Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)
Gældende udgave: LBK nr 842 af 11/09/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 3.973 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 3.890, Retsinformation 37, Domsdatabasen 25, Landsskatteretten 15, Vejdirektoratet 4, Huslejenævnene 2
- § 101 2.577
- § 33 1.194
- § 106 1.119
- § 91 450
- § 42 434
- § 41 424
- § 69 382
- § 28 375
- § 19 348
- § 98 328
- § 103 297
- § 72 220
- § 68 202
- § 65 194
- § 41 b 182
De nyeste afgørelser
- Afslag på ophævelse af opsættende virkning vedrørende klager over påbud om anvendelsesbegrænsninger til bageri i Vordingborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. november 2026
- Delvis ophævelse og hjemvisning i sag om Guldborgsund Kommunes afslag på aktindsigt i mødemateriale, intern kommunikation og fakturaer mv. fra advokat Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om etablering af jordvarmeanlæg i Allerød Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Stadfæstelse med ændringer af dispensation til tilførsel af jord til råstofgrav i Region Sjælland Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand til Hjallerup Markedsgrøft og et af grøftens tilløb i Brønderslev Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra nyt boligområde i Struer Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
- Stadfæstelse af påbud om ingen erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor boringsnære beskyttelsesområder samt nærområder hertil i Holbæk Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
- STADFÆSTELSE af påbud om ingen erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor boringsnære beskyttelsesområder samt nærområder hertil i Holbæk Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om tilladelse til udledning af fjordvand fra køling af kontordomicil i Aalborg Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. november 2026
- Stadfæstelse af afgørelse om ikke at meddele påbud i sag om støj fra fødevaredistributør i Struer Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af
lov om miljøbeskyttelse
1)
2)
(Miljøbeskyttelsesloven)
Herved bekendtgøres lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 753 af 25. august 2001, med de ændringer, der følger af lov nr. 475 af 7.
juni 2001, § 33 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, lov nr. 260 af 8. maj
2002, § 2 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, lov nr. 220 af 31. marts
2004, lov nr. 314 af 5. maj 2004, § 1 i lov nr. 1373 af 20. december
2004,
lov nr. 309 af 2. maj 2005, § 6 i lov nr. 325 af 18. maj 2005, lov nr.
385
af 25. maj 2005, § 105 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 24 i lov
nr.
431 af 6. juni 2005, § 10 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, lov nr. 569 af
24. juni 2005, lov nr. 572 af 24. juni 2005, lov nr. 244 af 27. marts 2006,
§ 12
i lov nr. 408 af 8. maj 2006, lov nr. 505 af 7. juni 2006, lov nr. 508 af 7.
juni 2006, § 14 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 89 i lov nr. 538
af
8. juni 2006, § 2 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, § 1 i lov nr. 1570
af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1571 af 20. december 2006 og
§ 99
i lov nr. 1572 af 20. december 2006. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først
fuldt ud fra den 1. januar 2007.
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1.
Læs alt
Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan
ske
på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for
bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2.
Med denne
lov tilsigtes særligt
1)
at forebygge og
bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og
støjulemper,
2)
at tilvejebringe
hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker,
3)
at begrænse
anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer,
4)
at fremme anvendelse
af renere teknologi og
5)
at fremme
genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.
§ 2.
Loven omfatter
1)
al virksomhed, som
gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, gennem
udsendelse af mikroorganismer, der kan være til skade for miljø og sundhed,
eller ved frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord
og
undergrund,
2)
rystelser og støj,
3)
produkter eller
varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport
eller bortskaffelse kan medføre forurening,
4)
transportmidler og
andre mobile anlæg, som kan medføre forurening, og
5)
dyrehold, skadedyr og
andre forhold, som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentlige ulemper
for omgivelserne.
Stk. 2.
Loven
omfatter tillige virksomhed, som vedrører risikobetonede processer, samt
oplagring af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser
eller uheld kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i
stk. 1.
§ 3.
Ved
lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved
anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende
råvarer,
processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.
Ved denne vurdering skal der lægges særligt vægt på en forebyggende indsats
gennem anvendelse af renere teknologi.
Stk. 2.
Ved
bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og
imødegåelse
af forurening skal der lægges vægt på
1)
de ydre omgivelsers
beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og
2)
hele det kredsløb,
som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af
ressourcer mest muligt.
§ 4.
Den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give anledning til forurening,
skal
vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest
muligt.
Stk. 2.
Ved valg af
stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den
nuværende
og planlagte fre
mtid
ige udnyttelse, samt til
mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af spildevand og affald.
Stk. 3.
Den, der
påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening,
skal
træffe foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne, og tilrettelægge
virksomhedens indretning og drift på en sådan måde, at den i mindst muligt
omfang medfører forurening, jf. § 3. Ved indretning af virksomhedens
anlæg
og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af
produktionsprocesser,
råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen,
forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt.
Stk. 4.
Den, der
har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt
risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige
foranstaltninger til at søge følgerne af forureningen effektivt forebygget
eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet.
§ 5.
Den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, skal i videst
muligt omfang sikre, at varen eller produktet ikke giver anledning til
forurening eller spild af materialer og energimæssige ressourcer.
Stk. 2.
Der skal
herunder lægges vægt på, at varen eller produktet har en sådan sammensætning
og
udformning, at varen eller produktet
1)
sikres den længst
mulige levetid,
2)
i videst muligt
omfang lader sig genanvende og
3)
ved den endelige
bortskaffelse som affald ikke giver anledning til forurening eller anden
miljøbelastning.
Stk. 3.
Den, der
anvender eller forbruger varer eller produkter, skal ved anskaffelsen og ved
bortskaffelsen af varen eller produktet medvirke til at fremme genanvendelsen
og begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelsen.
§ 6.
Offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af
offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug.
§ 6 a.
Forurenende virksomheder skal organisere miljøarbejdet således, at
medarbejderne inddrages. Miljøministeren kan efter forhandling med de berørte
parter fastsætte nærmere regler om, hvordan forurenende virksomheder skal
inddrage medarbejderne i miljøarbejdet.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 7.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
1)
forurening fra
virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler,
2)
indretning, drift og
vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er nævnt i nr. 1,
3)
forurening fra
spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter og anlæg for
deponering
af affald samt indretning, drift, vedligeholdelse, nedlukning og
efterbehandling af sådanne anlæg,
4)
renhedsgraden af og
tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning eller
drift
af transportmidler og maskiner,
5)
at bestemte anlæg,
maskiner, redskaber og transportmidler skal være af godkendt type,
6)
at anlæg,
indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er beregnet til
anvendelse i forureningsbegrænsende øjemed, skal være af godkendt type,
7)
risikobetonede
processer samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber som
nævnt i § 2, stk. 2,
8)
anmeldelse til
tilsynsmyndigheden af virksomhedens eller anlæggets anvendelse af råvarer,
hjælpestoffer og andre materialer samt af udledninger til vand, jord og luft
i
forbindelse med virksomhedens eller anlæggets drift, herunder af
frembringelsen
af affald,
9)
anmeldelse om
midlertidig placering og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg,
maskiner og redskaber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for
sådanne placeringer og anvendelse,
10)
bioteknologisk
anvendelse af mikroorganismer, herunder om alle former for udledning til
miljøet,
og
11)
anvendelse af
husdyrgødning og anden organisk gødning i jordbruget med henblik på at
beskytte
vandløb, søer og havet samt grundvandet mod forurening.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om en frivillig konsulentordning for virksomhederne i
forbindelse
med gennemførelse af regler efter stk. 1, herunder om autorisation af
konsulenterne samt om gebyrer til dækning af udgifterne ved
autorisationsordningen.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om,
1)
at personer i
ledelsen af bestemte forurenende anlæg skal have den hertil fornødne tekniske
viden og eventuelt bevis herfor, og
2)
at personale, der
betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have modtaget
undervisning i miljømæssig og teknisk forsvarlig drift af anlæggene, herunder
om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af beviset.
Stk. 4.
Ministeren
kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer
skal
udøve nærmere fastlagte beføjelser om typegodkendelse og fabrikationskontrol
af
de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte anlæg, maskiner, indretninger m.v.
Stk. 5.
Ministeren
kan fastsætte regler om betaling for myndigheders og private organisationers
behandling af ansøgninger om typegodkendelse af de i stk. 1, nr. 5 og 6,
nævnte anlæg, maskiner og indretninger m.v. For betaling opkrævet af de i
stk. 4
nævnte myndigheder finder bestemmelserne i § 88 anvendelse.
Stk. 6.
Ministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i
stk. 4 nævnte myndigheder og private organisationer, herunder at
afgørelser truffet af de i stk. 4 nævnte myndigheder ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.
§ 7 a.
Miljøministeren kan fastsætte regler om den ansvarliges pligt til for egen
regning at gennemføre egenkontrol af virksomheder, anlæg og indretninger m.v.
eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige,
herunder
af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende
laboratorier.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordninger, der vedrører
gennemførelsen af egenkontrol, herunder om hvilke opgaver der skal udføres af
de autoriserede personer, og om administration af autorisationsordninger.
Ministeren kan ligeledes fastsætte nærmere regler om tildeling samt
tilbagekaldelse
af autorisationer, herunder om at tilbagekaldelse skal kunne forlanges
indbragt
for domstolene, og om kontrol med det eftersyn, som de autoriserede personer
udøver. Autorisation kan nægtes, såfremt den pågældende har forfalden gæld
til
det offentlige på 50.000 kr. eller derover, og autorisation kan
tilbagekaldes,
såfremt den autoriserede har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover eller gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen
forsømmelighed.
Afgørelse om nægtelse eller tilbagekaldelse af autorisation skal indeholde
oplysning om adgangen til at begære afgørelsen indbragt for domstolene og
fristen herfor.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om gebyrer for administration af autorisationsordninger,
herunder kursusgebyrer, klagegebyrer samt gebyrer for afgivelse af udtalelse,
jf. stk. 5. Gebyrerne kan anvendes til hel eller delvis dækning af
omkostninger ved autorisationsordningernes administration. Gebyrerne opkræves
efter bestemmelserne i § 88.
Stk. 4.
Ministeren
kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer
skal
udøve nærmere fastlagte beføjelser om
1)
de i stk. 1 og 2
nævnte autorisationsordninger og
2)
de i stk. 3
nævnte gebyrordninger.
Stk. 5.
Ministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i
stk. 4 nævnte myndigheder og private organisationer og om de nævnte
myndigheders og private organisationers pligt til at afgive udtalelse om de
autoriseredes virksomhed.
Stk. 6.
Ministeren
kan forlods foretage udlæg af midler til midlertidig dækning af
autorisationsordningers administration med henblik på igangsættelse af
sådanne
ordninger.
§ 8.
Miljøministeren kan fastsætte regler om retten til at anvende et miljømærke
ved
salg af materialer, produkter, tjenesteydelser eller varer, som indeholder
genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af
miljømæssige
grunde er at foretrække frem for andre materialer, produkter, tjenesteydelser
eller varer med samme anvendelse. Ministeren kan herunder fastsætte regler om
betingelser for at anvende mærket og om mærkets udformning og anbringelse på
materialet, produktet eller varen eller i forbindelse med tjenesteydelsen.
Ministeren
kan ligeledes fastsætte regler om, at de til enhver tid gældende
kommissionsbeslutninger om EF-miljømærket og Nordisk Miljømærkenævns regler
for
det nordiske miljømærke finder anvendelse i Danmark, og om hvorledes disse
regler skal kundgøres. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om,
at
Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke kan kundgøres på
norsk eller svensk.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med
administration
af en miljømærkeordning til et nævn, herunder også beføjelser vedrørende
behandling af ansøgninger, kontrol og tilsyn, opkrævning af gebyrer m.v.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder
om
hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer til nævnet.
Ministeren
kan ligeledes henlægge de i 1. pkt. nævnte beføjelser til private
organisationer eller lignende.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af ansøgninger og for
anvendelsen af miljømærket. Gebyrerne opkræves efter bestemmelserne i
§ 88. Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i
forbindelse med fastsættelse af gebyrer til et nævn, en privat organisation
eller lignende, ligesom ministeren kan fastsætte regler om administration af
og
kontrol med gebyrindtægter.
Stk. 4.
Gebyrerne
kan anvendes til dækning af udgifter ved
1)
nævnets og den
private organisations virksomhed,
2)
tilsyn og kontrol med
miljømærkeordningen,
3)
forsknings- og
udredningsprojekter til støtte for administrationen af miljømærket, herunder
kriterieudvikling,
og
4)
information.
Stk. 5.
Materialer,
produkter eller varer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til
at
vildlede brugerne med hensyn til materialets, produktets eller varens miljø-
og
sundhedsmæssige egenskaber og virkninger eller med hensyn til den risiko, der
kan være forbundet hermed.
Stk. 6.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 5 nævnte forbud mod
vildledende
markedsføring.
§ 8 a.
Miljøministeren kan afholde udgifter til administration m.v. af
miljømærkeordninger
samt yde tilskud til organisationer, der varetager administration m.v. af
miljømærkeordninger, herunder til ordningens opbygning, administration,
tilsyn
og kontrol, kriterieudvikling, forsknings- og udredningsprojekter til støtte
for administration samt information m.v. Der kan foretages kvartalsvis
forudbetaling
af tilskud.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte nærmere bestemmelser om udbetaling af tilskud efter
stk. 1,
herunder om tilbagebetaling af tilskud, om udarbejdelse af budget og
regnskab,
om kontrol og tilsyn samt om revision m.v.
§ 8 b.
Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over afgørelser
truffet af de i § 8, stk. 2, nævnte myndigheder og private
organisationer,
herunder at nævnets afgørelser ikke kan påklages til højere administrativ
myndighed.
§ 9.
Miljøministeren kan fastsætte regler om pante- og rabatordninger for bestemte
produkter, der medfører en særlig miljøbelastning ved bortskaffelsen, samt
for
bestemte emballagetyper.
Stk. 2.
Til
gennemførelse af de i stk. 1 nævnte pantordninger kan ministeren
fastsætte
regler om
1)
pantets eller
rabattens størrelse,
2)
mærkning af de af
ordningen omfattede produkter, varer eller emballager, herunder producenters,
importørers og forhandleres m.v. pligt til at mærke produkterne m.v. forud
for
markedsføring, udlevering eller salg,
3)
pligt for
producenter, importører og forhandlere m.v. af de af pantordningerne
omfattede
produkter, varer eller emballager til at være tilsluttet pantordningerne,
herunder pligt til at tilmelde produkterne, varerne eller emballagerne til
den
relevante pantordning forud for import med henblik på videresalg samt pligt
til
at modtage og opbevare de pantbærende produkter m.v. samt refundere pant for
disse ved returnering, og
4)
pligt for forhandlere
m.v., producenter og importører til at give myndighederne enhver oplysning,
eventuelt i en bestemt form, og få rigtigheden af oplysningerne bekræftet af
revisor til brug for administrationen og kontrollen af pant- og
returordningen.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om, at administrationen og kontrollen med de i
stk. 1
og 2 nævnte ordninger helt eller delvist skal overlades til forhandlere m.v.,
producenter eller importører af de pågældende produkter, varer eller
emballager
eller til disses organisationer, foreninger eller selskaber, når der ved en
sådan ordning kan sikres en effektiv og miljømæssigt betryggende indsamling
med
henblik på genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse. Ministeren kan i den
forbindelse bestemme, at ét selskab m.v. skal have eneret til at forestå
administrationen og kontrollen af ordningen. Ved et selskab m.v. forstås i
denne sammenhæng én eller flere forhandlere m.v., producenter eller
importører
af de pågældende produkter, varer eller emballager eller disses
organisationer,
foreninger eller selskaber, der har fået overladt at forestå administrationen
eller kontrollen af ordningen.
Stk. 4.
En eneret,
der er meddelt et selskab m.v. i henhold til stk. 3, kan gives for en
periode på indtil seks år.
§ 9 a.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om driften, administrationen og
kontrollen med pant- og returordninger, der er henlagt til et selskab m.v. i
henhold til § 9, stk. 3. Der kan herunder fastsættes regler om
1)
selskabets
aktiviteter og godkendelse af visse af selskabets dispositioner, herunder
selskabets pligt til ikke at drive anden virksomhed,
2)
selskabets betaling
af indbetalt pant og anvendelse af gebyrindtægter i overensstemmelse med
skyldige økonomiske hensyn, herunder selskabets afholdelse af
administrationsudgifter
og forvaltning af gebyrindtægter,
3)
selskabets
udarbejdelse af resultatopgørelser for gebyrområder,
4)
kontrol og tilsyn med
selskabet, herunder regnskabsinstruks, budgetter, budgetopfølgning, regnskab,
beretning samt revision, revisors kontrol af selskabet og revisors
oplysningspligt
til myndighederne i henhold til en af ministeren fastsat revisionsinstruks,
5)
selskabets opbevaring
af materiale vedrørende registrerede tilmeldinger til pant- og returordningen
i
indtil fem år efter ophør af det enkelte tilmeldingsforhold,
6)
selskabets
tilvejebringelse og videregivelse af oplysninger og dokumentation af enhver
art
om pant- og retursystemet og administrationen heraf samt selskabets forhold i
øvrigt til brug for myndighedernes administration og kontrol med ordningen og
selskabet,
7)
selskabets opfyldelse
af miljømæssige målsætninger, indsamling og håndtering af de af ordningen
omfattede varer, produkter og emballager og selskabets iværksættelse af
informationskampagner,
8)
selskabets pligt til
at udbyde selskabets indkøb af varer og tjenesteydelser,
9)
selskabets
overvågning af ordningen, herunder indsamling og bearbejdning af data fra
producenter, importører og forhandlere m.v.,
10)
selskabets pligt til
ved enerettens ophør at udlevere materiale, herunder registre over
tilmeldinger, dokumenter og korrespondance vedrørende tilmeldingsforhold,
samt
datamateriale, der er indgået i fastsættelsen af gebyrer m.v., hvis
ministeren
skønner, at det er nødvendigt af hensyn til opretholdelsen af et pant- og
retursystem, og
11)
selskabets
dispositioner over midler, der før tildelingen af rettigheder til selskabet
efter regler udstedt i medfør af § 9, stk. 3, er opsparet i
selskabet.
Stk. 2.
Ministeren
kan i forbindelse med, at en ordning iværksættes af et selskab m.v. efter
§ 9,
stk. 3, hvortil der er tilslutningspligt efter regler fastsat af
ministeren efter § 9, stk. 2, endvidere fastsætte regler om
1)
forhandleres m.v.
pligt til at betale gebyr til selskabet m.v. til hel eller delvis dækning af
de
udgifter, der er forbundet med administrationen m.v. af ordningen,
2)
forhandleres m.v.,
producenters og importørers pligt til at lade sig registrere hos selskabet og
meddele selskabet m.v. og en registreret eller statsautoriseret revisor
enhver
oplysning til brug for administrationen og kontrollen med ordningen, herunder
at oplysningerne skal meddeles i en bestemt form og bekræftes af en
registreret
eller statsautoriseret revisor,
3)
revisors bearbejdning
og videregivelse af oplysninger til myndighederne og selskabet m.v., herunder
at visse oplysninger ikke eller kun i bearbejdet form må videregives af
revisor
til selskabet m.v., og
4)
pligt for producenter
og importører til at betale pant til selskabet m.v. for markedsførte varer,
produkter
eller emballager.
Stk. 3.
Ministeren
kan i særlige tilfælde bestemme, at de regler, der er udstedt i medfør af
stk. 2,
ikke eller kun delvist skal gælde for visse producenter, importører og
forhandlere m.v., og at disse ikke har pligt til at være tilsluttet en
bestemt
pant- og returordning. Ministeren kan stille nærmere vilkår i forbindelse med
fritagelsen.
§ 9 b.
Undlader
bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i et selskab m.v.,
der
har fået overladt administrationen af en pant- og returordning i henhold til
§ 9,
stk. 3, i rette tid efter de regler, ministeren har fastsat efter loven,
1)
at meddele eller
tilvejebringe oplysninger og dokumentation af enhver art om administrationen
af
pant- og retursystemet og selskabets forhold i øvrigt, herunder regnskaber og
resultatopgørelser, til brug for myndighedernes administration og kontrol med
ordningen og fastsættelse af pant og gebyrer, jf. § 9 a, stk. 1,
nr.
3 og 6,
2)
at iværksætte
indsamling og håndtering af de af ordningen omfattede varer, produkter eller
emballager eller informationskampagner, m.v., jf. § 9 a, stk. 1,
nr.
7,
3)
at udbyde selskabets
indkøb af varer eller tjenesteydelser, jf. § 9 a, stk. 1, nr. 8,
4)
at foretage
overvågning af ordningen, herunder indsamle og bearbejde data fra
producenter,
importører og forhandlere m.v., jf. § 9 a, stk. 1, nr. 9,
5)
at udbetale pant,
godtgørelse eller tilskud, jf. § 9 a, stk. 1, nr. 2, og § 55
c,
eller
6)
at efterleve
miljøministerens afgørelser i klagesager, jf. § 9 f,
kan miljøministeren, efter at forholdet er
indskærpet over for selskabet m.v., og en af ministeren fastsat frist er
udløbet, som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor ugentlige
eller månedlige bøder, der tillægges udpantningsret.
§ 9 c.
Det
i § 9, stk. 3, nævnte selskab m.v. kan indtægtsføre pant, der er
indbetalt til selskabet, som ikke er indløst, hvis indtægten er endeligt
godtgjort i overensstemmelse med god og forsigtig regnskabspraksis ifølge
erklæring
fra selskabets revisor.
Stk. 2.
Ministeren
fastsætter nærmere regler om, til hvilke formål indtægtsført pant kan
anvendes.
Det kan herunder bestemmes, at den indtægtsførte pant skal anvendes til
almennyttige formål.
§ 9 d.
Hvis
et selskabs administration af en pant- og returordning ophører, har selskabet
m.v. pligt til at udbetale indestående midler, herunder pant og gebyrer,
efter
de regler, der af ministeren er fastsat for den pågældende ordning, medmindre
andet følger af den øvrige lovgivning.
§ 9 e.
Når
et selskabs eneret ophører, herunder i de i § 9 g nævnte situationer,
har miljøministeren
ret til at erhverve selskabets aktier, hvis det er nødvendigt af hensyn til
opretholdelsen af et pant- og retursystem. Erhvervelsen af aktierne skal ske
til en kurs, der svarer til indskudskapitalen med tillæg af forrentning og
med
fradrag af udbetalt udbytte og udlodning. Rente tilskrives årligt pr. 31.
december
med en rentesats, der svarer til den af Nationalbanken pr. 31. december
offentliggjorte referencerente »Copenhagen Interbank Offered Rate (CIBOR)«
for
en periode på 12 måneder plus en procent. Ved erhvervelsen af aktierne sker
forrentningen
for tiden efter den 31. december forholdsmæssigt på grundlag af den
referencerente, der er offentliggjort en måned før tidspunktet for
erhvervelsen.
Stk. 2.
Hvis miljøministeren
ikke erhverver selskabets aktier, jf. stk.1, kan ministeren, hvis det er
nødvendigt af hensyn til opretholdelsen af et pant- og retursystem, helt
eller
delvist erhverve selskabets aktiver. Erhvervelsen af aktiverne skal ske til
den
bogførte værdi.
Stk. 3.
