Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.)

2001/2 LSF 126Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet1. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. marts 2002 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv

socialpolitik og

integrationsloven

(Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp,

introduktionsydelse m.v.)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26.

juni 2001, foretages følgende ændringer:

1.

§ 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Hjælp til forsørgelse anses for

vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må

påregnes at ville vare mere end ½ år.«.

2.

I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »3

år« til: »7 år«.

3.

I § 3, stk. 4, 3. pkt., ændres

»3-års-fristen« til: »7 års-fristen«.

4.

I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5. Personer, der er omfattet af Den Nordiske Konvention

om social bistand og tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet

her i landet i mere end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af

Læs alt

Den Europæiske Konvention om social og sundhedsmæssig hjælp

af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i henhold til bestemmelserne i denne

konvention.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

5.

§ 3, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes

således:

»Stk. 6. Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt.,

lægges bl.a. vægt på,

1) om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger,

en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med

henblik på varigt ophold i mere end 7 år,

2) varigheden af opholdet her i landet,

3) helbredsmæssige forhold,

4) den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i

forhold til hjemlandet, og

5) om en person, der har påtaget sig at forsørge

udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt.«.

6.

Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Kontanthjælp, starthjælp og aktivering«.

7.

§ 11, stk. 1, affattes således:

»Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp,

starthjælp og aktivering.«.

8.

I § 11 indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3.

Retten til kontanthjælp er tillige betinget af,

at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden

for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår

perioder, hvor ansøgeren har opholdt sig lovligt her i riget. Ophold i

udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr.

kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og

forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har

beholdt sin bopæl i Danmark.

Stk. 4.

Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig

her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år,

gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter

EU-retten er berettigede til hjælpen.

Stk. 5.

Kommunen træffer afgørelse om retten til

forsørgelse i form af kontanthjælp eller starthjælp.

Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er

nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren

er berettiget til. Hvis personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i

stk. 3 eller 4 er opfyldt, yder kommunen starthjælp.«.

9.

I §§ 20, stk. 1, 21 og 24 ændres

»kontanthjælp« til: »kontanthjælp eller starthjælp«.

10.

I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres

»Hjælpen« til: »Kontanthjælpen«.

11.

§ 25, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. En person, der alene har forsørgelsespligt

over for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få 7.711 kr.

efter stk. 1, nr. 2, hvis den pågældende kan dokumentere

forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder

forsørgelsespligten. Dette gælder dog ikke for

EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til

hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale

overenskomster.«.

12.

I § 25 indsættes som stk. 6-8:

»Stk. 6.

Starthjælpen udgør et månedligt

beløb på

1) 4.231 kr. for gifte og samlevende, der er fyldt 25 år,

2) 5.103 kr. for enlige, der er fyldt 25 år,

3) 4.231 kr. for personer under 25 år, som ikke bor hos en eller

begge forældre, og

4) 2.103 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge

forældre.

Stk. 7.

En person, der modtager starthjælp, får

udbetalt et forsørgertillæg, hvis personen har

forsørgelsespligt over for et barn under 18 år.

Forsørgertillægget udgør for enlige 1.276 kr. pr.

måned og for gifte og samlevende 1.058 kr. pr. måned. Der kan

højst ydes 1 forsørgertillæg pr. barn, når begge

forældre bor sammen med barnet. Der kan højst ydes 2

forsørgertillæg pr. husstand. Til en husstand medregnes

ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever og

hjemmeværende børn under 18 år, der har fast ophold i

boligen. Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at

forsørge en ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke

som hørende til en forældres husstand. Hvis der er flere end 2

børn i husstanden, beregnes forsørgertillægget for de 2

yngste.

Stk. 8.

Forsørgertillæg udbetales til indehaveren

af forældremyndigheden. Hvis begge forældre har

forældremyndigheden og tilhører samme husstand, udbetales

tillægget til moderen. Det er en betingelse for udbetaling af

forsørgertillæg, at barnet har ophold her i riget eller et andet

EU/ EØS-land.«.

13.

I § 26, stk. 1, udgår »eller

§ 28«.

14.

I § 26, stk. 1, indsættes som 2.

pkt.:

»Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift

eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp,

nedsættes starthjælpen dog således, at de to

forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til det beløb, der ville

være modtaget, såfremt begge havde modtaget

starthjælp.«.

15.

I § 27, stk. 1, ændres »Hjælpen

udgør« til: »For personer, der opfylder betingelserne i § 11,

stk. 3 eller 4, udgør hjælpen«.

16.

I § 27 a indsættes som 2. pkt.:

»For personer, der ikke opfylder betingelserne i

§ 11, stk. 3 eller 4, kan hjælpen pr. måned

højst udgøre et beløb, der svarer til

starthjælpen.«.

17.

§ 28 ophæves.

18.

I § 31, stk. 1, ændres »hjælpen

efter § 25 eller § 28« til: »kontanthjælpen efter

§ 25«.

19.

I § 31, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»For personer, der modtager starthjælp, ses der bort

fra 28 kr. pr. udført arbejdstime.«.

20.

I § 34, stk. 3, nr. 2, ændres »nr. 3 og

4« til: »nr. 3 og 4, og stk. 6, nr. 3 og 4«, og i nr. 3,

udgår »og § 28«.

21.

§ 36, stk. 1, 2. pkt., affattes

således:

»Kontanthjælpen skal dog mindst udgøre 30,72

kr. pr. aktiveringstime, og starthjælpen skal mindst udgøre

26,39 kr. pr. aktiveringstime.«.

22.

I § 47, stk. 3, indsættes som nr.

5:

»5) Starthjælp efter § 25, stk. 6, dog med fradrag for

eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.«.

23.

I § 47 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

For revalidender, der modtager starthjælp efter

§ 25, stk. 6, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen efter

denne lov.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

24.

I § 101, stk. 1, ændres

»kontanthjælpsmodtager« til: »kontanthjælpsmodtager eller

starthjælpsmodtager«.

25.

I § 106 indsættes efter 1. pkt.:

»Kommunen afholder dog fuldt ud udgifter til hjælp i

særlige tilfælde efter kapitel 10 til personer, der modtager

starthjælp.«.

26.

§ 109, stk. 1, nr. 1, affattes

således:

»1) §§ 25 og 26 om hjælp til forsørgelse og

særlig hjælp til visse persongrupper.«.

§ 2

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni

2001, foretages følgende ændringer:

1.

§ 27 affattes således:

»§ 27. Den månedlige introduktionsydelse svarer til den

starthjælp, der kan ydes efter reglerne i § 25, stk. 6-8, i

lov om aktiv socialpolitik. § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Udlændinge, der er varetægtsfængslet

eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, modtager en

særlig ydelse efter de regler, der fastsættes efter § 29,

nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3.

En udlænding, der modtager introduktionsydelse,

og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan

særskilt eller i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse

få en særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv

socialpolitik og de regler, der fastsættes i medfør af denne

bestemmelse.«.

2.

§ 27 a ophæves.

3.

§ 27 b ophæves.

4.

§ 28 affattes således:

»§ 28. Hvis udlændingen og dennes ægtefælle

har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den

eller de pågældende ville kunne modtage efter § 27, kan der

ikke udbetales introduktionsydelse.

Stk. 2.

Reglerne om indtægter m.v., jf. § 30, i lov

om aktiv socialpolitik og arbejdsindtægter, jf. § 31, i lov om

aktiv socialpolitik i forhold til personer, der modtager starthjælp,

finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager

introduktionsydelse.

Stk. 3.

Reglerne om feriegodtgørelse og andre

indtægter m.v., jf. §§ 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik

finder tilsvarende anvendelse.«.

5.

§ 28 a ophæves.

6.

§ 29 affattes således:

»§ 29. For udlændinge, der som led i

introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, aktiveres i jobtræning, jf.

§ 23, stk. 2, nr. 2, virksomhedspraktik, herunder individuel

jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, eller særligt

tilrettelagt aktiverende forløb, hvori indgår perioder med

jobtræning eller virksomhedspraktik, herunder individuel

jobtræning, finder §§ 35, 36 og 37 om særlige ydelser under

aktivering til personer, der modtager starthjælp, i lov om aktiv

socialpolitik tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

§ 18 i lov om aktiv socialpolitik finder

tilsvarende anvendelse.«.

7.

I § 30, stk. 1, udgår »27 a,« og

»§ 29, stk. 2,« ændres til: »§ 29, stk. 1,«.

8.

Kapitel 6 a ophæves.

9.

§ 45, stk. 2-6, ophæves og i stedet

indsættes:

»Stk. 2. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til

introduktionsydelser, jf. kapitel 5, og til særlige ydelser og

særlig støtte efter § 27, stk. 2 og 3.

Stk. 3.

Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til

hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6.

Stk. 4.

Staten yder i den 3-årige introduktionsperiode,

jf. § 16, stk. 4, et grundtilskud på 3.270 kr. pr.

måned, for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet,

jf. § 16. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter

og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge

og udbetales til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen.

Stk. 5.

Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for

integrationsindsatsen, et tilskud på 6.134 kr. pr. måned

for

1) hver udlænding, der modtager aktivering under

introduktionsprogrammet, jf. § 23, og

2) hver mindreårig uledsaget asylansøger med

opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i

kommunen.

Stk. 6.

Der ydes ikke tilskud til kommunen efter stk. 5,

nr. 1, for de udlændinge, der er omfattet af § 16,

stk. 6.

Stk. 7.

Tilskuddet efter stk. 5, nr. 2, ydes, indtil den

mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den

pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet.

Der kan for denne persongruppe ikke samtidig ydes tilskud efter stk. 5,

nr. 1 eller stk. 8 eller 9.«.

Stk. 7-11 bliver herefter stk. 8-12.

10.

I § 45, stk. 9, der bliver stk. 10,

udgår »bortset fra udlændinge omfattet af stk. 3«.

11.

I § 45, stk. 11, der bliver stk. 12, og

§ 46, stk. 2, ændres »stk. 5-9« til:

»stk. 4-10«.

12.

§ 48 affattes således:

»§ 48. De beløb, der er anført i § 45,

stk. 4-10, er fastsat i 2001-niveau og reguleres fra og med 2002

én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter

lov om en satsreguleringsprocent.«.

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog

stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-5 gælder ikke for

udlændinge, der inden lovens ikrafttræden havde lovligt ophold

her i landet og har været indberettet til Den Sociale Sikringsstyrelse

efter de hidtil gældende regler. Disse er fortsat omfattet af de hidtil

gældende regler.

Stk. 3.

§ 1, nr. 6-26 har virkning for personer, der

lovligt tager ophold her i riget efter lovens ikrafttræden. De hidtil

gældende regler gælder for personer, der har lovligt ophold her i

riget ved lovens ikrafttræden. Personer, der efterfølgende tager

ophold uden for riget, er omfattet af § 1, nr. 8. § 1, nr. 17, og

§ 1, nr. 26, gælder ikke for udlændinge, der inden lovens

ikrafttræden modtog hjælp efter § 28. Disse udlændinge

er fortsat omfattet af den hidtil gældende regel.

Stk. 4.

