Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Lempelse af beskæftigelseskravet, harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. oktober 2002 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel,
lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven
(Lempelse af beskæftigelseskravet, harmonisering af
reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling
af kontanthjælp m.v.)
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, foretages
følgende ændring:
1.
I § 17, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»Dog kan der udbetales dagpenge efter dette kapitel fra
det tidspunkt, hvor en person efter fraværets begyndelse opfylder det
beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr.
2.«
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26.
juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 438 af 10. juni 2002,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 13, stk. 3, nr. 4, affattes
således:
»4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption i det omfang, der efter bestemmelserne i § 12,
Læs alt
stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2,
3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
«.
2.
I § 93, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som
nyt nummer:
»2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til
andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse
af anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilbud om aktivering
m.v.,«
Nr. 2 6 bliver herefter nr. 3 7.
3.
Overskriften efter § 108 a affattes således:
»Regulering m.v.«
4.
Efter § 109 indsættes:
»§ 109 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33
C, skal indgå i den aktuelle indtægt.«
§ 3
I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område m.fl. love (Bagudbetaling
af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse,
indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra
Færøerne og Grønland på døgninstitutioner
m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering
i koordinationsudvalg) foretages følgende ændringer:
1.
I § 7, stk. 2, indsættes efter »2003«: »,
jf. dog stk. 5 og 6«.
2.
§ 7, stk. 5 og 6, affattes
således:
»Stk. 5.
§ 1, nr. 1-11, 21-23 og 27, samt § 2
gælder ikke for personer, der modtager introduktionsydelse,
starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden.
Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler,
indtil udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned.
Ønsker disse personer efterfølgende at modtage hjælp som
følge af ændring i deres forhold, vil de være omfattet af
de ændrede regler.
Stk. 6.
Kommunen kan træffe beslutning om, at en person,
der har ansøgt om eller får forudbetalt hjælp,
overgår fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp, hvis
den pågældendes ægtefælle modtager bagudbetalt
hjælp. Tilsvarende gælder samlevende, hvis beregningen af
kontanthjælp er afhængig af ægtefællens eller
samleverens forhold.«
§ 4
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september
2002, foretages følgende ændring:
1.
§ 25, stk. 3, nr. 4, affattes
således:
»4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption i det omfang, der efter bestemmelserne i § 12,
stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2,
3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
«.
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, finder anvendelse i forhold til
personer, der den 1. januar 2003 eller senere opfylder det
beskæftigelseskrav, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1,
nr. 2.
Stk. 3.
De hidtil gældende regler i lov om aktiv
socialpolitik og integrationsloven gælder fortsat for forældre
til børn, jf. § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, der er født
inden lovens ikrafttræden, og for forældre til
adoptivbørn, jf. § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, der er modtaget
her i landet inden lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder følgende ændringer i
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, i lov om aktiv socialpolitik
og integrationsloven:
1) Lempelse af beskæftigelseskravet for
uddannelsessøgende, der føder eller adopterer før
afslutningen af uddannelsen (lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel)
2) Ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for
kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp (lov om aktiv
socialpolitik)
3) Indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp (lov om aktiv
socialpolitik)
4) Ændring i betingelserne for tilbagebetaling (lov om aktiv
socialpolitik)
5) Særlige regler for beregning af hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik til ægtefæller, når den anden
ægtefælle er ansat på skibe registreret i Dansk
International Skibsregister (DIS)
6) Ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for
modtagere af introduktionsydelse (Integrationsloven)
1. Lempelse af beskæftigelseskravet for
uddannelsessøgende, der føder eller adopterer før
uddannelsens afslutning
Med lovforslaget ønsker regeringen at forbedre
mulighederne for barselorlov med barseldagpenge for de
uddannelsessøgende, der føder eller adopterer et barn
før afslutningen af uddannelsen.
