Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven, lov om almene boliger m.v. og lov om bygnings- og boligregistrering (Byggeskadeforsikring m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 24. maj 2007
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af byggeloven, lov
om almene boliger m.v. og lov om bygnings- og boligregistrering
(Byggeskadeforsikring m.v.)
[af
økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2007 og var til 1.
behandling den 10. april 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringer
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 22. december 2006 dette
udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 58. Den 22. marts 2007 sendte
økonomi- og erhvervsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget, jf. L 177 – bilag
1.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Danske Arkitektvirksomheder,
Forbrugerrådet og
F&P – Forsikring og Pension.
Læs alt
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret
henvendelserne.
Deputationer
Endvidere har Danske Arkitektvirksomheder mundtligt over for
udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmålet
i et samråd med udvalget den 22. maj 2007. Ministeren har efterfølgende sendt
udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af
spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 28 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Emner, udvalget særligt har behandlet
Skimmelsvamp
På udvalgets opfordring har økonomi- og erhvervsministeren over
for udvalget oplyst følgende:
»Som opfølgning på samråd i Folketingets Boligudvalg den 22. maj
2007 uddyber dette notat svaret på spørgsmål 25 stillet af Boligudvalget den
7.
maj 2007.
Byggeskadeforsikringen dækker væsentlige byggeskader. Skadesbegrebet
i byggeskadeforsikringen vil lægge sig tæt op af den definition,
Byggeskadefonden i dag benytter. Sundhedsskadelig forekomst af skimmelsvampe,
der skyldes forhold ved opførelsen af byggeriet, vil være omfattet af
forsikringen.
Begyndende vækst af skimmelsvamp er tegn på en uønsket fugt, som
kan udvikle sig til et sundhedsproblem. Når der opstår fugt i en bolig, kan
det
have sin årsag i en byggeskade, fx fordi der er brugt fugtige gipsplader ved
opførelsen af bygningen. I disse tilfælde vil byggeskadeforsikringen dække
både
udgifter til ændring af den fejlkonstruktion, som medfører fugten, og
udgifter
til at fjerne skimmelsvampen.
Forekomsten af skimmelsvamp kan være synlig eller usynlig.
Ikke-synlig skimmelsvamp vil - ligesom synlig skimmelsvamp - være dækket af
forsikringen, hvis den skyldes forhold ved byggeriets opførelse og vil
udvikle
sig til at være sundhedsskadelig, hvis der ikke gribes ind. Det vil fx gælde
skimmelsvamp, som forefindes bag paneler eller vægge. Byggeskadeforsikringen
dækker endvidere eventuelle nødvendige genhusningsudgifter.
Byggeskadeforsikringen vil ikke dække fjernelse af forekomst af
skimmelsvamp af bagatelagtig karakter. Disse skader vil normalt kunne
udbedres
ved afrensning og forbedret udluftning. Byggeskadeforsikringen dækker heller
ikke, hvis årsagen til forekomsten af skimmelsvamp er uheldig brugeradfærd.
Afhjælpningen af den bagvedliggende årsag til fugtophobningen og dermed
årsagen
til den bagatelagtige forekomst af skimmelsvamp vil være dækket af
byggeskadeforsikringen,
når skimmelsvampen skyldes væsentlige byggeskader ved opførelsen af
byggeriet.
Der findes på nuværende
tidspunkt ingen offentligt fastsatte regler for, hvornår skimmelsvamp er
sundhedsskadelig.
Socialministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet udarbejder pt. i anden
forbindelse en fælles vejledning til kommunerne om lovgrundlaget vedrørende
sager om skimmelsvamp. Som supplement til denne vejledning udarbejder
Sundhedsstyrelsen en vejledning om håndtering af sager vedrørende indeklima i
boliger. Det er intentionen, at denne vejledning bl.a. beskriver grænser for
bagatelagtig vækst af skimmelsvampe. Denne afgrænsning vil kunne bruges i
forhold
til byggeskadeforsikringen.
Sundhedsstyrelsen har i
forbindelse med vejledningen tilkendegivet, at der ved vurderingen af
svimmelsvampens skadelighed både skal tages hensyn til udbredelsen og i
hvilke
rum, svampen forefindes.
Den nærmere præcisering
af hvilken forekomst af skader, der vil være dækningsberettiget, vil blive
fastsat i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil inddrage Sundhedsstyrelsens
vejledning, herunder afgrænsningen af, hvornår skimmelsvamp er bagatelagtig.
