Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En fibermontør lægger det sidste stykke kabel frem til en hoveddør som en rød løber, mens konkurrerende montører venter i kø, og en embedsmand måler efter med målebånd.

Fibernet: Krav om at etablere stikledninger til slutbrugere

EU-DomstolenStaten og EU-reglerneDom i sag C-556/1219. juni 2014

Spørgsmålet var, om telemyndigheden kan pålægge en udbyder med stærk markedsposition at etablere korte fiberstikledninger mellem fordelingspunktet og slutbrugerens nettermineringspunkt efter anmodning fra konkurrenter. Domstolen svarede ja, hvis forpligtelsen er konkret begrundet og forholdsmæssig.

Læs hele dommen

In English · En français · Auf Deutsch


Sagen

TDC A/S havde en stærk markedsposition på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger via kobber-, kabel-tv- og fibernettet [1]. IT- og Telestyrelsen pålagde i 2010 TDC en række forpligtelser, herunder at imødekomme rimelige anmodninger om adgang til TDC’s fibernet ved at etablere stikledninger på op til 30 meter mellem fordelingspunktet i accessnettet og slutbrugerens nettermineringspunkt [1]. TDC klagede til Teleklagenævnet, som i det væsentlige stadfæstede afgørelsen [1]. TDC indbragte derefter sagen for domstolene, og Østre Landsret forelagde Domstolen spørgsmål om fortolkningen af adgangsdirektivet [1].

Spørgsmålet

Retten skulle afklare, om adgangsbegrebet i adgangsdirektivet omfatter etablering af stikledninger mellem fordelingspunktet i et accessnet og slutbrugeren [1]. Den skulle også tage stilling til, om en sådan forpligtelse kan pålægges en udbyder med stærk markedsposition, og hvilken betydning startinvesteringer og priskontrol har for proportionaliteten [1].

Resultatet

Domstolen fastslog, at telemyndighederne kan pålægge en udbyder med stærk markedsposition at etablere stikledninger på op til 30 meter, hvis forpligtelsen tager udgangspunkt i det konkrete problem og er forholdsmæssig og berettiget [1]. TDC fik dermed ikke medhold i, at en sådan forpligtelse lå uden for adgangsbegrebet [1]. Den konkrete proportionalitet skal dog efterprøves af den forelæggende ret [1]. Ved vurderingen skal myndigheden tage hensyn til startinvesteringer og til, om priskontrol dækker installationsomkostningerne [1].

Rettens begrundelse

Domstolen byggede på adgangsdirektivets artikel 2, litra a), artikel 8 og artikel 12 samt rammedirektivets artikel 8, stk. 1 [1]. Begrebet »adgang« omfatter tilrådighedsstillelse af faciliteter og/eller tjenester for en anden virksomhed med henblik på udbud af elektroniske kommunikationstjenester, og opregningen af adgangsformer er ikke udtømmende [1]. Efter artikel 8, stk. 2, kan myndigheden pålægge forpligtelser, når en udbyder har en stærk markedsposition, og efter artikel 12, stk. 1, kan den kræve, at rimelige anmodninger om adgang til specifikke netelementer og tilhørende faciliteter efterkommes [1]. Forpligtelsen skal dog tage udgangspunkt i det konkrete problem, være forholdsmæssig og berettiget i lyset af rammedirektivets mål [1]. Ved proportionalitetsvurderingen skal myndigheden blandt andet se på, om konkurrerende faciliteter er teknisk og økonomisk gennemførlige, om der er kapacitet, hvor store startinvesteringer ejeren skal foretage, og behovet for langsigtet konkurrence [1]. Artikel 13 om priskontrol indebærer, at myndigheden også skal tage hensyn til udbyderens investeringer og en rimelig forrentning [1]. Derfor kan etablering af stikledninger være omfattet, men kun hvis proportionalitetskravene er opfyldt [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at adgangsforpligtelser ikke nødvendigvis kun handler om at give adgang til et net, der allerede ligger klar. En myndighed kan også pålægge en dominerende udbyder at etablere korte stikledninger, når det er nødvendigt for, at konkurrenter kan tilbyde fibertjenester på lige vilkår [1]. Dommen fastlægger dog ikke en generel grænse på 30 meter som en sikker regel. Den siger, at den konkrete forpligtelse skal være begrundet i problemet og være forholdsmæssig, og at den forelæggende ret skal efterprøve dette [1]. Derfor afgør dommen ikke, om en bestemt længde, et bestemt gravearbejde eller en bestemt nettype altid er tilladt eller forbudt [1]. Den afklarer heller ikke, hvordan startinvesteringer og priskontrol skal vejes mod hinanden i en konkret sag [1]. Dommen er derfor et principielt svar på, om etablering af stikledninger kan være »adgang«, men den overlader den konkrete proportionalitetsvurdering til de nationale myndigheder og domstole [1]. Dette er en vurdering og ikke rådgivning.

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejede sig om adgangsdirektivets artikel 2, litra a), artikel 8 og artikel 12 samt artikel 13 [1]. Generaladvokaten behandlede det første og det andet spørgsmål samlet og brugte derefter det tredje og det fjerde spørgsmål til proportionalitetsvurderingen [2]. Domstolen behandlede også de to første og de to sidste spørgsmål samlet og nåede frem til, at en forpligtelse til at etablere stikledninger kan pålægges, hvis den er konkret begrundet og forholdsmæssig [1]. Dommen fastslår ikke en bestemt længde som en generel regel, men nævner den konkrete længde på op til 30 meter som led i den forpligtelse, der skal efterprøves [1].

Fra kilderne

såfremt denne forpligtelse tager udgangspunkt i det konkrete problem samt er forholdsmæssig og berettiget i lyset af de målsætninger, der er fastlagt i rammedirektivets artikel 8, stk. 1 [1]
kan omfatte etablering af stikledninger mellem fordelingspunktet i et accessnet og nettermineringspunktet hos slutbrugeren. [1]
skal tage hensyn til den startinvestering, som den pågældende udbyder har foretaget, og til den omstændighed, at der findes en priskontrol, der gør det muligt at få dækket installationsomkostningerne. [1]

Kilder

  1. Dom i sag C-556/12: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. juni 2014. — TDC A/S mod Teleklagenævnet. dommen · 19. juni 2014
  2. Forslag til afgørelse i sag C-556/12: Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Cruz Villalón fremsat den 16. januar 2014. — TDC A/S mod Teleklagenævnet. generaladvokatens forslag til afgørelse · 16. januar 2014