Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 16.
maj 2007
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om planlægning
(Revision af detailhandelsbestemmelserne)
[af
miljøministeren (Connie Hedegaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlemmer har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3. Miljøministeren
har stillet ændringsforslag nr. 2, 5 og 6. Enhedslistens medlem af udvalget
har
stillet ændringsforslag nr. 4. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis
og Enhedslistens
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 7.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2007 og var til 1.
behandling den 22. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og miljøministeren sendte den 8. november 2006 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 69. Den 6. februar 2007 sendte
miljøministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Læs alt
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Borgmesteren i Helsingør Kommune
m.fl.,
De Samvirkende Købmænd,
Niels Parmo Christensen,
Skanderborg,
Slagelse Erhvervsråd,
Trekantområdet Danmark og
Tæppeland-Jensen Tæpper A/S.
Miljøministeren har over for udvalget kommentere de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Borgmesteren i Helsingør
Kommune m.fl.,
De Samvirkende Købmænd og
Trekantområdet Danmark.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 39 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til
miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra miljøministeren
Ministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende:
Planlægning for hovedstaden
Når Miljøministeriet
skal udarbejde et landsplandirektiv for detailhandelen i hovedstadsområdet,
vil
det ske i tæt samarbejde og dialog med de berørte kommuner.
Der vil blive
tilrettelagt en proces svarende til processen i forbindelse med udarbejdelse
af
landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning – Fingerplan 2007
– med en
høring og drøftelse forud for udarbejdelse af et udkast til
landsplandirektiv,
som skal udsendes i offentlig høring.
Ifølge den foreløbige tidsplan vil
kommunerne i hovedstadsområdet i maj/juni 2007, når loven er vedtaget og
rammerne dermed er kendt, blive inviteret til en indledende dialog på teknisk
plan. Dialogen vil tage udgangspunkt i en drøftelse af, hvordan de generelle
regler, herunder de muligheder der gives til byer over henholdsvis 20.000 og
40.000 indbyggere, kan omsættes til de sammenhængende byområder i
hovedstadsområdet. I drøftelserne vil tillige indgå overvejelser om, hvor der
kan gives mulighed for udvalgsvarebutikker over 2.000 m2.
På baggrund af de indledende
drøftelser vil Miljøministeriet udarbejde et forslag til landsplandirektiv,
som
udsendes i offentlig høring – formentlig i september 2007 – med
henblik på
endelig vedtagelse inden årsskiftet 2007/08 om muligt. I forbindelse med den
offentlige høring vil der afhængig af drøftelserne i den indledende dialog
blive arrangeret møder med kommunerne med henblik på en drøftelse forud for
ministerens udstedelse af et landsplandirektiv for detailhandelen i
hovedstadsområdet.
Efter den gældende lov
skal ministeren fastsætte regler om beliggenheden af de centrale
byområder i hovedstadsområdet i et landsplandirektiv. Det
fremgår af loven, at ministeren forud for dette skal indkalde ideer, forslag
m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Der er således også i dag forudsat
to
trin i dialogen med kommunerne.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af miljøministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
imod
de øvrige ændringsforslag.
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener principielt, at der
burde gives større frihed til kommunalbestyrelserne, således at de selv inden
for
vide rammer kan fastlægge butiksstørrelserne i de i lovforslaget definerede
bymidter. Byplanlægning er en kommunal kernekompetence. Lovforslaget er dog
en
forbedring af kommunernes råderum, og Det Radikale Venstre er samtidig af den
opfattelse, at detailhandelsudvalgets bærende idé om, at byerne skal udvikles
indefra, er grundlæggende rigtig. Det Radikale Venstre støtter derfor
lovforslaget.
Et
mindretal
i
udvalget (S og SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af miljøministeren stillede ændringsforslag og
ændringsforslag nr. 7.
Mindretallet finder, at en levende, vital, decentral og
borgernær detailhandelsstruktur er væsentlig for et velfungerende og moderne
samfund.
For Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er kodeordene i
detailhandelsstrukturen bymidterne, decentral struktur, tilgængelighed og
sikring af, at ikke al dagligvarehandel trækkes ind til købstæderne.
Partierne fulgte med stor interesse detailhandelsudvalgets
arbejde og synes, at det var både afbalancerede og gode indstillinger, der
kom
fra udvalget.
Det gælder eksempelvis både kvadratmetergrænserne, modellen for
hovedstaden, ophævelse af modellen for særlig planlægningsmæssig begrundelse,
fastholdelse af bymidteprincippet og udarbejdelse af statistiske modeller
m.m.