Fordelen ved at fastsætte reglerne i en bekendtgørelse er, at reglerne er
bindende og samtidig kan ændres relativt hurtigt, hvis der kommer ny viden på
området.
Bekendtgørelsen vil
blive sendt i en bred høring inden den bliver udstedt.«
Omfattede byggerier og bygherrer
På udvalgets opfordring har økonomi- og erhvervsministeren over
for udvalget oplyst følgende:
»Som opfølgning på samråd i Folketingets Boligudvalg den 22. maj
2007 uddyber dette notat, hvilke byggerier og bygherrer, der er omfattet af
forsikringspligten.
Med økonomi- og
erhvervsministerens ændringsforslag fremsendt til Boligudvalget den 8. maj
2007
vil der ifølge lovforslaget være forsikringspligt i alle de tilfælde, hvor en
forbruger køber en
nybygget helårsbolig
som en samlet pakke fra en professionel.
Det vil sige, der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor en
professionel erhvervsdrivende står for byggeprocessen, og dermed indgår
aftalerne med de håndværkere, der skal opføre huset.
Det betyder, at
der vil
være forsikringspligt i de tilfælde, hvor en forbruger køber hus og grund af
samme virksomhed, og de tilfælde, hvor forbrugeren vælger at købe en grund,
og
lader et firma stå for opførelsen af huset samt de tilfælde, hvor forbrugerne
udbyder
opførelsen af en helårsbolig i en samlet entreprise.
Der er forsikringspligt også i de tilfælde, hvor den professionelle
betinger aftalen om opførelsen af en bolig af, at forbrugeren indgår aftale
med
en eller flere nærmere angivne erhvervsdrivende om opførelsen af en del af
bebyggelsen. I sådanne tilfælde vil det i realiteten være den professionelle,
der står for byggeprocessen.
Det vil være den professionelle bygherre, der skal tegne og
afholde udgiften til forsikringen. Hvis en forbruger lader én professionel
erhvervsdrivende forestå selve opførelsen af en bolig, er det den
professionelle, der er bygherre i lovens forstand.
Der er ikke pligt til at tegne byggeskadeforsikring for ny
bebyggelse, som ikke er helårsbeboelse, bebyggelse opført af offentlige
bygherrer eller bebyggelse der er dækket af Byggeskadefonden.
Der er heller ikke forsikringspligt for bebyggelse, der opføres
af forbrugeren, og hvor forbrugeren selv står for styring af byggeprocessen
og
indgår aftalen med forskellige håndværkere, der skal opføre boligen.
Den forbruger, der vælger selv at stå for opførelsen af
byggeriet, kan normalt få betydelig indflydelse på kvalitetssikringen af
byggeriet. Forbrugeren kan således sikre kvaliteten af byggeriet i et andet
omfang end i de tilfælde, hvor forbrugeren får én professionel til at opføre
bebyggelsen. Forbrugeren vil dog have mulighed for at tegne en
byggeskadeforsikring
på frivillig basis.
I de tilfælde hvor forbrugeren selv udfører en væsentlig del af
arbejdet i forbindelse med opførelsen af huset – dvs. medbyg - vil der
som
udgangspunkt ikke være forsikringspligt for bebyggelsen.
Det er imidlertid hensigten at fastsætte, at når forbrugeren
udfører mindre arbejder på boligen, såsom malerarbejde, opførelse af garage,
skur eller lignende i tilknytning til boligen, vil der være forsikringspligt
for den del af huset, som ikke kan henføres til det arbejde, forbrugeren selv
har lavet. Den nærmere afgrænsning af, hvornår der er tale om medbyg, vil
blive
fastsat i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil inden udstedelsen blive
sendt
i en bred høring.
I de tilfælde, hvor forbrugeren selv udfører mindre arbejde på
huset, og der opstår en væsentlig byggeskade på huset, som kan henføres til
dette arbejde vil byggeskadeforsikringen ikke dække skaden. Uenigheder om
hvorvidt en byggeskade skyldes det arbejde, forbrugeren selv har udført, vil
kunne indbringes til Forsikringsankenævnet.«
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget deler
ønsket om etablering af en byggeskadeforsikring for det private boligbyggeri.
Dermed skulle vi gerne få gjort op med de alvorlige problemer, mange nye
boligejere har været udsat for ved at overtage nyopførte boliger med
byggeskader og alvorlige svigt.
