Kort ophold i en ejerbolig gjorde ikke fortjenesten ved salget skattefri
Spørgsmålet var, om fortjenesten ved salget af en ejendom var skattefri, fordi ejendommen havde tjent som bolig for ejeren. Landsskatteretten svarede nej, men nedsatte den skattepligtige fortjeneste, fordi de faktiske salgsudgifter blev lagt til grund.
Sagen
Klageren købte i 2001 en ejendom i Y1-by for 1.241.188 kr. [1] Ejendommen er vurderet som et rækkehus eller en ejerlejlighed med 126 m2 beboelse, og den var i en periode udlejet til klagerens søn. [1] Klageren var tilmeldt folkeregisteret på adressen fra 30. november 2004 til 16. marts 2005. [1] Klageren havde fra 2004 en ejendom i Y4-by, hvor hans ægtefælle havde folkeregisteradresse i hele perioden. [1] Klageren underskrev slutseddel om salget af Y1-by-ejendommen 15. februar 2005, og skødet var dateret 17. marts 2005. [1] Klageren forklarede, at han flyttede på grund af problemer i virksomheden og i ægteskabet, og at han oprindeligt ville bosætte sig permanent i Y1-by. [1] Han blev derefter tilbudt en høj stilling, der krævede ophold i Y4-by, og han flyttede tilbage. [1] Skatteankenævnet havde opgjort fortjenesten til 818.812 kr. [1]
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om fortjenesten ved salget af ejendommen i Y1-by var skattefri, fordi ejendommen havde tjent som bolig for klageren efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8. [1] Retten skulle også tage stilling til, hvor stor den skattepligtige fortjeneste var, herunder hvilke salgsomkostninger der kunne fradrages. [1]
Resultatet
Landsskatteretten fandt, at ejendommen ikke var skattefri, og klageren fik dermed ikke medhold i sin påstand. [1] Fortjenesten blev dog nedsat fra 818.812 kr. til 798.053 kr., fordi retten lagde de dokumenterede mægler- og advokatudgifter på 70.759 kr. til grund i stedet for det skønnede beløb. [1]
Rettens begrundelse
Udgangspunktet er, at fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst. [1][3] Fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder medregnes ikke, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele ejertiden. [1][2] Skatteyderen har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent som bolig i en del af ejertiden. [1] Det afgørende er en konkret vurdering af, om der reelt har været beboelse i lovens forstand. Det er ikke nok, at ejendommen har tjent til ophold eller har stået til rådighed. [1] Retten lagde vægt på, at klageren kun var tilmeldt Y1-by-adressen i cirka tre og en halv måned, og at han flyttede tilbage til sin ægtefælle i Y4-by, hvor ægtefællen havde folkeregisteradresse hele tiden. Retten vurderede derfor, at Y4-by-ejendommen havde stået til rådighed for klageren. [1] Opholdet i Y1-by blev karakteriseret som midlertidigt og ikke permanent. Retten henviste til en højesteretsdom fra 2007, som den selv refererer til. [1] Ved opgørelsen af fortjenesten regnede retten med de faktiske udgifter til mægler og advokat, og den skattepligtige fortjeneste blev derfor 798.053 kr. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en kort tilflytning til en ejendom ikke uden videre er nok til, at fortjenesten ved salget er skattefri. [1] Det er den konkrete vurdering af, om ejendommen reelt har været brugt som bolig, der er afgørende, og bevisbyrden ligger hos ejeren. [1] Dommen rækker kun så langt som de konkrete forhold i denne sag. Den fastlægger ikke en bestemt minimumsperiode, og den siger ikke, hvordan andre sager med andre omstændigheder skal afgøres. [1] Det er også analysens vurdering, at folkeregisteroplysninger indgår i vurderingen, men at de ikke alene afgør spørgsmålet. Retten så også på, hvor klageren havde sit ophold i praksis, og hvor ægtefællen boede. [1] Dommen afgør heller ikke, om en ændret stilling eller andre private forhold kan føre til et andet resultat i en lignende situation. Det er ikke rådgivning, og den bør ikke læses som en forudsigelse af udfaldet af andre sager. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Kilderne består af Landsskatterettens afgørelse og lovteksten. Dommen henviser til ejendomsavancebeskatningslovens § 1 og § 8, som er gengivet i kilde 2 og 3. [1][2][3] Personskatteloven § 4 placerer fortjenesten under kapitalindkomst. [4] Afgørelsen henviser til en højesteretsdom fra 2007, men kilderne indeholder ikke teksten i den dom, så vi kan ikke sige noget om dens præcise indhold ud over henvisningen. [1] Kilderne viser heller ikke, hvordan danske myndigheder har brugt afgørelsen i andre sager.
Fra kilderne
Det anses ikke for godtgjort eller sandsynliggjort, at ejendommen Y1-vej, Y1-by, reelt har tjent til bolig for klageren eller hans husstand i en del af ejerperioden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. [1]
Det er således ikke tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt stået til rådighed. [1]
Skatteyderen har som ejer bevisbyrden for, at ejendommen har tjent som bolig i en del af dennes ejertid. [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 08-01218: Spørgsmål om skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 (parcelhusreglen) ved salg af rækkehus dommen · 6. februar 2009
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 8 lovbestemmelse · 1. september 2006
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 1 lovbestemmelse · 1. september 2006
- Personskatteloven § 4 lovbestemmelse · 29. september 2006