Spring til indhold

Domsdatabasen

Tiltale for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, jf. § 1 og § 3, stk. 1, og overtrædelse af lov om dyreforsøg § 16, stk. 1, jf. § 1, stk. 1

AfgørelseRetten i Glostrup19. maj 2009

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 19. maj 2009

Rettens nr. 1-2254/2007

Politiets nr. 0500-89110-00006-06

Anklagemyndigheden

mod

Anklageskrift er modtaget den 14. marts 2007.

er tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1 og

stk. 2, jf. § 1 og § 3, stk. 1, og overtrædelse af lov om dyreforsøg § 16, stk.

1, jf. § 1, stk. 1, ved i perioden fra den 18. til den 22. november 2004 i

redaktionslokaler, TV-byen, Søborg, at have mishandlet 12 fisk,

og undladt at behandle dem forsvarligt og beskytte dem bedst muligt mod

smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og undladt at behand-

le dem omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

hensyntagte til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige be-

hov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfarin-

ger, samt undladt at sikre, at fiskene havde den fornødne bevægelsesfrihed,

også under optagelse af foder og drikke og ved hvile, samt uden tilladelse fra

Dyreforsøgstilsynet, at have anvendt de pågældende fisk til forsøg, der måtte

formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varig mén, idet

tiltalte som journalist på DR, til brug for en fjernsynsudsendelse om shampo-

oers effekt på akvariefisk, hvilken udsendelse den 2004 kl. ca.

21.30 blev vist i DR, , i den pågældende periode i et akvarium med

de 12 fisk tilsatte shampoo af mærket Terva skælshampoo indeholdende

blandt andet zinkpyrition, hvilket medførte, at fiskene, som følge af forgift-

ning forårsaget af opholdet i akvariet med Terva Skælshampoo, afgik ved

døden.

Påstande

Læs alt

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en bøde på

20.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte

Tiltalte

CPR nr. 1

Programs

Dato 1

Program

Side 2/7

har forklaret, at hun er journalist og idag redaktør på

. På det pågældende tidspunkt var tiltalte almindelig journalist på

redaktionen. På det tidspunkt bestod af 5 til 6 alminde-

lige journalister, en redaktør og en redaktionschef.

Den udsendelse, der blev gennemført, handlede ikke i sig selv om skælsham-

poo. Baggrunden var, at der netop var blevet revideret et EU direktiv

(kosmetikdirektivet). Meningen var, at de med udsendelsen ville vise, at der

fandtes en række stoffer (blandt andet farverstoffer) som stadig måtte anven-

des, selvom det var videnskabeligt bevist, at de er farlige. Det var dokumen-

teret ved forskellige amerikanske undersøgelser. De ville gerne med udsen-

delsen vise, at det var alvor. Folk har en tendens til at sige, at det rammer

nok ikke mig. Det var derfor de med en opstilling ville visualisere, hvad der

skete. Udsendelsen skulle ikke blot være en række citater fra rapporter eller

udtalelser fra forskellige eksperter. De ville med fiske-eksemplet illustrere,

hvad der skete. Fiskeeksempel skulle bruges til at vise, at det var alvor.

De tog udgangspunkt i sagens bilag 9 (svensk rapport). I den rapport er det

konkluderet, at hvis fisk svømmer i en opløsning, hvor der er 4 til 34 mikro-

gram zinkpyrition pr. liter vand, vil det medføre, at cirka halvdelen af fiskene

vil dø. Svenskerne har lavet undersøgelsen, idet det pågældende stof - zink-

pyrition - indgår i bundmaling til skibe og i hårshampoo.

I redaktionen besluttede de at opstille 3 akvarier, hvor der i hver akvarium

blev påfyldt vand med en blandning af shampoo i størrelseorden 1 til 2 millio-

ner. I det første akvarium kom der Terva shampoo med zinkpyrition. I det

andet akvarium minirisk shampoo, og i det 3 akvarium en L´Oreal shampoo

uden zinkpyrition men med parfume. I alle 3 akvarier var opløsningen 1 til 2

millioner, hvilket svarer til, at opløsningen var inden for området 4 til 34 mi-

krogram. Der var således mellem 4 - 34 mikrogram zinkpyrition pr. liter i

det akvarium, hvor der var Terva shampoo.

Det var tiltalte, der efter beslutning på redaktionen, praktisk gik ud og købte

fisk, sten, grus, planter m.v. De var meget omhyggelige da de stillede det op

med at sørge for, at alt foregik som man skal, når man har akvarium. Stenene

blev renset, planterne var friske og temperaturen var den rigtige. De fisk der

blev valgt, var de billigste små akvariefisk ( gubbier og neonfisk). De 3 akva-

rier blev stillet op på redaktionen. I det første døgn kom fiskene ikke ned i de

tre akvarier, idet giftvirkningen indenfor de første 24 timer er størst. Derefter

blev de ca. 30 fisk fordelt i 3 akvarier. Inden for de første døgn døde 5 fisk i

det akvarium som indholdt zinkpyrition. I det efterfølgende døgn døde yderli-

gere 6 fisk. Der var herefter 2 tilbage, og på 3. dagen døde den ene af de to

fisk. Den sidste fisk overlevede. Fiskene stod i akvarierne og blev filmet flere

gange dagligt. Den 2004 blev udsendelsen vist i fjernsynet.

På redaktionen havde de drøftet forsøget og de etiske perspektiver, som det

Tiltalte

Program

Program

Dato 1

Program

Side 3/7

indebar. De forventede på baggrund af den svenske undersøgelse, at cirka

halvdelen af fiskene ville dø i det akvarium, hvor der var zinkpyrition. Det

var, hvad de kunne læse ud af de svenske rapporter. De vurderede, at hvis

fiskerne døde, ville det være et lille offer i forhold til de mange mennesker,

der rammes af kræft. Kræft er en af de sygdomme, man kan få af alle de far-

vestoffer med mere, som tilsættes shampoo. Fiskeeksemplet skulle blot bru-

ges til illustrere dette og farligheden heraf.

De havde endvidere læst, at fisk ikke kunne lide. Smerte og angst sidder i

hjernen, og da disse fisk ikke har hjerne, har de dermed heller ikke følelser el-

ler oplevelser, der kan gøre, at de kan føle/opleve smerte, angst med videre.

Det havde de blandt andet læst i sagens bilag 10.

Tiltalte har arbejdet på siden redaktionens start, og de har cirka la-

vet 255 programmer. Formålet med den konkrete program var at påvirke ke-

mikalie- og kosmetikindustrien til at trække en række stoffer ud af produk-

terne. De ønskede endvidere at bringe forsigtighedsprincippet til debat.

er et program der af forbrugernes vagthund. Programmet er på seernes

side, og det skal lave afslørende, højaktuel og kulegravende journalistik.

Den konkrete udsendelse medførte en del debat, og tiltalte har talt med Co-

op, der har oplyst, at de for 3 år siden trak Tervas sortiment væk fra alle der-

es forretninger. Det skete dels på grund af egne undersøgelser, og dels fordi

forbrugerne svigtede produkterne. Den pågældende medarbejder hos Coop

kunne godt huske udsendelsen.

Tiltalte har endvidere talt med informationschefen hos producenten, der har

bekræftet, at de ikke sælger til Coop, og at det alene sælges i enkeltstående

Matas-forretninger i Danmark. Det sælges heller ikke mere på apoteker.

Udsendelsen har helt klart haft stor betydning for salget af Tervas produkter.

Udsendelsen har endvidere haft stor betydning for professionelle frisører, der

er blevet opmærksom på, hvilke produkter de bruger. Det har blandt profes-

sionelle frisører skabt et netværk, hvor man forsøger at benytte produkter,

der ikke indeholder disse stoffer.

Tidligere var der kun én frisør i København, der brugte produkter, som ikke

indeholdt det pågældende stof. Nu er der en lang række frisører, som bruger

disse produkter - blandt andet som følge efterspørgsel fra forbrugerne.

Det der blev vist i det pågældende udsendelse var ikke et dyreforsøg. Det il-

lustreres blandt andet ved, at der ikke var opsat kontrolgrupper, som man

normalt gør, hvis man udfører egentlige dyreforsøg.

De overlevende fisk, hvilke vil sige alle fiskene (bortset fra 3) i de to andre

akvarier, samt en fisk fra det akvarium med zinkpyrition, blev efterfølgende

givet til medarbejdere, der havde akvarium hjemme.

Program

Program

Program

Side 4/7

Det var på et redaktionsmøde, at det blev besluttet, at det var tiltalte, der

skulle stå for det praktiske.

har forklaret, at han har været lektor i zoologi i 30 år på

København Universitet, men at han nu arbejder som selvstændig.

Vidnet har speciale i hvirveldyrs adfærd. Efter vidnets opfattelse, har fisk ik-

ke et bevidsthedsliv. Der er en række internationale undersøgelser, herunder

2 - 3 irske undersøgelser, som mener at kunne dokumentere, at fisk kan føle

smerte. Alle andre undersøgelser stiller tvivl eller kan ikke tolke adfærden/

resultaterne som smerte. Vidnets egen vurdering er, at han hælder til mæng-

den af undersøgelser, som konkluderer, at det ikke på nuværende tidspunkt

kan dokumenteres, at fisk kan føle smerte.

Det forhold, at for eksempel ål reagerer ved at blive konfronteret med kemi-

kalier, er ikke nødvendigvis et udtryk for, at de kan føle smerte, men et ud-

tryk for en såkaldt basal reaktion. Dyr reagerer, hvis der er noget de kan lide,

ved at søge hen mod det, og hvis der er noget de ikke kan lide, ved at søge

væk fra det.

Det er tvivlsomt, om disse reaktioner har noget at gøre med smerte. Efter

vidnets opfattelse er fisk for langt nede på listen, til at man kan sige, at deres

reaktioner kan tolkes som smerte.

Der foreligger således ikke tilstrækkelig dokumentation herfor vedrørende

fisk.

Det forhold, at en flue forsøger at flygte, hvis den bliver forsøgt slået med en

fluesmækker, er ikke ensbetydende med, at fluen kan føle smerte, men er et

udtryk for, at fluen konstaterer, at der en genstand, der nærmer sig. Det sam-

me gælder for fisk.

Forevist bilag 10 har vidnet forklaret, at han er bekendt med undersøgelsen.

Efter vidnets opfattelse viser undersøgelsen, at smerte hos mennesker afhæn-

ger - efter de forskningsprojekter man har gennemført - af, om der er særlige

strukture i hjernen. Fisk er ikke udstyret med sådanne strukturer og kan der-

for heller ikke føle smerte. På samme måde kan fisk heller ikke føle angst.

Angst og smerte er ikke nødvendigvis forbundet med følelser. Angst er mere

ukendt land for forskere. Man kan ikke knytte angst til samme områder i

hjernen, som man kan knytte smerte til.

Fisk kan i endnu mindre grad have angst end smerte. Det vil sige, at når de

ikke kan have smerte, kan de helt sikkert ikke have angst.

Selv dyr der er længere oppe i rækken, som rotter og mus, er man i tvivl om,

Vidne 1

Side 5/7

hvorvidt de reaktioner man får hos dem er udtryk for angst.

har forklaret, at han er ansat i København Kommune. Han er

uddannet kemiingeniør og arbejder på miljøområdet. Vidnet arbejder med

virksomhedstilsyn. Vidnet kan ikke huske, hvordan han kom i kontakt med

.

udsendelsen virkede som katalysator for en lang række nye tiltag,

blandt andet flere videncentre, herunder et videncenter for frisører. Udsen-

delsen medførte også, at almindelige mennesker og producenter har kontak-

tet vidnet for at undgå at få skader, eller for så vidt angår virksomhederne for

at undgå at bruge skadelige stoffer. Disse reaktioner/henvendelser er klart

udsprunget af udsendelsen, som har haft væsentlig betydning.

Der er endvidere iværksat undervisning for forskellige faggrupper og oprettet

grønne frisørsaloner.

Opstillingen, som den stod i udsendelsen medførte også, at områ-

det/emnet fik stor politisk bevågenhed.

Producenterne er begyndt at kontakte vidnet, for at gøre deres produkter

grønnere, idet producenterne godt er klar over, at de ikke har en fremtid med

produkter, der indeholder skadelige stoffer.

Københavns Kommunes indsats på kosmetik området var gået i sig selv igen,

hvis ikke den pågældende udsendelse var sendt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Dyreværnsloven

Tiltalte har forklaret blandt andet, at de på redaktionen havde drøftet de

etiske perspektiver, at de på baggrund af en svensk undersøgelse (bilag 9)

vidste, at 50 % af fiskene i det svenske forsøg var døde ved en koncentration

af 4-34 mikrogram zinkpyrition pr. liter, at der i det akvarium, hvor fiskene

døde netop var en koncentration af zinkpyrition på mellem 4–34 mikrogram

pr. liter, samt at forsøget blev udført for at visualisere for tv seere, at

zinkpyrition, der også findes i visse typer shampoo, er farligt.

Det er herefter bevist, at tiltalte vidste, at fiskene med stor sandsynlighed

ville dø, hvilket også var tilfældet, idet 12 ud af 13 fisk døde - 5 fisk indenfor

24 timer, yderligere 6 fisk indenfor de følgende 24 timer og en fisk på 3.

dagen.

På baggrund af forklaring er det ikke bevist, at fisk

kan føle angst eller smerte.

Vidne 2

Vidne 1's

Program

Program

Program

Side 6/7

Da fiskene efter nogen tid døde har de ikke pådraget sig varige mén, men de

har ved handlingen været udsat for væsentlig ulempe. Da handlingen har

været til væsentlig ulempe, er fisk omfattet af dyrebeskyttelsesloven.

Da tiltalte bevidst har udsat fiskene for den væsenlige ulempe at opholde sig i

forgiftet vand, der for hovedpartens vedkommende over tid har medført

døden, har tiltalte dermed overtrådt dyreværnslovens § 1.

Det er endvidere ikke en sundhedsmæssigt ordentlig behandling at udsætte

fisk for en zinkpyrition koncentration, der over tid medfører døden. Tiltalte

har derfor også overtrådt dyreværnslovens § 2.

Det er ikke bevist, at akvariet ikke havde en passende størrelse, eller at det

havde en indretning, der ikke tilgodeså fiskenes behov. Tiltalte frifindes

derfor for overtrædelse af dyreværnslovens § 3, stk. 1.

Da der er tale om en bevidst handling, hvis formål var at visualisere, at

zinkpyrition er farligt (dødeligt for fisk) er ovennævnte handlinger, der er

strafbare efter dyreværnslovens § 28, stk. 2 tillige at betegne som uforsvarlig

behandling af dyr og derfor endvidere en overtrædelse af dyreværnslovens §

28, stk. 1.

Dyreforsøgsloven

Da der ikke er tale om et egentligt videnskabeligt forsøg, og da opstillingen

alene blev gennemført for at vise, at det er farligt, hvilket tiltalte godt vidste,

er der ikke tale om en handling, der er omfattet af dyreforsøgsloven. Tiltalte

frifindes derfor for denne del af tiltalen.

Menneskerettighedskonventionens artikel 10.

Beskyttelsen af ytringsfriheden efter artikel 10, stk. 1 fritager ikke generelt

journalister fra pligten til at overholde gældende lovgivning jf. artikel 10, stk.

2.

Da der er tale om bevidste handlinger, skal der endvidere tungtvejende

grunde for at anse handlingerne for straffri.

Tiltalte var fra den svenske undersøgelse bekendt med, hvad der måtte

forventes at blive resultatet af tiltaltes handling - nemlig at fiskene ville dø.

Tiltalte har forklaret, at udsendelsen ikke blot skulle være en række citater

fra rapporter eller udtalelser fra forskellige eksperter. De ville med fiske-

eksemplet illustrere, hvad der skete. Fiskeeksempel skulle bruges til at vise,

at det var alvor.

På den baggrund lægges det til grund, at handlingen alene blev iværksat og

udført for gennem en visualisering af zinkpyritions farlighed at skærpe tv

seerne´ interesse for programmet.

Under disse omstændigheder er de foretagne handlinger ikke straffri i medfør

Side 7/7

af artikel 10, stk. 1.

Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1.

Forholdet blev begået den 22. november 2004 og anmeldt den 24 november

2004. Anklageskriftet er dateret 13. marts 2007, sagen er modtaget i retten

den 14. marts 2007 og hovedforhandling fandt sted den 12. maj 2009.

Da der er tale om en ukompliceret sag, som har taget 4½ år hos politiet,

anklagemyndigheden og domstolene, og da der ikke er oplyst relevante

omstændigheder, der kan begrunde den meget lange sagsbehandlingstid er

tiltaltes krav på en retfærdig rettergang indenfor en rimelig frist krænket jf.

Menneskerettighedskonventionens artikel 6. stk. 1.

Af de samme grunde og henset til karakteren af lovovertrædelsen bestemmes

det, at straffen bortfalder jf. straffelovens § 83, sidste punktum.

Thi kendes for ret:

Den for forskyldte straf bortfalder.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte

Dommer

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter