Spring til indhold

Emner

Procesrente: hvad det er, og hvornår det bruges

Opdateret 5. november 2026

Procesrente er en rente, som en domstol eller et klagenævn kan lægge oven i et beløb, som den ene part skal betale den anden. Renten løber typisk fra det tidspunkt, hvor sagen blev anlagt eller klagen indgivet, og indtil betaling sker. Procesrenter følger renteloven og har også betydning for skatten.

Kort fortalt

  • Procesrente betales efter renteloven [1][2].
  • Renten løber som udgangspunkt fra sagens anlæg og indtil betaling sker [3][4][5].
  • Ligebehandlingsnævnet tilkender procesrente fra klagens modtagelse, hvis klageren har krævet et bestemt beløb eller et bestemt antal måneders løn [6][7].
  • Procesrenter er skattepligtige og beskattes som kapitalindkomst [2][8].
  • I en konkret sag fandt Landsskatteretten, at procesrenterne først forfaldt i det år, hvor den endelige dom faldt [9].

Hvad er procesrente?

Procesrente er en rente på et pengekrav, som en domstol eller et nævn pålægger den part, der skal betale. Procesrenter betales efter renteloven, som i Den juridiske vejledning henvises til som lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014 [1]. Skattereglerne henviser til rentelovens § 5 for procesrenter [2]. I domme står det typisk sådan, at et beløb skal betales »med procesrente fra« en bestemt dato »til betaling sker« [3][4]. I en momssag fra 1987 fandt Østre Landsret konkret, at Skatteministeriet bar risikoen for selskabets rentetab, og tilkendte procesrente fra sagens anlæg [3]. Kilderne forklarer ikke nærmere formålet med procesrente, og de forklarer heller ikke, hvordan selve rentesatsen fastsættes.

Hvornår begynder renten at løbe?

Udgangspunktet er, at renten løber fra sagens anlæg. Den kaldes ofte »sædvanlig procesrente fra sagens anlæg« [5][4]. Det ses fx i en momssag mod Skatteministeriet [3] og i en sag om erstatning fra en kommune [10]. Skatteministeriet kan også selv kræve procesrente fra sagens anlæg [5]. I den sag mente selskabet, at renten først skulle løbe fra byrettens dom. Landsretten afviste det, fordi selskabet ikke havde godtgjort »særlige forhold« efter rentelovens § 8, stk. 2, jf. § 3, stk. 5 [5]. Sagen var anket til Højesteret, da vejledningen blev skrevet [5]. Ved Klagenævnet for Udbud kræver klagere ofte procesrente fra klagens indgivelse [11][12][13]. Nævnet har tilkendt procesrente fra en bestemt dato [14][15], men kan også vælge et senere tidspunkt, fx da erstatningskravet blev rejst [13].

Procesrente i Ligebehandlingsnævnet

En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager fx på grund af graviditet eller barsel [16]. Sker det, skal afskedigelsen underkendes, hvis lønmodtageren kræver det, medmindre det i særlige tilfælde er åbenbart urimeligt at opretholde ansættelsen [17]. Underkendes afskedigelsen ikke, eller er der tale om anden mindre gunstig behandling, skal arbejdsgiveren betale godtgørelse [17]. Ligebehandlingsnævnet har pålagt arbejdsgivere at betale godtgørelse, fx ved afskedigelse under barsel [18] eller på grund af handicap [19]. Nævnet lægger procesrente til fra den dag, klagen blev modtaget [19][6][7]. Det er nævnets faste praksis, hvis klageren har krævet et bestemt antal måneders løn eller et konkret beløb [6][7]. Arbejdsgivere har gjort gældende, at nævnet ikke har kompetence til at tilkende procesrente [19][20], men nævnet genoptog ikke sagen [19]. I 2010 genoptog nævnet flere sager på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl og tilkendte procesrente [18][21][22][20].

Kan renten nedsættes?

Kilderne viser, at særlige forhold kan få betydning for procesrenten [19][5]. Ligebehandlingsnævnet har behandlet en anmodning om at nedsætte procesrenten efter rentelovens § 5, stk. 3 [19]. Arbejdsgiveren mente, at nævnets sagsbehandlingstid skulle føre til en lavere rente. Nævnet fandt ikke, at sagsbehandlingstiden var et sådant særligt forhold [19]. I en konkret momssag ved Østre Landsret ville selskabet have renten til at løbe fra et senere tidspunkt. Landsretten lagde vægt på, at selskabet ikke havde godtgjort særlige forhold, der kunne begrunde det [5]. Kilderne siger ikke mere generelt om, hvad der tæller som særlige forhold, eller hvem der skal bevise dem i andre sager.

