Spring til indhold

Domsdatabasen

Tiltale for overtrædelse af dyreværnsloven § 28, stk. 1, 1. pkt. jf. 2. pkt., jf. § 1 og § 2

AfgørelseRetten i Glostrup28. august 2009

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Retten i Glostrup

Std 75284

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 28. august 2009

Rettens nr. 15-1843/2009

Politiets nr. 0700-89110-00010-08

Anklagemyndigheden

mod

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 25. februar 2009.

er tiltalt for overtrædelse af

dyreværnsloven § 28, stk. 1, 1. pkt. jf. 2. pkt., jf. § 1 og § 2, ved den 7. juli

2008 fra ca. kl. 14.30 at have behandlet hunden, Bianca, groft uforsvarligt,

idet han medtog hunden på en cykeltur på ca. 13 km. i Hvidovre og Rødov-

re, selv om hunden efter ca. halvdelen af turen gav udtryk for ubehag på

grund af smerte, lidelse og væsentlig ulempe, hvorpå han ved adressen Hvi-

dovrevej 234 i Hvidovre, efter at hunden på grund af udmattelse var væltet,

flere gange sparkede og ruskede i hunden, ligesom han smed den i fliserne,

alt hvorved hunden blev udsat for en meget høj grad af smerte, lidelse og væ-

sentlig ulempe, idet læderhuden på højre bagpote blev slidt igennem, samme

potes negle var slidt helt ned, og hunden kom i shocktilstand.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte straffes med fængsel

i 30 dage.

Anklagemundiheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af

dyreværnslovens § 29, stk. 1, 1. pkt. frakendes retten til at eje, bruge, passe,

eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i et af retten

fastsat tidsrum.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Læs alt

Tiltalte har påstået frifindelse.

Tiltalte

CPR nr.

Tiltalte

Side 2/15

Sagens oplysninger

Der har under sagen været afgivet forklaringer af tiltalte og af vidnerne

, , ,

og .

Forklaringen fra tiltalte er dikteret og vedstået, og forklaringerne fra vidner-

ne er lydoptaget og efterfølgende nedskrevet. Forklaringerne gengives ne-

denfor:

"Tiltalte forklarede, at hunden Bianca ikke er hans hund. Hans mor havde

haft to blodpropper, hvorefter tiltalte havde fået hunden. Tiltaltes storebror

havde foreslået, at hunden skulle aflives, men det havde tiltalte ikke været

enig i, og tiltalte ville gerne tage sig af hunden. Tiltalte har passet Bianca, fra

den var lille. Tiltalte arbejder på en a la carte restaurant og arbejder 12 timer

dagligt, hvorfor det var sådan, at hunden var hos hans mor om dagen, og til-

talte hentede herefter hunden, når han kom hjem fra arbejde. Omkring den 7.

juli 2008 havde tiltalte haft hunden selv i 5 måneder. Inden da havde hunden

boet hos hans mor. Den 7. juli 2008 skulle tiltalte hente en straffeattest på

Hvidovre Politistation på Bytoften. Tiltalte kører hver dag mellem 8-13 km

på cykel med hunden Bianca. Denne dag kørte tiltalte på cykel med Bianca

først til Hvidovre Politistation. På Hvidovre Politistation fik han at vide, at

han skulle hente en straffeattest på Rødovre Politistation. Herefter kørte han

videre fra Hvidovre Politistation ad Gl. Køge Landevej forbi Hvidovre Stati-

on, op ad Hvidovrevej og op til Roskildevej, hvor han drejede ved en møbel-

forretning og kørte op til Rødovre Centeret og til politistationen. På turen fra

Hvidovre til Rødovre havde Bianca det godt.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. juli 2008, bilag 28, side 2, 4. og 5. afsnit:

" Han kørte først tværs over Gl. Køge Landevej, videre ad Dansborg Alle mod vest, ad Id-

rætsvej mod nord, tværs over Brostykkevej ti Risbjerggårds Alle, hvor han svingede til

venstre ad Risbjerggårds Alle mod vest til Hvidovrevej. Her svingede han til højre og kørte

ad Hvidovrevej mod nord til Bytoften, hvor han svingede til højre. Da han nåede frem til

politibygningen, fik han at vide, at han ikke kunne få en straffeattest der. Han skulle hen-

vende sig på Rødovre politistation.

Han cyklede der videre fra Bytoften ad Hvidovrevej mod nord til Roskildevej. Her svinge-

de han til venstre og kørte videre mod vest ad Roskildevej. Hunden var stadig frisk, og fle-

re gange løb den så hurtigt, at den faktisk "trak" sigtede af sted. Da han nåede til Møbel-

forretningen (Veronikavej), svingede han til højre og kørte videre ad Veronikavej mod

nord i rundkørslen. I rundkørslen fortsatte han mod vest ad Rødager Alle til Tårnvej. Her

kørte han til højre ad Tårnvej mod mord. Da han passerede krydset Tårnvej - Rødovre

Parkvej - nærmere beskrevet som ved busstoppestedet tæt ved politistationen, gad hunden

ikke rigtig at løbe mere. Han trak derfor cyklen det sidste stykke. Ved politistationen stille-

de han sin cykel op ad en lav mur ved "rampen" til politistationen. Han dækkede hunden

af og bandt den til cyklen."

forklarede tiltalte, at forklaringen i de to afsnit godt kan passe, bortset fra at

tiltalte ikke har sagt, at hunden ikke rigtig gad at løbe mere.

