Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven, lov om planlægning og lov om statens byggevirksomhed (Handicaptilgængelighed og adgang til at iværksætte undersøgelser af alvorlige ulykker i byggeriet)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 4. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af byggeloven, lov om planlægning og lov om statens byggevirksomhed
(Handicaptilgængelighed og adgang til at iværksætte
undersøgelser
af alvorlige ulykker i byggeriet)
[af
økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2003 og var til 1.
behandling den 29. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 12. november 2003 dette
udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 55. Den 19. december 2003
sendte
økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom
til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra De Samvirkende Invalideorganisationer og Vallø
Læs alt
Handicapforening.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 38 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af
udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt
til betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra økonomi- og
erhvervsministeren
Økonomi- og erhvervsministeren har tilkendegivet følgende:
»Økonomi- og erhvervsministeren foreslår, at økonomi- og
erhvervsministeren med lovforslaget bemyndiges til at fastsætte regler om
anvendelsesområdet for byggelovgivningens tilgængelighedsbestemmelser i
forbindelse
med ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse.
Bemyndigelsen anvendes til at fastsætte nærmere regler om
anvendelsen af følgende af bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser:
Krav om etablering af niveaufri adgang til bygninger
Krav om etablering af handicapparkeringspladser ved
bygninger
Krav om indretning af handicaptoiletter i bygninger
Krav om installation af elevator i bygninger
Bestemmelsen skal gælde for:
a)
Offentligt tilgængelig
bebyggelse
Der vil eksempelvis
være tale om hoteller, restauranter, biografer, teatre, udstillingsbygninger,
biblioteker, museer, kirker, institutioner, skoler, sundhedsklinikker,
gymnasier, idrætshaller og -anlæg, svømmehaller m.v.
b)
Erhvervsbebyggelse til
administration og service
Der vil f.eks. være
tale om bygninger til handel, f.eks. butikker og supermarkeder, og bygninger
til kontor, herunder til offentlig administration.
For begge bygningskategorier gælder, at der er tale om både
offentligt og privat ejede bygninger.
Enfamilieshuse og etageboligbyggeri vil ikke være omfattet af
bemyndigelsen, da der efter gældende lovgivning ydes hjælp til indretning af
boliger gennem serviceloven, når indretning er nødvendig for at gøre boligen
bedre egnet som opholdssted for den enkelte. Erhvervsbebyggelse til industri
og
produktion og landbrugsbebyggelse vil ikke være omfattet af bemyndigelsen,
idet
det må formodes, at meget få fysisk handicappede vil være beskæftigede i
disse
erhverv.
I nogle bygninger vil enkelte af kravene ikke være relevante.
Elevatorkravet udløses efter gældende regler alene i bygninger med 2 eller
flere etager over stueplan, og i f.eks. småbutikker, hvor toilettet alene
benyttes af personalet, stilles der efter gældende lov ikke krav om
etablering
af handicaptoiletter.
En allerede eksisterende ombygningsbestemmelse i
byggelovgivningen, jf. bygningsreglement 1995, kap. 1.1, stk. 3, giver
mulighed
for at anvende lempeligere regler for blandt andet
tilgængelighedsbestemmelser,
når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan
gennemføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen. I sådanne tilfælde kan
kommunalbestyrelsen helt eller delvis se bort fra krav om
tilgængelighedsforanstaltninger.
Bemyndigelsen i § 4 B udmøntes på følgende måde:
Der stilles krav om etablering af niveaufri adgang ved alle
ombygninger, som er omfattet af bemyndigelsen, uanset byggesagens omfang og
pris i øvrigt.
Herudover fastsættes der krav om etablering af
handicapparkeringspladser og indretning af handicaptoiletter, når udgiften
til
disse 2 tilgængelighedsforanstaltninger ikke overstiger en vis procentsats af
de øvrige byggeomkostninger. Krav om etablering af handicapparkeringspladser
og
indretning af handicaptoiletter udløses dermed ikke i de tilfælde, hvor
omkostningerne til disse tilgængelighedsforanstaltninger udgør mere end en
vis
procentsats af de øvrige ombygningsomkostninger.
I offentligt tilgængeligt byggeri fastsættes der desuden krav om
installation af elevator. Elevatorkravet skal dog beregnes særskilt, således
at
der stilles krav om installation af elevator i de byggesager, hvor udgiften
til
etablering af handicapparkeringspladser, indretning af handicaptoiletter og
installation af elevator ikke overstiger en vis procentsats af de øvrige
ombygningsomkostninger.
I de byggesager, hvor etablering af handicapparkeringspladser,
indretning af handicaptoiletter og installation af elevator overstiger denne
procentsats, stilles der fortsat krav om etablering af
handicapparkeringspladser
og indretning af handicaptoiletter, når udgifterne hertil ikke overstiger
samme
procentsats.
Da tilgængelighedsbestemmelserne er indført i byggelovgivningen
på forskellige tidspunkter, vil nogle af tilgængelighedsforanstaltningerne
allerede være gennemført i et antal bygninger. Er der etableret
handicapparkeringspladser
og indrettet handicaptoiletter i en bygning, vil der ikke blive stillet krav
om
gennemførelse af disse krav. Det er således kun udgiften til de
tilgængelighedsforanstaltninger, som er relevante i forhold til den enkelte
bygning, som skal indgå i beregningen af, om udgifterne hertil ligger over
procentsatsen.
