Spring til indhold

Retsinformation

Beretning om Berlinerklæringens behandling i Europaudvalget (Ministres fremmøde i Europaudvalget)

2006/1 BR 5Selvstændig beretningFolketinget21. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Europaudvalget den 2. maj 2007

Beretning

om

Berlinerklæringens

behandling i Europaudvalget

(Ministres fremmøde i Europaudvalget)

I anledning af 50-års-dagen for oprettelsen af EU har

Ministerrådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet vedtaget at udsende en

erklæring i forbindelse med festligholdelse af jubilæet i Berlin den 24. og

den

25. marts. Berlinerklæringen opregner baggrunden for samarbejdet, de opnåede

resultater

og de fælles værdier.

Indholdet af erklæringen har været drøftet ved Europaudvalgets

samråd med statsministeren den 7. og den 13. marts, før og efter mødet i Det

Europæiske Råd. Ved begge lejligheder blev der fremsat ønske om en grundig

drøftelse i udvalget inden afgivelse af erklæringen. Desværre har det tyske

formandskab tilrettelagt en lukket procedure, hvor teksten først er kommet

til

medlemsstaterne sent den 22 marts. Dette har vanskeliggjort Europaudvalgets

arbejde med erklæringen.

Ved mødet den 23. marts i Europaudvalget meddelte den fungerende

formand, at statsministeren trods udtrykkelige ønsker fra udvalget ikke

agtede

at deltage i samrådet om Berlinerklæringen. Han var optaget af et møde i

regeringen. I stedet mødte finansministeren, til trods for at

Berlin-erklæringen ligger fjernt fra hans ressort.

Et

flertal

i udvalget

Læs alt

(S, DF, RV, SF og EL) mener, at denne fremgangsmåde ikke er acceptabel.

Statsministeren burde have prioriteret hensynet til Folketinget.

Europaudvalget

har en berettiget forventning om, at ministrene giver møde i udvalget –

når de

har mulighed for det – inden de skal repræsentere Danmark. Kun sygdom,

bortrejse eller tvingende officielle pligter bør afholde ministre fra at give

møde. Til gengæld er Europaudvalget rede til at give møde med kort varsel.

Denne gensidige hensyntagen er betingelsen for, at Europaudvalget kan fungere

tilfredsstillende.

Et

mindretal

i

udvalget (V og KF) finder kritikken af statsministeren grundløs og derfor

ganske urimelig. Tværtimod finder vi, at Europaudvalget er blevet særdeles

godt

betjent i sagen om Berlin-erklæringen, som har været drøftet i udvalget i tre

omgange, to gange med statsministeren og én gang med finansministeren.

Vi finder det således uberettiget at kritisere den danske

regering for den lukkede proces, der var omkring tilblivelsen af

Berlinerklæringen. Det er således alene det tyske formandskab, der bestemmer,

hvilken proces man agter at benytte for at vedtage en erklæring. Det har

Danmark ingen indflydelse haft på.

Europaudvalget har drøftet Berlinerklæringen med statsministeren

tidligt i processen ved to lejligheder, dels den 7. marts og dels den 13.

marts. Dermed fik udvalget lejlighed til en drøftelse i god tid, før

beslutning

herom blev truffet.

Den efterfølgende underskrivelse af Berlinerklæringen, der fandt

sted ved en mellemstatslig højtideligholdelse i Berlin den 24. marts var

alene

en symbolsk og ikke juridisk bindende erklæring i anledning af 50 året for

Romtraktatens underskrivelse, hvor formanden for Rådet, formanden for

Kommissionen og formanden for Europa-Parlamentet underskrev papiret. Der var

altså ingen mulighed for at ændre på erklæringens indhold ved den lejlighed.

Berlinmødet var desuden ikke et formelt topmøde, hvorfor

regeringen ikke er forpligtet til at møde i Europaudvalget forud for

begivenheden. På den baggrund finder Venstres og De Konservatives medlemmer

af

udvalget det særdeles hensynsfuldt, at regeringen – ved finansministeren

– alligevel

valgte at redegøre for sagen igen, for tredje gang, på mødet i Europaudvalget

den

23. marts.

At Folketinget er blevet særdeles velvilligt behandlet, fremgik

på mødet den 23. marts, hvor finansministeren redegjorde for, at

statsministeren telefonisk forud for mødet i Europaudvalget telefonisk havde

haft kontakt med partilederne – bortset fra Enhedslisten – som var

indforståede

med indholdet af erklæringen. Partilederne var også indforståede med, at

finansministeren præsenterede erklæringen i Europaudvalget, da

statsministeren

selv ikke havde mulighed for at være til stede.

P.u.v.

Elisabeth Arnold

formand

Lignende dokumenter