§ 2, nr. 1-8 har virkning for

udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf.

integrationslovens § 4, fra og med den 1. juli 2002. De

udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf.

integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, er omfattet af de

hidtil gældende regler. For udlændinge, der er omfattet af

introduktionsprogrammet, og som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret

for før den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet efter

§ 45, stk. 4, 4.256 kr. pr. måned. Bestemmelserne i § 2,

nr. 9-12, træder først i kraft den 1. januar 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget indeholder følgende

hovedelementer:

1. Stramning af hjemsendelsesbestemmelserne i lov om aktiv

socialpolitik

2. Opholdskrav for at være berettiget til kontanthjælp

3. Afskaffelse af ret til forsørgersats for personer, der alene

har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i

udlandet

4. Starthjælp indeholdende forsørgertillæg og

samordnede regler for gifte og samlevende blandt andet hvad angår

fradrag i hjælpen

5. Særlige regler for reduktion i starthjælp som

følge af indtægter fra almindeligt arbejde

6. Starthjælpsmodtagere bevarer starthjælpen i stedet for

revalideringsydelse under revalidering

7. Principperne for starthjælp anvendes tilsvarende for

introduktionsydelsen

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Regeringen præsenterede den 17. januar 2002 sit

udlændingeudspil »En ny udlændingepolitik«, som hviler på 3

grundlæggende hensyn:

Udlændingepolitikken skal respektere Danmarks internationale

forpligtelser.

Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, skal

begrænses, og der skal stilles skærpede krav til

selvforsørgelse.

De flygtninge og indvandrere, der bor i Danmark, skal integreres

bedre og komme hurtigere i arbejde. Tilskyndelsen til selv at søge

arbejde skal derfor styrkes.

Regeringens udlændingeudspil indeholder på den

baggrund en række initiativer på udlændinge- og

integrationsområdet.

De lovgivningsinitiativer, som følger af

regeringens udlændingeudspil, omfatter samtidigt fremsatte lovforslag

fra integrationsministeren, undervisningsministeren og

beskæftigelsesministeren. Der henvises til disse.

Nærværende lovforslag indeholder forslag til

ændringer af lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af

udlændinge i Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at udlændinge som

udgangspunkt ikke skal forsørges af det offentlige. I nogle

tilfælde er det dog nødvendigt at fravige dette princip.

Der er efter de nugældende regler ikke krav om, at

man skal have opholdt sig lovligt i landet i en længere periode for at

modtage kontanthjælp eller introduktionsydelse.

Regeringen foreslår, at der indføres nye

principper for ret til kontanthjælp, så kun personer, der har

opholdt sig her i riget i mindst 7 år ud af de sidste 8 år, har

ret til fuld kontanthjælp. De personer, der ikke opfylder

opholdskravet, men i øvrigt opfylder betingelserne i loven, har ret

til starthjælp.

Kun personer, der fremover kommer til Danmark, vil

være omfattet af de nye regler. Dette gælder for såvel

udlændinge som danskere.

2. Beskrivelse af ændringerne i de enkelte love

2.1. Lov om aktiv socialpolitik

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til

kontanthjælp, hvis pågældende i øvrigt opfylder

betingelserne. Med forslaget indføres en ny ydelse, starthjælp,

som udbetales til personer, der ikke har haft lovligt ophold her i riget i

mindst 7 år af de sidste 8 år.

Starthjælpen sikrer, at personer, der ikke er

berettiget til kontanthjælp, som minimum får en hjælp

svarende til de SU-satser, som udgør studerendes

forsørgelsesgrundlag.

Det indgår i forslaget, at grænsen for det

indtægtsuafhængige loft i § 34 i lov om aktiv socialpolitik

nedsættes fra 80 pct. til 70 pct. af dagpengeloftet. Således vil

starthjælpsmodtagere uafhængigt af tidligere indtægter

kunne modtage støtte, i det omfang denne støtte ikke sammen med

ansøgerens øvrige nettoindtægter - herunder

kontanthjælp - overstiger 70 pct. af dagpengemaksimum. For

kontanthjælpsmodtagere er grænsen ca. 80 pct. svarende til

forsørgersatsen. Forslaget kræver ikke lovændring, men

foreslås ændret i bekendtgørelsen om særlig

støtte.

2.2. Integrationsloven

Integrationsloven omfatter udlændinge med lovligt

ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås flygtninge og

indvandrere, jf. integrationslovens §§ 54-56. Loven gælder ikke

for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er

statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske

Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske

Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af

indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens

frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.

Udlændinge, der er omfattet af

introduktionsprogrammet, kan modtage introduktionsydelse, hvis de i

øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Integrationslovens regler om introduktionsydelse svarer

til reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Med

lovforslaget om ændring af reglerne om kontanthjælp i lov om

aktiv socialpolitik vil personer, der ikke har opholdt sig i riget i

sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, modtage

starthjælp. Som konsekvens heraf vil udlændinge, der er

berettiget til introduktionsydelse, skulle modtage en introduktionsydelse,

der svarer til den starthjælp, der fastsættes i lov om aktiv

socialpolitik, hvorfor der i integrationsloven gennemføres tilsvarende

ændringer som efter lov om aktiv socialpolitik.

Der gælder særlige finansieringsbestemmelser

for de kommunale udgifter til introduktionsydelse mv. for udlændinge,

der er omfattet af integrationsloven.

De kommunale udgifter til introduktionsydelse dækkes

via henholdsvis refusion og et generelt grundtilskud pr. udlænding, der

er omfattet af integrationsloven.

Grundtilskuddet efter de gældende regler er 4.256

kr. pr. måned (2001-niveau). Grundtilskuddet til mindreårige

uledsagede asylansøgere, som kommunen vælger at tilbyde et

introduktionsprogram, samt til udlændinge anbragt i døgnophold,

udgør 2.075 kr. pr. måned (2001-niveau). Som konsekvens af de

ændrede ydelser foretages en tilpasning af de grundtilskud, der ydes

til dækning af kommunernes generelle integrationsudgifter og til

dækning af den del af introduktionsydelsen, som ikke refunderes. Det

foreslås således, at tilskuddet vil være 3.270 kr.

Der indføres et særligt programtilskud til

kommuner, der modtager uledsagede flygtningebørn. Sidstnævnte

har til formål at sikre kommuner, der modtager uledsagede

flygtningebørn, dækning for ekstra udgifter til tilsyn og

rådgivning m.v.

Refusionsprocenten for kommunale udgifter efter

integrationslovens kapitel 6 (hjælp i særlige tilfælde)

nedsættes fra 100 pct. til 75 pct. med henblik på at sikre en

større sammenhæng mellem ansvar og finansiering af udgiften.

I sammenhæng hermed forenkles refusionsreglerne,

så den generelle refusionssats på 75 pct. også gælder

for kommunernes udgifter til introduktionsydelser til uledsagede

flygtningebørn og til udlændinge anbragt i døgnophold.

Det grundtilskud, som kommunerne modtager for udlændinge i denne

persongruppe, vil til gengæld ikke længere være nedsat, men

i stedet have samme størrelse som tilskuddet for alle andre

udlændinge omfattet af integrationsloven. Nedsættelsen af

refusionssatsen for denne persongruppe medfører således ikke

merudgifter for den enkelte kommune, og formålet med forslaget er alene

at sikre en enklere administration.

De ændrede refusions- og tilskudsbestemmelser

træder af administrative årsager først i kraft den 1.

januar 2003.

3. Beskrivelse af den gældende ordning på

integrationsområdet

Oversigt over ændrede refusions- og tilskudssatser for

kommunerne

Gældende regler

Forslag

Grundtilskud (2001-niveau) kr. pr. måned

4.256

3.270*

Grundtilskud (2001-niveau) kr. pr. måned til

mindreårige uledsagede asylansøgere som kommunen vælger at

tilbyde et introduktionsprogram samt til udlændinge anbragt i

døgnophold

2.075

3.270*

Refusion af introduktionsydelse

75 pct.

75 pct.

Refusion af introduktionsydelse til mindreårige

uledsagede asylansøgere og til udlændinge anbragt i

døgnophold

100 pct.

75 pct.

Refusion af udgifter til hjælp i særlige

tilfælde

100 pct.

75 pct.

* For de udlændinge, som kommunalbestyrelsen har

overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002 vil grundtilskuddet

være 4.256 (2001-niveau).

4. Forholdet til internationale konventioner

Det er et grundlæggende hensyn i regeringens

udlændingepolitik, at Danmarks forpligtelser efter internationale

konventioner skal overholdes. Dette fremgår af regeringens udspil af

17. januar 2002 til »En ny udlændingepolitik«, og regeringen har derfor

ved udformningen af dette lovforslag tillagt det stor vægt, at de

internationale konventioner overholdes.

Det er regeringens opfattelse, at de foreslåede nye

regler om indførelse af nye principper for ret til kontanthjælp

er i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

En række internationale konventioner er

indgået i regeringens overvejelser om udformningen af de

foreslåede regler om kontanthjælp.

Efter artikel 23 i flygtningekonventionen skal de

kontraherende stater med hensyn til offentlig hjælp og

understøttelse indrømme flygtninge, der lovligt bor inden for

deres område, samme behandling som deres egne statsborgere.

Flygtningekonventionens bestemmelser er alene relevant for flygtninge, der

har opnået opholdstilladelse i henhold til konventionen, jf.

udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8.

De foreslåede regler indebærer, at enhver

person, der ikke opfylder betingelsen for ret til fuld kontanthjælp ved

ophold her i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år, vil være

omfattet af reglerne om ret til en lavere ydelse i form af starthjælp

eller introduktionsydelse, såfremt personen i øvrigt opfylder

betingelserne herfor.

Det følger heraf, at der med de foreslåede

regler vil gælde samme regler om hjælp til forsørgelse for

nyankomne udlændinge, herunder nyankomne flygtninge, som for danske

statsborgere, der efter et udlandsophold vender tilbage til Danmark. Reglerne

sikrer således flygtninge samme behandling som danske statsborgere i

overensstemmelse med konventionens artikel 23.

Dette gælder ligeledes flygtninge, der efter at have

opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år har

opnået ret til fuld kontanthjælp.

Dertil kommer, at de nye regler har til formål at

understøtte regeringens målsætning om at få flere i

arbejde og færre på offentlig forsørgelse. Dette

gælder danske statsborgere, og det gælder nyankomne

udlændinge, herunder flygtninge. Med de foreslåede regler sikrer

regeringen, at der er de nødvendige økonomiske incitamenter for

såvel danske statsborgere som for udlændinge til at søge

arbejde og dermed komme i beskæftigelse. Lovforslaget styrker dermed

flygtninges integration på arbejdsmarkedet. Samtidig tager reglerne i

integrationsloven højde for den særlige situation, som

flygtninge befinder sig i, idet der tilbydes en permanent bolig inden for 3

måneder, intensiv danskundervisning og særlig aktivering.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at de

foreslåede regler er i overensstemmelse med kravet i artikel 23 i

flygtningekonventionen om samme behandling af flygtninge og egne statsborgere

med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse.

Efter FN s konvention om økonomiske, sociale og

kulturelle rettigheder anerkender staterne blandt andet ethvert menneskes ret

til social tryghed (artikel 9) og ret til en tilstrækkelig levefod

(artikel 11). Endvidere forpligter de deltagende stater sig til at garantere

de i konventionen anførte rettigheder uden forskelsbehandling af nogen

art i henseende til race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk

eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold,

fødsel eller anden stilling (artikel 2).

Det er regeringens opfattelse, at de foreslåede

regler sikrer enhver de rettigheder vedrørende social tryghed og en

tilstrækkelig levefod, som følger af konventionen. De

foreslåede regler sikrer enhver person, der er berettiget til

hjælp efter de nye satser i 7-årsperioden, en hjælp som

minimum svarer til satserne for statens uddannelsesstøtte, som

udgør studerendes forsørgelsesgrundlag. Dertil kommer, at

bestemmelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik og i § 35 i

integrationsloven bibeholdes. Dette indebærer, at personer, herunder

udlændinge, der er omfattet af de nye satser, vil have adgang til at

få dækket rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den

pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad

vil vanskeliggøre den pågældendes og dennes families

muligheder for at klare sig i fremtiden. Endvidere vil udlændinge, der

er omfattet af integrationsloven, efter § 34 i denne lov i et vist

omfang have adgang til at få dækket nærmere bestemte

udgifter, som skyldes udlændingens deltagelse i

introduktionsprogrammet.