Hvis miljøministeren
ikke senest en måned efter enerettens ophør har givet selskabet m.v.
meddelelse
om, at ministeren ønsker at udnytte retten til at erhverve selskabets aktier
eller aktiver, bortfalder ministerens ret til at erhverve selskabets aktier
og
aktiver.
Stk. 4.
Ministeren
fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med erhvervelsen af
et pant- og returselskabs aktier og aktiver efter stk. 1 og 2.
§ 9 f.
Afgørelser,
der er truffet af et selskab m.v. som led i administrationen af en pant- og
returordning, hvortil der er tilslutningspligt efter regler, der er fastsat
efter § 9, stk. 3, kan af den, afgørelsen retter sig mod, påklages
til miljøministeren. Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er
meddelt. Klagen skal være skriftlig og skal indgives til miljøministeren. En
klage har ikke opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om indgivelse og behandling af klager efter
stk. 1.
§ 9 g.
Ministeren
kan uden yderligere varsel fratage et selskab m.v. retten til at administrere
en pant- og returordning, som er blevet tildelt selskabet i henhold til
§ 9,
stk. 3, hvis selskabet m.v.
1)
groft eller gentagne gange
har overtrådt loven eller regler udstedt i medfør heraf,
2)
undlader at
efterkomme påbud eller afgørelser i henhold til loven eller regler udstedt i
medfør heraf, efter at forholdet er blevet indskærpet over for selskabet og
efter udløbet af en af ministeren fastsat frist, eller
3)
overtræder anden
lovgivning, hvis overtrædelsen må anses for uforenelig med selskabets
administration af pant- og returordningen.
§ 9 h.
Miljøministeren
kan med henblik på at fremme genanvendelse og renere teknologi og med henblik
på at begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse fastsætte
regler
om, at bestemte materialer, produkter eller varer, herunder emballage, efter
endt brug skal foranstaltes tilbagetaget af den for markedsføringen
ansvarlige
producent eller importør, samt at den for markedsføringen ansvarlige
producent
eller importør forpligtes til for egen regning at foranstalte det
tilbagetagne
genanvendt eller særligt håndteret.
Stk. 2.
Ministeren
kan tillige fastsætte regler om, at enhver, der markedsfører materialer,
produkter eller varer, herunder emballage, jf. stk. 1, forpligtes til at
foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af tilsvarende produkter,
uanset at den pågældende ikke har været ansvarlig for markedsføringen, jf.
stk. 1.
Stk. 3.
Når der er
iværksat en ordning i henhold til stk. 1, kan ministeren fastsætte
regler
om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til efter endt brug at
aflevere
bestemte materialer, produkter eller varer, herunder emballage, hos
producenten, importøren eller forhandleren, jf. stk. 1 og 4.
Stk. 4.
Ministeren
kan fastsætte regler om forhandlerens pligt til at modtage og opbevare de af
en
ordning iværksat i henhold til stk. 1 omfattede materialer, produkter
eller varer, herunder emballage.
Stk. 5.
Til
gennemførelse af de i stk. 1 nævnte tilbagetagningsordninger kan
ministeren bestemme, at tilbagetagningen skal sikres ved en pant- eller
rabatordning, jf. § 9, stk. 2-4.
Stk. 6.
Inden en
ordning i henhold til stk. 1-5 iværksættes, skal den forhandles med de i
§ 11
nævnte myndigheder og organisationer.
§ 9 i.
I §§ 9 j-9 o forstås ved:
1)
Elektrisk og
elektronisk udstyr: Udstyr, der er afhængigt af elektrisk strøm eller
elektromagnetiske felter for at kunne fungere, og udstyr til produktion,
transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, som
er bestemt til brug ved en spænding på højst 1.000 volt for vekselstrøms
vedkommende og 1.500 volt for jævnstrøms vedkommende, bortset fra udstyr, der
har tilknytning til beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser, våben,
ammunition
og krigsmateriel, medmindre udstyret ikke er fremstillet til specifikt
militære
formål. Miljøministeren udarbejder en liste over kategorier af udstyr
omfattet
af definitionen.
2)
Producenter og
importører: Enhver, der
a)
fremstiller og
forhandler elektrisk eller elektronisk udstyr under eget varemærke,
b)
under eget varemærke
videreforhandler udstyr fremstillet af andre leverandører, idet en
videreforhandler
dog ikke betragtes som producent, hvis producentens varemærke er angivet på
udstyret, eller
c)
erhvervsmæssigt
importerer elektrisk eller elektronisk udstyr til Danmark.
3)
Affald af elektrisk
og elektronisk udstyr fra husholdninger: Affald af elektrisk og elektronisk
udstyr fra private husholdninger samt fra handel, industri, institutioner og
andre kilder, når det på grund af dets art og mængde kan sidestilles med
denne
type affald fra husholdninger, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ministeren kan bestemme, at
affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger, jf. stk. 1,
nr. 3, skal omfatte affald fra handel, industri, institutioner og andre
kilder,
selv om det på grund af mængden ikke kan sidestilles med denne type affald
fra
husholdninger.
§ 9 j.
Producenter og importører skal
for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af
affald
af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller
importøren efter den 31. december 2005, medmindre der er fastsat andre regler
i
medfør af § 44 og § 45, stk. 2. Denne forpligtelse kan også
opfyldes gennem tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering af
samme mængde af tilsvarende udstyr markedsført i Danmark af andre producenter
eller importører.
Stk. 2.
Forpligtelsen efter stk. 1
kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om en tildelingsordning for affald af elektrisk og elektronisk udstyr
fra husholdninger omfattet af stk. 1 og § 9 l, stk. 1,
herunder om den geografiske fordeling mellem producenter og importører,
tidsfrister for afhentning og udveksling af beholdere i forbindelse med
afhentningen
af det tildelte affald m.v.
§ 9 k.
For udstyr, der er markedsført
til brug for husholdninger efter den 31. december 2005, kan miljøministeren
fastsætte regler om, at producenter eller importører over for ministeren
eller
den, ministeren bemyndiger hertil, skal godtgøre, at der er stillet passende
sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter. Det kan endvidere bestemmes,
at producenter og importører kan undlade at stille sikkerhed ved i stedet at
deltage i en kollektiv ordning, der repræsenterer en passende sikkerhed.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om, hvem der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, samt under hvilke
omstændigheder disponeringen kan ske.
Stk. 3.
For udstyr, som sælges til brug
for erhvervsdrivende efter den 31. december 2005, kan ministeren fastsætte
bestemmelser om, at producenter og importører kan aftale med køberen, at
denne
overtager forpligtelsen efter § 9 j for så vidt angår det udstyr, de
køber. Forudsætningen for frigørelse fra den i § 9 j nævnte forpligtelse
er, at aftalen registreres i det i § 9 t nævnte producentregister.
§ 9 l.
For elektrisk og elektronisk
affald fra husholdninger, som leveres til affaldshåndtering den 1. januar
2006
eller senere, og som er markedsført inden denne dato, skal producenter og
importører
forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte
tilbagetagning samt særskilt håndtering, medmindre der er fastsat andre
regler
i medfør af § 44 og § 45, stk. 2. Markedsandelen fastsættes på
grundlag af de mængder, der er registreret i det i §
9 n nævnte
producentregister.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om, at producenter og importører skal redegøre for, hvorledes de har
opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, samt regler om, at redegørelsen
skal ske over for ministeren, den, ministeren bemyndiger hertil, eller det i
§ 9 t nævnte producentregister.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, i særlige tilfælde
kan dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte tilbagetagning
samt særskilt håndtering af elektriske og elektroniske produkter.
§ 9 m.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om, at forhandlere skal have pligt til for egen regning og på et ét
til
ét-grundlag i forbindelse med salg af elektrisk eller elektronisk udstyr at
modtage og opbevare affald af tilsvarende elektrisk og elektronisk udstyr.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om, at distributører og forhandlere ikke må aftage og
forhandle elektrisk og elektronisk udstyr fra producenter og importører, som
har tilsidesat registreringspligten efter regler fastsat i medfør af § 9
t, stk. 1.
§ 9 n.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om producenters, importørers og forhandleres pligt til at oplyse
brugere
af elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger om særskilt
tilbagetagning af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, aktuelle
tilbagetagningsordninger,
brugerens rolle i forbindelse med nyttiggørelse, potentielle virkninger for
miljøet og menneskers sundhed af tilstedeværelsen af farlige stoffer i
produktet
og betydningen af den påførte mærkning i forbindelse med markedsføringen af
elektrisk
og elektronisk udstyr.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at producenter og importører skal stille særlige genbrugs- og
behandlingsoplysninger til rådighed over for behandlingsvirksomheder for hver
enkelt
ny type elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes på markedet, senest et
år
efter udstyrets første markedsføringsdato. Ministeren kan fastsætte regler om
producenters og importørers pligt til at sikre mærkning af produkter.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængde og
kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført,
tilbagetaget,
genvundet eller nyttiggjort, om den eksporterede mængde tilbagetaget affald
samt om, at forpligtelsen, jf. § 9 j, stk. 2, er overdraget til
andre.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler
om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger
og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til
brug
for kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 j, § 9 l,
stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 9 k, § 9 l,
stk. 2 og 3, § 9 n og § 9 t.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at eksportører i udlandet, der leverer elektrisk eller elektronisk udstyr
direkte til husholdninger i Danmark ved hjælp af fjernsalg eller
internethandel,
skal foranstalte affaldshåndtering. Ministeren kan endvidere fastsætte regler
om pligten for eksportører i udlandet til at være tilmeldt producentregistret
og til at godtgøre, hvorledes forpligtelsen efter § 9 j og § 9 l,
stk. 1, er opfyldt, samt om de mængder og kategorier af elektrisk og
elektronisk udstyr, der er markedsført i Danmark.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler,
hvorefter oplysningspligten efter stk. 1-5 påhviler den kollektive
ordning, hvis producenter og importører er tilsluttet en sådan ordning, jf.
§ 9 j. Oplysninger i medfør af stk. 1-5 kan forlanges afgivet i en
bestemt form.
Stk. 7.
Køberne må kun gøres særskilt
bekendt med omkostningerne ved tilbagetagning samt særskilt håndtering i
forbindelse med salg af nyt elektrisk eller elektronisk udstyr til private
husholdninger,
hvis oplysningerne angår omkostningerne ved håndteringen af affald fra
produkter til private husholdninger, der er markedsført senest den 31.
december
2005. Sådanne oplysninger kan kun gives i perioden indtil den 13. februar
2011,
for store husholdningsapparater dog indtil den 13. februar 2013.
§ 9 o.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om, at kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af affald af
elektrisk og elektronisk udstyr og sat i drift inden den 1. januar 2005,
fortsat
kan drives af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte de
nærmere vilkår for driften af de i stk. 1 nævnte behandlingsanlæg,
herunder vilkår om organisering i selskabsform og regnskabsmæssig
adskillelse.
§ 9 p.
I §§ 9 q-9 s forstås ved:
1)
Bil: Motorkøretøj,
der er forsynet med fire eller flere hjul eller med bælter, valser, meder
eller
lignende, samt motorkøretøj på tre hjul, hvis egenvægt overstiger
400 kg.
2)
Personbil: Bil
indrettet til at benyttes til befordring af højst ni personer, føreren
medregnet.
3)
Varebil: Bil
indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt
på ikke over
3.500 kg.
4)
Producenter og
importører: Enhver, der fremstiller person- eller varebiler i Danmark eller
erhvervsmæssigt indfører person- eller varebiler til Danmark.
5)
Udtjent bil: En bil,
der er affald i henhold til reglerne i bekendtgørelse om affald.
§ 9 q.
Producenter og importører skal forholdsmæssigt
i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning
og
særskilt håndtering af udtjente person- og varebiler. Markedsandelen
fastsættes
på grundlag af de mængder, der er registreret i det i § 9 t nævnte
producentregister.
Stk. 2.
Forpligtelsen efter stk. 1
kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at oplyse den sidste ejer
eller
indehaver om, hvor en udtjent person- eller varebil kan afleveres, herunder
hvordan
oplysningerne skal gives.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler
for kollektive ordninger, herunder om
1)
at alle producenter
eller importører skal have lige adgang til at deltage i en kollektiv ordning,
2)
etablering af et
passende antal modtagepladser i en kollektiv ordning, således at det sikres,
at
ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil kan aflevere
denne
til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand, og
3)
at en kollektiv
ordning skal sikre, at godkendte affaldsbehandlere får adgang til at
affaldsbehandle biler på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.
Stk. 5.
Den sidste ejer eller indehaver
har ret til at aflevere en udtjent person- eller varebil til en producent
eller
importør til særskilt håndtering uden omkostninger.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler
om den sidste ejers eller indehavers rettigheder, jf. stk. 4, herunder
at
retten til at aflevere en bil kan begrænses med hensyn til afleveringssteder,
og at der af den sidste ejer eller indehaver uanset stk. 4 kan opkræves
et
beløb for de vigtigste manglende komponenter svarende til tilsvarende
komponenters materialeværdi på afleveringstidspunktet.
§ 9 r.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om en tildelingsordning for udtjente person- og varebiler, herunder
regler, der sikrer, at ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller
varebil får mulighed for at aflevere denne til en modtageplads inden for en
rimelig
geografisk afstand, og regler om, hvornår den private organisation kan få
tredjemand til at udføre opgaven for producentens eller importørens regning.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at producenter og importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt
deres forpligtelse efter § 9 q, stk. 1, samt regler om, at
redegørelsen skal afgives til ministeren eller det i § 9 t nævnte
producentregister.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler
om, at ministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra pligten til for egen
regning at foranstalte tilbagetagning af udtjente person- og varebiler.
§ 9 s.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om
mængden
af person- og varebiler, der er produceret eller indført til anvendelse i
Danmark.
Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal afgive
oplysninger om antallet af person- og varebiler, der erhvervsmæssigt er
indført
i Danmark, og om mængden af person- og varebiler, der er tilbagetaget, uanset
om forpligtelsen i § 9 q, stk. 1, er overdraget til en kollektiv
ordning efter § 9 q, stk. 2.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger
og dokumentation om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for
kontrollen
med overholdelse af reglerne i § 9 q, stk. 1 og 2, samt regler
fastsat i medfør af § 9 q, stk. 3 og 5, og § 9 t.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler,
hvorefter oplysningspligten efter stk. 1 og 2 påhviler en kollektiv
ordning, hvis producenter og importører er tilsluttet en sådan ordning, jf.
§ 9 q, stk. 2. Oplysninger i medfør af stk. 1 og 2 kan
forlanges
afgivet i en bestemt form.
§ 9 t.
Miljøministeren fastsætter regler
om oprettelse af producentregistre, om at producenter og importører som
defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9 p, nr. 4, har pligt
til
at tilmelde sig registret, og om deres pligt til at indgive oplysninger
hertil.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler
om, hvilke oplysninger der skal videregives fra producentregistret, herunder
om, hvilke oplysninger fra producentregistret der skal gives til ministeren.
§ 9 u.
Miljøministeren kan til en af
ministeren godkendt privat organisation henlægge kompetencen til at
1)
administrere en
tildelingsordning for udtjente person- og varebiler i henhold til § 9 r,
stk. 1, eller for affald af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold
til
§ 9 j, stk. 3,
2)
vurdere, om
forpligtelsen efter § 9 j, stk. 1 og 2, § 9 l, stk. 1, og
§ 9 q, stk. 1, er opfyldt, herunder give en producent eller
importør
som defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9 p, nr. 4, der
ikke
har tilbagetaget det tildelte affald i form af elektrisk eller elektronisk
udstyr eller udtjente person- og varebiler, pligt til at afhente affaldet fra
en anden producents eller importørs modtageplads eller virksomhed,
3)
vurdere, om der er
stillet passende sikkerhed, og disponere over denne, jf. § 9 k,
stk. 1,
4)
vurdere, om en
kollektiv ordning repræsenterer en passende sikkerhed, jf. § 9 k,
stk. 1,
5)
vurdere, om den
geografiske beliggenhed af en kollektiv ordnings modtagepladser er i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 9 q, stk. 4, nr.
2,
6)
oprette og drive et
producentregister, herunder vurdere, hvilke importører og producenter som
defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9 p, nr. 4, der er
omfattet, jf. § 9 s,
7)
indhente oplysninger
efter regler udstedt i medfør af § 9 n, stk. 2-5, og § 9 s,
stk. 1 og 2, og
8)
meddele påbud efter
§ 9 v.
Stk. 2.
Ministeren udpeger bestyrelsen
for en organisation, der er godkendt efter stk. 1, efter indstilling fra
producenter, importører, interesseorganisationer og brancheorganisationer på
området. Endvidere godkender ministeren vedtægter samt retningslinjer for
organisationernes
drift og administration.
Stk. 3.
Afgørelser truffet af en privat
organisation i henhold til stk. 1 kan påklages til ministeren.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler
om gebyrer til hel eller delvis dækning af en af ministeren godkendt privat
organisations omkostninger ved administration og kontrol, jf. stk. 1.
§ 9 v.
Miljøministeren kan meddele påbud
med henblik på opfyldelse af forpligtelser i henhold til § 9 j,
stk. 1, § 9 l, stk. 1, og § 9 q, stk. 1, samt
meddele
påbud og forbud om opfyldelse af regler fastsat med hjemmel i § 9 k,
§ 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, § 9 n, stk. 1-5, § 9
q, stk. 3, og § 9 t, jf. dog § 9 u, stk. 1, nr. 8.
§ 10.
Med henblik på at begrænse den samlede forurening, herunder frembringelse af
affald, kan miljøministeren fastsætte bindende mål for nedbringelse af
anvendelsen, udledningen eller bortskaffelsen af nærmere bestemte produkter,
stoffer eller materialer.
Stk. 2.
Til
opfyldelse af mål fastsat i medfør af stk. 1 kan ministeren indgå
aftaler,
herunder om kvoter, hvori det fastlægges, hvilke miljøforbedringer der
tilsigtes opnået, og hvilke virkemidler der tages i anvendelse ved aftalens
gennemførelse. Sådanne aftaler kan indgås med virksomheder eller
sammenslutninger heraf. Ministeren kan fastsætte regler om aftalegrundlaget
samt om almindelige betingelser for sådanne aftaler, herunder om
1)
udpegning af den
eller de ansvarlige for aftalens gennemførelse, herunder om disses beføjelser
i
forhold til de af aftalen omfattede virksomheder,
2)
regler til sikring af
aftalens gennemførelse, herunder om de omfattede virksomheders pligt til at
afgive oplysninger til de for aftalen ansvarlige eller til ministeren,
3)
betaling af bod i
tilfælde af forsinkelse eller anden misligholdelse af aftalen, herunder om
sikkerhedsstillelse for bodens betaling og om, at tvistigheder om aftalens
indhold og opfyldelse skal afgøres ved voldgift, herunder om voldgiftsrettens
sammensætning.
Stk. 3.
Inden en
aftale indgået efter stk. 2 iværksættes, skal den forhandles med de i
§ 11 nævnte myndigheder og organisationer.
Stk. 4.
Er der
efter stk. 2 indgået aftale med virksomheder eller sammenslutninger af
virksomheder,
som anvender, udleder eller bortskaffer en væsentlig del af de pågældende
produkter,
stoffer eller materialer, kan ministeren fastsætte tilsvarende krav om
begrænsning
af anvendelse, udledning eller bortskaffelse af disse produkter, stoffer
eller
materialer for virksomheder, som ikke er omfattet af aftalen.
Stk. 5.
I forbindelse
med gennemførelsen af aftaler efter stk. 2 eller regler efter
stk. 4
kan ministeren bestemme, at afgørelser truffet efter loven eller efter regler
i
henhold til loven ændres i overensstemmelse med de i aftalen eller reglerne
fastsatte krav. Det skal i aftalerne efter stk. 2 eller reglerne efter
stk. 4 nærmere angives, under hvilke betingelser og i hvilket omfang de
fastsatte krav kan suppleres eller skærpes af tilsynsmyndigheden under hensyn
til recipientforhold eller andre lokale forhold.
§ 11.
Inden
miljøministeren fastsætter regler i medfør af loven, forhandler ministeren
med
de nærmest interesserede landsomfattende erhvervs- og miljøorganisationer, KL
(Kommunernes Landsforening), regionsrådene i forening og andre berørte
statslige myndigheder, herunder beskæftigelsesministeren.
§ 12.
Miljøministeren kan efter forhandling med landbrugsministeren
3)
fastsætte
regler om den dyrkningsmæssige anvendelse af jord, der har været udsat for
forurening, med henblik på at sikre, at den pågældende anvendelse ikke
medfører
fare for sundhed eller miljø.
§ 13.
Miljøministeren kan i særlige tilfælde fastsætte regler om, at afgørelser,
der
er truffet efter loven eller efter regler i medfør af loven, kan ændres, hvis
det er nødvendigt for at formindske forureningen af luft, vand og jord.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om, i hvilket omfang virksomhederne skal bidrage med
oplysninger til brug for myndighedernes behandling af sager efter regler
udstedt i medfør af stk. 1.
§ 14.
Miljøministeren kan til vejledning for myndighederne angive kvalitetskrav til
luft, vand og jord samt tilladeligt støjniveau.
Stk. 2.
Ministeren
kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte bindende regler
om
kvalitetskrav til luft, vand og jord samt om tilladeligt støjniveau.
Stk. 3.
De regler,
der er fastsat i medfør af stk. 2, skal lægges til grund ved
behandlingen
af sager efter loven eller regler, der er fastsat i medfør heraf.
Stk. 4.
Afgørelser,
der er truffet efter loven eller regler udstedt i medfør af denne, kan
ændres,
såfremt det er nødvendigt for at tilgodese opfyldelsen af regler efter
stk. 2.
§ 14 a.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om periodisk udarbejdelse af støjkortlægning og
handlingsplaner med henblik på at vurdere og begrænse ekstern støj samt
fastsættelse af tidsfrister herfor. Ministeren kan herunder fastsætte regler
om
støjkortlægningens og handlingsplanernes form og indhold samt om inddragelse
af
offentligheden. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om støjindikatorer
og
vurderingsmetoder for ekstern støj samt om udveksling af oplysninger mellem
myndigheder til brug for udarbejdelse af støjkortlægning og handlingsplaner.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan efter forhandling med transport- og energiministeren fastsætte regler om,
hvilke myndigheder der skal udarbejde støjkortlægningen og handlingsplanerne.
§ 15.
Miljøministeren kan efter forhandling med transport- og energiministeren
fastsætte regler om, at projekter for større vejanlæg samt for jernbaner skal
forelægges for ministeren, forinden anlægget påbegyndes.
Stk. 2.
Ministeren
kan efter forhandling med transport- og energiministeren og KL fastsætte
regler
om de støjgrænser, der skal gælde for ny støjfølsom bebyggelse, der agtes
opført ved større vejanlæg og jernbaner.
§ 15 a.
Kommunalbestyrelsen
i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg eller Odense Kommuner kan træffe
bestemmelse om etablering af miljøzoner i større sammenhængende byområder,
hvor
der er betydelig trafik med de i § 15 b, stk. 1, nævnte køretøjer.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan under de samme betingelser som i stk. 1 træffe bestemmelse om
udvidelse eller i helt særlige tilfælde mindre indskrænkninger af en
etableret
miljøzone. Kommunalbestyrelsen kan ikke uden tilladelse fra miljøministeren
ophæve
en etableret miljøzone.
Stk. 3.