Er der således i en bygning etableret parkeringspladser, stilles
der ikke krav om dette, men der skal fortsat indrettes handicaptoilet, og i
offentligt tilgængeligt byggeri installeres elevator, hvis dette er muligt
inden for procentsatsen.
De i medfør af bemyndigelsen udfærdigede bestemmelser skal gælde
for den enkelte bygning. Det betyder, at hvis der i en ejendom er flere
bygninger, vil det alene være den bygning, hvor der foretages ombygninger,
der
omfattes af bestemmelserne.
De udfærdigede bestemmelser skal også gælde for fredede
bygninger, og det vurderes, at kravene i de fleste tilfælde kan opfyldes
uden,
at arkitektoniske eller kulturelle værdier går tabt.
Hvis der er behov for at tage særlige hensyn til arkitektoniske
eller kulturelle værdier, kan det ske efter de allerede eksisterende regler i
bygningsreglementet, jf. bygningsreglement 1995, kap. 1.1, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering af den bebyggelse, der
ønskes ombygget, helt eller delvis se bort fra krav om
tilgængelighedsforanstaltninger, såfremt ombygningen ellers ikke lader sig
gennemføre uden indgribende ændringer i bebyggelsen.
Det forudsættes, at den ændrede bemyndigelse kan holdes inden
for den angivne økonomiske ramme. Der vil derfor efter forhandling med de
kommunale parter blive fastlagt en ny maksimalgrænse.
Økonomi- og erhvervsministeren vil oplyse den nye maksimalgrænse
til Boligudvalget, når forhandlingerne med de kommunale parter er afsluttet.«
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget stiller sig overordnet
positive over for lovforslaget, som med de ændringer, økonomi- og
erhvervsministeren foreslår i den af ham fremsendte tilkendegivelse til
betænkningen, alt andet lige er et skridt i den rigtige retning for handicap-
og tilgængelighedspolitikken i Danmark.
S, SF, RV og KD er positive over for økonomi- og
erhvervsministerens tilkendegivelser om, at han er indstillet på en fortsat
dialog mellem De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og Økonomi- og
Erhvervsministeriet med henblik på at sikre, at intentionerne i den nuværende
lovgivning følges, og at de midler, der i dag anvendes på tilgængelighed,
ikke
fejlanvendes på grund af uvidenhed eller mangel på relevant vejledning m.v.
Det
er S’, SF’s, RV’s og KD’s opfattelse og erfaring, at DSI
er i besiddelse af
stor faglig ekspertise om tilgængelighed, hvorfor organisationen er en
fordelagtig
og nødvendig samarbejdspartner, hvad angår både formulering og implementering
af politik på området. Det er dog både DSI’s og S’, SF’s,
RV’s og KD’s
holdning, at en stor del af de fejlinvesteringer i tilgængelighed, som har
fundet sted, er grundet i mangelfuld vejledning i lovgivningen. Som økonomi-
og
erhvervsministeren selv tilkendegiver, er der derfor store potentialer i en
øget vejledningsindsats i forsøget på at opnå bedst mulig tilgængelighed. Den
eksisterende tilgængelighedsstandard DS 3028 indeholder klare og anvendelige
retningslinjer for tilgængelighed, og det er både DSI’s og S’,
SF’s, RV’s og
KD’s klare holdning, at man med fordel kunne se på mulighederne for, at
DS
3028’s status og form ændres, således at mulighederne for, at den kan
indgå i
byggelovgivningen på et mere formelt plan, afdækkes. S, SF, RV og KD mener
derfor, at standarden burde være en del af økonomi- og erhvervsministerens
intenderede dialog med DSI med henblik på en øget vejledningsindsats.
S, SF, RV og KD stiller sig endvidere positive over for økonomi-
og erhvervsministerens tilkendegivelser om, at økonomi- og erhvervsministeren
er indstillet på at ændre udmøntningen af bemyndigelsen i den foreslåede § 4
B
i byggeloven, således at der i de bygningskategorier, som er omfattet af
bemyndigelsen, skal etableres niveaufri adgang – uanset byggesagens
omfang og
pris. Dog er S, SF, RV og KD fortsat af den holdning, at lovforslaget bør
tilgodese
så mange handicapgruppers behov som muligt, hvorfor især adgangsforhold også
bør gøres tilgængelige for blinde og synshandicappede. Det er både S’,
SF’s,
RV’s, KD’s og DSI’s opfattelse, at et sådant tiltag vil være
stort set
omkostningsfrit og dermed kunne finde sted inden for lovforslagets økonomiske
rammer.
I økonomi- og erhvervsministerens tilkendegivelse henvises der
til bygningsreglement 1995, kapitel 1.1, stk. 3, der giver mulighed for at
anvende lempeligere regler for blandt andet tilgængelighedsbestemmelser, når
ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan
gennemføres
uden indgribende ændringer i bebyggelsen, idet denne bestemmelse overføres
til
lovforslaget. S, SF, RV og KD er afvisende over for lempelige regler i
implementering af lovgivning på tilgængelighedsområdet, da dette øger
risikoen
for, at der udføres utilstrækkelige tilgængelighedsforanstaltninger. S, SF,
RV
og KD er derimod af den holdning, at der skal være klare regler og
retningslinjer
for tilgængelighed, og således tillige klare regler for, i hvilke tilfælde
der
kan gives dispensationer.
S, SF, RV og KD vælger trods ovenstående kommentarer at stemme
for lovforslaget, da det som sagt overordnet set er et skridt i den rigtige
retning for tilgængelighedspolitikken.
S, SF, RV og KD har følgende tilføjelse til ministerens tilkendegivelse
i betænkningen med sigte på at tilgodese de syns- og hørehandicappedes behov:
»I forlængelse af økonomi- og erhvervsministerens
tilkendegivelse foreslås det, at bemyndigelsen i § 4 B ud over at anvendes
til
at fastsætte bestemmelser om de fire ovennævnte tilgængelighedsbestemmelser
også anvendes til at fastsætte bestemmelser om, at tilgængelighed for syns-
og
hørehandicappede skal tilgodeses i forbindelse med ombygninger i de i
tilkendegivelsen
nævnte bygningskategorier.«
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL’s hovedprincip,
der går ud på at stemme for selv den mindste forbedring, betyder, at EL er
nødt
til at stemme for lovforslaget.
Det er ikke noget godt lovforslag, og der er overhovedet ikke
fundet troværdige løsninger, der sikrer handicaptilgængelighed til det
eksisterende byggeri.
EL føler sig ikke overbevist om, at den fremsatte
hensigtserklæring udtrykker andet end lidt god vilje. Erklæringen er ikke
overbevisende, men da der stilles et krav om etablering af niveaufri adgang
ved
alle ombygninger, uanset sagens omfang og pris i øvrigt, må det betragtes som
et skridt i den rigtige retning.
Der er for mange tilbageværende problemer, som ikke er løst, og
EL finder det bekymrende, at der er så lidt vilje til radikale, brugbare
løsninger for alle handicapgrupper.
EL håber, at ministerens tilkendegivelse om at fortsætte
dialogen med De Samvirkende Invalideorganisationer medfører opfyldelse af
lovgivningen, og at yderligere krav og udvidelser kommer på lovprogrammet
snarest.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
økonomi- og erhvervsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
I det under
nr. 3
foreslåede
§ 18 B, stk.
2, 1.
og
3. pkt.,
udgår »eller
uddrag heraf«.
[Udlevering af alle dokumenter i fuldstændig og ucensureret
stand til belysning af ulykker]
2)
I det under
nr. 5
foreslåede
§ 30, stk.
1, litra f,
udgår »eller uddrag af dokumenter«.
[Udlevering af alle dokumenter i fuldstændig og ucensureret
stand til belysning af ulykker]
Til § 4
3)
I
stk. 2
ændres 2 steder »den 1. april 2004« til: »den 1. juni 2004«.
[Ændret ikrafttrædelsestidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Som følge af ændringsforslaget kan økonomi- og
erhvervsministeren fremsætte krav om at få udleveret dokumenter med
oplysninger, der belyser ulykkens begivenhedsforløb og tekniske årsager.
Således skal alle dokumenter, der indeholder de nævnte oplysninger, udleveres
i
fuldstændig og ucensureret tilstand. Vedkommende, over for hvem kravet
fremsættes, har dermed ikke mulighed for at rense dokumenterne for
oplysninger.
Det er således op til de personer, der gennemfører undersøgelsen, at vurdere,
hvilke oplysninger der er relevante for at identificere ulykkens
begivenhedsforløb
og tekniske årsager, og som dermed skal indgå i undersøgelsen.
Til nr. 3
Da det ikke er muligt at lade lovens § 1, nr. 2-5, vedrørende
husbåde, offentligt privat samspil om parkeringsfonde og adgang til at
iværksætte undersøgelser af alvorlige ulykker i byggeriet træde i kraft den
1.
april 2004, foreslås det, at lovens § 1, nr. 2-5, træder i kraft den 1. juni
2004.
Loven finder således anvendelse på alvorlige ulykker i
byggeriet, som indtræffer efter den 1. juni 2004.
Inge-Lene Ebdrup (V)
Rikke Hvilshøj (V)
Ulrik Kragh (V)
nfmd.
Gudrun Laub (V)
Freddie H. Madsen (DF)
Anita Knakkergaard (DF)
Carina Christensen (KF)
Helle Sjelle (KF)
Tove Videbæk (KD)
Jørn Pedersen (S)
Jytte Andersen (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S)
Lissa Mathiasen (S)
René Skau Björnsson (S)
fmd
.
Morten Homann (SF)
Niels Helveg Petersen (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 106
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat på lovforslag L 106
2
Kopi BOU: Svar på spørgsmål S 1055 om manglende
flugtvejsmuligheder for handicappede, fra økonomi- og erhvervsministeren
3
Spm. 1 om, efter hvilke kriterier m.v. det afgøres, om
der skal iværksættes undersøgelse af alvorlige ulykker, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 2, om iværksættelse af undersøgelser skal besluttes
af et uafhængigt ekspertpanel, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 3 om lovteknisk bistand til ændringsforslag, der
sikrer fuld åbenhed om undersøgelser af alvorlige ulykker, til økonomi- og
erhvervsministeren
4
Spm. 4 om bortfald af tilgængelighedskrav, såfremt
tilgængelighedsforanstaltninger udgør mere end 12,5 pct. af
byggeomkostningerne, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 5, om vejledningen om problemerne med
omgåelsesmuligheder vil indgå i Folketingets behandling af L 106, til
økonomi- og erhvervsministeren
5
Spm. 6 om ministerens holdning til ændring af
bygningsreglementet som foreslået af De Samvirkende Invalideorganisationer,
til økonomi- og erhvervsministeren
6
Spm. 7 om tilgængelighedsbestemmelser i de lande, Danmark
normalt sammenlignes med, og hvordan disse afviger fra bestemmelserne i dansk
byggelovgivning, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 8, om ministeren vil tilsende udvalget en oversigt
over initiativer på handicapområdet som henvist til under 1. behandlingen,
til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 9 om, hvor stor en andel af midlerne afsat til
handicapinitiativer der vedrører satspuljeforliget, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 10 om, hvor stor en del af initiativerne på
handicapområdet der er taget af den nuværende regering, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 11 om begrundelse for, at maksimalgrænsen for
tilgængelighedsforbedringer er sat til 12,5 pct., til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 12 om argumentation for, at tilgængelighedskrav vil
resultere i færre tilgængelighedsforanstaltninger, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 13 om omfanget af byggeri inden for de senere år,
hvor tilgængelighedskrav ville have oversteget grænsen på 12,5 pct. af de
øvrige ombygningsomkostninger, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 14 om omfanget af byggeri, hvor der forventes givet
dispensation på baggrund af 12,5-procents-grænsen, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 15 om kompetencer og ressourcer i de enkelte
kommuner til varetagelse af vurderinger vedrørende 12,5-procents-grænsen, til
økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 16 om kommentar til høringssvar fra Kommunernes
Landsforening og Københavns Kommune vedrørende øgede
administrationsomkostninger
som følge af lovændringen, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 17 om kontrol fra centralt hold af bygherrers
fastlæggelse af priser på tilgængelighedsomkostninger, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 18 om sikring af kommunernes incitament til
indskærpelse af tilgængelighedskravene over for bygherrerne, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 19 om argumentation for, at det nuværende
byggereglement indeholder tilstrækkelige mål- og funktionskrav til at sikre
fuld tilgængelighed, til økonomi- og erhvervsministeren
7
Udkast til tidsplan for forslagets behandling
8
Spm. 20, om kommunerne efter gældende regler kan opkræve
parkeringsafgift, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 21 om, hvilken pris private aktører må opkræve i
parkeringsafgift i de forskellige kommuner, til økonomi- og
erhvervsministeren
9
Spm. 22 om, hvilke begrænsninger forbuddet mod
selvinkriminering indebærer i forbindelse med at kræve materiale udleveret og
undersøgelse gennemført, til økonomi- og erhvervsministeren
10
Spm. 23 om, hvilke beregningsforudsætninger der er lagt
til grund for maksimalgrænsen på 12,5 pct., til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 24, om ministeren kan bekræfte, at en stor del af
handicappede er beskæftiget inden for service og administration, og hvorfor
lovforslaget så ikke indeholder krav om elevatorer i sådanne
erhvervsbygninger,
til økonomi- og erhvervsministeren
11
Tidsplan for lovforslagets behandling
12
Svar på spm. 20, om kommunerne efter gældende regler kan
opkræve parkeringsafgift, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 21 om, hvilken pris private aktører må
opkræve i parkeringsafgift i de forskellige kommuner, fra økonomi- og
erhvervsministeren
13
Spm. 25, om der kan opnås mere tilgængelighed inden for
de økonomiske rammer ved en anden prioritering, til økonomi- og
erhvervsministeren
14
Svar på spm. 22 om, hvilke begrænsninger forbuddet mod
selvinkriminering indebærer i forbindelse med at kræve materiale udleveret og
undersøgelse gennemført, fra økonomi- og erhvervsministeren
15
Svar på spm. 6 om holdning til ændring af
bygningsreglementet som foreslået af De Samvirkende Invalideorganisationer,
fra økonomi- og erhvervsministeren
16
Svar på spm. 4 om bortfald af tilgængelighedskrav,
såfremt tilgængelighedsforanstaltninger udgør mere end 12,5 pct. af
byggeomkostningerne, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 5 om vejledningen om problemerne med
omgåelsesmuligheder vil indgå i Folketingets behandling af L 106, fra
økonomi- og erhvervsministeren
17
Svar på spm. 7 om tilgængelighedsbestemmelser i de lande,
Danmark normalt sammenlignes med, og hvordan disse afviger fra bestemmelserne
i dansk byggelovgivning, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 8, om ministeren vil tilsende udvalget en
oversigt over initiativer på handicapområdet som henvist til under 1.
behandlingen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 9 om, hvor stor en andel af midlerne afsat
til handicapinitiativer der vedrører satspuljeforliget, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 10 om, hvor stor en del af initiativerne på
handicapområdet der er taget af den nuværende regering, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 11 om begrundelse for, at maksimalgrænsen
for tilgængelighedsforbedringer er sat til 12,5 pct., fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 12 om argumentation for, at
tilgængelighedskrav vil resultere i færre tilgængelighedsforanstaltninger,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 13 om omfanget af byggeri inden for de
senere år, hvor tilgængelighedskrav ville have oversteget grænsen på 12,5
pct. af de øvrige ombygningsomkostninger, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 14 om omfanget af byggeri, hvor der
forventes givet dispensation på baggrund af 12,5-procents-grænsen, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 15 om kompetencer og ressourcer i de enkelte
kommuner til varetagelse af vurderinger vedrørende 12,5-procents-grænsen, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 16 om kommentar til høringssvar fra Kommunernes
Landsforening og Københavns Kommune vedrørende øgede
administrationsomkostninger
som følge af lovændringen, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 17 om kontrol fra centralt hold af
bygherrers fastlæggelse af priser på tilgængelighedsomkostninger, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 18 om sikring af kommunernes incitament til
indskærpelse af tilgængelighedskravene over for bygherrerne, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 19 om argumentation for, at nuværende byggereglement
indeholder tilstrækkelige mål- og funktionskrav til at sikre fuld
tilgængelighed,
fra økonomi- og erhvervsministeren
18
Spm. 26 om, i hvor stor en andel af byggesager der ikke
vil blive stillet krav om tilgængelighedsforanstaltninger ved en
maksimalgrænse
på 6, 9, 15 henholdsvis 18 pct., til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 27, om Indenrigsministeriet henholdsvis Tilsynsrådet
har givet kommunerne påbud vedrørende manglende opfyldelse af
tilgængelighedskrav,
til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 28 om, i hvor mange tilfælde kommunerne har givet
bygherrer påbud vedrørende manglende opfyldelse af tilgængelighedskrav, til
økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 29 om, hvordan Folketinget skal inddrages i
udarbejdelse af vejledning til de kommunale bygningsmyndigheder om, hvordan
reglerne skal administreres, til økonomi- og erhvervsministeren
19
Henvendelse af 17/2-04 fra Vallø Handicapforening
20
Spm. 30, om ministeren vil tilsende udvalget en kopi af
sit svar på henvendelse af 17/2-04 fra Vallø Handicapforening, til økonomi-
og erhvervsministeren
21
Svar på spm. 23 om, hvilke beregningsforudsætninger der
er lagt til grund for maksimalgrænsen på 12,5 pct., fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 24, om ministeren kan bekræfte, at en stor
del af handicappede er beskæftiget inden for service og administration, og
hvorfor lovforslaget så ikke indeholder krav om elevatorer i sådanne
erhvervsbygninger,
fra økonomi- og erhvervsministeren
22
Svar på spm. 25, om der kan opnås mere tilgængelighed
inden for de økonomiske rammer ved en anden prioritering, fra økonomi- og
erhvervsministeren
23
Svar på spm. 1 om, efter hvilke kriterier m.v. det
afgøres, om der skal iværksættes undersøgelse af alvorlige ulykker, fra
økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 2, om iværksættelse af undersøgelser skal
besluttes af et uafhængigt ekspertpanel, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 3 om lovteknisk bistand til ændringsforslag,
der sikrer fuld åbenhed om undersøgelser af alvorlige ulykker, fra økonomi-
og erhvervsministeren
24
Henvendelse af 1/3-04 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer
25
Spm. 31 om kommentar til henvendelse af 1/3-04 fra De
Samvirkende Invalideorganisationer, til økonomi- og erhvervsministeren
26
Henvendelse af 2/3-04 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer
27
Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 2/3-04 fra De
Samvirkende Invalideorganisationer, til økonomi- og erhvervsministeren
28
Svar på spm. 30, om ministeren vil tilsende udvalget kopi
af sit svar på henvendelse af 17/2-04 fra Vallø Handicapforening, fra
økonomi- og erhvervsministeren
29
1. udkast til betænkning
30
Svar på spm. 26 om, i hvor stor en andel af byggesager
der ikke vil blive stillet krav om tilgængelighedsforanstaltninger ved en
maksimalgrænse på 6, 9, 15 henholdsvis 18 pct., fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 27, om Indenrigsministeriet henholdsvis
Tilsynsrådet har givet kommunerne påbud vedrørende manglende opfyldelse af
tilgængelighedskrav,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 28 om, i hvor mange tilfælde kommunerne har
givet bygherrer påbud vedrørende manglende opfyldelse af tilgængelighedskrav,
fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 29 om, hvordan Folketinget skal inddrages i
udarbejdelse af vejledning til de kommunale bygningsmyndigheder om, hvordan
reglerne skal administreres, fra økonomi- og erhvervsministeren
31
Svar på spm. 31 om kommentar til henvendelse af 1/3-04
fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra økonomi- og erhvervsministeren
32
Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 2/3-04
fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra økonomi- og erhvervsministeren
33
Supplerende svar på spm. 3 om lovteknisk bistand til
ændringsforslag, der sikrer fuld åbenhed om undersøgelser af alvorlige
ulykker, fra økonomi- og erhvervsministeren
34
Meddelelse om, at betænkningsafgivelse er udskudt
35
2. udkast til betænkning
36
Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
37
Spm. 33 om bygningsreglementets anvendelse i forbindelse
med ombygninger omfattet af lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren
38
3. udkast til betænkning
39
Spm. 34 om, hvorledes toiletter kan være tilgængelige for
handicappede uden at leve op til kravene i DS 3028, til økonomi- og
erhvervsministeren
40
Svar på spm. 33 om bygningsreglementets anvendelse i
forbindelse med ombygninger omfattet af lovforslaget, fra økonomi- og
erhvervsministeren
41
Svar på spm. 34 om, hvorledes toiletter kan være
tilgængelige for handicappede uden at leve op til kravene i DS 3028, fra
økonomi- og erhvervsministeren
42
Økonomi- og erhvervsministerens tilkendegivelse til
betænkningen over L 106
43
4. udkast til betænkning
44
Spm. 35, om bestemmelser angivet i ministerens
tilkendegivelse i betænkningsudkastet omfatter adgangsforhold for syns- og
hørehandicappede, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 36 om initiativer til forbedringer af tilgængelighed
for syns- og hørehandicappede, såfremt disse ikke er omfattet af ministerens
tilkendegivelse, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 37 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, såfremt der ikke er taget højde for
tilgængelighedsforbedringer for syns- og hørehandicappede, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 38, om ministeren vil foretage en undersøgelse af
lempelser og dispensationer, der er givet i henhold til loven, når denne har
haft virkning i 2 år, til økonomi- og erhvervsministeren
45
Tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget
46
Svar på spm. 35, om bestemmelser angivet i ministerens
tilkendegivelse i betænkningsudkastet omfatter adgangsforhold for syns- og
hørehandicappede, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 36 om initiativer til forbedringer af
tilgængelighed for syns- og hørehandicappede, såfremt disse ikke er omfattet
af ministerens tilkendegivelse, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 37 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, såfremt der ikke er taget højde for
tilgængelighedsforbedringer
for syns- og hørehandicappede, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 38, om ministeren vil foretage en
undersøgelse af lempelser og dispensationer, der er givet i henhold til
loven, når denne har haft virkning i 2 år, fra økonomi- og erhvervsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og
dennes svar herpå samt økonomi- og erhvervsministerens tilkendegivelse til
betænkningen.
