Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. november 2002 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik
og integrationsloven
(Nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende
med en starthjælps- eller
introduktionsydelsesmodtager)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26.
juni 2001, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 438 af 10. juni
2002, foretages følgende ændring:
1.
§ 26, stk. 1, ophæves, og i stedet
indsættes:
"Stk. 1. Hjælpen til et ægtepar beregnes som
summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget
til efter § 25, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift
med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes
starthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser
sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der
ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf.
§ 25, stk. 6 og 7.
Stk. 3.
Hvis en person, der modtager kontanthjælp, er
samlevende med en person, der modtager starthjælp, nedsættes
Læs alt
kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser
sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der
ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf.
§ 25, stk. 6 og 7."
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 4-5.
§ 2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september
2002, foretages følgende ændring:
1.
I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres
"§ 26, stk. 1, 2. pkt." til: "§ 26,
stk. 1-3".
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. december
2002.
Stk. 2.
For personer, hvis starthjælp eller
introduktionsydelse er nedsat eller bortfaldet efter de hidtil gældende
bestemmelser i § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik
eller § 27, stk. 1, 2. pkt., i integrationsloven, har loven dog
virkning fra den 1. juli 2002 i det omfang, nedsættelsen eller
bortfaldet er sket på grund af samliv med en
kontanthjælpsmodtager.
§ 4
§ 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse i
forhold til udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret
for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf.
§ 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Beskæftigelsesministeren har den 31. oktober 2002
fremsat L 47 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.
Beskæftigelsesministeren har endvidere den 7. november 2002 fremsat L
62 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.
Lovforslagene har ingen betydning for nærværende lovforslag.
I. Indledning
1. Formålet med lovforslaget
Ved lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik og integrationsloven blev der bl.a. gennemført nye
regler om forsørgelsesydelser for personer, der ikke har boet i
Danmark i sammenlagt 7 af de sidste 8 år. Med de nye regler blev der
indført en ny form for kontanthjælp starthjælp for den
nævnte personkreds. Introduktionsydelsen til udlændinge omfattet
af integrationsloven blev samtidig ændret således, at den svarer
til satserne for starthjælp. Reglerne trådte i kraft den 1. juli
2002. (Folketingstidende 2001/2002, tillæg A side 4092-4124, FF side
3951-3970, 7088-7110 og 7850-7868).
Regeringen er efterfølgende blevet opmærksom
på, at de nye regler om starthjælp på et enkelt punkt ikke
lever op til de krav til retstilstanden, som følger af grundlovens
§ 75, stk. 2, om ret til offentlig forsørgelse. Med
bestemmelsen i § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik
om nedsættelse af starthjælp har det offentlige således
ikke garanteret starthjælpsmodtagere, der er samlevende med en
kontanthjælpsmodtager, et tilstrækkeligt
forsørgelsesgrundlag. Dette skyldes, at der ikke er
forsørgelsespligt mellem samlevende, og at en modtager af
starthjælp således kan være henvist til at leve af den
reducerede starthjælp.
Formålet med dette lovforslag er derfor hurtigst
muligt at sikre, at lovgivningen også på dette punkt lever op til
grundlovens krav.
2. Nærmere om lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov
om aktiv social politik og integrationsloven
Med de regler, der blev indført ved lov nr. 361 af
6. juni 2002, er retten til kontanthjælp gjort betinget af, at
ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden
for de sidste 8 år, jf. de nærmere regler herom i lov om aktiv
socialpolitik § 11, stk. 3 og 4. Hvis en person ikke kan
dokumentere, at den pågældende opfylder betingelserne for at
modtage kontanthjælp, yder kommunen starthjælp, jf. lovens
§ 11, stk. 5.
De nærmere regler om starthjælpens
størrelse er fastsat i § 25, stk. 6 8, i lov om aktiv
socialpolitik, og det fremgår bl.a. heraf, at starthjælp for
gifte og samlevende, der er fyldt 25 år, udgør 4.231 kr. om
måneden, jf. § 25, stk. 6, nr. 1.
I forbindelse med gennemførelsen af de nye regler i
lov om aktiv socialpolitik som led i gennemførelsen af
integrationspakken blev der i § 26, stk. 1, 2. pkt., indført
en regel om nedsættelse af starthjælpen for en
starthjælpsmodtager, der er gift eller lever sammen med en
kontanthjælpsmodtager.
Efter bestemmelsen i § 26, stk. 1, 2. pkt., skal
starthjælpen for en starthjælpsmodtager, der er gift eller lever
sammen med en kontanthjælpsmodtager, nedsættes således, at
den resterende starthjælp og kontanthjælpen sammenlagt svarer til
det beløb, der ville være modtaget, såfremt begge havde
modtaget starthjælp. Det indebærer, at starthjælpen helt
kan bortfalde eller reduceres til et lavt beløb.
Med hensyn til udlændinge, der modtager
introduktionsydelse, er det ved de nye regler fastsat, at den månedlige
introduktionsydelse svarer til den starthjælp, der kan ydes efter
reglerne i § 25, stk. 6 8, i lov om aktiv socialpolitik, og at
den omtalte bestemmelse i § 26, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende finder
anvendelse, jf. de nærmere regler herom i integrationslovens
§ 27.
De nye regler trådte som nævnt i kraft den 1.
juli 2002, og bestemmelsen i § 26, stk. 1, 2. pkt., har i praksis
kun haft betydning for yderst få personer.
3. Forholdet til grundlovens § 75, stk. 2
3.1.
Grundlovens § 75, stk. 2, har følgende
ordlyd:
"Stk. 2. Den, der ikke kan ernære
sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden,
er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de
forpligtelser, som loven herom påbyder."
Det er almindeligt antaget i den statsretlige litteratur,
at bestemmelsen i § 75, stk. 2, indebærer en pligt for det
offentlige til at sikre, at der består et offentligt
forsorgsvæsen, der sikrer enhver, der ikke kan klare sig selv, og hvis
forsørgelse ikke påhviler andre, en egentlig ret til
hjælp, jf. bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret 2, 3. udgave ved
Ole Espersen (1980), side 784, og Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 3, 2.
udgave (1997), side 202.
Retten til hjælp af det offentlige er således
betinget af, at den pågældende ikke kan ernære sig
eller sine, og at forsørgelsen af den pågældende
ikke påhviler nogen anden.
Bestemmelsen angiver ikke omfanget af hjælpen. Det
antages imidlertid, at § 75, stk. 2, forudsætter, at det
påhviler det offentlige at garantere det fornødne
forsørgelsesgrundlag, "således at ingen omkommer af
nød", jf. Alf Ross, a. st., side 784.
Det har i den statsretlige litteratur været
drøftet, om udlændinge, som befinder sig Danmark, er omfattet af
den personkreds, som efter grundlovens § 75, stk. 2, skal sikres
ret til hjælp af det offentlige. Spørgsmålet er i nyere
statsretlige litteratur besvaret bekræftende, jf. bl.a. Henrik Zahle,
a. st., der samtidig anfører, at det offentliges forpligtelser
begrænses af adgangen til at bringe den pågældende ud af
landet.
3.2.
Om forholdet mellem grundlovens § 75, stk. 2,
og bestemmelsen i § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik bemærkes følgende:
Det må først vurderes, om en
starthjælpsmodtager, der lever sammen med en
kontanthjælpsmodtager, er omfattet af den personkreds, der af det
offentlige skal garanteres en egentlig ret til hjælp. Dette
forudsætter som nævnt, at starthjælpsmodtageren ikke kan
ernære sig eller sine, og at forsørgelsen af den
pågældende ikke påhviler nogen anden.
Det er bl.a. en betingelse for at modtage
starthjælp, at den pågældende person ikke har mulighed for
at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens
forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser,
jf. § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Samlevende har endvidere ikke som ægtefæller
forsørgelsespligt over for hinanden, og forsørgelsen af den
pågældende starthjælpsmodtager vil derfor ikke
påhvile den anden samlever.
På den baggrund må det antages, at det
offentlige skal garantere de omhandlede starthjælpsmodtagere hvis
forsørgelse ikke påhviler nogen anden en egentlig ret til
hjælp.
Det må dernæst vurderes, om det offentlige ved
lovgivning eller regler udstedt i medfør heraf har garanteret de
omhandlede starthjælpsmodtagere en ret til hjælp, der sikrer dem
et fornødent forsørgelsesgrundlag.
Som nævnt indebærer bestemmelsen i § 26,
stk. 1, 2. pkt., at starthjælpen for en person, der er samlevende
med en kontanthjælpsmodtager, kan blive nedsat til 0 kr. Hertil kommer,
at der ikke ved andre offentlige ordninger end starthjælpen, er sikret
de pågældende starthjælpsmodtagere en ret til den
fornødne hjælp.
For modtagere af introduktionsydelse gælder som
anført, at § 26, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. Der kan derfor også i forhold til denne kreds af personer
være tilfælde, hvor det offentlige ikke har sikret det
fornødne forsørgelsesgrundlag.
På den anførte baggrund er det regeringens
opfattelse, at det offentlige med bestemmelsen i § 26, stk. 1, 2.
pkt., i lov om aktiv socialpolitik ikke har sikret en retstilstand, der
lever op til de krav, som grundlovens § 75, stk. 2, stiller.
Det er derfor efter regeringens opfattelse
nødvendigt hurtigst muligt at ændre § 26, stk. 1, 2.
pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at kommunerne i
medfør af den foreslåede ændrede affattelse af
bestemmelsen opnår grundlag for til den omhandlede personkreds at
udbetale et beløb, der ikke rejser spørgsmål i forhold
til grundlovens § 75, stk. 2.
Dette er baggrunden for, at regeringen i forbindelse med
fremsættelsen af dette lovforslag har anmodet om, at behandlingen af
forslaget fremskyndes mest muligt. Endvidere foreslås det, at der med
tilbagevirkende kraft skabes hjemmel i lov om aktiv socialpolitik til at
udbetale det beløb, som starthjælpen eller introduktionsydelsen
siden 1. juli 2002 har været nedsat med, til de personer, der er blevet
berørt af § 26, stk. 1, 2. pkt.
4. Den fremtidige ordning
Kontanthjælp på forsørgersatsen, som er
10.522 kr. om måneden, vil sammen med starthjælpssatsen på
4.231 kr. om måneden udgøre en samlet hjælp til et
samlevende par på et niveau, der ligger omkring mindstelønnen.
Hertil kommer eventuelle forsørgertillæg, som udgør 1.058
kr. pr. barn, dog højst 2 tillæg pr. husstand. Det er ikke i
overensstemmelse med regeringens målsætning om, at det i alle
tilfælde skal kunne betale sig at arbejde.
Da regeringen ønsker at fastholde denne
målsætning, foreslås det, at lovens § 26, stk. 1,
ændres således, at den samlede hjælp til et samlevende par
- hvor den ene er kontanthjælpsmodtager, og den anden er
starthjælpsmodtager bevares uændret.
I modsætning til den gældende bestemmelse
indebærer forslaget, at den samlede hjælp fordeles således,
at starthjælpsmodtageren får udbetalt starthjælp incl.
eventuelle forsørgertillæg, mens kontanthjælpsmodtageren
får reduceret sin ydelse sådan, at ydelserne sammenlagt svarer
til kontanthjælpen, dog mindst 2 gange starthjælp incl.
forsørgertillæg.
Det foreslås videre, at integrationslovens
§ 27, stk. 1, 2. pkt., der regulerer ydelserne til gifte eller
samlevende introduktionsydelsesmodtagere, ændres således, at den
henviser til den foreslåede § 26, stk. 1 3, jf. § 1 i
nærværende lovforslag. Herved vil samlevende, hvor den ene er
kontanthjælpsmodtager, og den anden er introduktionsydelsesmodtager,
blive omfattet af tilsvarende regler.
Kontanthjælpen vil med forslaget ikke blive
reduceret, hvis kontanthjælpsmodtageren er samlevende med en person med
et andet forsørgelsesgrundlag end starthjælp eller
introduktionsydelse f.eks. en anden kontanthjælpsmodtager,
dagpengemodtager, førtidspensionist eller lønmodtager.
Regeringen er imidlertid opmærksom på, at en
konsekvent gennemførelse af den nævnte målsætning
om, at det skal kunne betale sig at arbejde, fører til, at der
også i en række andre tilfælde end dem, der er omfattet at
dette lovforslag, bør ske en reduktion af ydelsen til en
kontanthjælpsmodtager, som samlever med en anden person.
Det kan derfor oplyses, at det indgår i den
politiske aftale om udmøntningen af regeringens handlingsplan
"Flere i Arbejde" mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt
Folkeparti, at der indføres et loft over kontanthjælp mv. for
såvel gifte som samlevende kontanthjælpsmodtagere.
Beskæftigelsesministeren vil i henhold til aftalen fremsætte
lovforslag herom i begyndelsen af 2003.
Det bemærkes, at den omhandlede persongruppe har
mulighed for at opnå en række andre ydelser, der dels har til
hensigt at modvirke lavindkomstproblemer, dels er generelle ydelser. Denne
mulighed gælder naturligvis også for personer, hvis
kontanthjælp er sat ned på grund af samliv eller ægteskab
med en starthjælpsmodtager.
Således kan der ydes boligsikring til
betaling af husleje i lejede boliger og betaling af boligudgiften ved
andelsboliger. Boligsikringen beregnes ud fra huslejen, hustandens indkomst
og formue samt antallet af børn. Derudover indgår en række
grænsebeløb, mindste egenbetaling mv. i beregningen.
Personer, der har været ude for en social
begivenhed, og som har høje boligudgifter eller stor
forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling
af hjælp få en særlig støtte. Inden kommunen
giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en
rimelig, billigere bolig.
Der udbetales endvidere en
børnefamilieydelse for børn og unge under 18 år
uden hensyn til forældrenes indkomst. Ydelsen er gradueret efter
børnenes alder, således at ydelsen til små børn er
højere end ydelsen til større børn.
Børnetilskud
udbetales til børn under
18 år, såfremt en række betingelser er opfyldt. Tilskuddene
ydes uden hensyn til forældrenes indkomst. Tilskuddene er
afhængige af, om barnet bor sammen med begge forældre, hos en af
forældrene, står uden forældre, er adopteret mv.
Desuden kan en forsørger kræve
børnebidrag ved separation eller skilsmisse, når
forældrene flytter fra hinanden eller ved fødsel uden for
ægteskab. Bidraget pålægges, indtil barnet fylder 18
år i særlige tilfælde til det fyldte 24. år.
Endelig er der mulighed for at yde hjælp i
særlige tilfælde efter reglerne i §§ 81-85 i lov om
aktiv socialpolitik og reglerne i kapitel 6 i integrationsloven. Efter disse
regler kan der ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, til
sygebehandling mv., hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til
samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos
ansøgeren, hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt
til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver, hjælp til udgifterne ved at
forsørge et barn, når forældremyndigheden ved
forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller
andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet, og endelig
hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens
bolig- eller erhvervsforhold. Hjælp til disse udgifter, der i
integrationslovens regi fx også omfatter hjælp til etablering for
nyankomne udlændinge, omfatter fx også medicin, tandbehandling
eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis
ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale
udgifterne.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra 1. december
2002. Det foreslås endvidere, at samlevende personer, der har
fået deres starthjælp eller introduktionsydelse nedsat efter den
1. juli 2002, får efterbetalt den hjælp, de ville have
været berettiget til, hvis loven havde været affattet i
overensstemmelse med nærværende forslag.
Endelig foreslås det som noget nyt, at
udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for
før den 1 juli 2002, og som er berettiget til introduktionsydelse
svarende til satserne for kontanthjælp, omfattes af de samme regler som
foreslås indført, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og
§ 2, nr. 1, for personer, der modtager kontanthjælp efter lov om
aktiv socialpolitik.
I forbindelse med forslaget vil grænsen for det
indtægtsuafhængige loft i lovens § 34 blive nedsat fra 80
pct. til 70 pct. af dagpengeloftet for de kontanthjælpsmodtagere, der
får nedsat deres kontanthjælp efter nærværende
lovforslag. Herved sikres det, at nedsættelsen af hjælpen ikke
kan kompenseres op til det sædvanlige loft svarende til
forsørgersatsen gennem udbetaling af særlig støtte.
Forslaget kræver ikke lovændring, men foreslås ændret
i bekendtgørelsen om særlig støtte. Da integrationsloven
indeholder en bestemmelse, hvorefter udlændinge omfattet af
integrationsloven kan få udbetalt støtte efter § 34 i lov
om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt,
vil det samme komme til at gælde udlændinge omfattet af
integrationsloven.
Der henvises til bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser.
II. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Efterbetaling
Efterbetaling af hjælp til starthjælps- og
introduktionsydelsesmodtagere skønnes at have meget begrænsede
økonomiske konsekvenser. Der findes ingen statistiske
opgørelser over antallet af samlevende personer, der modtager
starthjælp eller introduktionsydelse siden den 1. juli 2002. Antallet
af personer formodes dog at være meget lille, idet antallet af
registrerede samlevende personer på introduktionsydelse i 2001 var ca.
20 personer. Disse er desuden ikke nødvendigvis samlevende med en
person på kontanthjælp.
Det skønnes derfor, at merudgiften til
efterbetaling vil være ubetydelig, dvs. under 100.000 kr.
Merudgifter til ydelser fremover
Hvad angår udbetaling af starthjælp og
introduktionsydelse fremover, er forslaget udgiftsneutralt for det
offentlige.
Forslaget medfører desuden, at forsørgere
på kontanthjælp, som er samlevende med en person på
starthjælp eller introduktionsydelse, kan få særlig
støtte uafhængig af tidligere indtægter. På grund af
de få kontanthjælpsmodtagere, der er samlevende med en person
på starthjælp eller introduktionsydelse, skønnes
merudgiften at være maksimalt 100.000 kr. Staten refunderer 50 pct. af
udgifterne til særlig støtte til
kontanthjælpsmodtagere.
De økonomiske konsekvenser er omfattet af
budgetgarantien og skal forhandles med de kommunale parter.
III. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at have ubetydelige
administrative konsekvenser for kommunerne og staten.
IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
V. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
VI. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
VII. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har ikke været i ekstern høring,
da regeringen ønsker lovforslaget hastebehandlet, således at der
hurtigst muligt kan ske efterbetaling af ydelser til de borgere, hvis
starthjælp eller introduktionsydelse er blevet reduceret på grund
af samliv med en kontanthjælpsmodtager.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Meget begrænsede merudgifter til
efterbetaling
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Meget begrænsede konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige
aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter gældende regler kan den samlede
forsørgelsesydelse til samlevende, hvor den ene er på
kontanthjælp og den anden på starthjælp, højst
udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælpen eller 2
gange starthjælp. Teknisk opnås dette iflg. loven ved, at
starthjælpen nedsættes, mens kontanthjælpsmodtageren
bevarer sin ydelse.
Det foreslås, at niveauet for den samlede
forsørgelsesydelse bevares, men at ydelsen som udgangspunkt fordeles
ligeligt mellem parterne. Dette sker ved, at starthjælpsmodtageren
får udbetalt sin starthjælp incl. eventuelle
forsørgertillæg, mens samleverens kontanthjælp reduceres
således, at ydelserne sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog
mindst 2 gange starthjælp incl. forsørgertillæg.
Hjælpen udbetales til hver person for sig.
Til § 2
Reglerne i integrationslovens § 27, stk. 1, 2.
pkt., om udmåling at introduktionsydelse til personer, der er gift
eller samlevende, er udformet som en henvisning til § 26, stk. 1,
2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at henvisningen ændres
således, at der henvises til § 26, stk. 1-3, i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovforslagets § 1, således at reglerne for
kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en
starthjælpsmodtager, vil finde tilsvarende anvendelse i forhold til
ægtefæller og samlevende, der modtager kontanthjælp og
introduktionsydelse.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den har virkning fra den 1.
december 2002. Det foreslås dog, at loven gives tilbagevirkende kraft
fra den 1. juli 2002, for så vidt angår de personer, hvis
starthjælp eller introduktionsydelse er nedsat eller bortfaldet efter
de hidtil gældende regler, i det omfang nedsættelsen eller
bortfaldet er sket på grundlag af samliv med en
kontanthjælpsmodtager. Den tilbagevirkende kraft omfatter således
ikke kontanthjælpsmodtagere.
Til § 4
Det foreslås endvidere, at udlændinge, som
kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens
§ 4, før den 1. juli 2002, og som er berettiget til
introduktionsydelse svarende til satserne for kontanthjælp efter
§ 25 i lov om aktiv socialpolitik, omfattes af de samme regler, som
foreslås indført, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og
§ 2, nr. 1, for personer, der modtager kontanthjælp efter lov om
aktiv socialpolitik.
Forslaget indebærer således, at reglerne for
kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en
starthjælpsmodtager eller introduktionsydelsesmodtager, vil finde
tilsvarende anvendelse i forhold til ægtefæller og samlevende,
hvor den ene modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp,
jf. § 3, stk. 4 i lov nr. 361 af 6. juni 2002, og den anden
modtager starthjælp eller introduktionsydelse.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lov om aktiv socialpolitik
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 26.
Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af
de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter
§ 25. Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift eller
samlevende med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes
starthjælpen dog således, at de to forsørgelsesydelser
sammenlagt svarer til det beløb, der ville være modtaget,
såfremt begge havde modtaget starthjælp.
Stk. 2-3
.
1.
§ 26, stk. 1, ophæves, og i stedet
indsættes:
"Stk. 1. Hjælpen til et ægtepar beregnes som
summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget
til efter § 25, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift
med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes
starthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser
sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der
ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf.
§ 25, stk. 6 og 7.
Stk. 3.
Hvis en person, der modtager kontanthjælp, er
samlevende med en person, der modtager starthjælp, nedsættes
kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser
sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der
ville være modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf.
§ 25, stk. 6 og 7."
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 4-5.
Integrationsloven
§ 27.
Den månedlige introduktionsydelse svarer til den
starthjælp, der kan ydes efter reglerne i § 25, stk. 6-8, i
lov om aktiv socialpolitik. § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2-3
.
1.
I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres "26,
stk. 1, 2. pkt." til: "§ 26, stk. 1-3".
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning, nedsættelse af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v.) Retsinformation · 10. december 2002
- Skriftlig fremsættelse (13. november 2002) - L 89 Retsinformation · 13. november 2002
- Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 18. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Lempelse af beskæftigelseskravet, harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 31. oktober 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning, nedsættelse af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v.) Retsinformation · 13. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 11. december 2002