Miljøministeren
fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af større sammenhængende
byområder, herunder om undtagelse af visse veje.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsens
afgørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen
offentliggør afgørelser om etablering, udvidelse, indskrænkning eller
ophævelse
af en miljøzone. Der skal gå mindst 14 måneder fra offentliggørelsen af
kommunalbestyrelsens
afgørelse om etablering eller udvidelse af en miljøzone til det tidspunkt,
hvor
miljøzonen har virkning.
Stk. 6.
Ministeren
fastsætter regler om offentlighedens inddragelse, når kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse efter stk. 1 og 2.
§ 15 b.
For
lastbiler eller busser, der er drevet af en motor med kompressionstænding, og
som er indregistreret med en tilladt totalvægt på mere end
3.500 kg, gælder der i en miljøzone,
jf. § 15 a, følgende krav, jf. dog stk. 4-6:
1)
Efter 1. juli 2008
skal der på køretøjer være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre
køretøjet som minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om
detailforskrifter
for køretøjers indretning og udstyr (2006) punkt 7.06.022 (2) a) (Euro 3).
2)
Efter 1. juli 2010 skal der på
køretøjer være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre køretøjet som
minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om detailforskrifter
for køretøjers
indretning og udstyr (2006) punkt 7.06.022 (2) b) (Euro 4).
3)
Efter 1. juli 2008
skal køretøjer være forsynet med et miljøzonemærke i overensstemmelse med
regler fastsat i medfør af § 15 d, stk. 1.
Stk. 2.
Det
påhviler ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over et
køretøj omfattet af stk. 1, at sikre sig, at køretøjet i en miljøzone
opfylder kravene i stk. 1, nr. 1-3, jf. dog stk. 4-6. Det påhviler
føreren af et køretøj omfattet af stk. 1 at sikre sig, at køretøjet i en
miljøzone opfylder kravet i stk. 1, nr. 3, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 3.
Miljøministeren
fastsætter regler om effektive partikelfiltre og om kontrol af
partikeludledning,
herunder af partikelfiltre.
Stk. 4.
Kravene i
stk. 1, nr. 1-3, gælder ikke for køretøjer, der benyttes af forsvaret,
politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester, såfremt disse
køretøjer
sædvanligvis ikke kører i en miljøzone, og der er opstået et ekstraordinært
behov for anvendelse af køretøjet i en miljøzone, eller køretøjet her
anvendes
ved øvelsesvirksomhed.
Stk. 5.
Kravene i
stk. 1, nr. 1-3, gælder ikke for køretøjer, der er registreret her i
landet til veterankørsel, eller som er registreret i udlandet og er mere end
30
år gamle. Ministeren fastsætter regler om førerens fremlæggelse af
dokumentation for, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 6.
Kravet i
stk. 1, nr. 3, gælder ikke for køretøjer, der er registreret i udlandet.
Ministeren fastsætter regler om førerens fremlæggelse af dokumentation for,
at
bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt.
§ 15 c.
Miljøministeren kan i særlige
tilfælde dispensere fra partikelfilterkrav i § 15 b, stk. 1, nr. 1
og
2.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation, herunder om
vilkår, tidsbegrænsning og dokumentation.
§ 15 d.
Miljøministeren fastsætter regler om en
miljøzonemærkeordning. Ministeren kan herunder fastsætte regler om
udformning,
udstedelse, anbringelse, inddragelse og registrering af miljøzonemærker.
Ministeren fastsætter også regler om tilsyn, kontrol, revision og digital
indberetning i bestemt form.
Stk. 2.
Ministeren
kan til en privat organisation eller virksomhed henlægge beføjelser til at
1)
vurdere, om de i
§ 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte krav er opfyldt,
2)
udstede, anbringe,
inddrage og registrere miljøzonemærker og
3)
føre kontrol og
revision med den i stk. 1 nævnte ordning.
Stk. 3.
Afgørelser
om miljøzonemærker truffet af den private organisation eller virksomhed kan
af
den, afgørelsen retter sig mod, påklages til ministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil. Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er
meddelt. Klagen skal være skriftlig og skal indgives til ministeren eller
den,
ministeren bemyndiger hertil. En klage har ikke opsættende virkning,
medmindre
ministeren bestemmer andet.
§ 15 e.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om miljøzoner for varebiler, herunder om
partikeludledning
og miljøzonemærker, samt om at reglerne i § 15 a, § 15 b,
stk. 2-6,
og § 15 c og § 15 d finder tilsvarende anvendelse i forhold til
varebiler.
§ 16.
Miljøministeren kan fastsætte regler om affald, dyrehold, skadedyr og andre
forhold, når det er nødvendigt for at forebygge og imødegå forurening og
uhygiejniske forhold. Ministeren kan herunder fastsætte regler om badevand og
badestrande, svømmebassiner og varmtvandsbadeanstalter, campingpladser og
restaurationer og andre steder, hvor et større antal personer samles.
Stk. 2.
I regler
efter stk. 1 fastsættes bestemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til
at
gribe ind med påbud om afhjælpende foranstaltninger eller forbud over for
forhold omfattet af stk. 1.
§ 17.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv
rottebekæmpelse.
Stk. 2.
Ejere af
fast ejendom har pligt til at foretage sådanne foranstaltninger med hensyn
til
sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder
på ejendommen begrænses mest muligt.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om
kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelser
efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer
eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede,
herunder at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende
har betydelig forfalden gæld til det offentlige eller gør sig skyldig i grov
eller oftere gentagen forsømmelighed. I forbindelse med nægtelse af
autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i
størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af
autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i
størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Afgørelse om tilbagekaldelse skal
indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for
domstolene og om fristen herfor.
Stk. 4.
Opdræt af
vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra ministeren.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2 eller i
regler fastsat efter stk. 3 udføre for den ansvarliges regning, jf.
§ 69, stk. 1, nr. 4, og § 70. De herved afholdte udgifter
hæfter
på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.
§ 18.
I
regler fastsat i medfør af § 16 og § 17 kan der fastsættes regler
om
kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer og til at vedtage
forskrifter om de omtalte forhold.
§ 18 a.
Regionsrådet kan inden for denne
lovs formål give tilskud til projekter, der bidrager til at realisere den
ønskelige fre
mtid
ige udvikling, som beskrevet
i den regionale udviklingsplan.
Kapitel 3
Beskyttelse af jord og grundvand
§ 19.
Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og
undergrund,
må ikke uden tilladelse
1)
nedgraves i jorden,
2)
udledes eller
oplægges på jorden eller
3)
afledes til
undergrunden.
Stk. 2.
Beholdere
med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk. 1, må
heller
ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden.
Stk. 3.
Tætte
beholdere, der alene anvendes til ajle, gylle, ensilagesaft, mælkerumsvand og
møddingvand, må dog være nedgravet uden tilladelse efter stk. 2.
Stk. 4.
Tilladelse
efter stk. 1 og 2 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre
miljøministeren
fastsætter andre regler.
Stk. 5.
Ministeren
kan fastsætte regler for at sikre, at jord og grundvand ikke forurenes eller
udsættes
for fare for forurening med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt
i
stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, i hvilke tilfælde
og
på hvilke vilkår tilladelser efter stk. 1 og 2 kan meddeles, og regler
om,
at tilladelse efter stk. 1 og 2 i visse tilfælde er ufornøden, samt
regler
om, at visse afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kontrol
og om indretning og tømning af beholdere og ledningsanlæg med de nævnte
stoffer, materialer og produkter, samt regler om gebyrer. Ministeren kan
fastsætte regler om de i stk. 3 nævnte beholdere.
Stk. 6.
Ministeren
kan for områder, der i vandplanen, jf. lov om miljømål m.v. for
vandforekomster
og internationale naturbeskyttelsesområdet, er udpeget som indsatsområder med
hensyn til nitrat, fastsætte regler om godkendelsesordninger for etablering
eller udvidelser af husdyrhold, som kan medføre en forøgelse af risikoen for
forurening af grundvand eller overfladevand.
Stk. 7.
Ministeren
kan fastsætte regler til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af
husdyrgødning
og affaldsprodukter til jordbrugsformål til områder, der i vandplanen, jf.
lov
om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområdet,
er udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat.
§ 19 a.
Ministeren kan fastsætte regler om, at den, der er beskæftiget med udførelse
og
sløjfning af boringer og brønde (brøndborere), skal have bevis for at have
modtaget undervisning eller på anden måde at besidde erfaring i miljømæssig
og
teknisk forsvarlig udførelse af opgaven. Ministeren kan desuden fastsætte
regler om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af bevis.
§ 20.
Tilladelser meddelt efter § 19 kan til enhver tid og uden erstatning
ændres eller tilbagekaldes af hensyn til
1)
fare for forurening
af vandforsyningsanlæg,
2)
gennemførelsen af en
ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en spildevandsplan efter
§ 32 eller
3)
miljøbeskyttelsen i
øvrigt.
Stk. 2.
Under samme
betingelser som angivet i stk. 1 kan det bestemmes, at forhold, som med
eller uden tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller
ophøre.
Stk. 3.
Afgørelsen
træffes af den myndighed, som kan give tilladelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Sker
tilbagekaldelse efter stk. 1 som led i gennemførelsen af en
spildevandsplan efter § 32, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen.
Tilbagekaldelsen anses i disse tilfælde for sket ved tilslutningen til det
nye
anlæg. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden
administrativ
myndighed.
§ 20 a.
(Ophævet)
§ 20 b.
(Ophævet)
§ 21.
Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette tilsynsmyndigheden,
hvis de forårsager eller konstaterer forurening af ejendommens jord eller
undergrund.
§ 21 a.
Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at sørge for, at
tanke til opbevaring af mineralolieprodukter, der er taget ud af brug, er
sløjfet
forskriftsmæssigt. En tank, der er lovligt sløjfet, kan ikke senere kræves
opgravet
eller sløjfet på ny.
§ 22.
Når kommunalbestyrelsen efter § 20 i lov om vandforsyning m.v. giver
tilladelse til et vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, kan den
fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket anlæg, der afleder
spildevand til undergrunden eller andre af de af § 19 omfattede forhold,
skal være forbudt efter udløbet af en fastsat frist. Dette gælder dog ikke
tilladelser som nævnt i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om
vandforsyning m.v.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan ændre beskyttelsesområdet og tillade enkelte forhold,
som er omfattet af et forbud efter stk. 1.
§ 23.
Når kommunalbestyrelsen efter § 20 i lov om vandforsyning m.v. giver
tilladelse til, at et offentligt vandforsyningsanlæg indvinder overfladevand,
kan den fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må drives
virksomhed eller findes oplag af stoffer, produkter og materialer, der kan
forurene vandet. Dette gælder dog ikke tilladelser som nævnt i § 20,
stk. 1,
nr. 1 og 2, i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen lader inddragelsen under beskyttelsesområdet tinglyse på
de
ejendomme, der er omfattet af beskyttelsesområdet, med prioritet forud for
alle
andre rettigheder i ejendommen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan ændre beskyttelsesområdet og tillade enkelte forhold,
som er omfattet af et forbud efter stk. 1.
§ 24.
Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare
for
forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding
af
grundvand.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud for at undgå fare for
forurening af overfladevand, der indvindes med tilladelse efter § 20 i
lov
om vandforsyning m.v. Kommunalbestyrelsen kan herunder forbyde eller
fastsætte
vilkår for sejlads og fiskeri.
Stk. 3.
Der kan
ikke meddeles påbud efter stk. 1 eller 2 om foranstaltninger vedrørende
forurenet jord, jf. § 83 c.
§ 25.
I
tilfælde, hvor miljøministeren efter lov om vandforsyning m.v. træffer
afgørelse i sager om vandindvinding, har ministeren samme beføjelser, som i
§§ 22-24 er tillagt kommunalbestyrelsen.
§ 26.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler vedrørende behandlingen af sager
efter § 22 og § 23, herunder om indkaldelse af grundejere og
brugere,
hvis interesser antages at blive berørt, til møde forud for fastlæggelse af
beskyttelsesområder efter § 22 og § 23.
§ 26 a.
Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter § 13 eller
§ 13 a i lov om vandforsyning m.v., kan kommunalbestyrelsen, hvis der
ikke
kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod
fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de
rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for
at
sikre nuværende eller fre
mtid
ige drikkevandsinteresser
mod forurening med nitrat eller pesticider.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilke tilfælde og på
hvilket
dokumentationsgrundlag der kan meddeles pålæg efter stk. 1.
Stk. 3.
Reglerne i
§ 45 og §§ 47-49 i lov om offentlige veje finder tilsvarende
anvendelse i forbindelse med gennemførelse af pålæg efter stk. 1, idet
det
dog er kommunalbestyrelsen, der udfører de opgaver, som er tillagt
vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.
Stk. 4.
Ved
kommunalbestyrelsens pålæg af rådighedsindskrænkninger eller andre
foranstaltninger
efter stk. 1 skal de meddelte pålæg respekteres af indehaveren af enhver
rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på
ejendommen. Hvis pålægget bortfalder, skal kommunalbestyrelsen lade pålægget
aflyse fra tingbogen.
Kapitel 4
Beskyttelse af overfladevand
§ 27.
Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet,
ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at
vandet
forurenes. Der kan dog efter § 28 gives tilladelse til, at spildevand
tilføres
vandløb, søer eller havet.
Stk. 2.
Stoffer,
jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, må ikke uden
kommunalbestyrelsens tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at de stoffer, der er
nævnt i stk. 1, i særlige tilfælde kan tilføres vandløb, søer eller
havet,
samt om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse herom og om
afgrænsningen
i havet af den enkelte kommunes kompetence.
§ 28.
Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb,
søer
eller havet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Miljøministeren giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning af
spildevand fra listevirksomheder, for hvilke ministeren meddeler godkendelse
i
henhold til § 40, medmindre anlægget har en kapacitet på 30
personækvivalenter
eller derunder.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til
offentlige spildevandsanlæg samt dertil hørende udløbsledninger under
overholdelse af tilladelsen efter stk. 1.
Stk. 4.
Der er
tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til
grundgrænsen.
Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være
gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og stk. 3 kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen omfatter udledning
fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder.
§ 29.
Miljøministeren kan fastsætte regler vedrørende behandlingen af sager efter
§ 28. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan
stilles til spildevandets rensning og til spildevandsprojekter, samt om,
hvilke
vilkår der kan knyttes til tilladelser efter § 28. Ministeren kan
desuden
fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutningsret og -pligt
til
offentlige spildevandsanlæg.
§ 30.
Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder
ikke
opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 28 og
§ 29,
samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4, kan
tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller
fornyelse af anlægget. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat
i
en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses
for
utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.
Stk. 2.
Kan
forureningen ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod
fortsat drift af anlægget.
Stk. 3.
Medfører
forureningen overhængende alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart
nedlægges.
Stk. 4.
Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed, når anlæggets kapacitet er på 30 personækvivalenter
eller derunder.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunalbestyrelsens påbud efter
stk. 1-3 vedrørende anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter
eller
derunder eller anlæg tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg i henhold til
§ 28, stk. 3, skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt
der
kan nedsives i området. Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang,
der etableres andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning,
såfremt
der kan opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af
kommunalbestyrelsen fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte bindende tidsfrister for, hvornår påbud efter
stk. 1-3 skal være meddelt for anlæg med en kapacitet på 30
personækvivalenter eller derunder eller for anlæg omfattet af § 28,
stk. 3.
Stk. 7.
Ved
offentlige spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, hvor en eller flere
kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller
vedligeholdelse.
Spildevandsanlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter § 7 a i lov om
betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af
5.
december 1997,
4)
er dog private, selv om de
drives og vedligeholdes af kommunalbestyrelsen.
§ 31.
Miljøministeren træffer afgørelse om udførelse af fælleskommunale
spildevandsanlæg i tilfælde af uenighed mellem de pågældende
kommunalbestyrelser.
Stk. 2.
Ministerens
afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg.
§ 32.
Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand.
Planen
skal indeholde oplysninger om
1)
eksisterende og
planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,
2)
områder, hvor
kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten
helt eller delvist,
3)
den eksisterende
tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse,
4)
eksisterende områder
uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder
uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til
nedsivningsanlæg,
5)
eksisterende områder
uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt
renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal
ske rensning svarende til et bestemt renseniveau,
6)
hvilke anlæg der
etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og
7)
efter hvilken
tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført.
Stk. 2.
Spildevandsplanen
må ikke stride mod kommuneplanen
5)
og forudsætninger
fastsat efter stk. 4.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter
stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure
herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere
angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og
administrationen af loven.
Kapitel 5
Forurenende virksomhed
§ 33.
Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i § 35
nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er
meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller
ændres
bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til
affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før
udvidelsen eller ændringen er godkendt.
Stk. 2.
Den
godkendende myndighed kan dog tillade, at bygge- og anlægsarbejder til anden
listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er
givet
godkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller
byplanvedtægt. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar.
Stk. 3.
Miljøministeren kan for bestemte listevirksomheder fastsætte regler, der
begrænser godkendelsesmyndighedens adgang til at meddele tilladelse efter
stk. 2
i tilfælde, hvor risikoen for større uheld med farlige stoffer ændres.
§ 34.
Godkendelse efter dette kapitel skal fastsætte vilkår for listevirksomhedens
etablering og drift, herunder den kontrol som den for virksomheden ansvarlige
selv skal foretage.
Stk. 2.
For anlæg
for deponering af affald skal der tillige fastsættes vilkår om nedlukning og
efterbehandling.
Stk. 3.
Godkendelsesmyndigheden kan nægte godkendelse eller fastsætte særlige vilkår
i
godkendelsen, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse efter reglerne i
§ 39
a, såfremt ansøgeren, medlemmer af ansøgerens direktion eller bestyrelse
eller
andre, der kan øve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, er
omfattet
af § 40 a.
Stk. 4.
Spørgsmål
om tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller
havet
fra en listevirksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter
dette kapitel og indgår i godkendelsen. Vilkår for udledningen af spildevand
behandles
efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 5.
Afslag på
ansøgning om godkendelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed,
hvis begrundelsen for afslaget er, at lokaliseringen af virksomheden det
pågældende sted vil være i strid med bestemmelser i kommuneplan
6)
eller
lokalplan.
§ 35.
Miljøministeren udfærdiger en liste over særlig forurenende virksomheder,
anlæg
og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i § 33.
Stk. 2.
Ministeren
fastsætter nærmere regler om godkendelse af listevirksomhed, herunder hvilke
oplysninger en ansøgning om godkendelse skal indeholde, samt i hvilke
tilfælde
og på hvilke vilkår en godkendelse efter § 33 kan meddeles. Ministeren
kan
herunder bestemme, at der skal gælde særlige krav for bestemte
listevirksomheder.
§ 35 a.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder periodisk skal
udarbejde et grønt regnskab med oplysninger om virksomhedens miljøforhold.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om det grønne regnskabs
udarbejdelse,
form og indhold, herunder oplysninger om inddragelse af medarbejderne og om
væsentlige
klager over virksomheden.
Stk. 2.
Regnskabet
udarbejdes for ét år ad gangen og indsendes til tilsynsmyndigheden.
Regnskabet
udarbejdes for samme periode, som gælder for det finansielle årsregnskab i
henhold til årsregnskabsloven. Tilsynsmyndigheden afgiver på baggrund af
regnskabet
en udtalelse, som tilsendes virksomheden. Virksomheden sender det grønne
regnskab og tilsynsmyndighedens udtalelse samlet til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør regnskabet
inklusive tilsynsmyndighedens udtalelse. Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om proceduren for indsendelse af det grønne regnskab og
tilsynsmyndighedens udtalelse, herunder frister, om krav til
tilsynsmyndighedens udtalelse, og om, at tilsynsmyndigheden i visse tilfælde
ikke skal afgive udtalelse, samt om offentliggørelse af regnskabet og
tilsynsmyndighedens
udtalelse. Ministeren kan desuden til opfyldelse af internationale
forpligtelser fastsætte regler om, at listevirksomheder skal indsende
særskilte
indberetninger om visse emissionsdata.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelserne i denne lovs kapitel 9 er tilsynsmyndigheden ikke ud over den
i
stk. 2 nævnte udtalelse forpligtet til at påse overholdelsen af
§ 35
a og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 4.
Ministeren
kan fastsætte regler om, at virksomheder, der ikke er forpligtet til at
indsende
et grønt regnskab, frivilligt kan indsende og få offentliggjort et grønt
regnskab efter samme regler som anført i stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Ministeren
kan endvidere efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler
om inddragelse af arbejdsmiljømæssige oplysninger i det grønne regnskab.
Stk. 6.
Ministeren
kan fastsætte regler om hel eller delvis fritagelse for pligten til at
udarbejde grønt regnskab.
Stk. 7.
Undlader
bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at
indsende grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor
ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.
§ 36.
En
godkendelse efter § 33, stk. 1, kan omfatte yderligere planlagte
udvidelser eller ændringer på betingelse af,
1)
at der i ansøgningen
er tilstrækkelige oplysninger om de planlagte udvidelser eller ændringer til,
at godkendelsesmyndigheden kan vurdere forureningsforholdene og fastsætte de
nødvendige
vilkår, og
2)
at udvidelserne eller
ændringerne påtænkes gennemført inden for en kortere tidshorisont.
§ 37.
Godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om en virksomhed, et anlæg eller en
indretning eller en ændring eller en udvidelse af sådanne er
godkendelsespligtige,
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, at godkendelsesmyndighedens
afgørelser om, at en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en
ændring
eller en udvidelse ikke er godkendelsespligtige, kan påklages til
Miljøklagenævnet.
§ 37 a.
Den,
der driver et anlæg for deponering af affald, skal foretage nedlukning og
efterbehandling, når der ikke længere modtages affald med henblik på
deponering. Omfanget af disse forpligtelser fastsættes i medfør af § 34,
stk. 2, § 37 b og §§ 41-41 b.
Stk. 2.
Inden der
påbegyndes nedlukning af et bestående anlæg, skal oplysninger herom indsendes
til tilsynsmyndigheden, medmindre denne efter den 1. juli 2001 har meddelt
påbud om nedlukning og efterbehandling efter § 37 b, stk. 1.
§ 37 b.
For alle bestående anlæg for deponering af affald skal tilsynsmyndigheden ved
påbud
efter § 41, stk. 1, fastsætte krav til nedlukning og
efterbehandling
af anlægget. § 41 a, stk. 1, finder ikke anvendelse ved udstedelse
af
de i 1. pkt. omhandlede påbud. Nedlægger tilsynsmyndigheden forbud imod
fortsat
drift efter § 41, stk. 2, skal den samtidig meddele påbud om
nedlukning og efterbehandling.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om, at den, der driver et bestående anlæg
for
deponering af affald, skal indsende nærmere angivne oplysninger til
tilsynsmyndigheden til brug for myndighedens revurdering af anlæggets vilkår,
herunder om fristen for indsendelse af oplysninger.
Stk. 3.
Ministeren
fastsætter regler om tilsynsmyndighedens revurdering, herunder om i hvilke
tilfælde
der skal meddeles påbud eller forbud efter § 41.
Stk. 4.
Ved
bestående anlæg for deponering af affald forstås anlæg, der modtog affald med
henblik på deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed eller er
godkendt før denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på
deponering
er påbegyndt.
§ 37 c.
Miljøministeren fastsætter regler om godkendelsesmyndighedens klassifikation
af
anlæg for deponering af affald.
§ 38.
Bestående listevirksomhed kan ansøge om godkendelse efter reglerne i dette
kapitel.
Stk. 2.
Miljøministeren kan begrænse adgangen til at søge godkendelse efter
stk. 1
til at gælde for bestemte virksomheder af de kategorier, der er optaget på
listen.
§ 39.
Bestående listevirksomheder, der ikke har en samlet godkendelse, skal
indsende
ansøgning herom til godkendelsesmyndigheden.
Stk. 2.
På grundlag
af ansøgningen og en vurdering af listevirksomhedens drifts- og
forureningsforhold træffer godkendelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der
kan gives virksomheden godkendelse, eller om der skal meddeles påbud om at
foretage foranstaltninger til at nedbringe virksomhedens forurening eller
nedlægges forbud mod driften eller foretagelse af bestemte aktiviteter.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af ansøgning om
godkendelse af bestående virksomheder, herunder om fristen for indsendelse af
ansøgning til godkendelsesmyndigheden.
Stk. 4.
Ministeren
kan fastsætte regler om godkendelse af virksomheder, anlæg eller
indretninger,
der optages på den i § 35 nævnte liste, herunder om indsendelse af
ansøgning og behandling heraf.
§ 39 a.
Listevirksomheder, der
1)
udvinder metaller af
kabler,
2)
foretager skylning
eller rengøring af tromler til opbevaring af kemikalier eller
kemikalieaffald,
3)
driver
ophugningsanlæg, herunder bilophugning,
4)
udtager hårde
mekaniske genstande eller lignende af f.eks. apparater, maskiner, motorer
m.v.
med henblik på videresalg eller
5)
foretager mekanisk
fragmentering af metalaffald,
skal etablere sikkerhedsstillelse over for
godkendelsesmyndigheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens
udgifter til videretransport og destruktion eller deponering af affaldet ved
en
selvhjælpshandling, jf. § 69 og § 70.
Stk. 2.
Godkendelsesmyndigheden kan endvidere stille krav om etablering af
sikkerhedsstillelse over for listevirksomheder, såfremt virksomhedens ejer
eller ansvarlige ledelse er omfattet af § 40 a.
Stk. 3.
Undtaget
fra bestemmelsen i stk. 1 er listevirksomheder, der behandler bygge- og
anlægsaffald, samt listevirksomheder, der udtager kølemidler af kasserede
køleskabe fra private husstande.
Stk. 4.
Godkendelsesmyndigheden fastsætter nærmere vilkår om sikkerhedsstillelsen i
forbindelse med godkendelse af listevirksomheden, jf. § 33.
Stk. 5.
Godkendelsesmyndigheden kan regulere sikkerhedsstillelsens størrelse, såfremt
grundlaget for beregningen af størrelsen ændres væsentligt.
Stk. 6.
Miljøministeren godkender forslag til kollektiv sikkerhedsstillelse for
virksomheder,
eller kategorier af disse, som nævnt i stk. 1. Ministeren træffer
samtidig
afgørelse om ophævelse af vilkår om sikkerhedsstillelse fastsat af
godkendelsesmyndigheden.
Stk. 7.
Ministerens
afgørelser efter stk. 6 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 39 b.
Den,
der driver anlæg for deponering af affald, skal over for
godkendelsesmyndigheden
stille sikkerhed for de forpligtelser, herunder til nedlukning og
efterbehandling, som påhviler virksomheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække
tilsynsmyndighedens udgifter til håndhævelse af forpligtelserne ved en
selvhjælpshandling, jf. § 69 og § 70.
Stk. 2.
Ministeren
fastsætter nærmere regler om godkendelsesmyndighedens fastsættelse af vilkår
om
sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte
regler
om
1)
beregning og
efterfølgende regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse,
2)
sikkerhedsstillelse
ved overdragelse, og
3)
at der for visse
anlæg
ikke skal stilles sikkerhed.
§ 40.
Afgørelse om godkendelse efter dette kapitel træffes af kommunalbestyrelsen
eller af miljøministeren. Ministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 40 a.
Anvendelse af § 34, stk. 3, og § 41 d finder sted over for
følgende:
1)
Personer, der er
blevet frakendt retten til at drive forurenende virksomhed i henhold til
denne
lovs § 110 b, § 95 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug
eller
i henhold til straffelovens § 79.
2)
Personer, der er dømt
efter straffelovens § 196.
3)
Personer og selskaber
m.v., der er straffet efter denne lovs § 110, stk. 2, § 91,
stk. 2,
i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller tilsvarende bestemmelser
fastsat i bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i loven eller lov om
miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på 10.000
kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end ti år fra den
strafbare handling.
4)
Personer og selskaber
m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til det offentlige for
selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden i medfør af denne lovs
§ 69 og § 70, såfremt denne gæld er vedgået eller fastslået ved en
domstol. Det er endvidere en betingelse, at gælden er forfalden og ikke er
omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling, samt
at
der er fremsendt to rykkere til skyldneren.
§ 40 b.
Miljøministeren opretter et register over de personer og selskaber m.v., der
er
omfattet af § 40 a. Registret kan oprettes på edb efter ministerens
bestemmelse
herom.
Stk. 2.
I sager,
der afsluttes ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved
anklagemyndigheden
med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registret.
I
sager om gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den
pågældende tilsynsmyndighed indberetning til registret.
Stk. 3.
Forinden
der sker registrering, gives der meddelelse herom til den pågældende person
eller det pågældende selskab m.v.
§ 41.
Hvis
en listevirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden
meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder at der skal
gennemføres bestemte foranstaltninger. Tilsynsmyndigheden kan endvidere
meddele
påbud, hvis en listevirksomhed skønnes at indebære en nærliggende risiko for
væsentlig
forurening.
Stk. 2.
Hvis
forureningen ikke kan nedbringes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod
fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet.
§ 41 a.
Indtil der er forløbet otte år efter meddelelsen af en godkendelse efter
dette
kapitel, må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter
§ 41.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om
nødvendigt
meddele påbud eller forbud efter § 41, hvis
1)
der er fremkommet nye
oplysninger om forureningens skadelige virkning,
2)
forureningen medfører
miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens
meddelelse,
3)
forureningen i øvrigt
går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse,
4)
væsentlige ændringer
i den bedst tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse
af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger,
5)
det af hensyn til
driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet,
at
der anvendes andre teknikker, eller
6)
der er fremkommet nye
oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af
regler fastsat i medfør af § 7 om risikobetonede processer m.v.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om, at den i stk. 1 og § 41 b, stk. 1,
omtalte tidsfrist nedsættes for bestemte listevirksomheder, dog ikke til
under
fire år.
§ 41 b.
Når der er forløbet otte år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette
kapitel, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge
forbud imod fortsat drift, jf. § 41. Ministeren fastsætter regler om, at
tilsynsmyndigheden regelmæssigt skal tage godkendelser af bestemte
listevirksomheder op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller
forbud efter § 41.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt
meddele påbud eller forbud efter § 41 i de tilfælde, som er nævnt i
§ 41
a, stk. 2.
Stk. 3.
Ministeren
fastsætter regler om, at andre afgørelser om den samme virksomhed efter
bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven eller efter
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug om nødvendigt skal ændres i
forbindelse med revurderinger som nævnt i stk. 1 og 2 og i § 41 a,
stk. 2.
§ 41 c.
Tilsynsmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud imod fortsat drift og
eventuelt forlange virksomheden fjernet, hvis forureningen medfører
overhængende alvorlig fare for sundheden.
§ 41 d.
Tilsynsmyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse eller fastsætte særlige
vilkår i en eksisterende godkendelse, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse,
jf. § 39 a, såfremt
1)
indehaveren, medlemmer
af indehaverens direktion eller bestyrelse eller andre, der kan udøve
bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, bliver omfattet af § 40
a,
2)
personer eller
selskaber m.v., der er omfattet af § 40 a, bliver ejer eller medejer af
virksomheden, eller
3)
personer, der er
omfattet af § 40 a, indtræder i bestyrelse eller direktion i et selskab
m.v., der driver godkendt virksomhed.
Stk. 2.
Ved
indbringelse af afgørelser efter stk. 1 for domstolene kan domstolene
tillægge søgsmålet opsættende virkning.
§ 41 e.
For anlæg for deponering af affald kan der meddeles påbud efter § 41,
stk. 1,
om nedlukning og efterbehandling, selv om anlægget ikke længere modtager
affald
med henblik på deponering.
Stk. 2.
Påbud efter
§ 41, stk. 1, om nedlukning og efterbehandling af anlæg for
deponering af affald kan meddeles, selv om påbudsadressaten ikke har rådighed
over ejendommen på påbudstidspunktet, forudsat at rådigheden bestod den 1.
juli
2001 eller senere.
Stk. 3.
Den, der
har rådighed over en ejendom, hvor der er anlæg for deponering af affald,
skal
tåle, at foranstaltninger gennemføres til efterkommelse af påbud eller vilkår
om nedlukning og efterbehandling.
Stk. 4.
Forpligtelsen i henhold til stk. 3 gælder for den, der har erhvervet
rådigheden over ejendommen efter den 1. juli 2001.
Stk. 5.
Hvis
moniteringsboringer med henblik på grundvandsmonitering eller udførelse af
prøveboringer
skal etableres på fremmed grund, kan der fastsættes vilkår efter § 34,
stk. 2, henholdsvis meddeles påbud efter § 41, stk. 1,
forudsat
den nødvendige rådighed er etableret ved aftale, jf. § 41 f,
stk. 3,
eller etableres ved ekspropriation efter § 58, stk. 2. Tilladelse
efter lov om miljøbeskyttelse til at etablere moniterings- og prøveboringer
efter 1. pkt. er ikke fornøden.
§ 41 f.
Godkendelsesmyndigheden lader oplysning om pligten efter § 41 e,
stk. 3,
tinglyse på ejendommen for driftsherrens regning.
Stk. 2.
Myndigheden
lader tinglysningen efter stk. 1 aflyse, når efterbehandlingen er
afsluttet.
Stk. 3.
Godkendelses- henholdsvis tilsynsmyndigheden lader aftaler, jf. § 41 e,
stk. 5, tinglyse som servitut på ejendommen for driftsherrens
henholdsvis
påbudsadressatens regning og med denne myndighed som påtaleberettiget.
Stk. 4.
Myndigheden
lader tinglysningen efter stk. 3 aflyse, når vilkår henholdsvis påbud er
efterkommet.
Forurening fra andre virksomheder
§ 42.
Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og
anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget
på
den i § 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig
forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud
om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af
bestemte foranstaltninger.
Stk. 2.
Påbud kan
endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende
risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der skal foretages afhjælpende
foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende
fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne.
Stk. 4.
Kan
ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod
virksomheden
eller aktiviteten.
Stk. 5.
Bliver
tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af
en
af de i stk. 1 nævnte virksomheder opmærksom på forhold, som kan
forventes
at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod
virksomhedens
drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for
virksomheden.
Kapitel 6
Affald
§ 43.
Enhver, der frembringer, opbevarer, behandler eller bortskaffer affald, er
ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening
af
luft, vand eller jord.
§ 44.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om bortskaffelse af affald, herunder om anmeldelse,
sortering, opbevaring, indsamling, transport, behandling, oparbejdning af
affald og pligt til at benytte særlige affaldsmæglere, forhandlere,
indsamlings- og oparbejdningsvirksomheder m.v. Reglerne kan endvidere omfatte
særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter.
Stk. 2.
I regler
udstedt i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at virksomheder, der
sorterer, behandler eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller
affaldsfraktioner,
for egen regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem
certificeret af en akkrediteret virksomhed.
Stk. 3.
Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om, at enhver indsamlingsvirksomhed,
forhandler
eller mægler, som handler eller formidler handler med affald over grænserne,
for egen regning skal etablere et miljøstyringssystem certificeret af et
akkrediteret certificeringsorgan eller verificeret af en akkrediteret
miljøverifikator. Alternativt kan de lade sig inspicere af et akkrediteret
inspektionsorgan.
§ 45.
Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald, jf. dog § 45 b.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om
1)
kommunalbestyrelsens
pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald,
2)
kommunalbestyrelsens
pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse af affald, herunder til
genanvendelse af materialer og produkter,
3)
borgeres, grundejeres
og virksomheders pligt til at benytte anviste bortskaffelsesmuligheder eller
affaldsordninger og
4)
borgeres, grundejeres
og virksomheders pligt til at indgive anmeldelse af og afgive oplysninger om
affald samt foretage undersøgelser af affald.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om
affaldsordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v.
Stk. 4.
Når en
indsamlingsordning er etableret, må indsamling af det af ordningen omfattede
affald eller eventuelt genanvendelige materiale kun finde sted ved
kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse.
Stk. 5.
Producenter
og importører af elektrisk og elektronisk udstyr, jf. § 9 i, er uanset
stk. 4 berettiget til individuelt eller kollektivt at etablere
tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra
private husholdninger i overensstemmelse med regler udstedt efter § 44.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler
om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte en
tilbagetagningsordning etableret i henhold til stk. 5.
Stk. 7.
I regler,
der vedrører indsamling af materialer og produkter til genanvendelse, bortset
fra olie- og kemikalieaffald, skal det bestemmes,
1)
at
kommunalbestyrelsen skal fritage en virksomhed fra pligten til at benytte en
kommunal indsamlingsordning, såfremt virksomheden godtgør, at den senest
samtidig med den kommunale indsamlingsordnings iværksættelse har indgået
aftale
om, at affaldstyper, der er omfattet af indsamlingsordningen, afleveres til
anden side til genanvendelse, og
2)
at virksomheder
etableret efter iværksættelse af en kommunal indsamlingsordning ved
etableringen
er berettiget til at blive fritaget for benyttelse af den kommunale
indsamlingsordning,
såfremt virksomheden godtgør, at den har indgået aftale om, at affaldstyper,
der er omfattet af indsamlingsordningen, afleveres til anden side til
genanvendelse.
§ 45 a.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelser af og oplysninger om
affald, herunder materialer og produkter til genanvendelse, til offentlige
myndigheder
efter dette kapitel skal ske i en bestemt form.
§ 45 b.
Ministeren
kan fastsætte regler om
1)
fordeling af
kompetencen mellem stat og kommuner i forbindelse med klassificering af skibe
som
affald,
2)
statens og
kommunernes behandling af sager om klassificering af skibe som affald,
herunder
myndighedernes indbyrdes koordination,
3)
pligt for købere,
sælgere og eksportører af skibe til at underrette den kompetente
kommunalbestyrelse
om salg, anden overdragelse eller påtænkt eksport af et skib beliggende i en
dansk
havn, og
4)
at skibe med
destination uden for EU/EØS ikke må eksporteres, førend der er truffet
afgørelse om, hvorvidt skibet må anses som affald efter den til hver tid
gældende bekendtgørelse om affald.
§ 45 c.
Ministeren
kan fastsætte regler om krav til dokumentation, herunder regler om
oplysningspligt
for ejere, købere, sælgere og eksportører i forbindelse med behandlingen af
sager om klassificering af affald.
§ 46.
Myndighederne kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og
sikre, at affald opbevares, behandles og bortskaffes på forsvarlig måde.
§ 47.
Kommunalbestyrelsen indsamler og registrerer oplysninger om eksisterende
affaldsmængder
fordelt på type og materialer samt om affaldets behandling og bortskaffelse.
Kommunalbestyrelsen indsamler og registrerer ligeledes oplysninger om
eksisterende
og planlagte affaldsanlæg, herunder behandlings- og deponeringsanlæg.
Oplysningerne fremsendes til Miljøstyrelsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelsen af affaldet i
kommunen.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler for indholdet af de kommunale
affaldsplaner,
tidsfrister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelsen samt om
revision
af planerne. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om, hvilke
oplysninger kommunerne skal fremsende til Miljøstyrelsen.
Stk. 4.
Ministeren
kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den
i
stk. 2 nævnte plan, herunder fastsætte regler om eller bestemme at
planen
i stk. 2 skal erstattes af en fælleskommunal plan.
§ 48.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til
1)
planlægning,
etablering, drift og administration af affaldsordninger, herunder
anvisningsordninger, samt til sortering, indsamling af affald m.v. og til
etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af affald og
affaldsbortskaffelse, jf. dog § 50 a,
2)
indsamling og
registrering af oplysninger, jf. § 47, og
3)
forskudsvis dækning
af planlagte investeringer på affaldsområdet, jf. dog § 50 a.
Stk. 2.
Der kan
opkræves et samlet gebyr for de ordninger m.v., som kommunalbestyrelsen har
iværksat.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Miljøministeren kan udarbejde standardbetalingsvedtægter.
Stk. 5.
Gebyrer
efter stk. 1 og 2 påhviler den, der har tinglyst adkomst på ejendommen,
og
beløbene har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og
afgifter.
For beløbene er der udpantningsret.
Kommunale fællesskaber
§ 49.
Miljøministeren kan træffe bestemmelse om kommunernes pligt til at oprette,
udvide
deltagerkredsen af eller tilslutte sig kommunale fællesskaber for
affaldsbortskaffelse, herunder genanvendelsesvirksomheder.
Stk. 2.
Ministeren
kan endvidere træffe bestemmelse om, at kommunale fællesskaber for
affaldsbortskaffelse
skal modtage affald fra kommuner, som ikke deltager i fællesskabet, samt om,
at
kommunerne stiller arealer til rådighed for fælleskommunale virksomheder for
affaldsbortskaffelse.
Anlæg for deponering af affald og anlæg for
forbrænding af affald med henblik på varmeforsyning
§ 50.
Nye anlæg for deponering af affald må kun ejes af offentlige myndigheder.
Stk. 2.
Miljøministeren kan dog fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere
anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper.
Stk. 3.
Godkendelsesmyndigheden kan meddele en virksomhed dispensation fra
bestemmelsen
i stk.1 til etablering af et anlæg, der er bestemt til deponering af
specielle
affaldstyper fra virksomheden. Er der tale om restprodukter fra forbrænding
på
anlæg, der producerer elektricitet eller varme, kan godkendelsesmyndigheden
tillige give virksomheden dispensation til deponering af sådant affald fra
andre tilsvarende anlæg.
§ 50 a.
Den, der driver et anlæg for deponering af affald, skal sikre sig, at alle
omkostninger ved etablering og drift af anlægget, herunder omkostningerne ved
sikkerhedsstillelse og ved anlæggets nedlukning og efterbehandling i en
periode
på mindst 30 år,
er dækket af den
betaling, virksomheden forlanger for deponering af en hvilken som helst type
affald.
Stk. 2.
For anlæg
som nævnt i stk. 1 skal der på anmodning fra ministeren redegøres for,
at
der er den tilstrækkelige omkostningsdækning og afgives revisorpåtegnet
dokumentation herfor.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om nærmere krav til dokumentation og
påtegning,
jf. stk. 1 og 2, herunder at dokumentationen og påtegningen
skal ske i en bestemt form.
§ 50 b.
Kommunalbestyrelsen må kun
godkende nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende
affaldsforbrændingsanlæg efter lov om varmeforsyning eller efter regler
udstedt
i henhold til lov om varmeforsyning, hvis miljøministeren har godkendt, at
det
fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget forventes
at
modtage affald.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte
nærmere regler for behandlingen af miljøministerens godkendelser efter
stk. 1, herunder nærmere krav til ansøgningen om godkendelse i henhold
til
lov om varmeforsyning.
Kapitel 7
Genanvendelse og renere teknologi
§ 51.
Miljøministeren kan med henblik på at fremme genanvendelse og renere
teknologi
og begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse fastsætte
regler
om eller bestemme, at
1)
særlige råvarer,
tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må
forekomme i materialer eller produkter, der sælges eller anvendes her i
landet,
2)
bestemte materialer
og produkter heraf skal indeholde bestemte andele genanvendte eller
genanvendelige materialer eller produkter,
3)
anvendelse af
bestemte materialer eller typer af materialer i produkter eller varer til
nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal begrænses eller
forbydes,
4)
bestemte materialer
eller typer af materialer skal anvendes i produkter eller varer til nærmere
angivne formål, herunder til emballage,
5)
produkter eller varer
til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal godkendes af
ministeren eller udformes på en bestemt måde,
6)
bestemte materialer
og produkter, herunder emballage, skal mærkes på en bestemt måde, samt at
anden
mærkning skal begrænses eller forbydes, og
7)
offentlige
myndigheder og offentligt ejede eller kontrollerede virksomheder i videst
muligt omfang skal anvende varer eller produkter, som indeholder genanvendte
eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af miljømæssige grunde er
at foretrække frem for andre varer eller produkter med samme anvendelse.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at
producenter og importører ikke må markedsføre bestemte typer af elektrisk og
elektronisk udstyr, jf. § 9 i, der på grund af specifikke konstruktioner
eller fremstillingsprocesser ikke kan genbruges, medmindre sådanne specifikke
konstruktioner eller fremstillingsprocesser frembyder altovervejende fordele,
f.eks. med hensyn til miljøbeskyttelse eller sikkerhedskrav.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om kontrollen med produkter, herunder emballager, der er
omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1 og stk. 2. Ministeren
kan herunder bestemme, at den, der markedsfører et produkt, herunder en
emballage, over for tilsynsmyndigheden skal dokumentere, at produktet er
fremstillet og sammensat i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af
loven.
Ministeren kan i særlige tilfælde forbyde markedsføring af et produkt eller
en
emballage, indtil sådan dokumentation foreligger.
Stk. 4.
Ministeren
kan som led i overvågningen af og med henblik på at fremme genanvendelse og
renere teknologi og begrænse problemerne i forbindelse med
affaldsbortskaffelse
fastsætte regler om, at den, der udbyder, forhandler eller distribuerer et
bestemt
produkt, herunder en emballage, skal fremskaffe bestemte oplysninger om
produktet eller medvirke hertil.
§ 52.
Bestemmelserne i dette kapitel anvendes ikke på materialer eller produkter,
der
eksporteres, medmindre miljøministeren bestemmer andet.
Stk. 2.
Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og
produkter, der er fremstillet i udlandet og føres gennem landet som
transitgods
eller oplagres som transitgods.
Stk. 3.
Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og
produkter, der her i landet som forsyning føres til danske skibe og fly,
medmindre ministeren bestemmer andet.
§ 53.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at importører eller producenter af
nærmere angivne materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal
betale
et gebyr til staten, til kommunerne eller til kommunale fællesskaber for
affaldsbortskaffelse eller et selskab m.v. som nævnt i § 9, stk. 3,
til hel eller delvis dækning af omkostningerne i forbindelse med materialets,
produktets eller varens bortskaffelse. Hvis gebyret indbetales til et selskab
m.v., jf. stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om, at gebyret
fastsættes af selskabet m.v. Gebyrer, der er fastsat af et privat selskab
m.v.,
skal godkendes af ministeren.
Stk. 2.
Administration og opkrævning af det i stk. 1 nævnte gebyr kan henlægges
til told- og skatteforvaltningen eller et selskab m.v. som nævnt i § 9,
stk. 3. Administrationen kan ligeledes henlægges til private
organisationer eller lignende
Stk. 3.
Såfremt
administrationen og opkrævning, jf. stk. 2, henlægges til told- og
skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig
ansættelse af gebyrtilsvaret, såfremt størrelsen af det gebyrbeløb, som
påhviler en virksomhed, ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens
regnskaber. Hvis administrationen og opkrævningen varetages af
miljøministeren
eller er henlagt til en privat organisation, et selskab eller lignende,
foretages den skønsmæssige ansættelse af gebyrtilsvaret af miljøministeren.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at berørte virksomheder skal
udlevere eller indsende forretningsbøger, regnskabsmateriale samt
korrespondance m.v. til en statslig myndighed.
Stk. 4.
Statslige
myndigheder har udpantningsret for gebyrer efter stk. 1.
Stk. 5.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om gebyrets opkrævning og anvendelse, herunder
regler som tager højde for, at der kan være en væsentlig forskydning imellem
tidspunktet for gebyrets opkrævning og tidspunktet for afholdelse af de
modsvarende
udgifter.
§ 53 a.
Miljøministeren kan for at sikre en effektiv bortskaffelse af affald
hidrørende
fra materialer, produkter eller varer, herunder emballage, anvende de i
§ 53, stk. 1, nævnte gebyrer til tilskud til indsamling og
bortskaffelse af affald hidrørende fra materialer, produkter eller varer,
herunder emballage, og til dækning af udgifter til administration af disse
gebyrer og tilskud, herunder kontrol, information, evaluering m.v. samt
udgifter, der er afholdt efter regler udstedt efter § 55 c. Ministeren
kan
endvidere fastsætte regler om anvendelse af gebyr, der efter § 53,
stk. 1,
skal betales til private organisationer, selskaber eller lignende.
Stk. 2.
Ministeren
kan henlægge administrationen af tilskud efter stk. 1 til private
organisationer, foreninger og lignende. Ministeren kan foretage kvartalsvis
forudbetaling til dækning af udgifter til tilskud, administration, kontrol,
information, evaluering m.v.
§ 53 b.
Enhver, der frembringer eller bortskaffer, herunder indsamler, forarbejder
eller forbrænder, materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal
efter anmodning meddele Miljøministeriet enhver oplysning, der er af
væsentlig
betydning for administrationen af § 53 a.
§ 53 c.
Medmindre
opkrævning kan ske efter regler, der fastsættes af miljøministeren i henhold
til § 53, kan ministeren opkræve et beløb af producenter og importører
af
øl og læskedrikke, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 9,
stk. 2,
nr. 3, til dækning af udgifter ved tilbagebetaling af lån, der er anvendt til
at udbetale tilskud til modtage- og sorteringsanlæg for emballager til øl og
læskedrikke,
jf. § 55 c. Der kan højst opkræves et beløb på i alt 22 mio. kr. årligt
i
indtil to år.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan foretage en skønsmæssig ansættelse af det i stk. 1 nævnte beløb, som
påhviler en virksomhed, hvis beløbet ikke kan opgøres på baggrund af
virksomhedens regnskaber.
Stk. 3.
Miljøministeren
fastsætter nærmere regler om opkrævningen og administrationen og kan herunder
bestemme, at administrationen og opkrævningen af det i stk. 1 nævnte
beløb
skal henlægges til det i § 9, stk. 3, nævnte selskab m.v.
Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om virksomheders pligt til at udlevere eller
indsende forretningsbøger, regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
§ 54.
Tilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til
formidlings-
og informationsvirksomhed. Tilskud kan gives til projekter, der har til
formål
at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med udvikling, produktion,
afsætning eller anvendelse af produkter eller i forbindelse med håndtering af
det affald, der opstår i hele produktets livscyklus. Nedsættelsen af
miljøbelastningen
skal ske gennem fremme af renere teknologi eller genanvendelse. Der kan gives
tilskud til udredning om og udvikling af metoder, værktøjer, processer,
produktionsudstyr og produkter, herunder transport- og serviceydelser. Det er
en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi.
Stk. 2.
Der kan
gives tilskud på indtil 25 procent af projektomkostningerne til
udviklingsaktiviteter, som er en konkretisering af resultaterne af industriel
forskning i en plan, et projekt eller en tegning for nye produkter,
produktionsmetoder eller tjenesteydelser, der er ændret eller forbedret,
uanset
om de er bestemt til salg eller udnyttelse, herunder skabelse af en første
prototype,
der ikke kan udnyttes kommercielt (prækonkurrencestadiet).
Stk. 3.
Der kan
gives tilskud på indtil 50 procent af projektomkostningerne til industriel
forskning.
Stk. 4.
Tilskud
efter stk. 2 og 3 kan øges med indtil ti procent, hvis tilskuddet gives
til små og mellemstore virksomheder.
Stk. 5.
Der kan
gives tilskud på indtil 100 procent af projektomkostningerne til projekter,
hvis resultat kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor
eller samfundet i øvrigt til gode. Tilskud må ikke udgøre statsstøtte i den i
EF-traktatens artikel 92, stk. 1, nævnte betydning.
Stk. 6.
Tilskud kan
gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige
myndigheder.
§ 54 a.
Tilskud til de i § 54 b, § 54 c og § 54 d anførte projekter
kan
ikke overstige de af Europa-Kommissionen til enhver tid fastsatte
beløbsgrænser
for støtteordninger i Kommissionens meddelelser om støtteordninger, der ikke
skal anmeldes til Kommissionen, fordi støttebeløbet ikke antages at ville
medføre nogen mærkbar påvirkning af samhandelen og konkurrencen mellem
medlemslandene
af Fællesskabet (de minimis-støtteordninger). Tilskud efter §§ 54 b-d
kan
ikke gives til projekter inden for transport-, landbrugs- og
fiskerisektorerne
samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien. Der kan ikke ydes tilskud til
eksportfremmende projekter.
Stk. 2.
Tilskud,
der gives til foreninger, organisationer og offentlige myndigheder, er ikke
underlagt de beløbsmæssige grænser fastsat i de i stk. 1 nævnte
meddelelser,
medmindre tilskuddene gives til virksomheder drevet af disse.
§ 54 b.
Der kan gives tilskud til projekter, der har til formål at gennemføre
produktudvikling baseret på livscyklusanalyse, miljøbevidst indkøbspolitik
eller miljøledelse. Tilskud kan bl.a. gives til vidensopbygning, bistand til
faglig rådgivning fra eksterne konsulenter, proces- og
produktudviklingsaktiviteter
med miljømæssige aspekter, medarbejderuddannelse og organisationsudvikling,
formidling
og dokumentation.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at opnå tilskud, at tilskudsmodtageren ansætter én eller flere
nye medarbejdere i et tidsrum svarende til mindst et halvt årsværk til
sikring
af projektets gennemførelse, eller at tilskudsmodtagerens medarbejdere
gennemfører efteruddannelsesforløb til sikring af projektets gennemførelse.
Det
er endvidere en betingelse, at tilskudsmodtageren har etableret eller
etablerer
et tilfredsstillende miljøledelsessystem.
Stk. 3.
Der kan
gives tilskud på indtil 50 procent af projektomkostningerne.
Stk. 4.
Tilskud kan
gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige
myndigheder.
§ 54 c.
Der kan gives tilskud til meromkostninger i forbindelse med tildeling af det
europæiske eller det nordiske miljømærke.
Stk. 2.
Der kan
gives tilskud på indtil 50 procent af meromkostningerne per tildelt
miljømærke.
Meromkostningerne kan bl.a. bestå i udgifter til fremskaffelse af nødvendig
dokumentation, lønomkostninger eller konsulentydelser. Miljøministeren kan
dog
fastsætte en beløbsmæssig maksimumsgrænse for tilskud.
Stk. 3.
Tilskud kan
gives til små og mellemstore virksomheder, der som de første inden for en
produktgruppe tildeles de i stk. 1 nævnte miljømærker. Miljøministeren
beslutter, hvilke produktgrupper der kan gives tilskud til efter stk. 1,
og
fastsætter antallet af tilskudsmodtagere samt tidsfrister for ansøgning om
tilskud.
§ 54 d.
Der kan gives tilskud til affaldsprojekter, der har til formål at begrænse
problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Tilskud kan gives til
udrednings-
og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsprojekter.
Stk. 2.
Tilskud kan
gives til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr og produkter
inden
for affaldsområdet. Tilskud kan gives såvel til almennyttige projekter som
til
virksomhedens egne projekter. Det er en betingelse for tilskud, at
projekterne
har nyhedsværdi.
Stk. 3.
Der kan
gives tilskud på indtil 75 procent til projekter som nævnt i stk. 1,
hvis
resultaterne alene tilhører den eller de ansøgende virksomheder. Der kan
gives
tilskud på indtil 100 procent til almennyttige projekter, hvis resultaterne
kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller
samfundet
i øvrigt til gode.
Stk. 4.
Tilskud kan
gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige
myndigheder.
§ 55.
Tilskud på indtil 25 procent kan gives til anlægsinvesteringer til
produktionsformål inden for genanvendelse.
Stk. 2.
Tilskud på
indtil 30 procent kan gives til anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger
for alle affaldstyper.
Stk. 3.
Tilskud
efter stk. 1 og 2 kan øges med indtil ti procent, hvis tilskuddet gives
til små og mellemstore virksomheder.
Stk. 4.
Det er en
betingelse for tilskud til anlægsinvesteringer efter stk. 1 og 2, at
ansøgeren kan sandsynliggøre, at investeringen medfører en varigt øget
genanvendelse af produkter, materialer eller spildprodukter, hvorved
miljøbelastningen nedsættes væsentligt, eller hvorved der finder en
hensigtsmæssig udnyttelse sted af de pågældende produkter, materialer eller
spildprodukter. Der kan ikke gives tilskud efter stk. 1 til anlæg, som i
væsentlig grad vil påvirke konkurrenceforholdene til ugunst for eksisterende
virksomheder.
Stk. 5.
Tilskud kan
gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige
myndigheder.
§ 55 a.
Miljøministeren kan for at sikre et effektivt indsamlingssystem yde tilskud
til
bortskaffelse af spildolie, der er indsamlet her i landet, når spildolien
afgiftsberigtiges efter lov om afgift af mineralolieprodukter m.v.
7)
og
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og bortskaffes som brændsel i
anlæg, der producerer og afsætter fjernvarme. Det er en betingelse for ydelse
af tilskud, at bortskaffelsen, herunder indsamling, forarbejdning og
forbrænding, af spildolien sker i overensstemmelse med denne lov og regler
fastsat i medfør af loven.
Stk. 2.
For beløb,
der skal betales tilbage efter § 56, stk. 3, hæfter den, der som
ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Der er
udpantningsret
for beløbene.
§ 55 b.
Enhver, der frembringer eller bortskaffer, herunder indsamler, forarbejder og
forbrænder, spildolie, skal efter anmodning meddele ministeren enhver
oplysning, der er af væsentlig betydning for administrationen af § 55 a.
§ 55 c.
Ministeren
kan i tilknytning til regler udstedt i medfør af § 9, stk. 3, om
overdragelse af administrationen af en pant- og returordning til et eller
flere
selskaber m.v., fastsætte regler om, at forhandlere, der returtager eller
sorterer emballage, skal have en godtgørelse til dækning af de herved
forbundne
håndteringsomkostninger og tilskud til anskaffelse af et mere effektivt og
fremtidssikret
modtage- og sorteringsanlæg. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
tilskud til forhandlere til hel eller delvis dækning af udgifter, herunder
til
anskaffelse af edb, til registrering og videregivelse af oplysninger, der er
nødvendige af hensyn til administrationen af pant- og returordningen.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om, at administrationen og kontrollen af den i
stk. 1
nævnte tilskudsordning skal henlægges til ét eller flere af de i § 9,
stk. 3,
nævnte selskaber m.v., og betingelserne herfor.
§ 56.
Miljøministeren nedsætter ét eller flere råd, der prioriterer indsatsen for
tilskud i henhold til § 54 og § 55 samt rådgiver ministeren om
miljøindsatsen for produkter og den tekniske udvikling inden for
affaldsområdet. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder og
organisationer
der indstiller medlemmer til det eller de nedsatte råd samt om rådets eller
rådenes virksomhed.
Stk. 2.
Ministeren
træffer afgørelse i sager om tilskud i henhold til § 54 og § 55.
Ministeren kan bemyndige de i stk. 1 nævnte råd til helt eller delvist
at
udøve denne beføjelse og kan i den forbindelse fastsætte, at rådenes
afgørelse
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter §§ 53 a-
55 a
og § 55 c, herunder om
behandling af ansøgninger, ansøgningers form og indhold, tidsfrister, vilkår
for ydelse af tilskud, udbetaling af tilskud, bortfald af afgivne tilsagn,
tilbagebetaling af tilskud og renter heraf, patentrettigheder, regnskaber,
revision samt tilsyn og kontrol m.v. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler
om, at ansøgere efter § 53 a, § 55 a og § 55 c har pligt til
for
egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer og
affaldsstoffer.
§ 56 a.
Enhver, der modtager tilskud efter § 54, § 55 og § 55 c, er
forpligtet til at give meddelelse, hvis vilkår for tilskud ikke overholdes,
og
skal endvidere efter anmodning herom meddele Miljøministeriet enhver
oplysning,
der har betydning for modtagelsen af tilskud.
§ 57.
Den årlige tilskudsbevilling fastsættes på finansloven.
Stk. 2.
Der kan
gives tilsagn om tilskud efter § 54 og § 55 ud over finansåret.
Stk. 3.
For tilskud
efter dette kapitel kan der stilles krav om, at tilskud anvises til en konto
i
et pengeinstitut.
Stk. 4.
Op til 20
procent af tilskud efter dette kapitel kan tilbageholdes og anvendes til
modregning med virksomheders eventuelle restancer til det offentlige.
Kapitel 8
Ekspropriation m.v.
§ 58.
Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om
ekspropriation
til fordel for spildevandsanlæg og offentligt ejede affaldsbehandlings- og
deponeringsanlæg, jf. dog stk. 2, når der er meddelt tilladelse til
anlægget.
Stk. 2.
Godkendelses- henholdsvis tilsynsmyndigheden kan i nødvendigt omfang træffe
afgørelse
om ekspropriation til fordel for anlæg for deponering af affald, der skal
etablere moniteringsboringer med henblik på grundvandsmonitering eller
foretage
prøveboringer, jf. § 41 e, stk. 5.
Stk. 3.
Ved
ekspropriation kan der
1)
erhverves ejendomsret
til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller
bygninger, samt tilbehør hertil,
2)
endeligt eller
midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret
til at udøve en særlig råden over faste ejendomme og
3)
endeligt eller
midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger
i
brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste
ejendomme.
Stk. 4.
Til fordel
for private spildevandsanlæg kan der dog kun ved ekspropriation foretages
foranstaltninger
som anført i stk. 3, nr. 2 og 3.
Stk. 5.
Til fordel
for offentlige affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg kan der kun ved
ekspropriation foretages foranstaltninger som anført i stk. 3, nr. 1,
jf.
dog stk. 2.
§ 59.
Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder
over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
Stk. 2.
I de
tilfælde, der er nævnt i § 58, stk. 3, nr. 2, skal de ved
ekspropriation stiftede rettigheder over en fast ejendom respekteres af
indehaveren
af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte
tilfælde.
§ 60.
Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige
veje § 45 og §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.
§ 61.
Erstatningsfastsættelser efter denne lov foretages i mangel af mindelig
overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 57 og
§ 58
i lov om offentlige veje.
Stk. 2.
Om sagens
behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og
udbetaling finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 51-56 og
§§ 58
a-66 tilsvarende anvendelse.
§ 62.
Medfører inddragelse under et beskyttelsesområde efter § 23, at
grundejeren må ændre eller ophøre med et bestående lovligt forhold, skal der
betales erstatning. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde for så vidt
forholdet ikke var lovligt, hensigtsmæssigt eller forsvarligt.
§ 63.
Spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud
eller påbud efter § 24, afgøres af taksationsmyndighederne, jf.
§ 61,
efter anmodning fra den, til hvem forbuddet eller påbuddet er rettet. Forbud
eller påbud vedrørende lovligt bestående forhold, herunder lovlig anvendelse
og
oplagring af gødningsstoffer i landbrug, gartneri og skovbrug, kan dog kun
gives mod fuldstændig erstatning, medmindre andet følger af andre retsregler.
§ 64.
Erstatning efter § 62 og § 63 betales af de brugere af vandet, der
har fordel af forbuddet eller påbuddet. Når vedkommende kommune ikke allerede
som følge heraf skal betale erstatningen, kan taksationsmyndighederne, hvis
foranstaltningen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens
beboere, træffe bestemmelse om, at kommunen helt eller delvist skal betale
erstatningen.
Stk. 2.
Erstatningskrav efter § 62 og § 63 fremsættes over for den
myndighed,
der har truffet afgørelsen. Kravet skal fremsættes inden fire uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende. I mangel af mindelig overenskomst
indbringer
myndigheden sagen for taksationsmyndighederne, jf. § 61.
§ 64 a.
Erstatning efter § 26 a betales af kommunalbestyrelsen, eller, hvis
kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil, helt eller delvist af det
eller
de vandforsyningsanlæg, der har fordel af beslutningen. Såfremt der opstår
tvist om fordelingen af erstatningsbetalingen, afgøres spørgsmålet af
taksationsmyndighederne ligesom spørgsmålet om erstatningens størrelse, jf.
§ 61.
§ 64 b.
Når andre end miljømyndighederne ved udførelse af foranstaltninger under
henvisning
til § 83 a, stk. 1, har forvoldt skade på anden mands ejendom, kan
ejeren eller brugeren af ejendommen gøre erstatningskrav gældende over for
miljømyndigheden, når der ikke kan opnås enighed om erstatningsfastsættelse,
eller når skadevolderen ikke kan dække erstatningskravet.
Stk. 2.
Når
miljømyndigheden har dækket et erstatningskrav i medfør af stk. 1,
indtræder myndigheden i skadelidtes erstatningskrav mod den, der har forvoldt
skaden.
Kapitel 9
Tilsyn
§ 65.
Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er
fastsat med hjemmel i loven, overholdes.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med,
1)
at påbud og forbud
efterkommes,
2)
at vilkår fastsat i
forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, og
3)
at miljøkrav fastsat
i en aftale efter § 10, stk. 2, overholdes.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager
om forureninger eller ved risiko for forureninger, der er en følge af ophørt
virksomhed, jf. dog § 66, stk. 3.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen videresender sager om overtrædelse af afgørelser, jf.
stk. 2, som miljøministeren har truffet, til miljøministeren. Ministeren
træffer i så fald afgørelse i sagen i overensstemmelse med lovens øvrige
bestemmelser.
§ 66.
Miljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne.
Stk. 2.
Ministeren fører tilsyn som
nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder,
herunder
med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet,
hvis godkendelseskompetencen efter regler om godkendelse af
listevirksomheder,
jf. § 40, er henlagt til ministeren.
Stk. 3.
Ministeren er endvidere tilsynsmyndighed,
jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4, og ved
forureninger eller risiko for forureninger, der er en følge af tidligere
virksomhedsdrift, som ministeren havde tilsyn med.
Stk. 4.
Ministeren fører endvidere
tilsyn med alle kommunale spildevandsudledninger.
Stk. 5.
Ministeren fører endvidere
tilsyn med visse kommunale affaldshåndteringsanlæg. Ministeren fastsætter
nærmere regler herom.
§ 67.
Miljøministeren kan bestemme, at tilsyn og overvågning af miljøtilstanden i
visse
tilfælde skal udføres af andre myndigheder.
§ 68.
Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort,
medmindre
forholdet har underordnet betydning.
§ 69.
I
de i § 68 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for
forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den
forbindelse kan tilsynsmyndigheden
1)
forbyde fortsat drift
og eventuelt forlange virksomheden fjernet,
2)
påbyde den ansvarlige
at genoprette den hidtidige tilstand,
3)
påbyde producenten
eller importøren at tilbagetage et ulovligt produkt eller en ulovlig vare fra
markedet og
4)
lade påbudte
foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist
er
udløbet.
Stk. 2.
Såfremt
tilsynsmyndigheden konstaterer, at en virksomhed ikke overholder de
miljøkrav,
som den er indgået på eller har fået pålagt i medfør af en aftale efter
§ 10, skal tilsynsmyndigheden indberette dette til miljøministeren samt
sende kopi af indberetningen til den eller de for aftalens gennemførelse
ansvarlige.
Stk. 3.
Tilsynsmyndighedens
afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 70.
I
tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor
øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller
forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden
påbud og for den ansvarliges regning.
Stk. 2.
Til
forebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1 kan
tilsynsmyndigheden
foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder
dog ikke, hvis den ansvarlige virksomhed på ejendommen er i drift, eller hvis
de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning.
Stk. 3.
Der er
udpantningsret for udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter
stk. 1
og 2, § 69, stk. 1, nr. 4, § 70 a, § 70 b og § 111
a.
Der er dog ikke udpantningsret for udgifter, der vedrører undersøgelse og
oprydning af forurenet jord, jf. § 83 c.
Stk. 4.
Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til
anden
administrativ myndighed.
§ 70 a.
I
tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan
tilsynsmyndigheden
udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af
forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger
om.
§ 70 b.
I
tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, eller hvor det af
håndhævelsesmæssige eller miljømæssige årsager i øvrigt skønnes nødvendigt,
kan
tilsynsmyndigheden for en afgrænset periode træffe beslutning om at udføre
den
kontrol, som en virksomhed ellers skulle udføre som egenkontrol, for
virksomhedens regning. I afgørelsen om at overtage egenkontrollen kan
myndigheden fastsætte de krav, der er nødvendige for myndighedens
gennemførelse
af kontrollen.
§ 71.
Den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning
til forurening, skal straks underrette tilsynsmyndigheden, såfremt
driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer
fare herfor.
Stk. 2.
Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i den ansvarliges
pligt til at søge følgerne af driftsforstyrrelsen eller uheldet effektivt
afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for forpligtelsen til at
genoprette den hidtidige tilstand.
§ 72.
Den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til
forurening,
skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller ministeren give alle
oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har
betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller
forebyggende foranstaltninger. Oplysninger skal også gives efter anmodning
fra
andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven
eller regler udstedt i medfør af loven. Myndighederne nævnt i 1. og 2. pkt.
kan
herunder påbyde den ansvarlige for egen regning
1)
at foretage
prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til
omgivelserne,
samt af støj og rystelser,
2)
at foretage
prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller
behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,
3)
at klarlægge
årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening og
4)
at klarlægge, hvordan
følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.
Stk. 2.
Den, der er
ansvarlig for markedsføring af et produkt eller en vare, der er reguleret i
medfør af loven, skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne give alle
oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har
betydning for vurdering af produktets eller varens forurenende egenskaber
eller
for vurdering af overholdelse af reglerne i øvrigt. Tilsynsmyndighederne kan
herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at foretage undersøgelser af
produktet eller varen.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene for en virksomheds godkendelse
eller
tilladelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening
(egenkontrol)
eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres
på tilsvarende måde.
§ 72 a.
Forinden eksport af særligt miljøbelastende listevirksomheders brugte
produktionsanlæg eller væsentlige dele heraf skal afhænderen underrette
tilsynsmyndigheden.
Inden for en frist på to måneder fra tilsynsmyndighedens modtagelse af
underretningen
må eksporten ikke påbegyndes, medmindre miljøministeren giver tilladelse
hertil.
Stk. 2.
Hvor
kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed, videresender kommunalbestyrelsen
underretningen til ministeren ledsaget af kommunalbestyrelsens bemærkninger.
Ministeren videresender underretningen til den kompetente myndighed i det
land,
hvor anlægget skal opsættes og idriftsættes.
Stk. 3.
Ministeren
fastsætter regler om underretningens indhold og form. Ministeren fastsætter
krav vedrørende indholdet af tilsynsmyndighedens bemærkninger samt tidsfrist
for tilsynsmyndighedens fremsendelse af underretningen til ministeren.
Stk. 4.
Ministeren
fastsætter regler om, hvilke produktionsanlæg der skal være omfattet af
underretningspligten.
Stk. 5.
Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt anlæg eller dele af anlæg
er
omfattet af underretningspligten. Tilsynsmyndighedens afgørelse herom kan
ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
§ 72 b.
Miljøministeren
eller den, miljøministeren bemyndiger dertil, samt de kommunale myndigheder
kan
hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige
for
at kontrollere husdyrbrugs overholdelse af loven og regler, der er udstedt i
medfør heraf. Miljøministeren eller den, miljøministeren bemyndiger dertil,
samt de kommunale myndigheder kan i forbindelse hermed foretage
sammenstilling
og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.
§ 73.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler vedrørende tilsynsmyndighedernes
udøvelse
af tilsynsvirksomhed.
Stk. 2.
Ministeren
kan over for en kommunalbestyrelse for en bestemt periode nærmere fastlægge
omfanget af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelserne skal indsende
indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om
resultaterne af målinger og undersøgelser, samt fastsætte regler om
indberetningernes form.
Kapitel 10
Administrative bestemmelser
§ 74.
Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til adressaten. Afgørelser,
der
kan påklages, meddeles tillige klageberettigede personer, organisationer og
myndigheder, jf. §§ 98-100, og de myndigheder, der i øvrigt har været
inddraget i sagens behandling. Afgørelser skal dog alene meddeles de
landsdækkende foreninger og organisationer, der er nævnt i § 100,
stk. 2
og 3, når de har anmodet miljøministeren om at modtage underretning om
afgørelserne, jf. § 76, stk. 2.
Stk. 2.
Underretning til de personer, der er nævnt i § 98, stk. 1, nr. 2,
kan
dog finde sted ved offentlig annoncering. Der skal altid foretages offentlig
annoncering, når der meddeles godkendelse efter kapitel 5. Miljøministeren
fastsætter regler om, i hvilke tilfælde der skal ske annoncering af andre
tilladelser, der meddeles en listevirksomhed efter bestemmelser i loven eller
efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om miljøgodkendelse
m.v.
af husdyrbrug. Ministeren fastsætter nærmere regler om, at der tillige skal
ske
annoncering af visse afgørelser i sager om revurdering efter § 37 b,
§ 41
a og § 41 b. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om annonceringen.
Stk. 3.
Påbud eller
forbud kan meddeles mundtligt, når der er fare for sundheden eller
øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig miljøskade. En
mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.
§ 75.
Inden der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal adressaten for disse
beslutninger skriftligt underrettes om sagen og gøres bekendt med sin adgang
til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltningsloven. Adressaten bør i
samme forbindelse opfordres til at bidrage med oplysninger, der kan belyse
omkostninger, fordele og ulemper ved beslutningen.
Stk. 2.
Underretning efter stk. 1 kan undlades, hvis en øjeblikkelig afgørelse
er
nødvendig, eller hvis underretning må anses for åbenbart unødvendig.
§ 76.
Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø og natur
som
hovedformål, kan underrette kommunalbestyrelsen og miljøministeren om, hvilke
bestemte typer af afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3, 4 og 5
foreningen ønsker underretning om, jf. § 74, stk. 1, og § 100,
stk. 1. Foreningen skal samtidig fremsende vedtægter, der dokumenterer,
at
den er lokalt organiseret, og at dens hovedformål er beskyttelse af miljøet.
Tilsvarende gælder lokale foreninger og organisationer, der efter deres
formål
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne
interesser.
Stk. 2.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har
beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan underrette miljøministeren
om, hvilke bestemte typer af afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3, 4
og
5 foreningen eller organisationen ønsker underretning om, jf. § 74,
stk. 1,
hvorefter ministeren inden 14 dage underretter vedkommende
kommunalbestyrelse.
Tilsvarende gælder landsdækkende foreninger og organisationer, der efter
deres
vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når
afgørelserne berører sådanne interesser.
Stk. 3.
Lokale
afdelinger af landsdækkende foreninger og organisationer er ikke omfattet af
bestemmelserne
i
stk. l og 2.
§ 77.
Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i
øvrigt indeholde oplysning om,
1)
at afgørelsen kan
påklages skriftligt til Miljøklagenævnet,
2)
at klage skal
indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og
3)
at klage skal være
modtaget senest ved klagefristens udløb.
§ 78.
Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når
der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud eller forbud
skal efterkommes straks.
Stk. 2.
Når særlige
grunde taler for det, kan det bestemmes, at klager over påbud eller forbud
ikke
skal have opsættende virkning.
§ 79.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden forud for godkendelses-
henholdsvis tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 33, stk. 1,
§ 37
b, § 41 a og § 41 b samt andre afgørelser vedrørende
listevirksomhed,
der træffes efter bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af
loven eller efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med
udarbejdelse
af planer og programmer på lovens område.
§ 80.
Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig
myndighed
eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder
til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold
til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne
påklages.
Stk. 3.
Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden
statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver
bemyndiget
til at udøve efter stk. 1.
§ 81.
Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til rådgivning af myndighederne i
spørgsmål om miljøbeskyttelsen.
§ 82.
Miljøministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser
efter
loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har
større betydning.
Stk. 2.
Ministeren
kan endvidere i væsentlige sager efter ansøgning fra en virksomhed eller
kommunalbestyrelse overtage en kommunalbestyrelses godkendelses- og
tilsynskompetence vedrørende listevirksomhed.
Stk. 3.
Ministeren
kan i tilfælde, hvor en kommune opfylder betingelserne i § 40 a,
overtage en kommunalbestyrelses godkendelses- og tilsynskompetence vedrørende
den pågældende kommunes egne listevirksomheder.
§ 83.
Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger
til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter denne lov, inden
for
den enkelte kommunes område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt
form.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om, at regionsråd og kommunalbestyrelser skal være i
besiddelse
af miljøoplysninger om regional og kommunal virksomhed, uanset om
varetagelsen
af sådanne opgaver er helt eller delvist udlagt til private virksomheder m.v.
§ 83 a.
Der kan efter bestemmelserne i denne lov meddeles påbud, herunder om
gennemførelse
af foranstaltninger efter § 69, vedrørende forurenet jord, jf. § 83
c, til en forurener af en ejendom, selv om denne ikke har rådighed over den
ejendom, hvor forureningen findes, hvis den pågældende havde rådighed over
ejendommen
den 10. februar 1999 eller senere. I påbuddet skal der fastsættes pligt til
reetablering af den forurenede ejendom.
Stk. 2.
Hvis
påbudsadressaten ikke har rådighed over den forurenede ejendom, kan
myndigheden
meddele påbud til den, der har rådighed over ejendommen, om at tåle, at
undersøgelser, oprydninger eller andre afhjælpende foranstaltninger
gennemføres
af den, der har modtaget påbud efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 3.
Påbud efter
stk. 2 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over
den
forurenede ejendom.
Stk. 4.
Påbud efter
denne lov, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, der
er meddelt en virksomhed i drift, og som angår undersøgelser, oprydninger
eller
andre afhjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. § 83
c,
er bindende over for senere driftsherrer, såfremt den senere driftsherre har
erhvervet
virksomheden efter den 1. januar 2000 og på tidspunktet for erhvervelsen
vidste
eller burde vide, at påbud var meddelt. Det samme gælder påbud, der er
forvarslet.
Stk. 5.
Er der på
tidspunktet for erhvervelsen af virksomheden meddelt eller forvarslet påbud
om
undersøgelser m.v. af forurenet jord, jf. § 83 c, efter denne lov eller
efter lov om forurenet jord til en virksomhed i drift, kan påbud om
gennemførelse
af yderligere foranstaltninger, herunder efter § 69, vedrørende den
samme
forurening meddeles en senere driftsherre efter bestemmelserne i denne lov,
såfremt den senere driftsherre har erhvervet virksomheden efter den 1. januar
2000 og på tidspunktet for erhvervelsen vidste eller burde vide, at påbud var
meddelt eller forvarslet.
Stk. 6.
Påbud efter
denne lov, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, der
er meddelt en virksomhed i drift, og som angår undersøgelser, oprydninger
eller
andre afhjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. § 83
c,
er bindende over for senere erhververe af den forurenede ejendom, såfremt
1)
påbuddet var meddelt
eller forvarslet før erhvervelsen, men ikke er efterkommet, uanset at
efterkommelsen er blevet indskærpet og forholdet er blevet politianmeldt,
2)
erhververen på
erhvervelsestidspunktet vidste eller burde vide, at påbud var meddelt eller
forvarslet,
3)
erhvervelsen sker fra
en, der selv var eller kunne blive forpligtet til at efterkomme påbuddet, og
4)
ejendommen er
erhvervet efter den 1. januar 2000.
Stk. 7.
Der kan
ikke meddeles påbud efter stk. 1-6 vedrørende offentligt drevne
lossepladser
m.v., der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke længere var i
drift den 1. september 1990.
§ 83 b.
Miljømyndigheden lader oplysninger om påbud, herunder om gennemførelse af
foranstaltninger
efter § 69, der er meddelt eller forvarslet efter denne lov, og som
angår
undersøgelse, oprydning eller afhjælpende foranstaltninger vedrørende
forurenet
jord, jf. § 83 c, tinglyse på ejendommen for påbudsadressatens regning.
Dette gælder dog ikke oplysninger om påbud, der er forvarslet eller meddelt
efter § 83 a, stk. 2.
Stk. 2.
Såfremt et
påbud, der er forvarslet, ikke meddeles endeligt, skal miljømyndigheden dække
påbudsadressatens tinglysningsudgift.
Stk. 3.
Miljømyndigheden
lader tinglysningen af oplysninger om påbud og varsling af påbud aflyse, når
påbuddet er efterkommet.
§ 83 c.
Ved forurenet jord forstås jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan
have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.
Forurenet jord omfatter ikke jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af
slam, gødning og pesticider m.v.
§ 84.
Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål, herunder
konkrete sager, vedrørende denne lov op til behandling og beslutning.
§ 84 a.
(Ophævet)
§ 84 b.
Myndigheder, der træffer afgørelse om samme virksomhed efter bestemmelser i
loven, regler udstedt i medfør af loven, lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug eller regler udstedt i medfør heraf, skal koordinere deres
afgørelser
i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at lovens formål opfyldes.
§ 85.
Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være
af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen.
Stk. 2.
Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
§ 86.
(Ophævet)
§ 87.
Tilsynsmyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget
hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation
uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og
transportmidler for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov,
regler udstedt med hjemmel i loven eller forordninger på lovens område.
Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at foretage undersøgelser,
fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande
uden
vederlag, herunder eksemplarer af produkter og varer, der er reguleret i
medfør
af loven. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres. Producenten eller
importøren af en udtaget produkt- eller vareprøve er forpligtet til at
godtgøre
en detailforhandler prøvens fakturapris eller levere et tilsvarende eksemplar
mod forevisning af kvitteringen.
Stk. 2.
Adgang
efter stk. 1 kræver retskendelse, hvor adgangen sker med henblik på at
lade påbudte foranstaltninger udføre efter § 69 i forbindelse med
undersøgelse og oprydning af forurenet jord, jf. § 83 c. Der kræves dog
ikke retskendelse, hvis
1)
der foreligger en
situation som beskrevet i § 70, stk. 1, eller
2)
adgangen til at
gennemføre undersøgelsespåbud eller oprydningspåbud er påkrævet for at
forebygge, at den i § 70, stk. 1, nævnte situation opstår.
Stk. 3.
Politiet
kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden
retskendelse standse og undersøge transportmidler med henblik på at
kontrollere
affaldstransporters overholdelse af gældende lovgivning, der varetager
miljøbeskyttelseshensyn. Politiet yder i øvrigt bistand ved
tilsynsmyndighedernes
udøvelse af beføjelser efter stk. 1. Justitsministeren kan efter
forhandling
med ministeren fastsætte nærmere regler om politiets udøvelse af ovenstående
beføjelser.
Stk. 4.
Ved
undersøgelser og tilsyn på ejendomme, lokaliteter og transportmidler skal
indehaveren
og ansatte yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.
§ 88.
Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning
af
myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med
loven. Gebyrerne tillægges udpantningsret.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales rente ved manglende
eller
for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov. Forrentningen
sker fra forfaldsdagen for gebyret. Gebyret forrentes med 1,3 procent i
månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den første i den måned, i hvilken
gebyret skal betales, dog mindst 50 kr. Ministeren kan, hvor der foreligger
særlige grunde til det, fastsætte andre regler om rente.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for
sen
betaling af pant og gebyr, der skal indbetales til et selskab m.v. efter
regler
fastsat i henhold til § 8, stk. 3, § 9 a, stk. 2, og
§ 53,
stk. 1. Forrentningen sker efter reglerne i stk. 2.
§ 88 a.
Ubetalte krav, som i medfør af
§ 35 a, stk. 7, § 48, stk. 5, § 53, stk. 4,
§ 55 a, stk. 2, § 70, stk. 3, § 88 og § 89 a,
stk. 2, er tillagt udpantningsret, samt renter heraf, kan tillige
inddrives
ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter
i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.
8)
§ 89.
Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles
foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale
overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
§ 89 a.
Miljøministeren kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen her i
landet
af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er
omfattet
af denne lov i henhold til § 2. Ministeren kan herunder fastsætte regler
om, hvilke myndigheder der skal administrere forordningerne.
Stk. 2.
Ministeren
kan fastsætte regler om betaling af gebyrer, herunder om forrentning og
udpantningsret.
Stk. 3.
Tilsyn med
overholdelse af forordninger udøves af kommunalbestyrelsen og ministeren i
henhold til § 65 og § 66, medmindre ministeren bestemmer, at
tilsynet
skal udøves af andre myndigheder. Ved udførelse af tilsyn har myndighederne
de
tilsynsforpligtelser og tilsynsbeføjelser, som fremgår af kapitel 9 og
§§ 85-87.
Stk. 4.
Ved
afgørelser med hjemmel i forordninger eller regler, der er udstedt efter
stk. 1, finder de i kapitel 11 fastsatte bestemmelser anvendelse for så
vidt angår klageadgang og søgsmål.
§ 90.
(Ophævet)
Kapitel 11
Klage og søgsmål
§ 91.
Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92, kan
kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der
er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljøklagenævnet. Tilsvarende
gælder for afgørelser truffet af miljøministeren efter lovens kapitel 4-6 og
8
samt afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser
efter § 70 a, § 70 b og § 72, når disse afgørelser vedrører
sager efter lovens kapitel 4-6 og 8 samt afgørelser truffet i medfør af
§ 25 eller § 82.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 78, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på
afgørelser i klagesager.
§ 92.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af
mindre betydning for miljøbeskyttelsen, ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed.
Klage kan dog
ikke afskæres for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelser efter
§ 42,
når disse vedrører kommunalbestyrelsens egne virksomheder.
§ 93.
Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er
meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes
klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 2.
Hvis
klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til
den følgende hverdag.
§ 94.
Klage indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Myndigheden sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til
Miljøklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse eller beslutning og det
materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
§ 95.
En
klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, medmindre
Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. dog § 78.
Stk. 2.
Når der
efter § 78 er truffet afgørelse om, at et påbud eller forbud skal
efterkommes straks, skal påbuddet eller forbuddet efterkommes, medmindre
Miljøklagenævnet
bestemmer andet.
Stk. 3.
Klage over
vilkår om sikkerhedsstillelse truffet efter regler udstedt med hjemmel i
§ 39
b, stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet
bestemmer andet.
Stk. 4.
Klage over
afgørelser efter § 70 a og § 70 b har opsættende virkning,
medmindre Miljøklagenævnet
bestemmer andet.
§ 96.
En
klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation har ikke opsættende
virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Ministeren kan
fastsætte
regler om, at visse godkendelser og tilladelser ikke må udnyttes inden for
klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i Miljøklagenævnets
adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller
dispensation.
§ 97.
En
klage over en ekspropriationsbeslutning har opsættende virkning, medmindre
Miljøklagenævnet bestemmer andet.
§ 98.
Kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser kan påklages af
1)
afgørelsens adressat
og
2)
enhver, der har en
individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan påklage ministerens afgørelser.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen kan påklage afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5.
Sundhedsstyrelsen kan endvidere tillægges klageret i regler, der udstedes i
medfør af § 16.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at afgørelser efter
loven kan påklages af bestemte myndigheder i andre lande.
§ 99.
Danmarks Fiskeriforening kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens
afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5 for så vidt angår spørgsmål
om
forurening af vandløb, søer eller havet.
Stk. 2.
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan påklage kommunalbestyrelsens og
ministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5 for så vidt
angår
spørgsmål om forurening af vandløb og søer.
Stk. 3.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens og
ministerens
afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er berørt.
Stk. 4.
Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser i
det
omfang, de er væsentlige og principielle.
§ 100.
Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø
som
hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har
ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1. Lokale foreninger og
organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative
interesser,
kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket
underretning
om, jf. § 76, stk. 1, når afgørelsen berører sådanne interesser og
klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.
Stk. 2.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har
beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser efter
bestemmelserne i kapitel 3, 4 og 5.
Stk. 3.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til
formål at varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser
efter bestemmelserne i kapitel 3, 4 og 5, når afgørelsen berører sådanne
interesser,
og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.
Stk. 4.
Lokale
afdelinger af landsdækkende foreninger eller organisationer er ikke omfattet
af
bestemmelsen i stk. l-3.
Stk. 5.
Miljøklagenævnet kan til efterprøvelse af klageberettigelsen forlange, at
foreningen eller organisationen fremsender vedtægterne.
§ 101.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der
fastsættes
i medfør af loven, skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen
eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt
bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 2.
Spørgsmål,
der kan prøves af taksationsmyndighederne, jf. kapitel 8, kan ikke indbringes
for domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
Kapitel 12
Miljøklagenævnet
§ 102.
Miljøklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser i det
omfang,
det fastsættes i lovgivningen.
Stk. 2.
Nævnet er
uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
§ 103.
(Ophævet)
§ 104.
Miljøklagenævnet består af en formand, én eller flere stedfortrædere for
denne og
et antal beskikkede sagkyndige medlemmer.
Stk. 2.
Nævnets
administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med
behandlingen
af de sager, der indbringes for nævnet.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for Miljøklagenævnets
virksomhed.
§ 105.
Miljøklagenævnets formand og dennes stedfortrædere skal have bestået juridisk
kandidateksamen.
Stk. 2.
Antallet af
beskikkede medlemmer fastsættes af miljøministeren. Medlemmerne beskikkes af
ministeren for indtil fire år ad gangen efter indstilling fra:
1)
Dansk Industri,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet, Landbrugsraadet og Dansk
Landbrug i forening.
2)
Miljøstyrelsen.
§ 106.
Afgørelsen i de enkelte sager træffes af formanden eller en stedfortræder
samt
to eller fire beskikkede medlemmer. De beskikkede medlemmer udpeges af
formanden
med lige mange fra hver af de to grupper, der er nævnt i § 105,
stk. 2.
Stk. 2.
Afgørelser
i Miljøklagenævnet træffes ved stemmeflertal.
Stk. 3.
Formanden
eller dennes stedfortræder kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der
ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, samt i sager,
hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
Stk. 4.
Miljøministeren skal nedsætte et
udvalg blandt Miljøklagenævnets medlemmer, som kan henvise sager til
behandling
i selve Miljøklagenævnet. Miljøministeren kan fastsætte regler for udpegning
af
medlemmer og for udvalgets virksomhed.
§ 107.
(Ophævet)
§ 108.
(Ophævet)
§ 109.
Miljøklagenævnet kan tilvejebringe oplysninger og foretage besigtigelse i
overensstemmelse med reglerne i § 72 og § 87.
Kapitel 13
Straf
§ 110.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde den, der
1)
overtræder § 15
b, stk. 2, § 19, stk. 1 eller 2, § 20, § 22 og
§ 23,
§ 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45,
stk. 4, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller 2, og
§ 72
a,
2)
undlader at
efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et
ulovligt forhold eller pålæg efter § 26 a,
3)
undlader at efterkomme
krav fastsat i medfør af § 9 h og § 10, stk. 4,
4)
tilsidesætter vilkår
knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven,
5)
undlader at sløjfe
eller afblænde en tank til mineralolie efter de herom gældende regler, jf.
§ 21
a,
6)
anlægger, påbegynder
eller driver virksomhed uden godkendelse efter § 33,
7)
undlader at meddele
oplysninger efter § 37 a, stk. 2, eller at meddele oplysninger
eller
at afgive prøver efter § 72 eller at give underretning som nævnt i
§ 21,
§ 71 og § 72 a,
8)
undlader at indgive
anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget efter § 7,
stk. 1,
herunder tilsidesætter vilkår i forbindelse med en sådan anmeldelse, eller
undlader at indgive ansøgning, jf. § 39,
9)
modvirker
myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i
strid
med § 87,
10)
forsætligt borttager,
forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med
arbejder og undersøgelser efter loven,
11)
undlader at efterkomme
krav i en afgørelse efter § 70 b eller fjerner eller ændrer udstyr, som
tilsynsmyndigheden har anbragt i medfør af en afgørelse efter § 70 a
eller
§ 70 b,
12)
overtræder
bestemmelser fastsat i De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende
forhold, der er omfattet af denne lov, jf. § 2,
13)
afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter § 53
b,
§ 55 b eller § 56 a,
14)
undlader at efterkomme
godkendelsesmyndighedens eller klageinstansens afgørelse om at etablere
sikkerhedsstillelse efter § 39 a,
15)
hindrer i strid med § 41
e, stk. 3, at vilkår eller påbud efter § 34, stk. 2, eller
§ 41
kan efterkommes, eller
16)
indtægtsfører pant,
som ikke er indløst, uden at betingelserne herfor er opfyldte, jf. § 9
c.
Stk. 2.
Straffen
kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1)
voldt skade på
miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
2)
opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder
ved
besparelser.
Stk. 3.
I regler og
forskrifter, der udstedes i medfør af §§ 7-10, §§ 12-16, § 17,
stk. 3, § 18, § 19, stk. 5-7, § 19 a, § 27,
stk. 3, § 31, stk. 3, § 35, § 35 a, 37 b,
stk. 2,
§ 39, stk. 4, § 39 b, stk. 2, § 44, § 45,
stk. 2, 3 og 6, § 45 b, § 45 c, § 47, stk. 3,
§ 48, § 50 a, stk. 3, § 51, § 53, § 53 c,
stk. 3,
§ 55 c, stk. 2, § 56, stk. 3, § 72 a, stk. 3,
§ 89, stk. 2, og § 89 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det
kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år
under
tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.
Stk. 4.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5.
Er der ved
en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne
i
straffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade
på
miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal
der
tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel
tillægsbøde.
Stk. 6.
Ved
overtrædelse af § 10, stk. 4, jf. § 110, stk. 1, nr. 3,
skal der ved udmåling af bøder, herunder tillægsbøder, tages hensyn til
størrelsen af den bod, der måtte være fastlagt på det pågældende område i
medfør af § 10, stk. 2.
Stk. 7.
Har nogen begået flere
overtrædelser af regler og forskrifter fastsat i medfør af § 9,
stk. 2, nr. 2 og 3, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt regler
og
forskrifter fastsat i medfør af § 9, stk. 2, nr. 2 og 3, og én
eller
flere skatte- og afgiftslove, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af disse regler og
bødestraffen
for overtrædelsen af én eller flere skatte- og afgiftslove.
Stk. 8.
Bestemmelsen i stk. 6 kan
fraviges, når særlige grunde taler herfor.
Stk. 9.
Forældelsesfristen for strafansvaret er fem år for overtrædelser m.v. som
omhandlet
i stk. 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6, samt for overtrædelser af regler
udstedt
i henhold til § 19, stk. 5.
Stk. 10.
Straffelovens
§ 152 og §§ 152 d-f finder tilsvarende anvendelse på
bestyrelsesmedlemmer
og ansatte i selskaber m.v., der har fået overdraget administrationen af en
pant- og returordning i henhold til lovens § 9, stk. 3.
§ 110 a.
Skønnes en overtrædelse af regler eller forskrifter, der er udstedt i medfør
af
§ 9 eller § 53, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
miljøministeren eller, såfremt administrationen og opkrævning er henlagt til
told- og skatteforvaltningen, skatteministeren eller den, ministeren
bemyndiger
dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges,
at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn
til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne om
tiltalerejsning
i § 895 i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales
bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller
afsonet,
bortfalder videre forfølgning.
§ 110 b.
Retten til at udøve virksomhed omfattet af kapitel 5 kan frakendes ved dom
for
strafbart forhold, hvis den tiltalte
1)
er dømt for
overtrædelse af straffelovens § 196 eller
2)
gentagne gange eller
under i øvrigt skærpende omstændigheder har
a)
overtrådt
bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller
bestemmelser i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller forskrifter
udstedt
i medfør heraf,
b)
undladt at efterkomme
forbud eller påbud, som er udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter
udstedt i medfør heraf, eller med hjemmel i lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller
c)
tilsidesat vilkår
knyttet til en tilladelse, dispensation eller godkendelse udstedt med hjemmel
i
denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven heraf, eller
bestemmelser
i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller forskrifter udstedt i
medfør
heraf.
Stk. 2.
Efter samme
regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af, direktør for
eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab
eller
en forening, som kræver offentlig godkendelse, eller en fond, der driver
virksomhed omfattet af kapitel 5.
Stk. 3.
I øvrigt
gælder reglerne i straffelovens § 79, stk. 3 og 4.
§ 111.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i
overensstemmelse med reglerne i lov om rettens pleje om ransagning i sager,
som
efter loven kan medføre frihedsstraf.
§ 111 a.
Tilsynsmyndigheden
eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden kan under iagttagelse af
reglerne
i kapitel 74 om beslaglæggelse i lov om rettens pleje foretage beslaglæggelse
eller tage partier af produkter, varer eller emballager henstående hos
producenter, importører eller forhandlere m.v. i bevaring, hvis der kan
konstateres overtrædelse af mærkningskrav efter lovens § 9, stk. 2,
nr. 2, eller manglende tilmelding til pant- og returordninger efter lovens
§ 9,
stk. 2, nr. 3.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden
eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden kan i øvrigt tage partier af
produkter, varer eller emballager under transport mellem det danske
toldområde
og toldområdet i et andet EU-land i bevaring, hvis der konstateres
overtrædelse
af mærkningsreglerne efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller
manglende
tilmelding til pant- og returordninger efter lovens § 9, stk. 2,
nr.
3.
Stk. 3.
Når
produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring
efter stk. 1 eller stk. 2, inden to måneder efter udgangen af den
måned, hvor de er beslaglagt eller taget i bevaring, er blevet tilmeldt den
relevante pant- og returordning og overholder de for denne pant- og
returordning gældende mærkningsregler, og når sagsomkostningerne i
forbindelse
med beslaglæggelsen eller bevaringen efter stk. 1 eller stk. 2 er
betalt, og når skyldige bødekrav er betalt, udleveres produkterne, varerne
eller emballagerne til den, hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt,
eller til en anden, som godtgør at være berettiget til dem.
Stk. 4.
Er
produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring
efter stk. 1 eller stk. 2, ikke blevet tilmeldt den relevante pant-
og returordning, eller overholder de ikke de for denne pant- og returordning
gældende
mærkningskrav, eller er skyldige bødekrav eller sagsomkostninger ikke betalt
inden to måneder efter udløbet af den måned, hvor produkterne, varerne eller
emballagerne er beslaglagt eller taget i bevaring, bortsælges de af
tilsynsmyndigheden ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Produkter,
varer og emballager, der efter tilsynsmyndighedens skøn er ukurante eller
urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under kontrol. Af det
ved
auktionen indkomne beløb dækkes først omkostninger ved salget og derefter
skyldige sagsomkostninger og bødekrav. Et eventuelt overskud udbetales til
ejeren, såfremt denne melder sig inden tre år efter auktionen og behørigt
godtgør sin ejendomsret til de bortsolgte produkter, varer eller emballager.
Stk. 5.
Med hensyn
til sikring og inddrivelse af bødekrav og sagsomkostninger finder stk. 3
og 4 kun anvendelse med de begrænsninger, som er fastsat i straffelovens
§ 76
vedrørende konfiskation efter samme lovs § 75, stk. 2.
Kapitel 14
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 112.
Loven træder i kraft den 1. januar 1992. § 53 træder dog i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 113.
Ved lovens ikrafttræden ophæves:
1)
Lov om
miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989,
2)
lov om genanvendelse
og begrænsning af affald, jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 16. oktober 1984,
3)
lov nr. 215 af 5.
april 1989 om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra
kraftværker,
4)
lov nr. 267 af 8.
juni 1977 om blyindhold m.v. i motorbenzin,
5)
lov nr. 135 af 26.
april 1972 om begrænsning af svovlindholdet i brændsel,
6)
lov nr. 178 af 24.
maj 1972 om bortskaffelse m.v. af olie- og kemikalieaffald og
7)
§ 24 a og
§ 26, stk. 1, nr. 4, og § 28 i lov om frikommuner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990.
§ 114.
Regler, der er udstedt efter de i § 113 nævnte love, opretholdes, indtil
de afløses af regler udstedt efter denne lov, medmindre andet følger af
loven.
Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
Afgørelser
og forlig truffet efter de regler, som er nævnt i stk. 1, bevarer deres
gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i
loven træffes ny afgørelse eller bestemmes andet. Overtrædelse af sådanne
afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3.
Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de i § 113, stk. 1, nr. 7,
nævnte paragraffer, bevarer deres gyldighed.
Stk. 4.
»Miljøankenævnet« ændres til »Miljøklagenævnet« i følgende love:
1)
Lov nr. 130 af 9.
april 1980 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret ved lov nr. 181 af 8. maj
1985 og § 22 i lov nr. 192 af 29. marts 1989,
2)
lov om vandforsyning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som senest ændret ved
§ 20
i lov nr. 192 af 29. marts 1989,
3)
lov nr. 288 af 4.
juni 1986 om miljø og genteknologi, som senest ændret ved lov nr. 338 af 24.
maj 1989, og
4)
lov om kemiske
stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989.
§ 115.
Regler om betaling af udgifter vedrørende offentlige og fælles private
spildevandsanlæg i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af
24.
januar 1989, ophæves først med virkning fra kommunalbestyrelsens vedtagelse
af
betalingsvedtægter efter lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler
for spildevandsanlæg.
9)
§ 116.
Ministeren bemyndiges til at ophæve lov nr. 25 af 30. januar 1923 om
grænsevandløbene og § 17 i lov nr. 306 af 4. juni 1986, som ændret ved
lov
nr. 366 af 7. juni 1989, om saltvandsfiskeri.
§ 117.
Ministeren kan fastsætte overgangsregler.
§ 118.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af
forskellige lovbestemmelser om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation
m.v. (Udstedelse og fratagelse af autorisationer m.v.), hvis § 17 angår
§ 17,
stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
10)
Lov nr. 484 af 24. juni 1992 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse
(Forsøgsordning vedrørende erhvervszoner), der angår § 33,
stk. 3,
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
miljøministeren.
11)
Stk. 2.
Loven har
virkning for lokalplaner, der vedtages inden 1. januar 1995.
Lov nr. 477 af 30. juni 1993 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, der angår § 9 a, § 17, stk. 5, § 45,
stk. 5, § 51, nr. 5, 6 og 7, § 53, § 54, stk. 1,
§ 88, § 107, stk. 1, § 110, stk. 1, nr. 3, 8, 9 og
10
og § 110 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
12)
Lov nr. 1112 af 22. december 1993 om ændring af lov
om
miljøbeskyttelse (Tilskud til bortskaffelse af spildolie), der angår
§ 55
a, § 55 b, § 110, stk. 1, nr. 9, 10 og 11, og § 110,
stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende og finder anvendelse for spildolie afgiftsberigtiget efter 1. maj
1993.
13)
Lov nr. 172 af 16. marts 1994 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Oprydning på fremmed grund), der angår § 84 a,
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
14)
Lov nr. 284 af 27. april 1994 om ændring af
forskellige
lovbestemmelser om inddrivelse af statskrav (Lønindeholdelse og modregning i
visse erhvervs- og miljøtilskud), hvis § 13 angår § 55 c,
indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 20
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2.
Reglerne om
modregning efter § 2, § 3, § 4, § 12, nr. 1, § 13,
15)
§ 14, nr. 1, § 15, § 16 og § 17
har virkning for tilskudsbeløb m.v. i henhold til støttetilsagn, som meddeles
efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Reglerne om
lønindeholdelse efter § 1, §§ 5-11, § 12, nr. 2, § 14,
nr.
2, § 18 og § 19 finder også anvendelse på fordringer, der er
forfaldne
før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 373 af 18. maj 1994 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Sikkerhedsstillelse og tilsyn m.v.), der angår § 19,
stk. 4, § 28, stk. 3-5, § 39 a, § 45 a, § 53,
stk. 2 og 3, § 65, § 66, stk. 2-4, § 88, stk. 2
og 3, § 110, stk. 1, nr. 1, og § 110, stk. 3, indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2.
Gældende
regler om kompetencen til at meddele tilladelser efter § 19 bevarer dog
deres gyldighed, indtil der fastsættes nye regler.
Stk. 3.
Godkendelsesmyndigheden træffer afgørelse om vilkårene for
sikkerhedsstillelse
som nævnt i § 39 a, stk. 1, vedrørende bestående listevirksomheder,
herunder om fristen herfor.
Lov nr. 436 af 1. juni 1994 om ændring af lov om
landbrugsejendomme og lov om miljøbeskyttelse (Landbrugslov), hvis § 2
angår § 12, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Tidspunktet
for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af
landbrugsministeren.
16)
Lov nr. 403 af 14. juni 1995 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab), der angår § 35 a og
§ 110,
stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Lov nr. 302 af 24. april 1996 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Anvendelse af forordninger), der angår § 87,
§ 89,
stk. 2 og 3, § 89 a, § 110, stk. 1, nr. 8, og § 110,
stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
17)
Lov nr. 395 af 22. maj 1996 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Underretning om eksport af visse listevirksomheders brugte
produktionsanlæg m.v.), der angår § 1, stk. 1, § 7 a,
§ 17,
stk. 3, § 20, stk. 1, § 51, stk. 2 og 3, § 72
a,
§ 88, § 110, stk. 1, nr. 1, 6 og 12, § 110, stk. 3,
og
§ 111, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 30. juni 1996.
Lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.
(Spildevandsrensning
i det åbne land m.v.), hvis § 1 angår § 29, § 30,
stk. 5-7,
og § 32, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Lov nr. 425 af 10. juni 1997 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Fastsættelse af særlige vilkår, nægtelse og tilbagekaldelse
af miljøgodkendelse, tilsyn, konfiskation, rettighedsfrakendelse m.v.), der
angår § 34, stk. 2-4, § 39 a, stk. 2-7, § 40 a,
§ 40
b, § 41 a, § 42, stk. 1, 2 og 4, § 73, § 110,
stk. 3, 4 og 5, og § 110 b, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2.
§ 40
a, nr. 1-3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, omfatter personer og
selskaber m.v., der har begået den eller de strafbare overtrædelser efter den
1. juli 1997. § 40 a, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
3,
omfatter personer og selskaber m.v., der har forårsaget en forurening, der
senere fjernes ved myndighedens selvhjælpshandling, når forureningen er
forårsaget efter den 1. juli 1997.
Lov nr. 426 af 10. juni 1997 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og lov om råstoffer (Regulering af fyldjord i råstofgrave),
hvis § 1 angår § 20 a, § 20 b, § 66, stk. 2 og 3,
§ 110,
stk. 1, nr. 1 og 4, og stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 20
a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs
§ 1,
nr. 1, træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 3.
§ 20
b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs
§ 1,
nr. 1, finder anvendelse på aftaler, der indgås efter den 18. december 1996.
Lov nr. 431 af 10. juni 1997 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og lov om kemiske stoffer og produkter (Administration af
miljømærkeordninger, Svanemærket), hvis § 1 angår § 8,
stk. 2-4,
§ 8 a og § 8 b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
18)
Lov nr. 433 af 10. juni 1997 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Autorisationsordninger for gennemførelse af egenkontrol),
der
angår § 7, stk. 4, og § 7 a, stk. 2-6, indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Lov nr. 408 af 26. juni 1998 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Tilskud til renere produkter m.v.), der angår § 53 a,
§ 53
b, § 54, § 54 a, § 54 b, § 54 c, § 54 d, § 55,
§ 55
a, § 55 c, § 56, § 56 a, § 57, stk. 2-4, § 110,
stk. 1, nr. 11 og 12, og § 110, stk. 3, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af miljø-
og energiministeren.
19)
Stk. 2.
Regler, der
er udstedt efter § 53, § 55 a og § 56, stk. 2, i lov om
miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997,
opretholdes,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Lov nr. 409 af 26. juni 1998, der angår § 70
og § 110
b, stk. 1, om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Forebyggende
foranstaltninger
og rettighedsfrakendelse), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
20)
Lov nr. 478 af 1. juli 1998 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om
planlægning
(Justering af harmonikravene og genopretning af vådområder i overensstemmelse
med aftalen om Vandmiljøplan II), hvis § 1 angår § 7, stk. 1,
nr. 9-11, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 15. juli 1998.
Lov nr. 479 af 1. juli 1998 om ændring af lov om
vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning
(Beskyttelse
af drikkevandsressourcer og vandforsyning), hvis § 2 angår § 19,
stk. 6-7,
§ 26 a, § 64 a, § 110, stk. 1, nr. 2, og § 110,
stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 1998.
Stk. 2.
Regler i
medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 7, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1, fastsættes således, at de respekterer
kontraktmæssige forpligtelser vedrørende aftaler om aftagelse af
husdyrgødning
og affaldsprodukter til jordbrugsformål indgået inden reglernes ikrafttræden.
Der kan dog ikke over for offentlige myndigheder støttes ret på sådanne
aftaler
længere end 5 1/2 år fra disse reglers ikrafttræden.
Lov nr. 907 af 16. december 1998 om ændring af lov
om
miljøbeskyttelse (Bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om
uddannelse
af brøndborere), der angår § 19 a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 1999.
Lov nr. 908 af 16. december 1998 om ændring af lov
om
miljøbeskyttelse (Opkrævning af gebyr for behandling af sager om
typegodkendelse
m.v.), der angår § 7, stk. 5 og 6, og § 30, stk. 7,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af
forskellige
love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd, hvis § 9
angår
§ 98, stk. 2-5, og § 107, stk. 1, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000, § 6 dog først den 1. juli 2002.
Stk. 2.
Ved det
første valg af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd anvendes samme
gruppeanmeldelse, som blev foretaget ved valg til økonomiudvalg og stående
udvalg ved konstitueringen efter det senest afholdte kommunalvalg, jf.
§ 24,
stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 3.
Regionplaner
i hovedstadsområdet, der er tilvejebragt af de hidtidige
regionplanmyndigheder
i området, opretholdes, indtil de ændres.
Stk. 4.
Regionplanforslag
i hovedstadsområdet, der ikke er endeligt vedtaget den 1. juli 2000, og de
den
1. juli 2000 uafsluttede sager inden for sagsområder, som overgår til
Hovedstadens Udviklingsråd, færdigbehandles af Hovedstadens Udviklingsråd.
Lov nr. 369 af 2. juni 1999 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening,
medarbejderinddragelse
m.v.), der angår § 3, stk. 1, § 6 a, § 33, stk. 2 og
3, § 36, § 39, stk. 4, § 40 a, § 41, § 41 a,
§ 41
b, § 41 c, § 41 d, § 42, stk. 1 og 2, § 74,
stk. 2,
§ 79, § 84 b og § 110, stk. 1 og 3, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 30. oktober 1999.
Stk. 2.
For
afgørelser om godkendelse meddelt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 før
den 30. oktober 1999 finder bestemmelserne i § 41 a, stk. 2, nr. 4
og
5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, først anvendelse, når der er
forløbet mere end otte år fra godkendelsens meddelelse, eller hvis miljø- og
energiministeren efter miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 6, har
nedsat den nævnte tidsfrist, mere end den af ministeren fastsatte kortere
frist.
Stk. 3.
Miljø- og
energiministeren kan fastsætte overgangsregler.
Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, hvis
§ 90
angår § 20 a, § 20 b, § 21 a, § 24, stk. 3,
§ 64
b, § 70, stk. 3, § 83 a, § 83 b, § 83 c, § 84
a,
§ 87, stk. 2-4, og § 110, stk. 1, 3 og 7, indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 94
Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Miljø- og
energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14.
Stk. 3.
Samtidig
med ikrafttrædelsen af denne lov ophæves
1)
lov nr. 420 af 13.
juni 1990 om affaldsdepoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 27. oktober
1996,
og
2)
lov nr. 214 af 28.
april 1993 om en værditabsordning for boligejere m.v.
Stk. 4.
Et påbud er
kun bindende for en panthaver efter § 45 eller miljøbeskyttelseslovens
§ 83
a, stk. 4-6, som affattet ved denne lovs § 90, nr. 6, hvis pantet
er
stiftet efter den 1. januar 2000.
§ 95
Afgørelser truffet og forlig indgået efter de i
§ 94, stk. 3, nævnte love eller efter regler udstedt efter de i
§ 94, stk. 3, nævnte love bevarer deres gyldighed, indtil der efter
denne lov eller efter regler udstedt efter denne lov træffes ny afgørelse.
Overtrædelser af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
Afgørelser truffet før denne
lovs ikrafttræden efter miljøbeskyttelsesloven eller efter regler udstedt
efter
miljøbeskyttelsesloven om påbud samt vilkår knyttet til tilladelser,
dispensationer
eller godkendelser, som angår forurenet jord før denne lovs ikrafttræden,
opretholdes.
Lov nr. 373 af 2. juni 1999 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Certificering af virksomheder, der sorterer, behandler
eller
oparbejder affald), der angår § 44, stk. 2, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse
miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), hvis § 2 angår
§ 37,
stk. 2, § 74, § 76, § 79, § 83, stk. 3,
§ 99,
§ 100, § 103, stk. 2 og 3, og § 110, stk. 3,
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 14
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens
regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i
første instans efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på
anmodning om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i
miljøoplysninger som ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for
afslag, der meddeles efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 258 af 18. april 2001 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab), der angår § 35 a,
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning for grønne regnskaber, der vedrører regnskabsår,
der
begynder den 1. juli 2001 eller senere.
21)
Lov nr. 478 af 7. juni 2001 om ændring af lov om
elforsyning og lov om miljøbeskyttelse (Betaling for miljøvenlig elektricitet
og kontrol hermed samt dispensation vedrørende restprodukter fra
elproducerende
anlæg m.v.), hvis § 2 angår § 50, stk. 3, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren.
22)
Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder
i kraft før andre dele af loven.
Lov nr. 479 af 7. juni 2001 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord (Anlæg for deponering af affald
m.v.), hvis § 1 angår § 7, stk. 1, nr. 3, og stk. 3,
§ 34,
stk. 2-5, § 37 a, § 37 b, § 37 c, § 39 b, § 40
a,
§ 41 e, § 41 f, § 48, stk. 1, nr. 1 og 3, § 50,
stk. 4,
§ 50 a, § 58, § 59, stk. 2, § 74, stk. 2,
§ 79,
§ 95, stk. 3, og § 110, stk. 1, nr. 1, 7, 12-14,
stk. 2
og 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2.
For så vidt
angår anlæg for deponering af affald, finder loven anvendelse på anlæg, som
modtager affald med henblik på deponering den 1. juli 2001 eller senere,
eller
som er godkendt før den 1. juli 2001, uden at modtagelse af affald med
henblik
på deponering er påbegyndt.
Stk. 3.
§ 50 a
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, er først gældende for bestående
anlæg for deponering af affald fra den 16. juli 2009, jf. § 37 b,
stk. 4,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.
Lov nr. 475 af 7. juni 2001 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Pant- og retursystemer), der angår § 9, stk. 2,
nr.
3 og 4, § 9, stk. 3 og 4, § 9 a-h, § 53, stk. 1, 2
og
3, § 53 a, stk. 1, § 53 c, § 55 c, § 56,
stk. 3,
§ 56 a, § 88, stk. 3 og § 110, stk. 1, nr. 3 og 14,
stk. 3 og 8, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
miljø- og energiministeren.
23)
Lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af
forskellige
love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner, hvis § 33
angår § 90, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 78
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003.
Lov nr. 260 af 8. maj 2002 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Certificering m.v. af mæglere og formidlere af
affaldshandler
over grænserne), der angår § 39 a, stk. 7, § 44, stk. 1
og
3, § 83 b, stk. 1, og § 110, stk. 1, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2002. Dog træder § 1,
nr. 1, 4 og 5, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
24)
Lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af lov
om
vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om
planlægning (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for vandforekomster
og
internationale naturbeskyttelsesområder), hvis § 2 angår § 32,
stk. 2,
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 22. december 2003, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
De
ændringer, der følger af § 1, nr. 6-11 og 19, § 2, § 3 og
§ 4,
nr. 2 og 3, træder i kraft i de enkelte amter, når der er offentliggjort en
vandplan, der gælder for amtet, efter lov om miljømål m.v. for
vandforekomster
og internationale naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 4. Hvis en del
af
et amt endnu ikke er dækket af en vandplan, finder de hidtil gældende regler
anvendelse, for så vidt angår denne del.
25)
Lov nr. 220 af 31. marts 2004 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Ændring af regler om miljøgodkendelse m.v.), der angår
§ 35,
stk. 2, § 76, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1 og 2, og
§ 100,
stk. 2 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 2-4, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
26)
Lov nr. 314 af 5. maj 2004 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Bemyndigelse til implementering af støjdirektivet m.v.),
der
angår § 14 a og § 72, stk. 1, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
27)
Lov nr. 1373 af 20. december 2004 om ændring af en
række
love på miljøområdet (Ændring af håndhævelsesbestemmelser m.v., herunder som
opfølgning på lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter), hvis § 1 angår § 17,
stk. 5,
§ 69, stk. 1, § 70, stk. 3, § 70 a, § 70 b,
§ 72,
§ 87, stk. 1, § 95, stk. 4 og § 110, stk. 1,
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Lov nr. 309 af 2. maj 2005 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen), der angår
§ 79,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 25. juni 2005.
Lov nr. 325 af 18. maj 2005 om ændring af visse
skatte-
og afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og
miljøbeskyttelsesloven
(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse), hvis § 6 angår § 9,
stk. 2,
nr. 2 og 3, § 9 a, stk. 1, nr. 4, § 70, stk. 3 og
§ 111
a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 42
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
28)
Lov nr. 385 af 25. maj 2005 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Producentansvar for elektronikskrot m.v.), der angår
fodnote
til lovens titel, § 9 i-r, § 45, stk. 5-7, § 51,
stk. 2-4
og § 110, stk. 1, nr. 2, og § 110, stk. 3, indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni
2005.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte
regler, der helt eller delvist undtager fra pligten i miljøbeskyttelseslovens
§ 9 j, stk. 1, for så vidt angår elektrisk og elektronisk
udstyr
markedsført i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. marts 2006.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte
regler, der helt eller delvist undtager fra pligten i miljøbeskyttelseslovens
§ 9 l, stk. 1, for så vidt angår elektrisk og elektronisk
udstyr, som leveres til affaldshåndtering i perioden fra den 1. januar 2006
til
den 31. marts 2006.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte
regler, der helt eller delvist undtager fra forbuddet i
miljøbeskyttelseslovens
§ 9 o, stk. 7, 1. pkt., for så vidt angår elektrisk og
elektronisk udstyr markedsført i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31.
marts 2006.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om, at kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af affald af
elektrisk og elektronisk udstyr og sat i drift inden den 1. januar 2005,
fortsat kan drives af kommunalbestyrelsen indtil den 31. december 2006.
Lov nr. 428 af 6. juni 2005 om ændring af en række
love
som følge af skatteforvaltningsloven (Konsekvensrettelser som følge af
kommunalreformen m.v.), hvis § 105 overalt i loven ændrer ”de
statslige
told- og skattemyndigheder” til ”told- og
skatteforvaltningen”, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 125
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
29)
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af
forskellige
love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse
af
gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale
lønsedler), hvis § 24 angår § 88 a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. november 2005.
Lov nr. 545 af 24. juni 2005 om ændring af
forskellige
love på sundhedsområdet og visse andre områder (Konsekvensrettelser som følge
af kommunalreformen), hvis § 10 angår § 98, stk. 4, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 569 af 24. juni 2005 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår
organiseringen
af myndigheder m.v.), der angår § 11, § 15, stk. 2, § 18
a,
§ 19, stk. 4, 6 og 7, § 22, § 23, § 24, stk. 1
og
2, § 25, § 26 a, § 27, stk. 2 og 3, § 28,
stk. 1,
2, 3 og 5, § 29, § 30, stk. 1, 2, 4, 5 og 6, § 31,
§ 32,
stk. 2, § 34, stk. 5, § 40, § 41 d, stk. 1,
§ 50,
stk. 3, § 58, stk. 2, § 61, stk. 2, § 64 a,
§ 65,
stk. 4 og 5, § 66, § 67, § 72, stk. 1, § 72 a,
stk. 2, § 73, stk. 2 og 3, § 76, stk. 1, § 77,
§ 79,
stk. 1, § 82, § 83, § 84, § 89 a, stk. 3,
§ 90,
§ 91, stk. 1, § 92, § 94, § 95, § 96,
§ 97,
§ 98, § 99, § 100, stk. 5, § 103, § 107,
§ 108
og § 110, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 32, træder i kraft
den 1. juli 2005.
Stk. 3.
Sager, der ved lovens
ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, herunder af
kommunalbestyrelserne i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner,
overføres til den kompetente kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Sager, der ved lovens
ikrafttræden ikke er færdigbehandlet ved kommunalbestyrelsen eller amtsrådet,
og som efter loven skal behandles af miljøministeren, overføres til
miljøministeren.
Stk. 5.
Klagesager, der ved lovens
ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af miljøministeren, overføres til
Miljøklagenævnet, jf. dog stk. 7.
Stk. 6.
Sager, der pr. 1. januar 2007 er
indbragt for Miljøklagenævnet som 3. instans, eller afgørelser, som er
truffet
før den 1. januar 2007, men som efter den 1. januar 2007 og inden
klagefristens
udløb indbringes for Miljøklagenævnet som 3. instans, færdigbehandles efter
hidtil gældende regler, jf. dog stk. 7.
Stk. 7.
Klagesager, der er indbragt af
Hovedstadens Udviklingsråd, og som ikke er færdigbehandlet af klageinstansen
inden den 1. januar 2007, bortfalder.
Stk. 8.
Miljøministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen af de ændringer, der følger af § 1, nr.
5.
Ministeren kan fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de
enkelte
vanddistrikter.
Lov nr. 572 af 24. juni 2005 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Godkendelse af affaldsgrundlag ved nye
affaldsforbrændingsanlæg
og udvidelser af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg), der angår
overskriften
før § 50 og § 50 b, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, finder anvendelse
på projekter om etablering af nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelser
af
eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, som modtages i Energistyrelsen fra den
1. juli 2005.
Lov nr. 244 af 27. marts 2006 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Overførelse af kompetence i forbindelse med klassificering
af
skibe som affald m.v.), der angår § 45, stk. 1, § 45 b,
§ 45
c, § 46, § 70, stk. 3 og § 110, stk. 3, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2006.
Lov nr. 408 af 8. maj 2006 om ændring af
forskellige
skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om
restaurations-
og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Indsats mod skatte- og
afgiftsunddragelse Fairplay II), hvis § 12 angår § 110 og
§ 110
a, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Loven træder i kraft den 1. juli 2006.
Lov nr. 505 af 7. juni 2006 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Ændring af regler om miljømærkning), der angår § 8,
stk. 1
og 3, og § 88, stk. 3, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2006.
Lov nr. 508 af 7. juni 2006 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Producentansvar for person- og varebiler), der angår
fodnoten
til lovens titel, § 9 i, stk. 1, § 9 h, stk. 2, § 9
j,
stk. 1, § 9 l, § 9 k, stk. 3, § 9 m, stk. 2,
§ 9
n-v og § 110, stk. 1, nr. 2, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af
opkrævningsloven,
selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via én
skattekonto),
hvis § 14 angår § 88, stk. 2, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 18
Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog
stk. 2. Loven finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter
ikrafttrædelsestidspunktet.
Stk. 2.
§ 14 træder i kraft fra
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
30)
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af
retsplejeloven
og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform), hvis § 89 angår
§ 101,
stk. 3, og § 110 a, stk. 2, indeholder følgende
ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 105
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2007.
Stk. 2.
Reglerne om retternes saglige og
stedlige kompetence og om rettens sammensætning som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 3, 55, 58-60, 77, 79, 113, 115, 122 og 123, og
§§ 4-6,
8, 29, 32-40, 46, 47, 75-77, 83, 84, 87-96, 98 og 102 finder anvendelse i
borgerlige
sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, eller som henvises til
behandling ved byretten i medfør af stk. 8, og i straffesager, hvor der
ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1. instans, jf. dog
stk. 6, 2. pkt.
Lov nr. 571 af 9. juni 2006 om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring
af
klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet), hvis
§ 2
angår § 105, stk. 1, § 105, stk. 2, nr. 1, og § 106,
stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 11 træder i kraft den 1.
juli 2006.
Stk. 3.
Sager, der pr. 1. januar 2007 er
indbragt for Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende
regler.
Lov nr. 1570 af 20. december 2006 om ændring af lov
om
miljøbeskyttelse (Partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte
miljøzoner
m.v.), der angår § 9 v, stk. 2, § 15 a-e, § 110,
stk. 1,
nr. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov
om
miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love
(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale
fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på
natur- og miljøområdet), hvis § 1 angår § 80, § 86 og
§ 91,
stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 23
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan indtil den 31. december 2007 fortsat overlade varetagelsen af opgaver
efter
lovens § 1, nr. 4, § 3, nr. 2, og § 5, nr. 4, som før 1.
januar
2007 hørte under kommunalbestyrelsen, til et kommunalt fællesskab i
overensstemmelse
med de hidtil gældende regler.
Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om
miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug, hvis § 99 angår § 40 a, nr. 1 og 3, § 41
b,
stk. 3, § 72 b, § 74, stk. 2, § 79, stk. 1,
§ 84
b, § 110 b, stk. 1, nr. 2, litra a-c, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 102
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
§ 103
For husdyrbrug, som er etableret inden lovens
ikrafttræden, får lovens bestemmelser om tilladelse efter § 10 og
godkendelse efter § 11 eller § 12 først virkning fra det tidspunkt,
hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser af anlægget, jf. dog
stk. 3.
Stk. 2.
Første gang
der meddeles godkendelse efter § 11 eller § 12 i denne lov skal
godkendelsen omfatte hele anlægget samt bedriftens arealer.
Stk. 3.
Reglerne i
denne lov og regler udstedt i medfør af loven finder endvidere anvendelse på
bestående husdyrbrug, som er omfattet af en miljøgodkendelse efter § 33
eller påbud efter § 41, jf. § 41 a og 41 b, i lov om
miljøbeskyttelse
fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at revurdere
husdyrbrugets godkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41 a og
§ 41
b.
§ 104
Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug kan
dog frem til den 1. januar 2009 ske uden tilladelse eller godkendelse efter
denne lov, hvis der den 1. januar 2007 forelå de fornødne
myndighedsafgørelser
til, at etableringen, udvidelsen eller ændringen efter de hidtil gældende
regler kunne iværksættes uden at afvente yderligere afgørelser efter lov om
planlægning og lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør af disse
love, og disse afgørelser fortsat alle har bevaret deres gyldighed på
tidspunktet for etableringen, udvidelsen eller ændringen, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2.
Afgørelser
om, at anlæg til intensiv husdyravl må antages ikke at kunne få væsentlig
virkning
på miljøet, jf. planlovens § 6 c, kan dog i højst 2 år efter afgørelsens
meddelelse erstatte krav om tilladelse eller godkendelse efter denne lov.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 kan etablering, udvidelse eller ændring af et
VVM-pligtigt husdyrbrug ske uden tilladelse efter denne lov, selv om
etableringen,
udvidelsen eller ændringen forudsætter, at der meddeles tilladelse efter
planlovens § 35, og denne ikke er meddelt inden den 1. januar 2007,
såfremt der den 1. januar 2007 foreligger et endeligt vedtaget
regionplantillæg, jf. planlovens § 6 c, stk. 2, og er meddelt
tilladelse til et VVM-pligtigt husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c,
stk. 3, eller miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33.
Stk. 4.
Anmeldelse efter § 29 i
bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v., kan dog ske frem til den 1. marts 2007.
§ 105
Ansøgninger i verserende sager om godkendelse af
etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug efter § 33 i lov om
miljøbeskyttelse samt sager om landzonetilladelser efter planlovens
§ 35,
der ikke er færdigbehandlet af kommunalbestyrelsen den 1. januar 2007, skal
færdigbehandles
efter reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Ansøgninger
og anmeldelser i verserende sager om forhåndsanmeldelse, dispensation eller
godkendelse efter § 3, § 4, § 6, § 29 og § 30 i
bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., jf.
bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006, der ikke er færdigbehandlet af
kommunalbestyrelsen den 1. januar 2007, skal færdigbehandles efter reglerne i
denne lov.
Stk. 3.
I sager
omfattet af stk. 1 og 2 orienterer kommunalbestyrelsen anmelder og eller
ansøger om, at sagerne behandles efter reglerne i denne lov.
§ 106
Anmeldelser og ansøgninger i verserende sager om,
hvorvidt et anlæg til intensivt husdyravl må antages at kunne få væsentlig
virkning på miljøet efter planlovens § 6 c samt tilvejebringelse af
regionplantillæg
for VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c, stk. 2, eller
meddelelse af tilladelser til VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens
§ 6
c, stk. 3, der ikke er færdigbehandlet af regionplanmyndigheden den 1.
januar 2007, skal færdigbehandles efter reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Regionplanmyndigheden
videresender sagerne, jf. stk. 1, til kommunalbestyrelsen, som
orienterer
ansøger om, at sagerne behandles efter reglerne i denne lov.
§ 107
Hvis der inden den 1. januar 2007 har været gennemført
en offentlighedsprocedure efter reglerne i planloven eller
miljøbeskyttelsesloven
eller regler udstedt i medfør af disse, ved behandling af en ansøgning om
etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der må antages at kunne
påvirke miljøet væsentligt, eller som skal godkendes efter
miljøbeskyttelseslovens
§ 33, og ansøgningen eller projektet ikke ændres væsentligt
efterfølgende,
kan kommunalbestyrelsen beslutte, at kravet om inddragelse af offentligheden
i
medfør af denne lov undlades.
§ 108
Klager over afgørelser om, hvorvidt et anlæg til intensivt
husdyravl må antages at kunne få væsentlig virkning på miljøet efter
planlovens
§ 6 c samt afgørelser om landzonetilladelser efter planlovens § 35,
der ikke er færdigbehandlet af Naturklagenævnet inden den 1. januar 2007,
overføres til Miljøklagenævnet den 1. januar 2007.
Stk. 2.
Miljøklagenævnet
behandler sagen efter de hidtil gældende regler i planlovens § 6 c og
§ 35.
Stk. 3.
Hvis
Miljøklagenævnet træffer afgørelse om, at et anlæg til intensivt husdyravl må
antages at kunne få væsentlig virkning på miljøet efter planlovens § 6
c,
skal sagen sendes til kommunalbestyrelsen, der på baggrund af en ny ansøgning
skal behandle sagen efter de nye regler.
Stk. 4.
Hvis
Miljøklagenævnet træffer afgørelse om, at et anlæg til intensivt husdyravl
ikke
må antages at kunne få væsentlig virkning på miljøet efter planlovens
§ 6
c, kan etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget ske frem til den
1.
januar 2010 uden tilladelse eller godkendelse efter denne lov, hvis der før
den
1. januar 2007 forelå de øvrige fornødne myndighedsafgørelser til, at
etableringen, udvidelsen eller ændringen efter de hidtil gældende regler
kunne
iværksættes uden at afvente yderligere afgørelser efter lov om planlægning og
lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør af disse love, og disse
afgørelser fortsat alle har bevaret deres gyldighed på tidspunktet for
etableringen, udvidelsen eller ændringen.
§ 109
Verserende klagesager over afgørelser om
miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelseslovens § 33 samt klager over
påbud og forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41, der den 1. januar
2007
overføres fra Skov- og Naturstyrelsen til Miljøklagenævnet, eller som den 1.
januar 2007 ikke er færdigbehandlet i Miljøklagenævnet, færdigbehandles af
Miljøklagenævnet efter de hidtil gældende regler i miljøbeskyttelsesloven.
Stk. 2.
Klager over
afgørelser truffet før den 1. januar 2007, men som efter den 1. januar 2007
og
inden klagefristens udløb overføres til eller indbringes for
Miljøklagenævnet,
færdigbehandles ligeledes efter de hidtil gældende regler i
miljøbeskyttelsesloven.
Stk. 3.
Såfremt
Miljøklagenævnet ved behandlingen af en klage omfattet af stk. 1 og 2
beslutter, at sagen skal henvises til kommunalbestyrelsen til fornyet
behandling, behandler kommunalbestyrelsen sagen efter reglerne i denne lov.
§ 110
Klager over afgørelser om regionplantillæg for
VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c, stk. 2, eller
tilladelser til VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c,
stk. 3, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af
Naturklagenævnet,
færdigbehandles af Naturklagenævnet.
Stk. 2.
Klager over
afgørelser truffet før den 1. januar 2007, men som efter den 1. januar 2007
og
inden klagefristens udløb indbringes for Naturklagenævnet, færdigbehandles af
Naturklagenævnet efter de hidtil gældende regler i planloven.
Stk. 3.
Såfremt
Naturklagenævnet ved behandlingen af en klage omfattet af stk. 1 og 2
beslutter, at sagen skal henvises til kommunalbestyrelsen til fornyet
behandling, behandler kommunalbestyrelsen sagen efter reglerne i denne lov.
Stk. 4.
Hvis
Naturklagenævnet stadfæster en afgørelse om regionplantillæg for VVM-pligtige
husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c, stk. 2, eller tilladelser til
VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c, stk. 3, efter
reglerne
i planloven, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen færdigbehandle og
træffe
afgørelse om de dertil knyttede udkast til miljøgodkendelsen efter
miljøbeskyttelseslovens § 33 efter de hidtil gældende regler i
miljøbeskyttelsesloven.
§ 111
Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.
Miljøministeriet, den 22. december
2006
Connie Hedegaard
/Ole Christiansen
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som
ændret senest ved Rådets forordning 807/2003/EF af 14. april 2003,
(EU-Tidende
2003 nr. L 122, side 36), dele af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni
1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet
(VVM-direktivet), (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved
Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26. maj 2003 om
mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse
planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), Rådets
direktiv
91/156/EØF af 18. marts 1991 om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald,
(EF-Tidende 1991 nr. L 78, side 32), Rådets direktiv 91/676/EØF af 12.
december
1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der
stammer
fra landbruget, (EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1), som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003,
(EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret
senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003,
(EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald, (EF-Tidende
1994
nr. L 365, side 10), Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om
integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, (EF-Tidende 1996 nr. L
257, side 26), Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med
risikoen
for større uheld med farlige stoffer, (EF-Tidende 1997 nr. L 10, side 13),
Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald,
(EF-Tidende 1999 nr. L 182, side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer,
(EF-Tidende
2000, nr. L 269, side 34), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L
327, side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af
27.
januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), (EU-Tidende
2003 nr. L 37, side 24) og direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003 om
ændring
af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),
(EU-Tidende 2003 nr. L 345, side 106).
2)
Visse af lovens bestemmelser er i medfør af artikel 16 i Europa-Parlamentets
og
Rådets direktiv 94/62/EØF om emballage og emballageaffald notificeret efter
informationsproceduren i direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter med
senere ændringer ved direktiv 88/182/EF og direktiv 94/19/EF. Visse af lovens
bestemmelser har som udkast været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/32/EF
(informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.
3)
Ved overførsel af sager fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
til
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er der ikke taget
udtrykkelig
stilling til, hvilken minister miljøministeren skal forhandle med efter § 12,
jf. § 2, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 855 af 12. august 2004 om ændringer i
ministeriernes forretningsområder, som ændret ved § 1 i bekendtgørelse nr.
1107
af 20. december 2001 om ændring af bekendtgørelse om ændringer i
ministeriernes
forretningsområder.
4)
Det bemærkes, at loven er ændret flere gange siden, senest ved lov nr. 1571
af
20. december 2006 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse
af
havmiljøet og forskellige andre love (Ophævelse af adgang til at overføre
myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af
delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet).
5)
I § 32, stk. 2, er indarbejdet ændringslov nr. 569 af 24. juni 2005, men ikke
ændringslov nr. 1151 af 17. december 2003. I lovbekendtgørelse nr. 753 af 25.
august 2001 har § 32, stk. 2, følgende ordlyd: »Spildevandsplanen må ikke
stride mod regionplanen og forudsætninger efter stk. 4«. Ved § 2 i lov nr.
1151
af 17. december 2003 blev bestemmelsen nyaffattet til: »Spildevandsplanen må
ikke stride mod vandplanen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og
internationale beskyttelsesområder, regionplanen og forudsætninger fastsat
efter stk. 4«. Denne nyaffattelse træder imidlertid først i kraft ved
miljøministerens bestemmelse, jf. § 3 i lov nr. 570 af 24. juni 2005, hvilket
ikke er sket endnu, jf. note 25. På den baggrund er ændringen ikke
indarbejdet.
Ved § 1, nr. 26, i ændringslov nr. 569 af 24, juni 2005 ændres »regionsplan«
til »kommuneplan«, og denne ændring træder i kraft den 1. januar 2007, jf. §
2,
nr. 2, i samme lov, hvorfor den er indarbejdet. Spildevandsplanen må fortsat
ikke stride mod regionplanen, jf. § 5 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om
ændring
af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen).
6)
Afslag på ansøgning om godkendelse kan ikke påklages, hvis begrundelsen for
afslaget er, at lokaliseringen vil være i strid med bestemmelser i en
regionplan, jf. § 5 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om
planlægning (Udmøntning af kommunalreformen).
7)
Ved en fejl er lovens titel ikke gengivet korrekt. Lovens fulde titel er: Lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
8)
Lovens fulde titel er: Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
9)
Af § 11, stk. 2, i lov nr. 863 af 23. december 1987 fremgår det, at der
senest
den 1. januar 1993 skal være udarbejdet en fælles betalingsvedtægt for
kommunen
i overensstemmelse med loven.
10)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 28. december 1991.
11)
Loven trådte i kraft den 15. februar 1994, jf. bekendtgørelse nr. 91 af 8.
februar 1994 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Forsøgsordning vedrørende erhvervszoner).
12)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 1. juli 1993.
13)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 23. december 1993.
14)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 17. marts 1994.
15)
§ 13 angår § 55 c.
16)
Den del af loven, der vedrører ændring af lov om miljøbeskyttelse, trådte i
kraft den 1. september 1994, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24. august 1994 om
ikrafttræden af lov om ændring af lov om landbrugsejendomme og lov om
miljøbeskyttelse (Landbrugslov).
17)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 25. april 1996.
18)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 1997.
19)
Loven trådte i kraft den 21. oktober 1998, jf. bekendtgørelse nr. 724 af 9.
oktober 1998 om ikraftræden af lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Tilskud til renere produkter m.v.).
20)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 27. juni 1998.
21)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 20. april 2001.
22)
Den del af loven, der vedrører ændring af lov om miljøbeskyttelse, trådte i
kraft den 1. august 2001, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 29. juni 2001 om
ikrafttræden
af dele af lov om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse.
23)
Loven trådte i kraft den 24. oktober 2001, jf. bekendtgørelse nr. 906 af 14.
oktober 2001 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.
24)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 10. maj 2002.
25)
Ikraftrædelsesbestemmelsen blev nyaffattet ved § 3 i lov nr. 570 af 24. juni
2005, hvor den har fået følgende ordlyd: ”Miljøministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen af de ændringer, der følger af § 1, nr. 6-11,
og 19, § 2, § 3 og § 4, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 4. Ministeren kan fastsætte
forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte vanddistrikter.”
Ministeren har ikke udnyttet denne hjemmel endnu. Det vil ske samtidig med,
at
vandplanerne for de enkelte vanddistrikter bliver offentliggjort. De første
vandplaner skal være endeligt vedtaget inden den 22. december 2009.
26)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 1. april 2004.
27)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 6. maj 2004.
28)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 19. maj 2005.
29)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2005.
30)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 8. juni 2006.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love på sundhedsområdet og visse andre områder (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 17. juni 2005
- Lov om ændring af forskellige love på sundhedsområdet og visse andre områder (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 25. juni 2005
- C.D.8.8.1 Lovens baggrund, formål og historik - introduktion til ordningen Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Klager over afslag på præmiefritagelse og invalidepension i perioder liggende før 2004. Ankenævnet for Forsikring · 13. august 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Producentansvar for elektronikskrot m.v.) Retsinformation · 17. maj 2005
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2018/884 af 16. oktober 2017 om støtteforanstaltning SA.32874 (2012/C) (ex SA.32874 (2011/NN)) iværksat af Danmark (meddelt under nummer C(2017) 4461) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 16. oktober 2017