Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven, lov om almene boliger m.v. og lov om bygnings- og boligregistrering (Byggeskadeforsikring m.v.)

2006/1 BTL 177Betænkning over lovforslagFolketinget1. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 24. maj 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af byggeloven, lov

om almene boliger m.v. og lov om bygnings- og boligregistrering

(Byggeskadeforsikring m.v.)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 4 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2007 og var til 1.

behandling den 10. april 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringer

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 22. december 2006 dette

udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 58. Den 22. marts 2007 sendte

økonomi- og erhvervsministeren de

indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget, jf. L 177 – bilag

1.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Danske Arkitektvirksomheder,

Forbrugerrådet og

F&P – Forsikring og Pension.

Læs alt

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret

henvendelserne.

Deputationer

Endvidere har Danske Arkitektvirksomheder mundtligt over for

udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmålet

i et samråd med udvalget den 22. maj 2007. Ministeren har efterfølgende sendt

udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af

spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 28 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Emner, udvalget særligt har behandlet

Skimmelsvamp

På udvalgets opfordring har økonomi- og erhvervsministeren over

for udvalget oplyst følgende:

»Som opfølgning på samråd i Folketingets Boligudvalg den 22. maj

2007 uddyber dette notat svaret på spørgsmål 25 stillet af Boligudvalget den

7.

maj 2007.

Byggeskadeforsikringen dækker væsentlige byggeskader. Skadesbegrebet

i byggeskadeforsikringen vil lægge sig tæt op af den definition,

Byggeskadefonden i dag benytter. Sundhedsskadelig forekomst af skimmelsvampe,

der skyldes forhold ved opførelsen af byggeriet, vil være omfattet af

forsikringen.

Begyndende vækst af skimmelsvamp er tegn på en uønsket fugt, som

kan udvikle sig til et sundhedsproblem. Når der opstår fugt i en bolig, kan

det

have sin årsag i en byggeskade, fx fordi der er brugt fugtige gipsplader ved

opførelsen af bygningen. I disse tilfælde vil byggeskadeforsikringen dække

både

udgifter til ændring af den fejlkonstruktion, som medfører fugten, og

udgifter

til at fjerne skimmelsvampen.

Forekomsten af skimmelsvamp kan være synlig eller usynlig.

Ikke-synlig skimmelsvamp vil - ligesom synlig skimmelsvamp - være dækket af

forsikringen, hvis den skyldes forhold ved byggeriets opførelse og vil

udvikle

sig til at være sundhedsskadelig, hvis der ikke gribes ind. Det vil fx gælde

skimmelsvamp, som forefindes bag paneler eller vægge. Byggeskadeforsikringen

dækker endvidere eventuelle nødvendige genhusningsudgifter.

Byggeskadeforsikringen vil ikke dække fjernelse af forekomst af

skimmelsvamp af bagatelagtig karakter. Disse skader vil normalt kunne

udbedres

ved afrensning og forbedret udluftning. Byggeskadeforsikringen dækker heller

ikke, hvis årsagen til forekomsten af skimmelsvamp er uheldig brugeradfærd.

Afhjælpningen af den bagvedliggende årsag til fugtophobningen og dermed

årsagen

til den bagatelagtige forekomst af skimmelsvamp vil være dækket af

byggeskadeforsikringen,

når skimmelsvampen skyldes væsentlige byggeskader ved opførelsen af

byggeriet.

Der findes på nuværende

tidspunkt ingen offentligt fastsatte regler for, hvornår skimmelsvamp er

sundhedsskadelig.

Socialministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet udarbejder pt. i anden

forbindelse en fælles vejledning til kommunerne om lovgrundlaget vedrørende

sager om skimmelsvamp. Som supplement til denne vejledning udarbejder

Sundhedsstyrelsen en vejledning om håndtering af sager vedrørende indeklima i

boliger. Det er intentionen, at denne vejledning bl.a. beskriver grænser for

bagatelagtig vækst af skimmelsvampe. Denne afgrænsning vil kunne bruges i

forhold

til byggeskadeforsikringen.

Sundhedsstyrelsen har i

forbindelse med vejledningen tilkendegivet, at der ved vurderingen af

svimmelsvampens skadelighed både skal tages hensyn til udbredelsen og i

hvilke

rum, svampen forefindes.

