Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven, lov om planlægning og lov om statens byggevirksomhed (Handicaptilgængelighed og adgang til at iværksætte undersøgelser af alvorlige ulykker i byggeriet)

2003/1 BTL 106Betænkning over lovforslagFolketinget1. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 4. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af byggeloven, lov om planlægning og lov om statens byggevirksomhed

(Handicaptilgængelighed og adgang til at iværksætte

undersøgelser

af alvorlige ulykker i byggeriet)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 3 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2003 og var til 1.

behandling den 29. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 12. november 2003 dette

udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 55. Den 19. december 2003

sendte

økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom

til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra De Samvirkende Invalideorganisationer og Vallø

Læs alt

Handicapforening.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 38 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af

udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt

til betænkningen.

3. Tilkendegivelse fra økonomi- og

erhvervsministeren

Økonomi- og erhvervsministeren har tilkendegivet følgende:

»Økonomi- og erhvervsministeren foreslår, at økonomi- og

erhvervsministeren med lovforslaget bemyndiges til at fastsætte regler om

anvendelsesområdet for byggelovgivningens tilgængelighedsbestemmelser i

forbindelse

med ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse.

Bemyndigelsen anvendes til at fastsætte nærmere regler om

anvendelsen af følgende af bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser:

Krav om etablering af niveaufri adgang til bygninger

Krav om etablering af handicapparkeringspladser ved

bygninger

Krav om indretning af handicaptoiletter i bygninger

Krav om installation af elevator i bygninger

Bestemmelsen skal gælde for:

a)

Offentligt tilgængelig

bebyggelse

Der vil eksempelvis

være tale om hoteller, restauranter, biografer, teatre, udstillingsbygninger,

biblioteker, museer, kirker, institutioner, skoler, sundhedsklinikker,

gymnasier, idrætshaller og -anlæg, svømmehaller m.v.

b)

Erhvervsbebyggelse til

administration og service

Der vil f.eks. være

tale om bygninger til handel, f.eks. butikker og supermarkeder, og bygninger

til kontor, herunder til offentlig administration.

For begge bygningskategorier gælder, at der er tale om både

offentligt og privat ejede bygninger.

Enfamilieshuse og etageboligbyggeri vil ikke være omfattet af

bemyndigelsen, da der efter gældende lovgivning ydes hjælp til indretning af

boliger gennem serviceloven, når indretning er nødvendig for at gøre boligen

bedre egnet som opholdssted for den enkelte. Erhvervsbebyggelse til industri

og

produktion og landbrugsbebyggelse vil ikke være omfattet af bemyndigelsen,

idet

det må formodes, at meget få fysisk handicappede vil være beskæftigede i

disse

erhverv.

I nogle bygninger vil enkelte af kravene ikke være relevante.

Elevatorkravet udløses efter gældende regler alene i bygninger med 2 eller

flere etager over stueplan, og i f.eks. småbutikker, hvor toilettet alene

benyttes af personalet, stilles der efter gældende lov ikke krav om

etablering

af handicaptoiletter.

En allerede eksisterende ombygningsbestemmelse i

byggelovgivningen, jf. bygningsreglement 1995, kap. 1.1, stk. 3, giver

mulighed

for at anvende lempeligere regler for blandt andet

tilgængelighedsbestemmelser,

når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan

gennemføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen. I sådanne tilfælde kan

kommunalbestyrelsen helt eller delvis se bort fra krav om

tilgængelighedsforanstaltninger.

Bemyndigelsen i § 4 B udmøntes på følgende måde:

Der stilles krav om etablering af niveaufri adgang ved alle

ombygninger, som er omfattet af bemyndigelsen, uanset byggesagens omfang og

pris i øvrigt.

Herudover fastsættes der krav om etablering af

handicapparkeringspladser og indretning af handicaptoiletter, når udgiften

til

disse 2 tilgængelighedsforanstaltninger ikke overstiger en vis procentsats af

de øvrige byggeomkostninger. Krav om etablering af handicapparkeringspladser

og

indretning af handicaptoiletter udløses dermed ikke i de tilfælde, hvor

omkostningerne til disse tilgængelighedsforanstaltninger udgør mere end en

vis

procentsats af de øvrige ombygningsomkostninger.

I offentligt tilgængeligt byggeri fastsættes der desuden krav om

installation af elevator. Elevatorkravet skal dog beregnes særskilt, således

at

der stilles krav om installation af elevator i de byggesager, hvor udgiften

til

etablering af handicapparkeringspladser, indretning af handicaptoiletter og

installation af elevator ikke overstiger en vis procentsats af de øvrige

ombygningsomkostninger.

I de byggesager, hvor etablering af handicapparkeringspladser,

indretning af handicaptoiletter og installation af elevator overstiger denne

procentsats, stilles der fortsat krav om etablering af

handicapparkeringspladser

og indretning af handicaptoiletter, når udgifterne hertil ikke overstiger

samme

procentsats.

Da tilgængelighedsbestemmelserne er indført i byggelovgivningen

på forskellige tidspunkter, vil nogle af tilgængelighedsforanstaltningerne

allerede være gennemført i et antal bygninger. Er der etableret

handicapparkeringspladser

og indrettet handicaptoiletter i en bygning, vil der ikke blive stillet krav

om

gennemførelse af disse krav. Det er således kun udgiften til de

tilgængelighedsforanstaltninger, som er relevante i forhold til den enkelte

bygning, som skal indgå i beregningen af, om udgifterne hertil ligger over

procentsatsen.

