DSB inddrog strejkendes adgangskort uden at det var lockout
Spørgsmålet var, om DSB’s inddragelse af adgangskort fra strejkende lokomotivførere var en overenskomststridig lockout eller et kampskridt, om DSB skulle give nærmere tilkendegivelser, og om DSB skulle betale bod. Arbejdsretten svarede nej og frifandt DSB.
Sagen
Den 28. november 2018 nedlagde lokomotivførere på fjerntog og regionaltog arbejdet i DSB flere steder i landet [1]. Ifølge klagerens brev blev lokomotivførerne, der havde nedlagt arbejdet, spurgt, om de ville genoptage arbejdet. Kun de, der ikke ville, fik derefter inddraget adgangskortet og blev sendt hjem [1]. DSB forklarede, at i alt 14 medarbejdere afleverede adgangskort og blev bedt om at forlade arbejdspladsen, mens fem hentede kortet samme dag og ni ved næste tjeneste [1]. I København blev der ikke inddraget adgangskort, men de strejkende blev bedt om at forlade arbejdspladsen [1]. DSB begrundede inddragelsen med behov for overblik over, hvem der strejkede, og hvem der ville arbejde, samt at beskytte arbejdsvillige mod pression [1]. Klageren mente, at inddragelsen var en overenskomststridig lockout eller et kampskridt, og krævede også tilkendegivelser og bod [1].
Spørgsmålet
Skulle DSB anerkende, at DSB ved at inddrage adgangskort udøvede en overenskomststridig lockout eller et overenskomststridigt kampskridt [1]? Skulle DSB anerkende at være forpligtet til at tilkendegive, at DSB var villig til at modtage arbejdskraft fra alle hjemsendte lokomotivførere og garantere, at adgangskort kunne fås igen ved henvendelse [1]? Skulle DSB betale en bod [1]?
Resultatet
Arbejdsretten frifandt Dansk Arbejdsgiverforening for DI Overenskomst I for DSB [1]. Retten fandt ikke grundlag for at anse inddragelsen af adgangskortene for en overenskomststridig lockout eller et overenskomststridigt kampskridt [1]. Klageren fik heller ikke medhold i påstandene om tilkendegivelser eller bod [1]. Klageren skulle betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten [1].
Rettens begrundelse
Arbejdsretten lagde vægt på, at lokomotivførerne blev spurgt, om de ville genoptage arbejdet, og at kun de, der ikke ville, fik inddraget adgangskortet [1]. Retten fandt, at inddragelsen under de beskrevne omstændigheder og med DSB’s angivne formål var en berettiget beslutning som konsekvens af arbejdsnedlæggelsen [1]. Den var ikke en sådan midlertidig hjemsendelse uden driftsmæssig begrundelse, som er en forudsætning for, at hjemsendelse kan anses for en overenskomststridig lockout [1]. DSB’s formål var driftsmæssigt begrundet, bl.a. at skabe overblik over, hvem der strejkede, og hvem der ville arbejde, og at forhindre påvirkning af arbejdsvillige [1]. Retten fandt heller ikke, at beslutningen var truffet for at eskalere konflikten [1]. Bevisførelsen gav ikke grundlag for at antage, at de strejkende måtte forstå situationen som lockout, suspension eller bortvisning, eller at inddragelsen af adgangskortet skulle have betydning for deres mulighed for at genoptage arbejdet [1]. Retten henviste til en Facebookbesked om, at kortet kunne hentes ved næste møde, og en mail om, at kortet lå klar, når lokomotivføreren næste gang mødte på arbejde [1]. Der var derfor ikke grundlag for påstandene om tilkendegivelser eller bod [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at Arbejdsretten i denne sag accepterede, at en arbejdsgiver under en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse kan kræve adgangskort afleveret hos de strejkende, når det sker som led i en driftsmæssigt begrundet beslutning og ikke for at eskalere konflikten [1]. Dommen bygger på en konkret vurdering af formålet med inddragelsen, oplysningerne om antallet af berørte og de efterfølgende beskeder om, at kortet kunne hentes igen [1]. Den rækker derfor ikke længere, end de faktiske omstændigheder i sagen bærer [1]. Den afgør ikke generelt, om en arbejdsgiver altid kan inddrage adgangskort, eller om andre former for hjemsendelse eller kampskridt er tilladte [1]. Den siger heller ikke, at der altid skal gives bestemte tilkendegivelser, eller at en bod altid er udelukket [1]. Efter analysens vurdering er det centrale, at retten fandt en driftsmæssig begrundelse og ikke anså inddragelsen for at være en lockout eller et kampskridt [1]. Dommen er ikke rådgivning og kan ikke bruges til at forudsige udfaldet af andre sager med andre faktiske forhold [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilden er alene Arbejdsrettens dom [1]. Den beskriver, at sagen drejede sig om, hvorvidt inddragelse af adgangskort var en overenskomststridig lockout eller et overenskomststridigt kampskridt, og om DSB var forpligtet til at tilkendegive, at DSB var villig til at modtage arbejdskraft og garantere adgangskort ved henvendelse [1]. Dommen gengiver parternes påstande og anbringender og Arbejdsrettens begrundelse og resultat [1]. Der er ingen andre kilder, der viser, hvordan dommen senere er brugt, eller hvordan myndigheder har anvendt den [1]. Derfor kan sammenhængen kun beskrives ud fra dommen selv [1].
Fra kilderne
DSB ved at inddrage de ansattes adgangskort udøvede en overenskomststridig lockout [1]
må anses for at være en berettiget beslutning som konsekvens af de pågældende lokomotivføreres arbejdsnedlæggelse [1]
DSB’s beslutning om inddragelsen kan ikke anses for at være truffet med henblik på at eskalere konflikten. [1]
Dansk Arbejdsgiverforening for DI Overenskomst I for DSB frifindes. [1]
Kilder
- Arbejdsrettens dom af 16. september 2019 i sag AR2018.0703 dommen · 16. september 2019