Spring til indhold

Domsdatabasen

Tiltalte blev frifundet

AfgørelseØstre Landsret26. marts 2010

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 26. marts 2010 af Østre Landsrets 23. afdeling

(landsdommerne Ejler Bruun, Jon Fridrik Kjølbro og Jesper Stage Thusholt (kst.)).

23. afd. a.s. nr. S-1856-09:

Anklagemyndigheden

mod

( )

(advokat Tyge Trier, besk.)

Glostrup Rets dom af 19. maj 2009 (1-2254/2007) er anket af med påstand

om frifindelse, subsidiært strafbortfald.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Anklagemyndigheden har til brug for ankesagen indhentet en udtalelse fra Det Veterinære

Sundhedsråd, der den 13. januar 2010 har afgivet følgende udtalelse:

”…

Rådet skal udtale:

Det Veterinære Sundhedsråd er tidligere (j.nr. 2006-20-056-00050) fremkommet med en

erklæring vedr. behandlingen af fisk under optagelse af et tv-program på DR TV i 2004.

Ved byrettens behandling af sagen i maj 2009 afviste retten at lade Sundhedsrådets erklæ-

ring dokumentere, idet retten fandt, at særligt erklæringens besvarelse af spørgsmål 4 og 5

tog stilling til forhold, der omfatter den retlige kvalifikation. Erklæringen måtte herefter

ikke indgå i sagens bevisførelse.

Sagen er siden berammet i Østre Landsret, hvor den er berammet til foretagelse den 12.

marts 2010.

Tiltalte

Tiltalte

CPR nr. 1

Læs alt

- 2 -

Jeg skal på den baggrund anmode Det Veterinære Sundhedsråd om en ny erklæring i sa-

gen, idet jeg nedenfor har stillet spørgsmål til Sundhedsrådet i overensstemmelse med Hø-

jesterets tilkendegivelse i UfR 2000.627 om erklæringer, der kan bruges som bevis i en

straffesag.

Om det faktiske forløb kan oplyses, at tiltalte i sagen har oplyst, at redaktionen bag tv-pro-

grammet (antageligt den 2004) opstillede 3 akvarier, hvor der i hvert blev

påfyldt vand med en blanding af shampoo i forholdet 1 til 2 mio.

Akvarierne blev stillet op med sten, grus, planter m.v. Stenene blev renset, planterne var

friske og temperaturen var den rigtige.

I det første akvarium kom der Terva-shampoo med zinkpyrition. I det andet akvarium Mi-

nirisk-shampoo og i det 3. akvarium en L’Oreal-shampoo uden zinkpyrition, men med par-

fume. I alle 3 akvarier var shampoo-opløsningen 1 til 2 mio., hvilket svarer til at opløsnin-

gen var inden for området 4 – 34 mikrogram zinkpyrition pr. liter i det akvarium, hvor der

var Terva shampoo.

Der blev indkøbt 30-35 akvariefisk.

I det første døgn kom fiskene ikke ned i de 3 akvarier. Først efter 24 timer – d.v.s. antage-

ligt den 2004 – blev de ca. 30 fisk fordelt i de 3 akvarier. Inden for det første

døgn døde 5 fisk af 13 i det akvarium, der indeholdt zinkpyrition. I det efterfølgende døgn

døde yderligere 6 fisk fra samme akvarium. Der var herefter 2 tilbage og på tredjedagen

(antageligt den 2004) døde den ene af de to fisk. Den sidste fisk i det pågæl-

dende akvarium overlevede. I de 2 andre akvarier døde i løbet af de 3 døgn (

2004) henholdsvis 1 fisk i akvariet tilsat Minirisk shampoo og 2 fisk i akvariet til-

sat El’Vital shampoo.