Erfaringerne med etableringen
af en byggeskadefond for det støttede byggeri i 1986 har tydeligt vist sin
effektivitet i form af en hurtig indgriben overfor netop byggeskader m.v.
S, SF og EL skal dog ikke
undlade at udtrykke vores undren over, at økonomi-
og erhvervsministeren ikke har ønsket at inddrage os undervejs i forhold
til det fremsatte forslag. Forslaget bar ved fremsættelsen i den grad
præg
af hastværk og ikke særlig gennemtænkte løsninger, hvilket også har
betydet, at der har været behov for at stille en lang række spørgsmål
samt at afholde et samråd.
Naturligvis er det
glædeligt, at ministeren har erkendt problemerne og efterkommet vores ønsker
på
en række punkter. Det være sig i forhold til dækningsomfanget, hvor alle
boliger opført i samlet entreprise, samt hvor et firma står for opførelsen,
nu
vil være omfattet af den obligatoriske byggeskadeforsikring. Tilsvarende
glæder
det os, at ministeren har efterkommet vores ønske om, at
byggeskadeforsikringen
skal være primær, og dermed fjernet den misforståede sammenblanding til
f.eks.
ejerskifteforsikringer. Nævnes bør også S, SF´s og
EL´s tilfredshed med, at ministeren − som det tredje − har
accepteret at fremsætte et ændringsforslag, der sikrer, at det ikke vil være
muligt at få en anerkendt forsikringsskade udbetalt kontant, men at
den naturligvis altid skal bruges til udbedring af den anerkendte
byggeskade.
Men samtidig skal vi ikke
undlade at give udtryk for vores bekymring over forsikringsselskabernes
problematiske rolle i forhold til eftersyn. Det havde været naturligt at
trække
på den erfaring, de bestående byggeskadefonde har i den sammenhæng.
Ministeren giver i bemærkningerne
til lovforslaget udtryk for, at forslaget også skal ses som en indsats mod
skimmelsvamp. Men til trods for adskillige spørgsmål/svar er det ikke
lykkedes
at komme til en endelig afklaring. De meget upræcise svar og tilkendegivelser
fra ministerens side kan kun opfattes som et udtryk for, at regeringen og
ministeren ikke tager dette store problem seriøst nok. I S, SF
og EL vil vi ikke acceptere, at mennesker fastholdes i usunde boliger,
der
ikke er egnet til beboelse, og som frembyder ganske alvorlige helbredsmæssige
konsekvenser for disse mennesker. På den baggrund finder vi det ganske
utilfredsstillende, at det ikke har været muligt i loven klart at få
præciseret
lovens dækningsomfang i forhold til skimmelsvamp.
Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten skal afslutningsvis ikke
undlade at give udtryk for vores bekymring for, at det vil vise sig, at der
efter lovens vedtagelse vil opstå flere sager, hvor det vil vise sig, at
lovforslaget ikke har været tilstrækkeligt gennemtænkt.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at på baggrund
af erfaringerne fra Byggeskadefonden for det almene byggeri, hvor det
lykkedes
at reducere antallet af byggeskader fra 30 pct. i 1986 til 4 pct. i 2005,
ønsker regeringen nu at indføre en lignende ordning for de private boliger.
Den obligatoriske byggeskadeforsikring skal tegnes af bygherren
til fordel for bygningsejeren, når professionelle bygherrer bygger
helårsboliger til private. Forsikringsordningen dækker væsentlige
byggeskader,
der har betydning for bygningens levetid og funktion, i 10 år, herunder bl.a.
skimmelsvamp. Endvidere dækker forsikringen genhusning
af beboerne i tilfælde af skader, hvor fraflytning er nødvendig
for udbedring af skaderne. Der skal gennemføres to eftersyn af bygningen, der
skal afdække fejl i byggeriet og give forbrugeren viden om bygningens
standard,
første eftersyn efter 1 år og næste eftersyn efter 5 år. I forbindelse med
eftersynene udarbejdes en eftersynsrapport, der beskriver de konstaterede
skader og svigt.
Byggeskadeforsikringen bliver med ændringsforslagene primær i
forhold til andre tingsforsikringer som f.eks. ejerskifteforsikringer og
husforsikringer. Forsikringspræmien må ikke overstige 1,5 pct. af
anskaffelsessummen, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at Dansk
Folkeparti er positivt indstillet over for en obligatorisk forsikring.