Vidne 1Vidne 2Vidne 3Vidne 4

Vidne 5

Side 3/15

Foreholdt at en politimand har opmålt ruten, jf. rapport om opmåling af

strækning, dateret den 14. juli 2008, sagens bilag 29, hvor ruten samlet set

rettelig er 12,9 km og ikke 13,4 km, som står i rapporten, forklarede tiltalte,

at det godt kan passe, at det var 12,9 km.

Ved Rødovre politistation ventede hunden foran politistationen i ca. 30 mi-

nutter. Hunden havde ikke givet udtryk for, at den ikke ville løbe.

På politistationen bad tiltalte om en straffeattest. Han havde først ventet 15-

20 minutter. Der gik 10-15 minutter, før han fik straffeattesten. Efterfølgende

skulle han og Bianca hjem. Hunden havde det fint. Han gav hunden vand i en

transportabel vandskål. Tiltalte havde 1½ liters flaske og en 1 liters flaske

vand med. Hunden fik ca. ½ liter vand i skålen, som den drak lidt af.

Foreholdt samme rapport, side 3, 2. afsnit, hvor politiet har skrevet, at tiltalte

skulle have forklaret, at han havde ½ liter vand i en plasticflaske og gav hun-

den dette, forklarede tiltalte, at dette ikke passer. Tiltalte havde det vand

med, som er nævnt ovenfor.

Tiltalte kørte herefter hjemad. Ved Hvidovre Torv blev hunden træt. Tiltalte

sagtnede herefter farten. Tiltalte havde normalt hunden i en 20-30 meter lang

snor. Hunden løb normalt 2-3 meter foran, når tiltalte cyklede. Hunden sagt-

nede farten, og tiltalte kørte langsommere. Det var strækningen fra Hvidovre

Torv og ca. 5-600 meter frem til det sted, hvor politiet senere kom. Tiltalte

havde stoppet én gang før broen og set på hunden, og hunden virkede glad

og ville løbe videre. Tiltalte kørte herefter videre, og hunden løb videre. Da

hunden satte farten ned, skældte tiltalte hunden lidt ud og sagde, "kom nu, vi

skal hjem". De kørte herefter videre. Hunden sagtnede bagud som beskrevet

ovenfor. Tiltalte så 3-4 røde pletter, hvor hunden havde løbet, hvorefter til-

talte hoppede af cyklen. De stod derefter der, hvor politiet senere kom. Til-

talte satte cyklen ved et hegn, og hunden sad og pustede. Tiltalte gav hunden

vand i skålen og tiltalte vaskede bagpoten med vand og tørrede den derefter

med en serviet, som han lagde på sin cykels bagagebærger. Tiltalte så sår på

hundens trædepude, og at to negle, som tiltalte havde klippet, var begyndt af

bløde. Tiltalte ville ikke have, at hunden skulle ligge på grus, hvorfor tiltalte

løftede hunden stille og roligt op med den ene fod. Når tiltalte gjorde dette,

hoppede hunden normalt op og ville lege. Dette gjorde hunden ikke, og tiltal-

te kunne se, at der var noget galt med hunden. Tiltalte løftede hunden for at

se, om den selv ville op. Tiltalte var meget nervøs, og det var et chok for til-

talte, at hunden nærmest var helt færdig. Hunden havde stadig liv i øjnene,

men hunden halsede. Tiltalte tog herefter hunden op og bar den ind på

græsplænen i skyggen ved en busk. En dame kom og spurgte, om hun kunne

hjælpe. Tiltalte spurgte damen, om hun kunne køre ham og hunden hjem. Da-

men havde imidlertid ikke tid, idet hun skulle på arbejde, men gav ham noget

vand til hundenog nogle servietter. Der kom også en anden dame med en

skål vand. Tiltalte havde kun sat foden under hunden ved underbugen for at

Side 4/15

se, om den selv kunne komme op. Tiltalte har ikke sparket hunden og har ik-

ke rusket hunden. Tiltalte har ikke råbt og skreget ad hunden. Han har kun

sagt "kom nu, vi skal hjem" til hunden. Tiltalte har tidligere kørt lange ture,

hvor hunden har løbet langt. Han kører dagligt lange ture, og har også kørt

til Kongelunden.

Forespurgt hvorfor hunden så ikke kunne løbe denne dag, forklarede tiltalte,

at hunden kan have haft en dårlig dag, og måske var det også fordi, det var

meget trykkende i vejret.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. juli 2008, bilag 28, side 3, 5. afsnit:

"Sigtede fik oplæst dyrlægeerklæringen. Han kommenterede denne og forklarede, at hun-

den ikke plejer at løbe så langt, hvilket måtte være årsag til, at den ikke kunne mere. Ved-

rørende den almindelige pleje af hundens poter oplyste han, at han ikke var klar over, at

hundens negle trængte til at blive ordnet."

Tiltalte forklarede, at han ikke har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt samme rapport samme side, 6. afsnit:

"Sigtede var meget ked af hele hændelsen. Det var jo slet ikke meningen, at han skulle på

så lang en tur, idet han mente, at hunden sagtens kunne klare en tur til politibygningen i

Bytoften 29, Set i "bakspejlet" burde han nok ikke have fortsat til Rødovre med hunden,

men han skulle bruge straffeattesten på det nye arbejde."

forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret sidste sætning i afsnittet.

Tiltalte forklarede videre, at det havde regnet, da han var på vej op til Bytof-

ten. Der var kommet dråber, og det var trykkende i vejret. Det var således

varmt og klamt i luften.

Foreholdt den dokumenterede dyrlægeerklæring, forklarede tiltalte, at han ik-

ke havde mærket noget galt ved hunden, før broen ved Hvidovrevej - 5-600

meter fra det sted, hvor politiet kom. Hunden havde ellers løbet foran.

Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at turen frem og tilbage til Konge-

lunden er omkring 20 km. Hertil kommer at ude på Kongelunden ved stran-

den plejer han at lege med hunden med en bold i ca. 20 minutter. Tiltalte har

aldrig oplevet, at hunden har reageret ved at vise træthed som denne dag.

Tiltalte plejer at klippe hundens negle. Han havde klippet to negle. Da de be-

gyndt at bløde, tænkte han, at han ville overlade det til dyrlægen. Det var de

to negle, som tiltalte havde klippet, at det blødte fra efter turen den 7. juli

2008. Tiltalte luftede normalt hunden i trav. Når den var på et stort græsare-

al, slap tiltalte normalt hunden, hvorefter den galoperede rundt. I forbindelse

med at hunden blev træt 5-600 meter, fra det sted, hvor politiet senere kom,

satte tiltalte hastigheden så meget ned, at tiltalte nærmest kunne være gået.

Sønderkærskolen ligger ca. 300 meter fra det sted, hvor det hele sluttede.

Side 5/15

Foreholdt foto, bilag 2, side 1, foto nr. 1, forklarede tiltalte, at det var på det

sted, som er vist på fotoet, at han vaskede hundens pote og lagde hunden på

græsplænen bag ved hækken. Det var her, at de to damer kom. Det var ude

på fortovet, at han prøvede at løfte hunden op som forklaret ovenfor, efter at

han havde vasket hundens pote, Da han havde båret hunden ind på græsplæ-

nen, prøvede han at løfte hunden på underbugen for at få den op. Hunden

lagde sig og gav udtryk for, at den skulle have en pause. Der kom herefter en

politipatrulje. Den ene af politimændene kastede sig over tiltalte og kastede

ham ind i en busk. Politimanden sagde, at de havde modtaget en anmeldelse

om, at tiltalte havde mishandlet hunden. Tiltalte benægtede at have mishand-

let hunden. Der kom flere mennesker, der lænede sig ind over hunden, og det

er tiltaltes opfattelse, at hunden blev chokeret over alle de mennesker, som

den ikke kendte. Der kom en yderligere patrulje med to civile politibetjente.

Tiltalte blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Tiltalte

var dybt rystet. Han blev ikke afhørt på stedet. Tiltalte så, at politiet trak de

mennesker til side, der havde været der og afhørte dem samlet. Tiltalte tager

sig nu af sin mors siameserkat, der er 11 år gammel. Sigtede har også en

amazonpapegøje, som han har haft i 4 år. På et tidspunkt havde han hjemme-

besøg af en betjent, der var overrasket over, at papegøjen var så tam. Betjen-

ten fremsatte ingen kritik af tiltaltes forhold med hensyn til dyrene.

Afhørt af anklageren forklarede tiltalte, at han kørte ca. 15 km til Kongelun-

den med den rute, som han kører, hvorefter han spillede bold med hunden og

kørte ca. den samme rute på 15 km hjem. Det gjorde han normalt 5 gange pr.

uge.

Forespurgt hvordan det så kan være, at hunden reagerede så voldsom efter

en tur på ca. 12 km, forklarede tiltalte, at det var meget trykkende i vejret,

og at temperaturen var 26-28 grader, da de var på vej tilbage. Tiltalte forkla-

rede, at det var køligere, da de var taget afsted på turen.

Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at efter denne episode, kom hunden

over til tiltaltes bror. Tiltaltes bror påstod, at hunden ville æde en af hans

skovkatte. Tiltaltes bror forærede herefter hunden til et ældre ægtepar i Tu-

ne, hvor hunden i dag befinder sig.

forklarede behørigt formanet, at hun den

7. juli 2008 ca. kl. 14.30 var ude at gå en tur på Hvidovrevej med sin mand

og sit barnebarn. De havde hentet deres barnebarn i institution og var på vej

hjem. Vidnet så tiltalte komme cyklende med en hund. Tiltalte var ca. 50 me-

ter væk, da hun så ham. Tiltalte slæbte nærmest hunden efter sig. Pludselig

faldt hunden sammen. Tiltalte smed cyklen fra sig i hækken og prøvede at få

hunden op. Hunden faldt sammen igen, og dens tunge hang ud af mundvigen.

Der var flere biler, der stoppede. Vidnet blev utryg, og de gik over på den

modsatte side af gaden. De kunne se, at der var blodspor efter hunden. Vid-

net så, at tiltalte sparkede hunden to gange, men hunden ville ikke stå op.

Vidne 1

Side 6/15

Tiltalte blev rigtig irriteret på hunden. Vidnet havde på fornemmelsen, at til-

talte var påvirket af et eller andet. Tiltalte tog hunden op i ½ meters højde og

smed den ned igen, men hunden ville ikke stå. Tiltalte var tosset på hunden

over, at den ikke ville stå. Tiltalte råbte ad hunden og skældte ud. Det så me-

get voldsomt ud. Vidnet troede, at hunden ville dø. Den havde et helt tomt

blik. En dame stoppede sin bil og løb ind og gav hunden noget vand. Vidnet

ringede til politiet. Der gik rigtig lang tid før politiet kom, men da politiet

kom, blev hunden båret ind på en græsplæne. Da vidnet så, at politiet kom,

gik hun videre sammen med sin mand og sit barnebarn.

Adspurgt om det var hårde spark tiltalte tildelte hunden, forklarede vidnet, at

det var spark, der viste, at tiltalte var irriteret. Hunden reagere slet ikke, selv-

om den blev sparket. Hunden var ikke interesseret i vand.

Foreholdt afhøringsrapport af 7. juli 2008 af vidnet, bilag 3, side 2, 2. afsnit,

hvor politiet har skrevet, at vidnet skulle have forklaret, at hunden lå med

meget hævet tunge, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, hvad hun har

forklaret på daværende tidspunkt. Hun husker, at hundens tunge hang langt

ud af halsen.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. august 2008 af vidnet, bilag 35, side 2, an-

det sidste afsnit:

"Adspurgt om sparkenes kraft, oplyste hun, at hver gang, hunden blev ramt, blev den lige-

som skubbet en smule. Det var ikke sådan, at sigtede tog tilløb til sparkene. "

forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, hvad hun har forklaret på daværen-

de tidspunkt, men tiltalte var vild og hidsig og sparkede hunden. Hunden rea-

gerede ikke.

Vidnet kan ikke huske antallet af spark men, der var tale om flere spark. Vid-

net er sikker på, at tiltalte løftede hunden ½ meter op og smed den ned i jor-

den igen.

Foreholdt samme rapport, side 1, 2. sidste afsnit og side 2, første og andet

afsnit:

"Adspurgt oplyste hun, at hun gik ad Hvidovrevej mod nord på samme side, som sigtede

befandt sig på med sin hund. da hun blev opmærksom på sigtede, befandt hun sig 40-50

meter syd for stedet. Hun blev anmodet om mere præsict, at angive antal spark med hun-

den. Hun talte ikke antallet, men det var et sted mellem 2 og 10 spark, der faldt i flere om-

gange. Hun blev foreholdt, at andre vidner kun havde set, at sigtede sparkede hunden 1

gang. Hun vil ikke afvise, at andre vidner måske kun har set 1 spark, men hun er sikker på

at den blev sparket flere gange. Hun kunne ikke se, hvor sparkene ramte hunden. Ad-

spurgt oplyste hun, at sigtede løftede hunden ca. 50 cm. op, hvorefter han smed den ned

igen. Det var ikke sådan, at hunden selv faldt ned."

forklarede vidnet, at hun er sikker på, at hunden blev sparket flere gange.

Hun kan ikke i dag huske, om hun har sagt spark eller los, men det så vold-

Side 7/15

somt ud.

Det er vidnets egne iagttagelser, hun har forklaret om i dag.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det var hundens bagparti, tiltal-

te løftede op. Vidnet kan ikke huske, om forbenene var løftet en smule fra

jorden. Vidnet tror, tiltalte løftede hunden op for at få den til at stå. Tiltalte

var hidsig. Vidnet mener ikke, at tiltalte var chokeret. Vidnet kan ikke huske,

over hvor lang en strækning hun observerede tiltalte, før han stoppede. Vid-

net vil gætte på, at det var de sidste 10 meter af køreturen, hun så.

Adspurgt om tiltalte på noget tidspunkt har løftet hele hunden op fra jorden,

forklarede vidnet, at det gjorde han ikke, før han bar hunden ind på græsplæ-

nen. Tiltalte stod bøjet over hunden, da han løftede den op.

Vidnet har talt med sin mand om hændelsen.

Afhørt af anklageren og foreholdt afhøringsrapport af 7. juli 2008, bilag 3, si-

de 1, 2. afsnit, 2. linie:

"Han var meget ophidset, råbte og skreg om at hunden ikke ville gå. Den skulle "fandeme"

gå med".

forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet.

Vidnet kan i dag ikke huske helt præcis, hvad tiltalte råbte, men hun ved, at

tiltalte var meget ophidset og sagde en hel masse. Tiltalte viste ingen omsorg

overfor hunden.

Adspurgt af forsvareren om det var tiltalte, der bar hunden ind på græsplæ-

nen, forklarede vidnet, at det var det. Det så for vidnet ud som om, at tiltalte

ville efterlade hunden på græsplænen.

