Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Tre dommere med parykker i Luxembourg studerer en lille medicinæske, som en arbejder i kedeldragt med tape og en mand i jakkesæt med en lang instruktionsrulle sender frem og tilbage mellem sig.

Ompakning af medicin: hvem skal stå som ompakker?

EU-DomstolenStaten og EU-reglerneDom i sag C-400/0928. juli 2011

Spørgsmålet var, om en varemærkeindehaver kan stoppe salg af ompakket medicin, når emballagen angiver markedsføringstilladelsens indehaver som ompakker i stedet for den fysiske ompakker. Domstolen svarede nej, når den angivne virksomhed har instrueret ompakningen og bærer ansvaret.

Læs hele dommen

In English · En français · Auf Deutsch


Sagen

Orifarm-koncernen og Paranova-koncernen importerede Merck-lægemidler parallelt til Danmark [1]. I begge koncerner var et selskab indehaver af markedsføringstilladelsen, mens et andet selskab havde ompakningstilladelsen og foretog den fysiske ompakning efter instruks [1]. Beslutninger om indkøb, ompakning og emballagens udformning blev truffet af indehaveren af markedsføringstilladelsen [1]. På emballagen stod, at lægemidlet var ompakket af dette selskab, ikke af den virksomhed, der fysisk havde ompakket det [1]. Merck anlagde sager og fik ved Sø- og Handelsretten medhold i, at den faktiske ompakker skulle angives [1]. Sagerne blev anket til Højesteret, som forelagde Domstolen spørgsmålet om fortolkningen af artikel 7, stk. 2, i direktiv 89/104 [1].

Spørgsmålet

Skulle artikel 7, stk. 2, i direktiv 89/104 fortolkes sådan, at varemærkeindehaveren kan modsætte sig fortsat markedsføring af et ompakket lægemiddel, når emballagen angiver indehaveren af markedsføringstilladelsen som ompakker i stedet for den virksomhed, der fysisk har foretaget ompakningen efter instruks? [1]

Resultatet

Domstolen svarede nej [1]. Den fastslog, at varemærkeindehaveren ikke alene af den grund kan modsætte sig fortsat markedsføring, når den angivne virksomhed er indehaver af markedsføringstilladelsen, har instrueret ompakningen og bærer ansvaret for den [1]. Orifarm- og Paranova-selskaberne fik dermed medhold i fortolkningen, mens Højesteret skulle afgøre de konkrete sager [1].

Rettens begrundelse

Domstolen tog udgangspunkt i artikel 7, stk. 2, i direktiv 89/104 og de betingelser, den havde opstillet for ompakning [1]. Et krav er, at den nye emballage klart angiver, hvem der har foretaget ompakningen [1]. Kravet beskytter varemærkeindehaverens interesse i, at forbrugeren eller den endelige bruger ikke tror, at indehaveren selv står bag ompakningen [1]. Efter Domstolens syn er denne interesse fuldt ud beskyttet, når emballagen klart angiver navnet på den virksomhed, efter hvis ordre og instruks ompakningen er sket, og som bærer ansvaret [1]. En sådan angivelse kan forhindre vildledning, hvis den er trykt, så en person med normal opmærksomhed kan forstå den [1]. Den angivne virksomhed bærer det fulde ansvar for ompakningen [1]. Indehaveren kan derfor gøre sine rettigheder gældende og kræve erstatning, hvis produktets originale tilstand er berørt, eller hvis præsentationen kan skade varemærkets omdømme [1]. Den angivne virksomhed kan ikke slippe ved at sige, at den faktiske ompakker handlede mod instrukser [1]. Domstolen fandt derfor ikke en legitim interesse i at kræve den fysiske ompakkers navn alene, fordi ompakningen kan påvirke produktets tilstand [1]. Beviset for, at ompakningen ikke berører den originale tilstand, påhviler under omstændigheder som dem i hovedsagerne indehaveren af markedsføringstilladelsen, efter hvis instruks ompakningen har fundet sted, og som bærer ansvaret herfor [1]. Artikel 7, stk. 2, er begrænset til varemærkeindehaverens legitime interesser; forbrugerbeskyttelse sker i andre regler [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering præciserer dommen, at kravet om at angive ompakkeren ikke nødvendigvis betyder den virksomhed, der fysisk har udført ompakningen [1]. Det kan være tilstrækkeligt at angive den virksomhed, som har markedsføringstilladelsen, har instrueret ompakningen og bærer ansvaret [1]. Dommen rækker ikke længere end til denne betingelse [1]. Den ophæver ikke de øvrige betingelser for ompakning, herunder at ompakningen skal være nødvendig, at produktets originale tilstand ikke må berøres, at producentens navn skal angives, at præsentationen ikke må skade omdømmet, og at importøren skal underrette varemærkeindehaveren forud for salg og efter dennes anmodning levere en prøve af det ompakkede produkt [1]. Dommen bygger på en afvejning af varemærkeindehaverens legitime interesser, ikke på et generelt krav om forbrugeroplysning i varemærkeretten [1]. Efter analysens vurdering er det derfor forsigtigt at sige, at dommen giver parallelimportører et vist spillerum til at lade markedsføringstilladelsens indehaver stå som ansvarlig ompakker, men den afgør ikke andre sager eller andre ompakningsspørgsmål [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 2 er generaladvokatens forslag til afgørelse i samme sag [2]. Generaladvokaten foreslog, at det er tilstrækkeligt at angive den virksomhed, der kontrollerer ompakningen og bærer ansvaret, ved siden af producentens navn [2]. Domstolen fulgte i det væsentlige dette resultat [1]. Sagen drejede sig om artikel 7, stk. 2, i direktiv 89/104 og de betingelser, Domstolen havde opstillet for ompakning [1].

Fra kilderne

den ikke gør det muligt for indehaveren af et varemærke, der vedrører et lægemiddel, som er genstand for parallelimport, at modsætte sig fortsat markedsføring [1]
navnet på den virksomhed, efter hvis ordre og efter hvis instruks ompakningen har fundet sted, og som bærer ansvaret herfor, klart fremgår af det ompakkede lægemiddels emballage [1]
en virksomhed, der på det ompakkede produkts nye pakning er angivet som ompakkeren, i sådanne tilfælde vil være forpligtet til at svare erstatning [1]
Varemærkeindehaverens interesse i bevarelsen af det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand er tilstrækkeligt beskyttet [1]

Kilder

  1. Dom i sag C-400/09: DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 28. juli 2011 dommen · 28. juli 2011
  2. Forslag til afgørelse i sag C-400/09: FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 12. maj 2011 generaladvokatens forslag til afgørelse · 12. maj 2011