Udgifterne til forsikringen vil kunne indgå i købers realkreditfinansiering
af
købet og kan derfor betales over 30 år, hvilket også er en væsentlig
forudsætning
for Dansk Folkeparti. Der er endvidere en selvrisiko på maks. 10.000 kr. pr.
skade. Selvrisikoen kan højst være på 20.000 kr. pr. bolig. Kontrollen med,
at
der er tegnet byggeskadeforsikring, foretages af kommunen. Ordningen
evalueres
løbende, første gang efter 2 år.
Dansk Folkeparti mener, det er sørgeligt, at det overhovedet er
nødvendigt at tegne en forsikring i nybyggeri, der dækker byggeskader
.
Det burde være en selvfølge, at
bygherre, entreprenører og håndværkere satte en ære i at udføre gedigent
håndværk,
eller i det mindste rettede deres fejl hurtigst muligt, når kunden påviste,
at
der var begået fejl. Men desværre hører og ser vi gang på gang, at beboerne i
det såkaldt færdige byggeri bliver sorteper, fordi bygherre, entreprenører og
håndværkere afleverer byggeriet fyldt med fejl og mangler. Dansk Folkeparti
beklager, at det er nødvendigt at fordyre byggeriet unødigt med en
obligatorisk
byggeskadeforsikring.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget skal udtale, at Det
Radikale Venstre ønsker at fremme byggeri af høj kvalitet. Derfor støtter vi
lovforslaget, der har til formål at nedbringe antallet af fejl og mangler i
det
private boligbyggeri. Der er store gevinster at hente. En undersøgelse fra
2004
viser, at udgifterne til udbedring af fejl og mangler i dansk byggeri beløber
sig til ca. 12 mia. kr. årligt. Meget tyder på, at det endda er blevet værre.
Byggeriets Evalueringscenter vurderede i 2006, at antallet af kritiske
mangler
i byggeprocessen er i voldsom vækst.
Derfor anser Det Radikale Venstre forslaget om en obligatorisk
byggeskadeforsikring for professionelle bygherrer, der opfører privat
byggeri,
for at være et klart fremskridt. Forsikringsordningen vil dække bredt, nemlig
ca. 13.000 boliger eller 85 pct. af de opførte boliger. Ordningen er en
parallel
til den byggeskadefond, der siden 1986 har eksisteret for det almene byggeri.
Her har erfaringerne været særdeles positive – med et fald i antallet af
væsentlige byggeskader fra 30 pct. i 1986 til 4 pct. i 2005. Af netop denne
grund har Det Radikale Venstre tiltro til, at denne nye obligatoriske
byggeskadeforsikring for professionelle bygherrer vil gøre en positiv
forskel.
Økonomi- og erhvervsministeren har på baggrund af Folketingets
behandling af lovforslaget fremsat en række ændringsforslag, der alle
forbedrer
lovforslaget. Resultatet er blevet en klarere forsikringsordning, der vil
dække
alle tilfælde, hvor en forbruger køber et nybygget hus som en samlet pakke
fra
en professionel. I de tilfælde, hvor forbrugeren selv vælger at stå for
byggeriet,
er det i Det Radikale Venstres øjne naturligt, at forbrugeren selv påtager
sig
ansvaret for byggeriet og derfor også selv beslutter, om der skal tegnes
forsikring. Forbrugeren, der vælger at være sin egen bygherre, vil kunne
vælge
at tegne forsikringen på frivillig basis og dermed opnå en byggeskadedækning,
der svarer til de tilfælde, hvor byggeskadeforsikringen er obligatorisk
Det Radikale Venstre finder det afgørende, at de skader, der
udløser erstatning, rent faktisk udbedres. Det sikrer lovforslaget.
Forsikringsselskaberne pålægges kun at udbetale erstatning for en
dækningsberettiget byggeskade, hvis skaden udbedres.
Det Radikale Venstre er principielt betænkelig ved den
interessekonflikt, lovforslaget lægger op til, når forsikringsselskaberne får
ansvar for både at gennemføre de to lovpligtige eftersyn og at udbetale
erstatning. Vi hæfter os dog ved, at forsikringsselskaberne skal gennemføre
deres
eftersyn efter samme skemalagte procedurer og krav om afrapportering som
Byggeskadefonden. Forsikringsselskaberne pålægges også at lade en
bygningssagkyndig gennemføre tilsynene. Det bør som udgangspunkt sikre
kvaliteten af eftersynene.
Det Radikale Venstre er også principielt imod at fravige
persondatalovens hovedprincip om, at offentliggørelse af navne på personer
eller virksomheder kun kan ske efter en konkret vurdering fra sag til sag.