Den nærmere præcisering

af hvilken forekomst af skader, der vil være dækningsberettiget, vil blive

fastsat i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil inddrage Sundhedsstyrelsens

vejledning, herunder afgrænsningen af, hvornår skimmelsvamp er bagatelagtig.

Fordelen ved at fastsætte reglerne i en bekendtgørelse er, at reglerne er

bindende og samtidig kan ændres relativt hurtigt, hvis der kommer ny viden på

området.

Bekendtgørelsen vil

blive sendt i en bred høring inden den bliver udstedt.«

Omfattede byggerier og bygherrer

På udvalgets opfordring har økonomi- og erhvervsministeren over

for udvalget oplyst følgende:

»Som opfølgning på samråd i Folketingets Boligudvalg den 22. maj

2007 uddyber dette notat, hvilke byggerier og bygherrer, der er omfattet af

forsikringspligten.

Med økonomi- og

erhvervsministerens ændringsforslag fremsendt til Boligudvalget den 8. maj

2007

vil der ifølge lovforslaget være forsikringspligt i alle de tilfælde, hvor en

forbruger køber en

nybygget helårsbolig

som en samlet pakke fra en professionel.

Det vil sige, der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor en

professionel erhvervsdrivende står for byggeprocessen, og dermed indgår

aftalerne med de håndværkere, der skal opføre huset.

Det betyder, at

der vil

være forsikringspligt i de tilfælde, hvor en forbruger køber hus og grund af

samme virksomhed, og de tilfælde, hvor forbrugeren vælger at købe en grund,

og

lader et firma stå for opførelsen af huset samt de tilfælde, hvor forbrugerne

udbyder

opførelsen af en helårsbolig i en samlet entreprise.

Der er forsikringspligt også i de tilfælde, hvor den professionelle

betinger aftalen om opførelsen af en bolig af, at forbrugeren indgår aftale

med

en eller flere nærmere angivne erhvervsdrivende om opførelsen af en del af

bebyggelsen. I sådanne tilfælde vil det i realiteten være den professionelle,

der står for byggeprocessen.

Det vil være den professionelle bygherre, der skal tegne og

afholde udgiften til forsikringen. Hvis en forbruger lader én professionel

erhvervsdrivende forestå selve opførelsen af en bolig, er det den

professionelle, der er bygherre i lovens forstand.

Der er ikke pligt til at tegne byggeskadeforsikring for ny

bebyggelse, som ikke er helårsbeboelse, bebyggelse opført af offentlige

bygherrer eller bebyggelse der er dækket af Byggeskadefonden.

Der er heller ikke forsikringspligt for bebyggelse, der opføres

af forbrugeren, og hvor forbrugeren selv står for styring af byggeprocessen

og

indgår aftalen med forskellige håndværkere, der skal opføre boligen.

Den forbruger, der vælger selv at stå for opførelsen af

byggeriet, kan normalt få betydelig indflydelse på kvalitetssikringen af

byggeriet. Forbrugeren kan således sikre kvaliteten af byggeriet i et andet

omfang end i de tilfælde, hvor forbrugeren får én professionel til at opføre

bebyggelsen. Forbrugeren vil dog have mulighed for at tegne en

byggeskadeforsikring

på frivillig basis.

I de tilfælde hvor forbrugeren selv udfører en væsentlig del af

arbejdet i forbindelse med opførelsen af huset – dvs. medbyg - vil der

som

udgangspunkt ikke være forsikringspligt for bebyggelsen.

Det er imidlertid hensigten at fastsætte, at når forbrugeren

udfører mindre arbejder på boligen, såsom malerarbejde, opførelse af garage,

skur eller lignende i tilknytning til boligen, vil der være forsikringspligt

for den del af huset, som ikke kan henføres til det arbejde, forbrugeren selv

har lavet. Den nærmere afgrænsning af, hvornår der er tale om medbyg, vil

blive

fastsat i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil inden udstedelsen blive

sendt

i en bred høring.

I de tilfælde, hvor forbrugeren selv udfører mindre arbejde på

huset, og der opstår en væsentlig byggeskade på huset, som kan henføres til

dette arbejde vil byggeskadeforsikringen ikke dække skaden. Uenigheder om

hvorvidt en byggeskade skyldes det arbejde, forbrugeren selv har udført, vil

kunne indbringes til Forsikringsankenævnet.«

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de

stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget deler

ønsket om etablering af en byggeskadeforsikring for det private boligbyggeri.

