Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)

Ikke gældende siden 8. juli 2010 LBK nr 1757 af 22/12/2006LovbekendtgørelseMiljø- og Ligestillingsministeriet12. januar 2007

Gældende udgave: LBK nr 842 af 11/09/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 3.973 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 3.890, Retsinformation 37, Domsdatabasen 25, Landsskatteretten 15, Vejdirektoratet 4, Huslejenævnene 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om miljøbeskyttelse

1)

2)

(Miljøbeskyttelsesloven)

Herved bekendtgøres lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 753 af 25. august 2001, med de ændringer, der følger af lov nr. 475 af 7.

juni 2001, § 33 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, lov nr. 260 af 8. maj

2002, § 2 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, lov nr. 220 af 31. marts

2004, lov nr. 314 af 5. maj 2004, § 1 i lov nr. 1373 af 20. december

2004,

lov nr. 309 af 2. maj 2005, § 6 i lov nr. 325 af 18. maj 2005, lov nr.

385

af 25. maj 2005, § 105 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 24 i lov

nr.

431 af 6. juni 2005, § 10 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, lov nr. 569 af

24. juni 2005, lov nr. 572 af 24. juni 2005, lov nr. 244 af 27. marts 2006,

§ 12

i lov nr. 408 af 8. maj 2006, lov nr. 505 af 7. juni 2006, lov nr. 508 af 7.

juni 2006, § 14 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 89 i lov nr. 538

af

8. juni 2006, § 2 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, § 1 i lov nr. 1570

af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1571 af 20. december 2006 og

§ 99

i lov nr. 1572 af 20. december 2006. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først

fuldt ud fra den 1. januar 2007.

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1.

Læs alt

Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan

ske

på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for

bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2.

Med denne

lov tilsigtes særligt

1)

at forebygge og

bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og

støjulemper,

2)

at tilvejebringe

hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker,

3)

at begrænse

anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer,

4)

at fremme anvendelse

af renere teknologi og

5)

at fremme

genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.

§ 2.

Loven omfatter

1)

al virksomhed, som

gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, gennem

udsendelse af mikroorganismer, der kan være til skade for miljø og sundhed,

eller ved frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord

og

undergrund,

2)

rystelser og støj,

3)

produkter eller

varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport

eller bortskaffelse kan medføre forurening,

4)

transportmidler og

andre mobile anlæg, som kan medføre forurening, og

5)

dyrehold, skadedyr og

andre forhold, som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentlige ulemper

for omgivelserne.

Stk. 2.

Loven

omfatter tillige virksomhed, som vedrører risikobetonede processer, samt

oplagring af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser

eller uheld kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i

stk. 1.

§ 3.

Ved

lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved

anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende

råvarer,

processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.

Ved denne vurdering skal der lægges særligt vægt på en forebyggende indsats

gennem anvendelse af renere teknologi.

Stk. 2.

Ved

bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og

imødegåelse

af forurening skal der lægges vægt på

1)

de ydre omgivelsers

beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og

2)

hele det kredsløb,

som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af

ressourcer mest muligt.

§ 4.

Den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give anledning til forurening,

skal

vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest

muligt.

Stk. 2.

Ved valg af

stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den

nuværende

og planlagte fre

mtid

ige udnyttelse, samt til

mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af spildevand og affald.

Stk. 3.

Den, der

påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening,

skal

træffe foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne, og tilrettelægge

virksomhedens indretning og drift på en sådan måde, at den i mindst muligt

omfang medfører forurening, jf. § 3. Ved indretning af virksomhedens

anlæg

og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af

produktionsprocesser,

råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen,

forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt.

Stk. 4.

Den, der

har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt

risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige

foranstaltninger til at søge følgerne af forureningen effektivt forebygget

eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet.

§ 5.

Den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, skal i videst

muligt omfang sikre, at varen eller produktet ikke giver anledning til

forurening eller spild af materialer og energimæssige ressourcer.

Stk. 2.

Der skal

herunder lægges vægt på, at varen eller produktet har en sådan sammensætning

og

udformning, at varen eller produktet

1)

sikres den længst

mulige levetid,

2)

i videst muligt

omfang lader sig genanvende og

3)

ved den endelige

bortskaffelse som affald ikke giver anledning til forurening eller anden

miljøbelastning.

Stk. 3.

Den, der

anvender eller forbruger varer eller produkter, skal ved anskaffelsen og ved

bortskaffelsen af varen eller produktet medvirke til at fremme genanvendelsen

og begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelsen.

§ 6.

Offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg og drift af

offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug.

§ 6 a.

Forurenende virksomheder skal organisere miljøarbejdet således, at

medarbejderne inddrages. Miljøministeren kan efter forhandling med de berørte

parter fastsætte nærmere regler om, hvordan forurenende virksomheder skal

inddrage medarbejderne i miljøarbejdet.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 7.

Miljøministeren kan fastsætte regler om

1)

forurening fra

virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler,

2)

indretning, drift og

vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er nævnt i nr. 1,

3)

forurening fra

spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter og anlæg for

deponering

af affald samt indretning, drift, vedligeholdelse, nedlukning og

efterbehandling af sådanne anlæg,

4)

renhedsgraden af og

tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning eller

drift

af transportmidler og maskiner,

5)

at bestemte anlæg,

maskiner, redskaber og transportmidler skal være af godkendt type,

6)

at anlæg,

indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er beregnet til

anvendelse i forureningsbegrænsende øjemed, skal være af godkendt type,

7)

risikobetonede

processer samt oplagring og transport af stoffer med farlige egenskaber som

nævnt i § 2, stk. 2,

8)

anmeldelse til

tilsynsmyndigheden af virksomhedens eller anlæggets anvendelse af råvarer,

hjælpestoffer og andre materialer samt af udledninger til vand, jord og luft

i

forbindelse med virksomhedens eller anlæggets drift, herunder af

frembringelsen

af affald,

9)

anmeldelse om

midlertidig placering og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg,

maskiner og redskaber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for

sådanne placeringer og anvendelse,

10)

bioteknologisk

anvendelse af mikroorganismer, herunder om alle former for udledning til

miljøet,

og

11)

anvendelse af

husdyrgødning og anden organisk gødning i jordbruget med henblik på at

beskytte

vandløb, søer og havet samt grundvandet mod forurening.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om en frivillig konsulentordning for virksomhederne i

forbindelse

med gennemførelse af regler efter stk. 1, herunder om autorisation af

konsulenterne samt om gebyrer til dækning af udgifterne ved

autorisationsordningen.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om,

1)

at personer i

ledelsen af bestemte forurenende anlæg skal have den hertil fornødne tekniske

viden og eventuelt bevis herfor, og

2)

at personale, der

betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have modtaget

undervisning i miljømæssig og teknisk forsvarlig drift af anlæggene, herunder

om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af beviset.

Stk. 4.

Ministeren

kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer

skal

udøve nærmere fastlagte beføjelser om typegodkendelse og fabrikationskontrol

af

de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte anlæg, maskiner, indretninger m.v.

Stk. 5.

Ministeren

kan fastsætte regler om betaling for myndigheders og private organisationers

behandling af ansøgninger om typegodkendelse af de i stk. 1, nr. 5 og 6,

nævnte anlæg, maskiner og indretninger m.v. For betaling opkrævet af de i

stk. 4

nævnte myndigheder finder bestemmelserne i § 88 anvendelse.

Stk. 6.

Ministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i

stk. 4 nævnte myndigheder og private organisationer, herunder at

afgørelser truffet af de i stk. 4 nævnte myndigheder ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed.

§ 7 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om den ansvarliges pligt til for egen

regning at gennemføre egenkontrol af virksomheder, anlæg og indretninger m.v.

eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige,

herunder

af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende

laboratorier.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordninger, der vedrører

gennemførelsen af egenkontrol, herunder om hvilke opgaver der skal udføres af

de autoriserede personer, og om administration af autorisationsordninger.

Ministeren kan ligeledes fastsætte nærmere regler om tildeling samt

tilbagekaldelse

af autorisationer, herunder om at tilbagekaldelse skal kunne forlanges

indbragt

for domstolene, og om kontrol med det eftersyn, som de autoriserede personer

udøver. Autorisation kan nægtes, såfremt den pågældende har forfalden gæld

til

det offentlige på 50.000 kr. eller derover, og autorisation kan

tilbagekaldes,

såfremt den autoriserede har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.

eller derover eller gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen

forsømmelighed.

Afgørelse om nægtelse eller tilbagekaldelse af autorisation skal indeholde

oplysning om adgangen til at begære afgørelsen indbragt for domstolene og

fristen herfor.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om gebyrer for administration af autorisationsordninger,

herunder kursusgebyrer, klagegebyrer samt gebyrer for afgivelse af udtalelse,

jf. stk. 5. Gebyrerne kan anvendes til hel eller delvis dækning af

omkostninger ved autorisationsordningernes administration. Gebyrerne opkræves

efter bestemmelserne i § 88.

Stk. 4.

Ministeren

kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer

skal

udøve nærmere fastlagte beføjelser om

1)

de i stk. 1 og 2

nævnte autorisationsordninger og

2)

de i stk. 3

nævnte gebyrordninger.

Stk. 5.

Ministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i

stk. 4 nævnte myndigheder og private organisationer og om de nævnte

myndigheders og private organisationers pligt til at afgive udtalelse om de

autoriseredes virksomhed.

Stk. 6.

Ministeren

kan forlods foretage udlæg af midler til midlertidig dækning af

autorisationsordningers administration med henblik på igangsættelse af

sådanne

ordninger.

§ 8.

Miljøministeren kan fastsætte regler om retten til at anvende et miljømærke

ved

salg af materialer, produkter, tjenesteydelser eller varer, som indeholder

genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af

miljømæssige

grunde er at foretrække frem for andre materialer, produkter, tjenesteydelser

eller varer med samme anvendelse. Ministeren kan herunder fastsætte regler om

betingelser for at anvende mærket og om mærkets udformning og anbringelse på

materialet, produktet eller varen eller i forbindelse med tjenesteydelsen.

Ministeren

kan ligeledes fastsætte regler om, at de til enhver tid gældende

kommissionsbeslutninger om EF-miljømærket og Nordisk Miljømærkenævns regler

for

det nordiske miljømærke finder anvendelse i Danmark, og om hvorledes disse

regler skal kundgøres. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om,

at

Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke kan kundgøres på

norsk eller svensk.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med

administration

af en miljømærkeordning til et nævn, herunder også beføjelser vedrørende

behandling af ansøgninger, kontrol og tilsyn, opkrævning af gebyrer m.v.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder

om

hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer til nævnet.

Ministeren

kan ligeledes henlægge de i 1. pkt. nævnte beføjelser til private

organisationer eller lignende.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af ansøgninger og for

anvendelsen af miljømærket. Gebyrerne opkræves efter bestemmelserne i

§ 88. Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i

forbindelse med fastsættelse af gebyrer til et nævn, en privat organisation

eller lignende, ligesom ministeren kan fastsætte regler om administration af

og

kontrol med gebyrindtægter.

Stk. 4.

Gebyrerne

kan anvendes til dækning af udgifter ved

1)

nævnets og den

private organisations virksomhed,

2)

tilsyn og kontrol med

miljømærkeordningen,

3)

forsknings- og

udredningsprojekter til støtte for administrationen af miljømærket, herunder

kriterieudvikling,

og

4)

information.

Stk. 5.

Materialer,

produkter eller varer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til

at

vildlede brugerne med hensyn til materialets, produktets eller varens miljø-

og

sundhedsmæssige egenskaber og virkninger eller med hensyn til den risiko, der

kan være forbundet hermed.

Stk. 6.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 5 nævnte forbud mod

vildledende

markedsføring.

§ 8 a.

Miljøministeren kan afholde udgifter til administration m.v. af

miljømærkeordninger

samt yde tilskud til organisationer, der varetager administration m.v. af

miljømærkeordninger, herunder til ordningens opbygning, administration,

tilsyn

og kontrol, kriterieudvikling, forsknings- og udredningsprojekter til støtte

for administration samt information m.v. Der kan foretages kvartalsvis

forudbetaling

af tilskud.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte nærmere bestemmelser om udbetaling af tilskud efter

stk. 1,

herunder om tilbagebetaling af tilskud, om udarbejdelse af budget og

regnskab,

om kontrol og tilsyn samt om revision m.v.

§ 8 b.

Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over afgørelser

truffet af de i § 8, stk. 2, nævnte myndigheder og private

organisationer,

herunder at nævnets afgørelser ikke kan påklages til højere administrativ

myndighed.

§ 9.

Miljøministeren kan fastsætte regler om pante- og rabatordninger for bestemte

produkter, der medfører en særlig miljøbelastning ved bortskaffelsen, samt

for

bestemte emballagetyper.

Stk. 2.

Til

gennemførelse af de i stk. 1 nævnte pantordninger kan ministeren

fastsætte

regler om

1)

pantets eller

rabattens størrelse,

2)

mærkning af de af

ordningen omfattede produkter, varer eller emballager, herunder producenters,

importørers og forhandleres m.v. pligt til at mærke produkterne m.v. forud

for

markedsføring, udlevering eller salg,

3)

pligt for

producenter, importører og forhandlere m.v. af de af pantordningerne

omfattede

produkter, varer eller emballager til at være tilsluttet pantordningerne,

herunder pligt til at tilmelde produkterne, varerne eller emballagerne til

den

relevante pantordning forud for import med henblik på videresalg samt pligt

til

at modtage og opbevare de pantbærende produkter m.v. samt refundere pant for

disse ved returnering, og

4)

pligt for forhandlere

m.v., producenter og importører til at give myndighederne enhver oplysning,

eventuelt i en bestemt form, og få rigtigheden af oplysningerne bekræftet af

revisor til brug for administrationen og kontrollen af pant- og

returordningen.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om, at administrationen og kontrollen med de i

stk. 1

og 2 nævnte ordninger helt eller delvist skal overlades til forhandlere m.v.,

producenter eller importører af de pågældende produkter, varer eller

emballager

eller til disses organisationer, foreninger eller selskaber, når der ved en

sådan ordning kan sikres en effektiv og miljømæssigt betryggende indsamling

med

henblik på genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse. Ministeren kan i den

forbindelse bestemme, at ét selskab m.v. skal have eneret til at forestå

administrationen og kontrollen af ordningen. Ved et selskab m.v. forstås i

denne sammenhæng én eller flere forhandlere m.v., producenter eller

importører

af de pågældende produkter, varer eller emballager eller disses

organisationer,

foreninger eller selskaber, der har fået overladt at forestå administrationen

eller kontrollen af ordningen.

Stk. 4.

En eneret,

der er meddelt et selskab m.v. i henhold til stk. 3, kan gives for en

periode på indtil seks år.

§ 9 a.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om driften, administrationen og

kontrollen med pant- og returordninger, der er henlagt til et selskab m.v. i

henhold til § 9, stk. 3. Der kan herunder fastsættes regler om

1)

selskabets

aktiviteter og godkendelse af visse af selskabets dispositioner, herunder

selskabets pligt til ikke at drive anden virksomhed,

2)

selskabets betaling

af indbetalt pant og anvendelse af gebyrindtægter i overensstemmelse med

skyldige økonomiske hensyn, herunder selskabets afholdelse af

administrationsudgifter

og forvaltning af gebyrindtægter,

3)

selskabets

udarbejdelse af resultatopgørelser for gebyrområder,

4)

kontrol og tilsyn med

selskabet, herunder regnskabsinstruks, budgetter, budgetopfølgning, regnskab,

beretning samt revision, revisors kontrol af selskabet og revisors

oplysningspligt

til myndighederne i henhold til en af ministeren fastsat revisionsinstruks,

5)

selskabets opbevaring

af materiale vedrørende registrerede tilmeldinger til pant- og returordningen

i

indtil fem år efter ophør af det enkelte tilmeldingsforhold,

6)

selskabets

tilvejebringelse og videregivelse af oplysninger og dokumentation af enhver

art

om pant- og retursystemet og administrationen heraf samt selskabets forhold i

øvrigt til brug for myndighedernes administration og kontrol med ordningen og

selskabet,

7)

selskabets opfyldelse

af miljømæssige målsætninger, indsamling og håndtering af de af ordningen

omfattede varer, produkter og emballager og selskabets iværksættelse af

informationskampagner,

8)

selskabets pligt til

at udbyde selskabets indkøb af varer og tjenesteydelser,

9)

selskabets

overvågning af ordningen, herunder indsamling og bearbejdning af data fra

producenter, importører og forhandlere m.v.,

10)

selskabets pligt til

ved enerettens ophør at udlevere materiale, herunder registre over

tilmeldinger, dokumenter og korrespondance vedrørende tilmeldingsforhold,

samt

datamateriale, der er indgået i fastsættelsen af gebyrer m.v., hvis

ministeren

skønner, at det er nødvendigt af hensyn til opretholdelsen af et pant- og

retursystem, og

11)

selskabets

dispositioner over midler, der før tildelingen af rettigheder til selskabet

efter regler udstedt i medfør af § 9, stk. 3, er opsparet i

selskabet.

Stk. 2.

Ministeren

kan i forbindelse med, at en ordning iværksættes af et selskab m.v. efter

§ 9,

stk. 3, hvortil der er tilslutningspligt efter regler fastsat af

ministeren efter § 9, stk. 2, endvidere fastsætte regler om

1)

forhandleres m.v.

pligt til at betale gebyr til selskabet m.v. til hel eller delvis dækning af

de

udgifter, der er forbundet med administrationen m.v. af ordningen,

2)

forhandleres m.v.,

producenters og importørers pligt til at lade sig registrere hos selskabet og

meddele selskabet m.v. og en registreret eller statsautoriseret revisor

enhver

oplysning til brug for administrationen og kontrollen med ordningen, herunder

at oplysningerne skal meddeles i en bestemt form og bekræftes af en

registreret

eller statsautoriseret revisor,

3)

revisors bearbejdning

og videregivelse af oplysninger til myndighederne og selskabet m.v., herunder

at visse oplysninger ikke eller kun i bearbejdet form må videregives af

revisor

til selskabet m.v., og

4)

pligt for producenter

og importører til at betale pant til selskabet m.v. for markedsførte varer,

produkter

eller emballager.

Stk. 3.

Ministeren

kan i særlige tilfælde bestemme, at de regler, der er udstedt i medfør af

stk. 2,

ikke eller kun delvist skal gælde for visse producenter, importører og

forhandlere m.v., og at disse ikke har pligt til at være tilsluttet en

bestemt

pant- og returordning. Ministeren kan stille nærmere vilkår i forbindelse med

fritagelsen.

§ 9 b.

Undlader

bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i et selskab m.v.,

der

har fået overladt administrationen af en pant- og returordning i henhold til

§ 9,

stk. 3, i rette tid efter de regler, ministeren har fastsat efter loven,

1)

at meddele eller

tilvejebringe oplysninger og dokumentation af enhver art om administrationen

af

pant- og retursystemet og selskabets forhold i øvrigt, herunder regnskaber og

resultatopgørelser, til brug for myndighedernes administration og kontrol med

ordningen og fastsættelse af pant og gebyrer, jf. § 9 a, stk. 1,

nr.

3 og 6,

2)

at iværksætte

indsamling og håndtering af de af ordningen omfattede varer, produkter eller

emballager eller informationskampagner, m.v., jf. § 9 a, stk. 1,

nr.

7,

3)

at udbyde selskabets

indkøb af varer eller tjenesteydelser, jf. § 9 a, stk. 1, nr. 8,

4)

at foretage

overvågning af ordningen, herunder indsamle og bearbejde data fra

producenter,

importører og forhandlere m.v., jf. § 9 a, stk. 1, nr. 9,

5)

at udbetale pant,

godtgørelse eller tilskud, jf. § 9 a, stk. 1, nr. 2, og § 55

c,

eller

6)

at efterleve

miljøministerens afgørelser i klagesager, jf. § 9 f,

kan miljøministeren, efter at forholdet er

indskærpet over for selskabet m.v., og en af ministeren fastsat frist er

udløbet, som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor ugentlige

eller månedlige bøder, der tillægges udpantningsret.

§ 9 c.

Det

i § 9, stk. 3, nævnte selskab m.v. kan indtægtsføre pant, der er

indbetalt til selskabet, som ikke er indløst, hvis indtægten er endeligt

godtgjort i overensstemmelse med god og forsigtig regnskabspraksis ifølge

erklæring

fra selskabets revisor.

Stk. 2.

Ministeren

fastsætter nærmere regler om, til hvilke formål indtægtsført pant kan

anvendes.

Det kan herunder bestemmes, at den indtægtsførte pant skal anvendes til

almennyttige formål.

§ 9 d.

Hvis

et selskabs administration af en pant- og returordning ophører, har selskabet

m.v. pligt til at udbetale indestående midler, herunder pant og gebyrer,

efter

de regler, der af ministeren er fastsat for den pågældende ordning, medmindre

andet følger af den øvrige lovgivning.

§ 9 e.

Når

et selskabs eneret ophører, herunder i de i § 9 g nævnte situationer,

har miljøministeren

ret til at erhverve selskabets aktier, hvis det er nødvendigt af hensyn til

opretholdelsen af et pant- og retursystem. Erhvervelsen af aktierne skal ske

til en kurs, der svarer til indskudskapitalen med tillæg af forrentning og

med

fradrag af udbetalt udbytte og udlodning. Rente tilskrives årligt pr. 31.

december

med en rentesats, der svarer til den af Nationalbanken pr. 31. december

offentliggjorte referencerente »Copenhagen Interbank Offered Rate (CIBOR)«

for

en periode på 12 måneder plus en procent. Ved erhvervelsen af aktierne sker

forrentningen

for tiden efter den 31. december forholdsmæssigt på grundlag af den

referencerente, der er offentliggjort en måned før tidspunktet for

erhvervelsen.

Stk. 2.

Hvis miljøministeren

ikke erhverver selskabets aktier, jf. stk.1, kan ministeren, hvis det er

nødvendigt af hensyn til opretholdelsen af et pant- og retursystem, helt

eller

delvist erhverve selskabets aktiver. Erhvervelsen af aktiverne skal ske til

den

bogførte værdi.

Stk. 3.

Hvis miljøministeren

ikke senest en måned efter enerettens ophør har givet selskabet m.v.

meddelelse

om, at ministeren ønsker at udnytte retten til at erhverve selskabets aktier

eller aktiver, bortfalder ministerens ret til at erhverve selskabets aktier

og

aktiver.

Stk. 4.

Ministeren

fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med erhvervelsen af

et pant- og returselskabs aktier og aktiver efter stk. 1 og 2.

§ 9 f.

Afgørelser,

der er truffet af et selskab m.v. som led i administrationen af en pant- og

returordning, hvortil der er tilslutningspligt efter regler, der er fastsat

efter § 9, stk. 3, kan af den, afgørelsen retter sig mod, påklages

til miljøministeren. Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er

meddelt. Klagen skal være skriftlig og skal indgives til miljøministeren. En

klage har ikke opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om indgivelse og behandling af klager efter

stk. 1.

§ 9 g.

Ministeren

kan uden yderligere varsel fratage et selskab m.v. retten til at administrere

en pant- og returordning, som er blevet tildelt selskabet i henhold til

§ 9,

stk. 3, hvis selskabet m.v.

1)

groft eller gentagne gange

har overtrådt loven eller regler udstedt i medfør heraf,

2)

undlader at

efterkomme påbud eller afgørelser i henhold til loven eller regler udstedt i

medfør heraf, efter at forholdet er blevet indskærpet over for selskabet og

efter udløbet af en af ministeren fastsat frist, eller

3)

overtræder anden

lovgivning, hvis overtrædelsen må anses for uforenelig med selskabets

administration af pant- og returordningen.