Med
lovforslaget gives der imidlertid adgang til generelt at offentliggøre
navnene
på de virksomheder, der har bidraget til eller forårsaget en
dækningsberettiget
skade. Det Radikale Venstre er enig i, at en sådan offentliggørelse i sig
selv
kan have en præventiv effekt, men vi finder det helt afgørende, at der ikke
offentliggøres navne på virksomheder, der ikke har eller mener at have et
ansvar for byggeskaderne. For Det Radikale Venstre har det derfor af hensyn
til
retssikkerheden været en forudsætning, at der ikke kan ske offentliggørelse,
før der er truffet afgørelse i eventuelle verserende retssager eller andre
former for tvister om ansvarsspørgsmålet.
Det Radikale Venstre lægger stor vægt på ministerens tilsagn om
at evaluere den obligatoriske byggeskadeordning efter to år. Det vil bl.a.
være
vigtigt at undersøge, i hvor høj grad de obligatoriske byggeskadeforsikringer
har fordyret byggeriet mere end ventet. Udgangspunktet er, at prisen på den
gennemsnitlige præmie ikke vil overstige 1,5 pct. af anskaffelsessummen.
Det vil også være aktuelt at undersøge, om ordningen har vist
sig for tung at administrere. Lige nu lægges der unægtelig op til megen
rapportskriveri.
Endelig bør evalueringen også rejse spørgsmålet om, hvorvidt den
obligatoriske byggeskadeforsikring i sig selv har hæmmet opførelsen af
innovativt byggeri. Det er for os et særskilt mål at fremme netop
eksperimenterende og innovativt byggeri.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
økonomi- og erhvervsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
Det under
nr. 6
foreslåede
§
25 A, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
I de tilfælde,
hvor en forbruger indgår aftale med en erhvervsdrivende om, at den
erhvervsdrivende
opfører eller forestår opførelsen af bebyggelsen, anses den erhvervsdrivende
for at være bygherre efter denne lov. Det samme gælder, hvis den
erhvervsdrivende betinger aftalen om opførelse af bebyggelsen af, at
forbrugeren indgår aftale med en eller flere nærmere angivne erhvervsdrivende
om opførelse af en del af bebyggelsen.«
[Præcisering og udvidelse af forsikringspligten]
2)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 25 B
indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4.
Når forsikringsbegivenheden indtræder, tilkommer
retten til erstatning den sikrede, jf. stk. 1, selv om denne ikke har fået
meddelelse om forsikringen. Forsikringstageren kan ikke med bindende virkning
forhandle med selskabet om erstatningen eller oppebære erstatningen.
Stk. 5.
Hvis der er
panthavere eller indehavere af andre tinglige rettigheder i ejendommen, kan
erstatningsbeløbet
udbetales til sikrede, når skaden er udbedret, eller betryggende sikkerhed er
stillet for panthaver eller indehaveren af den tinglige rettigheds
fyldestgørelse.«
[Præcisering af erstatningens udbetaling]
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.
3)
Det under
nr. 6
foreslåede
§ 25 B, stk.
4,
der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
Hvis et
forsikringsselskab har ydet erstatning til dækning af en byggeskade, jf. stk.
2, der tillige helt eller delvis er dækket af en anden tingsforsikring, kan
forsikringsselskabet ikke kræve refusion af det pågældende forsikringsselskab
inden for tingsforsikringens forsikringssum.«
[Ændring af bestemmelsen om refusion, således at
byggeskadeforsikringen bliver primær]
Til § 4
4)
I
stk. 1
og
2
ændres »1.
februar 2008« til: »1. april 2008«.
[Udskydelse af lovens ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter §
25 A,
stk. 3, i det fremsatte lovforslag er der forsikringspligt for den
erhvervsdrivende i de tilfælde, hvor forbrugeren køber både projekt og grund
af
den samme erhvervsdrivende, og i de tilfælde, hvor forbrugeren har erhvervet
en
grund på betingelse af, at et nærmere angivet firma skal opføre bebyggelsen
på
grunden.
Der er derimod ikke forsikringspligt i de tilfælde, hvor
forbrugeren af et firma køber et hus og en grund uafhængigt af hinanden. Der
er
samme behov for at forsikre huset i disse tilfælde. Det foreslås derfor, at
forsikringspligten
udvides, så der er forsikringspligt for den erhvervsdrivende i alle tilfælde,
hvor en professionel bygherre står for byggeprocessen og dermed indgår
aftalerne med de entreprenører, der skal opføre huset. Det betyder, at der
vil
være forsikringspligt i de tilfælde, hvor forbrugeren køber projekt og grund
af
samme erhvervsdrivende, som tillige opfører eller står for opførelsen af
huset,
i de tilfælde, hvor forbrugeren køber grund på betingelse af, at et nærmere
angivet
firma opfører bebyggelsen, og i de tilfælde, hvor forbrugeren køber en grund
for derefter at få et firma til at opføre et hus på grunden.
Baggrunden for ændringen er, at når forbrugeren har erhvervet en
grund og senere får en professionel til at opføre et hus på grunden,
forholder
det sig ofte således, at det er den professionelle, der står for
byggeprocessen.
Det vil derfor være rimeligt, at forbrugeren også i sådanne situationer vil
være dækket af en byggeskadeforsikring.
I de tilfælde, hvor den professionelle i aftalen om opførelse af
huset har betinget sig, at forbrugeren indgår aftale med f.eks. en eller
flere
nærmere angivne entreprenører om opførelse af en del af huset, er det i
realiteten ligeledes den professionelle, der står for byggeriet, og der skal
derfor også være forsikringspligt i disse tilfælde.
Ændringsforslaget omfatter derimod ikke de tilfælde, hvor
forbrugeren vælger selv at forestå byggeprocessen og indgå separate aftaler
med
forskellige håndværkere. Det skyldes, at et krav om byggeskadeforsikring i
sådanne tilfælde vil fordyre forsikringen væsentligt, da forsikringsselskabet
vil have svært ved at vurdere risikoen for, at der opstår fejl og mangler på
byggeriet. I de tilfælde, hvor forbrugeren selv vælger at forestå
byggeprocessen, vil der være mulighed for at tegne forsikringen på frivillig
basis.
Til nr. 2
Efter §
25 A,
stk. 1, i det fremsatte lovforslag er det bygherren, der er forsikringstager.
Efter § 25 B, stk. 1, 2. pkt., er bygningsejeren den sikrede. Som konsekvens
af, at der i lovforslaget er taget udtrykkelig stilling til, hvem
forsikringen
er tegnet til fordel for, finder forsikringsaftalelovens §§ 54-58, der
omhandler forsikring af tredjemands interesse, ikke anvendelse på
lovforslaget.
For at undgå fortolkningstvivl angiver § 25 B, stk. 4, at forsikringssummen
tilkommer bygningsejeren, og at forsikringstageren ikke med bindende virkning
for bygningsejeren kan forhandle med forsikringsselskabet om erstatningens
størrelse eller oppebære erstatningen. Det er en fravigelse af udgangspunktet
i
forsikringsaftalelovens § 57, stk. 2, at forsikringstageren ikke kan
forhandle
om eller oppebære erstatningen på sikredes vegne.
Som en yderligere konsekvens af, at forsikringsaftalelovens §
58, jf. § 54, ikke finder anvendelse på ordningen om byggeskadeforsikring,
fastslås det i § 25 B, stk. 5, at erstatningen ikke kan udbetales til
bygningsejeren, før der er sket udbedring eller tilsvarende af skaden,
såfremt
der er panthavere eller andre, der har en tinglig ret i ejendommen.
Bestemmelsen
er i overensstemmelse med forsikringsaftalelovens § 58 og skal sikre, at
forsikringssummen ikke udbetales til bygningsejeren, uden at skaden udbedres,
med deraf følgende forringelse af pantesikkerheden eller den tinglige
rettighed.
Det er en forudsætning, at forsikringsselskabet har kendskab til
panteretten, hvilket kan sikres ved tinglysning eller meddelelse til
forsikringsselskabet. Også en tinglig ret er omfattet af bestemmelsen. Et
eksempel på en tinglig ret er udlæg i en ejendom. Er ejendommen pantsat eller
er der foretaget udlæg i ejendommen, kan der ikke ske udbetaling af
erstatningen, før der er sket udbedring af skaden, eller der er stillet
betryggende sikkerhed. Det afgørende for vurderingen af, om sikkerheden er
betryggende, er, om skaden vil blive udbedret, eller at panthaver eller
indehaveren af en anden tinglig ret sikres fyldestgørelse. Også for så vidt
angår
de tinglige rettigheder, er det afgørende, at forsikringsselskabet kendte
eller
burde kende til retten.
Kravet om, at der ikke kan ske udbetaling af erstatning til
bygningsejeren, før der er sket udbedring eller tilsvarende af skaden, hvis
panthavere eller andre har en tinglig ret i ejendommen, vil samtidig
tilgodese
lejere. Er hele eller en del af en ejendom, hvor der er
byggeskadeforsikringspligt,
udlejet, er lejer beskyttet efter lejelovgivningen. Af reglerne i
lejelovgivningen følger, at udlejer er forpligtet til at udbedre fejl og
mangler. Hvis værdien af det lejede er forringet, kan lejer tillige efter
omstændighederne kræve lejen nedsat i perioden, indtil fejl og mangler er
afhjulpet.
Til nr. 3
Ifølge det fremsatte lovforslag er byggeskadeforsikringen
sekundær i forhold til andre tingsforsikringer, som f.eks.
ejerskifteforsikringer og husejerforsikringer. Det vil sige, at i det omfang
forsikringsselskabet
har dækket en byggeskade, som tillige er dækket af en anden forsikring, kan
forsikringsselskabet
kræve refusion fra det pågældende forsikringsselskab.
Efter ændringsforslaget gøres byggeskadeforsikringen primær i de
tilfælde, hvor både byggeskadeforsikringen og en anden tingsforsikring i
princippet
kan dække den samme skade. Det vil sige, at i tilfælde, hvor
forsikringsselskabet har dækket en byggeskade, kan forsikringsselskaberne
ikke
kræve refusion af det andet forsikringsselskab.
Ændringsforslaget skyldes, at det ikke er fundet
hensigtsmæssigt, at det for eksempel er ejerskifteforsikringen, der i den
endelige opgørelse mellem forsikringsselskaberne skal dække en byggeskade.
Byggeskadeforsikringen vil altid blive tegnet på et tidligere
tidspunkt end for eksempel en ejerskifteforsikring. Forbrugeren vil herved få
mulighed for at forhandle prisen ned på ejerskifteforsikringen i de tilfælde,
hvor en bolig handles efter opførelsen, under henvisning til at der allerede
er
en byggeskadeforsikring, der dækker væsentlige byggeskader.
Til nr. 4
Det foreslås, at lovens ikrafttræden udskydes til den 1. april
2008 for at give forsikringsselskaberne den fornødne tid til at forberede sig
på loven.
Marion Pedersen (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Kurt Kirkegaard (V)
Hanne Severinsen (V)
Søren Pind (V)
Anita Knakkergaard (DF)
Mia Falkenberg (DF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
nfmd.
Allan Niebuhr (KF)
Lissa Mathiasen (S)
fmd.
Vibeke Grave (S)
Jytte Andersen (S)
Hüseyin Arac (S)
Bjarne Laustsen (S)
Charlotte Fischer (RV)
Pernille Frahm (SF)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
51
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Uden for folketingsgruppen (UFG)
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 177
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og
erhvervsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 9/3-07 fra Danske Arkitektvirksomheder
5
Henvendelse af 25/4-07 fra F&P − Forsikring og
Pension
6
Henvendelse af 26/4-07 fra Danske Arkitektvirksomheder
7
Henvendelse af 27/4-07 fra Forbrugerrådet
8
1. udkast til betænkning
9
Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
10
2. udkast til betænkning
11
Henvendelse af 21/5-07 fra Forsikring & Pension
12
3. udkast til betænkning
13
Notater om skimmelsvamp og byggerier omfattet af
forsikringspligten samt ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
14
4. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 177
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om det ikke vil blive lige så dyrt for en familie,
der vælger at købe en grund for derefter at finde f.eks. et typehusfirma til
at forestå opførelse af huset, at skulle tegne en privat
byggeskadeforsikring, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
2
Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvor meget det må
forventes at fordyre en byggeskadeforsikringsordning, såfremt alt nybyggeri
af boliger bliver omfattet, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens
svar herpå
3
Spm., om ministeren ikke finder, at det set ud fra en
samfundsmæssig synsvinkel var ønskeligt, såfremt alt boligbyggeri blev
omfattet af en byggeskadeforsikring, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
4
Spm. om, at ministeren bedes oplyse, om der må være
skimmelsvampevækst, og i givet fald hvor meget må der være af
skimmelsvampevækst,
og hvor det må forefindes i boligen, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvor grænsen for medbyg går, i relation til at
der i bemærkningerne til forslaget nævnes, at medbyg ikke vil være omfattet
af byggeskadeforsikringen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
6
Spm., om ministeren finder, at det vil være samfundsmæssigt
godt, eller at det vil sikre panthaver/kreditor, hvis en bygningsejer vælger
at få udbetalt erstatningen, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens
svar herpå
7
Spm. om, hvorledes lejere fremover vil være bedre sikrede,
såfremt bygningsejer/udlejer vælger at beholde pengene og ikke udbedre
svigt/skader, som har resulteret i skimmelsvamp, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
8