Dermed skulle vi gerne få gjort op med de alvorlige problemer, mange nye

boligejere har været udsat for ved at overtage nyopførte boliger med

byggeskader og alvorlige svigt.

Erfaringerne med etableringen

af en byggeskadefond for det støttede byggeri i 1986 har tydeligt vist sin

effektivitet i form af en hurtig indgriben overfor netop byggeskader m.v.

S, SF og EL skal dog ikke

undlade at udtrykke vores undren over, at økonomi-

og erhvervsministeren ikke har ønsket at inddrage os undervejs i forhold

til det fremsatte forslag. Forslaget bar ved fremsættelsen i den grad

præg

af hastværk og ikke særlig gennemtænkte løsninger, hvilket også har

betydet, at der har været behov for at stille en lang række spørgsmål

samt at afholde et samråd.

Naturligvis er det

glædeligt, at ministeren har erkendt problemerne og efterkommet vores ønsker

på

en række punkter. Det være sig i forhold til dækningsomfanget, hvor alle

boliger opført i samlet entreprise, samt hvor et firma står for opførelsen,

nu

vil være omfattet af den obligatoriske byggeskadeforsikring. Tilsvarende

glæder

det os, at ministeren har efterkommet vores ønske om, at

byggeskadeforsikringen

skal være primær, og dermed fjernet den misforståede sammenblanding til

f.eks.

ejerskifteforsikringer. Nævnes bør også S, SF´s og

EL´s tilfredshed med, at ministeren − som det tredje − har

accepteret at fremsætte et ændringsforslag, der sikrer, at det ikke vil være

muligt at få en anerkendt forsikringsskade udbetalt kontant, men at

den naturligvis altid skal bruges til udbedring af den anerkendte

byggeskade.

Men samtidig skal vi ikke

undlade at give udtryk for vores bekymring over forsikringsselskabernes

problematiske rolle i forhold til eftersyn. Det havde været naturligt at

trække

på den erfaring, de bestående byggeskadefonde har i den sammenhæng.

Ministeren giver i bemærkningerne

til lovforslaget udtryk for, at forslaget også skal ses som en indsats mod

skimmelsvamp. Men til trods for adskillige spørgsmål/svar er det ikke

lykkedes

at komme til en endelig afklaring. De meget upræcise svar og tilkendegivelser

fra ministerens side kan kun opfattes som et udtryk for, at regeringen og

ministeren ikke tager dette store problem seriøst nok. I S, SF

og EL vil vi ikke acceptere, at mennesker fastholdes i usunde boliger,

der

ikke er egnet til beboelse, og som frembyder ganske alvorlige helbredsmæssige

konsekvenser for disse mennesker. På den baggrund finder vi det ganske

utilfredsstillende, at det ikke har været muligt i loven klart at få

præciseret

lovens dækningsomfang i forhold til skimmelsvamp.

Socialdemokratiet,

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten skal afslutningsvis ikke

undlade at give udtryk for vores bekymring for, at det vil vise sig, at der

efter lovens vedtagelse vil opstå flere sager, hvor det vil vise sig, at

lovforslaget ikke har været tilstrækkeligt gennemtænkt.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at på baggrund

af erfaringerne fra Byggeskadefonden for det almene byggeri, hvor det

lykkedes

at reducere antallet af byggeskader fra 30 pct. i 1986 til 4 pct. i 2005,

ønsker regeringen nu at indføre en lignende ordning for de private boliger.

Den obligatoriske byggeskadeforsikring skal tegnes af bygherren

til fordel for bygningsejeren, når professionelle bygherrer bygger

helårsboliger til private. Forsikringsordningen dækker væsentlige

byggeskader,

der har betydning for bygningens levetid og funktion, i 10 år, herunder bl.a.

skimmelsvamp. Endvidere dækker forsikringen genhusning

af beboerne i tilfælde af skader, hvor fraflytning er nødvendig

for udbedring af skaderne. Der skal gennemføres to eftersyn af bygningen, der

skal afdække fejl i byggeriet og give forbrugeren viden om bygningens

standard,

første eftersyn efter 1 år og næste eftersyn efter 5 år. I forbindelse med

eftersynene udarbejdes en eftersynsrapport, der beskriver de konstaterede

skader og svigt.

Byggeskadeforsikringen bliver med ændringsforslagene primær i

forhold til andre tingsforsikringer som f.eks. ejerskifteforsikringer og

husforsikringer. Forsikringspræmien må ikke overstige 1,5 pct. af

anskaffelsessummen, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at Dansk

Folkeparti er positivt indstillet over for en obligatorisk forsikring.

Udgifterne til forsikringen vil kunne indgå i købers realkreditfinansiering

af

købet og kan derfor betales over 30 år, hvilket også er en væsentlig

forudsætning

for Dansk Folkeparti. Der er endvidere en selvrisiko på maks. 10.000 kr. pr.

skade. Selvrisikoen kan højst være på 20.000 kr. pr. bolig. Kontrollen med,

at

der er tegnet byggeskadeforsikring, foretages af kommunen. Ordningen

evalueres

løbende, første gang efter 2 år.

Dansk Folkeparti mener, det er sørgeligt, at det overhovedet er

nødvendigt at tegne en forsikring i nybyggeri, der dækker byggeskader

.

Det burde være en selvfølge, at

bygherre, entreprenører og håndværkere satte en ære i at udføre gedigent

håndværk,

eller i det mindste rettede deres fejl hurtigst muligt, når kunden påviste,

at

der var begået fejl. Men desværre hører og ser vi gang på gang, at beboerne i

det såkaldt færdige byggeri bliver sorteper, fordi bygherre, entreprenører og

håndværkere afleverer byggeriet fyldt med fejl og mangler. Dansk Folkeparti

beklager, at det er nødvendigt at fordyre byggeriet unødigt med en

obligatorisk

byggeskadeforsikring.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget skal udtale, at Det

Radikale Venstre ønsker at fremme byggeri af høj kvalitet. Derfor støtter vi

lovforslaget, der har til formål at nedbringe antallet af fejl og mangler i

det

private boligbyggeri. Der er store gevinster at hente. En undersøgelse fra

2004

viser, at udgifterne til udbedring af fejl og mangler i dansk byggeri beløber

sig til ca. 12 mia. kr. årligt. Meget tyder på, at det endda er blevet værre.

Byggeriets Evalueringscenter vurderede i 2006, at antallet af kritiske

mangler

i byggeprocessen er i voldsom vækst.

Derfor anser Det Radikale Venstre forslaget om en obligatorisk

byggeskadeforsikring for professionelle bygherrer, der opfører privat

byggeri,

for at være et klart fremskridt. Forsikringsordningen vil dække bredt, nemlig

ca. 13.000 boliger eller 85 pct. af de opførte boliger. Ordningen er en

parallel

til den byggeskadefond, der siden 1986 har eksisteret for det almene byggeri.

Her har erfaringerne været særdeles positive – med et fald i antallet af

væsentlige byggeskader fra 30 pct. i 1986 til 4 pct. i 2005. Af netop denne

grund har Det Radikale Venstre tiltro til, at denne nye obligatoriske

byggeskadeforsikring for professionelle bygherrer vil gøre en positiv

forskel.

Økonomi- og erhvervsministeren har på baggrund af Folketingets

behandling af lovforslaget fremsat en række ændringsforslag, der alle

forbedrer

lovforslaget. Resultatet er blevet en klarere forsikringsordning, der vil

dække

alle tilfælde, hvor en forbruger køber et nybygget hus som en samlet pakke

fra

en professionel. I de tilfælde, hvor forbrugeren selv vælger at stå for

byggeriet,

er det i Det Radikale Venstres øjne naturligt, at forbrugeren selv påtager

sig

ansvaret for byggeriet og derfor også selv beslutter, om der skal tegnes

forsikring. Forbrugeren, der vælger at være sin egen bygherre, vil kunne

vælge

at tegne forsikringen på frivillig basis og dermed opnå en byggeskadedækning,

der svarer til de tilfælde, hvor byggeskadeforsikringen er obligatorisk

Det Radikale Venstre finder det afgørende, at de skader, der

udløser erstatning, rent faktisk udbedres. Det sikrer lovforslaget.

Forsikringsselskaberne pålægges kun at udbetale erstatning for en

dækningsberettiget byggeskade, hvis skaden udbedres.

