Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En tekniker undersøger en varmemåler med stetoskop som en læge i en nyrenoveret stue, mens beboeren holder en varmeregning så lang, at den ruller hen over gulvet.

Højt varmeforbrug i renoveret bolig: forbruger fritaget for regning trods fejlfri måler

Ankenævnet på EnergiområdetForbrug og kontrakterAnkenævnet på Energiområdet, sag 16/116043. maj 2017

Spørgsmålet var, om en forbruger skulle betale et højt målt varmeforbrug, når målerundersøgelsen ikke fandt fejl. Ankenævnet fritog forbrugeren for opkrævningen og fastslog, at forbrugeren i stedet skal betale et beregnet forbrug.

Læs hele dommen


Sagen

Forbrugeren boede i en bolig, der var under renovation fra maj 2014 til februar 2015 [1]. I april 2015 opdagede forbrugeren, at et beløb på 23.147,99 kr. for varmeforbrug i perioden 31. december 2014 til 31. marts 2015 stod til opkrævning via PBS [1]. Forbrugeren klagede til varmeselskabet TREFOR Varme, som lod beløbet annullere og undersøgte sagen nærmere [1]. En VVS-installatør fandt ingen fejl på varmemåleren, men oplyste, at en periodisk fejl ikke var usædvanlig [1]. En målerundersøgelse på et akkrediteret målerlaboratorium den 16. juni 2016 fandt heller ikke fejl, og selskabet fastholdt opkrævningen [1]. Sagen blev indbragt for ankenævnet den 3. november 2016 [1].

Spørgsmålet

Nævnet skulle tage stilling til, om forbrugeren skulle betale det registrerede varmeforbrug, selv om målerundersøgelsen ikke havde påvist fejl på måleren [1].

Resultatet

Nævnet fritog forbrugeren for at betale opkrævningen på 23.147,99 kr. for målt varmeforbrug [1]. Forbrugeren skal i stedet betale et beregnet varmeforbrug, baseret på tidligere års forbrug og Dansk Fjernvarmes vejledning [1]. Forbrugeren fik dermed medhold, og TREFOR Varme skal betale sagsomkostninger på 8.500 kr. inkl. moms [1]. Hverken selskabet eller forbrugeren skal betale morarenter [1].

Rettens begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i, at forholdet mellem forbruger og varmeselskab reguleres af parternes kontrakt, selskabets leveringsbestemmelser og varmeforsyningsloven [1]. Efter nævnets vurdering påhviler det forbrugeren at dokumentere eller sandsynliggøre, at det målte forbrug ikke svarer til det faktiske forbrug [1]. Målerundersøgelsen og prøvestanden viste ingen fejl, og nævnet lagde til grund, at laboratoriet var akkrediteret, altså certificeret og godkendt til den type undersøgelse [1]. Udgangspunktet var derfor, at selskabet kunne afregne det antal forbrugsenheder, som målerne viste [1]. Nævnet gennemgik dog logdata for perioden og fandt målerdataforløbet så uforklarligt stort og usandsynligt, at det ikke med rimelighed kunne anses for sandsynligt, at energien var forbrugt [1]. Forklaringen måtte derfor være en periodisk fejlregistrering eller en fejl på følere, som sendte forkerte oplysninger til måleren [1]. Selskabet kunne derfor ikke med rimelighed fakturere på baggrund af logdata [1]. Forbrugeren skulle dog betale et realistisk forbrug, beregnet med udgangspunkt i tidligere års forbrug [1]. Nævnet henviste også til varmeforsyningsloven § 21, som handler om anmeldelse af tariffer og andre betingelser til Energitilsynet [1][2].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et målt forbrug ikke automatisk er bindende for forbrugeren, når målerundersøgelsen ikke finder fejl, men logdata viser et forløb, som nævnet finder usandsynligt [1]. Det er dog en konkret vurdering i en enkelt sag, og afgørelsen er ikke en generel regel om, hvornår forbrugere kan fritages for en opkrævning [1]. Nævnet understregede, at udgangspunktet fortsat er, at selskabet kan afregne det antal forbrugsenheder, som målerne viser, og at forbrugeren skal dokumentere eller sandsynliggøre en anden forbrugsmængde [1]. Efter analysens vurdering kan det være svært at opnå samme resultat, hvis logdata ikke viser et lignende uforklarligt forløb [1]. Afgørelsen siger heller ikke noget om, hvordan andre varmeselskaber eller andre sager skal behandles, og den er ikke rådgivning til konkrete sager [1]. Det fremgår desuden ikke af kilderne, hvordan det realistiske forbrug præcist beregnes ud over henvisningen til Dansk Fjernvarmes vejledning, som ikke er gengivet [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Kilderne består af én afgørelse fra Ankenævnet på Energiområdet og en lovbestemmelse. Varmeforsyningsloven § 21 handler om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser til Energitilsynet, og stk. 3 fastslår, at betingelser, der ikke er anmeldt, er ugyldige [2]. Afgørelsen henviser til varmeforsyningsloven og til parternes kontrakt og leveringsbestemmelser, men gengiver ikke, hvordan § 21 har indflydelse på sagens udfald [1]. De øvrige materialer om forblivelsespligt, skat og partsstatus handler om andre emner og er ikke brugt i denne analyse [1].

Fra kilderne

Der har således på undersøgelsestidspunktet ikke kunnet påvises fejl eller årsager til fejlregistreringer ved måleren. [1]
Herefter er udgangspunktet, at energiselskabet kan afregne forbrugeren for det antal forbrugsenheder, som fremgår af målervisningerne, medmindre det på anden måde kan sandsynliggøres [1]
Forbrugeren skal dog betale for et realistisk varmeforbrug i perioden. [1]

Kilder

  1. Ankenævnet på Energiområdet, sag 16/11604: Forbruger fritages for højt varmeforbrug på trods af godkendt målerundersøgelse dommen · 3. maj 2017
  2. Varmeforsyningsloven § 21 lovbestemmelse · 12. december 2014