Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Kommunale medarbejdere bedømmer ivrigt en skinnende kørestol på en drejeskive, mens en leverandør fortvivlet peger på sin egen tilbudte model, der står støvet med sløjfe i hjørnet.

Kørestol-tildeling annulleret, fordi kommunen vurderede en model, der ikke var tilbudt

Klagenævnet for UdbudMyndigheder og klagerSunrise Medical ApS mod Fællesudbud Sjælland31. oktober 2024

Spørgsmålet var, om mindstekrav i et kørestolsudbud var for skønsprægede, og om kommunen vurderede en ikke-tilbudt model. Nævnet fandt begge dele i strid med udbudslovens principper og annullerede tildelingen.

Læs hele dommen


Sagen

Fællesudbud Sjælland v/Holbæk Kommune udbød i 2023 en rammeaftale om genbrugshjælpemidler opdelt i 20 delaftaler [1]. Klagen vedrørte delaftale 5 om kørestole med aktiv krydsramme, hvor Sunrise Medical ApS, Invacare A/S og Etac A/S afgav tilbud [1]. Tildelingskriteriet var bedste forhold mellem pris og kvalitet, med 60 pct. til pris og 40 pct. til kvalitet [1]. Kvaliteten skulle vurderes ved afprøvning af vareprøver og ud fra vurderingsparametre i kravspecifikationen [1]. Kommunen valgte den 12. februar 2024 Etac A/S, som fik 90 point på kvalitet, mens Sunrise Medical ApS fik 30 point [1]. I begrundelsen indgik kritik af sædegjorde, og Sunrise Medical ApS oplyste, at den tilbudte stol ikke havde sådanne [1].

Spørgsmålet

Nævnet skulle tage stilling til, om kommunens mindstekrav var så skønsprægede, at de var uegnede, og om kommunen havde lagt vægt på erfaringer med produkter, der ikke var en del af tilbuddet [1]. Nævnet skulle også vurdere, om evalueringsmodellen var lovlig, og om tildelingen skulle annulleres [1].

Resultatet

Nævnet fandt, at kommunen havde overtrådt gennemsigtighedsprincippet ved at bruge skønsprægede mindstekrav, og at kommunen havde handlet i strid med ligebehandling og gennemsigtighed ved at lægge vægt på usaglige forhold i evalueringen [1]. Klageren fik dermed medhold i to af sine påstande, og nævnet annullerede tildelingsbeslutningen til Etac A/S [1]. Nævnet fandt ikke, at evalueringsmodellen var ulovlig, og det tog ikke stilling til alle påstandene [1].

Rettens begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 og fastslog, at mindstekrav skal kunne fastslås entydigt og objektivt, og at en velinformeret og normalt påpasselig tilbudsgiver skal kunne forstå, hvordan kravet opfyldes [1][2]. Nævnet fandt, at krav om at armlæn skal være let aftagelige, at benstøtter gerne skal have flere indstillingsmuligheder, og at kørestolen skal kunne indstilles med færrest antal forskelligt værktøj, forudsatte et betydeligt skøn, og at de derfor ikke var egnede som mindstekrav [1]. Om evalueringen fandt nævnet, at udbudslovens § 160 giver ordregiveren et vidt skøn over evalueringsmodellen, så længe alle dele af modellen er beskrevet i udbudsmaterialet, og at modellen var beskrevet tilstrækkeligt [1][3]. Om sædegjorde fandt nævnet, at ordet må forstås som rem eller strop, og at evalueringen derfor byggede på erfaringer med andre modeller end den tilbudte [1]. Nævnet fandt dermed, at der var lagt vægt på usaglige hensyn i strid med ligebehandling og gennemsigtighed [1][2].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser kendelsen, at mindstekrav i et offentligt udbud skal være formuleret så præcist, at de kan kontrolleres objektivt, og at ord, der efterlader valgfrihed, kan føre til kritik [1][2]. Efter analysens vurdering viser sagen også, at evalueringen skal bygge på det konkrete tilbudte produkt, og at erfaringer med andre modeller ikke uden videre må indgå [1][2]. Kendelsen afgør kun de konkrete krav og det konkrete udbud, og nævnet tog ikke stilling til alle påstandene, herunder påstandene om oplysning af maksimal værdi, om udbudsmaterialets samlede gennemsigtighed og om begrundelsens fyldestgørelse [1]. Nævnet fandt heller ikke, at evalueringsmodellen som sådan var ulovlig, og det fremgår af kendelsen, at de uegnede mindstekrav ikke havde indflydelse på udbudsprocessen, fordi ingen tilbud blev afvist som ukonditionsmæssige [1]. Efter analysens vurdering kan kendelsen derfor ikke uden videre bruges til at forudsige udfaldet af andre udbud, der har andre krav og andre evalueringsmodeller [1]. Sagen viser især, at en annullation kræver, at det konstaterede forhold kan have været afgørende for udfaldet, som nævnet fandt i denne sag [1][4].

Sådan hænger kilderne sammen

Kendelsen bygger på bestemmelserne om principperne i udbudslovens § 2, om evalueringsmodellen i § 160 og om nævnets beføjelser i lov om Klagenævnet for Udbud § 13 [1][2][3][4]. Efter § 13, stk. 1, nr. 2, kan nævnet annullere ordregiverens ulovlige beslutninger, og nævnet brugte netop denne bestemmelse til at annullere tildelingen til Etac A/S [1][4]. Klagen omfattede også et krav efter udbudslovens § 171, der handler om begrundelser for beslutninger, men nævnet tog ikke stilling til det punkt [1][5]. Kilderne omfatter ikke andre afgørelser om den konkrete sag, og der er derfor ikke oplysninger om, hvordan myndigheder har brugt kendelsen i praksis [1].

Fra kilderne

mindstekrav skal være udformet på en sådan måde, at det entydigt og objektivt kan fastslås, om kravet er overholdt eller ej [1]
Klagenævnet finder, at de anførte mindstekrav forudsætter et betydeligt skønsmæssigt element i bedømmelsen, og at de derfor ikke er egnede som mindstekrav. [1]
En ordregiver skal i udbudsmaterialet fastlægge og beskrive indholdet af alle dele af evalueringsmodellen. [3]

Kilder

  1. Sunrise Medical ApS mod Fællesudbud Sjælland dommen · 31. oktober 2024
  2. Udbudsloven § 2 lovbestemmelse · 10. januar 2023
  3. Udbudsloven § 160 lovbestemmelse · 10. januar 2023
  4. Lov om klagenævnet for udbud § 13 lovbestemmelse · 4. juni 2016
  5. Udbudsloven § 171 lovbestemmelse · 10. januar 2023