Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En kunde suser ned ad en bakke formet som en aktiekurve på en cykel med et kæmpestort tandhjul, mens mønter flyver ud af sadeltasken, og en rolig bankrådgiver med skriveplade løber ved siden af.

Bank fik medhold i krav om tab på gearede investeringer af frie midler

Det finansielle ankenævnErstatning og forsikringDet finansielle ankenævn, sag 187/20114. april 2012

Spørgsmålet var, om banken havde pådraget sig et erstatningsansvar ved at investere klagerens frie midler med lån. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at give klageren medhold i tabet, men afviste den del af sagen, der angik skat.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren blev i oktober 2007 i Jyske Bank fastlagt med en investeringsprofil kaldet Højvækst, både for sine frie midler og sine pensionsmidler [1]. I november 2007 indgik han en aftale om Jyske Låneinvestering med et eget indskud på 400.000 kr. og et investeringslån på 1.500.000 kr. [1]. Aftalen gav banken fuldmagt til at investere inden for aftalte rammer, og investeringerne kunne ske med lånte penge [1]. Klageren opsagde aftalen i juli 2009 og realiserede et tab på 243.541 kr. [1]. Samme år blev han sigtet af skattemyndighederne for ikke at have selvangivet en avance, og han betalte restskat [1]. Klageren gjorde gældende, at banken havde handlet uprofessionelt og burde have stoppet handlerne. Banken anførte blandt andet, at klagerens rådgiver var i kontakt med ham, og at klageren ønskede at fortsætte aftalen [1].

Spørgsmålet

Nævnet skulle tage stilling til, om Jyske Bank havde pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren ved bankens pleje af de frie midler med gearede investeringer [1]. Nævnet skulle også vurdere, om kravet var forældet, og om det kunne behandle kravet om skat [1].

Resultatet

Klageren fik ikke medhold i klagen vedrørende tab på investeringerne, og banken blev dermed frifundet på dette punkt [1]. Nævnet kunne ikke behandle klagen om betaling af skat og afviste den del af sagen [1]. Klageren fik klagegebyret tilbage [1].

Rettens begrundelse

Nævnet afviste først at bevisafvise sagen for så vidt angik tab på investeringer [1]. Banken havde gjort gældende, at kravet var forældet, dog ikke for en bestemt investering. Nævnet henviste til forældelseslovens § 3, stk. 2, hvorefter forældelsesfristen på tre år, når fordringshaveren var ubekendt med fordringen, først regnes fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil [1][2]. Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse klagerens eventuelle krav for forældet [1]. Om investeringsprofilen fandt nævnet ikke godtgjort, at banken begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med fastlæggelsen af Højvækst-profilen [1]. Nævnet fremhævede, at aftalen angav rammerne for investeringerne, herunder at midlerne skulle placeres, så sammensætningen passede til investeringsprofilen [1]. Nævnet fandt heller ikke godtgjort, at banken ved indgåelsen eller forvaltningen af aftalen eller i øvrigt havde handlet erstatningspådragende [1]. Nævnet understregede, at det ikke foretager en revisionsmæssig gennemgang af de enkelte investeringer for at finde mulige brud på aftalen [1]. Vedrørende skat fandt nævnet, at en afklaring, herunder af skattemæssig rådgivning, ville kræve parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet. Denne del blev derfor afvist efter nævnets vedtægters § 7, stk. 1 [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et ankenævn ved vurdering af en bankrådgivning om gearet investering kan lægge vægt på, hvordan aftalen beskriver rammerne for investeringen og de risici, der følger af lånte penge [1]. Efter analysens vurdering afgør afgørelsen ikke, at gearede investeringer i sig selv er i orden, og den tager ikke stilling til, om en investeringsprofil i andre tilfælde har været for risikabel. Nævnet fandt ikke godtgjort fejl i denne sag, og vurderingen bygger på de konkrete dokumenter og de oplysninger, der lå til grund for investeringsprofilen og aftalen [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen kun til den konkrete sag og de parter, der var involveret. Den afgør heller ikke spørgsmålet om skat, fordi nævnet ikke kunne behandle det. Om forældelse viser afgørelsen, at nævnet ikke fandt grundlag for at anse kravet for forældet, men den siger ikke noget generelt om, hvornår fristen begynder at løbe i andre sager [1][2].

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 1 er en afgørelse fra Det finansielle ankenævn, og den anvender forældelsesloven § 3, stk. 2, som også er gengivet i kilde 2 [1][2]. Den henviser desuden til nævnets vedtægters § 7, stk. 1, til brug for afvisningen af skatdelen [1]. Kilde 3 og kilde 4 er andre afgørelser fra nævnet om gearede investeringer og formueplejeaftaler, men de er kun angivet med deres overskrifter, så deres indhold kan ikke sammenlignes nærmere [3][4]. Kilderne oplyser ikke, hvordan danske myndigheder har anvendt afgørelsen.

Fra kilderne

Ankenævnet finder ikke godtgjort, at banken i forbindelse med fastlæggelse af klagerens investeringsprofil begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. [1]
Ankenævnet finder ikke godtgjort et tilstrækkeligt grundlag for at anse klagerens eventuelle krav for forældet. [1]
Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen i medfør af § 7, stk. 1 i nævnets vedtægter. [1]

Kilder

  1. Det finansielle ankenævn, sag 187/2011: Spørgsmål om erstatningsansvar i forbindelse med formueplejeaftale om gearet investering af frie midler — Jyske Bank dommen · 4. april 2012
  2. Forældelsesloven § 3 lovbestemmelse · 7. juni 2007
  3. Det finansielle ankenævn, sag 21/2009: Spørgsmål om erstatningsansvar i forbindelse med formueplejeaftale om gearet investering af frie midler. — Jyske Bank anden afgørelse med lignende indhold · 29. marts 2010
  4. Det finansielle ankenævn, sag 45/2010: Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med lånefinansierede investeringer i certifikater med indbygget gearing og erstatningsansvar i forbindelse med… — Jy anden afgørelse med lignende indhold · 16. oktober 2012