Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Lempelse af beskæftigelseskravet, harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.)

2002/1 LSF 47Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet31. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. oktober 2002 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel,

lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven

(Lempelse af beskæftigelseskravet, harmonisering af

reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling

af kontanthjælp m.v.)

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, foretages

følgende ændring:

1.

I § 17, stk. 1, indsættes som 2.

pkt.:

»Dog kan der udbetales dagpenge efter dette kapitel fra

det tidspunkt, hvor en person efter fraværets begyndelse opfylder det

beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr.

2.«

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26.

juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 438 af 10. juni 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 13, stk. 3, nr. 4, affattes

således:

»4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,

barsel og adoption i det omfang, der efter bestemmelserne i § 12,

Læs alt

stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2,

3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

«.

2.

I § 93, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som

nyt nummer:

»2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til

andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse

af anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilbud om aktivering

m.v.,«

Nr. 2 6 bliver herefter nr. 3 7.

3.

Overskriften efter § 108 a affattes således:

»Regulering m.v.«

4.

Efter § 109 indsættes:

»§ 109 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33

C, skal indgå i den aktuelle indtægt.«

§ 3

I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv

socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område m.fl. love (Bagudbetaling

af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse,

indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra

Færøerne og Grønland på døgninstitutioner

m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering

i koordinationsudvalg) foretages følgende ændringer:

1.

I § 7, stk. 2, indsættes efter »2003«: »,

jf. dog stk. 5 og 6«.

2.

§ 7, stk. 5 og 6, affattes

således:

»Stk. 5.

§ 1, nr. 1-11, 21-23 og 27, samt § 2

gælder ikke for personer, der modtager introduktionsydelse,

starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden.

Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler,

indtil udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned.

Ønsker disse personer efterfølgende at modtage hjælp som

følge af ændring i deres forhold, vil de være omfattet af

de ændrede regler.

Stk. 6.

Kommunen kan træffe beslutning om, at en person,

der har ansøgt om eller får forudbetalt hjælp,

overgår fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp, hvis

den pågældendes ægtefælle modtager bagudbetalt

hjælp. Tilsvarende gælder samlevende, hvis beregningen af

kontanthjælp er afhængig af ægtefællens eller

samleverens forhold.«

§ 4

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september

2002, foretages følgende ændring:

1.

§ 25, stk. 3, nr. 4, affattes

således:

»4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,

barsel og adoption i det omfang, der efter bestemmelserne i § 12,

stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2,

3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

«.

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, finder anvendelse i forhold til

personer, der den 1. januar 2003 eller senere opfylder det

beskæftigelseskrav, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1,

nr. 2.

Stk. 3.

De hidtil gældende regler i lov om aktiv

socialpolitik og integrationsloven gælder fortsat for forældre

til børn, jf. § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, der er født

inden lovens ikrafttræden, og for forældre til

adoptivbørn, jf. § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, der er modtaget

her i landet inden lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder følgende ændringer i

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, i lov om aktiv socialpolitik

og integrationsloven:

1) Lempelse af beskæftigelseskravet for

uddannelsessøgende, der føder eller adopterer før

afslutningen af uddannelsen (lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel)

2) Ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for

kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp (lov om aktiv

socialpolitik)

3) Indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp (lov om aktiv

socialpolitik)

4) Ændring i betingelserne for tilbagebetaling (lov om aktiv

socialpolitik)

5) Særlige regler for beregning af hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik til ægtefæller, når den anden

ægtefælle er ansat på skibe registreret i Dansk

International Skibsregister (DIS)

6) Ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for

modtagere af introduktionsydelse (Integrationsloven)

1. Lempelse af beskæftigelseskravet for

uddannelsessøgende, der føder eller adopterer før

uddannelsens afslutning

Med lovforslaget ønsker regeringen at forbedre

mulighederne for barselorlov med barseldagpenge for de

uddannelsessøgende, der føder eller adopterer et barn

før afslutningen af uddannelsen.

Baggrunden for forslaget er, at personer, der føder

eller adopterer, før de har færdiggjort en uddannelse, ikke

efter de gældende regler vil være berettiget til barseldagpenge,

da de ikke opfylder sygedagpengelovens krav om en tilknytning til

arbejdsmarkedet. Dette skyldes, at det efter sygedagpengeloven er en

betingelse for dagpengeretten, at man skal have en vis tilknytning til

arbejdsmarkedet det såkaldte beskæftigelseskrav. Dette krav

skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor fraværet starter,

og for moderens vedkommende senest på fødselstidspunktet.

Beskæftigelseskravet efter lovens § 4,

stk. 1, er opfyldt, når den pågældende har været

tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværet og i

denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer, eller

når den pågældende hvis uarbejdsdygtigheden på

grund af barsel eller adoption ikke var indtrådt ville have

været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. eller en ydelse, der træder i

stedet herfor efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse. Beskæftigelseskravet er endvidere opfyldt, når

den pågældende inden for den seneste måned har afsluttet en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller er

elev i lønnet praktik.

Det foreslås at lempe beskæftigelseskravet ved

at indføre ret til orlov med barseldagpenge for de forældre, som

opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 2,

inden for den almindelige barselperiode på i alt 46 uger efter barnets

fødsel eller barnets modtagelse, jf. lovens § 13, stk. 1 og

2, og § 14, stk. 1. Det vil sige, at dimittender, som efter

arbejdsløshedsforsikringslovens regler ville være berettigede

til dagpenge, hvis fraværet på grund af fødslen ikke fandt

sted, får ret til barseldagpenge. De pågældende er i

øvrigt omfattet af barseldagpengereglerne, herunder reglerne om at

forlænge og udskyde.

2. Ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for

kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp (lov om aktiv

socialpolitik)

De ændringer, der i forrige folketingssamling blev

gennemført i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn

til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og

de samtidige ændringer i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, har vist sig at medføre nogle utilsigtede konsekvenser

i relation til ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for

kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp.

Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere er bedre stillet under

barsel og adoption end lønmodtagere, fordi de har ret til orlov med

den medfølgende kontant- eller starthjælp i en længere

periode, end der kan ydes barseldagpenge.

Det foreslås, at retten for

kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere til ikke at

stå til rådighed for arbejdsmarkedet i forbindelse med

graviditet, barsel og adoption justeres således, at der ikke sker

forskelsbehandling. Retten begrænses i forhold til de gældende

regler, således at forældrene alene har ret til 32 uger i

fællesskab, svarende til den periode lønmodtagere har ret til

dagpenge i forbindelse med barsel, og således at der ikke er ret til at

forlænge de 32 uger med 8 uger.

Efter de gældende regler har forældre, der

modtager dagpenge under barselorloven, mulighed for at forlænge

barselperioden på dagpenge ved at gå ned i ydelse. Denne ret

foreslås ikke indført for modtagere af kontanthjælp og

starthjælp. En nedsat ydelse under barsel vil svare til

indførelse af en helt ny ydelse, hvilket vil gøre reglerne om

kontanthjælp og starthjælp unødigt komplicerede.

3. Indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp (lov om aktiv

socialpolitik)

Ved lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov

om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love

(Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om

ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer

fra Færøerne og Grønland på

døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om

lægers honorering i koordinationsudvalg) indførtes i

forlængelse af Kommuneaftalen bagudbetalt kontanthjælp.

Bestemmelserne herom træder i kraft 1. januar 2003.

Den praktiske implementering af den mellem de kommunale

parter og staten indgåede aftale og lovgivningen herom har været

genstand for drøftelser med KL og Kommunedata (KMD), der er mundet ud

i, at regeringen efter ønske fra KL søger Folketingets

tilslutning til at lade nyordningen indfase over en periode. Forslaget er

således teknisk begrundet og fremsættes først og fremmest

af hensyn til de kontanthjælpsmodtagere, der er på

kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, og fordi de nye principper

af konterings- og skattemæssige årsager må forventes at

give anledning til indkøringsvanskeligheder, der af hensyn til

kommunernes administration af systemet vil være mest

hensigtsmæssige at løse, før loven træder i

kraft.

Forslaget om indfasningen betyder, at de

kontanthjælpsmodtagere, der modtog forudbetalt kontanthjælp ved

lovens ikrafttræden, fortsætter med at modtage forudbetalt

kontanthjælp i 2003. De personer, der indtræder i

kontanthjælpssystemet den 1. januar 2003 eller senere, får

bagudbetalt kontanthjælp efter de nye principper. Personer, der modtog

kontanthjælp den 31. december 2002, og herefter får en periode

på en måned eller derover uden kontanthjælp overgår

til bagudbetalt kontanthjælp, hvis pågældende igen

får brug for hjælp på grund af en ny social begivenhed.

De samme regler vil gælde modtagere af

starthjælp og introduktionsydelse.

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at kommunen kan

træffe beslutning om, at en person, der har ansøgt om eller

får forudbetalt hjælp, overgår fra forudbetalt hjælp

til bagudbetalt hjælp, hvis den pågældendes

ægtefælle modtager bagudbetalt hjælp. Tilsvarende

gælder samlevende, hvis beregningen af kontanthjælp er

afhængig af ægtefællens eller samleverens forhold. Det

forventes at skulle ske i meget få tilfælde.

4. Ændringer i betingelserne for tilbagebetaling af

kontanthjælp (lov om aktiv socialpolitik)

§§ 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik gør

udtømmende op med de tilfælde, hvor kommunen kan vælge at

træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen. Kommunen

beslutter i de enkelte tilfælde, om den vil stille krav om

tilbagebetaling, hvilket dog kun kan ske, hvis betingelserne i §§ 93 og

94 er opfyldt.

Tilbagebetaling kan blive aktuel i en række

tilfælde, hvor en person kan bebrejdes, at pågældende har

opgivet et andet forsørgelsesgrundlag bl.a. ved uforsvarlig

økonomi ved at melde sig ud af sin a-kasse, ubegrundet at opgive et

job, afvist et rimeligt tilbud om arbejde eller aktivering eller indfri

uforfaldne gældsposter kort før ansøgning om

hjælp.

Den Sociale Ankestyrelse har i en afgørelse

tilkendegivet, at lov om aktiv socialpolitik ikke indeholder den

nødvendige hjemmel til at kræve tilbagebetaling af

kontanthjælp, hvis modtageren tilsidesætter sin oplysningspligt i

et andet system, der har betydning for modtagelsen af anden

forsørgelsesydelse end kontanthjælp med den virkning, at den

anden ydelse bortfalder. Det kan være personer, der er berettigede til

arbejdsløshedsdagpenge. Hvis de fx ikke i tide melder

adresseændring til Folkeregisteret, vil de er ikke være

berettigede til dagpenge, men derimod til kontanthjælp.

Da bestemmelserne i §§ 93 og 94 er udtømmende,

og da det nævnte tilfælde ikke kan omfattes af begrebet

uforsvarlig økonomi m.v., foreslås det at indsætte en

generel bestemmelse i § 93, stk. 1. Efter forslaget vil enhver

manglende, nødvendig oplysning til andre offentlige myndigheder,

private m.fl., der har betydning for modtagelsen af en anden offentlig

ydelse, aktivering m.v., betyde, at kontanthjælpen kan gøres

tilbagebetalingspligtig. Det er fortsat kommunen, der træffer

afgørelsen ud fra en konkret individuel vurdering.

5. Særlige regler for beregning af hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik til ægtefæller, når den anden

ægtefælle er ansat på skibe registreret i Dansk

International Skibsregister (DIS)

Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer,

der er gift med ansatte på skibe registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister (DIS), og som får behov får hjælp efter lov

om aktiv socialpolitik, får beregnet hjælpen på samme

indkomstmæssige grundlag som andre ægtepar, og at personer, som

tidligere ansat på skibe registreret i DIS, og som efter et fleksjob

modtager ledighedsydelse får beregnet ledighedsydelsen som alle andre.

Der henvises til L 6 om Lov om ændring af lov om individuel

boligstøtte, lov om social pension og lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som er fremsat af

socialministeren, for så vidt angår sociale ydelser.

Personer, der er ansat på skibe registreret i DIS,

er i realiteten fritaget for dansk indkomstbeskatning. Er den

pågældende person hjemmehørende i Danmark og dermed fuldt

skattepligtig i Danmark, nedsættes vedkommendes skat med det

beløb, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, der er

erhvervet ved arbejde om bord på DIS-skib (ligningslovens § 33 C).

For personer med begrænset skattepligt (hjemmehørende i

udlandet) frafaldes beskatningen (kildeskattelovens § 48 D).

Det er en forudsætning for skattefritagelsen, at

lønnen for søfolk om bord på DIS-skibe fastsættes

på internationalt konkurrencedygtige vilkår, dvs. som en

nettoløn, der tager hensyn til skattefritagelsen.

Kontanthjælp

Da den udbetalte løn ikke er en bruttoløn,

kan der udbetales højere kontanthjælp til et ægtepar, hvor

den ene modtager kontanthjælp, og den anden er ansat på et skib

registreret i DIS. Det sker som følge af, at den ansattes

nettoindkomst anvendes ved beregning af kontanthjælpen uden hensyntagen

til, at der er tale om en skattefri nettoindkomst. Det har aldrig været

hensigten med DIS-ordningen, at de ansatte på skibene eller deres

ægtefæller skulle have højere ydelser, end de ville have

været berettiget til, hvis de havde været aflønnet med en

bruttoløn, som var undergivet almindelig beskatning.

Ledighedsydelse

Det har tilsvarende heller ikke været tilsigtet, at

ledighedsydelse forhøjes eller nedsættes som følge af DIS

indkomst.

Forslaget giver beskæftigelsesministeren hjemmel til

at fastsætte regler for, hvorledes indkomsten indgår i den

aktuelle indtægt. Det er hensigten at fastsætte regler i lighed

med de regler, der gælder for fastsættelsen af

arbejdsløshedsdagpenge for lønmodtagere, der gør

tjeneste på skibe registreret i DIS. Lønnen vil blive reguleret

efter fastsatte skalatrin og omregningsfaktorer på grundlag af den

månedlige indtjening og den tilsikrede skattefrihed.

6. Ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for

modtagere af introduktionsydelse

Integrationslovens regler om udlændinges ret til

fravær ved graviditet, barsel og adoption svarer til reglerne om ret

til fravær i forbindelse med barsel og adoption for

kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp i lov om aktiv

socialpolitik.

Modtagere af introduktionsydelse bliver i lighed med, hvad

der gælder for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af

starthjælp, efter de gældende regler bedre stillet under barsel

og adoption end lønmodtagere. Det foreslås, at retten for

modtagere af introduktionsydelse til ikke at stå til rådighed for

arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption ændres

på samme måde som for kontanthjælpsmodtagere. Der henvises

i øvrigt til bemærkningerne om kontanthjælpsmodtageres og

starthjælpsmodtageres ret til fravær ved graviditet, barsel og

adoption.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

For så vidt angår forslaget om at lempe

beskæftigelseskravet, er der ifølge SU-styrelsen på

årsbasis ca. 5.000 personer under uddannelse, der føder i

løbet af et år. Det skønnes, at ca. 500 personer

årligt vil blive omfattet af forslaget. Disse personer vil efter

forslaget kunne modtage barseldagpenge i gennemsnitlig 5½ måned. Satsen

for barseldagpenge svarer til dimittendsatsen for

arbejdsløshedsdagpengene, dvs. 10.725 kr. pr. måned.

På grundlag heraf skønnes forslaget at

medføre en årlig offentlig merudgift på ca. 30 mill. kr.

Der vil imidlertid samtidig være en modgående besparelse på

ca. 20 mill. kr., idet det formodes, at ca. 2/3 af personerne i stedet ville

have modtaget kontanthjælp eller evt. arbejdsløshedsdagpenge,

hvis de melder sig ledige, inden der er gået et år efter

fødslen.

Den samlede offentlige årlige merudgift ved

forslaget skønnes herefter at udgøre ca. 10 mill. kr.

Ændringerne som følge af ret til fravær

for kontanthjælpsmodtagere ved barsel eller adoption, indfasning af

bagudbetalingen af kontanthjælpen og af DIS indkomst forventes at have

ubetydelige økonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos

følgende myndigheder og organisationer: Justitsministeriet,

Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Skatteministeriet,

Integrationsministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, KL,

Københavns og Frederiksberg Kommuner, Amtsrådsforeningen, Den

Sociale Ankestyrelse, Den Sociale Sikringsstyrelse, Foreningen af

Statsamtmænd, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i

Danmark, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicap

Råd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks

Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibe, Bilfærgernes

Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Dansk Navigatørforening,

Dansk Sø- Restaurationsforening, Forbundet af offentligt ansatte,

Funktionærernes & Tjenestemændenes Fællesråd,

HK/Service, Horesta, Ledernes Hovedorganisation, Maskinmestrenes Forening,

Metal Søfart, Restaurationsbranchens Forbund, Specialarbejderforbundet

i Danmark og Sømændenes Forbund i Danmark.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/ mindreudgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

10 mill. Kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Begrænsede konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at lempe beskæftigelseskravet for

at opnå ret til barseldagpenge, således at der indføres

ret til orlov med barseldagpenge for de forældre, som først

efter fraværets begyndelse - men inden for barselperioden på 46

uger efter barnets fødsel eller barnets modtagelse - opfylder

beskæftigelseskravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 2. Det vil

sige fra det tidspunkt, hvor der ville have været dagpengeret for et

medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis pågældende ikke

havde fået et barn. Forældrene har, hvis de opfylder

beskæftigelseskravet inden udløbet af de første 46 uger

efter barnets fødsel, de rettigheder, der i øvrigt

følger af reglerne om barseldagpenge, herunder retten til at

forlænge og udskyde orlov med dagpenge.

Det er en betingelse for at blive dagpengeberettiget

medlem af en arbejdsløshedskasse, at den pågældende har

gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed og

senest 2 uger efter uddannelsens afslutning melder sig ind i en

arbejdsløshedskasse som dimittend. Retten til

arbejdsløshedsdagpenge indtræder 1 måned efter

uddannelsens afslutning. Til nyuddannede vil barseldagpengene skulle beregnes

på grundlag af dimittendsatsen på 82 pct. af højeste

arbejdsløshedsdagpenge.

Til § 2

Til nr. 1

Gældende regler

Efter de gældende regler har

kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere ret til

fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption efter reglerne

i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse og barselsorlov m.v.

En kvindelig lønmodtager har efter

ligebehandlingsloven ret til fravær fra arbejdet på grund af

graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være

4 uger til fødslen. Efter fødslen har hun pligt til

fravær i 2 uger. Herefter har hun ret til yderligere 12 ugers

fravær.

Faderen har ret til fravær i 2 uger efter

fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med

arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen.

Adoptivforældre har ret til fravær i overensstemmelse med

§ 14 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Adoptanter har i

vidt omfang samme ret som biologiske forældre til kontanthjælp i

forbindelse med barsel. Der kan ydes dagpenge i indtil 46 uger efter

modtagelsen af barnet.

Efter den 14. uge efter fødslen har hver af

forældrene efter ligebehandlingsloven ret til fravær fra arbejdet

i 32 uger. Forældrene har ret til i stedet at vælge fravær

i 40 uger.

Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere har ret

til kontanthjælp/starthjælp i den nævnte periode og har

ikke pligt til at stå til rådighed, jf. § 13, stk. 3,

nr. 4.

Samlet har en moder på kontanthjælp og

starthjælp således ret til 4+12+2+40 = 58 uger i alt, dvs. 4 uger

før fødslen, 14 uger efter fødslen og herefter atter 32

uger, der kan forlænges med 8 uger.

Faderen har ret til 2 ugers orlov i forbindelse med

fødslen og ret til fravær (forældreorlov) i 32

uger, der kan forlænges med 8 uger. Det indebærer bl.a., at

forældrene kan holde orlov sammen eller i forlængelse af

hinanden.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan retten til

fravær efter § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel udsættes eller forlænges.

Forslaget

Det foreslås, at personer, der modtager

starthjælp eller kontanthjælp, får ret til fravær ved

graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i § 12, stk. 1

og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2, 3 og 8, og

§ 15, stk. 1 og 2, i sygedagpengeloven.

Dette betyder, at der gives ret til ydelser (kontant-

eller starthjælp) ved barsel i de samme perioder, som gælder for

lønmodtagere ved barsel.

Retten til fravær medfører, at de

pågældende ikke har pligt til at tage imod et tilbud om

beskæftigelse, rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan

forbedre mulighederne for at få et arbejde i følgende

perioder:

For moderen gælder, at der er ret til fravær i

mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og 32

uger umiddelbart herefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af

faderen, jf. sygedagpengelovens §§ 12 og 13

For faderen gælder, at der er ret til 2

sammenhængende uger efter fødslen. Herefter er der ret til 32

uger, i det omfang denne ret ikke er udnyttes af moderen, jf.

sygedagpengelovens § 13.

Hvis barnet er dødfødt, dør eller

bliver bortadopteret inden 32 uger efter fødslen, har moderen ret til

kontanthjælp i 14 uger efter barnets død eller bortadoption.

Perioden kan forlænges i op til 46 uger efter fødslen. Faderen

har ret til kontanthjælp i to sammenhængende uger efter

fødsel af et dødfødt barn, jf. sygedagpengelovens

§ 13, stk. 7.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan den periode,

hvor der er ret til fravær, forlænges eller udsættes efter

bestemmelserne i sygedagpengelovens § 15.

Der foreslås endvidere, at der ikke gives

kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere samme ret som

lønmodtagere til at udskyde retten til fravær og til at

forlænge perioden med ret til fravær ved at gå ned i

ydelse, da en sådan ret forudsætter, at den

pågældende er i beskæftigelse, eller at det er muligt at

gå ned i ydelse.

En kontanthjælpsmodtager, der herudover ikke

ønsker at stå til rådighed på grund af barsel m.v.,

kan frasige sig retten til kontanthjælp og vil som følge heraf

ikke være omfattet af forpligtelsen til at udnytte sine

arbejdsmuligheder.

Til nr. 2

Bestemmelserne i §§ 93 og 94 om tilbagebetaling af

kontanthjælp er udtømmende. Hvis en person på grund af fx

en sanktion i arbejdsløshedsforsikringssystemet mister retten til

arbejdsløshedsdagpenge, kan den pågældende være

berettiget til hjælp i kontanthjælpssystemet. Der er i dag ikke

hjemmel til at gøre denne hjælp tilbagebetalingspligtig, fordi

forseelsen ikke kan omfattes af begrebet uforsvarlig økonomi m.v.

Efter forslaget vil enhver manglende, nødvendig

oplysning til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning

for modtagelsen af en anden offentlig ydelse, aktivering m.v., betyde, at

kontanthjælpen kan gøres tilbagebetalingspligtig. Det er fortsat

kommunen, der træffer afgørelsen ud fra en konkret individuel

vurdering.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Ændringen er redaktionel, idet kapitlet nu ud over

regulering af ydelser efter loven også omfatter en bemyndigelse for

beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for beregning af

DIS indkomst.

Til nr. 4

Forslaget giver beskæftigelsesministeren hjemmel til

at fastsætte regler for, hvorledes indkomsten for en ansat på et

skib registreret i DIS indgår i den aktuelle indtægt. Det er

hensigten at fastsætte regler i lighed med de regler, der gælder

for fastsættelsen af arbejdsløshedsdagpenge for

lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i

DIS. Lønnen vil blive reguleret efter fastsatte skalatrin og

omregningsfaktorer på grundlag af den månedlige indtjening og den

tilsikrede skattefrihed.

Der er allerede i dag i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel og arbejdsskadesikringsloven hjemmel til at regulere en DIS

indkomst.

Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1 4

Forslaget om indfasningen af bagudbetalingen af

kontanthjælpen reguleres i ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr.

438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik,

integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område m.fl. Der henvises til de

almindelige bemærkninger i afsnit 3.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås, at personer, der modtager

introduktionsydelse, får ret til fravær ved graviditet, barsel og

adoption efter bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13,

stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2, 3 og 8, og § 15,

stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Dette betyder, at der gives ret til introduktionsydelse

ved barsel i de samme perioder, som gælder for lønmodtagere ved

barsel.

Retten til fravær medfører, at de

pågældende ikke har pligt til at tage imod et tilbud om

beskæftigelse, rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan

forbedre mulighederne for at få et arbejde, i følgende

perioder:

For moderen gælder, at der er ret til fravær i

mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og 32

uger umiddelbart herefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af

faderen.

For faderen gælder, at der er ret til 2

sammenhængende uger efter fødslen. Herefter er der ret til 32

uger, i det omfang denne ret ikke er udnyttes af moderen.

Hvis barnet er dødfødt, dør eller

bliver bortadopteret inden 32 uger efter fødslen, har moderen ret til

introduktionsydelse i14 uger efter barnets død eller bortadoption.

Perioden kan forlænges i op til 46 uger efter fødslen.

Faderen har ret til introduktionsydelse i to

sammenhængende uger efter fødsel af et dødfødt

barn.

Det foreslås endvidere, at der ikke gives modtagere

af introduktionsydelse samme ret som lønmodtagere til at udskyde

retten til fravær og til at forlænge perioden med ret til

fravær ved at gå ned i ydelse, da en sådan ret

forudsætter, at den pågældende er i beskæftigelse,

eller at det er muligt at gå ned i ydelse. Der henvises i øvrigt

til bemærkningerne til § 2, nr. 1, om

kontanthjælpsmodtageres og starthjælpsmodtageres ret til

fravær ved graviditet, barsel og adoption.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2003.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 1, nr. 1, finder anvendelse

i forhold til personer, der den 1. januar 2003 eller senere, opfylder

beskæftigelseskravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 2, om at

være dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.

Til stk. 3

Forældre til børn, der er født

før 1. januar 2003, og forældre til adoptivbørn, der er

modtaget her i landet inden 1. januar 2003, er omfattet af de hidtil

gældende regler.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, foretages

følgende ændring:

1.

I § 17, stk. 1, indsættes som 2.

pkt.:

§ 17.

Dagpenge efter dette kapitel udbetales til

lønmodtagere, som ved påbegyndelse af fraværet opfylder de

beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4.

»Dog kan der udbetales dagpenge efter dette kapitel fra

det tidspunkt, hvor en person efter fraværets begyndelse opfylder det

beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr.

2.«

Stk.

2. - - -

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26.

juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 438 af 10. juni 2002,

foretages følgende ændringer:

§ 13.

- - -

1.

§ 13, stk. 3, nr. 4, affattes

således:

Stk. 3.

Modtager ansøgeren eller ægtefællen

hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at

udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde efter

stk. 1 eller tilbud efter stk. 2, hvis

1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af

forhold, der vedrører tilbudets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom

eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde

fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en

urimelig belastning af den pågældende på grund af

transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,

barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.,

»4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,

barsel og adoption i det omfang, der efter bestemmelserne i § 12,

stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2,

3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og

adoption,«.

5) den pågældende er nødt til at passe sine

børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om

social service til pasning af handicappet barn eller døende

nærstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende aftjener værnepligt,

8) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt

eller

9) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

§ 93.

Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling,

når der ydes hjælp,

2.

I § 93, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som

nyt nummer:

1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi,

2) fordi modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet

er ophørt med aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning,

»2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til

andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse

af anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilbud om aktivering

m.v.,«

3) fordi modtageren på grund af sine egne forhold har været

årsag til, at den pågældende blev opsagt fra et

arbejde,

Nr. 2 6 bliver herefter nr. 3 7.

4) fordi modtageren har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om

arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger,

5) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en

kollektiv arbejdsstrid, eller

6) når der på det tidspunkt, da der søges

hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der

viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil

være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Stk. 2.

- - -

§ 108 a.

Opholdskommunen har adgang til refusion fra en

tidligere opholdskommune efter § 9 a i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

3.

Overskriften efter § 108 a affattes således:

Regulering

»Regulering m.v.«

4.

Efter § 109 indsættes:

»§ 109 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33

C, skal indgå i den aktuelle indtægt.«

§ 3

I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv

socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område m.fl. love (Bagudbetaling

af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse,

indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra

Færøerne og Grønland på døgninstitutioner

m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering

i koordinationsudvalg) foretages følgende ændringer:

§ 7.

- - -

1.

I § 7, stk. 2, indsættes efter »2003«: »,

jf. dog stk. 5 og 6«.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-11, 21-23 og 27, samt §§ 2, 5 og

6 træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 3.

- - -

2.

§ 7, stk. 5 og 6, affattes

således:

Stk. 5.

Personer, der modtager kontanthjælp eller

introduktionsydelse den 1. januar 2003, overgår til bagudbetalt

kontanthjælp eller introduktionsydelse med virkning fra denne dato,

således at december måned 2002 regnes for venteperiode i forhold

til den kontanthjælp eller introduktionsydelse, der udbetales til

dækning af leveomkostningerne for januar 2003.

»Stk. 5.

§ 1, nr. 1-11, 21-23 og 27, samt § 2

gælder ikke for personer, der modtager introduktionsydelse,

starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden.

Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler,

indtil udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned.

Ønsker disse personer efterfølgende at modtage hjælp som

følge af ændring i deres forhold, vil de være omfattet af

de ændrede regler.

Stk. 6.

Personer, der modtager kontanthjælp eller

introduktionsydelse den 1. januar 2003, skal tilbagebetale hjælpen for

den måned, der ligger op til første udbetaling, hvis de inden

den 1. januar 2004 overgår til bagudbetalt løn eller

forsørgelsesydelse.

Stk. 6.

Kommunen kan træffe beslutning om, at en person,

der har ansøgt om eller får forudbetalt hjælp,

overgår fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp, hvis

den pågældendes ægtefælle modtager bagudbetalt

hjælp. Tilsvarende gælder samlevende, hvis beregningen af

kontanthjælp er afhængig af ægtefællens eller

samleverens forhold.«

§ 4

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september

2002, foretages følgende ændring:

§ 25.

- - -

1.

§ 25, stk. 3, nr. 4, affattes

således:

Stk. 3.

Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen

eller ægtefællen tager imod arbejde eller søger arbejde

efter stk. 2, hvis

1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af

forhold, der vedrører tilbudets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af

sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige

arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en

urimelig belastning af den pågældende på grund af

transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,

barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.,

»4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,

barsel og adoption i det omfang, der efter bestemmelserne i § 12,

stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2,

3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og

adoption,«.

5) den pågældende er nødt til at passe sine

børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om

social service til pasning af handicappet barn eller døende

nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt

eller

8) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, finder anvendelse i forhold til

personer, der den 1. januar 2003 eller senere opfylder det

beskæftigelseskrav, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1,

nr. 2.

Stk. 3.

De hidtil gældende regler i lov om aktiv

socialpolitik og integrationsloven gælder fortsat for forældre

til børn, jf. § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, der er født

inden lovens ikrafttræden, og for forældre til

adoptivbørn, jf. § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, der er modtaget

her i landet inden lovens ikrafttræden.

Lignende dokumenter