Spring til indhold

Domsdatabasen

Landsretten stadfæster byrettens afgørelse om skelforhold. Der har været afholdt en skelforretning, og der forelå en skelforretningskendelse den 31. marts 2020. Sagen angår prøvelse af dele af skelforretningskendelsens resultat i forhold til ejendomshævd

AfgørelseØstre Landsret29. november 2021

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 29. november 2021

Sag BS-13523/2021-OLR

(25. afdeling)

og

(begge advokat Bjarne Skøtt Jensen)

mod

og

(begge ved advokat Anders Thomas Hessner)

Retten i Nykøbing Falster har den 24. marts 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-

20871/2020-NYK).

Landsdommerne Mette Lyster Knudsen, Nikolaj Aarø-Hansen og Anders

Schäfer (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanterne, og ,

har nedlagt påstand om frifindelse.

Appellant 1 (Tidl. Sagsøgte 1)

Appellant 2 (Tidl. Sagsøgte 2)

Appelindstævnte 2 (Tidl. Sagsøger 1)

Appelindstævnte 1 (Tidl. Sagsøger 2)

Appellant 1Appellant 2

6

Endvidere tilpligtes appelindstævnte at betale omkostningerne ved skelforret-

ningen.

7

Indstævnte, og , har på-

stået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten blandt andet fremlagt en mail af 21. maj 2021 fra landin-

Læs alt

spektør . Heraf fremgår blandt andet:

”Vedhæftet fremsendes til mulig brug i sagen luftfotografier visende

ejendommen i perioden 1964 - 1993.

Særligt skal opmærksomheden henledes på, at den nordlige hæk er

yngre end den østlige. Iagttages billederne fra 1974 og 1979, ses tydelig

skygge fra hæk på både østlig og nordlig side. På billedet fra 1983 ses

ingen skygge på den nordlige side, hvorfor det må konkluderes, at

hækken på dette tidspunkt er fjernet. På billedet fra 1993 er der igen en

synlig hæk langs den nordlige skellinje.

Billederne dokumenterer således, at hækken langs den nordlige skel-

linje er blevet udskiftet i perioden omkring 1983. Om man ved den ef-

terfølgende plantning af hækken har søgt efter gamle skelmærker, ved

vi ikke, men såvel erklæring ved skelforretningen som de ef-

terfølgende luftfotografier dokumenterer, at den hæk, der mellem 1983

og 1993 plantes langs ejendommens nordlige grænse, ikke er sat i den

ved udstykningen definerede skellinje.”

Mailen var bilagt en række yderligere luftfotos af ejendommen.

Af fotoet fra 1964 fremgår blandt andet:

Vidne 4

Appelindstævnte 1Appelindstævnte 2

Vidne 1's

8

Af fotoet fra 1967 fremgår blandt andet:

9

Af luftfotoet fra 1974 fremgår blandt andet:

Af luftfotoet fra 1979 fremgår blandt andet:

10

Af luftfotoet fra 1983 fremgår blandt andet:

Af luftfotoet fra 1993 fremgår blandt andet:

Der er endvidere fremlagt en række luftfotos af ejendommen fra 1999, 2002,

2006, 2010, 2014 og 2016 på grundlag af hvilke landinspektør

Vidne 4

12

Forklaringer

og har afgivet supple-

rende forklaringer. , og har

endvidere afgivet forklaring.

har supplerende forklaret blandt andet, at

han arbejder som konsulent vedrørende fast ejendom i et større firma. Han har

herudover sine egne faste ejendomme.

Da han og købte ejendommen, var den slidt. De så en masse muligheder i

ejendommen, navnlig da den lå kun 55 meter fra vandet og 5 ½ meter over

vandet. Der var et haveareal, der stødte op til hækken. Øst for bygningen var

der græsplæne og nogle træer op mod hækken. Mod nord var der urtehave og

Appellant 2Appelindstævnte 1

Vidne 1Vidne 5Vidne 4

Appellant 2

*

Appellant 1 (*)

13

græsplæneagtig beplantning. Der var mest sol mod nord, så derfor var denne

del mest udnyttet.

I efteråret 2017 skar de den nordlige og østlige hæk voldsomt til. Den blev skå-

ret ned til under 1 meters højde og 80 cm i bredden. Han havde ikke forinden

talt med om beskæringen, og det var heller

ikke noget, de protesterede over. Det viste sig, at hækken ikke kunne tåle at bli-

ve skåret så meget ned, så den gik ud. Han bad om at fjer-

ne hækken, og det gjorde han for 7.000 kr.

I maj måned 2018 kom de til ejendommen, og der var sat en række pæle op, der

viste, hvor deres grund skulle gå. sagde, han havde fun-

det skelpælene. Han målte efter i forhold til sit eget kort, og det passede ikke

med de oplysninger, han havde, idet der manglede 1,65 meter af grunden på

den østlige side. Det sagde han til , men han fastholdt sin

opfattelse. og han rekvirerede herefter landinspektør , der

kom ud og foretog en række opmålinger. ville imidlertid ikke

sige noget om sin opfattelse, da han så ville blive inhabil i forhold til en skelfor-

retning. Der var brug for en skelforretning. Han sagde herefter til

, at de måtte have en skelforretning, men det reagerede

ikke på.

Han mener, at det må være , der har flyttet skelpælene, da

han selv på et tidspunkt fandt skelpælen i et hjulspor, han selv havde fået lagt

skærver på. Der var tale om gamle stålpæle og en træpæl. Da

på et tidspunkt fjernede hans lærketræ, skred han til politianmeldelse.

har forklaret supplerende blandt andet, at han, da han

efter aftale med fjernede hækken, satte nogle træpæle til at markere, hvor

hækken havde været. Da ikke ville acceptere skellet, sagde han,

at de måtte finde de rigtige skelpæle frem. Han har ved hjælp af en specialist,

der havde en metaldetektor, genfundet de oprindelige skelpæle. Han har ikke

flyttet disse skelpæle. Pælene lå et godt stykke under overfladen, og de trak

dem op til overfladen.

Da han købte ejendommen, var der hans opfattelse var der tale om en fælles

hæk.

Han er ikke enig i målingerne, der er anført i landinspektør

kortudsnit B, men de accepterede landmålerens afgørelse, bl.a. fordi vær-

dien af jorden nok kun var ca. 4.500 kr. Oprindeligt angik sagen et langt større

areal på omkring 400 m

2

.

Vidne 5

Vidne 5

Vidne 4's

*

Appellant 2

Appelindstævnte 1

Appelindstævnte 1

Appelindstævnte 1

Appelindstævnte 1

Appelindstævnte 1

Appelindstævnte 1

Appelindstævnte 1

Appelindstævnte 1

**

Appelinstævnte 1 og 2

Appellant 1 (*)

Appellant 2 (**)

14

har forevist bilaget til skelkendelsen (X:182) forklaret blandt

andet, at den tykke sorte linje er midten af hækken, hvor han trak skellet, og at

den tynde sorte linje er den matrikulære linje. Han kan se på bilaget, at han ikke

flyttede skelpunktet i det sydøstlige hjørne. Han gik således ud fra det matriku-

lære skel. Han husker det ikke længere, men ud fra sine registreringer må han

fastholde, at det svarer til det sted, hvor skelpælen stod. Han mener ikke, at der

var en forskel på 34 cm.

Han tog ikke stilling til, om der var tale om en fælles hæk eller en egen hæk. I

overensstemmelse med praksis er han gået ud fra midten af hækken. Hækkens

bredde kan godt have betydning, for det fremgår af nogle gamle kort, at den

oprindeligt har været ganske smal og er plantet inde på naboens grund af årsa-

ger, han ikke kan redegøre for, og at den er blevet bredere over årene.

Forevist billedet af ejendommen fra 1988 (X:124) har han forklaret, at hækken

ligner en hæk, der lige så godt kunne have stået mellem to villaer i København.

Forevist billede fra 1993 (X:263) har han forklaret, at hækken også på dette tids-

punkt er betydeligt smallere end den hæk, han tog stilling til.

Han kan derimod godt genkende, at der var en forskel på 1,1 meter mellem det

matrikulære skel og det sted, hvor skelpælen stod. Det observerede han under

skelforretningen. Det er ikke usædvanligt, at man sætter en skelpæl i linjen lidt

forskudt fra, hvor skellet går, hvis det af praktiske årsager ikke er muligt at sæt-

te skelpælen der, hvor den burde. I så fald skal man imidlertid registrere dette –

og det var ikke sket i denne sag.

har forklaret blandt andet, at i sit gamle landinspektørfirma af

den 6. august 2019 blev bedt om at foretage en opmåling. Det

var en af hans ansatte, der gjorde dette. Der blev ikke foretaget en egentlig skel-

opsætning, men kun en opmåling. Det skyldtes, at landinspektører ikke har

hjemmel til at afsætte skel af gamle udstykkede ejendomme, hvis det skel, de

ved målinger kommer frem til, ikke stemmer overens med de faktiske ejen-

domsgrænser i marken, jf. § 4 i landinspektørloven.

Han husker, at der var uoverensstemmelser mellem de fundne skelpæle og det

gamle måleblad fra 1962. De fandt en gammel skelpæl i det sydøstlige hjørne

(punkt A, X:264) og i det nordøstlige hjørne (punkt B, X:264). Han husker, at

afstanden mellem hjørnerne ikke passede, men han husker ikke, om de fandt ud

af, om uoverensstemmelsen var i det nordøstlige hjørne (punkt B) eller sydøst-

lige hjørne (punkt A).

Han har ikke haft mulighed for at gennemse sine gamle noter fra opmålingerne,

da hans tidligere virksomhed er blevet overdraget.

Vidne 5

Vidne 1

Appellant 2

15

har forklaret, at han er landinspektør. Han har lavet kor-

tet af 26. august 2021 (X:265). Han er gået ud fra de oprindelige tegninger fra

1963 og indmålte skelpæle samt de fem indmålte punkter på

bygningen. Hermed har han kunnet konstatere, at der er en forskel på de ste-

der, hvor skellet skulle være, og de indmålte skelpæle. Han vil mene, at hans

beregninger kun har en usikkerhed på 5 cm. I det sydøstlige hjørne konstate-

rede han på den baggrund, at der var en forskel på 34 cm. mellem skelpælen,

som blev indmålt af og hans beregning. I det nordøstlige hjørne

var afvigelsen 1,1 meter. Han har aldrig været på ejendommen.

Anbringender

Parterne har – tillige under henvisning til den for landsretten anførte supple-

rende bevisførelse – i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

og har yderlige-

re anført, at byrettens præmis om, at der var tale om en særdeles bred hæk, der

havde karakter af et fælles hegn, er forkert.

Landsrettens begrundelse og resultat

Navnlig henset til landinspektør forklaring er det – uanset

beregningerne fra landinspektør , som er foretaget uden at

have beset forholdene i marken – ikke godtgjort, at skelpælen i det sydøstlige

hjørne er placeret 34 cm forkert i forhold til det matrikulære skel.

Den omtvistede hæk er i det hele plantet på og

ejendom, der omkredser og

ejendom, men tæt ved det matrikulære skel

mellem ejendommene. Det kan efter bevisførelsen ikke fastlægges, om hækken

er plantet af ejeren af den ene eller den anden ejendom.

Landsretten finder, at det ikke ved bevisførelsen er godtgjort, at

og eller de tidligere ejere af

deres ejendom har udøvet en ejers råden over de arealer, der er omfattet af

og hævdspåstande.

Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til en anden vurdering.

Der er herefter ikke grundlag for at tage nogen af og

påstande for landsretten om skellets placering til

følge.

Navnlig henset til baggrunden for tvistens opståen, sagens forløb og parternes

påstande under skelforretningen sammenholdt med sagens udfald, tiltræder

landsretten, at der ikke er grundlag for at bestemme, at og

Vidne 5's

Vidne 5

Vidne 4

Vidne 1's

Vidne 4

Appellant 1

Appellant 1

Appellant 2

Appellant 2's

Appellant 2

Appellant 2'sAppellant 1

Appellant 1

Appellant 2's

Appelindstævnte 1

Appelindstævnte 1

Appelindstævnte 2'sAppellant 1

16

endeligt skal bære nogen del af omkostninger-

ne til skelforretningen.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald, forløb og omfang skal og

i sagsomkostninger for landsretten betale 30.000

kr. til og til dækning af

udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da og

ikke er momsregistrerede.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal og

inden 14 dage betale 30.000 kr. til

og .

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Appellant 1

Appellant 1

Appellant 2

Appellant 2

Appelindstævnte 1

Appelindstævnte 1

Appelindstævnte 1

Appelindstævnte 2

Appelindstævnte 2

Appelindstævnte 2

Appelindstævnte 2

Lignende dokumenter