Baggrunden for forslaget er, at personer, der føder
eller adopterer, før de har færdiggjort en uddannelse, ikke
efter de gældende regler vil være berettiget til barseldagpenge,
da de ikke opfylder sygedagpengelovens krav om en tilknytning til
arbejdsmarkedet. Dette skyldes, at det efter sygedagpengeloven er en
betingelse for dagpengeretten, at man skal have en vis tilknytning til
arbejdsmarkedet det såkaldte beskæftigelseskrav. Dette krav
skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor fraværet starter,
og for moderens vedkommende senest på fødselstidspunktet.
Beskæftigelseskravet efter lovens § 4,
stk. 1, er opfyldt, når den pågældende har været
tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværet og i
denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer, eller
når den pågældende hvis uarbejdsdygtigheden på
grund af barsel eller adoption ikke var indtrådt ville have
været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. eller en ydelse, der træder i
stedet herfor efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse. Beskæftigelseskravet er endvidere opfyldt, når
den pågældende inden for den seneste måned har afsluttet en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller er
elev i lønnet praktik.
Det foreslås at lempe beskæftigelseskravet ved
at indføre ret til orlov med barseldagpenge for de forældre, som
opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 2,
inden for den almindelige barselperiode på i alt 46 uger efter barnets
fødsel eller barnets modtagelse, jf. lovens § 13, stk. 1 og
2, og § 14, stk. 1. Det vil sige, at dimittender, som efter
arbejdsløshedsforsikringslovens regler ville være berettigede
til dagpenge, hvis fraværet på grund af fødslen ikke fandt
sted, får ret til barseldagpenge. De pågældende er i
øvrigt omfattet af barseldagpengereglerne, herunder reglerne om at
forlænge og udskyde.
2. Ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for
kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp (lov om aktiv
socialpolitik)
De ændringer, der i forrige folketingssamling blev
gennemført i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn
til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og
de samtidige ændringer i lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, har vist sig at medføre nogle utilsigtede konsekvenser
i relation til ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for
kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp.
Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere er bedre stillet under
barsel og adoption end lønmodtagere, fordi de har ret til orlov med
den medfølgende kontant- eller starthjælp i en længere
periode, end der kan ydes barseldagpenge.
Det foreslås, at retten for
kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere til ikke at
stå til rådighed for arbejdsmarkedet i forbindelse med
graviditet, barsel og adoption justeres således, at der ikke sker
forskelsbehandling. Retten begrænses i forhold til de gældende
regler, således at forældrene alene har ret til 32 uger i
fællesskab, svarende til den periode lønmodtagere har ret til
dagpenge i forbindelse med barsel, og således at der ikke er ret til at
forlænge de 32 uger med 8 uger.
Efter de gældende regler har forældre, der
modtager dagpenge under barselorloven, mulighed for at forlænge
barselperioden på dagpenge ved at gå ned i ydelse. Denne ret
foreslås ikke indført for modtagere af kontanthjælp og
starthjælp. En nedsat ydelse under barsel vil svare til
indførelse af en helt ny ydelse, hvilket vil gøre reglerne om
kontanthjælp og starthjælp unødigt komplicerede.
3. Indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp (lov om aktiv
socialpolitik)
Ved lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov
om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love
(Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om
ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer
fra Færøerne og Grønland på
døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om
lægers honorering i koordinationsudvalg) indførtes i
forlængelse af Kommuneaftalen bagudbetalt kontanthjælp.
Bestemmelserne herom træder i kraft 1. januar 2003.
Den praktiske implementering af den mellem de kommunale
parter og staten indgåede aftale og lovgivningen herom har været
genstand for drøftelser med KL og Kommunedata (KMD), der er mundet ud
i, at regeringen efter ønske fra KL søger Folketingets
tilslutning til at lade nyordningen indfase over en periode. Forslaget er
således teknisk begrundet og fremsættes først og fremmest
af hensyn til de kontanthjælpsmodtagere, der er på
kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, og fordi de nye principper
af konterings- og skattemæssige årsager må forventes at
give anledning til indkøringsvanskeligheder, der af hensyn til
kommunernes administration af systemet vil være mest
hensigtsmæssige at løse, før loven træder i
kraft.