Spm. om, at ministeren, som i forbindelse med forslaget
lægger op til, at byggeskadeforsikringen vil være sekundær set i forhold til
f.eks. en ejerskifteforsikring, bedes oplyse, hvor meget det forventes at
ville påvirke prisen på ejerskifteforsikringerne, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
9
Spm. om, at ministeren bedes angive begrundelsen for, at
en bygherre kan fritages for sit ansvar, såfremt ejendommen bliver solgt og
dermed overgår til ejerskifteforsikringen og dermed til sælgers ansvar, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om ministeren ikke finder det hensigtsmæssigt, at
det er færdigmeldingen fra bygherrens side, der afgør, om en
andelsboligforening
er dækket af forsikringen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
11
Spm. om, i hvilken størrelsesorden ministeren forestiller
sig, at de administrative tvangsbøder skal være, og om vil det have
konsekvenser
i skærpende grad, såfremt der bliver tale om flere tilfælde fra samme
bygherre, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, at ministeren bedes angive begrundelsen for, at
1- og 5-års-eftersynet ikke lægger op til, at den bestående byggeskadefond
skal foretage disse eftersyn, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens
svar herpå
13
Spm., om ministeren vil være indstillet på at stille
ændringsforslag, der vil imødekomme L 177 − spm. 1-12, og i givet fald
på hvilke områder, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
14
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 9/3-7
fra Danske Arkitektvirksomheder, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens
svar herpå
15
Spm. om at uddybe bemærkninger til §
25 F, stk. 5, om, at offentliggørelse
af navne i visse tilfælde skal kunne ske uanset de regler, der er fastsat i
persondataloven, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
16
Spm., om lovforslaget vil komme til at dække 85 pct. af
nybyggeriet m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
17
Spørgsmålet tilbagetages
18
Spm., om kloakering og andre former for stikledninger vil
være omfattet af byggeskadeforsikringen, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
19
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/4-07 fra F&P −
Forsikring og Pension, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
20
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 26/4-07
fra Danske Arkitektvirksomheder, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens
svar herpå
21
Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-07 fra
Forbrugerrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren har foretaget en vurdering af den
svenske model for byggeskadeforsikring set i forhold til det fremsatte
forslag, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, at ministeren bedes redegøre for forskellen
mellem den danske model og den svenske model, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
24
Spm. om ministerens uddybelse af besvarelse af spørgsmål
1, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvad der menes med »at fjerne skimmelsvamp i
nødvendigt omfang«, jf. svaret på spørgsmål 4, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
26
Spm. om uddybelse af svaret på spm. 6, og om ministeren
vil være indstillet på at vælge en ordning svarende til den, der i dag er
gældende for brandforsikringer, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens
svar herpå
27
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/5-07 fra
Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
28
Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra
samrådet den 22/5-07 vedrørende L 177 − samrådsspm. A, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven (Afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen og markedskontrol med byggevarer) Retsinformation · 28. maj 2008
- Forslag til Lov om ændring af byggeloven, lov om almene boliger m.v. og lov om bygnings- og boligregistrering (Byggeskadeforsikring m.v.) Retsinformation · 1. juni 2007
- Skriftlig fremsættelse (14. marts 2007) - L 177 Retsinformation · 14. marts 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven, lov om planlægning og lov om statens byggevirksomhed (Handicaptilgængelighed og adgang til at iværksætte undersøgelser af alvorlige ulykker i byggeriet) Retsinformation · 1. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om bygnings- og boligregistrering samt byggeloven (Fremrykning af pligten til energimærkning af bygninger, annoncering af energimærket ved salg og udleje, sanktioner og godkendelsesordning for installatører af små VE-anlæg, styrkelse af dataindsamling om energiforbrug, ophævelse af monopol på udstedelse af VA-godkendelser og omfanget af pligten til at tegne en byggeskadeforsikring m.v.) Retsinformation · 31. marts 2012
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., byggeloven og lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. (Udvidelse af bygherrekredsen til alment byggeri og klagebehandling) Retsinformation · 16. december 2002