Målerfejl på 8,17 % gav kun delvis lempelse af stor elregning
Kunne en elkunde nøjes med at betale halvdelen af en efterregning på 39.176,20 kr., efter at måleren havde vist for meget? Nævnet sagde nej, men gav delvis medhold: forbruget skal sættes ned med 8,17 % fem år tilbage fra 22. december 2006.
Sagen
Klageren fik en elregning på 39.176,20 kr. for perioden 1. november 2004 til 31. oktober 2006, svarende til et målt forbrug på 32.426 kWh [1]. Årsopgørelsen for 2005 var ikke sendt, fordi SEAS-NVE skiftede til et nyt it-system efter en fusion [1]. Klageren havde fået installeret et jordvarmeanlæg for at spare energi og havde forventet en lavere regning [1]. Ved en kontrolmåling fra 29. november til 22. december 2006 fandt selskabet en afvigelse på 8,17 %. Tilladt var plus/minus 4 % [1]. Måleren blev skiftet den 8. januar 2007 [1]. Selskabet genberegnede forbruget ud fra den nye måler og nedsatte det med 3.333 kWh [1]. Klageren fik først besked om målerfejlen den 23. juni 2007, og selskabet har erkendt, at informationen var mangelfuld [1]. Klageren havde i mellemtiden indgået en etårig betalingsaftale på 24.234,38 kr. [1]. Klageren krævede kun at skulle betale halvdelen, 19.588,10 kr. [1].
Spørgsmålet
Nævnet skulle afgøre, om klageren kunne nøjes med at betale halvdelen af regningen, og hvordan en nedsættelse på grund af målerfejlen skulle beregnes. Det skulle også tage stilling til, hvor langt tilbage nedsættelsen kunne gå [1].
Resultatet
Klageren fik delvis medhold. Halvdelskravet blev afvist, men selskabet skal beregne forbruget med en reduktion på 8,17 % for perioden fra 22. december 2001 til 22. december 2006 [1]. Forbruget skal fordeles ligeligt på afregningsårene og prissættes efter hvert års enhedspriser. Selskabet skal sende en ny regning inden 30 dage [1]. Selskabet skal ikke betale sagsomkostninger, og klagegebyret tilbagebetales [1].
Rettens begrundelse
Nævnet mente, at selskabets beregning ud fra den nye måler ikke var den rigtige. I stedet skulle nedsættelsen svare til den målte fejlvisning på 8,17 %. Klageren var registreret for 44.452 kWh på den fejlbehæftede måler fra 31. oktober 2001 til 8. januar 2007 [1]. Selskabets egne leveringsbetingelser tillod højst regulering fem år tilbage fra det tidspunkt, hvor kunden blev bekendt med fejlen [1]. Selskabet havde dog ikke fortalt klageren om fejlen, før det bad om en aflæsning den 22. juni 2007. Nævnet lagde derfor datoen for selskabets egen konstatering, 22. december 2006, til grund. Selskabet kunne ikke bruge vilkåret om, at fristen først løber fra kundens kendskab, når uvidenheden skyldtes selskabets egne interesser [1]. Nævnet ville heller ikke tilsidesætte selskabets vilkår med henvisning til en mulig kutyme (en fast branchepraksis), som Dansk Energi havde beskrevet. Et bredt udsnit af netselskaber følger forældelsesreglerne i deres aftaler, og det var uklart, hvem der af kulance anvender kutymen [1]. Merforbruget kunne ikke placeres tidsmæssigt, så nævnet fordelte det ligeligt over årene [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et nævn kan holde et netselskab til dets egne vilkår om en femårig grænse for regulering. Den viser også, at selskabet ikke kan udskyde starten på fristen ved at tilbageholde oplysninger om en målerfejl af hensyn til egne interesser [1]. Efter analysens vurdering er afgørelsen konkret: den bygger på selskabets aftalevilkår, de oplyste datoer og nævnets syn på branchens praksis. Den kan derfor næppe læses som en generel regel for alle målerfejl. Kutymen om, at en kunde ved fejl til kundens fordel skal have hele det for meget betalte beløb tilbage, blev ikke lagt til grund [1]. Nævnets første afgørelse blev ophævet, fordi den ikke havde taget stilling til selskabets femårsfrist [1]. Nævnets bemærkninger omtaler ikke, om den manglende årsopgørelse for 2005 i sig selv skulle have betydning, og afgørelsen siger heller ikke noget om, hvorfor forbruget var højt, fx om jordvarmeanlægget havde en fejl [1]. Afgørelsen kan ikke bruges til at forudsige udfaldet i andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om selskabets netbenyttelsesaftale og leveringsbetingelser. De tillader regulering ved målerfejl for højst fem år før den dag, kunden blev bekendt med fejlen [1]. Dansk Energis anbefalede vilkår er gengivet i sagen. De indeholder en kommentar om en kutyme, men Dansk Energi har oplyst, at det er op til det enkelte selskab at følge den. Selskabet oplyste, at det kendte kutymen og havde valgt ikke at bruge den [1]. Nævnet beskrev også det retlige udgangspunkt: efter elforsyningslovens § 6, stk. 2, har enhver ret til mod betaling at få el fra en virksomhed med forsyningspligt [1][2]. Ved at forbruge strøm indgår forbrugeren efter nævnets opfattelse i et kundeforhold både med netselskabet og med elleverandøren [1]. Sagen blev behandlet på tre nævnsmøder, fordi begge erhvervsrepræsentanter var inhabile på det andet møde [1].
Fra kilderne
Det følger af indklagedes egne leveringsbetingelser, at en regulering efter konstatering af fejl på måler højst kan føres 5 år tilbage fra tidspunktet, hvor klageren blev bekendt med fejlen. [1]
Da klagers uvidenhed om fejlvisningen skyldes hensyn, som indklagede alene har taget ensidigt af hensyn til egne interesser [1]
Det er ikke muligt ud fra de foreliggende oplysninger at fastlægge, hvornår det efterregulerede antal kWh rent faktisk er forbrugt i perioden. [1]
Kilder
- Ankenævnet på Energiområdet, sag 4/1920-0101-0434: Målerfejl - Stor efterregning - Manglende fremsendelse af årsopgørelse dommen · 20. maj 2009
- Elforsyningsloven § 6 lovbestemmelse · 21. november 2006