Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

2001/2 LSF 149Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet28. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. februar 2002 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

arbejdsmiljø

(Ændring af regler om sikkerhedsorganisation,

aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse

af gebyrbelagt tilsyn, begrænsning i Arbejdstilsynets adgang til en

privat bolig m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11.

oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 5 ændres »1-4 ansatte« til: »1-9

ansatte«.

2.

I § 6, stk. 1, ændres »5 ansatte« til:

»10 ansatte«.

3.

I § 72 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen

af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som

følge af mobning, herunder seksuel chikane, der udstedes i

medfør af § 39, stk. 1, når en tilsvarende

forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor

aftaleparterne er landsdækkende organisationer, eller Københavns

Læs alt

Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på

den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation

på den anden side, med mindre den faglige aftalepart ikke agter at

rejse sagen«.

4.

§ 74, stk. 4-6 ophæves.

5.

I § 76, stk. 2, indsættes efter »private

arbejdssteder«: », jf. dog stk. 3,«.

6.

I § 76 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Stk. 2 finder ikke anvendelse ved

Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter,

der udføres af en person på eller i dennes private bolig,

fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj,

fritidsfartøj eller andre løsøregenstande

tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog

fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn

med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden

retskendelse.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 2

Stk. 1.

§ 1, nr. 1-3 og 5 og 6, træder i kraft den

1. juli 2002.

Stk. 2.

§ 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar

2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af

lov om arbejdsmiljø er senest ændret ved lov nr. 331 af 16. maj

2001.

1. Forslagets indhold

Lovforslaget består af følgende

dele:

en ændring af grænsen for, hvornår en virksomhed

har pligt til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet formelt i

virksomheden, (fra 5 til 10 ansatte),

en aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane,

en ophævelse af hjemlen til gennemførelse af gebyrbelagt

tilsyn i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede

brancher,

en begrænsning af Arbejdstilsynets beføjelser ved privat

bolig m.v.

2. Virksomhedernes organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

Indledning

Med lovforslaget ændres grænsen for,

hvornår en virksomhed har pligt til at organisere sikkerheds- og

sundhedsarbejdet formelt i virksomheden, således at den

nugældende grænse på 5 ansatte ændres til en

grænse på 10 ansatte.

Gældende ret

Før 1998 var grænsen for krav om etablering

af sikkerhedsorganisation på 10 ansatte. Ved lov nr. 379 af 10. juni

1997 blev grænsen sat ned fra 10 ansatte til 5 ansatte, idet der var et

politisk ønske om en mere formel organisering af sikkerheds- og

sundhedsarbejdet i de mindre virksomheder.

Forslagets indhold og overvejelser

Regeringen ønsker at lette små virksomheder

administrativt og økonomisk ved at fjerne pligten til at organisere

sikkerheds- og sundhedsarbejdet for virksomheder med under 10 ansatte.

Regeringen finder, at der på disse

virksomheder ikke er

et behov for en formel sikkerhedsorganisation under hensyn til, at der

normalt er en personlig kontakt og et tæt samarbejde mellem de ansatte

og ledelsen omkring arbejdsforhold m.v. på alle områder, herunder

også arbejdet med arbejdsmiljø. Der er efter det

tilkendegivne

således ikke på samme måde som på større

virksomheder behov for en formel ramme for samarbejdet med regler om valg af

sikkerhedsrepræsentant, afholdelse af møder og uddannelse til

sikkerhedsorganisationens medlemmer.

For så vidt angår virksomheder med op til 9

ansatte skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og

sundhed kan finde sted. Dette følger af den generelle pligt i

arbejdsmiljølovens § 19. Samarbejdet udføres på

disse virksomheder ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle

arbejdsledere og de øvrige ansatte om alle sikkerheds- og

sundhedsspørgsmål i henhold til

arbejdsmiljølovgivningen.

Beskæftigelsesministeren kan i henhold til

arbejdsmiljølovens § 5, 2. punktum, dog fortsat give regler om

opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt

påkrævet.

Denne bemyndigelse har siden 1970 erne været

benyttet til at fastsætte særlige regler for organiseringen af

sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved havnearbejde i form af arbejde med

lastning og losning, hvor organisering skal ske, uanset antallet af ansatte,

og ved arbejde, der helt eller delvist udføres på midlertidige

eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted,

herunder bygge- og anlægsarbejde, hvor organiseringen skal ske,

når en arbejdsgiver har 5 eller flere beskæftigede på

udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode af en vis

varighed.

Baggrunden for organiseringsreglerne vedrørende

havnearbejde og arbejde på midlertidige eller skiftende arbejdssteder,

herunder bygge- og anlægsarbejde, skal søges i

arbejdsmiljøforholdenes særlige karakter, herunder navnlig det

forhold, at de

ansatte på en virksomhed i kortere eller længere perioder

arbejder uden for virksomhedens bedriftsområde . Reglerne forudsættes derfor

opretholdt uanset de foreslåede ændringer.

Der findes således administrativ mulighed for, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler for

andre områder, hvor særlige arbejdsmiljømæssige

forhold taler for det. Dette kan eventuelt ske efter forhandling med

arbejdsmarkedets parter.

3. Aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane

Indledning

Lovforslaget har til formål at give

beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at

Arbejdstilsynet ikke skal påse overholdelsen af regler om risiko for

fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning,

herunder seksuel chikane, hvis der foreligger en kollektiv overenskomst, som

indeholder en tilsvarende forpligtelse.

Gældende ret

I henhold til § 72 i arbejdsmiljøloven

påser Arbejdstilsynet, at loven og de forskrifter, der gives med

hjemmel i loven, overholdes. Dette gælder ligeledes regulering om

mobning, herunder seksuel chikane, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 13.

oktober 1994 om arbejdets udførelse. Det fremgår af

bekendtgørelse nr. 866 af 4. oktober 2001, der er en ændring til

bekendtgørelsen, at det ved arbejdets udførelse skal sikres, at

arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk

helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel

chikane.

Forslagets indhold og overvejelser

Forslaget giver beskæftigelsesministeren

bemyndigelse til at afgrænse Arbejdstilsynets tilsynskompetence i

forbindelse med sager om overholdelsen af reglerne om helbredsforringelse som

følge af mobning, herunder seksuel chikane, og i stedet give

arbejdsmarkedets parter mulighed for at aftale bestemmelser i en kollektiv

overenskomst, hvorved arbejdsmarkedets parter får øget

kompetence til selv at påse og behandle sager om mobning, herunder

seksuel chikane.

Efter forslaget kan Arbejdstilsynets tilsynskompetence i

sager om mobning, herunder seksuel chikane, begrænses, hvis der

foreligger en kollektiv overenskomst herom, hvor aftaleparterne er

landsdækkende organisationer, eller Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune eller Hovedstadens Sygehusfællesskab på den

ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på

den anden side.

En kollektiv overenskomst kan både være en del

af de almindelige lønoverenskomster på det

pågældende område og en særskilt kollektiv

overenskomst om det her omhandlede spørgsmål. Det er ikke i

strid med kravet om en overenskomst på landsdækkende niveau, hvis

overenskomsten angiver rammerne for, hvad der skal gælde på

området, men udfyldelsen af disse rammer i henhold til overenskomsten

sker på lokalt niveau.

Baggrunden for forslaget skal søges i de

drøftelser med arbejdsmarkedets parter, der blev iværksat i

forbindelse med indføjelsen af en særskilt bestemmelse i

bekendtgørelse om arbejdets udførelse om mobning, herunder

seksuel chikane, hvor et flertal af Arbejdsmiljørådets medlemmer

indstillede, at der etableres en model, hvorefter Arbejdstilsynet ikke skal

påse overholdelsen af regler om mobning, herunder seksuel chikane, i

det omfang der foreligger en kollektiv overenskomst, som indeholder en

tilsvarende forpligtelse.

Forslaget er begrundet i et ønske om

at styrke arbejdet med at undgå mobning, herunder seksuel chikane, og

hermed sikre en højere grad af forebyggelse. Videre

understøtter dette virksomhedernes ansvar efter

arbejdsmiljølovens § 1.

Under hensyn til områdets særlige karakter

åbner forslaget således mulighed for, at

beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte

regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen

af regler om mobning, herunder seksuel chikane.

I forhold til de øvrige psykosociale risikofaktorer

gør det sig særligt gældende for mobning, herunder seksuel

chikane, at det er vanskeligt umiddelbart at relatere problemet til

arbejdsfunktionen, arbejdets organisering, ledelsesfunktionen,

interpersonelle relationer eller personlige forhold. De forskellige forhold

optræder ofte samtidig i sager om mobning, herunder seksuel chikane, og

fænomenerne fremtræder forskelligt i forskellige brancher,

arbejdspladser og jobgrupper. I modsætning hertil kan der i forbindelse

med øvrige psykosociale risikofaktorer i højere grad

afdækkes årsagssammenhænge, herunder tilknytningen til

arbejdsfunktionen.

Forslaget medfører, at hvis der

indgås

kollektive overenskomster, som implementerer regulering af mobning, herunder seksuel

chikane, så vil

Arbejdstilsynet henvise en eventuel klager til aftaleparten eller den faglige

organisation, og tvister vil således skulle behandles i det fagretlige

system og ikke i det almindelige administrative system eller ved de

almindelige domstole. Dette medfører blandt andet, at konkrete

overtrædelser vedrørende krænkelse af enkeltpersoner

behandles og afsluttes i det fagretlige system, hvor enkeltpersoner

repræsenteres af en faglig organisation.

