Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. marts 2002 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik og
integrationsloven
(Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp,
introduktionsydelse m.v.)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26.
juni 2001, foretages følgende ændringer:
1.
§ 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Hjælp til forsørgelse anses for
vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må
påregnes at ville vare mere end ½ år.«.
2.
I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »3
år« til: »7 år«.
3.
I § 3, stk. 4, 3. pkt., ændres
»3-års-fristen« til: »7 års-fristen«.
4.
I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5. Personer, der er omfattet af Den Nordiske Konvention
om social bistand og tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet
her i landet i mere end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af
Læs alt
Den Europæiske Konvention om social og sundhedsmæssig hjælp
af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i henhold til bestemmelserne i denne
konvention.«.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5.
§ 3, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6. Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt.,
lægges bl.a. vægt på,
1) om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger,
en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med
henblik på varigt ophold i mere end 7 år,
2) varigheden af opholdet her i landet,
3) helbredsmæssige forhold,
4) den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i
forhold til hjemlandet, og
5) om en person, der har påtaget sig at forsørge
udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt.«.
6.
Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Kontanthjælp, starthjælp og aktivering«.
7.
§ 11, stk. 1, affattes således:
»Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp,
starthjælp og aktivering.«.
8.
I § 11 indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3.
Retten til kontanthjælp er tillige betinget af,
at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden
for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår
perioder, hvor ansøgeren har opholdt sig lovligt her i riget. Ophold i
udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr.
kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og
forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har
beholdt sin bopæl i Danmark.
Stk. 4.
Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig
her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år,
gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter
EU-retten er berettigede til hjælpen.
Stk. 5.
Kommunen træffer afgørelse om retten til
forsørgelse i form af kontanthjælp eller starthjælp.
Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er
nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren
er berettiget til. Hvis personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i
stk. 3 eller 4 er opfyldt, yder kommunen starthjælp.«.
9.
I §§ 20, stk. 1, 21 og 24 ændres
»kontanthjælp« til: »kontanthjælp eller starthjælp«.
10.
I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Hjælpen« til: »Kontanthjælpen«.
11.
§ 25, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. En person, der alene har forsørgelsespligt
over for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få 7.711 kr.
efter stk. 1, nr. 2, hvis den pågældende kan dokumentere
forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder
forsørgelsespligten. Dette gælder dog ikke for
EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til
hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale
overenskomster.«.
12.
I § 25 indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6.
Starthjælpen udgør et månedligt
beløb på
1) 4.231 kr. for gifte og samlevende, der er fyldt 25 år,
2) 5.103 kr. for enlige, der er fyldt 25 år,
3) 4.231 kr. for personer under 25 år, som ikke bor hos en eller
begge forældre, og
4) 2.103 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge
forældre.
Stk. 7.
En person, der modtager starthjælp, får
udbetalt et forsørgertillæg, hvis personen har
forsørgelsespligt over for et barn under 18 år.
Forsørgertillægget udgør for enlige 1.276 kr. pr.
måned og for gifte og samlevende 1.058 kr. pr. måned. Der kan
højst ydes 1 forsørgertillæg pr. barn, når begge
forældre bor sammen med barnet. Der kan højst ydes 2
forsørgertillæg pr. husstand. Til en husstand medregnes
ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever og
hjemmeværende børn under 18 år, der har fast ophold i
boligen. Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at
forsørge en ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke
som hørende til en forældres husstand. Hvis der er flere end 2
børn i husstanden, beregnes forsørgertillægget for de 2
yngste.
Stk. 8.
Forsørgertillæg udbetales til indehaveren
af forældremyndigheden. Hvis begge forældre har
forældremyndigheden og tilhører samme husstand, udbetales
tillægget til moderen. Det er en betingelse for udbetaling af
forsørgertillæg, at barnet har ophold her i riget eller et andet
EU/ EØS-land.«.
13.
I § 26, stk. 1, udgår »eller
§ 28«.
14.
I § 26, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift
eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp,
nedsættes starthjælpen dog således, at de to
forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til det beløb, der ville
være modtaget, såfremt begge havde modtaget
starthjælp.«.
15.
I § 27, stk. 1, ændres »Hjælpen
udgør« til: »For personer, der opfylder betingelserne i § 11,
stk. 3 eller 4, udgør hjælpen«.
16.
I § 27 a indsættes som 2. pkt.:
»For personer, der ikke opfylder betingelserne i
§ 11, stk. 3 eller 4, kan hjælpen pr. måned
højst udgøre et beløb, der svarer til
starthjælpen.«.
17.
§ 28 ophæves.
18.
I § 31, stk. 1, ændres »hjælpen
efter § 25 eller § 28« til: »kontanthjælpen efter
§ 25«.
19.
I § 31, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.:
»For personer, der modtager starthjælp, ses der bort
fra 28 kr. pr. udført arbejdstime.«.
20.
I § 34, stk. 3, nr. 2, ændres »nr. 3 og
4« til: »nr. 3 og 4, og stk. 6, nr. 3 og 4«, og i nr. 3,
udgår »og § 28«.
21.
§ 36, stk. 1, 2. pkt., affattes
således:
»Kontanthjælpen skal dog mindst udgøre 30,72
kr. pr. aktiveringstime, og starthjælpen skal mindst udgøre
26,39 kr. pr. aktiveringstime.«.
22.
I § 47, stk. 3, indsættes som nr.
5:
»5) Starthjælp efter § 25, stk. 6, dog med fradrag for
eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.«.
23.
I § 47 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
For revalidender, der modtager starthjælp efter
§ 25, stk. 6, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen efter
denne lov.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
24.
I § 101, stk. 1, ændres
»kontanthjælpsmodtager« til: »kontanthjælpsmodtager eller
starthjælpsmodtager«.
25.
I § 106 indsættes efter 1. pkt.:
»Kommunen afholder dog fuldt ud udgifter til hjælp i
særlige tilfælde efter kapitel 10 til personer, der modtager
starthjælp.«.
26.
§ 109, stk. 1, nr. 1, affattes
således:
»1) §§ 25 og 26 om hjælp til forsørgelse og
særlig hjælp til visse persongrupper.«.
§ 2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni
2001, foretages følgende ændringer:
1.
§ 27 affattes således:
»§ 27. Den månedlige introduktionsydelse svarer til den
starthjælp, der kan ydes efter reglerne i § 25, stk. 6-8, i
lov om aktiv socialpolitik. § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Udlændinge, der er varetægtsfængslet
eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, modtager en
særlig ydelse efter de regler, der fastsættes efter § 29,
nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3.
En udlænding, der modtager introduktionsydelse,
og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan
særskilt eller i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse
få en særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik og de regler, der fastsættes i medfør af denne
bestemmelse.«.
2.
§ 27 a ophæves.
3.
§ 27 b ophæves.
4.
§ 28 affattes således:
»§ 28. Hvis udlændingen og dennes ægtefælle
har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den
eller de pågældende ville kunne modtage efter § 27, kan der
ikke udbetales introduktionsydelse.
Stk. 2.
Reglerne om indtægter m.v., jf. § 30, i lov
om aktiv socialpolitik og arbejdsindtægter, jf. § 31, i lov om
aktiv socialpolitik i forhold til personer, der modtager starthjælp,
finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager
introduktionsydelse.
Stk. 3.
Reglerne om feriegodtgørelse og andre
indtægter m.v., jf. §§ 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik
finder tilsvarende anvendelse.«.
5.
§ 28 a ophæves.
6.
§ 29 affattes således:
»§ 29. For udlændinge, der som led i
introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, aktiveres i jobtræning, jf.
§ 23, stk. 2, nr. 2, virksomhedspraktik, herunder individuel
jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, eller særligt
tilrettelagt aktiverende forløb, hvori indgår perioder med
jobtræning eller virksomhedspraktik, herunder individuel
jobtræning, finder §§ 35, 36 og 37 om særlige ydelser under
aktivering til personer, der modtager starthjælp, i lov om aktiv
socialpolitik tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
§ 18 i lov om aktiv socialpolitik finder
tilsvarende anvendelse.«.
7.
I § 30, stk. 1, udgår »27 a,« og
»§ 29, stk. 2,« ændres til: »§ 29, stk. 1,«.
8.
Kapitel 6 a ophæves.
9.
§ 45, stk. 2-6, ophæves og i stedet
indsættes:
»Stk. 2. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til
introduktionsydelser, jf. kapitel 5, og til særlige ydelser og
særlig støtte efter § 27, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til
hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6.
Stk. 4.
Staten yder i den 3-årige introduktionsperiode,
jf. § 16, stk. 4, et grundtilskud på 3.270 kr. pr.
måned, for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet,
jf. § 16. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter
og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge
og udbetales til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen.
Stk. 5.
Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for
integrationsindsatsen, et tilskud på 6.134 kr. pr. måned
for
1) hver udlænding, der modtager aktivering under
introduktionsprogrammet, jf. § 23, og
2) hver mindreårig uledsaget asylansøger med
opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i
kommunen.
Stk. 6.
Der ydes ikke tilskud til kommunen efter stk. 5,
nr. 1, for de udlændinge, der er omfattet af § 16,
stk. 6.
Stk. 7.
Tilskuddet efter stk. 5, nr. 2, ydes, indtil den
mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den
pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet.
Der kan for denne persongruppe ikke samtidig ydes tilskud efter stk. 5,
nr. 1 eller stk. 8 eller 9.«.
Stk. 7-11 bliver herefter stk. 8-12.
10.
I § 45, stk. 9, der bliver stk. 10,
udgår »bortset fra udlændinge omfattet af stk. 3«.
11.
I § 45, stk. 11, der bliver stk. 12, og
§ 46, stk. 2, ændres »stk. 5-9« til:
»stk. 4-10«.
12.
§ 48 affattes således:
»§ 48. De beløb, der er anført i § 45,
stk. 4-10, er fastsat i 2001-niveau og reguleres fra og med 2002
én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter
lov om en satsreguleringsprocent.«.
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-5 gælder ikke for
udlændinge, der inden lovens ikrafttræden havde lovligt ophold
her i landet og har været indberettet til Den Sociale Sikringsstyrelse
efter de hidtil gældende regler. Disse er fortsat omfattet af de hidtil
gældende regler.
Stk. 3.
§ 1, nr. 6-26 har virkning for personer, der
lovligt tager ophold her i riget efter lovens ikrafttræden. De hidtil
gældende regler gælder for personer, der har lovligt ophold her i
riget ved lovens ikrafttræden. Personer, der efterfølgende tager
ophold uden for riget, er omfattet af § 1, nr. 8. § 1, nr. 17, og
§ 1, nr. 26, gælder ikke for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden modtog hjælp efter § 28. Disse udlændinge
er fortsat omfattet af den hidtil gældende regel.
Stk. 4.
§ 2, nr. 1-8 har virkning for
udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf.
integrationslovens § 4, fra og med den 1. juli 2002. De
udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf.
integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, er omfattet af de
hidtil gældende regler. For udlændinge, der er omfattet af
introduktionsprogrammet, og som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret
for før den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet efter
§ 45, stk. 4, 4.256 kr. pr. måned. Bestemmelserne i § 2,
nr. 9-12, træder først i kraft den 1. januar 2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget indeholder følgende
hovedelementer:
1. Stramning af hjemsendelsesbestemmelserne i lov om aktiv
socialpolitik
2. Opholdskrav for at være berettiget til kontanthjælp
3. Afskaffelse af ret til forsørgersats for personer, der alene
har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i
udlandet
4. Starthjælp indeholdende forsørgertillæg og
samordnede regler for gifte og samlevende blandt andet hvad angår
fradrag i hjælpen
5. Særlige regler for reduktion i starthjælp som
følge af indtægter fra almindeligt arbejde
6. Starthjælpsmodtagere bevarer starthjælpen i stedet for
revalideringsydelse under revalidering
7. Principperne for starthjælp anvendes tilsvarende for
introduktionsydelsen
1. Lovforslagets baggrund og indhold
Regeringen præsenterede den 17. januar 2002 sit
udlændingeudspil »En ny udlændingepolitik«, som hviler på 3
grundlæggende hensyn:
Udlændingepolitikken skal respektere Danmarks internationale
forpligtelser.
Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, skal
begrænses, og der skal stilles skærpede krav til
selvforsørgelse.
De flygtninge og indvandrere, der bor i Danmark, skal integreres
bedre og komme hurtigere i arbejde. Tilskyndelsen til selv at søge
arbejde skal derfor styrkes.
Regeringens udlændingeudspil indeholder på den
baggrund en række initiativer på udlændinge- og
integrationsområdet.
De lovgivningsinitiativer, som følger af
regeringens udlændingeudspil, omfatter samtidigt fremsatte lovforslag
fra integrationsministeren, undervisningsministeren og
beskæftigelsesministeren. Der henvises til disse.
Nærværende lovforslag indeholder forslag til
ændringer af lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af
udlændinge i Danmark.
Det er regeringens opfattelse, at udlændinge som
udgangspunkt ikke skal forsørges af det offentlige. I nogle
tilfælde er det dog nødvendigt at fravige dette princip.
Der er efter de nugældende regler ikke krav om, at
man skal have opholdt sig lovligt i landet i en længere periode for at
modtage kontanthjælp eller introduktionsydelse.
Regeringen foreslår, at der indføres nye
principper for ret til kontanthjælp, så kun personer, der har
opholdt sig her i riget i mindst 7 år ud af de sidste 8 år, har
ret til fuld kontanthjælp. De personer, der ikke opfylder
opholdskravet, men i øvrigt opfylder betingelserne i loven, har ret
til starthjælp.
Kun personer, der fremover kommer til Danmark, vil
være omfattet af de nye regler. Dette gælder for såvel
udlændinge som danskere.
2. Beskrivelse af ændringerne i de enkelte love
2.1. Lov om aktiv socialpolitik
Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til
kontanthjælp, hvis pågældende i øvrigt opfylder
betingelserne. Med forslaget indføres en ny ydelse, starthjælp,
som udbetales til personer, der ikke har haft lovligt ophold her i riget i
mindst 7 år af de sidste 8 år.
Starthjælpen sikrer, at personer, der ikke er
berettiget til kontanthjælp, som minimum får en hjælp
svarende til de SU-satser, som udgør studerendes
forsørgelsesgrundlag.
Det indgår i forslaget, at grænsen for det
indtægtsuafhængige loft i § 34 i lov om aktiv socialpolitik
nedsættes fra 80 pct. til 70 pct. af dagpengeloftet. Således vil
starthjælpsmodtagere uafhængigt af tidligere indtægter
kunne modtage støtte, i det omfang denne støtte ikke sammen med
ansøgerens øvrige nettoindtægter - herunder
kontanthjælp - overstiger 70 pct. af dagpengemaksimum. For
kontanthjælpsmodtagere er grænsen ca. 80 pct. svarende til
forsørgersatsen. Forslaget kræver ikke lovændring, men
foreslås ændret i bekendtgørelsen om særlig
støtte.
2.2. Integrationsloven
Integrationsloven omfatter udlændinge med lovligt
ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås flygtninge og
indvandrere, jf. integrationslovens §§ 54-56. Loven gælder ikke
for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er
statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske
Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske
Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af
indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens
frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.
Udlændinge, der er omfattet af
introduktionsprogrammet, kan modtage introduktionsydelse, hvis de i
øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Integrationslovens regler om introduktionsydelse svarer
til reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Med
lovforslaget om ændring af reglerne om kontanthjælp i lov om
aktiv socialpolitik vil personer, der ikke har opholdt sig i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, modtage
starthjælp. Som konsekvens heraf vil udlændinge, der er
berettiget til introduktionsydelse, skulle modtage en introduktionsydelse,
der svarer til den starthjælp, der fastsættes i lov om aktiv
socialpolitik, hvorfor der i integrationsloven gennemføres tilsvarende
ændringer som efter lov om aktiv socialpolitik.
Der gælder særlige finansieringsbestemmelser
for de kommunale udgifter til introduktionsydelse mv. for udlændinge,
der er omfattet af integrationsloven.
De kommunale udgifter til introduktionsydelse dækkes
via henholdsvis refusion og et generelt grundtilskud pr. udlænding, der
er omfattet af integrationsloven.
Grundtilskuddet efter de gældende regler er 4.256
kr. pr. måned (2001-niveau). Grundtilskuddet til mindreårige
uledsagede asylansøgere, som kommunen vælger at tilbyde et
introduktionsprogram, samt til udlændinge anbragt i døgnophold,
udgør 2.075 kr. pr. måned (2001-niveau). Som konsekvens af de
ændrede ydelser foretages en tilpasning af de grundtilskud, der ydes
til dækning af kommunernes generelle integrationsudgifter og til
dækning af den del af introduktionsydelsen, som ikke refunderes. Det
foreslås således, at tilskuddet vil være 3.270 kr.
Der indføres et særligt programtilskud til
kommuner, der modtager uledsagede flygtningebørn. Sidstnævnte
har til formål at sikre kommuner, der modtager uledsagede
flygtningebørn, dækning for ekstra udgifter til tilsyn og
rådgivning m.v.
Refusionsprocenten for kommunale udgifter efter
integrationslovens kapitel 6 (hjælp i særlige tilfælde)
nedsættes fra 100 pct. til 75 pct. med henblik på at sikre en
større sammenhæng mellem ansvar og finansiering af udgiften.
I sammenhæng hermed forenkles refusionsreglerne,
så den generelle refusionssats på 75 pct. også gælder
for kommunernes udgifter til introduktionsydelser til uledsagede
flygtningebørn og til udlændinge anbragt i døgnophold.
Det grundtilskud, som kommunerne modtager for udlændinge i denne
persongruppe, vil til gengæld ikke længere være nedsat, men
i stedet have samme størrelse som tilskuddet for alle andre
udlændinge omfattet af integrationsloven. Nedsættelsen af
refusionssatsen for denne persongruppe medfører således ikke
merudgifter for den enkelte kommune, og formålet med forslaget er alene
at sikre en enklere administration.
De ændrede refusions- og tilskudsbestemmelser
træder af administrative årsager først i kraft den 1.
januar 2003.
3. Beskrivelse af den gældende ordning på
integrationsområdet
Oversigt over ændrede refusions- og tilskudssatser for
kommunerne
Gældende regler
Forslag
Grundtilskud (2001-niveau) kr. pr. måned
4.256
3.270*
Grundtilskud (2001-niveau) kr. pr. måned til
mindreårige uledsagede asylansøgere som kommunen vælger at
tilbyde et introduktionsprogram samt til udlændinge anbragt i
døgnophold
2.075
3.270*
Refusion af introduktionsydelse
75 pct.
75 pct.
Refusion af introduktionsydelse til mindreårige
uledsagede asylansøgere og til udlændinge anbragt i
døgnophold
100 pct.
75 pct.
Refusion af udgifter til hjælp i særlige
tilfælde
100 pct.
75 pct.
* For de udlændinge, som kommunalbestyrelsen har
overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002 vil grundtilskuddet
være 4.256 (2001-niveau).
4. Forholdet til internationale konventioner
Det er et grundlæggende hensyn i regeringens
udlændingepolitik, at Danmarks forpligtelser efter internationale
konventioner skal overholdes. Dette fremgår af regeringens udspil af
17. januar 2002 til »En ny udlændingepolitik«, og regeringen har derfor
ved udformningen af dette lovforslag tillagt det stor vægt, at de
internationale konventioner overholdes.
Det er regeringens opfattelse, at de foreslåede nye
regler om indførelse af nye principper for ret til kontanthjælp
er i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
En række internationale konventioner er
indgået i regeringens overvejelser om udformningen af de
foreslåede regler om kontanthjælp.
Efter artikel 23 i flygtningekonventionen skal de
kontraherende stater med hensyn til offentlig hjælp og
understøttelse indrømme flygtninge, der lovligt bor inden for
deres område, samme behandling som deres egne statsborgere.
Flygtningekonventionens bestemmelser er alene relevant for flygtninge, der
har opnået opholdstilladelse i henhold til konventionen, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8.
De foreslåede regler indebærer, at enhver
person, der ikke opfylder betingelsen for ret til fuld kontanthjælp ved
ophold her i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år, vil være
omfattet af reglerne om ret til en lavere ydelse i form af starthjælp
eller introduktionsydelse, såfremt personen i øvrigt opfylder
betingelserne herfor.
Det følger heraf, at der med de foreslåede
regler vil gælde samme regler om hjælp til forsørgelse for
nyankomne udlændinge, herunder nyankomne flygtninge, som for danske
statsborgere, der efter et udlandsophold vender tilbage til Danmark. Reglerne
sikrer således flygtninge samme behandling som danske statsborgere i
overensstemmelse med konventionens artikel 23.
Dette gælder ligeledes flygtninge, der efter at have
opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år har
opnået ret til fuld kontanthjælp.
Dertil kommer, at de nye regler har til formål at
understøtte regeringens målsætning om at få flere i
arbejde og færre på offentlig forsørgelse. Dette
gælder danske statsborgere, og det gælder nyankomne
udlændinge, herunder flygtninge. Med de foreslåede regler sikrer
regeringen, at der er de nødvendige økonomiske incitamenter for
såvel danske statsborgere som for udlændinge til at søge
arbejde og dermed komme i beskæftigelse. Lovforslaget styrker dermed
flygtninges integration på arbejdsmarkedet. Samtidig tager reglerne i
integrationsloven højde for den særlige situation, som
flygtninge befinder sig i, idet der tilbydes en permanent bolig inden for 3
måneder, intensiv danskundervisning og særlig aktivering.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at de
foreslåede regler er i overensstemmelse med kravet i artikel 23 i
flygtningekonventionen om samme behandling af flygtninge og egne statsborgere
med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse.
Efter FN s konvention om økonomiske, sociale og
kulturelle rettigheder anerkender staterne blandt andet ethvert menneskes ret
til social tryghed (artikel 9) og ret til en tilstrækkelig levefod
(artikel 11). Endvidere forpligter de deltagende stater sig til at garantere
de i konventionen anførte rettigheder uden forskelsbehandling af nogen
art i henseende til race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk
eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold,
fødsel eller anden stilling (artikel 2).
Det er regeringens opfattelse, at de foreslåede
regler sikrer enhver de rettigheder vedrørende social tryghed og en
tilstrækkelig levefod, som følger af konventionen. De
foreslåede regler sikrer enhver person, der er berettiget til
hjælp efter de nye satser i 7-årsperioden, en hjælp som
minimum svarer til satserne for statens uddannelsesstøtte, som
udgør studerendes forsørgelsesgrundlag. Dertil kommer, at
bestemmelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik og i § 35 i
integrationsloven bibeholdes. Dette indebærer, at personer, herunder
udlændinge, der er omfattet af de nye satser, vil have adgang til at
få dækket rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den
pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad
vil vanskeliggøre den pågældendes og dennes families
muligheder for at klare sig i fremtiden. Endvidere vil udlændinge, der
er omfattet af integrationsloven, efter § 34 i denne lov i et vist
omfang have adgang til at få dækket nærmere bestemte
udgifter, som skyldes udlændingens deltagelse i
introduktionsprogrammet.
Der følger endvidere af FN s konvention om
afskaffelse af alle former for racediskrimination en generel pligt for
deltagerstaterne til at forbyde og afskaffe alle former for
racediskrimination og sikre ethvert menneskes ret til lighed for loven,
uanset race, hudfarve eller national eller etnisk oprindelse. Denne pligt
gælder blandt andet med hensyn til retten til social tryghed og sociale
ydelser, jf. herved konventionens artikel 5, litra e), nr. iv).
Det bemærkes hertil, at de foreslåede regler
gælder for enhver udlænding og dansk statsborger, uanset
personens race, hudfarve eller nationale eller etniske oprindelse. Dertil
kommer, at de foreslåede regler varetager et sagligt formål,
nemlig at øge beskæftigelsen blandt personer, der er på
offentlig forsørgelse, ved at sikre, at det kan betale sig at arbejde.
På denne måde styrker de foreslåede regler også
udlændinges integration på arbejdsmarkedet og dermed deres
samlede integration i det danske samfund.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at de
foreslåede regler er i overensstemmelse med FN s konvention om
afskaffelse af alle former for racediskrimination.
Det bemærkes afslutningsvis, at Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention ikke indeholder bestemmelser om ret til social
tryghed og social beskyttelse.
5. Lovforslagets konsekvenser
Regeringens finanslovsforslag for 2002-2005 er budgetteret
ud fra det nuværende retsgrundlag på
udlændingeområdet, og udgiftsskønnet er baseret på
det antal flygtninge og familiesammenførte, der forventes i 2002-2005
med den gældende udlændingelovgivning.
Regeringens udlændingeudspil vil medføre
besparelser i kraft af henholdsvis stramning af udlændingelovgivningen,
stramning af forsørgelseskravene og indførelse af nye regler
for introduktionsydelse og kontanthjælp. Disse ændringer
indbudgetteres i tilknytning til regeringens finanslovsforslag for 2003.
I det følgende er der redegjort for de
økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget, for
så vidt angår de isolerede virkninger ved indførelse af de
nye regler for kontanthjælp og introduktionsydelse.
Det økonomiske skøn er baseret på
Integrationsministeriets skøn over antallet af opholdstilladelser de
kommende år og er behæftet med en vis usikkerhed - bl.a. som
følge af usikkerhed om udviklingen i de flygtningeproducerende lande,
og da det erfaringsmæssigt er vanskeligt at forudse den fremtidige
aktivitetsudvikling på udlændingeområdet.
Det skal yderligere bemærkes, at de følgende
økonomiske skøn alene omfatter besparelsen ved
indførelse af de nye regler for kontanthjælp og
introduktionsydelse og de direkte afledte merudgifter i forhold boligsikring,
forældrebetaling for daginstitutioner og administrative merudgifter mv.
Beregningen viser således den isolerede effekt af ændringerne af
ydelserne. Den samlede effekt af udlændingeudspillet, jf. ovenfor, vil
blive indbudgetteret i forbindelse med finanslovsforslaget for 2003.
Finanslovsforslaget for 2002 er baseret på, at i alt
13.625 helårspersoner modtager introduktionsydelse. Da
nedsættelsen af introduktionsydelsen alene har virkning for
udlændinge, som kommunalbestyrelserne overtager ansvaret for efter den
1. juli 2002, vil besparelsen på introduktionsydelsen være
stigende de første tre år herefter. Det vil således
først være i 2006, at samtlige helårspersoner omfattet af
integrationsloven vil modtage den nedsatte ydelse. Det skønnes
på denne baggrund, at nedsættelsen af introduktionsydelsen
isoleret set vil medføre offentlige besparelser i 2002 på 25
mio. kr. For 2003 og 2004 udgør de umiddelbare besparelser henholdsvis
185 og 360 mio. kr. stigende til 500 mio. kr. ved fuld indfasning.
Indførelsen af starthjælp i lov om aktiv
socialpolitik for personer, der kommer til landet efter 1. juli 2002, og som
ikke har haft ophold i Danmark i mindst 7 år inden for de sidste 8
år, vil på sigt medføre besparelser på de offentlige
udgifter til kontanthjælp. Da hovedparten af de udlændinge, der
kommer til landet, først modtager starthjælp efter endt
introduktionsprogram, dvs. efter 3 år, vil besparelserne dog
først slå tydeligt igennem fra 2005 og være endeligt
indfaset i 2010. I årene frem til 2005 vil besparelsen på de
offentlige udgifter til kontanthjælp alene hidrøre fra det
mindre antal danske statsborgere, der genindvandrer efter nogle års
ophold i udlandet, og som efterfølgende søger om hjælp
til forsørgelse. Det skønnes, at indførelsen af
starthjælp i lov om aktiv socialpolitik isoleret set vil medføre
en mindreudgift på 1 mio. kr. i 2002, stigende til 5 mio. kr. i 2004,
mens den offentlige besparelse ved fuld indfasning i 2010 forventes at
udgøre 680 mio. kr. Dette skøn er baseret på en antagelse
om, at i alt 12.800 helårspersoner vil modtage starthjælp i 2010.
Det skal bemærkes, at det lange tidsperspektiv betyder, at de
skønnede besparelser er forbundet med betydelig usikkerhed.
Nedsættelsen af introduktionsydelsen og
indførelsen af starthjælp betyder, at kommunerne ikke skal
indbetale ATP-bidrag for de personer, der modtager de nye ydelser. Det
skønnes foreløbig, at den samlede besparelse på udgiften
til ATP bidrag, for personer, der modtager introduktionsydelse eller
starthjælp, i 2010 vil udgøre i alt 40 mio. kr.
Lovforslaget indebærer endvidere en afskaffelse af
retten til forsørgersats for personer, der alene har
forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i udlandet.
Besparelsen som følge af denne ændring skønnes at
udgøre 8 mio. kr. i 2002, 27 mio. kr. i 2003 og 35 mio. kr. i 2004 for
derefter at stabilisere sig på 36 mio. kr. i de efterfølgende
år.
Lovforslaget indebærer endvidere en ændring af
reglerne for hjemsendelse. Personer kan således efter gældende
regler hjemsendes fra Danmark, hvis de har modtaget hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik i mere end 1 år eller påregnes at ville
modtage hjælp i mere end 1 år. Efter forslaget skal en person
kunne hjemsendes efter ½ år. Besparelsen som følge af denne
ændring skønnes at udgøre 0,5 mill. kr. i 2002, 4 mio.
kr. i 2003, 5 mill. kr. i 2004, for derefter at stabilisere sig på 6
mio. kr. årligt i de efterfølgende år.
Lovforslaget indebærer endelig, at fradraget for
arbejdsindkomst for de personer, der modtager introduktionsydelse eller
starthjælp, forhøjes fra 11,50 kr. pr. arbejdstime, som
gælder for kontanthjælpsmodtagere, til 28 kr. pr. time.
Forhøjelsen af timefradraget for arbejdsindkomst vil fremme den
enkeltes tilskyndelse til at supplere introduktionsydelsen/starthjælpen
med løn fra et deltidsarbejde, og forslaget må således
formodes at medføre en besparelse på de offentlige udgifter. Der
er dog betydelige vanskeligheder forbundet med at foretage en konkret
beregning heraf. Forslaget skønnes derfor foreløbig alene
udgiftsneutralt.
Nedsættelsen af introduktionsydelsen og
indførelsen af starthjælp indebærer ikke kun besparelser,
men må på visse områder også forventes at
medføre en række afledte offentlige udgifter. Det skønnes
således, at nedsættelsen af ydelserne vil medføre en
offentlig merudgift til boligsikring på 4 mio. kr. i 2002, og i de
efterfølgende år henholdsvis 25 mio. kr. og 48 mio. kr. De
offentlige udgifter til det særlige boligtillæg (den
foreslåede § 27, stk. 3, i integrationsloven og § 34 i
lov om aktiv socialpolitik) forventes at stige med 0,3 mio. kr. i 2003 og med
0,6 mio. kr. i 2004. For så vidt angår fripladser til
daginstitutioner skønnes der merudgifter for 1 mio. kr. i 2002,
stigende til 6 mio. kr. i 2003 og 11 mio. kr. i 2004.
Nedsættelsen af introduktionsydelsen og
indførelsen af starthjælpen kan desuden forventes at føre
til en mindre stigning i udgifterne til hjælp i særlige
tilfælde. Det skønnes dog, at der kun vil blive tale om en
begrænset merudgift.
Oversigt over skønnede besparelser og afledte udgifter (mio.
kr.)
Mio. kr.
2002
2003
2004
2010
Isolerede besparelser
Mindreudgift til introduktionsydelse
25
185
360
500
Mindreudgift til kontanthjælp
1
3
5
680
Mindreudgift til ATP af introduktionsydelse
1
7
14
20
Mindreudgift til ATP af kontanthjælp
0
0
0,1
20
Forsørgerudgift til børn i udlandet
8
27
35
36
Hjemsendelser
0,5
4
5
6
Afledte merudgifter
Boligstøtte
4
25
48
140
Særlig støtte (boligudgifter)
0
0,3
0,6
2,0
Fripladser i daginstitution
1
6
11
30
Samlet besparelse
30
195
360
1.090
5.1 Kommunaløkonomiske konsekvenser
5.1.1. Integrationsloven
De kommunale udgifter til introduktionsydelse dækkes
fuldt ud af staten. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til
introduktionsydelse. Herudover bliver kommunerne kompenseret via et generelt
grundtilskud pr. udlænding, der er omfattet af integrationsloven.
Grundtilskuddet ydes til dækning af de 25 pct. af introduktionsydelsen,
som ikke refunderes, og til dækning af kommunernes generelle
integrationsudgifter.
Som konsekvens af, at kommunernes udgifter til
introduktionsydelse falder som følge af lovforslaget, nedsættes
grundtilskuddet svarende til faldet i introduktionsydelsen. Kommunerne vil
dog fortsat modtage det hidtidige, højere grundtilskud for de
udlændinge, de har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002.
Ændringen af ydelserne er således udgiftsneutral for
kommunerne.
Refusionsprocenten for kommunale udgifter til hjælp
i særlige tilfælde nedsættes fra 100 pct. til 75 pct. med
henblik på at sikre en større sammenhæng mellem ansvar og
finansiering af udgiften. Da de kommunale udgifter efter integrationsloven er
omfattet af budgetgarantien, kompenseres kommunerne for ændringerne via
en regulering af budgetgarantien.
I sammenhæng med lovforslagets omlægning af
satserne for introduktionsydelse gennemføres desuden en
regelforenkling af refusionsreglerne, så den generelle refusionssats
på 75 pct. også gælder for kommunernes udgifter til
introduktionsydelser til uledsagede flygtningebørn og til
udlændinge anbragt i døgnophold. Det grundtilskud, som
kommunerne modtager for udlændinge i denne persongruppe, vil til
gengæld ikke længere være nedsat, men i stedet have samme
størrelse som tilskuddet for alle andre udlændinge omfattet af
integrationsloven. Nedsættelsen af refusionssatsen for denne
persongruppe medfører således ikke merudgifter for den enkelte
kommune. Formålet med forslaget er alene at sikre en enklere
administration.
5.1.2. Lov om aktiv socialpolitik
Starthjælpen finansieres af stat og kommune med
halvdelen til hver. De kommunale udgifter til starthjælp er omfattet af
budgetgarantien. Kommunerne kompenseres således for ændringer i
udgifterne via en regulering af budgetgarantien.
