Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En venlig skattemedarbejder hænger lange prismærker på en række luksusbiler med sløjfer, mens selskabsejeren står med vrangede lommer, og en åben sparegris med et gældsbevis står i hjørnet.

Luksusbiler og lån fra eget selskab blev beskattet hos ejeren

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 24-004504614. november 2025

Skulle ejeren af et selskab beskattes af rådighed over selskabets biler og af et lån fra selskabet? Ja, Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren ejer alle anparterne i et selskab, der har til formål at eje aktier og anparter i andre selskaber [1]. I indkomstårene 2019-2022 havde selskabet en række luksusbiler på hvide plader, blandt andet Mercedes, Ferrari og Bentley. Flere var splitleaset, altså leaset på en ordning, hvor udgifterne fordeles efter erhvervsmæssig og privat kørsel [1]. Selskabet og klagerens bopæl havde i perioder samme adresse [1]. Klageren fremlagde kørebøger for nogle biler, men ikke for andre, selv om Skattestyrelsen flere gange bad om dem [1]. I kørebøgerne fandt Skattestyrelsen blandt andet kørsel til massage, en privat skihytte og klagerens datter, kørsel for andre selskaber, manglende formål og kilometerstande, der ikke passede med synsrapporter og leasingkontrakter [1]. Selskabets årsrapport viste et tilgodehavende hos direktionen/ejer på 1.994.970 kr. uden aftalte rente- og afdragsvilkår [1]. Skattestyrelsen traf afgørelse den 24. april 2024 om beskatning af fri bil for 2019-2022 og om, at de 1.994.970 kr. var hævninger i 2022. Klageren ville have beløbene sat til nul, dog med 61.506 kr. for fri bil i 2022 [1].

Spørgsmålet

Skulle klageren beskattes af værdien af fri bil for 2019-2022, fordi selskabet havde stillet biler til rådighed? Og var selskabets tilgodehavende på 1.994.970 kr. hos klageren skattepligtige hævninger i 2022? [1]

Resultatet

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for alle fire indkomstår og for hævningerne på 1.994.970 kr. Klageren fik ikke medhold. For 2022 var klagerens eget standpunkt, at fri bil skulle udgøre 61.506 kr. [1]

Rettens begrundelse

Det foreliggende uddrag af dommen gengiver ikke Landsskatterettens egen begrundelse. Det følgende er derfor Skattestyrelsens begrundelse, som Landsskatteretten stadfæstede [1].

Om lånet: Når et selskab yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter reglerne om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Skattestyrelsen beskattede de 1.994.970 kr. som udbytte og lagde vægt på, at klageren ikke havde fremlagt de oplysninger, styrelsen bad om. Styrelsen afgjorde sagen på det foreliggende grundlag efter skattekontrollovens § 74, som giver mulighed for skønsmæssig ansættelse [1][2].

Om bilerne: Skattestyrelsen anførte, at det er rådigheden, ikke den faktiske brug, der beskattes. For en hovedanpartshaver er der en formodning for privat rådighed, og bevisbyrden skærpes ved luksusbiler [1]. Splitleasing er en undtagelse, og der stilles strenge krav til dokumentation og til et detaljeret kørselsregnskab [1]. Styrelsen pegede på manglende kørebøger for fem biler, kørsel til private formål, kørsel for andre selskaber, manglende formål og kilometerstande, der ikke stemte [1].

Om fristen: Styrelsen anså forholdene for kontrollerede transaktioner, så fristen for 2019 løb til den 1. maj i det sjette år efter indkomståret [1][4].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et selskabs udlån til en ejer, der kontrollerer selskabet, kan blive behandlet som udbytte, hvis ejeren ikke kan dokumentere et tilgodehavende i selskabet. Efter analysens vurdering viser den også, at en splitleasingordning kan falde sammen, hvis kørebøgerne er mangelfulde. Det er i så fald ikke nok, at privat kørsel er afregnet. Skattestyrelsens begrundelse lægger vægt på formål, kilometerstande og kørsel for andre selskaber [1].

Afgørelsen rækker, så vidt vi kan se, ikke længere end de konkrete biler, kørebøger og regnskabsoplysninger. Uddraget indeholder ikke Landsskatterettens egne overvejelser, og vi kan derfor ikke sige, hvilke af Skattestyrelsens argumenter der var afgørende. Efter analysens vurdering afgør dommen heller ikke, hvordan en kørebog med enkelte fejl vil blive bedømt i andre tilfælde. Her pegede styrelsen på flere fejl og mangler samtidig [1].

Sagen siger heller ikke noget generelt om, hvordan en intern mellemregning mellem ejer og selskab skal opgøres. Det bemærkes, at klageren ikke bestred beskatning af 61.506 kr. for fri bil i 2022 [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen bygger på flere regler, som kilderne gengiver. Ligningslovens § 16 E behandler selskabslån til en kontrollerende ejer som hævninger uden tilbagebetalingspligt [1]. Skattekontrollovens § 74 giver mulighed for skønsmæssig ansættelse, hvis oplysninger ikke gives, og Skattestyrelsen henviste til den [1][2]. Ligningslovens § 2 omtaler kontrollerede transaktioner, altså transaktioner med parter, hvor den ene har bestemmende indflydelse på den anden [3]. Skatteforvaltningslovens § 26 sætter frister for ændring af ansættelser. De udløber normalt i det fjerde år efter indkomståret og for kontrollerede transaktioner først i det sjette år [4]. Skattestyrelsen tiltrådte Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse [1].

Fra kilderne

Hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1. [1]
Da der er tale om en undtagelse til beskatning af fri bil til rådighed for privat kørsel, stilles der strenge krav til dokumentation og efterlevelse af alle betingelserne for deleleasing [1]
Det er rådigheden, og ikke den faktiske anvendelse, der beskattes. [1]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 24-0045046: Beskatning af værdi af fri bil – Skattepligtige hævninger fra selskabets konto dommen · 14. november 2025
  2. Skattekontrolloven § 74 lovbestemmelse · 11. januar 2024
  3. Ligningsloven § 2 lovbestemmelse · 18. januar 2023
  4. Skatteforvaltningsloven § 26 lovbestemmelse · 24. oktober 2025