Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)

2006/1 BTL 148Betænkning over lovforslagFolketinget16. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 16.

maj 2007

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om planlægning

(Revision af detailhandelsbestemmelserne)

[af

miljøministeren (Connie Hedegaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk

Folkepartis medlemmer har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3. Miljøministeren

har stillet ændringsforslag nr. 2, 5 og 6. Enhedslistens medlem af udvalget

har

stillet ændringsforslag nr. 4. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis

og Enhedslistens

medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 7.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2007 og var til 1.

behandling den 22. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og miljøministeren sendte den 8. november 2006 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 69. Den 6. februar 2007 sendte

miljøministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Læs alt

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Borgmesteren i Helsingør Kommune

m.fl.,

De Samvirkende Købmænd,

Niels Parmo Christensen,

Skanderborg,

Slagelse Erhvervsråd,

Trekantområdet Danmark og

Tæppeland-Jensen Tæpper A/S.

Miljøministeren har over for udvalget kommentere de skriftlige

henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Borgmesteren i Helsingør

Kommune m.fl.,

De Samvirkende Købmænd og

Trekantområdet Danmark.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 39 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig

besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til

miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Tilkendegivelse fra miljøministeren

Ministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende:

Planlægning for hovedstaden

Når Miljøministeriet

skal udarbejde et landsplandirektiv for detailhandelen i hovedstadsområdet,

vil

det ske i tæt samarbejde og dialog med de berørte kommuner.

Der vil blive

tilrettelagt en proces svarende til processen i forbindelse med udarbejdelse

af

landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning – Fingerplan 2007

– med en

høring og drøftelse forud for udarbejdelse af et udkast til

landsplandirektiv,

som skal udsendes i offentlig høring.

Ifølge den foreløbige tidsplan vil

kommunerne i hovedstadsområdet i maj/juni 2007, når loven er vedtaget og

rammerne dermed er kendt, blive inviteret til en indledende dialog på teknisk

plan. Dialogen vil tage udgangspunkt i en drøftelse af, hvordan de generelle

regler, herunder de muligheder der gives til byer over henholdsvis 20.000 og

40.000 indbyggere, kan omsættes til de sammenhængende byområder i

hovedstadsområdet. I drøftelserne vil tillige indgå overvejelser om, hvor der

kan gives mulighed for udvalgsvarebutikker over 2.000 m2.

På baggrund af de indledende

drøftelser vil Miljøministeriet udarbejde et forslag til landsplandirektiv,

som

udsendes i offentlig høring – formentlig i september 2007 – med

henblik på

endelig vedtagelse inden årsskiftet 2007/08 om muligt. I forbindelse med den

offentlige høring vil der afhængig af drøftelserne i den indledende dialog

blive arrangeret møder med kommunerne med henblik på en drøftelse forud for

ministerens udstedelse af et landsplandirektiv for detailhandelen i

hovedstadsområdet.

Efter den gældende lov

skal ministeren fastsætte regler om beliggenheden af de centrale

byområder i hovedstadsområdet i et landsplandirektiv. Det

fremgår af loven, at ministeren forud for dette skal indkalde ideer, forslag

m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Der er således også i dag forudsat

to

trin i dialogen med kommunerne.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, KF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af miljøministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme

imod

de øvrige ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener principielt, at der

burde gives større frihed til kommunalbestyrelserne, således at de selv inden

for

vide rammer kan fastlægge butiksstørrelserne i de i lovforslaget definerede

bymidter. Byplanlægning er en kommunal kernekompetence. Lovforslaget er dog

en

forbedring af kommunernes råderum, og Det Radikale Venstre er samtidig af den

opfattelse, at detailhandelsudvalgets bærende idé om, at byerne skal udvikles

indefra, er grundlæggende rigtig. Det Radikale Venstre støtter derfor

lovforslaget.

Et

mindretal

i

udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af miljøministeren stillede ændringsforslag og

ændringsforslag nr. 7.

Mindretallet finder, at en levende, vital, decentral og

borgernær detailhandelsstruktur er væsentlig for et velfungerende og moderne

samfund.

For Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er kodeordene i

detailhandelsstrukturen bymidterne, decentral struktur, tilgængelighed og

sikring af, at ikke al dagligvarehandel trækkes ind til købstæderne.

Partierne fulgte med stor interesse detailhandelsudvalgets

arbejde og synes, at det var både afbalancerede og gode indstillinger, der

kom

fra udvalget.

Det gælder eksempelvis både kvadratmetergrænserne, modellen for

hovedstaden, ophævelse af modellen for særlig planlægningsmæssig begrundelse,

fastholdelse af bymidteprincippet og udarbejdelse af statistiske modeller

m.m.

Partierne forudsætter også, at den statistiske metode, som er

nævnt i såvel lovforslaget som detailhandelsudvalgets betænkning, udarbejdes

og

løbende revideres i samarbejde med KL (Kommunernes Landsforening). Langt hen

ad

vejen er det forslag, som vinder gehør i store dele af branchen. Det er

forslag,

som sikrer de to partiers mål vedrørende detailhandelsstruktur.

I lovforslaget er der nogle ting, som kan blive bedre:

1.

Der eksisterer

overhovedet ikke noget ønske om 200 m2

ekstra til

personalefaciliteter. HK HANDEL og LO, der om nogen må vide, hvor skoen eller

personaleforholdene trykker på dette område, udtrykker dyb forundring. Dette

sammen med mange andre, og partierne ser disse 200 m2, efter at

princippet om bruttoareal er blevet knæsat, som en evig kilde til

fortolkninger

og tvister over det ganske land. Vi kender kreativiteten inden for området,

og

mon ikke den også vil blive brugt i rigt mål her? Derfor støtter S og SF

ændringsforslag nr. 7, som ophæver 200 m2

-tillægget.

2.

Lovforslagets

paragraffer og bemærkninger vedrørende planlægningen i hovedstaden virker

betydelig mere ministerielt styrede, end detailhandelsudvalget lagde op til.

Udvalget lagde op til et udvidet samarbejde med kommunerne i hovedstaden, og

det synes svært at se i den nuværende lovtekst, hvor der alene tales om

landsplandirektiver. Partierne er tilfredse med miljøministerens

tilkendegivelse i betænkningen, der sikrer, at udarbejdelsen af

landsplandirektiv for hovedstaden sker i et tæt samarbejde og dialog med

kommunerne.

Socialdemokratiet og SF er positive over for lovforslaget, da vi

stadigvæk ser en sikring af den decentrale struktur, bymidterne og

tilgængeligheden.

Et

andet mindretal

i

udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af miljøministeren og de af mindretallet under nr. 1 og 3 stillede

ændringsforslag. Såfremt mindretallets ændringsforslag ikke vedtages, vil

mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

D

ansk Folkepartis medlemmer

af udvalget

mener, at det er

vigtigt, at de store udvalgsvarebutikker også kan placeres uden for bymidten,

da vi ser mange problemer med trafikken, såsom mangel på parkeringspladser

m.v.

DF er af den opfattelse, at

placeringen fint kan findes mellem den kommende indehaver og kommunen, da

disse

parter bedst kender forholdene i lokalområdet. En afgrænsning

på 40.000 indbyggere i byerne er ikke det optimale.

Eksempelvis er Fredericia delt på grund af en

motorvej med ca. 38.000 indbyggere på den ene side og ca. 12.000 indbyggere

på

den anden, men

Fredericia

kan

ikke få de samme rettigheder som

byer

med over 40.000 indbyggere.

DF mener, det er vigtigt at

give kommunerne mere indflydelse på

planlægningen

i lokalområdet.

Vi mener

også, det er vigtigt, at man har fået tilgodeset personalearealet, så det

ikke

bliver fraregnet butiksarealet

.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (EL og IA) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af miljøministeren og de under nr. 4 og 7

stillede ændringsforslag. Såfremt de under nr. 4 og 7 stillede

ændringsforslag

ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Stod det til Enhedslistens medlem af udvalget, havde dette

lovforslag set meget anderledes ud. Det har været tydeligt for alle, at der

var

brug for en revision, idet mulighederne i den nuværende lov for at bruge

særlige

planmæssige begrundelser, er blevet udnyttet til at give dispensationer for

arealkrav

til en særlig kategori af dagligvarebutikker og dermed reelt har undermineret

de i loven fastsatte grænser.

Nedsættelsen af et detailhandelsudvalg har derfor været

kærkomment, og udvalget er efter et grundigt stykke arbejde kommet med en

række

anbefalinger, der på den ene side har imødekommet krav om mulighed for at

etablere større butikker, på den anden side har forsøgt at beskytte mindre og

mellemstore detailhandlende i Danmarks mindre byer mod udkonkurrering fra

større kæder.

Ministeren har med lovforslaget valgt at overhøre anbefalingerne

fra udvalget, idet man har foreslået større maksimumsarealer og udvidet

antallet af byer, der kan planlægge med udvalgsvare-butikker over 2.000

m2.

Enhedslisten finder, at dette i realiteten vil betyde en udvikling

hen mod skræmmeeksemplerne i USA og Sverige. Dette vil ikke ske lige med det

samme, fordi de mindre byer skal placere ekstra store forretninger i

bymidten,

men når rettigheden ikke kan udnyttes på grund af manglende plads i bymidten,

vil presset for at få lov til at bygge ud langs hovedveje stige.

På grund af strukturreformen vil man opleve en planlægning, der

ikke længere tager udgangspunkt i de regionale behov, men i stedet tager

udgangspunkt i den enkelte kommunes. Dermed vil presset for at få etableret

store butikker i de »kommunale hovedstæder« også stige. Til gengæld vil

udkantområderne i kommunerne stadig være dårligt forsynede med service og

lokale indkøbsmuligheder.

Enhedslisten har stillet ændringsforslag,

der skal sikre, at lovændringerne følger de af detailhandelsudvalget

fastsatte

grænser for butikker og planmuligheder. Skulle disse ændringsforslag blive

vedtaget, kan Enhedslisten stemme for det samlede lovforslag, selv om det for

Enhedslisten ikke er tilstrækkeligt.

For at sikre en detailhandelsudvikling, som reelt tilgodeser et

varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer og sikrer, at der er god

tilgængelighed for alle borgere, navnlig dem uden bil, og i det hele taget

fremmer en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, skal der sættes

grænser for store butikker – også de, som der i dag ikke er

størrelsesbegrænsninger

for. Der skal også gøres et reelt stykke arbejde for at styrke de små

samfunds

overlevelsesevne. Dette gøres bl.a. ved at fjerne afskrivningsmulighederne

for

butikker, ved at etablere offentlige servicefunktioner i lokale butikker i

tyndt befolkede områder og ved at prioritere særlige faciliteter som f.eks.

Danske

Spils produkter til mindre forretninger.

Enhedslisten har tidligere fremsat beslutningsforslag nr. B 26 i

folketingsåret 2005-06, som giver anvisninger på at fremme en mere

miljøvenlig

detailhandelsstruktur, et område, der i dette lovforslag er stærkt forsømt,

og

som med en truende klimakatastrofe blot er endnu mere aktuelt.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet

for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

et

mindretal

(DF):

1)

I det under

nr. 2

foreslåede

§

5 m, stk. 4,

indsættes i

1. pkt.

efter »hovedstadsområdet«:

»og Trekantområdet«.

[Planlægningsmodellen for detailhandel i hovedstadsområdet

udvides til at omfatte Trekantområdet]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af

udvalget:

2)

Det under

nr. 2

foreslåede

§ 5 n, stk.

2,

affattes således:

»Stk. 2.

I butikker, der

forhandler tømmer og byggematerialer, jf. stk. 1, nr. 3, kan der etableres et

særligt afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes

i

forbindelse med tømmer og byggematerialer«.

[Ændret definition af begrebet »byggemarked«]

Af

et

mindretal

(DF):

3)

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 5 q, stk. 2,

der bliver stk. 3, ændres »hovedstadsområdet og Århus« til:

»hovedstadsområdet,

Trekantområdet og Århus«.

[I Trekantområdet kan der placeres tre udvalgsvarebutikker på

mere end 2.000 m

² hvert 4. år

]

Af

et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(IA):

4)

I den under

nr. 2

foreslåede

§ 5 q

affattes

stk. 2

således:

»Stk. 2.

I bymidter i

byer med mere end 60.000 indbyggere kan kommunalbestyrelsen i forbindelse

med,

at der hvert 4. år udarbejdes en strategi for kommuneplanlægningen, jf. § 23

a,

stk. 1, 1. pkt., træffe beslutning om at revidere kommuneplanen med henblik

på

at fastsætte butiksstørrelser for højst tre nye udvalgsvarebutikker på mere

end

2.000

m2

bruttoetageareal

i hver by.«

[Ændring af størrelsen af de byer, hvor der kan etableres

udvalgsvarebutikker på mere end 2.000

m2

]

Af

miljøministeren,

tiltrådt af

udvalget:

5)

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 5 q, stk.

5,

ændres »et byggemarked omfattet af« til: »det særlige afsnit med varer,

der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer

og

byggematerialer, jf.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 2]

6)

I den under

nr. 2

foreslåede

§ 5 s

ændres

»Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg« til: »et af Folketinget nedsat

udvalg«.

[Henvisning til et af Folketinget nedsat udvalg]

Af

et

mindretal

(S, SF og EL), tiltrådt af et

mindretal

(IA):

7)

I den under

nr. 2

foreslåede

§ 5 t

udgår

stk. 2.

[Mulighed for fradrag af 200

m2

til brug for personalefaciliteter udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter ændringsforslaget fastlægger ministeren efter dialog med

kommunerne i Trekantområdet beliggenheden af bymidter, bydelscentre og

aflastningsområder, herunder områder, hvori der kan etableres

udvalgsvarebutikker over 2.000 m2. Herved bliver det muligt ved

landsplandirektiv at placere store udvalgsvarebutikker uden for bymidten.

Til nr. 2

Lovforslaget åbner i § 5 n, stk. 2, mulighed for at etablere et

byggemarked på op til 2.000 m2

i tilknytning til en butik, der

sælger tømmer og byggematerialer. For at gøre bestemmelsens indhold klarere

foreslås begrebet »byggemarked« med dette ændringsforslag ændret til »

et særligt afsnit med varer, der ikke er

særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og

byggematerialer«.

Herved defineres den særlige mulighed for at forhandle ikke særlig

pladskrævende

varer i forbindelse med særlig pladskrævende varer ved mere præcist at

angive,

hvilken anvendelse disse ikke særlig pladskrævende varer skal have.

På grund af den nære sammenhæng mellem særlig pladskrævende

tømmer og byggematerialer og de varetyper, der ikke er særlig pladskrævende,

men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer, vil det hverken

ud fra en trafikal eller en bymiljømæssig synsvinkel være hensigtsmæssigt at

kræve, at disse varer alene kan forhandles fra butikker i bymidten eller de

øvrige områder udlagt til butiksformål.

Som tømmer og byggematerialer omfattet af bestemmelsen om særlig

pladskrævende varegrupper kan f.eks. nævnes træ-, sten-, beton-, glas- og

gipsmaterialer, træbeskyttelse, søm, skruer, VVS-produkter som f.eks. rør,

fittings, radiatorer, vandvarmere, produkter til bad og toilet samt værktøj

som

f.eks. bore- skrue- og slibemaskiner, tænger og skruetrækkere.

Produkter som f.eks.

tovværk, elartikler, postkasser, brændeovne, tyverialarmer, paraboler og

lign. skal

derimod placeres i det

særlige afsnit

med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse

med

tømmer og byggematerialer.

Til nr. 3

Efter ændringsforslaget kan der i Trekantområdet placeres tre

udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m

²

hvert 4. år.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget ændres bystørrelsen for de byer, hvor der

kan etableres store udvalgsvarebutikker på mere end 2.000

m2

fra 40.000 til 60.000

indbyggere, og muligheden for at etablere store udvalgsvarebutikker i de fem

største byers aflastningsområder udgår.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en

konsekvens af ændringsforslag nr. 2. Der er alene tale om, at begrebet

»byggemarked« erstattes af begrebet »et særligt afsnit med varer, der ikke er

særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og

byggematerialer«. Butiksstørrelsen på 2.000

m2

opretholdes.

Til nr. 6

Ændringsforslaget er udtryk for en fremtidssikring af

bestemmelsen og skal understøtte det faktum, at det efter Folketingets

forretningsorden er Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, der har

kompetencen til at bestemme de enkelte stående udvalgs forretningsområder.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget udgår stk. 2 af bestemmelsen i § 5 t.

Bruttoetagearealet vil herefter skulle beregnes som hidtil.

Erling Bonnesen (V)

Birgitte Josefsen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Inger Beinov Støjberg (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørn Dohrmann (DF)

Walter Christophersen (DF)

Christian Wedell-Neergaard (KF)

fmd.

Helle Sjelle (KF)

Ole Vagn Christensen (S)

Torben Hansen (S)

Mette Gjerskov (S)

Martin Lidegaard (RV)

Johs.

Poulsen (RV)

Steen Gade (SF)

Per Clausen (EL)

Sofia Rossen (IA)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

51

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UGF)

4

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 148

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

2

Henvendelse af 2/1-07 fra Niels Parmo Christensen,

Skanderborg

3

Kopi af tidligere MPU-bilag vedrørende betænkning fra Udvalget

for Planlægning og Detailhandel

4

Materiale fra foretrædet 28/2-07 med De Samvirkende Købmænd

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Henvendelse af 28/2-07 fra Tæppeland-Jensen Tæpper A/S

7

Henvendelse af 23/3-07 fra Trekantsområdet Danmark

8

Henvendelse af 29/3-07 fra borgmesteren i Helsingør

Kommune m.fl.

9

Pjecen »Hovedstruktur for Trekantområdet 2003-2014«, fra

Trekantområdet Danmark

10

Ændringsforslag fra miljøministeren

11

Tilkendegivelse til betænkningen, fra miljøministeren

12

Yderligere ændringsforslag fra miljøministeren

13

1. udkast til betænkning

14

Henvendelse af 30/4-07 fra Slagelse Erhvervsråd

15

Henvendelse af 30/4-07 fra Tæppeland-Jensen Tæpper A/S

16

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 148

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/1-07 fra Niels

Parmo Christensen, Skanderborg, til miljøministeren, og ministerens svar

herpå

2

Spm. om kommentar til materiale fra foretrædet 28/2-07 med

De Samvirkende Købmænd, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelse af 28/2-07 fra

Tæppeland-Jensen Tæpper A/S, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvorvidt ministeren vil udarbejde et

ændringsforslag om nedsættelse af størrelsen for dagligvarebutikker fra 3.200

m2

til 3.000 m2, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

5

Spm. om, hvordan ministeren vil inddrage Københavns

Kommune i forhandlingerne om detailhandelen i hovedstadsområdet, til

miljøministeren,

og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget ikke

indebærer indskrænkninger i allerede eksisterende centre i bymidten i byer

med under 40.000 indbyggere, hvor der allerede findes et center i bymidten,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om ministeren agter at se eksempelvis Trekantområdet

som et samlet planområde med deraf følgende detailhandelsmuligheder, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvor meget plads der i dag er afsat til personalefaciliteter,

jf. Detailhandelsudvalgets betænkning, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

9

Spm. om, hvorvidt regeringen finder, at personalet i dag

har for få faciliteter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om kommunernes muligheder for at kontrollere, at

areal fradrages til personalefaciliteter, og om ministeren vil stille krav om

årlige tilsyn, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser øget tilsyn og

afrapportering vil indebære, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, i hvilket omfang en udvidelse af

butiksstørrelser på henholdsvis 500 m2

og 700 m2

vil

understøtte brancheglidning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorvidt ministeren vil redegøre for den øgede

brancheglidning som en konsekvens af lovforslagets ændringer fra

Detailhandelsudvalgets

anbefalinger med hensyn til planlægning for enkelte ekstraordinært store

udvalgsvarebutikker i bymidter for byer over 40.000 indbyggere, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvorvidt ministeren vil tydeliggøre kommunernes

muligheder for at fastsætte krav til butiksstørrelser, der er mindre end

lovens maksimalgrænser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvorvidt der har været overvejelser om at

fastsætte en maksimal grænse for ekstraordinært store udvalgsvarebutikker,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvorvidt ministeren vil yde teknisk bistand til

udarbejdelse af et ændringsforslag, der fjerner § 5 t, stk. 2, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvorvidt ministeren vil yde teknisk bistand til

udarbejdelse af et ændringsforslag, der gennemfører Detailhandelsudvalgets

anbefaling til afgræsning af byer, der kan udlægge særligt store

udvalgsvarebutikker,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvorvidt ministeren vil yde teknisk bistand til

udarbejdelse af et ændringsforslag, der i overensstemmelse med høringssvaret

fra HK HANDEL fastlægger regler for, hvor stor en del af omsætningen og

arealet i en dagligvarebutik der må udgøres af udvalgsvarer, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvorvidt regulering af store udvalgsvarebutikker

kunne tage udgangspunkt i byers handelsoplande i stedet for bystørrelser, til

miljøministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvorvidt kravet om, at alene byer med 40.000

indbyggere får ret til at etablere store udvalgsvarebutikker, vil skævvride

Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at

udarbejdelse af et landsplandirektiv for detailhandelen i hovedstadsområdet

vil ske i et udvidet samarbejde med kommunerne, til miljøministeren, og

ministerens

svar herpå

22

Spm. om, hvorvidt byer med allerede eksisterende

butikscentre i bymidten eller udviklingsplaner herfor vil blive indskrænket,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvor mange indbyggere der bor i en radius af 40

km fra Esbjerg, Fredericia og Kolding, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

24

Spm. om det rimelige i, at lovforslaget medfører en

skævvridning af konkurrencen, og at mulighederne begrænses for én enkelt

aktør på markedet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvorvidt lovforslagets konsekvenser for BAUHAUS

harmonerer med regeringens indsats for at styrke konkurrencen inden for

byggebranchen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om, hvorvidt brancheglidning finder sted ved butikskoncepter

under 2.000 m2, og hvilke undersøgelser og analyser der begrunder

den foreslåede grænse på 2.000 m2

for et byggemarked, til miljøministeren,

og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvorfor byggemarkeder ikke er omfattet af

kategorien over særlig pladskrævende varegrupper, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

28

Spm., om der findes andre butikskæder, der vil blive

nødsaget til at opsplitte butikken for at kunne videreføre deres

butikskoncepter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om, hvordan det kan undgås, at kommunernes

håndhævelse af det foreslåede størrelseskrav til byggemarkeder bliver

uensartet, og at der opstår retssager, til miljøministeren, og ministerens

svar herpå

30

Spm. om, hvilke administrative byrder det kommunale

kontrolarbejde vil medføre, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvordan den enkelte kommune skal kontrollere

antallet af m2, der bruges til de forskellige

byggemarkedsvaregrupper, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvorvidt ministeren vil overveje at overflytte

bestemte varegrupper som eksempelvis værktøj, maling og VVS-produkter til

kategorien tømmerhandel og byggematerialer, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

33

Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-07 fra

Trekantområdet Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om den model, der foreslås anvendt for planlægningen

i hovedstadsområdet kan overføres til Trekantområdet, til miljøministeren, og

ministerens svar herpå

35

Spm. om kommentar til henvendelse af 29/3-07 fra ni

borgmestre, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til

udarbejdelse af et ændringsforslag, der gør det muligt for kommunerne at

fastsætte størrelsen af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker i bymidterne,

til miljøministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag, der gør det muligt at gennemføre en model for

detailhandelsplanlægning, herunder mulighed for at etablere store

udvalgsvarebutikker i Trekantområdet som den model, der foreslås gennemført i

hovedstadsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-07 fra Slagelse

Erhvervsråd, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-07 fra

Tæppeland-Jensen Tæpper A/S, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S og SF.

Spørgsmål 5:

Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren agter at inddrage

Københavns Kommune m.fl. i de kommende forhandlinger om detailhandelen i

Hovedstadsområdet?

Svar:

Når

Miljøministeriet skal udarbejde et landsplandirektiv for detailhandelen i

hovedstadsområdet, vil det ske i tæt samarbejde og dialog med de berørte

kommuner.

Der

vil blive tilrettelagt en proces svarende til processen i forbindelse med

udarbejdelse af landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning -

Fingerplan 2007- med en høring af kommunerne og drøftelse forud for

udarbejdelse af et udkast til landsplandirektiv, som skal udsendes i

offentlig

høring.

Når loven er

vedtaget og rammerne dermed er kendt, vil de involverede kommuner blive

inviteret til en indledende dialog. Dialogen vil tage udgangspunkt i en

drøftelse af, hvordan de generelle regler, herunder de muligheder der gives

til

byer over henholdsvis 20.000 og 40.000 indbyggere, kan omsættes til de

sammenhængende

byområder i hovedstadsområdet. I drøftelserne vil tillige indgå overvejelser

om, hvor der kan gives mulighed for placering af udvalgsvarebutikker over

2.000

m2.

Herefter vil

Miljøministeriet udarbejde et forslag til landsplandirektiv, som udsendes i

offentlig høring. Landsplandirektivet vil formentlig kunne vedtages endeligt

inden årsskiftet. I forbindelse med den offentlige høring vil der, afhængigt

af

drøftelserne i den indledende dialog, blive arrangeret møder med kommunerne

med

henblik på en drøftelse forud for ministerens vedtagelse af

landsplandirektivet.

Kommunerne i

Hovedstadsområdet vil således blive inddraget i alle led i processen inden

udarbejdelsen

af et forslag om detailhandlen. De vil blive hørt over forslaget og de vil

blive inddraget, når høringen er afsluttet, og det endelige landsplandirektiv

skal udarbejdes.

Lignende dokumenter