Der følger endvidere af FN s konvention om

afskaffelse af alle former for racediskrimination en generel pligt for

deltagerstaterne til at forbyde og afskaffe alle former for

racediskrimination og sikre ethvert menneskes ret til lighed for loven,

uanset race, hudfarve eller national eller etnisk oprindelse. Denne pligt

gælder blandt andet med hensyn til retten til social tryghed og sociale

ydelser, jf. herved konventionens artikel 5, litra e), nr. iv).

Det bemærkes hertil, at de foreslåede regler

gælder for enhver udlænding og dansk statsborger, uanset

personens race, hudfarve eller nationale eller etniske oprindelse. Dertil

kommer, at de foreslåede regler varetager et sagligt formål,

nemlig at øge beskæftigelsen blandt personer, der er på

offentlig forsørgelse, ved at sikre, at det kan betale sig at arbejde.

På denne måde styrker de foreslåede regler også

udlændinges integration på arbejdsmarkedet og dermed deres

samlede integration i det danske samfund.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at de

foreslåede regler er i overensstemmelse med FN s konvention om

afskaffelse af alle former for racediskrimination.

Det bemærkes afslutningsvis, at Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention ikke indeholder bestemmelser om ret til social

tryghed og social beskyttelse.

5. Lovforslagets konsekvenser

Regeringens finanslovsforslag for 2002-2005 er budgetteret

ud fra det nuværende retsgrundlag på

udlændingeområdet, og udgiftsskønnet er baseret på

det antal flygtninge og familiesammenførte, der forventes i 2002-2005

med den gældende udlændingelovgivning.

Regeringens udlændingeudspil vil medføre

besparelser i kraft af henholdsvis stramning af udlændingelovgivningen,

stramning af forsørgelseskravene og indførelse af nye regler

for introduktionsydelse og kontanthjælp. Disse ændringer

indbudgetteres i tilknytning til regeringens finanslovsforslag for 2003.

I det følgende er der redegjort for de

økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget, for

så vidt angår de isolerede virkninger ved indførelse af de

nye regler for kontanthjælp og introduktionsydelse.

Det økonomiske skøn er baseret på

Integrationsministeriets skøn over antallet af opholdstilladelser de

kommende år og er behæftet med en vis usikkerhed - bl.a. som

følge af usikkerhed om udviklingen i de flygtningeproducerende lande,

og da det erfaringsmæssigt er vanskeligt at forudse den fremtidige

aktivitetsudvikling på udlændingeområdet.

Det skal yderligere bemærkes, at de følgende

økonomiske skøn alene omfatter besparelsen ved

indførelse af de nye regler for kontanthjælp og

introduktionsydelse og de direkte afledte merudgifter i forhold boligsikring,

forældrebetaling for daginstitutioner og administrative merudgifter mv.

Beregningen viser således den isolerede effekt af ændringerne af

ydelserne. Den samlede effekt af udlændingeudspillet, jf. ovenfor, vil

blive indbudgetteret i forbindelse med finanslovsforslaget for 2003.

Finanslovsforslaget for 2002 er baseret på, at i alt

13.625 helårspersoner modtager introduktionsydelse. Da

nedsættelsen af introduktionsydelsen alene har virkning for

udlændinge, som kommunalbestyrelserne overtager ansvaret for efter den

1. juli 2002, vil besparelsen på introduktionsydelsen være

stigende de første tre år herefter. Det vil således

først være i 2006, at samtlige helårspersoner omfattet af

integrationsloven vil modtage den nedsatte ydelse. Det skønnes

på denne baggrund, at nedsættelsen af introduktionsydelsen

isoleret set vil medføre offentlige besparelser i 2002 på 25

mio. kr. For 2003 og 2004 udgør de umiddelbare besparelser henholdsvis

185 og 360 mio. kr. stigende til 500 mio. kr. ved fuld indfasning.

Indførelsen af starthjælp i lov om aktiv

socialpolitik for personer, der kommer til landet efter 1. juli 2002, og som

ikke har haft ophold i Danmark i mindst 7 år inden for de sidste 8

år, vil på sigt medføre besparelser på de offentlige

udgifter til kontanthjælp. Da hovedparten af de udlændinge, der

kommer til landet, først modtager starthjælp efter endt

introduktionsprogram, dvs. efter 3 år, vil besparelserne dog

først slå tydeligt igennem fra 2005 og være endeligt

indfaset i 2010. I årene frem til 2005 vil besparelsen på de

offentlige udgifter til kontanthjælp alene hidrøre fra det

mindre antal danske statsborgere, der genindvandrer efter nogle års

ophold i udlandet, og som efterfølgende søger om hjælp

til forsørgelse. Det skønnes, at indførelsen af

starthjælp i lov om aktiv socialpolitik isoleret set vil medføre

en mindreudgift på 1 mio. kr. i 2002, stigende til 5 mio. kr. i 2004,

mens den offentlige besparelse ved fuld indfasning i 2010 forventes at

udgøre 680 mio. kr. Dette skøn er baseret på en antagelse

om, at i alt 12.800 helårspersoner vil modtage starthjælp i 2010.

Det skal bemærkes, at det lange tidsperspektiv betyder, at de

skønnede besparelser er forbundet med betydelig usikkerhed.

Nedsættelsen af introduktionsydelsen og

indførelsen af starthjælp betyder, at kommunerne ikke skal

indbetale ATP-bidrag for de personer, der modtager de nye ydelser. Det

skønnes foreløbig, at den samlede besparelse på udgiften

til ATP bidrag, for personer, der modtager introduktionsydelse eller

starthjælp, i 2010 vil udgøre i alt 40 mio. kr.

Lovforslaget indebærer endvidere en afskaffelse af

retten til forsørgersats for personer, der alene har

forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i udlandet.

Besparelsen som følge af denne ændring skønnes at

udgøre 8 mio. kr. i 2002, 27 mio. kr. i 2003 og 35 mio. kr. i 2004 for

derefter at stabilisere sig på 36 mio. kr. i de efterfølgende

år.

Lovforslaget indebærer endvidere en ændring af

reglerne for hjemsendelse. Personer kan således efter gældende

regler hjemsendes fra Danmark, hvis de har modtaget hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik i mere end 1 år eller påregnes at ville

modtage hjælp i mere end 1 år. Efter forslaget skal en person

kunne hjemsendes efter ½ år. Besparelsen som følge af denne

ændring skønnes at udgøre 0,5 mill. kr. i 2002, 4 mio.

kr. i 2003, 5 mill. kr. i 2004, for derefter at stabilisere sig på 6

mio. kr. årligt i de efterfølgende år.

Lovforslaget indebærer endelig, at fradraget for

arbejdsindkomst for de personer, der modtager introduktionsydelse eller

starthjælp, forhøjes fra 11,50 kr. pr. arbejdstime, som

gælder for kontanthjælpsmodtagere, til 28 kr. pr. time.

Forhøjelsen af timefradraget for arbejdsindkomst vil fremme den

enkeltes tilskyndelse til at supplere introduktionsydelsen/starthjælpen

med løn fra et deltidsarbejde, og forslaget må således

formodes at medføre en besparelse på de offentlige udgifter. Der

er dog betydelige vanskeligheder forbundet med at foretage en konkret

beregning heraf. Forslaget skønnes derfor foreløbig alene

udgiftsneutralt.

Nedsættelsen af introduktionsydelsen og

indførelsen af starthjælp indebærer ikke kun besparelser,

men må på visse områder også forventes at

medføre en række afledte offentlige udgifter. Det skønnes

således, at nedsættelsen af ydelserne vil medføre en

offentlig merudgift til boligsikring på 4 mio. kr. i 2002, og i de

efterfølgende år henholdsvis 25 mio. kr. og 48 mio. kr. De

offentlige udgifter til det særlige boligtillæg (den

foreslåede § 27, stk. 3, i integrationsloven og § 34 i

lov om aktiv socialpolitik) forventes at stige med 0,3 mio. kr. i 2003 og med

0,6 mio. kr. i 2004. For så vidt angår fripladser til

daginstitutioner skønnes der merudgifter for 1 mio. kr. i 2002,

stigende til 6 mio. kr. i 2003 og 11 mio. kr. i 2004.

Nedsættelsen af introduktionsydelsen og

indførelsen af starthjælpen kan desuden forventes at føre

til en mindre stigning i udgifterne til hjælp i særlige

tilfælde. Det skønnes dog, at der kun vil blive tale om en

begrænset merudgift.

Oversigt over skønnede besparelser og afledte udgifter (mio.

kr.)

Mio. kr.

2002

2003

2004

2010

Isolerede besparelser

Mindreudgift til introduktionsydelse

25

185

360

500

Mindreudgift til kontanthjælp

1

3

5

680

Mindreudgift til ATP af introduktionsydelse

1

7

14

20

Mindreudgift til ATP af kontanthjælp

0

0

0,1

20

Forsørgerudgift til børn i udlandet

8

27

35

36

Hjemsendelser

0,5

4

5

6

Afledte merudgifter

Boligstøtte

4

25

48

140

Særlig støtte (boligudgifter)

0

0,3

0,6

2,0

Fripladser i daginstitution

1

6

11

30

Samlet besparelse

30

195

360

1.090

5.1 Kommunaløkonomiske konsekvenser

5.1.1. Integrationsloven

De kommunale udgifter til introduktionsydelse dækkes

fuldt ud af staten. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til

introduktionsydelse. Herudover bliver kommunerne kompenseret via et generelt

grundtilskud pr. udlænding, der er omfattet af integrationsloven.

Grundtilskuddet ydes til dækning af de 25 pct. af introduktionsydelsen,

som ikke refunderes, og til dækning af kommunernes generelle

integrationsudgifter.

Som konsekvens af, at kommunernes udgifter til

introduktionsydelse falder som følge af lovforslaget, nedsættes

grundtilskuddet svarende til faldet i introduktionsydelsen. Kommunerne vil

dog fortsat modtage det hidtidige, højere grundtilskud for de

udlændinge, de har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002.

Ændringen af ydelserne er således udgiftsneutral for

kommunerne.

Refusionsprocenten for kommunale udgifter til hjælp

i særlige tilfælde nedsættes fra 100 pct. til 75 pct. med

henblik på at sikre en større sammenhæng mellem ansvar og

finansiering af udgiften. Da de kommunale udgifter efter integrationsloven er

omfattet af budgetgarantien, kompenseres kommunerne for ændringerne via

en regulering af budgetgarantien.

I sammenhæng med lovforslagets omlægning af

satserne for introduktionsydelse gennemføres desuden en

regelforenkling af refusionsreglerne, så den generelle refusionssats

på 75 pct. også gælder for kommunernes udgifter til

introduktionsydelser til uledsagede flygtningebørn og til

udlændinge anbragt i døgnophold. Det grundtilskud, som

kommunerne modtager for udlændinge i denne persongruppe, vil til

gengæld ikke længere være nedsat, men i stedet have samme

størrelse som tilskuddet for alle andre udlændinge omfattet af

integrationsloven. Nedsættelsen af refusionssatsen for denne

persongruppe medfører således ikke merudgifter for den enkelte

kommune. Formålet med forslaget er alene at sikre en enklere

administration.

5.1.2. Lov om aktiv socialpolitik

Starthjælpen finansieres af stat og kommune med

halvdelen til hver. De kommunale udgifter til starthjælp er omfattet af

budgetgarantien. Kommunerne kompenseres således for ændringer i

udgifterne via en regulering af budgetgarantien.

Refusionsprocenten nedsættes for udgifter til

hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 til personer, der

modtager starthjælp. Den nedsættes fra 50 pct. til 0 pct. med

henblik på at sikre en større sammenhæng mellem ansvar og

finansiering af udgiften. Kommunernes udgifter til hjælp i

særlige tilfælde reguleres via bloktilskud.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de

kommunale parter.

5.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

5.3. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

5.4. Forholdet til EU-retten

I det omfang, der stilles bopælskrav, kan EU-retten

for visse persongrupper føre til det resultat, at bopælskravet

anses for opfyldt, hvis pågældende har EU/EØS

statsborgerskab og har haft bopæl i et EU/EØS land.

Således gælder kravet om, at ansøgeren

skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de

seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter

EU-retten er berettigede til hjælpen. Der henvises således til

Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om

arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet og den

tilhørende EØS-aftale. Efter EF-domstolens praksis har

selvstændigt erhvervsdrivende tilsvarende rettigheder som arbejdstagere

efter forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968, således at

7 års kravet ikke alene omfatter arbejdstagere, men også

selvstændigt erhvervsdrivende. Der henvises til bemærkningerne

til § 1.

Den del af lovforslaget, der vedrører individuel

jobtræning og revalidering, vurderes at ligge inden for rammerne af de

godkendelser, som blev givet af EU-Kommissionen i statsstøttesag nr. N

501/99 jobtræning og individuel jobtræning, og den del, der

vedrører revalidering, vurderes at ligge inden for rammerne af den

godkendelse, der blev givet af EU-Kommissionen i statsstøttesag nr. N

117/98 anmeldelse af lov om aktiv socialpolitik.

5.5. Administrative konsekvenser

For så vidt angår de administrative

konsekvenser, vil lovforslaget indebære en administrativ merbelastning

for kommunerne som følge af, at der i overgangsperioden frem til 2005

skal udbetales introduktionsydelse efter to forskellige regelsæt. Det

skal dog bemærkes, at lovforslaget samtidig medfører en generel

regelforenkling for kommunerne, idet bestemmelserne om introduktions- og

kontanthjælpsydelserne fremover vil være samlet i lov om aktiv

socialpolitik. Lovforslaget skønnes samlet derfor ikke at

medføre administrative merudgifter for kommunerne.

Der skønnes at blive administrative meropgaver for

den Sociale Sikringsstyrelse som følge af en forventet fordobling af

antal sager vedr. hjemsendelse. Det skønnes, at merudgiften vil

udgøre 245.000 kr. årligt.

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ændringen af reglerne for introduktionsydelse og

kontanthjælp vil i 2002-2004 medføre en samlet statslig

mindreudgift på henholdsvis 30, 195, og 360 mio. kr. Ved fuld

indfasning af reglerne i 2010 forventes en statslig mindreudgift på

1.090 mio. kr. Ændringen af ydelserne har ingen økonomiske

konsekvenser for kommunerne.

Ændringen af ydelserne må forventes at

medføre afledte merudgifter til boligstøtte, det særlige

boligtillæg og til fripladsordninger i daginstitution. Merudgifterne er

indregnet i den samlede statslige mindreudgift. Der må desuden

forventes en begrænset merudgift til hjælp i særlige

tilfælde.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Forslaget skønnes samlet ikke at medføre

administrative merudgifter for kommunerne. Lovforslaget indebærer

på kort sigt en vis administrativ merbelastning for kommunerne som

følge af, at der i en overgangsperiode skal udbetales

introduktionsydelse efter to forskellige regelsæt. Lovforslaget

medfører dog samtidig en generel regelforenkling for kommunerne, idet

bestemmelserne om introduktions- og kontanthjælpsydelserne samles i lov

om aktiv socialpolitik.

Jf. overfor

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Der henvises til afsnittet ovenfor om forholdet til

EU-retten.

Forslaget om starthjælp ligger inden for rammerne af

statsstøttesag nr. N 501/99.

6. Hørte myndigheder og organisationer

Samtidig med fremsættelsen høres

følgende myndigheder og organisationer:

Landsarbejdsrådet

Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd

De Samvirkende Invalideorganisationer

SALA

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Amtsrådsforeningen i Danmark

Amnesty International

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Flygtningehjælp

Datatilsynet

De Etniske Minoriteters Landsorganisation

Det Danske Center for Menneskerettigheder

Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination

Frederiksberg Kommune

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Landsorganisationen i Danmark

Mellemfolkeligt Samvirke

Nævnet for Etnisk Ligestilling

Rigspolitichefen

Rådet for Etniske Minoriteter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af

undtagelsesbestemmelserne i lovens § 3, stk. 2, nr. 2 eller 3,

får behov for vedvarende hjælp, afgør Den Sociale

Sikringsstyrelse, om udlændingen skal hjemsendes, jf. § 3,

stk. 4, 1. pkt. Hjælp til forsørgelse anses efter den

gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, for vedvarende, hvis den

er ydet i mere end 1 år eller må påregnes at ville vare

mere end 1 år.

Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at der skal

gå et helt år, inden hjælp til forsørgelse betragtes

som vedvarende, idet det ofte på et langt tidligere tidspunkt kan

konstateres, om pågældende vil blive i stand til at

forsørge sig selv eller ej inden for en rimelig periode. Regeringen

foreslår derfor, at hjælp til forsørgelse anses for

vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må

påregnes at ville vare mere end ½ år. Der kan således ske

indberetning til Den Sociale Sikringsstyrelse efter ½ år.

Til nr. 2 og 3

Sikringsstyrelsen kan efter den gældende bestemmelse

i § 3, stk. 4, 2. pkt., ikke træffe afgørelse om

hjemsendelse efter lov om aktiv socialpolitik, hvis udlændingen med

henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de

sidste 3 år. Sikringsstyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen

inddrage en række kriterier, jf. § 3, stk. 5,

vedrørende udlændingens tilknytning til Danmark.

Udlændingens opholdsret bortfalder, jf. udlændingelovens

§ 18, hvis Den Sociale Sikringsstyrelse beslutter, at den

pågældende skal hjemsendes.

Regeringen finder, at man skal kunne klare sig uden

offentlig forsørgelse, når man som udlænding opholder sig

i Danmark. Derfor vil regeringen - inden for rammerne af Danmarks

internationale forpligtelser - udvide adgangen til at hjemsende

udlændinge af forsørgelsesmæssige årsager. Det

foreslås at udvide adgangen til hjemsendelse, således at den

tidsmæssige grænse for, hvornår hjemsendelse kan ske,

udvides fra 3 år til 7 år. Det vil betyde, at Den Sociale

Sikringsstyrelse ikke kan træffe afgørelse om hjemsendelse, hvis

udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i

landet i mere end de sidste 7 år. Muligheden for hjemsendelse kommer

hermed til at omfatte en større gruppe end i dag.

Til nr. 4

I forhold til borgere fra en lang række lande findes

der konventionsmæssige begrænsninger, således at der kun

kan ske hjemsendelse inden for en kortere årrække end 7 år.

Således sætter Den Nordiske Konvention om social bistand og

tjenester en grænse på 3 års lovlig bopæl, hvorefter

der ikke kan ske hjemsendelse, og Den Europæiske Konvention om social-

og sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953 opererer som

udgangspunkt med en 5 års grænse for statsborgere fra lande, der

er omfattet af konventionen.

Til nr. 5

Det foreslås, at der ved vurderingen af, om en

udlænding skal hjemsendes, tillige sker en forhøjelse fra 3 til

7 år af den periode, som en ægtefælle eller samlever skal

have boet i landet.

Bestemmelsen svarer iøvrigt til gældende

§ 3, stk. 5.

Til nr. 6 og 7

Forslaget er en konsekvensændring som følge

af forslaget om indførelse af en starthjælp, jf. nr. 12.

Til nr. 8

Til stk. 3:

Som led i regeringsudspillet om en ny

udlændingepolitik foreslår regeringen, at retten til fuld

kontanthjælp fremover skal være betinget af, at ansøgeren

har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år

forud for ansøgningen. Riget omfatter Danmark, Færøerne

og Grønland.

Ansøgeren kan således efter forslaget i

løbet af de sidste 8 år have opholdt sig i 1 år uden for

rigets grænser, uden at miste retten til kontanthjælp. Ophold i

udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i

løbet af et kalenderår medfører ikke fradrag ved

beregningen af opholdstiden i § 11, stk. 3 eller 4. Således

vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste

og forretningsrejser normalt ikke medføre fradrag ved beregningen af

opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget.

Efter lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

registreres alle, der har lovligt ophold i Danmark, på deres

bopæl eller faste opholdssted. Som en følge heraf registreres

indrejse til og udrejse fra Danmark i CPR. For Grønland gælder

tilsvarende bestemmelser om registrering efter lov om folkeregistrering.

Færøerne har egen selvstændig

folkeregistreringslovgivning.Ved vurderingen af, om en person har haft ophold

i Danmark eller Grønland, er der i lovforslaget taget udgangspunkt i,

hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR

på en adresse i Danmark eller Grønland - det vil sige, om den

pågældende har haft bopæl eller fast opholdssted. Dette

udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører

til et andet resultat.

Registrering i CPR vil således ikke i sig selv give

en ret til at modtage kontanthjælp. Kommunerne vil dermed altid skulle

foretage en selvstændig vurdering af, om der efter reglerne i

lovforslagets § 1, nr. 8, skal ydes kontanthjælp eller

starthjælp til en given person. Registrering i CPR vil imidlertid i

mange tilfælde kunne indgå som et væsentligt element i

denne vurdering. 7 års periodens start skal fastlægges for danske

eller udenlandske statsborgere, der har opholdt sig uden for landets

grænser i de seneste 7 år. Den regnes for alle fra tidspunktet

for pågældendes registrering som indrejst i CPR.

Personer, der lovligt har opholdt sig her i riget i mere

end 7 år inden for en 8 års periode, vil opfylde 7 års

kravet.

Til stk. 4:

Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i

riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder

ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er

berettigede til hjælpen. Der henvises til Rådets forordning nr.

1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie

bevægelighed inden for Fællesskabet og den tilhørende

EØS-aftale. Efter EF-domstolens praksis har selvstændigt

erhvervsdrivende tilsvarende rettigheder som arbejdstagere efter forordning

nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968. 7 års kravet omfatter

således ikke arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Efter forslaget gælder 7 års kravet heller ikke for danske

statsborgere, der er omfattet af nævnte forordning fx danske

statsborgere, der opholder sig som arbejdstagere i et EU/EØS-land.

Til stk. 5:

Bestemmelsen omhandler dokumentation for opfyldelse af

opholdskravet.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde

umiddelbart kunne afgøre, om ansøgeren må antages at

opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR er det imidlertid vigtigt at

være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af

indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regelsæt

f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6

måneder uden, at pågældende har pligt til at oplyse

kommunen herom. For det andet er det vigtigt at være opmærksom

på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på

ansøgerens egne indberetninger til kommunen.

Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx

skatteoplysninger, kommunen anledning til at betvivle, at opholdskravet er

opfyldt, har ansøgeren pligt til at bidrage med den fornødne

dokumentation, som kan være dokumentation fra fx ATP, SE-registrering,

bankoplysninger og andet. Således fraviges officialprincippet,

således at det påhviler ansøgeren at skaffe de

nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker pågældende

ikke at efterkomme kommunens forlangende, eller viser dokumentationen ikke

med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder

betingelserne for at modtage den almindelige kontanthjælp, udbetaler

kommunen starthjælp.

Under forudsætning af, at fiskere og

langturschauffører m.fl. har fast bopæl her i riget, vil de

opfylde 7 års betingelsen, selv om de pågældende i

arbejdsmedfør måtte opholde sig i en væsentlig del af

deres tid i udlandet.

Til nr. 9 og 10

Ændringerne er konsekvensændringer som

følge af nr. 8.

Til nr. 11

Efter lov om aktiv socialpolitik kan en

kontanthjælpsmodtager, der alene har børn i udlandet, få

kontanthjælp på forsørgersats, hvis den

pågældende kan dokumentere forsørgelsespligten, samt at

den pågældende rent faktisk opfylder forsørgelsespligten.

Det er i praksis vanskeligt at kontrollere disse forhold, og der er forskel

på hvilken dokumentation, de enkelte kommuner kræver. Regeringen

foreslår derfor reglerne ændret, således at

ydelsesmodtagere ikke længere kan få forsørgersats, hvis

de pågældende alene har forsørgelsespligt over for

børn, der opholder sig i udlandet. 7.711 kr. er i 2001 niveau. Reglen

gælder ikke i det omfang, det følger af Rådets forordning

1612/68 af 15. oktober 1968 og den tilhørende EØS-aftale.

Således fraviges den foreslåede bestemmelse i § 25,

stk. 5, for arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der

efter denne forordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk lovgivning

om social bistand. Det er en forudsætning, at også børnene

bor i et EU/EØS land. Denne undtagelse gælder også danske

statsborgere, der har opholdt sig i EU/EØS lande som arbejdstagere

eller selvstændigt erhvervsdrivende og efter EU-retten fortsat skal

betragtes som sådanne på afgørelsestidspunktet. Også

her er det en betingelse, at barnet opholder sig inden for EU/EØS

området, herunder Danmark. Dette betyder, at der fortsat kan udbetales

kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, i disse

tilfælde. Det samme gælder personer, der er omfattet af

bilaterale overenskomster, som giver samme rettigheder.

Til nr. 12

Der foreslås indført særlige

starthjælpssatser. Udmålingen af disse bryder med de hidtidige

principper på kontanthjælpsområdet.

Som hidtil er der særlige satser for unge under 25

år. Som noget nyt foreslås forskellige satser for enlige og

gifte/samlevende, og der foreslås indført et

forsørgertillæg, der har 2 forskellige satser. Der

indføres et husstandsbegreb vedrørende dette

forsørgertillæg, og der kan højst udbetales 1

forsørgertillæg pr. barn, når barnet bor hos begge

forældre på fælles bopæl. Der kan højst

udbetales 2 forsørgertillæg pr. husstand. Tildeling af

forsørgertillæg er betinget af forsørgerpligten og ikke

af, om børnene bor hos starthjælpsmodtageren.

Det foreslås, at en husstand efter denne lov

afgrænses sådan, at den højst består af 2 voksne,

hvor den ene eller begge er forældre til barnet, og hvor det for

samlevende gælder, at de lever i et ægteskabslignende forhold.

Hvis et barn bor hos begge forældre, kan det højst udløse

et forsørgertillæg. Hvis et barn kun bor hos den ene

forældre, vil barnet kunne udløse forsørgertillæg

til begge forældre. Hvis et barn under 18 år selv har ansvaret

for at forsørge en ægtefælle eller et barn, indgår

det ikke i forældrenes husstand i relation til retten til

forsørgertillæg. Dette betyder, at et barn under 18 år,

der bor med sit eget barn hos en eller begge forældre, vil blive

betragtet som en selvstændig husstand og hermed kunne få

forsørgertillæg, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Forældre, søstre og brødre og andre familiemedlemmer, som

har fast ophold i boligen sammen med forsørgeren, betragtes ikke som

husstand til denne i relation til retten til

forsørgertillæg.

De nye satser for gifte og samlevende tager udgangspunkt i

SU-satserne for unge udeboende. For enlige tager de udgangspunkt i

kontanthjælpssatserne for unge udeboende i lov om aktiv socialpolitik.

Satserne for unge under 25 år svarer til SU-satserne.

Reglerne for, hvornår en person kan anses for

samlevende, følger reglerne i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om social pension.

Da der højst kan udbetales 2

forsørgertillæg pr. husstand, foreslås det udbetalt til

den, der har forældremyndigheden over barnet - ved fælles

forældremyndighed til barnets moder. Herved følges principperne

i lov om en børnefamilieydelse.

Det foreslås endvidere, at forsørgere af de

yngre børn i husstanden har forrang frem for forsørgere af de

ældre børn i husstanden, hvad angår retten til

forsørgertillæg.

Det er en betingelse for udbetaling af

forsørgertillæg, at barnet har ophold her i riget eller et andet

EU/EØS land. Til starthjælpsmodtagere vil der således ikke

kunne udbetales forsørgertillæg, hvis barnet har ophold uden for

riget eller uden for et andet EU/EØS land, selv om personen har

bidragpligt over for barnet.

Forslaget er et led i regeringens udspil »En Ny

Udlændingepolitik«.

Til nr. 13

Ændringen er en konsekvensændring af

ophævelsen af § 28, jf. nr. 17.

Til nr. 14

Forslaget til § 26, stk. 1, 2. pkt., indeholder

også nye principper i forhold til de hidtidige regler.

Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift

eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp,

nedsættes starthjælpen, således at de 2

forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til det beløb, der ville

være modtaget, såfremt begge havde modtaget starthjælp.

Det vil sige, at ydelsen alene reduceres hos

starthjælpsmodtageren. Der udløses således ikke en

udbetaling til starthjælpsmodtageren, hvis ægtefællens

kontanthjælp overstiger det dobbelte af det, den pågældende

ville være berettiget til i starthjælp.

Hvis starthjælpsmodtagerens ydelse gange 2

overstiger kontanthjælpsmodtagerens ydelse, udløses der

starthjælp med det beløb, starthjælpen gange 2 overstiger

kontanthjælpen med.

Til nr. 15

Til personer, der ikke har ret til folkepension her i

landet, fordi de ikke har været her i et tilstrækkeligt antal

år, svarer kontanthjælpssatsen efter § 27 i dag til det

månedlige beløb, der ydes til en gift folkepensionist uden andre

indtægter end folkepensionen. Det betyder, at satserne efter § 27

er lavere end voksensatserne på kontanthjælp. Med de

foreslåede lavere satser for personer, der er omfattet af

starthjælpen, overstiger de nugældende satser i § 27

imidlertid starthjælpssatserne, hvorfor det foreslås at betinge

modtagelse af hjælp efter § 27 af samme opholdskrav som for

kontanthjælp i øvrigt. Personer, der ikke opfylder

opholdskravet, som er fyldt 60 år, og som ikke kan få social

pension på grund af betingelserne for optjening, modtager

starthjælp efter de sædvanlige satser.

Til nr. 16

Efter de gældende regler i § 27 a kan

hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension

efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, pr.

måned højst udgøre det beløb, der ville kunne

udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld

førtidspension.

Da satserne for starthjælp er lavere end satserne

for kontanthjælp, foreslås det at betinge modtagelse af

hjælp efter § 27 a af samme opholdskrav som for kontanthjælp

i øvrigt. Det foreslås derfor, at personer, der ikke opfylder

opholdskravet, og som ikke modtager fuld førtidspension efter lov om

social pension på grund af betingelserne om optjening, maksimalt kan

opnå starthjælp efter de sædvanlige satser.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i § 28 i lov om aktiv

socialpolitik kan der undtagelsesvis ydes hjælp til udlændinge,

der har søgt asyl eller familiesammenføring, men endnu ikke har

fået afgjort deres ansøgning om opholdstilladelse her i landet,

hvis de efter udlændingeloven har ret til at opholde sig her i landet,

mens deres ansøgning behandles. Der kan ligeledes ydes hjælp til

personer, der er meddelt afslag på asyl eller

familiesammenføring, når det efter udlændingeloven

påhviler dem at udrejse af landet.

Hjælpen udgør efter de gældende regler

7.656 kr. pr. måned for personer, der har forsørgerpligt over

for børn, og 5.469 kr. pr. måned for andre personer.

Det er en betingelse for hjælpen, at det ikke

påhviler udlændingemyndighederne at afholde udgifterne til

forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven.

Det foreslås, at disse persongrupper fremover skal

modtage starthjælp, idet de ikke vil opfylde 7 års kravet. Der

vil derfor ikke længere være behov for en bestemmelse, der

omfatter disse persongrupper. Det vil fortsat være en betingelse for at

yde en udlænding hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, at det

ikke påhviler udlændingemyndighederne at afholde udgifterne til

forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven.

Til nr. 18 og 19

Har ansøgeren eller ægtefællen

arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af

hjælpen bort fra 11,50 kr. pr. udført arbejdstime. Det

beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på

grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Denne bestemmelse skal fortsat gælde for

kontanthjælpsmodtagere. For personer, der er berettiget til

starthjælp, foreslås et fradrag på 28 kr. pr. udført

arbejdstime. Herved fremmes tilskyndelsen til at tage arbejde - herunder

også deltidsarbejde. Forslaget er et led i regeringens udspil »En Ny

Udlændingepolitik«.

Til nr. 20

Personer, der opfylder betingelserne for at modtage

kontanthjælp, og som har høje boligudgifter eller stor

forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling

af kontanthjælp få en særlig støtte. Inden kommunen

giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en

rimelig, billigere bolig. Støtten beregnes på baggrund af

boligudgifterne og antal hjemme- og udeboende børn efter regler, der

er fastsat i en bekendtgørelse.

Unge under 25 år, der får kontanthjælp,

kan i medfør af § 34, stk. 3, nr. 2, ikke få særlig

støtte. Det foreslås, at dette også skal gælde for

unge under 25 år, der får starthjælp.

Ændringen i § 34, stk. 3, nr. 3 er en

konsekvensændring af ophævelsen af § 28, jf. nr. 17.

Til nr. 21

Efter den gældende § 36 udbetaler kommunen en

hjælp, der beregnes efter § 25 til personer i individuel

jobtræning. Hjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr.

aktiveringstime. I 2002 PL udgør dette beløb 34,48 kr. For

personer på reduceret hjælp kan dette minimumsbeløb

sætte en begrænsning på antallet af aktiveringstimer.

Med de nye satser for starthjælp, der er lavere end

kontanthjælpssatserne, ville dette minimumsbeløb medføre

en generel begrænsning af antal aktiveringstimer. Det foreslås

derfor at sætte minimumsbeløbet ned, således at det vil

være muligt at aktivere starthjælpsmodtagere i 37 timer om ugen.

Dette beløb udgør 26,39 kr. pr. time i 2002 PL.

Til nr. 22 og 23

Det foreslås, at personer, der modtager

starthjælp, alene kan modtage starthjælp i stedet for

revalideringsydelse under revalidering. Forslaget er et led i regeringens

udspil »En Ny Udlændingepolitik«.

Til nr. 24

Forslaget er en konsekvensændring som følge

af forslaget om indførelse af en starthjælp, jf. nr. 12.

Til nr. 25

De lavere satser for starthjælp kan utilsigtet

medføre øget anvendelse af dækning af udgifter i

særlige tilfælde efter reglerne i kapitel 10 i lov om aktiv

socialpolitik.

For at imødegå en sådan udvikling

foreslås det, at statsrefusionen på 50 procent af disse kommunale

udgifter falder bort, for så vidt angår hjælp til

starthjælpsmodtagere. Således vil hjælp i særlige

tilfælde fremover være en ren kommunal udgift, når der er

tale om personer med starthjælp.

Til nr. 26

Ændringen er en konsekvensændring af

ophævelsen af § 28, jf. nr. 17.

Til § 2

Til nr. 1

Integrationsloven omfatter udlændinge med lovligt

ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås i denne lov flygtninge

og indvandrere, jf. integrationslovens §§ 54-56. Loven gælder ikke

for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er

statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske

Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske

Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af

indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens

frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.

Udlændinge, der er omfattet af

introduktionsprogrammet, kan modtage introduktionsydelse, hvis de i

øvrigt opfylder betingelserne herfor. Personer, der ikke er omfattet

af integrationsloven, kan modtage kontanthjælp, hvis de i øvrigt

opfylder betingelserne herfor.

Som konsekvens af de foreslåede nye regler om

starthjælp til personer, der ikke har opholdt sig her i riget i

sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år forud for ansøgningen,

skal der ske tilsvarende ændringer i reglerne om introduktionsydelse,

idet personkredsen omfattet af integrationsloven ikke opfylder opholdskravet.

Det foreslås på den baggrund, at de gældende satser for

introduktionsydelsen følger satserne for starthjælp i lov om

aktiv socialpolitik.

Efter de gældende bestemmelser er der i

integrationsloven særlige regler om beregning af introduktionsydelse,

jf. § 27, om fradrag for arbejdsindtægter, jf. § 28,

særlige ydelser til udlændinge, der er

varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel, jf.

§ 27 b og om særlig støtte til personer, der har

høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, jf. § 28 a.

Lov om aktiv socialpolitik indeholder på tilsvarende vis beregning af

ydelser m.v. til kontanthjælpsmodtagere.

Med henblik på at lette den kommunale sagsbehandling

og sikre, at der ikke opstår fortolkningstvivl som følge af

forskellig ordlyd i de enkelte bestemmelser i de to love, foreslås det,

at integrationsloven ikke længere skal indeholde selvstændige

regler om beregning af introduktionsydelse, og at der i stedet henvises til

de relevante bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik. Dette

indebærer, at der for så vidt angår størrelsen af

introduktionsydelsen henvises til reglerne i § 25, stk. 6-8, om

starthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere ophæves

§§ 27 b og 28 a i integrationsloven, og der henvises i den

foreslåede § 27, stk. 2 og 3, til de tilsvarende regler i lov

om aktiv socialpolitik. For så vidt angår udlændinge, der

er omfattet af den foreslåede § 27, stk. 2, modtager disse

udlændinge en særlig ydelse og dermed ikke introduktionsydelse.

Dette indebærer, at de pågældende udlændinge ikke

skal tilbydes aktivering, jf. lovens § 23, stk. 1, hvorefter der

alene skal tilbydes aktivering til udlændinge, som modtager

introduktionsydelse.

Til nr. 2

Ophævelsen af § 27 a er en konsekvens af, at

personer, der er fyldt 60 år, og som ikke er berettiget til pension

efter lov om social pension, og som ikke opfylder det foreslåede

opholdskrav efter forslaget om ændring af lov om aktiv socialpolitik,

skal have starthjælp efter § 25, stk. 6-8, i lov om aktiv

socialpolitik.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 4

Hvis en person, der modtager introduktionsydelse, er gift

eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp,

nedsættes introduktionsydelsen, således at de 2

forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til det beløb, der ville

være modtaget, såfremt begge havde modtaget

introduktionsydelse.

Det vil sige, at ydelsen alene reduceres hos modtageren af

introduktionsydelse. Der udløses således ikke en udbetaling til

modtageren af introduktionsydelse, hvis ægtefællens

kontanthjælp overstiger det dobbelte af det, den pågældende

ville være berettiget til i introduktionsydelse.

Hvis introduktionsydelsen gange 2 overstiger

kontanthjælpsmodtagerens ydelse, udløses der introduktionsydelse

med det beløb, introduktionsydelsen gange 2 overstiger

kontanthjælpen med.

Ændringerne er således en konsekvens af, at

reglerne om indtægter m.v. for personer, der modtager

introduktionsydelse, følger de regler om indtægter m.v. i

forhold til personer, der modtager starthjælp, som er fastsat i lov om

aktiv socialpolitik.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvens af, at reglerne om

særlige ydelser under aktivering til personer, der modtager

introduktionsydelse, følger de regler om særlige ydelser under

aktivering i forhold til personer, der modtager starthjælp, som er

fastsat i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 8

Efter gældende regler indbetaler kommunalbestyrelsen

ATP-bidrag for udlændinge, der modtager en månedlig ydelse, der

mindst udgør 10.245 kr. for en udlænding, der har

forsørgerpligt over for mindreårige børn, og for andre

mindst 7.711 kr. Med de foreslåede satser for introduktionsydelsen vil

kommunalbestyrelsen ikke længere skulle indbetale ATP-bidrag, hvorfor

lovens kapitel 6 a foreslås ophævet.

Til nr. 9

Bestemmelsen omhandler de foreslåede ændringer

af visse finansieringsbestemmelser i integrationsloven.

De foreslåede ændringer indebærer, jf.

den foreslåede affattelse af § 45, stk. 3, at refusionen af

kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde

nedsættes fra 100 pct. til 75 pct. Formålet hermed er at sikre en

bedre overensstemmelse mellem beslutningsansvar og finansiering. De samlede

udgifter til hjælp i særlige tilfælde udgjorde i 2001 119,5

mio. kr.

Som konsekvens af de nye satser for introduktionsydelse

foreslås det, jf. den foreslåede affattelse af § 45,

stk. 4, at nedsætte det grundtilskud, der ydes til kommunerne til

dækning af generelle integrationsudgifter, og den del af ydelsen som

ikke refunderes, fra 4.256 kr. til 3.270 kr. pr. måned for hver

udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet. Satserne er

fastsat i 2001-niveau og udgør i 2002-niveau henholdsvis 4.371 kr. og

3.358 kr. pr. måned. Kommunerne vil, jf. den foreslåede

overgangsbestemmelse, dog fortsat modtage det hidtidige grundtilskud på

4.256 kr. (2001-niveau) for de udlændinge, som kommunen har overtaget

ansvaret for før 1. juli 2002, og hvis introduktionsydelse derfor vil

være uændret af lovforslaget.

Endelig indebærer ændringerne, jf. den

foreslåede affattelse af § 45, stk. 5, at kommunerne fremover

får et fast programtilskud på 6.134 kr. (2001-niveau) pr.

måned for alle mindreårige uledsagede flygtningebørn i

kommunen, indtil barnet bliver 18 år. Det bemærkes i den

forbindelse, at Integrationsministeriet samtidig med fremsættelsen af

nærværende lovforslag fremsætter forslag til lov om

ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere

love. Integrationsministeriets lovforslag indebærer bl.a., at

mindreårige uledsagede asylansøgere, der efter de gældende

regler meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2,

nr. 4, fremover skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1. Mindreårige uledsagede asylansøgere, der efter de

gældende regler meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, vil fortsat blive meddelt opholdstilladelse efter denne bestemmelse.

På den baggrund er det af lovtekniske grunde fundet mest

hensigtsmæssigt i den foreslåede bestemmelse i integrationslovens

§ 45, stk. 5, nr. 2, alene at henvise til en »mindreårig uledsaget

asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven«. Herved

skal forstås en mindreårig uledsaget asylansøger, der

efter de gældende regler i udlændingeloven ville være

meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2,

nr. 4.

Refusionen for introduktionsydelse til mindreårige

uledsagede flygtningebørn og udlændinge anbragt i

døgnophold ændres fra 100 pct. til den generelle

refusionsprocent på 75 pct., men da der fremover også kan ydes et

fuldt grundtilskud til denne persongruppe, medfører dette ikke

merudgifter for kommunerne. Formålet er alene at sikre en enklere

administration.

Til nr. 10

Det foreslås, at kommunerne ved udløbet af

den 3-årige introduktionsperiode også modtager et tilskud for

uledsagede flygtningebørn og udlændinge anbragt i

døgnophold.

Til nr. 11

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring.

Til § 3

Til stk. 1

Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Til stk. 2

Det foreslås, at bestemmelserne om hjemsendelse ud

fra et indrettelsessynspunkt ikke skal gælde for udlændinge, der

inden lovens vedtagelse havde lovligt ophold her i landet og har været

indberettet til Den Sociale Sikringsstyrelse efter de hidtidige regler. Denne

persongruppe vil være omfattet af de hidtil gældende regler. Hvis

udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i

landet i mere end de sidste 3 år, kan der ikke træffes

afgørelse om hjemsendelse.

Til stk. 3

Det foreslås, at lovens øvrige bestemmelser

får virkning for personer, der lovligt tager ophold her i riget efter

lovens ikrafttræden. Det betyder, at personer, der tilmeldes

folkeregistret - dvs. opnår både fast bopæl og ophold - her

i riget, vil være omfattet af de nye bestemmelser.

Personer, der har lovligt ophold her i riget ved lovens

ikrafttræden, er ikke omfattet af § 1, nr. 8. Personer, der

efterfølgende tager ophold uden for riget, er omfattet af § 1,

nr. 8.

Således vil personer, der opholder sig i riget

på ikrafttrædelsestidspunktet, ikke være omfattet af de nye

regler, selv om de ikke ved lovens ikrafttræden har opholdt sig i riget

i 7 år inden for de seneste 8 år.

Hvis en person tager ophold i udlandet og vender tilbage

til Danmark igen og får behov for hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik, vil pågældende være omfattet af

ovennævnte 7 års regel.

Alle danske og udenlandske statsborgere, der har ophold i

udlandet ved lovens ikrafftræden, vil være omfattet af 7

års reglen, når de tager ophold i riget efter lovens

ikrafttræden.

Det vil sige, at hvis en person ikke har haft fast og

lovligt ophold i riget før, vil pågældende være

omfattet af 7 års reglen. Hvis en person har haft ophold i riget

tidligere, må kommunen undersøge, om pågældende

på et tidligere tidspunkt har opfyldt 7 årskravet.

Til stk. 4

Loven skal have virkning for udlændinge, som

kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf. integrationslovens § 4,

fra og med den 1. juli 2002. Dette indebærer, at de udlændinge,

som kommunen har overtaget ansvaret for inden den 1. juli 2002 og som er

berettiget til introduktionsydelse, vil være omfattet af de hidtidige

gældende regler. De ændrede refusionssatser, der efter

lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2003, vil gælde for

alle udlændinge omfattet af loven.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse

nr. 614 af 26. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 3.

- - -

Stk. 2

. - - -

Stk. 3.

Hjælp til forsørgelse anses for

vedvarende, hvis den er ydet i mere end 1 år eller må

påregnes at ville vare mere end 1 år.

1.

§ 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hjælp til forsørgelse anses for

vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må

påregnes at ville vare mere end ½ år.«.

Stk. 4.

Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af

stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp,

afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal

hjemsendes. Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om

hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på

varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år.

For udlændinge, der har været omfattet af integrationsloven og

ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, regnes

3-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor

introduktionsperioden er afsluttet.

2.

I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »3

år« til: »7 år«.

3.

I § 3, stk. 4, 3. pkt., ændres »3-

års-fristen« til: »7 års-fristen«.

4.

I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5. Personer, der er omfattet af Den Nordiske Konvention

om social bistand og tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet

her i landet i mere end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af

Den Europæiske Konvention om social og sundhedsmæssig hjælp

af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i henhold til bestemmelserne i denne

konvention.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Stk. 5.

Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt.,

lægges bl.a. vægt på

1) om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger,

en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med

henblik på varigt ophold i mere end 3 år,

5.

§ 3, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes

således:

»Stk. 6. Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt.,

lægges bl.a. vægt på,

1) om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger,

en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med

henblik på varigt ophold i mere end 7 år,

2) varigheden af opholdet her i landet,

2) varigheden af opholdet her i landet,

3) helbredsmæssige forhold,

3) helbredsmæssige forhold,

4) den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i

forhold til hjemlandet, og

4) den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i

forhold til hjemlandet, og

5) om en person, der har påtaget sig at forsørge

udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt.

5) om en person, der har påtaget sig at forsørge

udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt.«.

Kapitel 4

6.

Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Kontanthjælp og aktivering

»Kontanthjælp, starthjælp og

aktivering«.

§ 11.

Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp

og aktivering.

Stk. 2

. - - -

7.

§ 11, stk. 1, affattes således:

»Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp,

starthjælp og aktivering.«.

8.

I § 11, indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3.

Retten til kontanthjælp er tillige betinget af,

at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden

for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår

perioder, hvor ansøgeren har opholdt sig lovligt her i riget. Ophold i

udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr.

kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og

forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har

beholdt sin bopæl i Danmark.

Stk. 4.

Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig

her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år,

gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter

EU-retten er berettigede til hjælpen.

Stk. 5.

Kommunen træffer afgørelse om retten til

forsørgelse i form af kontanthjælp eller starthjælp.

Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er

nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren

er berettiget til. Hvis personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i

stk. 3 eller 4 er opfyldt, yder kommunen starthjælp«.

§ 20.

Personer under 30 år skal have tilbud om

aktivering senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers

kontanthjælp.

Stk. 2

. - - -

9.

I §§ 20, stk. 1, 21 og 24 ændres

»kontanthjælp« til: »kontanthjælp eller starthjælp«.

§ 25.

Hjælpen udgør et månedligt

beløb på

10.

I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres

»Hjælpen« til: »Kontanthjælpen«.

1) 10.245 kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har

forsørgelsespligt over for børn,

2) 7.711 kr. for andre personer, der er fyldt 25 år,

3) 4.969 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller

begge forældre, og

4) 2.195 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge

forældre.

Stk. 2

. - - -

Stk. 3

. - - -

Stk. 4

. - - -

Stk. 5.

En person, der alene har forsørgelsespligt over

for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få 10.245 kr.

efter stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende kan dokumentere

forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder

forsørgelsespligten.

11.

§ 25, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. En person, der alene har forsørgelsespligt

over for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få 7.711 kr.

efter stk. 1, nr. 2, hvis den pågældende kan dokumentere

forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder

forsørgelsespligten. Dette gælder dog ikke for

EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til

hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale

overenskomster.«.

12.

I § 25 indsættes som stk. 6-8:

»Stk. 6.

Starthjælpen udgør et månedligt

beløb på

1) 4.231 kr. for gifte og samlevende, der er fyldt 25 år,

2) 5.103 kr. for enlige, der er fyldt 25 år,

3) 4.231 kr. for personer under 25 år, som ikke bor hos en eller

begge forældre, og

4) 2.103 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge

forældre.

Stk. 7.

En person, der modtager starthjælp, får

udbetalt et forsørgertillæg, hvis personen har

forsørgelsespligt over for et barn under 18 år.

Forsørgertillægget udgør for enlige 1.276 kr. pr.

måned og for gifte og samlevende 1.058 kr. pr. måned. Der kan

højst ydes 1 forsørgertillæg pr. barn, når begge

forældre bor sammen med barnet. Der kan højst ydes 2

forsørgertillæg pr. husstand. Til en husstand medregnes

ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever og

hjemmeværende børn under 18 år, der har fast ophold i

boligen. Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at

forsørge en ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke

som hørende til en forældres husstand. Hvis der er flere end 2

børn i husstanden, beregnes forsørgertillægget for de 2

yngste.

Stk. 8.

Forsørgertillæg udbetales til indehaveren

af forældremyndigheden. Hvis begge forældre har

forældremyndigheden, udbetales tillægget til moderen. Det er en

betingelse for udbetaling af forsørgertillæg, at barnet har

ophold her i riget eller et andet EU/ EØS-land.«.

§ 26.

Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af

de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter

§ 25 eller § 28.

Stk. 2

. - - -

13.

I § 26, stk. 1, udgår »eller

§ 28«

14.

I § 26, stk.1, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift

eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp,

nedsættes starthjælpen dog således, at de to

forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til det beløb, der ville

være modtaget, såfremt begge havde modtaget

starthjælp.«.

§ 27.

Hjælpen udgør et månedligt

beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden

andre indtægter end folkepensionen, til personer,

1) der er fyldt 60 år, og

2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne

om optjening.

15.

I § 27, stk. 1, ændres

»Hjælpen udgør« til: »For personer, der opfylder

betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4, udgør

hjælpen«.

Stk. 2.

Til børn under 18 år af de personer, der

er nævnt i stk.1, og som ikke er berettiget til børnetilskud,

ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et

støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.

§ 27 a.

Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld

førtidspension efter lov om social pension på grund af

betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre

det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde

været berettiget til fuld førtidspension.

16.

I § 27 a indsættes som 2. pkt.:

»For personer, der ikke opfylder betingelserne i

§ 11, stk. 3 eller 4, kan hjælpen pr. måned

højst udgøre et beløb, der svarer til

starthjælpen.«.

§ 28.

Der kan undtagelsesvis ydes hjælp til

udlændinge, der har søgt asyl eller familiesammenføring,

men endnu ikke har fået afgjort deres ansøgning om

opholdstilladelse her i landet, hvis de efter udlændingeloven har ret

til at opholde sig her i landet, mens deres ansøgning behandles. Der

kan ligeledes ydes hjælp til personer, der er meddelt afslag på

asyl eller familiesammenføring, når det efter

udlændingeloven påhviler dem at udrejse af landet.

17.

§ 28 ophæves.

Stk. 2

Hjælpen efter stk. 1 udgør 7.000 kr.

pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for

børn, og 5.000 kr. pr. måned for andre personer. Ydelserne efter

1. pkt. kan dog ikke overstige den forsørgelsesydelse, som en person

ville være berettiget til efter denne lov eller lov om social

pension.

Stk. 3.

Det er en betingelse for hjælpen, at det ikke

påhviler udlændingemyndighederne at afholde udgifterne til

forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven.

§ 31.

Har ansøgeren eller ægtefællen

arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af

hjælpen efter § 25 eller § 28 bort fra 10,24 kr. pr.

udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan

ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr.

person.

18.

I § 31, stk. 1, ændres »hjælpen

efter § 25 eller § 28« til: »kontanthjælpen efter

§ 25«.

19.

I § 31, stk. 1, indsættes efter

1. pkt.:

»For personer, der modtager starthjælp, ses der bort

fra 28 kr. pr. udført arbejdstime.«.

Stk. 2.

For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid,

beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den

omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Socialministeren fastsætter regler for omregningen.

§ 34.

- - -

Stk. 2

. - - -

Stk. 3.

Følgende personer kan ikke få

særlig støtte:

20.

I § 34, stk. 3, nr. 2, ændres »nr. 3 og

4« til: »nr. 3 og 4, og stk. 6, nr. 3 og 4«, og i nr. 3,

udgår »og § 28«.

1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 6.

2) Personer under 25 år, som får hjælp efter

§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

3) Personer, der får hjælp efter § 27 og

§ 28.

4) Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om

børnepasningsorlov.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter regler for

beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om

begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

§ 36.

Til personer i individuel jobtræning udbetaler

kommunen en hjælp, der beregnes efter § 25. Hjælpen skal dog

mindst udgøre 30,72 kr. pr. aktiveringstime.

Stk. 2

. - - -

21.

§ 36 , stk. 1, 2. pkt., affattes

således:

»Kontanthjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr.

aktiveringstime, og starthjælpen skal mindst udgøre 26,39 kr.

pr. aktiveringstime.«.

§ 47.

- - -

Stk. 2

. - - -

Stk. 3.

Økonomisk hjælp til revalidering kan

omfatte:

1) Revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle

arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.

22.

I § 47, stk. 3, indsættes som nyt

nr. 5:

»5) Starthjælp efter § 25, stk. 6, dog med fradrag for

eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.«.

2) Helt eller delvis løntilskud efter § 62.

3) Særlig støtte efter §§ 63 og 64.

4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter

§ 65.

Stk. 4.

Revalidenden bevarer sit hidtidige

forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen både i

virksomhedsrevalidering og i anden revalidering.

23.

I § 47 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4. For revalidender, der modtager starthjælp efter

§ 25, stk. 6, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen efter

denne lov.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 101.

Kommunen betaler en præmie på 50.000 kr.

til offentlige arbejdsgivere, der ansætter en

kontanthjælpsmodtager i en varig stilling på

overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår

på fuld tid, jf. § 48 a i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 2

. - - -

24.

I § 101, stk. 1, ændres

»kontanthjælpsmodtager« til: »kontanthjælpsmodtager eller

starthjælpsmodtager«.

§ 106.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til

hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10. Staten

refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til efterlevelseshjælp efter

kapitel 10 a.

25.

I § 106 indsættes efter 1. pkt.:

»Kommunen afholder dog fuldt ud udgifter til hjælp i særlige

tilfælde efter kapitel 10 til personer, der modtager

starthjælp.«.

§ 109.

En gang årligt den 1. januar reguleres med

satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de

beløb, der er nævnt i:

26.

I § 109, stk. 1, nr. 1, affattes

således:

»1) §§ 25 og 26 om hjælp til forsørgelse og

særlig hjælp til visse persongrupper.«.

1) §§ 25, 26 og 28 om hjælp til forsørgelse og

særlig hjælp til visse persongrupper.

2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier

med børn under 18 år.

3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af

§ 26, stk. 2.

4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

5) § 36 om beskæftigelsestillæg og timebeløb

under aktivering.

6) § 52, stk. 4, om grænsen for halv

revalideringsydelse og tillæg.

7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-

beregning.

8) (Ophævet).

9) § 100, stk. 2, om rådighedsbeløb.

10) (Ophævet).

11) § 85 a om efterlevelseshjælp.

Stk. 2.

Den maksimale timeløn efter § 35 reguleres

procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de

offentlige lønskalaer.

Stk. 3.

Socialministeren bekendtgør størrelsen

af de regulerede beløb.

§ 2

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni

2001, foretages følgende ændringer:

1.

§ 27 affattes således:

§ 27.

Den månedlige introduktionsydelse

udgør for enlige personer højst 7.711 kr. pr. person og for

personer, der har forsørgelsespligt over for mindreårige

børn, højst 10.245 kr. pr. person.

Stk. 2.

Introduktionsydelsen til ægtepar beregnes som

summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget

til efter stk. 1.

»§ 27. Den månedlige introduktionsydelse svarer til den

starthjælp, der kan ydes efter reglerne i § 25, stk. 6-8, i

lov om aktiv socialpolitik. § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik finder tilsvarende anvendelse

Stk. 2

. Udlændinge, der er varetægtsfængslet

eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, modtager en

særlig ydelse efter de regler, der fastsættes efter § 29,

nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3.

Hvis udlændingens ægtefælle ikke er

omfattet af loven og har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf.

§ 25, stk. 6, 3. pkt., beregnes introduktionsydelsen til

udlændingen efter reglen i § 27, stk. 1, med et tillæg

på 2.398 kr.

Stk. 4.

En person, der alene har forsørgelsespligt over

for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få

introduktionsydelse som forsørger efter stk. 1, hvis den

pågældende kan dokumentere forsørgelsespligten, og at den

pågældende faktisk opfylder forsørgelsespligten.

Stk. 5.

Introduktionsydelsen efter stk. 1 kan ikke

overstige den forsørgelsesydelse, som en person ville være

berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3

. En udlænding, der modtager introduktionsydelse,

og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan

særskilt eller i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse

få en særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv

socialpolitik og de regler, der fastsættes i medfør af denne

bestemmelse.«.

§ 27 a.

Udlændinge, der er fyldt 60 år, og som

ikke er berettiget til pension efter lov om social pension, modtager en

særlig introduktionsydelse, der svarer til, hvad der ydes en gift

folkepensionist uden andre indtægter end pensionen. § 28 finder

tilsvarende anvendelse.

2.

§ 27 a ophæves.

Stk. 2.

Til børn under 18 år af de

udlændinge, der er nævnt i stk. 1, og som ikke er berettiget

til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 2.072

kr. Der ydes ét støttebeløb pr. familie uanset antallet

af børn.

§ 27 b.

Udlændinge, der er varetægtsfængslet

eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, modtager en

særlig ydelse.

3.

§ 27 b ophæves.

Stk. 2.

Indenrigsministeren fastsætter regler om

beregning af den særlige ydelse efter stk. 1 og om fradrag for

indtægter.

4.

§ 28 affattes således:

§ 28.

Hvis udlændingen og dennes ægtefælle

har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den

eller de pågældende ville kunne modtage efter reglerne i

§§ 27, 27 a og 28 a, kan der ikke udbetales introduktionsydelse.

»§ 28. Hvis udlændingen og dennes ægtefælle

har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den

eller de pågældende ville kunne modtage efter § 27, kan der

ikke udbetales introduktionsydelse.

Stk. 2.

Har udlændingen andre indtægter end

arbejdsindtægter og indtægter som led i aktivering eller andre

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, trækkes disse fra

introduktionsydelsen.

Stk. 2.

Reglerne om indtægter m.v., jf. § 30, i lov

om aktiv socialpolitik og arbejdsindtægter, jf. § 31, i lov om

aktiv socialpolitik i forhold til personer, der modtager starthjælp,

finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager

introduktionsydelse.

Stk. 3.

Har udlændingen arbejdsindtægter eller

indtægter som led i aktivering eller andre

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af

introduktionsydelsen efter § 27, stk. 1, bort fra 11,20 kr. pr.

udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan

ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr.

person. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, finder § 31,

stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik anvendelse.

Stk. 3.

Reglerne om feriegodtgørelse og andre

indtægter m.v., jf. §§ 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik

finder tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 4.

Har udlændingens ægtefælle

indtægter, og er ægtefællen ikke berettiget til at modtage

introduktionsydelse, trækkes indtægterne fra udlændingens

introduktionsydelse, i det omfang indtægterne overstiger det

beløb, som ægtefællen ville kunne modtage efter § 27,

stk. 1, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Har udlændingens ægtefælle

arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen efter

stk. 4 bort fra 11,20 kr. pr. udført arbejdstime. Stk. 3, 2.

og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

§§ 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik finder

tilsvarende anvendelse.

§ 28 a.

En udlænding, der modtager introduktionsydelse,

jf. § 27, og som har høje boligudgifter eller stor

forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling

af introduktionsydelse få en særlig støtte.

5.

§ 28 a ophæves.

Stk. 2.

Inden kommunalbestyrelsen giver støtte, skal

det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Stk. 3.

Der kan ikke ydes særlig støtte efter

stk. 1 til udlændinge, der er omfattet af § 27, stk. 3,

udlændinge, der modtager orlovsydelse efter lov om

børnepasningsorlov, og udlændinge under 25 år, der ikke

har forsørgelsespligt over for mindreårige børn. En

gravid kvinde under 25 år kan dog modtage den særlige

støtte, når hun har passeret 12. svangerskabsuge.

Stk. 4.

Indenrigsministeren fastsætter regler om

beregning af støtten efter stk. 1, herunder om begrænsning

af støtten og fradrag for indtægter.

6.

§ 29, affattes således:

§ 29.

Til udlændinge, der som led i

introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, aktiveres i jobtræning, jf.

§ 23, stk. 2, nr. 2, udbetaler arbejdsgiveren

overenskomstmæssig løn. Hvis arbejdet ikke er omfattet af en

overenskomst, er lønnen den sædvanlige for tilsvarende arbejde.

Offentlige arbejdsgivere kan dog højst udbetale 90,44 kr. pr. time

eksklusive feriepenge m.v. i løn.

»§ 29. For udlændinge, der som led i

introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, aktiveres i jobtræning, jf.

§ 23, stk. 2, nr. 2, virksomhedspraktik, herunder individuel

jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, eller særligt

tilrettelagt aktiverende forløb, hvori indgår perioder med

jobtræning eller virksomhedspraktik, herunder individuel

jobtræning, finder §§ 35, 36 og 37 om særlige ydelser under

aktivering til personer, der modtager starthjælp, i lov om aktiv

socialpolitik tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

En udlænding, der aktiveres i

virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23,

stk. 2, nr. 2, modtager en introduktionsydelse, der beregnes efter

§§ 27, 27 a og 28. Ydelsen skal dog mindst udgøre 33,57 kr. pr.

aktiveringstime. Ud over introduktionsydelsen modtager udlændingen et

beskæftigelsestillæg på 11,20 kr. pr. aktiveringstime.

Stk. 2

. § 18 i lov om aktiv socialpolitik finder

tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 3.

En udlænding, der deltager i et særligt

tilrettelagt aktiverende forløb, hvori indgår perioder med

jobtræning eller virksomhedspraktik, herunder individuel

jobtræning, modtager i disse perioder løn efter stk. 1

eller introduktionsydelse og tillæg efter stk. 2.

Stk. 4.

§ 18 i lov om aktiv socialpolitik finder

tilsvarende anvendelse.

§ 30.

Kommunalbestyrelsen skal nedsætte

introduktionsydelsen med indtil 30 pct. i forhold til den i henhold til

§§ 27, 27 a, 28 og § 29, stk. 2, beregnede ydelse, hvis en

udlænding, der alene har ledighed som problem, uden rimelig grund

udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet.

Udebliver en udlænding, der har problemer ud over ledighed, uden

rimelig grund fra deltagelse i en eller flere dele af

introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen nedsætte ydelsen med

indtil 30 pct.

Stk. 2

. - - -

7.

I § 30, stk. 1, udgår »27 a,« og

»§ 29, stk. 2,« ændres til: »§ 29, stk. 1,«.

Kapitel 6 a

8.

Kapitel 6 a ophæves.

Bidrag til Arbejdsmarkedets

tillægspension

§ 39 a.

- - -

§ 45.

- - -

9.

§ 45, stk. 2-6, ophæves og i stedet

indsættes:

Stk. 2.

Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til

introduktionsydelser, jf. kapitel 5, og til særlig støtte efter

§ 28 a.

»Stk. 2. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til

introduktionsydelser, jf. kapitel 5, og til særlige ydelser og

særlig støtte efter § 27, stk. 2 og 3.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i stk. 2 afholder staten en

kommunes udgifter til introduktionsydelser og til særlig støtte

efter § 28 a til udlændinge, jf. § 133 i lov om social

service, som

Stk. 3.

Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til

hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6.

1) inden 12 måneder efter datoen for meddelelse af

opholdstilladelse på grund af en betydelig og varigt nedsat

funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil udlændingen

i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv,

eller

2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7

eller § 9, stk. 2, nr. 4, som mindreårige uledsagede

asylansøgere, dog længst indtil udlændingen fylder 18

år eller udlændingens forældre får lovligt ophold her

i landet.

Stk. 4.

Staten afholder kommunernes udgifter til hjælp i

særlige tilfælde, jf. kapitel 6, til særlige ydelser efter

§§ 27 a og 27 b og til ATP-bidrag efter kapitel 6 a.

Stk. 4.

Staten yder i den 3-årige introduktionsperiode,

jf. § 16, stk. 4, et grundtilskud på 3.270 kr. pr.

måned, for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet,

jf. § 16. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter

og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge

og udbetales til den kommune, der er ansvarlig for

integrationsindsatsen.

Stk. 5.

Staten yder i den 3-årige introduktionsperiode,

jf. § 16, stk. 4, et grundtilskud på 4.256 kr. pr.

måned for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, jf.

§ 16, til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i

medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge til den kommune, der er

ansvarlig for integrationsindsatsen. For udlændinge omfattet af

stk. 3, § 16, stk. 6, § 27 a og § 27 b og for

udlændinge, der opfylder betingelserne for at modtage social pension i

henhold til lov om social pension, er tilskuddet efter 1. pkt. dog alene

2.075 kr. pr. måned til dækning af de generelle udgifter.

Tilskuddet udbetales til den pågældende udlændings

bopælskommune.

Stk. 5.

Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for

integrationsindsatsen, et tilskud på 6.134 kr. pr. måned

for

1) hver udlænding, der modtager aktivering under

introduktionsprogrammet, jf. § 23, og

2) hver mindreårig uledsaget asylansøger med

opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen.

Stk. 6.

Staten yder et tilskud på 6.134 kr. pr.

måned for hver udlænding, der modtager aktivering under

introduktionsprogrammet, jf. § 23, til den kommune, der er ansvarlig for

integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til kommunen for de

udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 6.

Stk. 6.

Der ydes ikke tilskud til kommunen efter stk. 5,

nr. 1, for de udlændinge, der er omfattet af § 16,

stk. 6.

Stk. 7

. - - -

Stk. 7.

Tilskuddet efter stk. 5, nr. 2, ydes, indtil den

mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den

pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet.

Der kan for denne persongruppe ikke samtidig ydes tilskud efter stk. 5,

nr. 1 eller stk. 8 eller 9.«.

Stk. 7-11 bliver herefter stk. 8-12.

Stk. 8

. - - -

Stk. 9.

Staten yder til den kommune, der ved udløbet af

den 3-årige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 4, har

ansvaret for introduktionsprogrammet, et tilskud for hver udlænding,

der har været omfattet af programmet bortset fra udlændinge

omfattet af stk. 3. Tilskuddet er for den enkelte udlænding 3.192

kr., 2.147 kr. og 1.046 kr. pr. måned i henholdsvis det 1. år,

det 2. år og det 3. år efter udløbet af

introduktionsperioden. Tilskuddet udbetales til den pågældende

udlændings bopælskommune.

Stk. 10

. - - -

10.

I § 45, stk. 9, der bliver stk. 10,

udgår »bortset fra udlændinge omfattet af stk. 3«.

Stk. 11.

Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere

regler om udbetaling af de i stk. 5-9 fastsatte tilskud og om

vilkårene herfor.

11.

I § 45, stk. 11, der bliver stk. 12, og

§ 46, stk. 2, ændres »stk. 5-9« til:

»stk. 4-10«.

12.

§ 48 affattes således:

§ 48.

De beløb, der er anført i § 27,

stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5,

§ 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3, § 45, stk. 5-9,

og § 59, stk. 3 og 4, er fastsat i 2001-niveau og reguleres fra og

med 2002 én gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2

. - - -

»§ 48. De beløb, der er anført i § 45,

stk. 4-9, er fastsat i 2001-niveau og reguleres fra og med 2002

én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter

lov om en satsreguleringsprocent.«.

Lignende dokumenter