Det Radikale Venstre er principielt betænkelig ved den

interessekonflikt, lovforslaget lægger op til, når forsikringsselskaberne får

ansvar for både at gennemføre de to lovpligtige eftersyn og at udbetale

erstatning. Vi hæfter os dog ved, at forsikringsselskaberne skal gennemføre

deres

eftersyn efter samme skemalagte procedurer og krav om afrapportering som

Byggeskadefonden. Forsikringsselskaberne pålægges også at lade en

bygningssagkyndig gennemføre tilsynene. Det bør som udgangspunkt sikre

kvaliteten af eftersynene.

Det Radikale Venstre er også principielt imod at fravige

persondatalovens hovedprincip om, at offentliggørelse af navne på personer

eller virksomheder kun kan ske efter en konkret vurdering fra sag til sag.

Med

lovforslaget gives der imidlertid adgang til generelt at offentliggøre

navnene

på de virksomheder, der har bidraget til eller forårsaget en

dækningsberettiget

skade. Det Radikale Venstre er enig i, at en sådan offentliggørelse i sig

selv

kan have en præventiv effekt, men vi finder det helt afgørende, at der ikke

offentliggøres navne på virksomheder, der ikke har eller mener at have et

ansvar for byggeskaderne. For Det Radikale Venstre har det derfor af hensyn

til

retssikkerheden været en forudsætning, at der ikke kan ske offentliggørelse,

før der er truffet afgørelse i eventuelle verserende retssager eller andre

former for tvister om ansvarsspørgsmålet.

Det Radikale Venstre lægger stor vægt på ministerens tilsagn om

at evaluere den obligatoriske byggeskadeordning efter to år. Det vil bl.a.

være

vigtigt at undersøge, i hvor høj grad de obligatoriske byggeskadeforsikringer

har fordyret byggeriet mere end ventet. Udgangspunktet er, at prisen på den

gennemsnitlige præmie ikke vil overstige 1,5 pct. af anskaffelsessummen.

Det vil også være aktuelt at undersøge, om ordningen har vist

sig for tung at administrere. Lige nu lægges der unægtelig op til megen

rapportskriveri.

Endelig bør evalueringen også rejse spørgsmålet om, hvorvidt den

obligatoriske byggeskadeforsikring i sig selv har hæmmet opførelsen af

innovativt byggeri. Det er for os et særskilt mål at fremme netop

eksperimenterende og innovativt byggeri.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

Det under

nr. 6

foreslåede

§

25 A, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

I de tilfælde,

hvor en forbruger indgår aftale med en erhvervsdrivende om, at den

erhvervsdrivende

opfører eller forestår opførelsen af bebyggelsen, anses den erhvervsdrivende

for at være bygherre efter denne lov. Det samme gælder, hvis den

erhvervsdrivende betinger aftalen om opførelse af bebyggelsen af, at

forbrugeren indgår aftale med en eller flere nærmere angivne erhvervsdrivende

om opførelse af en del af bebyggelsen.«

[Præcisering og udvidelse af forsikringspligten]

2)

I den under

nr. 6

foreslåede

§ 25 B

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4.

Når forsikringsbegivenheden indtræder, tilkommer

retten til erstatning den sikrede, jf. stk. 1, selv om denne ikke har fået

meddelelse om forsikringen. Forsikringstageren kan ikke med bindende virkning

forhandle med selskabet om erstatningen eller oppebære erstatningen.

Stk. 5.

Hvis der er

panthavere eller indehavere af andre tinglige rettigheder i ejendommen, kan

erstatningsbeløbet

udbetales til sikrede, når skaden er udbedret, eller betryggende sikkerhed er

stillet for panthaver eller indehaveren af den tinglige rettigheds

fyldestgørelse.«

[Præcisering af erstatningens udbetaling]

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

3)

Det under

nr. 6

foreslåede

§ 25 B, stk.

4,

der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6.

Hvis et

forsikringsselskab har ydet erstatning til dækning af en byggeskade, jf. stk.

2, der tillige helt eller delvis er dækket af en anden tingsforsikring, kan

forsikringsselskabet ikke kræve refusion af det pågældende forsikringsselskab

inden for tingsforsikringens forsikringssum.«

[Ændring af bestemmelsen om refusion, således at

byggeskadeforsikringen bliver primær]

Til § 4

4)

I

stk. 1

og

2

ændres »1.

februar 2008« til: »1. april 2008«.

[Udskydelse af lovens ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter §

25 A,

stk. 3, i det fremsatte lovforslag er der forsikringspligt for den

erhvervsdrivende i de tilfælde, hvor forbrugeren køber både projekt og grund

af

den samme erhvervsdrivende, og i de tilfælde, hvor forbrugeren har erhvervet

en

grund på betingelse af, at et nærmere angivet firma skal opføre bebyggelsen

på

grunden.

Der er derimod ikke forsikringspligt i de tilfælde, hvor

forbrugeren af et firma køber et hus og en grund uafhængigt af hinanden. Der

er

samme behov for at forsikre huset i disse tilfælde. Det foreslås derfor, at

forsikringspligten

udvides, så der er forsikringspligt for den erhvervsdrivende i alle tilfælde,

hvor en professionel bygherre står for byggeprocessen og dermed indgår

aftalerne med de entreprenører, der skal opføre huset. Det betyder, at der

vil

være forsikringspligt i de tilfælde, hvor forbrugeren køber projekt og grund

af

samme erhvervsdrivende, som tillige opfører eller står for opførelsen af

huset,

i de tilfælde, hvor forbrugeren køber grund på betingelse af, at et nærmere

angivet

firma opfører bebyggelsen, og i de tilfælde, hvor forbrugeren køber en grund

for derefter at få et firma til at opføre et hus på grunden.

Baggrunden for ændringen er, at når forbrugeren har erhvervet en

grund og senere får en professionel til at opføre et hus på grunden,

forholder

det sig ofte således, at det er den professionelle, der står for

byggeprocessen.

Det vil derfor være rimeligt, at forbrugeren også i sådanne situationer vil

være dækket af en byggeskadeforsikring.

I de tilfælde, hvor den professionelle i aftalen om opførelse af

huset har betinget sig, at forbrugeren indgår aftale med f.eks. en eller

flere

nærmere angivne entreprenører om opførelse af en del af huset, er det i

realiteten ligeledes den professionelle, der står for byggeriet, og der skal

derfor også være forsikringspligt i disse tilfælde.

Ændringsforslaget omfatter derimod ikke de tilfælde, hvor

forbrugeren vælger selv at forestå byggeprocessen og indgå separate aftaler

med

forskellige håndværkere. Det skyldes, at et krav om byggeskadeforsikring i

sådanne tilfælde vil fordyre forsikringen væsentligt, da forsikringsselskabet

vil have svært ved at vurdere risikoen for, at der opstår fejl og mangler på

byggeriet. I de tilfælde, hvor forbrugeren selv vælger at forestå

byggeprocessen, vil der være mulighed for at tegne forsikringen på frivillig

basis.

Til nr. 2

Efter §

25 A,

stk. 1, i det fremsatte lovforslag er det bygherren, der er forsikringstager.

Efter § 25 B, stk. 1, 2. pkt., er bygningsejeren den sikrede. Som konsekvens

af, at der i lovforslaget er taget udtrykkelig stilling til, hvem

forsikringen

er tegnet til fordel for, finder forsikringsaftalelovens §§ 54-58, der

omhandler forsikring af tredjemands interesse, ikke anvendelse på

lovforslaget.

For at undgå fortolkningstvivl angiver § 25 B, stk. 4, at forsikringssummen

tilkommer bygningsejeren, og at forsikringstageren ikke med bindende virkning

for bygningsejeren kan forhandle med forsikringsselskabet om erstatningens

størrelse eller oppebære erstatningen. Det er en fravigelse af udgangspunktet

i

forsikringsaftalelovens § 57, stk. 2, at forsikringstageren ikke kan

forhandle

om eller oppebære erstatningen på sikredes vegne.

Som en yderligere konsekvens af, at forsikringsaftalelovens §

58, jf. § 54, ikke finder anvendelse på ordningen om byggeskadeforsikring,

fastslås det i § 25 B, stk. 5, at erstatningen ikke kan udbetales til

bygningsejeren, før der er sket udbedring eller tilsvarende af skaden,

såfremt

der er panthavere eller andre, der har en tinglig ret i ejendommen.

Bestemmelsen

er i overensstemmelse med forsikringsaftalelovens § 58 og skal sikre, at

forsikringssummen ikke udbetales til bygningsejeren, uden at skaden udbedres,

med deraf følgende forringelse af pantesikkerheden eller den tinglige

rettighed.

