Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. februar 2002 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
arbejdsmiljø
(Ændring af regler om sikkerhedsorganisation,
aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse
af gebyrbelagt tilsyn, begrænsning i Arbejdstilsynets adgang til en
privat bolig m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11.
oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 5 ændres »1-4 ansatte« til: »1-9
ansatte«.
2.
I § 6, stk. 1, ændres »5 ansatte« til:
»10 ansatte«.
3.
I § 72 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen
af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som
følge af mobning, herunder seksuel chikane, der udstedes i
medfør af § 39, stk. 1, når en tilsvarende
forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor
aftaleparterne er landsdækkende organisationer, eller Københavns
Læs alt
Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på
den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation
på den anden side, med mindre den faglige aftalepart ikke agter at
rejse sagen«.
4.
§ 74, stk. 4-6 ophæves.
5.
I § 76, stk. 2, indsættes efter »private
arbejdssteder«: », jf. dog stk. 3,«.
6.
I § 76 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse ved
Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter,
der udføres af en person på eller i dennes private bolig,
fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj,
fritidsfartøj eller andre løsøregenstande
tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog
fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn
med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden
retskendelse.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 2
Stk. 1.
§ 1, nr. 1-3 og 5 og 6, træder i kraft den
1. juli 2002.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar
2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af
lov om arbejdsmiljø er senest ændret ved lov nr. 331 af 16. maj
2001.
1. Forslagets indhold
Lovforslaget består af følgende
dele:
en ændring af grænsen for, hvornår en virksomhed
har pligt til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet formelt i
virksomheden, (fra 5 til 10 ansatte),
en aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane,
en ophævelse af hjemlen til gennemførelse af gebyrbelagt
tilsyn i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede
brancher,
en begrænsning af Arbejdstilsynets beføjelser ved privat
bolig m.v.
2. Virksomhedernes organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
Indledning
Med lovforslaget ændres grænsen for,
hvornår en virksomhed har pligt til at organisere sikkerheds- og
sundhedsarbejdet formelt i virksomheden, således at den
nugældende grænse på 5 ansatte ændres til en
grænse på 10 ansatte.
Gældende ret
Før 1998 var grænsen for krav om etablering
af sikkerhedsorganisation på 10 ansatte. Ved lov nr. 379 af 10. juni
1997 blev grænsen sat ned fra 10 ansatte til 5 ansatte, idet der var et
politisk ønske om en mere formel organisering af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet i de mindre virksomheder.
Forslagets indhold og overvejelser
Regeringen ønsker at lette små virksomheder
administrativt og økonomisk ved at fjerne pligten til at organisere
sikkerheds- og sundhedsarbejdet for virksomheder med under 10 ansatte.
Regeringen finder, at der på disse
virksomheder ikke er
et behov for en formel sikkerhedsorganisation under hensyn til, at der
normalt er en personlig kontakt og et tæt samarbejde mellem de ansatte
og ledelsen omkring arbejdsforhold m.v. på alle områder, herunder
også arbejdet med arbejdsmiljø. Der er efter det
tilkendegivne
således ikke på samme måde som på større
virksomheder behov for en formel ramme for samarbejdet med regler om valg af
sikkerhedsrepræsentant, afholdelse af møder og uddannelse til
sikkerhedsorganisationens medlemmer.
For så vidt angår virksomheder med op til 9
ansatte skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og
sundhed kan finde sted. Dette følger af den generelle pligt i
arbejdsmiljølovens § 19. Samarbejdet udføres på
disse virksomheder ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle
arbejdsledere og de øvrige ansatte om alle sikkerheds- og
sundhedsspørgsmål i henhold til
arbejdsmiljølovgivningen.
Beskæftigelsesministeren kan i henhold til
arbejdsmiljølovens § 5, 2. punktum, dog fortsat give regler om
opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt
påkrævet.
Denne bemyndigelse har siden 1970 erne været
benyttet til at fastsætte særlige regler for organiseringen af
sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved havnearbejde i form af arbejde med
lastning og losning, hvor organisering skal ske, uanset antallet af ansatte,
og ved arbejde, der helt eller delvist udføres på midlertidige
eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted,
herunder bygge- og anlægsarbejde, hvor organiseringen skal ske,
når en arbejdsgiver har 5 eller flere beskæftigede på
udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode af en vis
varighed.
Baggrunden for organiseringsreglerne vedrørende
havnearbejde og arbejde på midlertidige eller skiftende arbejdssteder,
herunder bygge- og anlægsarbejde, skal søges i
arbejdsmiljøforholdenes særlige karakter, herunder navnlig det
forhold, at de
ansatte på en virksomhed i kortere eller længere perioder
arbejder uden for virksomhedens bedriftsområde . Reglerne forudsættes derfor
opretholdt uanset de foreslåede ændringer.
Der findes således administrativ mulighed for, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler for
andre områder, hvor særlige arbejdsmiljømæssige
forhold taler for det. Dette kan eventuelt ske efter forhandling med
arbejdsmarkedets parter.
3. Aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane
Indledning
Lovforslaget har til formål at give
beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at
Arbejdstilsynet ikke skal påse overholdelsen af regler om risiko for
fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning,
herunder seksuel chikane, hvis der foreligger en kollektiv overenskomst, som
indeholder en tilsvarende forpligtelse.
Gældende ret
I henhold til § 72 i arbejdsmiljøloven
påser Arbejdstilsynet, at loven og de forskrifter, der gives med
hjemmel i loven, overholdes. Dette gælder ligeledes regulering om
mobning, herunder seksuel chikane, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 13.
oktober 1994 om arbejdets udførelse. Det fremgår af
bekendtgørelse nr. 866 af 4. oktober 2001, der er en ændring til
bekendtgørelsen, at det ved arbejdets udførelse skal sikres, at
arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk
helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel
chikane.
Forslagets indhold og overvejelser
Forslaget giver beskæftigelsesministeren
bemyndigelse til at afgrænse Arbejdstilsynets tilsynskompetence i
forbindelse med sager om overholdelsen af reglerne om helbredsforringelse som
følge af mobning, herunder seksuel chikane, og i stedet give
arbejdsmarkedets parter mulighed for at aftale bestemmelser i en kollektiv
overenskomst, hvorved arbejdsmarkedets parter får øget
kompetence til selv at påse og behandle sager om mobning, herunder
seksuel chikane.
Efter forslaget kan Arbejdstilsynets tilsynskompetence i
sager om mobning, herunder seksuel chikane, begrænses, hvis der
foreligger en kollektiv overenskomst herom, hvor aftaleparterne er
landsdækkende organisationer, eller Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune eller Hovedstadens Sygehusfællesskab på den
ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på
den anden side.
En kollektiv overenskomst kan både være en del
af de almindelige lønoverenskomster på det
pågældende område og en særskilt kollektiv
overenskomst om det her omhandlede spørgsmål. Det er ikke i
strid med kravet om en overenskomst på landsdækkende niveau, hvis
overenskomsten angiver rammerne for, hvad der skal gælde på
området, men udfyldelsen af disse rammer i henhold til overenskomsten
sker på lokalt niveau.
Baggrunden for forslaget skal søges i de
drøftelser med arbejdsmarkedets parter, der blev iværksat i
forbindelse med indføjelsen af en særskilt bestemmelse i
bekendtgørelse om arbejdets udførelse om mobning, herunder
seksuel chikane, hvor et flertal af Arbejdsmiljørådets medlemmer
indstillede, at der etableres en model, hvorefter Arbejdstilsynet ikke skal
påse overholdelsen af regler om mobning, herunder seksuel chikane, i
det omfang der foreligger en kollektiv overenskomst, som indeholder en
tilsvarende forpligtelse.
Forslaget er begrundet i et ønske om
at styrke arbejdet med at undgå mobning, herunder seksuel chikane, og
hermed sikre en højere grad af forebyggelse. Videre
understøtter dette virksomhedernes ansvar efter
arbejdsmiljølovens § 1.
Under hensyn til områdets særlige karakter
åbner forslaget således mulighed for, at
beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte
regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen
af regler om mobning, herunder seksuel chikane.
I forhold til de øvrige psykosociale risikofaktorer
gør det sig særligt gældende for mobning, herunder seksuel
chikane, at det er vanskeligt umiddelbart at relatere problemet til
arbejdsfunktionen, arbejdets organisering, ledelsesfunktionen,
interpersonelle relationer eller personlige forhold. De forskellige forhold
optræder ofte samtidig i sager om mobning, herunder seksuel chikane, og
fænomenerne fremtræder forskelligt i forskellige brancher,
arbejdspladser og jobgrupper. I modsætning hertil kan der i forbindelse
med øvrige psykosociale risikofaktorer i højere grad
afdækkes årsagssammenhænge, herunder tilknytningen til
arbejdsfunktionen.
Forslaget medfører, at hvis der
indgås
kollektive overenskomster, som implementerer regulering af mobning, herunder seksuel
chikane, så vil
Arbejdstilsynet henvise en eventuel klager til aftaleparten eller den faglige
organisation, og tvister vil således skulle behandles i det fagretlige
system og ikke i det almindelige administrative system eller ved de
almindelige domstole. Dette medfører blandt andet, at konkrete
overtrædelser vedrørende krænkelse af enkeltpersoner
behandles og afsluttes i det fagretlige system, hvor enkeltpersoner
repræsenteres af en faglig organisation.
Arbejdstilsynets mulighed for at påse overholdelsen
af regler om mobning, herunder seksuel chikane, genindtræder
imidlertid, såfremt en faglig organisation ikke agter at
iværksætte fagretlig behandling. Arbejdstilsynet vil behandle
disse sager efter tilsynets almindelige retningslinier.