Adspurgt af forsvareren, hvad der fik vidnet til at tro, at tiltalte ville efterlade

hunden, forklarede vidnet, at tiltalte vel ville cykle efter hjælp, men det er ba-

re noget hun antager. Det var ikke noget, tiltalte sagde noget om. Hunden

kunne ingenting. Vidnet kunne ikke se, hvad der foregik på græsplænen bag

hækken, hvor hunden blev båret ind. Umiddelbart efter, at hunden var blevet

flyttet, kom politiet, og vidnet gik fra stedet.

forklarede, at han den pågældende dag var ude

at gå med sin kone og sit barnebarn. De gik ad Hvidovrevej ind mod Hvidov-

re Torv. Vidnet så, at tiltalte kom halvvejs kørende på en cykel med en hund

slæbende efter sig. Det var så voldsomt, at de gik over på den modsatte side

af gaden med deres barnebarn. Fra den modsatte side af gaden så vidnet,

hvordan det udviklede sig til mishandling af hunden. Først smed tiltalte sin

cykel fra sig ind i en hæk. Han var godt irriteret over, at hunden ikke ville gå

nogen steder. Derefter begyndte tiltalte at løfte op i hunden og kylede den i

Vidne 2

Side 8/15

jorden flere gange. Tiltalte sparkede hunden flere gange. Det var dyremis-

handling på det groveste.

Da vidnet så tiltalte første gang, sad tiltalte på sin cykel med hunden slæben-

de efter sig. Der var blodspor efter hunden hen ad fortovet. Hunden var lige

op ad cyklen. Vidnet så ikke snoren på hunden. Vidnet observerede tiltalte

over en afstand på ca. 50-100 meter. Hunden gik ikke selv, den blev slæbt ef-

ter cyklen. Til sidst lå hunden på fortovet, hvor tiltalte løftede den op, for at

få den op at gå. Derefter begyndte tiltalte at løfte hunden halvvejs op og ka-

ste den ned i fliserne. Tiltalte tog fat ind under bagkroppen på hunden for at

få den op og gå. Tiltalte kastede med kraft hunden ned i fliserne. Det var fle-

re gange, at tiltalte kastede hunden ned i fliserne, og det var også flere gange,

at han sparkede til hunden. Derefter var der en pause, hvor tiltalte bare stod

op kiggede på hunden. På et tidspunkt løftede tiltalte hunden op og bar den

hen til en græsplæne, hvor han smed den. Der lå hunden, da politiet kom.

Adspurgt hvor mange spark der var tale om, forklarede vidnet, at han ikke er

klar over præcis, hvor mange spark hunden fik, men det var mange. Vidnet

mener, at tiltalte løftede hunden ca. 1 meter op i luften, før han smed den.

Tiltalte løftede hunden op, så godt han kunne. Det var ikke bløde spark, hun-

den fik. Tiltalte var helt vild og var heller ikke faldet til ro, da politiet kom.

Vidnet lagde ikke mærke til, om hunden flyttede sig, da den blev sparket.

Der gik ca. 20 minutter, til politiet kom. Der var en stille periode på ca. 5-10

minutter ind imellem, hvor tiltalte bare stod og kiggede på hunden. Derefter

bar han hunden 40-50 meter hen til en græsplæne, hvor han smed hunden.

Den forklaring, tiltalte er kommet med i dag, er sådan, som han har oplevet

episoden.

Adspurgt af forsvareren, hvilken snor tiltalte havde på hunden, forklarede

vidnet, at det lagde han ikke mærke til. Hunden løb/gik ikke selv, den blev

slæbt efter cyklen. Tiltalte slæbte hunden efter sig, så godt han kunne. Hun-

den var ikke rigtig på benene på noget tidspunkt. Vidnet så tiltalte slæbe hun-

den efter cyklen ca. 15 meter, før tiltalte stod af cyklen. Tiltalte løftede hun-

den op, så godt han kunne. Hunden blev løftet ca. 1 meter fra jorden. Vidnet

kan ikke huske, om hundens forben stadig rørte jorden. Da tiltalte bar hun-

den ind på græsplænen, havde han løftet hunden helt op i armene og bar den

ca. 40-50 meter, før han smed den fra sig. Han lagde ikke hunden ned, den

blev smidt.

forklarede, at han den pågældende dag kom kørende i

bil ad Hvidovrevej. Han kiggede til højre side og så tiltalte komme trækkende

med sin cykel. Rundt om sadlen sad en hundesnor, som sad fast til en hund,

der kom bagefter. Cyklen blev trukket hårdt af sted. Hunden kunne næsten

ikke følge med. Hunden havde det skidt. Vidnet stoppede bilen, og kiggede

en ekstra gang for at se, om det nu også var rigtigt, det han så. Vidnet så, at

tiltalte fortsat trak cyklen med hunden halvt gående halvt slæbende efter sig.

Vidne 3

Side 9/15

Vidnet ringede til politiet. Vidnet gik over til tiltalte og spurgte, hvad der

skete. Tiltalte sagde til vidnet, "vi skal bare lige hjem" eller "vi er snart hjem-

me" eller noget i den stil. Da vidnet var på vej over til sin bil igen, så han, at

hunden havde lagt sig ned, og at tiltalte sparkede til hunden. Vidnet ved ikke,

om tiltalte sparkede hunden flere gange, men hunden blev i hvert fald sparket

en gang. Det var et kraftigt spark, hunden fik. Vidnet kan ikke huske, om

hunden blev løftet op, og kan heller ikke huske, om hunden blev rusket.

Foreholdt rapport af 14. juli 2008, bilag 32, 2. adsnit, sidste sætning:

"han havde også set, at sigtede løftede i hunden og at stå på bagbenene, men han havde ik-

ke set, at sigtede havde "rykket" i bagbenene..."

forklarede vidnet, at han ikke i dag kan huske, at han skulle have set tiltalte

løfte hunden op. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte sagde eller råbte noget.

Tiltalte var konfus og forvirret.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han var ude af bilen og ovre for

at spørge tiltalte, hvad der foregik. Tiltalte sagde "vi skal bare lige hjem".

Det var nogenlunde samtidig hermed, at hunden lagde sig ned. Det er rigtigt,

at hunden på et tidspunkt blev båret ind på en græsplæne. Vidnet så også, at

politiet kom. I det tidsrum så vidnet hunden blive sparket en gang. Vidnet så

ikke, om hunden fik vand. Vidnet så, at hunden blev tørret på poterne. Vid-

net kan ikke huske, om der blev brugt vand, til at tørre poterne af med. Vid-

net mener, at det var tiltalte, der tørrede poterne af. Vidnet kan ikke huske,

at hunden skulle være blevet løftet op og smidt i jorden.

forklarede, at han kom gående fra Høve-

stensvej ud på Hvidovrevej, hvor han så nogle cykler og en bil holde. Vidnet

så på den modsatte side, at der holdt en cykel, og at en hund lå bag ved cyk-

len. Tiltalte prøvede at rejse hunden op, men den faldt sammen igen. Tiltalte

prøvede så igen at rejse hunden op. Pludselig løftede tiltalte hunden op og

bar den ind på en græsplæne. Vidnet kunne se, at hunden var tørstig. Vidnet

var ikke ret mange meter derfra. Han stod på den anden side af vejen. Vidnet

så tiltalte sparke hunden i bagdelen, da den ikke ville rejse sig op. Hunden

havde det ikke godt. Da hunden blev båret ind på græsplænen, fik den noget

vand af en beboer i bebyggelsen. Det var vidnets første opfattelse, at det var

en hund, der var kollapset, og at det var synd for ejeren. Vidnet ændrede op-

fattelse af det, da han så tiltalte sparke hunden. Vidnet kan ikke sige, om det

var et hårdt spark.

Foreholdt afhøringsrapport 7. juli 2008, bilag 5, side 1, 1. afsnit, forklarede

vidnet, at det ikke er rigtigt, at han var på vej hjem i bil. Vidnet kom gående.

Foreholdt samme rapport, side 1, sidste afsnit:

"Afhørte bemærkede på fortorvet, at en mand i ført en grøn t-shirt sparkede en schæfer-

Vidne 4

Side 10/15

hund meget kraftigt i maveregionen, som "når der sparkes hårdt til en fodbold".

forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan til politi-

et.

Forehold samme rapport side 2:

"Ejeren af hunden bar efter et stykke tid hunden, der var livløs, ind bag en busk, idet der

var begyndt at stimle flere mennesker sammen og kigge på, hvorfor han forsøgte, at skjule

hunden.

forklarede vidnet, han så tiltalte bære hunden ind bag hækken.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at der også var en mandlig bilist, der

blev afhørt ude på stedet. De blev afhørt hver for sig. Det var ikke den sam-

men politibetjent, der afhørte vidnet og den mandlige bilist. Vidnet så, at

hunden fik vand inde på græsplænen. Vidnet så ikke, at tiltalte plejede hun-

dens poter.

forklarede, at hun er dyrlæge, og at hun behandle-

de den omhandlede hund. Vidnet modtog hunden på Københavns Dyrehospi-

tal. Hunden blev bragt ind på en båre, fordi den ikke selv kunne gå. Det var

Falck, der kom med hunden. Hunden havde meget høj puls og havde meget

røde slimhinder, der er tegn på, at der er meget blod pumpet ud allesteder i

musklerne. Hunden var svag og kunne ikke stå op. Hunden havde forhøjet

temperatur. Normaltemperaturen på en schæferhund er 38,6-38,7 grader.

Hundens temperatur var på 39,4 grader, da hun modtog den. Der blev taget

røntgenbilleder af hunden, og den blev undersøgt generelt. Man kunne se på

røntgenbillederne, at hunden havde et "chokhjerte". Det vil sige et hjerte, der

er forholdsvis lille i forhold til, hvor stort et normalt hjerte ville være på så-

dan en stor hund. Et chokhjerte er tegn på, at alt blod er pumpet ud i samtli-

ge muskler og alle andre steder i kroppen på den. Der var ingen brud, men

poterne var nedslidte. Særligt på den ene pote. På den højre pote var der og-

så et slidsår, men det var af ældre dato. Dette sår var påvirket af, at den hav-

de løbet. Hunden var slap flere timer efter, at den ankom. Hunden havde et

medicinsk chok, som er tegn på, at den var yderst anstrengt og havde brugt

alle ressourser. Medicinsk chok ser man hos syge dyr eller hos dyr, der er fy-

sisk medtaget. Hunden var ikke syg. Hunden var lidt uplejet og havde meget

lange negle på forpoterne. Det er ikke sandsynligt, at en hund, der 5 gange

om ugen løber 20 km, ville have så lange negle. Neglene ville automatisk bli-

ver slidt ned, hvis hunden havde løbet på asfalt, grus eller andet hårdt under-

lag. Man ser på hunde, der løber meget langt, at deres negle er slidt meget

langt ned.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der var to af hundens negle, der

var slidt meget langt ned. Vidnet kan ikke sige, om det var de negle, som til-

talte har prøvet at klippe, som blødte. Vidnet kan ikke huske, om der var an-

Vidne 5

Side 11/15

dre negle, der blødte. Det var ikke hundens negle, hun bed mærke i. Det var

mest at trædepuderne på hunden, der var slidt helt ned. Foderstanden var

normal. Hunden vejede 47 kg og var let overvægtig.

Medicinsk chok kan godt komme af hedeslag. Temperaturen skal i så fald

være væsentligt over 40 grader, og det var hundens temperatur ikke. Vidnet

vil ikke betegne hundens tilstand som et hedeslag. Motion i meget varmt vejr,

kan give hedeslag/kollaps. Der var ikke tegn på, at hunden havde hjertefejl.

Poteskader ses i varmt vejr, når hunden går/løber på varme veje. Det starter

som en vabel, der går hul på og ender med, at det bliver bar hud eller kød,

hunden går på. Man kan forbygge poteskader, ved at man ikke løber/cykler

med sin hund i varmt vejr. Hvis man alligevel vil ud og cykle med sin hund,

skal man holde øje med, om den begynder at halte, sakke bagud eller viser

tegn på smerte.

Københavns Dyrehospital har afgivet følgende erklæring af 8. juli 2008:

Erklæring angående schæferhunden "Bianca" ...

Hunden blev indbragt på Københavns Dyrehospital, Poppelstykket 11, 2450

København SV. Den blev indbragt af Falck, der var rekvireret af Vestegnens

Politi i Albertslund.

Hunden blev indbragt på båre, da den ikke havde kunnet gå op i falckbilen

ved egen hjælp.

Ved undersøgelse af hunden havde hunden forhøjet temperatur på 39,4

(normal for en stor hund ca. 38,5)

Slimhinder var meget stærkt røde, hjerteaktiviteten stærkt forøget og det

samme med respirationsfrekvensen.

På den højre bagpote var læderhuden slidt helt igennem, så der fremkom et

stort kødsår. Neglene på denne pote var slidt helt ned, så det blødte fra 2 af

neglene.

Der blev ikke fundet andre synlige sår i huden. Og der kunne ikke føles noget

brækkede knogler. Hårlaget var pjusket, og der fandtes meget for lange neg-

le på forpoterne.

Hundens foderstand vurderedes til normal for en schæfer af denne størrelse.

Vægt 47 kg.

Røntgenundersøgelse: Der blev taget billeder af bryst, bug og lemmer.

Røntgen afslører ikke nogen brud på nogen knogler.

Hjertet fremstod meget smalt, hvilket var udtryk for at hunden var i chok.

Dette var foreneligt med de tidligere fund på slimhinder, hjerte og respirati-

onsfrekvens.

Under hele undersøgelse ligger hunden ret apatisk hen.

Side 12/15

Behandling:

Sår på den højre bagpote blev renset og forbundet og hunden fik smertestil-

lende og antibiotika samt drop.

I løbet af aftenen fik hunden det bedre. Kredsløbet stabiliseredes og puls og

respiration normaliseredes.

Dags dato har hunden det efterhånden godt, men den rejser sig stadig lidt be-

sværet og går meget forsigtigt, især på bagpoter.

Konklusion: Hunden har tydeligvis været udsat for en voldsom belastning,

der har sat den i choktilstand udløst af smerter og fysisk overbelastning."

Det Veterinære Sundhedsråd har afgivet følgende udtalelse af 2. december

2008 på baggrund af brev af 21. oktober 2008 fra Københavns Vestegns Po-

liti:

"Rådet er i skrivelse af 21. oktober 2008 fra Københavns Vestegns Politi,

blevet anmodet om at besvare spørgsmål i ovenstående sag.

Rådet skal udtale:

Spørgsmål 1:

Har hunden været udsat for smerte og lidelse under ovennævnte cykeltur?

Svar ad 1:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,

angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge

for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og

passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sund-

hedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og vi-

denskabelige erfaringer.

Ved den ovennævnte cykeltur har hunden ikke være behandlet omsorgsfuldt

eller forsvarligt. Ved den beskrevne handling har den været udsat for meget

høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe.

Spørgsmål 2:

I bekræftende fald bedes oplyst, a) hvornår det kan antages, at hunden blev

udsat for lidelse og smerte under ture, b) hvornår og hvordan har den første

gang udadtil givet udtryk for dette?

Svar ad 2:

Efter det i sagen oplyste kan det ikke præcist afgøres, hvornår hunden blev

udsat for lidelse og smerte under turen. Dog har hundens reaktion og mod-

vilje mod at fortsætte efter ca. halvdelen af turen, dvs. umiddelbart før den

korte gåtur ca. halvvejs under hele forløbet, været et også for lægmand åben-

lyst tegn på, at hunden gav udtryk for ubehag på grund af smerte, lidelse og

Side 13/15

væsentlig ulempe.

