Kabinepersonalets fagforening fik bod på 1 mio. kr. efter ulovlig strejke i SAS
Spørgsmålet var, om fagforeningen CAU havde gjort nok for at hindre og stoppe kabinepersonalets overenskomststridige strejke hos SAS. Arbejdsretten svarede nej, fandt brud på Hovedaftalen og fastsatte en bod på 1 mio. kr.
Sagen
SAS købte i december 2014 aktierne i Cimber og besluttede at overføre 12 fly til Cimber fra 1. marts 2015 [1]. Kabinepersonalets fagforening, CAU, ville have, at SAS-overenskomsten også skulle gælde i Cimber [1]. Forhandlingerne brød sammen den 25. februar 2015 [1]. Allerede den 24. februar nedlagde et antal medlemmer arbejdet under et medlemsmøde på Hotel Hilton, men de gik i arbejde igen, før et fællesmøde blev holdt [1]. Efter et nyt medlemsmøde nedlagde et stort antal medarbejdere arbejdet igen den 27. februar. Arbejdet blev først genoptaget den 2. marts, trods pålæg om at gå i arbejde, også fra Arbejdsretten den 1. marts [1]. Der var da 72 aflyste afgange [1]. CAU udtalte sig undervejs i nyhedsbreve og til medierne [1]. SAS anslog et tab på ca. 38 mio. kr., som CAU bestred som udokumenteret [1]. Dansk Arbejdsgiverforening indbragte sagen på SAS' vegne [1].
Spørgsmålet
Arbejdsretten skulle afgøre, om CAU havde brudt Hovedaftalens § 2, stk. 4, ved ikke med alle rimelige midler at hindre og bringe de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser til ophør. Retten skulle også tage stilling til CAU's afvisningspåstand og til, om og med hvilket beløb CAU skulle betale en bod [1].
Resultatet
Arbejdsretten gav Dansk Arbejdsgiverforening medhold. Den fandt, at CAU havde overtrådt Hovedaftalens § 2, stk. 4, og fastsatte en bod på 1 mio. kr. [1] Retten tog ikke afvisningspåstanden til følge. CAU skulle desuden betale 2.000 kr. i sagsomkostninger [1].
Rettens begrundelse
Retten afviste først CAU's afvisningspåstand. Den forstod klagerens påstand om brud som en anerkendelsespåstand, selv om ordet anerkende ikke stod i den. Klageren kunne have en selvstændig interesse i at få bruddet fastslået [1]. Retten henviste til, at en faglig organisation efter Hovedaftalen skal modvirke overenskomstbrud, og at det er fastslået i arbejdsretlig praksis, at den med alle rimelige midler skal hindre en strejke og få den stoppet. Organisationen har en vis margen i valget af midler. Medlemmerne må dog ikke være i tvivl om, at den reelt ønsker arbejdet genoptaget. Et formelt pålæg er ikke nok, hvis adfærden ellers tyder på accept [1]. Om den 24. februar fandt retten ikke grundlag for at sige, at CAU burde have forudset strejken. Men efter det forløb havde CAU særlig anledning til at sikre, at mødet den 27. februar ikke endte i en ny strejke [1]. Retten lagde vægt på, at CAU's repræsentanter gentagne gange koblede genoptagelsen af arbejdet til, at SAS imødekom kravet om overenskomst i Cimber. Det gjaldt bl.a. presseudtalelser, et tv-interview og et nyhedsbrev. Det kunne skabe tvivl hos medlemmerne om CAU's afstandtagen [1]. Ved boden var det skærpende, at CAU søgte at koble strejkerne til forhandlingerne. Retten lagde også til grund, at strejkerne gav SAS et betydeligt tab [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en fagforenings pligt til at modvirke en ulovlig strejke ikke kan opfyldes alene med et formelt pålæg om at gå i arbejde. Retten vurderede helheden: møder, nyhedsbreve og udtalelser til pressen. Det afgørende var, om medlemmerne kunne være i tvivl om, hvad forbundet reelt ønskede [1]. Efter analysens vurdering rækker dommen især til situationer, hvor en forening selv står midt i en forhandling om det krav, som strejken støtter. Retten fremhævede netop koblingen mellem krav og genoptagelse som skærpende [1]. Dommen er bundet til det konkrete forløb. Den fastslår ikke, hvor grænsen går for andre udtalelser eller andre foreninger. Den afgør heller ikke, om SAS' opgørelse af tabet på ca. 38 mio. kr. var korrekt. Retten nævnte kun, at tabet var betydeligt, og gav ikke en beregning af boden [1]. Dommen tager heller ikke stilling til, om overdragelsen til Cimber var lovlig. Spørgsmålet var alene CAU's adfærd under strejkerne [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen bygger på Hovedaftalens § 2, stk. 4. Den pålægger organisationer ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og søge dem bragt til ophør. Bestemmelsen er tiltrådt i parternes overenskomst [1]. Sagen hørte under Arbejdsretten, som efter loven behandler overtrædelser af hovedaftaler og kollektive overenskomster. Loven kræver også, at et fællesmøde afholdes dagen efter en arbejdsstandsning [2]. Det svarer til de fællesmøder, dommen beskriver [1]. En anden dom fra Arbejdsretten om samme overdragelse fandt, at overdragelsen var reel, og at Cimber kunne frasige sig overenskomsten med CAU [3]. CAU henviste til den dom i sit forsvar [1]. I rettens egne bemærkninger i denne sag indgår den ikke [1].
Fra kilderne
Der må imidlertid ikke hos de involverede medlemmer være tvivl om, at organisationen reelt ønsker, at arbejdet omgående skal genoptages [1]
CAU handlede på en måde, som var egnet til at skabe det indtryk hos medlemmerne, at CAU reelt så positivt på arbejdsnedlæggelsen og accepterede den [1]
Boden findes på denne baggrund passende at kunne fastsættes til 1 mio. kr. [1]
Kilder
- Arbejdsrettens dom af 15. december 2016 i sag AR2015.0384 dommen · 15. december 2016
- Lov om arbejdsretten § 9 lovbestemmelse · 13. marts 1997
- Arbejdsrettens dom af 7. april 2016 i sag AR2015.0328 anden afgørelse med lignende indhold · 7. april 2016