Partierne forudsætter også, at den statistiske metode, som er
nævnt i såvel lovforslaget som detailhandelsudvalgets betænkning, udarbejdes
og
løbende revideres i samarbejde med KL (Kommunernes Landsforening). Langt hen
ad
vejen er det forslag, som vinder gehør i store dele af branchen. Det er
forslag,
som sikrer de to partiers mål vedrørende detailhandelsstruktur.
I lovforslaget er der nogle ting, som kan blive bedre:
1.
Der eksisterer
overhovedet ikke noget ønske om 200 m2
ekstra til
personalefaciliteter. HK HANDEL og LO, der om nogen må vide, hvor skoen eller
personaleforholdene trykker på dette område, udtrykker dyb forundring. Dette
sammen med mange andre, og partierne ser disse 200 m2, efter at
princippet om bruttoareal er blevet knæsat, som en evig kilde til
fortolkninger
og tvister over det ganske land. Vi kender kreativiteten inden for området,
og
mon ikke den også vil blive brugt i rigt mål her? Derfor støtter S og SF
ændringsforslag nr. 7, som ophæver 200 m2
-tillægget.
2.
Lovforslagets
paragraffer og bemærkninger vedrørende planlægningen i hovedstaden virker
betydelig mere ministerielt styrede, end detailhandelsudvalget lagde op til.
Udvalget lagde op til et udvidet samarbejde med kommunerne i hovedstaden, og
det synes svært at se i den nuværende lovtekst, hvor der alene tales om
landsplandirektiver. Partierne er tilfredse med miljøministerens
tilkendegivelse i betænkningen, der sikrer, at udarbejdelsen af
landsplandirektiv for hovedstaden sker i et tæt samarbejde og dialog med
kommunerne.
Socialdemokratiet og SF er positive over for lovforslaget, da vi
stadigvæk ser en sikring af den decentrale struktur, bymidterne og
tilgængeligheden.
Et
andet mindretal
i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af miljøministeren og de af mindretallet under nr. 1 og 3 stillede
ændringsforslag. Såfremt mindretallets ændringsforslag ikke vedtages, vil
mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
D
ansk Folkepartis medlemmer
af udvalget
mener, at det er
vigtigt, at de store udvalgsvarebutikker også kan placeres uden for bymidten,
da vi ser mange problemer med trafikken, såsom mangel på parkeringspladser
m.v.
DF er af den opfattelse, at
placeringen fint kan findes mellem den kommende indehaver og kommunen, da
disse
parter bedst kender forholdene i lokalområdet. En afgrænsning
på 40.000 indbyggere i byerne er ikke det optimale.
Eksempelvis er Fredericia delt på grund af en
motorvej med ca. 38.000 indbyggere på den ene side og ca. 12.000 indbyggere
på
den anden, men
Fredericia
kan
ikke få de samme rettigheder som
byer
med over 40.000 indbyggere.
DF mener, det er vigtigt at
give kommunerne mere indflydelse på
planlægningen
i lokalområdet.
Vi mener
også, det er vigtigt, at man har fået tilgodeset personalearealet, så det
ikke
bliver fraregnet butiksarealet
.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (EL og IA) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af miljøministeren og de under nr. 4 og 7
stillede ændringsforslag. Såfremt de under nr. 4 og 7 stillede
ændringsforslag
ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
Stod det til Enhedslistens medlem af udvalget, havde dette
lovforslag set meget anderledes ud. Det har været tydeligt for alle, at der
var
brug for en revision, idet mulighederne i den nuværende lov for at bruge
særlige
planmæssige begrundelser, er blevet udnyttet til at give dispensationer for
arealkrav
til en særlig kategori af dagligvarebutikker og dermed reelt har undermineret
de i loven fastsatte grænser.
Nedsættelsen af et detailhandelsudvalg har derfor været
kærkomment, og udvalget er efter et grundigt stykke arbejde kommet med en
række
anbefalinger, der på den ene side har imødekommet krav om mulighed for at
etablere større butikker, på den anden side har forsøgt at beskytte mindre og
mellemstore detailhandlende i Danmarks mindre byer mod udkonkurrering fra
større kæder.
Ministeren har med lovforslaget valgt at overhøre anbefalingerne
fra udvalget, idet man har foreslået større maksimumsarealer og udvidet
antallet af byer, der kan planlægge med udvalgsvare-butikker over 2.000
m2.
Enhedslisten finder, at dette i realiteten vil betyde en udvikling
hen mod skræmmeeksemplerne i USA og Sverige. Dette vil ikke ske lige med det
samme, fordi de mindre byer skal placere ekstra store forretninger i
bymidten,
men når rettigheden ikke kan udnyttes på grund af manglende plads i bymidten,
vil presset for at få lov til at bygge ud langs hovedveje stige.
På grund af strukturreformen vil man opleve en planlægning, der
ikke længere tager udgangspunkt i de regionale behov, men i stedet tager
udgangspunkt i den enkelte kommunes. Dermed vil presset for at få etableret
store butikker i de »kommunale hovedstæder« også stige. Til gengæld vil
udkantområderne i kommunerne stadig være dårligt forsynede med service og
lokale indkøbsmuligheder.
Enhedslisten har stillet ændringsforslag,
der skal sikre, at lovændringerne følger de af detailhandelsudvalget
fastsatte
grænser for butikker og planmuligheder. Skulle disse ændringsforslag blive
vedtaget, kan Enhedslisten stemme for det samlede lovforslag, selv om det for
Enhedslisten ikke er tilstrækkeligt.
For at sikre en detailhandelsudvikling, som reelt tilgodeser et
varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer og sikrer, at der er god
tilgængelighed for alle borgere, navnlig dem uden bil, og i det hele taget
fremmer en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, skal der sættes
grænser for store butikker – også de, som der i dag ikke er
størrelsesbegrænsninger
for. Der skal også gøres et reelt stykke arbejde for at styrke de små
samfunds
overlevelsesevne. Dette gøres bl.a. ved at fjerne afskrivningsmulighederne
for
butikker, ved at etablere offentlige servicefunktioner i lokale butikker i
tyndt befolkede områder og ved at prioritere særlige faciliteter som f.eks.
Danske
Spils produkter til mindre forretninger.
Enhedslisten har tidligere fremsat beslutningsforslag nr. B 26 i
folketingsåret 2005-06, som giver anvisninger på at fremme en mere
miljøvenlig
detailhandelsstruktur, et område, der i dette lovforslag er stærkt forsømt,
og
som med en truende klimakatastrofe blot er endnu mere aktuelt.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
et
mindretal
(DF):
1)
I det under
nr. 2
foreslåede
§
5 m, stk. 4,
indsættes i
1. pkt.
efter »hovedstadsområdet«:
»og Trekantområdet«.
[Planlægningsmodellen for detailhandel i hovedstadsområdet
udvides til at omfatte Trekantområdet]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af
udvalget:
2)
Det under
nr. 2
foreslåede
§ 5 n, stk.
2,
affattes således:
»Stk. 2.
I butikker, der
forhandler tømmer og byggematerialer, jf. stk. 1, nr. 3, kan der etableres et
særligt afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes
i
forbindelse med tømmer og byggematerialer«.
[Ændret definition af begrebet »byggemarked«]
Af
et
mindretal
(DF):
3)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 5 q, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »hovedstadsområdet og Århus« til:
»hovedstadsområdet,
Trekantområdet og Århus«.
[I Trekantområdet kan der placeres tre udvalgsvarebutikker på
mere end 2.000 m
² hvert 4. år
]
Af
et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(IA):
4)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 5 q
affattes
stk. 2
således:
»Stk. 2.
I bymidter i
byer med mere end 60.000 indbyggere kan kommunalbestyrelsen i forbindelse
med,
at der hvert 4. år udarbejdes en strategi for kommuneplanlægningen, jf. § 23
a,
stk. 1, 1. pkt., træffe beslutning om at revidere kommuneplanen med henblik
på
at fastsætte butiksstørrelser for højst tre nye udvalgsvarebutikker på mere
end
2.000
m2
bruttoetageareal
i hver by.«
[Ændring af størrelsen af de byer, hvor der kan etableres
udvalgsvarebutikker på mere end 2.000
m2
]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af
udvalget:
5)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 5 q, stk.
5,
ændres »et byggemarked omfattet af« til: »det særlige afsnit med varer,
der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer
og
byggematerialer, jf.«
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 2]
6)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 5 s
ændres
»Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg« til: »et af Folketinget nedsat
udvalg«.
[Henvisning til et af Folketinget nedsat udvalg]
Af
et
mindretal
(S, SF og EL), tiltrådt af et
mindretal
(IA):
7)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 5 t
udgår
stk. 2.
[Mulighed for fradrag af 200
m2
til brug for personalefaciliteter udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter ændringsforslaget fastlægger ministeren efter dialog med
kommunerne i Trekantområdet beliggenheden af bymidter, bydelscentre og
aflastningsområder, herunder områder, hvori der kan etableres
udvalgsvarebutikker over 2.000 m2. Herved bliver det muligt ved
landsplandirektiv at placere store udvalgsvarebutikker uden for bymidten.
Til nr. 2
Lovforslaget åbner i § 5 n, stk. 2, mulighed for at etablere et
byggemarked på op til 2.000 m2
i tilknytning til en butik, der
sælger tømmer og byggematerialer. For at gøre bestemmelsens indhold klarere
foreslås begrebet »byggemarked« med dette ændringsforslag ændret til »
et særligt afsnit med varer, der ikke er
særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og
byggematerialer«.
Herved defineres den særlige mulighed for at forhandle ikke særlig
pladskrævende
varer i forbindelse med særlig pladskrævende varer ved mere præcist at
angive,
hvilken anvendelse disse ikke særlig pladskrævende varer skal have.
På grund af den nære sammenhæng mellem særlig pladskrævende
tømmer og byggematerialer og de varetyper, der ikke er særlig pladskrævende,
men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer, vil det hverken
ud fra en trafikal eller en bymiljømæssig synsvinkel være hensigtsmæssigt at
kræve, at disse varer alene kan forhandles fra butikker i bymidten eller de
øvrige områder udlagt til butiksformål.
Som tømmer og byggematerialer omfattet af bestemmelsen om særlig
pladskrævende varegrupper kan f.eks. nævnes træ-, sten-, beton-, glas- og
gipsmaterialer, træbeskyttelse, søm, skruer, VVS-produkter som f.eks. rør,
fittings, radiatorer, vandvarmere, produkter til bad og toilet samt værktøj
som
f.eks. bore- skrue- og slibemaskiner, tænger og skruetrækkere.
Produkter som f.eks.
tovværk, elartikler, postkasser, brændeovne, tyverialarmer, paraboler og
lign. skal
derimod placeres i det
særlige afsnit
med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse
med
tømmer og byggematerialer.
Til nr. 3
Efter ændringsforslaget kan der i Trekantområdet placeres tre
udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m
²
hvert 4. år.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget ændres bystørrelsen for de byer, hvor der
kan etableres store udvalgsvarebutikker på mere end 2.000
m2
fra 40.000 til 60.000
indbyggere, og muligheden for at etablere store udvalgsvarebutikker i de fem
største byers aflastningsområder udgår.
Til nr. 5
Ændringsforslaget er en
konsekvens af ændringsforslag nr. 2. Der er alene tale om, at begrebet
»byggemarked« erstattes af begrebet »et særligt afsnit med varer, der ikke er
særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og
byggematerialer«. Butiksstørrelsen på 2.000
m2
opretholdes.
Til nr. 6
Ændringsforslaget er udtryk for en fremtidssikring af
bestemmelsen og skal understøtte det faktum, at det efter Folketingets
forretningsorden er Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, der har
kompetencen til at bestemme de enkelte stående udvalgs forretningsområder.
Til nr. 7
Med ændringsforslaget udgår stk. 2 af bestemmelsen i § 5 t.
Bruttoetagearealet vil herefter skulle beregnes som hidtil.
Erling Bonnesen (V)
Birgitte Josefsen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Inger Beinov Støjberg (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørn Dohrmann (DF)
Walter Christophersen (DF)
Christian Wedell-Neergaard (KF)
fmd.
Helle Sjelle (KF)
Ole Vagn Christensen (S)
Torben Hansen (S)
Mette Gjerskov (S)
Martin Lidegaard (RV)
Johs.
Poulsen (RV)
Steen Gade (SF)
Per Clausen (EL)
Sofia Rossen (IA)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
51
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Uden for folketingsgrupperne (UGF)
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 148
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2
Henvendelse af 2/1-07 fra Niels Parmo Christensen,
Skanderborg
3
Kopi af tidligere MPU-bilag vedrørende betænkning fra Udvalget
for Planlægning og Detailhandel
4
Materiale fra foretrædet 28/2-07 med De Samvirkende Købmænd
5
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Henvendelse af 28/2-07 fra Tæppeland-Jensen Tæpper A/S
7
Henvendelse af 23/3-07 fra Trekantsområdet Danmark
8
Henvendelse af 29/3-07 fra borgmesteren i Helsingør
Kommune m.fl.
9
Pjecen »Hovedstruktur for Trekantområdet 2003-2014«, fra
Trekantområdet Danmark
10
Ændringsforslag fra miljøministeren
11
Tilkendegivelse til betænkningen, fra miljøministeren
12
Yderligere ændringsforslag fra miljøministeren
13
1. udkast til betænkning
14
Henvendelse af 30/4-07 fra Slagelse Erhvervsråd
15
Henvendelse af 30/4-07 fra Tæppeland-Jensen Tæpper A/S
16
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 148
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/1-07 fra Niels
Parmo Christensen, Skanderborg, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
2
Spm. om kommentar til materiale fra foretrædet 28/2-07 med
De Samvirkende Købmænd, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 28/2-07 fra
Tæppeland-Jensen Tæpper A/S, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvorvidt ministeren vil udarbejde et
ændringsforslag om nedsættelse af størrelsen for dagligvarebutikker fra 3.200
m2
til 3.000 m2, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
5
Spm. om, hvordan ministeren vil inddrage Københavns
Kommune i forhandlingerne om detailhandelen i hovedstadsområdet, til
miljøministeren,
og ministerens svar herpå
6
Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget ikke
indebærer indskrænkninger i allerede eksisterende centre i bymidten i byer
med under 40.000 indbyggere, hvor der allerede findes et center i bymidten,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om ministeren agter at se eksempelvis Trekantområdet
som et samlet planområde med deraf følgende detailhandelsmuligheder, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvor meget plads der i dag er afsat til personalefaciliteter,
jf. Detailhandelsudvalgets betænkning, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
9
Spm. om, hvorvidt regeringen finder, at personalet i dag
har for få faciliteter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om kommunernes muligheder for at kontrollere, at
areal fradrages til personalefaciliteter, og om ministeren vil stille krav om
årlige tilsyn, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser øget tilsyn og
afrapportering vil indebære, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, i hvilket omfang en udvidelse af
butiksstørrelser på henholdsvis 500 m2
og 700 m2
vil
understøtte brancheglidning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvorvidt ministeren vil redegøre for den øgede
brancheglidning som en konsekvens af lovforslagets ændringer fra
Detailhandelsudvalgets
anbefalinger med hensyn til planlægning for enkelte ekstraordinært store
udvalgsvarebutikker i bymidter for byer over 40.000 indbyggere, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvorvidt ministeren vil tydeliggøre kommunernes
muligheder for at fastsætte krav til butiksstørrelser, der er mindre end
lovens maksimalgrænser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvorvidt der har været overvejelser om at
fastsætte en maksimal grænse for ekstraordinært store udvalgsvarebutikker,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvorvidt ministeren vil yde teknisk bistand til
udarbejdelse af et ændringsforslag, der fjerner § 5 t, stk. 2, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorvidt ministeren vil yde teknisk bistand til
udarbejdelse af et ændringsforslag, der gennemfører Detailhandelsudvalgets
anbefaling til afgræsning af byer, der kan udlægge særligt store
udvalgsvarebutikker,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvorvidt ministeren vil yde teknisk bistand til
udarbejdelse af et ændringsforslag, der i overensstemmelse med høringssvaret
fra HK HANDEL fastlægger regler for, hvor stor en del af omsætningen og
arealet i en dagligvarebutik der må udgøres af udvalgsvarer, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvorvidt regulering af store udvalgsvarebutikker
kunne tage udgangspunkt i byers handelsoplande i stedet for bystørrelser, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvorvidt kravet om, at alene byer med 40.000
indbyggere får ret til at etablere store udvalgsvarebutikker, vil skævvride
Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at
udarbejdelse af et landsplandirektiv for detailhandelen i hovedstadsområdet
vil ske i et udvidet samarbejde med kommunerne, til miljøministeren, og
ministerens
svar herpå
22
Spm. om, hvorvidt byer med allerede eksisterende
butikscentre i bymidten eller udviklingsplaner herfor vil blive indskrænket,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvor mange indbyggere der bor i en radius af 40
km fra Esbjerg, Fredericia og Kolding, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
24
Spm. om det rimelige i, at lovforslaget medfører en
skævvridning af konkurrencen, og at mulighederne begrænses for én enkelt
aktør på markedet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvorvidt lovforslagets konsekvenser for BAUHAUS
harmonerer med regeringens indsats for at styrke konkurrencen inden for
byggebranchen, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvorvidt brancheglidning finder sted ved butikskoncepter
under 2.000 m2, og hvilke undersøgelser og analyser der begrunder
den foreslåede grænse på 2.000 m2
for et byggemarked, til miljøministeren,
og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvorfor byggemarkeder ikke er omfattet af
kategorien over særlig pladskrævende varegrupper, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
28
Spm., om der findes andre butikskæder, der vil blive
nødsaget til at opsplitte butikken for at kunne videreføre deres
butikskoncepter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvordan det kan undgås, at kommunernes
håndhævelse af det foreslåede størrelseskrav til byggemarkeder bliver
uensartet, og at der opstår retssager, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå
30
Spm. om, hvilke administrative byrder det kommunale
kontrolarbejde vil medføre, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvordan den enkelte kommune skal kontrollere
antallet af m2, der bruges til de forskellige
byggemarkedsvaregrupper, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om, hvorvidt ministeren vil overveje at overflytte
bestemte varegrupper som eksempelvis værktøj, maling og VVS-produkter til
kategorien tømmerhandel og byggematerialer, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
33
Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-07 fra
Trekantområdet Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om den model, der foreslås anvendt for planlægningen
i hovedstadsområdet kan overføres til Trekantområdet, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
35
Spm. om kommentar til henvendelse af 29/3-07 fra ni
borgmestre, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til
udarbejdelse af et ændringsforslag, der gør det muligt for kommunerne at
fastsætte størrelsen af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker i bymidterne,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag, der gør det muligt at gennemføre en model for
detailhandelsplanlægning, herunder mulighed for at etablere store
udvalgsvarebutikker i Trekantområdet som den model, der foreslås gennemført i
hovedstadsområdet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-07 fra Slagelse
Erhvervsråd, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-07 fra
Tæppeland-Jensen Tæpper A/S, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S og SF.
Spørgsmål 5:
Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren agter at inddrage
Københavns Kommune m.fl. i de kommende forhandlinger om detailhandelen i
Hovedstadsområdet?
Svar:
Når
Miljøministeriet skal udarbejde et landsplandirektiv for detailhandelen i
hovedstadsområdet, vil det ske i tæt samarbejde og dialog med de berørte
kommuner.
Der
vil blive tilrettelagt en proces svarende til processen i forbindelse med
udarbejdelse af landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning -
Fingerplan 2007- med en høring af kommunerne og drøftelse forud for
udarbejdelse af et udkast til landsplandirektiv, som skal udsendes i
offentlig
høring.
Når loven er
vedtaget og rammerne dermed er kendt, vil de involverede kommuner blive
inviteret til en indledende dialog. Dialogen vil tage udgangspunkt i en
drøftelse af, hvordan de generelle regler, herunder de muligheder der gives
til
byer over henholdsvis 20.000 og 40.000 indbyggere, kan omsættes til de
sammenhængende
byområder i hovedstadsområdet. I drøftelserne vil tillige indgå overvejelser
om, hvor der kan gives mulighed for placering af udvalgsvarebutikker over
2.000
m2.
Herefter vil
Miljøministeriet udarbejde et forslag til landsplandirektiv, som udsendes i
offentlig høring. Landsplandirektivet vil formentlig kunne vedtages endeligt
inden årsskiftet. I forbindelse med den offentlige høring vil der, afhængigt
af
drøftelserne i den indledende dialog, blive arrangeret møder med kommunerne
med
henblik på en drøftelse forud for ministerens vedtagelse af
landsplandirektivet.
Kommunerne i
Hovedstadsområdet vil således blive inddraget i alle led i processen inden
udarbejdelsen
af et forslag om detailhandlen. De vil blive hørt over forslaget og de vil
blive inddraget, når høringen er afsluttet, og det endelige landsplandirektiv
skal udarbejdes.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) Retsinformation · 25. maj 2007
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Bypolitik m.v.) Retsinformation · 25. maj 2007
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelser, lokal fleksibilitet i kystnærhedszonen, i landzonen for kommuner i yderområder og på ikkebrofaste øer m.v.) Retsinformation · 30. april 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår råstofplanlægning og -indvinding på land) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord (Udmøntning af kommunalreformen) Retsinformation · 1. september 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelser, lokal fleksibilitet i kystnærhedszonen, i landzonen for kommuner i yderområder og på ikkebrofaste øer m.v.) Retsinformation · 20. april 2011