Det er en forudsætning, at forsikringsselskabet har kendskab til

panteretten, hvilket kan sikres ved tinglysning eller meddelelse til

forsikringsselskabet. Også en tinglig ret er omfattet af bestemmelsen. Et

eksempel på en tinglig ret er udlæg i en ejendom. Er ejendommen pantsat eller

er der foretaget udlæg i ejendommen, kan der ikke ske udbetaling af

erstatningen, før der er sket udbedring af skaden, eller der er stillet

betryggende sikkerhed. Det afgørende for vurderingen af, om sikkerheden er

betryggende, er, om skaden vil blive udbedret, eller at panthaver eller

indehaveren af en anden tinglig ret sikres fyldestgørelse. Også for så vidt

angår

de tinglige rettigheder, er det afgørende, at forsikringsselskabet kendte

eller

burde kende til retten.

Kravet om, at der ikke kan ske udbetaling af erstatning til

bygningsejeren, før der er sket udbedring eller tilsvarende af skaden, hvis

panthavere eller andre har en tinglig ret i ejendommen, vil samtidig

tilgodese

lejere. Er hele eller en del af en ejendom, hvor der er

byggeskadeforsikringspligt,

udlejet, er lejer beskyttet efter lejelovgivningen. Af reglerne i

lejelovgivningen følger, at udlejer er forpligtet til at udbedre fejl og

mangler. Hvis værdien af det lejede er forringet, kan lejer tillige efter

omstændighederne kræve lejen nedsat i perioden, indtil fejl og mangler er

afhjulpet.

Til nr. 3

Ifølge det fremsatte lovforslag er byggeskadeforsikringen

sekundær i forhold til andre tingsforsikringer, som f.eks.

ejerskifteforsikringer og husejerforsikringer. Det vil sige, at i det omfang

forsikringsselskabet

har dækket en byggeskade, som tillige er dækket af en anden forsikring, kan

forsikringsselskabet

kræve refusion fra det pågældende forsikringsselskab.

Efter ændringsforslaget gøres byggeskadeforsikringen primær i de

tilfælde, hvor både byggeskadeforsikringen og en anden tingsforsikring i

princippet

kan dække den samme skade. Det vil sige, at i tilfælde, hvor

forsikringsselskabet har dækket en byggeskade, kan forsikringsselskaberne

ikke

kræve refusion af det andet forsikringsselskab.

Ændringsforslaget skyldes, at det ikke er fundet

hensigtsmæssigt, at det for eksempel er ejerskifteforsikringen, der i den

endelige opgørelse mellem forsikringsselskaberne skal dække en byggeskade.

Byggeskadeforsikringen vil altid blive tegnet på et tidligere

tidspunkt end for eksempel en ejerskifteforsikring. Forbrugeren vil herved få

mulighed for at forhandle prisen ned på ejerskifteforsikringen i de tilfælde,

hvor en bolig handles efter opførelsen, under henvisning til at der allerede

er

en byggeskadeforsikring, der dækker væsentlige byggeskader.

Til nr. 4

Det foreslås, at lovens ikrafttræden udskydes til den 1. april

2008 for at give forsikringsselskaberne den fornødne tid til at forberede sig

på loven.

Marion Pedersen (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Kurt Kirkegaard (V)

Hanne Severinsen (V)

Søren Pind (V)

Anita Knakkergaard (DF)

Mia Falkenberg (DF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

nfmd.

Allan Niebuhr (KF)

Lissa Mathiasen (S)

fmd.

Vibeke Grave (S)

Jytte Andersen (S)

Hüseyin Arac (S)

Bjarne Laustsen (S)

Charlotte Fischer (RV)

Pernille Frahm (SF)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

51

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgruppen (UFG)

4

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 177

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og

erhvervsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 9/3-07 fra Danske Arkitektvirksomheder

