Direktør i 18 år uden løn kunne ikke kræve løn eller selskabets værdi
Kunne en direktør, der aldrig fik løn, bagefter kræve løn eller et beløb svarende til selskabets egenkapital? Retten sagde nej og frifandt selskabet.
Sagen
Sagsøgeren var registreret som direktør i det sagsøgte selskab fra 1992 til 2010 og fik ikke udbetalt løn i perioden. [1] Selskabets hovedaktivitet var tømning af septiktanke. [1] Sagsøgeren forklarede, at han var overbevist om at eje selskabet, og at han blot skulle køre penge ind i det som en slags pensionsordning. [1] Selskabet gjorde gældende, at der aldrig var tale om ansættelse. Parterne havde ifølge selskabet indgået en samarbejdsaftale om en andel af overskuddet. Sagsøgeren bestred, at aftalen var indgået. [1] Sagsøgeren krævede 774.176,16 kr. Beløbet var løn for 4.000 timer til 189,79 kr. plus 15.000 kr. i godtgørelse for manglende ansættelsesbevis. [1] Subsidiært krævede han 768.626 kr., svarende til selskabets egenkapital. [1] Selskabet påstod frifindelse og gjorde et modkrav gældende for leje af maskinhus og driftsmidler. [1]
Spørgsmålet
Retten skulle afgøre, om direktøren havde krav på løn og godtgørelse for manglende ansættelsesbevis. Retten skulle også afgøre, om han kunne kræve kompensation, fordi han ikke blev ejer af selskabet. [1]
Resultatet
Retten frifandt selskabet for alle sagsøgerens påstande. [1] Sagsøgeren skulle inden 14 dage betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til selskabet. [1] Retten tog ikke stilling til selskabets modkrav. [1]
Rettens begrundelse
Retten lagde til grund, at sagsøgeren som direktør og daglig leder gennem årene havde underskrevet selskabets regnskaber. [1] Retten antog, at der ved selskabets start havde været drøftelser om, at han alene eller sammen med sin ægtefælle skulle eje selskabet, men det blev ikke gennemført. [1] Selv om en anden havde stået for den overordnede økonomiske administration, og selv om de to havde et nært venskab, fandt retten det usandsynligt, at sagsøgeren i så mange år ikke var klar over, at han ikke var ejer. [1] Samarbejdsaftalen var bestridt af sagsøgeren. Retten pegede dog på en revisors mail, der omtalte hans tilknytning til selskabet, og på at han måtte eller burde have vidst, at han ikke ejede selskabet. På den baggrund havde han ikke haft et ansættelsesforhold af en sådan karakter, at han nu kunne kræve løn og godtgørelse. [1] Retten fremhævede også, at han gennem årene aldrig tidligere havde krævet løn. [1] Om ejerskabet fandt retten ikke bevist, at drøftelserne havde en karakter, der gav ham et krav, fordi ejerskabet ikke blev gennemført. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at retten lægger stor vægt på, hvad en direktør i praksis har gjort og vidst, når han senere kræver løn. Her talte det mod kravet, at direktøren i årevis underskrev regnskaber, ikke krævede løn og efter rettens opfattelse burde have været klar over sin manglende ejerstilling. [1] Efter analysens vurdering kan dommen ikke læses som en generel regel om, at direktører ikke kan få løn. Afgørelsen bygger på de konkrete omstændigheder i sagen og på rettens bevisvurdering. [1] Dommen afgør heller ikke, om samarbejdsaftalen om overskudsandel faktisk blev indgået. Retten udtalte sig kun om, at der ikke var et ansættelsesforhold af den karakter, der kunne give krav på løn. [1] Retten tog heller ikke stilling til selskabets modkrav om leje eller til, om kravene var forældede. [1] Det er efter analysens vurdering uvist, hvordan en sag med andre kendsgerninger ville være blevet afgjort. Dommen er afsagt af en byret og viser ikke af sig selv fast praksis.
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen er den eneste kilde, der handler om sagen. Parterne henviste til reglerne om ansættelsesbevis og til forældelsesloven. [1] Forældelsesloven fastsætter en frist på 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. [2] Hvis fordringshaveren ikke kendte fordringen, regnes fristen først fra det tidspunkt, hvor vedkommende fik eller burde have fået kendskab til den. [2] Sagsøgeren gjorde gældende, at hans krav ikke var forældet efter denne regel. Selskabet gjorde gældende, at kravet delvist var forældet, og at sagsøgeren havde udvist retsfortabende passivitet. [1] Retten nåede ikke til forældelsen, fordi den frifandt selskabet på andet grundlag. [1]
Fra kilderne
Sagsøgeren har ikke fået udbetalt løn i den periode. [1]
Sagsøgte frifindes derfor for sagsøgerens påstande om løn [1]
Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. [2]