Forslaget om indfasningen betyder, at de
kontanthjælpsmodtagere, der modtog forudbetalt kontanthjælp ved
lovens ikrafttræden, fortsætter med at modtage forudbetalt
kontanthjælp i 2003. De personer, der indtræder i
kontanthjælpssystemet den 1. januar 2003 eller senere, får
bagudbetalt kontanthjælp efter de nye principper. Personer, der modtog
kontanthjælp den 31. december 2002, og herefter får en periode
på en måned eller derover uden kontanthjælp overgår
til bagudbetalt kontanthjælp, hvis pågældende igen
får brug for hjælp på grund af en ny social begivenhed.
De samme regler vil gælde modtagere af
starthjælp og introduktionsydelse.
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at kommunen kan
træffe beslutning om, at en person, der har ansøgt om eller
får forudbetalt hjælp, overgår fra forudbetalt hjælp
til bagudbetalt hjælp, hvis den pågældendes
ægtefælle modtager bagudbetalt hjælp. Tilsvarende
gælder samlevende, hvis beregningen af kontanthjælp er
afhængig af ægtefællens eller samleverens forhold. Det
forventes at skulle ske i meget få tilfælde.
4. Ændringer i betingelserne for tilbagebetaling af
kontanthjælp (lov om aktiv socialpolitik)
§§ 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik gør
udtømmende op med de tilfælde, hvor kommunen kan vælge at
træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen. Kommunen
beslutter i de enkelte tilfælde, om den vil stille krav om
tilbagebetaling, hvilket dog kun kan ske, hvis betingelserne i §§ 93 og
94 er opfyldt.
Tilbagebetaling kan blive aktuel i en række
tilfælde, hvor en person kan bebrejdes, at pågældende har
opgivet et andet forsørgelsesgrundlag bl.a. ved uforsvarlig
økonomi ved at melde sig ud af sin a-kasse, ubegrundet at opgive et
job, afvist et rimeligt tilbud om arbejde eller aktivering eller indfri
uforfaldne gældsposter kort før ansøgning om
hjælp.
Den Sociale Ankestyrelse har i en afgørelse
tilkendegivet, at lov om aktiv socialpolitik ikke indeholder den
nødvendige hjemmel til at kræve tilbagebetaling af
kontanthjælp, hvis modtageren tilsidesætter sin oplysningspligt i
et andet system, der har betydning for modtagelsen af anden
forsørgelsesydelse end kontanthjælp med den virkning, at den
anden ydelse bortfalder. Det kan være personer, der er berettigede til
arbejdsløshedsdagpenge. Hvis de fx ikke i tide melder
adresseændring til Folkeregisteret, vil de er ikke være
berettigede til dagpenge, men derimod til kontanthjælp.
Da bestemmelserne i §§ 93 og 94 er udtømmende,
og da det nævnte tilfælde ikke kan omfattes af begrebet
uforsvarlig økonomi m.v., foreslås det at indsætte en
generel bestemmelse i § 93, stk. 1. Efter forslaget vil enhver
manglende, nødvendig oplysning til andre offentlige myndigheder,
private m.fl., der har betydning for modtagelsen af en anden offentlig
ydelse, aktivering m.v., betyde, at kontanthjælpen kan gøres
tilbagebetalingspligtig. Det er fortsat kommunen, der træffer
afgørelsen ud fra en konkret individuel vurdering.
5. Særlige regler for beregning af hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik til ægtefæller, når den anden
ægtefælle er ansat på skibe registreret i Dansk
International Skibsregister (DIS)
Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer,
der er gift med ansatte på skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister (DIS), og som får behov får hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik, får beregnet hjælpen på samme
indkomstmæssige grundlag som andre ægtepar, og at personer, som
tidligere ansat på skibe registreret i DIS, og som efter et fleksjob
modtager ledighedsydelse får beregnet ledighedsydelsen som alle andre.
Der henvises til L 6 om Lov om ændring af lov om individuel
boligstøtte, lov om social pension og lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som er fremsat af
socialministeren, for så vidt angår sociale ydelser.
