En sammentænkt indsats for alle
ledige
- og på sigt et sammentænkt system - er væsentlig for at opfylde målsætningen
om et effektivt arbejdsmarked med stigende beskæftigelse.
Der er afsat 30 mio. kr. under arbejdsformidlingens ramme
til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem arbejdsformidlingen,
kommunerne
og andre aktører for at styrke sammentænkningen af det social- og
arbejdsmarkedspolitiske system samt 30 mio. kr. i 2003 og 30 mio. kr. i 2004
til uddannelsesinitiativer og kompetenceudvikling af medarbejdere i
arbejdsformidlingen og kommunerne.
Udgangspunktet i tilrettelæggelsen af
beskæftigelsesindsatsen er altid den enkelte lediges ressourcer, kompetencer
og
ønsker.
Fleksjob er ikke omfattet af aftalen »Flere i arbejde«,
hvorfor personer i fleksjob ikke er omfattet af det nye løntilskudsredskab.
Det
foreslås, at bestemmelserne om fleksjob flyttes fra lov om aktiv
socialpolitik
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da der er tale om en
løntilskudsordning.
Lovforslagene, der trådte i kraft 1. januar 2003, medførte
for forsikrede ledige bestemmelser om:
et individuelt
tilpasset kontaktforløb gennem hele ledighedsforløbet,
et nyt og mere
fleksibelt aktiveringskrav,
hjemmel til at
inddrage andre aktører i hele arbejdsformidlingens beskæftigelsespolitiske
indsats - både for så vidt angår kontaktforløbet, formidlingsindsats og
gennemførelsen af aktive tilbud,
ophør af
redskaberne intensiv jobsøgning og særlig formidlingsindsats som følge af
indførelse af kontaktforløb og inddragelse af andre aktører i hele
arbejdsformidlingens beskæftigelsespolitiske indsats,
nye bestemmelser
for tilbud om uddannelse i første ledighedsår,
at lønnen i
jobtræning hos offentlige arbejdsgivere eller i individuel jobtræning skal
være
på niveau med individuelle dagpenge, dog mindst 82 % af højeste dagpenge,
forenkling af
beregningen af arbejdstiden i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere, og
ny økonomistyringsmodel
i arbejdsformidlingen.
Lovforslagets hovedelementer
Med dette lovforslag samles bestemmelserne om tilbud til
forsikrede ledige og tilbud til personer, der modtager hjælp efter lov om
aktiv
socialpolitik, i én lov, og der sker så vidt muligt en harmonisering af
bestemmelserne. De vedtagne regler for forsikrede ledige ved lov nr. 1036 af
17. december 2002 videreføres i dette forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Lovforslaget indeholder følgende nye elementer fra aftalen:
1. Der indføres et individuelt tilpasset kontaktforløb
gennem hele forløbet med personlig kontakt minimum hver 3. ydelsesmåned for
personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kontant- og
starthjælpsmodtagere samt revalidender - samtidig med, at der sker en ændring
af minimumskravet til tilbud. Målet for det intensive kontaktforløb er
hurtigt
at få de ledige tilbage i ordinære job ved at have øget fokus på jobsøgning
og
jobformidling.
2. Der indføres en ny forenklet redskabsvifte fælles for kommunerne
og arbejdsformidlingen bestående af 3 redskaber:
Vejledning og
opkvalificering
Virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion
Løntilskud
Redskabsviften skal anvendes, når der skal gives tilbud til
dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, modtagere af starthjælp,
revalidender samt personer, der får førtidspension efter lov om social
pension,
og som ønsker at komme i deltidsbeskæftigelse. Samtidig indføres der en
generel
regel om, at alle ledige og revalidender skal have udarbejdet en jobplan ved
tilbud.
De tre redskaber kan kombineres i individuelle forløb efter
den enkeltes og arbejdsmarkedets behov.
Som hovedregel igangsættes tilbud kun, når tilbuddet er et
klart defineret skridt frem mod job eller hel eller delvis selvforsørgelse.
Aktive tilbud skal bidrage til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og
skal altid følges op med målrettet formidling af arbejde og jobsøgning via
kontaktforløb.
Modellen for arbejdsmarkedsintegration i
integrationsaftalen, der blev indgået mellem regeringen, de kommunale parter
og
arbejdsmarkedets parter i maj 2002, udmøntes i lovgivningen med den nye
forenklede redskabsvifte. I aftalen hedder det endvidere, at de respektive
overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer, at
integrationen af flygtninge og indvandrere kan foregå efter modellen for et
sammenhængende integrationsforløb, således at der på den enkelte arbejdsplads
kan indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår .
For så vidt angår nyankomne flygtninge og indvandrere,
udmøntes hovedparten af aftalerne om Flere i arbejde og integrationsaftalen
ved ændringer i integrationsloven.
3. Den hidtidige ungeindsats udvides til også at omfatte
ledige dagpengemodtagere under 30 år. Udgangspunktet for indsatsen er, at
alle
arbejdsmarkedsparate ledige under 30 år skal tage en uddannelse på ordinære
vilkår. Der indføres dog en dispensationsregel for personer, der har
forsørgerpligt eller har opbrugt retten til SU.
4. Der indføres tillægsydelser i form af
tilskud til
udgifter til hjælpemidler og introduktion ved tilbud og ansættelse,
mulighed for
etablering af mentorordning, herunder opkvalificering af mentor.
Tillægsydelserne skal understøtte de ledige i tilbud, give
en bedre integration på arbejdsmarkedet og understøtte muligheden for, at
ledige og revalidender kan opnå ansættelse.
5. Der indføres mulighed for, at arbejdsformidlingen og
kommunerne kan finansiere udgifter til køb af opkvalificering ved ansættelse
af
personer med langvarig ledighed (6 måneder for personer under 30 år og 12
måneder
for personer over 30 år) på ordinære vilkår, herunder ansættelse i
aftalebaserede skånejob efter de sociale kapitler i overenskomsterne. Målet
er
at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse og øge mulighederne
for,
at nyansatte kan fastholde ansættelsen.
Loven indeholder endelig regler for støtte til
opkvalificering af beskæftigede i en opsigelsesperiode.
1. Der indføres et individuelt tilpasset
kontaktforløb gennem hele forløbet med personlig kontakt minimum hver 3.
ydelsesmåned for personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik
kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender - samtidig med, at der
sker en ændring af minimumskravet til tilbud. Målet for det intensive
kontaktforløb er hurtigt at få de ledige tilbage i ordinære job ved at have
øget fokus på jobsøgning og jobformidling.
Det ved lov nr. 1036 af 17. december 2002 indførte
individuelle kontaktforløb for forsikrede ledige vil med dette lovforslag
også
komme til at omfatte personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik (kontanthjælp, starthjælp og revalideringsydelse).
Der vil hermed være fastsat bestemmelser om et individuelt
tilpasset kontaktforløb for de nævnte målgrupper gennem hele ydelsesforløbet
med personlig kontakt minimum hver 3. ydelsesmåned. Målet for det intensive
kontaktforløb er hurtigt at få de ledige tilbage i ordinære job ved at have
øget fokus på jobsøgning og jobformidling.
Det nye kontaktforløb er således en udbygning,
intensivering og yderligere målretning af den kommunale
beskæftigelsesindsats.
Kontaktforløbet skal tilrettelægges fleksibelt under hensyn
til den enkelte lediges behov og kvalifikationer.
Kontakten fortsætter gennem hele ledighedsforløbet.
Kontaktforløbet kan f.eks. bestå af et eller flere af følgende elementer: 1)
afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og jobmuligheder, 2) støtte
til udformning af ansøgninger, 3) formidling til job, 4) kurser i jobsøgning,
5) besøg på forskellige arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker,
6) vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber m.v.
Gruppen af ikke-forsikrede er meget sammensat og
differentieret. En del af gruppen kendetegnes ved sociale, helbreds- og
kompetencemæssige problemer, der står i vejen for umiddelbart at kunne
varetage
et arbejde på ordinære vilkår, mens andre modtager hjælp alene på grund af
ledighed. Kravene til kontaktforløbet er således forskellige afhængig af
målgruppen.
For modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der modtager
hjælp alene på grund af ledighed, skal der som minimum være kontakt med
individuel samtale, hver gang den ledige har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3 måneder.
Kontakten skal være hyppigere, hvis:
1.
der er risiko for,
at den pågældende ikke selv kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet
2.
der er tvivl om
personens rådighed
3.
der er tale om
personer med kvalifikationer inden for særlige flaskehalsområder.
For modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der modtager
hjælp på grund af problemer udover ledighed, skal der også som udgangspunkt
minimum være kontakt med individuel samtale, hver gang den ledige har
modtaget
offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3
måneder. Kontakten skal være hyppigere, hvis det skønnes nødvendigt for at
bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Det gælder - som for personer,
der modtager hjælp alene på grund af ledighed - at kontakten kan ske
telefonisk, skriftlig eller digitalt, hvis personen er i tilbud.
For helt særlige målgrupper er det imidlertid hensigtsmæssigt,
at kontakten kan ske på anden måde end ved individuel samtale. For disse
grupper åbnes der mulighed for, at kommunen kan fastsætte retningslinier for,
hvilke grupper kontakten kan ske på anden måde for.
De persongrupper, hvor kommunen kan vælge at have en anden
kontaktform, er eksempelvis:
Personer med
vidtgående problemer - eksempelvis indlagte på psykiatriske hospitaler,
aktive
stofmisbrugere, der er under aktiv behandling på en behandlingsinstitution
m.v.
Her kan kommunen for en periode vælge at overdrage kontakten til personen til
den/de instanser/institutioner, der står for behandlingen, og/eller kommunen
kan vælge at have kontakt med institutionen frem for personen i en periode
Andre
persongrupper, hvor helt særlige forhold gør sig gældende
Personer, der er
fyldt 60 år, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om
optjening.
Den personlig kontakt fastsættes til minimum hver 3. måned
for personer i revalidering i det nye kontaktforløb.
Der åbnes mulighed for, at andre aktører i større
udstrækning kan inddrages i kontakt - og jobformidlingsarbejdet, jf. L 1036
af
17. december 2002, for så vidt angår arbejdsformidlingen og det samtidigt
hermed fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.
Der etableres endvidere et fælles digitalt datagrundlag på
tværs af kommuner, regioner og andre aktører, der sikrer vidensdeling mellem
myndighederne, og som vil bidrage til større overblik og bedre koordination
af
indsatsen. Med den nye Job- og CV-Bank Jobnet.dk vil der blive tale om et
redskab til en bedre og mere individuel service over for virksomheder og over
for ledige. Job- og CV-banken skaber således gennemsigtighed i udbuddet af
job
og arbejdssøgende og dermed en afdækning af eventuelle flaskehalsområder.
Ledige, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, skal inden for den
første måned lægge relevante oplysninger om uddannelse, kvalifikationer og
tidligere joberfaringer ind.
Alle, herunder private formidlingsaktører, vil få gratis
adgang til Jobnet.dk , således at data om nye job og om de lediges
kvalifikationer er let tilgængelige for alle, der arbejder med jobformidling.
Alle job lægges efter aftale med virksomhederne ind i Jobnet.dk .
De nye regler om minimumskrav til tilbud indebærer, at der
skal gives tilbud til personer over 30 år efter en periode på 12 måneders
sammenhængende ydelser for personer, der modtager kontanthjælp og starthjælp
efter lov om aktiv socialpolitik, og efter en periode på 12 måneders
sammenlagt
ledighed til forsikrede ledige mellem 30 og 60 år.
For personer under 30 år skal der gives tilbud efter en
periode på 13 ugers sammenhængende ydelser til personer, der modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik, og efter 6 måneders sammenlagt ledighed til
forsikrede ledige.
Det nye minimumskrav til tilbud er ikke til hinder for, at
kommunen kan give tilbud, før personen har modtaget ydelser i en
sammenhængende
periode på 13 uger henholdsvis 12 måneder, hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt.
Efter første tilbud er der ret og pligt til et nyt tilbud,
når der er modtaget offentlige forsørgelsesydelser i en sammenhængende
periode
på 6 måneder for personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik
alene på grund af ledighed, og efter sammenlagt 6 måneders ledighed for
forsikrede ledige.
2. Der indføres en ny fælles og væsentlig forenklet
redskabsvifte for kommunerne og arbejdsformidlingen bestående af 3 redskaber:
Vejledning og opkvalificering,
Virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion
Løntilskud.
Redskabsviften skal anvendes, når der gives tilbud til
dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, modtagere af starthjælp,
revalidender, nyuddannede personer med handicap samt personer med varig
nedsat
arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om social pension, og som ikke
er
i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale
vilkår. Der indføjes i integrationsloven en tilsvarende redskabsvifte.
Samtidig indføres der en generel regel om, at ledige og
revalidender skal have udarbejdet en jobplan ved tilbud.
Formålet med forenklingen og harmoniseringen af
redskabsviften er at give større overskuelighed og lette mulighederne for at
inddrage virksomhederne mere i opkvalificeringen af de ledige. Det foreslås,
at
den lediges forsørgelsesydelse under tilbud svarer til den ydelse, som den
ledige hidtil har modtaget. Dette gælder dog ikke under tilbud om ansættelse
med løntilskud hos private arbejdsgivere, hvor der som hidtil ydes
overenskomstmæssig løn. Det betyder, at ydelsen ikke længere vil kunne få
betydning for valg af redskab. Udgangspunktet for valg af redskab vil være
den
enkeltes behov, frem for hvilken ydelse den enkelte kan modtage.
Vejledning og opkvalificering
Redskabet vejledning og opkvalificering består af følgende:
Korte vejlednings-
og afklaringsforløb
Særligt
tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb
Ordinære
uddannelsesforløb
Tilbud om vejledning eller opkvalificering gives med
udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og den enkeltes ønsker og
forudsætninger.
Om der skal gives et kort, mellem- eller længerevarende uddannelsestilbud
afgøres ud fra en konkret individuel vurdering af, hvad der kan bringe
personen
hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet og samtidig fastholde personen i
beskæftigelse.
Det må endvidere indgå i vurderingen af, om der skal gives
tilbud i form af uddannelse, om det skønnes muligt at formidle den pågældende
til et varigt job i løbet af uddannelsesperioden. Målgruppen er modtagere af
kontanthjælp og starthjælp, revalidender, sygedagpengemodtagere, der har
behov
for forrevalidering, og dagpengemodtagere.
Formålet med redskabet er kompetenceudvikling af faglige,
sproglige og/eller sociale kompetencer.
Ydelsen under tilbud om vejledning og opkvalificering er
for dagpengemodtagere aktiveringsydelse(= individuelle dagpenge), og for
øvrige
grupper den pågældendes hidtidige ydelse.
Det bemærkes, at der, jf. forslag til ændring om lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., sker en forenkling af dagpengemodtagerens
ydelse
ved deltagelse i tilbud, således at de to ydelser aktiveringsydelse og
uddannelsesgodtgørelse reduceres til én ydelse kaldet aktiveringsydelse.
Aktiveringsydelsen svarer til dagpengene, dog 50 pct. for unge under 25 år,
som
deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering.
Reglerne om uddannelser, hvortil der kan knyttes
uddannelsesgodtgørelse i dag, den såkaldte positivliste, ophæves.
Arbejdsformidlingen og kommunerne vil som følge heraf kunne give tilbud om
alle
former for uddannelse, hvis det konkrete uddannelsestilbud er målrettet mod
arbejdsmarkedets behov og har et klart beskæftigelsessigte.
Der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering som
led i en jobplan i op til 6 uger indenfor de første 13 ugers sammenhængende
ydelsesperiode/6 måneders sammenlagt ledighed/12 måneders sammenlagt
ledighed,
jf. ovenfor om minimumsretten. Varighedsbegrænsningen gælder også særligt
tilrettelagte projekter, det vil bl.a. sige de nuværende
beskæftigelsesprojekter i kommunalt regi.
I forhold til indvandrere og flygtninge indgår
kompetenceafklaring og dansktest som redskaber under vejledning og
opkvalificering. Kompetenceafklaring og dansktest vil for en del indvandrere
og
flygtninge være de første beskæftigelsespolitiske foranstaltninger, der
anvendes, førend de kan visiteres videre.
Tilbud om vejledning og opkvalificering, som består af
korte vejlednings- og afklaringsforløb, medregnes ikke i de 6 uger, hvis
tilbuddet har en varighed på op til 2 uger. Der gives således mulighed for
kortvarig opkvalificering med henblik på, at en ledig kan påtage sig ordinært
arbejde.
Tilbud om vejledning og opkvalificering kan når
danskundervisning indgår som en betydelig del - gives i mere end 6 uger, dog
højest i 26 uger i alt. Består tilbuddet alene af danskundervisning
herunder
specialundervisning for personer med ordblindevanskeligheder - er der ingen
tidsbegrænsning.
Den gældende adgang i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU) og efter lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) til selvvalgt uddannelse i op
til 6 uger for ledige dagpengemodtagere opretholdes. De 6 ugers selvvalgt
uddannelse kan efter konkret vurdering hos arbejdsformidlingen suppleres med
tilbud om vejledning og opkvalificering givet i henhold til en jobplan på op
til 6 uger.
Virksomhedspraktik
Redskabet virksomhedspraktik består af praktik på en
offentlig eller privat virksomhed. Der skal kunne udføres ordinært arbejde
eller arbejde så tæt på ordinært arbejde som muligt. Den hidtidige
bestemmelse
om beskæftigelse i individuel jobtræning, hvorefter der kun måtte udføres
arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde,
samt bestemmelser om, hvilke typer arbejde der må udføres, videreføres
således
ikke.
Virksomhedspraktik gives til personer, der har et
opkvalificerings- og erhvervsafklaringsbehov, som kan tilgodeses ved
placering
på en virksomhed. Redskabet anvendes kun, såfremt det forudsættes at være det
mest effektfulde i forhold til en hurtig indslusning på arbejdsmarkedet på
ordinære vilkår. Målgruppen findes blandt modtagere af kontanthjælp og
starthjælp, sygedagpengemodtagere, der har behov for forrevalidering,
revalidender samt dagpengemodtagere.
Formålet med virksomhedspraktik er træning/oplæring af
faglige, sproglige eller sociale kompetencer på en offentlig eller privat
virksomhed eller/samt afklaring af erhvervsmål.