§ 9 h.

Miljøministeren

kan med henblik på at fremme genanvendelse og renere teknologi og med henblik

på at begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse fastsætte

regler

om, at bestemte materialer, produkter eller varer, herunder emballage, efter

endt brug skal foranstaltes tilbagetaget af den for markedsføringen

ansvarlige

producent eller importør, samt at den for markedsføringen ansvarlige

producent

eller importør forpligtes til for egen regning at foranstalte det

tilbagetagne

genanvendt eller særligt håndteret.

Stk. 2.

Ministeren

kan tillige fastsætte regler om, at enhver, der markedsfører materialer,

produkter eller varer, herunder emballage, jf. stk. 1, forpligtes til at

foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af tilsvarende produkter,

uanset at den pågældende ikke har været ansvarlig for markedsføringen, jf.

stk. 1.

Stk. 3.

Når der er

iværksat en ordning i henhold til stk. 1, kan ministeren fastsætte

regler

om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til efter endt brug at

aflevere

bestemte materialer, produkter eller varer, herunder emballage, hos

producenten, importøren eller forhandleren, jf. stk. 1 og 4.

Stk. 4.

Ministeren

kan fastsætte regler om forhandlerens pligt til at modtage og opbevare de af

en

ordning iværksat i henhold til stk. 1 omfattede materialer, produkter

eller varer, herunder emballage.

Stk. 5.

Til

gennemførelse af de i stk. 1 nævnte tilbagetagningsordninger kan

ministeren bestemme, at tilbagetagningen skal sikres ved en pant- eller

rabatordning, jf. § 9, stk. 2-4.

Stk. 6.

Inden en

ordning i henhold til stk. 1-5 iværksættes, skal den forhandles med de i

§ 11

nævnte myndigheder og organisationer.

§ 9 i.

I §§ 9 j-9 o forstås ved:

1)

Elektrisk og

elektronisk udstyr: Udstyr, der er afhængigt af elektrisk strøm eller

elektromagnetiske felter for at kunne fungere, og udstyr til produktion,

transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, som

er bestemt til brug ved en spænding på højst 1.000 volt for vekselstrøms

vedkommende og 1.500 volt for jævnstrøms vedkommende, bortset fra udstyr, der

har tilknytning til beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser, våben,

ammunition

og krigsmateriel, medmindre udstyret ikke er fremstillet til specifikt

militære

formål. Miljøministeren udarbejder en liste over kategorier af udstyr

omfattet

af definitionen.

2)

Producenter og

importører: Enhver, der

a)

fremstiller og

forhandler elektrisk eller elektronisk udstyr under eget varemærke,

b)

under eget varemærke

videreforhandler udstyr fremstillet af andre leverandører, idet en

videreforhandler

dog ikke betragtes som producent, hvis producentens varemærke er angivet på

udstyret, eller

c)

erhvervsmæssigt

importerer elektrisk eller elektronisk udstyr til Danmark.

3)

Affald af elektrisk

og elektronisk udstyr fra husholdninger: Affald af elektrisk og elektronisk

udstyr fra private husholdninger samt fra handel, industri, institutioner og

andre kilder, når det på grund af dets art og mængde kan sidestilles med

denne

type affald fra husholdninger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ministeren kan bestemme, at

affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger, jf. stk. 1,

nr. 3, skal omfatte affald fra handel, industri, institutioner og andre

kilder,

selv om det på grund af mængden ikke kan sidestilles med denne type affald

fra

husholdninger.

§ 9 j.

Producenter og importører skal

for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af

affald

af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller

importøren efter den 31. december 2005, medmindre der er fastsat andre regler

i

medfør af § 44 og § 45, stk. 2. Denne forpligtelse kan også

opfyldes gennem tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering af

samme mængde af tilsvarende udstyr markedsført i Danmark af andre producenter

eller importører.

Stk. 2.

Forpligtelsen efter stk. 1

kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om en tildelingsordning for affald af elektrisk og elektronisk udstyr

fra husholdninger omfattet af stk. 1 og § 9 l, stk. 1,

herunder om den geografiske fordeling mellem producenter og importører,

tidsfrister for afhentning og udveksling af beholdere i forbindelse med

afhentningen

af det tildelte affald m.v.

§ 9 k.

For udstyr, der er markedsført

til brug for husholdninger efter den 31. december 2005, kan miljøministeren

fastsætte regler om, at producenter eller importører over for ministeren

eller

den, ministeren bemyndiger hertil, skal godtgøre, at der er stillet passende

sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter. Det kan endvidere bestemmes,

at producenter og importører kan undlade at stille sikkerhed ved i stedet at

deltage i en kollektiv ordning, der repræsenterer en passende sikkerhed.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler

om, hvem der kan disponere over sikkerhedsstillelsen, samt under hvilke

omstændigheder disponeringen kan ske.

Stk. 3.

For udstyr, som sælges til brug

for erhvervsdrivende efter den 31. december 2005, kan ministeren fastsætte

bestemmelser om, at producenter og importører kan aftale med køberen, at

denne

overtager forpligtelsen efter § 9 j for så vidt angår det udstyr, de

køber. Forudsætningen for frigørelse fra den i § 9 j nævnte forpligtelse

er, at aftalen registreres i det i § 9 t nævnte producentregister.

§ 9 l.

For elektrisk og elektronisk

affald fra husholdninger, som leveres til affaldshåndtering den 1. januar

2006

eller senere, og som er markedsført inden denne dato, skal producenter og

importører

forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte

tilbagetagning samt særskilt håndtering, medmindre der er fastsat andre

regler

i medfør af § 44 og § 45, stk. 2. Markedsandelen fastsættes på

grundlag af de mængder, der er registreret i det i §

9 n nævnte

producentregister.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om, at producenter og importører skal redegøre for, hvorledes de har

opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, samt regler om, at redegørelsen

skal ske over for ministeren, den, ministeren bemyndiger hertil, eller det i

§ 9 t nævnte producentregister.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler

om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, i særlige tilfælde

kan dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte tilbagetagning

samt særskilt håndtering af elektriske og elektroniske produkter.

§ 9 m.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om, at forhandlere skal have pligt til for egen regning og på et ét

til

ét-grundlag i forbindelse med salg af elektrisk eller elektronisk udstyr at

modtage og opbevare affald af tilsvarende elektrisk og elektronisk udstyr.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om, at distributører og forhandlere ikke må aftage og

forhandle elektrisk og elektronisk udstyr fra producenter og importører, som

har tilsidesat registreringspligten efter regler fastsat i medfør af § 9

t, stk. 1.

§ 9 n.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om producenters, importørers og forhandleres pligt til at oplyse

brugere

af elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger om særskilt

tilbagetagning af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, aktuelle

tilbagetagningsordninger,

brugerens rolle i forbindelse med nyttiggørelse, potentielle virkninger for

miljøet og menneskers sundhed af tilstedeværelsen af farlige stoffer i

produktet

og betydningen af den påførte mærkning i forbindelse med markedsføringen af

elektrisk

og elektronisk udstyr.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler

om, at producenter og importører skal stille særlige genbrugs- og

behandlingsoplysninger til rådighed over for behandlingsvirksomheder for hver

enkelt

ny type elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes på markedet, senest et

år

efter udstyrets første markedsføringsdato. Ministeren kan fastsætte regler om

producenters og importørers pligt til at sikre mærkning af produkter.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler

om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om mængde og

kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført,

tilbagetaget,

genvundet eller nyttiggjort, om den eksporterede mængde tilbagetaget affald

samt om, at forpligtelsen, jf. § 9 j, stk. 2, er overdraget til

andre.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler

om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger

og dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til

brug

for kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 j, § 9 l,

stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 9 k, § 9 l,

stk. 2 og 3, § 9 n og § 9 t.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte regler

om, at eksportører i udlandet, der leverer elektrisk eller elektronisk udstyr

direkte til husholdninger i Danmark ved hjælp af fjernsalg eller

internethandel,

skal foranstalte affaldshåndtering. Ministeren kan endvidere fastsætte regler

om pligten for eksportører i udlandet til at være tilmeldt producentregistret

og til at godtgøre, hvorledes forpligtelsen efter § 9 j og § 9 l,

stk. 1, er opfyldt, samt om de mængder og kategorier af elektrisk og

elektronisk udstyr, der er markedsført i Danmark.

Stk. 6.

Ministeren kan fastsætte regler,

hvorefter oplysningspligten efter stk. 1-5 påhviler den kollektive

ordning, hvis producenter og importører er tilsluttet en sådan ordning, jf.

§ 9 j. Oplysninger i medfør af stk. 1-5 kan forlanges afgivet i en

bestemt form.

Stk. 7.

Køberne må kun gøres særskilt

bekendt med omkostningerne ved tilbagetagning samt særskilt håndtering i

forbindelse med salg af nyt elektrisk eller elektronisk udstyr til private

husholdninger,

hvis oplysningerne angår omkostningerne ved håndteringen af affald fra

produkter til private husholdninger, der er markedsført senest den 31.

december

2005. Sådanne oplysninger kan kun gives i perioden indtil den 13. februar

2011,

for store husholdningsapparater dog indtil den 13. februar 2013.

§ 9 o.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om, at kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af affald af

elektrisk og elektronisk udstyr og sat i drift inden den 1. januar 2005,

fortsat

kan drives af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte de

nærmere vilkår for driften af de i stk. 1 nævnte behandlingsanlæg,

herunder vilkår om organisering i selskabsform og regnskabsmæssig

adskillelse.

§ 9 p.

I §§ 9 q-9 s forstås ved:

1)

Bil: Motorkøretøj,

der er forsynet med fire eller flere hjul eller med bælter, valser, meder

eller

lignende, samt motorkøretøj på tre hjul, hvis egenvægt overstiger

400 kg.

2)

Personbil: Bil

indrettet til at benyttes til befordring af højst ni personer, føreren

medregnet.

3)

Varebil: Bil

indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt

på ikke over

3.500 kg.

4)

Producenter og

importører: Enhver, der fremstiller person- eller varebiler i Danmark eller

erhvervsmæssigt indfører person- eller varebiler til Danmark.

5)

Udtjent bil: En bil,

der er affald i henhold til reglerne i bekendtgørelse om affald.

§ 9 q.

Producenter og importører skal forholdsmæssigt

i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning

og

særskilt håndtering af udtjente person- og varebiler. Markedsandelen

fastsættes

på grundlag af de mængder, der er registreret i det i § 9 t nævnte

producentregister.

Stk. 2.

Forpligtelsen efter stk. 1

kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om producenters og importørers pligt til at oplyse den sidste ejer

eller

indehaver om, hvor en udtjent person- eller varebil kan afleveres, herunder

hvordan

oplysningerne skal gives.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler

for kollektive ordninger, herunder om

1)

at alle producenter

eller importører skal have lige adgang til at deltage i en kollektiv ordning,

2)

etablering af et

passende antal modtagepladser i en kollektiv ordning, således at det sikres,

at

ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil kan aflevere

denne

til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand, og

3)

at en kollektiv

ordning skal sikre, at godkendte affaldsbehandlere får adgang til at

affaldsbehandle biler på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

Stk. 5.

Den sidste ejer eller indehaver

har ret til at aflevere en udtjent person- eller varebil til en producent

eller

importør til særskilt håndtering uden omkostninger.

Stk. 6.

Ministeren kan fastsætte regler

om den sidste ejers eller indehavers rettigheder, jf. stk. 4, herunder

at

retten til at aflevere en bil kan begrænses med hensyn til afleveringssteder,

og at der af den sidste ejer eller indehaver uanset stk. 4 kan opkræves

et

beløb for de vigtigste manglende komponenter svarende til tilsvarende

komponenters materialeværdi på afleveringstidspunktet.

§ 9 r.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om en tildelingsordning for udtjente person- og varebiler, herunder

regler, der sikrer, at ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller

varebil får mulighed for at aflevere denne til en modtageplads inden for en

rimelig

geografisk afstand, og regler om, hvornår den private organisation kan få

tredjemand til at udføre opgaven for producentens eller importørens regning.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler

om, at producenter og importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt

deres forpligtelse efter § 9 q, stk. 1, samt regler om, at

redegørelsen skal afgives til ministeren eller det i § 9 t nævnte

producentregister.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler

om, at ministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra pligten til for egen

regning at foranstalte tilbagetagning af udtjente person- og varebiler.

§ 9 s.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om producenters og importørers pligt til at give oplysninger om

mængden

af person- og varebiler, der er produceret eller indført til anvendelse i

Danmark.

Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører skal afgive

oplysninger om antallet af person- og varebiler, der erhvervsmæssigt er

indført

i Danmark, og om mængden af person- og varebiler, der er tilbagetaget, uanset

om forpligtelsen i § 9 q, stk. 1, er overdraget til en kollektiv

ordning efter § 9 q, stk. 2.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler

om producenters og importørers pligt til at tilvejebringe og give oplysninger

og dokumentation om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for

kontrollen

med overholdelse af reglerne i § 9 q, stk. 1 og 2, samt regler

fastsat i medfør af § 9 q, stk. 3 og 5, og § 9 t.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler,

hvorefter oplysningspligten efter stk. 1 og 2 påhviler en kollektiv

ordning, hvis producenter og importører er tilsluttet en sådan ordning, jf.

§ 9 q, stk. 2. Oplysninger i medfør af stk. 1 og 2 kan

forlanges

afgivet i en bestemt form.

§ 9 t.

Miljøministeren fastsætter regler

om oprettelse af producentregistre, om at producenter og importører som

defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9 p, nr. 4, har pligt

til

at tilmelde sig registret, og om deres pligt til at indgive oplysninger

hertil.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler

om, hvilke oplysninger der skal videregives fra producentregistret, herunder

om, hvilke oplysninger fra producentregistret der skal gives til ministeren.

§ 9 u.

Miljøministeren kan til en af

ministeren godkendt privat organisation henlægge kompetencen til at

1)

administrere en

tildelingsordning for udtjente person- og varebiler i henhold til § 9 r,

stk. 1, eller for affald af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold

til

§ 9 j, stk. 3,

2)

vurdere, om

forpligtelsen efter § 9 j, stk. 1 og 2, § 9 l, stk. 1, og

§ 9 q, stk. 1, er opfyldt, herunder give en producent eller

importør

som defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9 p, nr. 4, der

ikke

har tilbagetaget det tildelte affald i form af elektrisk eller elektronisk

udstyr eller udtjente person- og varebiler, pligt til at afhente affaldet fra

en anden producents eller importørs modtageplads eller virksomhed,

3)

vurdere, om der er

stillet passende sikkerhed, og disponere over denne, jf. § 9 k,

stk. 1,

4)

vurdere, om en

kollektiv ordning repræsenterer en passende sikkerhed, jf. § 9 k,

stk. 1,

5)

vurdere, om den

geografiske beliggenhed af en kollektiv ordnings modtagepladser er i

overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 9 q, stk. 4, nr.

2,

6)

oprette og drive et

producentregister, herunder vurdere, hvilke importører og producenter som

defineret i § 9 i, stk. 1, nr. 2, og § 9 p, nr. 4, der er

omfattet, jf. § 9 s,

7)

indhente oplysninger

efter regler udstedt i medfør af § 9 n, stk. 2-5, og § 9 s,

stk. 1 og 2, og

8)

meddele påbud efter

§ 9 v.

Stk. 2.

Ministeren udpeger bestyrelsen

for en organisation, der er godkendt efter stk. 1, efter indstilling fra

producenter, importører, interesseorganisationer og brancheorganisationer på

området. Endvidere godkender ministeren vedtægter samt retningslinjer for

organisationernes

drift og administration.

Stk. 3.

Afgørelser truffet af en privat

organisation i henhold til stk. 1 kan påklages til ministeren.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler

om gebyrer til hel eller delvis dækning af en af ministeren godkendt privat

organisations omkostninger ved administration og kontrol, jf. stk. 1.

§ 9 v.

Miljøministeren kan meddele påbud

med henblik på opfyldelse af forpligtelser i henhold til § 9 j,

stk. 1, § 9 l, stk. 1, og § 9 q, stk. 1, samt

meddele

påbud og forbud om opfyldelse af regler fastsat med hjemmel i § 9 k,

§ 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, § 9 n, stk. 1-5, § 9

q, stk. 3, og § 9 t, jf. dog § 9 u, stk. 1, nr. 8.

§ 10.

Med henblik på at begrænse den samlede forurening, herunder frembringelse af

affald, kan miljøministeren fastsætte bindende mål for nedbringelse af

anvendelsen, udledningen eller bortskaffelsen af nærmere bestemte produkter,

stoffer eller materialer.

Stk. 2.

Til

opfyldelse af mål fastsat i medfør af stk. 1 kan ministeren indgå

aftaler,

herunder om kvoter, hvori det fastlægges, hvilke miljøforbedringer der

tilsigtes opnået, og hvilke virkemidler der tages i anvendelse ved aftalens

gennemførelse. Sådanne aftaler kan indgås med virksomheder eller

sammenslutninger heraf. Ministeren kan fastsætte regler om aftalegrundlaget

samt om almindelige betingelser for sådanne aftaler, herunder om

1)

udpegning af den

eller de ansvarlige for aftalens gennemførelse, herunder om disses beføjelser

i

forhold til de af aftalen omfattede virksomheder,

2)

regler til sikring af

aftalens gennemførelse, herunder om de omfattede virksomheders pligt til at

afgive oplysninger til de for aftalen ansvarlige eller til ministeren,

3)

betaling af bod i

tilfælde af forsinkelse eller anden misligholdelse af aftalen, herunder om

sikkerhedsstillelse for bodens betaling og om, at tvistigheder om aftalens

indhold og opfyldelse skal afgøres ved voldgift, herunder om voldgiftsrettens

sammensætning.

Stk. 3.

Inden en

aftale indgået efter stk. 2 iværksættes, skal den forhandles med de i

§ 11 nævnte myndigheder og organisationer.

Stk. 4.

Er der

efter stk. 2 indgået aftale med virksomheder eller sammenslutninger af

virksomheder,

som anvender, udleder eller bortskaffer en væsentlig del af de pågældende

produkter,

stoffer eller materialer, kan ministeren fastsætte tilsvarende krav om

begrænsning

af anvendelse, udledning eller bortskaffelse af disse produkter, stoffer

eller

materialer for virksomheder, som ikke er omfattet af aftalen.

Stk. 5.

I forbindelse

med gennemførelsen af aftaler efter stk. 2 eller regler efter

stk. 4

kan ministeren bestemme, at afgørelser truffet efter loven eller efter regler

i

henhold til loven ændres i overensstemmelse med de i aftalen eller reglerne

fastsatte krav. Det skal i aftalerne efter stk. 2 eller reglerne efter

stk. 4 nærmere angives, under hvilke betingelser og i hvilket omfang de

fastsatte krav kan suppleres eller skærpes af tilsynsmyndigheden under hensyn

til recipientforhold eller andre lokale forhold.

§ 11.

Inden

miljøministeren fastsætter regler i medfør af loven, forhandler ministeren

med

de nærmest interesserede landsomfattende erhvervs- og miljøorganisationer, KL

(Kommunernes Landsforening), regionsrådene i forening og andre berørte

statslige myndigheder, herunder beskæftigelsesministeren.

§ 12.

Miljøministeren kan efter forhandling med landbrugsministeren

3)

fastsætte

regler om den dyrkningsmæssige anvendelse af jord, der har været udsat for

forurening, med henblik på at sikre, at den pågældende anvendelse ikke

medfører

fare for sundhed eller miljø.

§ 13.

Miljøministeren kan i særlige tilfælde fastsætte regler om, at afgørelser,

der

er truffet efter loven eller efter regler i medfør af loven, kan ændres, hvis

det er nødvendigt for at formindske forureningen af luft, vand og jord.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om, i hvilket omfang virksomhederne skal bidrage med

oplysninger til brug for myndighedernes behandling af sager efter regler

udstedt i medfør af stk. 1.

§ 14.

Miljøministeren kan til vejledning for myndighederne angive kvalitetskrav til

luft, vand og jord samt tilladeligt støjniveau.

Stk. 2.

Ministeren

kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte bindende regler

om

kvalitetskrav til luft, vand og jord samt om tilladeligt støjniveau.

Stk. 3.

De regler,

der er fastsat i medfør af stk. 2, skal lægges til grund ved

behandlingen

af sager efter loven eller regler, der er fastsat i medfør heraf.

Stk. 4.

Afgørelser,

der er truffet efter loven eller regler udstedt i medfør af denne, kan

ændres,

såfremt det er nødvendigt for at tilgodese opfyldelsen af regler efter

stk. 2.

§ 14 a.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om periodisk udarbejdelse af støjkortlægning og

handlingsplaner med henblik på at vurdere og begrænse ekstern støj samt

fastsættelse af tidsfrister herfor. Ministeren kan herunder fastsætte regler

om

støjkortlægningens og handlingsplanernes form og indhold samt om inddragelse

af

offentligheden. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om støjindikatorer

og

vurderingsmetoder for ekstern støj samt om udveksling af oplysninger mellem

myndigheder til brug for udarbejdelse af støjkortlægning og handlingsplaner.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan efter forhandling med transport- og energiministeren fastsætte regler om,

hvilke myndigheder der skal udarbejde støjkortlægningen og handlingsplanerne.

§ 15.

Miljøministeren kan efter forhandling med transport- og energiministeren

fastsætte regler om, at projekter for større vejanlæg samt for jernbaner skal

forelægges for ministeren, forinden anlægget påbegyndes.

Stk. 2.

Ministeren

kan efter forhandling med transport- og energiministeren og KL fastsætte

regler

om de støjgrænser, der skal gælde for ny støjfølsom bebyggelse, der agtes

opført ved større vejanlæg og jernbaner.

§ 15 a.

Kommunalbestyrelsen

i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg eller Odense Kommuner kan træffe

bestemmelse om etablering af miljøzoner i større sammenhængende byområder,

hvor

der er betydelig trafik med de i § 15 b, stk. 1, nævnte køretøjer.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan under de samme betingelser som i stk. 1 træffe bestemmelse om

udvidelse eller i helt særlige tilfælde mindre indskrænkninger af en

etableret

miljøzone. Kommunalbestyrelsen kan ikke uden tilladelse fra miljøministeren

ophæve

en etableret miljøzone.

Stk. 3.

Miljøministeren

fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af større sammenhængende

byområder, herunder om undtagelse af visse veje.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens

afgørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen

offentliggør afgørelser om etablering, udvidelse, indskrænkning eller

ophævelse

af en miljøzone. Der skal gå mindst 14 måneder fra offentliggørelsen af

kommunalbestyrelsens

afgørelse om etablering eller udvidelse af en miljøzone til det tidspunkt,

hvor

miljøzonen har virkning.

Stk. 6.

Ministeren

fastsætter regler om offentlighedens inddragelse, når kommunalbestyrelsen

træffer afgørelse efter stk. 1 og 2.

§ 15 b.

For

lastbiler eller busser, der er drevet af en motor med kompressionstænding, og

som er indregistreret med en tilladt totalvægt på mere end

3.500 kg, gælder der i en miljøzone,

jf. § 15 a, følgende krav, jf. dog stk. 4-6:

1)

Efter 1. juli 2008

skal der på køretøjer være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre

køretøjet som minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om

detailforskrifter

for køretøjers indretning og udstyr (2006) punkt 7.06.022 (2) a) (Euro 3).