5

Henvendelse af 25/4-07 fra F&P − Forsikring og

Pension

6

Henvendelse af 26/4-07 fra Danske Arkitektvirksomheder

7

Henvendelse af 27/4-07 fra Forbrugerrådet

8

1. udkast til betænkning

9

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

10

2. udkast til betænkning

11

Henvendelse af 21/5-07 fra Forsikring & Pension

12

3. udkast til betænkning

13

Notater om skimmelsvamp og byggerier omfattet af

forsikringspligten samt ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

14

4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 177

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om det ikke vil blive lige så dyrt for en familie,

der vælger at købe en grund for derefter at finde f.eks. et typehusfirma til

at forestå opførelse af huset, at skulle tegne en privat

byggeskadeforsikring, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvor meget det må

forventes at fordyre en byggeskadeforsikringsordning, såfremt alt nybyggeri

af boliger bliver omfattet, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

3

Spm., om ministeren ikke finder, at det set ud fra en

samfundsmæssig synsvinkel var ønskeligt, såfremt alt boligbyggeri blev

omfattet af en byggeskadeforsikring, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

4

Spm. om, at ministeren bedes oplyse, om der må være

skimmelsvampevækst, og i givet fald hvor meget må der være af

skimmelsvampevækst,

og hvor det må forefindes i boligen, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvor grænsen for medbyg går, i relation til at

der i bemærkningerne til forslaget nævnes, at medbyg ikke vil være omfattet

af byggeskadeforsikringen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

6

Spm., om ministeren finder, at det vil være samfundsmæssigt

godt, eller at det vil sikre panthaver/kreditor, hvis en bygningsejer vælger

at få udbetalt erstatningen, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

7

Spm. om, hvorledes lejere fremover vil være bedre sikrede,

såfremt bygningsejer/udlejer vælger at beholde pengene og ikke udbedre

svigt/skader, som har resulteret i skimmelsvamp, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

8

Spm. om, at ministeren, som i forbindelse med forslaget

lægger op til, at byggeskadeforsikringen vil være sekundær set i forhold til

f.eks. en ejerskifteforsikring, bedes oplyse, hvor meget det forventes at

ville påvirke prisen på ejerskifteforsikringerne, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

9

Spm. om, at ministeren bedes angive begrundelsen for, at

en bygherre kan fritages for sit ansvar, såfremt ejendommen bliver solgt og

dermed overgår til ejerskifteforsikringen og dermed til sælgers ansvar, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren ikke finder det hensigtsmæssigt, at

det er færdigmeldingen fra bygherrens side, der afgør, om en

andelsboligforening

er dækket af forsikringen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

11

Spm. om, i hvilken størrelsesorden ministeren forestiller

sig, at de administrative tvangsbøder skal være, og om vil det have

konsekvenser

i skærpende grad, såfremt der bliver tale om flere tilfælde fra samme

bygherre, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, at ministeren bedes angive begrundelsen for, at

1- og 5-års-eftersynet ikke lægger op til, at den bestående byggeskadefond

skal foretage disse eftersyn, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

13

Spm., om ministeren vil være indstillet på at stille

ændringsforslag, der vil imødekomme L 177 − spm. 1-12, og i givet fald

på hvilke områder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

14

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 9/3-7

fra Danske Arkitektvirksomheder, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

15

Spm. om at uddybe bemærkninger til §

25 F, stk. 5, om, at offentliggørelse

af navne i visse tilfælde skal kunne ske uanset de regler, der er fastsat i

persondataloven, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

16

Spm., om lovforslaget vil komme til at dække 85 pct. af

nybyggeriet m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

17

Spørgsmålet tilbagetages

18

Spm., om kloakering og andre former for stikledninger vil

være omfattet af byggeskadeforsikringen, til økonomi- og erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

19

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-07 fra F&P −

Forsikring og Pension, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

20

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 26/4-07

fra Danske Arkitektvirksomheder, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

21

Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-07 fra

Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren har foretaget en vurdering af den

svenske model for byggeskadeforsikring set i forhold til det fremsatte

forslag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, at ministeren bedes redegøre for forskellen

mellem den danske model og den svenske model, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

24

Spm. om ministerens uddybelse af besvarelse af spørgsmål

1, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvad der menes med »at fjerne skimmelsvamp i

nødvendigt omfang«, jf. svaret på spørgsmål 4, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

26

Spm. om uddybelse af svaret på spm. 6, og om ministeren

vil være indstillet på at vælge en ordning svarende til den, der i dag er

gældende for brandforsikringer, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens

svar herpå

27

Spm. om kommentar til henvendelse af 21/5-07 fra

Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

28

Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra

samrådet den 22/5-07 vedrørende L 177 − samrådsspm. A, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter