Affaldsafgift – Afgiftsfritagelse for oparbejdet bygge- og anlægsaffald
Læs kilden ved SKM-databasen (åbner i ny fane)
Teksten
Resumé
Spørger ønskede at anvende indkøbt oparbejdet bygge- og anlægsaffald til etablering af interimsveje på deponiet som erstatning for jomfruelige materialer (sten og grus). Spørger henviste i sin anmodning til restproduktbekendtgørelsen, hvorefter bestemte fraktioner af affald kan anvendes uden tilladelse til bygge- og anlægsarbejder, hvorfor anvendelsen af affaldet efter Spørgers opfattelse burde kunne ske afgiftsfrit, da der ikke var tale om deponering.
Det fremgår af restproduktbekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4, at bekendtgørelsen ikke omfatter "bygge- og anlægsarbejder på deponeringsanlæg, der er registreringspligtige efter lov om afgift af affald og råstoffer.
Spørger henviste også til, at affaldet erstatter jomfruelige materialer samt var indkøbt til formålet. Der skal imidlertid betales afgift af alt affald, som tilføres et registreringspligtigt anlæg, ligesom det fremgår af lovens forarbejderne, at tilførslen af bygge- og anlægsaffald til bl.a. interimsveje kun skal ske i et begrænset omfang.
Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at spørgers brug af indkøbt oparbejdet bygge- og anlægsaffald til interimsveje på deponeringsanlæg kan ske afgiftsfrit.
Spørgsmål
Det ønskes bekræftet, at der ikke skal betales affaldsafgift, hvis der anvendes oparbejdet bygge- og anlægsaffald, der er indkøbt på markedet og som kan anvendes i overensstemmelse med principperne i restproduktbekendtgørelsens § 5, til vejbygningsformål på deponeringsanlægget?
Svar
Nej
Beskrivelse af de faktiske forhold
H1 I/S ejer og driver et stort deponeringsanlæg ved område-Y. Som led i anlæggets drift ønskes svar på, om der skal betales affaldsafgift, hvis der anvendes oparbejdet bygge- og anlægsaffald, der er indkøbt på markedet og som anvendes i overensstemmelse med restproduktbekendtgørelsens § 5, til vejbygningsformål på deponeringsanlægget.
Baggrunden for vores spørgsmål er, at Spørger har behov for større mængder vejbygningsmateriale, end hvad der omfattes af den omtalte 3,5 %-regel i affaldsafgiftslovens § 9. For ikke at udløse affaldsafgift indkøber Spørger i dag jomfruelige sten- og grusmaterialer til vejbygningsformål, hvad Spørger imidlertid anser som særdeles uhensigtsmæssigt ud fra et ressourceperspektiv, henset til, at genbrugsprodukter, der har lavere kvalitet og pris end jomfruelige materialer, til fulde opfylder de anlægstekniske krav til vejbygning.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Der skal efter affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1 betales afgift af affald, som tilføres en registreringspligtig virksomhed. Visse affaldstyper samt anvendelser hos den registreringspligtige virksomhed er dog afgiftsfritaget efter § 9, stk. 2 og 3.
§ 9, stk. 3 fastslår, at "Affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der overholder de afskæringskriterier, der er angivet i vejledning nr. 7, 2000, fra Miljøstyrelsen, kan tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift. Mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt udgøre 3,5 pct. af den sidste års deponerede affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald og skal tilføres anlægget i hele, selvstændige læs. De to fraktioner må kun anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje. For nye anlæg beregnes mængden ud fra første års deponerede affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald."
Spørgsmålet er med andre ord, om anvendelse af vejbygningsmateriale, der er oparbejdet af bygge- og anlægsaffald, skal betragtes som affald, der udløser affaldsafgift, når det anvendes på en registreringspligtig virksomhed.
Spørger henviser i den forbindelse til restproduktbekendtgørelsen, der i § 5 fastslår, at nærmere angivne typer af restprodukter uden tilladelse må anvendes til visse typer bygge- og anlægsarbejder - herunder vejbygning - under nærmere angivne betingelser. Bekendtgørelsen fastslår eksplicit i § 1, at reglerne blandt andet har til formål at reducere råstofforbruget. En virksomhed er efter affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1 registreringspligtig, hvis den modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, til deponering.
Eftersom det pågældende vejbygningsmateriale er et produkt, som mod betaling er erhvervet på markedet, er produktet ikke omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt.
Anvendelsen som vejbygningsmateriale som erstatning for primære råstoffer kan ej heller betragtes som deponering.
Spørger henviser i den forbindelse til affaldsafgiftslovens § 10, der fastslår, at "Afgiften udgør 475 kr. pr. ton affald, der afleveres til deponering" (Spørgers understregning). På grundlag af bestemmelsens ordlyd må det modsætningsvis indebære, at såfremt et produkt ikke afleveres til deponering, udløser det ikke afgift jf. lovens § 10.
På det grundlag anmoder Spørger om SKAT’s tilkendegivelse af, om anvendelse af produkter, der frit kan anvendes i overensstemmelse med restproduktbekendtgørelsens bestemmelser, skal betragtes som affald omfattet af affaldsafgiftsloves § 9, stk. 1, i fald produkterne anvendes på deponeringsanlægget som vejbygningsmateriale.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at der ikke skal betales affaldsafgift, hvis der anvendes indkøbt bygge- og anlægsaffald, efter samme principper som i restproduktbekendtgørelsens § 5, til vejbygningsformål på Spørgers deponeringsanlæg.
Begrundelse
Spørger ejer og driver et deponeringsanlæg. Spørger ønsker svar på, om Spørgers brug af indkøbt oparbejdet bygge- og anlægsaffald til bygning af veje på Spørgers deponeringsanlæg omfattes af afgiftspligten efter affaldsafgiftsloven for deponering af affald.
Spørgers deponeringsanlæg er registreret efter affaldsafgiftslovens § 11, da Spørger modtager affald til deponering, der er omfattet kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning.
Mængden af det tilførte oparbejdede bygge- og anlægsaffald vil overstige 3,5 pct. af det foregåendes år mængde af deponeret affald. Det lægges til grund, at det oparbejdede bygge- og anlægsaffald er affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der overholder de afskæringskriterier, der er angivet i vejledning nr. 7, 2000, fra Miljøstyrelsen.
Det oparbejdede bygge- og anlægsaffald skal erstatte jomfruelige sten- og grusmaterialer, og indkøbes til formålet.
Spørger finder, at anvendelse af oparbejdet bygge- og anlægsaffald som erstatning for jomfruelig sten- og grusmaterialer til etablering af veje på deponeringsanlæg ikke er deponering af affald, hvorfor der ikke skal betales afgift. Spørger henviser til restproduktbekendtgørelsens § 5, hvorefter restprodukter og jord på visse betingelser uden tilladelse må anvendes til bygge- og anlægsarbejder.
Læs alt
Reglerne
Virksomheder og anlæg, der til deponering modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen, jf. affaldsafgiftslovens § 11, stk. 1.
Der skal betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed, jf. affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1, med henblik på deponering. Afgiften udgør 475 kr./ton affald, der afleveres til deponering, jf. affaldsafgiftslovens § 10, stk. 1.
Affaldsafgiftslovens § 9, stk. 2 og 3, fastsætter udtømmende, hvornår afgiftspligtigt affald er fritaget for afgift.
Anvendelsen af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord til interimsveje på et registreringspligtigt anlæg er fritaget for afgift, jf. affaldsafgiftslovens § 9, stk. 3, når mængden af sten, tegl og brokker er end mindre 3,5 pct. af mængden af deponeret affald det foregående år.