En uorganiseret lønmodtager i hvis løn- og
ansættelsesvilkår der henvises til en kollektiv overenskomst,
eller en lønmodtager, hvis løn- og
ansættelsesvilkår ikke er reguleret af en kollektiv overenskomst,
vil derimod fortsat skulle rejse en sag overfor Arbejdstilsynet.
Der forudsættes udstedt en ændring til
bekendtgørelse om arbejdets udførelse, der udmønter
bemyndigelsen. Bekendtgørelsen underkastes en revision, når
ændringen har virket i en rimelig tid på 3-5 år efter
lovændringens ikrafttræden, således at parterne har haft
mulighed for at implementere regulering om mobning, herunder seksuel chikane,
i overenskomster. Formålet med revisionen er at vurdere effekten af
bekendtgørelsen, herunder om bestemmelsen om kollektive overenskomster
på området for mobning, herunder seksuel chikane, har virket
efter hensigten.
4. Ophævelse af hjemmel til gennemførelse af gebyrbelagt
tilsyn med virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt
belastede brancher
Indledning
Forslagets overordnede sigte er at ophæve det
hjemmelsmæssige grundlag i arbejdsmiljølovens § 74,
stk. 4-6, for gennemførelsen af det gebyrbelagte tilsyn med
virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede
brancher, der indgik som en del af en samlet incitamentspakke på
arbejdsmiljøområdet som led i udmøntning af
finanslovsaftalen for 2001 mellem den daværende regering og SF samt
Enhedslisten.
Forslaget har til formål dels at ophæve
bemyndigelsen til at fastsætte regler om gennemførelsen af det
brancherettede tilsyn med virksomheder i de arbejdsmiljømæssigt
særligt belastede brancher, herunder regler om udvælgelse af
brancher, og dels ophæve bemyndigelsen til at fastsætte regler om
gebyrer for tilsynsindsatsen.
Forslaget indebærer således, at hjemlen i
§ 74, stk. 4-6, til at fastsætte nærmere regler om, at
Arbejdstilsynet kan kræve gebyr for en intensiveret tilsynsindsats med
virksomheder i en række nærmere udvalgte brancher,
ophæves.
Gældende ret
Bemyndigelsen i § 74, stk. 4-6, til at
fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets
gennemførelse af et brancherettet tilsyn, herunder regler om gebyrer
samt opkrævning og indbetaling af gebyrer blev indført ved lov
nr. 331 af 16. maj 2001 om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov
om visse havanlæg, der trådte i kraft den 1. juli 2001.
Om rammerne og rækkevidden af
bemyndigelsesbestemmelserne bemærkes, at bemyndigelsen giver hjemmel
til at fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets
gennemførelse af et brancherettet tilsyn med alle virksomheder i
arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher og regler
om udvælgelse af brancher.
Det gebyrbelagte tilsyn skal efter bemyndigelsen
bestå af et grundbesøg og et eventuelt
opfølgningsbesøg. I samtlige virksomheder inden for de udvalgte
brancher gennemføres et grundbesøg, hvor Arbejdstilsynet
vurderer virksomhedernes egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet
og virksomhedens materielle arbejdsmiljø.
Udover grundbesøget skal der inden for 1-2 år
gennemføres opfølgningsbesøg på de virksomheder,
hvor Arbejdstilsynet har afgivet påbud.
Endvidere fastsættes der efter bemyndigelsen
nærmere regler for gebyrer, herunder opkrævning og indbetaling af
gebyr i forbindelse med den brancherettede tilsynsindsats. Gebyret
fastsættes som en fast timetakst pr. påbegyndt tilsynstime
baseret på de langsigtede gennemsnitsomkostninger forbundet med
gennemførelsen af det brancherettede tilsyn.
Bemyndigelsen i § 74, stk. 4-6, er
udmøntet i bekendtgørelse nr. 733 af 20. august 2001 om gebyr
for tilsyn i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede
brancher, der trådte i kraft den 29. august 2001.
Bekendtgørelsen, der udgør det
administrative grundlag for gebyrordningen i perioden 2001-2005,
fastsætter, at virksomheder med ansatte i en række nærmere
angivne brancher skal betale et gebyr for tilsyn, som foretages af
Arbejdstilsynet ud fra nærmere angivne retningslinier for
fastsættelse og beregning af gebyr.
Et element i ordningen med gebyrbelagt tilsyn har
været, at virksomheder, der har opnået et certifikat og tilskud
efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om
statstilskud til virksomheder med certifikat, skulle fritages for gebyrbelagt
tilsyn. Lov om arbejdsmiljøcertifikat og statstilskud kunne imidlertid
ikke træde i kraft samtidig med ordningen med gebyrbelagt tilsyn,
hvorfor nogle virksomheder modtog gebyrbelagt tilsyn uden at have haft
muligheden for fritagelse via opnåelse af et
arbejdsmiljøcertifikat og statstilskud. Derfor tilkendegav den
tidligere regering, at man fandt, at der burde fastsættes nærmere
regler om, at virksomheder, der inden udgangen af 2002 havde modtaget et
gebyrbelagt tilsyn og som inden udgangen af 2002 opnåede et certifikat
og statstilskud efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder
og om statstilskud til virksomheder med certifikat, burde kunne få
refunderet gebyret.
Det skal for god ordens skyld understreges, at den
nuværende regering ligeledes finder, at de virksomheder, der omfattes
af gebyrbelagt tilsyn inden udgangen af 2002, men som inden udgangen af 2002
erhverver sig et arbejdsmiljøcertifikat efter lov om
arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til
virksomheder med certifikat, bør kunne få gebyrudgiften
refunderet (jf. tekstanmærkning nr. 125 ad 17.21.24 i Forslag til
finanslov for 2002).
Forslagets indhold og overvejelser
Regeringen ønsker gennem ophævelse af
§ 74, stk. 4-6, at standse ordningen med en gebyrfinansieret
tilsynsindsats i udvalgte brancher under hensyn til, at virksomhederne
allerede via den almindelig skattebetaling har betalt for
tilsynsvirksomheden, hvorfor det ikke er rimeligt også at opkræve
gebyr.
Det er regeringens vurdering, at selvom ordningen er
rettet mod arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher,
så omfatter ordningen også mange virksomheder, som har et godt
arbejdsmiljø. Samtidig kan der være
arbejdsmiljømæssigt belastede virksomheder i andre brancher, der
ikke omfattes af ordningen.
Endelig er det regeringens holdning, at ordningen
forekommer urimelig for helt små virksomheder, der via ordningen kan
tilskyndes til at skille sig af med medarbejdere, da ordningen kun omfatter
virksomheder med ansatte.
Det er på den baggrund, at regeringen ønsker
at ophæve § 74, stk. 4-6, i lov om arbejdsmiljø.
Det er foreslået, at lovændringen på
dette punkt træder i kraft 1. januar 2003. Ikrafttrædelsesdatoen
er foreslået ud fra overvejelser om, hvorledes ordningen kan afvikles
på en rimelig måde. Herudover finder regeringen det meget
væsentligt, at alle virksomheder indenfor en given branche behandles
ens for ikke at skabe konkurrenceforvridning. Det betyder, at ordningen ikke
vil være ophævet, før man er færdige med at
gennemgå de brancher, man allerede har påbegyndt gennemgangen
af.
Ved lovforslagets ikrafttræden falder den
tilsynsplan, der er fastlagt for gennemførelsen af det gebyrbelagte
tilsyn, bort. Det betyder, at den tilsynsaktivitet, der var planlagt i
forbindelse med ordningen med gebyrbelagt tilsyn, falder bort, og at de
brancher, der ifølge tilsynsplanen skulle have modtaget et gebyrbelagt
tilsyn efter 1. januar 2003, ikke vil modtage besøg - og altså
heller ikke vil skulle betale gebyr - som led i ordningen med gebyrbelagt
tilsyn. Dette udelukker dog ikke, at virksomheder inden for de nævnte
brancher, vil kunne blive besøgt som led i Arbejdstilsynets
almindelige tilsynsvirksomhed. Bortfaldet af gebyrbelagte tilsynsbesøg
efter 1. januar 2003 omfatter både de grundbesøg og de
opfølgningsbesøg, der efter tilsynsplanen var planlagt til
efter denne dato. Vedrørende opfølgningsbesøg, jf. dog
nedenfor.
Når ordningen ophæves vil følgende
brancher have modtaget et gebyrbelagt grundbesøg:
Sten, ler og glas
Metal-, stålværker og støberier
Skibsværfter
Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker
Fremstilling af transportmidler
Busdrift
Træ- og møbelindustri
Det anslås, at der vil blive gennemført
grundbesøg på ca. 3.100 virksomheder i disse brancher.
Forslaget indebærer, at følgende brancher,
der skulle have været omfattet af gebyrbelagt tilsyn, ikke
omfattes:
Almindelig rengøring
Svine- og kreaturslagterier
Konserves og drikkevarer
Jord, beton og belægning
Brandvæsen og redningskorps
Det anslås, at der ville skulle være
gennemført grundbesøg i ca. 5.000 virksomheder i disse
brancher.
Som følge af lovforslaget vil følgende
brancher, ikke skulle betale gebyr i forbindelse med
opfølgningsbesøg, selvom brancherne har betalt gebyr i
forbindelse med grundbesøg:
Sten, ler og glas
Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker
Fremstilling af transportmidler
Busdrift
Træ- og møbelindustri
Opfølgningsbesøgene i de nævnte
brancher vil blive indprioriteret i almindelige tilsyn.