Personer, der er ansat på skibe registreret i DIS,
er i realiteten fritaget for dansk indkomstbeskatning. Er den
pågældende person hjemmehørende i Danmark og dermed fuldt
skattepligtig i Danmark, nedsættes vedkommendes skat med det
beløb, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, der er
erhvervet ved arbejde om bord på DIS-skib (ligningslovens § 33 C).
For personer med begrænset skattepligt (hjemmehørende i
udlandet) frafaldes beskatningen (kildeskattelovens § 48 D).
Det er en forudsætning for skattefritagelsen, at
lønnen for søfolk om bord på DIS-skibe fastsættes
på internationalt konkurrencedygtige vilkår, dvs. som en
nettoløn, der tager hensyn til skattefritagelsen.
Kontanthjælp
Da den udbetalte løn ikke er en bruttoløn,
kan der udbetales højere kontanthjælp til et ægtepar, hvor
den ene modtager kontanthjælp, og den anden er ansat på et skib
registreret i DIS. Det sker som følge af, at den ansattes
nettoindkomst anvendes ved beregning af kontanthjælpen uden hensyntagen
til, at der er tale om en skattefri nettoindkomst. Det har aldrig været
hensigten med DIS-ordningen, at de ansatte på skibene eller deres
ægtefæller skulle have højere ydelser, end de ville have
været berettiget til, hvis de havde været aflønnet med en
bruttoløn, som var undergivet almindelig beskatning.
Ledighedsydelse
Det har tilsvarende heller ikke været tilsigtet, at
ledighedsydelse forhøjes eller nedsættes som følge af DIS
indkomst.
Forslaget giver beskæftigelsesministeren hjemmel til
at fastsætte regler for, hvorledes indkomsten indgår i den
aktuelle indtægt. Det er hensigten at fastsætte regler i lighed
med de regler, der gælder for fastsættelsen af
arbejdsløshedsdagpenge for lønmodtagere, der gør
tjeneste på skibe registreret i DIS. Lønnen vil blive reguleret
efter fastsatte skalatrin og omregningsfaktorer på grundlag af den
månedlige indtjening og den tilsikrede skattefrihed.
6. Ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for
modtagere af introduktionsydelse
Integrationslovens regler om udlændinges ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption svarer til reglerne om ret
til fravær i forbindelse med barsel og adoption for
kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp i lov om aktiv
socialpolitik.
Modtagere af introduktionsydelse bliver i lighed med, hvad
der gælder for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af
starthjælp, efter de gældende regler bedre stillet under barsel
og adoption end lønmodtagere. Det foreslås, at retten for
modtagere af introduktionsydelse til ikke at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption ændres
på samme måde som for kontanthjælpsmodtagere. Der henvises
i øvrigt til bemærkningerne om kontanthjælpsmodtageres og
starthjælpsmodtageres ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
For så vidt angår forslaget om at lempe
beskæftigelseskravet, er der ifølge SU-styrelsen på
årsbasis ca. 5.000 personer under uddannelse, der føder i
løbet af et år. Det skønnes, at ca. 500 personer
årligt vil blive omfattet af forslaget. Disse personer vil efter
forslaget kunne modtage barseldagpenge i gennemsnitlig 5½ måned. Satsen
for barseldagpenge svarer til dimittendsatsen for
arbejdsløshedsdagpengene, dvs. 10.725 kr. pr. måned.
På grundlag heraf skønnes forslaget at
medføre en årlig offentlig merudgift på ca. 30 mill. kr.
Der vil imidlertid samtidig være en modgående besparelse på
ca. 20 mill. kr., idet det formodes, at ca. 2/3 af personerne i stedet ville
have modtaget kontanthjælp eller evt. arbejdsløshedsdagpenge,
hvis de melder sig ledige, inden der er gået et år efter
fødslen.
Den samlede offentlige årlige merudgift ved
forslaget skønnes herefter at udgøre ca. 10 mill. kr.
