Spring til indhold

Domsdatabasen

Byrettens dom ændres, således at de tiltalte frifindes

AfgørelseØstre Landsret6. februar 2013

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 6. februar 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling

(landsdommerne Steen Mejer, Ulla Staal og Lisbeth Adserballe (kst.) med domsmænd).

18. afd. nr. S-3812-12:

Anklagemyndigheden

mod

1)

(cpr.nr. 110482- )

(advokat Jacob Kiil, besk.)

2)

(cpr.nr. 180183- )

(advokat Ulrik Rasmussen, besk.)

3)

(cpr.nr. 060963- )

(advokat Søren Juul, besk.)

Københavns Byrets dom af 20. september 2012 (SS 3-21001/2012) er anket af

, og med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

er tidligere straffet ved den 18. februar 2011 at have vedtaget et bødeforlæg

fra Københavns Politi på 5.000 kr. for overtrædelse af retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. §

31, stk. 1, nr. 2, jf. medieansvarslovens § 10, stk. 1.

Tiltalte 1

Tiltalte 2

Tiltalte 3

Tiltalte 1

Tiltalte 2Tiltalte 3

Læs alt

Tiltalte 1

- 2 -

er tidligere straffet ved den 27. januar 2011 at have vedtaget et bødefor-

læg fra Københavns Politi på 10.000 kr. for overtrædelse af markedsføringslovens § 4, jf. §

30, stk. 3, jf. medieansvarslovens § 27, stk. 2.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte, der alle har forklaret i det

væsentlige som i byretten.

har supplerende forklaret blandt andet, at de af ham i byretten an-

givne procentsatser vedrørende anvendte ord fra kendelsen i artiklerne alle er procentsatser

i forhold til kendelsens samlede antal ord. Han har som journalist arbejdet med kriminalsa-

ger i mere end fire år, og han har årligt fået aktindsigt i 15-20 kendelser og skrevet ca. 50

artikler af tilsvarende karakter som de her omhandlede. Sagen har betydet, at han ikke læn-

gere kan få aktindsigt i sager hos Syd- og Sønderjyllands Politi og ved Retten i Esbjerg, da

man her angiver at frygte, at han vil benytte aktindsigten til andet end til støtte for journali-

stisk arbejde.

har supplerende forklaret blandt andet, at hun under inter-

viewet af sigtedes søster gjorde brug af kendelsens oplysninger om, at sigtede havde for-

klaret at have overnattet hos søsteren, og at der var fundet spor efter blod i gulvafløbet i

søsterens badeværelse. De øvrige oplysninger fra sagen, som hun gjorde søsteren bekendt

med, havde hun ikke nødvendigvis kun fra kendelsen, men muligt også fra politiet og Eks-

tra Bladet.

Retsgrundlag

Det fremgik af tidligere gældende retsplejelovs § 41 a, stk. 4, jf. stk. 1 – som affattet ved

lov nr. 362 af 2. juni 1999 om styrkelse af samarbejdet mellem retterne og presse – at per-

soner, der var omfattet af lovens § 172, stk. 1, 2, eller 4, efter anmodning kunne få udskrift

af bl.a. retsbogen, når sagen var endt, dog kunne aktindsigt ikke gives, dersom retsmødet

var holdt eller forklaringer var afgivet helt eller delvist for lukkede døre, medmindre dør-

lukningen alene var bestemt af hensyn til ro og orden i retslokalet. Ifølge § 41 a, stk. 6,

måtte en i medfør af stk. 4 udleveret retsbogsudskrift ikke være tilgængelig for andre end

massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere og måtte kun bruges til støtte for

Tiltalte 3

Tiltalte 1

Tiltalte 2

- 3 -

journalistisk og redaktionelt arbejde. Om § 41 a, stk. 6, hed det i forarbejderne, jf. Folke-

tingstidende 1998-99, Tillæg A, s. 2036:

”Efter stk. 6 må de udskrifter og dokumenter, som journalisten får aktindsigt

i, ikke være tilgængelige for andre end de journalistiske og redaktionelle med-

arbejdere ved det pågældende massemedie. Det præciseres endvidere, at do-

kumenterne m.v. kun må anvendes til støtte for journalistisk og redaktionelt ar-

bejde. Bestemmelsen indebærer bl.a., at de pågældende udskrifter og doku-

menter ikke over for offentligheden eller uvedkommende personer må gengi-

ves ordret i lange sammenhængende passager. Offentlig gengivelse som illu-

stration/dokumentation i medierne eller ved oplæsning i radio eller TV er ikke

tilladt. Indholdet af dokumenterne m.v. må heller [ikke] foreholdes nogen un-

der interviews. Princippet i retsplejelovens § 182 om, at vidner ikke må påhøre

andres forklaringer i sagen, vil således ikke kunne undergraves ved ordrette

gengivelser af retsbogsudskrifter i massemedierne.”

