Betænkning over Forslag til lov om landbrugsejendomme
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri den 28. april 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
landbrugsejendomme
[af
fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 36 ændringsforslag til lovforslaget.
Fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-29 og nr. 31-36.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
30.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2003 og var til 1.
behandling den 21. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 12 møder.
Teknisk gennemgang
Fødevareministeren og embedsmænd fra Fødevareministeriet har
den 18. januar 2004 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for
udvalget.
Sammenhæng med andre forslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 112
om drift af landbrugsjorder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og fødevareministeren sendte den 29. oktober 2003 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 108. Den 10. december 2003 sendte
Læs alt
fødevareministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 19
skriftlige henvendelser fra:
Aage V. Jensens Fonde,
Advokatfirmaet Bech-Bruun
Dragsted,
Dansk Landbrug,
Dansk Ornitologisk Forening,
Dønnerup A/S,
Kjeld Hansen, Klippinge,
Morten Jakobsen, Horsens,
Ole Laursen, Århus,
Helge Mortensen, Glumsø,
Niels Peter Skov, Kolding,
Niels Hermansen og Charlotte
Sondh, Sorø og
Sammenslutningen af Danske
Småøer.
Fødevareministeren har over for
udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Sammenslutningen af Danske Småøer og Dansk
Landbrug mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 52 spørgsmål til fødevareministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og
fødevareministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og KD) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de af
fødevareministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det
af
SF under nr. 30 stillede ændringsforslag.
Flertallet vil ved en kommende revision af lovforslag nr. L 112
om drift af landbrugsjorder overveje indholdet og formen af reglerne om
husdyrhold og arealkrav, der efter nærværende lovforslag om
landbrugsejendomme
opretholdes ind til videre med hjemmel i den gældende landbrugslov, jf.
lovforslagets § 52, stk. 2. Det skal herunder overvejes, om arealkravet skal
ændres, så kravet fremover skal opgøres på bedriftsniveau i stedet for som nu
på ejendomsniveau.
Kristendemokraternes medlem af udvalget bemærker særligt, at
Kristendemokraterne støtter lovforslaget, bl.a. fordi det sikrer en god
balance
mellem hensynet til de store og de små bedrifter. Kristendemokraterne havde
dog
gerne set forbedringer, især når det gælder afstandskrav og fortrinsstilling.
Kristendemokraterne
havde endvidere af trafiksikkerhedsmæssige årsager helst set, at det
nuværende
afstandskrav blev fastholdt.
Vedrørende fortrinsstilling
glæder Kristendemokraterne sig over, at grænsen for bedrifter, der er
omfattet
af fortrinsstilling, er blevet nedsat fra 200 ha i lovforslaget til 100 ha,
men
Kristendemokraterne havde gerne set, at den nuværende fortrinsstilling på 70
ha
blev fastholdt.
Et
mindretal
i
udvalget
(S, RV og EL) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3.
behandling
.
Mindretallet vil stemme
for ændringsforslag nr. 1-6 og nr. 17-19, stemme imod ændringsforlag nr.
12-14
og nr. 21-28 og stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 7-11, nr.
15,
16, 20, 29 og
31-36. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod det af SF stillede ændringsforlag nr. 30.
Et
andet mindretal
i
udvalget
(SF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling
.
Mindretallet vil stemme for
ændringsforslag nr. 1-6 og nr. 17-19, stemme imod ændringsforlag nr. 12-14 og
nr. 21-28 og stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 7-11, nr. 15,
16, 20, 29 og 31-36. Mindretallet vil stemme for det af SF stillede
ændringsforlag nr. 30.
Socialdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget beklager, at ministeren og
dermed VK regeringen igen har valgt et snævert flertal med Dansk Folkeparti.
Både det danske landbrug og den danske natur fortjener en bred aftale, der
sikrer stabilitet i investeringer og planlægning, samtidig med at det gør
Danmark egnet til at træde ind i det 21. århundrede.
Partierne finder samtidig, at der gives alt for mange
bemyndigelser til ministeren, der derved selv kan bestemme, hvordan den
danske
jord skal bebos og dyrkes.
Overordnet ønsker partierne, at langt flere mennesker får
mulighed for at bo på landet, og at de, der bor der, har en fornuftig og
bæredygtig produktion. Ministeren går for langt for at sikre de store
landbrug,
godsejerne og de store svinefarme. Partierne ønsker at give familier,
andelsselskaber, bofællesskaber og deltidslandmænd en langt bedre mulighed
for
at købe jord og bo på den – også uden, at de har gennemført en
landbrugsuddannelse.
Samtidig ønsker partierne, at langt flere arealer bliver udlagt
til natur. Målsætningen er, at 30 pct af Danmarks samlede areal skal være
udlagt som natur inden 2025. Derfor glæder partierne sig også over, at der er
private fonde, der har lyst til at købe jord op, og partierne ønsker at gøre
det let for dem. Samtidig vil partierne stille krav til disse fonde – og
til
andre private købere – om at sikre offentligheden adgang til arealerne
og skabe
vished for, at arealerne ikke kan afhændes og dermed blive brugt til helt
andre
formål.
Partierne er dybt bekymrede over det stadigt stigende antal svin
i Danmark, både på grund af det ubehag, det giver de mennesker, der bor i
nærheden, og på grund af den ødelæggelse af naturen, som det repræsenterer.
Også derfor ønsker partierne ikke at fremme de største landbrug gennem en
uhæmmet liberalisering af landbrugsloven, og partierne undrer sig over, at
fødevareministeren fortsætter den uheldige udvikling. For at dæmme yderligere
op for de problemer, svineindustrien repræsenterer, støtter partierne gerne
den
teknologiske udvikling, der kan gøre det muligt at klare nogle af de
problemer,
som svineavlerne i dag slås med.
Partierne har også et stort ønske om at lave en mindre
bureaukratisk og mere enkel landbrugslov, der er til at gennemskue for den
enkelte landmand, og som fremmer den rigtige form for strukturudvikling, det
vil sige en udvikling, der både bliver til gavn for landmændene, naturen og
det
omgivende samfund.
Partierne ønsker en landbrugslov, der som minimum bygger på
følgende principper:
–
En grundlæggende åben
adgang til at købe jord i Danmark. Det vil også medføre en tiltrængt
forenkling
af retten til at købe jord i Danmark.
–
En særlig indsats for
at gøre det lettere for deltidslandmænd at slå sig ned på landet, også på
gårde
over 30 ha.
–
Fastlæggelse af, at
svinefabrikker skal behandles på samme måde som al anden industri.
–
Forbedrede muligheder
for, at fonde kan købe jord til naturformål.
–
En strukturudvikling,
der hovedsagelig kommer de mindre og mellemstore landmænd til gavn, hvilket
vil
gavne mangfoldigheden i dansk landbrug og samtidig give størst økonomisk
effekt.
–
Overflytning af
jordbrugskommissionernes opgaver til de kommende amter eller regioner.
–
En påbegyndelse af
afviklingen af de mange huller og særregler i beskatningen af landbruget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
fødevareministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 6
1)
I
stk. 1, nr. 5,
ændres
»fredskov, eller« til: »fredskov,«.
[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 3]
2)
I
stk. 1, nr. 6,
ændres »20
ha.« til: »20 ha,«.
[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 3]
3)
I
stk. 1
indsættes som
nr. 7
og
8:
»7)
arealer, der er under 2
ha, ønskes erhvervet af en godkendt fond, jf. § 24, stk. 3, til naturformål
af
almen, samfundsmæssig karakter, idet det er en betingelse,
a)
at arealet ligger
inden for et område, der er fastlagt efter reglerne i § 24, stk. 4, og
b)
at der tinglyses
deklaration, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og
naturværdier
samt almene samfundsmæssige hensyn el. lign., herunder bl.a., at der sikres
offentligheden adgang til arealerne, samt at det sikres, at arealet på ny
pålægges landbrugspligt, hvis det ikke længere anvendes i overensstemmelse
med
de generelle retningslinjer, jf. § 24, stk. 4, eller
8)
arealer, der er under
2 ha, ønskes erhvervet af ejeren af et alment vandforsyningsanlæg med henblik
på beskyttelse af drikkevandsressourcer, idet det er en betingelse,
a)
at arealet ligger
inden for et område, der i regionplanen er udlagt som et indsatsområde, og
der
ifølge indsatsplanlægningen er behov for en særlig indsats til beskyttelse af
drikkevand, jf. § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning, og
b)
at der tinglyses
deklaration, der tager sigte på, at arealet på ny pålægges landbrugspligt,
hvis
der ikke længere er behov for beskyttelse af drikkevandsressourcen det
pågældende sted.«
[Mulighed for at godkendte fonde og ejere af
vandforsyningsanlæg uden tilladelse kan erhverve arealer under 2 ha til
naturformål og beskyttelse af drikkevand]
Til § 7
4)
I
stk. 1
ændres »jf. stk. 2-6«
til: »jf. stk. 2-5«.
[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 6]
5)
Stk. 3
affattes således:
»Stk. 3.
Ministeren kan meddele tilladelse til, at
landbrugspligten ophæves på arealer under 2 ha, der ønskes erhvervet af en
fond, jf. § 24, til naturformål af almen samfundsmæssig karakter. En
tilladelse
kan gøres betinget, jf. § 6, stk. 1, nr. 7, og § 7, stk. 6.«
[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 3]
6)
Stk. 4
udgår.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 5]
Af
fødevareministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF og KD):
Til § 8
7)
Som
stk. 5
indsættes:
»Stk. 5.
Ministeren kan
dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3, når særlige forhold taler for det.«
[Bemyndigelse til ministeren til at dispensere fra
bestemmelserne om fast bopæl]
Til § 10
8)
I
stk. 1
indsættes efter 1.
pkt.:
»Der skal dog mindst opretholdes en beboelsesbygning, jf. § 9,
for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen.«
[Sikring af opretholdelsen af et vist antal landbrugsejendomme
med beboelsesbygning]
9)
I
stk. 3, nr. 3,
ændres
»opfyldt, og« til: »opfyldt,«.
[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 10]
10)
I
stk. 3
indsættes efter nr. 3
som nyt nummer:
»4)
betingelsen om, at der
skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha, der ejes lovligt
sammen,
jf. stk. 1, er opfyldt og«.
Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
[Sikring af opretholdelsen af et vist antal landbrugsejendomme
med beboelsesbygning]
11)
I
stk. 4
indsættes som
2. pkt.:
»Oprettelse af en sådan bygningsløs landbrugsejendom kan ske ved
erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis det godtgøres, at
betingelserne i §§ 22-24 er opfyldt«.
[Oprettelse af bygningsløse ejendomme ved erklæring fra
praktiserende landinspektør]
Til § 12
12)
Stk. 3, nr. 6,
affattes således:
»6)
erhververen ikke efter
erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha, idet
arealgrænsen dog ikke gælder, hvis erhververen højst vil blive ejer af 4
landbrugsejendomme, jf. stk. 6 og 7, og«.
[Indførelse af pro rata-princippet i stedet for medejerbegrebet
ved opgørelsen af personers erhvervelse af landbrugsejendomme]
13)
I
stk. 3, nr. 7,
ændres »200
ha« til: »100 ha«.
[Ændring af arealgrænsen fra 200 ha til 100 ha for
fortrinsstilling]
14)
Som
stk. 6
og
7
indsættes:
»Stk. 6.
Ved opgørelsen
af, om en person er ejer af mere end 400 ha, jf. stk. 3, nr. 6, medregnes
også
arealer af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en anpart, jf. § 16,
eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en
landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, idet der medregnes den del af ejendommens
areal, der svarer til størrelsen af den pågældendes anpart eller del af
selskabskapitalen, eventuelt ved en holdingkonstruktion. Hvis personen ejer
aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et
selskab,
der ejer en landbrugsejendom efter § 20, medregnes dog hele ejendommens
areal,
jf. § 20, stk. 7.
Stk. 7.
Ved opgørelsen
af, om en person ejer mere end 4 landbrugsejendomme, jf. stk. 3, nr. 6,
medregnes også dele af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en
anpart,
jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en
landbrugsejendom, eventuelt i en holdingkonstruktion, jf. §§ 20 og 21.
Størrelsen af disse dele af ejendomme medregnes efter tilsvarende
retningslinjer som i stk. 6.«
[Fastsættelse af indholdet af pro rata-princippet]
Til § 21
15)
I
nr. 3
ændres »stk. 2 eller
3, eller« til: »stk. 2 eller 3,«.
[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 16]
16)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»4)
erhververen er en
forening, institution m.v., der har til formål at støtte almennyttige
naturbeskyttelsesformål,
eller«.
Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
[Præcisering af, at foreninger eller institutioner, der har til
formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, har mulighed for at få
tilladelse til at erhverve landbrugsjord til naturformål]
Af
fødevareministeren,
tiltrådt af
udvalget
:
Til § 23
17)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Ejeren af et
alment vandforsyningsanlæg kan også uden tilladelse erhverve og bevare
adkomst
på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en
bygningsløs landbrugsejendom med henblik på beskyttelse af
drikkevandsressourcer, jf. stk. 1. På den bygningsløse landbrugsejendom skal
der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres
nye
bygninger på ejendommen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Vandforsyningsselskabers mulighed for at erhverve dele af
landbrugsejendomme]
18)
Stk. 2,
der bliver stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Hvis ejeren af
vandforsyningsanlægget ikke længere har behov for ejendommen eller det
pågældende areal til beskyttelse af drikkevandsressourcen, skal ejendommen
eller det pågældende areal afhændes inden 6 måneder, medmindre der opnås
dispensation efter stk. 4.«
[Vandforsyningsselskabers pligt til at afhænde dele af
landbrugsejendomme]
19)
I s
tk. 3,
der bliver stk. 4,
ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 17]
Af
fødevareministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF og KD):
Til § 24
20)
Paragraffen affattes således:
»§ 24.
En fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål,
kan
uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone
med henblik på anvendelse til naturformål, hvis
1)
fonden har opnået
forhåndsgodkendelse, jf. stk. 3,
2)
landbrugsejendommen i
dens helhed ligger inden for områder, der er fastlagt efter reglerne i stk.
4,
og
3)
fonden forpligter sig
til
a)
at anvende ejendommen
i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagt for den
pågældende områdetype, jf. stk. 4,
b)
at der sikres
offentligheden adgang til ejendommens jorder, og
c)
at afhænde ejendommen
efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med
retningslinjerne
m.v., jf. litra a og b.
Stk. 2.
En fond, der
opfylder betingelserne i stk. 1, kan også uden tilladelse erhverve og bevare
adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone
som
en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på anvendelse til naturformål,
jf.
§ 10, stk. 4. På den bygningsløse landbrugsejendom skal der tinglyses
deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger
på
ejendommen.
Stk. 3.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorefter en fond, der
har
til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan opnå en
forhåndsgodkendelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en
del
af en landbrugsejendom, regler om, at en forhåndsgodkendelse kan
tilbagekaldes,
samt regler om sådanne fondes oplysningspligt m.v.
Stk. 4.
Ministeren kan
desuden fastsætte regler om, inden for hvilke områder fonde kan erhverve
adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, samt
generelle retningslinjer for anvendelsen af de pågældende jorder.
Stk. 5.
Uanset
bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ministeren meddele tilladelse til, at en
fond,
der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan
erhverve
adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller en del af en landbrugsejendom
i
landzone til naturformål.
Stk. 6.
En tilladelse
efter stk. 5 skal normalt betinges af, at der på ejendommen tinglyses
deklaration,
der tager sigte på opfyldelse af formålet med erhvervelsen og indeholder
vilkår
om afhændelse i overensstemmelse med lovens regler, hvis betingelserne for
erhvervelsen ikke overholdes. Der kan også stilles krav, der tager sigte på
bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier samt almene
samfundsmæssige
hensyn og lign., og krav om, at der sikres offentligheden adgang til
arealerne.«
[Godkendte fonde kan herefter erhverve landbrugsejendomme uden
tilladelse, hvis fonden forpligter sig til at overholde visse betingelser]
Til § 29
21)
I
stk. 2
ændres »200 ha« til:
»100 ha«.
[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 22 og 23]
Til § 31
22)
I
stk. 1,
ændres »200 ha« til:
»100 ha«.
[Ændring af arealgrænsen for fortrinsstilling til
suppleringsjord]
23)
I
stk. 2
ændres »200 ha« til:
»100 ha«.
[Ændring af arealgrænsen for fortrinsstilling til
suppleringsjord]
Til § 32
24)
Stk. 4
udgår.
[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 27]
Til § 33
25)
Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31
og 32 finder ikke anvendelse ved køb af jord til supplering af en
hovedejendom,
jf. stk. 5, der ved supplering ikke overstiger 125 ha, bortset fra
fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.
[Mulighed for supplering af hovedejendom op til 125 ha uden
fortrinsstilling til suppleringsjord]
26)
I
stk. 1,
der bliver stk. 2,
udgår »i §§ 31 og 32«.
[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 25]
27)
Som
stk. 5
indsættes:
»Stk. 5.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om begrebet en
hovedejendom, jf. stk. 1, og om administration af bestemmelserne om
fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31-33.«
[Bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om
begrebet hovedejendom og om administration af bestemmelserne om
fortrinsstilling til suppleringsjord]
Til § 37
28)
Efter ordene »fastsætte regler« indsættes: »om dispensationer og
tilladelser efter denne lov,«.
[Præcisering af ministerens bemyndigelse til at udstede
uddybende regler i en bekendtgørelse]
Til § 39
29)
Som
stk. 3
indsættes:
»Stk. 3.
Betingelser om
tinglysning af deklaration, der er en forudsætning for, at en disposition kan
foretages uden tilladelse, jf. §§ 6, 10, 23 og 24, er bindende for indehavere
af rettigheder i ejendomme uanset tidspunktet for rettens stiftelse.«
[Udvidelse af hjemlen til at tinglyse deklarationer forud for
pantegæld]
Af
et
mindretal
(SF):
30)
Efter § 44 indsættes i
kapitel 17
som ny paragraf:
»§ 01.
Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på aftaler, hvorved denne lovs
bestemmelser søges omgået.«
[Opretholdelse af en
bestemmelse svarende til § 32 i den gældende landbrugslov]
Af
fødevareministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF og KD):
Til § 50
31)
I
stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 10,
stk. 1-3« til: »§ 10, stk. 1-4«.
[Teknisk korrektion]
32)
I
stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 23,
stk. 1 og 2« til: »§ 23, stk. 1-3«.
[Teknisk korrektion]
33)
I
stk. 1, nr. 1,
indsættes
efter »§ 23, stk. 1 og 2,«: »§ 24, stk. 1 og 2,«.
[Teknisk korrektion]
34)
I
stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 7,
stk. 2-6,« til: »§ 7, stk. 2-5, § 8, stk. 4,«.
[Teknisk korrektion]
35)
I
stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 23,
stk. 3« til: »§ 23, stk. 4«.
[Teknisk korrektion]
36)
I
stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 24,
stk. 1« til: »§ 24, stk. 5 og 6«.
[Teknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1, 2, 4, 15, 19, 26 og 31-36
Ændringsforslagene er redaktionelle ændringer som følge af de
øvrige ændringsforslag i betænkningen.
Til nr. 3
Med forslaget åbnes der mulighed for, at godkendte fonde og
ejere af vandforsyningsanlæg i visse situationer kan erhverve arealer under 2
ha til henholdsvis naturformål og beskyttelse af drikkevand, idet
landbrugspligten kan ophæves ved erklæring fra en praktiserende
landinspektør,
hvis nærmere angivne betingelser er opfyldt. Det påhviler den praktiserende
landinspektør, der står for udstykningen, at sørge for tinglysning af en
standarddeklaration. Ændringen er en konsekvens af de tilsvarende regler for
erhvervelse af arealer over 2 ha i lovforslagets §§ 23 og 24, jf.
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 17 og 20.
Ved fondes erhvervelse af arealer til naturformål er det bl.a.
en betingelse, at fonden skal forpligte sig til at give offentligheden adgang
til arealerne, og at der ikke må foretages indhegning af arealerne, jf.
bemærkningerne om offentlighedens adgang m.v. i bemærkningerne til
lovforslagets
§ 24, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 20.
Til nr. 5
Ændringen af § 7, stk. 3, er en konsekvens af ændringen af
lovforslagets § 6, jf. ændringsforslag nr. 3, hvorved det bliver muligt for
fonde uden tilladelse at erhverve arealer under 2 ha til naturformål.
Tilladelse efter § 7, stk. 3, vil f.eks. kunne være aktuel i
situationer, hvor en fond ønsker at erhverve et areal, som ikke ligger inden
for de områder, der skal fastlægges i medfør af § 24, stk. 4, f.eks. en
»naturperle«, eller hvor betingelserne i øvrigt ikke er opfyldt. Der vil
således f.eks. kunne gives tilladelse til en fond, der har til formål at
støtte
almennyttige naturbeskyttelsesformål, selv om fonden ikke har opnået en
forhåndsgodkendelse til erhvervelse, jf. ændringen til lovforslagets § 24,
stk.
3, jf. ændringsforslag nr. 20.
Hvis erhververen er en forening eller institution, der har til
formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, jf. ændringsforslag
nr.
16, kan landbrugspligten ophæves efter lovforslagets § 7, stk. 2, når særlige
forhold taler for det.
Til nr. 6
Ændringsforslaget indebærer, at lovforslagets § 7, stk. 4, udgår
som konsekvens af, at vandforsyningsvirksomheders erhvervelse af arealer
under
2 ha kan ske uden tilladelse under nærmere angivne betingelser, jf. § 6, stk.
1, nr. 8. Hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 8, jf. ændringsforslag nr. 3,
ikke er fuldt ud opfyldt, kan landbrugspligten ophæves efter lovforslagets §
7,
stk. 2, når særlige forhold taler for det.
Til nr.7
Ændringsforslaget giver ministeren hjemmel til at dispensere fra
det almindelige bopælskrav og sikrer, at det som hidtil skal være muligt i
særlige situationer at dispensere fra bopælskravet i
lovforslagets § 8, stk. 2, der gælder for
den, der driver en landbrugsbedrift. En eventuel dispensation fra det
bopælskrav, der indtræder ved erhvervelse af en landbrugsejendom, skal
meddeles
efter lovforslagets § 17.
Til nr. 8, 9 og 10
Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 1 og stk. 3,
om en beboelse for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen, skal sikre, at der
opretholdes et vist antal landbrugsejendomme med beboelsesbygning. Kravet har
sammenhæng med, at det som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 10 er
en
betingelse for fraskillelse af en beboelsesbygning, at der som udgangspunkt
er
tale om samme ejerforhold på ejendommen med bygninger og på den eller de
ejendomme, hvor bygningerne ønskes fraskilt.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 4, skal
sikre, at oprettelse af bygningsløse landbrugsejendomme efter reglerne i
lovforslagets
§§ 22-24 kan ske på baggrund af en erklæring fra en praktiserende
landinspektør. Det skal bl.a. være en betingelse, at der tinglyses en
deklaration om, at der ikke uden tilladelse må opføres nye bygninger på
ejendommen.
Til nr. 12
Ændringsforslaget tager sigte på, at betingelsen om, at en
person ikke efter erhvervelsen må være ejer af mere end 400 ha eller mere end
4
landbrugsejendomme (uden arealgrænse), ikke længere knyttes til
medejerbegrebet
i lovforslagets § 18. Opgørelsen af, om de nævnte grænser for areal og antal
ejendomme overskrides, skal i stedet ske på grundlag af vægtede ejerandele
(pro
rata-princippet) efter retningslinjer, der omtales nærmere i bemærkningerne
til
ændringsforslagene til lovforslagets § 12, stk. 6 og 7 , jf. ændringsforslag
nr. 14.
Til nr. 13
Ændringsforslagets ændring af arealgrænsen for fortrinsstilling
sker som følge af ændringen af reglerne om fortrinsstilling, jf.
bemærkningerne
til ændringsforslag nr. 22-27.
Til nr. 14
I ændringsforslaget fastsættes pro rata-princippet, der er
omtalt i forbindelse med begrænsningen på højst 400 ha eller højst 4
landbrugsejendomme (uden arealgrænse), jf. ændingsforslag nr. 12.
Opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 400 ha, tager
udgangspunkt i, at landbrugsejendomme, som den pågældende ejer personligt
(som
eneejer) efter lovforslagets §§ 12-15 og § 17 medregnes med ejendommenes hele
areal, bortset fra fradragsarealer, jf. lovforslagets § 12, stk. 5.
Ved opgørelsen skal der i følge ændringsforslaget til
lovforslagets § 12, stk. 6, desuden medregnes arealer af landbrugsejendomme,
hvor den pågældende ejer en anpart, jf. lovforslagets § 16, eller hvor den
pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf.
lovforslagets §§ 20 og 21. Opgørelsen skal ske på grundlag af vægtede
ejerandele.
Hvis den pågældende f.eks. ejer en anpart på 1/5 af en
landbrugsejendom på 100 ha, der er erhvervet efter reglerne i lovforslagets §
16, skal der medregnes 1/5 af ejendommens areal, og ejendommen medregnes
således kun med 20 ha ved arealgrænsen på 400 ha.
Hvis den pågældende er investor i et selskab, der ejer en
landbrugsejendom på 100 ha efter reglerne i lovforslagets §§ 20 og 21, og den
pågældende ejer 1/5 af selskabets kapital, eventuelt gennem et
holdingselskab,
hvor den pågældende ejer hele selskabskapitalen, skal der ligeledes medregnes
1/5 af ejendommens areal, dvs. 20 ha ved arealgrænsen på 400 ha.
Ved en landbrugsejendom, der ejes af et landmandsselskab efter
lovforslagets § 20, følger det af reglerne i lovforslagets § 20, stk. 7, at
denne ejendom sidestilles med det personlige selveje. Hvis en person ejer
aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et
selskab,
der ejer en landbrugsejendom efter lovforslagets § 20, skal hele ejendommens
areal medregnes, uanset om den pågældende f.eks. har stemmeflertal på
grundlag
af ca. 10 pct. af selskabets kapital.
Opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 4
landbrugsejendomme tager ligeledes udgangspunkt i, at landbrugsejendomme, som
den pågældende ejer personligt (som eneejer) efter lovforslagets §§ 12-15 og
§
17 medregnes fuldt ud.
Ved opgørelsen skal i følge ændringsforslaget til lovforslagets
§ 12, stk. 7, desuden medregnes dele af landbrugsejendomme, hvor den
pågældende
ejer en anpart, jf. lovforslagets § 16, eller hvor den pågældende ejer
kapital
i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. lovforslagets §§ 20 og 21.
Størrelsen af disse medregnes efter ejerandelens størrelse efter tilsvarende
retningslinjer som omtalt i forbindelse med ændringsforslagets til
lovforslagets § 12, stk. 6.
I relation til reglerne om erhvervelse af landbrugsejendomme i
fri handel foreslås i øvrigt en overgangsregel, hvorefter personer, der har
erhvervet en landbrugsejendom før den 1. september 2004 i en periode på 10 år
efter
lovens ikrafttræden vil kunne få en uddannelsesattest på baggrund af drift af
en landbrugsejendom med et dyrket areal på 15 ha i mindst 4 år. Personer, som
har opnået en uddannelsesattest efter de hidtidige regler, vil fortsat kunne
få
en ny uddannelsesattest efter de hidtidige regler i 10 år efter lovens
ikrafttræden. Reglerne vil blive medtaget i en bekendtgørelse, hvori
uddannelseskravene fastlægges.
Til nr. 16
Baggrunden for dette forslag er at præcisere, at foreninger
eller institutioner, der har til formål at støtte almennyttige
naturbeskyttelsesformål, efter en konkret vurdering kan få tilladelse til at
erhverve
landbrugsjord til naturformål.
Ved vurderingen skal der lægges vægt på, at der er tale om
arealer, der omfattes af reglerne for fondes erhvervelse i ændringsforslaget
til lovforslagets § 24, jf. ændringsforslag nr. 20. En tilladelse kan
betinges
af vilkår efter tilsvarende retningslinjer som for fonde.
Der kan også gives tilladelse til erhvervelse af en del af en
landbrugsejendom som en landbrugsejendom uden bygninger.
Til nr. 17 og 18
Det foreslås, at lovforslagets bestemmelse i § 23 om almene
vandforsyningsanlægs erhvervelse af landbrugsjord suppleres med muligheden
for,
at der også kan erhverves dele af landbrugsejendomme som en bygningsløs
landsbrugsejendom uden tilladelse. Dette svarer til den mulighed, der efter
ændringsforslaget til lovforslagets § 24, jf. ændringsforslag nr. 20, er for
fondes erhvervelse af dele af landbrugsejendomme.
Til nr. 20
Der foreslås en helt ny affattelse af lovforslagets § 24,
hvorefter godkendte fonde kan erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse,
hvis
fonden forpligter sig til at overholde visse betingelser.
I ændringsforslaget foreslås bestemmelser, hvorefter en fond,
der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan
erhverve
landbrugsjorder til naturformål, herunder gennemførelse af
naturgenopretningsprojekter
m.v.
I ændringsforslaget til lovforslagets § 24 foreslås i stk. 1, at
en godkendt fond uden tilladelse kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom
i
landzone med henblik på anvendelse til naturformål.
Denne bestemmelse tager sigte på, at en fond umiddelbart har
adgang til at erhverve en landbrugsejendom, hvis fonden erklærer sig
indforstået med at overholde visse nærmere fastsatte betingelser, jf.
nedenfor.
Hvis en fond finder, at den i en konkret situation ikke kan overholde de
fastlagte
betingelser, må fonden søge om tilladelse til erhvervelsen hos
jordbrugskommissionen, jf. ændringsforslagets stk. 5.
Det er en betingelse for erhvervelse uden tilladelse, at der er
tale om en godkendt fond, jf. ændringsforslagets stk. 3.
Det er desuden en betingelse, at landbrugsejendommen i dens
helhed ligger inden for områder, der er fastlagt efter reglerne i
ændringsforslagets stk. 4, jf. bemærkningerne nedenfor. Hvis denne betingelse
ikke er opfyldt, kan erhvervelsen kun ske med tilladelse efter
ændringsforslagets stk. 5.
Det er endvidere en betingelse, at fonden forpligter sig til at
anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er
fastlagt for den pågældende områdetype, jf. ændringsforslagets stk. 4.
Fonden skal også forpligte sig til at give offentligheden adgang
til arealerne. Arealerne må derfor ikke indhegnes, medmindre der kan opnås
særlig tilladelse hertil. Reglerne om offentlig adgang udelukker dog ikke, at
mindre arealer i en begrænset periode kan lukkes for offentlighedens adgang,
f.eks. af hensyn til naturpleje eller periodevis nødvendig beskyttelse af
flora
og fauna.
Baggrunden for kravet om offentlighedens adgang er, at der er
tale om erhvervelse af arealer til almennyttige naturbeskyttelsesformål. Det
er
derfor naturligt at opstille et generelt krav om adgang for offentligheden i
de
tilfælde, hvor erhvervelsen kan ske uden tilladelse.
Hvis en fond har erhvervet en landbrugsejendom uden tilladelse
og med accept af de stillede betingelser, vil det i visse situationer
efterfølgende være muligt at få tilladelse til ændring af
standardbetingelserne,
f.eks. hvis det viser sig, at der er behov for en indskrænkning af den
offentlige adgang eller ændrede regler med hensyn til hegning eller lignende.
Jordbrugskommissionen kan meddele en sådan tilladelse, hvis forholdene taler
for det.
Endelig skal fonden forpligte sig til at afhænde ejendommen
efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med
betingelserne for købet, jf. bemærkningerne til stk. 4.
I ændringsforslagets stk. 2 foreslås, at en fond, der opfylder
betingelserne i stk. 1, også uden tilladelse kan erhverve og bevare adkomst
på
et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en
bygningsløs landbrugsejendom med henblik på anvendelse til naturformål, jf.
ændringsforslag
nr. 11.
I forbindelse med udstykningen af det pågældende areal skal der
på den bygningsløse landbrugsejendom tinglyses deklaration med
jordbrugskommissionen som påtaleberettiget om, at der ikke uden særlig
tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen. Det påhviler den
praktiserende landinspektør, der står for udstykningen, at sørge for
tinglysning
af denne standarddeklaration.
Deklarationen vil også indeholde betingelsen om, at fonden er
forpligtet til at afhænde ejendommen, hvis den ikke længere anvendes i
overensstemmelse med retningslinjerne m.v., jf. ændringsforslagets stk. 1,
nr.
3, litra c.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at en fond i
forbindelse med erhvervelsen skal afgive erklæring om, at de nævnte
betingelser
er opfyldt.
Det er hensigten at offentliggøre erhvervelserne på internettet
med oplysning om, hvilke betingelser, der gælder for de pågældende arealer.
Denne offentliggørelse gælder såvel for de erhvervelser, der sker uden
tilladelse, som for de erhvervelser, der sker med tilladelse.
I ændringsforslagets stk. 3 foreslås en hjemmel for ministeren
til at fastsætte bestemmelser om, at en fond kan opnå forhåndsgodkendelse til
at erhverve adkomst på landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme,
regler om, at en forhåndsgodkendelse kan tilbagekaldes, samt regler om
sådanne
fondes oplysningspligt m.v.
Det vil være en betingelse for at opnå en forhåndsgodkendelse
til erhvervelse af landbrugsjorder til naturformål m.v., at det dokumenteres,
at fonden har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål.
Det forudsættes, at administrationen af regler om forhåndsgodkendelse
skal henlægges til en institution under Fødevareministeriet. Behandlingen af
konkrete ansøgninger om erhvervelse skal derimod ske hos
jordbrugskommissionerne.
Adgangen til forhåndsgodkendelse af en fond skal medvirke til,
at fonden kan disponere hurtigt i erhvervelsessituationer. Hvis en fond kan
acceptere de generelle standardbetingelser, jf. bemærkningerne til
ændringsforslagets stk. 4, kan erhvervelsen ske uden tilladelse efter
landbrugsloven.
De nævnte betingelser om forhåndsgodkendelse af en fond betyder:
–
at fondens vedtægter
skal indeholde bestemmelser om, at fonden har til formål at støtte
almennyttige
naturbeskyttelsesformål – fonden kan også have andre formål, men disse
må ikke
være i strid med formålet om at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål
–
–
at der skal være
offentlighed om fondens formål, så det kan dokumenteres, at fonden har til
formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, og
–
at fonden skal oplyse
om fondens navn og adresse, herunder evt. binavn.
Dokumentation for fondens formål skal som minimum ske ved
indsendelse af fondens formålsbestemmelser. Herudover skal fonden kunne
erklære, at fondens vedtægter i øvrigt ikke indeholder formål, der strider
mod
formålet om at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål.
Fonden skal også have pligt til at oplyse, hvis der sker ændring
af vedtægterne på dette punkt.
Hvis en fond ikke overholder disse betingelser, kan
forhåndsgodkendelsen tilbagekaldes. Der kan i så fald blive tale om, at
fonden
meddeles påbud om at afhænde landbrugsejendomme, der således er erhvervet på
et
urigtigt grundlag.
I ændringsforslagets stk. 4 foreslås en hjemmel for ministeren
til at fastsætte bestemmelser om udpegning af områder, hvor fonde kan
erhverve
adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom. Det
gælder
både de situationer, hvor erhvervelsen sker uden tilladelse efter
ændringsforslagets
stk. 1, og de situationer, hvor erhvervelsen sker med tilladelse efter
ændringsforslagets stk. 5.
Det foreslås, at det skal være en betingelse, at jorderne ligger
inden for områder, der i en endeligt vedtaget region- og kommuneplan er
udlagt
til naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, Natura 2000-områder
m.v. Jorderne kan også ligge inden for følgende arealkategorier, der ikke
behøver at være optaget i region- og kommuneplanlægningen:
–
§ 3-områder efter
naturbeskyttelsesloven,
–
områder, hvor der er
planer om gennemførelse af naturgenopretningsprojekter eller anvendelse til
godkendte vådområdeprojekter,
–
arealer til successionsskov
(selvgroet skov) og
–
råstofgrave, der
efterbehandles til naturformål.
Rammerne for fondes eventuelle køb af jorder inden for de
kommende nationalparker må fastlægges nærmere, når principperne for
etablering
og forvaltning af nationalparker er afklaret.
Hvis der er tale om erhvervelse af arealer uden for de fastlagte
områder (f.eks. »naturperler«), kan en sådan erhvervelse kun ske med
jordbrugskommissionens tilladelse, der meddeles ud fra en konkret vurdering.
I ændringsforslagets stk. 4 foreslås også en hjemmel for
ministeren til at fastsætte bestemmelser om retningslinjer for anvendelsen af
de erhvervede jorder. Disse retningslinjer har primært til formål at regulere
anvendelsen af de jorder, som fonde kan købe uden tilladelse efter
landbrugsloven,
idet en fond i forbindelse med erhvervelsen af et konkret areal skal erklære
sig indforstået med at anvende jorden i overensstemmelse med
retningslinjerne.
De generelle retningslinjer for forskellige arealkategorier
forudsættes udarbejdet som standardvilkår i samarbejde med Miljøministeriet.
I ændringsforslagets stk. 5 foreslås, at ministeren kan meddele
tilladelse til, at en fond, der har til formål at støtte almennyttige
naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en
del af en landbrugsejendom til naturformål.
Denne bestemmelse gælder både for godkendte fonde, som
umiddelbart ikke kan opfylde standardbetingelserne for en ønsket
arealerhvervelse, og for fonde, der ikke har indhentet en
forhåndsgodkendelse.
Hvis en fond erhverver arealer på 2 ha eller derover, oprettes
arealet som en selvstændig landbrugsejendom uden bygninger, jf. bestemmelsen
i
§ 10, stk. 4, jf. ændringsforslag nr. 11. Der skal i forbindelse hermed
tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye
bygninger
på ejendommen. En tilladelse kan betinges på samme måde som ved erhvervelse
af
hele landbrugsejendomme.
Efter ændringsforslagets stk. 6 skal en tilladelse efter
ændringsforslaget til lovforslagets § 24, stk. 5, normalt betinges af, at
ejendommen pålægges forpligtelser, der tager sigte på opfyldelse af formålet
med erhvervelsen, samt vilkår om afhændelse efter reglerne i landbrugsloven,
hvis betingelserne ikke overholdes. Der kan også stilles vilkår om naturpleje
og offentlig adgang m.v. på baggrund af en vurdering af forholdene i den
enkelte situation, herunder eventuelle planer for gennemførelse af
naturgenopretningsprojekt m.v.
Vilkår vedrørende naturarealer forudsættes fastsat af
jordbrugskommissionen efter høring af de myndigheder, der administrerer det
åbne land.
Det bemærkes endvidere, at efter sommerhuslovens § 8 forudsætter
fondes erhvervelse af en ejendom, der ikke er til erhverv eller
helårsbeboelse,
tilladelse fra miljøministeren. Fondes erhvervelse af arealer til naturformål
vil derfor også kræve tilladelse fra miljøministeren.
Til nr. 21
Ændringen af arealgrænsen for fortrinsstilling til 100 ha i
ændringsforslaget til lovforslagets § 29 sker som følge af ændringen af
reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 22-27.
Ændring af reglerne om fortrinsstilling vil betyde, at
jordbrugskommissionerne vil skulle behandle flere sager om fortrinsstilling
end
efter lovforslaget. Antallet af ansøgninger vil således ikke blive reduceret
helt så meget som forudsat i lovforslaget.
Til nr. 22 og 23
Arealgrænsen for, hvornår der kan gøres fortrinsstilling
gældende til suppleringsjord, foreslås ændret fra 200 ha til 100 ha. Samtidig
gives der mulighed for, at en hovedejendom, jf. bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 25, altid kan suppleres op til 125 ha, uanset arealet af
de
øvrige ejendomme, erhververen er ejer eller medejer af.
Til nr. 24
I lovforslagets § 32 udgår stk. 4, idet denne bestemmelse
foreslås indarbejdet i lovforslagets § 33 som nyt stk. 5, jf. ændringsforslag
nr. 27.
Til nr. 25
Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord skal efter
ændringsforslagene til lovforslagets § 12, stk. 3, § 29, stk. 2, og § 31,
stk.
1 og 2, bringes i anvendelse, når den primære erhverver ved køb af yderligere
en landbrugsejendom eller ved køb af suppleringsjord vil blive ejer eller
medejer af mere end 100 ha, bortset fra fradragsarealer, jf. ændringsforslag
nr. 13, 21, 22 og 23.
Den primære erhverver skal dog efter ændringsforslaget kunne
supplere sin hovedejendom op til 125 ha bortset fra fradragsarealer, uden at
naboer skal kunne gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord.
Ved en hovedejendom forstås som udgangspunkt en
landbrugsejendom, der er forsynet med beboelsesbygning, og hvor den primære
erhverver har sin bopæl, eller hvor den væsentligste del af produktionen er
etableret.
Ægtefæller og samlevende personer kan eje hver sin hovedejendom,
selv om bopælspligten kan opfyldes på en ægtefælles eller samlevers
landbrugsejendom.
Den primære erhverver kan også eje flere landbrugsejendomme med
beboelsesbygninger, hvor han f.eks. har bopæl på den først erhvervede
landbrugsejendom, og hvor den væsentligste del af produktionen er etableret
på
en senere erhvervet landbrugsejendom, der ud fra en konkret vurdering kan
betragtes som hovedejendom.
Til nr. 27
Ændringsforslaget indebærer, at ministeren skal kunne fastsætte
nærmere regler om begrebet hovedejendom, jf. ændringsforslag nr. 25. Det
gælder
bl.a. også i situationer, hvor en person er eneejer af en landbrugsejendom
med
beboelsesbygning og medejer af en eller flere landbrugsejendomme med
beboelsesbygninger, hvor ejendommene ejes i sameje eller i selskabsform.
Det er tanken at fastsætte regler, hvorefter supplering af en
hovedejendom op til arealgrænsen på 125 ha kan gennemføres ved erklæring fra
en
praktiserende landinspektør, hvis en landmand kun er ejer eller medejer af én
landbrugsejendom med beboelsesbygning, der eventuelt ejes og drives sammen
med
en eller flere bygningsløse landbrugsejendomme.
Herudover vil supplering af en hovedejendom op til 125
ha-grænsen kun kunne ske ved en tilladelse fra jordbrugskommissionen, da det
i
andre situationer ikke er helt entydigt, hvilken ejendom der er
hovedejendommen.
Til nr. 28
Jordbrugskommissionerne er kollegiale organer, som efter
almindelige forvaltningsretlige regler ikke omfattes af det ministerielle
over-
og underordnelsesforhold. Der kræves derfor udtrykkelig lovhjemmel for
ministeren til at udstede bindende forskrifter for kommissionernes
afgørelser.
Lovforslaget indeholder mange bestemmelser, hvor ministeren
gives direkte adgang til at dispensere og meddele tilladelse i særlige
situationer.
Ændringsforslaget er en præcisering af reglerne i lovforslagets
§ 37, så der er en tydelig hjemmel til at fastlægge uddybende regler i en
bekendtgørelse.
Til nr. 29
Hjemmelen i lovforslagets § 39 til, at deklarationer kan
tinglyses forud for pantegæld, foreslås udvidet, så hjemmelen også omfatter
de
deklarationer, der er en forudsætning for, at en sag kan ekspederes på
grundlag
af en erklæring fra en praktiserende landinspektør.
Herved opnås den samme sikring af de deklarationer, der
tinglyses i forbindelse med sager, der ikke kræver tilladelse fra
jordbrugskommissionen, som ved deklarationer, der tinglyses som betingelse
for
tilladelser og dispensationer, jf. lovforslagets § 39, stk. 1.
Til nr. 30
Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 32 i den
gældende landbrugslov.
Jens Kirk (V)
nfmd.
Jens Christian Larsen (V)
Inger Støjberg (V)
Henrik Vestergaard (V)
Christian H. Hansen (DF)
fmd.
Jørn Dohrmann (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Carina Christensen (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KD)
Erik Mortensen (S)
Henrik Dam Kristensen (S)
Nicolai Wammen (S)
Ole Vagn Christensen (S)
Ritt Bjerregaard (S)
Kristen Touborg (SF)
Martin Lidegaard (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 113
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, høringsnotat samt rapport af 25/11-03 fra
Arbejdsgruppen vedrørende landbrugslovens bopælskrav og dets forhold til
EU-retten
2
Henvendelse af 1/12-03 fra Niels Peter Skov, Kolding
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 1/12-03 fra Niels
Peter Skov, Kolding, til fødevareministeren
4
Henvendelse af 11/12-03 fra Aage V. Jensens Fonde
5
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 11/12-03 fra Aage
V. Jensens Fonde, til fødevareministeren
6
Svar på spm. 61, jf. alm. del – bilag 327, om kommentar
til henvendelse af 20/11-03 fra Sammenslutningen af Danske Småøer, fra
fødevareministeren
7
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 1/12-03
fra Niels Peter Skov, Kolding, fra fødevareministeren
8
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 11/12-03
fra Aage V. Jensens Fonde, fra fødevareministeren
9
Henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Småøer om
revision af landbrugsloven, jf. alm. del – bilag 217
10
Kommunikationsplan for lov om landbrugsejendomme
11
Henvendelse af 20/1-04 fra Aage V. Jensens Fonde
12
Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 20/1-03 fra Aage
V. Jensens Fonde, til fødevareministeren
13
Svar på spørgsmål nr. S 1570 om erhvervelse af
landbrugsejendomme under 30 ha som sameje, fra fødevareministeren
14
Powerpointpræsentation fra den tekniske gennemgang af L
112 og L 113
15
Henvendelse af 20/1-04 fra Helge Mortensen, Glumsø
16
Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 20/1-04 fra Helge
Mortensen, Glumsø, til fødevareministeren
17
Spm. 5 om overgangsregler i forbindelse med ændrede
uddannelseskrav, til fødevareministeren
Spm. 6 om teknisk bistand til udformning af
ændringsforslag om overgangsregler ved ændrede uddannelseskrav, til
fødevareministeren
18
Henvendelse af 20/1-04 fra Morten Jakobsen, Horsens
19
Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 20/1-04 fra Morten
Jakobsen, Horsens, til fødevareministeren
20
Spm. 8 om forholdet mellem arealstørrelse og landbrugets
konkurrenceevne, til fødevareministeren
Spm. 9 om sammenhæng mellem arealstørrelse og landbrugets
konkurrenceevne, til fødevareministeren
Spm. 10 om ændret afstandsopgørelses konsekvenser for trafiksikkerheden
og trafikafviklingen på veje, til fødevareministeren
Spm. 11 om strukturudviklingen i landbruget, til
fødevareministeren
21
Henvendelse af 27/1-04 fra advokatfirmaet Bech-Bruun
Dragsted
22
Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 27/1-04 fra
advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted, til fødevareministeren
23
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
24
Materiale fra Sammenslutningen af Danske Småøer's
foretræde
25
Spm. 13 om regler om fortrinsstilling, til
fødevareministeren
26
Spm. 14 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om afstandsgrænse på 15 km ved samdrift, til
fødevareministeren
Spm. 15 om kommentar til Dansk Erhvervsgartnerforenings
ønske om en dispensationsmulighed i lovforslagets § 12, til
fødevareministeren
Spm. 16 om kommentar til Dansk Ornitologisk Forening om
bemærkning i høringssvaret om sammenhængen til miljølovgivningen, til
fødevareministeren
Spm. 17 om Dansk Ornitologi Forenings høringssvar om
landbrugsarealers overgang til naturarealer, til fødevareministeren
Spm. 18 om fordelingen af landbrugets konsulenter, til
fødevareministeren
Spm. 19 om naturplaner for alle landbrugsejendomme, til
fødevareministeren
Spm. 20 om kommentar til Dansk Skovforenings bemærkning
til lovforslagets § 7, stk. 3, til fødevareministeren
Spm. 21 om bopælspligt, til fødevareministeren
Spm. 22 om kommentar til Friluftsrådets bemærkninger om
offentlige myndigheders og fondes erhvervelse af landbrugsejendomme, til
fødevareministeren
Spm. 23 om kommentar til høringssvaret fra Aage V.
Jensens Fonde vedrørende fondes muligheder for at erhverve naturarealer, til
fødevareministeren
27
Svar på spm. 5 om overgangsregler i forbindelse med
ændrede uddannelseskrav, fra fødevareministeren
Svar på spm. 6 om teknisk bistand til udformning af
ændringsforslag om overgangsregler ved ændrede uddannelseskrav, til
fødevareministeren
28
Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 20/1-04
fra Morten Jakobsen, Horsens, fra fødevareministeren
29
Henvendelse af 6/2-04 fra Dønnerup A/S
30
Spm. 24 om kommentar til henvendelse af 6/2-04 fra
Dønnerup A/S, til fødevareministeren
31
Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 20/1-04
fra Helge Mortensen, Glumsø, fra fødevareministeren
32
Svar på spm. 8 om forholdet mellem arealstørrelse og
landbrugets konkurrenceevne, fra fødevareministeren
Svar på spm. 9 om sammenhæng mellem arealstørrelse og
landbrugets konkurrenceevne, fra fødevareministeren
Svar på spm. 10 om ændret afstandsopgørelses konsekvenser
for trafiksikkerheden og trafikafviklingen på veje, fra fødevareministeren
Svar på spm. 11 om strukturudviklingen i landbruget, fra
fødevareministeren
33
Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 27/1-04
fra advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted, fra fødevareministeren
34
Svar på spm. 13 om regler om fortrinsstilling, fra
fødevareministeren
35
Spm. 25 om baggrunden for ikke at medtage en bestemmelse
svarende til den tidligere landbrugslovs § 32 i lovforslaget, til
fødevareministeren
Spm. 26 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til fødevareministeren
36
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 20/1-03
fra Aage V. Jensens Fonde, fra fødevareministeren
37
Henvendelse af 20/2-04 fra Dansk Ornitologisk Forening
38
Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 20/2-04 fra Dansk
Ornitologisk Forening, til fødevareministeren
39
Svar på spm. 14 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag om afstandsgrænse på 15 km ved samdrift, fra
fødevareministeren
Svar på spm. 15 om kommentar til Dansk Erhvervsgartnerforenings
ønske om en dispensationsmulighed i lovforslagets § 12, fra
fødevareministeren
Svar på spm. 16 om kommentar til Dansk Ornitologisk
Forening om sammenhængen til miljølovgivningen, fra fødevareministeren
Svar på spm. 17 om Dansk Ornitologisk Forenings
høringssvar om landbrugsarealers overgang til naturarealer, fra
fødevareministeren
Svar på spm. 18 om fordelingen af landbrugets
konsulenter, fra fødevareministeren
Svar på spm. 19 om naturplaner for alle
landbrugsejendomme, fra fødevareministeren
Svar på spm. 20 om kommentar til Dansk Skovforenings
bemærkning til lovforslagets § 7, stk. 3, fra fødevareministeren
Svar på spm. 21 om bopælspligt, fra fødevareministeren
Svar på spm. 22 om kommentar til Friluftsrådets
bemærkninger om offentlige myndigheders og fondes erhvervelse af
landbrugsejendomme, fra fødevareministeren
Svar på spm. 23 om kommentar til høringssvaret fra Aage
V. Jensens Fonde vedrørende fondes muligheder for at erhverve naturarealer,
fra fødevareministeren
40
Spm. 28 om ophør af landbrugspligten, når jord anvendes
til naturformål, til fødevareministeren
Spm. 29 om fordelingen af konsulenter før statstilskuddet
blev sparet væk, til fødevareministeren
Spm. 30 om naturplaner, der er udarbejdet på frivillig
basis, til fødevareministeren
41
Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse af 6/2-04
fra Dønnerup A/S, fra fødevareministeren
42
Henvendelse af 9/3-04 fra Helge Mortensen, Glumsø
43
Spm. 31 om kommentar til henvendelse af 9/3-04 fra Helge
Mortensen, Glumsø, til fødevareministeren
44
Henvendelse af 11/3-04 fra Ole Laursen, Århus
45
Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 11/3-04 fra Ole
Laursen, Århus, til fødevareministeren
46
Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 20/2-04
fra Dansk Ornitologisk Forening, fra fødevareministeren
47
Spm. 33 om dokumentation for de størrelsesøkonomiske
fordele ved lempelserne i den maksimale arealstørrelse, til
fødevareministeren
Spm. 34 om de uudnyttede størrelsesøkonomiske fordele,
til fødevareministeren
Spm. 35 om lempelse i den maksimale arealstørrelse, til
fødevareministeren
Spm. 36 om teknologisk betydning for størrelsesøkonomiske
fordele, til fødevareministeren
48
Henvendelse af 15/3-04 fra Dønnerup A/S
49
Spm. 37 om kommentar til henvendelse af 15/3-04 fra
Dønnerup A/S,
til fødevareministeren
50
Svar på spm. 25 om baggrunden for ikke at medtage en
bestemmelse svarende til den tidligere landbrugslovs § 32, fra
fødevareministeren
Svar på spm. 26 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra fødevareministeren
51
Spm. 38 om kommentar til artikel af 16/2-04 i LandboFyn
»Fortrinsregler diskriminerer specialproducenter«, til fødevareministeren
Spm. 39 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag til fødevareministeren
52
Svar på spm. 28 om ophør af landbrugspligten, når jord
anvendes til naturformål, fra fødevareministeren
Svar på spm. 29 om fordelingen af konsulenter før
statstilskuddet blev sparet væk, fra fødevareministeren
Svar på spm. 30 om naturplaner, der er udarbejdet på
frivillig basis, fra fødevareministeren
53
Henvendelse af 26/3-04 fra Dansk Landbrug
54
Spm. 40 om kommentar til henvendelse af 26/3-04 fra Dansk
Landbrug, til fødevareministeren
55
Henvendelse af 26/3-04 fra Niels Hermansen og Charlotte
Sondh, Sorø
56
Spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/3-04 fra Niels
Hermansen og Charlotte Sondh, Sorø, til fødevareministeren
57
Svar på spm. 31 om kommentar til henvendelse af 9/3-04
fra Helge Mortensen, Glumsø, fra fødevareministeren
58
Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 11/3-04
fra Ole Laursen, Århus, fra fødevareministeren
59
Henvendelse af 29/3-04 fra Kjeld Hansen, Klippinge
60
Spm. 42 om kommentar til henvendelse af 29/3-04 fra Kjeld
Hansen, Klippinge, til fødevareministeren
61
Henvendelse af 30/3-04 fra Aage V. Jensens Fonde
62
Spm. 43 om kommentar til henvendelse af 30/3-04 fra Aage
V. Jensens Fonde
63
1. udkast til betænkning
64
Spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, til fødevareministeren
65
Henvendelse af 1/4-04 fra Helge Mortensen, Glumsø
66
Spm. 45 om kommentar til henvendelse af 1/4-04 fra Helge
Mortensen, Glumsø, til fødevareministeren
67
Spm. 46 om konsekvenserne for trafikafvikling og
-sikkerhed i forbindelse med afstandsgrænsen mellem landejendomme, til
fødevareministeren
Spm. 47 om, hvilke initiativer man vil iværksætte for at
sikre trafikafvikling og -sikkerhed i forbindelse med afstandsgrænse mellem
landejendomme, til fødevareministeren
Spm. 48 om, hvilke konsekvenser ændringen i beregningen
af afstandsgrænsen vil medføre, til fødevareministeren
Spm. 49 om udnyttelse af de størrelsesøkonomiske fordele,
til fødevareministeren
68
Henvendelse af 2/4-04 fra Ole Laursen, Århus
69
Spm. 50 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra Ole
Laursen, Århus, til fødevareministeren
70
Svar på spm. 33 om dokumentation for de
størrelsesøkonomiske fordele ved lempelserne i den maksimale arealstørrelse,
fra fødevareministeren
Svar på spm. 34 om de uudnyttede størrelsesøkonomiske
fordele, fra fødevareministeren
Svar på spm. 35 om lempelse i den maksimale
arealstørrelse, fra fødevareministeren
Svar på spm. 36 om teknologiers betydning for
størrelsesøkonomiske fordele, fra fødevareministeren
71
Svar på spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/3-04
fra Niels Hermansen og Charlotte Sondh, Sorø, fra fødevareministeren
72
Spm. 51 om 8-års-reglen ved henholdsvis egen drift og
familiehandel, til fødevareministeren
73
Svar på spm. 38 om kommentar til artikel af 16/2-04 i
LandboFyn »Forstillingsregler diskriminerer specialproducenter«, fra
fødevareministeren
Svar på spm. 39 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra fødevareministeren
74
Svar på spm. 46 om konsekvenserne for trafikafvikling og
-sikkerhed i forbindelse med afstandsgrænsen mellem landejendomme, fra
fødevareministeren
Svar på spm. 47 om, hvilke initiativer man vil iværksætte
for at sikre trafikafvikling og -sikkerhed i forbindelse med afstandsgrænse
mellem landejendomme, fra fødevareministeren
Svar på spm. 48 om, hvilke konsekvenser ændringen i
beregningen af afstandsgrænsen vil medføre, fra fødevareministeren
Svar på spm. 49 om udnyttelse af de størrelsesøkonomiske
fordele, fra fødevareministeren
75
Svar på spm. 50 om kommentar til henvendelse af 2/4-04
fra Ole Laursen, Århus, fra fødevareministeren
76
Svar på spm. 37 om kommentar til henvendelse af 15/3-04
fra Dønnerup A/S, fra fødevareministeren
77
Svar på spm. 40 om kommentar til henvendelse af 26/3-04
fra Dansk Landbrug, fra fødevareministeren
78
Svar på spm. 42 om kommentar til henvendelse af 29/3-04
fra Kjeld Hansen, Klippinge, fra fødevareministeren
79
Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelse af 30/3-04
fra Aage V. Jensens Fonde, fra fødevareministeren
80
Svar på spm. 45 om kommentar til henvendelse af 1/4-04
fra Helge Mortensen, Glumsø, fra fødevareministeren
81
Svar på spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, fra fødevareministeren
82
Svar på spm. 51 om 8-års-reglen ved henholdsvis egen
drift og familiehandel, fra fødevareministeren
83
Henvendelse af 29/4-04 fra Aage V. Jensens Fonde
84
Spm. 52 om kommentar til henvendelse af 20/4-04 fra Aage
V. Jensens Fonde, til fødevareministeren
85
Svar på spm. 52 om kommentar til henvendelse af 20/4-04
fra Aage V. Jensens Fonde, fra fødevareministeren
86
Ændringsforslag fra fødevareministeren
87
2. udkast til betænkning
88
Yderligere bemærkninger til det tidligere fremsendte
ændringsforslag omdelt på bilag 86
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmål 5 og 6 og ministerens svar er optrykt efter ønske fra
DF.
Spørgsmål 5:
Agter ministeren at udforme overgangsregler i forbindelse med de
ændrede uddannelseskrav ved erhvervelse af en landbrugsejendom i fri handel
eller ved erhvervelse af tillægsjord, således at de personer, som efter den
nuværende 15 hektars regel opfylder betingelserne for at kunne få en
uddannelsesattest,
ikke mister denne mulighed?
Svar:
Der er foreslået en skærpelse med hensyn til, hvordan opfyldelse
af uddannelseskravet kan opnås ved praktisk drift af en landbrugsejendom.
Hidtil har drift af en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 15 ha
eller med et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt i en periode på 4 år
været
nok til opfyldelse af lovens uddannelseskrav. Denne grænse foreslås sat op,
således at uddannelseskravet kun kan opfyldes ved drift af en ejendom med et
dyrket areal på mindst 30 ha eller drift af en ejendom med et arbejdsbehov på
mindst 900 timer årligt (normtimer).
Med forslaget vil personer uden landbrugsuddannelse, der køber
en landbrugsejendom med et areal på under 30 ha, ikke kunne opfylde
uddannelseskravet ved drift af denne ejendom i 4 år. Uddannelseskravet vil i
denne situation kun kunne opfyldes ved, at ejeren etablerer en produktion, så
det samlede arbejdsbehov på bedriften bliver på mere end 900 normtimer,
f.eks.
en husdyrproduktion.
Jeg er blevet opmærksom på, at der er behov for en
overgangsregel, således at de personer, som efter den nuværende 15 hektars
regel opfylder betingelserne for at kunne få en uddannelsesattest, ikke
mister
denne mulighed i forbindelse med den nye lov.
Jeg agter derfor at foreslå en overgangsregel, hvorefter
personer, som har erhvervet en landbrugsejendom før 1. september 2004 (hvor
den
nye lov træder i kraft), i en periode på 4 år efter lovens ikrafttræden vil
kunne få en uddannelsesattest efter de hidtil gældende regler.
Uddannelseskravene fremgår ikke af selve loven, men vil blive
optaget i en tilhørende bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 12, stk. 2, nr.
1.
Den foreslåede overgangsregel vil derfor også komme til at fremgå af denne
bekendtgørelse.
Spørgsmål 6:
Såfremt ministeren ikke har til hensigt at udforme
overgangsregler i forbindelse med ændrede uddannelseskrav, bedes om teknisk
bistand til udformning af ændringsforslag, hvorefter de personer, som efter
den
nuværende 15 hektars regel opfylder betingelserne for at kunne få en
uddannelsesattest, ikke mister denne mulighed.
Svar:
Se min besvarelse af spørgsmål 5.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om drift af landbrugsjorder. Retsinformation · 30. april 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Forenkling af gødningsplanlægning) Retsinformation · 7. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (innovationsloven) Retsinformation · 16. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. med flere love (Sanering af nævn og udvalg i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri m.v.) Retsinformation · 15. november 2002
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og fiskerilov (Ændring af fondsbestyrelserne, ændret fastsættelse af promillemidler samt udvidet anvendelse af fondsmidlerne m.v.) Retsinformation · 10. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og fiskerilov (Ændring af fondsbestyrelserne, ændret fastsættelse af promillemidler samt udvidet anvendelse af fondsmidlerne m.v.) Retsinformation · 2. december 2003