Ændringerne som følge af ret til fravær
for kontanthjælpsmodtagere ved barsel eller adoption, indfasning af
bagudbetalingen af kontanthjælpen og af DIS indkomst forventes at have
ubetydelige økonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
De miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer: Justitsministeriet,
Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Skatteministeriet,
Integrationsministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, KL,
Københavns og Frederiksberg Kommuner, Amtsrådsforeningen, Den
Sociale Ankestyrelse, Den Sociale Sikringsstyrelse, Foreningen af
Statsamtmænd, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i
Danmark, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicap
Råd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks
Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibe, Bilfærgernes
Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Dansk Navigatørforening,
Dansk Sø- Restaurationsforening, Forbundet af offentligt ansatte,
Funktionærernes & Tjenestemændenes Fællesråd,
HK/Service, Horesta, Ledernes Hovedorganisation, Maskinmestrenes Forening,
Metal Søfart, Restaurationsbranchens Forbund, Specialarbejderforbundet
i Danmark og Sømændenes Forbund i Danmark.
Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
10 mill. Kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Begrænsede konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at lempe beskæftigelseskravet for
at opnå ret til barseldagpenge, således at der indføres
ret til orlov med barseldagpenge for de forældre, som først
efter fraværets begyndelse - men inden for barselperioden på 46
uger efter barnets fødsel eller barnets modtagelse - opfylder
beskæftigelseskravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 2. Det vil
sige fra det tidspunkt, hvor der ville have været dagpengeret for et
medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis pågældende ikke
havde fået et barn. Forældrene har, hvis de opfylder
beskæftigelseskravet inden udløbet af de første 46 uger
efter barnets fødsel, de rettigheder, der i øvrigt
følger af reglerne om barseldagpenge, herunder retten til at
forlænge og udskyde orlov med dagpenge.
Det er en betingelse for at blive dagpengeberettiget
medlem af en arbejdsløshedskasse, at den pågældende har
gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed og
senest 2 uger efter uddannelsens afslutning melder sig ind i en
arbejdsløshedskasse som dimittend. Retten til
arbejdsløshedsdagpenge indtræder 1 måned efter
uddannelsens afslutning. Til nyuddannede vil barseldagpengene skulle beregnes
på grundlag af dimittendsatsen på 82 pct. af højeste
arbejdsløshedsdagpenge.
Til § 2
Til nr. 1
Gældende regler
Efter de gældende regler har
kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere ret til
fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption efter reglerne
i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse og barselsorlov m.v.
En kvindelig lønmodtager har efter
ligebehandlingsloven ret til fravær fra arbejdet på grund af
graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være
4 uger til fødslen. Efter fødslen har hun pligt til
fravær i 2 uger. Herefter har hun ret til yderligere 12 ugers
fravær.
Faderen har ret til fravær i 2 uger efter
fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med
arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen.
Adoptivforældre har ret til fravær i overensstemmelse med
§ 14 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Adoptanter har i
vidt omfang samme ret som biologiske forældre til kontanthjælp i
forbindelse med barsel. Der kan ydes dagpenge i indtil 46 uger efter
modtagelsen af barnet.
Efter den 14. uge efter fødslen har hver af
forældrene efter ligebehandlingsloven ret til fravær fra arbejdet
i 32 uger. Forældrene har ret til i stedet at vælge fravær
i 40 uger.
Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere har ret
til kontanthjælp/starthjælp i den nævnte periode og har
ikke pligt til at stå til rådighed, jf. § 13, stk. 3,
nr. 4.
Samlet har en moder på kontanthjælp og
starthjælp således ret til 4+12+2+40 = 58 uger i alt, dvs. 4 uger
før fødslen, 14 uger efter fødslen og herefter atter 32
uger, der kan forlænges med 8 uger.
Faderen har ret til 2 ugers orlov i forbindelse med
fødslen og ret til fravær (forældreorlov) i 32
uger, der kan forlænges med 8 uger. Det indebærer bl.a., at
forældrene kan holde orlov sammen eller i forlængelse af
hinanden.
Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan retten til
fravær efter § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel udsættes eller forlænges.
Forslaget
Det foreslås, at personer, der modtager
starthjælp eller kontanthjælp, får ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i § 12, stk. 1
og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2, 3 og 8, og
§ 15, stk. 1 og 2, i sygedagpengeloven.
Dette betyder, at der gives ret til ydelser (kontant-
eller starthjælp) ved barsel i de samme perioder, som gælder for
lønmodtagere ved barsel.
Retten til fravær medfører, at de
pågældende ikke har pligt til at tage imod et tilbud om
beskæftigelse, rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan
forbedre mulighederne for at få et arbejde i følgende
perioder:
For moderen gælder, at der er ret til fravær i
mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og 32
uger umiddelbart herefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af
faderen, jf. sygedagpengelovens §§ 12 og 13
For faderen gælder, at der er ret til 2
sammenhængende uger efter fødslen. Herefter er der ret til 32
uger, i det omfang denne ret ikke er udnyttes af moderen, jf.
sygedagpengelovens § 13.
Hvis barnet er dødfødt, dør eller
bliver bortadopteret inden 32 uger efter fødslen, har moderen ret til
kontanthjælp i 14 uger efter barnets død eller bortadoption.
Perioden kan forlænges i op til 46 uger efter fødslen. Faderen
har ret til kontanthjælp i to sammenhængende uger efter
fødsel af et dødfødt barn, jf. sygedagpengelovens
§ 13, stk. 7.
Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan den periode,
hvor der er ret til fravær, forlænges eller udsættes efter
bestemmelserne i sygedagpengelovens § 15.
Der foreslås endvidere, at der ikke gives
kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere samme ret som
lønmodtagere til at udskyde retten til fravær og til at
forlænge perioden med ret til fravær ved at gå ned i
ydelse, da en sådan ret forudsætter, at den
pågældende er i beskæftigelse, eller at det er muligt at
gå ned i ydelse.
En kontanthjælpsmodtager, der herudover ikke
ønsker at stå til rådighed på grund af barsel m.v.,
kan frasige sig retten til kontanthjælp og vil som følge heraf
ikke være omfattet af forpligtelsen til at udnytte sine
arbejdsmuligheder.
Til nr. 2
Bestemmelserne i §§ 93 og 94 om tilbagebetaling af
kontanthjælp er udtømmende. Hvis en person på grund af fx
en sanktion i arbejdsløshedsforsikringssystemet mister retten til
arbejdsløshedsdagpenge, kan den pågældende være
berettiget til hjælp i kontanthjælpssystemet. Der er i dag ikke
hjemmel til at gøre denne hjælp tilbagebetalingspligtig, fordi
forseelsen ikke kan omfattes af begrebet uforsvarlig økonomi m.v.
Efter forslaget vil enhver manglende, nødvendig
oplysning til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning
for modtagelsen af en anden offentlig ydelse, aktivering m.v., betyde, at
kontanthjælpen kan gøres tilbagebetalingspligtig. Det er fortsat
kommunen, der træffer afgørelsen ud fra en konkret individuel
vurdering.
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Ændringen er redaktionel, idet kapitlet nu ud over
regulering af ydelser efter loven også omfatter en bemyndigelse for
beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for beregning af
DIS indkomst.
Til nr. 4
Forslaget giver beskæftigelsesministeren hjemmel til
at fastsætte regler for, hvorledes indkomsten for en ansat på et
skib registreret i DIS indgår i den aktuelle indtægt. Det er
hensigten at fastsætte regler i lighed med de regler, der gælder
for fastsættelsen af arbejdsløshedsdagpenge for
lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i
DIS. Lønnen vil blive reguleret efter fastsatte skalatrin og
omregningsfaktorer på grundlag af den månedlige indtjening og den
tilsikrede skattefrihed.
Der er allerede i dag i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel og arbejdsskadesikringsloven hjemmel til at regulere en DIS
indkomst.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1 4
Forslaget om indfasningen af bagudbetalingen af
kontanthjælpen reguleres i ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr.
438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område m.fl. Der henvises til de
almindelige bemærkninger i afsnit 3.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås, at personer, der modtager
introduktionsydelse, får ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption efter bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13,
stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2, 3 og 8, og § 15,
stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Dette betyder, at der gives ret til introduktionsydelse
ved barsel i de samme perioder, som gælder for lønmodtagere ved
barsel.
Retten til fravær medfører, at de
pågældende ikke har pligt til at tage imod et tilbud om
beskæftigelse, rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan
forbedre mulighederne for at få et arbejde, i følgende
perioder:
For moderen gælder, at der er ret til fravær i
mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og 32
uger umiddelbart herefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af
faderen.
For faderen gælder, at der er ret til 2
sammenhængende uger efter fødslen. Herefter er der ret til 32
uger, i det omfang denne ret ikke er udnyttes af moderen.
Hvis barnet er dødfødt, dør eller
bliver bortadopteret inden 32 uger efter fødslen, har moderen ret til
introduktionsydelse i14 uger efter barnets død eller bortadoption.
Perioden kan forlænges i op til 46 uger efter fødslen.
Faderen har ret til introduktionsydelse i to
sammenhængende uger efter fødsel af et dødfødt
barn.
Det foreslås endvidere, at der ikke gives modtagere
af introduktionsydelse samme ret som lønmodtagere til at udskyde
retten til fravær og til at forlænge perioden med ret til
fravær ved at gå ned i ydelse, da en sådan ret
forudsætter, at den pågældende er i beskæftigelse,
eller at det er muligt at gå ned i ydelse. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til § 2, nr. 1, om
kontanthjælpsmodtageres og starthjælpsmodtageres ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption.
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2003.
Til stk. 2
Det foreslås, at § 1, nr. 1, finder anvendelse
i forhold til personer, der den 1. januar 2003 eller senere, opfylder
beskæftigelseskravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 2, om at
være dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.
Til stk. 3
Forældre til børn, der er født
før 1. januar 2003, og forældre til adoptivbørn, der er
modtaget her i landet inden 1. januar 2003, er omfattet af de hidtil
gældende regler.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, foretages
følgende ændring:
1.
I § 17, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
§ 17.
Dagpenge efter dette kapitel udbetales til
lønmodtagere, som ved påbegyndelse af fraværet opfylder de
beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4.
»Dog kan der udbetales dagpenge efter dette kapitel fra
det tidspunkt, hvor en person efter fraværets begyndelse opfylder det
beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr.
2.«
Stk.
2. - - -
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26.
juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 438 af 10. juni 2002,
foretages følgende ændringer:
§ 13.
- - -
1.
§ 13, stk. 3, nr. 4, affattes
således:
Stk. 3.
Modtager ansøgeren eller ægtefællen
hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at
udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde efter
stk. 1 eller tilbud efter stk. 2, hvis
1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af
forhold, der vedrører tilbudets indhold,
2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom
eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde
fortsættes,
3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en
urimelig belastning af den pågældende på grund af
transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.,
»4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption i det omfang, der efter bestemmelserne i § 12,
stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2,
3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption,«.
5) den pågældende er nødt til at passe sine
børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6) den pågældende modtager støtte efter lov om
social service til pasning af handicappet barn eller døende
nærstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel til pasning af alvorligt sygt barn,
7) den pågældende aftjener værnepligt,
8) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt
eller
9) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
§ 93.
Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling,
når der ydes hjælp,
2.
I § 93, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som
nyt nummer:
1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi,
2) fordi modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet
er ophørt med aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning,
»2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til
andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse
af anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilbud om aktivering
m.v.,«
3) fordi modtageren på grund af sine egne forhold har været
årsag til, at den pågældende blev opsagt fra et
arbejde,
Nr. 2 6 bliver herefter nr. 3 7.
4) fordi modtageren har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om
arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger,
5) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en
kollektiv arbejdsstrid, eller
6) når der på det tidspunkt, da der søges
hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der
viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil
være i stand til at tilbagebetale hjælpen.