Spørgsmål og svar samt økonomi- og erhvervsministerens
tilkendegivelse til betænkningen er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 33:
Med henvisning til ministerens svar på spørgsmål nr. 15, jf. L
106 – bilag 17, bedes ministeren gøre rede for, i hvilket omfang og
hvordan de
ombygninger, der er omfattet af lovforslag nr. L 106, skal byggesagsbehandles
ifølge bygningsreglementets bestemmelser herom.
Ministeren bedes oplyse, hvordan det sikres, at ombygninger, der
er omfattet af lovforslag nr. L 106, ikke i strid med intentionerne i
bygningsreglementet behandles som faldende ind under bygningsreglementets
anmeldelsessystem, og dermed ikke bliver underkastet en egentlig dybdegående
sagsbehandling, jf. bygningsreglementets ombygningsbestemmelser.
Svar:
Ombygningssager, der er omfattet af lovforslag nr. L 106, skal
behandles som alle andre byggesager, blot skal kommunen stille krav om
etablering af niveaufri adgang, handicapparkeringspladser, handicaptoiletter
og
elevator i offentligt tilgængeligt byggeri, hvis udgifterne hertil ikke
overstiger 12,5 % af de øvrige ombygningsomkostninger.
Ved anmeldelsessager skal bygherren indsende en tydelig
beskrivelse af det arbejde, der skal udføres, hvorfor byggesagsbehandlingen
ikke adskiller sig væsentligt fra behandlingen af sager, der kræver
byggetilladelse. Anmeldelsessystemet gælder for mindre byggesager, hvor det
er
let for kommunen at overskue byggesagen, og om byggearbejdet overholder
byggelovgivningens bestemmelser.
Kommunerne skal derfor påse, at bestemmelserne i lovforslag nr.
L 106 er overholdt, uanset om der er tale om en byggesag, der kræver
byggetilladelse eller en anmeldelsessag.
Spørgsmål 37:
Hvis ministeren ikke er indstillet på at imødekomme de syns- og
hørehandicappedes behov for tilgængelighedsforbedringer, anmodes ministeren
om
lovteknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der sikrer, at disse
gruppers behov også omfattes af lovforslaget.
Svar:
Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål nr. 35, så er lovforslag
nr. L 106 tilrettelagt i forhold til 4 eksisterende
tilgængelighedsbestemmelser
i byggeloven, og krav til syns- og hørehæmmede adgangsforhold vil betyde
offentlige merudgifter udover rammen til lovforslag nr. L 106.
Ønsker spørgsmålsstilleren en ændring i lovforslag nr. L 106,
således at bestemmelser, som skal tilgodese syns- og hørehandicappedes behov
for tilgængelighedsforbedringer, indarbejdes i lovforslaget, vil der rent
lovteknisk ikke skulle udarbejdes et ændringsforslag, idet selve lovændringen
alene er en bemyndigelse til at fastsætte nærmere bestemmelser i en
bekendtgørelse.
Da den påtænkte udmøntning af bemyndigelsen, og hermed hvilke
tilgængelighedsbestemmelser, der bliver omfattet af udmøntningen, fremgår af
min tilkendegivelse til betænkningen over lovforslag nr. L 106, skal der i
stedet udarbejdes en tillægstekst til min tilkendegivelse, som
spørgsmålsstilleren
kan anmode om at få optaget i betænkningen over lovforslag nr. L 106.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har derfor udarbejdet følgende
forslag til tillægstekst til min tilkendegivelse, der på anmodning fra et
medlem af Boligudvalget kan indarbejdes i betænkningen:
»I forlængelse af økonomi- og erhvervsministerens
tilkendegivelse foreslås det, at bemyndigelsen i § 4 B udover at anvendes til
at fastsætte bestemmelser om de 4 ovennævnte tilgængelighedsbestemmelser også
anvendes til at fastsætte bestemmelser om, at tilgængelighed for syns- og
hørehandicappede skal tilgodeses i forbindelse med ombygninger i de i
tilkendegivelsen nævnte bygningskategorier.«
Regeringen kan ikke tilslutte sig denne tillægstekst, idet der
ikke indenfor rammen af lovforslag nr. L 106 kan findes finansiering til et
sådant krav.
Spørgsmål 38:
Agter ministeren at foretage en undersøgelse af lempelser og
dispensationer, der er givet i henhold til denne lov, når loven har virket i
2
år, dvs. inden udgangen af 2007?
Svar:
Først vil jeg gerne påpege, at lovforslaget alene indebærer den
ændring, at tilgængelighedskravene skal gælde ved nogle flere ombygninger,
end
de gør i dag. Det er ikke meningen, at lovforslaget skal give kommunerne
mulighed for at lempe tilgængelighedskravene på nogen måde.
Det er heller ikke sådan, at reglerne om dispensation ændres.
Der kan meddeles dispensation, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der
foreligger en dokumenteret og saglig begrundelse for dispensationen, og at
denne begrundelse er forenelig med hensynet bag bestemmelsen.
Herudover har DSI en særlig lovhjemlet klageadgang, når det
drejer sig om afgørelser vedrørende handicaptilgængelighed, og det gælder
naturligvis også i sager, hvor der dispenseres fra kravene om
tilgængelighedsforanstaltninger.
Jeg vil gerne gennemføre en undersøgelse af, hvor mange
dispensationer, der er givet i forbindelse med de ombygningssager, der er
omfattet af lovforslag nr. L 106, når lovændringen har virket i et par år,
dvs.
inden 1. maj 2007.
Økonomi- og erhvervsministerens tilkendegivelse
til betænkningen:
Jeg har på baggrund af Dansk Folkepartis opfordring i
forbindelse med 1. behandlingen af lovforslag nr. L 106 overfor Folketinget
tilkendegivet, at jeg var villig til at se på, om man ved at prioritere på en
anden måde kan opnå mere tilgængelighed for pengene inden for den samme
økonomiske
ramme. Økonomi- og Erhvervsministeriet har haft dialog med
handicaporganisationerne om tilgængelighed til byggeriet, og der er afholdt 2
møder med De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) om prioriteringerne i
lovforslag nr. L 106.
Jeg kan oplyse, at jeg på baggrund af disse møder er indstillet
på en fortsat dialog mellem DSI og Økonomi- og Erhvervsministeriet med
henblik
på at sikre, at intentionerne i den eksisterende lovgivning følges, og at de
midler, der i dag anvendes på handicaptilgængelighed, ikke fejlanvendes på
grund af uvidenhed eller mangel på relevant vejledning m.v. På baggrund af
drøftelserne med DSI og på baggrund af blandt andet den seneste tids
eksempler
på fejlinvesteringer i handicaptilgængelighed er det mit klare indtryk, at
potentialet i eksempelvis en øget vejledningsindsats er store.
Jeg kan herudover oplyse, at jeg er indstillet på at ændre
udmøntningen af bemyndigelsen i § 4 B, så den i højere grad imødekommer
DSI’s
ønsker på dette område.
Bemyndigelsen i § 4 B ændres således, at der ved alle
ombygninger i de bygningskategorier, som er omfattet af bemyndigelsen, skal
etableres niveaufri adgang. Der fastsættes dermed ikke en maksimalgrænse for
niveaufri adgang. For de øvrige tilgængelighedsforanstaltninger vil der
fortsat
være en maksimalgrænse, som vil være lidt lavere end de i lovforslaget nævnte
12,5 %. Det skyldes, at de økonomiske konsekvenser af den ændrede udmøntning
skal holdes indenfor den økonomiske ramme, der er afsat til lovforslag nr. L
106.
Jeg skal derfor overfor udvalget anmode om, at følgende
optrykkes i betænkningen til lovforslag nr. L 106:
»Økonomi- og erhvervsministeren foreslår, at økonomi- og
erhvervsministeren med lovforslaget bemyndiges til at fastsætte regler om
anvendelsesområdet
for byggelovgivningens tilgængelighedsbestemmelser i forbindelse med
ombygninger
og andre forandringer i bestående bebyggelse.
Bemyndigelsen anvendes til at fastsætte nærmere regler om
anvendelsen af følgende af bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser.
Krav om etablering af niveaufri adgang til bygninger
Krav om etablering af handicapparkeringspladser ved
bygninger
Krav om indretning af handicaptoiletter i bygninger
Krav om installation af elevator i bygninger
Bestemmelsen
skal gælde for:
Offentligt tilgængelig bebyggelse
Der vil eksempelvis være tale om hoteller, restauranter, biografer, teatre,
udstillingsbygninger, biblioteker, museer, kirker, institutioner, skoler,
sundhedsklinikker, gymnasier, idrætshaller og -anlæg, svømmehaller m.v.
Erhvervsbebyggelse til administration og service
Der vil f.eks. være tale om bygninger til handel, f.eks. butikker og
supermarkeder, og bygninger til kontor, herunder til offentlig
administration.
For begge bygningskategorier gælder, at der er tale om både
offentligt og privat ejede bygninger.
Enfamilieshuse og etageboligbyggeri vil ikke være omfattet af
bemyndigelsen, da der efter gældende lovgivning ydes hjælp til indretning af
boliger gennem serviceloven, når indretning er nødvendig for at gøre boligen
bedre egnet som opholdssted for den enkelte. Erhvervsbebyggelse til industri
og
produktion og landbrugsbebyggelse vil ikke være omfattet af bemyndigelsen,
idet
det må formodes, at meget få fysisk handicappede vil være beskæftigede i
disse
erhverv.
I nogle bygninger vil enkelte af kravene ikke være relevante.
Elevatorkravet udløses efter gældende regler alene i bygninger med 2 eller
flere etager over stueplan, og i f.eks. småbutikker, hvor toilettet alene
benyttes af personalet, stilles der efter gældende lov ikke krav om
etablering
af handicaptoiletter.
En allerede eksisterende ombygningsbestemmelse i
byggelovgivningen, jf. bygningsreglement 1995, kap. 1.1, stk. 3, giver
mulighed
for at anvende lempeligere regler for blandt andet
tilgængelighedsbestemmelser,
når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan
gennemføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen. I sådanne tilfælde kan
kommunalbestyrelsen helt eller delvist se bort fra krav om
tilgængelighedsforanstaltninger.
Bemyndigelsen i § 4 B udmøntes på følgende måde:
Der stilles krav om etablering af niveaufri adgang ved alle
ombygninger, som er omfattet af bemyndigelsen, uanset byggesagens omfang og
pris i øvrigt.
Herudover fastsættes der krav om etablering af handicapparkeringspladser
og indretning af handicaptoiletter, når udgiften til disse 2
tilgængelighedsforanstaltninger ikke overstiger en vis procentsats af de
øvrige
byggeomkostninger. Krav om etablering af handicapparkeringspladser og
indretning
af handicaptoiletter udløses dermed ikke i de tilfælde, hvor omkostningerne
til
disse tilgængelighedsforanstaltninger udgør mere end en vis procentsats af de
øvrige ombygningsomkostninger.
I offentligt tilgængeligt byggeri fastsættes der desuden krav om
installation af elevator. Elevatorkravet skal dog beregnes særskilt, således
at
der stilles krav om installation af elevator i de byggesager, hvor udgiften
til
etablering af handicapparkeringspladser, indretning af handicaptoiletter og
installation af elevator ikke overstiger en vis procentsats af de øvrige
ombygningsomkostninger.
I de byggesager, hvor etablering af handicapparkeringspladser,
indretning af handicaptoiletter og installation af elevator overstiger denne
procentsats, stilles der fortsat krav om etablering af
handicapparkeringspladser
og indretning af handicaptoiletter, når udgifterne hertil ikke overstiger
samme
procentsats.
Da tilgængelighedsbestemmelserne er indført i byggelovgivningen
på forskellige tidspunkter, vil nogle af tilgængelighedsforanstaltningerne
allerede være gennemført i et antal bygninger. Er der etableret
handicapparkeringspladser og indrettet handicaptoiletter i en bygning, vil
der
ikke blive stillet krav om gennemførelse af disse krav. Det er således kun
udgiften til de tilgængelighedsforanstaltninger, som er relevante i forhold
til
den enkelte bygning, som skal indgå i beregningen af, om udgifterne hertil
ligger over procentsatsen.
Er der således i en bygning etableret parkeringspladser, stilles
der ikke krav om dette, men der skal fortsat indrettes handicaptoilet, og i
offentligt tilgængeligt byggeri installeres elevator, hvis dette er muligt
inden for procentsatsen.
De i medfør af bemyndigelsen udfærdigede bestemmelser skal gælde
for den enkelte bygning. Det betyder, at hvis der i en ejendom er flere
bygninger, vil det alene være den bygning, hvor der foretages ombygninger,
der
omfattes af bestemmelserne.
De udfærdigede bestemmelser skal også gælde for fredede
bygninger, og det vurderes, at kravene i de fleste tilfælde kan opfyldes
uden,
at arkitektoniske eller kulturelle værdier går tabt.
Hvis der er behov for at tage særlige hensyn til arkitektoniske
eller kulturelle værdier, kan det ske efter de allerede eksisterende regler i
bygningsreglementet, jf. bygningsreglement 1995, kap. 1.1, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering af den bebyggelse, der
ønskes ombygget, helt eller delvis se bort fra krav om
tilgængelighedsforanstaltninger, såfremt ombygningen ellers ikke lader sig
gennemføre uden indgribende ændringer i bebyggelsen.
Det forudsættes, at den ændrede bemyndigelse kan holdes inden
for den angivne økonomiske ramme. Der vil derfor efter forhandling med de
kommunale parter blive fastlagt en ny maksimalgrænse.
Økonomi- og erhvervsministeren vil oplyse den nye maksimalgrænse
til Boligudvalget, når forhandlingerne med de kommunale parter er afsluttet.«
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af byggeloven, lov om planlægning og lov om statens byggevirksomhed m.v. (Handicaptilgængelighed og adgang til at iværksætte undersøgelser af alvorlige ulykker i byggeriet) Retsinformation · 1. juni 2004
- Skriftlig fremsættelse (10. december 2003) - L 106 Retsinformation · 17. marts 2005
- Forslag til Lov om ændring af byggeloven, lov om planlægning og lov om statens byggevirksomhed m.v. (Handicaptilgængelighed og adgang til at iværksætte undersøgelser af alvorlige ulykker i byggeriet) Retsinformation · 25. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven (Afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen og markedskontrol med byggevarer) Retsinformation · 28. maj 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens byggevirksomhed m.v. (Udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte regioners og kommuners byggevirksomhed) Retsinformation · 24. maj 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven, lov om almene boliger m.v. og lov om bygnings- og boligregistrering (Byggeskadeforsikring m.v.) Retsinformation · 1. juni 2007