Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En begejstret pensionist udklædt som en kæmpe pille deler medicinæsker ud på en gågade, mens en embedsmand med notesblok stopper op, og en due flyver af sted med en af æskerne.

Uafhængig tredjemands omtale af lægemiddel kan være reklame

EU-DomstolenStaten og EU-reglerneDom i sag C-421/072. april 2009

Spørgsmålet var, om en uafhængig tredjemands udbredelse af oplysninger om et lægemiddel kan anses for reklame. Domstolen svarede, at det kan den, hvis udbredelsen tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug; den nationale domstol må afgøre det.

Læs hele dommen

In English · En français · Auf Deutsch


Sagen

Hyben Total blev tidligere markedsført i Danmark som lægemiddel af Natur-Drogeriet A/S, men salget blev standset i 1999, fordi der ikke var givet markedsføringstilladelse [1]. I 2003 skrev en journalist på sin hjemmeside, at Hyben Total indeholdt hybenpulver, som angiveligt kunne lindre smerter ved gigt og slidgigt, og at produktet blev solgt i Sverige og Norge [1]. Lægemiddelstyrelsen mente, at det var reklame i strid med § 27 b i lægemiddelloven, og journalisten blev tiltalt [1]. Byretten idømte en bøde, og han ankede [1]. Under appellen gjorde han gældende, at han var uafhængig, ikke ansat af eller betalt af Natur-Drogeriet og ikke havde interesser i salget [1].

Spørgsmålet

Skulle artikel 86 i direktiv 2001/83 fortolkes sådan, at en tredjemands udbredelse af oplysninger om et lægemiddel, herunder navnlig om dets helbredende eller forebyggende egenskaber, skal anses for reklame, selv om tredjemanden handler på eget initiativ og er retligt og faktisk helt uafhængig af producenten eller sælgeren? [1]

Resultatet

Domstolen svarede, at artikel 86 skal fortolkes således, at en sådan udbredelse kan anses for reklame, også når tredjemanden handler på eget initiativ og er retligt og faktisk helt uafhængig [1]. Den konkrete vurdering af, om udbredelsen udgør opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning med henblik på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug, blev overladt til den nationale domstol [1].

Rettens begrundelse

Domstolen tog udgangspunkt i artikel 86, stk. 1, i direktiv 2001/83, hvor reklame for lægemidler defineres som enhver form for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af lægemidler [1]. Definitionen fremhæver formålet med budskabet, men indeholder ingen angivelse af, hvem der udbreder oplysningerne [1]. Ordlyden udelukker derfor ikke, at et budskab fra en uafhængig tredjemand kan være reklame, og direktivet opstiller ikke krav om erhvervsmæssig eller industriel tilknytning [1]. Domstolen lagde vægt på, at reklame for lægemidler kan skade folkesundheden, også når den kommer fra en uafhængig tredjemand, og at beskyttelsen af folkesundheden er hovedformålet med direktivet [1]. Artikel 87, stk. 1, forbyder reklame for et lægemiddel, for hvilket der ikke er udstedt markedsføringstilladelse [1]. Den nationale domstol skal vurdere, om udbredelsen konkret havde til formål at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug [1]. Forbindelsen mellem afsenderen og producenten eller sælgeren er en nyttig faktor, men skal ses sammen med arten af virksomhed og budskabets indhold [1]. Domstolen berørte også ytringsfriheden og fandt, at en domfældelse kunne være rimelig og forholdsmæssig, hvis oplysningerne var reklame, henset til folkesundheden [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at reklamebegrebet i artikel 86 ikke er begrænset til producenter og sælgere [1]. Uafhængighed er ikke i sig selv afgørende; det centrale er, om budskabet konkret søger at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug [1]. Dommen rækker derfor vidt i den forstand, at også tredjemænd kan omfattes, men den afgør ikke, om den konkrete journalists omtale var reklame [1]. Den fastslår heller ikke, at al information om lægemidler er reklame; den nationale domstol skal vurdere indhold, sammenhæng og formål [1]. Generaladvokaten havde fremhævet sondringen mellem reklame og information og ytringsfrihed [2], og dommen viser, at en begrænsning kan være forholdsmæssig, hvis der er tale om reklame [1]. Efter analysens vurdering er det især relevant, at dommen ikke opstiller et krav om økonomisk forbindelse, men heller ikke gør forbindelsen helt uden betydning [1]. Den giver ikke et sikkert svar på, hvor grænsen går i andre sager. Dette er en vurdering og ikke rådgivning.

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 1 er selve dommen, og kilde 2 er generaladvokatens forslag i samme sag [1][2]. Generaladvokaten drøftede sondringen mellem reklame og information og ytringsfrihed [2]. Ifølge dommen havde generaladvokaten anført, at forbindelsen til producenten er en faktor, der skal ses sammen med andre forhold [1]. Domstolen gentog dette i begrundelsen [1]. Domstolen svarede, at en uafhængig tredjemands udbredelse kan være reklame, hvis formålet er at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug, og overlod den konkrete vurdering til den nationale domstol [1]. Sagen drejede sig om artikel 86 og 87 i direktiv 2001/83 [1]. Danske vejledninger beskriver reklame bredt som opsøgende informationsvirksomhed, der fremmer ordinering, udlevering, salg eller forbrug, og henviser til selvjustitsorganer [3][4][5].

Fra kilderne

enhver form for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af lægemidler [1]
kan anses for reklame i denne bestemmelses forstand, også selv om denne tredjemand handler på eget initiativ og retligt og faktisk helt uafhængigt af producenten eller sælgeren [1]
Det tilkommer den nationale domstol at afgøre, om denne udbredelse udgør en form for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning [1]
Det er først og fremmest nødvendigt at præcisere begreberne »reklame« for og »information« om lægemidler, som udgør forskellige begreber i fællesskabsretten [2]

Kilder

  1. Dom i sag C-421/07: DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. april 2009 dommen · 2. april 2009
  2. Forslag til afgørelse i sag C-421/07: FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT D. RUIZ-JARABO COLOMER fremsat den 18. november 2008 1 Sag C-421/07 generaladvokatens forslag til afgørelse · 18. november 2008
  3. VEJ nr 10355 af 22/12/2014: Vejledning om reklame mv. for lægemidler dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 23. december 2014
  4. VEJ nr 10356 af 29/12/2014: Vejledning om reklame mv. for lægemidler dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 31. december 2014
  5. VEJ nr 9400 af 20/04/2022: Vejledning om reklame m.v. for lægemidler til mennesker dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 23. april 2022