Under tilbud om virksomhedspraktik vil ydelsen for
dagpengemodtagere være aktiveringsydelse, der svarer til de individuelle
dagpenge, og for øvrige grupper den pågældendes hidtidige ydelse.
For dagpengemodtagere kan der - som efter hidtil gældende
regler - og for modtagere af starthjælp og kontanthjælp, der alene har
ledighed
som problem som noget nyt - gives tilbud om virksomhedspraktik i op til 4
uger. Der er mulighed for at give 3x1 måneds praktik som led i tilbud om
vejledning og opkvalificering.
Der kan gives et tilbud om virksomhedspraktik i op til 13
uger til personer, som udover ledighed har problemer af social, psykisk eller
fysisk karakter, f.eks. sygdom, misbrug, psykiske lidelser, begrænsninger i
arbejdsevnen (revalidender) og sociale problemer m.v., til
kontanthjælpsmodtager og modtagere af starthjælp, som ikke har
erhvervserfaring
eller har langvarig ledighed og problemer, der begrunder, at de ikke
umiddelbart kan varetage et løntilskudsjob, og til revalidender. Såfremt der
er
behov herfor, kan perioden forlænges op til 26 uger. For personer med særlige
behov kan det være relevant med en længere periode. Om der er tale om særlige
behov vurderes ud fra en konkret individuel vurdering. Mangelfulde
danskkundskaber
er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde forløb udover 13 uger.
Når virksomhedspraktik indgår som led i revalidering,
gælder der særlige regler, jf. § 32, stk. 3.
Opfølgning sker mindst hver 3. måned, hvor der tages
stilling til, om betingelserne for tilbudet set i forhold til visitationen er
opfyldt, og om der er behov for et andet tilbud for at sikre den korteste vej
til ordinær beskæftigelse.
Varighedsbestemmelser og målrettet visitation skal sikre
mod utilsigtet brug og fortrængning, og det fastsættes, at der ikke må være
tale om konkurrenceforvridning For at sikre mod misbrug og fortrængning, skal
kommunerne underrette de lokale koordinationsudvalg om kommunens anvendelse
af
virksomhedspraktik.
Løntilskud
Alle eksisterende løntilskudsordninger i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, lov om aktiv socialpolitik og lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. erstattes af en ny model for løntilskud. Dette
gælder dog ikke reglerne om løntilskud til fleksjob, da disse regler er
omfattet
af aftalen om førtidspensionsreformen.
Der kan ydes løntilskud ved ansættelse på en offentlig
eller privat virksomhed. Herudover kan redskabet anvendes i praktikperioder i
voksenlærlingeforløb. Der vil således fortsat være mulighed for at iværksætte
voksenlærlingeforløb for ledige m.v., herunder voksenlærlingeforløb på
social-
og sundhedsområdet, gennem hele ledighedsforløbet.
Målgruppen for ansættelse med løntilskud er modtagere af
kontanthjælp og starthjælp, revalidender, dagpengemodtagere, nyuddannede
handicappede samt personer med varig nedsat arbejdsevne, der får
førtidspension
efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller
opnå
beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår.
Formålet med tilbud om løntilskud er oplæring af sociale,
sproglige og/eller faglige kompetencer på en arbejdsplads med henblik på at
gøre den ledige kvalificeret til at opnå hel eller delvis selvforsørgelse.
Herudover er formålet indslusning på arbejdsmarkedet, arbejdsfastholdelse for
personer med nedsat arbejdsevne samt at give tilskud til praktikperioder i
voksenlærlingeforløb.
Forsørgelsesgrundlaget er overenskomstmæssig løn eller den
for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende eller særlig aftalt løn ved
anvendelsen af sociale kapitler eller andet særligt aftalegrundlag. For
personer med varig nedsat arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om
social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå
beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår, gælder der dog, at lønnen
fastsættes ved aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Dette skal ske i
samarbejde med de faglige organisationer. Der vil derimod ikke kunne ydes
løntilskud til ansættelser, hvor pågældende har fået anvist særlige løn- og
ansættelsesvilkår på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige
kvalifikationer. I disse tilfælde vil der alene kunne ydes tilskud til
opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud efter lovforslagets § 99.
Ved lov nr. 1036 og lov nr. 1037 af 17. december 2002 blev
reglerne for lønnen i offentlig jobtræning ændret for dagpengemodtagere og
for
modtagere af kontanthjælp og starthjælp. Der blev samtidig fastsat enklere
regler for beregning af arbejdstiden. Disse regler videreføres og betyder, at
lønnen i løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal være på niveau med
individuelle dagpenge, dog mindst 82 % af højeste dagpenge.
For modtagere af starthjælp og kontanthjælp og
dagpengemodtagere kan der gives tilbud om ansættelse med løntilskud i op til
1
år. For personer med begrænsninger i arbejdsevnen samt personer med varig
nedsat arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om social pension, og
som
ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på
normale vilkår, kan der gives tilbud om løntilskud ud over 1 år.
Der kan ydes løntilskud pr. time med 5 faste kronebeløb på
20 kr., 35 kr., 55,77 kr., 81 kr. og 100 kr., der reguleres 1 gang årligt.
Forenklingen medfører således, at tilskud til personer i revalidering og til
førtidspensionister samt isbryderordningen for nyuddannede handicappede
omlægges og bliver et fast kronebeløb pr. time.
Udgangspunktet for fastsættelse af løntilskuddet er, at
virksomheder skal betale for den arbejdsindsats, de får. Tilskuddets
størrelse
til virksomhederne kan derfor variere alt afhængig af, hvilken arbejdsindsats
personen kan bidrage med. Tilskuddet til virksomheden kan variere over tid,
hvis personens arbejdsindsats ændres. Det skal i samarbejde med
virksomhederne
vurderes, om tilskuddet skal justeres. Støtteperiodens længde fastsættes ved
aftale med arbejdsgiveren.
Herudover er udgangspunktet for tildeling af løntilskud, at
der foretages en vurdering af, hvilken arbejdsindsats personen kan yde i det
enkelte job.
Ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere med løntilskud
hos offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet fast 100 kr.
Der er tale om en ny model for løntilskud, der derfor vil
blive anmeldt til EU-Kommissionen til godkendelse.
Jobplaner
For at understøtte målet om, at aktive tilbud altid skal
rettes mod konkrete job på arbejdsmarkedet, indføres der en generel regel om,
at ledige og revalidender skal have udarbejdet en jobplan ved tilbud.
Der skal dog ikke udarbejdes en jobplan for personer, der
deltager i voksenlærlingeforløb, for modtagere af sygedagpenge, for personer
med varig nedsat arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om social
pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på
nedsat tid på normale vilkår, samt for tilbud om vejlednings- og
afklaringsforløb, der har en varighed på op til 2 uger. Jobplaner erstatter
de
nuværende handlingsplaner for dagpengemodtagere, skriftlige planer for
kontanthjælpsmodtagere og erhvervsplaner for revalidender. De nuværende
særlige
regler for revalidender integreres således i de nye rammer for jobplaner.
Indholdet og detaljeringsgraden i jobplanen afhænger af den
enkelte ledige, herunder afstanden fra arbejdsmarkedet, samt af hvilket
formål,
der er med at igangsætte tilbuddet, herunder om der er tale om et
afklaringsforløb, et mere sammensat forløb eller et kort forløb målrettet et
helt konkret job.
Jobplanen skal udarbejdes i dialog og samarbejde med
personen og med udgangspunkt i dennes ønsker og behov samt arbejdsmarkedets
behov. Jobplanens aktiviteter fastsættes dog af arbejdsformidlingen eller
kommunen bl.a. under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Udmøntning af integrationsaftalen
Regeringen præsenterede 5. marts 2002 et integrationsudspil
På vej mod en ny integrationspolitik . Der fokuseres i integrationsudspillet
på hurtigst mulig arbejdsmarkedstilknytning for nyankomne udlændinge som
middel
til selvforsørgelse og frigørelse fra klientrollen. Der er efterfølgende
indgået en aftale med de kommunale parter og arbejdsmarkedets parter om de
erhvervsrettede dele af udspillet. Den indgåede aftale blev den 24. maj 2002
præsenteret i et fælles konklusionspapir.
Et væsentlig element i konklusionspapiret er, at der
opstilles en trinvis model for arbejdsmarkedsintegration for flygtninge og
indvandrere baseret på en fleksibel kombination af sprogundervisning,
uddannelse, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud afhængig af den
enkeltes behov. Det endelige mål er ordinær ansættelse.
I forlængelse heraf blev det besluttet, at det som led i
Flere i arbejde skulle overvejes, hvorledes modellen for
arbejdsmarkedsintegration kunne erstatte eksisterende tilskudsordninger med
henblik på forenkling og afbureaukratisering.
Modellen for arbejdsmarkedsintegration i
integrationsaftalen udmøntes parallelt i lovgivningen i lov om aktiv
beskæftigelsesindsats og integrationsloven med den nye forenklede
redskabsvifte
for enkle og aktive tilbud.
Som yderligere opfølgning på integrationsaftalen foretages
bl.a. ændringer i reglerne om danskundervisning i forslag til lov om
danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.
I aftalen hedder det endvidere, at de respektive
overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer, at
integrationen af flygtning og indvandrere kan foregå efter modellen for et
sammenhængende integrationsforløb, således at der på den enkelte arbejdsplads
kan indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår .
Kombination af redskaber
Redskaberne kan kombineres i individuelle forløb, der
afspejler den enkeltes kvalifikationer og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der
skal satses på de typer tilbud, der giver effekt. Erfaringerne viser, at
forløb
så tæt på virksomhederne som muligt har de største effekter.
Et væsentligt element i den nye redskabsvifte er
kombinationsmulighederne indenfor og mellem redskaberne. Virksomhedspraktik
kan
f.eks. kombineres med vejledning og opkvalificering, enten som et integreret
forløb eller i forlængelse af et tilbud om vejledning og opkvalificering.
Løntilskud kan med fordel kombineres med 4 ugers
forudgående virksomhedspraktik. Perioden med virksomhedspraktik giver den
enkelte mulighed for at prøve, om arbejdet er noget for personen. For
virksomheden bliver det muligt at vurdere personens kvalifikationer.
3. Den eksisterende ungeindsats udvides til også at
omfatte ledige dagpengemodtagere under 30 år. Udgangspunktet for indsatsen
er,
at alle arbejdsmarkedsparate ledige under 30 år skal tage en uddannelse på
ordinære vilkår. Der indføres dog en dispensationsregel for personer, der har
forsørgerpligt eller har opbrugt retten til SU.
Den nuværende indsats for de unge i dagpengesystemet har
medført et betydeligt fald i ledigheden og givet mange unge en bedre start.
Samtidig betyder udsigten til et stigende arbejdskraftbehov, kompetencebehov
og
faldende ungdomsårgange, at det bliver helt afgørende, at så mange unge som
muligt får en uddannelse. Ungeindsatsen udvides derfor til også at omfatte
unge
dagpengemodtagere over 25 år og under 30 år.
Unge under 25 år, der modtager kontanthjælp eller
starthjælp alene på grund af ledighed, og som ikke har en kompetencegivende
uddannelse, skal senest efter 13 sammenhængende ydelsesuger have tilbud, der
har en varighed på sammenlagt 18 måneder i form af uddannelse, der kan
kombineres med virksomhedspraktik, jf. forslaget § 92.
Unge under 30 år, der modtager kontanthjælp eller
starthjælp alene på grund af ledighed, og som har en kompetencegivende
uddannelse, skal senest efter 13 sammenhængende ydelsesuger have tilbud af en
varighed på sammenlagt 6 måneder, og alle 3 redskaber kan anvendes, jf.
forslagets § 93.
Alle tre redskaber vil også kunne anvendes ved tilbud til
unge under 30 år, der modtager hjælp på grund af andre problemer end
ledighed.
Tilbud skal gives senest efter 13 sammenhængende ydelsesuger, og tilbuddet
skal
have en varighed på sammenlagt 18 måneder, jf. forslagets § 94.
Der ændres ikke ved de gældende regler for tilbud til
forsikrede unge under 25 år bortset fra, at der bliver mulighed for tilbud om
virksomhedspraktik til unge uden kompetencegivende uddannelse. Der skal
derfor
efter 6 måneders sammenlagt ledighed gives tilbud om uddannelse i sammenlagt
18
måneder til ledige uden kompetencegivende uddannelse, mens alle 3 redskaber
kan
anvendes, når der gives tilbud til unge med kompetencegivende uddannelse
eller
til unge med mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, jf.
forslagets
§ 85.
Unge mellem 25 og 30 år, der modtager hjælp alene på grund
af ledighed, har ret til et uddannelsestilbud, men kan få andre tilbud inden
for de 3 redskaber.
Der ændres ikke ved de hidtil gældende regler for, hvornår
der skal gives tilbud. Tilbud til modtagere af kontanthjælp og starthjælp
skal
derfor påbegyndes senest efter en sammenhængende ydelsesperiode på 13 uger,
og
tilbud til forsikrede ledige skal gives efter 6 måneders sammenlagt ledighed.
Udgangspunktet for indsatsen for unge under 30 år er, at de
skal tage en uddannelse på ordinære vilkår. Der kan således som hovedregel
ikke
gives tilbud om en SU-berettigende uddannelse på starthjælp, kontanthjælp
eller
aktiveringsydelse. Det gælder ikke unge under 30 år, der er berettiget til
revalideringsydelse.
Det indgår dog i aftalen, at der gennemføres en
dispensationsregel for unge under 30 år, der har vanskeligt ved at gennemføre
en uddannelse på ordinære støttevilkår. Den omfatter personer, der enten har
opbrugt deres ret til statens uddannelsesstøtte, eller som har forsørgerpligt
over for børn. Disse to grupper kan få tilbud om uddannelse under redskabet
vejledning og opkvalificering på deres hidtidige ydelse, dvs. starthjælp,
kontanthjælp eller aktiveringsydelse (= individuelle dagpenge).
4. Der indføres tillægsydelser i form af tilskud
til udgifter til hjælpemidler og introduktion ved tilbud og ansættelse samt i
form af mulighed for etablering af mentorordning, herunder opkvalificering af
mentor. Tillægsydelserne skal understøtte personer, der deltager i tilbud,
give
en bedre integration på arbejdsmarkedet samt understøtte muligheden for, at
ledige og revalidender kan opnå ansættelse.
Der indføres en generel hjemmel til, at såvel
arbejdsformidlingen som kommunerne kan give tilskud til udgifter til
hjælpemidler og introduktion samt udgifter til en mentor, herunder
opkvalificering af mentor ved tilbud og ansættelse. Formålet er at
understøtte
personer, der deltager i tilbud, give bedre integration på arbejdsmarkedet
samt
understøtte muligheden for, at ledige og revalidender kan opnå ansættelse på
det ordinære arbejdsmarked.
Kommunerne og arbejdsformidlingen kan således efter en
konkret vurdering afholde udgifter til hjælpemidler i form af bøger, værktøj,
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, når afholdelsen af
omkostningerne er afgørende for eller fremmer, at den enkelte opnår en
virksomhedspraktikplads, løntilskudsplads, opnår ansættelse, eller når
afholdelsen af omkostningen i øvrigt understøtter et aktivt tilbud.
Målgruppen er modtagere af starthjælp og kontanthjælp,
dagpengemodtagere, revalidender og personer med varig nedsat arbejdsevne, der
får førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at
fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår.
Der kan alene afholdes udgifter til bøger, værktøj,
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, som virksomheden,
uddannelsesinstitutioner el.lign. almindeligvis ikke kan forventes at stille
til rådighed.
Der kan gives hjælp til alle former for bøger,
arbejdsredskaber og værktøjer.
Herudover kan kommunerne og arbejdsformidlingen i
forbindelse med, at ledige - dagpengemodtagere, modtagere af kontanthjælp og
starthjælp samt revalidender - er i tilbud, eller personer ansættes på det
ordinære arbejdsmarked, afholde udgifter til frikøb af mentor, herunder give
tilskud til opkvalificering af mentor.
Ved mentor forstås en medarbejder i virksomheden, på
uddannelsesinstitutionen, kursussted el.lign. eller en ekstern konsulent, der
varetager en særlig opgave med at introducere og oplære den ledige i
virksomheden/på uddannelsesinstitutionen i et omfang, der rækker udover
arbejdsgiverens forpligtigelse til genoptræning af den ledige og udover
uddannelsesinstitutionens forpligtigelse til introduktion og vejledning. Der
skal endvidere være mulighed for at give personlig coaching i forhold til
arbejdet/uddannelsen som led i at fastholde personen i tilbudet.
Der kan alene afholdes udgifter til oplæring, når frikøb af
mentoren er afgørende for, at den ledige opnår eller fastholder ansættelse.
Formålet med at give tilskud til opkvalificering af mentor
er, at mentoren gennem opkvalificeringen opnår en række nye kvalifikationer,
der kan bidrage til, at mentoren bedre kan varetage opgaven med at
introducere
og oplære den ledige, der er i tilbud, eller personen, der ansættes på det
ordinære arbejdsmarked.
5. Der indføres mulighed for, at
arbejdsformidlingen og kommunerne ved ansættelse af langvarigt ledige (efter
6
måneder for unge under 30 år og efter 12 måneder for personer over 30 år) på
ordinære vilkår kan finansiere udgifter til køb af uddannelse. Målet er at
øge
mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen
til
ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse, samt øge
mulighederne for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen.
Som noget nyt gives der mulighed for, at kommunerne og
arbejdsformidlingen kan finansiere udgifter til køb af uddannelse ved
ansættelse på det ordinære arbejdsmarked. Der kan afholdes udgifter til alle
former for vejledning og opkvalificering.
Formålet er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå
ansættelse, herunder at afkorte vejen til ansættelse, samt øge mulighederne
for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen. Det sker ved at skabe et
økonomisk
incitament for virksomhederne til at ansætte ledige ved, at kommunerne og
arbejdsformidlingen finansierer køb af uddannelse efter ansættelsen.
Ordningen giver på denne vis mulighed for at styrke
integrationen og fastholdelsen af arbejdskraft så tæt på arbejdsmarkedet som
muligt.
Der kan alene afholdes udgifter til opkvalificeringen i
tilfælde, hvor der er tale om uddannelse, som virksomheden almindeligvis ikke
kan forudsættes at tilvejebringe.
Behovet for uddannelse afdækkes i et samarbejde mellem
kommunen henholdsvis arbejdsformidlingen, arbejdsgiveren og den ledige.
Afgørelse træffes af myndigheden.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslagets økonomiske konsekvenser vedrører
gennemførelsen af en mere fleksibel aktivering og ændring af minimumskrav for
aktivering i kommunerne, samt en styrkelse af kontaktforløbet i kommunerne
svarende til de initiativer, der allerede er iværksat vedrørende
arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats i forbindelse med udmøntningen af
Flere i arbejde fase 1. Herudover indeholder lovforslaget en forenkling af
redskabsviften i de statslige og kommunale aktiveringsværktøjer, indførelse
af
en mentorordning i kommunerne og en udvidelse af den eksisterende ordning,
der
gælder for forsikrede ledige. Desuden sker der justeringer af ungeindsatsen
for
både forsikrede og ikke-forsikrede ledige.
I lighed med de lovændringer, der blev gennemført i den
første fase af udmøntningen, ventes dette lovforslag også at medføre
væsentlige
ændringer i den beskæftigelsespolitiske indsats, hvorfor vurderingen af de
økonomiske konsekvenser i denne sammenhæng også er behæftet med usikkerhed.
Samlet vurderes tiltagene i dette lovforslag at medføre
nettomerudgifter for det offentlige til den aktive beskæftigelsesindsats i
2003
på ca. 84 mill. kr. og ca. 195 mill. kr. fuldt indfaset.
Det bemærkes, at forslaget kun har halvårsvirkning for
2003, idet lovforslaget forventes vedtaget med ikrafttrædelsesdato fra 1.
juli
2003.
Indsatsen overfor ledige
Individuelt kontaktforløb
og jobplaner
Forslaget indebærer, at alle ledige senest i forbindelse
med et aktivt tilbud skal have udarbejdet en jobplan.
Indførelsen af det styrkede individuelle kontaktforløb også
i kommunerne skønnes at medføre merudgifter for kommunerne.
Det skønnes, at de administrative merudgifter i kommunerne
som følge af det styrkede individuelle kontaktforløb og udarbejdelsen af
jobplaner vil være ca. 15 mill. kr. i 2003 og ca. 30 mill. kr. i 2004 og de
efterfølgende år.
Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de
kommunale parter.
Tilbud
Løntilskud
Der sker med lovforslaget en forenkling af de eksisterende
løntilskudsordninger, som afløses af 5 faste tilskud. Efter de nye regler fra
1. juli 2003 vil offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af ledige
dagpengemodtagere
modtage et fast løntilskud pr. time efter den nye løntilskudsmodel på 100 kr.
De økonomiske konsekvenser af forslaget vedrører dels de
offentlige arbejdsgiveres lønudgift til forsikrede ledige i forhold til de
hidtidige tilskudssatser, dels tilsvarende statslige mindreudgifter. Med
udgangspunkt i et skønnet antal helårspersoner i offentlig jobtræning i 2002
på
ca. 11.600 og en tilskudssats på 100 kr. bliver den samlede merudgift for de
offentlige arbejdsgivere på ca. 207 mill. kr. fuldt indfaset og 62 mill kr. i
2003. Staten får en tilsvarende mindreudgift til løntilskud.
Konsekvenser af ændring af løntilskudsordning for
dagpengemodtagere. Mill. kr. i PL-2003
2003
2004
2005
2006
Staten/AF
-62
-186
-207
-207
Offentlige arbejdsgivere
62
186
207
207
Den del af de offentlige arbejdsgiveres merudgift, der
vedrører kommunerne og amtskommunerne, vil blive forhandlet med de kommunale
parter.
Forenklingen af de eksisterende løntilskudsordninger får i
et vist omfang også økonomiske konsekvenser for udgifterne til
virksomhedsrevalidering. Den hidtidige ordning om virksomhedsrevalidering med
revalideringsydelse videreføres i tilknytning til virksomhedspraktik.
Ordningen
med løntilskud ved revalidering vil omfatte den hidtidige ordning med
løntilskud efter § 61 i lov om aktiv socialpolitik.
Omlægningen af virksomhedsrevalidering vil give offentlige
merudgifter. Der forventes merudgifter for kommunerne i forbindelse med
udbetaling af revalideringsydelse under virksomhedspraktik. Dette forventes
ligeledes at medføre mindreudgifter for arbejdsgiverne, herunder de
offentlige,
til udbetaling af løn. De forventede offentlige nettomerudgifter i 2003
ventes
at være 4 mill. kr., mens den samlede helårsvirkning ventes at være omkring
20
mill. kr.
Desuden indebærer ophævelsen af præmieringsordningen, at
der til kommuner og amter tilbageføres 13,8 mill. kr. fra ordningen for de
forsikrede ledige og 0,3 mill. kr. fra ordningen for de ikke-forsikrede
ledige
med helårsvirkning fra 2004 og frem. Halvårsvirkningen for 2003 vil indgå i
den
eksisterende efterregulering af det faktiske forbrug på ordningen.
Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de
kommunale parter.
Tillægsydelser
Forslaget indebærer, at der indføres generel hjemmel for
kommunerne til afholdelse af udgifter til en mentorordning i forbindelse med
aktive tilbud. Der sker samtidig en udvidelse af den eksisterende
tovholderordning for de forsikrede ledige til at gælde for alle
aktiveringsredskaber, der forudsættes indprioriteret i arbejdsformidlingens
aktiveringsbevilling.
Ordningen skønnes at medføre merudgifter i kommunerne i
2003 på ca. 20 mill. kr. og ca. 40 mill. kr. 2004 og efterfølgende år.
Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de
kommunale parter.
Ret og pligt til tilbud
Ret og pligt til første
tilbud for personer under 30 år
- Ret og pligt til tilbud
for ledige, der modtager dagpenge eller ydelse efter § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Forslaget indebærer en udvidelse af ungeindsatsen for
forsikrede 18-24 årige ledige til også at omfatte de 25-29 årige, således at
unge under 30 år efter 6 måneders ledighed vil være omfattet af ret og pligt
aktiveringen.
Den udvidede ungeindsats for forsikrede ledige skønnes at
betyde en merudgift for arbejdsformidlingen på 20 mill. kr. i 2003 og 40
mill.
kr. i 2004 og de efterfølgende år.
- Ret og pligt til tilbud for personer, der
modtager kontanthjælp og starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik
De foreslåede ændringer for kontanthjælpsmodtagere under 30
år skønnes at have begrænsede økonomiske konsekvenser, idet reglerne for
denne
gruppe ikke ændres væsentligt.
Ret og pligt til efterfølgende tilbud.
Der indføres med forslaget nye aktiveringskrav for
kontanthjælpsmodtagere for efterfølgende tilbud. Gruppen på 30 år og derover
uden andre problemer end ledighed får som ny ordning ret til efterfølgende
tilbud efter afsluttet aktivering. For gruppen under 30 år ændres retten til
efterfølgende tilbud fra efter 13 uger til efter 26 uger efter endt
aktivering.
Forslaget om indførelse af ændrede minimumskrav for
kontanthjælpsmodtagere under 30 år skønnes at give et fald i
aktiveringsbehovet
svarende til mindreudgifter for kommunerne på ca. 35 mill. kr. årligt.
Budgetvirkningen i 2003 skønnes til ca. 25 mill. kr. som
følge af, at ordningen først træder i kraft pr. 1. juli 2003.
Forslaget om indførelse af ændrede minimumskrav for
kontanthjælpsmodtagere på 30 år og derover skønnes at medføre en forøgelse af
aktiveringen svarende til merudgifter for kommunerne på ca. 100 mill. kr.
årligt.
Budgetvirkningen i 2003 skønnes til ca. 50 mill. kr. som
følge af, at ordningen træder i kraft pr. 1. juli 2003.
Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige
ved mere fleksibel aktivering og ungeindsatsen i mill. kr. i 2003/pl
2003
1
2004
2005
2006
Ungeindsats (forsikrede ledige)
20
40
40
40
Fleksibel aktivering under 30 år (ikke-forsikrede)
-25
-35
-35
-35
Fleksibel aktivering over 30 år (ikke-forsikrede)
50
100
100
100
I alt
45
105
105
105
1)
Forslaget vil kun
have halvårsvirkning i 2003
Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de
kommunale parter.
Samlede økonomiske konsekvenser som følge af
lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats skønnes
samlet at medføre merudgifter for det offentlige på ca. 84 mill. kr. i 2003
og
ca. 195 mill. kr. i 2004 og de efterfølgende år.
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget skønnes
at være følgende:
Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
mill. kr. 2003/pl
2003
1
2004
2005
2006
Styrket kontaktforløb
15
30
30
30
Virksomhedspraktik
4
10
15
20
Mentorordning
20
40
40
40
Mere fleksibel aktivering og ungeindsats
45
105
105
105
I alt
84
185
190
195
1)
Forslaget vil kun
have halvårsvirkning i 2003
Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige
af lovforslaget mill. kr. 2003/pl
2003
1
2004
2005
2006
I alt
84
185
190
195
heraf staten
-16
-70
-85
-80
heraf kommunerne
91
230
245
245
heraf amterne
9
25
30
30
Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de
berørte kommunale parter.
De med lovens udmøntning afledte statslige økonomiske
konsekvenser i 2003 vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling
for 2003, mens de økonomiske konsekvenser for 2004 og fremefter vil blive
optaget på forslag til finanslov for 2004.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget vil give en økonomisk mindreudgift for private
arbejdsgivere ved ansatte i virksomhedsrevalideringen.
Lovforslaget forventes derudover ikke at have direkte
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men tiltag som forenklingen af
løntilskudsordningerne, gennemførelsen af jobnet.dk og mere intensive
kontaktforløb vurderes at gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere
arbejdskraft.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Kontaktforløbet medfører øget personlig kontakt med
kommunen gennem hele ledighedsforløbet. Det indebærer en mere individuel og
målrettet indsats til gavn for den enkelte. Ibrugtagningen af det nye værktøj
Job- og CV-banken jobnet.dk betyder, at alle ledige tilmeldt
arbejdsformidlingen fremover skal lægge deres CV i banken. Dette forventes at
synliggøre den enkeltes kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet og
dermed øge den enkeltes jobmuligheder.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen ligestillingsmæssige aspekter.
Forholdet til EU-retten
Der er tale om et nyt redskab (virksomhedspraktik), en ny
model for løntilskud, samt tilskudsordninger i forbindelse med ordinær
ansættelse af ledige med lang ledighedsperiode. De nye støtteordninger vil
derfor blive anmeldt til EU-Kommissionen til godkendelse.
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Staten:
I 2003: 16 mill. kr.
I 2004: 70 mill. kr.
I 2005: 85 mill. kr.
I 2006: 80 mill. kr.
Kommunerne:
I 2003: 91 mill. kr.
I 2004: 230 mill. kr.
I 2005: 245 mill. kr.
I 2006: 245 mill. kr.
Amterne:
I 2003: 9 mill. kr.
I 2004: 25 mill. kr.
I 2005: 30 mill. kr.
I 2006: 30 mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Administrative forenklinger, herunder digitalisering af
forretningsgange.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Færre omkostninger ved rekruttering af arbejdskraft.
Skønnede mindreudgifter i forbindelse med
virksomhedsrevalidering op til 20 mill. kr. fuldt indfaset.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative forenklinger ved rekruttering af arbejdskraft.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Forenkling og digitalisering af forretningsgange letter
borgernes adgang til arbejdsmarkedssystemet.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Der er tale om et nyt redskab (virksomhedspraktik), en
ny model for løntilskud, samt tilskudsordninger i forbindelse med ordinær
ansættelse af ledige med lang ledighedsperiode. De nye støtteordninger vil
blive anmeldt til EU-Kommissionen til godkendelse.
Høringer
Lovforslaget har været sendt til høring i:
Landsarbejdsrådet
Kommunernes
Landsforening
Amtsrådsforeningen
Justitsministeriet
Finansministeriet
Økonomi- og
erhvervsministeriet
Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og integration
Undervisningsministeriet
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Socialministeriet
Den Sociale
Ankestyrelse
Københavns kommune
Frederiksberg
kommune
Datatilsynet
AF-regionerne
Foreningen af
socialchefer i kommunerne
De Samvirkende
Invalideorganisationer
Det Centrale
Handicapråd
Center for
Ligebehandling af Handicappede
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lovens hovedformål er at bidrage til et velfungerende
arbejdsmarked gennem en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod beskæftigede,
arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere, samt
at bistå ledige til hurtigt og effektivt at komme i beskæftigelse, således at
de kan forsørge sig selv og deres familie.
Som noget nyt er beskæftigelsesindsatsen for forsikrede
ledige og ikke forsikrede samlet i én fælles lov. Dette skal bidrage til, at
kommunerne og arbejdsformidlingen yder en sammenhængende enstrenget
arbejdsmarkedsservice over for ledige og virksomheder. Oplistningen i
bestemmelsen er ikke udtryk for en prioriteret rækkefølge.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter, hvilke målgrupper der er omfattet
af beskæftigelsesindsatsen efter denne lov.
Målgruppen i nr. 1 svarer til den målgruppe, der hidtil har
kunnet få tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Målgrupperne i nr. 2 og 3 svarer til de målgrupper, der
hidtil har kunnet få aktivering efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik.
Gruppen omfatter dels personer, der i henhold til lov om aktiv socialpolitik
modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, dels personer,
der
i henhold til samme lov modtager kontant- og starthjælp på grund af problemer
ud over ledighed.
Målgruppen i nr. 4 svarer til den målgruppe, der hidtil har
kunnet få aktiviteter med henblik på afklaring af den enkeltes arbejdsevne
som
led i revalidering, herunder virksomhedsrevalidering efter kapitel 6 i lov om
aktiv socialpolitik. Målgruppen omfatter dog ikke sygedagpengemodtagere, der
modtager tilbud som led i en afklaring af arbejdsevnen, idet disse er
omfattet
af nr. 5.
Målgruppen i nr. 5 svarer til den målgruppe, der er
omfattet af § 24 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og som skal
have tilbud som led i en afklaring af den enkeltes arbejdsevne.
Målgruppen i nr. 6 svarer til den målgruppe, der hidtil har
kunnet ansættes i skånejob efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.
Målgruppen i nr. 7 svarer til den målgruppe, der hidtil har
kunnet ansættes i fleksjob efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.
Målgruppen i nr. 8 svarer til den målgruppe, der hidtil har
været omfattet af Isbryderordningen efter lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Til § 3
I den foreslåede bestemmelse gives en oversigt over, hvilke
dele af beskæftigelsesindsatsen de enkelte målgrupper er omfattet af, samt
hvilken myndighed der varetager beskæftigelsesindsatsen for målgrupperne, når
ikke andet er nævnt.
Det foreslås, at arbejdsformidlingen varetager
beskæftigelsesindsatsen over for ledige dagpengemodtagere samt over for
nyuddannede personer med handicap, der er medlemmer af en
arbejdsløshedskasse.
Det foreslås endvidere, at kommunen varetager
beskæftigelsesindsatsen over for de øvrige målgrupper.
Der henvises i øvrigt til det samtidig fremsatte lovforslag
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, herunder
den
i dette lovforslag foreslåede adgang til at overlade beskæftigelsesindsatsen
til andre.
Til § 4
For så vidt angår ledige dagpengemodtagere, anvendes der i
lovforslaget begrebet sammenlagt ledighed . Bestemmelsen i
stk. 1
svarer til de gældende
regler i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036
af
17. december 2002, hvorefter opgørelse af sammenlagt ledighed for ledige
dagpengemodtagere foretages i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
og dermed svarer til opgørelse af den lediges forbrug af ydelsesperioder i
dagpengesystemet.
For så vidt angår kontant- og starthjælpsmodtagere,
anvendes der i lovforslaget begrebet sammenhængende perioder med
kontanthjælp
eller starthjælp.
Med forslaget i
stk. 2
fastsættes det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af
en sammenhængende periode med kontanthjælp eller starthjælp. Bestemmelsen
tænkes udmøntet således, at en periode er sammenhængende, med mindre den
afbrydes af en periode på en måned uden kontanthjælp eller starthjælp.
Til §§ 5-8
De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige
bestemmelser om formidling i kapitel 2 og §§ 38 og 39 i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik. Der sigtes ikke mod indholdsmæssige ændringer i
forhold
til den hidtidige retstilstand. Arbejdsformidlingen har således
formidlingsansvaret for alle arbejdssøgende, der er tilmeldt
arbejdsformidlingen, hvorimod kommunen alene kan formidle arbejde til
personer,
der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om
social pension, lov om social service og integrationsloven.
For modtagere af introduktionsydelse indføres i
integrationsloven en regel om, at personer, der alene har ledighed som
problem,
skal være tilmeldt arbejdsformidlingen.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i
§ 8
vil bl.a. blive udmøntet
således, at arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasserne og kommunen kan
pålægge
den ledige at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med
arbejdsformidlingen eller kommunen, at der skal ske henvisning af
arbejdssøgende
( åbne jobordrer ). Der vil endvidere blive fastsat procedurer om formidling
af
arbejde.
Til §§ 9-10
De foreslåede bestemmelser om arbejdsformidlingens
informations- og vejledningsforpligtelse svarer til de hidtidige bestemmelser
i
kapitel 3 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der sigtes ikke mod
indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.
Arbejdsformidlingen har således en generel informations- og
vejledningsforpligtelse, hvorimod kommunen alene har denne forpligtelse over
for personer, der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om social pension
og lov om social service.
De foreslåede bestemmelser om kommunernes informations- og
vejledningsforpligtelse svarer til de hidtidige bestemmelser i §§ 7 og 8
b
i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til det samtidig fremsatte lovforslag
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Til § 11
De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige
bestemmelser om tilmelding til arbejdsformidlingen i kapitel 2 i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december
2002.
Bestemmelsen indebærer, at arbejdsmarkedsparate ledige, det vil sige
dagpengemodtagere og ledige kontant- og starthjælpsmodtagere, som har søgt om
eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, skal tilmeldes
arbejdsformidlingen.
Med bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmere regler om,
hvordan til- og afmelding skal ske, herunder at tilmelding kan ske digitalt,
det vil sige via Internettet.
Til §§ 12-14
De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige
bestemmelser i §§ 10 a og 10 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, om formidlingsrelevante
oplysninger, herunder krav om indlæggelse af CV i Job- og CV-banken og
CV-samtale med ledige dagpengemodtagere samt personer, der modtager kontant-
eller starthjælp alene på grund af ledighed. Med Job- og CV-banken vil der
bl.a. være mulighed for - efter tilsagn fra personen - at angive særlige
forhold, f.eks. at personen har et handicap.
Bestemmelserne indebærer bl.a., at der senest en måned
efter den lediges tilmelding til arbejdsformidlingen skal afholdes en samtale
med den ledige om den lediges CV. Samtalen kan afholdes, inden der er gået en
måned, herunder kan den afholdes i forbindelse med den lediges tilmelding og
indlæggelse af CV. Arbejdsformidlingen har adgang til de oplysninger, som den
ledige har indlagt i Job- og CV-banken. Den lediges arbejdsløshedskasse
henholdsvis kommunen har tillige adgang til oplysningerne.
Bestemmelserne indebærer endvidere, at samtalen alene kan
afholdes af en anden aktør, jf. det samtidig fremsatte lovforslag om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvis denne indgår som
en
integreret del af kontaktforløbet.
Der skal ikke afholdes en CV-samtale med den ledige, hvis
der inden for de seneste 3 måneder før tilmeldingen har været afholdt en
samtale om CV’et, herunder som led i kontaktforløbet.
Den foreslåede bemyndigelse i
§ 14, stk. 4,
vil blive anvendt til at fastsætte, hvilke
forsikrede ledige arbejdsformidlingen henholdsvis arbejdsløshedskasserne skal
afholde samtale med. Det forudsættes, at arbejdsløshedskasserne som led i
deres
vejledningsforpligtelse vederlagsfrit medvirker til at afholde samtalerne for
egne medlemmer.
Det forudsættes, at arbejdsformidlingen afholder samtalerne
for de nytilmeldte ledige, det vil sige ledige, der har optjent ret til en ny
dagpengeperiode og tilmelder sig på ny, mens samtaler for øvrige forsikrede
ledige afholdes af arbejdsløshedskasserne for egne medlemmer.
Arbejdsløshedskassernes samtale med de forsikrede ledige kan afholdes
telefonisk, da der er tale om ajourføring af den lediges CV.
Endvidere forudsættes det, at kommunen afholder samtalen
med arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
Til § 15
Det individuelle kontaktforløb, der blev indført ved første
fase af implementeringen af Flere i arbejde ved lov nr. 1036 af 17.
december
2002, har hidtil alene omfattet ledige dagpengemodtagere. Med lovforslaget
bliver også personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, og
personer,
der er under revalidering, omfattet.
Rammerne for kontaktforløbet er ens for alle målgrupperne,
og indholdet tilrettelægges under hensyntagen til den enkeltes behov eller
barrierer i forhold til placering på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for alle
målgrupper er, at kontaktforløbet tilrettelægges med henblik på at
understøtte
personens jobsøgning. Som led i kontaktforløbet kan der således bl.a. indgå
en
afklaringssamtale om personens kvalifikationer og jobmuligheder, støtte til
udformning af ansøgninger, besøg på arbejdspladser med henblik på afklaring
af
jobønsker og vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber i forbindelse med
jobsøgning.
De kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælpen
på grund af problemer ud over ledighed, kan være kendetegnet ved at have
særlige sociale, helbreds- og kompetencemæssige problemer, der er til hinder
for umiddelbart at kunne varetage et arbejde på ordinære vilkår. For denne
målgruppe kan der således være behov for at tilrettelægge et kontaktforløb,
hvor der målrettet sættes ind for at nedbryde de barrierer, der kan gøre sig
gældende for den enkelte, og for at udvikle den enkeltes ressourcer for
derigennem at bane vejen til selvforsørgelse.
Udlændinge, som er omfattet af integrationsloven, indgår en
individuel kontrakt med kommunalbestyrelsen om deltagelse i
introduktionsprogrammet. Den individuelle kontrakt regulerer ligeledes
kontaktforløbet,
som følger samme regler som for andre ledige. Der henvises til det samtidigt
fremsatte lovforslag om ændring af integrationsloven.
Til § 16
Med bestemmelsen i
stk. 1
foreslås det, at formålet med kontaktforløbet for dagpengemodtagere og
kontant- og starthjælpsmodtagere primært er at understøtte jobsøgning og
formidling af arbejde. Dette sker bl.a. ved at følge op på personens
jobsøgning
og vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud pågældende skal have. Dette
svarer
til den hidtil gældende bestemmelse for dagpengemodtagere i § 10 c,
stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr.
1036 af 17. december 2002.
Med bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det, at der i det individuelle kontaktforløb for de kontant- og
starthjælpsmodtagere, der modtager hjælpen på grund af problemer ud over
ledighed, tillige kan ske en vurdering af, om der skal iværksættes
beskæftigelsesfremmende, herunder sociale, aktiviteter for pågældende, samt
om
personen fortsat har problemer ud over ledighed og dermed fortsat ikke skal
tilmeldes arbejdsformidlingen.
Med bestemmelsen i
stk. 3
foreslås det, at formålet med det individuelle kontaktforløb for personer,
der
er under revalidering, er at følge op på personens deltagelse i tilbud efter
kapitel 10-12. Der skal således ske en opfølgning på, om personen følger den
aftalte jobplan. Bestemmelsen erstatter den hidtidige bestemmelse om
opfølgning
på erhvervsplaner i § 10, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik,
hvorefter der skal ske opfølgning hver 6. måned.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
svarer til den hidtidige bestemmelse for
dagpengemodtagere i § 10 c, stk. 5, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.
Til § 17
Den foreslåede bestemmelse svarer til de hidtidige
bestemmelser om den individuelle samtale i kontaktforløbet i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.
Bestemmelsen indebærer, at der også for de kontant- og starthjælpsmodtagere,
der modtager hjælpen alene på grund af ledighed, skal afholdes en individuel
samtale med personen, som minimum hver gang pågældende har modtaget
offentlige
forsørgelsesydelser eller deltaget i tilbud i 3 måneder. Samtalen kan
afholdes
i form af en digital eller telefonisk kontakt eller på anden vis, når den
ledige deltager i tilbud, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.
For så vidt angår opgørelse af perioden på 3 måneder,
henvises til bemærkningerne til § 21.
Til § 18
Med
§ 18
foreslås
det, at der skal være en individuel samtale med personer, der modtager
kontant-
eller starthjælp på grund af problemer udover ledighed, samt revalidender,
som
minimum hver gang personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller
deltaget i tilbud i 3 måneder. Hvis
det
skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, skal
kontakten være hyppigere. For personer under revalidering efter lov om aktiv
socialpolitik gælder derimod, at det vil være relevant med en hyppigere
kontakt, hvis der er tvivl om, hvorvidt personen følger den aftalte jobplan.
Samtalen kan afholdes i form af en digital eller telefonisk
kontakt eller på anden vis, når den ledige deltager i tilbud, hvis dette
skønnes hensigtsmæssigt.
Målgruppen af personer, der modtager kontant- eller
starthjælp på grund af problemer udover ledighed, samt revalidender er ikke
en
homogen gruppe, idet den både omfatter personer, som hurtigt vil kunne blive
arbejdsmarkedsparate, og personer, som har tunge sociale problemer. En
individuel kontakt i form af personligt fremmøde er således vigtig for dele
af
målgruppen, mens den for andre dele af målgruppen kun vil have relevans, hvis
der kan tilbydes f.eks. konkrete relevante behandlingstilbud.
For persongrupper, hvor helt særligt forhold gør sig
gældende, foreslås det derfor, at Kommunalbestyrelsen kan fastsætte
retningslinier for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en
anden form for kontakt.
De persongrupper, hvor kommunen kan vælge at have en anden
kontaktform, er eksempelvis:
Personer med
vidtgående problemer - eksempelvis personer, der er indlagt på psykiatriske
hospitaler, aktive stofmisbrugere, der er under aktiv behandling på en
behandlingsinstitution mv. Her kan kommunen for en periode vælge at overdrage
kontakten til personen til den/de instanser/institutioner, der står for
behandlingen, og/eller kommunen kan vælge at have kontakt med institutionen
frem for personen i en periode,
Personer, der er
fyldt 60 år, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om
optjening.
Beskæftigelsesministeren vil følge kommunernes praksis på
området.
For så vidt angår opgørelse af perioden på 3 måneder,
henvises til bemærkningerne til § 21.
Til § 19
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige
bestemmelse herom i § 10 c i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som
ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Bestemmelsen indebærer, at
første
samtale som led i kontaktforløbet skal afholdes senest, når den ledige
dagpengemodtager har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i 3 måneder
efter
tilmelding til arbejdsformidlingen.
Til § 20
Det foreslås
,
at
den første samtale for kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender
senest skal ske, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i 3
måneder.
Det foreslås endvidere, at kommunen i forbindelse med den
første samtale i kontaktforløbet for kontant- og starthjælpsmodtagere
udover
den vurdering der i øvrigt skal ske i forbindelse med kontaktforløbet
tillige
skal foretage en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på
længere
sigt. Personen skal have skriftlig besked om kommunens vurdering. Med
forslaget
er bestemmelsen i § 7 om 8-ugers vurderingen i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område integreret i kontaktforløbet.
Til § 21
Det foreslås i
stk. 1
,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om opgørelse
af
perioden på 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i
tilbud.
Bestemmelsen tænkes udmøntet således, at perioder med
offentlige forsørgelsesydelser for dagpengemodtagere i overensstemmelse med
de hidtidige bestemmelser i medfør af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
omfatter perioder med dagpenge, orlovsydelse, sygedagpenge, barselsdagpenge,
kontanthjælp og dagpenge under ferie. Perioderne, der opgøres på uge-niveau,
lægges sammen. Opgørelsen starter alene forfra, hvis den ledige generhverver
ret til en ny dagpengeperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Dette
svarer til regler, der er fastsat i medfør af den hidtidige § 10 c,
stk. 6, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr.
1036 af 17. december 2002.
For kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender vil
perioder med offentlige forsørgelsesydelser omfatte perioder med
kontanthjælp,
starthjælp og revalideringsydelse.
Perioden med kontant- og starthjælp opgøres i
overensstemmelse med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovens
§ 4.
Der henvises til bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om det
individuelle kontaktforløb. Der vil således kunne blive fastsat nærmere
regler
om indholdet af det individuelle kontaktforløb samt om de nærmere procedurer
for kontaktforløbet.
Til § 22
I den foreslåede bestemmelse er det fastsat, hvilke tilbud
der kan gives efter loven. Der henvises til de almindelige bemærkninger
vedrørende den nye redskabsvifte.
Det foreslås, at der ved afgivelse af tilbud skal tages
udgangspunkt i den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets
behov. Der skal således tages højde for, hvilken målgruppe personen tilhører
samt de individuelle forhold, der gør sig gældende for den enkelte person. På
baggrund heraf fastsættes indhold, varighed og timetal for det konkrete
tilbud.
For så vidt angår tilbud til unge under 30 år, kan der dog være fastsat
mindstekrav til varighed m.v. i afsnit VI i loven.
Ved afgivelse af tilbud skal der samtidig tages
udgangspunkt i de regionale eller lokale arbejdsmarkedsforhold.
Det foreslås samtidig, at tilbuddene kan gives hver for sig
eller i en kombination.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige
bestemmelse i § 23, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Med
bestemmelsen foreslås således, at personer, der modtager kontant- og
starthjælp, får mulighed for en aktiveringsfri periode på 1 måned, når der
gives tilbud efter kapitlerne 10 og 11, der sammenlagt har en sammenhængende
varighed på 12 måneder eller mere. Det foreslås, at tilsvarende regler gælder
for revalidender, der deltager i tilbud om virksomhedspraktik efter denne
lov.
Til § 24
I den foreslåede bestemmelse er det fastsat, at tilbud
alene kan gives, så længe personen er berettiget til en ydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om aktiv socialpolitik.
For personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen gælder
der ikke en tilsvarende betingelse.
Til § 25
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren - som efter den
hidtidige bestemmelse i § 35 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002 - bemyndiges til at
fastsætte
regler om, at rådighedsforpligtelsen for ledige dagpengemodtagere under
tilbud
kan fraviges, det vil sige pligten til at stå til rådighed for formidlet
arbejde samt til at være aktivt arbejdssøgende. Bemyndigelsen tænkes udmøntet
således, at der kan ske fritagelse, hvis arbejdsformidlingen skønner, at
tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse, herunder
når
personen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb. Der er foreslået
en
tilsvarende bestemmelse om fravigelse af rådighedsforpligtelsen for kontant-
og
starthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud, i § 13 c i det samtidig
hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik.
Til § 26
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om muligheden for, at dagpengemodtagere kan deltage i tilbud
i
udlandet. Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udmøntet i overensstemmelse med
den
hidtidige tilsvarende bemyndigelse i § 27 i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik således, at der under visse nærmere betingelser kan
gives
tilbud om jobtræning og uddannelse i udlandet, f.eks. hvis der er tale om en
uddannelse i udlandet, hvor en tilsvarende uddannelse ikke findes i det
danske
uddannelsessystem, men hvor uddannelsen vurderes at kunne forbedre personens
muligheder for at opnå ordinær beskæftigelse.
Det foreslås endvidere, at kontant- og starthjælpsmodtagere
samt revalidender i overensstemmelse med de hidtil gældende regler - kan
deltage i tilbud i udlandet i henhold til § 5 i lov om aktiv
socialpolitik.
Til § 27
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvilke målgrupper
der kan få udarbejdet en jobplan. Målgruppen er dagpengemodtagere, kontant-
og
starthjælpsmodtagere samt revalidender. Jobplanen erstatter den nuværende
handlingsplan for dagpengemodtagere i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
skriftlige planer for kontanthjælpsmodtagere, og erhvervsplaner for
revalidender i lov om aktiv socialpolitik. De særlige regler for revalidender
integreres i de nye rammer for jobplaner.
Personer, der - som hjemmearbejdende i henhold til den
hidtidige bestemmelse i § 22 i lov om aktiv socialpolitik - er omfattet
af
§ 13, stk. 6, i samme lov, stilles som andre kontanthjælpsmodtagere
i
forhold til muligheden for at få udarbejdet en jobplan.
Der udarbejdes ikke jobplaner til sygedagpengemodtagere,
der som led i forrevalidering skal have tilbud, idet denne gruppe får tilbud
om
en opfølgningsplan jf. § 24, stk. 3, i lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel.
Formålet med jobplanen er at præcisere målet med
igangsættelse af et tilbud. Indholdet og detaljeringsgraden i jobplanen
afhænger af den enkelte ledige og af, hvilket formål der er med at igangsætte
tilbuddet, herunder om der er tale om et afklaringsforløb, et mere sammensat
forløb eller et kort forløb målrettet et helt konkret job. Indholdet i
jobplanen vil bl.a. afhænge af, hvorvidt personen har problemer ud over
ledighed i forhold til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt i givet
fald,
om der er tale om kontant- eller starthjælpsmodtagere eller revalidender. Det
vil i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at udarbejde en kort og overordnet
jobplan, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt og hensigtsmæssigt at
udarbejde længere og mere detaljerede jobplaner.
Jobplanen skal udarbejdes i dialog og samarbejde med
personen og med udgangspunkt i dennes ønsker og forudsætninger samt
arbejdsmarkedets behov og være realistisk i forhold til personens
forudsætninger. Dialogen om planen og planens indhold skal sikre, at personen
fra forløbets start ved, at målet er et job.
Udarbejdelse af jobplaner for revalidender skal ske på
baggrund af en undersøgelse af den enkeltes arbejdsevne, jf. § 19,
stk. 2, i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
For kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælpen
på grund af problemer ud over ledighed, henvises til bemærkningerne til
§ 28, stk. 2.
Jobplanen indeholder bl.a. nærmere informationer om
beskæftigelsesmål, nærmere beskrivelse af de enkelte aktiviteter, ydelser
under
aktiviteten samt beskrivelse af den lediges rettigheder og pligter.
Jobplanen skal revideres, når individuelle eller generelle
betingelser for at gennemføre den ændrer sig.
De foreslåede regler om jobplaner er udformet således, at
disse vil kunne laves af såvel myndigheder som andre aktører. I almindelighed
er det således en forudsætning, at udarbejdelse af en jobplan sker i dialog
med
den ledige og med henblik på at opnå enighed om, hvad der skal være det
relevante konkrete beskæftigelsesmål, og hvilke aktiviteter der leder frem
til
dette. Det forudsættes således, at der normalt opnås enighed mellem den
ledige
og den, der udarbejder planen. Dette gælder, uanset om det er
arbejdsformidlingen eller kommunen eller en anden aktør, der forestår
udarbejdelsen af planen.
I de særlige situationer, hvor der ikke opnås enighed, vil
det være nødvendigt, at den ledige får pålagt pligt til at gennemføre en
konkret aktivitet, der indgår i planen. En sådan pligt kan kun pålægges af en
myndighed, dvs. kommunen eller arbejdsformidlingen. Hvis planen er udarbejdet
af en anden aktør, vil det derfor være nødvendigt, at den relevante myndighed
tager stilling til, om den ledige skal have pligt til at gennemføre den
konkrete aktivitet, der indgår i jobplanen.
For så vidt angår udlændinge, der er omfattet af
integrationsloven, indgår disse en individuel kontrakt med
kommunalbestyrelsen
om deltagelse i introduktionsprogrammet. Den individuelle kontrakt regulerer
samme forhold som jobplanen i forhold til beskæftigelse. Kontrakten dækker
derudover
hele integrationsindsatsen, som er et bredere område, der bl.a. omfatter
forståelse og indføring i danske samfundsforhold i almindelighed. Der
henvises
til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af integrationsloven.
Til § 28
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
fastslår, at jobplanens aktiviteter kan fastsættes af
arbejdsformidlingen og kommunen bl.a. under hensyn til konkrete behov på
arbejdsmarkedet.
I
stk. 2
foreslås, at jobplanen i videst muligt omfang skal være rettet mod konkrete
job
på arbejdsmarkedet. For personer, der er omfattet af § 2 nr. 3, og hvor
arbejde eller uddannelse ikke umiddelbart er et realistisk mål, f.eks.
personer
med sociale problemer, fysiske lidelser, sindslidelser, andre psykiske
problemer, misbrugsproblemer eller en kombination af problemer, kan
aktiviteterne i planen dog på kort sigt gå ud på at stabilisere og forbedre
personens almindelige livssituation.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
vedrørende jobplaner for revalidender svarer med
redaktionelle ændringer til den hidtidige bestemmelse i § 50 i lov om
aktiv socialpolitik om erhvervsplaner.
Til § 29
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at
arbejdsformidlingen og kommunen skaludarbejde en jobplan til personer fra
målgruppen, der modtager tilbud efter kapitlerne 10 12, og revideres ved nye
tilbud. Bestemmelsen indebærer, at der skal udarbejdes en jobplan senest på
det
tidspunkt, hvor personer, der er omfattet af kapitel 16 og 17 om ret og pligt
til tilbud, skal have tilbud. Af hensyn til at bidrage til en smidig
gennemførelse ved helt korte forløb skal der dog ikke udarbejdes en jobplan,
når der er tale om sammenhængende forløb på op til 2 uger indenfor redskabet
vejledning og opkvalificering i form af vejledning eller afklaring.
Til § 30
Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel
ændring til den hidtidige bestemmelse i § 28, stk. 1 og 2, i lov om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Bestemmelsen indebærer, at der gives de
ledige,
der har benyttet sig af muligheden for selvvalgt uddannelse i sammenlagt op
til
6 uger efter bestemmelserne i lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller
lov
om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
ret
til at få udarbejdet en jobplan med henblik på eventuel yderligere
uddannelse,
f.eks. for at færdiggøre en allerede påbegyndt uddannelse.
Til § 31
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om jobplaner. Der vil således blive fastsat
regler om indholdet af jobplanen, procedurer for udarbejdelse af jobplanen,
herunder at der ved udarbejdelse af jobplanen, skal afholdes en samtale med
personen.
Til § 32
Det foreslås at indføre et nyt redskab, vejledning og
opkvalificering, i beskæftigelsesindsatsen. Redskabet erstatter de hidtidige
redskaber vejledningsforløb og uddannelse efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik kapitel 3 og 6 samt bl.a. tilbud om aktivering i form
af
kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer, særligt tilrettelagte
uddannelsesaktiviteter og erhvervsmodnende kurser efter lov om aktiv
socialpolitik. Redskabet erstatter endvidere de hidtidige redskaber
arbejdsprøvning og arbejdspraktik samt uddannelsesrevalidering efter lov om
aktiv socialpolitik.
Princippet om, at tilbud gives med henblik på at bringe
modtageren så hurtigt som muligt i beskæftigelse, betyder, at det er en
forudsætning for at give tilbud om vejledning og opkvalificering, at der ikke
er rimelig udsigt til at få ordinær beskæftigelse i tilbudsperioden.
Redskaber finder anvendelse i forhold til personer, der er
omfattet af § 2 nr. 1 5. Redskabet finder ligeledes anvendelse i
forhold
til personer, der - som hjemmearbejdende i henhold til den hidtidige
bestemmelse i § 22 i lov om aktiv socialpolitik - er omfattet af
§ 13, stk. 6, i samme lov. Tilbud til denne persongruppe gives
efter
ansøgning.
Sigtet med redskabet er, at det skal forbedre den lediges
muligheder for at få varig beskæftigelse. Der henvises til de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
I forhold til indvandrere og flygtninge indgår
kompetenceafklaring og dansktest som redskaber under vejledning og
opkvalificering. Kompetenceafklaring og dansktest vil for mange indvandrere
og
flygtninge være den første beskæftigelsesmæssige foranstaltning, førend de
kan
visiteres videre.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
vedrørende samlet længde og varighed af perioder med
praktik svarer til den hidtidige bestemmelse i § 155 i bekendtgørelse om
en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Bestemmelsen vedrører alene praktik under
uddannelsesforløb og dermed ikke eventuelle praktikperioder under særligt
tilrettelagte projekter.
Til § 33
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at
produktion og afsætning af produkter ikke er konkurrenceforvridende. Med
bestemmelsen foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af
de
kommunale organisationer bemyndiges til at fastlægge vejledende
retningslinier
på området bl.a. vedrørende priskalkulation for produktion og afsætning.
Til § 34
Den foreslåede bestemmelse svarer til de hidtidige
bestemmelser i § 16 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.
Bestemmelsen indebærer, at anvendelsen af tilbud om vejledning og
opkvalificering omfattes en varighedsbegrænsning på 6 uger. Begrænsningen
gælder inden for den første ledighedsperiode, indtil personen bliver omfattet
af ret og pligt til tilbud efter kapitel 16.
Til § 35
Med bestemmelsen foreslås det, at begrænsningen på 6 uger
for tilbud om vejledning og opkvalificering, der, jf. § 34, hidtil alene
har omfattet dagpengemodtagere, udvides til også at omfatte personer, der er
fyldt 30 år, og som modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af
ledighed. For denne målgruppe foreslås det, at begrænsningen gælder inden for
de første 12 måneder, indtil personen bliver omfattet af ret og pligt til
tilbud efter kapitel 17. Varighedsbegrænsninger gælder også særligt
tilrettelagte projekter, det vil bl.a. sige de nuværende
beskæftigelsesprojekter i kommunalt regi.
Til § 36
Med bestemmelsen i
stk. 1
foreslås, at korte vejlednings- og afklaringsforløb af op til 2 ugers
varighed ikke medregnes i den samlede opgørelse af de 6 uger i det første år
af
ledigheden.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
om, at danskundervisning - herunder specialundervisning
for personer med ordblindevanskeligheder - kan gives uden
varighedsbegrænsning,
svarer til den hidtidige bestemmelse i § 16 a, stk. 4, i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december
2002.
For at sikre fleksible muligheder for, at danskundervisningen
kan knyttes tæt til faglig opkvalificering (arbejdspladsdansk), foreslås det
i
stk. 3
, at tilbud om vejledning og
opkvalificering, hvor danskundervisning indgår som en betydelig del, kan
gives
i op til 26 uger i alt.
Til § 37
Med bestemmelsen i
stk. 1
foreslås, at unge under 30 år skal tage uddannelse på ordinære vilkår, hvis
de ønsker at deltage i en SU-berettigende uddannelse. Bestemmelsen svarer,
for
så vidt angår ledige dagpengemodtagere, til den hidtidige bestemmelse i
§ 17, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og udvides
til
at gælde for de 25-29 årige. Begrænsningen gælder ikke for personer, der er
fyldt 30 år, der således kan få tilbud om en SU-berettigende uddannelse med
deres hidtidige ydelse eller en ydelse, der i niveau svarer hertil, jf.
§ 38.
Med bestemmelsen i
stk. 2,
nr. 1,
foreslås, at arbejdsformidlingen og kommunen ud fra en konkret
vurdering kan fravige bestemmelsen for personer, som har opbrugt retten til
støtte fra statens uddannelsesstøtte. Denne bestemmelse svarer, for så vidt
angår ledige dagpengemodtagere, til den hidtidige fravigelsesmulighed i
§ 17, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Tilsvarende foreslås i
stk. 2,
nr. 2,
at der kan ske fravigelse, hvis personen har forsørgerforpligtelser
over for hjemmeboende børn. Formålet med fravigelsesmulighederne er, at disse
grupper af unge ikke afskæres fra at gennemføre en uddannelse som følge af et
manglende forsørgelsesgrundlag.
Med bestemmelsen i
stk. 3
foreslås, at arbejdsformidlingen og kommunen med udgangspunkt i personens
ønsker og forudsætninger skal vurdere personens uddannelsesønsker i forhold
til
konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med
behov for arbejdskraft. Arbejdsformidlingen og kommunen kan således alene
beslutte
at fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis det er arbejdsmarkedspolitisk
begrundet. Arbejdsformidlingen og kommunen vil i forhold til den enkelte
person
kunne tage hensyn til, om personen i forvejen har en uddannelse. Der er
således
ikke ret til et tilbud om vejledning og opkvalificering, selvom betingelserne
i
stk. 2 er opfyldt. Vurderingen svarer til den vurdering, der skal
foretages efter § 30.
Til § 38
Det foreslås i
stk. 1
,
at ledige dagpengemodtagere under tilbud om vejledning og opkvalificering kan
få aktiveringsydelse, jf. forslag til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kapitel 9 og 10. Aktiveringsydelsen svarer til den hidtidige
uddannelsesgodtgørelse efter kapitel 6 i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Med bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det, at kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender samt
personer,
der modtager sygedagpenge, og som deltager i tilbud om vejledning og
opkvalificering, modtager den ydelse, som de er berettiget til efter lov om
aktiv socialpolitik henholdsvis lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Hvis
revalidenden er berettiget til forsørgelse efter anden lovgivning, f.eks.
statens uddannelsesstøtte, kan de normalt ikke modtage støtte efter lov om
aktiv socialpolitik, jf. § 51 i samme lov.
Til § 39
Den foreslåede bestemmelse i s
tk. 1
svarer til de hidtidige bestemmelser om
befordringsgodtgørelse i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats
fastsat i medfør af § 27, stk. 3, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, for så vidt angår dagpengemodtagere, idet bestemmelsen
dog
er udvidet til også at omfatte kontant- og starthjælpsmodtagere samt
revalidender. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 82.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
svarer til den hidtidige bestemmelse om godtgørelse i
§ 38 i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises endvidere til
bemærkningerne til § 83.
Til § 40
Det foreslås, at der under tilbud om vejledning og
opkvalificering kan ydes tilskud til hjælpemidler samt frikøb og
opkvalificering af en mentor. Der henvises til bemærkningerne til
§§ 76-81.
Til § 41
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler efter kapitlet. Der vil således kunne fastsættes
regler om køb af uddannelse i forbindelse med tilbud om vejledning og
opkvalificering, herunder betaling af eventuel studieafgift for uddannelser i
udlandet, hvis uddannelsen er en uddannelse her i landet. Der kan tillige
fastsættes regler om, at der kan gives tilbud om en indledende sproglig
vurdering og tilbud om sprogundervisning med en afsluttende sprogtest. Der
kan
endvidere fastsættes regler om betaling af kost og logi i forbindelse med, at
ledige dagpengemodtagere deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering,
således at kost og logi alene kan dækkes i forbindelse med internatkursus,
det
vil sige, at det forudsættes, at udgiften til kost og logi indgår i
kursusprisen.
Til § 42
Det foreslås, at der indføres et nyt redskab,
virksomhedspraktik, i beskæftigelsesindsatsen.
Redskabet erstatter de hidtidige redskaber, arbejdspraktik
og individuel jobtræning, efter kapitel 8 og 9 i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik. Den hidtidige bestemmelse om, at der under individuel
jobtræning kun må udføres arbejde, der ellers ikke ville blive udført som
almindeligt lønnet arbejde, videreføres dog ikke. Det forudsættes således, at
der under virksomhedspraktik kan udføres arbejde, der ellers ville blive
udført
som almindeligt lønnet arbejde.
Redskabet erstatter endvidere de hidtidige redskaber,
arbejdsprøvning og arbejdspraktik, i lov om aktiv socialpolitik for
revalidender.
Målgruppen for virksomhedspraktik er dagpengemodtagere,
kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender samt sygedagpengemodtagere.
Redskabet finder ligeledes anvendelse i forhold til personer, der - som
hjemmearbejdende i henhold til den hidtidige bestemmelse i § 22 i lov om
aktiv socialpolitik - er omfattet af § 13, stk. 6, i samme lov.
Tilbud til denne persongruppe gives efter ansøgning.
Formålet med virksomhedspraktik er dels træning/oplæring af
faglige, sproglige og sociale kompetencer på en offentlig eller privat
arbejdsplads dels afklaring af erhvervsmål. Målgruppen for redskabet kan være
dels personer, hvor afklaringsforløb er nødvendige i forhold til den videre
indsats, dels personer, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale
løn- og arbejdsvilkår. Det beror på arbejdsformidlingens henholdsvis
kommunens
konkrete vurdering, hvilke personer som har behov for en afklaring af
erhvervsmål.
Kommunen og arbejdsformidlingen er erstatningsansvarlig
efter de almindelige erstatningsretlige regler, såfremt der ved visitationen
er
sket fejl, som efterfølgende pådrager en virksomhed et tab, f.eks. hvis
virksomheden idømmes bod, betaling af løn eller andet som følge af, at
personen
skulle have været placeret i løntilskudsordning eller ordinær beskæftigelse.
Til § 43
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
har til formål at præcisere, at personen ikke er ansat
under virksomhedspraktikken. Dette indebærer, at personen ikke er omfattet af
de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller
ved kollektiv overenskomst, herunder ved kutyme, sædvane eller praksis.
Virksomheden er ansvarlig for den daglige instruktion i forhold til arbejdet
under virksomhedspraktikken, men der udstedes ikke et ansættelsesbevis, og
personen har ikke rettigheder som lønmodtager. Personen er dog omfattet af
lov
om arbejdsmiljø. Med hensyn til erstatning for arbejdsskade samt skade
forvoldt
af praktikanten henvises til bemærkningerne til § 113.
Til § 44
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at
tilbuddets varighed afhænger af målgruppen.
For dagpengemodtagere kan tilbuddet have en varighed på op
til 4 uger. Dette svarer til den hidtidige maksimale varighed af tilbud om
arbejdspraktik efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
For personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp
alene på grund af ledighed, gælder samme regler om varighed som for
dagpengemodtagere. Kommunen kan dog tilbyde personer i denne gruppe med en
svagere tilknytning til arbejdsmarkedet et tilbud om virksomhedspraktik i op
til 13 uger med henblik på at øge den pågældendes muligheder for at komme i
ordinær beskæftigelse.
For de øvrige målgrupper kan tilbuddet ligeledes have en
varighed på op til 13 uger.
Kommunen har ligeledes mulighed for at forlænge varigheden
af tilbuddet til 26 uger og eventuelt længere, hvis kommunen ud fra et
konkret
skøn vurderer, at der - for at styrke integrationen af den enkelte - er behov
for at forlænge tilbuddet.
Det foreslås i
stk. 3
,
at varigheden for virksomhedspraktik, der er led i en jobplan efter
§ 28,
stk. 3, fastsættes ud fra en konkret individuel vurdering af personens
behov for optræning.
Ved tilbud af over 13 ugers varighed skal kommunen i
forbindelse med kontaktforløbet tage stilling til, om betingelserne for
tilbuddet fortsat er opfyldt, eller om der er behov for et andet tilbud for
at
sikre den kortest mulige vej til ordinær beskæftigelse.
Til § 45
Det foreslås i
stk. 1
,
at ledige dagpengemodtagere under tilbud om virksomhedspraktik kan få
aktiveringsydelse, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til ændring af
lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Aktiveringsydelsen svarer til den hidtidige
aktiveringsydelse efter kapitel 8 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Med bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det, at kontant- og starthjælpsmodtagere samt personer, der modtager
sygedagpenge, og som deltager i tilbud om virksomhedspraktik, modtager den
ydelse, som de er berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik henholdsvis
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
svarer til den hidtil gældende bestemmelse om
beskæftigelsestillæg i § 36, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik,
som ændret ved lov nr. 1037 af 17. december 2002. Bestemmelsen udvides dog
således, at personer, som modtager kontanthjælp, og som er gift eller
samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse,
tillige kan modtage et beskæftigelsestillæg. Den foreslåede udvidelse er
begrundet i den særlige loftsregel i lov om aktiv socialpolitik, der
indebærer,
at sådanne ægtepar eller samlevende får en samlet hjælp, der svarer til, at
begge modtager starthjælp.
Til § 46
Den foreslåede bestemmelse i s
tk. 1
svarer til de hidtidige bestemmelser om
befordringsgodtgørelse i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats
fastsat i medfør af § 27, stk. 3, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, for så vidt angår dagpengemodtagere, idet bestemmelsen
dog er udvidet til også at omfatte kontant- og starthjælpsmodtagere samt
revalidender. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 82.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
svarer til den hidtidige bestemmelse om godtgørelse i
§ 38 i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises endvidere til
bemærkningerne til § 83.
Til § 47
Det foreslås, at der under tilbud om virksomhedspraktik kan
ydes tilskud til hjælpemidler samt frikøb og opkvalificering af en mentor.
Der
henvises til bemærkningerne til §§ 76-81.
Til § 48
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der
er et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte på den ene side og ansatte med
løntilskud og personer i virksomhedspraktik på den anden side. Bestemmelsen
lægger op til, at der i offentlige og private virksomheder fastlægges en
politik for anvendelse af løntilskud og virksomhedspraktik, og at dette sker
i
en dialog med medarbejderne.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
fastsætter, at virksomhedspraktik i mere end 13 uger
skal være drøftet med repræsentanter for virksomhedens medarbejdere. Det
forudsættes endvidere, at medarbejdernes synspunkter fremgår af
arbejdsgiverens
tilbud til kommunen.
Til § 49
Arbejdsformidlingen og kommunen skal i henhold til den
foreslåede bestemmelse påse, at det enkelte tilbud om virksomhedspraktik ikke
er konkurrenceforvridende.
Til § 50
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om virksomhedspraktik. Der vil bl.a. kunne
fastsættes
nærmere regler om krav til omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik samt
regler om, hvornår betingelsen om rimeligt forhold efter § 48 kan
anses
for opfyldt, herunder hvordan antallet af ansatte uden tilskud og antallet af
ansatte med løntilskud og personer i virksomhedspraktik opgøres.
Bemyndigelsen
vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte de krav, der eventuelt måtte
følge af EU’s godkendelse af ordningen.
Til § 51
Det foreslås, at der indføres et nyt redskab, ansættelse
med løntilskud, i beskæftigelsesindsatsen. Redskabet erstatter de hidtidige
løntilskudsordninger efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om
aktiv
socialpolitik og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
( Isbryderordningen ).
Alle målgrupper efter loven, bortset fra
sygedagpengemodtagere samt øvrige forrevalidender, kan få tilbud om
ansættelse
med løntilskud. Der henvises til bemærkningerne til § 2 om målgrupper.
Grunden til, at forrevalidender ikke kan få tilbud om ansættelse med
løntilskud, er, at personen i givet fald ikke længere kan anses for at være
forrevalidend men derimod revalidend.
Redskabet finder ligeledes anvendelse i forhold til
personer, der - som hjemmearbejdende i henhold til den hidtidige bestemmelse
i
§ 22 i lov om aktiv socialpolitik - er omfattet af § 13,
stk. 6,
i samme lov. Tilbud til denne persongruppe gives efter ansøgning.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige
bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
om ansættelse af dagpengemodtagere i privat jobtræning. Bestemmelsen er dog
udvidet således, at betingelserne også gælder for personer, der modtager
kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed. Endvidere er der sket en
fremrykning, således at unge under 30 år kan få tilbud om ansættelse med
løntilskud efter 6 måneder, uanset om personen vurderes at have en særlig
risiko for langvarig ledighed.
Med bestemmelsen i
stk. 3
foreslås, at det er en betingelse for, at revalidender kan få tilbud om
ansættelse med løntilskud, at der foreligger særlige forhold, som begrunder
ansættelse med løntilskud. For så vidt angår særlige forhold, henvises til
den
foreslåede § 51, stk. 1, nr. 3, i det samtidig hermed fremsatte
forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår af
bemærkningerne til denne, at de særlige forhold især kan være, at
revalidenden
er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til
arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.
Til § 52
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at løntilskud kan
etableres ud fra forskellige formål med udgangspunkt i målgruppen for
tilbuddet.
For ledige dagpengemodtagere, kontant- og
starthjælpsmodtagere samt revalidender er formålet oplæring af faglige,
sociale
eller sproglige kompetencer.
For personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som
får social pension, er formålet at opnå eller fastholde beskæftigelse.
For nyuddannede personer med handicap er formålet at
bidrage til indslusning på arbejdsmarkedet.
Til § 53
Med bestemmelsen i
stk. 1
foreslås det, at tilbud om ansættelse med løntilskud hos såvel offentlige
som private arbejdsgivere maksimalt kan have en varighed på 12 måneder.
Det foreslås i
stk. 2,
at for revalidender samt personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen,
som
modtager social pension, kan tilbud om ansættelse med løntilskud have en
længere varighed. Dette svarer til de hidtidige muligheder for disse
målgrupper
efter lov om aktiv socialpolitik.
Til § 54
Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel
ændring til den hidtidige bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det er en forudsætning, at der ikke kan ydes
løntilskud, når de forhandlingsberettigede organisationer i
overensstemmelse
med integrationsaftalen anviser særlige løn- og ansættelsesvilkår for
personer, som har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på det ordinære
arbejdsmarked, herunder på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle
faglige
kompetencer.
Til § 55
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige
bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik,
som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 54, for
så vidt angår udmøntning af integrationsaftalen.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige
bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik,
som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige
bestemmelse i § 13, stk. 4, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik,
som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige
bestemmelse i § 35 i lov om aktiv socialpolitik, som ændret ved lov nr.
1037 af 17. december 2002.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 5
svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige
bestemmelse i § 13, stk. 5, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik,
som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 6
svarer med en redaktionel ændring til de hidtidige
bestemmelser i § 13, stk. 8, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik,
som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, samt § 35,
stk. 4,
i lov om aktiv socialpolitik, som ændret ved lov nr. 1037 af 17. december
2002.
Bestemmelserne i
stk. 3-6
indebærer, at der fastsættes et generelt indkomstloft, som skal være på
niveau
med personens individuelle dagpengesats henholdsvis personens samlede
individuelle hjælp, dog mindst udgøre 82% af højeste dagpenge for henholdsvis
fuldtids- og deltidsforsikrede, i hele perioden.
Antallet af beregnede arbejdstimer oprundes til nærmeste
hele antal timer. Oprundingen sker på ugebasis. Samtidig foreslås det, at
arbejdstiden fastsættes for hele ansættelsesperioden. Der vil således ikke
skulle ske løbende reguleringer i arbejdstiden, idet der i beregningen af
arbejdstiden skal tages højde for kendte reguleringer i timelønnen og i den
individuelle dagpengesats henholdsvis personens samlede individuelle hjælp.
På
baggrund af de kendte reguleringer fastsættes der et gennemsnit af
timelønssatserne, hvorefter arbejdstidsberegningen foretages.
Timelønssatserne
vægtes i forhold til, hvor meget den enkelte periode med en given
timelønssats
udgør af den samlede ansættelsesperiode. Den gennemsnitlige timeløn reguleres
procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle
dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden. Det er den offentlige
arbejdsgiver, der beregner arbejdstiden.
Det foreslås i
stk. 6,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og
arbejdstiden
i tilbuddet hos en offentlig arbejdsgiver nedsættes, hvis den ledige har
ordinær beskæftigelse.
Til § 56
Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, som er
omfattet af § 51, stk. 3, og svarer med en redaktionel ændring til
den hidtidige bestemmelse i § 61 i lov om aktiv socialpolitik.
Revalidender, der får tilbud om ansættelse med løntilskud, skal herefter som
minimum have en løn, der svarer til den mindste overenskomstmæssige eller den
for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Arbejdsgiveren har dog mulighed
for at betale en højere løn, f.eks. aflønne efter anciennitet.
Til § 57
Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel
ændring til den hidtidige bestemmelse i § 77 i lov om aktiv
socialpolitik.
Når en kommune har givet tilbud om ansættelse med løntilskud til en person,
der
modtager førtidspension efter lov om social pension, og sikret, at
arbejdsgiver
er indforstået med det nødvendige hensyn til den nedsatte arbejdsevne,
fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale
mellem arbejdsgiver og personen i samarbejde med de faglige organisationer.
Såfremt personen ansættes inden for et område, der ikke er dækket af en
faglig
overenskomst, skal der rettes henvendelse til den organisation, der er dækker
et område, der ligger nærmest det område, som personen ansættes inden for.
Til § 58
Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel
ændring til den hidtidige bestemmelse i § 15 a i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. om, at ansættelsen skal være på
overenskomstmæssige
eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn- og
ansættelsesvilkår.
Til § 59
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige
bestemmelse i § 13, stk. 7, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige
bestemmelse i § 13, stk. 9, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Bemyndigelsen tænkes anvendt i de tilfælde, hvor det viser
sig, at der bliver tale om en uacceptabel retsstilling eller en meget
uhensigtsmæssig administration, hvis det fastholdes, at den
ansættelsesretlige
lovgivning skal gælde fuldt ud.
Til § 60
Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel
ændring til den hidtidige bestemmelse om inddragelse af virksomhedens
medarbejdere
i § 98 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, idet
bestemmelsen dog tillige er udvidet til at gælde for alle målgrupper, der får
tilbud om ansættelse med løntilskud.
Til § 61
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige
bestemmelse om kravet til merbeskæftigelse i § 99 i bekendtgørelse om en
aktiv arbejdsmarkedsindsats, idet bestemmelsen dog tillige er udvidet til at
gælde for kontant- og starthjælpsmodtagere. Der er med bestemmelsen ikke
tilsigtet
indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende retstilstand. Dette
betyder, at det fortsat er en forudsætning for udbetaling af løntilskud, at
ansættelsen af personen indebærer en merbeskæftigelse, som forudsættes
opgjort
efter objektive kriterier.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige
bestemmelse i § 101 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats,
idet bestemmelsen tillige er udvidet til at gælde for kontant- og
starthjælpsmodtagere. I bestemmelsen foreslås det, at uenighed om, hvorvidt
betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, afgøres efter de gældende
fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. Er arbejdsgiveren ikke
omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenigheden af det regionale
arbejdsmarkedsråd.
Til § 62
Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel
ændring til den hidtidige bestemmelse i § 105 i bekendtgørelse om en
aktiv
arbejdsmarkedsindsats, idet bestemmelsen dog tillige er udvidet til at gælde
for alle målgrupper, der får tilbud om ansættelse med løntilskud.
Til § 63
Det foreslås i bestemmelsen, at alle eksisterende
løntilskudsordninger erstattes af en samlet model for løntilskud. For at give
den mest administrative enkle ordning for både virksomheder og myndigheder
opereres der med 5 satser i form af faste kronebeløb. Forenklingen medfører,
at
de hidtidige beregningsmetoder for tilskud til personer i revalidering og
skånejob samt isbryderordningen for nyuddannede handicappede omlægges og
bliver
et fast kronebeløb.
Kronesatserne er: 20 kr., 35 kr., 55,77 kr., 81 kr. og 100
kr. (2002-Satser).
De 5 satser reguleres samtidig med
satsreguleringsprocenten, jf. § 127.
Til § 64
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 1
, at udgangspunktet for fastsættelse af løntilskuddet
er, at virksomheder skal betale for, hvad de får. Tilskuddets størrelse til
virksomhederne kan derfor variere alt afhængig af, hvilken arbejdsindsats
personen kan bidrage med.
De angivne maksimum for løntilskud i
stk. 2-6
er som udgangspunkt det tilskud, der gives til
virksomheden. Tilskuddet til virksomheden kan dog variere over tid, hvis
personens arbejdsindsats ændres. Arbejdsformidlingen og kommunen skal løbende
via kontaktforløbet vurdere, om tilskuddet skal justeres ud fra en vurdering
af, hvilken indsats personen kan yde i det enkelte løntilskudsjob.
En ændring af løntilskuddet i løbet af et
ansættelsesforhold forudsætter, at der i aftalen med arbejdsgiveren er taget
forbehold for, at der kan ske justeringer af løntilskuddet undervejs.
For revalidender foretager kommunen med afsæt i
arbejdsevnemetoden en vurdering af personens arbejdsevne. På baggrund heraf
fastsættes det, hvilket tilskud virksomheden tildeles.
Det foreslås i
stk. 2
,
at løntilskud til dagpengemodtagere fastsættes til højest 55,77 kr. I forhold
til offentlige virksomheder fastsættes løntilskuddet til 100 kr.
Det foreslås i
stk. 3
,
at løntilskud til kontant- og starthjælpsmodtagere ved ansættelse i private
og
offentlige virksomheder fastsættes til højest 55,77 kr.
Det foreslås i
stk. 4
,
at løntilskud til revalidender ved ansættelse i offentlige og private
virksomheder fastsættes til højest 100
kr. Dog skal der ved fastsættelse af løntilskuddet for personer, der ansættes
i
elev- og lærlingeforløb, tages udgangspunkt i forskellen mellem elev- og
lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på området.
Dette svarer til principperne i den hidtidige affattelse af § 62 i lov
om
aktiv socialpolitik, dog er den særlige bestemmelse i § 62, stk. 3,
2. pkt., om at det samlede tilskud til private arbejdsgivere som udgangspunkt
ikke kan udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden, ikke ført
videre.
Det foreslås i
stk. 5,
at løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som
modtager social pension, ved ansættelse i offentlige og private virksomheder
udgør 20 kr. For personer, der er startet i den hidtidige skånejobordning for
førtidspensionister før 1. juli 1998, samt i andre særlige tilfælde kan
kommunen efter en konkret vurdering yde et tilskud til arbejdsgiveren på 35
kr.
Det foreslås i
stk. 6
,
at løntilskud til nyuddannede personer med handicap ved ansættelse i
offentlige
og private virksomheder højest udgør 100 kr.
Vedrørende tilskud til voksenlærlingeforløb henvises til
§ 68.
Til § 65
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige
bestemmelse i § 14, stk. 7, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik,
der har fundet tilsvarende anvendelse for kontant- og starthjælpsmodtagere.
Der
er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende
retstilstand.
Til § 66
Den foreslåede bestemmelse i s
tk. 1
svarer til de hidtidige bestemmelser om
befordringsgodtgørelse i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats
fastsat i medfør af § 27, stk. 3, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, for så vidt angår dagpengemodtagere, idet bestemmelsen
dog
er udvidet til også at omfatte revalidender. Der henvises endvidere til
bemærkningerne til § 82.
Til § 67
Det foreslås, at der under tilbud om ansættelse med
løntilskud kan ydes tilskud til hjælpemidler samt frikøb og opkvalificering
af
en mentor. Der henvises til bemærkningerne til §§ 76-81.
Til § 68
Med bestemmelsen i
stk.
1
foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om betingelserne for ansættelse med løntilskud hos private
arbejdsgivere. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at de hidtidige betingelser for ansættelse i jobtræning hos private
arbejdsgivere krav til uddannelse og efterfølgende ordinær ansættelse -
skal
gælde, indtil EU’s godkendelse af den nye løntilskudsordning foreligger.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte de krav, der
eventuelt måtte følge af EU’s godkendelse.
Der vil herudover bl.a. kunne fastsættes nærmere regler om,
hvornår betingelsen om rimeligt forhold efter § 62 kan anses for
opfyldt, herunder hvordan antallet af ansatte uden tilskud og antallet af
ansatte med løntilskud og personer i virksomhedspraktik opgøres. Endvidere
vil
der blive fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved nettoudvidelse,
samt
hvorledes betingelsen om merbeskæftigelse skal påses.
Med bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om, at der kan ydes løntilskud til virksomheder og (amts)kommuner, der
indgår uddannelsesaftaler henholdsvis elevkontrakter med personer, der er
fyldt
25 år. Hjemmelen til at fastsætte disse regler har hidtil været fastsat i
§ 27 c i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Udover fastsættelse af nærmere regler for tilskud til ansættelse
af voksenlærlinge i henhold til en uddannelsesaftale giver
bemyndigelsesbestemmelsen ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler
for tilskud til ansættelse af voksenlærlinge på SOSU-området, herunder en
permanentgørelse af den eksisterende forsøgsordning på området.
I forhold til den nuværende forsøgsordning kan der i
forbindelse med en permanentgørelse være behov for at ændre de hidtidige
betingelser for tilskud.
Til §§ 69-75
De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige
bestemmelser om fleksjob, herunder om værktøj og arbejdsredskaber, i kapitel
7
og 8 i lov om aktiv socialpolitik. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige
ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.
Hovedelementerne i reglerne om fleksjob er følgende:
Personer med varige
begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension, og som ikke
kan
opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har
mulighed for at blive ansat i fleksjob.
Løn- og øvrige
arbejdsvilkår fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster
på
ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler.
Der kan ydes et
tilskud til lønnen på ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn
på
det aktuelle ansættelsesområde afhængig af arbejdsevnen.
Arbejdsgiveren
udbetaler lønnen til arbejdstageren. Kommunen udbetaler løntilskuddet til
arbejdsgiveren.
Der kan udbetales
tilskud til arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger samt kortvarige
kurser.
Der kan udbetales
støtte til selvstændigt erhvervsdrivende som økonomisk kompensation for den
indtægtsnedgang, som pågældende person har som følge af den nedsatte
arbejdsevne.
Til § 76
Det foreslås, at arbejdsformidlingen og kommunerne kan yde
tilskud til udgifter til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale,
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Tilskuddet kan ydes i
forbindelse med deltagelse i tilbud efter denne lov og erstatter bl.a. de
hidtil gældende bestemmelser i §§ 63 og 78 i lov om aktiv socialpolitik
om
tilskud til hjælpemidler, der kan kompensere for nedsat arbejds- eller
funktionsevne. Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte
lovforslag om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Formålet med at yde tilskud til hjælpemidler er at bidrage
til at oprette løntilskudspladser samt at understøtte personer, der deltager
i
tilbud. Tilskuddet kan ydes til udgifter, der ligger ud over, hvad
arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde.
Arbejdsformidlingen kan give hjælp til dagpengemodtagere
samt til nyuddannede personer med handicap, der er medlemmer af en
arbejdsløshedskasse. Der henvises til bemærkningen til § 3.
Kommunen kan give hjælp til personer, der modtager kontant-
eller starthjælp, revalidender, sygedagpengemodtagere og personer med varige
begrænsninger i arbejdsevnen, som ansættes i løntilskudsjob, samt nyuddannede
personer med handicap, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
Arbejdsformidlingen og kommunerne kan give bøger og
arbejdsredskaber som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt
omfang
kan tilgodese behovet.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
svarer til den hidtidige retstilstand, jf. den hidtil
gældende bestemmelse i § 63 i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen
indebærer, at der f.eks. kan ydes sekretærbistand til blinde og svagtsynede,
tolkebistand til døve og tunghøre samt personlig bistand til personer med
fysisk handicap.
Til § 77
Det foreslås i
stk. 1
,
at det en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler i form af
undervisningsmateriale m.v., at udgiften er en nødvendig følge af et tilbud
om
opkvalificering og vejledning eller af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Denne betingelse svarer til den hidtidige bestemmelse i
§ 63 i lov om aktiv socialpolitik om særlig støtte under revalidering,
som
således foreslås udvidet til også at gælde for dagpengemodtagere, kontant- og
starthjælpsmodtagere samt personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen,
som
modtager førtidspension, og som ansættes med løntilskud. Som eksempel på
udgifter, der er en nødvendig følge af personens nedsatte fysiske eller
psykiske funktionsevne, kan nævnes bøger med blindskrift eller særligt store
bogstaver. Kommunen beregner støtte til udgifter i form af bøger og andet
undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved
uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Det foreslås i
stk. 2,
at
det er en betingelse for at give
tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at
personen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen
kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den hidtidige
bestemmelse i § 78 i lov om aktiv socialpolitik, idet dog blot én af de
hidtil gældende betingelser skal være opfyldt. Samtidig er målgruppen udvidet
således, at der også ydes tilskud til dagpengemodtagere samt kontant- og
starthjælpsmodtagere.
Det foreslås i
stk. 3,
at det en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler i form af personlig
assistance, at udgiften er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og
opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
svarer til den hidtidige bestemmelse herom i § 78,
stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i
stk. 5,
at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om tilskud til udgifter til hjælpemidler, herunder procedurer i
forbindelse
med bevilling af tilskud.
Til § 78
Det foreslås, at arbejdsformidlingen og kommunerne kan yde
støtte til frikøb af en mentor.
Ved mentor forstås en medarbejder i virksomheden, på
uddannelsesinstitutionen el.lign. eller en ekstern konsulent, der varetager
en
særlig opgave med at introducere og oplære den ledige i virksomheden/på
uddannelsesinstitutionen i et omfang, der rækker udover arbejdsgiverens
forpligtigelse til genoptræning af personen og udover
uddannelsesinstitutionens
forpligtigelse til introduktion og vejledning. Der skal endvidere være
mulighed
for at give personlig vejledning i forhold til arbejdet/uddannelsen som led i
at fastholde personen i tilbuddet.
Formålet med frikøb af mentor er, at mentoren varetager
opgaven med oplæring og introduktion af personen under tilbuddet.
Arbejdsformidlingen kan oprette mentorordning for
dagpengemodtagere samt for nyuddannede personer med handicap, der er
medlemmer
af en arbejdsløshedskasse.
Kommunen kan oprette mentorordning for kontant- og
starthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender og personer med
varige begrænsninger i arbejdsevnen, som modtager social pension, og som
ansættes i løntilskudsjob, samt nyuddannede personer med handicap, der ikke
er
medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
Det foreslås, at mentorfunktionen i udgangspunktet
varetages af en medarbejder i virksomheden henholdsvis
uddannelsesinstitutionen. På uddannelsesinstitutioner og i mindre
virksomheder
kan mentorfunktionen dog også varetages af en ekstern konsulent. Det vurderes
konkret, hvorvidt en virksom kan anses for at være en mindre virksomhed. Som
udgangspunkt anses virksomheder med højest 10 ansatte som mindre.
Til § 79
Det foreslås, at støtte til arbejdsgiveren bevilges til
dækning af lønomkostninger for virksomheden henholdsvis
uddannelsesinstitutionen ved frikøb af medarbejderen eller honorar til den
eksterne konsulent. Støtten skal kunne dække de faktiske lønomkostninger for
virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved at afgive en
medarbejders
arbejdskraft.
Arbejdsformidlingen eller kommunen fastsætter i samarbejde
med arbejdsgiveren timetallet for mentoren ud fra en konkret vurdering af den
enkelte persons behov og forudsætninger.
Til § 80
Det foreslås, at der kan bevilges tilskud til køb af
uddannelse for den medarbejder, der varetager mentorfunktionen, med henblik
på
at forbedre medarbejderens mulighed for at udøve sin mentorfunktion. Der kan
ikke bevilges tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af, at
medarbejderen deltager i uddannelse.
Til § 81
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om muligheden for at yde støtte til en mentorfunktion,
herunder om tilskud til køb af uddannelse til mentoren. Bemyndigelsen kan
bl.a.
anvendes til at fastsætte regler om procedurer og dokumentation for bevilling
af støtte til mentorfunktionen.
Til § 82
Med den foreslåede bestemmelse sker der en videreførelse af
de hidtidige regler om befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere i
bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Bestemmelsen er dog
tilrettet
de nye redskaber og er udvidet til tillige at gælde for revalidender og
sygedagpengemodtagere.
Revalidender har hidtil modtaget støtte til befordring
efter den hidtidige bestemmelse i § 63 i lov om aktiv socialpolitik. For
denne målgruppe bibeholdes princippet om, at revalidenden kan få dækket hele
udgiften til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Forskellen i satser er alene begrundet i skattemæssige
forhold og indebærer, at personer, der deltager i tilbud om vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud hos en
offentlig arbejdsgiver, reelt stilles ens.
Til § 83
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtil gældende
bestemmelse i § 38 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter godtgørelsen
bl.a. kan ydes til dækning af transport og arbejdsbeklædning.
Til § 84
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige
bestemmelse om dagpengemodtagerens pligt til at tage imod tilbud i § 30,
stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr.
1036 af 17. december 2002. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til
den hidtidige retstilstand.
Til §§ 85- 86
De foreslåede bestemmelser fastsætter, at der skal gives
tilbud til dagpengemodtagere under 30 år første gang efter sammenlagt 6
måneders ledighed. Efter de hidtil gældende regler i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, kapitel 11 a, er det kun personer under 25 år, der
skal
have tilbud efter 6 måneders ledighed. Der er således tale om en øget indsats
overfor unge mellem 25 og 30 år.
Bestemmelsen i
§ 85,
stk. 1
, svarer til den hidtidige bestemmelse i § 32 a,
stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvorefter der til unge,
der ikke har gennemført en uddannelse, der giver ret til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, skal gives tilbud om uddannelse. Det overordnede mål er,
at unge under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, skal have
en
uddannelse. For unge dagpengemodtagere under 25 år foreslås det, at disse
unge
skal have tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse,
senest
når de har været ledige i sammenlagt 6 måneder. Målet er, at de skal i
arbejde,
og tilbud om uddannelse skal derfor pege frem mod job, herunder mod at de kan
få job ved at tage en uddannelse på ordinære vilkår, jf. bemærkningerne til
§ 37.
Tilbud til disse unge skal tilrettelægges ud fra den
enkeltes behov og muligheder. Ved afgørelsen af, hvilket tilbud der skal
gives,
skal arbejdsformidlingen med udgangspunkt i den unges ønsker og
forudsætninger
vurdere den unges uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for
opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for
arbejdskraft. Tilbuddet kan omfatte f.eks. vejlednings- og afklaringsforløb
med
det formål at fastlægge job- og uddannelsesmuligheder, uddannelsesforløb, som
kan give den unge forudsætninger for at tage en ordinær uddannelse,
uddannelsesforløb, der i kombination med virksomhedspraktik styrker
jobmulighederne, eller ordinære uddannelser med gode jobmuligheder. Det er
således ud fra hensynet til den enkeltes behov og forudsætninger muligt at
sammensætte uddannelsesforløb, der hurtigst muligt og målrettet kan bringe
den
unge i ordinær beskæftigelse. Det kombinerede forløb skal under alle
omstændigheder have et klart uddannelsessigte.
Bestemmelsen i
§ 85,
stk. 2
, svarer med redaktionelle ændringer til den hidtidige
bestemmelse i § 32 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvorefter
dagpengemodtagere med mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder
kan
få andre tilbud end vejledning og opkvalificering i form af uddannelse.
Bestemmelsen i
§ 85,
stk. 3,
fastlægger ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere
mellem 25 og 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse. Disse unge har ret
til tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse men kan få
andre tilbud efter loven. For så vidt angår muligheden for kombination,
henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Med bestemmelsen i
§ 85,
stk. 4
, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
opgørelse af de sammenlagt 18 måneder efter stk. 1. Bemyndigelsen tænkes
udmøntet således, at deltagelse i uddannelser, der ikke kan gives som tilbud,
herunder med statens uddannelsesstøtte, jf. § 37, stk. 1, medregnes
i
opgørelsen af de 18 måneder.
Bestemmelsen i
§ 86
fastlægger ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere under 30 år, der har
gennemført en uddannelse, der giver ret til optagelse i en
arbejdsløshedskasse.
Disse personer kan få alle tilbud efter loven.
For så vidt angår opgørelse af sammenlagt ledighed,
henvises til bemærkningerne til § 4.
Til § 87
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at der skal gives
tilbud til dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år første gang efter sammenlagt
12
måneders ledighed.
Til § 88
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at
dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år - som hidtil - skal have tilbud efter 6
måneders sammenlagt ledighed.
Til § 89
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvornår der, efter
at første tilbud er gennemført, skal gives yderligere tilbud.
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer, bl.a. som
følge af at ledige mellem 25 og 30 år skal have tilbud efter 6 måneder, til
de
hidtidige bestemmelser i § 32 e og § 33, stk. 5, i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december
2002.
Bestemmelsen i
stk. 1
fastsætter, at der er ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang der efter
afslutningen af et tilbud er modtaget offentlige forsørgelsesydelser i
sammenlagt 6 måneder.
Bestemmelsen i
stk. 2
og 3
fastsætter, at såfremt dagpengemodtageren får et tilbud,
før
personen har haft 6 henholdsvis 12
måneders sammenlagt ledighed, skal personen senest have et nyt tilbud ved det
seneste
af følgende tidspunkter:
Tidspunktet for 6
henholdsvis 12 måneders sammenlagt ledighed regnet fra første ledighedsdag,
eller
Tidspunktet for,
hvornår personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6
måneder efter afslutningen af tilbuddet.
Bestemmelsen i
stk. 4
svarer til de hidtidige bestemmelser i § 32 e, stk. 1, 2. pkt.,
§ 32 f, 3. pkt. og § 33, stk. 5, 3. pkt. i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.
Bestemmelsen fastsætter, at en dagpengemodtager har ret til et tilbud, hvis
personen anmoder herom. Retten indebærer ikke, at personen har ret til et
nærmere bestemt tilbud, idet arbejdsformidlingen skal vurdere, hvorvidt det
ønskede tilbud vil være i overensstemmelse med såvel personens ønsker og
forudsætninger som arbejdsmarkedets behov.
Bestemmelsen i
stk. 5
,
svarer til den hidtidige bestemmelse i § 32 e, stk. 2, i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december
2002,
og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, hvilke
perioder der medregnes i opgørelsen af offentlige forsørgelsesydelser.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at perioder med dagpenge,
orlovsydelser, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp og dagpenge under
ferie medregnes, og at dette skal ske via udtræk fra et fælles
registersystem.
Offentlige forsørgelsesydelser opgøres på uge-niveau, dog således at perioder
med deltidsbeskæftigelse på over 20 timer ugentligt betragtes som døde
perioder. Opgørelsen af sammenlagt 6 måneder nulstilles, når
dagpengemodtageren
i mindst 4 sammenhængende uger ikke har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser.
Til § 90
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige
bestemmelse i § 33, stk. 5, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik,
som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.
Bestemmelsen fastsætter ret og pligt til tilbud for ledige,
der ikke længere er i dagpengeperioden, men som modtager såkaldt forlængede
dagpenge, indtil de kan gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Der er ret og
pligt til tilbud hver gang, der er modtaget offentlige forsørgelsesydelser i
sammenlagt 6 måneder.
Til § 91
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige
bemyndigelsesbestemmelse i § 30, stk. 3, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.
Efter
gældende regler bortfalder pligten til tilbud ved ugentlig 20 timers ordinær
beskæftigelse, og det er hensigten at fastholde dette timetal.
Bestemmelsen i
stk. 2
giver - som hidtil - arbejdsmarkedsrådene mulighed for at fritage ledige på
58
og 59 år, der kan gå på efterløn som 60 årige, fra pligten til tilbud.
Den foreslåede bestemmelse svarer således med redaktionelle
ændringer til den hidtidige bestemmelse i § 33, stk. 2, i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december
2002.
Til § 92
Den foreslåede bestemmelse betyder en harmonisering af
reglerne for unge dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere under
30 år, for så vidt angår ret og pligt til tilbud, dog således at der tages
højde for målgruppernes forskellighed. Ret og pligt til tilbud indtræder for
unge kontant- og starthjælpsmodtagere allerede som efter hidtil gældende
regler i lov om aktiv socialpolitik efter en periode på sammenhængende 13
uger med hjælp. Efter lov om aktiv socialpolitik har der også hidtil været
sondret
mellem personer under og over 30 år.
Bestemmelsen i
stk. 1
og
stk. 2
, betyder, at gruppen
af unge under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger
til
optagelse i en arbejdsløshedskasse, skal påbegynde et tilbud af en varighed
på
sammenlagt 18 måneder. Det overordnede mål er som for forsikrede ledige -
at
unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har en
kompetencegivende uddannelse, skal have en uddannelse. For unge kontant-
eller
starthjælpsmodtagere under 25 år, der modtager hjælpen alene på grund af
ledighed, foreslås det, at disse unge skal have tilbud om vejledning og
opkvalificering i form af uddannelse, senest når de har modtaget kontant-
eller
starthjælp i sammenhængende 13 uger. Målet er, at de skal i arbejde, og
tilbud
om uddannelse skal derfor pege frem mod job, herunder mod at de kan få job
ved
at tage en uddannelse på ordinære vilkår, jf. bemærkningerne til § 37.
Tilbud til disse unge skal tilrettelægges ud fra den
enkeltes behov og muligheder.
Ved afgørelsen af, hvilket tilbud der skal gives, skal
kommunen med udgangspunkt i den unges ønsker og forudsætninger vurdere den
unges uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering
inden
for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft. Tilbuddet kan
omfatte f.eks. vejlednings- og afklaringsforløb med det formål at fastlægge
job- og uddannelsesmuligheder, uddannelsesforløb, som kan give den unge
forudsætninger for at tage en ordinær uddannelse, uddannelsesforløb, der i
kombination med virksomhedspraktik styrker jobmulighederne, eller ordinære
uddannelser med gode jobmuligheder. Det er således ud fra hensynet til den
enkeltes behov og forudsætninger muligt at sammensætte uddannelsesforløb, der
hurtigst muligt og målrettet kan bringe den unge i ordinær beskæftigelse.
Det bemærkes, at tilbud om vejledning og opkvalificering
til disse unge ikke er omfattet af varighedsbegrænsningen i forslaget til
affattelse af § 35.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger er det nye
minimumskrav til tilbud ikke til hinder for, at kommunen kan give tilbud, før
personen har modtaget ydelser i en sammenhængende periode på 13 uger
henholdsvis 12 måneder, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt. Hvis kommunen
vælger at give tilbud til de unge før de 13 uger, kan tilbuddet kombineres
som
nævnt ovenfor, idet tilbuddet dog skal have et uddannelsesmæssigt sigte.
Bestemmelsen i
stk.
3
betyder, at denne gruppe af unge mellem 25 og 30 år har ret til tilbud om
vejledning og opkvalificering i form af uddannelse men kan få andre tilbud
efter loven. For så vidt angår muligheden for kombination, henvises til
bemærkningerne til stk. 1 og 2.
Bestemmelsen i
stk. 4
svarer til den hidtidige bestemmelse om tilbuds omfang i § 20 i lov om
aktiv socialpolitik, dog med den undtagelse, at kravet om mindst 30 timer
ikke
gælder ved tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om ansættelse
med
løntilskud hos offentlig arbejdsgiver. Ved ansættelse med løntilskud hos
offentlig arbejdsgiver kan arbejdstiden med udgangspunkt i en løn, der svarer
til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, således blive lavere end 30 timer.
Der henvises til bemærkningerne til § 55.
Med bestemmelsen i
stk. 5
foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af
sammenlagt 18 måneder efter stk. 1 og sammenlagt 6 måneder efter
§ 93, stk. 1. Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at deltagelse
i
uddannelser, der ikke kan gives som tilbud, herunder med statens
uddannelsesstøtte, jf. § 37, stk. 1, medregnes i opgørelsen af de
18
måneder. Bemyndigelsen tænkes endvidere udmøntet således, at tilbuddene som
udgangspunkt skal have en sammenhængende varighed på 18 henholdsvis 6
måneder.
Udgangspunktet om, at tilbuddene skal have en sammenhængende varighed, vil
dog
kunne fraviges af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af tilbud,
herunder i forbindelse med kombination af tilbud og af hensyn til muligheden
for at kunne påbegynde tilbud, f.eks. på en uddannelsesinstitution.
Til § 93
Den foreslåede bestemmelse betyder, at unge under 30 år,
der har gennemført en kompetencegivende uddannelse, skal have tilbud og
påbegynde dette efter en sammenhængende periode med kontanthjælp eller
starthjælp på 13 uger. Der kan gives alle tilbud efter loven. Tilbuddet skal
-
som hidtil efter § 20, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik - have
en
varighed på 6 måneder.
Det foreslås i
stk. 2,
at tilbuddet i overensstemmelse med den hidtidige bestemmelse i § 20,
stk. 3, sammen med eventuel deltidsbeskæftigelse skal være på mindst 30
timer om ugen. I forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering samt
tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver er der dog
ikke fastsat bestemmelser om omfang af tilbuddet.
Til § 94
Den foreslåede bestemmelse betyder, at unge under 30 år,
der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal have tilbud
og
påbegynde dette efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp
eller starthjælp. Der kan gives alle tilbud efter loven. Tilbuddet skal - som
hidtil efter § 20, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik - have en
sammenlagt varighed på 18 måneder.
Til § 95
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at personer, der er
fyldt 30 år, skal have første tilbud efter en sammenhængende periode på 12
måneder med hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Bestemmelsen svarer til den hidtidige bestemmelse i
§ 21 i lov om aktiv socialpolitik.
Til § 96
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
fastsætter, at der, efter at første tilbud for unge
under 30 år er gennemført, skal gives nyt tilbud, hver gang der har været en
sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp eller starthjælp. Der er
ikke krav til varighed og omfang af de efterfølgende tilbud.
Bestemmelsen betyder en ændring i forhold til personer
under 30 år, der efter de hidtidige regler i lov om aktiv socialpolitik skal
have et nyt tilbud efter 3 måneder. Ændringen skal ses på baggrund af ønsket
om
en harmonisering af reglerne for forsikrede og ikke-forsikrede om, hvornår
der
skal gives tilbud.
I bestemmelsen i
stk. 2
fastsættes det endvidere, at der efter afslutningen af et tilbud til
personer over 30 år, der modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af
ledighed, skal gives et nyt tilbud, når der er forløbet en ny sammenhængende
periode på 6 måneder med kontant- eller starthjælp. Såfremt personen får et
tilbud,
før
personen har modtaget
kontant- eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, skal
personen senest have et nyt tilbud ved det
seneste
af følgende tidspunkter:
Tidspunktet for
sammenhængende 12 måneders kontant- eller starthjælp regnet fra første
henvendelse om hjælp til kommunen, eller
Tidspunktet for,
hvornår personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i en
sammenhængende periode på 6 måneder efter afslutningen af tilbuddet.
Til § 97
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige
bestemmelse i § 20, stk. 1-3, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Til § 98
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige
bestemmelse i § 20, stk. 4, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Bestemmelsen er dog udvidet således, at der er sket en fremrykning, hvorefter
unge under 30 år kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efter 6 måneder,
uanset om personen vurderes at have en særlig risiko for langvarig ledighed.
Der henvises til bemærkningerne til § 51.
Den hidtidige bemyndigelsesbestemmelse er anvendt til et
forsøg, der indtil videre fortsætter til 1. september 2003. Der henvises til
overgangsbestemmelsen i § 134, stk. 2.
Til § 99
Med bestemmelsen foreslås det, at arbejdsformidlingen og
kommunerne kan yde tilskud til køb af uddannelse m.v. ved ansættelse på det
ordinære arbejdsmarked, herunder ansættelse i aftalebaserede skånejob.
Formålet med tilskud til opkvalificering er at øge
mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen
til
ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse, samt øge
mulighederne for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen.
Det foreslås, at tilskuddet kan ydes i forbindelse med
ansættelse af følgende målgrupper:
Kontant- og
starthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere over 30 år med 12 måneders
forudgående ledighed før ansættelse.
For særligt udsatte
ledige over 30 år, det vil sige personer, der modtager hjælp på grund af
andre
problemer end ledighed, samt dagpengemodtagere og kontant- og
starthjælpsmodtagere, der har risiko for at blive langtidsledige, gives der
mulighed for, at ordningen kan anvendes efter 6 måneders forudgående ledighed
før ansættelse.
Kontant- og
starthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere under 30 år med 6 måneders
forudgående ledighed før ansættelse.
Kontant- og
starthjælpsmodtagere, som på grund af f.eks. mangelfulde sproglige og
eventuelle faglige kompetencer, har fået anvist løn- og arbejdsvilkår efter
aftale med de forhandlingsberettigede organisationer. Ordningen, der udmønter
en del af integrationsaftalen, kan anvendes uden krav om forudgående
ledighed.
Ifølge integrationsaftalen skal arbejdsgiveren alene betale løn for det antal
timer, som den enkelte arbejder på virksomheden.
Revalidender,
sygedagpengemodtagere, personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der
modtager førtidspension, samt nyuddannede personer med handicap. Ordningen
kan
anvendes uden krav om forudgående ledighed.
For dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere stilles der
krav om en forudgående ledighedsperiode, hvortil medregnes deltagelse i
tilbud.
For dagpengemodtagere opgøres ledighedsperioden i henhold
til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter bl.a. deltagelse i tilbud
medregnes i opgørelsen.
For kontant- og starthjælpsmodtagere opgøres
ledighedsperioden som en sammenhængende periode med kontant- eller
starthjælp,
herunder deltagelse i tilbud efter kapitel 10-11, og med deltagelse i tilbud
efter kapitel 12, ansættelse med løntilskud.
Der kan afholdes udgifter til alle former for
opkvalificering, herunder vejledningsforløb.
Arbejdsformidlingen og kommunen kan alene afholde udgifter
til opkvalificeringen i tilfælde, hvor der er tale om opkvalificering, som
virksomheden almindeligvis ikke kan forudsættes at tilvejebringe.
Udgifter til opkvalificering betales over
arbejdsformidlingens driftsbevilling henholdsvis de kommunale budgetter.
Dette
gælder også ved køb af uddannelser, der normalt finansieres inden for rammen
af
Arbejdsmarkedets Uddannelses Finansiering.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan bl.a. anvendes
til at fastsætte nærmere regler om procedurer ved ansøgning om tilskud.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte de krav, der
eventuelt måtte følge af EU’s godkendelse af ordningen.
Til § 100
Med bestemmelsen foreslås det, at der ved ordinær
ansættelse kan ydes tilskud til hjælpemidler efter kapitel 14. Det er en
betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at
personen kan fastholde eller opnå ansættelse uden løntilskud, eller at
redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle
begrænsninger
i arbejdsevnen.
Henvisningen til § 76, stk. 2, og § 77,
stk. 4, indebærer, at tilskuddet i stedet kan gives som udlån og uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold. Der henvises
til bemærkningerne hertil.
Den foreslåede bemyndigelse i
stk. 4
vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nærmere regler
om procedurer i forbindelse med bevilling af tilskud. Der henvises til
bemærkningerne til § 77, stk. 5.
Til § 101
Med bestemmelsen foreslås det, at der ved ordinær
ansættelse kan ydes tilskud til en mentorfunktion efter kapitel 14. Det er en
betingelse for at yde støtte, at mentorfunktionen er afgørende for, at
personen
kan opnå ansættelse uden løntilskud.
Henvisningen til § 78, stk. 2 og 3, og
§§ 79-80 indebærer bl.a., at mentorfunktionen ligger ud over, hvad
arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Den foreslåede bemyndigelse i
stk. 4
kan bl.a. anvendes til at fastsætte regler om
procedurer og dokumentation for bevilling af støtte til mentorfunktionen.
Til § 102
Med forslaget gives der mulighed for, at
arbejdsformidlingen kan yde en særlig indsats for personer, der er opsagt men
endnu ikke fratrådt.
Formålet med indsatsen er, at de afskedigede hurtigst
muligt bringes i anden beskæftigelse samt at understøtte de afskedigedes
muligheder for at skifte til en anden branche eller jobområde.
Ved større afskedigelser kan arbejdsformidlingen yde
tilskud til opkvalificering af beskæftigede i opsigelsesperioden, herunder
efter- og videreuddannelse. De konkrete aktiviteter kan have en samlet
varighed
på op til 8 uger.
Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af
medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.
Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde ud fra en
konkret vurdering fravige kravet om mindst 50 pct. ved numerisk større
afskedigelser, hvor afskedigelserne ikke omfatter 50 pct. af medarbejderne.
Tilsvarende kan beskæftigelsesministeren fravige kravet om mindst 100
ansatte,
hvis de afskedigede medarbejdere udgør noget mere end 50 pct. af
medarbejderne,
og der er tale om en større virksomhed. I begge tilfælde er det en
betingelse,
at det kan godtgøres, at mulighederne for beskæftigelse på det lokale
arbejdsmarked er begrænsede. Ved dispensation fra 50 pct.-kravet i forhold
til
numerisk større afskedigelser menes afskedigelser, der i udgangspunktet
berører
minimum 100 beskæftigede på et arbejdssted.
Ansøgning om dispensation udarbejdes af det regionale
arbejdsmarkedsråd og fremsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Til § 103
Det foreslås, at ydelse af tilskud til opkvalificering er
betinget af, at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra den kommende
arbejdsgiver om, at den opsagte får en ordinær ansættelse efter indsatsen.
Dette kan f.eks. ske ved, at en arbejdsgiver i en jobordre til
arbejdsformidlingen tilkendegiver, at virksomheden har behov for et antal
personer med en given AMU-uddannelse. Der ydes ikke tilskud til forsørgelse.
Til § 104
Den foreslåede bestemmelse svarer med redaktionelle
ændringer til den hidtidige bestemmelse om arbejdsformidlingens
underretningspligt i § 35 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som
ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Der er ikke tilsigtet
indholdsmæssige ændringer af den hidtidige retstilstand.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan anvendes til at
fastsætte regler om blandt andet, at arbejdsformidlingen skal underrette
arbejdsløshedskassen, hvis arbejdsformidlingen pålægger en ledig at søge
konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen, at
der sker henvisning af arbejdssøgende, jf. § 8.
Til § 105
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige
bestemmelse om underretning om indholdet af den individuelle handlingsplan i
§ 43, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der er ikke
tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.
Til § 106
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige
bestemmelse i § 39, stk. 4, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Bemyndigelsesbestemmelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte, at
arbejdsløshedskasserne skal indberette, hvornår den lediges dagpengeret er
påbegyndt og ophører, samt generelt på anmodning fra arbejdsformidlingen
oplyse
om den lediges ledighedsforløb og dagpengeret.
Til § 107
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
svarer til den hidtidige bestemmelse i § 8 a,
stk. 1, i lov om aktiv social politik.
Den foreslåedes bestemmelse i
stk. 2
svarer til den hidtidige bestemmelse i § 176 i
bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.
Til § 108
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige
bestemmelse i § 17, stk. 6, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
samt § 13 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes til at pålægge uddannelsesstederne at
meddele arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen, hvis personer, der har fået
et tilbud om vejledning og opkvalificering, ikke møder til undervisningen,
ikke
afleverer opgaver eller ikke længere møder på uddannelsesstedet m.v.
Underretningen sker med henblik på en vurdering af personens rådighed samt
muligheden for fortsat at deltage i tilbuddet.
Til §§ 109-112
De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige
bestemmelser i §§ 40-41a samt § 47 i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik tilrettet de nye redskaber. De hidtidige bestemmelser i
§ 40, stk. 2 og 3, er nu fastsat i det samtidig fremsatte
lovforslag
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring.
Den foreslåede bestemmelse i § 110 fastlægger, hvilken
myndighed der udbetaler ydelser m.v. efter loven. Princippet er, at den
myndighed, der varetager beskæftigelsesindsatsen for personen, udbetaler
ydelsen. For så vidt angår udbetaling af ydelser til beskæftigede, er
fordelingen således, at arbejdsformidlingen udbetaler ydelsen, hvis personen
er
medlem af en arbejdsløshedskasse, og kommunen udbetaler ydelsen, hvis
personen
ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 3.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet indholdsmæssige ændringer i
forhold til den hidtidige retstilstand.
Til § 113
Det foreslås i
stk. 1,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
arbejdsformidlingen og kommunen betaler erstatning ved en persons
tilskadekomst
under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller
virksomhedspraktik, herunder at det ved personens tilskadekomst under
deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering er en betingelse for
erstatning, at skaden ikke er dækket af anden forsikring. Erstatningen
udredes
efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at udmåling af
erstatning vil ske under medvirken af Arbejdsskadestyrelsen som
sagsbehandlende
myndighed.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
arbejdsformidlingen og kommunen betaler erstatning ved skade, som en person
forvolder på virksomhedens ejendele under deltagelse i tilbud om vejledning
og
opkvalificering eller virksomhedspraktik. Erstatningen udredes efter
almindelige erstatningsretlige regler.
Eventuelle erstatningsudgifter i 2003 vil blive optaget på
forslag til lov om tillægsbevilling for 2003 i henhold til finanslovens
§ 45.
Den foreslåede erstatningsordning erstatter den hidtidige
ordning i Undervisningsministeriets regi, for så vidt angår arbejdspraktik og
uddannelsespraktik til ledige dagpengemodtagere. Undervisningsministeriets
ordning har hjemmel i Finanslovens tekstanmærkning på finanslovskonto
20.72.26.
Erstatning til deltagere i erhvervs- og uddannelsespraktik (tekstanm. 151).
Til §§ 114-115
De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige
bestemmelser om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension i §§ 41d-41e
i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige
ændringer i forhold til gældende retstilstand.
Til § 116
Med den foreslåede forsøgsbestemmelse sker der en
videreførelse af den hidtidige bestemmelse i § 110 i lov om aktiv
socialpolitik, idet anvendelsesområdet dog udvides til også at gælde for
arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen kan således anvendes
til at iværksætte forsøg, der fraviger lovens bestemmelser om bl.a. tilbud og
minimumsretten til tilbud.
Der vil dog ikke være mulighed for at iværksætte forsøg,
som ændrer de fastsatte satser for ydelser til personer og virksomheder.
Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen til de konkrete forsøg,
herunder vil forsøget kunne fastsættes i bekendtgørelsesform.
Til §§ 117-126
De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af de
hidtidige bestemmelser om finansiering i kapitel 14 i lov om aktiv
socialpolitik. Bestemmelserne vedrører finansiering af kommunernes udgifter
efter denne lov og er således tilrettet de nye redskaber.
Kommunens finansiering af udgifter efter loven sker efter
følgende hovedprincipper:
udgifter i
forbindelse med administration og vejledning, herunder det individuelle
kontaktforløb, hvor udgifter afholdes endeligt af kommunen,
50 pct.
statsrefusion, f.eks. udgifter til løntilskud for kontant- og
starthjælpsmodtagere,
50 pct.
statsrefusion inden for et rådighedsbeløb, f.eks. driftsudgifter i
forbindelse
med vejledning og opkvalificering til kontant- og starthjælpsmodtagere,
65 pct.
statsrefusion, f.eks. udgifter til tilskud til fleksjob, og
100 pct.
statsrefusion for udgifter i forbindelse med visse udlændinge, som har fået
opholdstilladelse efter udlændingeloven.
For så vidt angår finansiering af de udgifter, der er
forbundet med deltagelse i tilbud, der hidtil har været givet i henhold til
lov
om aktiv socialpolitik, er der i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om
ændring af lov om aktiv socialpolitik med flere love fastsat
overgangsbestemmelser.
For så vidt angår henvisningerne til udlændingelovens
bestemmelser, er der tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 365 af
6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love
(Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af
asylbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring
m.v.).
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af § 8
i lov nr. 365 af 6. juni 2002, at udlændingelovens § 9, stk. 1 og
2,
§ 9 b, § 9 c og § 9 e, som der henvises til i indeværende
lovforslag, ikke finder anvendelse på udlændinge, som inden 1. juli 2002 har
indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens
bestemmelser. På sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler i
udlændingeloven anvendelse.
Det bemærkes endvidere, at udlændingeloven yderligere er
ændret ved lov nr. 60 af 29. januar 2003 om ændring af udlændingeloven og
integrationsloven (Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige
asylansøgere), der træder i kraft den 1. april 2003. Denne ændring af
udlændingeloven indebærer, at uledsagede mindreårige asylansøgere, der
registreres som asylansøgere fra og med den 1. april 2003, kan meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c,
stk. 3. Uledsagede mindreårige asylansøgere kan efter de nuværende
regler
i udlændingeloven gældende fra og med den 1. juli 2002 meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c,
stk. 1, jf. lov nr. 365 af 6. juni 2002.
Til § 127
Med den foreslåede bestemmelse sker der en harmonisering af
de hidtidige bestemmelser om regulering af løntilskudssatser til henholdsvis
private og offentlige arbejdsgivere efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik. Endvidere er den foreslåede bestemmelse en delvis
videreførelse af den hidtidige bestemmelse i § 109 i lov om aktiv
socialpolitik.
Til §§ 128-129
De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige
bestemmelser i §§ 62 og 63 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som
ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, dog er bestemmelserne tilrettet
de 3 nye redskaber.
Bestemmelserne indebærer, at arbejdsformidlingens
afgørelser kan påklages dels til det regionale arbejdsmarkedsråd, dels til
Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsformidlingens afgørelser om jobplan og tilbud
samt tillægsydelser m.v. kan således indbringes for det regionale
arbejdsmarkedsråd, hvis afgørelsen er skønsmæssigt begrundet. Tilsvarende
gælder for arbejdsformidlingens afgørelser om fravigelse af
rådighedsforpligtelsen under tilbud, fravigelse af pligten til tilbud for
58-59
årige samt arbejdsformidlingens afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen skal
varetages af andre end arbejdsformidlingen.
Endvidere kan arbejdsformidlingens afgørelse i spørgsmål om
konkurrenceforvridning indbringes for rådet.
Arbejdsformidlingens øvrige afgørelse kan indbringes for
Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Til § 130
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
svarer til den hidtidige bestemmelse i § 98 i lov
om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen indebærer, at kommunens afgørelser kan
indbringes for det sociale nævn efter lov om retssikkerhed og administration
på
det sociale område.
De foreslåede bestemmelser i
stk. 2
og
stk. 3
svarer til de hidtidige bestemmelser i § 62, stk. 3 og 4, i lov om
en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvorefter det regionale arbejdsmarkedsråd
tillige
er klageinstans for kommunens afgørelser i spørgsmål om
konkurrenceforvridning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 128.
Til § 131
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
svarer til den hidtidige bestemmelse i § 63 a i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17.
december 2002. Bestemmelsen indebærer, at klage over den offentlige
arbejdsgivers beregning af arbejdstid m.v. ved ansættelse med løntilskud kan
indbringes for arbejdsformidlingen, når arbejdsformidlingen har afgivet
tilbuddet. Arbejdsformidlingens afgørelse kan indbringes for
Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. § 129.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
kan klage over den offentlige arbejdsgivers beregning
af arbejdstid m.v. ved ansættelse med løntilskud indbringes for kommunen, når
kommunen har afgivet tilbuddet. I overensstemmelse med de almindelige regler
i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan kommunens
afgørelse indbringes for det sociale nævn, jf. § 130.
Til § 132
Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige
bestemmelse i § 64 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og indebærer,
at arbejdsløshedskassens afgørelse om befordringsgodtgørelse kan indbringes
for
Arbejdsdirektoratet. Arbejdsdirektoratets afgørelse vil kunne indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn
Til § 133
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.
De foreslåede regler om virksomhedspraktik hos private
arbejdsgivere, ansættelse af 25-29 årige med løntilskud hos private
arbejdsgivere, og de foreslåede regler om tilskud til hjælpemidler og
opkvalificering i forbindelse med ansættelse af personer uden tilskud, skal
anmeldes til Europa-Kommissionen, før ordningerne kan iværksættes. Det
forslås
derfor i
stk. 2-4
, at
beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsen af disse ordninger.
Til § 134
I
stk. 1-2
foreslås, at de tilbud og tilsagn om støtte, der er givet inden lovens
ikrafttrædelse, kan gennemføres henholdsvis modtages efter de hidtil gældende
regler i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Det foreslås i
stk. 3-6
,
at der i opgørelsen af perioder med sammenlagt ledighed og offentlige
forsørgelsesydelser, herunder kontant- og starthjælp, skal medregnes
perioder,
der ligger forud for lovens ikrafttrædelse. Dermed sikres en vis form for
kontinuitet i overgangen fra de hidtil gældende reger.
Det foreslås i
stk. 7
,
at der fastsættes en overgangsordning for det individuelle kontaktforløb i
relation til kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender.
Overgangsordningen indebærer, at kontaktforløbet skal være fastsat senest den
31. december 2003 for personer, der har rettet henvendelse til kommunen om
hjælp inden den 1. juli 2003.
Det foreslås i
stk. 8
,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en gradvis
gennemførelse af ret og pligt til tilbud efter § 85, stk. 3, og
§ 86 for personer, der ved lovens ikrafttræden er indplaceret i
dagpengeperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Baggrunden herfor er, at ret og pligt til tilbud efter 6 måneders sammenlagt
ledighed for unge under 25 år udvides til at gælde for de 25-29 årige, som
hidtil har haft ret og pligt til tilbud efter sammenlagt 12 måneders
ledighed.
De 25-29 årige, der allerede er indplaceret i dagpengesystemet, og som har
mellem 6 og 12 måneders sammenlagt ledighed, ville således på tidspunktet for
lovens ikrafttræden straks skulle have et tilbud. Af hensyn til en fleksibel
tilrettelæggelse af indsatsen over for denne gruppe er der derfor behov for
en
gradvis gennemførelse. Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at de ledige
senest skal have et tilbud den 31. december 2003, dog senest når den ledige
har
opnået 12 måneders sammenlagt ledighed.
Til § 135
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse (Etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.) Retsinformation · 1. april 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af denaktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ogforskellige andre love samt om ophævelse af lov om supplerendeaktiviteringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse (Etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.) Retsinformation · 25. september 2009
- Skriftlig fremsættelse (13. december 2006) - L 105 Retsinformation · 13. december 2006
- Forslag til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Retsinformation · 13. marts 2003
- Skriftlig fremsættelse (13. marts 2003) - L 193 Retsinformation · 13. marts 2003
- Orientering om det enstrengede beskæftigelsessystem – ændringer som følge af L 185 Til jobcentre og kommuner m.fl. Retsinformation · 7. juli 2009