For at Arbejdstilsynet kunne løfte opgaven
vedrørende det gebyrbelagte tilsyn, var det forudsat, at
Arbejdstilsynet i perioden 2001-2004 skulle udvide sin medarbejderstab med 45
årsværk finansieret af de opkrævede gebyrer. Med forslaget
om at nedlægge det gebyrbelagte tilsyn vil Arbejdstilsynet skulle
tilpasse organisationen til et niveau svarende til før
indførelsen af det gebyrbelagte tilsyn.
5. Begrænsning i Arbejdstilsynets beføjelser ved privat
bolig m.v.
Indledning
Med ændringsforslaget sker der en ophævelse af
Arbejdstilsynets ret til adgang til private boliger m.v., i de tilfælde
hvor der alene foregår arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter
(gør-det-selv arbejde/fritidsbeskæftigelse) på eller i
boligen, fritidsboligen, grund i tilknytning hertil, køretøj og
fritidsfartøj og andre løsøregenstande tilhørende
husstanden.
Gældende ret
Arbejdstilsynets pligter og opgaver fremgår af
arbejdsmiljølovens kapitel 13.
Af lovens § 72, nr. 6, fremgår, at
Arbejdstilsynet har pligt til at påse, at loven og de forskrifter, der
gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.
I § 76, stk. 2-3, er det fastsat, at
Arbejdstilsynets medarbejdere uden retskendelse mod behørig
legitimation til enhver tid har adgang til offentlige og private
arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at de kan
udføre deres hverv, om fornødent med politiets bistand.
Arbejdstilsynet er således forpligtet til at
påse lovens overholdelse, og det er i princippet uden betydning,
hvorvidt arbejdsstedet er en privat bolig.
Arbejdstilsynet har dog prioriteret tilsynsarbejdet
således, at det hovedsagelig tager sigte på kontrol af arbejde
for en arbejdsgiver. Tilsyn med arbejde i private boliger sker kun meget
begrænset.
Arbejdstilsynet har igennem de senere år kun
foretaget ganske få tilsynsbesøg for at kontrollere arbejde
udført i eller på en privat bolig. I de tilfælde, hvor
Arbejdstilsynet har udført kontrolbesøg i private boliger, er
det sket med respekt af boligens ukrænkelighed. Således sker
tilsynet med arbejde udført af ansatte (erhvervsmæssigt arbejde)
i deres eget hjem normalt ved henvendelse til virksomheden og med inddragelse
af sikkerhedsrepræsentanten, og tilsynet vil normalt ikke ske på
den enkelte arbejdsplads.
Tilsyn med ikke-erhvervsmæssigt arbejde i en privat
bolig er ydermere meget sjældent forekommende.
Forslagets indhold og overvejelser
Ændringen har til formål at sikre, at private
også ved udførelsen af aktiviteter på/i egen bolig m.v.
skal have en privatsfære, der er uden for Arbejdstilsynets kontrol. Med
dette formål for øje ønsker regeringen Arbejdstilsynets
kontrolbeføjelser begrænset i forhold til
ikke-erhvervsmæssigt arbejde.
Arbejdsmiljøloven finder dog efter forslaget stadig
anvendelse for det ikke-erhvervsmæssige arbejde udført i eller
på privatboligen m.v., og lovens sikkerheds- og sundhedsmæssige
krav vil derfor være gældende som hidtil.
Det vil gælde ved alle typer arbejde, der
udføres, herunder arbejde i højden (fx tagarbejde), arbejde med
maskiner (fx rundsave og brændekløvere) og arbejde med stoffer
og materialer (fx asbestholdigt materiale).
Såfremt Arbejdstilsynet får mistanke om, at
reglerne i arbejdsmiljøloven konkret ikke bliver overholdt, kan
Arbejdstilsynet om fornødent indgive anmeldelse til politiet. Herefter
må politiet efter reglerne i kapitel 73 i retsplejeloven tage stilling
til, om der er grundlag for en ransagning.
Forslaget betyder, at området for, hvor
Arbejdstilsynets medarbejdere har adgang uden retskendelse,
indskrænkes, således at kontrol med ikke-erhvervsmæssigt
arbejde (gør-det-selv arbejde/fritidsbeskæftigelse)
udført af en privatperson på eller i dennes privatbolig eller
fritidsbolig, tilhørende grund, eller på husstandens bil,
motorcykel og fritidsfartøj ikke kan ske ved, at Arbejdstilsynet
foretager kontrol i eller på privatboligen m.v. uden retskendelse. Der
henvises dog her til ovennævnte bemærkning om muligheden for
indgivelse af politianmeldelse.
Efter forslaget kan beskæftigelsesministeren dog
fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat uden retskendelse kan føre
tilsyn med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende
udstyr, installeret i boligen m.v. Forslaget er her begrundet i farligheden
af det pågældende tekniske udstyr, samt i at der på
området findes EU-retlige krav, der finder anvendelse uafhængigt
af opstillingsstedet.
Forslaget vil indebære en ophævelse af
Arbejdstilsynets adgang til private boliger uden retskendelse med henblik
på at undersøge arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser,
der er opstået i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt arbejde,
udført af en person i eller på dennes private bolig m.v.
Politiet vil dog kunne tilkalde Arbejdstilsynet i forbindelse med
undersøgelser af ulykker.
Forslaget får ikke betydning for Arbejdstilsynets
kontrol med erhvervsmæssigt arbejde udført enten af beboeren
selv eller af fremmede erhvervsdrivende i privatboligen.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Virksomhedernes organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
Besparelser for den kommunale sektor ved ændring i
grænsen for etablering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet fra 5 til 10
ansatte forventes at blive ca. 2,7 mio. kr. regnet fra 2002 og frem. Denne
besparelse opnås i kraft af, at der ikke længere er pligt til at
oprette en sikkerhedsorganisation på disse virksomheder, hvilket
også medfører, at pligten til at sende sikkerhedsgruppemedlemmer
på arbejdsmiljøuddannelse ophører.
Forslaget forventes ikke at få økonomiske
konsekvenser for staten, idet forslaget alene berører virksomheder med
mellem 5-9 ansatte.
De økonomiske konsekvenser vedrørende
organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet hænger endvidere
tæt sammen med udgifterne til arbejdsmiljøuddannelsen, som
forventes ændret. De økonomiske konsekvenser for det offentlige
ved denne forventelige ændring kan således først vurderes,
når det står klart, hvordan den fremtidige uddannelse kommer til
at se ud.
Forslaget forventes at medføre administrative
lettelser for det offentlige, idet sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke skal
organiseres formelt i virksomheder med mellem 5-9 ansatte.
Aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane
Forslaget medfører ikke direkte økonomiske
eller administrative konsekvenser for det offentlige som arbejdsgiver, idet
det er uvist om indgåelse af kollektive aftaler vil indeholde
forpligtelser for den enkelte arbejdsplads. Det vil i givet fald ikke
være en direkte konsekvens af lovforslaget.
I det omfang aftaleparterne på det offentlige
område indgår kollektive overenskomster, som indeholder
bestemmelser om overholdelsen af reglerne omkring mobning, herunder seksuel
chikane, vil det kunne medføre en ubetydelig begrænsning i
Arbejdstilsynets tilsynsopgaver.
Gebyrbelagt tilsyn
Det bemærkes indledningsvist, at der for tiden
pågår forhandlinger med de kommunale parter om forslagets
kommunaløkonomiske konsekvenser.
Konsekvenserne for det offentlige vedrører
Arbejdstilsynet og det offentlige som arbejdsgiver, i det omfang der er
offentlige arbejdsgivere i de 5 brancher, der efter forslaget slipper for at
blive omfattet af ordningen med gebyrbelagt tilsyn.
De administrative konsekvenser for Arbejdstilsynet
består i, at den administration af gebyropkrævning, registrering
og kontrol m.v., der er knyttet til ordningen med gebyrbelagt tilsyn falder
bort, for så vidt angår de 5 brancher, der efter forslaget ikke
omfattes af gebyrbelagt tilsyn.
Lovforslaget betyder, at Arbejdstilsynet ikke skal udsende
faktura til ca. 5.000 virksomheder i forbindelse med gebyrbelagt
grundbesøg og til ca. 7.900 virksomheder i forbindelse med gebyrbelagt
opfølgningsbesøg.
De økonomiske konsekvenser for det offentlige
udgøres af den gebyrudgift, som det offentlige ville have haft ved
gebyrbelagt tilsyn i de 5 brancher, der efter forslaget ikke skal omfattes af
gebyrbelagt tilsyn. Denne sparede gebyrudgift vurderes til ca. 3,3 mio. kr.,
heraf ca. 2,8 mio. kr. for amter og kommuner og 0,5 mio. kr. for staten.
Begrænsning i Arbejdstilsynets beføjelser ved privat bolig
m.v.
Der vil ikke være nævneværdige
økonomiske eller administrative konsekvenser ved forslaget, der er i
overensstemmelse med Arbejdstilsynets nuværende
tilsynsprioritering.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Virksomhedernes organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
Forslaget forventes at ville medføre en
økonomisk lettelse for de små virksomheder, hvor der er mellem 5
og 9 ansatte, idet disse ikke længere er pligtige til at oprette en
sikkerhedsorganisation, og den dermed følgende pligt til at sende
sikkerhedsgruppemedlemmer på arbejdsmiljøuddannelse,
ophører.
Besparelser for den private sektor ved ændring i
grænsen for etablering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet fra 5 til 10
ansatte forventes at blive ca. 26 mio. kr. i 2002 og ca. 38 mio. kr. p.a.
regnet fra 2003.
