Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: To naboer og en landinspektør kigger ind i en hæk ved skellet, hvor et pindsvin sidder hjemmevant i en lille lænestol med tekop og tøfler.

Naboerne kunne ikke vinde hævd over jord under en hæk i skellet

Østre LandsretBolig og naboerLandsretten stadfæster byrettens afgørelse om skelforhold. Der har været afholdt en skelforretning, og der forelå en skelforretningskendelse den 31. marts 2020. Sagen angår prøvelse af dele af skelforretningskendelsens resultat i forhold til ejendomshævd29. november 2021

Spørgsmålet var, om naboer havde vundet ejendomsret ved hævd til jord omkring en hæk ved skellet. Landsretten svarede nej og stadfæstede byrettens dom, så skellet blev stående som før.

Læs hele dommen


Sagen

To naboer var uenige om, hvor skellet mellem deres ejendomme gik mod øst og nord. Langs grænsen stod en hæk tæt ved det matrikulære skel, altså den grænse, der er registreret i matriklen [1]. Der blev afholdt en skelforretning, og skelforretningskendelsen forelå den 31. marts 2020. Sagen angik prøvelse af dele af kendelsen i forhold til ejendomshævd [1]. En af parterne forklarede, at den nordlige og østlige hæk i efteråret 2017 blev skåret kraftigt ned. Hækken kunne ikke tåle det og blev fjernet [1]. I maj 2018 var der sat pæle op, og parterne var uenige om, om de viste skellet rigtigt [1]. En landinspektør pegede på luftfotos, som viste, at den nordlige hæk blev udskiftet omkring 1983 og ikke var sat i den oprindelige skellinje [1]. Byretten fandt, at betingelserne for hævd ikke var opfyldt, og lod skellet stå uændret [4]. Sagen kom herefter for landsretten [1].

Spørgsmålet

Landsretten skulle tage stilling til, om nogen af parterne eller deres forgængere havde udøvet en ejers råden over de omtvistede arealer, så der kunne være vundet hævd. Retten skulle også vurdere, om en skelpæl i det sydøstlige hjørne stod forkert, og hvem der skulle bære omkostningerne ved skelforretningen [1].

Resultatet

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Retten tog ingen af parternes påstande om skellets placering til følge [1]. Den fandt heller ikke grundlag for at pålægge de indstævnte nogen del af omkostningerne ved skelforretningen [1]. De to appellanter skal betale 30.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til de to indstævnte [1].

Rettens begrundelse

Landsretten tiltrådte byrettens dom med den begrundelse, den selv gav [1]. Den vurderede først målingerne. Navnlig med den landinspektørs forklaring, der havde ført skelforretningen, var det ikke godtgjort, at skelpælen i det sydøstlige hjørne stod 34 cm forkert i forhold til det matrikulære skel. En anden landinspektør var ud fra tegninger og indmålte pæle nået til et andet resultat, men hans beregninger var lavet uden at have set forholdene i marken [1]. Derefter vurderede landsretten hækken. Den stod helt på de to parters ejendomme, men tæt ved det matrikulære skel. Efter bevisførelsen kunne det ikke fastlægges, om ejeren af den ene eller den anden ejendom havde plantet den [1]. Landsretten fandt ikke godtgjort, at parterne eller deres forgængere havde udøvet en ejers råden over de arealer, som hævdspåstandene omfattede. Derfor kunne ingen af påstandene om skellets placering tages til følge [1]. Hævd betyder ejendomsret opnået ved langvarig brug. I en anden sag er reglen beskrevet sådan, at ejendomsret efter Danske Lov 5-5-1 kan opnås, hvis en ejers råden er udøvet i 20 år [5]. Om omkostningerne lagde landsretten vægt på baggrunden for tvisten, sagens forløb og parternes påstande under skelforretningen, set i sammenhæng med udfaldet [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering er dommen først og fremmest en konkret bevisafgørelse. Den viser, at en hæk tæt ved skellet ikke i sig selv er nok til at vinde hævd. Landsretten krævede, at der blev godtgjort en ejers råden over de omtvistede arealer, og det lykkedes ikke for nogen af parterne [1]. Efter analysens vurdering fremgår det også, at målinger fra en landinspektør, der ikke har set forholdene i marken, kan veje mindre end forklaringen fra den, der var på stedet [1]. Landsrettens begrundelse nævner ikke, om hækken var et fælleshegn. Det var byrettens synspunkt, som en af parterne anfægtede, og landsretten tog ikke særskilt stilling til det [1][4]. Dommen siger derfor efter analysens vurdering ikke noget generelt om hævd under fælleshegn. Den siger heller ikke, hvordan lignende sager vil blive afgjort. I en anden afgørelse fandt Højesteret, at vedligeholdelse af en hæk ikke kunne anses for retsstridig ejerråden, men den afgørelse er også beskrevet som konkret [5]. Kilderne giver ikke mere grundlag for at sige, hvor langt dommen rækker.

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen er landsrettens afgørelse af en anke over byrettens dom i samme sag. Byretten henviste til Danske Lov 5-5-1 og til UfR 2015.120 Ø og fandt, at hævdbetingelserne ikke var opfyldt [4]. Retten pegede blandt andet på, at hækken var bred og vedligeholdt af de til enhver tid værende ejere [4]. Under sagen forklarede et vidne med henvisning til landinspektørlovens § 4, at landinspektører ikke har hjemmel til at afsætte skel i gamle udstykninger, hvis resultatet ikke stemmer med de faktiske grænser. Paragraffen siger, at matrikulære arbejder kun må udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter [1][2]. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a, som landsretten nævnte i domsafsigelsen [1][3]. Højesteret har i en anden sag om hævd under en hæk nået et lignende resultat [5].

Fra kilderne

Det kan efter bevisførelsen ikke fastlægges, om hækken er plantet af ejeren af den ene eller den anden ejendom. [1]
ikke godtgjort, at skelpælen i det sydøstlige hjørne er placeret 34 cm forkert i forhold til det matrikulære skel. [1]
Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom. [1]

Kilder

  1. Landsretten stadfæster byrettens afgørelse om skelforhold. Der har været afholdt en skelforretning, og der forelå en skelforretningskendelse den 31. marts 2020. Sagen angår prøvelse af dele af skelforretningskendelsens resultat i forhold til ejendomshævd dommen · 29. november 2021
  2. Landinspektørloven § 4 lovbestemmelse · 19. juni 2013
  3. Renteloven § 8 a lovbestemmelse · 15. maj 2014
  4. Sagen drejer sig om skelforhold. Der har været afholdt en skelforretning, og der forelå en skelforretningskendelse den 31. marts 2020. Sagen angår prøvelse af dele af skelforretningskendelsens resultat i forhold til ejendomshævd anden afgørelse med lignende indhold · 24. marts 2021
  5. Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse om ejendomshævd i skel anden afgørelse med lignende indhold · 23. juni 2023