Spørgsmål 3:

Kan sigtedes behandling af hunden beskrives som forsvarlig, uforsvarlig,

groft uforsvarlig eller mishandling, såfremt det lægges til grund a) at hunden

får flere spark på kroppen og bliver smidt i jorden; b) at hunden får et kraf-

tigt spark i maven/ribben-regionen; c)at hunden ikke bliver sparket eller

smidt i jorden.

Svar ad 3:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,

angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge

for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og

passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sund-

hedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og vi-

denskablige erfaringer.

Under den ovennævnte cykeltur har hunden ikke været behandlet om-

sorgsfuldt eller forsvarligt. Ved den beskrevne handling har den været udsat

for meget høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe. Rådet vil i alle tre

tilfælde betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyre-

værnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.

Svar ad 4:

Nej.

.......

Der er foretaget undersøgelse af 4. juni 2009 i medfør af retsplejelovens §

808 af tiltalte, hvoraf fremgår følgende konklusion:

"Såfremt kendes skyldig, og retten finder, at den

verserende dag kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom med vilkår

om samfundstjeneste, findes han egnet til at modtage en sådan afgørelse,

hvortil det anbefales, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i

prøvetiden."

Tiltalte vedstod oplysningerne i undersøgelsens resume og konklusion.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførselsen, herunder vidnerne ,

og forklaringer sammenholdt med politiet obser-

Tiltalte

Vidne 1

Vidne 2's

Vidne 3's

Side 14/15

vationer af blodige hundepotespor, finder retten, at det kan lægges til grund,

at tiltalte, da han den 7. juli 2008 kørte på en cykeltur med hunden Bianca på

ca. 12,9 km, på den sidste strækning af turen på ca. 300 meter kørte med Bi-

anca, selvom det blødte fra Biancas poter, som afsatte blodige hundepotes-

por på vejen, og at tiltalte på det sidste stykke af de ca. 300 meter slæbte Bi-

anca efter sig på cyklen, selvom Bianca ikke kunne gå/løbe og gav udtryk for

ubehag på grund af smerte lidelse og væsenlig ulempe. Retten finder det ikke

bevist, at Bianca gav udtryk for ubehag af ovennævnte årsager allerede efter

halvdelen af turen.

Efter de afgivne vidneforklaringer, herunder særligt fra

og tildels sammenholdt med forklaringerne fra

vidnerne og , finder retten endvidere

at kunne lægge til grund, at tiltalte ved adressen Hvidovrevej 234 i Hvidovre

flere gange sparkede til Bianca, der lå på jorden på grund af stærk udmattel-

se. Efter vidneforklaringerne fra og

finder retten endvidere at kunne lægge til grund, at tiltalte ruskede op

i Biancas bagparti flere gange og smed Bianca i fliserne.

På baggrund af ovennævnte og på baggrund af erklæringen fra Københavns

Dyrehospital, hvorefter Bianca tydeligvis har være udsat for en voldsom be-

lastning, der har sat den i en shocktilstand udløst af smerter og fysisk overbe-

lastning, og sammenholdt med udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd

finder retten det godtgjort, at tiltalte har behandlet Bianca groft uforsvarligt,

og at Bianca herved blev udsat for meget høj grad af smerte, lidelse og væ-

sentlig ulempe, idet læderhuden på højre bagpote blev slidt igennem, og sam-

me potes negle var slidt helt ned og hunden kom i shocktilstand.

Tiltalte findes herefter med ovenfor anførte ændring med hensyn til stræknin-

gen skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 14 dage, jf. dyreværnsloven § 28, stk. 1, 1.

pkt., jf. 2. pkt, jf. § 1 og § 2.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er

angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.000 kr., jf. § straffelovens 58, stk. 2.

Retten har ved straffastsættelsen navnligt lagt vægt på karakteren af lovover-

trædelsen.

Retten har efter de foreliggende oplysninger, herunder at tiltalte ikke er tidli-

gere straffet for overtrædelse af dyreværnsloven, fundet det forsvarligt at gø-

re frihedsstraffen betinget med vilkår, som nedenfor bestemt.

Med hensyn til spørgemålet om frakendelse i medfør af dyreværnslovens §

Vidne 1

Vidne 2

Vidne 3Vidne 4

Vidne 1Vidne 2

Side 15/15

29, stk, 1. 1. pkt., som af anklagemyndigheden påstået, finder retten henset

til tiltaltes grovere uforsvarlige behandling af hunden Bianca som anført

ovenfor, at der er nærliggende risiko for gentagelse. Retten finder derfor

grundlag for, at tiltalte skal frakendes retten til at eje, bruge, passe, eller slag-

te eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 2 år, jf. dyreværn-

slovens § 29, stk. 1, 1. pkt.

Thi kendes for ret:

skal straffes med fængsel i 14 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

- Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig

dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage.

Tiltalte frakendes i medfør af dyreværnslovens § 29, stk 1. 1. pkt., retten til

at eje, bruge, passe, eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt

med dyr i 2 år.

Tiltalte skal delvist betale sagens omkostninger.

Tiltalte

Dommer

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter