Beretning om Berlinerklæringens behandling i Europaudvalget (Ministres fremmøde i Europaudvalget)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Europaudvalget den 2. maj 2007
Beretning
om
Berlinerklæringens
behandling i Europaudvalget
(Ministres fremmøde i Europaudvalget)
I anledning af 50-års-dagen for oprettelsen af EU har
Ministerrådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet vedtaget at udsende en
erklæring i forbindelse med festligholdelse af jubilæet i Berlin den 24. og
den
25. marts. Berlinerklæringen opregner baggrunden for samarbejdet, de opnåede
resultater
og de fælles værdier.
Indholdet af erklæringen har været drøftet ved Europaudvalgets
samråd med statsministeren den 7. og den 13. marts, før og efter mødet i Det
Europæiske Råd. Ved begge lejligheder blev der fremsat ønske om en grundig
drøftelse i udvalget inden afgivelse af erklæringen. Desværre har det tyske
formandskab tilrettelagt en lukket procedure, hvor teksten først er kommet
til
medlemsstaterne sent den 22 marts. Dette har vanskeliggjort Europaudvalgets
arbejde med erklæringen.
Ved mødet den 23. marts i Europaudvalget meddelte den fungerende
formand, at statsministeren trods udtrykkelige ønsker fra udvalget ikke
agtede
at deltage i samrådet om Berlinerklæringen. Han var optaget af et møde i
regeringen. I stedet mødte finansministeren, til trods for at
Berlin-erklæringen ligger fjernt fra hans ressort.
Et
flertal
i udvalget
Læs alt
(S, DF, RV, SF og EL) mener, at denne fremgangsmåde ikke er acceptabel.
Statsministeren burde have prioriteret hensynet til Folketinget.
Europaudvalget
har en berettiget forventning om, at ministrene giver møde i udvalget –
når de
har mulighed for det – inden de skal repræsentere Danmark. Kun sygdom,
bortrejse eller tvingende officielle pligter bør afholde ministre fra at give
møde. Til gengæld er Europaudvalget rede til at give møde med kort varsel.
Denne gensidige hensyntagen er betingelsen for, at Europaudvalget kan fungere
tilfredsstillende.
Et
mindretal
i
udvalget (V og KF) finder kritikken af statsministeren grundløs og derfor
ganske urimelig. Tværtimod finder vi, at Europaudvalget er blevet særdeles
godt
betjent i sagen om Berlin-erklæringen, som har været drøftet i udvalget i tre
omgange, to gange med statsministeren og én gang med finansministeren.
Vi finder det således uberettiget at kritisere den danske
regering for den lukkede proces, der var omkring tilblivelsen af
Berlinerklæringen. Det er således alene det tyske formandskab, der bestemmer,
hvilken proces man agter at benytte for at vedtage en erklæring. Det har
Danmark ingen indflydelse haft på.
Europaudvalget har drøftet Berlinerklæringen med statsministeren
tidligt i processen ved to lejligheder, dels den 7. marts og dels den 13.
marts. Dermed fik udvalget lejlighed til en drøftelse i god tid, før
beslutning
herom blev truffet.
Den efterfølgende underskrivelse af Berlinerklæringen, der fandt
sted ved en mellemstatslig højtideligholdelse i Berlin den 24. marts var
alene
en symbolsk og ikke juridisk bindende erklæring i anledning af 50 året for
Romtraktatens underskrivelse, hvor formanden for Rådet, formanden for
Kommissionen og formanden for Europa-Parlamentet underskrev papiret. Der var
altså ingen mulighed for at ændre på erklæringens indhold ved den lejlighed.
Berlinmødet var desuden ikke et formelt topmøde, hvorfor
regeringen ikke er forpligtet til at møde i Europaudvalget forud for
begivenheden. På den baggrund finder Venstres og De Konservatives medlemmer
af
udvalget det særdeles hensynsfuldt, at regeringen – ved finansministeren
– alligevel
valgte at redegøre for sagen igen, for tredje gang, på mødet i Europaudvalget
den
23. marts.
At Folketinget er blevet særdeles velvilligt behandlet, fremgik
på mødet den 23. marts, hvor finansministeren redegjorde for, at
statsministeren telefonisk forud for mødet i Europaudvalget telefonisk havde
haft kontakt med partilederne – bortset fra Enhedslisten – som var
indforståede
med indholdet af erklæringen. Partilederne var også indforståede med, at
finansministeren præsenterede erklæringen i Europaudvalget, da
statsministeren
selv ikke havde mulighed for at være til stede.
P.u.v.
Elisabeth Arnold
formand
Lignende dokumenter
- 1995 BR 6 BERETNING OM FOLKETINGETS BEHANDLING AF EU-SAGER NR 6 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 10. oktober 1996
- Beretning om Det Udenrigspolitiske Nævns inddragelse i sager vedrørende EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) Retsinformation · 24. april 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union (Danmarks ratifikation af Nicetraktaten) Retsinformation · 9. juli 2001
- Betænkning og indstilling over ændring af forretningsorden for Folketinget Retsinformation · 17. maj 1999
- Beretning om større åbenhed i den danske EU-beslutningsproces m.v. Retsinformation · 27. februar 1999
- Beretning om Europaudvalgets fremtidige arbejde Retsinformation · 16. maj 2001