De økonomiske konsekvenser vedrørende
organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet hænger endvidere
tæt sammen med udgifterne til arbejdsmiljøuddannelsen, som
forventes ændret. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
ved denne forventelige ændring kan således først vurderes,
når det står klart, hvordan den fremtidige uddannelse kommer til
at se ud.
Forslaget forventes at medføre administrative
lettelser for erhvervslivet, idet sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke skal
organiseres formelt i virksomheder med mellem 5-9 ansatte.
Aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane
Selve forslaget om afgrænsningen af Arbejdstilsynets
kompetence i forbindelse med sager om mobning, herunder seksuel chikane,
forventes ikke i sig selv at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget medfører ikke administrative eller
økonomiske konsekvenser for de enkelte arbejdspladser. Det er uvist om
indgåelse af kollektive aftaler kan indeholde forpligtelser for den
enkelte arbejdsplads, men det vil i givet fald ikke være en direkte
konsekvens af lovændringen.
Gebyrbelagt tilsyn
Konsekvenserne for erhvervslivet omfatter de 5 brancher,
der efter dette lovforslag slipper for gebyrbelagt tilsyn.
De administrative konsekvenser vedrører de
administrative byrder, som ordningen medførte for virksomhederne i
form af administration i forbindelse med betaling af faktura for henholdsvis
grundbesøg og opfølgningsbesøg, samt eventuelle
rykkerskrivelser.
Efter forslaget gennemføres der ikke som planlagt
gebyrbelagt tilsyn i 5 brancher, hvilket indebærer, at erhvervslivet
får en besparelse på ca. 49 mio. kr.
Begrænsning i Arbejdstilsynets beføjelser ved privat bolig
m.v.
Forslaget vil ikke have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige
miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
Forslaget har været forelagt følgende til
udtalelse:
Alle ministerier
(herunder et fokuspanel nedsat af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen)
Arbejdsmiljørådet
Arbejdsmiljøklagenævnet
De kommunale parter (om de kommunaløkonomiske
konsekvenser)
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Sparede udgifter på 6,0 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige
Gebyrbelagt tilsyn: Mindsket administration i forbindelse med
udsendelse af faktura m.v.
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet: Administrative lettelser
for virksomheder med mellem 5-9 ansatte, idet sikkerheds- og sundhedsarbejdet
ikke skal organiseres formelt.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Gebyrbelagt tilsyn: Sparede udgifter på 87 mio. kr.
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet: 26 mio. kr. i 2002 og 38
mio. kr. p.a. regnet fra 2003.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Gebyrbelagt tilsyn: Mindsket administration i forbindelse med
betaling af faktura m.v.
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet: Administrative lettelser
for virksomheder med mellem 5-9 ansatte, idet sikkerheds- og sundhedsarbejdet
ikke skal organiseres formelt.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I virksomheder med 1-9 ansatte skal der ikke ske en formel
organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Dette medfører, at
hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorganisation, skal arbejdsgiveren
sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted.
Samarbejdet udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren,
eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte på
virksomheden.
Med en ændring af § 5 i lov om
arbejdsmiljø ændres således grænsen for,
hvornår en virksomhed skal etablere en formel
sikkerhedsorganisation.
Til nr. 2
I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal
virksomhedens arbejde med sikkerhed og sundhed organiseres efter reglerne
herom.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Bestemmelsen medfører, at ministeren kan
fastsætte regler, hvorefter Arbejdstilsynet ikke har til opgave at
påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk
helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane,
såfremt forholdet, herunder en eventuel tvist, er omfattet af en
kollektiv overenskomst, som implementerer regulering af mobning, herunder
seksuel chikane.
I forbindelse med lovforslaget forudsættes udstedt
en ændring af bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om
arbejdets udførelse med senere ændringer med en
tilføjelse til § 9 a, hvorefter Arbejdstilsynet ikke påser
overholdelsen af reguleringen af mobning, herunder seksuel chikane, jf.
§ 9 a, når der foreligger en kollektiv overenskomst, som
implementerer regulering af mobning, herunder seksuel chikane, hvor
aftaleparterne er landsdækkende organisationer, eller Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på
den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation
på den anden side. Arbejdstilsynets almindelige kompetence til at
føre tilsyn genindtræder imidlertid, såfremt en faglig
organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling.
Endvidere forudsættes der ved ændringen af
bekendtgørelsen indsat en bestemmelse om revision, der vil give
mulighed for at vurdere om hensynet til arbejdstagerne varetages i samme
omfang, som hvis Arbejdstilsynet havde kompetence til at påse
overholdelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Med den foreslåede ophævelse af
bemyndigelsesbestemmelserne i § 74, stk. 4-6, bortfalder hjemlen og
dermed det retslige grundlag for Arbejdstilsynets administrative
beføjelser til at kunne opkræve gebyr for tilsyn med
virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede
brancher.
I øvrigt henvises til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5 og 6
Bestemmelsen medfører, at der ikke kan ske
kontrolbesøg uden retskendelse med ikke-erhvervsmæssigt arbejde
(gør-det-selv arbejde/fritidsbeskæftigelse) udført af en
privatperson på eller i dennes privatbolig eller fritidsbolig,
tilhørende grund, eller på husstandens køretøj
(bil, motorcykel m.v.) fritidsfartøj og andre
løsøregenstande tilhørende husstanden. Der henvises dog
til den i de almindelige bemærkninger nævnte modifikation
vedrørende anmeldelse til politiet.
Endvidere bemyndiges beskæftigelsesministeren til at
fastsætte, at det såkaldt lovpligtige eftersyn af elevatorer og
andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr, fortsat kan finde
sted uden retskendelse.
Arbejdstilsynets kontrol med henholdsvis arbejde for en
arbejdsgiver (herunder udefrakommende) i en privatbolig,
erhvervsmæssigt arbejde udført af selvstændige
erhvervsdrivende (enten beboeren eller udefrakommende) i en privatbolig
ændres ikke med forslaget.
Der henvises generelt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til § 2, stk. 1
Forslagets § 1, nr. 1-3 og 5 og 6, træder i
kraft den 1. juli 2002.
Til § 2, stk. 2 (gebyrbelagt tilsyn)
Forslagets § 1, nr. 4, træder i kraft 1. januar
2003 for at sikre, at Arbejdstilsynet kan nå at færdiggøre
tilsynet med de brancher, der allerede er påbegyndt, således at
konkurrenceforvridning undgås. Herudover er ikrafttrædelsesdatoen
fastsat ud fra et ønske om at afvikle ordningen på en rimelig
måde.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Lov om arbejdsmiljø
§ 5.
I virksomheder med 1-4 ansatte skal virksomhedens arbejde
for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem
arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige
ansatte. Arbejdsministeren kan dog give regler om opbygning af en
sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet,
jf. § 8.
§ 5.
I virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens arbejde
for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem
arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de øvrige
ansatte. Beskæftigelsesministeren kan dog give regler om opbygning af
en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt
påkrævet, jf. § 8.
§ 6.
I virksomheder med 5 ansatte eller derover skal
virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
§ 6.
I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal
virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
§ 72.
- - -
§ 72.
- - -
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen
af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som
følge af mobning, herunder seksuel chikane, der udstedes i
medfør af § 39, stk. 1, når en tilsvarende
forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor
aftaleparterne er landsdækkende organisationer, eller Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på
den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation
på den anden side, med mindre den faglige aftalepart ikke agter at
rejse sagen.
§ 74.
- - -
§ 74.
- - -
Stk. 4.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler for Arbejdstilsynets gennemførelse af et brancherettet tilsyn i
arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, herunder
regler for udvælgelse af brancher.
Stk. 4-6,
ophæves.
Stk. 5.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler om gebyrer til at dække Arbejdstilsynets omkostninger ved et
brancherettet tilsyn i arbejdsmiljømæssigt særligt
belastede brancher. Gebyrerne tillægges udpantningsret.
Stk. 6.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler om opkrævning og indbetaling af gebyrer, herunder frist for
indbetalingen. Betales gebyret ikke rettidigt, forrentes gebyret med 1,5 pct.
for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag.
§ 76.
- - -
§ 76.
- - -
Stk. 2.
Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse
mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og
private arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at de
kan varetage deres hverv. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af arbejdsministeren
efter forhandling med justitsministeren.
Stk. 2.
Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse
mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og
private arbejdssteder, jf. dog stk. 3, i det omfang, det er
påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om
nødvendigt bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan
fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med
justitsministeren.
Stk. 3.
Stk. 2. finder ikke anvendelse ved
Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter,
der udføres af en person på eller i dennes private bolig,
fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj,
fritidsfartøj eller andre løsøregenstande
tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog
fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn
med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden
retskendelse.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Ændring af regler om sikkerhedsorganisation, aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse af gebyrbelagt tilsyn, begrænsning i Arbejdstilsynets adgang til en privat bolig m.v.) Retsinformation · 4. juni 2002
- Skriftlig fremsættelse (28. februar 2002) - L 149 Retsinformation · 28. februar 2002
- En selvejende institution (produktionsenhed) skulle vurderes uafhængigt af paraplyorganisationen (den juridiske enhed) i forbindelse med sikkerhedsorganisation. Realitetsbehandling trods for sen klage. Retsinformation · 2. november 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« mv.) Retsinformation · 31. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Ændring af regler om sikkerhedsorganisation, aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse af gebyrbelagt tilsyn, begrænsning i Arbejdstilsynets adgang til en privat bolig m.v.) Retsinformation · 24. maj 2002
- Psykisk arbejdsmiljø konfliktmobning – Hjemvisning Retsinformation · 22. august 2009