Fri bolig på egen campingplads: skønnet over værdien nedsat fra 58.000 til 40.000 kr.
Klageren var hovedanpartshaver og boede på selskabets campingplads. Spørgsmålet var, hvordan den frie bolig skulle værdisættes, og Landsskatteretten nedsatte værdien fra 58.000 til 40.000 kr.
Sagen
Klageren var hovedanpartshaver i et anpartsselskab, der drev en campingplads. Klageren boede på pladsens adresse, som selskabet ejede. I 2006 boede husstanden i en campingvogn, og i 2007 og 2008 boede den i en bolig på pladsen, som ikke var færdigbygget [1]. Skatteankenævnet beskattede klageren af fri bolig for 2008 med 58.000 kr. uden el og vand. Beløbet svarede til 5 pct. af summen af boligens vurdering på 200.000 kr. og selskabets aktiverede udgifter til grunde og bygninger i 2006, 2007 og 2008 [1]. Klageren gjorde gældende, at boligen var en vagtbolig, at en 3-stjernet campingplads kræver tilsyn døgnet rundt, og at værdien derfor skulle være lavere. Klageren pegede også på en nærliggende skole og på, at byggeudgifterne mest vedrørte ferielejligheder og fællesrum. Naturstyrelsen oplyste, at den ikke kendte lovgivning, der forpligter en ejer eller lejrchef til at bo på pladsen [1].
Spørgsmålet
Retten skulle afgøre, om klageren havde en pligt til at bo i boligen "ifølge anden lovgivning", så de almindelige værdiregler ikke gjaldt. Retten skulle også tage stilling til, hvor høj værdien af den frie bolig var [1].
Resultatet
Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde bopælspligt efter anden lovgivning. Retten nedsatte dog værdien af fri bolig uden el og vand fra 58.000 kr. til 40.000 kr., som klageren havde påstået. Skatteankenævnets afgørelse blev ændret i den retning [1].
Rettens begrundelse
Retten tog udgangspunkt i, at goder som hovedregel værdiansættes til det, det ville koste at erhverve dem i almindelig fri handel, medmindre særlige regler siger noget andet [2]. For en helårsbolig, som en direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning har til rådighed, er værdien 5 pct. af et beregningsgrundlag. Grundlaget er det største beløb af ejendomsværdien året før eller anskaffelsessummen med tillæg af forbedringer. Den regel gælder ikke, hvis den pågældende ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bo i boligen [1]. En hovedaktionær, der får en helårsbolig stillet til rådighed af selskabet, skal medregne værdien som udbytte [1]. Retten fastslog, at klageren efter stjernekravene i Campingreglementet havde bopælspligt fra 20. juni til 20. august. Klageren kunne dog ikke anses for at være omfattet af en pligt "ifølge anden lovgivning", jf. Naturstyrelsens udtalelse. Derfor gjaldt undtagelsen ikke [1]. Retten fandt derimod ikke, at alle byggeudgifter rimeligt kunne henføres til boligen. En fordeling ville under alle omstændigheder bero på et skøn. Byggeomkostningerne var sat alt for højt, og værdien blev derfor nedsat til 40.000 kr. [1]
Hvad dommen betyder
Dette er en vurdering. Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et krav i branchens stjernesystem for campingpladser ikke i sig selv blev behandlet som bopælspligt "ifølge anden lovgivning". Retten lagde vægt på Naturstyrelsens udtalelse om, at der ikke fandtes sådan lovgivning [1]. Afgørelsen viser også, at et skøn over værdien kan blive sat ned, når retten finder, at byggeudgifterne er regnet for højt og ikke alle kan henføres til boligen [1]. Beløbet på 40.000 kr. er et skøn i netop denne sag. Efter analysens vurdering kan det næppe uden videre bruges som en fast sats for andre boliger. Afgørelsen siger ikke noget om, hvordan udgifterne i øvrigt skal fordeles. Retten gik heller ikke i begrundelsen ind i klagerens synspunkter om vagtbolig, skolens gener eller markedslejen. Vi kan derfor ikke se, om de havde betydning for beløbet [1]. Afgørelsen siger heller ikke, hvordan andre campingpladser eller andre boliger med bopælspligt skal behandles, hvis pligten følger af en lov.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejer sig om ligningslovens § 16, der fastsætter, at goder modtaget som led i et ansættelsesforhold værdiansættes til, hvad de ville koste i almindelig fri handel, medmindre særregler gælder [2]. Den særlige regel om helårsboliger til direktører og lignende, med 5 pct.-satsen, og undtagelsen for bopælspligt står i stk. 9, som dommen gengiver [1]. Ligningslovens § 16 A kobler reglerne til hovedaktionærer, der får en bolig stillet til rådighed af selskabet [1]. Hvem der er hovedaktionær, følger af aktieavancebeskatningsloven § 4, der bl.a. nævner 25 pct. eller mere af kapitalen eller over 50 pct. af stemmerne [3]. Ejendomsavancebeskatningsloven § 4 siger, at den anskaffelsessum, der bruges ved beregningsgrundlaget efter § 16, stk. 9, også skal bruges ved opgørelse af fortjeneste ved salg [4]. To andre afgørelser i materialet handler også om hovedanpartshaveres rådighed over selskabets goder, men om heste og en bil og ikke om bolig [5][6].
Fra kilderne
Klageren kan ikke anses for "ifølge anden lovgivning" at være omfattet af og opfylde en pligt til at bebo helårsboligen, jf. herved Naturstyrelsens udtalelse. [1]
Styrelsen er ikke bekendt med - og har ikke ansvaret for - lovgivning, der forpligter ejer/forpagter/lejrchef til at bebo en helårsbolig på campingpladsen. [1]
Når henses til at de medregnede byggeomkostninger må anses for at være alt for højt sat, nedsættes værdien af fri bolig ekskl. el og vand efter omstændighederne til 40.000 kr. [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 11-0301017: Værdi af fri bolig for hovedanpartshaver, der har bolig til rådighed på den af selskabet drevne campingplads dommen · 25. oktober 2012
- Ligningsloven § 16 lovbestemmelse · 4. november 2011
- Aktieavancebeskatningsloven § 4 lovbestemmelse · 1. juli 2011
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 4 lovbestemmelse · 1. september 2006
- Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber anden afgørelse med lignende indhold · 14. november 2025
- Sag om beskatning af værdien af fri bil og splitleasing anden afgørelse med lignende indhold · 13. juni 2023