Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om landbrugsejendomme

2003/1 BTL 113Betænkning over lovforslagFolketinget11. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri den 28. april 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

landbrugsejendomme

[af

fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 36 ændringsforslag til lovforslaget.

Fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-29 og nr. 31-36.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.

30.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2003 og var til 1.

behandling den 21. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 12 møder.

Teknisk gennemgang

Fødevareministeren og embedsmænd fra Fødevareministeriet har

den 18. januar 2004 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for

udvalget.

Sammenhæng med andre forslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 112

om drift af landbrugsjorder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og fødevareministeren sendte den 29. oktober 2003 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 108. Den 10. december 2003 sendte

Læs alt

fødevareministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 19

skriftlige henvendelser fra:

Aage V. Jensens Fonde,

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Dragsted,

Dansk Landbrug,

Dansk Ornitologisk Forening,

Dønnerup A/S,

Kjeld Hansen, Klippinge,

Morten Jakobsen, Horsens,

Ole Laursen, Århus,

Helge Mortensen, Glumsø,

Niels Peter Skov, Kolding,

Niels Hermansen og Charlotte

Sondh, Sorø og

Sammenslutningen af Danske

Småøer.

Fødevareministeren har over for

udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Sammenslutningen af Danske Småøer og Dansk

Landbrug mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 52 spørgsmål til fødevareministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

fødevareministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og KD) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de af

fødevareministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det

af

SF under nr. 30 stillede ændringsforslag.

Flertallet vil ved en kommende revision af lovforslag nr. L 112

om drift af landbrugsjorder overveje indholdet og formen af reglerne om

husdyrhold og arealkrav, der efter nærværende lovforslag om

landbrugsejendomme

opretholdes ind til videre med hjemmel i den gældende landbrugslov, jf.

lovforslagets § 52, stk. 2. Det skal herunder overvejes, om arealkravet skal

ændres, så kravet fremover skal opgøres på bedriftsniveau i stedet for som nu

på ejendomsniveau.

Kristendemokraternes medlem af udvalget bemærker særligt, at

Kristendemokraterne støtter lovforslaget, bl.a. fordi det sikrer en god

balance

mellem hensynet til de store og de små bedrifter. Kristendemokraterne havde

dog

gerne set forbedringer, især når det gælder afstandskrav og fortrinsstilling.

Kristendemokraterne

havde endvidere af trafiksikkerhedsmæssige årsager helst set, at det

nuværende

afstandskrav blev fastholdt.

Vedrørende fortrinsstilling

glæder Kristendemokraterne sig over, at grænsen for bedrifter, der er

omfattet

af fortrinsstilling, er blevet nedsat fra 200 ha i lovforslaget til 100 ha,

men

Kristendemokraterne havde gerne set, at den nuværende fortrinsstilling på 70

ha

blev fastholdt.

Et

mindretal

i

udvalget

(S, RV og EL) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3.

behandling

.

Mindretallet vil stemme

for ændringsforslag nr. 1-6 og nr. 17-19, stemme imod ændringsforlag nr.

12-14

og nr. 21-28 og stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 7-11, nr.

15,

16, 20, 29 og

31-36. Mindretallet vil

stemme hverken for eller imod det af SF stillede ændringsforlag nr. 30.

Et

andet mindretal

i

udvalget

(SF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling

.

Mindretallet vil stemme for

ændringsforslag nr. 1-6 og nr. 17-19, stemme imod ændringsforlag nr. 12-14 og

nr. 21-28 og stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 7-11, nr. 15,

16, 20, 29 og 31-36. Mindretallet vil stemme for det af SF stillede

ændringsforlag nr. 30.

Socialdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale

Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget beklager, at ministeren og

dermed VK regeringen igen har valgt et snævert flertal med Dansk Folkeparti.

Både det danske landbrug og den danske natur fortjener en bred aftale, der

sikrer stabilitet i investeringer og planlægning, samtidig med at det gør

Danmark egnet til at træde ind i det 21. århundrede.

Partierne finder samtidig, at der gives alt for mange

bemyndigelser til ministeren, der derved selv kan bestemme, hvordan den

danske

jord skal bebos og dyrkes.

Overordnet ønsker partierne, at langt flere mennesker får

mulighed for at bo på landet, og at de, der bor der, har en fornuftig og

bæredygtig produktion. Ministeren går for langt for at sikre de store

landbrug,

godsejerne og de store svinefarme. Partierne ønsker at give familier,

andelsselskaber, bofællesskaber og deltidslandmænd en langt bedre mulighed

for

at købe jord og bo på den – også uden, at de har gennemført en

landbrugsuddannelse.

Samtidig ønsker partierne, at langt flere arealer bliver udlagt

til natur. Målsætningen er, at 30 pct af Danmarks samlede areal skal være

udlagt som natur inden 2025. Derfor glæder partierne sig også over, at der er

private fonde, der har lyst til at købe jord op, og partierne ønsker at gøre

det let for dem. Samtidig vil partierne stille krav til disse fonde – og

til

andre private købere – om at sikre offentligheden adgang til arealerne

og skabe

vished for, at arealerne ikke kan afhændes og dermed blive brugt til helt

andre

formål.

Partierne er dybt bekymrede over det stadigt stigende antal svin

i Danmark, både på grund af det ubehag, det giver de mennesker, der bor i

nærheden, og på grund af den ødelæggelse af naturen, som det repræsenterer.

Også derfor ønsker partierne ikke at fremme de største landbrug gennem en

uhæmmet liberalisering af landbrugsloven, og partierne undrer sig over, at

fødevareministeren fortsætter den uheldige udvikling. For at dæmme yderligere

op for de problemer, svineindustrien repræsenterer, støtter partierne gerne

den

teknologiske udvikling, der kan gøre det muligt at klare nogle af de

problemer,

som svineavlerne i dag slås med.

Partierne har også et stort ønske om at lave en mindre

bureaukratisk og mere enkel landbrugslov, der er til at gennemskue for den

enkelte landmand, og som fremmer den rigtige form for strukturudvikling, det

vil sige en udvikling, der både bliver til gavn for landmændene, naturen og

det

omgivende samfund.

Partierne ønsker en landbrugslov, der som minimum bygger på

følgende principper:

–

En grundlæggende åben

adgang til at købe jord i Danmark. Det vil også medføre en tiltrængt

forenkling

af retten til at købe jord i Danmark.

–

En særlig indsats for

at gøre det lettere for deltidslandmænd at slå sig ned på landet, også på

gårde

over 30 ha.

–

Fastlæggelse af, at

svinefabrikker skal behandles på samme måde som al anden industri.

–

Forbedrede muligheder

for, at fonde kan købe jord til naturformål.

–

En strukturudvikling,

der hovedsagelig kommer de mindre og mellemstore landmænd til gavn, hvilket

vil

gavne mangfoldigheden i dansk landbrug og samtidig give størst økonomisk

effekt.

–

Overflytning af

jordbrugskommissionernes opgaver til de kommende amter eller regioner.

–

En påbegyndelse af

afviklingen af de mange huller og særregler i beskatningen af landbruget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

fødevareministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 6

1)

I

stk. 1, nr. 5,

ændres

»fredskov, eller« til: »fredskov,«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 3]

2)

I

stk. 1, nr. 6,

ændres »20

ha.« til: »20 ha,«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 3]

3)

I

stk. 1

indsættes som

nr. 7

og

8:

»7)

arealer, der er under 2

ha, ønskes erhvervet af en godkendt fond, jf. § 24, stk. 3, til naturformål

af

almen, samfundsmæssig karakter, idet det er en betingelse,

a)

at arealet ligger

inden for et område, der er fastlagt efter reglerne i § 24, stk. 4, og

b)

at der tinglyses

deklaration, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og

naturværdier

samt almene samfundsmæssige hensyn el. lign., herunder bl.a., at der sikres

offentligheden adgang til arealerne, samt at det sikres, at arealet på ny

pålægges landbrugspligt, hvis det ikke længere anvendes i overensstemmelse

med

de generelle retningslinjer, jf. § 24, stk. 4, eller

8)

arealer, der er under

2 ha, ønskes erhvervet af ejeren af et alment vandforsyningsanlæg med henblik

på beskyttelse af drikkevandsressourcer, idet det er en betingelse,

a)

at arealet ligger

inden for et område, der i regionplanen er udlagt som et indsatsområde, og

der

ifølge indsatsplanlægningen er behov for en særlig indsats til beskyttelse af

drikkevand, jf. § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning, og

b)

at der tinglyses

deklaration, der tager sigte på, at arealet på ny pålægges landbrugspligt,

hvis

der ikke længere er behov for beskyttelse af drikkevandsressourcen det

pågældende sted.«

[Mulighed for at godkendte fonde og ejere af

vandforsyningsanlæg uden tilladelse kan erhverve arealer under 2 ha til

naturformål og beskyttelse af drikkevand]

Til § 7

4)

I

stk. 1

ændres »jf. stk. 2-6«

til: »jf. stk. 2-5«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 6]

5)

Stk. 3

affattes således:

»Stk. 3.

Ministeren kan meddele tilladelse til, at

landbrugspligten ophæves på arealer under 2 ha, der ønskes erhvervet af en

fond, jf. § 24, til naturformål af almen samfundsmæssig karakter. En

tilladelse

kan gøres betinget, jf. § 6, stk. 1, nr. 7, og § 7, stk. 6.«

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 3]

6)

Stk. 4

udgår.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 5]

Af

fødevareministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og KD):

Til § 8

7)

Som

stk. 5

indsættes:

»Stk. 5.

Ministeren kan

dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3, når særlige forhold taler for det.«

[Bemyndigelse til ministeren til at dispensere fra

bestemmelserne om fast bopæl]

Til § 10

8)

I

stk. 1

indsættes efter 1.

pkt.:

»Der skal dog mindst opretholdes en beboelsesbygning, jf. § 9,

for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen.«

[Sikring af opretholdelsen af et vist antal landbrugsejendomme

med beboelsesbygning]

9)

I

stk. 3, nr. 3,

ændres

»opfyldt, og« til: »opfyldt,«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 10]

10)

I

stk. 3

indsættes efter nr. 3

som nyt nummer:

»4)

betingelsen om, at der

skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha, der ejes lovligt

sammen,

jf. stk. 1, er opfyldt og«.

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

[Sikring af opretholdelsen af et vist antal landbrugsejendomme

med beboelsesbygning]

11)

I

stk. 4

indsættes som

2. pkt.:

»Oprettelse af en sådan bygningsløs landbrugsejendom kan ske ved

erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis det godtgøres, at

betingelserne i §§ 22-24 er opfyldt«.

[Oprettelse af bygningsløse ejendomme ved erklæring fra

praktiserende landinspektør]

Til § 12

12)

Stk. 3, nr. 6,

affattes således:

»6)

erhververen ikke efter

erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha, idet

arealgrænsen dog ikke gælder, hvis erhververen højst vil blive ejer af 4

landbrugsejendomme, jf. stk. 6 og 7, og«.

[Indførelse af pro rata-princippet i stedet for medejerbegrebet

ved opgørelsen af personers erhvervelse af landbrugsejendomme]

13)

I

stk. 3, nr. 7,

ændres »200

ha« til: »100 ha«.

[Ændring af arealgrænsen fra 200 ha til 100 ha for

fortrinsstilling]

14)

Som

stk. 6

og

7

indsættes:

»Stk. 6.

Ved opgørelsen

af, om en person er ejer af mere end 400 ha, jf. stk. 3, nr. 6, medregnes

også

arealer af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en anpart, jf. § 16,

eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en

landbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, idet der medregnes den del af ejendommens

areal, der svarer til størrelsen af den pågældendes anpart eller del af

selskabskapitalen, eventuelt ved en holdingkonstruktion. Hvis personen ejer

aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et

selskab,

der ejer en landbrugsejendom efter § 20, medregnes dog hele ejendommens

areal,

jf. § 20, stk. 7.

Stk. 7.

Ved opgørelsen

af, om en person ejer mere end 4 landbrugsejendomme, jf. stk. 3, nr. 6,

medregnes også dele af landbrugsejendomme, hvor den pågældende ejer en

anpart,

jf. § 16, eller hvor den pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en

landbrugsejendom, eventuelt i en holdingkonstruktion, jf. §§ 20 og 21.

Størrelsen af disse dele af ejendomme medregnes efter tilsvarende

retningslinjer som i stk. 6.«

[Fastsættelse af indholdet af pro rata-princippet]

Til § 21

15)

I

nr. 3

ændres »stk. 2 eller

3, eller« til: »stk. 2 eller 3,«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 16]

16)

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»4)

erhververen er en

forening, institution m.v., der har til formål at støtte almennyttige

naturbeskyttelsesformål,

eller«.

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

[Præcisering af, at foreninger eller institutioner, der har til

formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, har mulighed for at få

tilladelse til at erhverve landbrugsjord til naturformål]

Af

fødevareministeren,

tiltrådt af

udvalget

:

Til § 23

17)

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ejeren af et

alment vandforsyningsanlæg kan også uden tilladelse erhverve og bevare

adkomst

på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en

bygningsløs landbrugsejendom med henblik på beskyttelse af

drikkevandsressourcer, jf. stk. 1. På den bygningsløse landbrugsejendom skal

der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres

nye

bygninger på ejendommen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Vandforsyningsselskabers mulighed for at erhverve dele af

landbrugsejendomme]

18)

Stk. 2,

der bliver stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Hvis ejeren af

vandforsyningsanlægget ikke længere har behov for ejendommen eller det

pågældende areal til beskyttelse af drikkevandsressourcen, skal ejendommen

eller det pågældende areal afhændes inden 6 måneder, medmindre der opnås

dispensation efter stk. 4.«

[Vandforsyningsselskabers pligt til at afhænde dele af

landbrugsejendomme]

19)

I s

tk. 3,

der bliver stk. 4,

ændres

»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 17]

Af

fødevareministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og KD):

Til § 24

20)

Paragraffen affattes således:

»§ 24.

En fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål,

kan

uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone

med henblik på anvendelse til naturformål, hvis

1)

fonden har opnået

forhåndsgodkendelse, jf. stk. 3,

2)

landbrugsejendommen i

dens helhed ligger inden for områder, der er fastlagt efter reglerne i stk.

4,

og

3)

fonden forpligter sig

til

a)

at anvende ejendommen

i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagt for den

pågældende områdetype, jf. stk. 4,

b)

at der sikres

offentligheden adgang til ejendommens jorder, og

c)

at afhænde ejendommen

efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med

retningslinjerne

m.v., jf. litra a og b.

Stk. 2.

En fond, der

opfylder betingelserne i stk. 1, kan også uden tilladelse erhverve og bevare

adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone

som

en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på anvendelse til naturformål,

jf.

§ 10, stk. 4. På den bygningsløse landbrugsejendom skal der tinglyses

deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger

på

ejendommen.

Stk. 3.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorefter en fond, der

har

til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan opnå en

forhåndsgodkendelse til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en

del

af en landbrugsejendom, regler om, at en forhåndsgodkendelse kan

tilbagekaldes,

samt regler om sådanne fondes oplysningspligt m.v.

Stk. 4.

Ministeren kan

desuden fastsætte regler om, inden for hvilke områder fonde kan erhverve

adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, samt

generelle retningslinjer for anvendelsen af de pågældende jorder.

Stk. 5.

Uanset

bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ministeren meddele tilladelse til, at en

fond,

der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan

erhverve

adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller en del af en landbrugsejendom

i

landzone til naturformål.

Stk. 6.

En tilladelse

efter stk. 5 skal normalt betinges af, at der på ejendommen tinglyses

deklaration,

der tager sigte på opfyldelse af formålet med erhvervelsen og indeholder

vilkår

om afhændelse i overensstemmelse med lovens regler, hvis betingelserne for

erhvervelsen ikke overholdes. Der kan også stilles krav, der tager sigte på

bevarelse af landskabelige værdier og naturværdier samt almene

samfundsmæssige

hensyn og lign., og krav om, at der sikres offentligheden adgang til

arealerne.«

[Godkendte fonde kan herefter erhverve landbrugsejendomme uden

tilladelse, hvis fonden forpligter sig til at overholde visse betingelser]

Til § 29

21)

I

stk. 2

ændres »200 ha« til:

»100 ha«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 22 og 23]

Til § 31

22)

I

stk. 1,

ændres »200 ha« til:

»100 ha«.

[Ændring af arealgrænsen for fortrinsstilling til

suppleringsjord]

23)

I

stk. 2

ændres »200 ha« til:

»100 ha«.

[Ændring af arealgrænsen for fortrinsstilling til

suppleringsjord]

Til § 32

24)

Stk. 4

udgår.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 27]

Til § 33

25)

Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31

og 32 finder ikke anvendelse ved køb af jord til supplering af en

hovedejendom,

jf. stk. 5, der ved supplering ikke overstiger 125 ha, bortset fra

fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

[Mulighed for supplering af hovedejendom op til 125 ha uden

fortrinsstilling til suppleringsjord]

26)

I

stk. 1,

der bliver stk. 2,

udgår »i §§ 31 og 32«.

[Teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 25]

27)

Som

stk. 5

indsættes:

»Stk. 5.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om begrebet en

hovedejendom, jf. stk. 1, og om administration af bestemmelserne om

fortrinsstilling til suppleringsjord i §§ 31-33.«

[Bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om

begrebet hovedejendom og om administration af bestemmelserne om

fortrinsstilling til suppleringsjord]

Til § 37

28)

Efter ordene »fastsætte regler« indsættes: »om dispensationer og

tilladelser efter denne lov,«.

[Præcisering af ministerens bemyndigelse til at udstede

uddybende regler i en bekendtgørelse]

Til § 39

29)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Betingelser om

tinglysning af deklaration, der er en forudsætning for, at en disposition kan

foretages uden tilladelse, jf. §§ 6, 10, 23 og 24, er bindende for indehavere

af rettigheder i ejendomme uanset tidspunktet for rettens stiftelse.«

[Udvidelse af hjemlen til at tinglyse deklarationer forud for

pantegæld]

Af

et

mindretal

(SF):

30)

Efter § 44 indsættes i

kapitel 17

som ny paragraf:

»§ 01.

Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på aftaler, hvorved denne lovs

bestemmelser søges omgået.«

[Opretholdelse af en

bestemmelse svarende til § 32 i den gældende landbrugslov]

Af

fødevareministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og KD):

Til § 50

31)

I

stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 10,

stk. 1-3« til: »§ 10, stk. 1-4«.

[Teknisk korrektion]

32)

I

stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 23,

stk. 1 og 2« til: »§ 23, stk. 1-3«.

[Teknisk korrektion]

33)

I

stk. 1, nr. 1,

indsættes

efter »§ 23, stk. 1 og 2,«: »§ 24, stk. 1 og 2,«.

[Teknisk korrektion]

34)

I

stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 7,

stk. 2-6,« til: »§ 7, stk. 2-5, § 8, stk. 4,«.

[Teknisk korrektion]

35)

I

stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 23,

stk. 3« til: »§ 23, stk. 4«.

[Teknisk korrektion]

36)

I

stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 24,

stk. 1« til: »§ 24, stk. 5 og 6«.

[Teknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1, 2, 4, 15, 19, 26 og 31-36

Ændringsforslagene er redaktionelle ændringer som følge af de

øvrige ændringsforslag i betænkningen.

Til nr. 3

Med forslaget åbnes der mulighed for, at godkendte fonde og

ejere af vandforsyningsanlæg i visse situationer kan erhverve arealer under 2

ha til henholdsvis naturformål og beskyttelse af drikkevand, idet

landbrugspligten kan ophæves ved erklæring fra en praktiserende

landinspektør,

hvis nærmere angivne betingelser er opfyldt. Det påhviler den praktiserende

landinspektør, der står for udstykningen, at sørge for tinglysning af en

standarddeklaration. Ændringen er en konsekvens af de tilsvarende regler for

erhvervelse af arealer over 2 ha i lovforslagets §§ 23 og 24, jf.

bemærkningerne til ændringsforslag nr. 17 og 20.

Ved fondes erhvervelse af arealer til naturformål er det bl.a.

en betingelse, at fonden skal forpligte sig til at give offentligheden adgang

til arealerne, og at der ikke må foretages indhegning af arealerne, jf.

bemærkningerne om offentlighedens adgang m.v. i bemærkningerne til

lovforslagets

§ 24, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 20.

Til nr. 5

Ændringen af § 7, stk. 3, er en konsekvens af ændringen af

lovforslagets § 6, jf. ændringsforslag nr. 3, hvorved det bliver muligt for

fonde uden tilladelse at erhverve arealer under 2 ha til naturformål.

Tilladelse efter § 7, stk. 3, vil f.eks. kunne være aktuel i

situationer, hvor en fond ønsker at erhverve et areal, som ikke ligger inden

for de områder, der skal fastlægges i medfør af § 24, stk. 4, f.eks. en

»naturperle«, eller hvor betingelserne i øvrigt ikke er opfyldt. Der vil

således f.eks. kunne gives tilladelse til en fond, der har til formål at

støtte

almennyttige naturbeskyttelsesformål, selv om fonden ikke har opnået en

forhåndsgodkendelse til erhvervelse, jf. ændringen til lovforslagets § 24,

stk.

3, jf. ændringsforslag nr. 20.

Hvis erhververen er en forening eller institution, der har til

formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, jf. ændringsforslag

nr.

16, kan landbrugspligten ophæves efter lovforslagets § 7, stk. 2, når særlige

forhold taler for det.

Til nr. 6

Ændringsforslaget indebærer, at lovforslagets § 7, stk. 4, udgår

som konsekvens af, at vandforsyningsvirksomheders erhvervelse af arealer

under

2 ha kan ske uden tilladelse under nærmere angivne betingelser, jf. § 6, stk.

1, nr. 8. Hvis betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 8, jf. ændringsforslag nr. 3,

ikke er fuldt ud opfyldt, kan landbrugspligten ophæves efter lovforslagets §

7,

stk. 2, når særlige forhold taler for det.

Til nr.7

Ændringsforslaget giver ministeren hjemmel til at dispensere fra

det almindelige bopælskrav og sikrer, at det som hidtil skal være muligt i

særlige situationer at dispensere fra bopælskravet i

lovforslagets § 8, stk. 2, der gælder for

den, der driver en landbrugsbedrift. En eventuel dispensation fra det

bopælskrav, der indtræder ved erhvervelse af en landbrugsejendom, skal

meddeles

efter lovforslagets § 17.

Til nr. 8, 9 og 10

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 1 og stk. 3,

om en beboelse for hver 200 ha, der ejes lovligt sammen, skal sikre, at der

opretholdes et vist antal landbrugsejendomme med beboelsesbygning. Kravet har

sammenhæng med, at det som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 10 er

en

betingelse for fraskillelse af en beboelsesbygning, at der som udgangspunkt

er

tale om samme ejerforhold på ejendommen med bygninger og på den eller de

ejendomme, hvor bygningerne ønskes fraskilt.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 10, stk. 4, skal

sikre, at oprettelse af bygningsløse landbrugsejendomme efter reglerne i

lovforslagets

§§ 22-24 kan ske på baggrund af en erklæring fra en praktiserende

landinspektør. Det skal bl.a. være en betingelse, at der tinglyses en

deklaration om, at der ikke uden tilladelse må opføres nye bygninger på

ejendommen.

Til nr. 12

Ændringsforslaget tager sigte på, at betingelsen om, at en

person ikke efter erhvervelsen må være ejer af mere end 400 ha eller mere end

4

landbrugsejendomme (uden arealgrænse), ikke længere knyttes til

medejerbegrebet

i lovforslagets § 18. Opgørelsen af, om de nævnte grænser for areal og antal

ejendomme overskrides, skal i stedet ske på grundlag af vægtede ejerandele

(pro

rata-princippet) efter retningslinjer, der omtales nærmere i bemærkningerne

til

ændringsforslagene til lovforslagets § 12, stk. 6 og 7 , jf. ændringsforslag

nr. 14.

Til nr. 13

Ændringsforslagets ændring af arealgrænsen for fortrinsstilling

sker som følge af ændringen af reglerne om fortrinsstilling, jf.

bemærkningerne

til ændringsforslag nr. 22-27.

Til nr. 14

I ændringsforslaget fastsættes pro rata-princippet, der er

omtalt i forbindelse med begrænsningen på højst 400 ha eller højst 4

landbrugsejendomme (uden arealgrænse), jf. ændingsforslag nr. 12.

Opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 400 ha, tager

udgangspunkt i, at landbrugsejendomme, som den pågældende ejer personligt

(som

eneejer) efter lovforslagets §§ 12-15 og § 17 medregnes med ejendommenes hele

areal, bortset fra fradragsarealer, jf. lovforslagets § 12, stk. 5.

Ved opgørelsen skal der i følge ændringsforslaget til

lovforslagets § 12, stk. 6, desuden medregnes arealer af landbrugsejendomme,

hvor den pågældende ejer en anpart, jf. lovforslagets § 16, eller hvor den

pågældende ejer kapital i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf.

lovforslagets §§ 20 og 21. Opgørelsen skal ske på grundlag af vægtede

ejerandele.

Hvis den pågældende f.eks. ejer en anpart på 1/5 af en

landbrugsejendom på 100 ha, der er erhvervet efter reglerne i lovforslagets §

16, skal der medregnes 1/5 af ejendommens areal, og ejendommen medregnes

således kun med 20 ha ved arealgrænsen på 400 ha.

Hvis den pågældende er investor i et selskab, der ejer en

landbrugsejendom på 100 ha efter reglerne i lovforslagets §§ 20 og 21, og den

pågældende ejer 1/5 af selskabets kapital, eventuelt gennem et

holdingselskab,

hvor den pågældende ejer hele selskabskapitalen, skal der ligeledes medregnes

1/5 af ejendommens areal, dvs. 20 ha ved arealgrænsen på 400 ha.

Ved en landbrugsejendom, der ejes af et landmandsselskab efter

lovforslagets § 20, følger det af reglerne i lovforslagets § 20, stk. 7, at

denne ejendom sidestilles med det personlige selveje. Hvis en person ejer

aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et

selskab,

der ejer en landbrugsejendom efter lovforslagets § 20, skal hele ejendommens

areal medregnes, uanset om den pågældende f.eks. har stemmeflertal på

grundlag

af ca. 10 pct. af selskabets kapital.

Opgørelsen af, om en person er ejer af mere end 4

landbrugsejendomme tager ligeledes udgangspunkt i, at landbrugsejendomme, som

den pågældende ejer personligt (som eneejer) efter lovforslagets §§ 12-15 og

§

17 medregnes fuldt ud.

Ved opgørelsen skal i følge ændringsforslaget til lovforslagets

§ 12, stk. 7, desuden medregnes dele af landbrugsejendomme, hvor den

pågældende

ejer en anpart, jf. lovforslagets § 16, eller hvor den pågældende ejer

kapital

i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. lovforslagets §§ 20 og 21.

Størrelsen af disse medregnes efter ejerandelens størrelse efter tilsvarende

retningslinjer som omtalt i forbindelse med ændringsforslagets til

lovforslagets § 12, stk. 6.

I relation til reglerne om erhvervelse af landbrugsejendomme i

fri handel foreslås i øvrigt en overgangsregel, hvorefter personer, der har

erhvervet en landbrugsejendom før den 1. september 2004 i en periode på 10 år

efter

lovens ikrafttræden vil kunne få en uddannelsesattest på baggrund af drift af

en landbrugsejendom med et dyrket areal på 15 ha i mindst 4 år. Personer, som

har opnået en uddannelsesattest efter de hidtidige regler, vil fortsat kunne

få

en ny uddannelsesattest efter de hidtidige regler i 10 år efter lovens

ikrafttræden. Reglerne vil blive medtaget i en bekendtgørelse, hvori

uddannelseskravene fastlægges.

Til nr. 16

Baggrunden for dette forslag er at præcisere, at foreninger

eller institutioner, der har til formål at støtte almennyttige

naturbeskyttelsesformål, efter en konkret vurdering kan få tilladelse til at

erhverve

landbrugsjord til naturformål.

Ved vurderingen skal der lægges vægt på, at der er tale om

arealer, der omfattes af reglerne for fondes erhvervelse i ændringsforslaget

til lovforslagets § 24, jf. ændringsforslag nr. 20. En tilladelse kan

betinges

af vilkår efter tilsvarende retningslinjer som for fonde.

Der kan også gives tilladelse til erhvervelse af en del af en

landbrugsejendom som en landbrugsejendom uden bygninger.

Til nr. 17 og 18

Det foreslås, at lovforslagets bestemmelse i § 23 om almene

vandforsyningsanlægs erhvervelse af landbrugsjord suppleres med muligheden

for,

at der også kan erhverves dele af landbrugsejendomme som en bygningsløs

landsbrugsejendom uden tilladelse. Dette svarer til den mulighed, der efter

ændringsforslaget til lovforslagets § 24, jf. ændringsforslag nr. 20, er for

fondes erhvervelse af dele af landbrugsejendomme.

Til nr. 20

Der foreslås en helt ny affattelse af lovforslagets § 24,

hvorefter godkendte fonde kan erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse,

hvis

fonden forpligter sig til at overholde visse betingelser.

I ændringsforslaget foreslås bestemmelser, hvorefter en fond,

der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan

erhverve

landbrugsjorder til naturformål, herunder gennemførelse af

naturgenopretningsprojekter

m.v.

I ændringsforslaget til lovforslagets § 24 foreslås i stk. 1, at

en godkendt fond uden tilladelse kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom

i

landzone med henblik på anvendelse til naturformål.

Denne bestemmelse tager sigte på, at en fond umiddelbart har

adgang til at erhverve en landbrugsejendom, hvis fonden erklærer sig

indforstået med at overholde visse nærmere fastsatte betingelser, jf.

nedenfor.

Hvis en fond finder, at den i en konkret situation ikke kan overholde de

fastlagte

betingelser, må fonden søge om tilladelse til erhvervelsen hos

jordbrugskommissionen, jf. ændringsforslagets stk. 5.

Det er en betingelse for erhvervelse uden tilladelse, at der er

tale om en godkendt fond, jf. ændringsforslagets stk. 3.

Det er desuden en betingelse, at landbrugsejendommen i dens

helhed ligger inden for områder, der er fastlagt efter reglerne i

ændringsforslagets stk. 4, jf. bemærkningerne nedenfor. Hvis denne betingelse

ikke er opfyldt, kan erhvervelsen kun ske med tilladelse efter

ændringsforslagets stk. 5.

Det er endvidere en betingelse, at fonden forpligter sig til at

anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er

fastlagt for den pågældende områdetype, jf. ændringsforslagets stk. 4.

Fonden skal også forpligte sig til at give offentligheden adgang

til arealerne. Arealerne må derfor ikke indhegnes, medmindre der kan opnås

særlig tilladelse hertil. Reglerne om offentlig adgang udelukker dog ikke, at

mindre arealer i en begrænset periode kan lukkes for offentlighedens adgang,

f.eks. af hensyn til naturpleje eller periodevis nødvendig beskyttelse af

flora

og fauna.

Baggrunden for kravet om offentlighedens adgang er, at der er

tale om erhvervelse af arealer til almennyttige naturbeskyttelsesformål. Det

er

derfor naturligt at opstille et generelt krav om adgang for offentligheden i

de

tilfælde, hvor erhvervelsen kan ske uden tilladelse.

Hvis en fond har erhvervet en landbrugsejendom uden tilladelse

og med accept af de stillede betingelser, vil det i visse situationer

efterfølgende være muligt at få tilladelse til ændring af

standardbetingelserne,

f.eks. hvis det viser sig, at der er behov for en indskrænkning af den

offentlige adgang eller ændrede regler med hensyn til hegning eller lignende.

Jordbrugskommissionen kan meddele en sådan tilladelse, hvis forholdene taler

for det.

Endelig skal fonden forpligte sig til at afhænde ejendommen

efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med

betingelserne for købet, jf. bemærkningerne til stk. 4.

I ændringsforslagets stk. 2 foreslås, at en fond, der opfylder

betingelserne i stk. 1, også uden tilladelse kan erhverve og bevare adkomst

på

et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en

bygningsløs landbrugsejendom med henblik på anvendelse til naturformål, jf.

ændringsforslag

nr. 11.

I forbindelse med udstykningen af det pågældende areal skal der

på den bygningsløse landbrugsejendom tinglyses deklaration med

jordbrugskommissionen som påtaleberettiget om, at der ikke uden særlig

tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen. Det påhviler den

praktiserende landinspektør, der står for udstykningen, at sørge for

tinglysning

af denne standarddeklaration.

Deklarationen vil også indeholde betingelsen om, at fonden er

forpligtet til at afhænde ejendommen, hvis den ikke længere anvendes i

overensstemmelse med retningslinjerne m.v., jf. ændringsforslagets stk. 1,

nr.

3, litra c.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at en fond i

forbindelse med erhvervelsen skal afgive erklæring om, at de nævnte

betingelser

er opfyldt.

Det er hensigten at offentliggøre erhvervelserne på internettet

med oplysning om, hvilke betingelser, der gælder for de pågældende arealer.

Denne offentliggørelse gælder såvel for de erhvervelser, der sker uden

tilladelse, som for de erhvervelser, der sker med tilladelse.

I ændringsforslagets stk. 3 foreslås en hjemmel for ministeren

til at fastsætte bestemmelser om, at en fond kan opnå forhåndsgodkendelse til

at erhverve adkomst på landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme,

regler om, at en forhåndsgodkendelse kan tilbagekaldes, samt regler om

sådanne

fondes oplysningspligt m.v.

Det vil være en betingelse for at opnå en forhåndsgodkendelse

til erhvervelse af landbrugsjorder til naturformål m.v., at det dokumenteres,

at fonden har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål.

Det forudsættes, at administrationen af regler om forhåndsgodkendelse

skal henlægges til en institution under Fødevareministeriet. Behandlingen af

konkrete ansøgninger om erhvervelse skal derimod ske hos

jordbrugskommissionerne.

Adgangen til forhåndsgodkendelse af en fond skal medvirke til,

at fonden kan disponere hurtigt i erhvervelsessituationer. Hvis en fond kan

acceptere de generelle standardbetingelser, jf. bemærkningerne til

ændringsforslagets stk. 4, kan erhvervelsen ske uden tilladelse efter

landbrugsloven.

De nævnte betingelser om forhåndsgodkendelse af en fond betyder:

–

at fondens vedtægter

skal indeholde bestemmelser om, at fonden har til formål at støtte

almennyttige

naturbeskyttelsesformål – fonden kan også have andre formål, men disse

må ikke

være i strid med formålet om at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål

–

–

at der skal være

offentlighed om fondens formål, så det kan dokumenteres, at fonden har til

formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, og

–

at fonden skal oplyse

om fondens navn og adresse, herunder evt. binavn.

Dokumentation for fondens formål skal som minimum ske ved

indsendelse af fondens formålsbestemmelser. Herudover skal fonden kunne

erklære, at fondens vedtægter i øvrigt ikke indeholder formål, der strider

mod

formålet om at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål.

Fonden skal også have pligt til at oplyse, hvis der sker ændring

af vedtægterne på dette punkt.

Hvis en fond ikke overholder disse betingelser, kan

forhåndsgodkendelsen tilbagekaldes. Der kan i så fald blive tale om, at

fonden

meddeles påbud om at afhænde landbrugsejendomme, der således er erhvervet på

et

urigtigt grundlag.

I ændringsforslagets stk. 4 foreslås en hjemmel for ministeren

til at fastsætte bestemmelser om udpegning af områder, hvor fonde kan

erhverve

adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom. Det

gælder

både de situationer, hvor erhvervelsen sker uden tilladelse efter

ændringsforslagets

stk. 1, og de situationer, hvor erhvervelsen sker med tilladelse efter

ændringsforslagets stk. 5.

Det foreslås, at det skal være en betingelse, at jorderne ligger

inden for områder, der i en endeligt vedtaget region- og kommuneplan er

udlagt

til naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, Natura 2000-områder

m.v. Jorderne kan også ligge inden for følgende arealkategorier, der ikke

behøver at være optaget i region- og kommuneplanlægningen:

–

§ 3-områder efter

naturbeskyttelsesloven,

–

områder, hvor der er

planer om gennemførelse af naturgenopretningsprojekter eller anvendelse til

godkendte vådområdeprojekter,

–

arealer til successionsskov

(selvgroet skov) og

–

råstofgrave, der

efterbehandles til naturformål.

Rammerne for fondes eventuelle køb af jorder inden for de

kommende nationalparker må fastlægges nærmere, når principperne for

etablering

og forvaltning af nationalparker er afklaret.

Hvis der er tale om erhvervelse af arealer uden for de fastlagte

områder (f.eks. »naturperler«), kan en sådan erhvervelse kun ske med

jordbrugskommissionens tilladelse, der meddeles ud fra en konkret vurdering.

I ændringsforslagets stk. 4 foreslås også en hjemmel for

ministeren til at fastsætte bestemmelser om retningslinjer for anvendelsen af

de erhvervede jorder. Disse retningslinjer har primært til formål at regulere

anvendelsen af de jorder, som fonde kan købe uden tilladelse efter

landbrugsloven,

idet en fond i forbindelse med erhvervelsen af et konkret areal skal erklære

sig indforstået med at anvende jorden i overensstemmelse med

retningslinjerne.

De generelle retningslinjer for forskellige arealkategorier

forudsættes udarbejdet som standardvilkår i samarbejde med Miljøministeriet.

I ændringsforslagets stk. 5 foreslås, at ministeren kan meddele

tilladelse til, at en fond, der har til formål at støtte almennyttige

naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en

del af en landbrugsejendom til naturformål.

Denne bestemmelse gælder både for godkendte fonde, som

umiddelbart ikke kan opfylde standardbetingelserne for en ønsket

arealerhvervelse, og for fonde, der ikke har indhentet en

forhåndsgodkendelse.

Hvis en fond erhverver arealer på 2 ha eller derover, oprettes

arealet som en selvstændig landbrugsejendom uden bygninger, jf. bestemmelsen

i

§ 10, stk. 4, jf. ændringsforslag nr. 11. Der skal i forbindelse hermed

tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye

bygninger

på ejendommen. En tilladelse kan betinges på samme måde som ved erhvervelse

af

hele landbrugsejendomme.

Efter ændringsforslagets stk. 6 skal en tilladelse efter

ændringsforslaget til lovforslagets § 24, stk. 5, normalt betinges af, at

ejendommen pålægges forpligtelser, der tager sigte på opfyldelse af formålet

med erhvervelsen, samt vilkår om afhændelse efter reglerne i landbrugsloven,

hvis betingelserne ikke overholdes. Der kan også stilles vilkår om naturpleje

og offentlig adgang m.v. på baggrund af en vurdering af forholdene i den

enkelte situation, herunder eventuelle planer for gennemførelse af

naturgenopretningsprojekt m.v.

Vilkår vedrørende naturarealer forudsættes fastsat af

jordbrugskommissionen efter høring af de myndigheder, der administrerer det

åbne land.

Det bemærkes endvidere, at efter sommerhuslovens § 8 forudsætter

fondes erhvervelse af en ejendom, der ikke er til erhverv eller

helårsbeboelse,

tilladelse fra miljøministeren. Fondes erhvervelse af arealer til naturformål

vil derfor også kræve tilladelse fra miljøministeren.

Til nr. 21

Ændringen af arealgrænsen for fortrinsstilling til 100 ha i

ændringsforslaget til lovforslagets § 29 sker som følge af ændringen af

reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. bemærkningerne til

ændringsforslag nr. 22-27.

Ændring af reglerne om fortrinsstilling vil betyde, at

jordbrugskommissionerne vil skulle behandle flere sager om fortrinsstilling

end

efter lovforslaget. Antallet af ansøgninger vil således ikke blive reduceret

helt så meget som forudsat i lovforslaget.

Til nr. 22 og 23

Arealgrænsen for, hvornår der kan gøres fortrinsstilling

gældende til suppleringsjord, foreslås ændret fra 200 ha til 100 ha. Samtidig

gives der mulighed for, at en hovedejendom, jf. bemærkningerne til

ændringsforslag nr. 25, altid kan suppleres op til 125 ha, uanset arealet af

de

øvrige ejendomme, erhververen er ejer eller medejer af.

Til nr. 24

I lovforslagets § 32 udgår stk. 4, idet denne bestemmelse

foreslås indarbejdet i lovforslagets § 33 som nyt stk. 5, jf. ændringsforslag

nr. 27.

Til nr. 25

Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord skal efter

ændringsforslagene til lovforslagets § 12, stk. 3, § 29, stk. 2, og § 31,

stk.

1 og 2, bringes i anvendelse, når den primære erhverver ved køb af yderligere

en landbrugsejendom eller ved køb af suppleringsjord vil blive ejer eller

medejer af mere end 100 ha, bortset fra fradragsarealer, jf. ændringsforslag

nr. 13, 21, 22 og 23.

Den primære erhverver skal dog efter ændringsforslaget kunne

supplere sin hovedejendom op til 125 ha bortset fra fradragsarealer, uden at

naboer skal kunne gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord.

Ved en hovedejendom forstås som udgangspunkt en

landbrugsejendom, der er forsynet med beboelsesbygning, og hvor den primære

erhverver har sin bopæl, eller hvor den væsentligste del af produktionen er

etableret.

Ægtefæller og samlevende personer kan eje hver sin hovedejendom,

selv om bopælspligten kan opfyldes på en ægtefælles eller samlevers

landbrugsejendom.

Den primære erhverver kan også eje flere landbrugsejendomme med

beboelsesbygninger, hvor han f.eks. har bopæl på den først erhvervede

landbrugsejendom, og hvor den væsentligste del af produktionen er etableret

på

en senere erhvervet landbrugsejendom, der ud fra en konkret vurdering kan

betragtes som hovedejendom.

Til nr. 27

Ændringsforslaget indebærer, at ministeren skal kunne fastsætte

nærmere regler om begrebet hovedejendom, jf. ændringsforslag nr. 25. Det

gælder

bl.a. også i situationer, hvor en person er eneejer af en landbrugsejendom

med

beboelsesbygning og medejer af en eller flere landbrugsejendomme med

beboelsesbygninger, hvor ejendommene ejes i sameje eller i selskabsform.

Det er tanken at fastsætte regler, hvorefter supplering af en

hovedejendom op til arealgrænsen på 125 ha kan gennemføres ved erklæring fra

en

praktiserende landinspektør, hvis en landmand kun er ejer eller medejer af én

landbrugsejendom med beboelsesbygning, der eventuelt ejes og drives sammen

med

en eller flere bygningsløse landbrugsejendomme.

Herudover vil supplering af en hovedejendom op til 125

ha-grænsen kun kunne ske ved en tilladelse fra jordbrugskommissionen, da det

i

andre situationer ikke er helt entydigt, hvilken ejendom der er

hovedejendommen.

Til nr. 28

Jordbrugskommissionerne er kollegiale organer, som efter

almindelige forvaltningsretlige regler ikke omfattes af det ministerielle

over-

og underordnelsesforhold. Der kræves derfor udtrykkelig lovhjemmel for

ministeren til at udstede bindende forskrifter for kommissionernes

afgørelser.

Lovforslaget indeholder mange bestemmelser, hvor ministeren

gives direkte adgang til at dispensere og meddele tilladelse i særlige

situationer.

Ændringsforslaget er en præcisering af reglerne i lovforslagets

§ 37, så der er en tydelig hjemmel til at fastlægge uddybende regler i en

bekendtgørelse.

Til nr. 29

Hjemmelen i lovforslagets § 39 til, at deklarationer kan

tinglyses forud for pantegæld, foreslås udvidet, så hjemmelen også omfatter

de

deklarationer, der er en forudsætning for, at en sag kan ekspederes på

grundlag

af en erklæring fra en praktiserende landinspektør.

Herved opnås den samme sikring af de deklarationer, der

tinglyses i forbindelse med sager, der ikke kræver tilladelse fra

jordbrugskommissionen, som ved deklarationer, der tinglyses som betingelse

for

tilladelser og dispensationer, jf. lovforslagets § 39, stk. 1.

Til nr. 30

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 32 i den

gældende landbrugslov.

Jens Kirk (V)

nfmd.

Jens Christian Larsen (V)

Inger Støjberg (V)

Henrik Vestergaard (V)

Christian H. Hansen (DF)

fmd.

Jørn Dohrmann (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Carina Christensen (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KD)

Erik Mortensen (S)

Henrik Dam Kristensen (S)

Nicolai Wammen (S)

Ole Vagn Christensen (S)

Ritt Bjerregaard (S)

Kristen Touborg (SF)

Martin Lidegaard (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 113

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, høringsnotat samt rapport af 25/11-03 fra

Arbejdsgruppen vedrørende landbrugslovens bopælskrav og dets forhold til

EU-retten

2

Henvendelse af 1/12-03 fra Niels Peter Skov, Kolding

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 1/12-03 fra Niels

Peter Skov, Kolding, til fødevareministeren

4

Henvendelse af 11/12-03 fra Aage V. Jensens Fonde

5

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 11/12-03 fra Aage

V. Jensens Fonde, til fødevareministeren

6

Svar på spm. 61, jf. alm. del – bilag 327, om kommentar

til henvendelse af 20/11-03 fra Sammenslutningen af Danske Småøer, fra

fødevareministeren

7

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 1/12-03

fra Niels Peter Skov, Kolding, fra fødevareministeren

8

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 11/12-03

fra Aage V. Jensens Fonde, fra fødevareministeren

9

Henvendelse fra Sammenslutningen af Danske Småøer om

revision af landbrugsloven, jf. alm. del – bilag 217

10

Kommunikationsplan for lov om landbrugsejendomme

11

Henvendelse af 20/1-04 fra Aage V. Jensens Fonde

12

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 20/1-03 fra Aage

V. Jensens Fonde, til fødevareministeren

13

Svar på spørgsmål nr. S 1570 om erhvervelse af

landbrugsejendomme under 30 ha som sameje, fra fødevareministeren

14

Powerpointpræsentation fra den tekniske gennemgang af L

112 og L 113

15

Henvendelse af 20/1-04 fra Helge Mortensen, Glumsø

16

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 20/1-04 fra Helge

Mortensen, Glumsø, til fødevareministeren

17

Spm. 5 om overgangsregler i forbindelse med ændrede

uddannelseskrav, til fødevareministeren

Spm. 6 om teknisk bistand til udformning af

ændringsforslag om overgangsregler ved ændrede uddannelseskrav, til

fødevareministeren

18

Henvendelse af 20/1-04 fra Morten Jakobsen, Horsens

19

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 20/1-04 fra Morten

Jakobsen, Horsens, til fødevareministeren

20

Spm. 8 om forholdet mellem arealstørrelse og landbrugets

konkurrenceevne, til fødevareministeren

Spm. 9 om sammenhæng mellem arealstørrelse og landbrugets

konkurrenceevne, til fødevareministeren

Spm. 10 om ændret afstandsopgørelses konsekvenser for trafiksikkerheden

og trafikafviklingen på veje, til fødevareministeren

Spm. 11 om strukturudviklingen i landbruget, til

fødevareministeren

21

Henvendelse af 27/1-04 fra advokatfirmaet Bech-Bruun

Dragsted

22

Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 27/1-04 fra

advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted, til fødevareministeren

23

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

24

Materiale fra Sammenslutningen af Danske Småøer's

foretræde

25

Spm. 13 om regler om fortrinsstilling, til

fødevareministeren

26

Spm. 14 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag om afstandsgrænse på 15 km ved samdrift, til

fødevareministeren

Spm. 15 om kommentar til Dansk Erhvervsgartnerforenings

ønske om en dispensationsmulighed i lovforslagets § 12, til

fødevareministeren

Spm. 16 om kommentar til Dansk Ornitologisk Forening om

bemærkning i høringssvaret om sammenhængen til miljølovgivningen, til

fødevareministeren

Spm. 17 om Dansk Ornitologi Forenings høringssvar om

landbrugsarealers overgang til naturarealer, til fødevareministeren

Spm. 18 om fordelingen af landbrugets konsulenter, til

fødevareministeren

Spm. 19 om naturplaner for alle landbrugsejendomme, til

fødevareministeren

Spm. 20 om kommentar til Dansk Skovforenings bemærkning

til lovforslagets § 7, stk. 3, til fødevareministeren

Spm. 21 om bopælspligt, til fødevareministeren

Spm. 22 om kommentar til Friluftsrådets bemærkninger om

offentlige myndigheders og fondes erhvervelse af landbrugsejendomme, til

fødevareministeren

Spm. 23 om kommentar til høringssvaret fra Aage V.

Jensens Fonde vedrørende fondes muligheder for at erhverve naturarealer, til

fødevareministeren

27

Svar på spm. 5 om overgangsregler i forbindelse med

ændrede uddannelseskrav, fra fødevareministeren

Svar på spm. 6 om teknisk bistand til udformning af

ændringsforslag om overgangsregler ved ændrede uddannelseskrav, til

fødevareministeren

28

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 20/1-04

fra Morten Jakobsen, Horsens, fra fødevareministeren

29

Henvendelse af 6/2-04 fra Dønnerup A/S

30

Spm. 24 om kommentar til henvendelse af 6/2-04 fra

Dønnerup A/S, til fødevareministeren

31

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 20/1-04

fra Helge Mortensen, Glumsø, fra fødevareministeren

32

Svar på spm. 8 om forholdet mellem arealstørrelse og

landbrugets konkurrenceevne, fra fødevareministeren

Svar på spm. 9 om sammenhæng mellem arealstørrelse og

landbrugets konkurrenceevne, fra fødevareministeren

Svar på spm. 10 om ændret afstandsopgørelses konsekvenser

for trafiksikkerheden og trafikafviklingen på veje, fra fødevareministeren

Svar på spm. 11 om strukturudviklingen i landbruget, fra

fødevareministeren

33

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 27/1-04

fra advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted, fra fødevareministeren

34

Svar på spm. 13 om regler om fortrinsstilling, fra

fødevareministeren

35

Spm. 25 om baggrunden for ikke at medtage en bestemmelse

svarende til den tidligere landbrugslovs § 32 i lovforslaget, til

fødevareministeren

Spm. 26 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til fødevareministeren

36

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 20/1-03

fra Aage V. Jensens Fonde, fra fødevareministeren

37

Henvendelse af 20/2-04 fra Dansk Ornitologisk Forening

38

Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 20/2-04 fra Dansk

Ornitologisk Forening, til fødevareministeren

39

Svar på spm. 14 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag om afstandsgrænse på 15 km ved samdrift, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 15 om kommentar til Dansk Erhvervsgartnerforenings

ønske om en dispensationsmulighed i lovforslagets § 12, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 16 om kommentar til Dansk Ornitologisk

Forening om sammenhængen til miljølovgivningen, fra fødevareministeren

Svar på spm. 17 om Dansk Ornitologisk Forenings

høringssvar om landbrugsarealers overgang til naturarealer, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 18 om fordelingen af landbrugets

konsulenter, fra fødevareministeren

Svar på spm. 19 om naturplaner for alle

landbrugsejendomme, fra fødevareministeren

Svar på spm. 20 om kommentar til Dansk Skovforenings

bemærkning til lovforslagets § 7, stk. 3, fra fødevareministeren

Svar på spm. 21 om bopælspligt, fra fødevareministeren

Svar på spm. 22 om kommentar til Friluftsrådets

bemærkninger om offentlige myndigheders og fondes erhvervelse af

landbrugsejendomme, fra fødevareministeren

Svar på spm. 23 om kommentar til høringssvaret fra Aage

V. Jensens Fonde vedrørende fondes muligheder for at erhverve naturarealer,

fra fødevareministeren

40

Spm. 28 om ophør af landbrugspligten, når jord anvendes

til naturformål, til fødevareministeren

Spm. 29 om fordelingen af konsulenter før statstilskuddet

blev sparet væk, til fødevareministeren

Spm. 30 om naturplaner, der er udarbejdet på frivillig

basis, til fødevareministeren

41

Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse af 6/2-04

fra Dønnerup A/S, fra fødevareministeren

42

Henvendelse af 9/3-04 fra Helge Mortensen, Glumsø

43

Spm. 31 om kommentar til henvendelse af 9/3-04 fra Helge

Mortensen, Glumsø, til fødevareministeren

44

Henvendelse af 11/3-04 fra Ole Laursen, Århus

45

Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 11/3-04 fra Ole

Laursen, Århus, til fødevareministeren

46

Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 20/2-04

fra Dansk Ornitologisk Forening, fra fødevareministeren

47

Spm. 33 om dokumentation for de størrelsesøkonomiske

fordele ved lempelserne i den maksimale arealstørrelse, til

fødevareministeren

Spm. 34 om de uudnyttede størrelsesøkonomiske fordele,

til fødevareministeren

Spm. 35 om lempelse i den maksimale arealstørrelse, til

fødevareministeren

Spm. 36 om teknologisk betydning for størrelsesøkonomiske

fordele, til fødevareministeren

48

Henvendelse af 15/3-04 fra Dønnerup A/S

49

Spm. 37 om kommentar til henvendelse af 15/3-04 fra

Dønnerup A/S,

til fødevareministeren

50

Svar på spm. 25 om baggrunden for ikke at medtage en

bestemmelse svarende til den tidligere landbrugslovs § 32, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 26 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra fødevareministeren

51

Spm. 38 om kommentar til artikel af 16/2-04 i LandboFyn

»Fortrinsregler diskriminerer specialproducenter«, til fødevareministeren

Spm. 39 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag til fødevareministeren

52

Svar på spm. 28 om ophør af landbrugspligten, når jord

anvendes til naturformål, fra fødevareministeren

Svar på spm. 29 om fordelingen af konsulenter før

statstilskuddet blev sparet væk, fra fødevareministeren

Svar på spm. 30 om naturplaner, der er udarbejdet på

frivillig basis, fra fødevareministeren

53

Henvendelse af 26/3-04 fra Dansk Landbrug

54

Spm. 40 om kommentar til henvendelse af 26/3-04 fra Dansk

Landbrug, til fødevareministeren

55

Henvendelse af 26/3-04 fra Niels Hermansen og Charlotte

Sondh, Sorø

56

Spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/3-04 fra Niels

Hermansen og Charlotte Sondh, Sorø, til fødevareministeren

57

Svar på spm. 31 om kommentar til henvendelse af 9/3-04

fra Helge Mortensen, Glumsø, fra fødevareministeren

58

Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 11/3-04

fra Ole Laursen, Århus, fra fødevareministeren

59

Henvendelse af 29/3-04 fra Kjeld Hansen, Klippinge

60

Spm. 42 om kommentar til henvendelse af 29/3-04 fra Kjeld

Hansen, Klippinge, til fødevareministeren

61

Henvendelse af 30/3-04 fra Aage V. Jensens Fonde

62

Spm. 43 om kommentar til henvendelse af 30/3-04 fra Aage

V. Jensens Fonde

63

1. udkast til betænkning

64

Spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, til fødevareministeren

65

Henvendelse af 1/4-04 fra Helge Mortensen, Glumsø

66

Spm. 45 om kommentar til henvendelse af 1/4-04 fra Helge

Mortensen, Glumsø, til fødevareministeren

67

Spm. 46 om konsekvenserne for trafikafvikling og

-sikkerhed i forbindelse med afstandsgrænsen mellem landejendomme, til

fødevareministeren

Spm. 47 om, hvilke initiativer man vil iværksætte for at

sikre trafikafvikling og -sikkerhed i forbindelse med afstandsgrænse mellem

landejendomme, til fødevareministeren

Spm. 48 om, hvilke konsekvenser ændringen i beregningen

af afstandsgrænsen vil medføre, til fødevareministeren

Spm. 49 om udnyttelse af de størrelsesøkonomiske fordele,

til fødevareministeren

68

Henvendelse af 2/4-04 fra Ole Laursen, Århus

69

Spm. 50 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra Ole

Laursen, Århus, til fødevareministeren

70

Svar på spm. 33 om dokumentation for de

størrelsesøkonomiske fordele ved lempelserne i den maksimale arealstørrelse,

fra fødevareministeren

Svar på spm. 34 om de uudnyttede størrelsesøkonomiske

fordele, fra fødevareministeren

Svar på spm. 35 om lempelse i den maksimale

arealstørrelse, fra fødevareministeren

Svar på spm. 36 om teknologiers betydning for

størrelsesøkonomiske fordele, fra fødevareministeren

71

Svar på spm. 41 om kommentar til henvendelse af 26/3-04

fra Niels Hermansen og Charlotte Sondh, Sorø, fra fødevareministeren

72

Spm. 51 om 8-års-reglen ved henholdsvis egen drift og

familiehandel, til fødevareministeren

73

Svar på spm. 38 om kommentar til artikel af 16/2-04 i

LandboFyn »Forstillingsregler diskriminerer specialproducenter«, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 39 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra fødevareministeren

74

Svar på spm. 46 om konsekvenserne for trafikafvikling og

-sikkerhed i forbindelse med afstandsgrænsen mellem landejendomme, fra

fødevareministeren

Svar på spm. 47 om, hvilke initiativer man vil iværksætte

for at sikre trafikafvikling og -sikkerhed i forbindelse med afstandsgrænse

mellem landejendomme, fra fødevareministeren

Svar på spm. 48 om, hvilke konsekvenser ændringen i

beregningen af afstandsgrænsen vil medføre, fra fødevareministeren

Svar på spm. 49 om udnyttelse af de størrelsesøkonomiske

fordele, fra fødevareministeren

75

Svar på spm. 50 om kommentar til henvendelse af 2/4-04

fra Ole Laursen, Århus, fra fødevareministeren

76

Svar på spm. 37 om kommentar til henvendelse af 15/3-04

fra Dønnerup A/S, fra fødevareministeren

77

Svar på spm. 40 om kommentar til henvendelse af 26/3-04

fra Dansk Landbrug, fra fødevareministeren

78

Svar på spm. 42 om kommentar til henvendelse af 29/3-04

fra Kjeld Hansen, Klippinge, fra fødevareministeren

79

Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelse af 30/3-04

fra Aage V. Jensens Fonde, fra fødevareministeren

80

Svar på spm. 45 om kommentar til henvendelse af 1/4-04

fra Helge Mortensen, Glumsø, fra fødevareministeren

81

Svar på spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, fra fødevareministeren

82

Svar på spm. 51 om 8-års-reglen ved henholdsvis egen

drift og familiehandel, fra fødevareministeren

83

Henvendelse af 29/4-04 fra Aage V. Jensens Fonde

84

Spm. 52 om kommentar til henvendelse af 20/4-04 fra Aage

V. Jensens Fonde, til fødevareministeren

85

Svar på spm. 52 om kommentar til henvendelse af 20/4-04

fra Aage V. Jensens Fonde, fra fødevareministeren

86

Ændringsforslag fra fødevareministeren

87

2. udkast til betænkning

88

Yderligere bemærkninger til det tidligere fremsendte

ændringsforslag omdelt på bilag 86

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål 5 og 6 og ministerens svar er optrykt efter ønske fra

DF.

Spørgsmål 5:

Agter ministeren at udforme overgangsregler i forbindelse med de

ændrede uddannelseskrav ved erhvervelse af en landbrugsejendom i fri handel

eller ved erhvervelse af tillægsjord, således at de personer, som efter den

nuværende 15 hektars regel opfylder betingelserne for at kunne få en

uddannelsesattest,

ikke mister denne mulighed?

Svar:

Der er foreslået en skærpelse med hensyn til, hvordan opfyldelse

af uddannelseskravet kan opnås ved praktisk drift af en landbrugsejendom.

Hidtil har drift af en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 15 ha

eller med et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt i en periode på 4 år

været

nok til opfyldelse af lovens uddannelseskrav. Denne grænse foreslås sat op,

således at uddannelseskravet kun kan opfyldes ved drift af en ejendom med et

dyrket areal på mindst 30 ha eller drift af en ejendom med et arbejdsbehov på

mindst 900 timer årligt (normtimer).

Med forslaget vil personer uden landbrugsuddannelse, der køber

en landbrugsejendom med et areal på under 30 ha, ikke kunne opfylde

uddannelseskravet ved drift af denne ejendom i 4 år. Uddannelseskravet vil i

denne situation kun kunne opfyldes ved, at ejeren etablerer en produktion, så

det samlede arbejdsbehov på bedriften bliver på mere end 900 normtimer,

f.eks.

en husdyrproduktion.

Jeg er blevet opmærksom på, at der er behov for en

overgangsregel, således at de personer, som efter den nuværende 15 hektars

regel opfylder betingelserne for at kunne få en uddannelsesattest, ikke

mister

denne mulighed i forbindelse med den nye lov.

Jeg agter derfor at foreslå en overgangsregel, hvorefter

personer, som har erhvervet en landbrugsejendom før 1. september 2004 (hvor

den

nye lov træder i kraft), i en periode på 4 år efter lovens ikrafttræden vil

kunne få en uddannelsesattest efter de hidtil gældende regler.

Uddannelseskravene fremgår ikke af selve loven, men vil blive

optaget i en tilhørende bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 12, stk. 2, nr.

1.

Den foreslåede overgangsregel vil derfor også komme til at fremgå af denne

bekendtgørelse.

Spørgsmål 6:

Såfremt ministeren ikke har til hensigt at udforme

overgangsregler i forbindelse med ændrede uddannelseskrav, bedes om teknisk

bistand til udformning af ændringsforslag, hvorefter de personer, som efter

den

nuværende 15 hektars regel opfylder betingelserne for at kunne få en

uddannelsesattest, ikke mister denne mulighed.

Svar:

Se min besvarelse af spørgsmål 5.

Lignende dokumenter