Vurdering
Ved lov nr. 329/1986 blev der i miljøbeskyttelsesloven indsat et kapitel 12 a om affaldsafgifter. Efter reglerne skulle der svares afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed. Det fremgår af forarbejderne, at afgiftspligten omfatter alt affald, der tilføres den registreringspligtige virksomhed. Dette omfatter efter forarbejderne også byggeaffald, der tilføres en losseplads med henblik på regelmæssig afdækning. Ved lov nr. 838/1989 blev reglerne om afgift på affald overført til en ny afgiftslov (Lov om afgift på affald og råstoffer). Det fremgår af forarbejderne, at "Reglerne svarer i øvrigt til de gældende regler i miljøbeskyttelsesloven om affaldsafgiften.", hvorfor forarbejderne til den dagældende miljøbeskyttelseslov fortsat er relevante.
Afgiftspligten efter affaldsafgiftsloven omfatter affald, som tilføres en virksomhed med henblik på deponering. Se fx SKM2014.43.VLR, hvor Landsretten fandt, at affald tilført et registreret anlæg med henblik på genanvendelse ikke var omfattet af afgiftspligten.
Spørger skal således som udgangspunkt betale afgift, af alt affald, som tilføres Spørgers deponeringsanlæg med henblik på deponering, jf. affaldsafgiftsloven § 9.
Det fremgår af affaldsafgiftslovens § 9, stk. 3, at sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje, for mængder, som ikke overstiger 3,5 pct. af sidste års deponerede mængde, når visse betingelser er opfyldt. Affald, som anvendes til interimsveje, er således deponering efter affaldsafgiftsloven, jf. affaldsafgiftslovens § 9, stk. 3.
Det fremgår videre af forarbejderne til affaldsafgiftslovens § 9, stk. 3 (lov nr. 1057/2002), at begrænsningen for mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, som kan tilføres afgiftsfrit, har til formål at sikre, at der ikke gennemføres unødvendigt store anlægsprojekter mv. som følge af fritagelsen, samtidig med at der gives mulighed for at substituere jomfruelige materialer med affald ved bl.a. bygning af interimsveje. Der skal ligeledes tages hensyn til "at der i dag findes et veletableret marked for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, der skal opretholdes." Begrænsningen var oprindeligt 2 pct., men blev hævet til de i dag gældende 3,5 pct. ved lov nr. 1728 af 27. december 2018.
Spørger kan således ikke anvende oparbejdet bygge- og anlægsaffald afgiftsfrit til interimsveje, for den mængde af affaldet, som overstiger 3,5 pct. af sidste års deponerede mængder.
Det er uden betydning, at det konkrete oparbejdede bygge- og anlægsaffald, som der spørges til, ikke er omfattet af kommunernes anvisningspligt, da der skal betales afgift af alt affald, som tilføres en registreringspligtig virksomhed til deponering. Spørgers anlæg er registreret efter affaldsafgiftsloven.
Det har derfor alene betydning for registreringspligten for selve anlægget, om det pågældende anlæg modtager affald, som er omfattet af anvisningspligten, jf. affaldsafgiftslovens § 11.
Spørger henviser også til, at det oparbejdede bygge- og anlægsaffald efter restproduktbekendtgørelsen kan anvendes uden tilladelse til bygge- og anlægsarbejder, hvorfor der ikke kan være tale om afgiftspligtig deponering efter affaldsafgiftsloven. Det bemærkes hertil, at restproduktbekendtgørelsen ikke omfatter "bygge- og anlægsarbejder på deponeringsanlæg, der er registreringspligtige efter lov om afgift af affald og råstoffer", jf. restproduktbekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Affaldsafgiftsloven
§ 9 Der skal betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed.
Stk. 2. Fritaget for afgift er:
1) Rent jordfyld og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, og lettere forurenet jord, der anvendes til afdækning af asbestaffald og slutafdækning.
2) Kompost, der opfylder kravene til anvendelse uden særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, til slutafdækning på lossepladser.
3) Affald, som fjernes fra afsluttede affaldsdeponeringsanlæg (lossepladser, fyldpladser eller specialdepoter), der ikke er omfattet af § 11, stk. 5.
4) Deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af specificeret risikomateriale, hvor der foreligger veterinært krav om deponering.
5) Deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og benmelet er omfattet af § 7 a, stk. 2, nr. 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., men ikke af denne lovs § 9, stk. 2, nr. 4.
6) Olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele, selvstændige læs.
Stk. 3. Affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der overholder de afskæringskriterier, der er angivet i vejledning nr. 7, 2000, fra Miljøstyrelsen, kan tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift. Mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt udgøre 3,5 pct. af den sidste års deponerede affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald og skal tilføres anlægget i hele, selvstændige læs. De to fraktioner må kun anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje. For nye anlæg beregnes mængden ud fra første års deponerede affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald.
[...]
§ 10 Afgiften udgør 475 kr. pr. ton affald, der afleveres til deponering. Den afgiftspligtige vægt er affaldets bruttovægt.
[...]
§ 11 Virksomheder og anlæg, der til deponering modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen. Specielle deponeringsanlæg til farligt affald skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.
[...]."
Restproduktbekendtgørelsen
"§ 1 Bekendtgørelsen fastsætter regler om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald med henblik på at nedbringe mængden af affald, der skal deponeres eller forbrændes, og på at reducere råstofforbruget.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen omfatter ikke
1) anvendelse af restprodukter, jord og bygge- og anlægsaffald, der er klassificeret som farligt affald efter bekendtgørelse om affald,
2) jord, der er forurenet med andre stoffer end de i bilag 8 nævnte,
3) jord og restprodukter, der tilføres råstofgrave og tidligere råstofgrave med henblik på anvendelse, og
4) bygge- og anlægsarbejder på deponeringsanlæg, der er registreringspligtige efter lov om afgift af affald og råstoffer.
[...]"
Forarbejder
L 176 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse af 11. februar 1986 (lov nr. 329 af 4. juni 1986)
"§ 82 a. Der svares afgift til miljøministeren af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed, jfr. § 82 c.
§ 82 b. Afgiften udgør 40 kr. pr. ton affald. Den afgiftspligtige vægt er affaldets bruttovægt.
Stk. 2. . . .
§ 82 c. Virksomheder eller anlæg, der modtager affald fra kommunale renovationsordninger til deponering eller forbrænding, skal anmelde sig hos toldvæsenet til registrering.
Stk. 2. . . .
§ 82 d. Afgiftsperioden er kvartalet.
Stk. 2. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i perioden.
Stk. 3. I opgørelsen fradrages vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført virksomheden i afgiftsperioden. . . ."
I forarbejderne til bestemmelserne hedder det bl.a.:
"Hovedsigtet med lovforslaget er at effektivisere og intensivere miljøtilsynet, samt at begrænse affaldsmængderne og fremme genbrug.
. . .
Formålet med den foreslåede afgift er at reducere den mængde affald, der tilføres forbrændingsanlæg eller deponeringspladser. Afgiften vil kunne fremme genanvendelse og kunne tilskynde virksomheder til at anvende teknologier, der frembringer mindre affald.
Den foreslåede afgift pålægges stort set alle typer af affald, der deponeres på deponeringspladser eller forbrændes på forbrændingsanlæg. Dog undtages visse særlige affaldsanlæg, f.eks. Kommunekemi, jfr. bemærkningerne til § 82 c[...].
En afgift på deponering og forbrænding af erhvervsaffald kan direkte påvirke den enkelte affaldsproducerende virksomhed, der kan spare afgiften og derved reducere renovationsudgifterne ved at levere affald til genanvendelse eller ved at ændre produktionsprocesserne, således at der opstår mindre affald.
[...]
ad § 82 a:
Med henblik på at reducere affaldsmængderne svares der afgift til miljøministeren af alt affald, der tilføres den registreringspligtige virksomhed. Det betyder, at der eksempelvis også skal svares afgift af bygningsaffald, jordfyld m.v., der tilføres en losseplads med henblik på regelmæssig afdækning. Der skal ikke svares afgift af halm og træaffald fra træforarbejdningsvirksomheder, der tilføres et forbrændingsanlæg som rene selvstændige læs.
Der skal heller ikke svares afgift af driftsmidler, f.eks. olie og halm, der tilføres selvstændige halmfyr til støtte for varmeforsyningen, ligesom der ikke - efter endt affaldsdeponering - skal svares afgift af jord til reetablering af vækstlag på en losseplads.
[...]."
L 100 Forslag til Lov om afgift af affald og råstoffer af 7. december 1989 (Lov nr. 838 af 19 december 1989)
Ved lov nr. 838 af 19. december 1989 blev reglerne overført til en ny lov om afgift af affald og råstoffer (affaldsafgiftsloven).
I lovforslagets bemærkninger til den nye affaldsafgiftslov er bl.a. anført følgende:
"Ved udformningen af lovforslaget er der ikke foretaget ændringer i de gældende miljøafgifter. Baggrunden herfor er at disse afgifter for mindre end et år siden blev justeret, hvorfor en eventuel ændring bør afvente et bedre erfaringsgrundlag. Dog er den eksisterende affaldsafgift foreslået forhøjet. Baggrunden herfor er bl.a. udsigten til en vækst på omkring 50 pct. i affaldsmængderne frem mod årtusindskiftet. Der er således brug for en yderligere styrkelse af genanvendelsesindsatsen.
Affaldsafgiften findes i dag i miljøbeskyttelsesloven. Den blev vedtaget ved en ændring af miljøbeskyttelsesloven i juni 1986 og trådte i kraft den 1. januar 1987. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at det primære formål med afgiften er at fremme genanvendelsen og tilskynde virksomhederne til at anvende teknologier, der frembringer mindre affald. Provenuet af afgiften er for 1989 budgetteret til 160 mio. kr.
Med henblik på yderligere at styrke formålet med affaldsafgiften foreslås afgiften i dette lovforslag forhøjet til 130 kr./ton affald, som afleveres til deponering eller forbrænding.
[...]
Til kapitel 2
Afgiften er forhøjet fra 40 kr. til 130 kr./pr. ton affald, der afleveres til forbrænding eller deponering. Reglerne svarer i øvrigt til de gældende regler i miljøbeskyttelsesloven om affaldsafgiften."
L 42 af 31. oktober 2002 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater samt andre afgiftslove (Regelforenkling af visse afgifter) (lov nr. 1057 af 17. december 2002).
§ 2, nr. 2
I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der overholder afskæringskriterierne, kan tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift. Mængden af bygge- og anlægsaffald og lettere forurenet jord kan årligt maksimalt udgøre 2 pct. af den samlede tilførte affaldsmængde og skal tilføres anlægget i selvstændige hele læs. De 2 fraktioner må kun anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje.«
Fra bemærkninger til lovforslaget:
3.2. Ændring af affaldsafgiften
[...]
Daglig afdækning og interimsveje på deponier
Lettere forurenet jord og affald i form af sten, tegl og brokker kan bortskaffes og nyttiggøres uden afgift ved henholdsvis deponering på specialdeponi eller ved genanvendelse i anlægsarbejder uden for registrerede anlæg. Begge fraktioner kan ydermere erstatte de jomfruelige materialer, der i dag anvendes til daglig afdækning eller interimsveje på deponier. Ved den gældende udformning af affaldsafgiftsloven kan ingen af fraktionerne tilføres et registreret anlæg uden afgift. Det foreslås, at en vis mængde lettere forurenet jord og bygge- og anlægsaffald årligt kan anvendes til daglig afdækning og interimsveje på deponier uden afgift.
[...]
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
[...]
Til § 2
[...]
Til nr. 2
Bygge- og anlægsaffald i form af sten, tegl og brokker, der tilføres et registreringspligtigt anlæg, skal opfylde de kvalitets- og funktionskrav, der er til genanvendelse også uden for registreringspligtige anlæg. Der kan anvendes sten, tegl og brokker, hvor alt andet end mørtel og evt. armeringsjern er fjernet og sorteret fra. De nævnte fraktioner må således ikke indeholde forurenede stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand: For eksempel træ og andet organisk materiale, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak.
[...]
Forslaget vil dels tage højde for kritikpunkterne, og det vil samtidig begrænse de affaldsmængder, der afgiftsfrit kan tilføres anlægget. Herunder begrænses muligheden dels for unødvendigt store anlægsprojekter og dels for en daglig afdækning, som er mere omfangsrig end nødvendigt på selve deponeringsanlæggene. Ændringen forventes at være stort set provenuneutral, da det forventes, at bygge- og anlægsaffaldet i dag bliver genanvendt uden afgift uden for registreringspligtige anlæg, og den forurenede jord kan tilføres specialdepoter afgiftsfrit. Endelig vil forslaget i et vist omfang substituere de jomfruelige materialer med affald ved bl.a. bygning af interimsveje og til daglig afdækning på registreringspligtige anlæg."
Fra høringsskema (Bilag 1 - L42):
"DAKOFA støtter den foreslåede mulighed for at kunne tilføre lettere forurenet jord og bygge- og anlægsmaterialer til registrerede deponier uden afgift. DAKOFA finder, at den foreslåede grænse på 2 pct. for lav.
Skatteministerens bemærkninger hertil:
"Kommentarerne er forelagt Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:
"En forhøjelse af den mængde grænse, der er indsat i lovforslaget, vil betyde at en større mængde bygge- og anlægsaffald og lettere forurenet jord tilføres deponeringsanlæg i konkurrence med genanvendelse udenfor registreringspligtige anlæg. %-grænsen er fastsat ud fra en minimumsbetragtning, så der er en faktisk anvendelse - genanvendelse - og funktion af affaldet på alle registreringspligtige anlæg. Grænsen er fastsat under hensyn til flere forhold. Dels skal anvendelsen af jomfruelige materialer i højere grad substituere affald. Dels skal der tages hensyn til, at der i dag findes et veletableret marked for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, der skal opretholdes. Det er meget vigtigt for Miljøstyrelsen, at et velfungerende marked ikke ødelægges gennem en ændring af affaldsafgiftsloven.
Grænsen på de 2% er ikke fastsat for, at alle deponeringsanlæg skal kunne tilføre alle driftsmidler uden afgift, men udfra et balanceret hensyn mellem ressourceeffektivitet og hensynet til det eksisterende marked for lettere forurenet jord og genanvendeligt bygge- og anlægsaffald. Det er således meget muligt, at der findes anlæg, hvor en større mængde affald kan genanvendes på det registreringspligtige anlæg, men den 2% grænse er en minimumsbetragtning.
Ved fastsættelse af grænsen er der både skelet til betydningen af stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, de fremtidige krav som følge af deponeringsdirektivet samt det forhold, at en lovændring ikke skal ødelægge incitamentet til at genanvende de omfattede affaldsfraktioner udenfor registreringspligtige anlæg.""
L103 af 14. november 2018 Forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (lov nr. 1728 af 27. december 2018)
§ 1
I affalds- og råstofafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 21. april 2017, foretages følgende ændringer:
[...]
2. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »2 pct.« til: »3,5 pct.«
[...]
2.2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås at fritage lettere forurenet jord, der anvendes til slutafdækning, for afgift. Det foreslås derudover at ændre grænsen for, hvor stor en mængde sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der kan tilføres deponeringsanlæg til daglig afdækning, fra 2 procent til 3,5 procent.
De gældende regler betyder, at der anvendes en større mængde lettere forurenet jord uden for deponeringsanlæggene til bygge- og anlægsprojekter end der ville, hvis der var bedre overensstemmelse mellem Miljø- og Fødevareministeriets regler om deponeringsanlæg og afgiftsreglerne.
Med forslaget vil der komme bedre overensstemmelse mellem Miljø- og Fødevareministeriets regler for deponeringsanlæg og Skatteministeriets afgiftsregler, hvilket vil betyde, at en større del af den lettere forurenede jord vil blive tilført deponeringsanlæg frem for at blive anvendt til bygge- og anlægsprojekter. Deponeringsanlæg er etableret med beskyttelsessystemer. Det vil alt andet lige være bedre at anvende lettere forurenet jord under kontrollerede forhold på deponeringsanlæg fremfor til bygge- og anlægsprojekter.
[...]
Til nr. 2
Efter gældende ret kan affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 9, stk. 3, 1. pkt. Mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt udgøre 2 pct. af det sidste års deponerede affaldsmængde, jf. affalds- og råstofafgiftslovens § 9, stk. 3, 2. pkt.
Efter Miljø- og Fødevareministeriets regler er det muligt at bruge lettere forurenet jord til daglig afdækning af blandet affald, slutafdækning af affald og afdækning af asbestaffald. Det foreslås at hæve grænsen for den mængde, der afgiftsfrit kan tilføres deponeringsanlægget fra 2 pct. til 3,5 pct. for at skabe bedre overensstemmelse mellem afgiftsreglerne og miljøreglerne. En hævelse af grænsen til 3,5 pct. vurderes at dække deponeringsanlæggenes behov.
Det foreslåede vurderes at medføre positive miljømæssige konsekvenser, da en større mængde lettere forurenet jord vil kunne anvendes under kontrollerede forhold på deponeringsanlæggene i stedet for til bygge- og anlægsprojekter.
[...]"
Praksis
SKM2004.233.HR
Kasseret støbesand var affald, også efter den oparbejdning med bentonit, der fandt sted, inden den blev tilført Holstebro Kommunes losseplads i Naur til anvendelse som vandstandsende lag i topmembranen. Se AFFAL § 9, stk. 3.
SKM2014.43.VLR
Forurenet jord blev tilført et genanvendelsesanlæg og renset. Herefter blev jorden tilført de voldanlæg, der omgav det samlede anlæg. Jorden kunne anses for "ren" (til fri genanvendelse). Genanvendelsesanlægget var en del af et miljøanlæg, hvor der også blev deponeret afgiftspligtigt affald. Landsretten fandt, at der efter AFFAL § 9, stk. 1, ikke var hjemmel til at opkræve affaldsafgift af jorden, når jorden var tilført anlægget med henblik på genanvendelse. Det kunne heller ikke lægges til grund, at en betingelse - om at et genanvendelsesanlæg ikke må være en integreret del af et deponi/forbrændingsanlæg - konsekvent var håndhævet i praksis i tilfælde som det foreliggende. Der kunne således ikke opkræves afgift af forurenet jord tilført anlægget med henblik på genanvendelse. Se AFFAL §§ 9 og 11.
Jordvoldene er beliggende på steder, hvor der ikke er deponeringstilladelse og som ikke anvendes til deponeringsformål.
Reference(r)
Affalds- og råstofafgiftsloven § 9
Affalds- og råstofafgiftsloven § 10
Affalds- og råstofafgiftsloven § 11
Lignende dokumenter
- Affaldsafgift ved etablering af biocover Retsinformation · 28. juni 2019
- Ren jord - lettere forurenet jord - slutafdækning - affaldsafgift Retsinformation · 19. august 2015
- Regionen har foretaget opkrævning af affaldsafgift med 6.917.635 kr. for perioden 1. januar 1997 til 30. juni 2000 Landsskatteretten · 4. januar 2010
- Skatterådet har svaret ja Landsskatteretten · 18. november 2016
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater samt andre afgiftslove (Regelforenkling af visse afgifter) Retsinformation · 31. oktober 2002
- Klageren er anset for affaldsafgiftspligtig af deponering af affald Landsskatteretten · 11. november 2009