Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ændrede regler om bopælspligt)

2006/1 BTL 216Betænkning over lovforslagFolketinget18. september 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri den 23. maj 2006

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

(Ændrede regler om bopælspligt)

[af

fødevareministeren (Hans Christian Schmidt)]

Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

Fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 4 og 6. Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 3, 5 og 7.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. april 2007 og var til 1.

behandling den 8. maj 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til

behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt

i høring, og fødevareministeren sendte den 3. maj 2007 de indkomne

høringssvar

samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Advokatfirmaet Lov og Landbrug og

Sammenslutningen

af Danske Småøer.

Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

Læs alt

henvendelser til udvalget.

Deputation

Endvidere har Advokatfirmaet Lov og Landbrug mundtligt over for

udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til fødevareministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål og

fødevareministerens

svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, S, KF og RV) indstiller forslaget til

vedtagelse

med de af fødevareministeren stillede ændringsforslag og det af mindretallet

under nr. 7 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af

mindretallet

under nr. 1, 3 og 5 stillede ændringsforslag.

Flertallet ønsker at sikre liv på landet. Flertallet finder, at

den personlige bopælspligt er velegnet til at sikre dette, men tager

EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Festersen sag til efterretning.

Flertallet finder på den baggrund, at indførelse af en upersonlig bopælspligt

for landbrugsejendomme op til

30 ha

er det bedste instrument til at fastholde livet og bosætningen i

landdistrikterne. Flertallet agter således at stemme imod ændringsforslag nr.

1,

3 og 5 stillet af Socialistisk Folkeparti, da dette vil være i strid med

EU-retten og accelerere strukturudviklingen i landbrugserhvervet.

Flertallet finder, at de gældende regler, hvorefter erhververe

skal tage bopæl på ejendommen inden for 6 måneder, bør fastholdes. Flertallet

kan dog tilslutte sig, at lejere, som opsiges med henblik på, at erhververen

selv agter at tage bopæl på ejendommen, sidestilles med lejere, som er

omfattet

af de almindelige regler i lejelovgivningen. Flertallet kan på den baggrund

stemme for ændringsforslag nr. 7 stillet af Socialistisk Folkeparti.

Flertallet finder, at det løbende bør overvejes, hvordan man

sikrer liv på landet. Flertallet finder, at implementeringen af loven bør

følges tæt, herunder at kravet om helårsbeboelse bør håndhæves med fast hånd

og

med den hurtigst mulige sagsbehandling. Flertallet finder ligeledes, at

udviklingen i markedet for små ejendomme bør følges tæt samt, at Folketingets

partier bør holdes orienteret om denne udvikling.

Et

mindretal

i udvalget (DF) vil hverken stemme for eller imod lovforslaget og de stillede

ændringsforslag.

Dansk Folkeparti anerkender, at der er faldet en dom ved EF-domstolen

vedrørende bopælskravet om landbrugsejendomme, men er ikke enig i dommens

udfald og de konsekvenser, som dommen medfører.

Konsekvensen af dommen er, at dansk lovgivning vedrørende

landbrugsejendomme skal bringes i overensstemmelse med EF-domstolens

afgørelse

om bopælskravet for landbrugsejendomme under

30 ha.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at EU skal blande sig uden

om dansk bopælslovgivning, som Danmark som en suveræn nation udformer. Dansk

Folkeparti frygter, at dansk tilpasning til EF-dommen vedrørende

landbrugsejendomme under

30 ha

er endnu en glidebane, der fratager nationalstaterne suverænitet i forhold

til

den europæiske enhedstanke.

Et

andet mindretal

(SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det af ministeren under nr. 6 stillede ændringsforslag og de af et

mindretal stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti ønsker at sænke ha-grænsen for

indførelse af den upersonlige bopælspligt fra

30 ha

til

5 ha

og i øvrigt i sin helhed sænke 30

ha-grænsen til

5 ha,

således at alle ejendomme over denne grænse alene vil kunne erhverves af

købere, der opfylder kravet om personlig bopæl, landbrugsmæssig uddannelse og

egen drift. Fødevareministeren har i svaret på spørgsmål 2 anført, at det vil

være usikkert, om der er tilstrækkeligt mange kvalificerede købere, der både

opfylder landbrugslovens uddannelseskrav og har et ønske om at købe og drive

sådanne mindre ejendomme. Derved frygter ministeren, at de overskydende

ejendomme kun vil kunne afhændes til samdrift eller sammenlægning med

eksisterende landbrugsbedrifter med en forstærket strukturudvikling til

følge.

Efter Socialistisk Folkepartis opfattelse vil alle disse problemer kunne

løses

ved at genindføre den administrative praksis, som frem til lovændringen i

1989 var

gældende vedrørende egen drift og uddannelseskravet. Samtidig vil en grænse

på

5 ha

indebære, at et langt mindre antal

ejendomme vil blive omfattet af den upersonlige bopælspligt.

Et

tredje mindretal

(EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af et mindretal stillede ændringsforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

1)

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 8, stk. 2,

ændres »30 ha« til: »5 ha«.

[Sænkning af 30 ha-grænsen til 5 ha]

Af

fødevareministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, S, KF og RV):

2)

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 8

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Ved opgørelse

af arealet efter stk. 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte

fradragsarealer.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Fradragsarealer medregnes ikke]

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

3)

I de under

nr. 1

foreslåede

§

8 a, stk. 1

og

2,

ændres »30 ha« til: »5 ha«.

[Sænkning af 30 ha-grænsen til 5 ha]

Af

fødevareministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, S, KF og RV):

4)

I den under

nr. 1

forslåede

§

8 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Ved opgørelse

af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte

fradragsarealer.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Fradragsarealer medregnes ikke]

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af

mindretal

(EL):

5)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 12, stk. 1, § 12, stk. 2,

og

§ 12, stk. 3, nr. 3

og

4,

ændres »30 ha« til: »5 ha«.«

[Sænkning af 30 ha-grænsen til 5 ha]

Af

fødevareministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, S, KF, RV og SF):

6)

Efter nr. 3 indsættes som nyt

nummer:

»02. I

§ 27, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 8« til: »§

8 a«.«

[Teknisk konsekvensændring]

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

flertal

(V, S, KF, RV og EL):

7)

Nr.

4

affattes således:

»4.

§ 28, stk. 3,

ophæves.«

[Opsigelsesfristen ændres fra 6 måneder til 1 år]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3

Med ændringsforslagene sænkes lovforslagets grænse på

30 ha

for, hvornår erhververen kan opfylde

bopælspligten, ved at en anden person end erhververen tager fast bopæl på

ejendommen eller en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller

medejer af, til

5 ha.

Ligeledes sænkes lovforslagets grænse på

30 ha

for, hvornår den, der som ejer

eller forpagter driver en landbrugsbedrift, skal tage fast bopæl inden for

sin

eller sin ægtefælles eller samlevers landbrugsbedrift, til

5 ha, og lovforslagets grænse på

30 ha

for, hvornår den, der som

bestyrer forestår driften af en landbrugsbedrift, skal tage fast bopæl inden

for ejerens landbrugsbedrift, til

5 ha.

Til nr. 2 og 4

Med ændringerne præciseres det, at arealet opgøres med fradrag

af arealer efter lovens § 12, stk.

5, f.eks.

arealer, der er pålagt fredskovspligt og arealer, der er helt uden

jordbrugsmæssig

værdi, herunder søarealer, strandbredder og lignende. Dette svarer til den

hidtidige opgørelse af arealgrænsen på

30

ha

efter erhvervelsesreglerne.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget sænkes lovens nuværende 30 ha-grænse for

erhvervelse af landbrugsejendomme uden krav om uddannelse og egendrift til en

grænse på

5 ha.

Til nr. 6

Ændringen er en teknisk korrektion som følge af ændringsforslag

nr. 2, hvor den hidtil gældende driftsbopælspligt i § 8, stk. 2, videreføres

i

den foreslåede bestemmelse i §

8 a,

for så vidt angår ejendomme på

30 ha

eller derover.

Til nr. 7

Med ændringerne ændres fristen for en erhververs adgang til at

opsige en lejer af en landbrugsejendoms beboelsesbygning fra 6 måneder til 1

år

i lighed med lejelovgivningens bestemmelser herom.

Jens Kirk (V)

Karsten Nonbo (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

nfmd.

Inger Beinov Støjberg (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Christian H. Hansen (DF)

fmd.

Henrik Brodersen (DF)

Allan Niebuhr (KF)

Per Ørum Jørgensen (KF)

Kirsten Brosbøl (S)

Lene Hansen (S)

Mette Gjerskov (S)

Bjarne Laustsen (S)

Lone Dybkjær (RV)

Ole Glahn (RV)

Kristen Touborg (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

51

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

4

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 216

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat fra fødevareministeren

2

Tidsplan for behandlingen af lovforslaget

3

Henvendelse af 30/4-07 fra Sammenslutningen af Danske

Småøer

4

Supplerende høringssvar fra Dansk Landbrug modtaget fra

Fødevareministeriet

5

Udkast til betænkning

6

Kopi til orientering af brev af 7/5-07 fra Direktoratet

for FødevareErhverv til jordbrugskommissionerne om administration af

bopælskravet

frem til lovændring, fra fødevareministeren

7

Ændringsforslag fra fødevareministeren

8

Henvendelse af 16/5-07 fra Ole Laursen, Advokatfirmaet

Lov og Landbrug

9

Henvendelse af 18/5-07 fra Ole Laursen, Advokatfirmaet

Lov & Landbrug

10

2. udkast til betænkning

11

3. udkast til betænkning

12

Henvendelse af 23/5-07 fra Henning Hartmann Hansen,

Hårlev

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 216

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/4-07 fra

Sammenslutningen af Danske Småøer, til fødevareministeren, og ministerens

svar herpå

2

Spm. om, at nedsætte den øvre grænse på

30 ha, for at en erhverver

kan opfylde bopælspligten ved at udleje ejendommen, til

10 ha

eller til

5 ha, til fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvor lang tid, der vil gå fra erhvervelsen af en

ejendom under

30 ha

til et afhændelsespåbud, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om konsekvenserne ved at ændre fristen for en

erhververs adgang til at opsige en lejer af en landbrugsejendoms

beboelsesbygninger fra 6 måneder til 1 år, til fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-07 fra Ole

Laursen, Advokatfirmaet Lov og Landbrug, til fødevareministeren, og

ministerens

svar herpå

6

Spm. om uddybning af svaret på spørgsmål 2, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om uddybende oplysning af svaret på spørgsmål 2, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om uddybende svar på spørgsmål 2, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om uddybende svar på spørgsmål 3, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om uddybende svar på spørgsmål 4, til

fødevareministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om en uddybende redegørelse for »bondegårdsreglen« i

skattelovgivningen, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/5-07 fra Ole

Laursen, Advokatfirmaet Lov & Landbrug, til fødevareministeren, og

ministerens

svar herpå

14

Spm. om redegørelse for de skattemæssige forhold ved salg

af landbrugsejendomme, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om redegøre for reguleringen vedrørende skæmmende

bygninger i landbrugsloven, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om redegørelse for reglerne for opførelse af

medarbejderboliger/aftægtshuse, til fødevareministeren, og ministerens svar

herpå

17

Spm. om redegørelse for forholdet mellem landbrugslovens

regler og lejelovgivningen, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om redegøre for muligheden for at differientiere

varigheden af bopælspligten samt for mulighederne for at indføre en

upersonlig bopælspligt op til

15 ha,

til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/5-07 fra Henning

Hartmann Hansen, Hårlev, jf. L 216 - bilag 12, til fødevareministeren, og

ministerens svar herpå

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmålene og fødevareministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra V, S, KF og RV.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30/4-07 fra Sammenslutningen

af Danske Småøer, jf. L 216 – bilag 3.

Svar:

Som det fremgår af notat af 3. maj 2007 om de indkomne

høringssvar, synes bemærkningerne fra Sammenslutningen af Danske Småøer at

være

baseret på den antagelse, at bopælspligten ophæves for landbrugsejendomme

under

30 ha.

Dette er imidlertid ikke korrekt.

Den ved Festersen-dommen underkendte personlige bopælspligt

erstattes for ejendomme under

30 ha

med en upersonlig bopælspligt, således at det sikres, at disse ejendomme ikke

kan erhverves som sekundærboliger, men derimod, i det omfang erhververen ikke

selv ønsker at tage fast bopæl på ejendommen, skal udlejes som helårsboliger.

Med denne regel sikres i videst mulige omfang, at også de

mindre ejendomme på småøerne fortsat er til rådighed som helårsboliger for de

fastboende på øerne.

Denne sikring gælder i de 8 år, hvor erhvervelsesbopælspligten

gælder.

Det har i den sammenhæng været overvejet, om bopælspligtens

varighed kunne udstrækkes ud over de hidtil gældende 8 år, men det er

regeringens opfattelse, at en sådan løsning ikke vil være i overensstemmelse

med fællesskabsretten, jf. her særligt EF-domstolens argumentation vedrørende

bopælspligtens varighed (dom C 370/05, præmis 41).

Spørgsmål 2:

Hvad er ministerens kommentar til at nedsætte den øvre grænse

på

30 ha, for at

en erhverver kan opfylde bopælspligten ved at udleje ejendommen, til

10 ha

eller til

5 ha

i lighed med grænsen for

skatteforholdene, og kan ministeren oplyse, om det i givet fald vil have

afledte konsekvenser på andre områder i landbrugslovgivningen?

Svar:

Jeg forstår umiddelbart spørgsmålet således, at den i

lovforslaget indeholdte upersonlige bopælspligt alene gennemføres for

ejendomme

under 5 hhv.

10 ha,

medens de nuværende regler for erhvervelse af ejendomme under

30 ha

så fortsat skal gælde for ejendomme

mellem 5 hhv.

10 ha

og

30 ha.

Jeg skal hertil bemærke, at EF-Domstolen i sin afgørelse i sag

C-370/05 Festersen har taget stilling til de nugældende regler for

erhvervelse

af landbrugsejendomme under

30 ha.

Domstolen har fundet, at bopælspligten i disse regler er i

uoverensstemmelse med EU-retten, idet Domstolen har lagt til grund, at

bopælspligten ikke er et egnet instrument til at sikre selvejet (i og med at

der heller ikke i den nugældende lov er krav om egen drift af disse

ejendomme)

eller bosætningen på landet, og at bopælspligten vel er egnet til at hindre

jordspekulation, men at bopælspligten i denne sammenhæng er et uproportionalt

indgreb.

Regeringens lovforslag tager sigte på gennem den upersonlige

bopælspligt at bringe erhvervelsesreglerne for ejendomme under

30 ha

i overensstemmelse med EU-retten.

Gennemføres den upersonlige bopælspligt derfor alene for

ejendomme under 5 eller

10 ha,

vil dette efterlade en kategori af ejendomme mellem 5 eller

10 ha

og den eksisterende grænse på

30 ha, hvor de regler, som EF-Domstolen

har underkendt, opretholdes uændret.

Det er derfor regeringens opfattelse, at en sådan løsning vil

være i klar modstrid med dommen i Festersen-sagen.

Skal spørgsmålet derimod forstås således, at den nuværende

30 ha

grænse i sin helhed sænkes til 5

eller

10 ha,

således at alle ejendomme over denne nye, lavere grænse alene vil kunne

erhverves af købere, der opfylder kravet om personlig bopæl, landbrugsmæssig

uddannelse og egen drift, vil situationen være lidt anderledes.

Rent praktisk vil dette indebære, at ganske mange ejendomme vil

blive underlagt uddannelseskrav og egen drifts krav

Ved en grænse på

10 ha

vil det således være ca. 40.000 ejendomme, der hidtil har kunnet erhverves

som

bolig eller fritidsejendomme af personer uden særskilt landbrugsmæssig

uddannelse, der fremover kun vil kunne erhverves af købere med en

landbrugsmæssig uddannelse som også ønsker selv at drive disse ejendomme som

fritidsbrug.

Ved en grænse på

5 ha

vil tallet være ca. 65.000 ejendomme.

Det kan umiddelbart forekomme ret usikkert, om der overhovedet

vil være tilstrækkeligt mange interesserede købere, der både opfylder

landbrugslovens uddannelseskrav og har et ønske om at købe og drive sådanne

mindre ejendomme.

Er der ikke tilstrækkeligt mange kvalificerede købere, vil en

sænkelse af

30 ha

grænsen indebære, at de overskydende ejendomme ikke vil kunne videreføres som

selvstændige ejendomme, men alene vil kunne afhændes til samdrift eller

sammenlægning med eksisterende landbrugsbedrifter.

Dette vil indebære en stærkt forceret strukturudvikling.

Det bemærkes endvidere, at i det omfang sådanne ejendomme

afhændes som ejendom nr. 2 eller mere til en eksisterende større bedrift, vil

bygningerne ikke være underlagt nogen form for bopælspligt efter

landbrugsloven.

Nedlægges ejendommene, vil bygningsparcellen ikke være omfattet

af landbrugsloven, det vil i den situation være op til de enkelte kommuner,

om

der kan gives tilladelse efter boligreguleringsloven til at anvende boligerne

som sekundærboliger.

Det skal samtidigt nævnes, at det efter ministeriets juridiske

vurdering vil være overvejende sandsynligt, at en sådan skærpelse af

erhvervelseskravene ved en fornyet forelæggelse for EF-Domstolen vil blive

anset for at være i strid med proportionalitetsgrundsætningen.

Dette baseres på, at man netop ikke tidligere har anset det for

nødvendigt at have sådanne krav for ejendomme under

30 ha

for at opfylde landbrugslovens

formålsbestemmelse.

I besvarelse af sidste del af spørgsmålet skal bemærkes, at der

ikke skønnes at ville være afledte konsekvenser på andre områder i

landbrugslovgivningen.

Spørgsmål 3:

Vil ministeren oplyse, hvor lang tid der i praksis vil gå fra

erhvervelsen af en ejendom under

30 ha,

som ikke kan lejes ud, og til ministeren griber ind og giver et

genafhændelsespåbud, og vil ministeren tilkendegive dette i betænkningen?

Svar:

Efter reglerne i lovens § 12 skal bopælspligten ved erhvervelse

af en landbrugsejendom opfyldes inden 6 måneder efter erhvervelsen. Denne

frist

gælder, uanset om det er erhververen selv eller en anden person, der tager

fast

bopæl på ejendommen.

Ønsker erhververen ikke selv at bosætte sig på ejendommen, og

har det heller ikke været muligt at udleje den på markedsvilkår, meddeles

dispensation fra bopælspligten. Dispensation forudsættes givet på vilkår om,

at

erhververen kun opholder sig på ejendommen, når dette sker i naturlig

tilknytning

til ejendommens drift. Baggrunden for, at der i denne situation skal meddeles

dispensation er, at ejeren ville være forpligtet til at flytte ind på

ejendommen, hvis den ikke kan lejes ud, og at der således fortsat vil bestå

en

(subsidiær) bopælspligt for mindre landbrugsejendomme, hvilket på baggrund af

Festersen-dommen må antages at være i strid med EU-retten.

Det er hensigten, at en dispensationsansøgning skal vedlægges

dokumentation for, at den fastsatte leje svarer til den leje, der kan opnås

på

sædvanlige markedsvilkår. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om,

at

boligen skal have været annonceret til leje i f.eks. mindst én landsdækkende

avis og mindst én lokal avis igennem en sammenhængende periode på mindst 3

måneder.

Endelig fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at en

dispensation kun bør gives for en begrænset periode, således at det med

rimelige mellemrum bliver afprøvet, om det fortsat må anses for umuligt at få

ejendommen udlejet på markedsvilkår.

På baggrund heraf vil der således nødvendigvis normalt gå mere

end de ovennævnte 6 måneder, inden en sag om bopælspligt er færdigbehandlet

hos

jordbrugskommissionen.

Hvis der ikke indsendes fornøden dokumentation for, at

ejendommen forgæves er søgt udlejet som ovenfor nævnt, vil der blive meddelt

ejeren et genafhændelsespåbud. Da der ikke vil være tale om identiske sager,

vil der også være forskel på, hvor lang tid det vil tage

jordbrugskommissionen

at behandle de enkelte sager. Jeg kan derfor ikke udtale mig om, hvor lang

tid

der i praksis vil gå fra erhvervelsen af en ejendom under

30 ha, som ikke kan lejes ud, og til

jordbrugskommissionen meddeler et genafhændelsespåbud, og jeg vil derfor

heller

ikke kunne tilkendegive noget herom i betænkningen. Det er hensigten, at

sådanne dispensationsansøgninger vil blive behandlet hurtigst muligt.

Jeg kan supplerende oplyse, at der – i overensstemmelse med

hidtidig praksis på området – ved vurderingen af, om bopælspligten er

opfyldt i

8 år, som udgangspunkt ikke skal medregnes de perioder, hvor ejendommen ikke

er

beboet. Den tid der går, mens det f.eks. undersøges, om ejendommen kan lejes

ud, skal derfor ikke medregnes i de 8 år. Den tid der går, fra en lejer

fraflytter ejendommen til en ny lejer flytter ind, skal heller ikke medregnes

i

de 8 år. Hvis der imidlertid meddeles en tidsbegrænset dispensation fra

bopælspligten, fordi det er dokumenteret, at ejendomme ikke kan udlejes, kan

selve dispensationsperioden dog medregnes i de 8 år.

Spørgsmål 4:

Vil ministeren belyse konsekvensen ved at ændre fristen for en

erhververs adgang til at opsige en lejer af en landbrugsejendoms

beboelsesbygning fra 6 måneder og til 1 år i lighed med

lejelovgivningsbestemmelser,

og vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag

i

overensstemmelse hermed?

Svar:

Lejelovens opsigelsesbestemmelser i §§ 83-90 er ufravigelige,

jf. lejelovens § 92, stk. 1, men viger for særregler i anden lovgivning -

herunder landbrugslovens § 28, stk. 3, jf. lejelovens § 2, stk. 1.

Landbrugslovens § 28, stk. 3, giver ejeren ret til at opsige

lejeaftaler vedrørende en beboelsesbygning med et varsel på 6 måneder med

henblik på opfyldelse af bopælskravet ved erhvervelse.

Begrundelsen for opsigelsesvarslet på 6 måneder er, at

landbrugslovens bopælspligt ved erhvervelse indtræder 6 måneder efter

erhvervelsen, jf. landbrugslovens § 12, stk. 1, nr. 3. Lejelovens

opsigelsesvarsel

på 1 år, hvis udlejeren selv skal benytte det udlejede, jf. lejelovens § 83,

stk. 1, litra a, er derfor ikke hensigtsmæssig i forhold til

beboelsesbygninger

på landbrugsejendomme.

Såfremt man ændrede opsigelsesvarslet i landbrugsloven fra 6

måneder til 1 år, ville det efter min opfattelse tillige være nødvendigt at

ændre fristen for opfyldelse af bopælspligten, således at denne først

indtræder

1 år efter erhvervelsen af en landbrugsejendom, da de to forhold som nævnt

hænger sammen. At udstrække tidspunktet for, hvornår der skal tages fast

bopæl

på ejendommen, til 1 år, ville efter min mening bl.a. betyde en svækkelse af

landbrugslovens formål om at tilgodese bosætning og dermed udviklingen i

landdistrikterne, idet der i givet fald ville gå længere tid, inden

erhververen

skulle opfylde kravet om fast bopæl på ejendommen.

Jeg vedlægger - som teknisk bistand - et ændringsforslag, der

betyder, at en erhverver ikke kan opsige en lejer med 6 måneders varsel, men

må

følge lejelovens regel om 1 års opsigelse.

Jeg skal bemærke, at regeringen ikke kan støtte

ændringsforslaget.

Ændringsforslag

til

L 216 om ændring af lov om landbrugsejendomme

(Ændrede regler om bopælspligt)

Til § 1

Af <>

1)

Efter nr. 1 indsættes som nyt

nummer:

»01. I § 12, stk. 1,

nr. 3, § 12, stk. 3, nr. 2, § 13, nr. 3, og § 16, stk. 3, nr. 2, ændres »6

måneder« til: »1 år«.«

2)

Nr. 4 affattes således:

»4.

§ 28, stk. 3,

ophæves.«

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16/5-07 fra Ole

Laursen, Advokatfirmaet Lov og Landbrug, jf. L 216 – bilag 8.

Svar:

Ole Laursen henviser til, at han i forbindelse med høringen af

lovforslaget er kommet med et ændringsforslag, således at administrationen af

den ændrede lov vil svare til de regler, der i øvrigt gælder for boliger i

det

åbne land i såvel planloven som boligreguleringsloven. Ole Laursen finder, at

landbrugslovens regelsæt om bopælspligt mest hensigtsmæssigt vil kunne

administreres af kommunalbestyrelserne.

Han foreslår derfor, at lovens § 8 skal bestemme, at boliger på

landbrugsejendomme til stadighed skal anvendes og udnyttes som helårsboliger

i

overensstemmelse med planlovens regler og reglerne i boligreguleringslovens

kapitel VII, og at det direkte bør fremgå af loven, at det er

kommunalbestyrelserne,

der fører tilsyn med reglernes overholdelse.

Jeg skal hertil bemærke, at formålet med lovforslaget som nævnt

er at foretage en tilpasning af bopælskravet, som det findes i den gældende

landbrugslov, således at loven vil imødekomme EF-Domstolens dom i

Festersen-sagen. Det vil således være en unødig skærpelse af det nuværende

krav

om fast bopæl i landbrugsloven at indføre et krav om, at boliger på

landbrugsejendomme til stadighed skal anvendes og udnyttes som helårsboliger,

dels fordi det efter de gældende regler er muligt at erhverve flere ejendomme

og opfylde bopælskravet fra én af ejendommene, dels fordi det gældende krav

om

fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom kun gælder i 8 år.

Ole Laursen finder endvidere, at der er behov for at præcisere,

at en forpagter skal bo på en landbrugsejendom, der enten ejes af forpagteren

eller dennes ægtefælle/samlever, eller som er forpagtet. Det skal således

ikke

være muligt for en bybo at forpagte en ejendom eller en bedrift med et areal

på

under

30 ha.

Jeg skal hertil bemærke, at der med forslagets § 8a er lagt op

til, at der ikke skal gælde noget krav om fast bopæl ved drift af en

landbrugsbedrift med et samlet areal på under

30 ha. Det skal således være muligt for

en erhverver af en landbrugsejendom under

30

ha

selv at drive sin ejendom, selvom bopælspligten

opfyldes af en anden person. Det bør derfor også være muligt at forpagte en

ejendom eller en bedrift med et samlet areal under

30 ha

uden at skulle tage fast bopæl på

ejendommen. En bybo vil derimod ikke kunne forpagte en del af en

landbrugsejendom, da lovens § 28 bl.a. bestemmer, at en del af en

landbrugsejendom kun kan forpagtes til samdrift med en anden

landbrugsejendom,

der ejes eller forpagtes i sin helhed.

Ole Laursen er endvidere ikke enig i, at den gældende

dispensationsbestemmelse i lovens § 17, stk. 2, skal ophæves.

Hertil skal jeg bemærke, at der alene er tale om en ændring af

systematiske grunde, idet dispensation fra bopælspligten ved erhvervelse af

en

landbrugsejendom naturligt skal meddeles efter lovforslagets § 8, stk. 4. Det

forudsættes således, at den hidtil gældende dispensationspraksis videreføres.

Ole Laursen finder desuden, at når ejendomme under

30 ha

kan erhverves uden personlig

bopælspligt, bør det ikke være muligt at opsige lejere efter andre regler end

dem, der gælder efter lejeloven.

Jeg skal hertil henvise til min besvarelse af spørgsmål 4 og

spørgsmål 11.

Endelig foreslår Ole Laursen en tilføjelse til lovens § 10,

stk. 2, om, at hidtidige samhørighedsdeklarationer kan aflyses uden

tilladelse

fra jordbrugskommissionen, hvis der samtidig tinglyses en ny deklaration som

nævnt i lovens § 10, stk. 2.

Jeg skal hertil oplyse, at forslaget om ændring af

landbrugsloven alene har til hensigt at foretage en tilpasning af lovens

bopælskrav, således at loven imødekommer EF-Domstolens afgørelse. Jeg finder

derfor ikke, at lovforslaget bør medtage denne ændring nu, men jeg vil være

opmærksom herpå ved senere ændring af loven.

Spørgsmål 6:

Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 2 uddybende

oplyse, hvorfor ministeren mener, at det vil være i modstrid med dommen i

Festersen-sagen, at gennemføre den upersonlige bopælspligt alene for

ejendomme

under 5 eller

10 ha,

når dommen i Festersen-sagen jo kun vedrører en enkelt ejendom?

Svar:

EF-Domstolens afgørelse i sagen C 370/05 Festersen er ikke en

endelig domstolsafgørelse af den konkrete sag, men en såkaldt præjudiciel

afgørelse.

Uwe Kay Festersen er oprindelig dømt ved byretten i Gråsten den

18. august 2003 for overtrædelse af bopælspligten (dagældende landbrugslovs §

33, stk. 1, nr. 3, jf. § 27, stk. 2). Denne dom har Festersen efterfølgende

anket til Vestre Landsret med påstand om frifindelse.

Under ankesagens behandling ved Vestre Landsret har Uwe Kay

Festersens forsvarer anmodet om, at spørgsmålet om, hvorvidt bopælskravet i

landbrugsloven set i relation til den konkrete sags faktiske omstændigheder

er

i overensstemmelse med EU-retten.

Vestre Landsret besluttede ved kendelse af 29. august 2005 at

forelægge to generelle præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, idet sagens

udfald beroede på fortolkningen af fællesskabsretlige regler.

EF-Domstolens dom af 25. januar 2007 er således alene

Domstolens afgørelse af disse generelle præjudicielle spørgsmål, og det vil

herefter være op til den forelæggende, nationale domstol, i dette tilfælde

Vestre Landsret, at afgøre den konkrete sag i overensstemmelse med den

fortolkning af EU-retten, som EF-Domstolen har fastlagt i sin afgørelse af de

præjudicielle spørgsmål.

EF-Domstolens dom er derfor ikke en konkret afgørelse af

ankesagen, men netop en mere generel afklaring af fortolkningen af EU-retten

i

relation til de generelle spørgsmål om bopælspligten, som den forelæggende

domstol, her Vestre Landsret, har bedt om fortolkning af.

Det følger heraf, at regeringen er nødt til at forholde sig til

den generelle fortolkning af EU-retten i forhold til bopælspligten, som

EF-Domstolen har givet, hvilket er baggrunden for mit svar på spørgsmål 2.

Spørgsmål 7:

Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag, hvorefter den nuværende

30

ha

grænse i sin helhed sænkes til

5 ha

?

Svar:

Vedlagt fremsendes – som teknisk bistand – et ændringsforslag

til L 216, som betyder, at den nuværende

30

ha

grænse for erhvervelse af landbrugsejendomme uden

krav om uddannelse og egen drift ændres til en grænse på

5 ha.

Det skal understreges, at det efter ministeriets juridiske

vurdering vil være overvejende sandsynligt, at en sådan skærpelse af

erhvervelseskravene ved en fornyet forelæggelse for EF-Domstolen vil blive

anset for at være i strid med proportionalitetsgrundsætningen.

Idet jeg i øvrigt skal henvise til min besvarelse af spørgsmål

2, skal jeg bemærke, at regeringen ikke kan støtte ændringsforslaget.

Ændringsforslag

til

L 216 om ændring af lov om landbrugsejendomme

(Ændrede regler om bopælspligt)

Til § 1

Af

<>

1)

Nr. 1-5 udgår.

2)

I

§ 12, stk. 1, § 12, stk. 2,

og

§

12, stk. 3, nr. 3

og

4,

ændres

»30 ha« til: »5 ha«.

[Sænkning af

30 ha

grænsen]

Spørgsmål 8:

Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 2 uddybende

oplyse, om den tidligere gældende landbrugslov indeholdt et uddannelseskrav

også til ejere af ejendomme under

30 ha,

og om der i givet fald vil kunne genindføres et sådant uddannelseskrav?

Svar:

Uddannelseskravet blev indført i landbrugsloven i 1978 for

erhvervelser i almindelig fri handel som et supplement til kravene om

bopælspligt og hovederhverv, der var indført lovændringen i 1973.

Ændringen var en styrkelse af lovens strukturpolitiske sigte,

idet uddannelseskravet måtte forventes på afgørende måde at fremme

udviklingen

hen imod større og mere rentable bedrifter.

Ved lovændringen i 1986 differentieredes uddannelseskravet

således, at det skærpedes for ejendomme over

30 ha, lempedes for ejendomme mellem 15

og

30 ha

og

ophævedes for ejendomme under

15 ha.

Baggrunden herfor var et ønske om at bevare et stort antal små fritidsbrug.

Endelig ophævedes uddannelseskravet helt for ejendomme under

30 ha

ved lovændringen i 1989.

Som anført i min besvarelse af spørgsmål 2 vil en genindførelse

af uddannelseskravet for ejendommene under

30 ha

indebære, at et meget stort antal

ejendomme fremover alene vil kunne erhverves af købere med en landbrugsmæssig

uddannelse.

Det er formentlig meget usikkert, om der overhovedet er

tilstrækkeligt mange interesserede købere med en sådan uddannelse, hvilket

vil

indebære, at de overskydende ejendomme alene vil kunne afhændes til samdrift

eller sammenlægning med eksisterende bedrifter, med en forstærket

strukturudvikling

til følge.

Det er samtidigt ministeriets juridiske vurdering, at det vil

være overvejende sandsynligt, at en sådan skærpelse af erhvervelseskravene

ved

en fornyet forelæggelse for EF-Domstolen vil blive anset for at være i strid

med proportionalitetsgrundsætningen.

Spørgsmål 9:

Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 2 uddybende

oplyse, hvad ministeren mener med, »at i det omfang sådanne ejendomme

afhændes

som ejendom nr. 2 eller mere til en eksisterende større bedrift, vil

bygningerne ikke være underlagt nogen form for bopælspligt efter

landbrugsloven«

og herunder oplyse, om lovforslaget indebærer en ændring på dette område?

Svar:

Erhvervelsesbopælspligten efter landbrugsloven er en pligt, der

knytter sig til erhververens person, ikke til ejendommen.

Det er efter gældende lov (§ 12, stk. 3, nr. 6) muligt for en

enkelt erhverver at erhverve indtil 4 ejendomme uanset disses areal eller

indtil

400 ha

uanset antallet af ejendomme.

I en sådan situation vil den pågældende erhverver kunne opfylde

både den otteårige erhvervelsesbopælspligt og en eventuel driftsbopælspligt

på

én af disse ejendomme, eller på en landbrugsejendom, der ejes af den

pågældendes ægtefælle eller samlever (nugældende § 8, stk. 3).

Når en erhverver således opfylder bopælspligten på en af

ejendommene i en bedrift, der består af flere ejendomme, vil der ikke efter

lov

om landbrugsejendomme kunne stilles nogen form for krav om beboelse af de

eventuelle øvrige beboelser på bedriften, det være sig stuehuse, aftægts-

eller

medhjælperboliger.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer i disse regler.

Spørgsmål 10:

Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 3 uddybende

oplyse, præcist hvor lang tid der maksimalt vil gå fra erhvervelsen af en

ejendom på under

30 ha

til jordbrugskommissionen meddeler et genafhændelsespåbud?

Svar:

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 3, er der næppe to

sager, der er identiske, og det er derfor heller ikke muligt for mig at

angive

den maksimale tidsgrænse for, hvor lang tid behandlingen af en sag, hvor

ejendommen ikke kan lejes ud, vil tage.

Endvidere er der tale om en helt ny sagstype, hvor

jordbrugskommissionerne først skal have tilrettelagt en administration og

gjort

sig nogle erfaringer, inden der kan siges noget mere konkret om, hvor

tidskrævende de pågældende sager er, og dermed hvor lang tid sagsbehandlingen

vil tage.

Når området har været administreret igennem en periode, vil det

formentlig være muligt at sige noget om, hvor lang tid, der gennemsnitligt

går,

fra erhvervelsen og til genafhændelsespåbuddet er meddelt. Men at opstille en

øvre tidsfrist for, hvornår en sag skal være færdigbehandlet hos

jordbrugskommissionen,

mener jeg ikke vil være mulig al den stund, der som nævnt er tale om

individuelle

sager.

Spørgsmål 11:

Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 4 uddybende

oplyse, om det er muligt, at ændre fristen for en erhververs adgang til at

opsige en lejer fra 6 måneder til 1 år og samtidig fastholde fristen på 6

måneder for at opfylde bopælspligten ved at give dispensation i sager, hvor

landbrugsejendommens beboelsesbygning er udlejet?

Svar:

Landbrugslovens § 17, stk. 1, indeholder en hjemmel til at dispensere

fra reglerne om personers erhvervelse af landbrugsejendomme i lovens §§

12-16,

når særlige forhold taler herfor, herunder i de i stk. 2-7 nævnte tilfælde.

Af lovens § 17, stk. 2, fremgår det, at der kan dispenseres fra

bopælskravet, hvis istandsættelse eller ombygning af beboelsesbygningen er

nødvendig før indflytning, hvis erhververen er under uddannelse, eller hvor

ejendommen i længere tid har været i slægtens eje og ønskes overdraget til en

slægtning. Med lovforslaget foreslås § 17, stk. 2, ophævet, idet

dispensationsadgangen videreføres med § 8, stk. 4, jf. bemærkningerne til

lovforslagets nr. 3. Denne ændring har således ikke betydning for det

materielle indhold, og den beskrevne praksis forudsættes opretholdt.

Dispensation kan derudover meddeles, når andre særlige hensyn

taler for det. Disse særlige hensyn er opregnet i §§ 28-36 i cirkulære nr. 36

af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme.

Cirkulærets § 37 angiver de tilfælde, hvor dispensation normalt

er udelukket. Blandt disse er de tilfælde, hvor ejendommens beboelsesbygning

er

udlejet, hvor ejendommen er bortforpagtet, eller hvor sælger har forbeholdt

sig

bopælsret for sig selv eller andre. Dispensation kan således ikke ske alene

med

henvisning til, at beboelsesbygningen er udlejet.

Begrundelsen for, at der ikke her bør meddeles dispensation,

er, at det er erhververen selv, der har bragt sig i den situation, der

forhindrer,

at bopælskravet kan opfyldes.

En praksis, hvorefter der meddeles dispensation som følge af,

at erhververen ikke kan tage fast bopæl på ejendommen før 1 år efter

erhvervelsen, vil således være en ændring i forhold til den tidligere

restriktive praksis med hensyn til dispensation fra bopælspligten. En

lempelse

på dette punkt vil endvidere efter min mening let kunne føre til ønsker om

yderligere lempelser f.eks. fra erhververen, hvor ejendommen er

bortforpagtet,

og som formentlig med rette kan hævde at have tilsvarende problemer, som den

erhverver, hvor ejendommen er udlejet.

Såfremt der ønskes en ændret dispensationspraksis på området,

vil det være nødvendigt at ændre det ovennævnte cirkulære, ligesom selve

dispensationsmuligheden af lovtekniske grunde formentlig tillige bør skrives

ind i en bekendtgørelse om administrationen af reglerne i landbrugsloven.

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 4, kan regeringen ikke

støtte en ændring af opsigelsesfristen fra 6 måneder til 1 år, og jeg kan

derfor heller ikke - også af de ovennævnte grunde - støtte en ændret

dispensationspraksis på området.

Spørgsmål 12:

Vil ministeren oversende en uddybende redegørelse for

”bondegårdsreglen” i skattelovgivningen?

Svar:

Spørgsmålet har været forelagt Skatteministeriet, der har

oplyst følgende:

For landbrug, gartnerier, planteskoler og frugtplantager

ansættes grundværdien på baggrund af den såkaldte

”bondegårdsregel”, jf.

vurderingslovens § 14. Bondegårds-reglen indebærer, at grundværdien ansættes

til samme beløb pr. arealenhed uden hensyn til, om jorden hører til en større

eller mindre ejendom. Grundværdien skal ansættes til hvad jord af samme

beskaffenhed og beliggenhed, som det pågældende jordstykke, antages at ville

koste ved salg i ubebygget stand efter egnens priser, når jorden tænkes at

høre

til en middelstor bondegård i middelgod kulturtilstand.

Bondegårdsreglen betyder som nævnt, at der umiddelbart ses bort

fra de forskelle på priserne på jord, der måtte kunne udledes af priserne på

små og store, bebyggede landbrugsejendomme. Salgspriserne er dog, sammenholdt

med priserne i andre områder og priser på tillægsjord, vigtige indikatorer

for

fastlæggelsen af grundværdiniveauet i området.

Ved grundværdiansættelsen skal der tages hensyn til jordens

beliggenhed. De beliggenhedsmæssige faktorer, der er af betydning for

ha-prisen, er fortrinsvis dem, der betinger landbrugsstrukturen på stedet, f.

eks.

den tilladte husdyrtæthed. Imidlertid har beliggenheden i forhold til byerne

en

stigende indflydelse på priserne på landbrugsejendomme. Det gør sig især

gældende på Sjælland og i en del af Østjylland. Afstand til leverandører og

aftagere kan spille en selvstændig rolle, specielt for ejendomme på små øer.

Muligheden for jagt og fiskeri tages ikke i betragtning ved

grundværdiansættelsen af den enkelte ejendom, men kan påvirke det almindelige

prisniveau i området. Det samme gælder en særlig naturskøn beliggenhed.

For grundværdiansættelsen er det uden betydning, hvorledes

jorden er fordelt omkring bygningerne eller adskilt fra hovedparcellen. Der

tages med andre ord ikke hensyn til ejendommens arrondering.

Ved grundværdiansættelsen skal der tillige henses til jordens

beskaffenhed. Der skal først og fremmest tages hensyn til jordens egnethed

som

voksested for kulturplanter (jordens "bonitet"). Af særlig

betydning

for egnetheden er jordens fysiske sammensætning. Tykkelsen af det øverste

jordlag

(humus, ler, sand eller grus) er således afgørende for jordens

vandledningsevne. De terrænmæssige forhold er også af vigtighed. Er arealet

stærkt kuperet, kan det begrænse mulighederne for at anvende moderne

landbrugsmaskiner.

Har ejendommen jord af forskellig bonitet, må hvert enkelt

jordstykkes værdi indgå i grundværdien i forhold til dets størrelse.

Selv om priserne på landbrugsjord svinger stærkt afhængigt af

dyrkningstilstanden, skal grundværdierne ansættes ud fra den forudsætning, at

jorden er i middelgod stand. Det betyder, at der skal ses bort fra den

aktuelle

dyrkningstilstand, f. eks. om arealerne er veldrænede, og om der har været

iagttaget hensigtsmæssigt sædskifte.

Forud for hver vurdering fastsætter SKAT gennemsnitlige

niveauer for de landbrugsmæssige grundværdier fordelt på landsdele. SKAT

tager

herved normalt udgangspunkt i ha-priserne ved den foregående vurdering

sammenholdt med den generelle prisudvikling med hensyn til bebyggede

landbrugsejendomme.

Landbrugsejendommenes grundværdi skal ansættes på grundlag af

ha-priser, der udover den rent landbrugsmæssige værdi tillige er

differentieret

efter den værdi, ejendommens beboelsesmoment repræsenterer i det omfang,

dette

giver sig udtryk i egnens priser.

For almindelig landbrugsjord af middelgod bonitet kan de gennemsnitlige

grundværdier pr. ha ved 2006-vurderingen (de tilsvarende værdier for

2004-vurderingen er vist til orientering) inden for de enkelte større

landsdele

ansættes med udgangspunkt i værdierne i omstående tabel:

Landsdel

Gennemsnitlig grundværdiansættelse kr. pr. ha

for landbrugsejendomme

2004-vurderingen

2006-vurderingen

Nordøstsjælland

43.000 kr.

64.500 kr.

Øvrige Sjælland

35.900 kr.

53.900 kr.

Lolland-Falster

43.100 kr.

64.700 kr.

Bornholm

14.500 kr.

21.800 kr.

Fyn

35.600 kr.

53.400 kr.

Sønderjylland

27.800 kr.

41.700 kr.

Østjylland

29.800 kr.

47.700 kr.

Vestjylland

23.000 kr.

34.500 kr.

Nordjylland

19.000 kr.

27.900 kr.

De procentvise niveauændringer, der kan udledes af tabellen,

anvendes ikke blot på jord af middelgod kvalitet, men også på jorder af såvel

bedre som ringere bonitet end middelgod jord.

De anførte ha-priser inkluderer for alle landsdele den

boligværdi, der er knyttet til en landbrugsejendom af gennemsnitlig størrelse

uden særlig beliggenhedsværdi inden for landsdelen.

I områder, hvor beliggenheden medfører en yderligere

boliggrundværdi som følge af særlig efterspørgsel efter landbrugsejendomme

til

boligformål eller til rekreative formål, skal den anførte skala ved

2006-vurderingen forhøjes tilsvarende. Den forhøjede skala anvendes dog kun

for

arealer indtil

40 ha

pr. ejendom. Forhøjelsen beregnes ud fra den særlige boligværdi, der er

knyttet

til en landbrugsejendom af gennemsnitlig størrelse inden for landsdelen.

Eventuelt nedslag for byrde ved kunstig afvanding vil i

almindelighed kunne beregnes ved kapitalisering af den årlige drifts- og

vedligeholdelsesudgift, hvorved såvel det almindelige renteniveau, som den

skattebesparelse nedslaget medfører, er taget i betragtning. Ved

2006-vurderingen kan kapitalisationsfaktor 12 anvendes.

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18/5-07 fra Ole

Laursen, Advokatfirmaet Lov & Landbrug, jf. L 216 – bilag 9.

Svar:

Ole Laursen påpeger i henvendelsen af 18. maj 2007, at den i L

216 foreslåede model for upersonlig bopælspligt på ejendomme under

30 ha

er administrativt tung, og

foreslår, at man i stedet afskaffer bopælspligten efter landbrugsloven for

disse ejendomme, således at de alene reguleres af de eksisterende regler i

lov

om midlertidig regulering af boligforholdene.

Jeg er enig med Ole Laursen i, at administrationen og

kontrollen med opfyldelsen af den upersonlige bopælspligt alt andet lige vil

være tungere end administrationen og kontrollen af den hidtidige personlige

bopælspligt.

Jeg er imidlertid ikke enig med Ole Laursen i, at dette skulle

kunne begrunde, at man helt opgav at fastholde landbrugslovens bopælspligt på

de godt 100.000 landbrugsejendomme, der er under

30 ha. Jeg kan i øvrigt oplyse, at der

pr. 1. januar 2007 i alt var 7891 landbrugsejendomme uden beboelsesbygninger,

og heraf var 5497 under

30 ha.

Jeg er heller ikke enig i, at lov om midlertidig regulering af

boligforholdene vil yde en tilsvarende beskyttelse mod erhvervelse af

landbrugsejendomme til brug som sekundærboliger, som en upersonlig

bopælspligt

vil.

Formålet med lov om midlertidig regulering af boligforholdene

er således alene at sikre, at boliger ikke unødigt står tomme eller anvendes

til andre formål end helårsbeboelse i det omfang, der er behov for dem til

boligformål i lokalområdet. Loven vil derfor ikke sikre imod tomme ejendomme

i

områder, hvor der er et vist overskud af boliger, idet kommunen i sådanne

områder ikke vil have en liste over akut boligsøgende, som man kan henvise

fra.

Samtidig gælder lov om midlertidig regulering af

boligforholdene ikke i alle kommuner – ifølge Socialministeriets interne

opgørelse over de kommuner, der anvender loven, gælder lovens

anvisningsbestemmelser

således ikke i Fredensborg, Greve, Solrød, Billund, Tønder, Ærø, Herning,

Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Mariagerfjord, Rebild og

Vesthimmerland

kommuner. Det er således op til de enkelte kommunalbestyrelser at bestemme,

om

reglerne i loven skal gælde i kommunen. Det vil derfor ikke være muligt at

fastsætte regler i landbrugsloven om, at reglerne i kapitel VII i lov om

midlertidig

regulering af boligforholdene generelt skal gælde for alle landets kommuner.

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene gælder

endvidere kun for boliger, der inden for de sidste fem år har været anvendt

til

helårsbolig. Loven gælder således ikke for nyopførte boliger, hvor der endnu

ikke har været foretaget en tilmelding til Folkeregisteret, og den gælder

ikke

boliger, der har været anvendt til andet end bolig (erhverv eller

fritidsbolig)

eller har stået tomme i mere end fem år.

I de kommuner, hvor loven gælder, vil kommunalbestyrelsen frit

kunne give tilladelse til, at en bolig, der hidtil har været anvendt til

helårsbeboelse, må anvendes som sekundærbolig.

Jeg er derfor ikke enig i de af Ole Laursen foreslåede

ændringer.

Spørgsmål 14:

Vil ministeren redegøre for de skattemæssige forhold ved salg af

landbrugsejendomme?

Svar:

Spørgsmålet har været forelagt Skatteministeriet, som har oplyst

følgende:

»De foreslåede ændringer medfører ikke ændringer for opgørelsen

af den skattemæssige indkomst ved landbrugsvirksomhed, og indtægter ved

udlejning af fast ejendom beskattes ligeledes efter de gældende regler som

indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed.

Som udgangspunkt er fortjeneste ved salg af fast ejendom

skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Fritaget for beskatning er fortjeneste ved salg af stuehus til

landbrugsejendom, der tjener eller har tjent til bolig for ejeren i

ejerperioden, dvs. at afståelsessummen for selve stuehuset fratrukket

anskaffelsessummen

for stuehuset ikke beskattes.

Der er i princippet intet krav til varigheden af den periode

stuehuset har tjent til bolig for ejeren. Det er alene en betingelse, at

stuehuset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af

eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen

har

opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit. Det er således ikke et

krav, at ejendommen tjener til bolig for ejeren på afhændelsestidspunktet.

Det beror på en konkret vurdering, om det er sandsynliggjort, at

beboelse af stuehuset har fundet sted.

Hvis et stuehus udlejes (i stedet for at blive beboet af

ejeren), vil fortjenesten ved salg af stuehuset og den dertil knyttede grund

blive beskattet ligesom fortjenesten ved salg af den øvrige del af

landbrugsejendommen.

Fortjenesten opgøres som anskaffelsessummen omregnet til

kontantværdi på afståelsestidspunktet fratrukket anskaffelsessummen omregnet

til kontantværdi på anskaffelsestidspunktet.

Hvis ejeren af landbrugsejendommen ejer flere

landbrugsejendomme, sker avanceopgørelsen for hver landbrugsejendom for sig.

Fortjenesten beskattes fuldt ud som

kapitalindkomst. Fortjeneste, der vedrører fast ejendom under

virksomhedsordningen, beskattes dog som personlig indkomst, når fortjenesten

hæves.

Tab kan alene fradrages i anden

ejendomsavance eller overføres til ægtefælle til modregning i anden

ejendomsavance. Et resttab overføres til fradrag i senere års ejendomsavance.

Beskatning af fortjeneste ved salg af en landbrugsejendom kan

udskydes ved genanbringelse i en ny landbrugsejendom. Ved blandede ejendomme

skal fortjenesten anbringes i den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Fortjenesten kan også anbringes i ombygninger, tilbygninger

eller nybyggeri på en landbrugsejendom efter de samme principper som gælder

for

genanbringelse i en ny landbrugsejendom.

Tilsvarende gælder også for erstatnings- eller

forsikringssummer, der anvendes til genopførelse af den skadelidte

landbrugsejendom.«

Spørgsmål 15:

Vil ministeren redegøre for reguleringen vedrørende skæmmende

bygninger i landbrugsloven?

Svar:

Reglerne om bygninger på landbrugsejendomme fremgår af § 9 i

landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. januar 2007).

Paragraffen indeholder principielt to forskellige regelsæt.

Det

ene

regelsæt vedrører kravet om, at der skal være en

passende beboelsesbygning, og dette krav har en nær sammenhæng med

landbrugslovens bopælskrav.

Det

andet

regelsæt vedrører bestemmelsen om, at stærkt

skæmmende bygninger kan kræves istandsat eller fjernet, og denne bestemmelse

har et »miljømæssigt« sigte.

Kravet om en passende beboelsesbygning

Efter lovens § 9, stk. 1, skal en landbrugsejendom holdes

forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen

med

en anden landbrugsejendom med bygninger.

Hvis en landmand således ejer flere landbrugsejendomme, er der

kun krav om, at der skal være en beboelsesbygning på én af de ejede

ejendomme.

Beboelsesbygningerne på de øvrige ejede ejendomme kan således nedrives eller

frastykkes. Der skal dog opretholdes en beboelsesbygning for hver påbegyndt

200 ha, jf. reglerne i lovens § 10 om

oprettelse af ejendomme uden beboelsesbygning.

Der er derimod ikke noget krav i loven om, at der skal være

driftsbygninger på en landbrugsejendom.

Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal holdes

forsvarligt ved lige, jf. lovens § 9, stk. 3. Hvis den ødelægges, forfalder

eller tillades fraskilt, skal fornøden beboelse genopføres eller istandsættes

inden 2 år. Hvis der er tale om en landbrugsejendom, der ejes lovligt sammen

med en landbrugsejendom med en beboelsesbygning, kan forholdet også

lovliggøres

ved at nedrive beboelsen.

Det er ikke nærmere defineret, hvad der forstås ved kravet om,

at beboelsesbygningen skal holdes »forsvarligt ved lige«, men det centrale

er,

at beboelsen ikke må blive forringet i en sådan grad, at den ikke mere vil

kunne bruges til opfyldelse af lovens bopælskrav (eventuelt efter en vis

istandsættelse). Det må antages, at der skal betydelige forringelser til,

førend jordbrugskommissionen kan stille krav om istandsættelse. Det forhold,

at

en ejendom er umoderne og gammeldags indrettet, er således ikke nok til at

jordbrugskommissionen

kan stille krav om istandsættelse.

Der kan ikke i medfør af lovens § 9, stk. 3, stilles krav om

nedrivning. Dette kan kun ske efter § 9, stk. 4, jf. nedenfor.

Stærkt skæmmende bygninger

Hvis ubenyttede bygninger på en landbrugsejendom virker stærkt

skæmmende i forhold til omgivelserne, kan jordbrugskommissionen meddele

ejeren

påbud om enten at bringe bygninger i en sådan stand, at de ikke længere

virker

stærkt skæmmende, eller at fjerne bebyggelsen, jf. lovens § 9, stk. 4. Dette

vil typisk gælde landbrugsbygninger, der gennem længere tid har været

ubenyttede, og som kan være så dårligt vedligeholdte, at de efterhånden

virker

stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne.

Reglen blev indføjet ved lovændringen i 1973 for at afbøde visse

uheldige følgevirkninger af rationaliseringen og strukturudviklingen inden

for

landbruget, hvorved bygninger fra sammenlagte eller samdrevne landbrug er

blevet overflødiggjort.

Muligheden for at meddele påbud, når bygninger virker stærkt

skæmmende i forhold til omgivelserne, gælder både beboelses- og

driftsbygninger.

Efter lovens ordlyd »stærkt skæmmende« er bestemmelsens

anvendelsesområde snævert. Det er altså ikke nok, at bygningerne er skæmmende

-

de skal være stærkt skæmmende for, at der kan meddeles ejeren påbud om

istandsættelse eller nedrivning.

Det afgørende er, om bygningerne opleves som stærkt skæmmende i

forhold til omgivelserne. Hvis forfaldne bygninger f.eks. ligger skjult bag

beplantning for enden af en privat vej, vil bygningerne ikke være stærkt

skæmmende for omgivelserne, og der vil derfor i en sådan situation næppe være

grundlag for at meddele påbud om istandsættelse eller nedrivning.

I modsætning til bestemmelsen i lovens § 9, stk. 3, om at

beboelsesbygningen skal holdes forsvarligt ved lige, gælder bestemmelsen i

stk.

4 om de stærkt skæmmende bygninger kun ejendommenes ydre skal. I relation til

§

9, stk. 4, er det således uden betydning, om de pågældende ejendomme

overhovedet kan bruges til deres formål (beboelse eller drift).

Da reglen kun gælder bygninger, der er ubenyttede, vil der

f.eks. ikke kunne meddeles påbud vedrørende en beboelses- eller

driftsbygning,

der måske nok er stærkt skæmmende, men som fortsat benyttes.

Landbrugslovens regler gælder kun for landbrugsejendomme.

Bygninger på nedlagte landbrugsejendomme er således ikke omfattet af disse

regler.

Spørgsmål 16:

Vil ministeren redegøre for reglerne for opførelse af

medarbejderboliger/aftægtshuse?

Svar:

Adgangen til at opføre medarbejderboliger eller aftægtshuse på

landbrugsejendomme er reguleret af planloven, og der sker ingen ændring i

disse

regler som følge af det foreliggende lovforslag L 216.

Udgangspunktet er, at der ikke kræves tilladelse til at opføre

erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på landbrugsejendomme, jf. planlovens §

36,

stk. 1, nr. 3, hvis dette byggeri opføres i tilknytning til ejendommens

hidtidige bebyggelsesarealer.

Af planlovens § 36, stk. 1, nr. 12, fremgår det specifikt, at

ejeren af en landbrugsejendom, hvis areal overstiger

30 ha, har mulighed for at opføre eller

indrette en bolig til brug for en medhjælper eller i forbindelse med et

generationsskifte uden landzonetilladelse.

For ejendomme under

30

ha

kræves modsat en landzonetilladelse.

Det er kommunalbestyrelsen, der efter planloven skal vurdere,

hvorvidt en medhjælperbolig o.l. kan anses for at være erhvervsmæssigt

nødvendig for ejendommens drift. Ved vurderingen heraf fremgår det af

Miljøministeriets

vejledning om landzoneadministration, at kommunalbestyrelsen bør lægge vægt

på,

om ejendommen også på længere sigt kan danne grundlag for flere personers

fulde

arbejdsindsats. Når det gælder ejendomme med landbrugspligt bør

kommunal-bestyrelsen

indhente en vejledende udtalelse fra jordbrugskommissionen.

Spørgsmål 17:

Vil ministeren redegøre for forholdet mellem landbrugslovens

regler og lejelovgivningen?

Svar:

De generelle regler for, hvornår der kan ske opsigelse af

lejere, findes i lejeloven.

Det er efter lejelovens bestemmelser en gyldig opsigelsesgrund,

hvis en udlejer ønsker at anvende den udlejede bolig til bolig for sig selv.

Det følger således af lejelovens § 83, litra a, at en lejer kan opsiges med

et

varsel på et år, hvis udlejer ønsker at bebo det lejede.

Det antages, at dette alene vil være tilfældet, hvis udlejer

ønsker at bebo det lejede som helårsbolig, og at opsigelse modsætningsvis

ikke

kan ske, hvis udlejer ønsker at anvende det udlejede til andre formål,

herunder

f.eks. som sekundærbolig.

Der er i lov om landbrugsejendomme den særlige opsigelsesregel

i § 28, stk. 3, hvorefter lejere af beboelsesbygninger på landbrugsejendomme

uanset reglerne i lejelovgivningen kan opsiges med et varsel på 6 måneder,

når

boligen ønskes anvendt til opfyldelse af bopælskravet ved erhvervelse af

ejendommen.

Begrundelsen for det kortere opsigelsesvarsel på 6 måneder i

landbrugsloven er, at landbrugslovens bopælspligt ved erhvervelse indtræder 6

måneder efter erhvervelsen, jf. landbrugslovens § 12, stk. 1, nr. 3.

Spørgsmål 18:

Vil ministeren redegøre for muligheden for at differentiere

varigheden af bopælspligten samt for mulighederne for at indføre en

upersonlig

bopælspligt op til

15 ha

?

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at det går på, hvorvidt det

vil være muligt at differentiere varigheden af bopælspligten, således at den

fastholdes på 8 år, hvis den opfyldes af ejeren selv, men gøres

tidsubegrænset,

hvis den opfyldes ved udlejning.

Formålet hermed skulle være at hindre, at en erhvervet landbrugsejendom

efter 8 års udlejning frit kan disponeres som sekundærbolig.

Afgørende for om en sådan model kan anvendes er dels, om den er

proportional i forhold til de målsætninger, loven efter sit formål forfølger,

dels om den i sin funktion vil være ikke-diskriminatorisk.

Vedrørende proportionaliteten tjener bopælspligten ifølge

landbrugsloven tre formål:

1. at bevare selvejet,

2. at opretholde bosætningen på landet, og

3. at bekæmpe prispresset på landbrugsjorden.

Med hensyn til formålet om at bevare selvejet, har Domstolen i

sin afgørelse fastslået, at bopælspligten ikke er egnet til at sikre selvejet

for ejendomme under

30 ha,

i og med at der for disse ejendomme ikke består et krav om egen drift.

En differentiering af bopælspligtens varighed vil ikke i sig selv

kunne ændre på denne konstatering af, at bopælspligten ikke er egnet til at

opnå dette formål.

Med hensyn til formålet om at opretholde bosætningen på landet

gælder det også her, at Domstolen har konstateret, at vel kan bopælspligten

bidrage til at fastholde bosætningen på landet, men når det parallelt

tillades

at sammenlægge ejendomme og at opfylde bopælspligten fra andre ejendomme, så

sikrer bopælspligten ikke, at dette formål opfyldes. Bopælspligten er derfor

ikke egnet til at sikre bosætningen på landet.

En differentiering af bopælspligtens varighed vil ikke i sig

selv kunne ændre på denne konstatering af, at bopælspligten ikke er egnet til

at opfylde dette formål.

Hertil kommer, at det vil være meget vanskeligt at argumentere

for, at der i forhold til lovens erklærede formål om at sikre bosætningen på

landet er en væsentlig materiel forskel på, om denne bosætning søges opfyldt

fra en ejet eller en lejet bolig.

Hensynet til at undgå en efterfølgende udnyttelse af

landbrugsejendomme til f.eks. sekundærboliger efter udløbet af

erhvervelsesbopælspligten har ikke hidtil været omfattet af de formål,

landbrugsloven

efter sin formulering skal varetage.

Med hensyn til formålet om at bekæmpe prispresset på

landbrugsjorden, har Domstolen konstateret, at bopælspligten kan være egnet

til

at sikre hensynet til at bekæmpe prispresset.

Domstolen har dog også fastslået, at det ikke er dokumenteret,

at dette mål ikke kunne nås med mindre indgribende foranstaltninger, ligesom

Domstolen som en eftertanke har tilføjet, at selv om man så måtte anerkende,

at

bopælspligten var nødvendig, så ville en varighed på 8 år være for lang.

En differentiering af bopælspligtens varighed vil ikke løse

spørgsmålet om nødvendigheden.

Det vil umiddelbart være i modstrid med Domstolens kommentar

til varigheden af bopælspligten, hvis man forlængede bopælspligten ved

udlejning ubegrænset. Heroverfor vil det dog kunne argumenteres, at i og med

at

der ikke er tale om en pligt for specifikke fysiske personer, men alene en

udlejningspligt, vil det af Domstolen anførte problem i forhold til Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke være relevant.

Ved en ordning, hvor bopælspligten ved udlejning gøres

tidsubegrænset, vil der ved en eventuel fremtidig sag kunne argumenteres for,

at dette vil udgøre en indirekte diskrimination, idet det de facto vil være

lettere for indenlandske borgere at få frigjort en ejendom for bopælspligten

ved selv at tage bopæl i 8 år, end det vil være for borgere bosat i andre EU

lande.

Sammenfattende er det min opfattelse, at en differentiering af

varigheden af bopælspligten ikke vil bringe loven i overensstemmelse med

EU-retten, som fastlagt af Domstolen i afgørelsen i Festersen-sagen.

Med hensyn til muligheden for at indføre en upersonlig

bopælspligt for ejendomme indtil

15 ha,

i stedet for de

30 ha,

som foreslået af regeringen i L 216, skal jeg henvise til min besvarelse af

spørgsmål 2.

Lignende dokumenter