Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En direktør bag sit skrivebord rækker en kuvert med rejsepenge til sig selv i rejsetøj med kuffert, mens en skattemedarbejder i døren holder en tom lønkuvert op, som en lille møl flyver ud af.

Skattefri rejsegodtgørelse til hovedanpartshaver uden løn

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 19-004523218. februar 2020

Spørgsmålet var, om rejsegodtgørelser til en hovedanpartshaver uden løn i de pågældende måneder var skattefrie. Landsskatteretten svarede nej og afviste også fradrag for rejseudgifter.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren og hans ægtefælle ejede hver halvdelen af et selskab, og klageren var ansat i selskabet fra 1. januar 2017 efter en ansættelseskontrakt. Kontrakten sagde, at aflønningen i de første år kun skulle ske i begrænset omfang, indtil selskabet kunne bære det, og at der udbetales dagpenge efter statens satser for rejsedage i Grønland [1]. Klageren var på arbejdsrelaterede rejser i Grønland i maj, juni, september og oktober 2017, og for disse måneder fik han udbetalt skattefrie godtgørelser på i alt 26.298 kr. [1]. Han fik ikke løn i månederne januar til november 2017, men først 10.000 kr. i løn for december 2017 [1]. Skattestyrelsen forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med godtgørelserne, og klageren påklagede afgørelsen [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om de skattefrie rejsegodtgørelser skulle omkvalificeres til skattepligtig indkomst, fordi klageren ikke havde modtaget løn i de måneder, hvor godtgørelserne blev udbetalt [1]. Klageren gjorde subsidiært gældende, at han havde ret til fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, stk. 7 [1].

Resultatet

Landsskatteretten fandt, at godtgørelsen var skattepligtig, og at klageren ikke kunne få fradrag for rejseudgifter [1]. Skattestyrelsens afgørelse blev dermed stadfæstet, og det var staten, der fik medhold [1].

Rettens begrundelse

Ifølge ligningslovens § 9, stk. 4, medregnes godtgørelser for udgifter, som lønmodtageren påføres af arbejdet, ved indkomstopgørelsen [3]. Undtaget er godtgørelser for rejseudgifter omfattet af § 9 A, og de må ikke overstige de fastsatte standardsatser [2][3]. Bestemmelsen indeholder en værnsregel: Godtgørelsen skal medregnes, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren for at få godtgørelsen [3]. Retten lagde vægt på, at klageren var hovedanpartshaver og ikke havde haft indtægtsgivende arbejde for selskabet i de måneder, hvor han fik godtgørelser [1]. Da han ikke var lønmodtager i de måneder, kunne han ikke omfattes af skattefritagelsesreglerne [1]. Retten fandt, at det ikke ændrede resultatet, at selskabets driftsresultat for 2017 var beskedent, og at løn i 2018 blev udbetalt [1]. Om den manglende løn sagde retten, at den skyldtes selskabets økonomiske situation, og at det var uden betydning for resultatet [1]. Ansættelseskontrakten ændrede ikke resultatet, fordi den var en konkret aftale mellem interesseforbundne parter [1]. Retten fandt SKM2017.591.LSR ikke sammenlignelig, fordi lønmodtageren der fik udbetalt løn i de måneder, hvor han fik godtgørelser [1]. Da klageren ikke var lønmodtager i de pågældende måneder, afviste retten også fradrag efter § 9 A, stk. 7 [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en hovedanpartshaver, der ikke får løn i de måneder, hvor han modtager rejsegodtgørelser, ikke kan regne med skattefrihed for disse godtgørelser [1]. Afgørelsen lægger vægt på, at der mangler indtægtsgivende arbejde i de konkrete måneder, og at årsagen til den manglende løn ikke ændrer resultatet [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen dermed til lignende situationer, hvor løn mangler i samme måneder som godtgørelserne. Den afgør efter analysens vurdering ikke, hvor stor en løn der skal udbetales for at opfylde kravet, og den siger ikke, hvordan en løntilbageholdenhed i en opstartsfase vil blive vurderet, når der senere udbetales løn [1]. Afgørelsen tager heller ikke stilling til, hvordan løn over et helt år skal vurderes, fordi løn her først blev udbetalt i december [1]. Efter analysens vurdering er der tale om en konkret vurdering af de faktiske forhold, og den kan ikke uden videre overføres til andre sager.

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejer sig om ligningslovens § 9, stk. 4, og § 9 A, som fastsætter satser for rejseudgifter [2][3]. Ligningslovens § 9, stk. 4, indeholder værnsreglen om lønomlægning, som afgørelsen henviser til [3]. Afgørelsen henviser til SKM2017.591.LSR og SKM2012.463.VLR, og til SKM2004.22.HR om rejsefradrag [1]. Skattestyrelsen kunne tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om at stadfæste afgørelsen, og myndigheden brugte dermed samme begrundelse [1]. Materialet indeholder ikke andre afgørelser om samme konkrete sag.

Fra kilderne

Klageren har i perioden januar 2017 til og med november 2017 ikke modtaget løn fra selskabet [1]
Det bemærkes, at det er uden betydning, at den manglende lønudbetaling skyldes selskabets økonomiske situation. [1]
Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. [3]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 19-0045232: Skattefri rejsegodtgørelse dommen · 18. februar 2020
  2. Ligningsloven § 9 a lovbestemmelse · 15. august 2019
  3. Ligningsloven § 9 lovbestemmelse · 15. august 2019