Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager)

2002/1 LSF 89Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet13. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. november 2002 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv

socialpolitik

og integrationsloven

(Nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende

med en starthjælps- eller

introduktionsydelsesmodtager)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26.

juni 2001, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 438 af 10. juni

2002, foretages følgende ændring:

1.

§ 26, stk. 1, ophæves, og i stedet

indsættes:

"Stk. 1. Hjælpen til et ægtepar beregnes som

summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget

til efter § 25, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift

med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes

starthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser

sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der

ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf.

§ 25, stk. 6 og 7.

Stk. 3.

Hvis en person, der modtager kontanthjælp, er

samlevende med en person, der modtager starthjælp, nedsættes

Læs alt

kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser

sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der

ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf.

§ 25, stk. 6 og 7."

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 4-5.

§ 2

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september

2002, foretages følgende ændring:

1.

I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres

"§ 26, stk. 1, 2. pkt." til: "§ 26,

stk. 1-3".

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. december

2002.

Stk. 2.

For personer, hvis starthjælp eller

introduktionsydelse er nedsat eller bortfaldet efter de hidtil gældende

bestemmelser i § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik

eller § 27, stk. 1, 2. pkt., i integrationsloven, har loven dog

virkning fra den 1. juli 2002 i det omfang, nedsættelsen eller

bortfaldet er sket på grund af samliv med en

kontanthjælpsmodtager.

§ 4

§ 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse i

forhold til udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret

for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf.

§ 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om

ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Beskæftigelsesministeren har den 31. oktober 2002

fremsat L 47 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Beskæftigelsesministeren har endvidere den 7. november 2002 fremsat L

62 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Lovforslagene har ingen betydning for nærværende lovforslag.

I. Indledning

1. Formålet med lovforslaget

Ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om

aktiv socialpolitik og integrationsloven blev der bl.a. gennemført nye

regler om forsørgelsesydelser for personer, der ikke har boet i

Danmark i sammenlagt 7 af de sidste 8 år. Med de nye regler blev der

indført en ny form for kontanthjælp starthjælp for den

nævnte personkreds. Introduktionsydelsen til udlændinge omfattet

af integrationsloven blev samtidig ændret således, at den svarer

til satserne for starthjælp. Reglerne trådte i kraft den 1. juli

2002. (Folketingstidende 2001/2002, tillæg A side 4092-4124, FF side

3951-3970, 7088-7110 og 7850-7868).

Regeringen er efterfølgende blevet opmærksom

på, at de nye regler om starthjælp på et enkelt punkt ikke

lever op til de krav til retstilstanden, som følger af grundlovens

§ 75, stk. 2, om ret til offentlig forsørgelse. Med

bestemmelsen i § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik

om nedsættelse af starthjælp har det offentlige således

ikke garanteret starthjælpsmodtagere, der er samlevende med en

kontanthjælpsmodtager, et tilstrækkeligt

forsørgelsesgrundlag. Dette skyldes, at der ikke er

forsørgelsespligt mellem samlevende, og at en modtager af

starthjælp således kan være henvist til at leve af den

reducerede starthjælp.

Formålet med dette lovforslag er derfor hurtigst

muligt at sikre, at lovgivningen også på dette punkt lever op til

grundlovens krav.

2. Nærmere om lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov

om aktiv social politik og integrationsloven

Med de regler, der blev indført ved lov nr. 361 af

6. juni 2002, er retten til kontanthjælp gjort betinget af, at

ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden

for de sidste 8 år, jf. de nærmere regler herom i lov om aktiv

socialpolitik § 11, stk. 3 og 4. Hvis en person ikke kan

dokumentere, at den pågældende opfylder betingelserne for at

modtage kontanthjælp, yder kommunen starthjælp, jf. lovens

§ 11, stk. 5.

De nærmere regler om starthjælpens

størrelse er fastsat i § 25, stk. 6 8, i lov om aktiv

socialpolitik, og det fremgår bl.a. heraf, at starthjælp for

gifte og samlevende, der er fyldt 25 år, udgør 4.231 kr. om

måneden, jf. § 25, stk. 6, nr. 1.

I forbindelse med gennemførelsen af de nye regler i

lov om aktiv socialpolitik som led i gennemførelsen af

integrationspakken blev der i § 26, stk. 1, 2. pkt., indført

en regel om nedsættelse af starthjælpen for en

starthjælpsmodtager, der er gift eller lever sammen med en

kontanthjælpsmodtager.

Efter bestemmelsen i § 26, stk. 1, 2. pkt., skal

starthjælpen for en starthjælpsmodtager, der er gift eller lever

sammen med en kontanthjælpsmodtager, nedsættes således, at

den resterende starthjælp og kontanthjælpen sammenlagt svarer til

det beløb, der ville være modtaget, såfremt begge havde

modtaget starthjælp. Det indebærer, at starthjælpen helt

kan bortfalde eller reduceres til et lavt beløb.

Med hensyn til udlændinge, der modtager

introduktionsydelse, er det ved de nye regler fastsat, at den månedlige

introduktionsydelse svarer til den starthjælp, der kan ydes efter

reglerne i § 25, stk. 6 8, i lov om aktiv socialpolitik, og at

den omtalte bestemmelse i § 26, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende finder

anvendelse, jf. de nærmere regler herom i integrationslovens

§ 27.

De nye regler trådte som nævnt i kraft den 1.

juli 2002, og bestemmelsen i § 26, stk. 1, 2. pkt., har i praksis

kun haft betydning for yderst få personer.

3. Forholdet til grundlovens § 75, stk. 2

3.1.

Grundlovens § 75, stk. 2, har følgende

ordlyd:

"Stk. 2. Den, der ikke kan ernære

sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden,

er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de

forpligtelser, som loven herom påbyder."

Det er almindeligt antaget i den statsretlige litteratur,

at bestemmelsen i § 75, stk. 2, indebærer en pligt for det

offentlige til at sikre, at der består et offentligt

forsorgsvæsen, der sikrer enhver, der ikke kan klare sig selv, og hvis

forsørgelse ikke påhviler andre, en egentlig ret til

hjælp, jf. bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret 2, 3. udgave ved

Ole Espersen (1980), side 784, og Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 3, 2.

udgave (1997), side 202.

Retten til hjælp af det offentlige er således

betinget af, at den pågældende ikke kan ernære sig

eller sine, og at forsørgelsen af den pågældende

ikke påhviler nogen anden.

Bestemmelsen angiver ikke omfanget af hjælpen. Det

antages imidlertid, at § 75, stk. 2, forudsætter, at det

påhviler det offentlige at garantere det fornødne

forsørgelsesgrundlag, "således at ingen omkommer af

nød", jf. Alf Ross, a. st., side 784.

Det har i den statsretlige litteratur været

drøftet, om udlændinge, som befinder sig Danmark, er omfattet af

den personkreds, som efter grundlovens § 75, stk. 2, skal sikres

ret til hjælp af det offentlige. Spørgsmålet er i nyere

statsretlige litteratur besvaret bekræftende, jf. bl.a. Henrik Zahle,

a. st., der samtidig anfører, at det offentliges forpligtelser

begrænses af adgangen til at bringe den pågældende ud af

landet.

3.2.

Om forholdet mellem grundlovens § 75, stk. 2,

og bestemmelsen i § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik bemærkes følgende:

Det må først vurderes, om en

starthjælpsmodtager, der lever sammen med en

kontanthjælpsmodtager, er omfattet af den personkreds, der af det

offentlige skal garanteres en egentlig ret til hjælp. Dette

forudsætter som nævnt, at starthjælpsmodtageren ikke kan

ernære sig eller sine, og at forsørgelsen af den

pågældende ikke påhviler nogen anden.

Det er bl.a. en betingelse for at modtage

starthjælp, at den pågældende person ikke har mulighed for

at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens

forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser,

jf. § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Samlevende har endvidere ikke som ægtefæller

forsørgelsespligt over for hinanden, og forsørgelsen af den

pågældende starthjælpsmodtager vil derfor ikke

påhvile den anden samlever.

På den baggrund må det antages, at det

offentlige skal garantere de omhandlede starthjælpsmodtagere hvis

forsørgelse ikke påhviler nogen anden en egentlig ret til

hjælp.

Det må dernæst vurderes, om det offentlige ved

lovgivning eller regler udstedt i medfør heraf har garanteret de

omhandlede starthjælpsmodtagere en ret til hjælp, der sikrer dem

et fornødent forsørgelsesgrundlag.

Som nævnt indebærer bestemmelsen i § 26,

stk. 1, 2. pkt., at starthjælpen for en person, der er samlevende

med en kontanthjælpsmodtager, kan blive nedsat til 0 kr. Hertil kommer,

at der ikke ved andre offentlige ordninger end starthjælpen, er sikret

de pågældende starthjælpsmodtagere en ret til den

fornødne hjælp.

For modtagere af introduktionsydelse gælder som

anført, at § 26, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse. Der kan derfor også i forhold til denne kreds af personer

være tilfælde, hvor det offentlige ikke har sikret det

fornødne forsørgelsesgrundlag.

På den anførte baggrund er det regeringens

opfattelse, at det offentlige med bestemmelsen i § 26, stk. 1, 2.

pkt., i lov om aktiv socialpolitik ikke har sikret en retstilstand, der

lever op til de krav, som grundlovens § 75, stk. 2, stiller.

Det er derfor efter regeringens opfattelse

nødvendigt hurtigst muligt at ændre § 26, stk. 1, 2.

pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at kommunerne i

medfør af den foreslåede ændrede affattelse af

bestemmelsen opnår grundlag for til den omhandlede personkreds at

udbetale et beløb, der ikke rejser spørgsmål i forhold

til grundlovens § 75, stk. 2.

Dette er baggrunden for, at regeringen i forbindelse med

fremsættelsen af dette lovforslag har anmodet om, at behandlingen af

forslaget fremskyndes mest muligt. Endvidere foreslås det, at der med

tilbagevirkende kraft skabes hjemmel i lov om aktiv socialpolitik til at

udbetale det beløb, som starthjælpen eller introduktionsydelsen

siden 1. juli 2002 har været nedsat med, til de personer, der er blevet

berørt af § 26, stk. 1, 2. pkt.

4. Den fremtidige ordning

Kontanthjælp på forsørgersatsen, som er

10.522 kr. om måneden, vil sammen med starthjælpssatsen på

4.231 kr. om måneden udgøre en samlet hjælp til et

samlevende par på et niveau, der ligger omkring mindstelønnen.

Hertil kommer eventuelle forsørgertillæg, som udgør 1.058

kr. pr. barn, dog højst 2 tillæg pr. husstand. Det er ikke i

overensstemmelse med regeringens målsætning om, at det i alle

tilfælde skal kunne betale sig at arbejde.

Da regeringen ønsker at fastholde denne

målsætning, foreslås det, at lovens § 26, stk. 1,

ændres således, at den samlede hjælp til et samlevende par

- hvor den ene er kontanthjælpsmodtager, og den anden er

starthjælpsmodtager bevares uændret.

I modsætning til den gældende bestemmelse

indebærer forslaget, at den samlede hjælp fordeles således,

at starthjælpsmodtageren får udbetalt starthjælp incl.

eventuelle forsørgertillæg, mens kontanthjælpsmodtageren

får reduceret sin ydelse sådan, at ydelserne sammenlagt svarer

til kontanthjælpen, dog mindst 2 gange starthjælp incl.

forsørgertillæg.

Det foreslås videre, at integrationslovens

§ 27, stk. 1, 2. pkt., der regulerer ydelserne til gifte eller

samlevende introduktionsydelsesmodtagere, ændres således, at den

henviser til den foreslåede § 26, stk. 1 3, jf. § 1 i

nærværende lovforslag. Herved vil samlevende, hvor den ene er

kontanthjælpsmodtager, og den anden er introduktionsydelsesmodtager,

blive omfattet af tilsvarende regler.

Kontanthjælpen vil med forslaget ikke blive

reduceret, hvis kontanthjælpsmodtageren er samlevende med en person med

et andet forsørgelsesgrundlag end starthjælp eller

introduktionsydelse f.eks. en anden kontanthjælpsmodtager,

dagpengemodtager, førtidspensionist eller lønmodtager.

Regeringen er imidlertid opmærksom på, at en

konsekvent gennemførelse af den nævnte målsætning

om, at det skal kunne betale sig at arbejde, fører til, at der

også i en række andre tilfælde end dem, der er omfattet at

dette lovforslag, bør ske en reduktion af ydelsen til en

kontanthjælpsmodtager, som samlever med en anden person.

Det kan derfor oplyses, at det indgår i den

politiske aftale om udmøntningen af regeringens handlingsplan

"Flere i Arbejde" mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti,

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt

Folkeparti, at der indføres et loft over kontanthjælp mv. for

såvel gifte som samlevende kontanthjælpsmodtagere.

Beskæftigelsesministeren vil i henhold til aftalen fremsætte

lovforslag herom i begyndelsen af 2003.

Det bemærkes, at den omhandlede persongruppe har

mulighed for at opnå en række andre ydelser, der dels har til

hensigt at modvirke lavindkomstproblemer, dels er generelle ydelser. Denne

mulighed gælder naturligvis også for personer, hvis

kontanthjælp er sat ned på grund af samliv eller ægteskab

med en starthjælpsmodtager.

Således kan der ydes boligsikring til

betaling af husleje i lejede boliger og betaling af boligudgiften ved

andelsboliger. Boligsikringen beregnes ud fra huslejen, hustandens indkomst

og formue samt antallet af børn. Derudover indgår en række

grænsebeløb, mindste egenbetaling mv. i beregningen.

Personer, der har været ude for en social

begivenhed, og som har høje boligudgifter eller stor

forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling

af hjælp få en særlig støtte. Inden kommunen

giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en

rimelig, billigere bolig.

Der udbetales endvidere en

børnefamilieydelse for børn og unge under 18 år

uden hensyn til forældrenes indkomst. Ydelsen er gradueret efter

børnenes alder, således at ydelsen til små børn er

højere end ydelsen til større børn.

Børnetilskud

udbetales til børn under

18 år, såfremt en række betingelser er opfyldt. Tilskuddene

ydes uden hensyn til forældrenes indkomst. Tilskuddene er

afhængige af, om barnet bor sammen med begge forældre, hos en af

forældrene, står uden forældre, er adopteret mv.

Desuden kan en forsørger kræve

børnebidrag ved separation eller skilsmisse, når

forældrene flytter fra hinanden eller ved fødsel uden for

ægteskab. Bidraget pålægges, indtil barnet fylder 18

år i særlige tilfælde til det fyldte 24. år.

Endelig er der mulighed for at yde hjælp i

særlige tilfælde efter reglerne i §§ 81-85 i lov om

aktiv socialpolitik og reglerne i kapitel 6 i integrationsloven. Efter disse

regler kan der ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, til

sygebehandling mv., hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til

samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos

ansøgeren, hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt

til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra

forældremyndighedens indehaver, hjælp til udgifterne ved at

forsørge et barn, når forældremyndigheden ved

forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller

andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet, og endelig

hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens

bolig- eller erhvervsforhold. Hjælp til disse udgifter, der i

integrationslovens regi fx også omfatter hjælp til etablering for

nyankomne udlændinge, omfatter fx også medicin, tandbehandling

eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis

ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale

udgifterne.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra 1. december

2002. Det foreslås endvidere, at samlevende personer, der har

fået deres starthjælp eller introduktionsydelse nedsat efter den

1. juli 2002, får efterbetalt den hjælp, de ville have

været berettiget til, hvis loven havde været affattet i

overensstemmelse med nærværende forslag.

Endelig foreslås det som noget nyt, at

udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for

før den 1 juli 2002, og som er berettiget til introduktionsydelse

svarende til satserne for kontanthjælp, omfattes af de samme regler som

foreslås indført, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og

§ 2, nr. 1, for personer, der modtager kontanthjælp efter lov om

aktiv socialpolitik.

I forbindelse med forslaget vil grænsen for det

indtægtsuafhængige loft i lovens § 34 blive nedsat fra 80

pct. til 70 pct. af dagpengeloftet for de kontanthjælpsmodtagere, der

får nedsat deres kontanthjælp efter nærværende

lovforslag. Herved sikres det, at nedsættelsen af hjælpen ikke

kan kompenseres op til det sædvanlige loft svarende til

forsørgersatsen gennem udbetaling af særlig støtte.

Forslaget kræver ikke lovændring, men foreslås ændret

i bekendtgørelsen om særlig støtte. Da integrationsloven

indeholder en bestemmelse, hvorefter udlændinge omfattet af

integrationsloven kan få udbetalt støtte efter § 34 i lov

om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt,

vil det samme komme til at gælde udlændinge omfattet af

integrationsloven.

Der henvises til bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser.

II. Økonomiske konsekvenser for det

offentlige

Efterbetaling

Efterbetaling af hjælp til starthjælps- og

introduktionsydelsesmodtagere skønnes at have meget begrænsede

økonomiske konsekvenser. Der findes ingen statistiske

opgørelser over antallet af samlevende personer, der modtager

starthjælp eller introduktionsydelse siden den 1. juli 2002. Antallet

af personer formodes dog at være meget lille, idet antallet af

registrerede samlevende personer på introduktionsydelse i 2001 var ca.

20 personer. Disse er desuden ikke nødvendigvis samlevende med en

person på kontanthjælp.

Det skønnes derfor, at merudgiften til

efterbetaling vil være ubetydelig, dvs. under 100.000 kr.

Merudgifter til ydelser fremover

Hvad angår udbetaling af starthjælp og

introduktionsydelse fremover, er forslaget udgiftsneutralt for det

offentlige.

Forslaget medfører desuden, at forsørgere

på kontanthjælp, som er samlevende med en person på

starthjælp eller introduktionsydelse, kan få særlig

støtte uafhængig af tidligere indtægter. På grund af

de få kontanthjælpsmodtagere, der er samlevende med en person

på starthjælp eller introduktionsydelse, skønnes

merudgiften at være maksimalt 100.000 kr. Staten refunderer 50 pct. af

udgifterne til særlig støtte til

kontanthjælpsmodtagere.

De økonomiske konsekvenser er omfattet af

budgetgarantien og skal forhandles med de kommunale parter.

III. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at have ubetydelige

administrative konsekvenser for kommunerne og staten.

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

VI. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

VII. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har ikke været i ekstern høring,

da regeringen ønsker lovforslaget hastebehandlet, således at der

hurtigst muligt kan ske efterbetaling af ydelser til de borgere, hvis

starthjælp eller introduktionsydelse er blevet reduceret på grund

af samliv med en kontanthjælpsmodtager.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Meget begrænsede merudgifter til

efterbetaling

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Meget begrænsede konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige

aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter gældende regler kan den samlede

forsørgelsesydelse til samlevende, hvor den ene er på

kontanthjælp og den anden på starthjælp, højst

udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælpen eller 2

gange starthjælp. Teknisk opnås dette iflg. loven ved, at

starthjælpen nedsættes, mens kontanthjælpsmodtageren

bevarer sin ydelse.

Det foreslås, at niveauet for den samlede

forsørgelsesydelse bevares, men at ydelsen som udgangspunkt fordeles

ligeligt mellem parterne. Dette sker ved, at starthjælpsmodtageren

får udbetalt sin starthjælp incl. eventuelle

forsørgertillæg, mens samleverens kontanthjælp reduceres

således, at ydelserne sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog

mindst 2 gange starthjælp incl. forsørgertillæg.

Hjælpen udbetales til hver person for sig.

Til § 2

Reglerne i integrationslovens § 27, stk. 1, 2.

pkt., om udmåling at introduktionsydelse til personer, der er gift

eller samlevende, er udformet som en henvisning til § 26, stk. 1,

2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at henvisningen ændres

således, at der henvises til § 26, stk. 1-3, i lov om aktiv

socialpolitik, jf. lovforslagets § 1, således at reglerne for

kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en

starthjælpsmodtager, vil finde tilsvarende anvendelse i forhold til

ægtefæller og samlevende, der modtager kontanthjælp og

introduktionsydelse.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den har virkning fra den 1.

december 2002. Det foreslås dog, at loven gives tilbagevirkende kraft

fra den 1. juli 2002, for så vidt angår de personer, hvis

starthjælp eller introduktionsydelse er nedsat eller bortfaldet efter

de hidtil gældende regler, i det omfang nedsættelsen eller

bortfaldet er sket på grundlag af samliv med en

kontanthjælpsmodtager. Den tilbagevirkende kraft omfatter således

ikke kontanthjælpsmodtagere.

Til § 4

Det foreslås endvidere, at udlændinge, som

kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens

§ 4, før den 1. juli 2002, og som er berettiget til

introduktionsydelse svarende til satserne for kontanthjælp efter

§ 25 i lov om aktiv socialpolitik, omfattes af de samme regler, som

foreslås indført, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og

§ 2, nr. 1, for personer, der modtager kontanthjælp efter lov om

aktiv socialpolitik.

Forslaget indebærer således, at reglerne for

kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en

starthjælpsmodtager eller introduktionsydelsesmodtager, vil finde

tilsvarende anvendelse i forhold til ægtefæller og samlevende,

hvor den ene modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp,

jf. § 3, stk. 4 i lov nr. 361 af 6. juni 2002, og den anden

modtager starthjælp eller introduktionsydelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Lov om aktiv socialpolitik

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 26.

Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af

de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter

§ 25. Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift eller

samlevende med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes

starthjælpen dog således, at de to forsørgelsesydelser

sammenlagt svarer til det beløb, der ville være modtaget,

såfremt begge havde modtaget starthjælp.

Stk. 2-3

.

1.

§ 26, stk. 1, ophæves, og i stedet

indsættes:

"Stk. 1. Hjælpen til et ægtepar beregnes som

summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget

til efter § 25, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift

med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes

starthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser

sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der

ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf.

§ 25, stk. 6 og 7.

Stk. 3.

Hvis en person, der modtager kontanthjælp, er

samlevende med en person, der modtager starthjælp, nedsættes

kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser

sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der

ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf.

§ 25, stk. 6 og 7."

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 4-5.

Integrationsloven

§ 27.

Den månedlige introduktionsydelse svarer til den

starthjælp, der kan ydes efter reglerne i § 25, stk. 6-8, i

lov om aktiv socialpolitik. § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2-3

.

1.

I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres "26,

stk. 1, 2. pkt." til: "§ 26, stk. 1-3".

Lignende dokumenter