Er der således i en bygning etableret parkeringspladser, stilles

der ikke krav om dette, men der skal fortsat indrettes handicaptoilet, og i

offentligt tilgængeligt byggeri installeres elevator, hvis dette er muligt

inden for procentsatsen.

De i medfør af bemyndigelsen udfærdigede bestemmelser skal gælde

for den enkelte bygning. Det betyder, at hvis der i en ejendom er flere

bygninger, vil det alene være den bygning, hvor der foretages ombygninger,

der

omfattes af bestemmelserne.

De udfærdigede bestemmelser skal også gælde for fredede

bygninger, og det vurderes, at kravene i de fleste tilfælde kan opfyldes

uden,

at arkitektoniske eller kulturelle værdier går tabt.

Hvis der er behov for at tage særlige hensyn til arkitektoniske

eller kulturelle værdier, kan det ske efter de allerede eksisterende regler i

bygningsreglementet, jf. bygningsreglement 1995, kap. 1.1, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering af den bebyggelse, der

ønskes ombygget, helt eller delvis se bort fra krav om

tilgængelighedsforanstaltninger, såfremt ombygningen ellers ikke lader sig

gennemføre uden indgribende ændringer i bebyggelsen.

Det forudsættes, at den ændrede bemyndigelse kan holdes inden

for den angivne økonomiske ramme. Der vil derfor efter forhandling med de

kommunale parter blive fastlagt en ny maksimalgrænse.

Økonomi- og erhvervsministeren vil oplyse den nye maksimalgrænse

til Boligudvalget, når forhandlingerne med de kommunale parter er afsluttet.«

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de

stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale

Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget stiller sig overordnet

positive over for lovforslaget, som med de ændringer, økonomi- og

erhvervsministeren foreslår i den af ham fremsendte tilkendegivelse til

betænkningen, alt andet lige er et skridt i den rigtige retning for handicap-

og tilgængelighedspolitikken i Danmark.

S, SF, RV og KD er positive over for økonomi- og

erhvervsministerens tilkendegivelser om, at han er indstillet på en fortsat

dialog mellem De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og Økonomi- og

Erhvervsministeriet med henblik på at sikre, at intentionerne i den nuværende

lovgivning følges, og at de midler, der i dag anvendes på tilgængelighed,

ikke

fejlanvendes på grund af uvidenhed eller mangel på relevant vejledning m.v.

Det

er S’, SF’s, RV’s og KD’s opfattelse og erfaring, at DSI

er i besiddelse af

stor faglig ekspertise om tilgængelighed, hvorfor organisationen er en

fordelagtig

og nødvendig samarbejdspartner, hvad angår både formulering og implementering

af politik på området. Det er dog både DSI’s og S’, SF’s,

RV’s og KD’s

holdning, at en stor del af de fejlinvesteringer i tilgængelighed, som har

fundet sted, er grundet i mangelfuld vejledning i lovgivningen. Som økonomi-

og

erhvervsministeren selv tilkendegiver, er der derfor store potentialer i en

øget vejledningsindsats i forsøget på at opnå bedst mulig tilgængelighed. Den

eksisterende tilgængelighedsstandard DS 3028 indeholder klare og anvendelige

retningslinjer for tilgængelighed, og det er både DSI’s og S’,

SF’s, RV’s og

KD’s klare holdning, at man med fordel kunne se på mulighederne for, at

DS

3028’s status og form ændres, således at mulighederne for, at den kan

indgå i

byggelovgivningen på et mere formelt plan, afdækkes. S, SF, RV og KD mener

derfor, at standarden burde være en del af økonomi- og erhvervsministerens

intenderede dialog med DSI med henblik på en øget vejledningsindsats.

S, SF, RV og KD stiller sig endvidere positive over for økonomi-

og erhvervsministerens tilkendegivelser om, at økonomi- og erhvervsministeren

er indstillet på at ændre udmøntningen af bemyndigelsen i den foreslåede § 4

B

i byggeloven, således at der i de bygningskategorier, som er omfattet af

bemyndigelsen, skal etableres niveaufri adgang – uanset byggesagens

omfang og

pris. Dog er S, SF, RV og KD fortsat af den holdning, at lovforslaget bør

tilgodese

så mange handicapgruppers behov som muligt, hvorfor især adgangsforhold også

bør gøres tilgængelige for blinde og synshandicappede. Det er både S’,

SF’s,

RV’s, KD’s og DSI’s opfattelse, at et sådant tiltag vil være

stort set

omkostningsfrit og dermed kunne finde sted inden for lovforslagets økonomiske

rammer.

I økonomi- og erhvervsministerens tilkendegivelse henvises der

til bygningsreglement 1995, kapitel 1.1, stk. 3, der giver mulighed for at

anvende lempeligere regler for blandt andet tilgængelighedsbestemmelser, når

ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan

gennemføres

uden indgribende ændringer i bebyggelsen, idet denne bestemmelse overføres

til

lovforslaget. S, SF, RV og KD er afvisende over for lempelige regler i

implementering af lovgivning på tilgængelighedsområdet, da dette øger

risikoen

for, at der udføres utilstrækkelige tilgængelighedsforanstaltninger. S, SF,

RV

og KD er derimod af den holdning, at der skal være klare regler og

retningslinjer

for tilgængelighed, og således tillige klare regler for, i hvilke tilfælde

der

kan gives dispensationer.

S, SF, RV og KD vælger trods ovenstående kommentarer at stemme

for lovforslaget, da det som sagt overordnet set er et skridt i den rigtige

retning for tilgængelighedspolitikken.

S, SF, RV og KD har følgende tilføjelse til ministerens tilkendegivelse

i betænkningen med sigte på at tilgodese de syns- og hørehandicappedes behov:

»I forlængelse af økonomi- og erhvervsministerens

tilkendegivelse foreslås det, at bemyndigelsen i § 4 B ud over at anvendes

til

at fastsætte bestemmelser om de fire ovennævnte tilgængelighedsbestemmelser

også anvendes til at fastsætte bestemmelser om, at tilgængelighed for syns-

og

hørehandicappede skal tilgodeses i forbindelse med ombygninger i de i

tilkendegivelsen

nævnte bygningskategorier.«

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL’s hovedprincip,

der går ud på at stemme for selv den mindste forbedring, betyder, at EL er

nødt

til at stemme for lovforslaget.

Det er ikke noget godt lovforslag, og der er overhovedet ikke

fundet troværdige løsninger, der sikrer handicaptilgængelighed til det

eksisterende byggeri.

EL føler sig ikke overbevist om, at den fremsatte

hensigtserklæring udtrykker andet end lidt god vilje. Erklæringen er ikke

overbevisende, men da der stilles et krav om etablering af niveaufri adgang

ved

alle ombygninger, uanset sagens omfang og pris i øvrigt, må det betragtes som

et skridt i den rigtige retning.

Der er for mange tilbageværende problemer, som ikke er løst, og

EL finder det bekymrende, at der er så lidt vilje til radikale, brugbare

løsninger for alle handicapgrupper.

EL håber, at ministerens tilkendegivelse om at fortsætte

dialogen med De Samvirkende Invalideorganisationer medfører opfyldelse af

lovgivningen, og at yderligere krav og udvidelser kommer på lovprogrammet

snarest.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

I det under

nr. 3

foreslåede

§ 18 B, stk.

2, 1.

og

3. pkt.,

udgår »eller

uddrag heraf«.

[Udlevering af alle dokumenter i fuldstændig og ucensureret

stand til belysning af ulykker]

2)

I det under

nr. 5

foreslåede

§ 30, stk.

1, litra f,

udgår »eller uddrag af dokumenter«.

[Udlevering af alle dokumenter i fuldstændig og ucensureret

stand til belysning af ulykker]

Til § 4

3)

I

stk. 2

ændres 2 steder »den 1. april 2004« til: »den 1. juni 2004«.

[Ændret ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Som følge af ændringsforslaget kan økonomi- og

erhvervsministeren fremsætte krav om at få udleveret dokumenter med

oplysninger, der belyser ulykkens begivenhedsforløb og tekniske årsager.

Således skal alle dokumenter, der indeholder de nævnte oplysninger, udleveres

i

fuldstændig og ucensureret tilstand. Vedkommende, over for hvem kravet

fremsættes, har dermed ikke mulighed for at rense dokumenterne for

oplysninger.

Det er således op til de personer, der gennemfører undersøgelsen, at vurdere,

hvilke oplysninger der er relevante for at identificere ulykkens

begivenhedsforløb

og tekniske årsager, og som dermed skal indgå i undersøgelsen.

Til nr. 3

Da det ikke er muligt at lade lovens § 1, nr. 2-5, vedrørende

husbåde, offentligt privat samspil om parkeringsfonde og adgang til at

iværksætte undersøgelser af alvorlige ulykker i byggeriet træde i kraft den

1.

april 2004, foreslås det, at lovens § 1, nr. 2-5, træder i kraft den 1. juni

2004.

Loven finder således anvendelse på alvorlige ulykker i

byggeriet, som indtræffer efter den 1. juni 2004.

Inge-Lene Ebdrup (V)

Rikke Hvilshøj (V)

Ulrik Kragh (V)

nfmd.

Gudrun Laub (V)

Freddie H. Madsen (DF)

Anita Knakkergaard (DF)

Carina Christensen (KF)

Helle Sjelle (KF)

Tove Videbæk (KD)

Jørn Pedersen (S)

Jytte Andersen (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

René Skau Björnsson (S)

fmd

.

Morten Homann (SF)

Niels Helveg Petersen (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 106

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat på lovforslag L 106

2

Kopi BOU: Svar på spørgsmål S 1055 om manglende

flugtvejsmuligheder for handicappede, fra økonomi- og erhvervsministeren

3

Spm. 1 om, efter hvilke kriterier m.v. det afgøres, om

der skal iværksættes undersøgelse af alvorlige ulykker, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 2, om iværksættelse af undersøgelser skal besluttes

af et uafhængigt ekspertpanel, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3 om lovteknisk bistand til ændringsforslag, der

sikrer fuld åbenhed om undersøgelser af alvorlige ulykker, til økonomi- og

erhvervsministeren

4

Spm. 4 om bortfald af tilgængelighedskrav, såfremt

tilgængelighedsforanstaltninger udgør mere end 12,5 pct. af

byggeomkostningerne, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5, om vejledningen om problemerne med

omgåelsesmuligheder vil indgå i Folketingets behandling af L 106, til

økonomi- og erhvervsministeren

5

Spm. 6 om ministerens holdning til ændring af

bygningsreglementet som foreslået af De Samvirkende Invalideorganisationer,

til økonomi- og erhvervsministeren

6

Spm. 7 om tilgængelighedsbestemmelser i de lande, Danmark

normalt sammenlignes med, og hvordan disse afviger fra bestemmelserne i dansk

byggelovgivning, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 8, om ministeren vil tilsende udvalget en oversigt

over initiativer på handicapområdet som henvist til under 1. behandlingen,

til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 9 om, hvor stor en andel af midlerne afsat til

handicapinitiativer der vedrører satspuljeforliget, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 10 om, hvor stor en del af initiativerne på

handicapområdet der er taget af den nuværende regering, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 11 om begrundelse for, at maksimalgrænsen for

tilgængelighedsforbedringer er sat til 12,5 pct., til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 12 om argumentation for, at tilgængelighedskrav vil

resultere i færre tilgængelighedsforanstaltninger, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 13 om omfanget af byggeri inden for de senere år,

hvor tilgængelighedskrav ville have oversteget grænsen på 12,5 pct. af de

øvrige ombygningsomkostninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 14 om omfanget af byggeri, hvor der forventes givet

dispensation på baggrund af 12,5-procents-grænsen, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 15 om kompetencer og ressourcer i de enkelte

kommuner til varetagelse af vurderinger vedrørende 12,5-procents-grænsen, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 16 om kommentar til høringssvar fra Kommunernes

Landsforening og Københavns Kommune vedrørende øgede

administrationsomkostninger

som følge af lovændringen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 17 om kontrol fra centralt hold af bygherrers

fastlæggelse af priser på tilgængelighedsomkostninger, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 18 om sikring af kommunernes incitament til

indskærpelse af tilgængelighedskravene over for bygherrerne, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 19 om argumentation for, at det nuværende

byggereglement indeholder tilstrækkelige mål- og funktionskrav til at sikre

fuld tilgængelighed, til økonomi- og erhvervsministeren

7

Udkast til tidsplan for forslagets behandling

8

Spm. 20, om kommunerne efter gældende regler kan opkræve

parkeringsafgift, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 21 om, hvilken pris private aktører må opkræve i

parkeringsafgift i de forskellige kommuner, til økonomi- og

erhvervsministeren

9

Spm. 22 om, hvilke begrænsninger forbuddet mod

selvinkriminering indebærer i forbindelse med at kræve materiale udleveret og

undersøgelse gennemført, til økonomi- og erhvervsministeren

10

Spm. 23 om, hvilke beregningsforudsætninger der er lagt

til grund for maksimalgrænsen på 12,5 pct., til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 24, om ministeren kan bekræfte, at en stor del af

handicappede er beskæftiget inden for service og administration, og hvorfor

lovforslaget så ikke indeholder krav om elevatorer i sådanne

erhvervsbygninger,

til økonomi- og erhvervsministeren

11

Tidsplan for lovforslagets behandling

12

Svar på spm. 20, om kommunerne efter gældende regler kan

opkræve parkeringsafgift, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 21 om, hvilken pris private aktører må

opkræve i parkeringsafgift i de forskellige kommuner, fra økonomi- og

erhvervsministeren

13

Spm. 25, om der kan opnås mere tilgængelighed inden for

de økonomiske rammer ved en anden prioritering, til økonomi- og

erhvervsministeren

14

Svar på spm. 22 om, hvilke begrænsninger forbuddet mod

selvinkriminering indebærer i forbindelse med at kræve materiale udleveret og

undersøgelse gennemført, fra økonomi- og erhvervsministeren

15

Svar på spm. 6 om holdning til ændring af

bygningsreglementet som foreslået af De Samvirkende Invalideorganisationer,

fra økonomi- og erhvervsministeren

16

Svar på spm. 4 om bortfald af tilgængelighedskrav,

såfremt tilgængelighedsforanstaltninger udgør mere end 12,5 pct. af

byggeomkostningerne, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om vejledningen om problemerne med

omgåelsesmuligheder vil indgå i Folketingets behandling af L 106, fra

økonomi- og erhvervsministeren

17

Svar på spm. 7 om tilgængelighedsbestemmelser i de lande,

Danmark normalt sammenlignes med, og hvordan disse afviger fra bestemmelserne

i dansk byggelovgivning, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8, om ministeren vil tilsende udvalget en

oversigt over initiativer på handicapområdet som henvist til under 1.

behandlingen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 9 om, hvor stor en andel af midlerne afsat

til handicapinitiativer der vedrører satspuljeforliget, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 10 om, hvor stor en del af initiativerne på

handicapområdet der er taget af den nuværende regering, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 11 om begrundelse for, at maksimalgrænsen

for tilgængelighedsforbedringer er sat til 12,5 pct., fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 12 om argumentation for, at

tilgængelighedskrav vil resultere i færre tilgængelighedsforanstaltninger,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 13 om omfanget af byggeri inden for de

senere år, hvor tilgængelighedskrav ville have oversteget grænsen på 12,5

pct. af de øvrige ombygningsomkostninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 14 om omfanget af byggeri, hvor der

forventes givet dispensation på baggrund af 12,5-procents-grænsen, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 15 om kompetencer og ressourcer i de enkelte

kommuner til varetagelse af vurderinger vedrørende 12,5-procents-grænsen, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 16 om kommentar til høringssvar fra Kommunernes

Landsforening og Københavns Kommune vedrørende øgede

administrationsomkostninger

som følge af lovændringen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 17 om kontrol fra centralt hold af

bygherrers fastlæggelse af priser på tilgængelighedsomkostninger, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 18 om sikring af kommunernes incitament til

indskærpelse af tilgængelighedskravene over for bygherrerne, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 19 om argumentation for, at nuværende byggereglement

indeholder tilstrækkelige mål- og funktionskrav til at sikre fuld

tilgængelighed,

fra økonomi- og erhvervsministeren

18

Spm. 26 om, i hvor stor en andel af byggesager der ikke

vil blive stillet krav om tilgængelighedsforanstaltninger ved en

maksimalgrænse

på 6, 9, 15 henholdsvis 18 pct., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 27, om Indenrigsministeriet henholdsvis Tilsynsrådet

har givet kommunerne påbud vedrørende manglende opfyldelse af

tilgængelighedskrav,

til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 28 om, i hvor mange tilfælde kommunerne har givet

bygherrer påbud vedrørende manglende opfyldelse af tilgængelighedskrav, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 29 om, hvordan Folketinget skal inddrages i

udarbejdelse af vejledning til de kommunale bygningsmyndigheder om, hvordan

reglerne skal administreres, til økonomi- og erhvervsministeren

19

Henvendelse af 17/2-04 fra Vallø Handicapforening

20

Spm. 30, om ministeren vil tilsende udvalget en kopi af

sit svar på henvendelse af 17/2-04 fra Vallø Handicapforening, til økonomi-

og erhvervsministeren

21

Svar på spm. 23 om, hvilke beregningsforudsætninger der

er lagt til grund for maksimalgrænsen på 12,5 pct., fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 24, om ministeren kan bekræfte, at en stor

del af handicappede er beskæftiget inden for service og administration, og

hvorfor lovforslaget så ikke indeholder krav om elevatorer i sådanne

erhvervsbygninger,

fra økonomi- og erhvervsministeren

22

Svar på spm. 25, om der kan opnås mere tilgængelighed

inden for de økonomiske rammer ved en anden prioritering, fra økonomi- og

erhvervsministeren

23

Svar på spm. 1 om, efter hvilke kriterier m.v. det

afgøres, om der skal iværksættes undersøgelse af alvorlige ulykker, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 2, om iværksættelse af undersøgelser skal

besluttes af et uafhængigt ekspertpanel, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om lovteknisk bistand til ændringsforslag,

der sikrer fuld åbenhed om undersøgelser af alvorlige ulykker, fra økonomi-

og erhvervsministeren

24

Henvendelse af 1/3-04 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer

25

Spm. 31 om kommentar til henvendelse af 1/3-04 fra De

Samvirkende Invalideorganisationer, til økonomi- og erhvervsministeren

26

Henvendelse af 2/3-04 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer

27

Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 2/3-04 fra De

Samvirkende Invalideorganisationer, til økonomi- og erhvervsministeren

28

Svar på spm. 30, om ministeren vil tilsende udvalget kopi

af sit svar på henvendelse af 17/2-04 fra Vallø Handicapforening, fra

økonomi- og erhvervsministeren

29

1. udkast til betænkning

30

Svar på spm. 26 om, i hvor stor en andel af byggesager

der ikke vil blive stillet krav om tilgængelighedsforanstaltninger ved en

maksimalgrænse på 6, 9, 15 henholdsvis 18 pct., fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 27, om Indenrigsministeriet henholdsvis

Tilsynsrådet har givet kommunerne påbud vedrørende manglende opfyldelse af

tilgængelighedskrav,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 28 om, i hvor mange tilfælde kommunerne har

givet bygherrer påbud vedrørende manglende opfyldelse af tilgængelighedskrav,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 29 om, hvordan Folketinget skal inddrages i

udarbejdelse af vejledning til de kommunale bygningsmyndigheder om, hvordan

reglerne skal administreres, fra økonomi- og erhvervsministeren

31

Svar på spm. 31 om kommentar til henvendelse af 1/3-04

fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra økonomi- og erhvervsministeren

32

Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 2/3-04

fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra økonomi- og erhvervsministeren

33

Supplerende svar på spm. 3 om lovteknisk bistand til

ændringsforslag, der sikrer fuld åbenhed om undersøgelser af alvorlige

ulykker, fra økonomi- og erhvervsministeren

34

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse er udskudt

35

2. udkast til betænkning

36

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

37

Spm. 33 om bygningsreglementets anvendelse i forbindelse

med ombygninger omfattet af lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren

38

3. udkast til betænkning

39

Spm. 34 om, hvorledes toiletter kan være tilgængelige for

handicappede uden at leve op til kravene i DS 3028, til økonomi- og

erhvervsministeren

40

Svar på spm. 33 om bygningsreglementets anvendelse i

forbindelse med ombygninger omfattet af lovforslaget, fra økonomi- og

erhvervsministeren

41

Svar på spm. 34 om, hvorledes toiletter kan være

tilgængelige for handicappede uden at leve op til kravene i DS 3028, fra

økonomi- og erhvervsministeren

42

Økonomi- og erhvervsministerens tilkendegivelse til

betænkningen over L 106

43

4. udkast til betænkning

44

Spm. 35, om bestemmelser angivet i ministerens

tilkendegivelse i betænkningsudkastet omfatter adgangsforhold for syns- og

hørehandicappede, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 36 om initiativer til forbedringer af tilgængelighed

for syns- og hørehandicappede, såfremt disse ikke er omfattet af ministerens

tilkendegivelse, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 37 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, såfremt der ikke er taget højde for

tilgængelighedsforbedringer for syns- og hørehandicappede, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 38, om ministeren vil foretage en undersøgelse af

lempelser og dispensationer, der er givet i henhold til loven, når denne har

haft virkning i 2 år, til økonomi- og erhvervsministeren

45

Tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget

46

Svar på spm. 35, om bestemmelser angivet i ministerens

tilkendegivelse i betænkningsudkastet omfatter adgangsforhold for syns- og

hørehandicappede, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 36 om initiativer til forbedringer af

tilgængelighed for syns- og hørehandicappede, såfremt disse ikke er omfattet

af ministerens tilkendegivelse, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 37 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, såfremt der ikke er taget højde for

tilgængelighedsforbedringer

for syns- og hørehandicappede, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 38, om ministeren vil foretage en

undersøgelse af lempelser og dispensationer, der er givet i henhold til

loven, når denne har haft virkning i 2 år, fra økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og

dennes svar herpå samt økonomi- og erhvervsministerens tilkendegivelse til

betænkningen.

Spørgsmål og svar samt økonomi- og erhvervsministerens

tilkendegivelse til betænkningen er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 33:

Med henvisning til ministerens svar på spørgsmål nr. 15, jf. L

106 – bilag 17, bedes ministeren gøre rede for, i hvilket omfang og

hvordan de

ombygninger, der er omfattet af lovforslag nr. L 106, skal byggesagsbehandles

ifølge bygningsreglementets bestemmelser herom.

Ministeren bedes oplyse, hvordan det sikres, at ombygninger, der

er omfattet af lovforslag nr. L 106, ikke i strid med intentionerne i

bygningsreglementet behandles som faldende ind under bygningsreglementets

anmeldelsessystem, og dermed ikke bliver underkastet en egentlig dybdegående

sagsbehandling, jf. bygningsreglementets ombygningsbestemmelser.

Svar:

Ombygningssager, der er omfattet af lovforslag nr. L 106, skal

behandles som alle andre byggesager, blot skal kommunen stille krav om

etablering af niveaufri adgang, handicapparkeringspladser, handicaptoiletter

og

elevator i offentligt tilgængeligt byggeri, hvis udgifterne hertil ikke

overstiger 12,5 % af de øvrige ombygningsomkostninger.

Ved anmeldelsessager skal bygherren indsende en tydelig

beskrivelse af det arbejde, der skal udføres, hvorfor byggesagsbehandlingen

ikke adskiller sig væsentligt fra behandlingen af sager, der kræver

byggetilladelse. Anmeldelsessystemet gælder for mindre byggesager, hvor det

er

let for kommunen at overskue byggesagen, og om byggearbejdet overholder

byggelovgivningens bestemmelser.

Kommunerne skal derfor påse, at bestemmelserne i lovforslag nr.

L 106 er overholdt, uanset om der er tale om en byggesag, der kræver

byggetilladelse eller en anmeldelsessag.

Spørgsmål 37:

Hvis ministeren ikke er indstillet på at imødekomme de syns- og

hørehandicappedes behov for tilgængelighedsforbedringer, anmodes ministeren

om

lovteknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der sikrer, at disse

gruppers behov også omfattes af lovforslaget.

Svar:

Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål nr. 35, så er lovforslag

nr. L 106 tilrettelagt i forhold til 4 eksisterende

tilgængelighedsbestemmelser

i byggeloven, og krav til syns- og hørehæmmede adgangsforhold vil betyde

offentlige merudgifter udover rammen til lovforslag nr. L 106.

Ønsker spørgsmålsstilleren en ændring i lovforslag nr. L 106,

således at bestemmelser, som skal tilgodese syns- og hørehandicappedes behov

for tilgængelighedsforbedringer, indarbejdes i lovforslaget, vil der rent

lovteknisk ikke skulle udarbejdes et ændringsforslag, idet selve lovændringen

alene er en bemyndigelse til at fastsætte nærmere bestemmelser i en

bekendtgørelse.

Da den påtænkte udmøntning af bemyndigelsen, og hermed hvilke

tilgængelighedsbestemmelser, der bliver omfattet af udmøntningen, fremgår af

min tilkendegivelse til betænkningen over lovforslag nr. L 106, skal der i

stedet udarbejdes en tillægstekst til min tilkendegivelse, som

spørgsmålsstilleren

kan anmode om at få optaget i betænkningen over lovforslag nr. L 106.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har derfor udarbejdet følgende

forslag til tillægstekst til min tilkendegivelse, der på anmodning fra et

medlem af Boligudvalget kan indarbejdes i betænkningen:

»I forlængelse af økonomi- og erhvervsministerens

tilkendegivelse foreslås det, at bemyndigelsen i § 4 B udover at anvendes til

at fastsætte bestemmelser om de 4 ovennævnte tilgængelighedsbestemmelser også

anvendes til at fastsætte bestemmelser om, at tilgængelighed for syns- og

hørehandicappede skal tilgodeses i forbindelse med ombygninger i de i

tilkendegivelsen nævnte bygningskategorier.«

Regeringen kan ikke tilslutte sig denne tillægstekst, idet der

ikke indenfor rammen af lovforslag nr. L 106 kan findes finansiering til et

sådant krav.

Spørgsmål 38:

Agter ministeren at foretage en undersøgelse af lempelser og

dispensationer, der er givet i henhold til denne lov, når loven har virket i

2

år, dvs. inden udgangen af 2007?

Svar:

Først vil jeg gerne påpege, at lovforslaget alene indebærer den

ændring, at tilgængelighedskravene skal gælde ved nogle flere ombygninger,

end

de gør i dag. Det er ikke meningen, at lovforslaget skal give kommunerne

mulighed for at lempe tilgængelighedskravene på nogen måde.

Det er heller ikke sådan, at reglerne om dispensation ændres.

Der kan meddeles dispensation, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der

foreligger en dokumenteret og saglig begrundelse for dispensationen, og at

denne begrundelse er forenelig med hensynet bag bestemmelsen.

Herudover har DSI en særlig lovhjemlet klageadgang, når det

drejer sig om afgørelser vedrørende handicaptilgængelighed, og det gælder

naturligvis også i sager, hvor der dispenseres fra kravene om

tilgængelighedsforanstaltninger.

Jeg vil gerne gennemføre en undersøgelse af, hvor mange

dispensationer, der er givet i forbindelse med de ombygningssager, der er

omfattet af lovforslag nr. L 106, når lovændringen har virket i et par år,

dvs.

inden 1. maj 2007.

Økonomi- og erhvervsministerens tilkendegivelse

til betænkningen:

Jeg har på baggrund af Dansk Folkepartis opfordring i

forbindelse med 1. behandlingen af lovforslag nr. L 106 overfor Folketinget

tilkendegivet, at jeg var villig til at se på, om man ved at prioritere på en

anden måde kan opnå mere tilgængelighed for pengene inden for den samme

økonomiske

ramme. Økonomi- og Erhvervsministeriet har haft dialog med

handicaporganisationerne om tilgængelighed til byggeriet, og der er afholdt 2

møder med De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) om prioriteringerne i

lovforslag nr. L 106.

Jeg kan oplyse, at jeg på baggrund af disse møder er indstillet

på en fortsat dialog mellem DSI og Økonomi- og Erhvervsministeriet med

henblik

på at sikre, at intentionerne i den eksisterende lovgivning følges, og at de

midler, der i dag anvendes på handicaptilgængelighed, ikke fejlanvendes på

grund af uvidenhed eller mangel på relevant vejledning m.v. På baggrund af

drøftelserne med DSI og på baggrund af blandt andet den seneste tids

eksempler

på fejlinvesteringer i handicaptilgængelighed er det mit klare indtryk, at

potentialet i eksempelvis en øget vejledningsindsats er store.

Jeg kan herudover oplyse, at jeg er indstillet på at ændre

udmøntningen af bemyndigelsen i § 4 B, så den i højere grad imødekommer

DSI’s

ønsker på dette område.

Bemyndigelsen i § 4 B ændres således, at der ved alle

ombygninger i de bygningskategorier, som er omfattet af bemyndigelsen, skal

etableres niveaufri adgang. Der fastsættes dermed ikke en maksimalgrænse for

niveaufri adgang. For de øvrige tilgængelighedsforanstaltninger vil der

fortsat

være en maksimalgrænse, som vil være lidt lavere end de i lovforslaget nævnte

12,5 %. Det skyldes, at de økonomiske konsekvenser af den ændrede udmøntning

skal holdes indenfor den økonomiske ramme, der er afsat til lovforslag nr. L

106.

Jeg skal derfor overfor udvalget anmode om, at følgende

optrykkes i betænkningen til lovforslag nr. L 106:

»Økonomi- og erhvervsministeren foreslår, at økonomi- og

erhvervsministeren med lovforslaget bemyndiges til at fastsætte regler om

anvendelsesområdet

for byggelovgivningens tilgængelighedsbestemmelser i forbindelse med

ombygninger

og andre forandringer i bestående bebyggelse.

Bemyndigelsen anvendes til at fastsætte nærmere regler om

anvendelsen af følgende af bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser.

Krav om etablering af niveaufri adgang til bygninger

Krav om etablering af handicapparkeringspladser ved

bygninger

Krav om indretning af handicaptoiletter i bygninger

Krav om installation af elevator i bygninger

Bestemmelsen

skal gælde for:

Offentligt tilgængelig bebyggelse

Der vil eksempelvis være tale om hoteller, restauranter, biografer, teatre,

udstillingsbygninger, biblioteker, museer, kirker, institutioner, skoler,

sundhedsklinikker, gymnasier, idrætshaller og -anlæg, svømmehaller m.v.

Erhvervsbebyggelse til administration og service

Der vil f.eks. være tale om bygninger til handel, f.eks. butikker og

supermarkeder, og bygninger til kontor, herunder til offentlig

administration.

For begge bygningskategorier gælder, at der er tale om både

offentligt og privat ejede bygninger.

Enfamilieshuse og etageboligbyggeri vil ikke være omfattet af

bemyndigelsen, da der efter gældende lovgivning ydes hjælp til indretning af

boliger gennem serviceloven, når indretning er nødvendig for at gøre boligen

bedre egnet som opholdssted for den enkelte. Erhvervsbebyggelse til industri

og

produktion og landbrugsbebyggelse vil ikke være omfattet af bemyndigelsen,

idet

det må formodes, at meget få fysisk handicappede vil være beskæftigede i

disse

erhverv.

I nogle bygninger vil enkelte af kravene ikke være relevante.

Elevatorkravet udløses efter gældende regler alene i bygninger med 2 eller

flere etager over stueplan, og i f.eks. småbutikker, hvor toilettet alene

benyttes af personalet, stilles der efter gældende lov ikke krav om

etablering

af handicaptoiletter.

En allerede eksisterende ombygningsbestemmelse i

byggelovgivningen, jf. bygningsreglement 1995, kap. 1.1, stk. 3, giver

mulighed

for at anvende lempeligere regler for blandt andet

tilgængelighedsbestemmelser,

når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan

gennemføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen. I sådanne tilfælde kan

kommunalbestyrelsen helt eller delvist se bort fra krav om

tilgængelighedsforanstaltninger.

Bemyndigelsen i § 4 B udmøntes på følgende måde:

Der stilles krav om etablering af niveaufri adgang ved alle

ombygninger, som er omfattet af bemyndigelsen, uanset byggesagens omfang og

pris i øvrigt.

Herudover fastsættes der krav om etablering af handicapparkeringspladser

og indretning af handicaptoiletter, når udgiften til disse 2

tilgængelighedsforanstaltninger ikke overstiger en vis procentsats af de

øvrige

byggeomkostninger. Krav om etablering af handicapparkeringspladser og

indretning

af handicaptoiletter udløses dermed ikke i de tilfælde, hvor omkostningerne

til

disse tilgængelighedsforanstaltninger udgør mere end en vis procentsats af de

øvrige ombygningsomkostninger.

I offentligt tilgængeligt byggeri fastsættes der desuden krav om

installation af elevator. Elevatorkravet skal dog beregnes særskilt, således

at

der stilles krav om installation af elevator i de byggesager, hvor udgiften

til

etablering af handicapparkeringspladser, indretning af handicaptoiletter og

installation af elevator ikke overstiger en vis procentsats af de øvrige

ombygningsomkostninger.

I de byggesager, hvor etablering af handicapparkeringspladser,

indretning af handicaptoiletter og installation af elevator overstiger denne

procentsats, stilles der fortsat krav om etablering af

handicapparkeringspladser

og indretning af handicaptoiletter, når udgifterne hertil ikke overstiger

samme

procentsats.

Da tilgængelighedsbestemmelserne er indført i byggelovgivningen

på forskellige tidspunkter, vil nogle af tilgængelighedsforanstaltningerne

allerede være gennemført i et antal bygninger. Er der etableret

handicapparkeringspladser og indrettet handicaptoiletter i en bygning, vil

der

ikke blive stillet krav om gennemførelse af disse krav. Det er således kun

udgiften til de tilgængelighedsforanstaltninger, som er relevante i forhold

til

den enkelte bygning, som skal indgå i beregningen af, om udgifterne hertil

ligger over procentsatsen.

Er der således i en bygning etableret parkeringspladser, stilles

der ikke krav om dette, men der skal fortsat indrettes handicaptoilet, og i

offentligt tilgængeligt byggeri installeres elevator, hvis dette er muligt

inden for procentsatsen.

De i medfør af bemyndigelsen udfærdigede bestemmelser skal gælde

for den enkelte bygning. Det betyder, at hvis der i en ejendom er flere

bygninger, vil det alene være den bygning, hvor der foretages ombygninger,

der

omfattes af bestemmelserne.

De udfærdigede bestemmelser skal også gælde for fredede

bygninger, og det vurderes, at kravene i de fleste tilfælde kan opfyldes

uden,

at arkitektoniske eller kulturelle værdier går tabt.

Hvis der er behov for at tage særlige hensyn til arkitektoniske

eller kulturelle værdier, kan det ske efter de allerede eksisterende regler i

bygningsreglementet, jf. bygningsreglement 1995, kap. 1.1, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering af den bebyggelse, der

ønskes ombygget, helt eller delvis se bort fra krav om

tilgængelighedsforanstaltninger, såfremt ombygningen ellers ikke lader sig

gennemføre uden indgribende ændringer i bebyggelsen.

Det forudsættes, at den ændrede bemyndigelse kan holdes inden

for den angivne økonomiske ramme. Der vil derfor efter forhandling med de

kommunale parter blive fastlagt en ny maksimalgrænse.

Økonomi- og erhvervsministeren vil oplyse den nye maksimalgrænse

til Boligudvalget, når forhandlingerne med de kommunale parter er afsluttet.«

Lignende dokumenter