Refusionsprocenten nedsættes for udgifter til
hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 til personer, der
modtager starthjælp. Den nedsættes fra 50 pct. til 0 pct. med
henblik på at sikre en større sammenhæng mellem ansvar og
finansiering af udgiften. Kommunernes udgifter til hjælp i
særlige tilfælde reguleres via bloktilskud.
De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de
kommunale parter.
5.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5.3. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
5.4. Forholdet til EU-retten
I det omfang, der stilles bopælskrav, kan EU-retten
for visse persongrupper føre til det resultat, at bopælskravet
anses for opfyldt, hvis pågældende har EU/EØS
statsborgerskab og har haft bopæl i et EU/EØS land.
Således gælder kravet om, at ansøgeren
skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter
EU-retten er berettigede til hjælpen. Der henvises således til
Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om
arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet og den
tilhørende EØS-aftale. Efter EF-domstolens praksis har
selvstændigt erhvervsdrivende tilsvarende rettigheder som arbejdstagere
efter forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968, således at
7 års kravet ikke alene omfatter arbejdstagere, men også
selvstændigt erhvervsdrivende. Der henvises til bemærkningerne
til § 1.
Den del af lovforslaget, der vedrører individuel
jobtræning og revalidering, vurderes at ligge inden for rammerne af de
godkendelser, som blev givet af EU-Kommissionen i statsstøttesag nr. N
501/99 jobtræning og individuel jobtræning, og den del, der
vedrører revalidering, vurderes at ligge inden for rammerne af den
godkendelse, der blev givet af EU-Kommissionen i statsstøttesag nr. N
117/98 anmeldelse af lov om aktiv socialpolitik.
5.5. Administrative konsekvenser
For så vidt angår de administrative
konsekvenser, vil lovforslaget indebære en administrativ merbelastning
for kommunerne som følge af, at der i overgangsperioden frem til 2005
skal udbetales introduktionsydelse efter to forskellige regelsæt. Det
skal dog bemærkes, at lovforslaget samtidig medfører en generel
regelforenkling for kommunerne, idet bestemmelserne om introduktions- og
kontanthjælpsydelserne fremover vil være samlet i lov om aktiv
socialpolitik. Lovforslaget skønnes samlet derfor ikke at
medføre administrative merudgifter for kommunerne.
Der skønnes at blive administrative meropgaver for
den Sociale Sikringsstyrelse som følge af en forventet fordobling af
antal sager vedr. hjemsendelse. Det skønnes, at merudgiften vil
udgøre 245.000 kr. årligt.
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ændringen af reglerne for introduktionsydelse og
kontanthjælp vil i 2002-2004 medføre en samlet statslig
mindreudgift på henholdsvis 30, 195, og 360 mio. kr. Ved fuld
indfasning af reglerne i 2010 forventes en statslig mindreudgift på
1.090 mio. kr. Ændringen af ydelserne har ingen økonomiske
konsekvenser for kommunerne.
Ændringen af ydelserne må forventes at
medføre afledte merudgifter til boligstøtte, det særlige
boligtillæg og til fripladsordninger i daginstitution. Merudgifterne er
indregnet i den samlede statslige mindreudgift. Der må desuden
forventes en begrænset merudgift til hjælp i særlige
tilfælde.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Forslaget skønnes samlet ikke at medføre
administrative merudgifter for kommunerne. Lovforslaget indebærer
på kort sigt en vis administrativ merbelastning for kommunerne som
følge af, at der i en overgangsperiode skal udbetales
introduktionsydelse efter to forskellige regelsæt. Lovforslaget
medfører dog samtidig en generel regelforenkling for kommunerne, idet
bestemmelserne om introduktions- og kontanthjælpsydelserne samles i lov
om aktiv socialpolitik.
Jf. overfor
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Der henvises til afsnittet ovenfor om forholdet til
EU-retten.
Forslaget om starthjælp ligger inden for rammerne af
statsstøttesag nr. N 501/99.
6. Hørte myndigheder og organisationer
Samtidig med fremsættelsen høres
følgende myndigheder og organisationer:
Landsarbejdsrådet
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd
De Samvirkende Invalideorganisationer
SALA
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Amtsrådsforeningen i Danmark
Amnesty International
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Flygtningehjælp
Datatilsynet
De Etniske Minoriteters Landsorganisation
Det Danske Center for Menneskerettigheder
Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination
Frederiksberg Kommune
Kommunernes Landsforening
Københavns Kommune
Landsorganisationen i Danmark
Mellemfolkeligt Samvirke
Nævnet for Etnisk Ligestilling
Rigspolitichefen
Rådet for Etniske Minoriteter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i lovens § 3, stk. 2, nr. 2 eller 3,
får behov for vedvarende hjælp, afgør Den Sociale
Sikringsstyrelse, om udlændingen skal hjemsendes, jf. § 3,
stk. 4, 1. pkt. Hjælp til forsørgelse anses efter den
gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, for vedvarende, hvis den
er ydet i mere end 1 år eller må påregnes at ville vare
mere end 1 år.
Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at der skal
gå et helt år, inden hjælp til forsørgelse betragtes
som vedvarende, idet det ofte på et langt tidligere tidspunkt kan
konstateres, om pågældende vil blive i stand til at
forsørge sig selv eller ej inden for en rimelig periode. Regeringen
foreslår derfor, at hjælp til forsørgelse anses for
vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må
påregnes at ville vare mere end ½ år. Der kan således ske
indberetning til Den Sociale Sikringsstyrelse efter ½ år.
Til nr. 2 og 3
Sikringsstyrelsen kan efter den gældende bestemmelse
i § 3, stk. 4, 2. pkt., ikke træffe afgørelse om
hjemsendelse efter lov om aktiv socialpolitik, hvis udlændingen med
henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de
sidste 3 år. Sikringsstyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen
inddrage en række kriterier, jf. § 3, stk. 5,
vedrørende udlændingens tilknytning til Danmark.
Udlændingens opholdsret bortfalder, jf. udlændingelovens
§ 18, hvis Den Sociale Sikringsstyrelse beslutter, at den
pågældende skal hjemsendes.
Regeringen finder, at man skal kunne klare sig uden
offentlig forsørgelse, når man som udlænding opholder sig
i Danmark. Derfor vil regeringen - inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser - udvide adgangen til at hjemsende
udlændinge af forsørgelsesmæssige årsager. Det
foreslås at udvide adgangen til hjemsendelse, således at den
tidsmæssige grænse for, hvornår hjemsendelse kan ske,
udvides fra 3 år til 7 år. Det vil betyde, at Den Sociale
Sikringsstyrelse ikke kan træffe afgørelse om hjemsendelse, hvis
udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i
landet i mere end de sidste 7 år. Muligheden for hjemsendelse kommer
hermed til at omfatte en større gruppe end i dag.
Til nr. 4
I forhold til borgere fra en lang række lande findes
der konventionsmæssige begrænsninger, således at der kun
kan ske hjemsendelse inden for en kortere årrække end 7 år.
Således sætter Den Nordiske Konvention om social bistand og
tjenester en grænse på 3 års lovlig bopæl, hvorefter
der ikke kan ske hjemsendelse, og Den Europæiske Konvention om social-
og sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953 opererer som
udgangspunkt med en 5 års grænse for statsborgere fra lande, der
er omfattet af konventionen.
Til nr. 5
Det foreslås, at der ved vurderingen af, om en
udlænding skal hjemsendes, tillige sker en forhøjelse fra 3 til
7 år af den periode, som en ægtefælle eller samlever skal
have boet i landet.
Bestemmelsen svarer iøvrigt til gældende
§ 3, stk. 5.
Til nr. 6 og 7
Forslaget er en konsekvensændring som følge
af forslaget om indførelse af en starthjælp, jf. nr. 12.
Til nr. 8
Til stk. 3:
Som led i regeringsudspillet om en ny
udlændingepolitik foreslår regeringen, at retten til fuld
kontanthjælp fremover skal være betinget af, at ansøgeren
har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år
forud for ansøgningen. Riget omfatter Danmark, Færøerne
og Grønland.
Ansøgeren kan således efter forslaget i
løbet af de sidste 8 år have opholdt sig i 1 år uden for
rigets grænser, uden at miste retten til kontanthjælp. Ophold i
udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i
løbet af et kalenderår medfører ikke fradrag ved
beregningen af opholdstiden i § 11, stk. 3 eller 4. Således
vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste
og forretningsrejser normalt ikke medføre fradrag ved beregningen af
opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget.
Efter lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale Personregister (CPR-loven)
registreres alle, der har lovligt ophold i Danmark, på deres
bopæl eller faste opholdssted. Som en følge heraf registreres
indrejse til og udrejse fra Danmark i CPR. For Grønland gælder
tilsvarende bestemmelser om registrering efter lov om folkeregistrering.
Færøerne har egen selvstændig
folkeregistreringslovgivning.Ved vurderingen af, om en person har haft ophold
i Danmark eller Grønland, er der i lovforslaget taget udgangspunkt i,
hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR
på en adresse i Danmark eller Grønland - det vil sige, om den
pågældende har haft bopæl eller fast opholdssted. Dette
udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører
til et andet resultat.
Registrering i CPR vil således ikke i sig selv give
en ret til at modtage kontanthjælp. Kommunerne vil dermed altid skulle
foretage en selvstændig vurdering af, om der efter reglerne i
lovforslagets § 1, nr. 8, skal ydes kontanthjælp eller
starthjælp til en given person. Registrering i CPR vil imidlertid i
mange tilfælde kunne indgå som et væsentligt element i
denne vurdering. 7 års periodens start skal fastlægges for danske
eller udenlandske statsborgere, der har opholdt sig uden for landets
grænser i de seneste 7 år. Den regnes for alle fra tidspunktet
for pågældendes registrering som indrejst i CPR.
Personer, der lovligt har opholdt sig her i riget i mere
end 7 år inden for en 8 års periode, vil opfylde 7 års
kravet.
Til stk. 4:
Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i
riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder
ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er
berettigede til hjælpen. Der henvises til Rådets forordning nr.
1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie
bevægelighed inden for Fællesskabet og den tilhørende
EØS-aftale. Efter EF-domstolens praksis har selvstændigt
erhvervsdrivende tilsvarende rettigheder som arbejdstagere efter forordning
nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968. 7 års kravet omfatter
således ikke arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende.
Efter forslaget gælder 7 års kravet heller ikke for danske
statsborgere, der er omfattet af nævnte forordning fx danske
statsborgere, der opholder sig som arbejdstagere i et EU/EØS-land.
Til stk. 5:
Bestemmelsen omhandler dokumentation for opfyldelse af
opholdskravet.
Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde
umiddelbart kunne afgøre, om ansøgeren må antages at
opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR er det imidlertid vigtigt at
være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af
indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regelsæt
f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6
måneder uden, at pågældende har pligt til at oplyse
kommunen herom. For det andet er det vigtigt at være opmærksom
på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på
ansøgerens egne indberetninger til kommunen.
Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx
skatteoplysninger, kommunen anledning til at betvivle, at opholdskravet er
opfyldt, har ansøgeren pligt til at bidrage med den fornødne
dokumentation, som kan være dokumentation fra fx ATP, SE-registrering,
bankoplysninger og andet. Således fraviges officialprincippet,
således at det påhviler ansøgeren at skaffe de
nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker pågældende
ikke at efterkomme kommunens forlangende, eller viser dokumentationen ikke
med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder
betingelserne for at modtage den almindelige kontanthjælp, udbetaler
kommunen starthjælp.
Under forudsætning af, at fiskere og
langturschauffører m.fl. har fast bopæl her i riget, vil de
opfylde 7 års betingelsen, selv om de pågældende i
arbejdsmedfør måtte opholde sig i en væsentlig del af
deres tid i udlandet.
Til nr. 9 og 10
Ændringerne er konsekvensændringer som
følge af nr. 8.
Til nr. 11
Efter lov om aktiv socialpolitik kan en
kontanthjælpsmodtager, der alene har børn i udlandet, få
kontanthjælp på forsørgersats, hvis den
pågældende kan dokumentere forsørgelsespligten, samt at
den pågældende rent faktisk opfylder forsørgelsespligten.
Det er i praksis vanskeligt at kontrollere disse forhold, og der er forskel
på hvilken dokumentation, de enkelte kommuner kræver. Regeringen
foreslår derfor reglerne ændret, således at
ydelsesmodtagere ikke længere kan få forsørgersats, hvis
de pågældende alene har forsørgelsespligt over for
børn, der opholder sig i udlandet. 7.711 kr. er i 2001 niveau. Reglen
gælder ikke i det omfang, det følger af Rådets forordning
1612/68 af 15. oktober 1968 og den tilhørende EØS-aftale.
Således fraviges den foreslåede bestemmelse i § 25,
stk. 5, for arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der
efter denne forordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk lovgivning
om social bistand. Det er en forudsætning, at også børnene
bor i et EU/EØS land. Denne undtagelse gælder også danske
statsborgere, der har opholdt sig i EU/EØS lande som arbejdstagere
eller selvstændigt erhvervsdrivende og efter EU-retten fortsat skal
betragtes som sådanne på afgørelsestidspunktet. Også
her er det en betingelse, at barnet opholder sig inden for EU/EØS
området, herunder Danmark. Dette betyder, at der fortsat kan udbetales
kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, i disse
tilfælde. Det samme gælder personer, der er omfattet af
bilaterale overenskomster, som giver samme rettigheder.
Til nr. 12
Der foreslås indført særlige
starthjælpssatser. Udmålingen af disse bryder med de hidtidige
principper på kontanthjælpsområdet.
Som hidtil er der særlige satser for unge under 25
år. Som noget nyt foreslås forskellige satser for enlige og
gifte/samlevende, og der foreslås indført et
forsørgertillæg, der har 2 forskellige satser. Der
indføres et husstandsbegreb vedrørende dette
forsørgertillæg, og der kan højst udbetales 1
forsørgertillæg pr. barn, når barnet bor hos begge
forældre på fælles bopæl. Der kan højst
udbetales 2 forsørgertillæg pr. husstand. Tildeling af
forsørgertillæg er betinget af forsørgerpligten og ikke
af, om børnene bor hos starthjælpsmodtageren.
Det foreslås, at en husstand efter denne lov
afgrænses sådan, at den højst består af 2 voksne,
hvor den ene eller begge er forældre til barnet, og hvor det for
samlevende gælder, at de lever i et ægteskabslignende forhold.
Hvis et barn bor hos begge forældre, kan det højst udløse
et forsørgertillæg. Hvis et barn kun bor hos den ene
forældre, vil barnet kunne udløse forsørgertillæg
til begge forældre. Hvis et barn under 18 år selv har ansvaret
for at forsørge en ægtefælle eller et barn, indgår
det ikke i forældrenes husstand i relation til retten til
forsørgertillæg. Dette betyder, at et barn under 18 år,
der bor med sit eget barn hos en eller begge forældre, vil blive
betragtet som en selvstændig husstand og hermed kunne få
forsørgertillæg, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Forældre, søstre og brødre og andre familiemedlemmer, som
har fast ophold i boligen sammen med forsørgeren, betragtes ikke som
husstand til denne i relation til retten til
forsørgertillæg.
De nye satser for gifte og samlevende tager udgangspunkt i
SU-satserne for unge udeboende. For enlige tager de udgangspunkt i
kontanthjælpssatserne for unge udeboende i lov om aktiv socialpolitik.
Satserne for unge under 25 år svarer til SU-satserne.
Reglerne for, hvornår en person kan anses for
samlevende, følger reglerne i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om social pension.
Da der højst kan udbetales 2
forsørgertillæg pr. husstand, foreslås det udbetalt til
den, der har forældremyndigheden over barnet - ved fælles
forældremyndighed til barnets moder. Herved følges principperne
i lov om en børnefamilieydelse.
Det foreslås endvidere, at forsørgere af de
yngre børn i husstanden har forrang frem for forsørgere af de
ældre børn i husstanden, hvad angår retten til
forsørgertillæg.
Det er en betingelse for udbetaling af
forsørgertillæg, at barnet har ophold her i riget eller et andet
EU/EØS land. Til starthjælpsmodtagere vil der således ikke
kunne udbetales forsørgertillæg, hvis barnet har ophold uden for
riget eller uden for et andet EU/EØS land, selv om personen har
bidragpligt over for barnet.
Forslaget er et led i regeringens udspil »En Ny
Udlændingepolitik«.
Til nr. 13
Ændringen er en konsekvensændring af
ophævelsen af § 28, jf. nr. 17.
Til nr. 14
Forslaget til § 26, stk. 1, 2. pkt., indeholder
også nye principper i forhold til de hidtidige regler.
Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift
eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp,
nedsættes starthjælpen, således at de 2
forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til det beløb, der ville
være modtaget, såfremt begge havde modtaget starthjælp.
Det vil sige, at ydelsen alene reduceres hos
starthjælpsmodtageren. Der udløses således ikke en
udbetaling til starthjælpsmodtageren, hvis ægtefællens
kontanthjælp overstiger det dobbelte af det, den pågældende
ville være berettiget til i starthjælp.
Hvis starthjælpsmodtagerens ydelse gange 2
overstiger kontanthjælpsmodtagerens ydelse, udløses der
starthjælp med det beløb, starthjælpen gange 2 overstiger
kontanthjælpen med.
Til nr. 15
Til personer, der ikke har ret til folkepension her i
landet, fordi de ikke har været her i et tilstrækkeligt antal
år, svarer kontanthjælpssatsen efter § 27 i dag til det
månedlige beløb, der ydes til en gift folkepensionist uden andre
indtægter end folkepensionen. Det betyder, at satserne efter § 27
er lavere end voksensatserne på kontanthjælp. Med de
foreslåede lavere satser for personer, der er omfattet af
starthjælpen, overstiger de nugældende satser i § 27
imidlertid starthjælpssatserne, hvorfor det foreslås at betinge
modtagelse af hjælp efter § 27 af samme opholdskrav som for
kontanthjælp i øvrigt. Personer, der ikke opfylder
opholdskravet, som er fyldt 60 år, og som ikke kan få social
pension på grund af betingelserne for optjening, modtager
starthjælp efter de sædvanlige satser.
Til nr. 16
Efter de gældende regler i § 27 a kan
hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension
efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, pr.
måned højst udgøre det beløb, der ville kunne
udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld
førtidspension.
Da satserne for starthjælp er lavere end satserne
for kontanthjælp, foreslås det at betinge modtagelse af
hjælp efter § 27 a af samme opholdskrav som for kontanthjælp
i øvrigt. Det foreslås derfor, at personer, der ikke opfylder
opholdskravet, og som ikke modtager fuld førtidspension efter lov om
social pension på grund af betingelserne om optjening, maksimalt kan
opnå starthjælp efter de sædvanlige satser.
Til nr. 17
Efter de gældende regler i § 28 i lov om aktiv
socialpolitik kan der undtagelsesvis ydes hjælp til udlændinge,
der har søgt asyl eller familiesammenføring, men endnu ikke har
fået afgjort deres ansøgning om opholdstilladelse her i landet,
hvis de efter udlændingeloven har ret til at opholde sig her i landet,
mens deres ansøgning behandles. Der kan ligeledes ydes hjælp til
personer, der er meddelt afslag på asyl eller
familiesammenføring, når det efter udlændingeloven
påhviler dem at udrejse af landet.
Hjælpen udgør efter de gældende regler
7.656 kr. pr. måned for personer, der har forsørgerpligt over
for børn, og 5.469 kr. pr. måned for andre personer.
Det er en betingelse for hjælpen, at det ikke
påhviler udlændingemyndighederne at afholde udgifterne til
forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven.
Det foreslås, at disse persongrupper fremover skal
modtage starthjælp, idet de ikke vil opfylde 7 års kravet. Der
vil derfor ikke længere være behov for en bestemmelse, der
omfatter disse persongrupper. Det vil fortsat være en betingelse for at
yde en udlænding hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, at det
ikke påhviler udlændingemyndighederne at afholde udgifterne til
forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven.
Til nr. 18 og 19
Har ansøgeren eller ægtefællen
arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af
hjælpen bort fra 11,50 kr. pr. udført arbejdstime. Det
beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på
grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Denne bestemmelse skal fortsat gælde for
kontanthjælpsmodtagere. For personer, der er berettiget til
starthjælp, foreslås et fradrag på 28 kr. pr. udført
arbejdstime. Herved fremmes tilskyndelsen til at tage arbejde - herunder
også deltidsarbejde. Forslaget er et led i regeringens udspil »En Ny
Udlændingepolitik«.
Til nr. 20
Personer, der opfylder betingelserne for at modtage
kontanthjælp, og som har høje boligudgifter eller stor
forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling
af kontanthjælp få en særlig støtte. Inden kommunen
giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en
rimelig, billigere bolig. Støtten beregnes på baggrund af
boligudgifterne og antal hjemme- og udeboende børn efter regler, der
er fastsat i en bekendtgørelse.
Unge under 25 år, der får kontanthjælp,
kan i medfør af § 34, stk. 3, nr. 2, ikke få særlig
støtte. Det foreslås, at dette også skal gælde for
unge under 25 år, der får starthjælp.
Ændringen i § 34, stk. 3, nr. 3 er en
konsekvensændring af ophævelsen af § 28, jf. nr. 17.
Til nr. 21
Efter den gældende § 36 udbetaler kommunen en
hjælp, der beregnes efter § 25 til personer i individuel
jobtræning. Hjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr.
aktiveringstime. I 2002 PL udgør dette beløb 34,48 kr. For
personer på reduceret hjælp kan dette minimumsbeløb
sætte en begrænsning på antallet af aktiveringstimer.
Med de nye satser for starthjælp, der er lavere end
kontanthjælpssatserne, ville dette minimumsbeløb medføre
en generel begrænsning af antal aktiveringstimer. Det foreslås
derfor at sætte minimumsbeløbet ned, således at det vil
være muligt at aktivere starthjælpsmodtagere i 37 timer om ugen.
Dette beløb udgør 26,39 kr. pr. time i 2002 PL.
Til nr. 22 og 23
Det foreslås, at personer, der modtager
starthjælp, alene kan modtage starthjælp i stedet for
revalideringsydelse under revalidering. Forslaget er et led i regeringens
udspil »En Ny Udlændingepolitik«.
Til nr. 24
Forslaget er en konsekvensændring som følge
af forslaget om indførelse af en starthjælp, jf. nr. 12.
Til nr. 25
De lavere satser for starthjælp kan utilsigtet
medføre øget anvendelse af dækning af udgifter i
særlige tilfælde efter reglerne i kapitel 10 i lov om aktiv
socialpolitik.
For at imødegå en sådan udvikling
foreslås det, at statsrefusionen på 50 procent af disse kommunale
udgifter falder bort, for så vidt angår hjælp til
starthjælpsmodtagere. Således vil hjælp i særlige
tilfælde fremover være en ren kommunal udgift, når der er
tale om personer med starthjælp.
Til nr. 26
Ændringen er en konsekvensændring af
ophævelsen af § 28, jf. nr. 17.
Til § 2
Til nr. 1
Integrationsloven omfatter udlændinge med lovligt
ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås i denne lov flygtninge
og indvandrere, jf. integrationslovens §§ 54-56. Loven gælder ikke
for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er
statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske
Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske
Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af
indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens
frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.
Udlændinge, der er omfattet af
introduktionsprogrammet, kan modtage introduktionsydelse, hvis de i
øvrigt opfylder betingelserne herfor. Personer, der ikke er omfattet
af integrationsloven, kan modtage kontanthjælp, hvis de i øvrigt
opfylder betingelserne herfor.
Som konsekvens af de foreslåede nye regler om
starthjælp til personer, der ikke har opholdt sig her i riget i
sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år forud for ansøgningen,
skal der ske tilsvarende ændringer i reglerne om introduktionsydelse,
idet personkredsen omfattet af integrationsloven ikke opfylder opholdskravet.
Det foreslås på den baggrund, at de gældende satser for
introduktionsydelsen følger satserne for starthjælp i lov om
aktiv socialpolitik.
Efter de gældende bestemmelser er der i
integrationsloven særlige regler om beregning af introduktionsydelse,
jf. § 27, om fradrag for arbejdsindtægter, jf. § 28,
særlige ydelser til udlændinge, der er
varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel, jf.
§ 27 b og om særlig støtte til personer, der har
høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, jf. § 28 a.
Lov om aktiv socialpolitik indeholder på tilsvarende vis beregning af
ydelser m.v. til kontanthjælpsmodtagere.
Med henblik på at lette den kommunale sagsbehandling
og sikre, at der ikke opstår fortolkningstvivl som følge af
forskellig ordlyd i de enkelte bestemmelser i de to love, foreslås det,
at integrationsloven ikke længere skal indeholde selvstændige
regler om beregning af introduktionsydelse, og at der i stedet henvises til
de relevante bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik. Dette
indebærer, at der for så vidt angår størrelsen af
introduktionsydelsen henvises til reglerne i § 25, stk. 6-8, om
starthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere ophæves
§§ 27 b og 28 a i integrationsloven, og der henvises i den
foreslåede § 27, stk. 2 og 3, til de tilsvarende regler i lov
om aktiv socialpolitik. For så vidt angår udlændinge, der
er omfattet af den foreslåede § 27, stk. 2, modtager disse
udlændinge en særlig ydelse og dermed ikke introduktionsydelse.
Dette indebærer, at de pågældende udlændinge ikke
skal tilbydes aktivering, jf. lovens § 23, stk. 1, hvorefter der
alene skal tilbydes aktivering til udlændinge, som modtager
introduktionsydelse.
Til nr. 2
Ophævelsen af § 27 a er en konsekvens af, at
personer, der er fyldt 60 år, og som ikke er berettiget til pension
efter lov om social pension, og som ikke opfylder det foreslåede
opholdskrav efter forslaget om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
skal have starthjælp efter § 25, stk. 6-8, i lov om aktiv
socialpolitik.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forslagets § 2, nr. 1.
Til nr. 4
Hvis en person, der modtager introduktionsydelse, er gift
eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp,
nedsættes introduktionsydelsen, således at de 2
forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til det beløb, der ville
være modtaget, såfremt begge havde modtaget
introduktionsydelse.
Det vil sige, at ydelsen alene reduceres hos modtageren af
introduktionsydelse. Der udløses således ikke en udbetaling til
modtageren af introduktionsydelse, hvis ægtefællens
kontanthjælp overstiger det dobbelte af det, den pågældende
ville være berettiget til i introduktionsydelse.
Hvis introduktionsydelsen gange 2 overstiger
kontanthjælpsmodtagerens ydelse, udløses der introduktionsydelse
med det beløb, introduktionsydelsen gange 2 overstiger
kontanthjælpen med.
Ændringerne er således en konsekvens af, at
reglerne om indtægter m.v. for personer, der modtager
introduktionsydelse, følger de regler om indtægter m.v. i
forhold til personer, der modtager starthjælp, som er fastsat i lov om
aktiv socialpolitik.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forslagets § 2, nr. 1.
Til nr. 6
Ændringen er en konsekvens af, at reglerne om
særlige ydelser under aktivering til personer, der modtager
introduktionsydelse, følger de regler om særlige ydelser under
aktivering i forhold til personer, der modtager starthjælp, som er
fastsat i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forslagets § 2, nr. 1.
Til nr. 8
Efter gældende regler indbetaler kommunalbestyrelsen
ATP-bidrag for udlændinge, der modtager en månedlig ydelse, der
mindst udgør 10.245 kr. for en udlænding, der har
forsørgerpligt over for mindreårige børn, og for andre
mindst 7.711 kr. Med de foreslåede satser for introduktionsydelsen vil
kommunalbestyrelsen ikke længere skulle indbetale ATP-bidrag, hvorfor
lovens kapitel 6 a foreslås ophævet.
Til nr. 9
Bestemmelsen omhandler de foreslåede ændringer
af visse finansieringsbestemmelser i integrationsloven.
De foreslåede ændringer indebærer, jf.
den foreslåede affattelse af § 45, stk. 3, at refusionen af
kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde
nedsættes fra 100 pct. til 75 pct. Formålet hermed er at sikre en
bedre overensstemmelse mellem beslutningsansvar og finansiering. De samlede
udgifter til hjælp i særlige tilfælde udgjorde i 2001 119,5
mio. kr.
Som konsekvens af de nye satser for introduktionsydelse
foreslås det, jf. den foreslåede affattelse af § 45,
stk. 4, at nedsætte det grundtilskud, der ydes til kommunerne til
dækning af generelle integrationsudgifter, og den del af ydelsen som
ikke refunderes, fra 4.256 kr. til 3.270 kr. pr. måned for hver
udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet. Satserne er
fastsat i 2001-niveau og udgør i 2002-niveau henholdsvis 4.371 kr. og
3.358 kr. pr. måned. Kommunerne vil, jf. den foreslåede
overgangsbestemmelse, dog fortsat modtage det hidtidige grundtilskud på
4.256 kr. (2001-niveau) for de udlændinge, som kommunen har overtaget
ansvaret for før 1. juli 2002, og hvis introduktionsydelse derfor vil
være uændret af lovforslaget.
Endelig indebærer ændringerne, jf. den
foreslåede affattelse af § 45, stk. 5, at kommunerne fremover
får et fast programtilskud på 6.134 kr. (2001-niveau) pr.
måned for alle mindreårige uledsagede flygtningebørn i
kommunen, indtil barnet bliver 18 år. Det bemærkes i den
forbindelse, at Integrationsministeriet samtidig med fremsættelsen af
nærværende lovforslag fremsætter forslag til lov om
ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere
love. Integrationsministeriets lovforslag indebærer bl.a., at
mindreårige uledsagede asylansøgere, der efter de gældende
regler meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2,
nr. 4, fremover skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1. Mindreårige uledsagede asylansøgere, der efter de
gældende regler meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, vil fortsat blive meddelt opholdstilladelse efter denne bestemmelse.
På den baggrund er det af lovtekniske grunde fundet mest
hensigtsmæssigt i den foreslåede bestemmelse i integrationslovens
§ 45, stk. 5, nr. 2, alene at henvise til en »mindreårig uledsaget
asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven«. Herved
skal forstås en mindreårig uledsaget asylansøger, der
efter de gældende regler i udlændingeloven ville være
meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2,
nr. 4.
Refusionen for introduktionsydelse til mindreårige
uledsagede flygtningebørn og udlændinge anbragt i
døgnophold ændres fra 100 pct. til den generelle
refusionsprocent på 75 pct., men da der fremover også kan ydes et
fuldt grundtilskud til denne persongruppe, medfører dette ikke
merudgifter for kommunerne. Formålet er alene at sikre en enklere
administration.
Til nr. 10
Det foreslås, at kommunerne ved udløbet af
den 3-årige introduktionsperiode også modtager et tilskud for
uledsagede flygtningebørn og udlændinge anbragt i
døgnophold.
Til nr. 11
Der er tale om konsekvensændringer.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensændring.
Til § 3
Til stk. 1
Loven træder i kraft den 1. juli 2002.
Til stk. 2
Det foreslås, at bestemmelserne om hjemsendelse ud
fra et indrettelsessynspunkt ikke skal gælde for udlændinge, der
inden lovens vedtagelse havde lovligt ophold her i landet og har været
indberettet til Den Sociale Sikringsstyrelse efter de hidtidige regler. Denne
persongruppe vil være omfattet af de hidtil gældende regler. Hvis
udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i
landet i mere end de sidste 3 år, kan der ikke træffes
afgørelse om hjemsendelse.
Til stk. 3
Det foreslås, at lovens øvrige bestemmelser
får virkning for personer, der lovligt tager ophold her i riget efter
lovens ikrafttræden. Det betyder, at personer, der tilmeldes
folkeregistret - dvs. opnår både fast bopæl og ophold - her
i riget, vil være omfattet af de nye bestemmelser.
Personer, der har lovligt ophold her i riget ved lovens
ikrafttræden, er ikke omfattet af § 1, nr. 8. Personer, der
efterfølgende tager ophold uden for riget, er omfattet af § 1,
nr. 8.
Således vil personer, der opholder sig i riget
på ikrafttrædelsestidspunktet, ikke være omfattet af de nye
regler, selv om de ikke ved lovens ikrafttræden har opholdt sig i riget
i 7 år inden for de seneste 8 år.
Hvis en person tager ophold i udlandet og vender tilbage
til Danmark igen og får behov for hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, vil pågældende være omfattet af
ovennævnte 7 års regel.
Alle danske og udenlandske statsborgere, der har ophold i
udlandet ved lovens ikrafftræden, vil være omfattet af 7
års reglen, når de tager ophold i riget efter lovens
ikrafttræden.
Det vil sige, at hvis en person ikke har haft fast og
lovligt ophold i riget før, vil pågældende være
omfattet af 7 års reglen. Hvis en person har haft ophold i riget
tidligere, må kommunen undersøge, om pågældende
på et tidligere tidspunkt har opfyldt 7 årskravet.
Til stk. 4
Loven skal have virkning for udlændinge, som
kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf. integrationslovens § 4,
fra og med den 1. juli 2002. Dette indebærer, at de udlændinge,
som kommunen har overtaget ansvaret for inden den 1. juli 2002 og som er
berettiget til introduktionsydelse, vil være omfattet af de hidtidige
gældende regler. De ændrede refusionssatser, der efter
lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2003, vil gælde for
alle udlændinge omfattet af loven.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 614 af 26. juni 2001, foretages følgende ændringer:
§ 3.
- - -
Stk. 2
. - - -
Stk. 3.
Hjælp til forsørgelse anses for
vedvarende, hvis den er ydet i mere end 1 år eller må
påregnes at ville vare mere end 1 år.
1.
§ 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hjælp til forsørgelse anses for
vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må
påregnes at ville vare mere end ½ år.«.
Stk. 4.
Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af
stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp,
afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal
hjemsendes. Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om
hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på
varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år.
For udlændinge, der har været omfattet af integrationsloven og
ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, regnes
3-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor
introduktionsperioden er afsluttet.
2.
I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »3
år« til: »7 år«.
3.
I § 3, stk. 4, 3. pkt., ændres »3-
års-fristen« til: »7 års-fristen«.
4.
I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5. Personer, der er omfattet af Den Nordiske Konvention
om social bistand og tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet
her i landet i mere end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af
Den Europæiske Konvention om social og sundhedsmæssig hjælp
af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i henhold til bestemmelserne i denne
konvention.«.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5.
Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt.,
lægges bl.a. vægt på
1) om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger,
en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med
henblik på varigt ophold i mere end 3 år,
5.
§ 3, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6. Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt.,
lægges bl.a. vægt på,
1) om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger,
en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med
henblik på varigt ophold i mere end 7 år,
2) varigheden af opholdet her i landet,
2) varigheden af opholdet her i landet,
3) helbredsmæssige forhold,
3) helbredsmæssige forhold,
4) den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i
forhold til hjemlandet, og
4) den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i
forhold til hjemlandet, og
5) om en person, der har påtaget sig at forsørge
udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt.
5) om en person, der har påtaget sig at forsørge
udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt.«.
Kapitel 4
6.
Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Kontanthjælp og aktivering
»Kontanthjælp, starthjælp og
aktivering«.
§ 11.
Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp
og aktivering.
Stk. 2
. - - -
7.
§ 11, stk. 1, affattes således:
»Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp,
starthjælp og aktivering.«.
8.
I § 11, indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3.
Retten til kontanthjælp er tillige betinget af,
at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden
for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår
perioder, hvor ansøgeren har opholdt sig lovligt her i riget. Ophold i
udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr.
kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og
forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har
beholdt sin bopæl i Danmark.
Stk. 4.
Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig
her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år,
gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter
EU-retten er berettigede til hjælpen.
Stk. 5.
Kommunen træffer afgørelse om retten til
forsørgelse i form af kontanthjælp eller starthjælp.
Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er
nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren
er berettiget til. Hvis personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i
stk. 3 eller 4 er opfyldt, yder kommunen starthjælp«.
§ 20.
Personer under 30 år skal have tilbud om
aktivering senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers
kontanthjælp.
Stk. 2
. - - -
9.
I §§ 20, stk. 1, 21 og 24 ændres
»kontanthjælp« til: »kontanthjælp eller starthjælp«.
§ 25.
Hjælpen udgør et månedligt
beløb på
10.
I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Hjælpen« til: »Kontanthjælpen«.
1) 10.245 kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har
forsørgelsespligt over for børn,
2) 7.711 kr. for andre personer, der er fyldt 25 år,
3) 4.969 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller
begge forældre, og
4) 2.195 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge
forældre.
Stk. 2
. - - -
Stk. 3
. - - -
Stk. 4
. - - -
Stk. 5.
En person, der alene har forsørgelsespligt over
for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få 10.245 kr.
efter stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende kan dokumentere
forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder
forsørgelsespligten.
11.
§ 25, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. En person, der alene har forsørgelsespligt
over for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få 7.711 kr.
efter stk. 1, nr. 2, hvis den pågældende kan dokumentere
forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder
forsørgelsespligten. Dette gælder dog ikke for
EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til
hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale
overenskomster.«.
12.
I § 25 indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6.
Starthjælpen udgør et månedligt
beløb på
1) 4.231 kr. for gifte og samlevende, der er fyldt 25 år,
2) 5.103 kr. for enlige, der er fyldt 25 år,
3) 4.231 kr. for personer under 25 år, som ikke bor hos en eller
begge forældre, og
4) 2.103 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge
forældre.
Stk. 7.
En person, der modtager starthjælp, får
udbetalt et forsørgertillæg, hvis personen har
forsørgelsespligt over for et barn under 18 år.
Forsørgertillægget udgør for enlige 1.276 kr. pr.
måned og for gifte og samlevende 1.058 kr. pr. måned. Der kan
højst ydes 1 forsørgertillæg pr. barn, når begge
forældre bor sammen med barnet. Der kan højst ydes 2
forsørgertillæg pr. husstand. Til en husstand medregnes
ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever og
hjemmeværende børn under 18 år, der har fast ophold i
boligen. Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at
forsørge en ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke
som hørende til en forældres husstand. Hvis der er flere end 2
børn i husstanden, beregnes forsørgertillægget for de 2
yngste.
Stk. 8.
Forsørgertillæg udbetales til indehaveren
af forældremyndigheden. Hvis begge forældre har
forældremyndigheden, udbetales tillægget til moderen. Det er en
betingelse for udbetaling af forsørgertillæg, at barnet har
ophold her i riget eller et andet EU/ EØS-land.«.
§ 26.
Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af
de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter
§ 25 eller § 28.
Stk. 2
. - - -
13.
I § 26, stk. 1, udgår »eller
§ 28«
14.
I § 26, stk.1, indsættes som 2. pkt.:
»Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift
eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp,
nedsættes starthjælpen dog således, at de to
forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til det beløb, der ville
være modtaget, såfremt begge havde modtaget
starthjælp.«.
§ 27.
Hjælpen udgør et månedligt
beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden
andre indtægter end folkepensionen, til personer,
1) der er fyldt 60 år, og
2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne
om optjening.
15.
I § 27, stk. 1, ændres
»Hjælpen udgør« til: »For personer, der opfylder
betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4, udgør
hjælpen«.
Stk. 2.
Til børn under 18 år af de personer, der
er nævnt i stk.1, og som ikke er berettiget til børnetilskud,
ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et
støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.
§ 27 a.
Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld
førtidspension efter lov om social pension på grund af
betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre
det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde
været berettiget til fuld førtidspension.
16.
I § 27 a indsættes som 2. pkt.:
»For personer, der ikke opfylder betingelserne i
§ 11, stk. 3 eller 4, kan hjælpen pr. måned
højst udgøre et beløb, der svarer til
starthjælpen.«.
§ 28.
Der kan undtagelsesvis ydes hjælp til
udlændinge, der har søgt asyl eller familiesammenføring,
men endnu ikke har fået afgjort deres ansøgning om
opholdstilladelse her i landet, hvis de efter udlændingeloven har ret
til at opholde sig her i landet, mens deres ansøgning behandles. Der
kan ligeledes ydes hjælp til personer, der er meddelt afslag på
asyl eller familiesammenføring, når det efter
udlændingeloven påhviler dem at udrejse af landet.
17.
§ 28 ophæves.
Stk. 2
Hjælpen efter stk. 1 udgør 7.000 kr.
pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for
børn, og 5.000 kr. pr. måned for andre personer. Ydelserne efter
1. pkt. kan dog ikke overstige den forsørgelsesydelse, som en person
ville være berettiget til efter denne lov eller lov om social
pension.
Stk. 3.
Det er en betingelse for hjælpen, at det ikke
påhviler udlændingemyndighederne at afholde udgifterne til
forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven.
§ 31.
Har ansøgeren eller ægtefællen
arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af
hjælpen efter § 25 eller § 28 bort fra 10,24 kr. pr.
udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan
ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr.
person.
18.
I § 31, stk. 1, ændres »hjælpen
efter § 25 eller § 28« til: »kontanthjælpen efter
§ 25«.
19.
I § 31, stk. 1, indsættes efter
1. pkt.:
»For personer, der modtager starthjælp, ses der bort
fra 28 kr. pr. udført arbejdstime.«.
Stk. 2.
For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid,
beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den
omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Socialministeren fastsætter regler for omregningen.
§ 34.
- - -
Stk. 2
. - - -
Stk. 3.
Følgende personer kan ikke få
særlig støtte:
20.
I § 34, stk. 3, nr. 2, ændres »nr. 3 og
4« til: »nr. 3 og 4, og stk. 6, nr. 3 og 4«, og i nr. 3,
udgår »og § 28«.
1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 6.
2) Personer under 25 år, som får hjælp efter
§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4.
3) Personer, der får hjælp efter § 27 og
§ 28.
4) Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om
børnepasningsorlov.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter regler for
beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om
begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.
§ 36.
Til personer i individuel jobtræning udbetaler
kommunen en hjælp, der beregnes efter § 25. Hjælpen skal dog
mindst udgøre 30,72 kr. pr. aktiveringstime.
Stk. 2
. - - -
21.
§ 36 , stk. 1, 2. pkt., affattes
således:
»Kontanthjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr.
aktiveringstime, og starthjælpen skal mindst udgøre 26,39 kr.
pr. aktiveringstime.«.
§ 47.
- - -
Stk. 2
. - - -
Stk. 3.
Økonomisk hjælp til revalidering kan
omfatte:
1) Revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle
arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.
22.
I § 47, stk. 3, indsættes som nyt
nr. 5:
»5) Starthjælp efter § 25, stk. 6, dog med fradrag for
eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.«.
2) Helt eller delvis løntilskud efter § 62.
3) Særlig støtte efter §§ 63 og 64.
4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter
§ 65.
Stk. 4.
Revalidenden bevarer sit hidtidige
forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen både i
virksomhedsrevalidering og i anden revalidering.
23.
I § 47 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4. For revalidender, der modtager starthjælp efter
§ 25, stk. 6, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen efter
denne lov.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 101.
Kommunen betaler en præmie på 50.000 kr.
til offentlige arbejdsgivere, der ansætter en
kontanthjælpsmodtager i en varig stilling på
overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår
på fuld tid, jf. § 48 a i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 2
. - - -
24.
I § 101, stk. 1, ændres
»kontanthjælpsmodtager« til: »kontanthjælpsmodtager eller
starthjælpsmodtager«.
§ 106.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til
hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10. Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til efterlevelseshjælp efter
kapitel 10 a.
25.
I § 106 indsættes efter 1. pkt.:
»Kommunen afholder dog fuldt ud udgifter til hjælp i særlige
tilfælde efter kapitel 10 til personer, der modtager
starthjælp.«.
§ 109.
En gang årligt den 1. januar reguleres med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de
beløb, der er nævnt i:
26.
I § 109, stk. 1, nr. 1, affattes
således:
»1) §§ 25 og 26 om hjælp til forsørgelse og
særlig hjælp til visse persongrupper.«.
1) §§ 25, 26 og 28 om hjælp til forsørgelse og
særlig hjælp til visse persongrupper.
2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier
med børn under 18 år.
3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af
§ 26, stk. 2.
4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
5) § 36 om beskæftigelsestillæg og timebeløb
under aktivering.
6) § 52, stk. 4, om grænsen for halv
revalideringsydelse og tillæg.
7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-
beregning.
8) (Ophævet).
9) § 100, stk. 2, om rådighedsbeløb.
10) (Ophævet).
11) § 85 a om efterlevelseshjælp.
Stk. 2.
Den maksimale timeløn efter § 35 reguleres
procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de
offentlige lønskalaer.
Stk. 3.
Socialministeren bekendtgør størrelsen
af de regulerede beløb.
§ 2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni
2001, foretages følgende ændringer:
1.
§ 27 affattes således:
§ 27.
Den månedlige introduktionsydelse
udgør for enlige personer højst 7.711 kr. pr. person og for
personer, der har forsørgelsespligt over for mindreårige
børn, højst 10.245 kr. pr. person.
Stk. 2.
Introduktionsydelsen til ægtepar beregnes som
summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget
til efter stk. 1.
»§ 27. Den månedlige introduktionsydelse svarer til den
starthjælp, der kan ydes efter reglerne i § 25, stk. 6-8, i
lov om aktiv socialpolitik. § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik finder tilsvarende anvendelse
Stk. 2
. Udlændinge, der er varetægtsfængslet
eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, modtager en
særlig ydelse efter de regler, der fastsættes efter § 29,
nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3.
Hvis udlændingens ægtefælle ikke er
omfattet af loven og har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf.
§ 25, stk. 6, 3. pkt., beregnes introduktionsydelsen til
udlændingen efter reglen i § 27, stk. 1, med et tillæg
på 2.398 kr.
Stk. 4.
En person, der alene har forsørgelsespligt over
for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få
introduktionsydelse som forsørger efter stk. 1, hvis den
pågældende kan dokumentere forsørgelsespligten, og at den
pågældende faktisk opfylder forsørgelsespligten.
Stk. 5.
Introduktionsydelsen efter stk. 1 kan ikke
overstige den forsørgelsesydelse, som en person ville være
berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3
. En udlænding, der modtager introduktionsydelse,
og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan
særskilt eller i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse
få en særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik og de regler, der fastsættes i medfør af denne
bestemmelse.«.
§ 27 a.
Udlændinge, der er fyldt 60 år, og som
ikke er berettiget til pension efter lov om social pension, modtager en
særlig introduktionsydelse, der svarer til, hvad der ydes en gift
folkepensionist uden andre indtægter end pensionen. § 28 finder
tilsvarende anvendelse.
2.
§ 27 a ophæves.
Stk. 2.
Til børn under 18 år af de
udlændinge, der er nævnt i stk. 1, og som ikke er berettiget
til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 2.072
kr. Der ydes ét støttebeløb pr. familie uanset antallet
af børn.
§ 27 b.
Udlændinge, der er varetægtsfængslet
eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, modtager en
særlig ydelse.
3.
§ 27 b ophæves.
Stk. 2.
Indenrigsministeren fastsætter regler om
beregning af den særlige ydelse efter stk. 1 og om fradrag for
indtægter.
4.
§ 28 affattes således:
§ 28.
Hvis udlændingen og dennes ægtefælle
har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den
eller de pågældende ville kunne modtage efter reglerne i
§§ 27, 27 a og 28 a, kan der ikke udbetales introduktionsydelse.
»§ 28. Hvis udlændingen og dennes ægtefælle
har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den
eller de pågældende ville kunne modtage efter § 27, kan der
ikke udbetales introduktionsydelse.
Stk. 2.
Har udlændingen andre indtægter end
arbejdsindtægter og indtægter som led i aktivering eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, trækkes disse fra
introduktionsydelsen.
Stk. 2.
Reglerne om indtægter m.v., jf. § 30, i lov
om aktiv socialpolitik og arbejdsindtægter, jf. § 31, i lov om
aktiv socialpolitik i forhold til personer, der modtager starthjælp,
finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager
introduktionsydelse.
Stk. 3.
Har udlændingen arbejdsindtægter eller
indtægter som led i aktivering eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af
introduktionsydelsen efter § 27, stk. 1, bort fra 11,20 kr. pr.
udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan
ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr.
person. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, finder § 31,
stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik anvendelse.
Stk. 3.
Reglerne om feriegodtgørelse og andre
indtægter m.v., jf. §§ 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik
finder tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 4.
Har udlændingens ægtefælle
indtægter, og er ægtefællen ikke berettiget til at modtage
introduktionsydelse, trækkes indtægterne fra udlændingens
introduktionsydelse, i det omfang indtægterne overstiger det
beløb, som ægtefællen ville kunne modtage efter § 27,
stk. 1, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Har udlændingens ægtefælle
arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen efter
stk. 4 bort fra 11,20 kr. pr. udført arbejdstime. Stk. 3, 2.
og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
§§ 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik finder
tilsvarende anvendelse.
§ 28 a.
En udlænding, der modtager introduktionsydelse,
jf. § 27, og som har høje boligudgifter eller stor
forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling
af introduktionsydelse få en særlig støtte.
5.
§ 28 a ophæves.
Stk. 2.
Inden kommunalbestyrelsen giver støtte, skal
det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Stk. 3.
Der kan ikke ydes særlig støtte efter
stk. 1 til udlændinge, der er omfattet af § 27, stk. 3,
udlændinge, der modtager orlovsydelse efter lov om
børnepasningsorlov, og udlændinge under 25 år, der ikke
har forsørgelsespligt over for mindreårige børn. En
gravid kvinde under 25 år kan dog modtage den særlige
støtte, når hun har passeret 12. svangerskabsuge.
Stk. 4.
Indenrigsministeren fastsætter regler om
beregning af støtten efter stk. 1, herunder om begrænsning
af støtten og fradrag for indtægter.
6.
§ 29, affattes således:
§ 29.
Til udlændinge, der som led i
introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, aktiveres i jobtræning, jf.
§ 23, stk. 2, nr. 2, udbetaler arbejdsgiveren
overenskomstmæssig løn. Hvis arbejdet ikke er omfattet af en
overenskomst, er lønnen den sædvanlige for tilsvarende arbejde.
Offentlige arbejdsgivere kan dog højst udbetale 90,44 kr. pr. time
eksklusive feriepenge m.v. i løn.
»§ 29. For udlændinge, der som led i
introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, aktiveres i jobtræning, jf.
§ 23, stk. 2, nr. 2, virksomhedspraktik, herunder individuel
jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, eller særligt
tilrettelagt aktiverende forløb, hvori indgår perioder med
jobtræning eller virksomhedspraktik, herunder individuel
jobtræning, finder §§ 35, 36 og 37 om særlige ydelser under
aktivering til personer, der modtager starthjælp, i lov om aktiv
socialpolitik tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
En udlænding, der aktiveres i
virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23,
stk. 2, nr. 2, modtager en introduktionsydelse, der beregnes efter
§§ 27, 27 a og 28. Ydelsen skal dog mindst udgøre 33,57 kr. pr.
aktiveringstime. Ud over introduktionsydelsen modtager udlændingen et
beskæftigelsestillæg på 11,20 kr. pr. aktiveringstime.
Stk. 2
. § 18 i lov om aktiv socialpolitik finder
tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 3.
En udlænding, der deltager i et særligt
tilrettelagt aktiverende forløb, hvori indgår perioder med
jobtræning eller virksomhedspraktik, herunder individuel
jobtræning, modtager i disse perioder løn efter stk. 1
eller introduktionsydelse og tillæg efter stk. 2.
Stk. 4.
§ 18 i lov om aktiv socialpolitik finder
tilsvarende anvendelse.
§ 30.
Kommunalbestyrelsen skal nedsætte
introduktionsydelsen med indtil 30 pct. i forhold til den i henhold til
§§ 27, 27 a, 28 og § 29, stk. 2, beregnede ydelse, hvis en
udlænding, der alene har ledighed som problem, uden rimelig grund
udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet.
Udebliver en udlænding, der har problemer ud over ledighed, uden
rimelig grund fra deltagelse i en eller flere dele af
introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen nedsætte ydelsen med
indtil 30 pct.
Stk. 2
. - - -
7.
I § 30, stk. 1, udgår »27 a,« og
»§ 29, stk. 2,« ændres til: »§ 29, stk. 1,«.
Kapitel 6 a
8.
Kapitel 6 a ophæves.
Bidrag til Arbejdsmarkedets
tillægspension
§ 39 a.
- - -
§ 45.
- - -
9.
§ 45, stk. 2-6, ophæves og i stedet
indsættes:
Stk. 2.
Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til
introduktionsydelser, jf. kapitel 5, og til særlig støtte efter
§ 28 a.
»Stk. 2. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til
introduktionsydelser, jf. kapitel 5, og til særlige ydelser og
særlig støtte efter § 27, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i stk. 2 afholder staten en
kommunes udgifter til introduktionsydelser og til særlig støtte
efter § 28 a til udlændinge, jf. § 133 i lov om social
service, som
Stk. 3.
Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til
hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6.
1) inden 12 måneder efter datoen for meddelelse af
opholdstilladelse på grund af en betydelig og varigt nedsat
funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil udlændingen
i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv,
eller
2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7
eller § 9, stk. 2, nr. 4, som mindreårige uledsagede
asylansøgere, dog længst indtil udlændingen fylder 18
år eller udlændingens forældre får lovligt ophold her
i landet.
Stk. 4.
Staten afholder kommunernes udgifter til hjælp i
særlige tilfælde, jf. kapitel 6, til særlige ydelser efter
§§ 27 a og 27 b og til ATP-bidrag efter kapitel 6 a.
Stk. 4.
Staten yder i den 3-årige introduktionsperiode,
jf. § 16, stk. 4, et grundtilskud på 3.270 kr. pr.
måned, for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet,
jf. § 16. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter
og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge
og udbetales til den kommune, der er ansvarlig for
integrationsindsatsen.
Stk. 5.
Staten yder i den 3-årige introduktionsperiode,
jf. § 16, stk. 4, et grundtilskud på 4.256 kr. pr.
måned for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, jf.
§ 16, til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i
medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge til den kommune, der er
ansvarlig for integrationsindsatsen. For udlændinge omfattet af
stk. 3, § 16, stk. 6, § 27 a og § 27 b og for
udlændinge, der opfylder betingelserne for at modtage social pension i
henhold til lov om social pension, er tilskuddet efter 1. pkt. dog alene
2.075 kr. pr. måned til dækning af de generelle udgifter.
Tilskuddet udbetales til den pågældende udlændings
bopælskommune.
Stk. 5.
Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for
integrationsindsatsen, et tilskud på 6.134 kr. pr. måned
for
1) hver udlænding, der modtager aktivering under
introduktionsprogrammet, jf. § 23, og
2) hver mindreårig uledsaget asylansøger med
opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen.
Stk. 6.
Staten yder et tilskud på 6.134 kr. pr.
måned for hver udlænding, der modtager aktivering under
introduktionsprogrammet, jf. § 23, til den kommune, der er ansvarlig for
integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til kommunen for de
udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 6.
Stk. 6.
Der ydes ikke tilskud til kommunen efter stk. 5,
nr. 1, for de udlændinge, der er omfattet af § 16,
stk. 6.
Stk. 7
. - - -
Stk. 7.
Tilskuddet efter stk. 5, nr. 2, ydes, indtil den
mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den
pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet.
Der kan for denne persongruppe ikke samtidig ydes tilskud efter stk. 5,
nr. 1 eller stk. 8 eller 9.«.
Stk. 7-11 bliver herefter stk. 8-12.
Stk. 8
. - - -
Stk. 9.
Staten yder til den kommune, der ved udløbet af
den 3-årige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 4, har
ansvaret for introduktionsprogrammet, et tilskud for hver udlænding,
der har været omfattet af programmet bortset fra udlændinge
omfattet af stk. 3. Tilskuddet er for den enkelte udlænding 3.192
kr., 2.147 kr. og 1.046 kr. pr. måned i henholdsvis det 1. år,
det 2. år og det 3. år efter udløbet af
introduktionsperioden. Tilskuddet udbetales til den pågældende
udlændings bopælskommune.
Stk. 10
. - - -
10.
I § 45, stk. 9, der bliver stk. 10,
udgår »bortset fra udlændinge omfattet af stk. 3«.
Stk. 11.
Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om udbetaling af de i stk. 5-9 fastsatte tilskud og om
vilkårene herfor.
11.
I § 45, stk. 11, der bliver stk. 12, og
§ 46, stk. 2, ændres »stk. 5-9« til:
»stk. 4-10«.
12.
§ 48 affattes således:
§ 48.
De beløb, der er anført i § 27,
stk. 1 og 3, § 27 a, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5,
§ 29, stk. 2, § 39 a, stk. 3, § 45, stk. 5-9,
og § 59, stk. 3 og 4, er fastsat i 2001-niveau og reguleres fra og
med 2002 én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2
. - - -
»§ 48. De beløb, der er anført i § 45,
stk. 4-9, er fastsat i 2001-niveau og reguleres fra og med 2002
én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter
lov om en satsreguleringsprocent.«.
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning, nedsættelse af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v.) Retsinformation · 10. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager) Retsinformation · 13. november 2002
- Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 18. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Lempelse af beskæftigelseskravet, harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 31. oktober 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Retsinformation · 11. juni 2002
- Skriftlig fremsættelse (1. marts 2002) - L 126 Retsinformation · 1. marts 2002