Lugtgener fra svinebrug i Karlby: ingen nyt påbud om tiltag
Spørgsmålet var, om kommunen skulle have medhold i, at der ikke skulle gives et nyt påbud om lugtreducerende tiltag ved et svinebrug i Karlby. Miljøklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse, fordi lugtobservationerne ikke dokumenterede væsentlige lugtgener.
Sagen
Et svinebrug i landsbyen Karlby har tilladelse til 6000 slagtesvin og ligger midt i et boligkvarter. Kommunen modtog i 2007 klager fra omboende og gav i november 2007 et påbud om at reducere lugten, som senere blev indskærpet. Efter et nyt ventilationsanlæg vurderede kommunen, at påbuddet var opfyldt. Kommunen lavede i 2008 lugtobservationer, hvor stærk lugt blev registreret 4 gange i afstande fra 10 til 55 meter fra nærmeste stald. Den 24. november 2008 afviste kommunen at give påbud om yderligere tiltag, fordi den ikke fandt væsentlige lugtgener. Klageren, der bor 55 meter fra stalden, klagede til Miljøklagenævnet og anførte blandt andet, at lugtrapporten havde fejl om afstandene til naboerne. [1]
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om der efter miljøbeskyttelseslovens § 42 var grundlag for at meddele endnu et påbud om lugtreducerende tiltag over for husdyrbruget. [1] [2]
Resultatet
Miljøklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse, så kommunen fik medhold i, at der ikke skulle gives påbud om yderligere tiltag. Klageren fik ikke medhold i sin klage over lugtgenerne. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i, at et eksisterende husdyrbrug med 6000 slagtesvin ikke kræver godkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33 og bilaget til godkendelsesbekendtgørelsen. [1] [5] Hvis et sådant brug medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, kan kommunen efter § 42 give påbud om at nedbringe generne. [1] [2] Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at lugtgenerne ikke længere var så væsentlige, at et nyt påbud var proportionalt. [1] Proportionalitetsprincippet betyder, at påbud skal stå i rimelig forhold til den miljømæssige effekt, der kan opnås. [1] Nævnet lagde vægt på, at landzone er landbrugets erhvervsområde, og at beboere i landzone derfor må acceptere visse ulemper. [1] Nævnet bemærkede, at husdyrbruget ikke ville kunne få godkendelse til udvidelse efter husdyrbrugloven, fordi afstanden til flere omboende er kortere end geneafstanden på 157 meter, og kommunen ønsker produktionen flyttet. [1] Lugtrapporten indeholdt en sammenblanding af begreberne klagere og naboer, men kommunen kendte de faktiske forhold, så fejlen gjorde ikke, at rapporten ikke kunne indgå i sagen. [1] Nævnet kan ikke behandle klager over sagsbehandlingstid, og spørgsmål om overholdelse af vilkår om beplantning hører under kommunens tilsyn. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, hvordan et påbud efter § 42 vurderes, når et eksisterende husdyrbrug giver lugtgener. Det vigtigste er, at kommunens vurdering af væsentlighed og proportionalitet blev stadfæstet, selv om flere omboende havde klaget over lugt. [1] Afgørelsen viser også, at beboere i landzone efter nævnets opfattelse må acceptere visse ulemper ved at bo ved et landbrug. [1] Det kan være relevant for borgere, der bor tæt på en landbrugsvirksomhed, men efter analysens vurdering er det ikke en generel regel, der giver samme resultat i andre sager. Afgørelsen afgør ikke, om husdyrbruget skal flyttes, og den afgør heller ikke spørgsmål om sagsbehandlingstid eller om vilkår om beplantning er overholdt, da nævnet henviste disse til tilsyn. [1] Der er heller ikke taget stilling til, hvor stor vægt lugtrapporten skal have i andre sager, da nævnet lagde til grund, at kommunen kendte de faktiske forhold. [1] Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men et søgsmål skal være anlagt inden seks måneder. [1] [3]
Sådan hænger kilderne sammen
Afgørelsen bygger på miljøbeskyttelseslovens § 42 om påbud over for virksomheder, der ikke er listevirksomhed, og henviser til § 33 om godkendelse af listevirksomhed. [1] [2] [5] Fristen for søgsmål fremgår af § 101. [3] Afgørelsen blev truffet af en konstitueret ankechef uden beskikkede medlemmer, hvilket følger af § 106, stk. 3. [1] [4] To andre afgørelser om miljøgodkendelse af dyrehold handler også om lugt og naboers klageberettigelse, og i begge blev klagen afvist, fordi ejendommen lå uden for lugtemissionens konsekvensområde. [6] [7] I den aktuelle sag slog nævnet fast, at klageren var klageberettiget. [1] De to andre afgørelser handler ikke om påbud efter § 42, så sammenligningen er kun løs. [6] [7]
Fra kilderne
Miljøklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering og stadfæster derfor kommunens afgørelse. [1]
beboere af boliger i landzone må derfor som udgangspunkt acceptere visse af de ulemper, som kan være forbundet med at være nabo til et landbrug. [1]
Hvis et husdyrbrug, der ikke er omfattet af en miljøgodkendelse, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42 om, at generne skal nedbringes. [1]
Kilder
- Lugtgener, [adresse1], Karlby, Grenaa. dommen · 16. juni 2010
- Miljøbeskyttelsesloven § 42 lovbestemmelse · 12. januar 2007
- Miljøbeskyttelsesloven § 101 lovbestemmelse · 12. januar 2007
- Miljøbeskyttelsesloven § 106 lovbestemmelse · 12. januar 2007
- Miljøbeskyttelsesloven § 33 lovbestemmelse · 12. januar 2007
- Miljøgodkendelse af udvidelse af kvægproduktion, Gl. Kongevej 53, Dronninglund. anden afgørelse med lignende indhold · 21. oktober 2009
- Miljøgodkendelse af kvægproduktion, Gatten Møllevej 61, Farsø. anden afgørelse med lignende indhold · 27. oktober 2009