Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ændrede regler om bopælspligt)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri den 23. maj 2006
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
(Ændrede regler om bopælspligt)
[af
fødevareministeren (Hans Christian Schmidt)]
Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.
Fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 4 og 6. Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 3, 5 og 7.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. april 2007 og var til 1.
behandling den 8. maj 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt
i høring, og fødevareministeren sendte den 3. maj 2007 de indkomne
høringssvar
samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Advokatfirmaet Lov og Landbrug og
Sammenslutningen
af Danske Småøer.
Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
Læs alt
henvendelser til udvalget.
Deputation
Endvidere har Advokatfirmaet Lov og Landbrug mundtligt over for
udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til fødevareministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål og
fødevareministerens
svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, S, KF og RV) indstiller forslaget til
vedtagelse
med de af fødevareministeren stillede ændringsforslag og det af mindretallet
under nr. 7 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af
mindretallet
under nr. 1, 3 og 5 stillede ændringsforslag.
Flertallet ønsker at sikre liv på landet. Flertallet finder, at
den personlige bopælspligt er velegnet til at sikre dette, men tager
EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Festersen sag til efterretning.
Flertallet finder på den baggrund, at indførelse af en upersonlig bopælspligt
for landbrugsejendomme op til
30 ha
er det bedste instrument til at fastholde livet og bosætningen i
landdistrikterne. Flertallet agter således at stemme imod ændringsforslag nr.
1,
3 og 5 stillet af Socialistisk Folkeparti, da dette vil være i strid med
EU-retten og accelerere strukturudviklingen i landbrugserhvervet.
Flertallet finder, at de gældende regler, hvorefter erhververe
skal tage bopæl på ejendommen inden for 6 måneder, bør fastholdes. Flertallet
kan dog tilslutte sig, at lejere, som opsiges med henblik på, at erhververen
selv agter at tage bopæl på ejendommen, sidestilles med lejere, som er
omfattet
af de almindelige regler i lejelovgivningen. Flertallet kan på den baggrund
stemme for ændringsforslag nr. 7 stillet af Socialistisk Folkeparti.
Flertallet finder, at det løbende bør overvejes, hvordan man
sikrer liv på landet. Flertallet finder, at implementeringen af loven bør
følges tæt, herunder at kravet om helårsbeboelse bør håndhæves med fast hånd
og
med den hurtigst mulige sagsbehandling. Flertallet finder ligeledes, at
udviklingen i markedet for små ejendomme bør følges tæt samt, at Folketingets
partier bør holdes orienteret om denne udvikling.
Et
mindretal
i udvalget (DF) vil hverken stemme for eller imod lovforslaget og de stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkeparti anerkender, at der er faldet en dom ved EF-domstolen
vedrørende bopælskravet om landbrugsejendomme, men er ikke enig i dommens
udfald og de konsekvenser, som dommen medfører.
Konsekvensen af dommen er, at dansk lovgivning vedrørende
landbrugsejendomme skal bringes i overensstemmelse med EF-domstolens
afgørelse
om bopælskravet for landbrugsejendomme under
30 ha.
Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at EU skal blande sig uden
om dansk bopælslovgivning, som Danmark som en suveræn nation udformer. Dansk
Folkeparti frygter, at dansk tilpasning til EF-dommen vedrørende
landbrugsejendomme under
30 ha
er endnu en glidebane, der fratager nationalstaterne suverænitet i forhold
til
den europæiske enhedstanke.
Et
andet mindretal
(SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det af ministeren under nr. 6 stillede ændringsforslag og de af et
mindretal stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti ønsker at sænke ha-grænsen for
indførelse af den upersonlige bopælspligt fra
30 ha
til
5 ha
og i øvrigt i sin helhed sænke 30
ha-grænsen til
5 ha,
således at alle ejendomme over denne grænse alene vil kunne erhverves af
købere, der opfylder kravet om personlig bopæl, landbrugsmæssig uddannelse og
egen drift. Fødevareministeren har i svaret på spørgsmål 2 anført, at det vil
være usikkert, om der er tilstrækkeligt mange kvalificerede købere, der både
opfylder landbrugslovens uddannelseskrav og har et ønske om at købe og drive
sådanne mindre ejendomme. Derved frygter ministeren, at de overskydende
ejendomme kun vil kunne afhændes til samdrift eller sammenlægning med
eksisterende landbrugsbedrifter med en forstærket strukturudvikling til
følge.
Efter Socialistisk Folkepartis opfattelse vil alle disse problemer kunne
løses
ved at genindføre den administrative praksis, som frem til lovændringen i
1989 var
gældende vedrørende egen drift og uddannelseskravet. Samtidig vil en grænse
på
5 ha
indebære, at et langt mindre antal
ejendomme vil blive omfattet af den upersonlige bopælspligt.
Et
tredje mindretal
(EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af et mindretal stillede ændringsforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 8, stk. 2,
ændres »30 ha« til: »5 ha«.
[Sænkning af 30 ha-grænsen til 5 ha]
Af
fødevareministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, S, KF og RV):
2)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 8
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Ved opgørelse
af arealet efter stk. 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte
fradragsarealer.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
[Fradragsarealer medregnes ikke]
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
3)
I de under
nr. 1
foreslåede
§
8 a, stk. 1
og
2,
ændres »30 ha« til: »5 ha«.
[Sænkning af 30 ha-grænsen til 5 ha]
Af
fødevareministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, S, KF og RV):
4)
I den under
nr. 1
forslåede
§
8 a
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Ved opgørelse
af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte
fradragsarealer.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
[Fradragsarealer medregnes ikke]
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af
mindretal
(EL):
5)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 12, stk. 1, § 12, stk. 2,
og
§ 12, stk. 3, nr. 3
og
4,
ændres »30 ha« til: »5 ha«.«
[Sænkning af 30 ha-grænsen til 5 ha]
Af
fødevareministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, S, KF, RV og SF):
6)
Efter nr. 3 indsættes som nyt
nummer:
»02. I
§ 27, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 8« til: »§
8 a«.«
[Teknisk konsekvensændring]
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
flertal
(V, S, KF, RV og EL):
7)
Nr.
4
affattes således:
»4.
§ 28, stk. 3,
ophæves.«
[Opsigelsesfristen ændres fra 6 måneder til 1 år]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3
Med ændringsforslagene sænkes lovforslagets grænse på
30 ha
for, hvornår erhververen kan opfylde
bopælspligten, ved at en anden person end erhververen tager fast bopæl på
ejendommen eller en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller
medejer af, til
5 ha.
Ligeledes sænkes lovforslagets grænse på
30 ha
for, hvornår den, der som ejer
eller forpagter driver en landbrugsbedrift, skal tage fast bopæl inden for
sin
eller sin ægtefælles eller samlevers landbrugsbedrift, til
5 ha, og lovforslagets grænse på
30 ha
for, hvornår den, der som
bestyrer forestår driften af en landbrugsbedrift, skal tage fast bopæl inden
for ejerens landbrugsbedrift, til
5 ha.
Til nr. 2 og 4
Med ændringerne præciseres det, at arealet opgøres med fradrag
af arealer efter lovens § 12, stk.
5, f.eks.
arealer, der er pålagt fredskovspligt og arealer, der er helt uden
jordbrugsmæssig
værdi, herunder søarealer, strandbredder og lignende. Dette svarer til den
hidtidige opgørelse af arealgrænsen på
30
ha
efter erhvervelsesreglerne.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget sænkes lovens nuværende 30 ha-grænse for
erhvervelse af landbrugsejendomme uden krav om uddannelse og egendrift til en
grænse på
5 ha.
Til nr. 6
Ændringen er en teknisk korrektion som følge af ændringsforslag
nr. 2, hvor den hidtil gældende driftsbopælspligt i § 8, stk. 2, videreføres
i
den foreslåede bestemmelse i §
8 a,
for så vidt angår ejendomme på
30 ha
eller derover.
Til nr. 7
Med ændringerne ændres fristen for en erhververs adgang til at
opsige en lejer af en landbrugsejendoms beboelsesbygning fra 6 måneder til 1
år
i lighed med lejelovgivningens bestemmelser herom.
Jens Kirk (V)
Karsten Nonbo (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
nfmd.
Inger Beinov Støjberg (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Christian H. Hansen (DF)
fmd.
Henrik Brodersen (DF)
Allan Niebuhr (KF)
Per Ørum Jørgensen (KF)
Kirsten Brosbøl (S)
Lene Hansen (S)
Mette Gjerskov (S)
Bjarne Laustsen (S)
Lone Dybkjær (RV)
Ole Glahn (RV)
Kristen Touborg (SF)
Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
51
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 216
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat fra fødevareministeren
2
Tidsplan for behandlingen af lovforslaget
3
Henvendelse af 30/4-07 fra Sammenslutningen af Danske
Småøer
4
Supplerende høringssvar fra Dansk Landbrug modtaget fra
Fødevareministeriet
5
Udkast til betænkning
6
Kopi til orientering af brev af 7/5-07 fra Direktoratet
for FødevareErhverv til jordbrugskommissionerne om administration af
bopælskravet
frem til lovændring, fra fødevareministeren
7
Ændringsforslag fra fødevareministeren
8
Henvendelse af 16/5-07 fra Ole Laursen, Advokatfirmaet
Lov og Landbrug
9
Henvendelse af 18/5-07 fra Ole Laursen, Advokatfirmaet
Lov & Landbrug
10
2. udkast til betænkning
11
3. udkast til betænkning
12
Henvendelse af 23/5-07 fra Henning Hartmann Hansen,
Hårlev
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 216
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/4-07 fra
Sammenslutningen af Danske Småøer, til fødevareministeren, og ministerens
svar herpå
2
Spm. om, at nedsætte den øvre grænse på
30 ha, for at en erhverver
kan opfylde bopælspligten ved at udleje ejendommen, til
10 ha
eller til
5 ha, til fødevareministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvor lang tid, der vil gå fra erhvervelsen af en
ejendom under
30 ha
til et afhændelsespåbud, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om konsekvenserne ved at ændre fristen for en
erhververs adgang til at opsige en lejer af en landbrugsejendoms
beboelsesbygninger fra 6 måneder til 1 år, til fødevareministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-07 fra Ole
Laursen, Advokatfirmaet Lov og Landbrug, til fødevareministeren, og
ministerens
svar herpå
6
Spm. om uddybning af svaret på spørgsmål 2, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om uddybende oplysning af svaret på spørgsmål 2, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om uddybende svar på spørgsmål 2, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om uddybende svar på spørgsmål 3, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om uddybende svar på spørgsmål 4, til
fødevareministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om en uddybende redegørelse for »bondegårdsreglen« i
skattelovgivningen, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/5-07 fra Ole
Laursen, Advokatfirmaet Lov & Landbrug, til fødevareministeren, og
ministerens
svar herpå
14
Spm. om redegørelse for de skattemæssige forhold ved salg
af landbrugsejendomme, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om redegøre for reguleringen vedrørende skæmmende
bygninger i landbrugsloven, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om redegørelse for reglerne for opførelse af
medarbejderboliger/aftægtshuse, til fødevareministeren, og ministerens svar
herpå
17
Spm. om redegørelse for forholdet mellem landbrugslovens
regler og lejelovgivningen, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om redegøre for muligheden for at differientiere
varigheden af bopælspligten samt for mulighederne for at indføre en
upersonlig bopælspligt op til
15 ha,
til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/5-07 fra Henning
Hartmann Hansen, Hårlev, jf. L 216 - bilag 12, til fødevareministeren, og
ministerens svar herpå
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmålene og fødevareministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra V, S, KF og RV.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30/4-07 fra Sammenslutningen
af Danske Småøer, jf. L 216 – bilag 3.
Svar:
Som det fremgår af notat af 3. maj 2007 om de indkomne
høringssvar, synes bemærkningerne fra Sammenslutningen af Danske Småøer at
være
baseret på den antagelse, at bopælspligten ophæves for landbrugsejendomme
under
30 ha.
Dette er imidlertid ikke korrekt.
Den ved Festersen-dommen underkendte personlige bopælspligt
erstattes for ejendomme under
30 ha
med en upersonlig bopælspligt, således at det sikres, at disse ejendomme ikke
kan erhverves som sekundærboliger, men derimod, i det omfang erhververen ikke
selv ønsker at tage fast bopæl på ejendommen, skal udlejes som helårsboliger.
Med denne regel sikres i videst mulige omfang, at også de
mindre ejendomme på småøerne fortsat er til rådighed som helårsboliger for de
fastboende på øerne.
Denne sikring gælder i de 8 år, hvor erhvervelsesbopælspligten
gælder.
Det har i den sammenhæng været overvejet, om bopælspligtens
varighed kunne udstrækkes ud over de hidtil gældende 8 år, men det er
regeringens opfattelse, at en sådan løsning ikke vil være i overensstemmelse
med fællesskabsretten, jf. her særligt EF-domstolens argumentation vedrørende
bopælspligtens varighed (dom C 370/05, præmis 41).
Spørgsmål 2:
Hvad er ministerens kommentar til at nedsætte den øvre grænse
på
30 ha, for at
en erhverver kan opfylde bopælspligten ved at udleje ejendommen, til
10 ha
eller til
5 ha
i lighed med grænsen for
skatteforholdene, og kan ministeren oplyse, om det i givet fald vil have
afledte konsekvenser på andre områder i landbrugslovgivningen?
Svar:
Jeg forstår umiddelbart spørgsmålet således, at den i
lovforslaget indeholdte upersonlige bopælspligt alene gennemføres for
ejendomme
under 5 hhv.
10 ha,
medens de nuværende regler for erhvervelse af ejendomme under
30 ha
så fortsat skal gælde for ejendomme
mellem 5 hhv.
10 ha
og
30 ha.
Jeg skal hertil bemærke, at EF-Domstolen i sin afgørelse i sag
C-370/05 Festersen har taget stilling til de nugældende regler for
erhvervelse
af landbrugsejendomme under
30 ha.
Domstolen har fundet, at bopælspligten i disse regler er i
uoverensstemmelse med EU-retten, idet Domstolen har lagt til grund, at
bopælspligten ikke er et egnet instrument til at sikre selvejet (i og med at
der heller ikke i den nugældende lov er krav om egen drift af disse
ejendomme)
eller bosætningen på landet, og at bopælspligten vel er egnet til at hindre
jordspekulation, men at bopælspligten i denne sammenhæng er et uproportionalt
indgreb.
Regeringens lovforslag tager sigte på gennem den upersonlige
bopælspligt at bringe erhvervelsesreglerne for ejendomme under
30 ha
i overensstemmelse med EU-retten.
Gennemføres den upersonlige bopælspligt derfor alene for
ejendomme under 5 eller
10 ha,
vil dette efterlade en kategori af ejendomme mellem 5 eller
10 ha
og den eksisterende grænse på
30 ha, hvor de regler, som EF-Domstolen
har underkendt, opretholdes uændret.
Det er derfor regeringens opfattelse, at en sådan løsning vil
være i klar modstrid med dommen i Festersen-sagen.
Skal spørgsmålet derimod forstås således, at den nuværende
30 ha
grænse i sin helhed sænkes til 5
eller
10 ha,
således at alle ejendomme over denne nye, lavere grænse alene vil kunne
erhverves af købere, der opfylder kravet om personlig bopæl, landbrugsmæssig
uddannelse og egen drift, vil situationen være lidt anderledes.
Rent praktisk vil dette indebære, at ganske mange ejendomme vil
blive underlagt uddannelseskrav og egen drifts krav
Ved en grænse på
10 ha
vil det således være ca. 40.000 ejendomme, der hidtil har kunnet erhverves
som
bolig eller fritidsejendomme af personer uden særskilt landbrugsmæssig
uddannelse, der fremover kun vil kunne erhverves af købere med en
landbrugsmæssig uddannelse som også ønsker selv at drive disse ejendomme som
fritidsbrug.
Ved en grænse på
5 ha
vil tallet være ca. 65.000 ejendomme.
Det kan umiddelbart forekomme ret usikkert, om der overhovedet
vil være tilstrækkeligt mange interesserede købere, der både opfylder
landbrugslovens uddannelseskrav og har et ønske om at købe og drive sådanne
mindre ejendomme.
Er der ikke tilstrækkeligt mange kvalificerede købere, vil en
sænkelse af
30 ha
grænsen indebære, at de overskydende ejendomme ikke vil kunne videreføres som
selvstændige ejendomme, men alene vil kunne afhændes til samdrift eller
sammenlægning med eksisterende landbrugsbedrifter.
Dette vil indebære en stærkt forceret strukturudvikling.
Det bemærkes endvidere, at i det omfang sådanne ejendomme
afhændes som ejendom nr. 2 eller mere til en eksisterende større bedrift, vil
bygningerne ikke være underlagt nogen form for bopælspligt efter
landbrugsloven.
Nedlægges ejendommene, vil bygningsparcellen ikke være omfattet
af landbrugsloven, det vil i den situation være op til de enkelte kommuner,
om
der kan gives tilladelse efter boligreguleringsloven til at anvende boligerne
som sekundærboliger.
Det skal samtidigt nævnes, at det efter ministeriets juridiske
vurdering vil være overvejende sandsynligt, at en sådan skærpelse af
erhvervelseskravene ved en fornyet forelæggelse for EF-Domstolen vil blive
anset for at være i strid med proportionalitetsgrundsætningen.
Dette baseres på, at man netop ikke tidligere har anset det for
nødvendigt at have sådanne krav for ejendomme under
30 ha
for at opfylde landbrugslovens
formålsbestemmelse.
I besvarelse af sidste del af spørgsmålet skal bemærkes, at der
ikke skønnes at ville være afledte konsekvenser på andre områder i
landbrugslovgivningen.
Spørgsmål 3:
Vil ministeren oplyse, hvor lang tid der i praksis vil gå fra
erhvervelsen af en ejendom under
30 ha,
som ikke kan lejes ud, og til ministeren griber ind og giver et
genafhændelsespåbud, og vil ministeren tilkendegive dette i betænkningen?
Svar:
Efter reglerne i lovens § 12 skal bopælspligten ved erhvervelse
af en landbrugsejendom opfyldes inden 6 måneder efter erhvervelsen. Denne
frist
gælder, uanset om det er erhververen selv eller en anden person, der tager
fast
bopæl på ejendommen.
Ønsker erhververen ikke selv at bosætte sig på ejendommen, og
har det heller ikke været muligt at udleje den på markedsvilkår, meddeles
dispensation fra bopælspligten. Dispensation forudsættes givet på vilkår om,
at
erhververen kun opholder sig på ejendommen, når dette sker i naturlig
tilknytning
til ejendommens drift. Baggrunden for, at der i denne situation skal meddeles
dispensation er, at ejeren ville være forpligtet til at flytte ind på
ejendommen, hvis den ikke kan lejes ud, og at der således fortsat vil bestå
en
(subsidiær) bopælspligt for mindre landbrugsejendomme, hvilket på baggrund af
Festersen-dommen må antages at være i strid med EU-retten.
Det er hensigten, at en dispensationsansøgning skal vedlægges
dokumentation for, at den fastsatte leje svarer til den leje, der kan opnås
på
sædvanlige markedsvilkår. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om,
at
boligen skal have været annonceret til leje i f.eks. mindst én landsdækkende
avis og mindst én lokal avis igennem en sammenhængende periode på mindst 3
måneder.
Endelig fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at en
dispensation kun bør gives for en begrænset periode, således at det med
rimelige mellemrum bliver afprøvet, om det fortsat må anses for umuligt at få
ejendommen udlejet på markedsvilkår.
På baggrund heraf vil der således nødvendigvis normalt gå mere
end de ovennævnte 6 måneder, inden en sag om bopælspligt er færdigbehandlet
hos
jordbrugskommissionen.
Hvis der ikke indsendes fornøden dokumentation for, at
ejendommen forgæves er søgt udlejet som ovenfor nævnt, vil der blive meddelt
ejeren et genafhændelsespåbud. Da der ikke vil være tale om identiske sager,
vil der også være forskel på, hvor lang tid det vil tage
jordbrugskommissionen
at behandle de enkelte sager. Jeg kan derfor ikke udtale mig om, hvor lang
tid
der i praksis vil gå fra erhvervelsen af en ejendom under
30 ha, som ikke kan lejes ud, og til
jordbrugskommissionen meddeler et genafhændelsespåbud, og jeg vil derfor
heller
ikke kunne tilkendegive noget herom i betænkningen. Det er hensigten, at
sådanne dispensationsansøgninger vil blive behandlet hurtigst muligt.
Jeg kan supplerende oplyse, at der – i overensstemmelse med
hidtidig praksis på området – ved vurderingen af, om bopælspligten er
opfyldt i
8 år, som udgangspunkt ikke skal medregnes de perioder, hvor ejendommen ikke
er
beboet. Den tid der går, mens det f.eks. undersøges, om ejendommen kan lejes
ud, skal derfor ikke medregnes i de 8 år. Den tid der går, fra en lejer
fraflytter ejendommen til en ny lejer flytter ind, skal heller ikke medregnes
i
de 8 år. Hvis der imidlertid meddeles en tidsbegrænset dispensation fra
bopælspligten, fordi det er dokumenteret, at ejendomme ikke kan udlejes, kan
selve dispensationsperioden dog medregnes i de 8 år.
Spørgsmål 4:
Vil ministeren belyse konsekvensen ved at ændre fristen for en
erhververs adgang til at opsige en lejer af en landbrugsejendoms
beboelsesbygning fra 6 måneder og til 1 år i lighed med
lejelovgivningsbestemmelser,
og vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag
i
overensstemmelse hermed?
Svar:
Lejelovens opsigelsesbestemmelser i §§ 83-90 er ufravigelige,
jf. lejelovens § 92, stk. 1, men viger for særregler i anden lovgivning -
herunder landbrugslovens § 28, stk. 3, jf. lejelovens § 2, stk. 1.
Landbrugslovens § 28, stk. 3, giver ejeren ret til at opsige
lejeaftaler vedrørende en beboelsesbygning med et varsel på 6 måneder med
henblik på opfyldelse af bopælskravet ved erhvervelse.
Begrundelsen for opsigelsesvarslet på 6 måneder er, at
landbrugslovens bopælspligt ved erhvervelse indtræder 6 måneder efter
erhvervelsen, jf. landbrugslovens § 12, stk. 1, nr. 3. Lejelovens
opsigelsesvarsel
på 1 år, hvis udlejeren selv skal benytte det udlejede, jf. lejelovens § 83,
stk. 1, litra a, er derfor ikke hensigtsmæssig i forhold til
beboelsesbygninger
på landbrugsejendomme.
Såfremt man ændrede opsigelsesvarslet i landbrugsloven fra 6
måneder til 1 år, ville det efter min opfattelse tillige være nødvendigt at
ændre fristen for opfyldelse af bopælspligten, således at denne først
indtræder
1 år efter erhvervelsen af en landbrugsejendom, da de to forhold som nævnt
hænger sammen. At udstrække tidspunktet for, hvornår der skal tages fast
bopæl
på ejendommen, til 1 år, ville efter min mening bl.a. betyde en svækkelse af
landbrugslovens formål om at tilgodese bosætning og dermed udviklingen i
landdistrikterne, idet der i givet fald ville gå længere tid, inden
erhververen
skulle opfylde kravet om fast bopæl på ejendommen.
Jeg vedlægger - som teknisk bistand - et ændringsforslag, der
betyder, at en erhverver ikke kan opsige en lejer med 6 måneders varsel, men
må
følge lejelovens regel om 1 års opsigelse.
Jeg skal bemærke, at regeringen ikke kan støtte
ændringsforslaget.
Ændringsforslag
til
L 216 om ændring af lov om landbrugsejendomme
(Ændrede regler om bopælspligt)
Til § 1
Af <>
1)
Efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»01. I § 12, stk. 1,
nr. 3, § 12, stk. 3, nr. 2, § 13, nr. 3, og § 16, stk. 3, nr. 2, ændres »6
måneder« til: »1 år«.«
2)
Nr. 4 affattes således:
»4.
§ 28, stk. 3,
ophæves.«
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16/5-07 fra Ole
Laursen, Advokatfirmaet Lov og Landbrug, jf. L 216 – bilag 8.
Svar:
Ole Laursen henviser til, at han i forbindelse med høringen af
lovforslaget er kommet med et ændringsforslag, således at administrationen af
den ændrede lov vil svare til de regler, der i øvrigt gælder for boliger i
det
åbne land i såvel planloven som boligreguleringsloven. Ole Laursen finder, at
landbrugslovens regelsæt om bopælspligt mest hensigtsmæssigt vil kunne
administreres af kommunalbestyrelserne.
Han foreslår derfor, at lovens § 8 skal bestemme, at boliger på
landbrugsejendomme til stadighed skal anvendes og udnyttes som helårsboliger
i
overensstemmelse med planlovens regler og reglerne i boligreguleringslovens
kapitel VII, og at det direkte bør fremgå af loven, at det er
kommunalbestyrelserne,
der fører tilsyn med reglernes overholdelse.
Jeg skal hertil bemærke, at formålet med lovforslaget som nævnt
er at foretage en tilpasning af bopælskravet, som det findes i den gældende
landbrugslov, således at loven vil imødekomme EF-Domstolens dom i
Festersen-sagen. Det vil således være en unødig skærpelse af det nuværende
krav
om fast bopæl i landbrugsloven at indføre et krav om, at boliger på
landbrugsejendomme til stadighed skal anvendes og udnyttes som helårsboliger,
dels fordi det efter de gældende regler er muligt at erhverve flere ejendomme
og opfylde bopælskravet fra én af ejendommene, dels fordi det gældende krav
om
fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom kun gælder i 8 år.
Ole Laursen finder endvidere, at der er behov for at præcisere,
at en forpagter skal bo på en landbrugsejendom, der enten ejes af forpagteren
eller dennes ægtefælle/samlever, eller som er forpagtet. Det skal således
ikke
være muligt for en bybo at forpagte en ejendom eller en bedrift med et areal
på
under
30 ha.
Jeg skal hertil bemærke, at der med forslagets § 8a er lagt op
til, at der ikke skal gælde noget krav om fast bopæl ved drift af en
landbrugsbedrift med et samlet areal på under
30 ha. Det skal således være muligt for
en erhverver af en landbrugsejendom under
30
ha
selv at drive sin ejendom, selvom bopælspligten
opfyldes af en anden person. Det bør derfor også være muligt at forpagte en
ejendom eller en bedrift med et samlet areal under
30 ha
uden at skulle tage fast bopæl på
ejendommen. En bybo vil derimod ikke kunne forpagte en del af en
landbrugsejendom, da lovens § 28 bl.a. bestemmer, at en del af en
landbrugsejendom kun kan forpagtes til samdrift med en anden
landbrugsejendom,
der ejes eller forpagtes i sin helhed.
Ole Laursen er endvidere ikke enig i, at den gældende
dispensationsbestemmelse i lovens § 17, stk. 2, skal ophæves.
Hertil skal jeg bemærke, at der alene er tale om en ændring af
systematiske grunde, idet dispensation fra bopælspligten ved erhvervelse af
en
landbrugsejendom naturligt skal meddeles efter lovforslagets § 8, stk. 4. Det
forudsættes således, at den hidtil gældende dispensationspraksis videreføres.
Ole Laursen finder desuden, at når ejendomme under
30 ha
kan erhverves uden personlig
bopælspligt, bør det ikke være muligt at opsige lejere efter andre regler end
dem, der gælder efter lejeloven.
Jeg skal hertil henvise til min besvarelse af spørgsmål 4 og
spørgsmål 11.
Endelig foreslår Ole Laursen en tilføjelse til lovens § 10,
stk. 2, om, at hidtidige samhørighedsdeklarationer kan aflyses uden
tilladelse
fra jordbrugskommissionen, hvis der samtidig tinglyses en ny deklaration som
nævnt i lovens § 10, stk. 2.
Jeg skal hertil oplyse, at forslaget om ændring af
landbrugsloven alene har til hensigt at foretage en tilpasning af lovens
bopælskrav, således at loven imødekommer EF-Domstolens afgørelse. Jeg finder
derfor ikke, at lovforslaget bør medtage denne ændring nu, men jeg vil være
opmærksom herpå ved senere ændring af loven.
Spørgsmål 6:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 2 uddybende
oplyse, hvorfor ministeren mener, at det vil være i modstrid med dommen i
Festersen-sagen, at gennemføre den upersonlige bopælspligt alene for
ejendomme
under 5 eller
10 ha,
når dommen i Festersen-sagen jo kun vedrører en enkelt ejendom?
Svar:
EF-Domstolens afgørelse i sagen C 370/05 Festersen er ikke en
endelig domstolsafgørelse af den konkrete sag, men en såkaldt præjudiciel
afgørelse.
Uwe Kay Festersen er oprindelig dømt ved byretten i Gråsten den
18. august 2003 for overtrædelse af bopælspligten (dagældende landbrugslovs §
33, stk. 1, nr. 3, jf. § 27, stk. 2). Denne dom har Festersen efterfølgende
anket til Vestre Landsret med påstand om frifindelse.
Under ankesagens behandling ved Vestre Landsret har Uwe Kay
Festersens forsvarer anmodet om, at spørgsmålet om, hvorvidt bopælskravet i
landbrugsloven set i relation til den konkrete sags faktiske omstændigheder
er
i overensstemmelse med EU-retten.
Vestre Landsret besluttede ved kendelse af 29. august 2005 at
forelægge to generelle præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, idet sagens
udfald beroede på fortolkningen af fællesskabsretlige regler.
EF-Domstolens dom af 25. januar 2007 er således alene
Domstolens afgørelse af disse generelle præjudicielle spørgsmål, og det vil
herefter være op til den forelæggende, nationale domstol, i dette tilfælde
Vestre Landsret, at afgøre den konkrete sag i overensstemmelse med den
fortolkning af EU-retten, som EF-Domstolen har fastlagt i sin afgørelse af de
præjudicielle spørgsmål.
EF-Domstolens dom er derfor ikke en konkret afgørelse af
ankesagen, men netop en mere generel afklaring af fortolkningen af EU-retten
i
relation til de generelle spørgsmål om bopælspligten, som den forelæggende
domstol, her Vestre Landsret, har bedt om fortolkning af.
Det følger heraf, at regeringen er nødt til at forholde sig til
den generelle fortolkning af EU-retten i forhold til bopælspligten, som
EF-Domstolen har givet, hvilket er baggrunden for mit svar på spørgsmål 2.
Spørgsmål 7:
Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag, hvorefter den nuværende
30
ha
grænse i sin helhed sænkes til
5 ha
?
Svar:
Vedlagt fremsendes – som teknisk bistand – et ændringsforslag
til L 216, som betyder, at den nuværende
30
ha
grænse for erhvervelse af landbrugsejendomme uden
krav om uddannelse og egen drift ændres til en grænse på
5 ha.
Det skal understreges, at det efter ministeriets juridiske
vurdering vil være overvejende sandsynligt, at en sådan skærpelse af
erhvervelseskravene ved en fornyet forelæggelse for EF-Domstolen vil blive
anset for at være i strid med proportionalitetsgrundsætningen.
Idet jeg i øvrigt skal henvise til min besvarelse af spørgsmål
2, skal jeg bemærke, at regeringen ikke kan støtte ændringsforslaget.
Ændringsforslag
til
L 216 om ændring af lov om landbrugsejendomme
(Ændrede regler om bopælspligt)
Til § 1
Af
<>
1)
Nr. 1-5 udgår.
2)
I
§ 12, stk. 1, § 12, stk. 2,
og
§
12, stk. 3, nr. 3
og
4,
ændres
»30 ha« til: »5 ha«.
[Sænkning af
30 ha
grænsen]
Spørgsmål 8:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 2 uddybende
oplyse, om den tidligere gældende landbrugslov indeholdt et uddannelseskrav
også til ejere af ejendomme under
30 ha,
og om der i givet fald vil kunne genindføres et sådant uddannelseskrav?
Svar:
Uddannelseskravet blev indført i landbrugsloven i 1978 for
erhvervelser i almindelig fri handel som et supplement til kravene om
bopælspligt og hovederhverv, der var indført lovændringen i 1973.
Ændringen var en styrkelse af lovens strukturpolitiske sigte,
idet uddannelseskravet måtte forventes på afgørende måde at fremme
udviklingen
hen imod større og mere rentable bedrifter.
Ved lovændringen i 1986 differentieredes uddannelseskravet
således, at det skærpedes for ejendomme over
30 ha, lempedes for ejendomme mellem 15
og
30 ha
og
ophævedes for ejendomme under
15 ha.
Baggrunden herfor var et ønske om at bevare et stort antal små fritidsbrug.
Endelig ophævedes uddannelseskravet helt for ejendomme under
30 ha
ved lovændringen i 1989.
Som anført i min besvarelse af spørgsmål 2 vil en genindførelse
af uddannelseskravet for ejendommene under
30 ha
indebære, at et meget stort antal
ejendomme fremover alene vil kunne erhverves af købere med en landbrugsmæssig
uddannelse.
Det er formentlig meget usikkert, om der overhovedet er
tilstrækkeligt mange interesserede købere med en sådan uddannelse, hvilket
vil
indebære, at de overskydende ejendomme alene vil kunne afhændes til samdrift
eller sammenlægning med eksisterende bedrifter, med en forstærket
strukturudvikling
til følge.
Det er samtidigt ministeriets juridiske vurdering, at det vil
være overvejende sandsynligt, at en sådan skærpelse af erhvervelseskravene
ved
en fornyet forelæggelse for EF-Domstolen vil blive anset for at være i strid
med proportionalitetsgrundsætningen.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 2 uddybende
oplyse, hvad ministeren mener med, »at i det omfang sådanne ejendomme
afhændes
som ejendom nr. 2 eller mere til en eksisterende større bedrift, vil
bygningerne ikke være underlagt nogen form for bopælspligt efter
landbrugsloven«
og herunder oplyse, om lovforslaget indebærer en ændring på dette område?
Svar:
Erhvervelsesbopælspligten efter landbrugsloven er en pligt, der
knytter sig til erhververens person, ikke til ejendommen.
Det er efter gældende lov (§ 12, stk. 3, nr. 6) muligt for en
enkelt erhverver at erhverve indtil 4 ejendomme uanset disses areal eller
indtil
400 ha
uanset antallet af ejendomme.
I en sådan situation vil den pågældende erhverver kunne opfylde
både den otteårige erhvervelsesbopælspligt og en eventuel driftsbopælspligt
på
én af disse ejendomme, eller på en landbrugsejendom, der ejes af den
pågældendes ægtefælle eller samlever (nugældende § 8, stk. 3).
Når en erhverver således opfylder bopælspligten på en af
ejendommene i en bedrift, der består af flere ejendomme, vil der ikke efter
lov
om landbrugsejendomme kunne stilles nogen form for krav om beboelse af de
eventuelle øvrige beboelser på bedriften, det være sig stuehuse, aftægts-
eller
medhjælperboliger.
Lovforslaget indebærer ingen ændringer i disse regler.
Spørgsmål 10:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 3 uddybende
oplyse, præcist hvor lang tid der maksimalt vil gå fra erhvervelsen af en
ejendom på under
30 ha
til jordbrugskommissionen meddeler et genafhændelsespåbud?
Svar:
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 3, er der næppe to
sager, der er identiske, og det er derfor heller ikke muligt for mig at
angive
den maksimale tidsgrænse for, hvor lang tid behandlingen af en sag, hvor
ejendommen ikke kan lejes ud, vil tage.
Endvidere er der tale om en helt ny sagstype, hvor
jordbrugskommissionerne først skal have tilrettelagt en administration og
gjort
sig nogle erfaringer, inden der kan siges noget mere konkret om, hvor
tidskrævende de pågældende sager er, og dermed hvor lang tid sagsbehandlingen
vil tage.
Når området har været administreret igennem en periode, vil det
formentlig være muligt at sige noget om, hvor lang tid, der gennemsnitligt
går,
fra erhvervelsen og til genafhændelsespåbuddet er meddelt. Men at opstille en
øvre tidsfrist for, hvornår en sag skal være færdigbehandlet hos
jordbrugskommissionen,
mener jeg ikke vil være mulig al den stund, der som nævnt er tale om
individuelle
sager.
Spørgsmål 11:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 4 uddybende
oplyse, om det er muligt, at ændre fristen for en erhververs adgang til at
opsige en lejer fra 6 måneder til 1 år og samtidig fastholde fristen på 6
måneder for at opfylde bopælspligten ved at give dispensation i sager, hvor
landbrugsejendommens beboelsesbygning er udlejet?
Svar:
Landbrugslovens § 17, stk. 1, indeholder en hjemmel til at dispensere
fra reglerne om personers erhvervelse af landbrugsejendomme i lovens §§
12-16,
når særlige forhold taler herfor, herunder i de i stk. 2-7 nævnte tilfælde.
Af lovens § 17, stk. 2, fremgår det, at der kan dispenseres fra
bopælskravet, hvis istandsættelse eller ombygning af beboelsesbygningen er
nødvendig før indflytning, hvis erhververen er under uddannelse, eller hvor
ejendommen i længere tid har været i slægtens eje og ønskes overdraget til en
slægtning. Med lovforslaget foreslås § 17, stk. 2, ophævet, idet
dispensationsadgangen videreføres med § 8, stk. 4, jf. bemærkningerne til
lovforslagets nr. 3. Denne ændring har således ikke betydning for det
materielle indhold, og den beskrevne praksis forudsættes opretholdt.
Dispensation kan derudover meddeles, når andre særlige hensyn
taler for det. Disse særlige hensyn er opregnet i §§ 28-36 i cirkulære nr. 36
af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme.
Cirkulærets § 37 angiver de tilfælde, hvor dispensation normalt
er udelukket. Blandt disse er de tilfælde, hvor ejendommens beboelsesbygning
er
udlejet, hvor ejendommen er bortforpagtet, eller hvor sælger har forbeholdt
sig
bopælsret for sig selv eller andre. Dispensation kan således ikke ske alene
med
henvisning til, at beboelsesbygningen er udlejet.
Begrundelsen for, at der ikke her bør meddeles dispensation,
er, at det er erhververen selv, der har bragt sig i den situation, der
forhindrer,
at bopælskravet kan opfyldes.
En praksis, hvorefter der meddeles dispensation som følge af,
at erhververen ikke kan tage fast bopæl på ejendommen før 1 år efter
erhvervelsen, vil således være en ændring i forhold til den tidligere
restriktive praksis med hensyn til dispensation fra bopælspligten. En
lempelse
på dette punkt vil endvidere efter min mening let kunne føre til ønsker om
yderligere lempelser f.eks. fra erhververen, hvor ejendommen er
bortforpagtet,
og som formentlig med rette kan hævde at have tilsvarende problemer, som den
erhverver, hvor ejendommen er udlejet.
Såfremt der ønskes en ændret dispensationspraksis på området,
vil det være nødvendigt at ændre det ovennævnte cirkulære, ligesom selve
dispensationsmuligheden af lovtekniske grunde formentlig tillige bør skrives
ind i en bekendtgørelse om administrationen af reglerne i landbrugsloven.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 4, kan regeringen ikke
støtte en ændring af opsigelsesfristen fra 6 måneder til 1 år, og jeg kan
derfor heller ikke - også af de ovennævnte grunde - støtte en ændret
dispensationspraksis på området.
Spørgsmål 12:
Vil ministeren oversende en uddybende redegørelse for
”bondegårdsreglen” i skattelovgivningen?
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt Skatteministeriet, der har
oplyst følgende:
For landbrug, gartnerier, planteskoler og frugtplantager
ansættes grundværdien på baggrund af den såkaldte
”bondegårdsregel”, jf.
vurderingslovens § 14. Bondegårds-reglen indebærer, at grundværdien ansættes
til samme beløb pr. arealenhed uden hensyn til, om jorden hører til en større
eller mindre ejendom. Grundværdien skal ansættes til hvad jord af samme
beskaffenhed og beliggenhed, som det pågældende jordstykke, antages at ville
koste ved salg i ubebygget stand efter egnens priser, når jorden tænkes at
høre
til en middelstor bondegård i middelgod kulturtilstand.
Bondegårdsreglen betyder som nævnt, at der umiddelbart ses bort
fra de forskelle på priserne på jord, der måtte kunne udledes af priserne på
små og store, bebyggede landbrugsejendomme. Salgspriserne er dog, sammenholdt
med priserne i andre områder og priser på tillægsjord, vigtige indikatorer
for
fastlæggelsen af grundværdiniveauet i området.
Ved grundværdiansættelsen skal der tages hensyn til jordens
beliggenhed. De beliggenhedsmæssige faktorer, der er af betydning for
ha-prisen, er fortrinsvis dem, der betinger landbrugsstrukturen på stedet, f.
eks.
den tilladte husdyrtæthed. Imidlertid har beliggenheden i forhold til byerne
en
stigende indflydelse på priserne på landbrugsejendomme. Det gør sig især
gældende på Sjælland og i en del af Østjylland. Afstand til leverandører og
aftagere kan spille en selvstændig rolle, specielt for ejendomme på små øer.
Muligheden for jagt og fiskeri tages ikke i betragtning ved
grundværdiansættelsen af den enkelte ejendom, men kan påvirke det almindelige
prisniveau i området. Det samme gælder en særlig naturskøn beliggenhed.
For grundværdiansættelsen er det uden betydning, hvorledes
jorden er fordelt omkring bygningerne eller adskilt fra hovedparcellen. Der
tages med andre ord ikke hensyn til ejendommens arrondering.
Ved grundværdiansættelsen skal der tillige henses til jordens
beskaffenhed. Der skal først og fremmest tages hensyn til jordens egnethed
som
voksested for kulturplanter (jordens "bonitet"). Af særlig
betydning
for egnetheden er jordens fysiske sammensætning. Tykkelsen af det øverste
jordlag
(humus, ler, sand eller grus) er således afgørende for jordens
vandledningsevne. De terrænmæssige forhold er også af vigtighed. Er arealet
stærkt kuperet, kan det begrænse mulighederne for at anvende moderne
landbrugsmaskiner.
Har ejendommen jord af forskellig bonitet, må hvert enkelt
jordstykkes værdi indgå i grundværdien i forhold til dets størrelse.
Selv om priserne på landbrugsjord svinger stærkt afhængigt af
dyrkningstilstanden, skal grundværdierne ansættes ud fra den forudsætning, at
jorden er i middelgod stand. Det betyder, at der skal ses bort fra den
aktuelle
dyrkningstilstand, f. eks. om arealerne er veldrænede, og om der har været
iagttaget hensigtsmæssigt sædskifte.
Forud for hver vurdering fastsætter SKAT gennemsnitlige
niveauer for de landbrugsmæssige grundværdier fordelt på landsdele. SKAT
tager
herved normalt udgangspunkt i ha-priserne ved den foregående vurdering
sammenholdt med den generelle prisudvikling med hensyn til bebyggede
landbrugsejendomme.
Landbrugsejendommenes grundværdi skal ansættes på grundlag af
ha-priser, der udover den rent landbrugsmæssige værdi tillige er
differentieret
efter den værdi, ejendommens beboelsesmoment repræsenterer i det omfang,
dette
giver sig udtryk i egnens priser.
For almindelig landbrugsjord af middelgod bonitet kan de gennemsnitlige
grundværdier pr. ha ved 2006-vurderingen (de tilsvarende værdier for
2004-vurderingen er vist til orientering) inden for de enkelte større
landsdele
ansættes med udgangspunkt i værdierne i omstående tabel:
Landsdel
Gennemsnitlig grundværdiansættelse kr. pr. ha
for landbrugsejendomme
2004-vurderingen
2006-vurderingen
Nordøstsjælland
43.000 kr.
64.500 kr.
Øvrige Sjælland
35.900 kr.
53.900 kr.
Lolland-Falster
43.100 kr.
64.700 kr.
Bornholm
14.500 kr.
21.800 kr.
Fyn
35.600 kr.
53.400 kr.
Sønderjylland
27.800 kr.
41.700 kr.
Østjylland
29.800 kr.
47.700 kr.
Vestjylland
23.000 kr.
34.500 kr.
Nordjylland
19.000 kr.
27.900 kr.
De procentvise niveauændringer, der kan udledes af tabellen,
anvendes ikke blot på jord af middelgod kvalitet, men også på jorder af såvel
bedre som ringere bonitet end middelgod jord.
De anførte ha-priser inkluderer for alle landsdele den
boligværdi, der er knyttet til en landbrugsejendom af gennemsnitlig størrelse
uden særlig beliggenhedsværdi inden for landsdelen.
I områder, hvor beliggenheden medfører en yderligere
boliggrundværdi som følge af særlig efterspørgsel efter landbrugsejendomme
til
boligformål eller til rekreative formål, skal den anførte skala ved
2006-vurderingen forhøjes tilsvarende. Den forhøjede skala anvendes dog kun
for
arealer indtil
40 ha
pr. ejendom. Forhøjelsen beregnes ud fra den særlige boligværdi, der er
knyttet
til en landbrugsejendom af gennemsnitlig størrelse inden for landsdelen.
Eventuelt nedslag for byrde ved kunstig afvanding vil i
almindelighed kunne beregnes ved kapitalisering af den årlige drifts- og
vedligeholdelsesudgift, hvorved såvel det almindelige renteniveau, som den
skattebesparelse nedslaget medfører, er taget i betragtning. Ved
2006-vurderingen kan kapitalisationsfaktor 12 anvendes.
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18/5-07 fra Ole
Laursen, Advokatfirmaet Lov & Landbrug, jf. L 216 – bilag 9.
Svar:
Ole Laursen påpeger i henvendelsen af 18. maj 2007, at den i L
216 foreslåede model for upersonlig bopælspligt på ejendomme under
30 ha
er administrativt tung, og
foreslår, at man i stedet afskaffer bopælspligten efter landbrugsloven for
disse ejendomme, således at de alene reguleres af de eksisterende regler i
lov
om midlertidig regulering af boligforholdene.
Jeg er enig med Ole Laursen i, at administrationen og
kontrollen med opfyldelsen af den upersonlige bopælspligt alt andet lige vil
være tungere end administrationen og kontrollen af den hidtidige personlige
bopælspligt.
Jeg er imidlertid ikke enig med Ole Laursen i, at dette skulle
kunne begrunde, at man helt opgav at fastholde landbrugslovens bopælspligt på
de godt 100.000 landbrugsejendomme, der er under
30 ha. Jeg kan i øvrigt oplyse, at der
pr. 1. januar 2007 i alt var 7891 landbrugsejendomme uden beboelsesbygninger,
og heraf var 5497 under
30 ha.
Jeg er heller ikke enig i, at lov om midlertidig regulering af
boligforholdene vil yde en tilsvarende beskyttelse mod erhvervelse af
landbrugsejendomme til brug som sekundærboliger, som en upersonlig
bopælspligt
vil.
Formålet med lov om midlertidig regulering af boligforholdene
er således alene at sikre, at boliger ikke unødigt står tomme eller anvendes
til andre formål end helårsbeboelse i det omfang, der er behov for dem til
boligformål i lokalområdet. Loven vil derfor ikke sikre imod tomme ejendomme
i
områder, hvor der er et vist overskud af boliger, idet kommunen i sådanne
områder ikke vil have en liste over akut boligsøgende, som man kan henvise
fra.
Samtidig gælder lov om midlertidig regulering af
boligforholdene ikke i alle kommuner – ifølge Socialministeriets interne
opgørelse over de kommuner, der anvender loven, gælder lovens
anvisningsbestemmelser
således ikke i Fredensborg, Greve, Solrød, Billund, Tønder, Ærø, Herning,
Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Mariagerfjord, Rebild og
Vesthimmerland
kommuner. Det er således op til de enkelte kommunalbestyrelser at bestemme,
om
reglerne i loven skal gælde i kommunen. Det vil derfor ikke være muligt at
fastsætte regler i landbrugsloven om, at reglerne i kapitel VII i lov om
midlertidig
regulering af boligforholdene generelt skal gælde for alle landets kommuner.
Lov om midlertidig regulering af boligforholdene gælder
endvidere kun for boliger, der inden for de sidste fem år har været anvendt
til
helårsbolig. Loven gælder således ikke for nyopførte boliger, hvor der endnu
ikke har været foretaget en tilmelding til Folkeregisteret, og den gælder
ikke
boliger, der har været anvendt til andet end bolig (erhverv eller
fritidsbolig)
eller har stået tomme i mere end fem år.
I de kommuner, hvor loven gælder, vil kommunalbestyrelsen frit
kunne give tilladelse til, at en bolig, der hidtil har været anvendt til
helårsbeboelse, må anvendes som sekundærbolig.
Jeg er derfor ikke enig i de af Ole Laursen foreslåede
ændringer.
Spørgsmål 14:
Vil ministeren redegøre for de skattemæssige forhold ved salg af
landbrugsejendomme?
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt Skatteministeriet, som har oplyst
følgende:
»De foreslåede ændringer medfører ikke ændringer for opgørelsen
af den skattemæssige indkomst ved landbrugsvirksomhed, og indtægter ved
udlejning af fast ejendom beskattes ligeledes efter de gældende regler som
indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed.
Som udgangspunkt er fortjeneste ved salg af fast ejendom
skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Fritaget for beskatning er fortjeneste ved salg af stuehus til
landbrugsejendom, der tjener eller har tjent til bolig for ejeren i
ejerperioden, dvs. at afståelsessummen for selve stuehuset fratrukket
anskaffelsessummen
for stuehuset ikke beskattes.
Der er i princippet intet krav til varigheden af den periode
stuehuset har tjent til bolig for ejeren. Det er alene en betingelse, at
stuehuset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af
eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen
har
opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit. Det er således ikke et
krav, at ejendommen tjener til bolig for ejeren på afhændelsestidspunktet.
Det beror på en konkret vurdering, om det er sandsynliggjort, at
beboelse af stuehuset har fundet sted.
Hvis et stuehus udlejes (i stedet for at blive beboet af
ejeren), vil fortjenesten ved salg af stuehuset og den dertil knyttede grund
blive beskattet ligesom fortjenesten ved salg af den øvrige del af
landbrugsejendommen.
Fortjenesten opgøres som anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi på afståelsestidspunktet fratrukket anskaffelsessummen omregnet
til kontantværdi på anskaffelsestidspunktet.
Hvis ejeren af landbrugsejendommen ejer flere
landbrugsejendomme, sker avanceopgørelsen for hver landbrugsejendom for sig.
Fortjenesten beskattes fuldt ud som
kapitalindkomst. Fortjeneste, der vedrører fast ejendom under
virksomhedsordningen, beskattes dog som personlig indkomst, når fortjenesten
hæves.
Tab kan alene fradrages i anden
ejendomsavance eller overføres til ægtefælle til modregning i anden
ejendomsavance. Et resttab overføres til fradrag i senere års ejendomsavance.
Beskatning af fortjeneste ved salg af en landbrugsejendom kan
udskydes ved genanbringelse i en ny landbrugsejendom. Ved blandede ejendomme
skal fortjenesten anbringes i den erhvervsmæssige del af ejendommen.
Fortjenesten kan også anbringes i ombygninger, tilbygninger
eller nybyggeri på en landbrugsejendom efter de samme principper som gælder
for
genanbringelse i en ny landbrugsejendom.
Tilsvarende gælder også for erstatnings- eller
forsikringssummer, der anvendes til genopførelse af den skadelidte
landbrugsejendom.«
Spørgsmål 15:
Vil ministeren redegøre for reguleringen vedrørende skæmmende
bygninger i landbrugsloven?
Svar:
Reglerne om bygninger på landbrugsejendomme fremgår af § 9 i
landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. januar 2007).
Paragraffen indeholder principielt to forskellige regelsæt.
Det
ene
regelsæt vedrører kravet om, at der skal være en
passende beboelsesbygning, og dette krav har en nær sammenhæng med
landbrugslovens bopælskrav.
Det
andet
regelsæt vedrører bestemmelsen om, at stærkt
skæmmende bygninger kan kræves istandsat eller fjernet, og denne bestemmelse
har et »miljømæssigt« sigte.
Kravet om en passende beboelsesbygning
Efter lovens § 9, stk. 1, skal en landbrugsejendom holdes
forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen
med
en anden landbrugsejendom med bygninger.
Hvis en landmand således ejer flere landbrugsejendomme, er der
kun krav om, at der skal være en beboelsesbygning på én af de ejede
ejendomme.
Beboelsesbygningerne på de øvrige ejede ejendomme kan således nedrives eller
frastykkes. Der skal dog opretholdes en beboelsesbygning for hver påbegyndt
200 ha, jf. reglerne i lovens § 10 om
oprettelse af ejendomme uden beboelsesbygning.
Der er derimod ikke noget krav i loven om, at der skal være
driftsbygninger på en landbrugsejendom.
Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal holdes
forsvarligt ved lige, jf. lovens § 9, stk. 3. Hvis den ødelægges, forfalder
eller tillades fraskilt, skal fornøden beboelse genopføres eller istandsættes
inden 2 år. Hvis der er tale om en landbrugsejendom, der ejes lovligt sammen
med en landbrugsejendom med en beboelsesbygning, kan forholdet også
lovliggøres
ved at nedrive beboelsen.
Det er ikke nærmere defineret, hvad der forstås ved kravet om,
at beboelsesbygningen skal holdes »forsvarligt ved lige«, men det centrale
er,
at beboelsen ikke må blive forringet i en sådan grad, at den ikke mere vil
kunne bruges til opfyldelse af lovens bopælskrav (eventuelt efter en vis
istandsættelse). Det må antages, at der skal betydelige forringelser til,
førend jordbrugskommissionen kan stille krav om istandsættelse. Det forhold,
at
en ejendom er umoderne og gammeldags indrettet, er således ikke nok til at
jordbrugskommissionen
kan stille krav om istandsættelse.
Der kan ikke i medfør af lovens § 9, stk. 3, stilles krav om
nedrivning. Dette kan kun ske efter § 9, stk. 4, jf. nedenfor.
Stærkt skæmmende bygninger
Hvis ubenyttede bygninger på en landbrugsejendom virker stærkt
skæmmende i forhold til omgivelserne, kan jordbrugskommissionen meddele
ejeren
påbud om enten at bringe bygninger i en sådan stand, at de ikke længere
virker
stærkt skæmmende, eller at fjerne bebyggelsen, jf. lovens § 9, stk. 4. Dette
vil typisk gælde landbrugsbygninger, der gennem længere tid har været
ubenyttede, og som kan være så dårligt vedligeholdte, at de efterhånden
virker
stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne.
Reglen blev indføjet ved lovændringen i 1973 for at afbøde visse
uheldige følgevirkninger af rationaliseringen og strukturudviklingen inden
for
landbruget, hvorved bygninger fra sammenlagte eller samdrevne landbrug er
blevet overflødiggjort.
Muligheden for at meddele påbud, når bygninger virker stærkt
skæmmende i forhold til omgivelserne, gælder både beboelses- og
driftsbygninger.
Efter lovens ordlyd »stærkt skæmmende« er bestemmelsens
anvendelsesområde snævert. Det er altså ikke nok, at bygningerne er skæmmende
-
de skal være stærkt skæmmende for, at der kan meddeles ejeren påbud om
istandsættelse eller nedrivning.
Det afgørende er, om bygningerne opleves som stærkt skæmmende i
forhold til omgivelserne. Hvis forfaldne bygninger f.eks. ligger skjult bag
beplantning for enden af en privat vej, vil bygningerne ikke være stærkt
skæmmende for omgivelserne, og der vil derfor i en sådan situation næppe være
grundlag for at meddele påbud om istandsættelse eller nedrivning.
I modsætning til bestemmelsen i lovens § 9, stk. 3, om at
beboelsesbygningen skal holdes forsvarligt ved lige, gælder bestemmelsen i
stk.
4 om de stærkt skæmmende bygninger kun ejendommenes ydre skal. I relation til
§
9, stk. 4, er det således uden betydning, om de pågældende ejendomme
overhovedet kan bruges til deres formål (beboelse eller drift).
Da reglen kun gælder bygninger, der er ubenyttede, vil der
f.eks. ikke kunne meddeles påbud vedrørende en beboelses- eller
driftsbygning,
der måske nok er stærkt skæmmende, men som fortsat benyttes.
Landbrugslovens regler gælder kun for landbrugsejendomme.
Bygninger på nedlagte landbrugsejendomme er således ikke omfattet af disse
regler.
Spørgsmål 16:
Vil ministeren redegøre for reglerne for opførelse af
medarbejderboliger/aftægtshuse?
Svar:
Adgangen til at opføre medarbejderboliger eller aftægtshuse på
landbrugsejendomme er reguleret af planloven, og der sker ingen ændring i
disse
regler som følge af det foreliggende lovforslag L 216.
Udgangspunktet er, at der ikke kræves tilladelse til at opføre
erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på landbrugsejendomme, jf. planlovens §
36,
stk. 1, nr. 3, hvis dette byggeri opføres i tilknytning til ejendommens
hidtidige bebyggelsesarealer.
Af planlovens § 36, stk. 1, nr. 12, fremgår det specifikt, at
ejeren af en landbrugsejendom, hvis areal overstiger
30 ha, har mulighed for at opføre eller
indrette en bolig til brug for en medhjælper eller i forbindelse med et
generationsskifte uden landzonetilladelse.
For ejendomme under
30
ha
kræves modsat en landzonetilladelse.
Det er kommunalbestyrelsen, der efter planloven skal vurdere,
hvorvidt en medhjælperbolig o.l. kan anses for at være erhvervsmæssigt
nødvendig for ejendommens drift. Ved vurderingen heraf fremgår det af
Miljøministeriets
vejledning om landzoneadministration, at kommunalbestyrelsen bør lægge vægt
på,
om ejendommen også på længere sigt kan danne grundlag for flere personers
fulde
arbejdsindsats. Når det gælder ejendomme med landbrugspligt bør
kommunal-bestyrelsen
indhente en vejledende udtalelse fra jordbrugskommissionen.
Spørgsmål 17:
Vil ministeren redegøre for forholdet mellem landbrugslovens
regler og lejelovgivningen?
Svar:
De generelle regler for, hvornår der kan ske opsigelse af
lejere, findes i lejeloven.
Det er efter lejelovens bestemmelser en gyldig opsigelsesgrund,
hvis en udlejer ønsker at anvende den udlejede bolig til bolig for sig selv.
Det følger således af lejelovens § 83, litra a, at en lejer kan opsiges med
et
varsel på et år, hvis udlejer ønsker at bebo det lejede.
Det antages, at dette alene vil være tilfældet, hvis udlejer
ønsker at bebo det lejede som helårsbolig, og at opsigelse modsætningsvis
ikke
kan ske, hvis udlejer ønsker at anvende det udlejede til andre formål,
herunder
f.eks. som sekundærbolig.
Der er i lov om landbrugsejendomme den særlige opsigelsesregel
i § 28, stk. 3, hvorefter lejere af beboelsesbygninger på landbrugsejendomme
uanset reglerne i lejelovgivningen kan opsiges med et varsel på 6 måneder,
når
boligen ønskes anvendt til opfyldelse af bopælskravet ved erhvervelse af
ejendommen.
Begrundelsen for det kortere opsigelsesvarsel på 6 måneder i
landbrugsloven er, at landbrugslovens bopælspligt ved erhvervelse indtræder 6
måneder efter erhvervelsen, jf. landbrugslovens § 12, stk. 1, nr. 3.
Spørgsmål 18:
Vil ministeren redegøre for muligheden for at differentiere
varigheden af bopælspligten samt for mulighederne for at indføre en
upersonlig
bopælspligt op til
15 ha
?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at det går på, hvorvidt det
vil være muligt at differentiere varigheden af bopælspligten, således at den
fastholdes på 8 år, hvis den opfyldes af ejeren selv, men gøres
tidsubegrænset,
hvis den opfyldes ved udlejning.
Formålet hermed skulle være at hindre, at en erhvervet landbrugsejendom
efter 8 års udlejning frit kan disponeres som sekundærbolig.
Afgørende for om en sådan model kan anvendes er dels, om den er
proportional i forhold til de målsætninger, loven efter sit formål forfølger,
dels om den i sin funktion vil være ikke-diskriminatorisk.
Vedrørende proportionaliteten tjener bopælspligten ifølge
landbrugsloven tre formål:
1. at bevare selvejet,
2. at opretholde bosætningen på landet, og
3. at bekæmpe prispresset på landbrugsjorden.
Med hensyn til formålet om at bevare selvejet, har Domstolen i
sin afgørelse fastslået, at bopælspligten ikke er egnet til at sikre selvejet
for ejendomme under
30 ha,
i og med at der for disse ejendomme ikke består et krav om egen drift.
En differentiering af bopælspligtens varighed vil ikke i sig selv
kunne ændre på denne konstatering af, at bopælspligten ikke er egnet til at
opnå dette formål.
Med hensyn til formålet om at opretholde bosætningen på landet
gælder det også her, at Domstolen har konstateret, at vel kan bopælspligten
bidrage til at fastholde bosætningen på landet, men når det parallelt
tillades
at sammenlægge ejendomme og at opfylde bopælspligten fra andre ejendomme, så
sikrer bopælspligten ikke, at dette formål opfyldes. Bopælspligten er derfor
ikke egnet til at sikre bosætningen på landet.
En differentiering af bopælspligtens varighed vil ikke i sig
selv kunne ændre på denne konstatering af, at bopælspligten ikke er egnet til
at opfylde dette formål.
Hertil kommer, at det vil være meget vanskeligt at argumentere
for, at der i forhold til lovens erklærede formål om at sikre bosætningen på
landet er en væsentlig materiel forskel på, om denne bosætning søges opfyldt
fra en ejet eller en lejet bolig.
Hensynet til at undgå en efterfølgende udnyttelse af
landbrugsejendomme til f.eks. sekundærboliger efter udløbet af
erhvervelsesbopælspligten har ikke hidtil været omfattet af de formål,
landbrugsloven
efter sin formulering skal varetage.
Med hensyn til formålet om at bekæmpe prispresset på
landbrugsjorden, har Domstolen konstateret, at bopælspligten kan være egnet
til
at sikre hensynet til at bekæmpe prispresset.
Domstolen har dog også fastslået, at det ikke er dokumenteret,
at dette mål ikke kunne nås med mindre indgribende foranstaltninger, ligesom
Domstolen som en eftertanke har tilføjet, at selv om man så måtte anerkende,
at
bopælspligten var nødvendig, så ville en varighed på 8 år være for lang.
En differentiering af bopælspligtens varighed vil ikke løse
spørgsmålet om nødvendigheden.
Det vil umiddelbart være i modstrid med Domstolens kommentar
til varigheden af bopælspligten, hvis man forlængede bopælspligten ved
udlejning ubegrænset. Heroverfor vil det dog kunne argumenteres, at i og med
at
der ikke er tale om en pligt for specifikke fysiske personer, men alene en
udlejningspligt, vil det af Domstolen anførte problem i forhold til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke være relevant.
Ved en ordning, hvor bopælspligten ved udlejning gøres
tidsubegrænset, vil der ved en eventuel fremtidig sag kunne argumenteres for,
at dette vil udgøre en indirekte diskrimination, idet det de facto vil være
lettere for indenlandske borgere at få frigjort en ejendom for bopælspligten
ved selv at tage bopæl i 8 år, end det vil være for borgere bosat i andre EU
lande.
Sammenfattende er det min opfattelse, at en differentiering af
varigheden af bopælspligten ikke vil bringe loven i overensstemmelse med
EU-retten, som fastlagt af Domstolen i afgørelsen i Festersen-sagen.
Med hensyn til muligheden for at indføre en upersonlig
bopælspligt for ejendomme indtil
15 ha,
i stedet for de
30 ha,
som foreslået af regeringen i L 216, skal jeg henvise til min besvarelse af
spørgsmål 2.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Udvidet adgang for selskaber m.v. til at erhverve landbrugsejendomme, ophævelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord m.v.) Retsinformation · 6. december 2014
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse af arealgrænse for erhvervelse og forpagtning, ændring af reglerne om bopælspligt og lempelse af reglerne om personers og selskabers erhvervelse, herunder ophævelse af reglerne om fortrinsstilling) Retsinformation · 3. marts 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af særlig adgang til opsigelse af lejere af landbrugsejendommes beboelsesbygninger) Retsinformation · 1. februar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ligestilling af lejere i landbrugsejendommes beboelsesbygninger med andre lejere) Retsinformation · 27. januar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om landbrugsejendomme Retsinformation · 11. maj 2004
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) Retsinformation · 25. maj 2005