Ved lov nr. 215 af 31. marts 2004 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Offentlighed i retsplejen) blev bl.a. retsplejelovens § 41 a ophævet, og i stedet blev nu-

gældende §§ 41 a – 41 g indsat. Formålet med lovændringen var at udvide adgangen til

aktindsigt ved domstolene og i øvrigt at modernisere retsplejelovens regler om offentlighed

i civile sager og straffesager med henblik på at sikre den størst mulige åbenhed og indsigt i

domstolenes arbejde. I lovforslagets almindelige bemærkninger hedder det endvidere bl.a.,

jf. Folketingstidende 2003-2004, Tillæg A, s. 599 og 602:

”Justitsministeriet kan tilslutte sig Retsplejerådets generelle synspunkter om

betydningen af offentlighed i retsplejen. Det må således anses for at være af

væsentlig betydning i et moderne rets- og informationssamfund, at der er en

meget vid offentlighed i retsplejen. En høj grad af åbenhed og indsigt for bor-

gerne og pressen med domstolenes arbejde er en forudsætning for offentlighe-

dens tillid til og kontrol med retsvæsenet.

…

Justitsministeriet kan også tilslutte sig Retsplejerådets forslag om, at adgan-

gen til aktindsigt efter en konkret vurdering skal kunne begrænses, i det om-

fang det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, op-

klaring og forfølgning af lovovertrædelser, samt i det omfang dokumentet in-

deholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomhe-

ders erhvervshemmeligheder, og offentlighedens indsigt i retssager findes at

burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende.”

Efter retsplejelovens § 41 b, stk. 1, kan enhver forlange at få udleveret kopi af domme og

kendelser. Retten til aktindsigt omfatter dog ikke kendelser i straffesager, der ikke er ende-

ligt afsluttet, medmindre aktindsigt søges af personer, der er omfattet af lovens § 172, stk.

1, 2 eller 4, til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, jf. § 41 b, stk. 2, nr. 3. I for-

- 4 -

arbejderne til § 41 b, stk. 2, nr. 3, hedder det, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, s.

633:

”Stk. 2, nr. 3, er udtryk for en tidsmæssig begrænsning i retten til aktindsigt

i en bestemt type dokumenter, nemlig kendelser i straffesager.

Det foreslås, at der er adgang til aktindsigt i kendelser i straffesager, når sa-

gen er endeligt afsluttet.

Om forståelsen af udtrykket »endeligt afsluttet«, der også anvendes i nr. 2,

henvises til bemærkningerne til den foreslåede regel i § 41 d, stk. 1, 3. pkt.

Det forekommer, at kendelser afsagt eksempelvis under efterforskningen af

en straffesag angår forhold, der senere udskilles til behandling under forskel-

lige sager. Som eksempel kan nævnes en kendelse om indgreb i meddelelses-

hemmeligheden, der vedrører flere telefoner eller lignende. I sådanne tilfælde

er der først adgang til aktindsigt i kendelsen, når alle de pågældende sager er

endeligt afsluttet.

…

Som en undtagelse foreslås det, at den tidsmæssige begrænsning i adgangen

til aktindsigt i kendelser i straffesager ikke skal gælde, når massemedier søger

aktindsigt til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde. Undtagelsen gæl-

der for personer omfattet af retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 eller 4, jf. nærmere

bemærkningerne til § 41 f, og disse personer vil derfor kunne få aktindsigt i

kendelser i straffesager, når kendelsen er afsagt. Til gengæld foreslås det, at så

længe sagen ikke er endeligt afsluttet, må kendelserne ikke være tilgængelige

for andre end massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere og må kun

bruges til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde, jf. forslaget til § 41 f,

stk. 6, 2. pkt., og bemærkningerne hertil.”

Af retsplejelovens § 41 f, stk. 6, 2. pkt., fremgår, at kopier af kendelser i straffesager, der

udleveres til pressen i medfør af § 41 b, indtil sagen er endeligt afsluttet, ikke må være til-

gængelige for andre end pressen og kun må bruges til støtte for journalistisk arbejde. I for-

arbejderne til bestemmelsen i § 41 f, stk. 6, 2. pkt., hedder det, jf. Folketingstidende 2003-

04, Tillæg A, s. 644:

”Stk. 6, 2. pkt., bestemmer i tilknytning hertil, at når personer, der er omfat-

tet af retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 eller 4, i medfør af den foreslåede § 41 b

får udleveret kopi af en kendelse i en straffesag, før sagen er endeligt afsluttet,

må kopien, indtil sagen er endeligt afsluttet, ikke være tilgængelig for andre

end massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere og må kun bruges til

støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde. I modsætning til forbuddet i 1.

pkt. gælder forbuddet i 2. pkt., der i øvrigt ganske svarer til forbuddet i 1. pkt.,

således kun indtil det tidspunkt, hvor sagen er endeligt afsluttet, og hvor enhver

derfor vil have adgang til aktindsigt i kendelsen, jf. den foreslåede § 41 b. Efter

dette tidspunkt reguleres massemediets anvendelse af de pågældende kopier af

kendelser i straffesager alene af lovgivningens almindelige regler samt af den

foreslåede regel om anonymisering i forbindelse med offentlig gengivelse af

domme og kendelser i straffesager, jf. lovforslagets § 1, nr. 42 (forslaget til

retsplejelovens § 1017 d).”

- 5 -

Efter retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 2, kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang

det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølg-

ning af lovovertrædelser. Om bestemmelsen hedder det i forarbejderne, jf. Folketingsti-

dende 2003-04, Tillæg A, s. 634:

”Stk. 3, nr. 2, giver mulighed for at begrænse retten til aktindsigt i det om-

fang det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, op-

klaring og forfølgning af lovovertrædelser. Med ordene »ganske særlige grun-

de« og »påkrævet« er det hensigten at markere, at dette led kun skal anvendes i

ekstraordinære tilfælde. Endvidere vil der som altovervejende hovedregel kun

være tale om at undtage enkelte oplysninger, som fremgår af dommen eller

kendelsen, fra aktindsigt.

Som eksempel kan nævnes sager om narkotikakriminalitet, hvor det kan væ-

re påkrævet at undtage telefonnumre eller adresser, som fremgår af dommen el-

ler kendelsen, fra aktindsigt, hvis der er risiko for, at det ved opringning til dis-

se telefonnumre eller henvendelse på disse adresser (fortsat) er muligt direkte

eller indirekte at komme i kontakt med personer, der sælger narkotika.

Undtagelsen vil endvidere i meget sjældne tilfælde kunne anvendes af hen-

syn til beskyttelse af vidner.

Det bemærkes, at hvis et vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl er hem-

meligholdt for tiltalte i medfør af retsplejelovens § 848, stk. 2, skal vidnets bo-

pæl eller navn, stilling og bopæl slet ikke medtages i dommen.

Undtagelsen vil efter omstændighederne kunne anvendes, hvis der er be-

grundet mistanke om, at den, der søger aktindsigt, vil begå strafbart forhold

med hensyn til dommen eller kendelsen, eksempelvis ved offentliggørelse uden

anonymisering i strid med den foreslåede regel i retsplejelovens § 1017 d, jf.

lovforslagets § 1, nr. 42.”

Landsrettens begrundelse og resultat

Det følger af retsplejelovens § 41 b, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3, at og

som journalister ved B.T. og som ansvarshavende re-

daktør for B.T. som udgangspunkt var berettigede til aktindsigt i kendelsen af 8. januar

2011 fra Retten i Esbjerg, også selv om kendelsen var afsagt for lukkede døre i en verse-

rende straffesag, jf. tillige Højesterets kendelse gengivet i U.2005.1564/2.

Aktindsigten kunne begrænses i det omfang, det af ganske særlige grunde var påkrævet af

hensyn til opklaringen og forfølgningen, jf. lovens § 41 b, stk. 3, nr. 2. Efter anklagemyn-

dighedens tilkendegivelse om, at man ikke fandt, at nogen del af retsbogen eller kendelsen

– bortset fra sigtedes forklaring – kunne undtages fra aktindsigt i medfør af § 41 b, stk. 3,

blev der ikke gjort begrænsning i de tiltaltes ret til aktindsigt i kendelsen.

Tiltalte 1

Tiltalte 2Tiltalte 3

- 6 -

Det følger af retsplejelovens § 41 f, stk. 6, 2. pkt., at kopier af kendelser i straffesager, der

ikke er endeligt afsluttet, og som i medfør af retsplejelovens § 41 b, stk. 2, nr. 3, udleveres

til pressen til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, indtil sagen er endeligt af-

sluttet, ikke må være tilgængelige for andre end massemediets journalister og redaktions-

medarbejdere og kun må bruges til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde. Forar-

bejderne til den tidligere gældende retsplejelovs § 41 a, stk. 6, om bl.a. forbud mod, at

pressen ordret gengav lange sammenhængende passager fra de pågældende udskrifter over

for uvedkommende, og forbud mod, at pressen under interviews foreholdt nogen indholdet

herfra, er ikke gentaget i forarbejderne til nugældende § 41 f, stk. 6, 2. pkt.

På denne baggrund og efter den udvidelse af retten til aktindsigt ved domstolene, som

fandt sted ved lovændringen i 2004, finder landsretten ikke, at den ordrette gengivelse i

artiklerne i B.T. af passager og oplysninger m.v. fra kendelsen indebærer en overtrædelse

af retsplejelovens § 41 f, stk. 6, 2. pkt.

Landsretten frifinder derfor de tiltalte.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom ændres, således at , og

frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret og landsret.

Tiltalte 1Tiltalte 2Tiltalte 3

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter