Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., byggeloven og lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. (Udvidelse af bygherrekredsen til alment byggeri og klagebehandling)

2002/1 BTL 54Betænkning over lovforslagFolketinget16. december 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den

5. december 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., byggeloven og

lov om etablering og fælles udnyttelse af master til

radiokommunikationsformål m.v.

(Udvidelse af bygherrekredsen til alment byggeri og

klagebehandling)

[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2

og 3. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til

1. behandling den 12. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren

sendte den 14. oktober 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag

26. Den 6. november 2002 sendte økonomi- og erhvervsministeren de

indkomne høringssvar, og den 8. november 2002 sendte økonomi-

og erhvervsministeren et notat herom til udvalget. Den 23. november 2002

sendte økonomi- og erhvervsministeren supplerende høringssvar

Læs alt

og et høringsnotat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til

økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret. Udvalgets spørgsmål 6 og 7 og ministerens svar

herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og

erhvervsministeren under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget

til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Såfremt

det af Socialistisk Folkeparti under nr. 1 stillede ændringsforslag

ikke vedtages, vil mindretallet redegøre for sin stilling til

lovforslaget ved 3. behandling.

Socialdemokraterne er af den opfattelse, at kvaliteten og

effektiviteten i byggeriet igennem mange år ikke har udviklet sig

tilfredsstillende, og at der på mange fronter er brug for en styrket

indsats for at sikre et bedre byggeri. Derfor er Socialdemokraterne

også principielt positivt indstillet overfor den styrkelse af

bygherrerollen, der er sigtet med lovforslaget.

Imidlertid har lovforslaget i sin nuværende

udformning en række svagheder.

Det er grundlæggende en svaghed, at bygherren

sættes i en position som »byggeriets centrale beslutningstager«, der

både skal klarlægge de behov, byggeriet skal dække, og

træffe beslutninger om størrelse, ydre og indre udformning samt

kvalitet. Der er her tale om helt afgørende forhold omkring byggeriet,

som den enkelte kommune og den fremtidige driftsherre bør have

afgørende indflydelse på. Ministeren har i sine besvarelser af

Boligudvalgets spørgsmål om lovforslaget henvist til, at

kommunen og den fremtidige driftsherre gennem tilrettelæggelsen af

udbudet og ved indgåelsen af aftaler kan sikre sig indflydelse på

byggeriet. Det er imidlertid helt utilfredsstillende, at teksten i loven og

henstillingerne til kommunerne og driftsherrerne ikke stemmer overens.

Det er således helt afgørende, at der i

lovens udformning lægges op til et tæt samarbejde mellem

bygherren og den fremtidige driftsherre, og på den baggrund

støtter Socialdemokraterne det fremsatte ændringsforslag fra

Socialistisk Folkeparti.

Herudover er der en række andre svagheder ved

lovforslaget. Som eksempler kan nævnes, at procedurerne for afholdelsen

af udbud ikke er beskrevet. Som grundlag for konkurrencen nævnes kun

det økonomisk mest fordelagtige tilbud, uden der sker en

præcisering af, hvad der kan menes hermed. Ansvarsforholdene er uklare,

idet der ved overdragelse af byggeriet fra bygherre til driftsherre

formentlig er et 20-årigt sælgeransvar, hvorimod der kun er et

5-årigt ansvar i forhold til de udførende.

Derudover er det utilfredsstillende, at der med forslaget

gribes ind i boligorganisationernes dispositionsret til at bygge på

egen grund, og det er en uforståelig forskelsbehandling, at

boligorganisationer ikke må byde på øvrigt privat byggeri,

når øvrige private bygherrer med lovforslaget kan byde på

alment byggeri.

Socialdemokraterne håber, at der vil ske en grundig

udarbejdelse af vejledningen for udbud af bygherrerollen med inddragelse af

de relevante parter, således at der kan rettes op på en

række af de svagheder, der præger lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (SF) vil stemme

hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Såfremt det af

Socialistisk Folkeparti under nr. 1 stillede ændringsforslag ikke

vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Socialistisk Folkeparti vil stemme for de af økonomi- og

erhvervsministeren under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti har tilkendegivet, at der kan

være fordele ved større konkurrence på byggeopgaven

både på byggemarkedet som helhed og som i det foreliggende

lovforslag i det almene byggeri. Men Socialistisk Folkeparti hæfter sig

ved, at man med dette lovforslag giver mulighed for helt at fjerne beboernes

demokratiske indflydelse på byggeriets udformning. Derudover efterlader

lovforslaget mange uafklarede juridiske og tekniske spørgsmål.

Derfor kan Socialistisk Folkeparti ikke umiddelbart støtte

lovforslaget, som det foreligger.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer

imod de af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 2 og 3 stillede

ændringsforslag og stemmer hverken for eller imod det af Socialistisk

Folkeparti under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Enhedslisten vil støtte alle forslag, der

øger boligbyggeriet, der effektiviserer byggeriet til gavn for de

boligløse, og som øger mobiliteten på boligmarkedet.

Forslaget vil åbne private bygherrers og

entreprenørers adgang til at bygge alment. En af konsekvenserne er, at

beboerdemokratiet helt kobles fra. En anden konsekvens er, at den

hovedløst katastrofale byplanlægning, som sker, når

private bygherrer hovsa-bygger, ikke blot fortsætter, men også

breder sig til den almene boligsektor.

Der er store problemer i byggesektoren, og

prismæssigt ligger Danmark helt i top. Enhedslisten kan ikke

støtte dette lovforslag, der udelukkende vil støtte

byggemonopolerne og bidrage til den eskalerende liberalisme.

Enhedslisten anerkender, at det af Socialistisk Folkeparti

stillede ændringsforslag er et forsøg på at minimere de

uheldige virkninger, som ligger i lovforslaget. Men med den fuldstændig

uklare kompetencefordeling, Enhedslisten mener, der eksisterer i

lovforslaget, og med det stillede ændringsforslag vil fordelingen kun

blive endnu mere uklar om end på et højere niveau. Eneste

løsning på kompetencefordelingen er, at den, der skal bruge

boligen, nemlig den almene boligafdeling, også fungerer som bygherre.

Enhedslisten mener, at det i det hele taget er bedst, at

det er forbrugerne selv, der bestemmer, hvilken vare forbrugerne

ønsker at investere i.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal

(S):

1) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af §

116, stk. 2, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:

»

Aftalen skal

endvidere indeholde rammer, som sikrer, at driftsherren får og

udøver en afgørende indflydelse og beslutningsret

vedrørende byggeriets udformning og indretning.«

[Aftale om bygherrerollen]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af EL):

2) Indledningen til nr. 10 affattes

således:

»

10. § 121, 1. pkt.,

udgår, og i stedet indsættes som nye punktummer:«.

[Redaktionel ændring]

Til § 4

3) I stk. 2 ændres »datoen for lovforslagets fremsættelse« til: »den 6. november 2002«.

[Dispensation]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at den i konkurrence valgte bygherre

får indskrænket sin rolle i forhold til den kommende driftsherre

gennem en aftale, som kommunalbestyrelsen skal påse foreligger, inden

der gives tilsagn til bygherren. Dette sikres ved at styrke driftsherrens

muligheder for at øve indflydelse på projektet gennem krav til

udformning og indretning.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring, således

at datoen for lovforslagets fremsættelse direkte fremgår af

lovbestemmelsen.

Inge-Lene Ebdrup (V)

Rikke Hvilshøj (V)

Ulrik Kragh (V)

nfmd. Gudrun Laub (V)

Freddie H. Madsen (DF) Anita Knakkergaard (DF)

Carina Christensen (KF) Helle Sjelle (KF)

Tove Videbæk (KRF) Carsten Bo Jensen (S)

Jytte Andersen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

René Skau Björnsson (S) fmd.

Morten Homann (SF) Niels Helveg Petersen (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 54

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

4

Meddelelse om revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Spm. 1 om, hvorfor Bygherreforeningen i Danmark ikke er blevet bedt om

høringssvar i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til

økonomi- og erhvervsministeren

6

Spm. 2 om udbud af bygherrerollen, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 3 om aftaler mellem bygherre og fremtidig driftsherre, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 4 om almen boligorganisation og udbud af bygherrerollen, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5 om at øge konkurrencen ved at give private bygherrer adgang

til at byde på alment byggeri, til økonomi- og

erhvervsministeren

7

Spm. 6 om bygherrens og driftsherrens mulighed for at afvige fra det

20-årige sælgeransvar, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 7 om, hvordan kvaliteten af byggeriet sikres, såfremt der

afviges fra det 20-årige sælgeransvar, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 8 om at forsikre sig mod fejl/skader, til økonomi- og

erhvervsministeren

8

Svar på spm. 1 om, hvorfor Bygherreforeningen i Danmark ikke er

blevet bedt om høringssvar i forbindelse med udarbejdelsen af

lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren

Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra økonomi-

og erhvervsministeren

9

Svar på spm. 2 om udbud af bygherrerollen, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om aftaler mellem bygherre og fremtidig driftsherre,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 4 om almen boligorganisation og udbud af

bygherrerollen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om at øge konkurrencen ved at give private

bygherrer adgang til at byde på alment byggeri, fra økonomi- og

erhvervsministeren

10

Svar på spm. 6 om bygherrens og driftsherrens mulighed for at afvige

fra det 20-årige sælgeransvar, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 7 om, hvordan kvaliteten af byggeriet sikres,

såfremt der afviges fra det 20-årige sælgeransvar, fra

økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8 om at forsikre sig mod fejl/skader, fra

økonomi- og erhvervsministeren

11

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

12

Ny revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

13

Spm. 9 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag,

til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 10 om, hvorledes og hvornår i processen lovforslaget

lægger op til, at kommunalbestyrelsen skal vælge driftsherre til

et givent alment boligprojekt, til økonomi- og erhvervsministeren

14

Spm. 11, om almene bygherrer i de øvrige EU-lande kan byde på

privat byggeri i de pågældende EU-lande, til økonomi- og

erhvervsministeren

15

Spm. 12, om den kommende driftsherre og kommunen besidder en central

indsigt i de lokale behov m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 13 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 14 om samarbejde i byggeperioden og ved overdragelse, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 15 om de almene boligorganisationers dispositionsret til at bygge

på egen grund, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 16, om grundejere har dispositionsretten til at opføre byggeri

på egen grund, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 17 om sikring af en aftale med boligorganisationen om

dispositionsretten over en grund, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 18 om forskelsbehandling mellem almene bygherrer og øvrige

bygherrer, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 19 om overordnede principper i konkurrenceloven, til økonomi-

og erhvervsministeren

16

Svar på spm. 12, om den kommende driftsherre og kommunen besidder en

central indsigt i de lokale behov m.v., fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 13 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 14 om samarbejde i byggeperioden og ved overdragelse,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 15 om de almene boligorganisationers dispositionsret

til at bygge på egen grund, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 16, om grundejere har dispositionsretten til at

opføre byggeri på egen grund, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 17 om sikring af en aftale med boligorganisationen om

dispositionsretten over en grund, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 18 om forskelsbehandling mellem almene bygherrer og

øvrige bygherrer, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 19 om overordnede principper i konkurrenceloven, fra

økonomi- og erhvervsministeren

17

Svar på spm. 9 om teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 10 om, hvorledes og hvornår i processen

lovforslaget lægger op til, at kommunalbestyrelsen skal vælge

driftsherre til et givent alment boligprojekt, fra økonomi- og

erhvervsministeren

18

Svar på spm. 11, om almene bygherrer i de øvrige EU-lande kan

byde på privat byggeri i de pågældende EU-lande, fra

økonomi- og erhvervsministeren

19

1. udkast til betænkning

20

Spm. 20 om redegørelse for den juridiske problemstilling, der

opstår, når en bygherre har vundet en konkurrence, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 21 om forskelsbehandling af almene boligorganisationer, til

økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 22 om overenstemmelse med principperne for fri konkurrence inden for

EU, til økonomi- og erhvervsministeren

21

Svar på spm. 20 om redegørelse for den juridiske

problemstilling, der opstår, når en bygherre har vundet en

konkurrence, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 21 om forskelsbehandling af almene boligorganisationer,

fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 22 om overenstemmelse med principperne for fri

konkurrence inden for EU, fra økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 6 og 7 og økonomi- og

erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske af V.

Spørgsmål 6:

Hvilke muligheder har bygherren og driftsherren for gennem

forudgående aftale at afvige fra det 20-årige

sælgeransvar?

Svar:

Parterne kan ved aftale fravige det 20-årige

sælgeransvar. Det er derfor af afgørende betydning, at parterne

så tidligt som muligt indgår aftaler, som fastlægger de

indbyrdes relationer og tager højde for forholdet mellem den valgte

bygherre og den kommende driftsherre.

Spørgsmål 7:

Hvordan sikres kvaliteten af byggeriet, såfremt

bygherre og driftsherre aftaler at fravige det 20-årige

sælgeransvar?

Svar:

Bygherren, som er valgt i konkurrence, er underkastet de

samme støttevilkår, herunder om kvalitetssikring, som

gælder for de almene boligorganisationer efter almenboligloven og den

tilhørende støttebekendtgørelse. Hertil kommer de

særlige vilkår til sikring af kvaliteten, som kommunalbestyrelsen

efter en konkret vurdering af den enkelte støttesag finder, skal

gælde for tilsagnet. Disse regler er med til at sikre beboerne mod fejl

og mangler ved byggeriet. Skulle der alligevel opstå fejl eller

mangler, sikrer støttevilkårene, som kommunalbestyrelsen skal

påse overholdt i forbindelse med gennemførelsen af

støttesagen, udbedring heraf uden omkostninger for beboerne.

Det drejer sig bl.a. om følgende:

Der gælder en 5-årig ansvarsperiode for de rådgivere og

entreprenører, som bygherren benytter, jf. ABR 89 og AB 92.

Byggeriet er omfattet af Byggeskadefonden. Fonden dækker skader i

byggeriet i en periode på 20 år regnet fra byggeriets

aflevering.

Byggeskadefonden foretager såvel 1-års som 5-års

eftersyn af byggeriet. Eftersynene anvendes som grundlag for eventuelle krav

mod ansvarlige rådgivere og entreprenører inden udløbet

af den 5-årige ansvarsperiode.

Kvaliteten er derfor ikke alene afhængig af, om det

20-årige sælgeransvar bliver opretholdt, men afhænger og

sikres i højere grad af ovennævnte foranstaltninger i

forbindelse med vilkårene ved tilsagnsgivningen til støttesagen.

I øvrigt kan oplyses, at de fleste skader

erfaringsmæssigt viser sig inden for de første 5 år.

Lignende dokumenter