Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater samt andre afgiftslove (Regelforenkling af visse afgifter)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 31. oktober 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af
polyvinylklorid og ftalater
samt andre afgiftslove
(Regelforenkling af visse afgifter)
§ 1
I lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater, jf. lov nr. 954 af 20.
december 1999, som ændret ved § 33 i lov nr. 165 af 15. marts 2000
og § 38 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
Lovens titel affattes således:
»Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater
(Pvc-afgiftsloven)«
2.
§ 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Afgiften betales på grundlag af de satser, der
er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og evt. ftalater i varen,
jf. dog stk. 3-6. Det er en betingelse for at betale afgiften på
grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at den
afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan
godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater.«
3.
I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Læs alt
Det er en betingelse, at den afgiftspligtige
virksomhed over for de statslige told- og skattemyndigheder kan
godtgøre vægten af pvc og evt. ftalater i varen, jf.
stk. 2. Kan vægten af pvc og evt. ftalater ikke godtgøres,
betales afgift af varens nettovægt.«
Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.
4.
§ 1, stk. 5, som bliver stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6.
For gulv- og vægbelægninger
henhørende under position 3918.10.10 i EU’s kombinerede
nomenklatur, korkfliser henhørende under position 4505 i EU’s
kombinerede nomenklatur og tagrender og nedløbsrør
henhørende under position 7216 i EU’s kombinerede nomenklatur er
den afgiftspligtige vægt varens nettovægt.«
5.
I § 3 ophæves stk. 2 og 3, og i stedet
indsættes:
»Stk. 2.
Andre virksomheder, som fra udlandet modtager varer,
som er nævnt i bilag 1, med henblik på videresalg, kan anmelde
virksomheden til registrering hos de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 3.
Virksomheder omfattet af stk. 1 eller 2, som har
et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på
under 2.500 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift. Den
årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.
Stk. 4.
Der udstedes et bevis for registrering til de
registrerede virksomheder. En registrering gælder for minimum 2
år, med mindre virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig
virksomhed.«
6.
I § 17 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Varemodtagere, der modtager afgiftspligtige varer
svarende til en afgift på under 2.500 kr. årligt, skal ikke
anmeldes efter stk. 1 hos de statslige told- og skattemyndigheder,
afgive anmeldelse eller indbetale afgiften. Den årlige periode er
kalenderåret eller regnskabsåret.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.
7.
I § 30, stk. 1, nr. 4 ændres »§ 17,
stk. 4, 1. pkt.« til: »§ 17, stk. 5, 1. pkt.«
§ 2
I lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 570 af 3. august 1998, som bl.a. ændret ved lov nr. 1034 af 23.
december 1998, § 20 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 1 i lov
nr. 1295 af 20. december 2000 og senest ved § 1 i lov nr. 487 af 7. juni
2001, foretages følgende ændringer:
1.
I § 9, stk. 3, indsættes som nr. 8 og
9:
»8) Olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele
selvstændige læs.
9) Papirslam, som anvendes ved industriel produktion.«
2.
I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Affald i form af sten, tegl og brokker og lettere
forurenet jord, der overholder afskæringskriterierne, kan
tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares
affaldsafgift. Mængden af bygge- og anlægsaffald og lettere
forurenet jord kan årligt maksimalt udgøre 2 pct. af den samlede
tilførte affaldsmængde og skal tilføres anlægget i
selvstændige hele læs. De 2 fraktioner må kun anvendes
afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3.
I § 10, stk. 1, sidste pkt., ændres
»stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.
4.
§ 10, stk. 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 4.
Afgiften udgør 330 kr. pr. t affald, der efter
Miljøministeriets bekendtgørelse om affald skal
forbrændes, og som efter dispensation fra Miljøstyrelsen
tilføres i hele selvstændige læs og deponeres med henblik
på senere forbrænding. Det er en betingelse, at affaldet
opbevares fysisk adskilt fra andet affald til deponering.
Stk. 5.
Der skal ikke svares afgift ved forbrænding af
affald, hvor der er svaret afgift efter stk. 4. Det skal dokumenteres,
at der er svaret afgift efter stk. 4.
Stk. 6.
Den afgiftspligtige mængde skal opgøres
ved hjælp af en vægt, jf. dog stk. 3 og 7. Told- og
Skattestyrelsen fastsætter nærmere regler for krav til
vægten.
Stk. 7.
Ved forbrænding af affald, hvor det er teknisk
vanskeligt at anvende en vægt, kan den afgiftspligtige vægt
opgøres ved måling af energiindholdet ved hjælp af en
energimåler. Ved kendskab til fraktionens energiindhold pr. t samt
forventet tab anvendes disse værdier til beregning af fraktionens
afgiftspligtige vægt, jf. stk. 1. I modsat fald anvendes 0,1 t/GJ
for træaffald og 0,15 t/GJ for andet affald. Told- og Skattestyrelsen
fastsætter nærmere regler for opgørelse og måling af
affaldets energiindhold og krav til målerne.
Stk. 8.
Hvis den i stk. 4 nævnte dispensation er
udløbet og heller ikke er forlænget, skal der svares afgift, som
om affaldet var deponeret. Afgiften skal svares efter den sats, som var
gældende på tidspunktet for tilførsel, fraregnet allerede
betalt afgift.«
5.
§ 12, stk. 1, affattes således:
»Registrerede virksomheder, jf. § 11, skal
opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på
grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i
perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald,
der igen er fraført virksomheden i perioden, jf. dog stk. 2 og 3.
Hvis vægten af det fraførte affald er større end
vægten af det tilførte affald i perioden, overføres den
overskydende vægt til fradrag i følgende afgiftsperioder.
Affald, som er deponeret efter § 10, stk. 4, kan ved
fraførsel ikke fradrages i den tilførte mængde.«
6.
§ 12 a ophæves.
7.
I § 33, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som
nyt nummer:
»4) undlader at svare afgift, som om affaldet var deponeret, hvis
tilladelsen efter § 10, stk. 4 er udløbet og ikke
forlænget, jf. § 10, stk. 8,«.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.
8.
§ 33, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, affattes
således:
»7) undlader at benytte en vægt eller en energimåler, som
overholder de af Told- og Skattestyrelsen fastsatte regler, jf. § 10,
stk. 6 og 7.«
§ 3
I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier,
jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes således:
»Lov om afgift af visse emballager, poser,
engangsservice og pvc-folier
(Emballageafgiftsloven)«
2.
§ 1, nr. 8, affattes således:
»8) Smøreolier, hydraulikolier og lign. varer henhørende
under position 2710 og 3819, smøremidler og andre varer
henhørende under position 3403 samt varer, der er afgiftspligtige i
henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Procesolier,
transformatorolier, formolier, rustbeskyttende olier og fedter
henhørende under position 2710 omfattes dog ikke af
afgiftspligten.«
3.
§ 1, nr. 13, affattes således:
»13) Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om
klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske
stoffer og produkter, og som af producenten eller importøren er
klassificeret som farlige efter reglerne i bekendtgørelsen eller som
opfylder farlighedskriterierne i bekendtgørelsen, dog bortset fra
genpåfyldelige trykbeholdere omfattet af § 2, nr. 1, litra a,
eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af
24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr.«
4.
§ 2, stk. 1 og 2, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Beholdere af karton eller af laminater af forskellige
materialer er omfattet af afgiften efter stk. 2, hvis beholderen er
beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller
2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 2.
Afgiften af de beholdere, der er nævnt i
stk. 1, udgør:
pr. stk.
1)
med et rumindhold under 10 cl
0,15 kr.
2)
med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,30 kr.
3)
med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,50 kr.
4)
med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl
1,00 kr.
5)
med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl
1,50 kr.
6)
med et rumindhold over 160 cl
2,00 kr.
Stk. 3.
Beholdere af andre materialer end de, der er
nævnt i stk. 1, er omfattet af afgiften efter stk. 4, hvis
beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1,
nr. 1 eller 2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller
2.
Stk. 4.
Afgiften af de beholdere, der er nævnt i
stk. 3, udgør:
pr. stk.
1)
med et rumindhold under 10 cl
0,25 kr.
2)
med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,50 kr.
3)
med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,80 kr.
4)
med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl
1,60 kr.
5)
med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl
2,40 kr.
6)
med et rumindhold over 160 cl
3,20 kr.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
5.
I § 3 a ændres »§ 2 a, § 2 b eller
§ 2c« til: »§§ 2 a, 2 c eller 2 d«.
6.
I § 21 b, stk. 1, nr. 2, ændres
»stk. 3-7« til: »stk. 5-9«.
§ 4
I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som senest ændret
ved lov nr. 1029 af 29. november 2000, foretages følgende
ændring:
1.
Lovens titel affattes således:
»Lov om afgift af chokolade- og
sukkervarer m.m.
(Chokoladeafgiftsloven)«
2.
§ 8, stk. 1, nr. 7, affattes
således:
»7) Varer, der returneres til virksomheden, såfremt
køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften. Alene den
virksomhed, der tager varen retur, har fradragsret. Fradragsretten
gælder alene for varer, der er produceret eller forhandlet af
virksomheden, men er ikke betinget af, at det er virksomheden, der
oprindeligt har afgiftsberigtiget varerne.«
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2.
Der kan ikke ske fradrag i tilførte
mængder affald efter § 2, nr. 5, i denne lov, ved fraførsel
af affald, som er midlertidigt deponeret til forbrændingssats inden
denne lovs ikrafttrædelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med dette lovforslag foreslås en række
forenklinger af pvc-afgiften, affaldsafgiften, emballageafgiften og
chokoladeafgiften. Lovforslaget er en del af regeringens arbejde med
regelforenkling af lovgivningen.
2. Baggrund
2.1 Pvc-afgiften
I bemærkningerne til lovforslaget om afgift på
pvc og ftalater (lovforslag nr. L 69 fremsat den 27. oktober 1999)
fremgår det, at loven vil blive taget op til revision efter 2 år.
På baggrund af dette blev en opfordring til at komme med
bemærkninger til afgiften samt forslag til forbedringer af afgiften
sendt til berørte virksomheder og brancher i januar 2001. Flere
virksomheder og brancher benyttede sig af dette, og kom med forslag til
ændringer af afgiften. De indkomne høringssvar er indgået
i vurderingen af mulighederne for at reducere virksomheders og myndigheders
administrative byrder ved administration af afgiften på pvc og
ftalater.
Der foreslås følgende ændringer af
pvc-afgiften:
indførelse af bagatelgrænse for registrering af
virksomheder og betaling af afgiften,
mulighed for at alle varemodtagere kan lade sig registrere som
oplagshavere og
ændring af afgiftsgrundlaget til kun at omfatte de dele af en
vare, som indeholder pvc.
2.2 Affaldsafgiften
I januar 2001 blev »Udkast til rapport om Revision af
affalds- og råstofafgiften« sendt i høring hos berørte
brancher og virksomheder. Udkastet indeholdte en række forslag til
ændringer af affaldsafgiften både administrative
ændringer og større ændringer af afgiftsgrundlaget.
Indkomne høringssvar, som vedrører administrative
ændringer, samt ændringer, som kan gennemføres inden for
regeringens politik, om at ingen skat eller afgift må sættes op
(skattestoppet), er indgået ved udarbejdelsen af dette lovforslag.
Der foreslås følgende ændringer af
affaldsafgiften:
administrativ lettere løsning for afgiftsfritagelsen for sand
fra strandrensning,
afgiftsfritagelse for papirslam, som anvendes ved industriel
produktion,
administrative lettelser ved afgiftsbetalingen ved mellemdeponering
af forbrændingsegnet affald,
indførelse af muligheden for at beregne den afgiftspligtige
vægt ved måling af energiindhold og
afgiftsfritagelse for en vis mængde lettere forurenet jord samt
sten, tegl og brokker, der anvendes til daglig afdækning og
interimsveje på deponeringsanlæg.
2.3 Emballageafgiften
Regeringens arbejde for regelforenkling omfatter ligeledes
emballageafgiften. Der foreslås præciseringer, som har vist sig
hensigtsmæssige samt visse nødvendige opdateringer.
Der foreslås følgende ændringer af
emballageafgiften:
præcisering som følge af smøreolieafgiftens
ophævelse,
opdatering af henvisning til Miljøministeriets
bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og
opbevaring af kemiske stoffer og produkter,
præcisering af farlighedsklassifikationen,
præcisering vedrørende trykbeholdere og
opdatering som følge af ophævelsen af
dåseforbuddet.
2.4 Chokoladeafgiften
Afslutningsvis foreslås chokoladeafgiften
ændret således, at chokoladeafgiftslovens bestemmelser bringes i
overensstemmelse med udviklingen inden for chokoladebranchen.
Der foreslås følgende ændring af
chokoladeafgiften:
indførelse af en mere fleksibel ordning for returnering af
chokoladevarer.
3. Lovforslagets indhold
3.1 Ændringer af pvc-afgiften
Ændring af afgiftsgrundlaget
Ved den nuværende udformning af afgiften på
pvc og ftalater er afgiftsgrundlaget som udgangspunkt varens nettovægt.
Det medfører, at der for nogle varer svares pvc- og ftalatafgift af
dele af en vare, som ikke indeholder pvc eller ftalater. Det kan f.eks.
være tilfældet for folier, som er påført
beskyttelsespapir og lim, hvor der også vil blive svaret pvc-afgift af
beskyttelsespapir og lim.
Det foreslås, at afgiftsgrundlaget for pvc-afgiften
ændres til kun at omfatte de bestanddele af en vare, som indeholder pvc
og evt. ftalater. Dette vil medføre, at kendes mængden af
beskyttelsespapir og lim, vil der efter dette forslag ikke skulle svares
pvc-afgift af beskyttelsespapiret og limen.
Kendes vægten af pvc-indholdet ikke eller er
umiddelbar vanskelig at bestemme, kan der fortsat svares afgift efter varens
nettovægt. Det er således op til den afgiftspligtige, at
vælge det afgiftsgrundlag som foretrækkes.
Der skal ikke foretages en opgørelse af
ftalatindholdet, da der er taget højde for det forventede
ftalatindhold ved fastsættelse af afgiftssatserne.
Ændringen vil øge incitamentet til at
erstatte dele af pvc’en med andre materialer.
Ændring af registreringsbestemmelserne for varemodtagere
Virksomheder, der producerer afgiftspligtige varer, og
virksomheder, som importerer varer, hvor den årlige afgift overstiger
25.000 kr., henholdsvis skal og kan lade sig registrere som oplagshaver efter
pvc-afgiftsloven. Oplagshavere er berettiget til have varer liggende i
uberigtiget tilstand. Dvs. oplagshaverne kan modtage varer fra udlandet og
andre registrerede virksomheder, uden at der skal svares afgift. Der skal
først svares afgift, når varen overgår til forbrug eller
til en ikke-registreret virksomhed.
Dette har medført kritik, begrundet med at den
nuværende udformning af afgiften i praksis afskærer virksomheder,
der ikke er registreret som oplagshavere i at handle med registrerede
oplagshavere. Det skyldes, at registrerede oplagshavere ved handel med
ikke-registrerede oplagshavere efterfølgende skal håndtere
varer, der henholdsvis er betalt afgift for, og varer, der senere skal
betales afgift af. Det giver anledning til både administrative,
regnskabsmæssige og faktureringsmæssige besværligheder.
Det foreslås at lempe kravene for registrering som
oplagshavere for importvirksomhederne. I dag kan importvirksomheder, der
importerer for mere end 25.000 kr. årligt i afgift lade sig registrere
som oplagshaver; andre skal lade sig registrere som varemodtagere.
I dag er der 53 virksomheder, som importerer for mindre
end 25.000 kr. årligt i afgift, og som er registreret som varemodtager.
Den foreslåede ændring vil medføre, at disse 53
virksomheder kan lade sig registrere som oplagshavere.
Det vurderes ikke nødvendigt, at virksomheden skal
foretage en lageropgørelse ved ændring af registrering fra
varemodtager til oplagshaver, da virksomheden ikke vil have afgiftspligtige
varer på lager, som der ikke er svaret afgift af. Afgiftsberigtigede
varer skal holdes adskilt fra ikke-afgiftsberigtigede varer.
Bagatelgrænse for registrering og betaling af afgift
I forbindelse med høringen vedrørende
afgiften på pvc og ftalater i foråret 2001 fremgår det af
flere af høringssvarerne, at vanskelighederne ved opgørelsen af
afgiften ofte er ganske store sammenholdt med den afgift, som skal
indbetales.
Problemet kan opstå for en registreret virksomhed,
der kun producerer en ganske lille mængde varer til hjemmemarkedet og
eksporterer resten, eller en virksomhed, der anvender en mindre mængde
importerede afgiftspligtige varer.
Det foreslås derfor, at der indføres en
bagatelgrænse på 2.500 kr. Den foreslåede ændring vil
medføre, at virksomheder, som har et årligt salg af
afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr., kan
undlade at lade sig registrere og indbetale afgiften. Dette gælder
både for oplagshavere og varemodtagere.
En arbejdsgruppe under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har
vurderet, at indførsel af en bagatelgrænse på 200 kr. om
måneden vil reducere antallet af registrerede virksomheder med ca. 130
og medføre et provenutab på maksimalt 240.000 kr. på
årsbasis.
Det vurderes af administrative årsager at være
nemmere at gennemføre en årlig bagatelgrænse end en
månedlig, og det foreslås derfor, at der indføres en
årlig bagatelgrænse. Det er op til virksomheden at vælge,
hvorvidt bagatelgrænsen skal følge kalenderåret eller
regnskabsåret.
Nedenstående tabel viser, hvor mange virksomheder,
der anslås at kunne undlade at lade sig registrere og indbetale afgift,
samt provenutab ved en bagatelgrænse på 2.500 kr. pr.
år.
Provenutab
Reduktion i antal registrerede
virksomheder
Mængde
Oplags-
havere
Vare-
modtagere
Total
Oplags-
havere
Vare-
modtagere
Total
Kr.
Kr.
Kr.
Ton
26.000
59.000
85.000
25
62
87
28
Det vil være en nødvendighed, at
virksomhederne kan dokumentere, hvorvidt bagatelgrænsen er overskredet
eller ej.
Den administrative lettelse vil være størst
for virksomheder, som ligger langt under bagatelgrænsen, f.eks. ved en
enkelt import af afgiftspligtige varer.
3.2 Ændringer af affaldsafgiften
Olie- og kemikalieforurenet strandsand
Efter den gældende affaldsafgiftslov er der hjemmel
til, at miljøministeren kan yde kompensation til kommunalbestyrelsen
til hel eller delvis dækning af affaldsafgiften ved aflevering af olie-
og kemikalieforurenet sand fra strandrensning. I praksis har
Miljøstyrelsen ydet hel kompensation til dækning af
affaldsafgiften. Det foreslås, at loven ændres, så der ikke
først skal svares afgift og derefter søges om kompensation for
afgiften. Herved opnås en administrativ lettelse.
Papirslam
Papirslam stammer fra papirproduktion og indeholder
hovedsagelig vand (40 pct.) og kridt (60 pct.). Affaldet blev tidligere
deponeret. Det uorganiske materiale kan med fordel udnyttes ved industriel
produktion ved at indgå som komponent i det færdige produkt.
Papirslammet kan bl.a. anvendes ved produktion af cement, hvor kridtet vil
erstatte jomfrueligt kridt. Ved anden forbrænding indgår kridtet
i restprodukterne, som deponeres formentligt som farligt affald, og kridtet
bliver ikke udnyttet.
Der foreslås derfor en afgiftsfritagelse for
papirslam, når papirslammet bortskaffes ved industriel produktion.
Midlertidig oplagring (mellemdeponering)
Miljø- og energiministeren og Kommunernes
Landsforening indgik i 1994 en aftale om blandt andet at begrænse
mængden af affald, der skal bortskaffes ved deponering. Pr. 1. januar
1997 blev der indført et stop for deponering af
forbrændingsegnet affald. Miljøstyrelsen kan dog i konkrete
tilfælde ved kapacitetsproblemer på
forbrændingsanlæggene give dispensation til midlertidigt at
oplagre forbrændingsegnet affald mere end 1 år, jf. § 37,
stk. 4, i bekendtgørelse om affald (bekendtgørelse nr. 619
af 27. juni 2000).
Det foreslås, at der ved midlertidig oplagring af
forbrændingsegnet affald efter dispensation fra Miljøstyrelsen
gøres op med afgiftsbetalingen til forbrændingssatsen på
330 kr. pr. ton, ved tilførsel af affaldet til
deponeringsanlægget. Der vil ikke efterfølgende kunne
opnås fradrag ved fraførsel, og der skal ikke svares yderligere
afgift ved tilførsel til forbrænding. Dette er også
gældende for affald, som inden denne lovs ikrafttrædelse er
midlertidigt deponeret til forbrændingssatsen.
Ovenstående stemmer overens med det eksisterende
princip om betaling af afgift ved midlertidig oplagring af affald. Dog er den
foreslåede model lettere at administrere end de i dag gældende
regler for afgiftsbetaling ved midlertidig oplagring.
I dag skal der også svares afgift til
forbrændingssats ved tilførsel af affald til midlertidig
oplagring. Når det midlertidigt oplagrede affald fraføres
deponeringsanlægget og føres til forbrænding refunderes
afgiften. Dette sker ved modregning i mængderne af affald, der senere
tilføres deponeringsanlægget. Der skal svares afgift ved
tilførslen til forbrændingsanlæggene.
Fortsættelse af denne fremgangsmåde vil
kræve en hjemmel i afgiftsloven til udbetaling af affaldsafgiften,
når der ikke længere modtages affald til midlertidig oplagring,
og der stadig fraføres. Generelt stiller godtgørelse af betalt
afgift større krav til kontrol og administration.
Opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Ved den nuværende udformning af affaldsafgiften skal
den afgiftspligtige mængde opgøres ved hjælp af en
vægt. Imidlertid kan det i nogle tilfælde være vanskeligt
at veje affaldet, og den afgiftspligtige vægt kan nemmere
opgøres ved hjælp af måling af affaldets energiindhold ved
forbrænding og kendskab til affaldets energiindhold. Dette kan
være tilfældet i træforarbejdningsvirksomheder, hvor
træaffaldet suges op og transporteres som støv i et lukket
system direkte ind i et forbrændingsanlæg.
Det foreslås derfor, at det gøres muligt at
opgøre den afgiftspligtige vægt ved måling af affaldets
energiindhold i de tilfælde, hvor det er teknisk vanskeligt at anvende
en vægt.
Daglig afdækning og interimsveje på deponier
Lettere forurenet jord og affald i form af sten, tegl og
brokker kan bortskaffes og nyttiggøres uden afgift ved henholdsvis
deponering på specialdeponi eller ved genanvendelse i
anlægsarbejder uden for registrerede anlæg. Begge fraktioner kan
ydermere erstatte de jomfruelige materialer, der i dag anvendes til daglig
afdækning eller interimsveje på deponier. Ved den gældende
udformning af affaldsafgiftsloven kan ingen af fraktionerne tilføres
et registreret anlæg uden afgift. Det foreslås, at en vis
mængde lettere forurenet jord og bygge- og anlægsaffald
årligt kan anvendes til daglig afdækning og interimsveje på
deponier uden afgift.
3.3 Ændringer af emballageafgiften
Præcisering som følge af smøreolieafgiftens
ophævelse
Med virkning fra den 1. december 2001 blev
opkrævningen af afgiften af smøreolier, hydraulikolier og lign.
berostillet, da der blev rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt opkrævningen
af afgiften var i overensstemmelse med EU-retten. Ved lov nr. 395 af 6. juni
2002 blev smøreolieafgiften med virkning fra berostillelsestidspunktet
(1. december 2001) ophævet.
I emballageafgiftsloven anvendes en afgrænsning af
emballageafgiftspligtige varer ved hjælp af en henvisning til
mineralolieafgiftsloven. Henvisningen blev indsat i emballageafgiftsloven ved
lov nr. 422 af 26. juni 1998 og havde virkning fra den 1. januar 1999.
Ophævelsen af smøreolieafgiften med virkning fra den 1. december
2001 medførte, at dele af ovennævnte henvisning blev
indholdsløs.
Ophævelsen af smøreolieafgiften havde
således den utilsigtede virkning, at emballager indeholdende visse
smøreolier m.v. faldt uden for emballageafgiftslovens
anvendelsesområde. Som følge af en fejl ved ophævelsen af
smøreolieafgiften blev der ikke allerede på dette tidspunkt
taget højde for konsekvenserne for emballageafgiften.
Emballager til visse smøreolier m.v. faldt derfor
med virkning fra den 1. december 2001 uden for emballageafgiftslovens
anvendelsesområde, medens den altovervejende del af emballager til
smøremidler forblev emballageafgiftspligtige.
Det foreslås derfor, at der genindføres
afgiftspligt af de resterende smøremidler, hvorved en unødig
konkurrenceforvridning imødegås. Endvidere genskabes symmetrien
i afgiften, hvorefter ensartede produkter afgiftspålægges
ensartet.
Det foreslås således, at afgiftspligten af
emballager til smøreolier, hydraulikolier og lign. genetableres, dvs.
at emballager indeholdende olier henhørende under toldtariffens
position 2710 og 3819 igen omfattes af afgiftspligten i medfør af
emballageafgiftsloven, dog således at den hidtidige administrative
praksis vedrørende afgrænsningen af afgiftspligtige olier efter
mineralolieafgiftsloven bibeholdes.
Opdatering af henvisning til bekendtgørelse om klassificering
m.v.
Det foreslås, at der fortages en opdatering af
henvisningen til Miljøministeriets bekendtgørelse om
klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske
stoffer og produkter fra bekendtgørelse nr. 734 af 31. juli 2000 til
nr. 329 af 16. maj 2002, der trådte i kraft den 30. juli 2002.
Præcisering af farlighedsklassifikation
Afgrænsningen af de afgiftspligtige emballager til
kemiske stoffer og produkter sker i den gældende lov ved hjælp af
en henvisning til Miljøministeriets bekendtgørelse om
klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske
stoffer og produkter.
Det foreslås, at det præciseres, at
udelukkende emballager til kemiske stoffer og produkter, som er klassificeret
som farlige i medfør af den nævnte bekendtgørelse eller
som opfylder farlighedskriterierne i bekendtgørelsen, omfattes af
afgiftspligten. Med farlig menes hér varer, som skal mærkes med
farebetegnelser og faresymboler eller R-sætninger og S-sætninger.
Tilsynet med overholdelse af klassificeringsbestemmelserne i medfør af
Miljøministeriets bekendtgørelse henhører under
Miljøstyrelsen.
Forslaget vil bringe lovgivningen i overensstemmelse med
den administrative praksis på området.
Præcisering vedrørende trykbeholdere
Udgangspunktet for emballageafgiften er, at afgiften skal
medvirke til at nedbringe affaldsmængderne og skabe incitament til at
bruge mindre emballage. Endvidere har den vægtbaserede afgift til
hensigt at fremme anvendelsen af mere miljøvenlig emballage.
Myndighedskravene til beholdere under tryk hindrer
anvendelse af mindre emballagemængder samt anvendelse af andre mere
miljøvenlige materialer.
Emballageafgift pålægges salgsemballager med
et rumindhold på under 20 liter ved førstegangsanvendelsen.
Påfyldes emballagen første gang en vare, som er afgiftsfritaget
efter emballageafgiftsloven, betales der således ikke emballageafgift,
uanset en senere anden anvendelse af emballagen.
Førstegangspåfyldningen af trykbeholdere har
vist sig for visse typer af trykbeholdere i altovervejende grad at være
medicinske gasser, da kravene til trykbeholdere indeholdende disse gasser er
mere restriktive. Medicinske gasser er ikke omfattet af
Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering,
emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og
produkter, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, nr. 1 (den
tidligere § 2, stk. 4, nr. 1), og emballagen er dermed ikke
omfattet af emballageafgiftslovens anvendelsesområde.
Velfungerende retursystemer inden for brancherne er
medvirkende til, at levetiderne af trykbeholdere anslås at være
mellem 10 til 15 år henholdsvis over 50 år afhængig af
formålet.
Med forslagets præcisering vedrørende
trykbeholdere ønskes en mere præcis afgrænsning af
emballageafgiftslovens anvendelsesområde.
Med forslaget foreslås genpåfyldelige
trykbeholdere afgiftsfritaget, uanset førstegangspåfyldningen.
Engangstrykbeholdere er ikke omfattet af denne afgiftsfritagelse.
Opdatering som følge af ophævelsen af
dåseforbuddet
Det foreslås, at henvisningen til
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om
emballager til øl og læskedrikke, som senest er ændret ved
bekendtgørelse nr. 300 af 30. april 1997, udgår.
Bekendtgørelsen blev ved bekendtgørelse nr.
14 af 14. januar 2002 ophævet. Ophævelsen af
bekendtgørelsen er en konsekvens af ophævelsen af det danske
forbud mod engangsemballage til drikkevarer. Fra bekendtgørelsens
ikrafttræden den 23. januar 2002 har det været lovligt at
forhandle øl og læskedrikke i engangsemballage.
Det foreslås, at emballage til spiritus, vin,
frugtvin, øl og kulsyreholdigt mineralvand m.v. fortsat vil være
omfattet af den volumenbaserede afgift. Den nuværende afgrænsning
mellem den volumenbaserede og den vægtbaserede afgift opretholdes
dermed.
3.4 Ændring af chokoladeafgiften
Gennem de senere år har chokoladebranchen over for
Skatteministeriet i stigende omfang rejst kritik af chokoladeafgiftslovens
bestemmelser om bl.a. afgiftsfritagelse for returvarer, som man har fundet
ikke at være i overensstemmelse med udviklingen i
handelsmønsteret inden for chokoladebranchen.
Hensigten med den foreslåede ændring er at
indføre en mere fleksibel ordning for returnering af chokoladevarer,
hvorved chokoladebranchens administration af reglerne forenkles samtidig med,
at virksomhederne får en rimelig og hensigtsmæssig mulighed for
afgiftsgodtgørelse for varer til destruktion også i den
situation, hvor tilbageleveringen sker direkte til producenten eller
importøren og ikke via grossisten.
Efter den gældende afgiftslovgivning er det en
betingelse for afgiftsgodtgørelse for varer, der tages tilbage eller
returneres fra køberen, at sælgeren af varen udsteder en
kreditnota eller en faktura på en gratis erstatningsleverance, som
omfatter det fulde beløb inkl. afgift af de tilbagetagne varer.
Problemet for branchen opstår i den situation, hvor
det er grossisten, der har afgiftsberigtiget varerne, og hvor varerne som
følge af ødelæggelse eller datooverskridelse returneres
til producenten/importøren med henblik på destruktion. Efter den
gældende lovgivning vil der i denne situation ikke være mulighed
for refusion af afgiften.
Branchen har over for Skatteministeriet givet udtryk for,
at de gældende regler for ombytning af ødelagte eller
datooverskredne chokoladevarer i butikkerne indebærer en
uforholdsmæssig stor administrativ byrde for virksomhederne.
Ved den foreslåede ændring udvides adgangen
til at få fradrag for returvarer fra kun at omfatte den virksomhed, der
oprindelig har afregnet afgiften, til også at omfatte varer, der
returneres til en producent eller importør uden om den grossist, der
oprindelig har afgiftsberigtiget varerne. Det er den fremstillende eller
importerende virksomhed, der er berettiget til afgiftsrefusionen, og
grundlaget for fradraget er stadig betinget af, at køberen
godtgøres varens fulde pris, dvs. varens pris inkl. afgift, og at der
i det hele taget er betalt afgift.
4. Provenumæssige konsekvenser
Det samlede forslag skønnes med betydelig
usikkerhed at være tilnærmelsesvis provenuneutralt.
4.1 Pvc
Ændring af afgiftsgrundlaget
Den nuværende udformning af afgiften
medfører, at der i nogle tilfælde vil blive svaret pvc- og
ftalatafgift af dele af en vare, som ikke indeholder pvc- og ftalater. Det er
meget vanskeligt at skønne over hvor stort et provenutab, der vil
opstå som følge af ændringen. Det vurderes derfor med
betydelig usikkerhed at dreje sig om mindre end 0,1 mill. kr.
Ændring i registreringen af varemodtagere
De berørte virksomheder som kan vælge at
ændre deres registrering fra varemodtager til oplagshaver indbetaler
årligt knap 0,7 mill. kr. i afgift. Vælger alle disse
virksomheder at lade sig registrere som oplagshavere, og det antages, at
varerne i gennemsnit ligger et halvt år på lager, vil den
foreslåede ændring betyde et engangsprovenutab på maksimalt
op imod 0,4 mill. kr. i 2003, da der vil mistes et halvt års
indtægter fra disse virksomheder. Dertil kommer rentetabet af disse
mistede indtægter, som kan opgøres til mindre end 0,1 mill.
kr.
Bagatelgrænse
Indførslen af en bagatelgrænse på 2.500
kr. årligt vil medføre et provenutab på mindre end 0,1
mill. kr. årligt.
4.2 Affaldsafgiften
Afgiftsfritagelse for olie- og kemikalieforurenet strandsand
I praksis har Miljøstyrelsen ydet fuld kompensation
for dækning af affaldsafgiften, og en omlægning fra
godtgørelse til fritagelse for afgiften vil være
provenuneutral.
Afgiftsfritagelse for papirslam
Da bortskaffelse af papirslam i dag klassificeres som
genanvendelse på industrielle anlæg og dermed er afgiftsfritaget,
er forslaget provenuneutralt.
Midlertidig oplag af forbrændingsegnet affald
Såfremt forbrændingssatsen ikke ændres,
har forslaget ingen provenumæssige virkninger.
Opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter
energiindhold
Forslaget skønnes at være provenuneutral.
Daglig afdækning og bygning af interimsveje på deponier
Ændringen forventes at være stort set
provenuneutral, da det forventes, at affald i form af sten, tegl og brokker i
dag bliver genanvendt uden afgift udenfor registreringspligtige anlæg,
og den forurenede jord kan tilføres specialdepoter afgiftsfrit.
4.3 Emballage
Præcisering som følge af smøreolieafgiftens
ophævelse
Genindførelse af afgiftspligt på emballager
til visse smøreolier m.v. fra den 1. januar 2003 skønnes med
betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 1 mill.
kr.
Opdatering af henvisning til bekendtgørelse om klassificering
m.v.
Den nye henvisning skønnes ikke, at medføre
materielle ændringer af emballageafgiften, og vurderes dermed ikke at
have provenumæssige konsekvenser.
Præcisering af farlighedsklassifikation
Forslaget skønnes ikke at have provenumæssige
konsekvenser, idet der allerede administreres i overensstemmelse hermed.
Præcisering vedrørende trykbeholdere
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at
medføre et provenutab på ca. 0,2 mill. kr. En stor del af
bestanden af trykbeholdere vurderes enten at være
førstegangspåfyldt med en ikke-emballageafgiftspligtig
varegruppe, eksempelvis medicinske gasser, bestå af
ikke-emballageafgiftspligtigt materiale, eksempelvis komposit, have et
rumindhold på over 20 liter eller endelig at trykbeholderen tidligere
har været påfyldt og dermed er en brugt emballage, som der ikke
svares afgift af. Emballageafgift svares kun ved
førstegangsanvendelsen af en emballage.
Opdatering som følge af ophævelsen af
dåseforbuddet
Forslaget skønnes ikke, at have
provenumæssige konsekvenser, idet den eksisterende afgrænsning
mellem den volumenbaserede afgift og den vægtbaserede afgift
bibeholdes.
4.4 Chokolade
Udvidelse af muligheden for godtgørelse
Den foreslåede ændring vurderes at være
provenuneutral, da virksomheder i dag kan få godtgjort afgiften, men
der er tale om en administrativ besværlig procedure.
5. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at
indebære engangsudgifter i størrelsesordenen 155.000 kr. i
2002.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7.1 Pvc
Forslagene til regelforenkling af pvc-afgiften forventes
at medføre en mindsket afgiftsbetaling i 2003 på ca. 0,7 mill.
kr., hvoraf halvdelen er en engangsbesparelse.
7.2 Affald
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
7.3 Emballage
Regelforenklingen af emballageafgiften skønnes med
betydelig usikkerhed at medføre en øget afgiftsbetaling
på ca. 0,8 mill. kr.
7.4 Chokoladeafgiften
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har være forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. Det har ikke
været fundet hensigtsmæssigt, at forelægge forslaget for et
af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler med henblik
på at vurdere de administrative konsekvenser af forslaget. Det skyldes
to forhold. Forslaget indeholder fire del-forslag, som hver især
indeholder en række ændringer. Hver ændring berører
et mindre antal virksomheder. For det andet vil det ikke være
hensigtsmæssigt at forelægge forslaget for et virksomhedspanel,
da væsentlige dele af forslaget realiserer nogle administrative
lettelser, som er blevet anbefalet af de omfattede brancher.
I samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center
for Kvalitet i ErhvervsRegulering, har Skatteministeriet derfor foretaget en
kvantificering af forslagets administrative konsekvenser. Kvantificering er
baseret på resultater fra tidligere undersøgelser, oplysninger
fra omfattede virksomheder, samt skøn.
8.1 Pvc-afgiften
Den del af forslaget, som vedrører ændringer
af pvc-afgiften, skønnes samlet set at omfatte omkring 190
virksomheder. Forslaget skønnes at medføre omstillingsbyrder
på mellem 25 og 120 timer for de omfattede virksomheder samt
løbende administrative lettelser på mellem 3000 og 6000 timer om
året for de omfattede virksomheder.
8.2 Affaldsafgiften
Den del af forslaget, som vedrører ændringer
af affaldsafgiften, skønnes samlet set at omfatte omkring 60
virksomheder. Forslaget skønnes at medføre løbende
administrative lettelser på mellem 480 og 720 timer om året for
de omfattede virksomheder.
8.3 Emballageafgiften
Den del af forslaget, som vedrører ændringer
af emballageafgiften, skønnes samlet set at omfatte omkring 10
virksomheder. Forslaget skønnes at medføre løbende
administrative lettelser på mellem 190 og 380 timer om året for
de omfattede virksomheder.
8.4 Chokoladeafgiften
Lempelsen af chokoladeafgiften skønnes samlet set
at omfatte 30 virksomheder og medføre administrative lettelser
på mellem 1100 og 2200 timer om året for disse virksomheder.
8.5 Samlet
Samlet set, kan man derfor forvente, at forslaget vil
medføre nogle meget små omstillingsbyrder på mellem 25 og
120 timer, og nogle små administrative lettelser på mellem 4800
og 9300 timer om året. Det er dog vigtigt at understrege, at selvom det
administrative lettelser er små ud fra et samfundsmæssigt
helhedssynspunkt, så er der tale om væsentlige administrative
lettelser for nogle af de omfattede virksomheder.
9. Forholdet til EU-retten
Skatteministeriet vurderer, at forslaget er i
overensstemmelse med EU-retten.
Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Emballage
Regelforenklingen af emballageafgiften skønnes med betydelig
usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 0,8 mill.
kr.
Pvc
Forslagene til regelforenkling af pvc-afgiften forventes at medføre
et provenutab i 2003 på op imod 0,7 mill. kr., hvoraf halvdelen er et
engangstab.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at
indebære engangsudgifter i størrelsesordenen 155.000 kr. i
2002.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Pvc
Forslagene til regelforenkling af pvc-afgiften forventes at medføre
en mindsket afgiftsbetaling i 2003 på op imod 0,7 mill. kr., hvoraf
halvdelen er en engangsbesparelse.
Emballage
Forslagene til regelforenkling af emballageafgiften skønnes med
betydelig usikkerhed at medføre en øget afgiftsbetaling
på ca. 0,8 mill. kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Samlet set, forventes forslaget at medføre
administrative lettelser på mellem 4800 og 9300 timer om
året.
Samlet set, forventes forslaget at medføre
omstillingsbyrder på mellem 25 og 120 timer
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Skatteministeriet vurderer, at forslaget er i
overensstemmelse med EU-retten.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig
navngivning af love inden for afgiftsområdet foreslås lov om
afgift af polyvinylklorid og ftalater navngivet »pvc-afgiftsloven«. Ved
fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til den kortere
version af lovnavnet.
Til nr. 2-4
I dag er afgiftsgrundlaget som udgangspunkt varens
nettovægt. Dette har medført, at der i nogle tilfælde er
svaret pvc-afgift af dele, som ikke indeholder pvc.
Det foreslås, at afgiftsgrundlaget ændres,
således at afgiftsgrundlaget bliver vægten af de dele af en vare,
som indeholder pvc og evt. ftalater. Det kan f.eks. være at foret i en
regnfrakke ikke skal medregnes, eller at limen på klæbende folier
ikke medregnes. Vægten af pvc skal dokumenteres gennem en
leverandørerklæring eller fabrikanterklæring.
Det er valgfrit for den afgiftspligtige, hvorvidt
afgiftsgrundlaget er vægten af pvc eller varens nettovægt. Det er
en fordel at svare efter varens nettovægt, hvis der ikke umiddelbart er
kendskab til vægten af pvc, og vægten ikke umiddelbart kan
bestemmes, og omkostningerne til opgørelse overstiger den øgede
afgiftsbetaling.
Det bliver således op til den afgiftspligtige at
anvende den mest fordelagtige opgørelsesmetode.
For visse gulv- og vægbelægninger, korkfliser
og tagrender og nedløbsrør er det ved beregning af
afgiftssatsen taget højde for, at den afgiftspligtige vare indeholder
dele, som ikke er af pvc. For disse varer vil den afgiftspligtige vægt
fortsat være varens nettovægt.
Til nr. 5
Til stk. 2
Det foreslås, at alle virksomheder, der importerer
varer omfattet af bilag 1 til loven med henblik på videresalg dvs.
grossister og mellemhandlere, gives mulighed for at lade sig registrere som
oplagshavere. Udnyttes denne mulighed ikke, skal virksomheden efter de
gældende regler registreres som varemodtager.
Til stk. 3 og 4
Det foreslås, at der indføres en
bagatelgrænse på 2.500 kr. årligt, for hvornår
virksomheder skal lade sig registrere som oplagshavere og indbetale afgiften.
Dvs. virksomheder, som inden for en 12 måneders periode har aktiviteter
for mindre end 2.500 kr. i afgift, skal ikke lade sig registrere.
Virksomhederne skal stadig føre regnskab over den afgiftspligtige
mængde for at kunne godtgøre, at bagatelgrænsen ikke er
overskredet.
Hvis en virksomhed ligger over bagatelgrænsen, skal
virksomheden registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder og
registreringen er gældende for minimum 2 år, medmindre
virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig virksomhed.
Til nr. 6
Det foreslås, at der indføres en
bagatelgrænse på 2.500 kr. årligt, for hvornår
virksomheder skal lade sig registrere som varemodtagere og indbetale
afgiften. Dvs. virksomheder, som inden for en 12 måneders periode har
aktiviteter for mindre end 2.500 kr. i afgift, skal ikke lade sig registrere.
Virksomhederne skal stadig føre regnskab over den afgiftspligtige
mængde for at kunne godtgøre, at bagatelgrænsen ikke er
overskredet.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
forslagets § 1, nr. 6.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 12 a i den gældende affaldsafgiftslov
er der hjemmel til, at miljøministeren kan yde kompensation til
kommunalbestyrelsen til hel eller delvis dækning af affaldsafgiften ved
aflevering af olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensning.
Det foreslås, at sandet i stedet direkte fritages
for affaldsafgiften.
Det foreslås, at papirslam fritages for
affaldsafgiften, når papirslam bortskaffes i forbindelse med industriel
produktion.
Til nr. 2
Bygge- og anlægsaffald i form af sten, tegl og
brokker, der tilføres et registreringspligtigt anlæg, skal
opfylde de kvalitets- og funktionskrav, der er til genanvendelse også
uden for registreringspligtige anlæg. Der kan anvendes sten, tegl og
brokker, hvor alt andet end mørtel og evt. armeringsjern er fjernet og
sorteret fra. De nævnte fraktioner må således ikke
indeholde forurenede stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til
forurenende nedsivning til jord eller grundvand: For eksempel træ og
andet organisk materiale, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling
og lak.
Lettere forurenet jord, som skal anvendes til daglig
afdækning, skal opfylde de afskæringskriterier, der er angivet i
vejledning nr. 7, 2000, »Rådgivning af beboere i lettere forurenede
områder«. Vejledningen indeholder afskæringskriterier for et
antal stoffer, som erfaringsmæssigt kan forekomme i større
diffust forurenede byområder. Afskæringskriterierne anvendes
på arealer med meget følsom arealanvendelse og angiver det
niveau af jordforurening, hvor der bør ske en total afskæring af
al kontakt med jorden, f.eks. oprensning eller afgravning.
Afskæringskriterierne omfatter jord, der er
forurenet med arsen, bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel,
zink, PAHer, benzo(a)pyren, dibenz(a,h)antracen. De konkrete
grænseværdier findes i ovenfor nævnte vejledning. Der
findes således ikke afskæringskriterier, der er anvendelige
på alle typer af forureninger, f.eks. er der ikke fastsat kriterier for
benzinforurenet jord.
Afskæringskriterierne er ikke fastsat med henblik
på anvendelse af forurenet jord til daglig afdækning og bygning
af interimsveje på deponeringsanlæg. Afskæringskriterierne
er valgt, fordi de på nuværende tidspunkt er det eneste egnede
sæt af landsdækkende kriterier, som forventes at kunne anvendes
på stort set alle deponeringsanlæg, med et minimum af
administration.
De stoffer, der er fastsat afskæringskriterier for,
er kendetegnet ved primært at være immobile forureninger. Brugen
af lettere forurenet jord, der overholder afskæringskriterierne,
forudsætter, at jorden som driftsmiddel er omfattet af anlæggets
miljøgodkendelse.
Forslaget vil dels tage højde for kritikpunkterne,
og det vil samtidig begrænse de affaldsmængder, der afgiftsfrit
kan tilføres anlægget. Herunder begrænses muligheden dels
for unødvendigt store anlægsprojekter og dels for en daglig
afdækning, som er mere omfangsrig end nødvendigt på selve
deponeringsanlæggene. Ændringen forventes at være stort set
provenuneutral, da det forventes, at bygge- og anlægsaffaldet i dag
bliver genanvendt uden afgift uden for registreringspligtige anlæg, og
den forurenede jord kan tilføres specialdepoter afgiftsfrit. Endelig
vil forslaget i et vist omfang substituere de jomfruelige materialer med
affald ved bl.a. bygning af interimsveje og til daglig afdækning
på registreringspligtige anlæg.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
forslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 4
Stk. 4 og 5
Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke affald, som
bliver midlertidigt oplagret efter dispensation fra kommunalbestyrelsen som
følge af sæsonvariationer i efterspørgslen af varme fra
forbrændingsanlæg.
Det foreslås, at der ved midlertidig oplagring af
forbrændingsegnet affald efter dispensation fra Miljøstyrelsen
svares afgift til forbrændingssatsen på 330 kr. pr. ton ved
tilførsel af affaldet til et deponi. Der vil ikke efterfølgende
kunne opnås fradrag ved fraførsel, og der skal ikke svares
yderligere afgift ved tilførsel til forbrænding.
Det er en betingelse for midlertidig oplagring til
forbrændingssatsen, at affaldet opbevares fysisk adskilt fra andet
affald, og at deponeringsanlægget fører et regnskab for det
midlertidige oplagrede affald. Ved fysisk adskillelse forstås så
vidt muligt geografisk adskillelse mellem andet affald og midlertidigt
deponeret affald. Hvis dette ikke er muligt, kræves fysisk adskillelse
i form af indhegning og særskilt tilkørsel.
Ved betaling af afgift ved tilførsel af affaldet
til midlertidig oplagring er der en gang for alle betalt afgift af dette
affald. Der er således ikke mulighed for fradrag i tilførte
mængder ved fraførsel fra deponeringsanlægget, og der skal
ikke svares affaldsafgift ved tilførsel til forbrænding.
Stk. 6 og 7
Den afgiftspligtige mængde skal som hovedregel
opgøres ved hjælp af en vægt.
I nogle tilfælde kan det imidlertid være
teknisk vanskeligt at foretage en vejning, og den afgiftspligtige
mængde kan med fordel opgøres ved kendskab til affaldets
energiindhold.
Det foreslås, at den afgiftspligtige mængde
kan opgøres ved måling af affaldets energiindhold.
Efter måling af energiindholdet kan beregningen af
den afgiftspligtige vægt enten ske ved kendskab til affaldets
nøjagtige energiindhold korrigeret for tab eller ved benyttelse af en
fast sats på 0,1 ton/GJ for træaffald, eller 0,15 ton/GJ for
andet affald. Satserne er beregnet på basis af energiindholdet for
træaffald og andet affald efter kulafgiftsloven og en
varmevirkningsgrad på ca. 75 pct.
Det foreslås, at Told- og Skattestyrelsen
fastsætter de nærmere regler for vægte og
energimålere. Vægte, som er typegodkendte, og som er
verificerede, kan godkendes.
Stk. 8
Hvis affald, som er midlertidigt oplagret, ikke er
fraført inden for den tidsfrist, som Miljøstyrelsen har givet i
forbindelse med dispensationen, og tidsfristen ikke er blevet forlænget
af Miljøstyrelsen, betragtes affaldet som deponeret, og der skal
svares afgift til deponeringssatsen.
Til nr. 5
Det er ikke muligt at opnå fradrag efter forslaget i
tilførte mængder for fraført affald, hvor affaldet er
mellemdeponeret til forbrændingssatsen. Dette er efter forslaget
også gældende for affald, som er tilført før
ikrafttrædelsen af denne lov, hvor der er svaret forbrændingssats
ved mellemdeponeringen, jf. § 5 i dette forslag.
Til nr. 6
De gældende bestemmelser om godtgørelse af
affaldsafgiften for olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensning
ophæves.
Til nr. 7
Hvis affaldet fortsat er deponeret til
forbrændingssats, og dispensationen er udløbet og ikke
forlænget, bliver virksomheden efter forslaget omfattet af
strafbestemmelserne.
Til nr. 8
Konsekvensrettelse som følge af, at den
afgiftspligtige vægt også kan opgøres ved hjælp af
en energimåler.
Til § 3
Til nr. 1
Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig
navngivning af love inden for afgiftsområdet foreslås lov om
afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier navngivet
»emballageafgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed
henvises til den kortere version af lovnavnet.
Til nr. 2
Som beskrevet i de almindelige bemærkninger
foreslås det at genindføre emballageafgiften af emballager til
smøreolier, hydraulikolier og lign. henhørende under
toldtariffens position 2710 og 3819, der ved en fejl faldt uden for
emballageafgiftslovens anvendelsesområde, da smøreolieafgiften
blev ophævet.
Ophævelsen af smøreolieafgiften havde
konsekvenser for emballageafgiftens anvendelsesområde, da der i
emballageafgiftslovens § 1, nr. 8, henvises til varer, der er
afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter
(mineralolieafgiftsloven).
Ved ændringen af mineralolieafgiftsloven ved lov nr.
395 af 6. juni 2002 ophævedes afgiften i medfør af § 1,
stk. 1, nr. 16, som omfattede smøreolier, hydraulikolier og lign.
under toldtariffens position 2710, 3403.19 og 99, samt hydraulikolier under
position 3819.
Emballager til smøreolier m.v. henhørende
under position 2710 og 3918 var efter ophævelsen af
smøreolieafgiften, som havde virkning fra den 1. december 2001, ikke
længere afgiftspligtige efter emballageafgiftslovens § 1, nr. 8,
og heller ikke efter andre bestemmelser i emballageafgiftsloven.
Det foreslås, at det i emballageafgiftslovens
§ 1, nr. 8, indføjes, at emballager til smøreolier,
hydraulikolier og lign. henhørende under position 3819 og 2710, dog
bortset fra procesolier, transformatorolier, formolier, rustbeskyttende olier
og fedter, igen omfattes af emballageafgiftspligten.
De ovennævnte afgiftsfritagelser af procesolier
m.v., som er eksemplificeret nedenfor, medtages for at der kan foretages en
genetablering af den administrative praksis på området, som blev
fulgt ved administrationen af smøreolieafgiften indtil december
2001.
Under forudsætning af, at olierne ikke umiddelbart
kan anvendes som erstatning for afgiftspligtige varer, opretholdes
afgiftsfritagelsen af følgende olier:
Procesolier, som er olier, der anvendes som komponenter i
kemiske/tekniske produkter eller som proceshjælpemiddel ved
fremstilling af kemiske/tekniske produkter, og som indgår i de
fremstillede produkter, f.eks.:
olier til fremstilling af farmaceutiske, veterinære og
kosmetiske produkter (hvide olier),
olier til fremstilling af trykfarver, træbehandlingsmidler,
møbelpolish, gulvpolish, skocreme, plantebeskyttelsespræparater,
slipmidler og additivkoncentrater,
olier til imprægnering af kabler, wirer, tovværk og
emballagematerialer,
olier til imprægnering af mineraluld til isolering,
olier til blødgøring af gummi og polymerblanding,
asfalt, vejmarkeringsmaterialer og fugemasser,
olier til brug som støvdæmpnings- og antiklumpemidler
for granulater, som skumdæmpningsmidler i den kemiske industri og i
lim- og klæbestoffer,
såfremt olierne ikke henhører under position 3403.
Transformatorolie (isoleringsolier), der anvendes som køle- og
isoleringsmiddel i elektrisk udstyr, især transformatorer, reaktorer og
elektriske afbrydere, såfremt olierne ikke henhører under
position 3403.
Formolier, der anvendes i lervare-, bygge- og metalindustrien til
påføring af forme for at hindre, at emnerne binder til formene
og for at forbedre emnernes overfladekvalitet, såfremt olierne ikke
henhører under position 3403.
Rustbeskyttende olier, der bl.a. anvendes til behandling af biler,
såfremt olierne ikke henhører under position 3403.
Fedter (smørefedt), såfremt fedteren ikke
henhører under position 3403.
Til nr. 3
Opdatering af henvisning til bekendtgørelse om klassificering
m.v.
Henvisningen til Miljøministeriets
bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og
opbevaring af kemiske stoffer og produkter foreslås opdateret til den
nugældende bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002.
Præcisering af farlighedsklassifikation
Endvidere foreslås det, at det eksplicit kommer til
at fremgå af lovteksten, at afgiftspligten kun omfatter emballager til
kemiske stoffer og produkter, såfremt de af producenten eller
importøren er klassificeret som farlige efter reglerne i
bekendtgørelsen eller som opfylder farlighedskriterierne i
bekendtgørelsen.
I langt de fleste tilfælde vil klassificeringen
afspejles i, at emballagen er mærket med faresymbol og/eller R- og
S-sætninger, f.eks. »Irriterer åndedrætsorganerne« eller
»Opbevares utilgængeligt for børn«, men det er
fareklassificeringen og ikke mærkningen, som er afgørende.
Dette betyder, at afgiften ikke omfatter emballager til
kemiske stoffer og produkter, som, selv om de indeholder en vis mængde
farligt stof, dog ikke indeholder en tilstrækkelig mængde til, at
varen klassificeres som farlig. Disse emballager falder dermed uden for
emballageafgiftslovens anvendelsesområde.
En tilsvarende præcisering fremgik af
bemærkningerne til lovforslag nr. L 59 fremsat den 25. oktober 2000,
men blev dog ikke indføjet i lovteksten på daværende
tidspunkt.
Præcisering vedrørende trykbeholdere
Med forslaget foreslås trykbeholdere, som er
omfattet af § 2, nr. 1, litra a, i Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt
trykbærende udstyr, og som genpåfyldes, fritaget for
emballageafgift.
Bekendtgørelsens § 2, nr. 1, litra a, omfatter
trykbærende beholdere og tanke, der anvendes til transport af stoffer i
klasse 2 efter ADR/RID-konventionerne. Klasse 2-gasserne er karakteriseret
ved at blive transporteret under tryk i gas- og/eller væskefasen.
ADR/RID-konventionerne er implementeret i EU-retten, og efterfølgende
i den nationale lovgivning.
Beholdere, som kan henføres til § 2, nr. 4, i
Arbejdstilsynets bekendtgørelse, og som genpåfyldes,
foreslås afgiftsfritaget af hensyn til konkurrenceforvridningen.
Bekendtgørelsens § 2, nr. 4, omfatter bærbare ildslukkere
og flasker til indåndingsapparater.
Det foreslås dog, at engangstrykbeholdere ikke
afgiftsfritages, og dette selv om beholderne er omfattet af § 2, nr. 1,
litra a, eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse.
Ved import af tomme brugte trykbeholdere, som
genpåfyldes, sker der ligeledes afgiftsfritagelse, såfremt
trykbeholderne er omfattet af § 2, nr. 1, litra a, eller § 2, nr.
4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om
transportabelt trykbærende udstyr.
Til nr. 4
Det foreslås, at henvisningen til
Miljøministeriets bekendtgørelse om emballager til øl og
læskedrikke udgår, da denne er ophævet.
Det foreslås, at følgende emballager fortsat
omfattes af den volumenbaserede afgift:
1) emballager, som er beregnet til at blive påfyldt drikkevarer
omfattet af § 1, nr. 1, dvs. spiritus, vin og frugtvin samt øl,
og
2) emballager, som er beregnet til at blive påfyldt drikkevarer
omfattet af § 1, nr. 2, dvs. mineralvand, limonade og andre varer, som
er tilsat kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU’s
kombinerede nomenklatur.
Satserne for den volumenbaserede afgift foreslås
ikke ændret, og opdelingen mellem karton/laminater og andre materialer
opretholdes, jf. oversigtstabellen nedenfor.
Oversigtstabel: Den volumenbaserede
emballageafgift1)
Materialer
Karton eller laminat
Andre materialer, f.eks. glas, plast eller
metal
Rumindhold (cl)3):
kr. pr. stk.
kr. pr. stk.
< 10
0,15
0,25
10
£ x
£ 40
0,30
0,50
40 < x
£ 60
0,50
0,80
60 < x
£ 110
1,00
1,60
110 < x
£ 160
1,50
2,40
> 160
2,00
3,20
1) Emballager til følgende drikkevarer: Spiritus,
vin, frugtvin, øl, kulsyreholdigt mineralvand m.v. er omfattet af den
volumenbaserede afgift.
Til nr. 5
Der er tale om en redaktionel rettelse.
Ved lovforslag nr. L 59 fremsat den 25. oktober 2000 blev
afgiften af engangsservice og pvc-folier til levnedsmidler foreslået
overført til emballageafgiften. Som en konsekvens heraf blev de
tilhørende bestemmelser for registrerede virksomheder ligeledes
foreslået overført. Der blev dog ved en fejl henvist til
§§ 2 a-c, i stedet for §§ 2 a, 2 c og 2 d.
§ 2 d omfatter afgiften af pvc-folier til
levnedsmidler, som hermed foreslås omfattet af bestemmelserne for
registrerede virksomheder, hvilket også var hensigten med
lovændringen i 2000, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 59
fremsat den 25. oktober 2000.
Virksomheder, som er registrerede for afgiften af
pvc-folier til levnedsmidler efter emballageafgiftsloven, er berettigede til
at modtage disse afgiftspligtige varer fra udlandet og fra andre registrerede
virksomheder, uden at afgiften berigtiges, i henhold til kapitel II i loven.
Afgiften svares først ved udlevering fra virksomheden til en
ikke-registreret virksomhed.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af
forslagets § 3, nr. 4.
Til § 4
Til nr. 1
Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig
navngivning af love inden for afgiftsområdet foreslås lov om
afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. navngivet »chokoladeafgiftsloven«.
Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til den kortere
version af lovnavnet.
Til nr. 2
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 8,
stk. 1, nr. 7, således at adgangen til godtgørelse af
afgift i forbindelse med tilbagetagelse/returnering af chokoladevarer udvides
til ikke alene at omfatte den virksomhed, som har afregnet afgiften
oprindeligt, men tillige giver mulighed for afgiftsgodtgørelse i den
situation, hvor tilbagetagelsen/returneringen sker uden om den, der har
betalt afgiften oprindeligt. Dette vil indebære, at afgiften også
kan godtgøres, hvis returvaren tilbageleveres af køberen til
producenten eller importøren uden om den grossist, som har berigtiget
afgiften.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2003.
Affald, som er midlertidigt deponeret inden 1. januar
2003, omfattes af de foreslåede regler for mellemdeponering af affald.
For affald, der således er midlertidigt deponeret inden den 1. januar
2003 og der er svaret afgift efter forbrændingssatsen, kan der ikke ske
fradrag for i senere tilførte mængder, og der skal ikke svares
yderligere afgift ved tilførsel til forbrænding.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater, jf. lov nr. 954 af 20.
december 1999, som ændret ved § 33 i lov nr. 165 af 15. marts 2000
og § 38 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
Lovens titel affattes således:
Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater
(Pvc og visse blødgøringsmidler)
»Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater
(Pvc-afgiftsloven)«
§ 1.
- - -
2.
§ 1, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Afgiften betales på grundlag af de satser, der
er nævnt i bilag 2, og varens nettovægt, jf. dog stk. 3, 4
og 5. Det er en betingelse for at betale afgiften på grundlag af de
reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at afgiftspligtige over for
de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgore, at en afgiftspligtig
vare ikke indeholder ftalater.
»Stk. 2.
Afgiften betales på grundlag af de satser, der
er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og evt. ftalater i varen,
jf. dog stk. 3-6. Det er en betingelse for at betale afgiften på
grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at den
afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan
godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater.«
3.
I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
Stk. 3-4.
- - -
»Stk. 3.
Det er en betingelse, at den afgiftspligtige
virksomhed over for de statslige told- og skattemyndigheder kan
godtgøre vægten af pvc og evt. ftalater i varen, jf.
stk. 2. Kan vægten af pvc og evt. ftalater ikke godtgøres,
betales afgift af varens nettovægt.«
Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.
4.
§ 1, stk. 5, som bliver stk. 6, affattes
således:
Stk. 5.
For varer nævnt i bilag 1, nr. 9, betales
afgiften på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og
vægten af plastindholdet i varen. Det er en betingelse, at den
afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgore
vægten af plast i varen. Kan vægten af plast ikke godtgores,
betales afgift af hele varens vægt.
»Stk. 6.
For gulv- og vægbelægninger
henhørende under position 3918.10.10 i EU’s kombinerede
nomenklatur, korkfliser henhørende under position 4505 i EU’s
kombinerede nomenklatur og tagrender og nedløbsrør
henhørende under position 7216 i EU’s kombinerede nomenklatur er
den afgiftspligtige vægt varens nettovægt.«
§ 3. - - -
5.
I § 3 ophæves stk. 2 og 3, og i stedet
indsættes:
Stk. 2.
Andre virksomheder, som fra udlandet modtager varer
med henblik på videresalg, kan anmelde sin virksomhed til registrering
hos de statslige told- og skattemyndigheder, hvis de årligt importerer
varer nævnt i bilag 1, hvoraf afgiften overstiger 25.000 kr.
Stk. 3.
Der udstedes et bevis for registrering til de
registrerede virksomheder.
»Stk. 2.
Andre virksomheder, som fra udlandet modtager varer,
som er nævnt i bilag 1, med henblik på videresalg, kan anmelde
virksomheden til registrering hos de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 3.
Virksomheder omfattet af stk. 1 eller 2, som har
et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på
under 2.500 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift. Den
årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.
Stk. 4.
Der udstedes et bevis for registrering til de
registrerede virksomheder. En registrering gælder for minimum 2
år, med mindre virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig
virksomhed.«
6.
I § 17 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
§ 17.
I andre tilfælde end de i § 16 nævnte
svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog
§§ 4 og 8. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af
afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og
skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
»Stk. 4.
Varemodtagere, der modtager afgiftspligtige varer
svarende til en afgift på under 2.500 kr. årligt, skal ikke
anmeldes efter stk. 1 hos de statslige told- og skattemyndigheder,
afgive anmeldelse eller indbetale afgiften. Den årlige periode er
kalenderåret eller regnskabsåret.«
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og
6.
Stk. 4-5.
- - -
§ 30.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
7.
I § 30, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 17,
stk. 4, 1. pkt.« til: »§ 17, stk. 5, 1. pkt.«
1)-3) - - -
4) undlader at efterkomme et meddelt påbud efter § 17,
stk. 4, 1. pkt.,
5)-6) - - -
Stk. 2-4.
- - -
§ 2
I lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 570 af 3. august 1998, som bl.a. ændret ved lov nr. 1034 af 23.
december 1998, § 20 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 1 i lov
nr. 1295 af 20. december 2000 og senest ved § 1 i lov nr. 487 af 7. juni
2001, foretages følgende ændringer:
§ 9.
Der skal betales afgift af affald, der tilføres en
registreringspligtig virksomhed.
1.
I § 9, stk. 3, indsættes som nr. 8 og
9:
Stk. 2.
- - -
»8) Olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele
selvstændige læs.
Stk. 3.
Fritaget for afgift er:
9) Papirslam, som anvendes ved industriel produktion.«
1)-7) - - -
Stk. 4.
- - -
2.
I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Affald i form af sten, tegl og brokker og lettere
forurenet jord, der overholder afskæringskriterierne, kan
tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares
affaldsafgift. Mængden af bygge- og anlægsaffald og lettere
forurenet jord kan årligt maksimalt udgøre 2 pct. af den samlede
tilførte affaldsmængde og skal tilføres anlægget i
selvstændige hele læs. De 2 fraktioner må kun anvendes
afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 10.
Afgiften udgør 375 kr. pr. t affald, der
afleveres til deponering. Afgiften udgør 330 kr. pr. t affald, der
afleveres til forbrænding. Den afgiftspligtige vægt er affaldets
bruttovægt, jf. dog stk. 2 og 3.
3.
I § 10, stk. 1, sidste pkt., ændres
»stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.
Stk. 2-3.
- - -
4.
§ 10, stk. 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
Stk. 4.
Den afgiftspligtige vægt skal fastsættes
ved hjælp af en vægt, jf. dog stk. 3, der kan godkendes af
de statslige told- og skattemyndigheder.
»Stk. 4.
Afgiften udgør 330 kr. pr. t affald, der efter
Miljøministeriets bekendtgørelse om affald skal
forbrændes, og som efter dispensation fra Miljøstyrelsen
tilføres i hele selvstændige læs og deponeres med henblik
på senere forbrænding. Det er en betingelse, at affaldet
opbevares fysisk adskilt fra andet affald til deponering.
Stk. 5.
Der skal ikke svares afgift ved forbrænding af
affald, hvor der er svaret afgift efter stk. 4. Det skal dokumenteres,
at der er svaret afgift efter stk. 4.
Stk. 6.
Den afgiftspligtige mængde skal opgøres
ved hjælp af en vægt, jf. dog stk. 3 og 7. Told- og
Skattestyrelsen fastsætter nærmere regler for krav til
vægten.
Stk. 7.
Ved forbrænding af affald, hvor det er teknisk
vanskeligt at anvende en vægt, kan den afgiftspligtige vægt
opgøres ved måling af energiindholdet ved hjælp af en
energimåler. Ved kendskab til fraktionens energiindhold pr. t samt
forventet tab anvendes disse værdier til beregning af fraktionens
afgiftspligtige vægt, jf. stk. 1. I modsat fald anvendes 0,1 t/GJ
for træaffald og 0,15 t/GJ for andet affald. Told- og Skattestyrelsen
fastsætter nærmere regler for opgørelse og måling af
affaldets energiindhold og krav til målerne.
Stk. 8.
Hvis den i stk. 4 nævnte dispensation er
udløbet og heller ikke er forlænget, skal der svares afgift, som
om affaldet var deponeret. Afgiften skal svares efter den sats, som var
gældende på tidspunktet for tilførsel, fraregnet allerede
betalt afgift.«
5.
§ 12, stk. 1, affattes således:
§ 12.
Registrerede virksomheder skal opgøre den
afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den
mængde affald, der er tilført virksomheden i perioden,
fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er
fraført virksomheden i perioden. Hvis vægten af det
fraførte affald er større end vægten af det
tilførte affald i perioden, overføres den overskydende
vægt til fradrag i følgende afgiftsperioder.
»Registrerede virksomheder, jf. § 11, skal
opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på
grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i
perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald,
der igen er fraført virksomheden i perioden, jf. dog stk. 2 og 3.
Hvis vægten af det fraførte affald er større end
vægten af det tilførte affald i perioden, overføres den
overskydende vægt til fradrag i følgende afgiftsperioder.
Affald, som er deponeret efter § 10, stk. 4, kan ved
fraførsel ikke fradrages i den tilførte mængde.«
Stk. 2-3.
- - -
§ 12 a.
Miljøministeren kan yde kompensation til
kommunalbestyrelsen til hel eller delvis dækning af de udgifter,
kommunalbestyrelsen påføres ved affaldsafgiften ved aflevering
af olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensning på
registreringspligtigt anlæg til forbrænding eller deponering, jf.
§ 11.
6.
§ 12 a ophæves.
Stk. 2.
Kompensation ydes på grundlag af
kommunalbestyrelsens opgørelse af mængden af olie- og
kemikalieforurenet sand fra strandrensning samt den af kommunalbestyrelsen
afholdte affaldsafgift.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte
nærmere regler om ordningens administration.
Stk. 4.
Miljøministeren kan bemyndige en under
ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at
udøve de beføjelser, der i medfør af denne bestemmelse
er tillagt ministeren.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 4, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes
for ministeren.
§ 33.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
7.
I § 33, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som
nyt nummer:
1)-3) - - -
5) - - -
»4) undlader at svare afgift, som om affaldet var deponeret, hvis
tilladelsen efter § 10, stk. 4 er udløbet og ikke
forlænget, jf. § 10, stk. 8,«.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.
8.
§ 33, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, affattes
således:
6) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af
§§ 6 og 7,
7)-8) - - -
»7) undlader at benytte en vægt eller en energimåler, som
overholder de af Told- og Skattestyrelsen fastsatte regler, jf. § 10,
stk. 6 og 7.«
Stk. 2-4
. - - -
§ 3
I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier,
jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes således:
Lov om afgift af visse emballager, poser,
engangsservice og pvc-folier
»Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice
og pvc-folier
(Emballageafgiftsloven)«
§ 1.
- - -
2.
§ 1, nr. 8, affattes således:
1)-7) - - -
8) Smøremidler og andre varer henhørende under position
3403 samt varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter.
9)-12) - - -
»8) Smøreolier, hydraulikolier og lign. varer henhørende
under position 2710 og 3819, smøremidler og andre varer
henhørende under position 3403 samt varer, der er afgiftspligtige i
henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Procesolier,
transformatorolier, formolier, rustbeskyttende olier og fedter
henhørende under position 2710 omfattes dog ikke af
afgiftspligten.«
3.
§ 1, nr. 13, affattes således:
13) Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af Miljø- og
Energiministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 31. juli 2000 om
klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske
stoffer og produkter.
»13) Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om
klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske
stoffer og produkter, og som af producenten eller importøren er
klassificeret som farlige efter reglerne i bekendtgørelsen eller som
opfylder farlighedskriterierne i bekendtgørelsen, dog bortset fra
genpåfyldelige trykbeholdere omfattet af § 2, nr. 1, litra a,
eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af
24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr.«
14)-16) - - -
4.
§ 2, stk. 1 og 2, ophæves, og i
stedet indsættes:
§ 2.
For beholdere af karton eller af laminater af forskellige
materialer, som er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 og 2,
eller er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar
1989 om emballage til øl og læskedrikke, som er ændret
senest ved bekendtgørelse nr. 300 af 30. april 1997, og påfyldt
varer omfattet af § 1, nr. 3 og 4, eller er omfattet af § 3 i
bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om emballage til øl
og læskedrikke, som er ændret senest ved bekendtgørelse
nr. 300 af 30. april 1997, og påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 3
eller 4, med et anprist indhold af kulsyre udgør afgiften
»Beholdere af karton eller af laminater af forskellige
materialer er omfattet af afgiften efter stk. 2, hvis beholderen er
beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller
2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2.
pr. stk.
1) med et rumindhold under 10 cl 0,15 kr.
2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,30 kr.
3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,50 kr.
4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,00 kr.
5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 1,50 kr.
6) med et rumindhold over 160 cl 2,00 kr.
Stk. 2.
For beholdere af andre materialer end de i stk. 1
nævnte, som er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 og 2,
eller er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar
1989 om emballage til øl og læskedrikke, som er ændret
senest ved bekendtgørelse nr. 300 af 30. april 1997, og påfyldt
varer omfattet af § 1, nr. 3 og 4, eller er omfattet af § 3 i
bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om emballage til øl
og læskedrikke, som er ændret senest ved bekendtgørelse
nr. 300 af 30. april 1997, og påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 3
eller 4, med et anprist indhold af kulsyre udgør afgiften
Stk. 2.
Afgiften af de beholdere, der er nævnt i
stk. 1, udgør:
pr. stk.
1) med et rumindhold under 10 cl 0,15 kr.
2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,30 kr.
3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,50 kr.
4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,00 kr.
5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 1,50 kr.
6) med et rumindhold over 160 cl 2,00 kr.
pr. stk.
1) med et rumindhold under 10 cl 0,25 kr.
2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,50 kr.
3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,80 kr.
4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,60 kr.
5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 2,40 kr.
6) med et rumindhold over 160 cl 3,20 kr.
Stk. 3-7.
- - -
Stk. 3.
Beholdere af andre materialer end de, der er
nævnt i stk. 1, er omfattet af afgiften efter stk. 4, hvis
beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1,
nr. 1 eller 2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller
2.
Stk. 4.
Afgiften af de beholdere, der er nævnt i
stk. 3, udgør:
pr. stk.
1) med et rumindhold under 10 cl 0,25 kr.
2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,50 kr.
3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,80 kr.
4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,60 kr.
5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 2,40 kr.
6) med et rumindhold over 160 cl 3,20 kr.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
§ 3 a.
Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at
afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder
at modtage ubrugte afgiftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 1-4, og
afgiftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 5-17, § 2 a, § 2 b
eller § 2 c.
5.
I § 3 a ændres »§ 2 a, § 2 b eller
§ 2c« til: »§§ 2 a, 2 c eller 2 d«.
§ 21 b.
Landsskatteretten påkender klager over de
statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:
6.
I § 21 b, stk. 1, nr. 2, ændres
»stk. 3-7« til: »stk. 5-9«.
1) - - -
2) Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter
§ 2, stk. 3-7.
3)-4) - - -
Stk. 2.
- - -
§ 4
I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som senest ændret
ved lov nr. 1029 af 29. november 2000, foretages følgende
ændring:
1.
Lovens titel affattes således:
Lov om afgift af chokolade- og
sukkervarer m.m.
»Lov om afgift af chokolade-
og sukkervarer m.m.
(Chokoladeafgiftsloven)«
2.
§ 8, stk. 1, nr. 7, affattes
således:
§ 8.
I den afgiftspligtige vægt, opgjort efter § 6
og § 7, fradrages:
1-6. - - -
7) Varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen
godtgøres varens pris indbefattet afgiften.
8-9. - - -
Stk. 2-3.
- - -
»7) Varer, der returneres til virksomheden, såfremt
køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften. Alene den
virksomhed, der tager varen retur, har fradragsret. Fradragsretten
gælder alene for varer, der er produceret eller forhandlet af
virksomheden, men er ikke betinget af, at det er virksomheden, der
oprindeligt har afgiftsberigtiget varerne.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc og visse blødgøringsmidler) samt andre afgiftslove (Regelforenkling af visse afgifter) Retsinformation · 10. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven og andre afgiftslove (Forenkling af miljø- og punktafgifter og forlængelse af afgiftsfritagelserne for eldrevne køretøjer) Retsinformation · 26. februar 2004
- Forslag til Lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven og andre afgiftslove (Forenkling af miljø- og punktafgifter og forlængelse af afgiftsfritagelserne for el-drevne køretøjer) Retsinformation · 10. december 2003
- Pvc-afgift - Dækningsafgift - Julepynt med ledninger Retsinformation · 7. juli 2021
- Skriftlig fremsættelse (31. oktober 2002) - L 42 Retsinformation · 31. oktober 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc og visse blødgøringsmidler) samt andre afgiftslove (Regelforenkling af visse afgifter) Retsinformation · 13. december 2002