Spørgsmål 1:

Hvis det lægges til grund:

 at fiskene var raske ved købet,

 at fiskene efter købet og frem til fordelingen i de tre akvarier blev behandlet for-

skriftsmæssigt,

 at fiskene ca. 24 timer efter tilsætningen af shampoo til de tre akvarier blev fordelt i

de pågældende akvarier, herunder i et akvarium med zinkpyritionholdig shampoo,

 at 12 ud af 13 fisk i akvariet indeholdende zinkpyrition døde i løbet af 3 døgn,

 at samlet 3 fisk fra de øvrige akvarier døde i samme tidsrum,

kan det så konstateres, at de 12 fisk i akvariet indeholdende zinkpyrition er døde på grund

af tilsætning af shampoo til vandet?

Svar ad 1:

Det kan lægges til grund, at fiskene var raske ved købet hos dyrehandleren samt at de frem

til fordelingen i de tre akvarier blev behandlet forskriftmæssigt ligesom fiskene ca. 24 ti-

mer efter tilsætningen af shampoo til de tre akvarier blev fordelt i disse, herunder til et

akvarium med zinkpyritionholdig shampoo. Tolv ud af 13 fisk i dette akvarium døde i lø-

bet af 3 døgn, hvorimod tre fisk døde i de øvrige akvarier i samme tidsrum. Lægges dette

til grund, finder Rådet, at de tolv fisk er døde som følge af opholdet i vandet, der var tilsat

den zinkpyritionholdige shampoo.

Spørgsmål 2:

Hvis det samme som under spørgsmål 1 anførte kan lægges til grund, kan det udelukkes, at

de 12 fisk døde af anden årsag end den tilsatte shampoo?

Svar ad 2:

Dato 2

Dato 3

Dato 4

Dato 3-4

- 3 -

Det fremgår af sagsakterne, at alle forhold i de tre akvarier var ensartede med hensyn til

vand, sten og bevoksning og dermed udgjorde helt ensartede biotopiske omstændigheder

for fiskene, medens de afvigende forhold imellem akvarierne alene bestod i tilsætningen af

forskellige typer shampoo. Lægges dette til grund anser Rådet det for højst usandsynligt, at

de 12 fisk, der døde i løbet af 3 dages ophold i vand med zinkpyritionholdig shampoo, er

døde af anden årsag.

Spørgsmål 3:

A: Hvis det lægges til grund, at de døde fisk henholdsvis 5 af arten Vinkel Tetra, 4 af arten

Neonfisk og 3 af arten Sumatra Barber, uden at det nærmere kan lægges til grund i hvilken

rækkefølge fiskene er afgået ved døden, kan det konstateres, om fiskens art har betydning

før dødens indtræffen og i givet fald hvilken betydning?

B: Hvis det lægges til grund, at de første 5 fisk, der døde, samt at de øvrige 3 fisk, der er

afgået ved døden i de andre 2 akvarier, alle var af arten Vinkel Tetra, kan det konstateres,

om fiskens art har betydning for dødens indtræffen og i givet fald hvilken betydning?

Svar ad 3:

A: Idet 12 ud af 13 fisk døde i løbet af tre dages ophold i zinkpyritionholdig vand kan Rå-

det konstatere, at arten af fisk ikke har haft betydning for dødens indtræffen.

B: Rådet anser det lille antal og forsøgsopstillingen som uegnede til at danne grundlag for

en vurdering af, om arten Vinkel Tetra var mere følsom og dermed mere udsat under de

givne forhold.

Spørgsmål 4:

Hvis det samme som under spørgsmål 1 anførte lægges til grund, er fiskene i akvariet med

zinkpyrition i løbet af perioden fra den 2004 behandlet omsorgsfuldt,

herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til fiskenes fysiologiske, ad-

færdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske

og videnskabelige erfaringer?

Svar ad 4:

Det fremgår af sagsakterne, at 13 fisk blev holdt i et akvarium med vand tilsat en zinkpyri-

tionholdig shampoo samt at 12 ud af de 13 fisk i akvariet døde indenfor 3 dages ophold i

vandet. Lægges dette til grund finder Rådet, at fiskene igennem de 3 dage ikke har været

behandlet omsorgsfuldt, herunder opholdt sig under forhold, der ikke har taget hensyn til

fiskenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse

med anerkendte og videnskabelige erfaringer.