Stk. 2.
- - -
§ 108 a.
Opholdskommunen har adgang til refusion fra en
tidligere opholdskommune efter § 9 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
3.
Overskriften efter § 108 a affattes således:
Regulering
»Regulering m.v.«
4.
Efter § 109 indsættes:
»§ 109 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33
C, skal indgå i den aktuelle indtægt.«
§ 3
I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område m.fl. love (Bagudbetaling
af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse,
indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra
Færøerne og Grønland på døgninstitutioner
m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering
i koordinationsudvalg) foretages følgende ændringer:
§ 7.
- - -
1.
I § 7, stk. 2, indsættes efter »2003«: »,
jf. dog stk. 5 og 6«.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-11, 21-23 og 27, samt §§ 2, 5 og
6 træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 3.
- - -
2.
§ 7, stk. 5 og 6, affattes
således:
Stk. 5.
Personer, der modtager kontanthjælp eller
introduktionsydelse den 1. januar 2003, overgår til bagudbetalt
kontanthjælp eller introduktionsydelse med virkning fra denne dato,
således at december måned 2002 regnes for venteperiode i forhold
til den kontanthjælp eller introduktionsydelse, der udbetales til
dækning af leveomkostningerne for januar 2003.
»Stk. 5.
§ 1, nr. 1-11, 21-23 og 27, samt § 2
gælder ikke for personer, der modtager introduktionsydelse,
starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden.
Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler,
indtil udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned.
Ønsker disse personer efterfølgende at modtage hjælp som
følge af ændring i deres forhold, vil de være omfattet af
de ændrede regler.
Stk. 6.
Personer, der modtager kontanthjælp eller
introduktionsydelse den 1. januar 2003, skal tilbagebetale hjælpen for
den måned, der ligger op til første udbetaling, hvis de inden
den 1. januar 2004 overgår til bagudbetalt løn eller
forsørgelsesydelse.
Stk. 6.
Kommunen kan træffe beslutning om, at en person,
der har ansøgt om eller får forudbetalt hjælp,
overgår fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp, hvis
den pågældendes ægtefælle modtager bagudbetalt
hjælp. Tilsvarende gælder samlevende, hvis beregningen af
kontanthjælp er afhængig af ægtefællens eller
samleverens forhold.«
§ 4
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september
2002, foretages følgende ændring:
§ 25.
- - -
1.
§ 25, stk. 3, nr. 4, affattes
således:
Stk. 3.
Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen
eller ægtefællen tager imod arbejde eller søger arbejde
efter stk. 2, hvis
1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af
forhold, der vedrører tilbudets indhold,
2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af
sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige
arbejde fortsættes,
3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en
urimelig belastning af den pågældende på grund af
transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.,
»4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption i det omfang, der efter bestemmelserne i § 12,
stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2,
3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption,«.
5) den pågældende er nødt til at passe sine
børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6) den pågældende modtager støtte efter lov om
social service til pasning af handicappet barn eller døende
nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel til pasning af alvorligt sygt barn,
7) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt
eller
8) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, finder anvendelse i forhold til
personer, der den 1. januar 2003 eller senere opfylder det
beskæftigelseskrav, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1,
nr. 2.
Stk. 3.
De hidtil gældende regler i lov om aktiv
socialpolitik og integrationsloven gælder fortsat for forældre
til børn, jf. § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, der er født
inden lovens ikrafttræden, og for forældre til
adoptivbørn, jf. § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, der er modtaget
her i landet inden lovens ikrafttræden.
Lignende dokumenter
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Lempelse af beskæftigelseskravet, harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 18. december 2002
- Skriftlig fremsættelse (31. oktober 2002) - L 47 Retsinformation · 31. oktober 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Lempelse af beskæftigelseskravet, harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 10. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 11. december 2002
- Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) Retsinformation · 18. december 2002
- Skrivelse om orientering om lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven Retsinformation · 21. marts 2003