Fradrag for hjemmekontor, telefon og internet nægtet for psykolog og udlejer
Kunne en psykolog og udlejer trække hjemmekontor, telefon og internet fra i skat? Landsskatteretten sagde nej til kontoret og næsten alle telefon- og internetudgifter, men gav et lille fradrag på 310 kr. for 2008.
Sagen
Klageren driver psykologvirksomhed sammen med en anden fra lejede lokaler. Hun ejer også en udlejningsejendom med ni lejemål, hvoraf syv var udlejet [1]. Hun bor på 1. sal i en lejlighed på 143 kvm sammen med en søn, mens en anden søn bor på 2. sal [1]. På 2. sal var der indrettet et kontor på 16 kvm med bord, kontorstol, to andre stole, lampe, reol og lænestol [1]. Hun fratrak udgifter til kontoret i udlejningsvirksomheden med 31.390 kr. i 2007 og 32.837 kr. i 2008 [1]. Hun fratrak også udgifter til tre mobiltelefoner, en fastnetforbindelse og et trådløst netværk, efter en privat andel på 3.000 kr. [1]. Sagen startede efter en anmeldelse fra hendes tidligere ægtefælle [1]. Skatteankenævnet afviste fradragene for kontoret og for størstedelen af telefon- og internetudgifterne [1].
Spørgsmålet
Retten skulle afgøre, om klageren efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kunne fradrage udgifter til kontor i den private bolig samt til telefon og internet i 2007 og 2008 [1].
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen om kontoret for begge år og om telefon og internet for 2007 [1]. For 2008 nedsatte den forhøjelsen af telefonudgifterne med 310 kr. Klageren fik kun medhold i det lille beløb [1].
Rettens begrundelse
Retten pegede på statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Driftsomkostninger kan fradrages, hvis udgiften er direkte knyttet til indkomsten og ligger inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages [1]. Et kontor i en privat bolig kan normalt også bruges privat. Fradrag kræver derfor som udgangspunkt, at kontoret i væsentligt omfang er hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, eller at lokalet har en særlig indretning, der gør det uegnet til privat brug [1]. Retten lagde til grund, at klageren og hendes familie brugte begge lejligheder til privat beboelse. Det var ikke godtgjort, at indretningen eller arbejdets art udelukkede privat brug [1].
Om telefon fandt retten, at abonnementsudgifter ikke kan fradrages, hvis telefonen står uden for arbejdsstedet, fx i hjemmet [1]. Bredbåndsudgifter blev på samme måde anset for private [1]. De to sønners mobiltelefoner var private udgifter [1]. Samtaleudgifterne til fastnettelefonen var 1.122 kr. i 2007 og 2.140 kr. i 2008. Mindsteværdien af privatsamtaler var 1.790 kr. og 1.830 kr. Derfor var hele udgiften privat i 2007, mens 310 kr. kunne fradrages i 2008 [1]. Retten tiltrådte, at 50 pct. af klagerens egen mobiltelefon var erhvervsmæssig [1]. Webspeed på privatadressen kunne ikke fradrages, da klageren ikke havde computer i sin egen lejlighed [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et almindeligt møbleret kontor i en privat bolig kan have svært ved at give fradrag, hvis arbejdet også foregår et andet sted i normal arbejdstid. Landsskatteretten lagde vægt på, at boligen blev brugt privat, og at hovedarbejdsstedet lå i de lejlighederne uden for hjemmet [1]. Afgørelsen kan efter analysens vurdering også vise, at telefonabonnementer og bredbånd i hjemmet behandles som private, selv om de bruges lidt erhvervsmæssigt [1].
Afgørelsen er truffet af Landsskatteretten og bygger tæt på sagens konkrete oplysninger. Den afgør ikke, hvordan et lokale vil blive bedømt, hvis det har en særlig indretning, eller hvis det er det eneste arbejdssted. Den siger heller ikke noget om, hvordan andre erhvervsdrivende vil blive stillet. Retten tog således ikke stilling til, hvordan fradragsretten vil være i tilfælde, der adskiller sig fra de forhold, der er beskrevet i sagen. Det lille fradrag på 310 kr. viser, at udgifter til erhvervsmæssige samtaler kan trækkes fra, når de overstiger den fastsatte mindsteværdi for privatsamtaler [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 er den eneste kilde, der handler om samme spørgsmål. Afgørelsen bygger på statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om fradrag for driftsomkostninger [1]. Om kontoret henviste retten til en dom fra Højesteret, som den omtaler som SKM2003.488.HD. Den tillægger dommen vægt for kravet om, at kontoret er hovedarbejdssted i normal arbejdstid [1]. Om telefon henviste retten til to meddelelser fra SKAT, SKM2006.701.SKAT for 2007 og SKM2007.848.SKAT for 2008. De fastsætter, hvornår en telefon står uden for arbejdsstedet, og mindsteværdien af privatsamtaler [1]. Skatteankenævnet nævnte desuden, at retspraksis har accepteret fradrag for lokaler, der er omdannet til fx værksted, atelier eller laboratorium [1].
Fra kilderne
Et kontor indrettet i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål. [1]
I lighed med udgifter til telefonabonnement anses udgifter til bredbåndsabonnement som udelukkende private udgifter. [1]
Klageren har efter det oplyste samt beskrivelsen af kontorinventaret ikke nogen computer i sin egen lejlighed [1]