2)

Efter 1. juli 2010 skal der på

køretøjer være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre køretøjet som

minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om detailforskrifter

for køretøjers

indretning og udstyr (2006) punkt 7.06.022 (2) b) (Euro 4).

3)

Efter 1. juli 2008

skal køretøjer være forsynet med et miljøzonemærke i overensstemmelse med

regler fastsat i medfør af § 15 d, stk. 1.

Stk. 2.

Det

påhviler ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over et

køretøj omfattet af stk. 1, at sikre sig, at køretøjet i en miljøzone

opfylder kravene i stk. 1, nr. 1-3, jf. dog stk. 4-6. Det påhviler

føreren af et køretøj omfattet af stk. 1 at sikre sig, at køretøjet i en

miljøzone opfylder kravet i stk. 1, nr. 3, jf. dog stk. 4-6.

Stk. 3.

Miljøministeren

fastsætter regler om effektive partikelfiltre og om kontrol af

partikeludledning,

herunder af partikelfiltre.

Stk. 4.

Kravene i

stk. 1, nr. 1-3, gælder ikke for køretøjer, der benyttes af forsvaret,

politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester, såfremt disse

køretøjer

sædvanligvis ikke kører i en miljøzone, og der er opstået et ekstraordinært

behov for anvendelse af køretøjet i en miljøzone, eller køretøjet her

anvendes

ved øvelsesvirksomhed.

Stk. 5.

Kravene i

stk. 1, nr. 1-3, gælder ikke for køretøjer, der er registreret her i

landet til veterankørsel, eller som er registreret i udlandet og er mere end

30

år gamle. Ministeren fastsætter regler om førerens fremlæggelse af

dokumentation for, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 6.

Kravet i

stk. 1, nr. 3, gælder ikke for køretøjer, der er registreret i udlandet.

Ministeren fastsætter regler om førerens fremlæggelse af dokumentation for,

at

bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt.

§ 15 c.

Miljøministeren kan i særlige

tilfælde dispensere fra partikelfilterkrav i § 15 b, stk. 1, nr. 1

og

2.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation, herunder om

vilkår, tidsbegrænsning og dokumentation.

§ 15 d.

Miljøministeren fastsætter regler om en

miljøzonemærkeordning. Ministeren kan herunder fastsætte regler om

udformning,

udstedelse, anbringelse, inddragelse og registrering af miljøzonemærker.

Ministeren fastsætter også regler om tilsyn, kontrol, revision og digital

indberetning i bestemt form.

Stk. 2.

Ministeren

kan til en privat organisation eller virksomhed henlægge beføjelser til at

1)

vurdere, om de i

§ 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte krav er opfyldt,

2)

udstede, anbringe,

inddrage og registrere miljøzonemærker og

3)

føre kontrol og

revision med den i stk. 1 nævnte ordning.

Stk. 3.

Afgørelser

om miljøzonemærker truffet af den private organisation eller virksomhed kan

af

den, afgørelsen retter sig mod, påklages til ministeren eller den, ministeren

bemyndiger hertil. Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er

meddelt. Klagen skal være skriftlig og skal indgives til ministeren eller

den,

ministeren bemyndiger hertil. En klage har ikke opsættende virkning,

medmindre

ministeren bestemmer andet.

§ 15 e.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om miljøzoner for varebiler, herunder om

partikeludledning

og miljøzonemærker, samt om at reglerne i § 15 a, § 15 b,

stk. 2-6,

og § 15 c og § 15 d finder tilsvarende anvendelse i forhold til

varebiler.

§ 16.

Miljøministeren kan fastsætte regler om affald, dyrehold, skadedyr og andre

forhold, når det er nødvendigt for at forebygge og imødegå forurening og

uhygiejniske forhold. Ministeren kan herunder fastsætte regler om badevand og

badestrande, svømmebassiner og varmtvandsbadeanstalter, campingpladser og

restaurationer og andre steder, hvor et større antal personer samles.

Stk. 2.

I regler

efter stk. 1 fastsættes bestemmelser om kommunalbestyrelsens adgang til

at

gribe ind med påbud om afhjælpende foranstaltninger eller forbud over for

forhold omfattet af stk. 1.

§ 17.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv

rottebekæmpelse.

Stk. 2.

Ejere af

fast ejendom har pligt til at foretage sådanne foranstaltninger med hensyn

til

sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder

på ejendommen begrænses mest muligt.

Stk. 3.

Miljøministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om

kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelser

efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer

eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede,

herunder at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende

har betydelig forfalden gæld til det offentlige eller gør sig skyldig i grov

eller oftere gentagen forsømmelighed. I forbindelse med nægtelse af

autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i

størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af

autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i

størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Afgørelse om tilbagekaldelse skal

indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for

domstolene og om fristen herfor.

Stk. 4.

Opdræt af

vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra ministeren.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2 eller i

regler fastsat efter stk. 3 udføre for den ansvarliges regning, jf.

§ 69, stk. 1, nr. 4, og § 70. De herved afholdte udgifter

hæfter

på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.

§ 18.

I

regler fastsat i medfør af § 16 og § 17 kan der fastsættes regler

om

kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer og til at vedtage

forskrifter om de omtalte forhold.

§ 18 a.

Regionsrådet kan inden for denne

lovs formål give tilskud til projekter, der bidrager til at realisere den

ønskelige fre

mtid

ige udvikling, som beskrevet

i den regionale udviklingsplan.

Kapitel 3

Beskyttelse af jord og grundvand

§ 19.

Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og

undergrund,

må ikke uden tilladelse

1)

nedgraves i jorden,

2)

udledes eller

oplægges på jorden eller

3)

afledes til

undergrunden.

Stk. 2.

Beholdere

med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk. 1, må

heller

ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden.

Stk. 3.

Tætte

beholdere, der alene anvendes til ajle, gylle, ensilagesaft, mælkerumsvand og

møddingvand, må dog være nedgravet uden tilladelse efter stk. 2.

Stk. 4.

Tilladelse

efter stk. 1 og 2 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre

miljøministeren

fastsætter andre regler.

Stk. 5.

Ministeren

kan fastsætte regler for at sikre, at jord og grundvand ikke forurenes eller

udsættes

for fare for forurening med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt

i

stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, i hvilke tilfælde

og

på hvilke vilkår tilladelser efter stk. 1 og 2 kan meddeles, og regler

om,

at tilladelse efter stk. 1 og 2 i visse tilfælde er ufornøden, samt

regler

om, at visse afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan påklages til anden

administrativ myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kontrol

og om indretning og tømning af beholdere og ledningsanlæg med de nævnte

stoffer, materialer og produkter, samt regler om gebyrer. Ministeren kan

fastsætte regler om de i stk. 3 nævnte beholdere.

Stk. 6.

Ministeren

kan for områder, der i vandplanen, jf. lov om miljømål m.v. for

vandforekomster

og internationale naturbeskyttelsesområdet, er udpeget som indsatsområder med

hensyn til nitrat, fastsætte regler om godkendelsesordninger for etablering

eller udvidelser af husdyrhold, som kan medføre en forøgelse af risikoen for

forurening af grundvand eller overfladevand.

Stk. 7.

Ministeren

kan fastsætte regler til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af

husdyrgødning

og affaldsprodukter til jordbrugsformål til områder, der i vandplanen, jf.

lov

om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområdet,

er udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat.

§ 19 a.

Ministeren kan fastsætte regler om, at den, der er beskæftiget med udførelse

og

sløjfning af boringer og brønde (brøndborere), skal have bevis for at have

modtaget undervisning eller på anden måde at besidde erfaring i miljømæssig

og

teknisk forsvarlig udførelse af opgaven. Ministeren kan desuden fastsætte

regler om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af bevis.

§ 20.

Tilladelser meddelt efter § 19 kan til enhver tid og uden erstatning

ændres eller tilbagekaldes af hensyn til

1)

fare for forurening

af vandforsyningsanlæg,

2)

gennemførelsen af en

ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en spildevandsplan efter

§ 32 eller

3)

miljøbeskyttelsen i

øvrigt.

Stk. 2.

Under samme

betingelser som angivet i stk. 1 kan det bestemmes, at forhold, som med

eller uden tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller

ophøre.

Stk. 3.

Afgørelsen

træffes af den myndighed, som kan give tilladelsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Sker

tilbagekaldelse efter stk. 1 som led i gennemførelsen af en

spildevandsplan efter § 32, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen.

Tilbagekaldelsen anses i disse tilfælde for sket ved tilslutningen til det

nye

anlæg. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden

administrativ

myndighed.

§ 20 a.

(Ophævet)

§ 20 b.

(Ophævet)

§ 21.

Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette tilsynsmyndigheden,

hvis de forårsager eller konstaterer forurening af ejendommens jord eller

undergrund.

§ 21 a.

Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at sørge for, at

tanke til opbevaring af mineralolieprodukter, der er taget ud af brug, er

sløjfet

forskriftsmæssigt. En tank, der er lovligt sløjfet, kan ikke senere kræves

opgravet

eller sløjfet på ny.

§ 22.

Når kommunalbestyrelsen efter § 20 i lov om vandforsyning m.v. giver

tilladelse til et vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, kan den

fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket anlæg, der afleder

spildevand til undergrunden eller andre af de af § 19 omfattede forhold,

skal være forbudt efter udløbet af en fastsat frist. Dette gælder dog ikke

tilladelser som nævnt i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om

vandforsyning m.v.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan ændre beskyttelsesområdet og tillade enkelte forhold,

som er omfattet af et forbud efter stk. 1.

§ 23.

Når kommunalbestyrelsen efter § 20 i lov om vandforsyning m.v. giver

tilladelse til, at et offentligt vandforsyningsanlæg indvinder overfladevand,

kan den fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må drives

virksomhed eller findes oplag af stoffer, produkter og materialer, der kan

forurene vandet. Dette gælder dog ikke tilladelser som nævnt i § 20,

stk. 1,

nr. 1 og 2, i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen lader inddragelsen under beskyttelsesområdet tinglyse på

de

ejendomme, der er omfattet af beskyttelsesområdet, med prioritet forud for

alle

andre rettigheder i ejendommen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ændre beskyttelsesområdet og tillade enkelte forhold,

som er omfattet af et forbud efter stk. 1.

§ 24.

Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare

for

forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding

af

grundvand.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud for at undgå fare for

forurening af overfladevand, der indvindes med tilladelse efter § 20 i

lov

om vandforsyning m.v. Kommunalbestyrelsen kan herunder forbyde eller

fastsætte

vilkår for sejlads og fiskeri.

Stk. 3.

Der kan

ikke meddeles påbud efter stk. 1 eller 2 om foranstaltninger vedrørende

forurenet jord, jf. § 83 c.

§ 25.

I

tilfælde, hvor miljøministeren efter lov om vandforsyning m.v. træffer

afgørelse i sager om vandindvinding, har ministeren samme beføjelser, som i

§§ 22-24 er tillagt kommunalbestyrelsen.

§ 26.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler vedrørende behandlingen af sager

efter § 22 og § 23, herunder om indkaldelse af grundejere og

brugere,

hvis interesser antages at blive berørt, til møde forud for fastlæggelse af

beskyttelsesområder efter § 22 og § 23.

§ 26 a.

Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter § 13 eller

§ 13 a i lov om vandforsyning m.v., kan kommunalbestyrelsen, hvis der

ikke

kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod

fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de

rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for

at

sikre nuværende eller fre

mtid

ige drikkevandsinteresser

mod forurening med nitrat eller pesticider.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilke tilfælde og på

hvilket

dokumentationsgrundlag der kan meddeles pålæg efter stk. 1.

Stk. 3.

Reglerne i

§ 45 og §§ 47-49 i lov om offentlige veje finder tilsvarende

anvendelse i forbindelse med gennemførelse af pålæg efter stk. 1, idet

det

dog er kommunalbestyrelsen, der udfører de opgaver, som er tillagt

vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.

Stk. 4.

Ved

kommunalbestyrelsens pålæg af rådighedsindskrænkninger eller andre

foranstaltninger

efter stk. 1 skal de meddelte pålæg respekteres af indehaveren af enhver

rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på

ejendommen. Hvis pålægget bortfalder, skal kommunalbestyrelsen lade pålægget

aflyse fra tingbogen.

Kapitel 4

Beskyttelse af overfladevand

§ 27.

Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet,

ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at

vandet

forurenes. Der kan dog efter § 28 gives tilladelse til, at spildevand

tilføres

vandløb, søer eller havet.

Stk. 2.

Stoffer,

jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, må ikke uden

kommunalbestyrelsens tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at de stoffer, der er

nævnt i stk. 1, i særlige tilfælde kan tilføres vandløb, søer eller

havet,

samt om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse herom og om

afgrænsningen

i havet af den enkelte kommunes kompetence.

§ 28.

Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb,

søer

eller havet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Miljøministeren giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning af

spildevand fra listevirksomheder, for hvilke ministeren meddeler godkendelse

i

henhold til § 40, medmindre anlægget har en kapacitet på 30

personækvivalenter

eller derunder.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til

offentlige spildevandsanlæg samt dertil hørende udløbsledninger under

overholdelse af tilladelsen efter stk. 1.

Stk. 4.

Der er

tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til

grundgrænsen.

Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være

gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og stk. 3 kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen omfatter udledning

fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder.

§ 29.

Miljøministeren kan fastsætte regler vedrørende behandlingen af sager efter

§ 28. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan

stilles til spildevandets rensning og til spildevandsprojekter, samt om,

hvilke

vilkår der kan knyttes til tilladelser efter § 28. Ministeren kan

desuden

fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutningsret og -pligt

til

offentlige spildevandsanlæg.

§ 30.

Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder

ikke

opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 28 og

§ 29,

samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4, kan

tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller

fornyelse af anlægget. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat

i

en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses

for

utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.

Stk. 2.

Kan

forureningen ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod

fortsat drift af anlægget.

Stk. 3.

Medfører

forureningen overhængende alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart

nedlægges.

Stk. 4.

Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed, når anlæggets kapacitet er på 30 personækvivalenter

eller derunder.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunalbestyrelsens påbud efter

stk. 1-3 vedrørende anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter

eller

derunder eller anlæg tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg i henhold til

§ 28, stk. 3, skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt

der

kan nedsives i området. Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang,

der etableres andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning,

såfremt

der kan opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af

kommunalbestyrelsen fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6.

Miljøministeren kan fastsætte bindende tidsfrister for, hvornår påbud efter

stk. 1-3 skal være meddelt for anlæg med en kapacitet på 30

personækvivalenter eller derunder eller for anlæg omfattet af § 28,

stk. 3.

Stk. 7.

Ved

offentlige spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, hvor en eller flere

kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller

vedligeholdelse.

Spildevandsanlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter § 7 a i lov om

betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af

5.

december 1997,

4)

er dog private, selv om de

drives og vedligeholdes af kommunalbestyrelsen.

§ 31.

Miljøministeren træffer afgørelse om udførelse af fælleskommunale

spildevandsanlæg i tilfælde af uenighed mellem de pågældende

kommunalbestyrelser.

Stk. 2.

Ministerens

afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte nærmere

regler om udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg.

§ 32.

Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand.

Planen

skal indeholde oplysninger om

1)

eksisterende og

planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,

2)

områder, hvor

kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten

helt eller delvist,

3)

den eksisterende

tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse,

4)

eksisterende områder

uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder

uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til

nedsivningsanlæg,

5)

eksisterende områder

uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt

renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal

ske rensning svarende til et bestemt renseniveau,

6)

hvilke anlæg der

etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og

7)

efter hvilken

tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført.

Stk. 2.

Spildevandsplanen

må ikke stride mod kommuneplanen

5)

og forudsætninger

fastsat efter stk. 4.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter

stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure

herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere

angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og

administrationen af loven.

Kapitel 5

Forurenende virksomhed

§ 33.

Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i § 35

nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er

meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller

ændres

bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til

affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før

udvidelsen eller ændringen er godkendt.

Stk. 2.

Den

godkendende myndighed kan dog tillade, at bygge- og anlægsarbejder til anden

listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er

givet

godkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller

byplanvedtægt. Bygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar.

Stk. 3.

Miljøministeren kan for bestemte listevirksomheder fastsætte regler, der

begrænser godkendelsesmyndighedens adgang til at meddele tilladelse efter

stk. 2

i tilfælde, hvor risikoen for større uheld med farlige stoffer ændres.

§ 34.

Godkendelse efter dette kapitel skal fastsætte vilkår for listevirksomhedens

etablering og drift, herunder den kontrol som den for virksomheden ansvarlige

selv skal foretage.

Stk. 2.

For anlæg

for deponering af affald skal der tillige fastsættes vilkår om nedlukning og

efterbehandling.

Stk. 3.

Godkendelsesmyndigheden kan nægte godkendelse eller fastsætte særlige vilkår

i

godkendelsen, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse efter reglerne i

§ 39

a, såfremt ansøgeren, medlemmer af ansøgerens direktion eller bestyrelse

eller

andre, der kan øve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, er

omfattet

af § 40 a.

Stk. 4.

Spørgsmål

om tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller

havet

fra en listevirksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter

dette kapitel og indgår i godkendelsen. Vilkår for udledningen af spildevand

behandles

efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 5.

Afslag på

ansøgning om godkendelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed,

hvis begrundelsen for afslaget er, at lokaliseringen af virksomheden det

pågældende sted vil være i strid med bestemmelser i kommuneplan

6)

eller

lokalplan.

§ 35.

Miljøministeren udfærdiger en liste over særlig forurenende virksomheder,

anlæg

og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i § 33.

Stk. 2.

Ministeren

fastsætter nærmere regler om godkendelse af listevirksomhed, herunder hvilke

oplysninger en ansøgning om godkendelse skal indeholde, samt i hvilke

tilfælde

og på hvilke vilkår en godkendelse efter § 33 kan meddeles. Ministeren

kan

herunder bestemme, at der skal gælde særlige krav for bestemte

listevirksomheder.

§ 35 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder periodisk skal

udarbejde et grønt regnskab med oplysninger om virksomhedens miljøforhold.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om det grønne regnskabs

udarbejdelse,

form og indhold, herunder oplysninger om inddragelse af medarbejderne og om

væsentlige

klager over virksomheden.

Stk. 2.

Regnskabet

udarbejdes for ét år ad gangen og indsendes til tilsynsmyndigheden.

Regnskabet

udarbejdes for samme periode, som gælder for det finansielle årsregnskab i

henhold til årsregnskabsloven. Tilsynsmyndigheden afgiver på baggrund af

regnskabet

en udtalelse, som tilsendes virksomheden. Virksomheden sender det grønne

regnskab og tilsynsmyndighedens udtalelse samlet til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør regnskabet

inklusive tilsynsmyndighedens udtalelse. Ministeren kan fastsætte nærmere

regler om proceduren for indsendelse af det grønne regnskab og

tilsynsmyndighedens udtalelse, herunder frister, om krav til

tilsynsmyndighedens udtalelse, og om, at tilsynsmyndigheden i visse tilfælde

ikke skal afgive udtalelse, samt om offentliggørelse af regnskabet og

tilsynsmyndighedens

udtalelse. Ministeren kan desuden til opfyldelse af internationale

forpligtelser fastsætte regler om, at listevirksomheder skal indsende

særskilte

indberetninger om visse emissionsdata.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelserne i denne lovs kapitel 9 er tilsynsmyndigheden ikke ud over den

i

stk. 2 nævnte udtalelse forpligtet til at påse overholdelsen af

§ 35

a og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 4.

Ministeren

kan fastsætte regler om, at virksomheder, der ikke er forpligtet til at

indsende

et grønt regnskab, frivilligt kan indsende og få offentliggjort et grønt

regnskab efter samme regler som anført i stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Ministeren

kan endvidere efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler

om inddragelse af arbejdsmiljømæssige oplysninger i det grønne regnskab.

Stk. 6.

Ministeren

kan fastsætte regler om hel eller delvis fritagelse for pligten til at

udarbejde grønt regnskab.

Stk. 7.

Undlader

bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at

indsende grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor

ugentlige eller månedlige tvangsbøder, der tillægges udpantningsret.

§ 36.

En

godkendelse efter § 33, stk. 1, kan omfatte yderligere planlagte

udvidelser eller ændringer på betingelse af,

1)

at der i ansøgningen

er tilstrækkelige oplysninger om de planlagte udvidelser eller ændringer til,

at godkendelsesmyndigheden kan vurdere forureningsforholdene og fastsætte de

nødvendige

vilkår, og

2)

at udvidelserne eller

ændringerne påtænkes gennemført inden for en kortere tidshorisont.

§ 37.

Godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om en virksomhed, et anlæg eller en

indretning eller en ændring eller en udvidelse af sådanne er

godkendelsespligtige,

kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, at godkendelsesmyndighedens

afgørelser om, at en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en

ændring

eller en udvidelse ikke er godkendelsespligtige, kan påklages til

Miljøklagenævnet.

§ 37 a.

Den,

der driver et anlæg for deponering af affald, skal foretage nedlukning og

efterbehandling, når der ikke længere modtages affald med henblik på

deponering. Omfanget af disse forpligtelser fastsættes i medfør af § 34,

stk. 2, § 37 b og §§ 41-41 b.

Stk. 2.

Inden der

påbegyndes nedlukning af et bestående anlæg, skal oplysninger herom indsendes

til tilsynsmyndigheden, medmindre denne efter den 1. juli 2001 har meddelt

påbud om nedlukning og efterbehandling efter § 37 b, stk. 1.

§ 37 b.

For alle bestående anlæg for deponering af affald skal tilsynsmyndigheden ved

påbud

efter § 41, stk. 1, fastsætte krav til nedlukning og

efterbehandling

af anlægget. § 41 a, stk. 1, finder ikke anvendelse ved udstedelse

af

de i 1. pkt. omhandlede påbud. Nedlægger tilsynsmyndigheden forbud imod

fortsat

drift efter § 41, stk. 2, skal den samtidig meddele påbud om

nedlukning og efterbehandling.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter regler om, at den, der driver et bestående anlæg

for

deponering af affald, skal indsende nærmere angivne oplysninger til

tilsynsmyndigheden til brug for myndighedens revurdering af anlæggets vilkår,

herunder om fristen for indsendelse af oplysninger.

Stk. 3.

Ministeren

fastsætter regler om tilsynsmyndighedens revurdering, herunder om i hvilke

tilfælde

der skal meddeles påbud eller forbud efter § 41.

Stk. 4.

Ved

bestående anlæg for deponering af affald forstås anlæg, der modtog affald med

henblik på deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed eller er

godkendt før denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på

deponering

er påbegyndt.

§ 37 c.

Miljøministeren fastsætter regler om godkendelsesmyndighedens klassifikation

af

anlæg for deponering af affald.

§ 38.

Bestående listevirksomhed kan ansøge om godkendelse efter reglerne i dette

kapitel.

Stk. 2.

Miljøministeren kan begrænse adgangen til at søge godkendelse efter

stk. 1

til at gælde for bestemte virksomheder af de kategorier, der er optaget på

listen.

§ 39.

Bestående listevirksomheder, der ikke har en samlet godkendelse, skal

indsende

ansøgning herom til godkendelsesmyndigheden.

Stk. 2.

På grundlag

af ansøgningen og en vurdering af listevirksomhedens drifts- og

forureningsforhold træffer godkendelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der

kan gives virksomheden godkendelse, eller om der skal meddeles påbud om at

foretage foranstaltninger til at nedbringe virksomhedens forurening eller

nedlægges forbud mod driften eller foretagelse af bestemte aktiviteter.

Stk. 3.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af ansøgning om

godkendelse af bestående virksomheder, herunder om fristen for indsendelse af

ansøgning til godkendelsesmyndigheden.

Stk. 4.

Ministeren

kan fastsætte regler om godkendelse af virksomheder, anlæg eller

indretninger,

der optages på den i § 35 nævnte liste, herunder om indsendelse af

ansøgning og behandling heraf.

§ 39 a.

Listevirksomheder, der

1)

udvinder metaller af

kabler,

2)

foretager skylning

eller rengøring af tromler til opbevaring af kemikalier eller

kemikalieaffald,

3)

driver

ophugningsanlæg, herunder bilophugning,

4)

udtager hårde

mekaniske genstande eller lignende af f.eks. apparater, maskiner, motorer

m.v.

med henblik på videresalg eller

5)

foretager mekanisk

fragmentering af metalaffald,

skal etablere sikkerhedsstillelse over for

godkendelsesmyndigheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens

udgifter til videretransport og destruktion eller deponering af affaldet ved

en

selvhjælpshandling, jf. § 69 og § 70.

Stk. 2.

Godkendelsesmyndigheden kan endvidere stille krav om etablering af

sikkerhedsstillelse over for listevirksomheder, såfremt virksomhedens ejer

eller ansvarlige ledelse er omfattet af § 40 a.

Stk. 3.

Undtaget

fra bestemmelsen i stk. 1 er listevirksomheder, der behandler bygge- og

anlægsaffald, samt listevirksomheder, der udtager kølemidler af kasserede

køleskabe fra private husstande.

Stk. 4.

Godkendelsesmyndigheden fastsætter nærmere vilkår om sikkerhedsstillelsen i

forbindelse med godkendelse af listevirksomheden, jf. § 33.

Stk. 5.

Godkendelsesmyndigheden kan regulere sikkerhedsstillelsens størrelse, såfremt

grundlaget for beregningen af størrelsen ændres væsentligt.

Stk. 6.

Miljøministeren godkender forslag til kollektiv sikkerhedsstillelse for

virksomheder,

eller kategorier af disse, som nævnt i stk. 1. Ministeren træffer

samtidig

afgørelse om ophævelse af vilkår om sikkerhedsstillelse fastsat af

godkendelsesmyndigheden.

Stk. 7.

Ministerens

afgørelser efter stk. 6 kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

§ 39 b.

Den,

der driver anlæg for deponering af affald, skal over for

godkendelsesmyndigheden

stille sikkerhed for de forpligtelser, herunder til nedlukning og

efterbehandling, som påhviler virksomheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække

tilsynsmyndighedens udgifter til håndhævelse af forpligtelserne ved en

selvhjælpshandling, jf. § 69 og § 70.

Stk. 2.

Ministeren

fastsætter nærmere regler om godkendelsesmyndighedens fastsættelse af vilkår

om

sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte

regler

om

1)

beregning og

efterfølgende regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse,

2)

sikkerhedsstillelse

ved overdragelse, og

3)

at der for visse

anlæg

ikke skal stilles sikkerhed.

§ 40.

Afgørelse om godkendelse efter dette kapitel træffes af kommunalbestyrelsen

eller af miljøministeren. Ministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 40 a.

Anvendelse af § 34, stk. 3, og § 41 d finder sted over for

følgende:

1)

Personer, der er

blevet frakendt retten til at drive forurenende virksomhed i henhold til

denne

lovs § 110 b, § 95 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

eller

i henhold til straffelovens § 79.

2)

Personer, der er dømt

efter straffelovens § 196.

3)

Personer og selskaber

m.v., der er straffet efter denne lovs § 110, stk. 2, § 91,

stk. 2,

i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller tilsvarende bestemmelser

fastsat i bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i loven eller lov om

miljøgodkendelse

m.v. af husdyrbrug, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på 10.000

kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end ti år fra den

strafbare handling.

4)

Personer og selskaber

m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til det offentlige for

selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden i medfør af denne lovs

§ 69 og § 70, såfremt denne gæld er vedgået eller fastslået ved en

domstol. Det er endvidere en betingelse, at gælden er forfalden og ikke er

omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling, samt

at

der er fremsendt to rykkere til skyldneren.

§ 40 b.

Miljøministeren opretter et register over de personer og selskaber m.v., der

er

omfattet af § 40 a. Registret kan oprettes på edb efter ministerens

bestemmelse

herom.

Stk. 2.

I sager,

der afsluttes ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved

anklagemyndigheden

med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registret.

I

sager om gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den

pågældende tilsynsmyndighed indberetning til registret.

Stk. 3.

Forinden

der sker registrering, gives der meddelelse herom til den pågældende person

eller det pågældende selskab m.v.

§ 41.

Hvis

en listevirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden

meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder at der skal

gennemføres bestemte foranstaltninger. Tilsynsmyndigheden kan endvidere

meddele

påbud, hvis en listevirksomhed skønnes at indebære en nærliggende risiko for

væsentlig

forurening.

Stk. 2.

Hvis

forureningen ikke kan nedbringes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod

fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet.

§ 41 a.

Indtil der er forløbet otte år efter meddelelsen af en godkendelse efter

dette

kapitel, må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter

§ 41.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om

nødvendigt

meddele påbud eller forbud efter § 41, hvis

1)

der er fremkommet nye

oplysninger om forureningens skadelige virkning,

2)

forureningen medfører

miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens

meddelelse,

3)

forureningen i øvrigt

går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse,

4)

væsentlige ændringer

i den bedst tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse

af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger,

5)

det af hensyn til

driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet,

at

der anvendes andre teknikker, eller

6)

der er fremkommet nye

oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af

regler fastsat i medfør af § 7 om risikobetonede processer m.v.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om, at den i stk. 1 og § 41 b, stk. 1,

omtalte tidsfrist nedsættes for bestemte listevirksomheder, dog ikke til

under

fire år.

§ 41 b.

Når der er forløbet otte år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette

kapitel, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge

forbud imod fortsat drift, jf. § 41. Ministeren fastsætter regler om, at

tilsynsmyndigheden regelmæssigt skal tage godkendelser af bestemte

listevirksomheder op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller

forbud efter § 41.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt

meddele påbud eller forbud efter § 41 i de tilfælde, som er nævnt i

§ 41

a, stk. 2.

Stk. 3.

Ministeren

fastsætter regler om, at andre afgørelser om den samme virksomhed efter

bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven eller efter

lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug om nødvendigt skal ændres i

forbindelse med revurderinger som nævnt i stk. 1 og 2 og i § 41 a,

stk. 2.

§ 41 c.

Tilsynsmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud imod fortsat drift og

eventuelt forlange virksomheden fjernet, hvis forureningen medfører

overhængende alvorlig fare for sundheden.

§ 41 d.

Tilsynsmyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse eller fastsætte særlige

vilkår i en eksisterende godkendelse, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse,

jf. § 39 a, såfremt

1)

indehaveren, medlemmer

af indehaverens direktion eller bestyrelse eller andre, der kan udøve

bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, bliver omfattet af § 40

a,

2)

personer eller

selskaber m.v., der er omfattet af § 40 a, bliver ejer eller medejer af

virksomheden, eller

3)

personer, der er

omfattet af § 40 a, indtræder i bestyrelse eller direktion i et selskab

m.v., der driver godkendt virksomhed.

Stk. 2.

Ved

indbringelse af afgørelser efter stk. 1 for domstolene kan domstolene

tillægge søgsmålet opsættende virkning.

§ 41 e.

For anlæg for deponering af affald kan der meddeles påbud efter § 41,

stk. 1,

om nedlukning og efterbehandling, selv om anlægget ikke længere modtager

affald

med henblik på deponering.

Stk. 2.

Påbud efter

§ 41, stk. 1, om nedlukning og efterbehandling af anlæg for

deponering af affald kan meddeles, selv om påbudsadressaten ikke har rådighed

over ejendommen på påbudstidspunktet, forudsat at rådigheden bestod den 1.

juli

2001 eller senere.

Stk. 3.

Den, der

har rådighed over en ejendom, hvor der er anlæg for deponering af affald,

skal

tåle, at foranstaltninger gennemføres til efterkommelse af påbud eller vilkår

om nedlukning og efterbehandling.

Stk. 4.

Forpligtelsen i henhold til stk. 3 gælder for den, der har erhvervet

rådigheden over ejendommen efter den 1. juli 2001.

Stk. 5.

Hvis

moniteringsboringer med henblik på grundvandsmonitering eller udførelse af

prøveboringer

skal etableres på fremmed grund, kan der fastsættes vilkår efter § 34,

stk. 2, henholdsvis meddeles påbud efter § 41, stk. 1,

forudsat

den nødvendige rådighed er etableret ved aftale, jf. § 41 f,

stk. 3,

eller etableres ved ekspropriation efter § 58, stk. 2. Tilladelse

efter lov om miljøbeskyttelse til at etablere moniterings- og prøveboringer

efter 1. pkt. er ikke fornøden.

§ 41 f.

Godkendelsesmyndigheden lader oplysning om pligten efter § 41 e,

stk. 3,

tinglyse på ejendommen for driftsherrens regning.

Stk. 2.

Myndigheden

lader tinglysningen efter stk. 1 aflyse, når efterbehandlingen er

afsluttet.

Stk. 3.

Godkendelses- henholdsvis tilsynsmyndigheden lader aftaler, jf. § 41 e,

stk. 5, tinglyse som servitut på ejendommen for driftsherrens

henholdsvis

påbudsadressatens regning og med denne myndighed som påtaleberettiget.

Stk. 4.

Myndigheden

lader tinglysningen efter stk. 3 aflyse, når vilkår henholdsvis påbud er

efterkommet.

Forurening fra andre virksomheder

§ 42.

Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og

anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget

på

den i § 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig

forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud

om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af

bestemte foranstaltninger.

Stk. 2.

Påbud kan

endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende

risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold.

Stk. 3.

Tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der skal foretages afhjælpende

foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende

fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne.

Stk. 4.

Kan

ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod

virksomheden

eller aktiviteten.

Stk. 5.

Bliver

tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af

en

af de i stk. 1 nævnte virksomheder opmærksom på forhold, som kan

forventes

at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod

virksomhedens

drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for

virksomheden.

Kapitel 6

Affald

§ 43.

Enhver, der frembringer, opbevarer, behandler eller bortskaffer affald, er

ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening

af

luft, vand eller jord.

§ 44.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om bortskaffelse af affald, herunder om anmeldelse,

sortering, opbevaring, indsamling, transport, behandling, oparbejdning af

affald og pligt til at benytte særlige affaldsmæglere, forhandlere,

indsamlings- og oparbejdningsvirksomheder m.v. Reglerne kan endvidere omfatte

særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter.

Stk. 2.

I regler

udstedt i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at virksomheder, der

sorterer, behandler eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller

affaldsfraktioner,

for egen regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem

certificeret af en akkrediteret virksomhed.

Stk. 3.

Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om, at enhver indsamlingsvirksomhed,

forhandler

eller mægler, som handler eller formidler handler med affald over grænserne,

for egen regning skal etablere et miljøstyringssystem certificeret af et

akkrediteret certificeringsorgan eller verificeret af en akkrediteret

miljøverifikator. Alternativt kan de lade sig inspicere af et akkrediteret

inspektionsorgan.

§ 45.

Kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelsen af affald, jf. dog § 45 b.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om

1)

kommunalbestyrelsens

pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald,

2)

kommunalbestyrelsens

pligt til at forestå indsamling og bortskaffelse af affald, herunder til

genanvendelse af materialer og produkter,

3)

borgeres, grundejeres

og virksomheders pligt til at benytte anviste bortskaffelsesmuligheder eller

affaldsordninger og

4)

borgeres, grundejeres

og virksomheders pligt til at indgive anmeldelse af og afgive oplysninger om

affald samt foretage undersøgelser af affald.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om

affaldsordningernes omfang og tilrettelæggelse m.v.

Stk. 4.

Når en

indsamlingsordning er etableret, må indsamling af det af ordningen omfattede

affald eller eventuelt genanvendelige materiale kun finde sted ved

kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse.

Stk. 5.

Producenter

og importører af elektrisk og elektronisk udstyr, jf. § 9 i, er uanset

stk. 4 berettiget til individuelt eller kollektivt at etablere

tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra

private husholdninger i overensstemmelse med regler udstedt efter § 44.

Stk. 6.

Ministeren kan fastsætte regler

om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte en

tilbagetagningsordning etableret i henhold til stk. 5.

Stk. 7.

I regler,

der vedrører indsamling af materialer og produkter til genanvendelse, bortset

fra olie- og kemikalieaffald, skal det bestemmes,

1)

at

kommunalbestyrelsen skal fritage en virksomhed fra pligten til at benytte en

kommunal indsamlingsordning, såfremt virksomheden godtgør, at den senest

samtidig med den kommunale indsamlingsordnings iværksættelse har indgået

aftale

om, at affaldstyper, der er omfattet af indsamlingsordningen, afleveres til

anden side til genanvendelse, og

2)

at virksomheder

etableret efter iværksættelse af en kommunal indsamlingsordning ved

etableringen

er berettiget til at blive fritaget for benyttelse af den kommunale

indsamlingsordning,

såfremt virksomheden godtgør, at den har indgået aftale om, at affaldstyper,

der er omfattet af indsamlingsordningen, afleveres til anden side til

genanvendelse.

§ 45 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelser af og oplysninger om

affald, herunder materialer og produkter til genanvendelse, til offentlige

myndigheder

efter dette kapitel skal ske i en bestemt form.

§ 45 b.

Ministeren

kan fastsætte regler om

1)

fordeling af

kompetencen mellem stat og kommuner i forbindelse med klassificering af skibe

som

affald,

2)

statens og

kommunernes behandling af sager om klassificering af skibe som affald,

herunder

myndighedernes indbyrdes koordination,

3)

pligt for købere,

sælgere og eksportører af skibe til at underrette den kompetente

kommunalbestyrelse

om salg, anden overdragelse eller påtænkt eksport af et skib beliggende i en

dansk

havn, og

4)

at skibe med

destination uden for EU/EØS ikke må eksporteres, førend der er truffet

afgørelse om, hvorvidt skibet må anses som affald efter den til hver tid

gældende bekendtgørelse om affald.

§ 45 c.

Ministeren

kan fastsætte regler om krav til dokumentation, herunder regler om

oplysningspligt

for ejere, købere, sælgere og eksportører i forbindelse med behandlingen af

sager om klassificering af affald.

§ 46.

Myndighederne kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og

sikre, at affald opbevares, behandles og bortskaffes på forsvarlig måde.

§ 47.

Kommunalbestyrelsen indsamler og registrerer oplysninger om eksisterende

affaldsmængder

fordelt på type og materialer samt om affaldets behandling og bortskaffelse.

Kommunalbestyrelsen indsamler og registrerer ligeledes oplysninger om

eksisterende

og planlagte affaldsanlæg, herunder behandlings- og deponeringsanlæg.

Oplysningerne fremsendes til Miljøstyrelsen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelsen af affaldet i

kommunen.

Stk. 3.

Miljøministeren fastsætter regler for indholdet af de kommunale

affaldsplaner,

tidsfrister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelsen samt om

revision

af planerne. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om, hvilke

oplysninger kommunerne skal fremsende til Miljøstyrelsen.

Stk. 4.

Ministeren

kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den

i

stk. 2 nævnte plan, herunder fastsætte regler om eller bestemme at

planen

i stk. 2 skal erstattes af en fælleskommunal plan.

§ 48.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til

1)

planlægning,

etablering, drift og administration af affaldsordninger, herunder

anvisningsordninger, samt til sortering, indsamling af affald m.v. og til

etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af affald og

affaldsbortskaffelse, jf. dog § 50 a,

2)

indsamling og

registrering af oplysninger, jf. § 47, og

3)

forskudsvis dækning

af planlagte investeringer på affaldsområdet, jf. dog § 50 a.

Stk. 2.

Der kan

opkræves et samlet gebyr for de ordninger m.v., som kommunalbestyrelsen har

iværksat.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Miljøministeren kan udarbejde standardbetalingsvedtægter.

Stk. 5.

Gebyrer

efter stk. 1 og 2 påhviler den, der har tinglyst adkomst på ejendommen,

og

beløbene har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og

afgifter.

For beløbene er der udpantningsret.

Kommunale fællesskaber

§ 49.

Miljøministeren kan træffe bestemmelse om kommunernes pligt til at oprette,

udvide

deltagerkredsen af eller tilslutte sig kommunale fællesskaber for

affaldsbortskaffelse, herunder genanvendelsesvirksomheder.

Stk. 2.

Ministeren

kan endvidere træffe bestemmelse om, at kommunale fællesskaber for

affaldsbortskaffelse

skal modtage affald fra kommuner, som ikke deltager i fællesskabet, samt om,

at

kommunerne stiller arealer til rådighed for fælleskommunale virksomheder for

affaldsbortskaffelse.

Anlæg for deponering af affald og anlæg for

forbrænding af affald med henblik på varmeforsyning

§ 50.

Nye anlæg for deponering af affald må kun ejes af offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Miljøministeren kan dog fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere

anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper.

Stk. 3.

Godkendelsesmyndigheden kan meddele en virksomhed dispensation fra

bestemmelsen

i stk.1 til etablering af et anlæg, der er bestemt til deponering af

specielle

affaldstyper fra virksomheden. Er der tale om restprodukter fra forbrænding

på

anlæg, der producerer elektricitet eller varme, kan godkendelsesmyndigheden

tillige give virksomheden dispensation til deponering af sådant affald fra

andre tilsvarende anlæg.

§ 50 a.

Den, der driver et anlæg for deponering af affald, skal sikre sig, at alle

omkostninger ved etablering og drift af anlægget, herunder omkostningerne ved

sikkerhedsstillelse og ved anlæggets nedlukning og efterbehandling i en

periode

på mindst 30 år,

er dækket af den

betaling, virksomheden forlanger for deponering af en hvilken som helst type

affald.

Stk. 2.

For anlæg

som nævnt i stk. 1 skal der på anmodning fra ministeren redegøres for,

at

der er den tilstrækkelige omkostningsdækning og afgives revisorpåtegnet

dokumentation herfor.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om nærmere krav til dokumentation og

påtegning,

jf. stk. 1 og 2, herunder at dokumentationen og påtegningen

skal ske i en bestemt form.

§ 50 b.

Kommunalbestyrelsen må kun

godkende nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelse af eksisterende

affaldsforbrændingsanlæg efter lov om varmeforsyning eller efter regler

udstedt

i henhold til lov om varmeforsyning, hvis miljøministeren har godkendt, at

det

fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget forventes

at

modtage affald.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte

nærmere regler for behandlingen af miljøministerens godkendelser efter

stk. 1, herunder nærmere krav til ansøgningen om godkendelse i henhold

til

lov om varmeforsyning.

Kapitel 7

Genanvendelse og renere teknologi

§ 51.

Miljøministeren kan med henblik på at fremme genanvendelse og renere

teknologi

og begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse fastsætte

regler

om eller bestemme, at

1)

særlige råvarer,

tilsætnings- eller hjælpestoffer ikke eller kun i nærmere angivet omfang må

forekomme i materialer eller produkter, der sælges eller anvendes her i

landet,

2)

bestemte materialer

og produkter heraf skal indeholde bestemte andele genanvendte eller

genanvendelige materialer eller produkter,

3)

anvendelse af

bestemte materialer eller typer af materialer i produkter eller varer til

nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal begrænses eller

forbydes,

4)

bestemte materialer

eller typer af materialer skal anvendes i produkter eller varer til nærmere

angivne formål, herunder til emballage,

5)

produkter eller varer

til nærmere angivne formål, herunder til emballage, skal godkendes af

ministeren eller udformes på en bestemt måde,

6)

bestemte materialer

og produkter, herunder emballage, skal mærkes på en bestemt måde, samt at

anden

mærkning skal begrænses eller forbydes, og

7)

offentlige

myndigheder og offentligt ejede eller kontrollerede virksomheder i videst

muligt omfang skal anvende varer eller produkter, som indeholder genanvendte

eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af miljømæssige grunde er

at foretrække frem for andre varer eller produkter med samme anvendelse.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om, at

producenter og importører ikke må markedsføre bestemte typer af elektrisk og

elektronisk udstyr, jf. § 9 i, der på grund af specifikke konstruktioner

eller fremstillingsprocesser ikke kan genbruges, medmindre sådanne specifikke

konstruktioner eller fremstillingsprocesser frembyder altovervejende fordele,

f.eks. med hensyn til miljøbeskyttelse eller sikkerhedskrav.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om kontrollen med produkter, herunder emballager, der er

omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1 og stk. 2. Ministeren

kan herunder bestemme, at den, der markedsfører et produkt, herunder en

emballage, over for tilsynsmyndigheden skal dokumentere, at produktet er

fremstillet og sammensat i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af

loven.

Ministeren kan i særlige tilfælde forbyde markedsføring af et produkt eller

en

emballage, indtil sådan dokumentation foreligger.

Stk. 4.

Ministeren

kan som led i overvågningen af og med henblik på at fremme genanvendelse og

renere teknologi og begrænse problemerne i forbindelse med

affaldsbortskaffelse

fastsætte regler om, at den, der udbyder, forhandler eller distribuerer et

bestemt

produkt, herunder en emballage, skal fremskaffe bestemte oplysninger om

produktet eller medvirke hertil.

§ 52.

Bestemmelserne i dette kapitel anvendes ikke på materialer eller produkter,

der

eksporteres, medmindre miljøministeren bestemmer andet.

Stk. 2.

Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og

produkter, der er fremstillet i udlandet og føres gennem landet som

transitgods

eller oplagres som transitgods.

Stk. 3.

Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og

produkter, der her i landet som forsyning føres til danske skibe og fly,

medmindre ministeren bestemmer andet.

§ 53.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at importører eller producenter af

nærmere angivne materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal

betale

et gebyr til staten, til kommunerne eller til kommunale fællesskaber for

affaldsbortskaffelse eller et selskab m.v. som nævnt i § 9, stk. 3,

til hel eller delvis dækning af omkostningerne i forbindelse med materialets,

produktets eller varens bortskaffelse. Hvis gebyret indbetales til et selskab

m.v., jf. stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om, at gebyret

fastsættes af selskabet m.v. Gebyrer, der er fastsat af et privat selskab

m.v.,

skal godkendes af ministeren.

Stk. 2.

Administration og opkrævning af det i stk. 1 nævnte gebyr kan henlægges

til told- og skatteforvaltningen eller et selskab m.v. som nævnt i § 9,

stk. 3. Administrationen kan ligeledes henlægges til private

organisationer eller lignende

Stk. 3.

Såfremt

administrationen og opkrævning, jf. stk. 2, henlægges til told- og

skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig

ansættelse af gebyrtilsvaret, såfremt størrelsen af det gebyrbeløb, som

påhviler en virksomhed, ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens

regnskaber. Hvis administrationen og opkrævningen varetages af

miljøministeren

eller er henlagt til en privat organisation, et selskab eller lignende,

foretages den skønsmæssige ansættelse af gebyrtilsvaret af miljøministeren.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at berørte virksomheder skal

udlevere eller indsende forretningsbøger, regnskabsmateriale samt

korrespondance m.v. til en statslig myndighed.

Stk. 4.

Statslige

myndigheder har udpantningsret for gebyrer efter stk. 1.

Stk. 5.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om gebyrets opkrævning og anvendelse, herunder

regler som tager højde for, at der kan være en væsentlig forskydning imellem

tidspunktet for gebyrets opkrævning og tidspunktet for afholdelse af de

modsvarende

udgifter.

§ 53 a.

Miljøministeren kan for at sikre en effektiv bortskaffelse af affald

hidrørende

fra materialer, produkter eller varer, herunder emballage, anvende de i

§ 53, stk. 1, nævnte gebyrer til tilskud til indsamling og

bortskaffelse af affald hidrørende fra materialer, produkter eller varer,

herunder emballage, og til dækning af udgifter til administration af disse

gebyrer og tilskud, herunder kontrol, information, evaluering m.v. samt

udgifter, der er afholdt efter regler udstedt efter § 55 c. Ministeren

kan

endvidere fastsætte regler om anvendelse af gebyr, der efter § 53,

stk. 1,

skal betales til private organisationer, selskaber eller lignende.

Stk. 2.

Ministeren

kan henlægge administrationen af tilskud efter stk. 1 til private

organisationer, foreninger og lignende. Ministeren kan foretage kvartalsvis

forudbetaling til dækning af udgifter til tilskud, administration, kontrol,

information, evaluering m.v.

§ 53 b.

Enhver, der frembringer eller bortskaffer, herunder indsamler, forarbejder

eller forbrænder, materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal

efter anmodning meddele Miljøministeriet enhver oplysning, der er af

væsentlig

betydning for administrationen af § 53 a.

§ 53 c.

Medmindre

opkrævning kan ske efter regler, der fastsættes af miljøministeren i henhold

til § 53, kan ministeren opkræve et beløb af producenter og importører

af

øl og læskedrikke, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 9,

stk. 2,

nr. 3, til dækning af udgifter ved tilbagebetaling af lån, der er anvendt til

at udbetale tilskud til modtage- og sorteringsanlæg for emballager til øl og

læskedrikke,

jf. § 55 c. Der kan højst opkræves et beløb på i alt 22 mio. kr. årligt

i

indtil to år.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan foretage en skønsmæssig ansættelse af det i stk. 1 nævnte beløb, som

påhviler en virksomhed, hvis beløbet ikke kan opgøres på baggrund af

virksomhedens regnskaber.

Stk. 3.

Miljøministeren

fastsætter nærmere regler om opkrævningen og administrationen og kan herunder

bestemme, at administrationen og opkrævningen af det i stk. 1 nævnte

beløb

skal henlægges til det i § 9, stk. 3, nævnte selskab m.v.

Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om virksomheders pligt til at udlevere eller

indsende forretningsbøger, regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

§ 54.

Tilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til

formidlings-

og informationsvirksomhed. Tilskud kan gives til projekter, der har til

formål

at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med udvikling, produktion,

afsætning eller anvendelse af produkter eller i forbindelse med håndtering af

det affald, der opstår i hele produktets livscyklus. Nedsættelsen af

miljøbelastningen

skal ske gennem fremme af renere teknologi eller genanvendelse. Der kan gives

tilskud til udredning om og udvikling af metoder, værktøjer, processer,

produktionsudstyr og produkter, herunder transport- og serviceydelser. Det er

en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi.

Stk. 2.

Der kan

gives tilskud på indtil 25 procent af projektomkostningerne til

udviklingsaktiviteter, som er en konkretisering af resultaterne af industriel

forskning i en plan, et projekt eller en tegning for nye produkter,

produktionsmetoder eller tjenesteydelser, der er ændret eller forbedret,

uanset

om de er bestemt til salg eller udnyttelse, herunder skabelse af en første

prototype,

der ikke kan udnyttes kommercielt (prækonkurrencestadiet).

Stk. 3.

Der kan

gives tilskud på indtil 50 procent af projektomkostningerne til industriel

forskning.

Stk. 4.

Tilskud

efter stk. 2 og 3 kan øges med indtil ti procent, hvis tilskuddet gives

til små og mellemstore virksomheder.

Stk. 5.

Der kan

gives tilskud på indtil 100 procent af projektomkostningerne til projekter,

hvis resultat kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor

eller samfundet i øvrigt til gode. Tilskud må ikke udgøre statsstøtte i den i

EF-traktatens artikel 92, stk. 1, nævnte betydning.

Stk. 6.

Tilskud kan

gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige

myndigheder.

§ 54 a.

Tilskud til de i § 54 b, § 54 c og § 54 d anførte projekter

kan

ikke overstige de af Europa-Kommissionen til enhver tid fastsatte

beløbsgrænser

for støtteordninger i Kommissionens meddelelser om støtteordninger, der ikke

skal anmeldes til Kommissionen, fordi støttebeløbet ikke antages at ville

medføre nogen mærkbar påvirkning af samhandelen og konkurrencen mellem

medlemslandene

af Fællesskabet (de minimis-støtteordninger). Tilskud efter §§ 54 b-d

kan

ikke gives til projekter inden for transport-, landbrugs- og

fiskerisektorerne

samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien. Der kan ikke ydes tilskud til

eksportfremmende projekter.

Stk. 2.

Tilskud,

der gives til foreninger, organisationer og offentlige myndigheder, er ikke

underlagt de beløbsmæssige grænser fastsat i de i stk. 1 nævnte

meddelelser,

medmindre tilskuddene gives til virksomheder drevet af disse.

§ 54 b.

Der kan gives tilskud til projekter, der har til formål at gennemføre

produktudvikling baseret på livscyklusanalyse, miljøbevidst indkøbspolitik

eller miljøledelse. Tilskud kan bl.a. gives til vidensopbygning, bistand til

faglig rådgivning fra eksterne konsulenter, proces- og

produktudviklingsaktiviteter

med miljømæssige aspekter, medarbejderuddannelse og organisationsudvikling,

formidling

og dokumentation.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at opnå tilskud, at tilskudsmodtageren ansætter én eller flere

nye medarbejdere i et tidsrum svarende til mindst et halvt årsværk til

sikring

af projektets gennemførelse, eller at tilskudsmodtagerens medarbejdere

gennemfører efteruddannelsesforløb til sikring af projektets gennemførelse.

Det

er endvidere en betingelse, at tilskudsmodtageren har etableret eller

etablerer

et tilfredsstillende miljøledelsessystem.

Stk. 3.

Der kan

gives tilskud på indtil 50 procent af projektomkostningerne.

Stk. 4.

Tilskud kan

gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige

myndigheder.

§ 54 c.

Der kan gives tilskud til meromkostninger i forbindelse med tildeling af det

europæiske eller det nordiske miljømærke.

Stk. 2.

Der kan

gives tilskud på indtil 50 procent af meromkostningerne per tildelt

miljømærke.

Meromkostningerne kan bl.a. bestå i udgifter til fremskaffelse af nødvendig

dokumentation, lønomkostninger eller konsulentydelser. Miljøministeren kan

dog

fastsætte en beløbsmæssig maksimumsgrænse for tilskud.

Stk. 3.

Tilskud kan

gives til små og mellemstore virksomheder, der som de første inden for en

produktgruppe tildeles de i stk. 1 nævnte miljømærker. Miljøministeren

beslutter, hvilke produktgrupper der kan gives tilskud til efter stk. 1,

og

fastsætter antallet af tilskudsmodtagere samt tidsfrister for ansøgning om

tilskud.

§ 54 d.

Der kan gives tilskud til affaldsprojekter, der har til formål at begrænse

problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Tilskud kan gives til

udrednings-

og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsprojekter.

Stk. 2.

Tilskud kan

gives til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr og produkter

inden

for affaldsområdet. Tilskud kan gives såvel til almennyttige projekter som

til

virksomhedens egne projekter. Det er en betingelse for tilskud, at

projekterne

har nyhedsværdi.

Stk. 3.

Der kan

gives tilskud på indtil 75 procent til projekter som nævnt i stk. 1,

hvis

resultaterne alene tilhører den eller de ansøgende virksomheder. Der kan

gives

tilskud på indtil 100 procent til almennyttige projekter, hvis resultaterne

kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller

samfundet

i øvrigt til gode.

Stk. 4.

Tilskud kan

gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige

myndigheder.

§ 55.

Tilskud på indtil 25 procent kan gives til anlægsinvesteringer til

produktionsformål inden for genanvendelse.

Stk. 2.

Tilskud på

indtil 30 procent kan gives til anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger

for alle affaldstyper.

Stk. 3.

Tilskud

efter stk. 1 og 2 kan øges med indtil ti procent, hvis tilskuddet gives

til små og mellemstore virksomheder.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for tilskud til anlægsinvesteringer efter stk. 1 og 2, at

ansøgeren kan sandsynliggøre, at investeringen medfører en varigt øget

genanvendelse af produkter, materialer eller spildprodukter, hvorved

miljøbelastningen nedsættes væsentligt, eller hvorved der finder en

hensigtsmæssig udnyttelse sted af de pågældende produkter, materialer eller

spildprodukter. Der kan ikke gives tilskud efter stk. 1 til anlæg, som i

væsentlig grad vil påvirke konkurrenceforholdene til ugunst for eksisterende

virksomheder.

Stk. 5.

Tilskud kan

gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige

myndigheder.

§ 55 a.

Miljøministeren kan for at sikre et effektivt indsamlingssystem yde tilskud

til

bortskaffelse af spildolie, der er indsamlet her i landet, når spildolien

afgiftsberigtiges efter lov om afgift af mineralolieprodukter m.v.

7)

og

lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og bortskaffes som brændsel i

anlæg, der producerer og afsætter fjernvarme. Det er en betingelse for ydelse

af tilskud, at bortskaffelsen, herunder indsamling, forarbejdning og

forbrænding, af spildolien sker i overensstemmelse med denne lov og regler

fastsat i medfør af loven.

Stk. 2.

For beløb,

der skal betales tilbage efter § 56, stk. 3, hæfter den, der som

ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Der er

udpantningsret

for beløbene.

§ 55 b.

Enhver, der frembringer eller bortskaffer, herunder indsamler, forarbejder og

forbrænder, spildolie, skal efter anmodning meddele ministeren enhver

oplysning, der er af væsentlig betydning for administrationen af § 55 a.

§ 55 c.

Ministeren

kan i tilknytning til regler udstedt i medfør af § 9, stk. 3, om

overdragelse af administrationen af en pant- og returordning til et eller

flere

selskaber m.v., fastsætte regler om, at forhandlere, der returtager eller

sorterer emballage, skal have en godtgørelse til dækning af de herved

forbundne

håndteringsomkostninger og tilskud til anskaffelse af et mere effektivt og

fremtidssikret

modtage- og sorteringsanlæg. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om

tilskud til forhandlere til hel eller delvis dækning af udgifter, herunder

til

anskaffelse af edb, til registrering og videregivelse af oplysninger, der er

nødvendige af hensyn til administrationen af pant- og returordningen.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om, at administrationen og kontrollen af den i

stk. 1

nævnte tilskudsordning skal henlægges til ét eller flere af de i § 9,

stk. 3,

nævnte selskaber m.v., og betingelserne herfor.

§ 56.

Miljøministeren nedsætter ét eller flere råd, der prioriterer indsatsen for

tilskud i henhold til § 54 og § 55 samt rådgiver ministeren om

miljøindsatsen for produkter og den tekniske udvikling inden for

affaldsområdet. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder og

organisationer

der indstiller medlemmer til det eller de nedsatte råd samt om rådets eller

rådenes virksomhed.

Stk. 2.

Ministeren

træffer afgørelse i sager om tilskud i henhold til § 54 og § 55.

Ministeren kan bemyndige de i stk. 1 nævnte råd til helt eller delvist

at

udøve denne beføjelse og kan i den forbindelse fastsætte, at rådenes

afgørelse

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter §§ 53 a-

55 a

og § 55 c, herunder om

behandling af ansøgninger, ansøgningers form og indhold, tidsfrister, vilkår

for ydelse af tilskud, udbetaling af tilskud, bortfald af afgivne tilsagn,

tilbagebetaling af tilskud og renter heraf, patentrettigheder, regnskaber,

revision samt tilsyn og kontrol m.v. Der kan herunder fastsættes nærmere

regler

om, at ansøgere efter § 53 a, § 55 a og § 55 c har pligt til

for

egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer og

affaldsstoffer.

§ 56 a.

Enhver, der modtager tilskud efter § 54, § 55 og § 55 c, er

forpligtet til at give meddelelse, hvis vilkår for tilskud ikke overholdes,

og

skal endvidere efter anmodning herom meddele Miljøministeriet enhver

oplysning,

der har betydning for modtagelsen af tilskud.

§ 57.

Den årlige tilskudsbevilling fastsættes på finansloven.

Stk. 2.

Der kan

gives tilsagn om tilskud efter § 54 og § 55 ud over finansåret.

Stk. 3.

For tilskud

efter dette kapitel kan der stilles krav om, at tilskud anvises til en konto

i

et pengeinstitut.

Stk. 4.

Op til 20

procent af tilskud efter dette kapitel kan tilbageholdes og anvendes til

modregning med virksomheders eventuelle restancer til det offentlige.

Kapitel 8

Ekspropriation m.v.

§ 58.

Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om

ekspropriation

til fordel for spildevandsanlæg og offentligt ejede affaldsbehandlings- og

deponeringsanlæg, jf. dog stk. 2, når der er meddelt tilladelse til

anlægget.

Stk. 2.

Godkendelses- henholdsvis tilsynsmyndigheden kan i nødvendigt omfang træffe

afgørelse

om ekspropriation til fordel for anlæg for deponering af affald, der skal

etablere moniteringsboringer med henblik på grundvandsmonitering eller

foretage

prøveboringer, jf. § 41 e, stk. 5.

Stk. 3.

Ved

ekspropriation kan der

1)

erhverves ejendomsret

til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller

bygninger, samt tilbehør hertil,

2)

endeligt eller

midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret

til at udøve en særlig råden over faste ejendomme og

3)

endeligt eller

midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger

i

brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste

ejendomme.

Stk. 4.

Til fordel

for private spildevandsanlæg kan der dog kun ved ekspropriation foretages

foranstaltninger

som anført i stk. 3, nr. 2 og 3.

Stk. 5.

Til fordel

for offentlige affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg kan der kun ved

ekspropriation foretages foranstaltninger som anført i stk. 3, nr. 1,

jf.

dog stk. 2.

§ 59.

Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder

over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

Stk. 2.

I de

tilfælde, der er nævnt i § 58, stk. 3, nr. 2, skal de ved

ekspropriation stiftede rettigheder over en fast ejendom respekteres af

indehaveren

af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte

tilfælde.

§ 60.

Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige

veje § 45 og §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.

§ 61.

Erstatningsfastsættelser efter denne lov foretages i mangel af mindelig

overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 57 og

§ 58

i lov om offentlige veje.

Stk. 2.

Om sagens

behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og

udbetaling finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 51-56 og

§§ 58

a-66 tilsvarende anvendelse.

§ 62.

Medfører inddragelse under et beskyttelsesområde efter § 23, at

grundejeren må ændre eller ophøre med et bestående lovligt forhold, skal der

betales erstatning. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde for så vidt

forholdet ikke var lovligt, hensigtsmæssigt eller forsvarligt.

§ 63.

Spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud

eller påbud efter § 24, afgøres af taksationsmyndighederne, jf.

§ 61,

efter anmodning fra den, til hvem forbuddet eller påbuddet er rettet. Forbud

eller påbud vedrørende lovligt bestående forhold, herunder lovlig anvendelse

og

oplagring af gødningsstoffer i landbrug, gartneri og skovbrug, kan dog kun

gives mod fuldstændig erstatning, medmindre andet følger af andre retsregler.

§ 64.

Erstatning efter § 62 og § 63 betales af de brugere af vandet, der

har fordel af forbuddet eller påbuddet. Når vedkommende kommune ikke allerede

som følge heraf skal betale erstatningen, kan taksationsmyndighederne, hvis

foranstaltningen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens

beboere, træffe bestemmelse om, at kommunen helt eller delvist skal betale

erstatningen.

Stk. 2.

Erstatningskrav efter § 62 og § 63 fremsættes over for den

myndighed,

der har truffet afgørelsen. Kravet skal fremsættes inden fire uger efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende. I mangel af mindelig overenskomst

indbringer

myndigheden sagen for taksationsmyndighederne, jf. § 61.

§ 64 a.

Erstatning efter § 26 a betales af kommunalbestyrelsen, eller, hvis

kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil, helt eller delvist af det

eller

de vandforsyningsanlæg, der har fordel af beslutningen. Såfremt der opstår

tvist om fordelingen af erstatningsbetalingen, afgøres spørgsmålet af

taksationsmyndighederne ligesom spørgsmålet om erstatningens størrelse, jf.

§ 61.

§ 64 b.

Når andre end miljømyndighederne ved udførelse af foranstaltninger under

henvisning

til § 83 a, stk. 1, har forvoldt skade på anden mands ejendom, kan

ejeren eller brugeren af ejendommen gøre erstatningskrav gældende over for

miljømyndigheden, når der ikke kan opnås enighed om erstatningsfastsættelse,

eller når skadevolderen ikke kan dække erstatningskravet.

Stk. 2.

Når

miljømyndigheden har dækket et erstatningskrav i medfør af stk. 1,

indtræder myndigheden i skadelidtes erstatningskrav mod den, der har forvoldt

skaden.

Kapitel 9

Tilsyn

§ 65.

Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er

fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med,

1)

at påbud og forbud

efterkommes,

2)

at vilkår fastsat i

forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, og

3)

at miljøkrav fastsat

i en aftale efter § 10, stk. 2, overholdes.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager

om forureninger eller ved risiko for forureninger, der er en følge af ophørt

virksomhed, jf. dog § 66, stk. 3.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen videresender sager om overtrædelse af afgørelser, jf.

stk. 2, som miljøministeren har truffet, til miljøministeren. Ministeren

træffer i så fald afgørelse i sagen i overensstemmelse med lovens øvrige

bestemmelser.

§ 66.

Miljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne.

Stk. 2.

Ministeren fører tilsyn som

nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder,

herunder

med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet,

hvis godkendelseskompetencen efter regler om godkendelse af

listevirksomheder,

jf. § 40, er henlagt til ministeren.

Stk. 3.

Ministeren er endvidere tilsynsmyndighed,

jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4, og ved

forureninger eller risiko for forureninger, der er en følge af tidligere

virksomhedsdrift, som ministeren havde tilsyn med.

Stk. 4.

Ministeren fører endvidere

tilsyn med alle kommunale spildevandsudledninger.

Stk. 5.

Ministeren fører endvidere

tilsyn med visse kommunale affaldshåndteringsanlæg. Ministeren fastsætter

nærmere regler herom.

§ 67.

Miljøministeren kan bestemme, at tilsyn og overvågning af miljøtilstanden i

visse

tilfælde skal udføres af andre myndigheder.

§ 68.

Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort,

medmindre

forholdet har underordnet betydning.

§ 69.

I

de i § 68 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for

forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den

forbindelse kan tilsynsmyndigheden

1)

forbyde fortsat drift

og eventuelt forlange virksomheden fjernet,

2)

påbyde den ansvarlige

at genoprette den hidtidige tilstand,

3)

påbyde producenten

eller importøren at tilbagetage et ulovligt produkt eller en ulovlig vare fra

markedet og

4)

lade påbudte

foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist

er

udløbet.

Stk. 2.

Såfremt

tilsynsmyndigheden konstaterer, at en virksomhed ikke overholder de

miljøkrav,

som den er indgået på eller har fået pålagt i medfør af en aftale efter

§ 10, skal tilsynsmyndigheden indberette dette til miljøministeren samt

sende kopi af indberetningen til den eller de for aftalens gennemførelse

ansvarlige.

Stk. 3.

Tilsynsmyndighedens

afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

§ 70.

I

tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor

øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller

forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden

påbud og for den ansvarliges regning.

Stk. 2.

Til

forebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1 kan

tilsynsmyndigheden

foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder

dog ikke, hvis den ansvarlige virksomhed på ejendommen er i drift, eller hvis

de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning.

Stk. 3.

Der er

udpantningsret for udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter

stk. 1

og 2, § 69, stk. 1, nr. 4, § 70 a, § 70 b og § 111

a.

Der er dog ikke udpantningsret for udgifter, der vedrører undersøgelse og

oprydning af forurenet jord, jf. § 83 c.

Stk. 4.

Tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til

anden

administrativ myndighed.

§ 70 a.

I

tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse

af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan

tilsynsmyndigheden

udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af

forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger

om.

§ 70 b.

I

tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse

af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, eller hvor det af

håndhævelsesmæssige eller miljømæssige årsager i øvrigt skønnes nødvendigt,

kan

tilsynsmyndigheden for en afgrænset periode træffe beslutning om at udføre

den

kontrol, som en virksomhed ellers skulle udføre som egenkontrol, for

virksomhedens regning. I afgørelsen om at overtage egenkontrollen kan

myndigheden fastsætte de krav, der er nødvendige for myndighedens

gennemførelse

af kontrollen.

§ 71.

Den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning

til forurening, skal straks underrette tilsynsmyndigheden, såfremt

driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer

fare herfor.

Stk. 2.

Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i den ansvarliges

pligt til at søge følgerne af driftsforstyrrelsen eller uheldet effektivt

afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for forpligtelsen til at

genoprette den hidtidige tilstand.

§ 72.

Den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til

forurening,

skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller ministeren give alle

oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har

betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller

forebyggende foranstaltninger. Oplysninger skal også gives efter anmodning

fra

andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven

eller regler udstedt i medfør af loven. Myndighederne nævnt i 1. og 2. pkt.

kan

herunder påbyde den ansvarlige for egen regning

1)

at foretage

prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til

omgivelserne,

samt af støj og rystelser,

2)

at foretage

prøveudtagning og analyser af materialer og produkter, der anvendes eller

behandles, samt af eventuelle affaldsstoffer,

3)

at klarlægge

årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening og

4)

at klarlægge, hvordan

følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.

Stk. 2.

Den, der er

ansvarlig for markedsføring af et produkt eller en vare, der er reguleret i

medfør af loven, skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne give alle

oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har

betydning for vurdering af produktets eller varens forurenende egenskaber

eller

for vurdering af overholdelse af reglerne i øvrigt. Tilsynsmyndighederne kan

herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at foretage undersøgelser af

produktet eller varen.

Stk. 3.

Tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene for en virksomheds godkendelse

eller

tilladelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening

(egenkontrol)

eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan revideres

på tilsvarende måde.

§ 72 a.

Forinden eksport af særligt miljøbelastende listevirksomheders brugte

produktionsanlæg eller væsentlige dele heraf skal afhænderen underrette

tilsynsmyndigheden.

Inden for en frist på to måneder fra tilsynsmyndighedens modtagelse af

underretningen

må eksporten ikke påbegyndes, medmindre miljøministeren giver tilladelse

hertil.

Stk. 2.

Hvor

kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed, videresender kommunalbestyrelsen

underretningen til ministeren ledsaget af kommunalbestyrelsens bemærkninger.

Ministeren videresender underretningen til den kompetente myndighed i det

land,

hvor anlægget skal opsættes og idriftsættes.

Stk. 3.

Ministeren

fastsætter regler om underretningens indhold og form. Ministeren fastsætter

krav vedrørende indholdet af tilsynsmyndighedens bemærkninger samt tidsfrist

for tilsynsmyndighedens fremsendelse af underretningen til ministeren.

Stk. 4.

Ministeren

fastsætter regler om, hvilke produktionsanlæg der skal være omfattet af

underretningspligten.

Stk. 5.

Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt anlæg eller dele af anlæg

er

omfattet af underretningspligten. Tilsynsmyndighedens afgørelse herom kan

ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

§ 72 b.

Miljøministeren

eller den, miljøministeren bemyndiger dertil, samt de kommunale myndigheder

kan

hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige

for

at kontrollere husdyrbrugs overholdelse af loven og regler, der er udstedt i

medfør heraf. Miljøministeren eller den, miljøministeren bemyndiger dertil,

samt de kommunale myndigheder kan i forbindelse hermed foretage

sammenstilling

og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.

§ 73.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler vedrørende tilsynsmyndighedernes

udøvelse

af tilsynsvirksomhed.

Stk. 2.

Ministeren

kan over for en kommunalbestyrelse for en bestemt periode nærmere fastlægge

omfanget af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelserne skal indsende

indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om

resultaterne af målinger og undersøgelser, samt fastsætte regler om

indberetningernes form.

Kapitel 10

Administrative bestemmelser

§ 74.

Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til adressaten. Afgørelser,

der

kan påklages, meddeles tillige klageberettigede personer, organisationer og

myndigheder, jf. §§ 98-100, og de myndigheder, der i øvrigt har været

inddraget i sagens behandling. Afgørelser skal dog alene meddeles de

landsdækkende foreninger og organisationer, der er nævnt i § 100,

stk. 2

og 3, når de har anmodet miljøministeren om at modtage underretning om

afgørelserne, jf. § 76, stk. 2.

Stk. 2.

Underretning til de personer, der er nævnt i § 98, stk. 1, nr. 2,

kan

dog finde sted ved offentlig annoncering. Der skal altid foretages offentlig

annoncering, når der meddeles godkendelse efter kapitel 5. Miljøministeren

fastsætter regler om, i hvilke tilfælde der skal ske annoncering af andre

tilladelser, der meddeles en listevirksomhed efter bestemmelser i loven eller

efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om miljøgodkendelse

m.v.

af husdyrbrug. Ministeren fastsætter nærmere regler om, at der tillige skal

ske

annoncering af visse afgørelser i sager om revurdering efter § 37 b,

§ 41

a og § 41 b. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om annonceringen.

Stk. 3.

Påbud eller

forbud kan meddeles mundtligt, når der er fare for sundheden eller

øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig miljøskade. En

mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

§ 75.

Inden der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal adressaten for disse

beslutninger skriftligt underrettes om sagen og gøres bekendt med sin adgang

til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltningsloven. Adressaten bør i

samme forbindelse opfordres til at bidrage med oplysninger, der kan belyse

omkostninger, fordele og ulemper ved beslutningen.

Stk. 2.

Underretning efter stk. 1 kan undlades, hvis en øjeblikkelig afgørelse

er

nødvendig, eller hvis underretning må anses for åbenbart unødvendig.

§ 76.

Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø og natur

som

hovedformål, kan underrette kommunalbestyrelsen og miljøministeren om, hvilke

bestemte typer af afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3, 4 og 5

foreningen ønsker underretning om, jf. § 74, stk. 1, og § 100,

stk. 1. Foreningen skal samtidig fremsende vedtægter, der dokumenterer,

at

den er lokalt organiseret, og at dens hovedformål er beskyttelse af miljøet.

Tilsvarende gælder lokale foreninger og organisationer, der efter deres

formål

varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelserne berører sådanne

interesser.

Stk. 2.

Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har

beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan underrette miljøministeren

om, hvilke bestemte typer af afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 3, 4

og

5 foreningen eller organisationen ønsker underretning om, jf. § 74,

stk. 1,

hvorefter ministeren inden 14 dage underretter vedkommende

kommunalbestyrelse.

Tilsvarende gælder landsdækkende foreninger og organisationer, der efter

deres

vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når

afgørelserne berører sådanne interesser.

Stk. 3.

Lokale

afdelinger af landsdækkende foreninger og organisationer er ikke omfattet af

bestemmelserne

i

stk. l og 2.

§ 77.

Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i

øvrigt indeholde oplysning om,

1)

at afgørelsen kan

påklages skriftligt til Miljøklagenævnet,

2)

at klage skal

indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og

3)

at klage skal være

modtaget senest ved klagefristens udløb.

§ 78.

Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når

der foreligger særlige forhold, kan det dog bestemmes, at påbud eller forbud

skal efterkommes straks.

Stk. 2.

Når særlige

grunde taler for det, kan det bestemmes, at klager over påbud eller forbud

ikke

skal have opsættende virkning.

§ 79.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden forud for godkendelses-

henholdsvis tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 33, stk. 1,

§ 37

b, § 41 a og § 41 b samt andre afgørelser vedrørende

listevirksomhed,

der træffes efter bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af

loven eller efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med

udarbejdelse

af planer og programmer på lovens område.

§ 80.

Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig

myndighed

eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder

til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold

til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne

påklages.

Stk. 3.

Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden

statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver

bemyndiget

til at udøve efter stk. 1.

§ 81.

Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til rådgivning af myndighederne i

spørgsmål om miljøbeskyttelsen.

§ 82.

Miljøministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser

efter

loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har

større betydning.

Stk. 2.

Ministeren

kan endvidere i væsentlige sager efter ansøgning fra en virksomhed eller

kommunalbestyrelse overtage en kommunalbestyrelses godkendelses- og

tilsynskompetence vedrørende listevirksomhed.

Stk. 3.

Ministeren

kan i tilfælde, hvor en kommune opfylder betingelserne i § 40 a,

overtage en kommunalbestyrelses godkendelses- og tilsynskompetence vedrørende

den pågældende kommunes egne listevirksomheder.

§ 83.

Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger

til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter denne lov, inden

for

den enkelte kommunes område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt

form.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om, at regionsråd og kommunalbestyrelser skal være i

besiddelse

af miljøoplysninger om regional og kommunal virksomhed, uanset om

varetagelsen

af sådanne opgaver er helt eller delvist udlagt til private virksomheder m.v.

§ 83 a.

Der kan efter bestemmelserne i denne lov meddeles påbud, herunder om

gennemførelse

af foranstaltninger efter § 69, vedrørende forurenet jord, jf. § 83

c, til en forurener af en ejendom, selv om denne ikke har rådighed over den

ejendom, hvor forureningen findes, hvis den pågældende havde rådighed over

ejendommen

den 10. februar 1999 eller senere. I påbuddet skal der fastsættes pligt til

reetablering af den forurenede ejendom.

Stk. 2.

Hvis

påbudsadressaten ikke har rådighed over den forurenede ejendom, kan

myndigheden

meddele påbud til den, der har rådighed over ejendommen, om at tåle, at

undersøgelser, oprydninger eller andre afhjælpende foranstaltninger

gennemføres

af den, der har modtaget påbud efter bestemmelserne i denne lov.

Stk. 3.

Påbud efter

stk. 2 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over

den

forurenede ejendom.

Stk. 4.

Påbud efter

denne lov, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, der

er meddelt en virksomhed i drift, og som angår undersøgelser, oprydninger

eller

andre afhjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. § 83

c,

er bindende over for senere driftsherrer, såfremt den senere driftsherre har

erhvervet

virksomheden efter den 1. januar 2000 og på tidspunktet for erhvervelsen

vidste

eller burde vide, at påbud var meddelt. Det samme gælder påbud, der er

forvarslet.

Stk. 5.

Er der på

tidspunktet for erhvervelsen af virksomheden meddelt eller forvarslet påbud

om

undersøgelser m.v. af forurenet jord, jf. § 83 c, efter denne lov eller

efter lov om forurenet jord til en virksomhed i drift, kan påbud om

gennemførelse

af yderligere foranstaltninger, herunder efter § 69, vedrørende den

samme

forurening meddeles en senere driftsherre efter bestemmelserne i denne lov,

såfremt den senere driftsherre har erhvervet virksomheden efter den 1. januar

2000 og på tidspunktet for erhvervelsen vidste eller burde vide, at påbud var

meddelt eller forvarslet.

Stk. 6.

Påbud efter

denne lov, herunder om gennemførelse af foranstaltninger efter § 69, der

er meddelt en virksomhed i drift, og som angår undersøgelser, oprydninger

eller

andre afhjælpende foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. § 83

c,

er bindende over for senere erhververe af den forurenede ejendom, såfremt

1)

påbuddet var meddelt

eller forvarslet før erhvervelsen, men ikke er efterkommet, uanset at

efterkommelsen er blevet indskærpet og forholdet er blevet politianmeldt,

2)

erhververen på

erhvervelsestidspunktet vidste eller burde vide, at påbud var meddelt eller

forvarslet,

3)

erhvervelsen sker fra

en, der selv var eller kunne blive forpligtet til at efterkomme påbuddet, og

4)

ejendommen er

erhvervet efter den 1. januar 2000.

Stk. 7.

Der kan

ikke meddeles påbud efter stk. 1-6 vedrørende offentligt drevne

lossepladser

m.v., der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke længere var i

drift den 1. september 1990.

§ 83 b.

Miljømyndigheden lader oplysninger om påbud, herunder om gennemførelse af

foranstaltninger

efter § 69, der er meddelt eller forvarslet efter denne lov, og som

angår

undersøgelse, oprydning eller afhjælpende foranstaltninger vedrørende

forurenet

jord, jf. § 83 c, tinglyse på ejendommen for påbudsadressatens regning.

Dette gælder dog ikke oplysninger om påbud, der er forvarslet eller meddelt

efter § 83 a, stk. 2.

Stk. 2.

Såfremt et

påbud, der er forvarslet, ikke meddeles endeligt, skal miljømyndigheden dække

påbudsadressatens tinglysningsudgift.

Stk. 3.

Miljømyndigheden

lader tinglysningen af oplysninger om påbud og varsling af påbud aflyse, når

påbuddet er efterkommet.

§ 83 c.

Ved forurenet jord forstås jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan

have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.

Forurenet jord omfatter ikke jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af

slam, gødning og pesticider m.v.

§ 84.

Miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål, herunder

konkrete sager, vedrørende denne lov op til behandling og beslutning.

§ 84 a.

(Ophævet)

§ 84 b.

Myndigheder, der træffer afgørelse om samme virksomhed efter bestemmelser i

loven, regler udstedt i medfør af loven, lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug eller regler udstedt i medfør heraf, skal koordinere deres

afgørelser

i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at lovens formål opfyldes.

§ 85.

Tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være

af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen.

Stk. 2.

Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

§ 86.

(Ophævet)

§ 87.

Tilsynsmyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget

hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation

uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og

transportmidler for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter denne lov,

regler udstedt med hjemmel i loven eller forordninger på lovens område.

Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at foretage undersøgelser,

fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande

uden

vederlag, herunder eksemplarer af produkter og varer, der er reguleret i

medfør

af loven. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres. Producenten eller

importøren af en udtaget produkt- eller vareprøve er forpligtet til at

godtgøre

en detailforhandler prøvens fakturapris eller levere et tilsvarende eksemplar

mod forevisning af kvitteringen.

Stk. 2.

Adgang

efter stk. 1 kræver retskendelse, hvor adgangen sker med henblik på at

lade påbudte foranstaltninger udføre efter § 69 i forbindelse med

undersøgelse og oprydning af forurenet jord, jf. § 83 c. Der kræves dog

ikke retskendelse, hvis

1)

der foreligger en

situation som beskrevet i § 70, stk. 1, eller

2)

adgangen til at

gennemføre undersøgelsespåbud eller oprydningspåbud er påkrævet for at

forebygge, at den i § 70, stk. 1, nævnte situation opstår.

Stk. 3.

Politiet

kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation

uden

retskendelse standse og undersøge transportmidler med henblik på at

kontrollere

affaldstransporters overholdelse af gældende lovgivning, der varetager

miljøbeskyttelseshensyn. Politiet yder i øvrigt bistand ved

tilsynsmyndighedernes

udøvelse af beføjelser efter stk. 1. Justitsministeren kan efter

forhandling

med ministeren fastsætte nærmere regler om politiets udøvelse af ovenstående

beføjelser.

Stk. 4.

Ved

undersøgelser og tilsyn på ejendomme, lokaliteter og transportmidler skal

indehaveren

og ansatte yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.

§ 88.

Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning

af

myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med

loven. Gebyrerne tillægges udpantningsret.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at der skal betales rente ved manglende

eller

for sen betaling af gebyrer opkrævet i henhold til denne lov. Forrentningen

sker fra forfaldsdagen for gebyret. Gebyret forrentes med 1,3 procent i

månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den første i den måned, i hvilken

gebyret skal betales, dog mindst 50 kr. Ministeren kan, hvor der foreligger

særlige grunde til det, fastsætte andre regler om rente.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om, at der skal betales rente ved manglende eller for

sen

betaling af pant og gebyr, der skal indbetales til et selskab m.v. efter

regler

fastsat i henhold til § 8, stk. 3, § 9 a, stk. 2, og

§ 53,

stk. 1. Forrentningen sker efter reglerne i stk. 2.

§ 88 a.

Ubetalte krav, som i medfør af

§ 35 a, stk. 7, § 48, stk. 5, § 53, stk. 4,

§ 55 a, stk. 2, § 70, stk. 3, § 88 og § 89 a,

stk. 2, er tillagt udpantningsret, samt renter heraf, kan tillige

inddrives

ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter

i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.

8)

§ 89.

Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles

foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale

overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

§ 89 a.

Miljøministeren kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen her i

landet

af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er

omfattet

af denne lov i henhold til § 2. Ministeren kan herunder fastsætte regler

om, hvilke myndigheder der skal administrere forordningerne.

Stk. 2.

Ministeren

kan fastsætte regler om betaling af gebyrer, herunder om forrentning og

udpantningsret.

Stk. 3.

Tilsyn med

overholdelse af forordninger udøves af kommunalbestyrelsen og ministeren i

henhold til § 65 og § 66, medmindre ministeren bestemmer, at

tilsynet

skal udøves af andre myndigheder. Ved udførelse af tilsyn har myndighederne

de

tilsynsforpligtelser og tilsynsbeføjelser, som fremgår af kapitel 9 og

§§ 85-87.

Stk. 4.

Ved

afgørelser med hjemmel i forordninger eller regler, der er udstedt efter

stk. 1, finder de i kapitel 11 fastsatte bestemmelser anvendelse for så

vidt angår klageadgang og søgsmål.

§ 90.

(Ophævet)

Kapitel 11

Klage og søgsmål

§ 91.

Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92, kan

kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der

er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljøklagenævnet. Tilsvarende

gælder for afgørelser truffet af miljøministeren efter lovens kapitel 4-6 og

8

samt afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser

efter § 70 a, § 70 b og § 72, når disse afgørelser vedrører

sager efter lovens kapitel 4-6 og 8 samt afgørelser truffet i medfør af

§ 25 eller § 82.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 78, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på

afgørelser i klagesager.

§ 92.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, der enkeltvis er af

mindre betydning for miljøbeskyttelsen, ikke kan påklages til anden

administrativ myndighed.

Klage kan dog

ikke afskæres for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelser efter

§ 42,

når disse vedrører kommunalbestyrelsens egne virksomheder.

§ 93.

Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er

meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes

klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Hvis

klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til

den følgende hverdag.

§ 94.

Klage indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Myndigheden sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til

Miljøklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse eller beslutning og det

materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

§ 95.

En

klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, medmindre

Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. dog § 78.

Stk. 2.

Når der

efter § 78 er truffet afgørelse om, at et påbud eller forbud skal

efterkommes straks, skal påbuddet eller forbuddet efterkommes, medmindre

Miljøklagenævnet

bestemmer andet.

Stk. 3.

Klage over

vilkår om sikkerhedsstillelse truffet efter regler udstedt med hjemmel i

§ 39

b, stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet

bestemmer andet.

Stk. 4.

Klage over

afgørelser efter § 70 a og § 70 b har opsættende virkning,

medmindre Miljøklagenævnet

bestemmer andet.

§ 96.

En

klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation har ikke opsættende

virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Ministeren kan

fastsætte

regler om, at visse godkendelser og tilladelser ikke må udnyttes inden for

klagefristen, og at en klage skal have opsættende virkning.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer ingen begrænsninger i Miljøklagenævnets

adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller

dispensation.

§ 97.

En

klage over en ekspropriationsbeslutning har opsættende virkning, medmindre

Miljøklagenævnet bestemmer andet.

§ 98.

Kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser kan påklages af

1)

afgørelsens adressat

og

2)

enhver, der har en

individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan påklage ministerens afgørelser.

Stk. 3.

Sundhedsstyrelsen kan påklage afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5.

Sundhedsstyrelsen kan endvidere tillægges klageret i regler, der udstedes i

medfør af § 16.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at afgørelser efter

loven kan påklages af bestemte myndigheder i andre lande.

§ 99.

Danmarks Fiskeriforening kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens

afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5 for så vidt angår spørgsmål

om

forurening af vandløb, søer eller havet.

Stk. 2.

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan påklage kommunalbestyrelsens og

ministerens afgørelser efter bestemmelserne i kapitel 4 og 5 for så vidt

angår

spørgsmål om forurening af vandløb og søer.

Stk. 3.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens og

ministerens

afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er berørt.

Stk. 4.

Forbrugerrådet kan påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser i

det

omfang, de er væsentlige og principielle.

§ 100.

Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø

som

hovedformål, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har

ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1. Lokale foreninger og

organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative

interesser,

kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket

underretning

om, jf. § 76, stk. 1, når afgørelsen berører sådanne interesser og

klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Stk. 2.

Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har

beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser efter

bestemmelserne i kapitel 3, 4 og 5.

Stk. 3.

Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til

formål at varetage væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser

efter bestemmelserne i kapitel 3, 4 og 5, når afgørelsen berører sådanne

interesser,

og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.

Stk. 4.

Lokale

afdelinger af landsdækkende foreninger eller organisationer er ikke omfattet

af

bestemmelsen i stk. l-3.

Stk. 5.

Miljøklagenævnet kan til efterprøvelse af klageberettigelsen forlange, at

foreningen eller organisationen fremsender vedtægterne.

§ 101.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der

fastsættes

i medfør af loven, skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen

eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt

bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Spørgsmål,

der kan prøves af taksationsmyndighederne, jf. kapitel 8, kan ikke indbringes

for domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.

Kapitel 12

Miljøklagenævnet

§ 102.

Miljøklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser i det

omfang,

det fastsættes i lovgivningen.

Stk. 2.

Nævnet er

uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

§ 103.

(Ophævet)

§ 104.

Miljøklagenævnet består af en formand, én eller flere stedfortrædere for

denne og

et antal beskikkede sagkyndige medlemmer.

Stk. 2.

Nævnets

administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med

behandlingen

af de sager, der indbringes for nævnet.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for Miljøklagenævnets

virksomhed.

§ 105.

Miljøklagenævnets formand og dennes stedfortrædere skal have bestået juridisk

kandidateksamen.

Stk. 2.

Antallet af

beskikkede medlemmer fastsættes af miljøministeren. Medlemmerne beskikkes af

ministeren for indtil fire år ad gangen efter indstilling fra:

1)

Dansk Industri,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet, Landbrugsraadet og Dansk

Landbrug i forening.

2)

Miljøstyrelsen.

§ 106.

Afgørelsen i de enkelte sager træffes af formanden eller en stedfortræder

samt

to eller fire beskikkede medlemmer. De beskikkede medlemmer udpeges af

formanden

med lige mange fra hver af de to grupper, der er nævnt i § 105,

stk. 2.

Stk. 2.

Afgørelser

i Miljøklagenævnet træffes ved stemmeflertal.

Stk. 3.

Formanden

eller dennes stedfortræder kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der

ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, samt i sager,

hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.

Stk. 4.

Miljøministeren skal nedsætte et

udvalg blandt Miljøklagenævnets medlemmer, som kan henvise sager til

behandling

i selve Miljøklagenævnet. Miljøministeren kan fastsætte regler for udpegning

af

medlemmer og for udvalgets virksomhed.

§ 107.

(Ophævet)

§ 108.

(Ophævet)

§ 109.

Miljøklagenævnet kan tilvejebringe oplysninger og foretage besigtigelse i

overensstemmelse med reglerne i § 72 og § 87.

Kapitel 13

Straf

§ 110.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med

bøde den, der

1)

overtræder § 15

b, stk. 2, § 19, stk. 1 eller 2, § 20, § 22 og

§ 23,

§ 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45,

stk. 4, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller 2, og

§ 72

a,

2)

undlader at

efterkomme forbud eller påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et

ulovligt forhold eller pålæg efter § 26 a,

3)

undlader at efterkomme

krav fastsat i medfør af § 9 h og § 10, stk. 4,

4)

tilsidesætter vilkår

knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven,

5)

undlader at sløjfe

eller afblænde en tank til mineralolie efter de herom gældende regler, jf.

§ 21

a,

6)

anlægger, påbegynder

eller driver virksomhed uden godkendelse efter § 33,

7)

undlader at meddele

oplysninger efter § 37 a, stk. 2, eller at meddele oplysninger

eller

at afgive prøver efter § 72 eller at give underretning som nævnt i

§ 21,

§ 71 og § 72 a,

8)

undlader at indgive

anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget efter § 7,

stk. 1,

herunder tilsidesætter vilkår i forbindelse med en sådan anmeldelse, eller

undlader at indgive ansøgning, jf. § 39,

9)

modvirker

myndighedernes adgang til ejendomme, lokaliteter eller transportmidler i

strid

med § 87,

10)

forsætligt borttager,

forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med

arbejder og undersøgelser efter loven,

11)

undlader at efterkomme

krav i en afgørelse efter § 70 b eller fjerner eller ændrer udstyr, som

tilsynsmyndigheden har anbragt i medfør af en afgørelse efter § 70 a

eller

§ 70 b,

12)

overtræder

bestemmelser fastsat i De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende

forhold, der er omfattet af denne lov, jf. § 2,

13)

afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter § 53

b,

§ 55 b eller § 56 a,

14)

undlader at efterkomme

godkendelsesmyndighedens eller klageinstansens afgørelse om at etablere

sikkerhedsstillelse efter § 39 a,

15)

hindrer i strid med § 41

e, stk. 3, at vilkår eller påbud efter § 34, stk. 2, eller

§ 41

kan efterkommes, eller

16)

indtægtsfører pant,

som ikke er indløst, uden at betingelserne herfor er opfyldte, jf. § 9

c.

Stk. 2.

Straffen

kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)

voldt skade på

miljøet eller fremkaldt fare derfor eller

2)

opnået eller

tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder

ved

besparelser.

Stk. 3.

I regler og

forskrifter, der udstedes i medfør af §§ 7-10, §§ 12-16, § 17,

stk. 3, § 18, § 19, stk. 5-7, § 19 a, § 27,

stk. 3, § 31, stk. 3, § 35, § 35 a, 37 b,

stk. 2,

§ 39, stk. 4, § 39 b, stk. 2, § 44, § 45,

stk. 2, 3 og 6, § 45 b, § 45 c, § 47, stk. 3,

§ 48, § 50 a, stk. 3, § 51, § 53, § 53 c,

stk. 3,

§ 55 c, stk. 2, § 56, stk. 3, § 72 a, stk. 3,

§ 89, stk. 2, og § 89 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det

kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år

under

tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

Stk. 4.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5.

Er der ved

en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne

i

straffelovens 9. kapitel, selv om der ved overtrædelsen ikke er voldt skade

på

miljøet eller er fremkaldt fare derfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal

der

tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel

tillægsbøde.

Stk. 6.

Ved

overtrædelse af § 10, stk. 4, jf. § 110, stk. 1, nr. 3,

skal der ved udmåling af bøder, herunder tillægsbøder, tages hensyn til

størrelsen af den bod, der måtte være fastlagt på det pågældende område i

medfør af § 10, stk. 2.

Stk. 7.

Har nogen begået flere

overtrædelser af regler og forskrifter fastsat i medfør af § 9,

stk. 2, nr. 2 og 3, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,

sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt regler

og

forskrifter fastsat i medfør af § 9, stk. 2, nr. 2 og 3, og én

eller

flere skatte- og afgiftslove, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,

sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af disse regler og

bødestraffen

for overtrædelsen af én eller flere skatte- og afgiftslove.

Stk. 8.

Bestemmelsen i stk. 6 kan

fraviges, når særlige grunde taler herfor.

Stk. 9.

Forældelsesfristen for strafansvaret er fem år for overtrædelser m.v. som

omhandlet

i stk. 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6, samt for overtrædelser af regler

udstedt

i henhold til § 19, stk. 5.

Stk. 10.

Straffelovens

§ 152 og §§ 152 d-f finder tilsvarende anvendelse på

bestyrelsesmedlemmer

og ansatte i selskaber m.v., der har fået overdraget administrationen af en

pant- og returordning i henhold til lovens § 9, stk. 3.

§ 110 a.

Skønnes en overtrædelse af regler eller forskrifter, der er udstedt i medfør

af

§ 9 eller § 53, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan

miljøministeren eller, såfremt administrationen og opkrævning er henlagt til

told- og skatteforvaltningen, skatteministeren eller den, ministeren

bemyndiger

dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer

sig

rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges,

at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn

til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne om

tiltalerejsning

i § 895 i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales

bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller

afsonet,

bortfalder videre forfølgning.

§ 110 b.

Retten til at udøve virksomhed omfattet af kapitel 5 kan frakendes ved dom

for

strafbart forhold, hvis den tiltalte

1)

er dømt for

overtrædelse af straffelovens § 196 eller

2)

gentagne gange eller

under i øvrigt skærpende omstændigheder har

a)

overtrådt

bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller

bestemmelser i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller forskrifter

udstedt

i medfør heraf,

b)

undladt at efterkomme

forbud eller påbud, som er udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter

udstedt i medfør heraf, eller med hjemmel i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller

c)

tilsidesat vilkår

knyttet til en tilladelse, dispensation eller godkendelse udstedt med hjemmel

i

denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven heraf, eller

bestemmelser

i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller forskrifter udstedt i

medfør

heraf.

Stk. 2.

Efter samme

regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af, direktør for

eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab

eller

en forening, som kræver offentlig godkendelse, eller en fond, der driver

virksomhed omfattet af kapitel 5.

Stk. 3.

I øvrigt

gælder reglerne i straffelovens § 79, stk. 3 og 4.

§ 111.

Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i

overensstemmelse med reglerne i lov om rettens pleje om ransagning i sager,

som

efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 111 a.

Tilsynsmyndigheden

eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden kan under iagttagelse af

reglerne

i kapitel 74 om beslaglæggelse i lov om rettens pleje foretage beslaglæggelse

eller tage partier af produkter, varer eller emballager henstående hos

producenter, importører eller forhandlere m.v. i bevaring, hvis der kan

konstateres overtrædelse af mærkningskrav efter lovens § 9, stk. 2,

nr. 2, eller manglende tilmelding til pant- og returordninger efter lovens

§ 9,

stk. 2, nr. 3.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden

eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden kan i øvrigt tage partier af

produkter, varer eller emballager under transport mellem det danske

toldområde

og toldområdet i et andet EU-land i bevaring, hvis der konstateres

overtrædelse

af mærkningsreglerne efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller

manglende

tilmelding til pant- og returordninger efter lovens § 9, stk. 2,

nr.

3.

Stk. 3.

Når

produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring

efter stk. 1 eller stk. 2, inden to måneder efter udgangen af den

måned, hvor de er beslaglagt eller taget i bevaring, er blevet tilmeldt den

relevante pant- og returordning og overholder de for denne pant- og

returordning gældende mærkningsregler, og når sagsomkostningerne i

forbindelse

med beslaglæggelsen eller bevaringen efter stk. 1 eller stk. 2 er

betalt, og når skyldige bødekrav er betalt, udleveres produkterne, varerne

eller emballagerne til den, hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt,

eller til en anden, som godtgør at være berettiget til dem.

Stk. 4.

Er

produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring

efter stk. 1 eller stk. 2, ikke blevet tilmeldt den relevante pant-

og returordning, eller overholder de ikke de for denne pant- og returordning

gældende

mærkningskrav, eller er skyldige bødekrav eller sagsomkostninger ikke betalt

inden to måneder efter udløbet af den måned, hvor produkterne, varerne eller

emballagerne er beslaglagt eller taget i bevaring, bortsælges de af

tilsynsmyndigheden ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Produkter,

varer og emballager, der efter tilsynsmyndighedens skøn er ukurante eller

urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under kontrol. Af det

ved

auktionen indkomne beløb dækkes først omkostninger ved salget og derefter

skyldige sagsomkostninger og bødekrav. Et eventuelt overskud udbetales til

ejeren, såfremt denne melder sig inden tre år efter auktionen og behørigt

godtgør sin ejendomsret til de bortsolgte produkter, varer eller emballager.

Stk. 5.

Med hensyn

til sikring og inddrivelse af bødekrav og sagsomkostninger finder stk. 3

og 4 kun anvendelse med de begrænsninger, som er fastsat i straffelovens

§ 76

vedrørende konfiskation efter samme lovs § 75, stk. 2.

Kapitel 14

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 112.

Loven træder i kraft den 1. januar 1992. § 53 træder dog i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 113.

Ved lovens ikrafttræden ophæves:

1)

Lov om

miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989,

2)

lov om genanvendelse

og begrænsning af affald, jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 16. oktober 1984,

3)

lov nr. 215 af 5.

april 1989 om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra

kraftværker,

4)

lov nr. 267 af 8.

juni 1977 om blyindhold m.v. i motorbenzin,

5)

lov nr. 135 af 26.

april 1972 om begrænsning af svovlindholdet i brændsel,

6)

lov nr. 178 af 24.

maj 1972 om bortskaffelse m.v. af olie- og kemikalieaffald og

7)

§ 24 a og

§ 26, stk. 1, nr. 4, og § 28 i lov om frikommuner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1990.

§ 114.

Regler, der er udstedt efter de i § 113 nævnte love, opretholdes, indtil

de afløses af regler udstedt efter denne lov, medmindre andet følger af

loven.

Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2.

Afgørelser

og forlig truffet efter de regler, som er nævnt i stk. 1, bevarer deres

gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i

loven træffes ny afgørelse eller bestemmes andet. Overtrædelse af sådanne

afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3.

Frikommuneforsøg, der er godkendt efter de i § 113, stk. 1, nr. 7,

nævnte paragraffer, bevarer deres gyldighed.

Stk. 4.

»Miljøankenævnet« ændres til »Miljøklagenævnet« i følgende love:

1)

Lov nr. 130 af 9.

april 1980 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret ved lov nr. 181 af 8. maj

1985 og § 22 i lov nr. 192 af 29. marts 1989,

2)

lov om vandforsyning,

jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som senest ændret ved

§ 20

i lov nr. 192 af 29. marts 1989,

3)

lov nr. 288 af 4.

juni 1986 om miljø og genteknologi, som senest ændret ved lov nr. 338 af 24.

maj 1989, og

4)

lov om kemiske

stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989.

§ 115.

Regler om betaling af udgifter vedrørende offentlige og fælles private

spildevandsanlæg i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af

24.

januar 1989, ophæves først med virkning fra kommunalbestyrelsens vedtagelse

af

betalingsvedtægter efter lov nr. 863 af 23. december 1987 om betalingsregler

for spildevandsanlæg.

9)

§ 116.

Ministeren bemyndiges til at ophæve lov nr. 25 af 30. januar 1923 om

grænsevandløbene og § 17 i lov nr. 306 af 4. juni 1986, som ændret ved

lov

nr. 366 af 7. juni 1989, om saltvandsfiskeri.

§ 117.

Ministeren kan fastsætte overgangsregler.

§ 118.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af

forskellige lovbestemmelser om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation

m.v. (Udstedelse og fratagelse af autorisationer m.v.), hvis § 17 angår

§ 17,

stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

10)

Lov nr. 484 af 24. juni 1992 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse

(Forsøgsordning vedrørende erhvervszoner), der angår § 33,

stk. 3,

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

miljøministeren.

11)

Stk. 2.

Loven har

virkning for lokalplaner, der vedtages inden 1. januar 1995.

Lov nr. 477 af 30. juni 1993 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, der angår § 9 a, § 17, stk. 5, § 45,

stk. 5, § 51, nr. 5, 6 og 7, § 53, § 54, stk. 1,

§ 88, § 107, stk. 1, § 110, stk. 1, nr. 3, 8, 9 og

10

og § 110 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

12)

Lov nr. 1112 af 22. december 1993 om ændring af lov

om

miljøbeskyttelse (Tilskud til bortskaffelse af spildolie), der angår

§ 55

a, § 55 b, § 110, stk. 1, nr. 9, 10 og 11, og § 110,

stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende og finder anvendelse for spildolie afgiftsberigtiget efter 1. maj

1993.

13)

Lov nr. 172 af 16. marts 1994 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Oprydning på fremmed grund), der angår § 84 a,

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

14)

Lov nr. 284 af 27. april 1994 om ændring af

forskellige

lovbestemmelser om inddrivelse af statskrav (Lønindeholdelse og modregning i

visse erhvervs- og miljøtilskud), hvis § 13 angår § 55 c,

indeholder

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 20

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2.

Reglerne om

modregning efter § 2, § 3, § 4, § 12, nr. 1, § 13,

15)

§ 14, nr. 1, § 15, § 16 og § 17

har virkning for tilskudsbeløb m.v. i henhold til støttetilsagn, som meddeles

efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Reglerne om

lønindeholdelse efter § 1, §§ 5-11, § 12, nr. 2, § 14,

nr.

2, § 18 og § 19 finder også anvendelse på fordringer, der er

forfaldne

før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 373 af 18. maj 1994 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Sikkerhedsstillelse og tilsyn m.v.), der angår § 19,

stk. 4, § 28, stk. 3-5, § 39 a, § 45 a, § 53,

stk. 2 og 3, § 65, § 66, stk. 2-4, § 88, stk. 2

og 3, § 110, stk. 1, nr. 1, og § 110, stk. 3, indeholder

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2.

Gældende

regler om kompetencen til at meddele tilladelser efter § 19 bevarer dog

deres gyldighed, indtil der fastsættes nye regler.

Stk. 3.

Godkendelsesmyndigheden træffer afgørelse om vilkårene for

sikkerhedsstillelse

som nævnt i § 39 a, stk. 1, vedrørende bestående listevirksomheder,

herunder om fristen herfor.

Lov nr. 436 af 1. juni 1994 om ændring af lov om

landbrugsejendomme og lov om miljøbeskyttelse (Landbrugslov), hvis § 2

angår § 12, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Tidspunktet

for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af

landbrugsministeren.

16)

Lov nr. 403 af 14. juni 1995 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab), der angår § 35 a og

§ 110,

stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Lov nr. 302 af 24. april 1996 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Anvendelse af forordninger), der angår § 87,

§ 89,

stk. 2 og 3, § 89 a, § 110, stk. 1, nr. 8, og § 110,

stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

17)

Lov nr. 395 af 22. maj 1996 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Underretning om eksport af visse listevirksomheders brugte

produktionsanlæg m.v.), der angår § 1, stk. 1, § 7 a,

§ 17,

stk. 3, § 20, stk. 1, § 51, stk. 2 og 3, § 72

a,

§ 88, § 110, stk. 1, nr. 1, 6 og 12, § 110, stk. 3,

og

§ 111, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 30. juni 1996.

Lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

(Spildevandsrensning

i det åbne land m.v.), hvis § 1 angår § 29, § 30,

stk. 5-7,

og § 32, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Lov nr. 425 af 10. juni 1997 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Fastsættelse af særlige vilkår, nægtelse og tilbagekaldelse

af miljøgodkendelse, tilsyn, konfiskation, rettighedsfrakendelse m.v.), der

angår § 34, stk. 2-4, § 39 a, stk. 2-7, § 40 a,

§ 40

b, § 41 a, § 42, stk. 1, 2 og 4, § 73, § 110,

stk. 3, 4 og 5, og § 110 b, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2.

§ 40

a, nr. 1-3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, omfatter personer og

selskaber m.v., der har begået den eller de strafbare overtrædelser efter den

1. juli 1997. § 40 a, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

3,

omfatter personer og selskaber m.v., der har forårsaget en forurening, der

senere fjernes ved myndighedens selvhjælpshandling, når forureningen er

forårsaget efter den 1. juli 1997.

Lov nr. 426 af 10. juni 1997 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om råstoffer (Regulering af fyldjord i råstofgrave),

hvis § 1 angår § 20 a, § 20 b, § 66, stk. 2 og 3,

§ 110,

stk. 1, nr. 1 og 4, og stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1997, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 20

a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs

§ 1,

nr. 1, træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 3.

§ 20

b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs

§ 1,

nr. 1, finder anvendelse på aftaler, der indgås efter den 18. december 1996.

Lov nr. 431 af 10. juni 1997 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om kemiske stoffer og produkter (Administration af

miljømærkeordninger, Svanemærket), hvis § 1 angår § 8,

stk. 2-4,

§ 8 a og § 8 b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

18)

Lov nr. 433 af 10. juni 1997 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Autorisationsordninger for gennemførelse af egenkontrol),

der

angår § 7, stk. 4, og § 7 a, stk. 2-6, indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Lov nr. 408 af 26. juni 1998 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Tilskud til renere produkter m.v.), der angår § 53 a,

§ 53

b, § 54, § 54 a, § 54 b, § 54 c, § 54 d, § 55,

§ 55

a, § 55 c, § 56, § 56 a, § 57, stk. 2-4, § 110,

stk. 1, nr. 11 og 12, og § 110, stk. 3, indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af miljø-

og energiministeren.

19)

Stk. 2.

Regler, der

er udstedt efter § 53, § 55 a og § 56, stk. 2, i lov om

miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997,

opretholdes,

indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Lov nr. 409 af 26. juni 1998, der angår § 70

og § 110

b, stk. 1, om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Forebyggende

foranstaltninger

og rettighedsfrakendelse), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

20)

Lov nr. 478 af 1. juli 1998 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om

planlægning

(Justering af harmonikravene og genopretning af vådområder i overensstemmelse

med aftalen om Vandmiljøplan II), hvis § 1 angår § 7, stk. 1,

nr. 9-11, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 15. juli 1998.

Lov nr. 479 af 1. juli 1998 om ændring af lov om

vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning

(Beskyttelse

af drikkevandsressourcer og vandforsyning), hvis § 2 angår § 19,

stk. 6-7,

§ 26 a, § 64 a, § 110, stk. 1, nr. 2, og § 110,

stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 1998.

Stk. 2.

Regler i

medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 7, som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 1, fastsættes således, at de respekterer

kontraktmæssige forpligtelser vedrørende aftaler om aftagelse af

husdyrgødning

og affaldsprodukter til jordbrugsformål indgået inden reglernes ikrafttræden.

Der kan dog ikke over for offentlige myndigheder støttes ret på sådanne

aftaler

længere end 5 1/2 år fra disse reglers ikrafttræden.

Lov nr. 907 af 16. december 1998 om ændring af lov

om

miljøbeskyttelse (Bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om

uddannelse

af brøndborere), der angår § 19 a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 1999.

Lov nr. 908 af 16. december 1998 om ændring af lov

om

miljøbeskyttelse (Opkrævning af gebyr for behandling af sager om

typegodkendelse

m.v.), der angår § 7, stk. 5 og 6, og § 30, stk. 7,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Lov nr. 355 af 2. juni 1999 om ændring af

forskellige

love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd, hvis § 9

angår

§ 98, stk. 2-5, og § 107, stk. 1, indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 13

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000, § 6 dog først den 1. juli 2002.

Stk. 2.

Ved det

første valg af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd anvendes samme

gruppeanmeldelse, som blev foretaget ved valg til økonomiudvalg og stående

udvalg ved konstitueringen efter det senest afholdte kommunalvalg, jf.

§ 24,

stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3.

Regionplaner

i hovedstadsområdet, der er tilvejebragt af de hidtidige

regionplanmyndigheder

i området, opretholdes, indtil de ændres.

Stk. 4.

Regionplanforslag

i hovedstadsområdet, der ikke er endeligt vedtaget den 1. juli 2000, og de

den

1. juli 2000 uafsluttede sager inden for sagsområder, som overgår til

Hovedstadens Udviklingsråd, færdigbehandles af Hovedstadens Udviklingsråd.

Lov nr. 369 af 2. juni 1999 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening,

medarbejderinddragelse

m.v.), der angår § 3, stk. 1, § 6 a, § 33, stk. 2 og

3, § 36, § 39, stk. 4, § 40 a, § 41, § 41 a,

§ 41

b, § 41 c, § 41 d, § 42, stk. 1 og 2, § 74,

stk. 2,

§ 79, § 84 b og § 110, stk. 1 og 3, indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 30. oktober 1999.

Stk. 2.

For

afgørelser om godkendelse meddelt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 før

den 30. oktober 1999 finder bestemmelserne i § 41 a, stk. 2, nr. 4

og

5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, først anvendelse, når der er

forløbet mere end otte år fra godkendelsens meddelelse, eller hvis miljø- og

energiministeren efter miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 6, har

nedsat den nævnte tidsfrist, mere end den af ministeren fastsatte kortere

frist.

Stk. 3.

Miljø- og

energiministeren kan fastsætte overgangsregler.

Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, hvis

§ 90

angår § 20 a, § 20 b, § 21 a, § 24, stk. 3,

§ 64

b, § 70, stk. 3, § 83 a, § 83 b, § 83 c, § 84

a,

§ 87, stk. 2-4, og § 110, stk. 1, 3 og 7, indeholder

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 94

Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Miljø- og

energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 14.

Stk. 3.

Samtidig

med ikrafttrædelsen af denne lov ophæves

1)

lov nr. 420 af 13.

juni 1990 om affaldsdepoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 27. oktober

1996,

og

2)

lov nr. 214 af 28.

april 1993 om en værditabsordning for boligejere m.v.

Stk. 4.

Et påbud er

kun bindende for en panthaver efter § 45 eller miljøbeskyttelseslovens

§ 83

a, stk. 4-6, som affattet ved denne lovs § 90, nr. 6, hvis pantet

er

stiftet efter den 1. januar 2000.

§ 95

Afgørelser truffet og forlig indgået efter de i

§ 94, stk. 3, nævnte love eller efter regler udstedt efter de i

§ 94, stk. 3, nævnte love bevarer deres gyldighed, indtil der efter

denne lov eller efter regler udstedt efter denne lov træffes ny afgørelse.

Overtrædelser af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2.

Afgørelser truffet før denne

lovs ikrafttræden efter miljøbeskyttelsesloven eller efter regler udstedt

efter

miljøbeskyttelsesloven om påbud samt vilkår knyttet til tilladelser,

dispensationer

eller godkendelser, som angår forurenet jord før denne lovs ikrafttræden,

opretholdes.

Lov nr. 373 af 2. juni 1999 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Certificering af virksomheder, der sorterer, behandler

eller

oparbejder affald), der angår § 44, stk. 2, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse

miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), hvis § 2 angår

§ 37,

stk. 2, § 74, § 76, § 79, § 83, stk. 3,

§ 99,

§ 100, § 103, stk. 2 og 3, og § 110, stk. 3,

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 14

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens

regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i

første instans efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på

anmodning om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i

miljøoplysninger som ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for

afslag, der meddeles efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 258 af 18. april 2001 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab), der angår § 35 a,

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning for grønne regnskaber, der vedrører regnskabsår,

der

begynder den 1. juli 2001 eller senere.

21)

Lov nr. 478 af 7. juni 2001 om ændring af lov om

elforsyning og lov om miljøbeskyttelse (Betaling for miljøvenlig elektricitet

og kontrol hermed samt dispensation vedrørende restprodukter fra

elproducerende

anlæg m.v.), hvis § 2 angår § 50, stk. 3, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren.

22)

Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder

i kraft før andre dele af loven.

Lov nr. 479 af 7. juni 2001 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord (Anlæg for deponering af affald

m.v.), hvis § 1 angår § 7, stk. 1, nr. 3, og stk. 3,

§ 34,

stk. 2-5, § 37 a, § 37 b, § 37 c, § 39 b, § 40

a,

§ 41 e, § 41 f, § 48, stk. 1, nr. 1 og 3, § 50,

stk. 4,

§ 50 a, § 58, § 59, stk. 2, § 74, stk. 2,

§ 79,

§ 95, stk. 3, og § 110, stk. 1, nr. 1, 7, 12-14,

stk. 2

og 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2.

For så vidt

angår anlæg for deponering af affald, finder loven anvendelse på anlæg, som

modtager affald med henblik på deponering den 1. juli 2001 eller senere,

eller

som er godkendt før den 1. juli 2001, uden at modtagelse af affald med

henblik

på deponering er påbegyndt.

Stk. 3.

§ 50 a

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, er først gældende for bestående

anlæg for deponering af affald fra den 16. juli 2009, jf. § 37 b,

stk. 4,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.

Lov nr. 475 af 7. juni 2001 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Pant- og retursystemer), der angår § 9, stk. 2,

nr.

3 og 4, § 9, stk. 3 og 4, § 9 a-h, § 53, stk. 1, 2

og

3, § 53 a, stk. 1, § 53 c, § 55 c, § 56,

stk. 3,

§ 56 a, § 88, stk. 3 og § 110, stk. 1, nr. 3 og 14,

stk. 3 og 8, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

miljø- og energiministeren.

23)

Lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af

forskellige

love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner, hvis § 33

angår § 90, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 78

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003.

Lov nr. 260 af 8. maj 2002 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Certificering m.v. af mæglere og formidlere af

affaldshandler

over grænserne), der angår § 39 a, stk. 7, § 44, stk. 1

og

3, § 83 b, stk. 1, og § 110, stk. 1, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2002. Dog træder § 1,

nr. 1, 4 og 5, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

24)

Lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af lov

om

vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om

planlægning (Ændringer som følge af lov om miljømål m.v. for vandforekomster

og

internationale naturbeskyttelsesområder), hvis § 2 angår § 32,

stk. 2,

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 22. december 2003, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

De

ændringer, der følger af § 1, nr. 6-11 og 19, § 2, § 3 og

§ 4,

nr. 2 og 3, træder i kraft i de enkelte amter, når der er offentliggjort en

vandplan, der gælder for amtet, efter lov om miljømål m.v. for

vandforekomster

og internationale naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 4. Hvis en del

af

et amt endnu ikke er dækket af en vandplan, finder de hidtil gældende regler

anvendelse, for så vidt angår denne del.

25)

Lov nr. 220 af 31. marts 2004 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Ændring af regler om miljøgodkendelse m.v.), der angår

§ 35,

stk. 2, § 76, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1 og 2, og

§ 100,

stk. 2 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 2-4, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

26)

Lov nr. 314 af 5. maj 2004 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Bemyndigelse til implementering af støjdirektivet m.v.),

der

angår § 14 a og § 72, stk. 1, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

27)

Lov nr. 1373 af 20. december 2004 om ændring af en

række

love på miljøområdet (Ændring af håndhævelsesbestemmelser m.v., herunder som

opfølgning på lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter), hvis § 1 angår § 17,

stk. 5,

§ 69, stk. 1, § 70, stk. 3, § 70 a, § 70 b,

§ 72,

§ 87, stk. 1, § 95, stk. 4 og § 110, stk. 1,

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Lov nr. 309 af 2. maj 2005 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen), der angår

§ 79,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 25. juni 2005.

Lov nr. 325 af 18. maj 2005 om ændring af visse

skatte-

og afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og

miljøbeskyttelsesloven

(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse), hvis § 6 angår § 9,

stk. 2,

nr. 2 og 3, § 9 a, stk. 1, nr. 4, § 70, stk. 3 og

§ 111

a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 42

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

28)

Lov nr. 385 af 25. maj 2005 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Producentansvar for elektronikskrot m.v.), der angår

fodnote

til lovens titel, § 9 i-r, § 45, stk. 5-7, § 51,

stk. 2-4

og § 110, stk. 1, nr. 2, og § 110, stk. 3, indeholder

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni

2005.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte

regler, der helt eller delvist undtager fra pligten i miljøbeskyttelseslovens

§ 9 j, stk. 1, for så vidt angår elektrisk og elektronisk

udstyr

markedsført i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. marts 2006.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte

regler, der helt eller delvist undtager fra pligten i miljøbeskyttelseslovens

§ 9 l, stk. 1, for så vidt angår elektrisk og elektronisk

udstyr, som leveres til affaldshåndtering i perioden fra den 1. januar 2006

til

den 31. marts 2006.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte

regler, der helt eller delvist undtager fra forbuddet i

miljøbeskyttelseslovens

§ 9 o, stk. 7, 1. pkt., for så vidt angår elektrisk og

elektronisk udstyr markedsført i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31.

marts 2006.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om, at kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af affald af

elektrisk og elektronisk udstyr og sat i drift inden den 1. januar 2005,

fortsat kan drives af kommunalbestyrelsen indtil den 31. december 2006.

Lov nr. 428 af 6. juni 2005 om ændring af en række

love

som følge af skatteforvaltningsloven (Konsekvensrettelser som følge af

kommunalreformen m.v.), hvis § 105 overalt i loven ændrer ”de

statslige

told- og skattemyndigheder” til ”told- og

skatteforvaltningen”, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 125

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

29)

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af

forskellige

love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse

af

gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale

lønsedler), hvis § 24 angår § 88 a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 85

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. november 2005.

Lov nr. 545 af 24. juni 2005 om ændring af

forskellige

love på sundhedsområdet og visse andre områder (Konsekvensrettelser som følge

af kommunalreformen), hvis § 10 angår § 98, stk. 4, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Lov nr. 569 af 24. juni 2005 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår

organiseringen

af myndigheder m.v.), der angår § 11, § 15, stk. 2, § 18

a,

§ 19, stk. 4, 6 og 7, § 22, § 23, § 24, stk. 1

og

2, § 25, § 26 a, § 27, stk. 2 og 3, § 28,

stk. 1,

2, 3 og 5, § 29, § 30, stk. 1, 2, 4, 5 og 6, § 31,

§ 32,

stk. 2, § 34, stk. 5, § 40, § 41 d, stk. 1,

§ 50,

stk. 3, § 58, stk. 2, § 61, stk. 2, § 64 a,

§ 65,

stk. 4 og 5, § 66, § 67, § 72, stk. 1, § 72 a,

stk. 2, § 73, stk. 2 og 3, § 76, stk. 1, § 77,

§ 79,

stk. 1, § 82, § 83, § 84, § 89 a, stk. 3,

§ 90,

§ 91, stk. 1, § 92, § 94, § 95, § 96,

§ 97,

§ 98, § 99, § 100, stk. 5, § 103, § 107,

§ 108

og § 110, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 32, træder i kraft

den 1. juli 2005.

Stk. 3.

Sager, der ved lovens

ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, herunder af

kommunalbestyrelserne i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner,

overføres til den kompetente kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Sager, der ved lovens

ikrafttræden ikke er færdigbehandlet ved kommunalbestyrelsen eller amtsrådet,

og som efter loven skal behandles af miljøministeren, overføres til

miljøministeren.

Stk. 5.

Klagesager, der ved lovens

ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af miljøministeren, overføres til

Miljøklagenævnet, jf. dog stk. 7.

Stk. 6.

Sager, der pr. 1. januar 2007 er

indbragt for Miljøklagenævnet som 3. instans, eller afgørelser, som er

truffet

før den 1. januar 2007, men som efter den 1. januar 2007 og inden

klagefristens

udløb indbringes for Miljøklagenævnet som 3. instans, færdigbehandles efter

hidtil gældende regler, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Klagesager, der er indbragt af

Hovedstadens Udviklingsråd, og som ikke er færdigbehandlet af klageinstansen

inden den 1. januar 2007, bortfalder.

Stk. 8.

Miljøministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttrædelsen af de ændringer, der følger af § 1, nr.

5.

Ministeren kan fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de

enkelte

vanddistrikter.

Lov nr. 572 af 24. juni 2005 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Godkendelse af affaldsgrundlag ved nye

affaldsforbrændingsanlæg

og udvidelser af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg), der angår

overskriften

før § 50 og § 50 b, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, finder anvendelse

på projekter om etablering af nye affaldsforbrændingsanlæg eller udvidelser

af

eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, som modtages i Energistyrelsen fra den

1. juli 2005.

Lov nr. 244 af 27. marts 2006 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Overførelse af kompetence i forbindelse med klassificering

af

skibe som affald m.v.), der angår § 45, stk. 1, § 45 b,

§ 45

c, § 46, § 70, stk. 3 og § 110, stk. 3, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2006.

Lov nr. 408 af 8. maj 2006 om ændring af

forskellige

skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om

restaurations-

og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Indsats mod skatte- og

afgiftsunddragelse Fairplay II), hvis § 12 angår § 110 og

§ 110

a, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Lov nr. 505 af 7. juni 2006 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Ændring af regler om miljømærkning), der angår § 8,

stk. 1

og 3, og § 88, stk. 3, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Lov nr. 508 af 7. juni 2006 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Producentansvar for person- og varebiler), der angår

fodnoten

til lovens titel, § 9 i, stk. 1, § 9 h, stk. 2, § 9

j,

stk. 1, § 9 l, § 9 k, stk. 3, § 9 m, stk. 2,

§ 9

n-v og § 110, stk. 1, nr. 2, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af

opkrævningsloven,

selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via én

skattekonto),

hvis § 14 angår § 88, stk. 2, indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 18

Stk. 1.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog

stk. 2. Loven finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter

ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 2.

§ 14 træder i kraft fra

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

30)

Lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af

retsplejeloven

og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform), hvis § 89 angår

§ 101,

stk. 3, og § 110 a, stk. 2, indeholder følgende

ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 105

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2007.

Stk. 2.

Reglerne om retternes saglige og

stedlige kompetence og om rettens sammensætning som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 3, 55, 58-60, 77, 79, 113, 115, 122 og 123, og

§§ 4-6,

8, 29, 32-40, 46, 47, 75-77, 83, 84, 87-96, 98 og 102 finder anvendelse i

borgerlige

sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, eller som henvises til

behandling ved byretten i medfør af stk. 8, og i straffesager, hvor der

ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1. instans, jf. dog

stk. 6, 2. pkt.

Lov nr. 571 af 9. juni 2006 om ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring

af

klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet), hvis

§ 2

angår § 105, stk. 1, § 105, stk. 2, nr. 1, og § 106,

stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 12

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 11 træder i kraft den 1.

juli 2006.

Stk. 3.

Sager, der pr. 1. januar 2007 er

indbragt for Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende

regler.

Lov nr. 1570 af 20. december 2006 om ændring af lov

om

miljøbeskyttelse (Partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte

miljøzoner

m.v.), der angår § 9 v, stk. 2, § 15 a-e, § 110,

stk. 1,

nr. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov

om

miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love

(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale

fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på

natur- og miljøområdet), hvis § 1 angår § 80, § 86 og

§ 91,

stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 23

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan indtil den 31. december 2007 fortsat overlade varetagelsen af opgaver

efter

lovens § 1, nr. 4, § 3, nr. 2, og § 5, nr. 4, som før 1.

januar

2007 hørte under kommunalbestyrelsen, til et kommunalt fællesskab i

overensstemmelse

med de hidtil gældende regler.

Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om

miljøgodkendelse

m.v. af husdyrbrug, hvis § 99 angår § 40 a, nr. 1 og 3, § 41

b,

stk. 3, § 72 b, § 74, stk. 2, § 79, stk. 1,

§ 84

b, § 110 b, stk. 1, nr. 2, litra a-c, indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 102

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

§ 103

For husdyrbrug, som er etableret inden lovens

ikrafttræden, får lovens bestemmelser om tilladelse efter § 10 og

godkendelse efter § 11 eller § 12 først virkning fra det tidspunkt,

hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser af anlægget, jf. dog

stk. 3.

Stk. 2.

Første gang

der meddeles godkendelse efter § 11 eller § 12 i denne lov skal

godkendelsen omfatte hele anlægget samt bedriftens arealer.

Stk. 3.

Reglerne i

denne lov og regler udstedt i medfør af loven finder endvidere anvendelse på

bestående husdyrbrug, som er omfattet af en miljøgodkendelse efter § 33

eller påbud efter § 41, jf. § 41 a og 41 b, i lov om

miljøbeskyttelse

fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at revurdere

husdyrbrugets godkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41 a og

§ 41

b.

§ 104

Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug kan

dog frem til den 1. januar 2009 ske uden tilladelse eller godkendelse efter

denne lov, hvis der den 1. januar 2007 forelå de fornødne

myndighedsafgørelser

til, at etableringen, udvidelsen eller ændringen efter de hidtil gældende

regler kunne iværksættes uden at afvente yderligere afgørelser efter lov om

planlægning og lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør af disse

love, og disse afgørelser fortsat alle har bevaret deres gyldighed på

tidspunktet for etableringen, udvidelsen eller ændringen, jf. dog stk. 2

og 3.

Stk. 2.

Afgørelser

om, at anlæg til intensiv husdyravl må antages ikke at kunne få væsentlig

virkning

på miljøet, jf. planlovens § 6 c, kan dog i højst 2 år efter afgørelsens

meddelelse erstatte krav om tilladelse eller godkendelse efter denne lov.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 kan etablering, udvidelse eller ændring af et

VVM-pligtigt husdyrbrug ske uden tilladelse efter denne lov, selv om

etableringen,

udvidelsen eller ændringen forudsætter, at der meddeles tilladelse efter

planlovens § 35, og denne ikke er meddelt inden den 1. januar 2007,

såfremt der den 1. januar 2007 foreligger et endeligt vedtaget

regionplantillæg, jf. planlovens § 6 c, stk. 2, og er meddelt

tilladelse til et VVM-pligtigt husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c,

stk. 3, eller miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33.

Stk. 4.

Anmeldelse efter § 29 i

bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold,

husdyrgødning, ensilage m.v., kan dog ske frem til den 1. marts 2007.

§ 105

Ansøgninger i verserende sager om godkendelse af

etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug efter § 33 i lov om

miljøbeskyttelse samt sager om landzonetilladelser efter planlovens

§ 35,

der ikke er færdigbehandlet af kommunalbestyrelsen den 1. januar 2007, skal

færdigbehandles

efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Ansøgninger

og anmeldelser i verserende sager om forhåndsanmeldelse, dispensation eller

godkendelse efter § 3, § 4, § 6, § 29 og § 30 i

bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., jf.

bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006, der ikke er færdigbehandlet af

kommunalbestyrelsen den 1. januar 2007, skal færdigbehandles efter reglerne i

denne lov.

Stk. 3.

I sager

omfattet af stk. 1 og 2 orienterer kommunalbestyrelsen anmelder og eller

ansøger om, at sagerne behandles efter reglerne i denne lov.

§ 106

Anmeldelser og ansøgninger i verserende sager om,

hvorvidt et anlæg til intensivt husdyravl må antages at kunne få væsentlig

virkning på miljøet efter planlovens § 6 c samt tilvejebringelse af

regionplantillæg

for VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c, stk. 2, eller

meddelelse af tilladelser til VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens

§ 6

c, stk. 3, der ikke er færdigbehandlet af regionplanmyndigheden den 1.

januar 2007, skal færdigbehandles efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Regionplanmyndigheden

videresender sagerne, jf. stk. 1, til kommunalbestyrelsen, som

orienterer

ansøger om, at sagerne behandles efter reglerne i denne lov.

§ 107

Hvis der inden den 1. januar 2007 har været gennemført

en offentlighedsprocedure efter reglerne i planloven eller

miljøbeskyttelsesloven

eller regler udstedt i medfør af disse, ved behandling af en ansøgning om

etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der må antages at kunne

påvirke miljøet væsentligt, eller som skal godkendes efter

miljøbeskyttelseslovens

§ 33, og ansøgningen eller projektet ikke ændres væsentligt

efterfølgende,

kan kommunalbestyrelsen beslutte, at kravet om inddragelse af offentligheden

i

medfør af denne lov undlades.

§ 108

Klager over afgørelser om, hvorvidt et anlæg til intensivt

husdyravl må antages at kunne få væsentlig virkning på miljøet efter

planlovens

§ 6 c samt afgørelser om landzonetilladelser efter planlovens § 35,

der ikke er færdigbehandlet af Naturklagenævnet inden den 1. januar 2007,

overføres til Miljøklagenævnet den 1. januar 2007.

Stk. 2.

Miljøklagenævnet

behandler sagen efter de hidtil gældende regler i planlovens § 6 c og

§ 35.

Stk. 3.

Hvis

Miljøklagenævnet træffer afgørelse om, at et anlæg til intensivt husdyravl må

antages at kunne få væsentlig virkning på miljøet efter planlovens § 6

c,

skal sagen sendes til kommunalbestyrelsen, der på baggrund af en ny ansøgning

skal behandle sagen efter de nye regler.

Stk. 4.

Hvis

Miljøklagenævnet træffer afgørelse om, at et anlæg til intensivt husdyravl

ikke

må antages at kunne få væsentlig virkning på miljøet efter planlovens

§ 6

c, kan etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget ske frem til den

1.

januar 2010 uden tilladelse eller godkendelse efter denne lov, hvis der før

den

1. januar 2007 forelå de øvrige fornødne myndighedsafgørelser til, at

etableringen, udvidelsen eller ændringen efter de hidtil gældende regler

kunne

iværksættes uden at afvente yderligere afgørelser efter lov om planlægning og

lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør af disse love, og disse

afgørelser fortsat alle har bevaret deres gyldighed på tidspunktet for

etableringen, udvidelsen eller ændringen.

§ 109

Verserende klagesager over afgørelser om

miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelseslovens § 33 samt klager over

påbud og forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41, der den 1. januar

2007

overføres fra Skov- og Naturstyrelsen til Miljøklagenævnet, eller som den 1.

januar 2007 ikke er færdigbehandlet i Miljøklagenævnet, færdigbehandles af

Miljøklagenævnet efter de hidtil gældende regler i miljøbeskyttelsesloven.

Stk. 2.

Klager over

afgørelser truffet før den 1. januar 2007, men som efter den 1. januar 2007

og

inden klagefristens udløb overføres til eller indbringes for

Miljøklagenævnet,

færdigbehandles ligeledes efter de hidtil gældende regler i

miljøbeskyttelsesloven.

Stk. 3.

Såfremt

Miljøklagenævnet ved behandlingen af en klage omfattet af stk. 1 og 2

beslutter, at sagen skal henvises til kommunalbestyrelsen til fornyet

behandling, behandler kommunalbestyrelsen sagen efter reglerne i denne lov.

§ 110

Klager over afgørelser om regionplantillæg for

VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c, stk. 2, eller

tilladelser til VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c,

stk. 3, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af

Naturklagenævnet,

færdigbehandles af Naturklagenævnet.

Stk. 2.

Klager over

afgørelser truffet før den 1. januar 2007, men som efter den 1. januar 2007

og

inden klagefristens udløb indbringes for Naturklagenævnet, færdigbehandles af

Naturklagenævnet efter de hidtil gældende regler i planloven.

Stk. 3.

Såfremt

Naturklagenævnet ved behandlingen af en klage omfattet af stk. 1 og 2

beslutter, at sagen skal henvises til kommunalbestyrelsen til fornyet

behandling, behandler kommunalbestyrelsen sagen efter reglerne i denne lov.

Stk. 4.

Hvis

Naturklagenævnet stadfæster en afgørelse om regionplantillæg for VVM-pligtige

husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c, stk. 2, eller tilladelser til

VVM-pligtige husdyrbrug, jf. planlovens § 6 c, stk. 3, efter

reglerne

i planloven, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen færdigbehandle og

træffe

afgørelse om de dertil knyttede udkast til miljøgodkendelsen efter

miljøbeskyttelseslovens § 33 efter de hidtil gældende regler i

miljøbeskyttelsesloven.

§ 111

Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.

Miljøministeriet, den 22. december

2006

Connie Hedegaard

/Ole Christiansen

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv

79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle

(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som

ændret senest ved Rådets forordning 807/2003/EF af 14. april 2003,

(EU-Tidende

2003 nr. L 122, side 36), dele af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni

1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på

miljøet

(VVM-direktivet), (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest ændret ved

Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26. maj 2003 om

mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse

planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv

85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til

klage og domstolsprøvelse, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), Rådets

direktiv

91/156/EØF af 18. marts 1991 om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald,

(EF-Tidende 1991 nr. L 78, side 32), Rådets direktiv 91/676/EØF af 12.

december

1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der

stammer

fra landbruget, (EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1), som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003,

(EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.

maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

(EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret

senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003,

(EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald, (EF-Tidende

1994

nr. L 365, side 10), Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om

integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, (EF-Tidende 1996 nr. L

257, side 26), Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med

risikoen

for større uheld med farlige stoffer, (EF-Tidende 1997 nr. L 10, side 13),

Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald,

(EF-Tidende 1999 nr. L 182, side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer,

(EF-Tidende

2000, nr. L 269, side 34), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000 nr. L

327, side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af

27.

januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), (EU-Tidende

2003 nr. L 37, side 24) og direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003 om

ændring

af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),

(EU-Tidende 2003 nr. L 345, side 106).

2)

Visse af lovens bestemmelser er i medfør af artikel 16 i Europa-Parlamentets

og

Rådets direktiv 94/62/EØF om emballage og emballageaffald notificeret efter

informationsproceduren i direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter med

senere ændringer ved direktiv 88/182/EF og direktiv 94/19/EF. Visse af lovens

bestemmelser har som udkast været notificeret i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/32/EF

(informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

3)

Ved overførsel af sager fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

til

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er der ikke taget

udtrykkelig

stilling til, hvilken minister miljøministeren skal forhandle med efter § 12,

jf. § 2, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 855 af 12. august 2004 om ændringer i

ministeriernes forretningsområder, som ændret ved § 1 i bekendtgørelse nr.

1107

af 20. december 2001 om ændring af bekendtgørelse om ændringer i

ministeriernes

forretningsområder.

4)

Det bemærkes, at loven er ændret flere gange siden, senest ved lov nr. 1571

af

20. december 2006 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse

af

havmiljøet og forskellige andre love (Ophævelse af adgang til at overføre

myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af

delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet).

5)

I § 32, stk. 2, er indarbejdet ændringslov nr. 569 af 24. juni 2005, men ikke

ændringslov nr. 1151 af 17. december 2003. I lovbekendtgørelse nr. 753 af 25.

august 2001 har § 32, stk. 2, følgende ordlyd: »Spildevandsplanen må ikke

stride mod regionplanen og forudsætninger efter stk. 4«. Ved § 2 i lov nr.

1151

af 17. december 2003 blev bestemmelsen nyaffattet til: »Spildevandsplanen må

ikke stride mod vandplanen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og

internationale beskyttelsesområder, regionplanen og forudsætninger fastsat

efter stk. 4«. Denne nyaffattelse træder imidlertid først i kraft ved

miljøministerens bestemmelse, jf. § 3 i lov nr. 570 af 24. juni 2005, hvilket

ikke er sket endnu, jf. note 25. På den baggrund er ændringen ikke

indarbejdet.

Ved § 1, nr. 26, i ændringslov nr. 569 af 24, juni 2005 ændres »regionsplan«

til »kommuneplan«, og denne ændring træder i kraft den 1. januar 2007, jf. §

2,

nr. 2, i samme lov, hvorfor den er indarbejdet. Spildevandsplanen må fortsat

ikke stride mod regionplanen, jf. § 5 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om

ændring

af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen).

6)

Afslag på ansøgning om godkendelse kan ikke påklages, hvis begrundelsen for

afslaget er, at lokaliseringen vil være i strid med bestemmelser i en

regionplan, jf. § 5 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om

planlægning (Udmøntning af kommunalreformen).

7)

Ved en fejl er lovens titel ikke gengivet korrekt. Lovens fulde titel er: Lov

om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

8)

Lovens fulde titel er: Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

9)

Af § 11, stk. 2, i lov nr. 863 af 23. december 1987 fremgår det, at der

senest

den 1. januar 1993 skal være udarbejdet en fælles betalingsvedtægt for

kommunen

i overensstemmelse med loven.

10)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 28. december 1991.

11)

Loven trådte i kraft den 15. februar 1994, jf. bekendtgørelse nr. 91 af 8.

februar 1994 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Forsøgsordning vedrørende erhvervszoner).

12)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 1. juli 1993.

13)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 23. december 1993.

14)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 17. marts 1994.

15)

§ 13 angår § 55 c.

16)

Den del af loven, der vedrører ændring af lov om miljøbeskyttelse, trådte i

kraft den 1. september 1994, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24. august 1994 om

ikrafttræden af lov om ændring af lov om landbrugsejendomme og lov om

miljøbeskyttelse (Landbrugslov).

17)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 25. april 1996.

18)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 1997.

19)

Loven trådte i kraft den 21. oktober 1998, jf. bekendtgørelse nr. 724 af 9.

oktober 1998 om ikraftræden af lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Tilskud til renere produkter m.v.).

20)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 27. juni 1998.

21)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 20. april 2001.

22)

Den del af loven, der vedrører ændring af lov om miljøbeskyttelse, trådte i

kraft den 1. august 2001, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 29. juni 2001 om

ikrafttræden

af dele af lov om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse.

23)

Loven trådte i kraft den 24. oktober 2001, jf. bekendtgørelse nr. 906 af 14.

oktober 2001 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

24)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 10. maj 2002.

25)

Ikraftrædelsesbestemmelsen blev nyaffattet ved § 3 i lov nr. 570 af 24. juni

2005, hvor den har fået følgende ordlyd: ”Miljøministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttrædelsen af de ændringer, der følger af § 1, nr. 6-11,

og 19, § 2, § 3 og § 4, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 4. Ministeren kan fastsætte

forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte vanddistrikter.”

Ministeren har ikke udnyttet denne hjemmel endnu. Det vil ske samtidig med,

at

vandplanerne for de enkelte vanddistrikter bliver offentliggjort. De første

vandplaner skal være endeligt vedtaget inden den 22. december 2009.

26)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 1. april 2004.

27)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 6. maj 2004.

28)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 19. maj 2005.

29)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2005.

30)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 8. juni 2006.

Lignende dokumenter