Spørgsmål 5:

Såfremt ovennævnte faktuelle hændelsesforløb lægges til grund, bedes det oplyst, om op-

holdet i det shampoo-tilsatte vand for de 13 fisk i akvariet med zinkpyrition har været for-

bundet med smerte, lidelse, angst og/eller væsentlig ulempe?

Svar ad 5:

Lægges svar ad 1 og 4 til grund finder Rådet, at de 13 fisk ved at opholde sig i akvariet

med zinkpyritionholdig shampoo i 3 dage har været udsat for højeste grad af smerte, li-

delse, angst og væsentlig ulempe.

Spørgsmål 6:

Dato 3-4

- 4 -

Såfremt det lægges til grund, at redaktionen bag tv-programmet, herunder tiltalte, havde

forventet, at ca. halvdelen af de fisk, der i det pågældende tidsrum opholdt sig i akvariet

med zinkpyrition, ville dø, kan behandlingen af fiskene i akvariet tilsat zinkpyritionholdig

shampoo karakteriseres som forsvarlig, uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af

fiskene, eller mishandling af fiskene?

Svar ad 6:

Rådet finder, at de 13 fisk, ved at være udsat for ophold, i det pågældende tidsrum, i et

akvarium med zinkpyritionholdig shampoo, har været udsat for groft uforsvarlig behand-

ling med karakter af mishandling.

Hvorvidt redaktionen, herunder tiltaltes, forventninger til fiskenes eventuelle dødelighed

har betydning for sagen, er en juridisk vurdering.

Spørgsmål 7:

Giver sagen i øvrigt Sundhedsrådet anledning til yderligere bemærkninger?

Svar ad 7:

Nej

…”

Landsretten har set den fjernsynsudsendelse, der blev vist på DR i

den 2004.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og vidnerne

og . Der er endvidere afgivet forklaringer af

og .

Tiltalte har forklaret, at de ville efterprøve, undersøge og dokumentere en teoretisk pro-

blemstilling. Det er en velkendt journalistisk metode. De gjorde det ikke for at skærpe inte-

ressen for programmet, men for at vise konsekvenserne af farlige stoffer i produkter.

De kendte oplysningerne i den svenske undersøgelse, der indeholdt en teoretisk beregning

af, hvor mange fisk der ville dø. De kunne ikke vide, hvad udfaldet ville blive, for de vid-

ste ikke med sikkerhed, hvor meget zinkpyrition der var i Terva shampoo. Det kunne man

ikke læse på emballagen. Koncentrationen kunne både være større og mindre end i den

svenske undersøgelse. De overvejede ikke at få Terva shampoo undersøgt for at få oplys-

ning om koncentrationen af zinkpyrition.

Program

Dato 1

Vidne 1

Vidne 2Vidne 3

Vidne 4

- 5 -

Formålet var at efterprøve, om påstanden i den svenske rapport var rigtig. Journalistik og

pædagogik er tæt forbundet. De ville have forbrugerne til at forstå, at visse stoffer kan væ-

re farlige og skadelige, selv om de er lovlige, og at det er ”skrappe sager”, der er miljø-

skadelige. Overordnet var formålet også at gøre opmærksom på andre farlige og skadelige

stoffer. Fokus i udsendelsen var menneskers helbred, men de pegede også på, at nogle af

stofferne var miljøskadelige. De ville vise, at man ved at tillade sådanne stoffer lavede et

langtidseksperiment med mennesker, og at man først kendte virkningen heraf efter længere

tids påvirkning.

Den redaktionelle drøftelse af opsætningen tog udgangspunkt i, at de godt var klar over, at

den påtænkte anvendelse af fisk kunne støde nogle mennesker. De mente imidlertid, at

formålet med at gøre det vejede tungere. Endvidere virker det ikke som om, at fisk range-

rer særlig højt, når man ser på, hvordan fisk i øvrigt bliver behandlet, f.eks. i forbindelse

med fangst eller forurening. Det generelle syn på fisk er sådan, at de ikke forventede at

være på kant med dyreværnsloven, men højst kunne støde nogen. Det var redaktøren, der

traf beslutning om, at hun skulle lave disse ting. Det er helt sædvanligt, at den slags

spørgsmål bliver drøftet med , der er chef for redaktøren.

