Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En vikar i VVS-kælderen får firmaets kedeldragt lynet på hen over sin egen vikarbureau-kedeldragt, mens kollegerne nikker anerkendende og et rør drypper ned i en spand.

Vikarer fra vikarbureau kan kræve brugervirksomhedens VVS-overenskomst

ArbejdsrettenArbejde og overenskomstKendelse af 13. august 2015 i FV2015.000413. august 2015

Kan vikarer, der har deres egen overenskomst via vikarbureauet, stadig kræve brugervirksomhedens VVS-overenskomst? Ja, fandt voldgiftsretten: vikarloven fritager ikke brugervirksomheden.

Læs hele dommen


Sagen

Tvisten stod mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverorganisationen TEKNIQ Installatørernes Organisation, som også optrådte for medlemmet Halsnæs Smeden A/S. [1] Halsnæs Smeden er omfattet af VVS-overenskomsten og havde lejet vikarer ind fra Systemvikar Byg & Anlæg ApS. [1] Vikarbureauet er medlem af Dansk Byggeri, og vikarerne var dermed dækket af Overenskomst for metal- og blik- og rørarbejde. [1] VVS-overenskomsten indeholder ingen regler om forholdet til indlejede vikarer. [1] I en opmandskendelse af 9. juli 2007 var det afgjort, at en virksomhed under TEKNIQ skal følge overenskomsten og lokalaftalerne over for indlejede vikarer. Det gjaldt, selv om vikarerne gennem vikarbureauet var dækket af Industriens Overenskomst. [1] Parterne var enige om, at VVS-overenskomsten ikke var ændret siden. [1] Striden gik på, om vikarloven fra 2013 havde ændret den forståelse. [1]

Spørgsmålet

Retten skulle afgøre, om vikarloven har gjort, at brugervirksomheden ikke længere skal følge VVS-overenskomsten over for vikarer, når vikarbureauet er dækket af en overenskomst, der opfylder vikarlovens § 3, stk. 5. [1]

Resultatet

Klageren, Blik- og Rørarbejderforbundet, fik fuldt medhold. TEKNIQ skal anerkende, at overenskomsten og lokalaftalerne skal følges for arbejde, som vikarer udfører inden for overenskomstens faglige område. Halsnæs Smeden A/S skal anerkende, at virksomheden hæfter for vikarernes tab ved ikke at blive aflønnet efter overenskomsten. Hver part bærer egne omkostninger. [1]

Rettens begrundelse

Opmændene var enige. De lagde først til grund, at opmandskendelsen fra 2007 var blevet en del af VVS-overenskomsten, som om parterne udtrykkeligt havde aftalt det. Ingen havde ændret overenskomsten bagefter. [1] Derefter vurderede de vikarloven. Når § 3, stk. 5, er opfyldt, fraviges ligebehandlingsprincippet i § 3, stk. 1. Det betyder, at vikarerne aflønnes efter vikarbureauets overenskomst. [1] Opmændene fandt, at bestemmelsens ordlyd ikke dækker de tilfælde, hvor vikarernes krav følger af, at brugervirksomhedens egen overenskomst også omfatter vikarer. [1] Forarbejderne gav heller ikke grundlag for at bruge § 3, stk. 5, til at fritage brugervirksomheden for overenskomstmæssige forpligtelser. Opmændene pegede på, at forarbejderne siger, at alle overenskomstmæssige rettigheder og forpligtelser for brugervirksomheder bevares fuldt ud. De pegede også på ministerens svar om, at overenskomster, der forpligter brugervirksomheden over for vikarer, ikke anfægtes af loven. [1] Indklagedes påstand om, at den hidtidige vikarpraksis ikke gælder, blev derfor afvist. Vikarerne var ikke ansat i brugervirksomheden, og derfor blev tabsansvaret formuleret som i kendelsen fra 2007. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at vikarlovens undtagelse i § 3, stk. 5, og en brugervirksomheds egen overenskomst er to forskellige spor. Undtagelsen fjerner det lovbestemte krav om ligebehandling, men den ser ikke ud til at fjerne forpligtelser, som brugervirksomheden selv har påtaget sig i en overenskomst. [1] Afgørelsen bygger tungt på to ting: at 2007-kendelsen var blevet en del af VVS-overenskomsten, og at forarbejderne udtrykkeligt bevarer overenskomstmæssige forpligtelser. [1] Efter analysens vurdering rækker den derfor først og fremmest til VVS-overenskomsten og til situationer, hvor vikarbureauets overenskomst opfylder § 3, stk. 5. Kilden viser ikke, at andre overenskomster har samme indhold. Afgørelsen siger heller ikke, hvor store vikarernes tab er. Den fastslår kun, at virksomheden hæfter for tab ved manglende aflønning efter overenskomsten. [1] Ministeren har desuden oplyst, at det i spørgsmålet om lokalaftaler kommer an på aftalens udformning. Voldgiftsretten tog ikke stilling til situationer, hvor to overenskomster i et konkret tilfælde er uforenelige. [1]

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 1 gengiver selv de regler, den bygger på. Vikarlovens § 3, stk. 1, kræver, at vikaren mindst har vilkår svarende til dem, en direkte ansat ville have haft, bl.a. om aflønning. Efter § 3, stk. 5, gælder det ikke, hvis vikarbureauet er dækket af en landsdækkende overenskomst indgået af de mest repræsentative parter. [1] Forarbejderne siger, at overenskomstmæssige rettigheder og forpligtelser for både vikarbureauer og brugervirksomheder bevares. [1] Beskæftigelsesministeren har svaret, at vikarprotokollater, altså overenskomstbestemmelser om vikarers vilkår hos brugervirksomheden, hverken er forbudt af vikardirektivet eller vikarloven. Ministeren har også sagt, at uforenelige overenskomster skal afklares inden for det fagretlige system. [1] Voldgiftsretten byggede desuden på opmandskendelsen af 9. juli 2007 og to afgørelser fra Arbejdsretten om, at en fast forståelse kan blive en del af en overenskomst. [1]

Fra kilderne

Det, der fraviges, når betingelserne i § 3, stk. 5, er opfyldt, er således det lovbestemte ligebehandlingsprincip, der følger umiddelbart af § 3, stk. 1. [1]
Alle overenskomstmæssige rettigheder og forpligtelser for såvel vikarbureauer som brugervirksomheder bevares fuldt ud. [1]
Sådanne overenskomster anfægtes ikke af L 209. [1]

Kilder

  1. Kendelse af 13. august 2015 i FV2015.0004 dommen · 13. august 2015