Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En udflyttet mand på en solrig altan i udlandet åbner endelig en støvet flyttekasse fra mange år siden, og op stikker en venlig skattemedarbejder dækket af spindelvæv med en lommeregner og en termokande.

Skat kunne sent ændre ansættelsen for en ikke-angivet avance ved fraflytning

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 17-079520431. maj 2021

Spørgsmålet var, om SKAT kunne genoptage skatteansættelsen i 2017 for en avance, klageren ikke selvangav ved fraflytningen i 2012. Landsskatteretten svarede ja og stadfæstede en forhøjelse på 132.136 kr.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren fraflyttede Danmark den 31. juli 2012 og ejede på det tidspunkt et anpartsselskab. Ifølge revisoren blev selskabet likvideret 1. august 2012, men det blev i efteråret 2013 kortvarigt genoptaget og endeligt opløst i november 2013 [1]. I en e-mail i oktober 2012 skrev klageren, at selskabet var ved at blive lukket ned, men han svarede nej til spørgsmålet om ejerskab af anparter [1]. I november 2012 sendte revisoren en opgørelse af likvidationsprovenuet på 257.136 kr. til SKAT, og SKAT svarede i december 2012, at der ikke var yderligere skatte- og afgiftskrav i selskabet [1]. SKAT indkaldte først i december 2016 materiale om fortjenesten og traf afgørelse i januar 2017. Beskatningen blev opgjort som likvidationsprovenuet fratrukket anskaffelsessummen på 125.000 kr. [1]. Klageren mente, at afgørelsen var ugyldig, fordi fristerne var overskredet [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om SKAT kunne genoptage skatteansættelsen for 2012 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det var også et spørgsmål, om varslingsfristen i § 27, stk. 2, var overholdt [1][2].

Resultatet

Landsskatteretten fandt, at SKAT kunne genoptage ansættelsen, og stadfæstede SKATs afgørelse. Klageren fik ikke medhold. Retten fandt også, at det ikke gjorde afgørelsen ugyldig, at forslaget ikke var sendt til repræsentanten [1].

Rettens begrundelse

Landsskatteretten tog udgangspunkt i, at gevinst på aktier betragtes som realiseret, når den danske beskatningsret ophører af anden grund end døden. Det følger af aktieavancebeskatningsloven § 38, stk. 1 [1][4]. Den ordinære frist i skatteforvaltningsloven § 26 var udløbet, så spørgsmålet var, om ekstraordinær genoptagelse kunne ske efter § 27, stk. 1, nr. 5 [1][3][2]. Bestemmelsen kræver, at den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en forkert ansættelse [2]. Retten fandt, at klageren handlede mindst groft uagtsomt, fordi han ikke selvangav avancen [1]. Om varslingsfristen i § 27, stk. 2, lagde retten vægt på, at de oplysninger, revisoren sendte i 2012, alene vedrørte selskabet. Retten fandt også, at klagerens selvangivelsesfrist ikke var udløbet i november 2012, og at SKAT derfor ikke ddengang kendte til, at klageren ikke ville selvangive avancen. Kundskabstidspunktet blev derfor sat til 11. januar 2017 [1]. Retten fulgte ikke klagerens synspunkt om, at materialet fra 2012 allerede viste ejerforholdet og avancen [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at SKATs kendskab til et selskabs oplysninger ikke uden videre tæller som kendskab til en skattepligtig persons avance. Det afgørende var, hvornår SKAT fik de oplysninger, der konkret viste avancen, og det har betydning for varslingsfristen [1][2]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen dog ikke længere end til de konkrete forhold i sagen. Den er en afgørelse fra Landsskatteretten, og den er truffet på et faktisk grundlag, hvor det blev lagt til grund, at klageren ikke selvangav avancen. Afgørelsen afgør heller ikke, hvordan andre sager med revisorer, selskaber eller andre oplysninger skal vurderes. Det er derfor analysens vurdering, at afgørelsen primært giver vejledning om, hvordan de konkrete omstændigheder vejede i denne sag. Den er ikke en generel afklaring af, hvornår fristen begynder at løbe [1]. Det fremgår heller ikke af kilderne, hvordan myndighederne senere har brugt afgørelsen.

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 2 og 3 indeholder teksten i skatteforvaltningslovens § 27 og § 26, som sagen drejer sig om [2][3]. Kilde 4 er aktieavancebeskatningslovens § 38, der regulerer, hvornår gevinst på aktier anses for realiseret ved fraflytning [4]. Kilde 5 er aktieavancebeskatningslovens § 23, som fastslår, at gevinst medregnes i det indkomstår, hvor den realiseres [5]. Kilde 6 er den tidligere skattestyrelseslov § 35, som parterne henviste til i forbindelse med fristerne [6]. Afgørelsen selv henviser til en dom fra Vestre Landsret [1]. Kilde 7, 8 og 9 handler om andre spørgsmål, herunder ligningslovens § 16 E, EU's fusionsdirektiv og beskatning af heste, og er derfor ikke brugt her.

Fra kilderne

Forholdet vurderes til at være udslag af grov uagtsomhed. [1]
klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet en avance på anparterne i hans selskab [1]
anses SKAT først at have fået kundskab om klagerens avance samt opgørelsen heraf ved oplysninger, der blev indsendt til SKAT den 11. januar 2017. [1]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 17-0795204: Avance ved fraflytning dommen · 31. maj 2021
  2. Skatteforvaltningsloven § 27 lovbestemmelse · 19. maj 2020
  3. Skatteforvaltningsloven § 26 lovbestemmelse · 19. maj 2020
  4. Aktieavancebeskatningsloven § 38 lovbestemmelse · 5. februar 2021
  5. Aktieavancebeskatningsloven § 23 lovbestemmelse · 5. februar 2021
  6. Skattestyrelsesloven § 35 lovbestemmelse · 31. august 2004