Hvor høj er procesrenten?

Kilderne angiver ikke reglerne for, hvordan satsen beregnes. De viser dog, at satsen skifter over tid. I en opgørelse fra en bank i en skattesag fremgår en procesrente på 8,05 % om året for perioden fra juni 2019 til juni 2021, 7,65 % for andet halvår 2021 og 7,55 % for første halvår 2022 [23]. I en anden sag blev procesrenten for 2006-2009 beregnet med 11 % om året af købesummen, uden renters rente [24]. Tallene viser altså kun niveauet i de konkrete perioder. Den aktuelle sats kan være anderledes.

Skat af procesrenter

Procesrenter er skattepligtige og skal medregnes i den skattepligtige indkomst [2]. Renteindtægter beskattes som hovedregel som kapitalindkomst [25]. Det gælder også procesrenter, som Lønmodtagernes Garantifond udbetaler, mens sagsomkostninger ikke beskattes [8]. Tidspunktet er vigtigt. Landsskatteretten har i en sag fastslået, at procesrenter først forfaldt i det år, hvor landsretten afsagde endelig dom, og at de ikke kunne henføres til et tidligere år [9]. I andre sager blev retten til renterne anset for erhvervet, da landsretten afsagde dom [24][26]. Den, der betaler procesrenter, kan fradrage dem på forfaldstidspunktet [1]. Får en ejerforening tilkendt procesrenter, kan de enkelte ejere være skattepligtige af deres andel [25][27].

Det går ofte galt

  • Klageren nedlægger ikke en påstand om et bestemt beløb eller antal måneders løn. Så tilkender Ligebehandlingsnævnet efter sin praksis ikke procesrente [6][7].
  • Nævnet overser selv at tilkende procesrente, og spørgsmålet skal derefter genoptages [6][18].
  • Procesrenter selvangives i et for tidligt indkomstår, selvom de først forfalder ved den endelige dom [9].
  • Parterne indgår forlig »til fuld og endelig afgørelse«. Så er rentekravet også afgjort, og nævnet foretager sig ikke mere [28].
  • En part påberåber sig nævnets sagsbehandlingstid for at få renten nedsat. Det blev ikke anset for et særligt forhold [19].

Eksempler fra afgørelserne

Glemt procesrente blev tilføjet

En kvinde fik 270.000 kr. i godtgørelse, men nævnet havde ikke lagt procesrente til. Hun havde faktisk krævet godtgørelse svarende til 12 måneders løn. Nævnet erkendte en sagsbehandlingsfejl og tilkendte procesrente fra den dag i 2022, hvor klagen blev modtaget. [6]

Procesrenter skulle beskattes i domsåret

En person selvangav procesrenter i 2011 af en erstatning fra en retssag. Landsretten afsagde først endelig dom i 2014. Landsskatteretten fandt, at renterne først forfaldt i domsåret, og at de ikke kunne henføres til 2011. [9]

Rente fra erstatningskravet i en udbudssag

En virksomhed klagede den 9. december 2020 over to regioner og ønskede procesrente fra klagens indgivelse. Erstatningskravet blev først rejst den 28. april 2021. Klagenævnet for Udbud fastsatte erstatningen til 2,5 mio. kr. med procesrente fra den 28. april 2021. [13]

Staten måtte betale rente

Et telefonselskab fik moms tilbage efter en dom, men ingen rente. Østre Landsret fandt i 1987, at staten i den konkrete sag bar risikoen for selskabets rentetab. Staten skulle betale ca. 1 mio. kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling skete. [3]

Spørgsmål og svar

Hvad betyder »med procesrente fra sagens anlæg«?

Det betyder, at der skal betales rente af beløbet fra den dag, sagen blev anlagt, og indtil beløbet er betalt [4][5].

Hvor mange procent er procesrenten?

Kilderne forklarer ikke, hvordan satsen fastsættes. En opgørelse viser 7,55 % om året i første halvår 2022 og 8,05 % i 2019-2021 [23]. Satsen ændrer sig over tid.

Kan Ligebehandlingsnævnet give procesrente?

Ja. Nævnet tilkender procesrente fra klagens modtagelse, når klageren har krævet et bestemt beløb eller et bestemt antal måneders løn [6][7][19].

Skal man betale skat af procesrente?

Ja. Procesrenter er skattepligtige [2] og beskattes som kapitalindkomst [8]. I en konkret sag fandt Landsskatteretten, at renterne først forfaldt og skulle beskattes i det år, hvor den endelige dom faldt [9].

Kan procesrenten nedsættes, hvis sagen trækker ud?

Ligebehandlingsnævnet har behandlet en anmodning om nedsættelse efter rentelovens § 5, stk. 3, men anså ikke sin sagsbehandlingstid for et særligt forhold [19]. I en konkret landsretssag fik et selskab ikke renten til at løbe fra et senere tidspunkt, fordi det ikke havde godtgjort særlige forhold [5]. Kilderne giver ikke en mere generel regel.

Bruges procesrente andre steder end i retssager?

Ja. Klagenævnet for Udbud tilkender procesrente på erstatninger [14][15][13], og Ligebehandlingsnævnet tilkender procesrente på godtgørelser [19][6][7].

Søg i alle dokumenter om procesrente

Kilder

  1. Den juridiske vejledning C.A.11.2.6.1: C.A.11.2.6.1 På hvilket tidspunkt kan renteudgifter fradrages? Den juridiske vejledning: vejledning
  2. Den juridiske vejledning C.A.11.1.5: C.A.11.1.5 Beskatning af rentegodtgørelser Den juridiske vejledning: vejledning
  3. STV nr 20105 af 01/01/1987: MOMSVEJL., AFGØRELSER 1987 ØLD 15.9. RENTEGODTGØRELSE Retsinformation: vejledning
  4. Landsskatteretten, j.nr. 11-02823: Ikke godkendt fradrag for tab vedrørende udlejningsejendom Skatteankestyrelsen: afgørelse
  5. Den juridiske vejledning A.D.8.4.1: A.D.8.4.1 Rentelovens anvendelsesområde Den juridiske vejledning: vejledning
  6. KEN nr 9110 af 19/01/2024: Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - genoptagelse - medhold Retsinformation: afgørelse
  7. KEN nr 9914 af 30/10/2023: Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - ej medhold Retsinformation: afgørelse
  8. Den juridiske vejledning G.A.3.4.4.4.8.7.5: G.A.3.4.4.4.8.7.5 A-skat af A-indkomst udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond (LG) Den juridiske vejledning: vejledning
  9. Landsskatteretten, j.nr. 15-0027451: Klage over periodisering af procesrenter vedrørende et tilkendt erstatningskrav Skatteankestyrelsen: afgørelse
  10. Den juridiske vejledning C.C.2.6.9: C.C.2.6.9 Sikkerhed for skattekravet efter etableringskontoloven Den juridiske vejledning: vejledning
  11. G4S Security Services A/S mod Post Danmark A/S (Indbragt for domstolene) Nævnenes Hus: afgørelse
  12. Jørns Rutetrafik A/S mod Nordjyllands Trafikselskab Nævnenes Hus: afgørelse
  13. Dansk Uniform/Chriswear v/ Iver Sørensen mod Region Hovedstaden og Region Midtjylland Nævnenes Hus: afgørelse
  14. De Forenede Dampvaskerier A/S mod Ringkøbing-Skjern Kommune (Indbragt for domstolene) Nævnenes Hus: afgørelse
  15. Eksponent ApS mod Gentofte Kommune (Indbragt for domstolene) Nævnenes Hus: afgørelse
  16. Ligebehandlingsloven § 9 lovbestemmelse
  17. Ligebehandlingsloven § 16 lovbestemmelse
  18. KEN nr 9813 af 29/01/2010: Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - genoptagelse Retsinformation: afgørelse
  19. KEN nr 9662 af 05/05/2022: Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - ej medhold Retsinformation: afgørelse
  20. KEN nr 9812 af 29/01/2010: Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - genoptagelse Retsinformation: afgørelse
  21. KEN nr 9811 af 29/01/2010: Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - genoptagelse Retsinformation: afgørelse
  22. KEN nr 10581 af 29/01/2010: Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - genoptagelse - medhold Retsinformation: afgørelse
  23. Landsskatteretten, j.nr. 25-0078238: Rentefradrag [finans1] Skatteankestyrelsen: afgørelse
  24. Landsskatteretten, j.nr. 12-0272832: Renteindtægter vedrørende erstatning Skatteankestyrelsen: afgørelse
  25. Den juridiske vejledning C.A.11.1.2: C.A.11.1.2 Hvordan beskattes renteindtægter? Den juridiske vejledning: vejledning
  26. Landsskatteretten, j.nr. 11-03343: Beskatning af renteindtægter fra klagerens søster Skatteankestyrelsen: afgørelse
  27. Den juridiske vejledning C.D.8.9.4.2: C.D.8.9.4.2 Renter Den juridiske vejledning: vejledning
  28. KEN nr 9810 af 29/01/2010: Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forvaltningsretlig genoptagelse Retsinformation: afgørelse