Arbejdstilsynets mulighed for at påse overholdelsen

af regler om mobning, herunder seksuel chikane, genindtræder

imidlertid, såfremt en faglig organisation ikke agter at

iværksætte fagretlig behandling. Arbejdstilsynet vil behandle

disse sager efter tilsynets almindelige retningslinier.

En uorganiseret lønmodtager i hvis løn- og

ansættelsesvilkår der henvises til en kollektiv overenskomst,

eller en lønmodtager, hvis løn- og

ansættelsesvilkår ikke er reguleret af en kollektiv overenskomst,

vil derimod fortsat skulle rejse en sag overfor Arbejdstilsynet.

Der forudsættes udstedt en ændring til

bekendtgørelse om arbejdets udførelse, der udmønter

bemyndigelsen. Bekendtgørelsen underkastes en revision, når

ændringen har virket i en rimelig tid på 3-5 år efter

lovændringens ikrafttræden, således at parterne har haft

mulighed for at implementere regulering om mobning, herunder seksuel chikane,

i overenskomster. Formålet med revisionen er at vurdere effekten af

bekendtgørelsen, herunder om bestemmelsen om kollektive overenskomster

på området for mobning, herunder seksuel chikane, har virket

efter hensigten.

4. Ophævelse af hjemmel til gennemførelse af gebyrbelagt

tilsyn med virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt

belastede brancher

Indledning

Forslagets overordnede sigte er at ophæve det

hjemmelsmæssige grundlag i arbejdsmiljølovens § 74,

stk. 4-6, for gennemførelsen af det gebyrbelagte tilsyn med

virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede

brancher, der indgik som en del af en samlet incitamentspakke på

arbejdsmiljøområdet som led i udmøntning af

finanslovsaftalen for 2001 mellem den daværende regering og SF samt

Enhedslisten.

Forslaget har til formål dels at ophæve

bemyndigelsen til at fastsætte regler om gennemførelsen af det

brancherettede tilsyn med virksomheder i de arbejdsmiljømæssigt

særligt belastede brancher, herunder regler om udvælgelse af

brancher, og dels ophæve bemyndigelsen til at fastsætte regler om

gebyrer for tilsynsindsatsen.

Forslaget indebærer således, at hjemlen i

§ 74, stk. 4-6, til at fastsætte nærmere regler om, at

Arbejdstilsynet kan kræve gebyr for en intensiveret tilsynsindsats med

virksomheder i en række nærmere udvalgte brancher,

ophæves.

Gældende ret

Bemyndigelsen i § 74, stk. 4-6, til at

fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets

gennemførelse af et brancherettet tilsyn, herunder regler om gebyrer

samt opkrævning og indbetaling af gebyrer blev indført ved lov

nr. 331 af 16. maj 2001 om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov

om visse havanlæg, der trådte i kraft den 1. juli 2001.

Om rammerne og rækkevidden af

bemyndigelsesbestemmelserne bemærkes, at bemyndigelsen giver hjemmel

til at fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets

gennemførelse af et brancherettet tilsyn med alle virksomheder i

arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher og regler

om udvælgelse af brancher.

Det gebyrbelagte tilsyn skal efter bemyndigelsen

bestå af et grundbesøg og et eventuelt

opfølgningsbesøg. I samtlige virksomheder inden for de udvalgte

brancher gennemføres et grundbesøg, hvor Arbejdstilsynet

vurderer virksomhedernes egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet

og virksomhedens materielle arbejdsmiljø.

Udover grundbesøget skal der inden for 1-2 år

gennemføres opfølgningsbesøg på de virksomheder,

hvor Arbejdstilsynet har afgivet påbud.

Endvidere fastsættes der efter bemyndigelsen

nærmere regler for gebyrer, herunder opkrævning og indbetaling af

gebyr i forbindelse med den brancherettede tilsynsindsats. Gebyret

fastsættes som en fast timetakst pr. påbegyndt tilsynstime

baseret på de langsigtede gennemsnitsomkostninger forbundet med

gennemførelsen af det brancherettede tilsyn.

Bemyndigelsen i § 74, stk. 4-6, er

udmøntet i bekendtgørelse nr. 733 af 20. august 2001 om gebyr

for tilsyn i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede

brancher, der trådte i kraft den 29. august 2001.

Bekendtgørelsen, der udgør det

administrative grundlag for gebyrordningen i perioden 2001-2005,

fastsætter, at virksomheder med ansatte i en række nærmere

angivne brancher skal betale et gebyr for tilsyn, som foretages af

Arbejdstilsynet ud fra nærmere angivne retningslinier for

fastsættelse og beregning af gebyr.

Et element i ordningen med gebyrbelagt tilsyn har

været, at virksomheder, der har opnået et certifikat og tilskud

efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om

statstilskud til virksomheder med certifikat, skulle fritages for gebyrbelagt

tilsyn. Lov om arbejdsmiljøcertifikat og statstilskud kunne imidlertid

ikke træde i kraft samtidig med ordningen med gebyrbelagt tilsyn,

hvorfor nogle virksomheder modtog gebyrbelagt tilsyn uden at have haft

muligheden for fritagelse via opnåelse af et

arbejdsmiljøcertifikat og statstilskud. Derfor tilkendegav den

tidligere regering, at man fandt, at der burde fastsættes nærmere

regler om, at virksomheder, der inden udgangen af 2002 havde modtaget et

gebyrbelagt tilsyn og som inden udgangen af 2002 opnåede et certifikat

og statstilskud efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder

og om statstilskud til virksomheder med certifikat, burde kunne få

refunderet gebyret.

Det skal for god ordens skyld understreges, at den

nuværende regering ligeledes finder, at de virksomheder, der omfattes

af gebyrbelagt tilsyn inden udgangen af 2002, men som inden udgangen af 2002

erhverver sig et arbejdsmiljøcertifikat efter lov om

arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til

virksomheder med certifikat, bør kunne få gebyrudgiften

refunderet (jf. tekstanmærkning nr. 125 ad 17.21.24 i Forslag til

finanslov for 2002).

Forslagets indhold og overvejelser

Regeringen ønsker gennem ophævelse af

§ 74, stk. 4-6, at standse ordningen med en gebyrfinansieret

tilsynsindsats i udvalgte brancher under hensyn til, at virksomhederne

allerede via den almindelig skattebetaling har betalt for

tilsynsvirksomheden, hvorfor det ikke er rimeligt også at opkræve

gebyr.

Det er regeringens vurdering, at selvom ordningen er

rettet mod arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher,

så omfatter ordningen også mange virksomheder, som har et godt

arbejdsmiljø. Samtidig kan der være

arbejdsmiljømæssigt belastede virksomheder i andre brancher, der

ikke omfattes af ordningen.

Endelig er det regeringens holdning, at ordningen

forekommer urimelig for helt små virksomheder, der via ordningen kan

tilskyndes til at skille sig af med medarbejdere, da ordningen kun omfatter

virksomheder med ansatte.

Det er på den baggrund, at regeringen ønsker

at ophæve § 74, stk. 4-6, i lov om arbejdsmiljø.

Det er foreslået, at lovændringen på

dette punkt træder i kraft 1. januar 2003. Ikrafttrædelsesdatoen

er foreslået ud fra overvejelser om, hvorledes ordningen kan afvikles

på en rimelig måde. Herudover finder regeringen det meget

væsentligt, at alle virksomheder indenfor en given branche behandles

ens for ikke at skabe konkurrenceforvridning. Det betyder, at ordningen ikke

vil være ophævet, før man er færdige med at

gennemgå de brancher, man allerede har påbegyndt gennemgangen

af.

Ved lovforslagets ikrafttræden falder den

tilsynsplan, der er fastlagt for gennemførelsen af det gebyrbelagte

tilsyn, bort. Det betyder, at den tilsynsaktivitet, der var planlagt i

forbindelse med ordningen med gebyrbelagt tilsyn, falder bort, og at de

brancher, der ifølge tilsynsplanen skulle have modtaget et gebyrbelagt

tilsyn efter 1. januar 2003, ikke vil modtage besøg - og altså

heller ikke vil skulle betale gebyr - som led i ordningen med gebyrbelagt

tilsyn. Dette udelukker dog ikke, at virksomheder inden for de nævnte

brancher, vil kunne blive besøgt som led i Arbejdstilsynets

almindelige tilsynsvirksomhed. Bortfaldet af gebyrbelagte tilsynsbesøg

efter 1. januar 2003 omfatter både de grundbesøg og de

opfølgningsbesøg, der efter tilsynsplanen var planlagt til

efter denne dato. Vedrørende opfølgningsbesøg, jf. dog

nedenfor.

Når ordningen ophæves vil følgende

brancher have modtaget et gebyrbelagt grundbesøg:

Sten, ler og glas

Metal-, stålværker og støberier

Skibsværfter

Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker

Fremstilling af transportmidler

Busdrift

Træ- og møbelindustri

Det anslås, at der vil blive gennemført

grundbesøg på ca. 3.100 virksomheder i disse brancher.

Forslaget indebærer, at følgende brancher,

der skulle have været omfattet af gebyrbelagt tilsyn, ikke

omfattes:

Almindelig rengøring

Svine- og kreaturslagterier

Konserves og drikkevarer

Jord, beton og belægning

Brandvæsen og redningskorps

Det anslås, at der ville skulle være

gennemført grundbesøg i ca. 5.000 virksomheder i disse

brancher.

Som følge af lovforslaget vil følgende

brancher, ikke skulle betale gebyr i forbindelse med

opfølgningsbesøg, selvom brancherne har betalt gebyr i

forbindelse med grundbesøg:

Sten, ler og glas

Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker

Fremstilling af transportmidler

Busdrift

Træ- og møbelindustri

Opfølgningsbesøgene i de nævnte

brancher vil blive indprioriteret i almindelige tilsyn.

For at Arbejdstilsynet kunne løfte opgaven

vedrørende det gebyrbelagte tilsyn, var det forudsat, at

Arbejdstilsynet i perioden 2001-2004 skulle udvide sin medarbejderstab med 45

årsværk finansieret af de opkrævede gebyrer. Med forslaget

om at nedlægge det gebyrbelagte tilsyn vil Arbejdstilsynet skulle

tilpasse organisationen til et niveau svarende til før

indførelsen af det gebyrbelagte tilsyn.

5. Begrænsning i Arbejdstilsynets beføjelser ved privat

bolig m.v.

Indledning

Med ændringsforslaget sker der en ophævelse af

Arbejdstilsynets ret til adgang til private boliger m.v., i de tilfælde

hvor der alene foregår arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter

(gør-det-selv arbejde/fritidsbeskæftigelse) på eller i

boligen, fritidsboligen, grund i tilknytning hertil, køretøj og

fritidsfartøj og andre løsøregenstande tilhørende

husstanden.

Gældende ret

Arbejdstilsynets pligter og opgaver fremgår af

arbejdsmiljølovens kapitel 13.

Af lovens § 72, nr. 6, fremgår, at

Arbejdstilsynet har pligt til at påse, at loven og de forskrifter, der

gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.

I § 76, stk. 2-3, er det fastsat, at

Arbejdstilsynets medarbejdere uden retskendelse mod behørig

legitimation til enhver tid har adgang til offentlige og private

arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at de kan

udføre deres hverv, om fornødent med politiets bistand.

Arbejdstilsynet er således forpligtet til at

påse lovens overholdelse, og det er i princippet uden betydning,

hvorvidt arbejdsstedet er en privat bolig.

Arbejdstilsynet har dog prioriteret tilsynsarbejdet

således, at det hovedsagelig tager sigte på kontrol af arbejde

for en arbejdsgiver. Tilsyn med arbejde i private boliger sker kun meget

begrænset.

Arbejdstilsynet har igennem de senere år kun

foretaget ganske få tilsynsbesøg for at kontrollere arbejde

udført i eller på en privat bolig. I de tilfælde, hvor

Arbejdstilsynet har udført kontrolbesøg i private boliger, er

det sket med respekt af boligens ukrænkelighed. Således sker

tilsynet med arbejde udført af ansatte (erhvervsmæssigt arbejde)

i deres eget hjem normalt ved henvendelse til virksomheden og med inddragelse

af sikkerhedsrepræsentanten, og tilsynet vil normalt ikke ske på

den enkelte arbejdsplads.

Tilsyn med ikke-erhvervsmæssigt arbejde i en privat

bolig er ydermere meget sjældent forekommende.

Forslagets indhold og overvejelser

Ændringen har til formål at sikre, at private

også ved udførelsen af aktiviteter på/i egen bolig m.v.

skal have en privatsfære, der er uden for Arbejdstilsynets kontrol. Med

dette formål for øje ønsker regeringen Arbejdstilsynets

kontrolbeføjelser begrænset i forhold til

ikke-erhvervsmæssigt arbejde.

Arbejdsmiljøloven finder dog efter forslaget stadig

anvendelse for det ikke-erhvervsmæssige arbejde udført i eller

på privatboligen m.v., og lovens sikkerheds- og sundhedsmæssige

krav vil derfor være gældende som hidtil.

Det vil gælde ved alle typer arbejde, der

udføres, herunder arbejde i højden (fx tagarbejde), arbejde med

maskiner (fx rundsave og brændekløvere) og arbejde med stoffer

og materialer (fx asbestholdigt materiale).

Såfremt Arbejdstilsynet får mistanke om, at

reglerne i arbejdsmiljøloven konkret ikke bliver overholdt, kan

Arbejdstilsynet om fornødent indgive anmeldelse til politiet. Herefter

må politiet efter reglerne i kapitel 73 i retsplejeloven tage stilling

til, om der er grundlag for en ransagning.

Forslaget betyder, at området for, hvor

Arbejdstilsynets medarbejdere har adgang uden retskendelse,

indskrænkes, således at kontrol med ikke-erhvervsmæssigt

arbejde (gør-det-selv arbejde/fritidsbeskæftigelse)

udført af en privatperson på eller i dennes privatbolig eller

fritidsbolig, tilhørende grund, eller på husstandens bil,

motorcykel og fritidsfartøj ikke kan ske ved, at Arbejdstilsynet

foretager kontrol i eller på privatboligen m.v. uden retskendelse. Der

henvises dog her til ovennævnte bemærkning om muligheden for

indgivelse af politianmeldelse.

Efter forslaget kan beskæftigelsesministeren dog

fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat uden retskendelse kan føre

tilsyn med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende

udstyr, installeret i boligen m.v. Forslaget er her begrundet i farligheden

af det pågældende tekniske udstyr, samt i at der på

området findes EU-retlige krav, der finder anvendelse uafhængigt

af opstillingsstedet.

Forslaget vil indebære en ophævelse af

Arbejdstilsynets adgang til private boliger uden retskendelse med henblik

på at undersøge arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser,

der er opstået i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt arbejde,

udført af en person i eller på dennes private bolig m.v.

Politiet vil dog kunne tilkalde Arbejdstilsynet i forbindelse med

undersøgelser af ulykker.

Forslaget får ikke betydning for Arbejdstilsynets

kontrol med erhvervsmæssigt arbejde udført enten af beboeren

selv eller af fremmede erhvervsdrivende i privatboligen.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Virksomhedernes organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

Besparelser for den kommunale sektor ved ændring i

grænsen for etablering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet fra 5 til 10

ansatte forventes at blive ca. 2,7 mio. kr. regnet fra 2002 og frem. Denne

besparelse opnås i kraft af, at der ikke længere er pligt til at

oprette en sikkerhedsorganisation på disse virksomheder, hvilket

også medfører, at pligten til at sende sikkerhedsgruppemedlemmer

på arbejdsmiljøuddannelse ophører.

Forslaget forventes ikke at få økonomiske

konsekvenser for staten, idet forslaget alene berører virksomheder med

mellem 5-9 ansatte.

De økonomiske konsekvenser vedrørende

organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet hænger endvidere

tæt sammen med udgifterne til arbejdsmiljøuddannelsen, som

forventes ændret. De økonomiske konsekvenser for det offentlige

ved denne forventelige ændring kan således først vurderes,

når det står klart, hvordan den fremtidige uddannelse kommer til

at se ud.

Forslaget forventes at medføre administrative

lettelser for det offentlige, idet sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke skal

organiseres formelt i virksomheder med mellem 5-9 ansatte.

Aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane

Forslaget medfører ikke direkte økonomiske

eller administrative konsekvenser for det offentlige som arbejdsgiver, idet

det er uvist om indgåelse af kollektive aftaler vil indeholde

forpligtelser for den enkelte arbejdsplads. Det vil i givet fald ikke

være en direkte konsekvens af lovforslaget.

I det omfang aftaleparterne på det offentlige

område indgår kollektive overenskomster, som indeholder

bestemmelser om overholdelsen af reglerne omkring mobning, herunder seksuel

chikane, vil det kunne medføre en ubetydelig begrænsning i

Arbejdstilsynets tilsynsopgaver.

Gebyrbelagt tilsyn

Det bemærkes indledningsvist, at der for tiden

pågår forhandlinger med de kommunale parter om forslagets

kommunaløkonomiske konsekvenser.

Konsekvenserne for det offentlige vedrører

Arbejdstilsynet og det offentlige som arbejdsgiver, i det omfang der er

offentlige arbejdsgivere i de 5 brancher, der efter forslaget slipper for at

blive omfattet af ordningen med gebyrbelagt tilsyn.

De administrative konsekvenser for Arbejdstilsynet

består i, at den administration af gebyropkrævning, registrering

og kontrol m.v., der er knyttet til ordningen med gebyrbelagt tilsyn falder

bort, for så vidt angår de 5 brancher, der efter forslaget ikke

omfattes af gebyrbelagt tilsyn.

Lovforslaget betyder, at Arbejdstilsynet ikke skal udsende

faktura til ca. 5.000 virksomheder i forbindelse med gebyrbelagt

grundbesøg og til ca. 7.900 virksomheder i forbindelse med gebyrbelagt

opfølgningsbesøg.

De økonomiske konsekvenser for det offentlige

udgøres af den gebyrudgift, som det offentlige ville have haft ved

gebyrbelagt tilsyn i de 5 brancher, der efter forslaget ikke skal omfattes af

gebyrbelagt tilsyn. Denne sparede gebyrudgift vurderes til ca. 3,3 mio. kr.,

heraf ca. 2,8 mio. kr. for amter og kommuner og 0,5 mio. kr. for staten.

Begrænsning i Arbejdstilsynets beføjelser ved privat bolig

m.v.

Der vil ikke være nævneværdige

økonomiske eller administrative konsekvenser ved forslaget, der er i

overensstemmelse med Arbejdstilsynets nuværende

tilsynsprioritering.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Virksomhedernes organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

Forslaget forventes at ville medføre en

økonomisk lettelse for de små virksomheder, hvor der er mellem 5

og 9 ansatte, idet disse ikke længere er pligtige til at oprette en

sikkerhedsorganisation, og den dermed følgende pligt til at sende

sikkerhedsgruppemedlemmer på arbejdsmiljøuddannelse,

ophører.

Besparelser for den private sektor ved ændring i

grænsen for etablering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet fra 5 til 10

ansatte forventes at blive ca. 26 mio. kr. i 2002 og ca. 38 mio. kr. p.a.

regnet fra 2003.

De økonomiske konsekvenser vedrørende

organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet hænger endvidere

tæt sammen med udgifterne til arbejdsmiljøuddannelsen, som

forventes ændret. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

ved denne forventelige ændring kan således først vurderes,

når det står klart, hvordan den fremtidige uddannelse kommer til

at se ud.

Forslaget forventes at medføre administrative

lettelser for erhvervslivet, idet sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke skal

organiseres formelt i virksomheder med mellem 5-9 ansatte.

Aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane

Selve forslaget om afgrænsningen af Arbejdstilsynets

kompetence i forbindelse med sager om mobning, herunder seksuel chikane,

forventes ikke i sig selv at have økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget medfører ikke administrative eller

økonomiske konsekvenser for de enkelte arbejdspladser. Det er uvist om

indgåelse af kollektive aftaler kan indeholde forpligtelser for den

enkelte arbejdsplads, men det vil i givet fald ikke være en direkte

konsekvens af lovændringen.

Gebyrbelagt tilsyn

Konsekvenserne for erhvervslivet omfatter de 5 brancher,

der efter dette lovforslag slipper for gebyrbelagt tilsyn.

De administrative konsekvenser vedrører de

administrative byrder, som ordningen medførte for virksomhederne i

form af administration i forbindelse med betaling af faktura for henholdsvis

grundbesøg og opfølgningsbesøg, samt eventuelle

rykkerskrivelser.

Efter forslaget gennemføres der ikke som planlagt

gebyrbelagt tilsyn i 5 brancher, hvilket indebærer, at erhvervslivet

får en besparelse på ca. 49 mio. kr.

Begrænsning i Arbejdstilsynets beføjelser ved privat bolig

m.v.

Forslaget vil ikke have økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige

miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været forelagt følgende til

udtalelse:

Alle ministerier

(herunder et fokuspanel nedsat af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen)

Arbejdsmiljørådet

Arbejdsmiljøklagenævnet

De kommunale parter (om de kommunaløkonomiske

konsekvenser)

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Sparede udgifter på 6,0 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for det offentlige

Gebyrbelagt tilsyn: Mindsket administration i forbindelse med

udsendelse af faktura m.v.

Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet: Administrative lettelser

for virksomheder med mellem 5-9 ansatte, idet sikkerheds- og sundhedsarbejdet

ikke skal organiseres formelt.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Gebyrbelagt tilsyn: Sparede udgifter på 87 mio. kr.

Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet: 26 mio. kr. i 2002 og 38

mio. kr. p.a. regnet fra 2003.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Gebyrbelagt tilsyn: Mindsket administration i forbindelse med

betaling af faktura m.v.

Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet: Administrative lettelser

for virksomheder med mellem 5-9 ansatte, idet sikkerheds- og sundhedsarbejdet

ikke skal organiseres formelt.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I virksomheder med 1-9 ansatte skal der ikke ske en formel

organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Dette medfører, at

hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorganisation, skal arbejdsgiveren

sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted.

Samarbejdet udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren,

eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte på

virksomheden.

Med en ændring af § 5 i lov om

arbejdsmiljø ændres således grænsen for,

hvornår en virksomhed skal etablere en formel

sikkerhedsorganisation.

Til nr. 2

I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal

virksomhedens arbejde med sikkerhed og sundhed organiseres efter reglerne

herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Bestemmelsen medfører, at ministeren kan

fastsætte regler, hvorefter Arbejdstilsynet ikke har til opgave at

påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk

helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane,

såfremt forholdet, herunder en eventuel tvist, er omfattet af en

kollektiv overenskomst, som implementerer regulering af mobning, herunder

seksuel chikane.

I forbindelse med lovforslaget forudsættes udstedt

en ændring af bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om

arbejdets udførelse med senere ændringer med en

tilføjelse til § 9 a, hvorefter Arbejdstilsynet ikke påser

overholdelsen af reguleringen af mobning, herunder seksuel chikane, jf.

§ 9 a, når der foreligger en kollektiv overenskomst, som

implementerer regulering af mobning, herunder seksuel chikane, hvor

aftaleparterne er landsdækkende organisationer, eller Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på

den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation

på den anden side. Arbejdstilsynets almindelige kompetence til at

føre tilsyn genindtræder imidlertid, såfremt en faglig

organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling.

Endvidere forudsættes der ved ændringen af

bekendtgørelsen indsat en bestemmelse om revision, der vil give

mulighed for at vurdere om hensynet til arbejdstagerne varetages i samme

omfang, som hvis Arbejdstilsynet havde kompetence til at påse

overholdelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 4

Med den foreslåede ophævelse af

bemyndigelsesbestemmelserne i § 74, stk. 4-6, bortfalder hjemlen og

dermed det retslige grundlag for Arbejdstilsynets administrative

beføjelser til at kunne opkræve gebyr for tilsyn med

virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede

brancher.

I øvrigt henvises til de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 5 og 6

Bestemmelsen medfører, at der ikke kan ske

kontrolbesøg uden retskendelse med ikke-erhvervsmæssigt arbejde

(gør-det-selv arbejde/fritidsbeskæftigelse) udført af en

privatperson på eller i dennes privatbolig eller fritidsbolig,

tilhørende grund, eller på husstandens køretøj

(bil, motorcykel m.v.) fritidsfartøj og andre

løsøregenstande tilhørende husstanden. Der henvises dog

til den i de almindelige bemærkninger nævnte modifikation

vedrørende anmeldelse til politiet.

Endvidere bemyndiges beskæftigelsesministeren til at

fastsætte, at det såkaldt lovpligtige eftersyn af elevatorer og

andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr, fortsat kan finde

sted uden retskendelse.

Arbejdstilsynets kontrol med henholdsvis arbejde for en

arbejdsgiver (herunder udefrakommende) i en privatbolig,

erhvervsmæssigt arbejde udført af selvstændige

erhvervsdrivende (enten beboeren eller udefrakommende) i en privatbolig

ændres ikke med forslaget.

Der henvises generelt til de almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Til § 2, stk. 1

Forslagets § 1, nr. 1-3 og 5 og 6, træder i

kraft den 1. juli 2002.

Til § 2, stk. 2 (gebyrbelagt tilsyn)

Forslagets § 1, nr. 4, træder i kraft 1. januar

2003 for at sikre, at Arbejdstilsynet kan nå at færdiggøre

tilsynet med de brancher, der allerede er påbegyndt, således at

konkurrenceforvridning undgås. Herudover er ikrafttrædelsesdatoen

fastsat ud fra et ønske om at afvikle ordningen på en rimelig

måde.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lov om arbejdsmiljø

§ 5.

I virksomheder med 1-4 ansatte skal virksomhedens arbejde

for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem

arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige

ansatte. Arbejdsministeren kan dog give regler om opbygning af en

sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet,

jf. § 8.

§ 5.

I virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens arbejde

for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem

arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige

ansatte. Beskæftigelsesministeren kan dog give regler om opbygning af

en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt

påkrævet, jf. § 8.

§ 6.

I virksomheder med 5 ansatte eller derover skal

virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

§ 6.

I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal

virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

§ 72.

- - -

§ 72.

- - -

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen

af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som

følge af mobning, herunder seksuel chikane, der udstedes i

medfør af § 39, stk. 1, når en tilsvarende

forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor

aftaleparterne er landsdækkende organisationer, eller Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på

den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation

på den anden side, med mindre den faglige aftalepart ikke agter at

rejse sagen.

§ 74.

- - -

§ 74.

- - -

Stk. 4.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler for Arbejdstilsynets gennemførelse af et brancherettet tilsyn i

arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, herunder

regler for udvælgelse af brancher.

Stk. 4-6,

ophæves.

Stk. 5.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler om gebyrer til at dække Arbejdstilsynets omkostninger ved et

brancherettet tilsyn i arbejdsmiljømæssigt særligt

belastede brancher. Gebyrerne tillægges udpantningsret.

Stk. 6.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler om opkrævning og indbetaling af gebyrer, herunder frist for

indbetalingen. Betales gebyret ikke rettidigt, forrentes gebyret med 1,5 pct.

for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag.

§ 76.

- - -

§ 76.

- - -

Stk. 2.

Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse

mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og

private arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at de

kan varetage deres hverv. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af arbejdsministeren

efter forhandling med justitsministeren.

Stk. 2.

Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse

mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og

private arbejdssteder, jf. dog stk. 3, i det omfang, det er

påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om

nødvendigt bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan

fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med

justitsministeren.

Stk. 3.

Stk. 2. finder ikke anvendelse ved

Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter,

der udføres af en person på eller i dennes private bolig,

fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj,

fritidsfartøj eller andre løsøregenstande

tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog

fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn

med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden

retskendelse.

Lignende dokumenter