De baserede sig på oplysninger om, at fisk ikke kan opleve smerte og angst, således som

det fremgik af artiklen af James D. Rose. Det er hendes opfattelse, at alt peger i retning af,

at Rose har ret i sin antagelse. Hun undrer sig over Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse,

der er uden henvisninger eller dokumentation.

Da hun blev afhørt i januar 2004, vidste hun, at Dyreforsøgstilsynet havde indgivet en an-

meldelse. De fik også at vide, at der var indgivet en anmeldelse fra en privatperson. Hun

havde en advokat med til afhøringen hos politiet, fordi de tog det seriøst og opfattede det

som starten på en proces.

har forklaret, at højere hvirveldyr kan føle smerte uden samtidig at føl-

ge angst og omvendt. For lavere hvirveldyr eksisterer smerte ikke, og det er endnu mere

usandsynligt, at de kan føle angst.

Han er enig i konklusionerne i artiklen fra James D. Rose fra 2002, herunder at fisk ikke

kan føle smerte. I forbindelse med stimuli frigives stresshormoner. Det er det eneste ob-

jektivt målbare, og det kan også måles hos fisk. De har imidlertid ikke nogen veludviklet

VIdne 3

Vidne 1

- 6 -

binyrebark. Man kan se reaktioner hos fisk, men det er usikkert, om disse reaktioner er

forbundet med en egentlig stressopfattelse hos fisk. Kortvarig stress er positiv og sætter i

stand til at reagere på potentielt livstruende stimuli. Fisk kan ikke føle smerte, idet de ikke

har de nødvendige neurale strukturer. Han mener således ikke, at fisk kan føle smerte eller

angst. Angst forekommer langt højere oppe i systemet.

Det er svært at udtale sig om årsagen til, at fisk i et akvarium tilsat små mængder shampoo

dør, når der ikke er foretaget kontrolforsøg. Der kan skyldes et utal af faktorer. Der kan

være forskel på fiskene. Der kan være forskel på påvirkningen af stoffer. Fisk kan reagere

forskelligt på stoffer. Det foreliggende forsøg kan ikke bruges videnskabeligt. Hvis fiskene

dør på grund af det pågældende kemikalie, sker det ikke under smerte, eftersom fisk ikke

kan opleve smerte. Det er ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt fiskene har oplevet ubehag

i forbindelse med påvirkningen af det pågældende stof, men de kan ikke opleve smerte

eller angst. Det er meget svært at definere ubehag for fisk. Det forekommer ham fuldstæn-

dig usandsynligt, at fisk kan opleve ubehag.

Det afgørende i forhold til smerte m.v. er ikke, hvornår døden indtræder, men hvornår be-

vidstheden ophører. Man kan stille spørgsmål om, hvorvidt fisk har en bevidsthed. Han er

ikke kompetent til at udtale sig om, hvad der forstås ved mishandling af fisk.

har forklaret, at han fortsat oplever, at udsendelsen har haft stor betydning.

Folk kan huske den og henviser til den. Udviklingen på området er gået meget stærkt, og

folk er klar over, at det er farlige og giftige stoffer. Udsendelsen har efter hans opfattelse

fungeret som en katalysator. Den har været med til at gøre det forståeligt for folk, så de ser

problemet med farlige stoffer i kosmetik. Der er bl.a. oprettet videncentre og foretaget

forskning. Der er endvidere sket en udvikling af reglerne på området, så flere farlige stoffer

forbydes. Københavns Kommune har en politik med hensyn til sundhed og miljø, ifølge

hvilken man ønsker at undgå farlige stoffer, herunder i kosmetik. Folk er nysgerrige og

skræmte, og industrien er i tvivl. Når han bliver kontaktet af virksomheder, fortæller han,

hvad der er lovligt, men han fortæller samtidig, hvad der kan være farligt.

har forklaret, at hun er i DR for bl.a.

. Det var hun også i 2004. laver ca. 40 udsendelser om året. Ud-

sendelsen om farlige stoffer i kosmetik var en af de vigtigste udsendelser i det pågældende

år. Hun er på

Vidne 2

Vidne 3

Stilling

Programmet

Programmet

Udeladt

Programmet

- 7 -

På et tidspunkt ringede politiet vedrørende udsendelsen. De ønskede at tale med hende og

ville også se akvariet. Det er nok redaktøren, der har besluttet, hvem der skulle indkøbe de

forskellige effekter. Det er ikke noget, hun var involveret i. Akvarierne stod i et redakti-

onslokale.

Den pågældende journalistiske metode blev valgt for at dokumentere deres påstand, nemlig

at stofferne var farlige. Det ville de ikke blot postulere, men også dokumentere. Det er en

helt sædvanlig metode, der anvendes både her i landet og i udlandet. Hun har set andre

programmer, der anvender den type ”visual proof”.

De syntes, at det var den rigtige måde at gøre det på. De havde overvejet de etiske aspekter

og mente, at de traf det rigtige valg. De havde også overvejet, at fisk ville dø. Det var ble-

vet drøftet med redaktøren. De skønnede ikke, at det ville være et problem. Det følger af

DR’s programetiske retningslinjer, at der skal være tale om en væsentlig sag, hvis de skal

anvende den slags metoder. På grund af stoffernes farlighed vurderede de, at der var tale

om en væsentlig sag, og at emnet havde væsentlig samfundsmæssig relevans.

har forklaret, at han er uddannet i dansk sprog og kommunikation.

Han har tidligere arbejdet som lektor i kommunikation på RUC. Han har også arbejdet som

uddannelseskonsulent i DR og været for TV2 Øst fra 1992 til 1998. Fra 1998 til

2005 var han professor i journalistik på Syddansk Universitet. Det seneste år har han ar-

bejdet som adjungeret professor i journalistik på RUC.

Han har set den omhandlede udsendelse og opstillingen. Der er tale om undersøgende

journalistik, kaldet ”visual proof”. Når man skal argumentere om kontroversielle eller kri-

tiske påstande, er det ikke nok, at nogen siger noget. Det skal også dokumenteres og un-

derbygges. En af de anvendte metoder er ”visual proof” eller ”realitets tjek”, hvor man

afprøver, om noget er sandt eller falsk. Han har undervist i mange år og vil bruge udsen-

delsen som et eksempel på ”visual proof”. Det er en enkel og klar måde at underbygge en

påstand om, at der er giftige og farlige stoffer i shampoo. Metoden er kendt i alle de vest-

lige lande, hvor man har undersøgende journalistik.

Han kan ikke svare på, om fremgangsmåden er i overensstemmelse med etiske standarder

for journalister. Det er ikke hans område. De fleste medier har retningslinjer om, at man

Vidne 4

Stilling

- 8 -

kan fravige visse normer, hvis emnet er væsentligt og kan begrunde det. Det er sædvanligt

at provokere og støde nogle seere, når man laver programmer som journalist. Det kan næ-

sten ikke undgås, at nogle føler sig provokeret, stødt eller såret.

Landsrettens begrundelse og resultat

er tiltalt for overtrædelse af dyreforsøgslovens § 16, stk. 1, nr. 1, jf. § 1,

stk. 1, ved at have anvendt hvirveldyr (akvariefisk) til forsøg uden tilladelse fra Dyrefor-

søgstilsynet.

I dyreforsøgsloven er dyreforsøg defineret som ”forsøg, der må formodes at være forbun-

det med smerte, lidelse, angst eller varigt mén for dyrene”.

Det fremgår af forarbejderne til dyreforsøgsloven, jf. L 184 af 10. februar 1993, at formålet

har været at bringe formuleringen af lovens anvendelsesområde i fuldstændig overens-

stemmelse med Europarådets konvention af 18. marts 1986 og Rådets direktiv 86/609/EØF

af 24. november 1986.

Såvel EF-direktivet som Europarådets konvention omfatter beskyttelse af dyr, der anven-

des til ”forsøg og andre videnskabelige formål”.

Under hensyn hertil lægger landsretten til grund, at det ikke er enhver brug af dyr med de

beskrevne følger, der kan karakteriseres som forsøg, idet der også må stilles visse krav til

formålet hermed.

Efter det oplyste om formålet med brug af akvariefisk i forbindelse

med tv-udsendelsen og den måde, hvorpå forholdet blev gennemført, tiltræder landsretten,

at der ikke er tale om et dyreforsøg omfattet af dyreforsøgsloven.

Landsretten tiltræder derfor, at er frifundet for denne del af tiltalen.

er desuden tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven, herunder

lovens § 1, hvorefter dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod blandt

andet ”smerte, lidelse, angst … og væsentlig ulempe”.

Tiltalte

Tiltaltes

Tiltalte

Tiltalte

- 9 -

Tiltalte har bestridt, at fisk kan opfatte smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe som for-

udsat i dyreværnsloven.

Dette støttes af forklaringen fra , der var indkaldt af anklagemyn-

digheden i byretten.

Tiltalte har endvidere henvist til litteratur og andet videnskabeligt materiale om veterinære

spørgsmål, hvori der argumenteres for, at fisk ikke kan opleve smerte, og hvori der endvi-

dere peges på behovet for yderligere forskning for at øge viden om fisks evne til at opfatte

smerte.

Udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd af 13. januar 2010, herunder svaret på spørgs-

mål 5, indeholder ikke en nærmere begrundelse for udtalelsen om, at fiskene har været ud-

sat for den ”højeste grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe”, og den indeholder

heller ikke oplysning om divergerende opfattelser i den videnskabelige litteratur om

spørgsmålet, herunder hvilke kilder rådet har lagt vægt på.

På den baggrund finder landsretten ikke tilstrækkeligt bevis for, at fiskene har været påført

smerte, lidelse eller angst.

Det forhold, at 12 ud af 13 fisk døde i løbet af tre døgn, er ikke i sig selv tilstrækkeligt be-

vis for, at fiskene, mens de opholdt sig i vandet tilsat den i tiltalen nævnte shampoo, har

været udsat for ”væsentlig ulempe” omfattet af dyreværnslovens § 1.

På den baggrund, og under hensyn til de beviskrav, der må stilles i en straffesag, frifindes

for den del af tiltalen, der vedrører dyreværnslovens § 1.

Det forhold, at 12 ud af 13 fisk døde i løbet af tre døgn, er heller ikke i sig selv tilstrække-

ligt bevis for, at fiskene, mens de opholdt sig i vandet tilsat den i tiltalen nævnte shampoo,

ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt, jf. dyreværnslovens § 2. Det bemærkes heved, at det

forhold, at tiltalte på baggrund af oplysninger i en svensk undersøgelse havde grund til at

forvente, at fisk ville dø, ikke giver grundlag for at dømme for overtrædelse af dyreværns-

lovens § 2, idet aflivning af dyr ikke i sig selv indebærer en overtrædelse af dyreværnslo-

ven.

Tiltalte

Vidne 1

- 10 -

Herefter, og under hensyn til det ovenfor anførte vedrørende dyreværnslovens § 1, er det

ikke bevist, at har overtrådt lovens § 2, hvorfor hun tillige frifindes

for denne del af tiltalen.

Da fiskene har haft den fornødne bevægelsesfrihed m.v., tiltræder landsretten, at

er frifundet for den del af tiltalen, der vedrører dyreværnslovens § 3.

Med disse begrundelser frifindes .

Som følge af sagens udfald er der ikke anledning til at tage stilling til, om der som påstået

af foreligger en krænkelse af hendes ret til en rettergang inden en

rimelig frist efter artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

T h i k e n d e s f o r r e t :

frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte

Tiltalte

Tiltalte

Tiltalte

Tiltalte

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter