Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater samt andre afgiftslove (Regelforenkling af visse afgifter)

2002/1 LSF 42Lovforslag som fremsatSkatteministeriet31. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. oktober 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af

polyvinylklorid og ftalater

samt andre afgiftslove

(Regelforenkling af visse afgifter)

§ 1

I lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater, jf. lov nr. 954 af 20.

december 1999, som ændret ved § 33 i lov nr. 165 af 15. marts 2000

og § 38 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater

(Pvc-afgiftsloven)«

2.

§ 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Afgiften betales på grundlag af de satser, der

er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og evt. ftalater i varen,

jf. dog stk. 3-6. Det er en betingelse for at betale afgiften på

grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at den

afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan

godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater.«

3.

I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Læs alt

Det er en betingelse, at den afgiftspligtige

virksomhed over for de statslige told- og skattemyndigheder kan

godtgøre vægten af pvc og evt. ftalater i varen, jf.

stk. 2. Kan vægten af pvc og evt. ftalater ikke godtgøres,

betales afgift af varens nettovægt.«

Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.

4.

§ 1, stk. 5, som bliver stk. 6, affattes

således:

»Stk. 6.

For gulv- og vægbelægninger

henhørende under position 3918.10.10 i EU’s kombinerede

nomenklatur, korkfliser henhørende under position 4505 i EU’s

kombinerede nomenklatur og tagrender og nedløbsrør

henhørende under position 7216 i EU’s kombinerede nomenklatur er

den afgiftspligtige vægt varens nettovægt.«

5.

I § 3 ophæves stk. 2 og 3, og i stedet

indsættes:

»Stk. 2.

Andre virksomheder, som fra udlandet modtager varer,

som er nævnt i bilag 1, med henblik på videresalg, kan anmelde

virksomheden til registrering hos de statslige told- og

skattemyndigheder.

Stk. 3.

Virksomheder omfattet af stk. 1 eller 2, som har

et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på

under 2.500 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift. Den

årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.

Stk. 4.

Der udstedes et bevis for registrering til de

registrerede virksomheder. En registrering gælder for minimum 2

år, med mindre virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig

virksomhed.«

6.

I § 17 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Varemodtagere, der modtager afgiftspligtige varer

svarende til en afgift på under 2.500 kr. årligt, skal ikke

anmeldes efter stk. 1 hos de statslige told- og skattemyndigheder,

afgive anmeldelse eller indbetale afgiften. Den årlige periode er

kalenderåret eller regnskabsåret.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.

7.

I § 30, stk. 1, nr. 4 ændres »§ 17,

stk. 4, 1. pkt.« til: »§ 17, stk. 5, 1. pkt.«

§ 2

I lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lovbekendtgørelse

nr. 570 af 3. august 1998, som bl.a. ændret ved lov nr. 1034 af 23.

december 1998, § 20 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 1 i lov

nr. 1295 af 20. december 2000 og senest ved § 1 i lov nr. 487 af 7. juni

2001, foretages følgende ændringer:

1.

I § 9, stk. 3, indsættes som nr. 8 og

9:

»8) Olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele

selvstændige læs.

9) Papirslam, som anvendes ved industriel produktion.«

2.

I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Affald i form af sten, tegl og brokker og lettere

forurenet jord, der overholder afskæringskriterierne, kan

tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares

affaldsafgift. Mængden af bygge- og anlægsaffald og lettere

forurenet jord kan årligt maksimalt udgøre 2 pct. af den samlede

tilførte affaldsmængde og skal tilføres anlægget i

selvstændige hele læs. De 2 fraktioner må kun anvendes

afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3.

I § 10, stk. 1, sidste pkt., ændres

»stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.

4.

§ 10, stk. 4, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 4.

Afgiften udgør 330 kr. pr. t affald, der efter

Miljøministeriets bekendtgørelse om affald skal

forbrændes, og som efter dispensation fra Miljøstyrelsen

tilføres i hele selvstændige læs og deponeres med henblik

på senere forbrænding. Det er en betingelse, at affaldet

opbevares fysisk adskilt fra andet affald til deponering.

Stk. 5.

Der skal ikke svares afgift ved forbrænding af

affald, hvor der er svaret afgift efter stk. 4. Det skal dokumenteres,

at der er svaret afgift efter stk. 4.

Stk. 6.

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres

ved hjælp af en vægt, jf. dog stk. 3 og 7. Told- og

Skattestyrelsen fastsætter nærmere regler for krav til

vægten.

Stk. 7.

Ved forbrænding af affald, hvor det er teknisk

vanskeligt at anvende en vægt, kan den afgiftspligtige vægt

opgøres ved måling af energiindholdet ved hjælp af en

energimåler. Ved kendskab til fraktionens energiindhold pr. t samt

forventet tab anvendes disse værdier til beregning af fraktionens

afgiftspligtige vægt, jf. stk. 1. I modsat fald anvendes 0,1 t/GJ

for træaffald og 0,15 t/GJ for andet affald. Told- og Skattestyrelsen

fastsætter nærmere regler for opgørelse og måling af

affaldets energiindhold og krav til målerne.

Stk. 8.

Hvis den i stk. 4 nævnte dispensation er

udløbet og heller ikke er forlænget, skal der svares afgift, som

om affaldet var deponeret. Afgiften skal svares efter den sats, som var

gældende på tidspunktet for tilførsel, fraregnet allerede

betalt afgift.«

5.

§ 12, stk. 1, affattes således:

»Registrerede virksomheder, jf. § 11, skal

opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på

grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i

perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald,

der igen er fraført virksomheden i perioden, jf. dog stk. 2 og 3.

Hvis vægten af det fraførte affald er større end

vægten af det tilførte affald i perioden, overføres den

overskydende vægt til fradrag i følgende afgiftsperioder.

Affald, som er deponeret efter § 10, stk. 4, kan ved

fraførsel ikke fradrages i den tilførte mængde.«

6.

§ 12 a ophæves.

7.

I § 33, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som

nyt nummer:

»4) undlader at svare afgift, som om affaldet var deponeret, hvis

tilladelsen efter § 10, stk. 4 er udløbet og ikke

forlænget, jf. § 10, stk. 8,«.

Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.

8.

§ 33, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, affattes

således:

»7) undlader at benytte en vægt eller en energimåler, som

overholder de af Told- og Skattestyrelsen fastsatte regler, jf. § 10,

stk. 6 og 7.«

§ 3

I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier,

jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, foretages

følgende ændringer:

1.

Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af visse emballager, poser,

engangsservice og pvc-folier

(Emballageafgiftsloven)«

2.

§ 1, nr. 8, affattes således:

»8) Smøreolier, hydraulikolier og lign. varer henhørende

under position 2710 og 3819, smøremidler og andre varer

henhørende under position 3403 samt varer, der er afgiftspligtige i

henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Procesolier,

transformatorolier, formolier, rustbeskyttende olier og fedter

henhørende under position 2710 omfattes dog ikke af

afgiftspligten.«

3.

§ 1, nr. 13, affattes således:

»13) Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om

klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske

stoffer og produkter, og som af producenten eller importøren er

klassificeret som farlige efter reglerne i bekendtgørelsen eller som

opfylder farlighedskriterierne i bekendtgørelsen, dog bortset fra

genpåfyldelige trykbeholdere omfattet af § 2, nr. 1, litra a,

eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af

24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr.«

4.

§ 2, stk. 1 og 2, ophæves, og i

stedet indsættes:

»Beholdere af karton eller af laminater af forskellige

materialer er omfattet af afgiften efter stk. 2, hvis beholderen er

beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller

2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2.

Stk. 2.

Afgiften af de beholdere, der er nævnt i

stk. 1, udgør:

pr. stk.

1)

med et rumindhold under 10 cl

0,15 kr.

2)

med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,30 kr.

3)

med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,50 kr.

4)

med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

1,00 kr.

5)

med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

1,50 kr.

6)

med et rumindhold over 160 cl

2,00 kr.

Stk. 3.

Beholdere af andre materialer end de, der er

nævnt i stk. 1, er omfattet af afgiften efter stk. 4, hvis

beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1,

nr. 1 eller 2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller

2.

Stk. 4.

Afgiften af de beholdere, der er nævnt i

stk. 3, udgør:

pr. stk.

1)

med et rumindhold under 10 cl

0,25 kr.

2)

med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,50 kr.

3)

med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,80 kr.

4)

med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

1,60 kr.

5)

med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

2,40 kr.

6)

med et rumindhold over 160 cl

3,20 kr.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.

5.

I § 3 a ændres »§ 2 a, § 2 b eller

§ 2c« til: »§§ 2 a, 2 c eller 2 d«.

6.

I § 21 b, stk. 1, nr. 2, ændres

»stk. 3-7« til: »stk. 5-9«.

§ 4

I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som senest ændret

ved lov nr. 1029 af 29. november 2000, foretages følgende

ændring:

1.

Lovens titel affattes således:

»Lov om afgift af chokolade- og

sukkervarer m.m.

(Chokoladeafgiftsloven)«

2.

§ 8, stk. 1, nr. 7, affattes

således:

»7) Varer, der returneres til virksomheden, såfremt

køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften. Alene den

virksomhed, der tager varen retur, har fradragsret. Fradragsretten

gælder alene for varer, der er produceret eller forhandlet af

virksomheden, men er ikke betinget af, at det er virksomheden, der

oprindeligt har afgiftsberigtiget varerne.«

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2.

Der kan ikke ske fradrag i tilførte

mængder affald efter § 2, nr. 5, i denne lov, ved fraførsel

af affald, som er midlertidigt deponeret til forbrændingssats inden

denne lovs ikrafttrædelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med dette lovforslag foreslås en række

forenklinger af pvc-afgiften, affaldsafgiften, emballageafgiften og

chokoladeafgiften. Lovforslaget er en del af regeringens arbejde med

regelforenkling af lovgivningen.

2. Baggrund

2.1 Pvc-afgiften

I bemærkningerne til lovforslaget om afgift på

pvc og ftalater (lovforslag nr. L 69 fremsat den 27. oktober 1999)

fremgår det, at loven vil blive taget op til revision efter 2 år.

På baggrund af dette blev en opfordring til at komme med

bemærkninger til afgiften samt forslag til forbedringer af afgiften

sendt til berørte virksomheder og brancher i januar 2001. Flere

virksomheder og brancher benyttede sig af dette, og kom med forslag til

ændringer af afgiften. De indkomne høringssvar er indgået

i vurderingen af mulighederne for at reducere virksomheders og myndigheders

administrative byrder ved administration af afgiften på pvc og

ftalater.

Der foreslås følgende ændringer af

pvc-afgiften:

indførelse af bagatelgrænse for registrering af

virksomheder og betaling af afgiften,

mulighed for at alle varemodtagere kan lade sig registrere som

oplagshavere og

ændring af afgiftsgrundlaget til kun at omfatte de dele af en

vare, som indeholder pvc.

2.2 Affaldsafgiften

I januar 2001 blev »Udkast til rapport om Revision af

affalds- og råstofafgiften« sendt i høring hos berørte

brancher og virksomheder. Udkastet indeholdte en række forslag til

ændringer af affaldsafgiften både administrative

ændringer og større ændringer af afgiftsgrundlaget.

Indkomne høringssvar, som vedrører administrative

ændringer, samt ændringer, som kan gennemføres inden for

regeringens politik, om at ingen skat eller afgift må sættes op

(skattestoppet), er indgået ved udarbejdelsen af dette lovforslag.

Der foreslås følgende ændringer af

affaldsafgiften:

administrativ lettere løsning for afgiftsfritagelsen for sand

fra strandrensning,

afgiftsfritagelse for papirslam, som anvendes ved industriel

produktion,

administrative lettelser ved afgiftsbetalingen ved mellemdeponering

af forbrændingsegnet affald,

indførelse af muligheden for at beregne den afgiftspligtige

vægt ved måling af energiindhold og

afgiftsfritagelse for en vis mængde lettere forurenet jord samt

sten, tegl og brokker, der anvendes til daglig afdækning og

interimsveje på deponeringsanlæg.

2.3 Emballageafgiften

Regeringens arbejde for regelforenkling omfatter ligeledes

emballageafgiften. Der foreslås præciseringer, som har vist sig

hensigtsmæssige samt visse nødvendige opdateringer.

Der foreslås følgende ændringer af

emballageafgiften:

præcisering som følge af smøreolieafgiftens

ophævelse,

opdatering af henvisning til Miljøministeriets

bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og

opbevaring af kemiske stoffer og produkter,

præcisering af farlighedsklassifikationen,

præcisering vedrørende trykbeholdere og

opdatering som følge af ophævelsen af

dåseforbuddet.

2.4 Chokoladeafgiften

Afslutningsvis foreslås chokoladeafgiften

ændret således, at chokoladeafgiftslovens bestemmelser bringes i

overensstemmelse med udviklingen inden for chokoladebranchen.

Der foreslås følgende ændring af

chokoladeafgiften:

indførelse af en mere fleksibel ordning for returnering af

chokoladevarer.

3. Lovforslagets indhold

3.1 Ændringer af pvc-afgiften

Ændring af afgiftsgrundlaget

Ved den nuværende udformning af afgiften på

pvc og ftalater er afgiftsgrundlaget som udgangspunkt varens nettovægt.

Det medfører, at der for nogle varer svares pvc- og ftalatafgift af

dele af en vare, som ikke indeholder pvc eller ftalater. Det kan f.eks.

være tilfældet for folier, som er påført

beskyttelsespapir og lim, hvor der også vil blive svaret pvc-afgift af

beskyttelsespapir og lim.

Det foreslås, at afgiftsgrundlaget for pvc-afgiften

ændres til kun at omfatte de bestanddele af en vare, som indeholder pvc

og evt. ftalater. Dette vil medføre, at kendes mængden af

beskyttelsespapir og lim, vil der efter dette forslag ikke skulle svares

pvc-afgift af beskyttelsespapiret og limen.

Kendes vægten af pvc-indholdet ikke eller er

umiddelbar vanskelig at bestemme, kan der fortsat svares afgift efter varens

nettovægt. Det er således op til den afgiftspligtige, at

vælge det afgiftsgrundlag som foretrækkes.

Der skal ikke foretages en opgørelse af

ftalatindholdet, da der er taget højde for det forventede

ftalatindhold ved fastsættelse af afgiftssatserne.

Ændringen vil øge incitamentet til at

erstatte dele af pvc’en med andre materialer.

Ændring af registreringsbestemmelserne for varemodtagere

Virksomheder, der producerer afgiftspligtige varer, og

virksomheder, som importerer varer, hvor den årlige afgift overstiger

25.000 kr., henholdsvis skal og kan lade sig registrere som oplagshaver efter

pvc-afgiftsloven. Oplagshavere er berettiget til have varer liggende i

uberigtiget tilstand. Dvs. oplagshaverne kan modtage varer fra udlandet og

andre registrerede virksomheder, uden at der skal svares afgift. Der skal

først svares afgift, når varen overgår til forbrug eller

til en ikke-registreret virksomhed.

Dette har medført kritik, begrundet med at den

nuværende udformning af afgiften i praksis afskærer virksomheder,

der ikke er registreret som oplagshavere i at handle med registrerede

oplagshavere. Det skyldes, at registrerede oplagshavere ved handel med

ikke-registrerede oplagshavere efterfølgende skal håndtere

varer, der henholdsvis er betalt afgift for, og varer, der senere skal

betales afgift af. Det giver anledning til både administrative,

regnskabsmæssige og faktureringsmæssige besværligheder.

Det foreslås at lempe kravene for registrering som

oplagshavere for importvirksomhederne. I dag kan importvirksomheder, der

importerer for mere end 25.000 kr. årligt i afgift lade sig registrere

som oplagshaver; andre skal lade sig registrere som varemodtagere.

I dag er der 53 virksomheder, som importerer for mindre

end 25.000 kr. årligt i afgift, og som er registreret som varemodtager.

Den foreslåede ændring vil medføre, at disse 53

virksomheder kan lade sig registrere som oplagshavere.

Det vurderes ikke nødvendigt, at virksomheden skal

foretage en lageropgørelse ved ændring af registrering fra

varemodtager til oplagshaver, da virksomheden ikke vil have afgiftspligtige

varer på lager, som der ikke er svaret afgift af. Afgiftsberigtigede

varer skal holdes adskilt fra ikke-afgiftsberigtigede varer.

Bagatelgrænse for registrering og betaling af afgift

I forbindelse med høringen vedrørende

afgiften på pvc og ftalater i foråret 2001 fremgår det af

flere af høringssvarerne, at vanskelighederne ved opgørelsen af

afgiften ofte er ganske store sammenholdt med den afgift, som skal

indbetales.

Problemet kan opstå for en registreret virksomhed,

der kun producerer en ganske lille mængde varer til hjemmemarkedet og

eksporterer resten, eller en virksomhed, der anvender en mindre mængde

importerede afgiftspligtige varer.

Det foreslås derfor, at der indføres en

bagatelgrænse på 2.500 kr. Den foreslåede ændring vil

medføre, at virksomheder, som har et årligt salg af

afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr., kan

undlade at lade sig registrere og indbetale afgiften. Dette gælder

både for oplagshavere og varemodtagere.

En arbejdsgruppe under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har

vurderet, at indførsel af en bagatelgrænse på 200 kr. om

måneden vil reducere antallet af registrerede virksomheder med ca. 130

og medføre et provenutab på maksimalt 240.000 kr. på

årsbasis.

Det vurderes af administrative årsager at være

nemmere at gennemføre en årlig bagatelgrænse end en

månedlig, og det foreslås derfor, at der indføres en

årlig bagatelgrænse. Det er op til virksomheden at vælge,

hvorvidt bagatelgrænsen skal følge kalenderåret eller

regnskabsåret.

Nedenstående tabel viser, hvor mange virksomheder,

der anslås at kunne undlade at lade sig registrere og indbetale afgift,

samt provenutab ved en bagatelgrænse på 2.500 kr. pr.

år.

Provenutab

Reduktion i antal registrerede

virksomheder

Mængde

Oplags-

havere

Vare-

modtagere

Total

Oplags-

havere

Vare-

modtagere

Total

Kr.

Kr.

Kr.

Ton

26.000

59.000

85.000

25

62

87

28

Det vil være en nødvendighed, at

virksomhederne kan dokumentere, hvorvidt bagatelgrænsen er overskredet

eller ej.

Den administrative lettelse vil være størst

for virksomheder, som ligger langt under bagatelgrænsen, f.eks. ved en

enkelt import af afgiftspligtige varer.

3.2 Ændringer af affaldsafgiften

Olie- og kemikalieforurenet strandsand

Efter den gældende affaldsafgiftslov er der hjemmel

til, at miljøministeren kan yde kompensation til kommunalbestyrelsen

til hel eller delvis dækning af affaldsafgiften ved aflevering af olie-

og kemikalieforurenet sand fra strandrensning. I praksis har

Miljøstyrelsen ydet hel kompensation til dækning af

affaldsafgiften. Det foreslås, at loven ændres, så der ikke

først skal svares afgift og derefter søges om kompensation for

afgiften. Herved opnås en administrativ lettelse.

Papirslam

Papirslam stammer fra papirproduktion og indeholder

hovedsagelig vand (40 pct.) og kridt (60 pct.). Affaldet blev tidligere

deponeret. Det uorganiske materiale kan med fordel udnyttes ved industriel

produktion ved at indgå som komponent i det færdige produkt.

Papirslammet kan bl.a. anvendes ved produktion af cement, hvor kridtet vil

erstatte jomfrueligt kridt. Ved anden forbrænding indgår kridtet

i restprodukterne, som deponeres formentligt som farligt affald, og kridtet

bliver ikke udnyttet.

Der foreslås derfor en afgiftsfritagelse for

papirslam, når papirslammet bortskaffes ved industriel produktion.

Midlertidig oplagring (mellemdeponering)

Miljø- og energiministeren og Kommunernes

Landsforening indgik i 1994 en aftale om blandt andet at begrænse

mængden af affald, der skal bortskaffes ved deponering. Pr. 1. januar

1997 blev der indført et stop for deponering af

forbrændingsegnet affald. Miljøstyrelsen kan dog i konkrete

tilfælde ved kapacitetsproblemer på

forbrændingsanlæggene give dispensation til midlertidigt at

oplagre forbrændingsegnet affald mere end 1 år, jf. § 37,

stk. 4, i bekendtgørelse om affald (bekendtgørelse nr. 619

af 27. juni 2000).

Det foreslås, at der ved midlertidig oplagring af

forbrændingsegnet affald efter dispensation fra Miljøstyrelsen

gøres op med afgiftsbetalingen til forbrændingssatsen på

330 kr. pr. ton, ved tilførsel af affaldet til

deponeringsanlægget. Der vil ikke efterfølgende kunne

opnås fradrag ved fraførsel, og der skal ikke svares yderligere

afgift ved tilførsel til forbrænding. Dette er også

gældende for affald, som inden denne lovs ikrafttrædelse er

midlertidigt deponeret til forbrændingssatsen.

Ovenstående stemmer overens med det eksisterende

princip om betaling af afgift ved midlertidig oplagring af affald. Dog er den

foreslåede model lettere at administrere end de i dag gældende

regler for afgiftsbetaling ved midlertidig oplagring.

I dag skal der også svares afgift til

forbrændingssats ved tilførsel af affald til midlertidig

oplagring. Når det midlertidigt oplagrede affald fraføres

deponeringsanlægget og føres til forbrænding refunderes

afgiften. Dette sker ved modregning i mængderne af affald, der senere

tilføres deponeringsanlægget. Der skal svares afgift ved

tilførslen til forbrændingsanlæggene.

Fortsættelse af denne fremgangsmåde vil

kræve en hjemmel i afgiftsloven til udbetaling af affaldsafgiften,

når der ikke længere modtages affald til midlertidig oplagring,

og der stadig fraføres. Generelt stiller godtgørelse af betalt

afgift større krav til kontrol og administration.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Ved den nuværende udformning af affaldsafgiften skal

den afgiftspligtige mængde opgøres ved hjælp af en

vægt. Imidlertid kan det i nogle tilfælde være vanskeligt

at veje affaldet, og den afgiftspligtige vægt kan nemmere

opgøres ved hjælp af måling af affaldets energiindhold ved

forbrænding og kendskab til affaldets energiindhold. Dette kan

være tilfældet i træforarbejdningsvirksomheder, hvor

træaffaldet suges op og transporteres som støv i et lukket

system direkte ind i et forbrændingsanlæg.

Det foreslås derfor, at det gøres muligt at

opgøre den afgiftspligtige vægt ved måling af affaldets

energiindhold i de tilfælde, hvor det er teknisk vanskeligt at anvende

en vægt.

Daglig afdækning og interimsveje på deponier

Lettere forurenet jord og affald i form af sten, tegl og

brokker kan bortskaffes og nyttiggøres uden afgift ved henholdsvis

deponering på specialdeponi eller ved genanvendelse i

anlægsarbejder uden for registrerede anlæg. Begge fraktioner kan

ydermere erstatte de jomfruelige materialer, der i dag anvendes til daglig

afdækning eller interimsveje på deponier. Ved den gældende

udformning af affaldsafgiftsloven kan ingen af fraktionerne tilføres

et registreret anlæg uden afgift. Det foreslås, at en vis

mængde lettere forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

årligt kan anvendes til daglig afdækning og interimsveje på

deponier uden afgift.

3.3 Ændringer af emballageafgiften

Præcisering som følge af smøreolieafgiftens

ophævelse

Med virkning fra den 1. december 2001 blev

opkrævningen af afgiften af smøreolier, hydraulikolier og lign.

berostillet, da der blev rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt opkrævningen

af afgiften var i overensstemmelse med EU-retten. Ved lov nr. 395 af 6. juni

2002 blev smøreolieafgiften med virkning fra berostillelsestidspunktet

(1. december 2001) ophævet.

I emballageafgiftsloven anvendes en afgrænsning af

emballageafgiftspligtige varer ved hjælp af en henvisning til

mineralolieafgiftsloven. Henvisningen blev indsat i emballageafgiftsloven ved

lov nr. 422 af 26. juni 1998 og havde virkning fra den 1. januar 1999.

Ophævelsen af smøreolieafgiften med virkning fra den 1. december

2001 medførte, at dele af ovennævnte henvisning blev

indholdsløs.

Ophævelsen af smøreolieafgiften havde

således den utilsigtede virkning, at emballager indeholdende visse

smøreolier m.v. faldt uden for emballageafgiftslovens

anvendelsesområde. Som følge af en fejl ved ophævelsen af

smøreolieafgiften blev der ikke allerede på dette tidspunkt

taget højde for konsekvenserne for emballageafgiften.

Emballager til visse smøreolier m.v. faldt derfor

med virkning fra den 1. december 2001 uden for emballageafgiftslovens

anvendelsesområde, medens den altovervejende del af emballager til

smøremidler forblev emballageafgiftspligtige.

Det foreslås derfor, at der genindføres

afgiftspligt af de resterende smøremidler, hvorved en unødig

konkurrenceforvridning imødegås. Endvidere genskabes symmetrien

i afgiften, hvorefter ensartede produkter afgiftspålægges

ensartet.

Det foreslås således, at afgiftspligten af

emballager til smøreolier, hydraulikolier og lign. genetableres, dvs.

at emballager indeholdende olier henhørende under toldtariffens

position 2710 og 3819 igen omfattes af afgiftspligten i medfør af

emballageafgiftsloven, dog således at den hidtidige administrative

praksis vedrørende afgrænsningen af afgiftspligtige olier efter

mineralolieafgiftsloven bibeholdes.

Opdatering af henvisning til bekendtgørelse om klassificering

m.v.

Det foreslås, at der fortages en opdatering af

henvisningen til Miljøministeriets bekendtgørelse om

klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske

stoffer og produkter fra bekendtgørelse nr. 734 af 31. juli 2000 til

nr. 329 af 16. maj 2002, der trådte i kraft den 30. juli 2002.

Præcisering af farlighedsklassifikation

Afgrænsningen af de afgiftspligtige emballager til

kemiske stoffer og produkter sker i den gældende lov ved hjælp af

en henvisning til Miljøministeriets bekendtgørelse om

klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske

stoffer og produkter.

Det foreslås, at det præciseres, at

udelukkende emballager til kemiske stoffer og produkter, som er klassificeret

som farlige i medfør af den nævnte bekendtgørelse eller

som opfylder farlighedskriterierne i bekendtgørelsen, omfattes af

afgiftspligten. Med farlig menes hér varer, som skal mærkes med

farebetegnelser og faresymboler eller R-sætninger og S-sætninger.

Tilsynet med overholdelse af klassificeringsbestemmelserne i medfør af

Miljøministeriets bekendtgørelse henhører under

Miljøstyrelsen.

Forslaget vil bringe lovgivningen i overensstemmelse med

den administrative praksis på området.

Præcisering vedrørende trykbeholdere

Udgangspunktet for emballageafgiften er, at afgiften skal

medvirke til at nedbringe affaldsmængderne og skabe incitament til at

bruge mindre emballage. Endvidere har den vægtbaserede afgift til

hensigt at fremme anvendelsen af mere miljøvenlig emballage.

Myndighedskravene til beholdere under tryk hindrer

anvendelse af mindre emballagemængder samt anvendelse af andre mere

miljøvenlige materialer.

Emballageafgift pålægges salgsemballager med

et rumindhold på under 20 liter ved førstegangsanvendelsen.

Påfyldes emballagen første gang en vare, som er afgiftsfritaget

efter emballageafgiftsloven, betales der således ikke emballageafgift,

uanset en senere anden anvendelse af emballagen.

Førstegangspåfyldningen af trykbeholdere har

vist sig for visse typer af trykbeholdere i altovervejende grad at være

medicinske gasser, da kravene til trykbeholdere indeholdende disse gasser er

mere restriktive. Medicinske gasser er ikke omfattet af

Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering,

emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og

produkter, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, nr. 1 (den

tidligere § 2, stk. 4, nr. 1), og emballagen er dermed ikke

omfattet af emballageafgiftslovens anvendelsesområde.

Velfungerende retursystemer inden for brancherne er

medvirkende til, at levetiderne af trykbeholdere anslås at være

mellem 10 til 15 år henholdsvis over 50 år afhængig af

formålet.

Med forslagets præcisering vedrørende

trykbeholdere ønskes en mere præcis afgrænsning af

emballageafgiftslovens anvendelsesområde.

Med forslaget foreslås genpåfyldelige

trykbeholdere afgiftsfritaget, uanset førstegangspåfyldningen.

Engangstrykbeholdere er ikke omfattet af denne afgiftsfritagelse.

Opdatering som følge af ophævelsen af

dåseforbuddet

Det foreslås, at henvisningen til

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om

emballager til øl og læskedrikke, som senest er ændret ved

bekendtgørelse nr. 300 af 30. april 1997, udgår.

Bekendtgørelsen blev ved bekendtgørelse nr.

14 af 14. januar 2002 ophævet. Ophævelsen af

bekendtgørelsen er en konsekvens af ophævelsen af det danske

forbud mod engangsemballage til drikkevarer. Fra bekendtgørelsens

ikrafttræden den 23. januar 2002 har det været lovligt at

forhandle øl og læskedrikke i engangsemballage.

Det foreslås, at emballage til spiritus, vin,

frugtvin, øl og kulsyreholdigt mineralvand m.v. fortsat vil være

omfattet af den volumenbaserede afgift. Den nuværende afgrænsning

mellem den volumenbaserede og den vægtbaserede afgift opretholdes

dermed.

3.4 Ændring af chokoladeafgiften

Gennem de senere år har chokoladebranchen over for

Skatteministeriet i stigende omfang rejst kritik af chokoladeafgiftslovens

bestemmelser om bl.a. afgiftsfritagelse for returvarer, som man har fundet

ikke at være i overensstemmelse med udviklingen i

handelsmønsteret inden for chokoladebranchen.

Hensigten med den foreslåede ændring er at

indføre en mere fleksibel ordning for returnering af chokoladevarer,

hvorved chokoladebranchens administration af reglerne forenkles samtidig med,

at virksomhederne får en rimelig og hensigtsmæssig mulighed for

afgiftsgodtgørelse for varer til destruktion også i den

situation, hvor tilbageleveringen sker direkte til producenten eller

importøren og ikke via grossisten.

Efter den gældende afgiftslovgivning er det en

betingelse for afgiftsgodtgørelse for varer, der tages tilbage eller

returneres fra køberen, at sælgeren af varen udsteder en

kreditnota eller en faktura på en gratis erstatningsleverance, som

omfatter det fulde beløb inkl. afgift af de tilbagetagne varer.

Problemet for branchen opstår i den situation, hvor

det er grossisten, der har afgiftsberigtiget varerne, og hvor varerne som

følge af ødelæggelse eller datooverskridelse returneres

til producenten/importøren med henblik på destruktion. Efter den

gældende lovgivning vil der i denne situation ikke være mulighed

for refusion af afgiften.

Branchen har over for Skatteministeriet givet udtryk for,

at de gældende regler for ombytning af ødelagte eller

datooverskredne chokoladevarer i butikkerne indebærer en

uforholdsmæssig stor administrativ byrde for virksomhederne.

Ved den foreslåede ændring udvides adgangen

til at få fradrag for returvarer fra kun at omfatte den virksomhed, der

oprindelig har afregnet afgiften, til også at omfatte varer, der

returneres til en producent eller importør uden om den grossist, der

oprindelig har afgiftsberigtiget varerne. Det er den fremstillende eller

importerende virksomhed, der er berettiget til afgiftsrefusionen, og

grundlaget for fradraget er stadig betinget af, at køberen

godtgøres varens fulde pris, dvs. varens pris inkl. afgift, og at der

i det hele taget er betalt afgift.

4. Provenumæssige konsekvenser

Det samlede forslag skønnes med betydelig

usikkerhed at være tilnærmelsesvis provenuneutralt.

4.1 Pvc

Ændring af afgiftsgrundlaget

Den nuværende udformning af afgiften

medfører, at der i nogle tilfælde vil blive svaret pvc- og

ftalatafgift af dele af en vare, som ikke indeholder pvc- og ftalater. Det er

meget vanskeligt at skønne over hvor stort et provenutab, der vil

opstå som følge af ændringen. Det vurderes derfor med

betydelig usikkerhed at dreje sig om mindre end 0,1 mill. kr.

Ændring i registreringen af varemodtagere

De berørte virksomheder som kan vælge at

ændre deres registrering fra varemodtager til oplagshaver indbetaler

årligt knap 0,7 mill. kr. i afgift. Vælger alle disse

virksomheder at lade sig registrere som oplagshavere, og det antages, at

varerne i gennemsnit ligger et halvt år på lager, vil den

foreslåede ændring betyde et engangsprovenutab på maksimalt

op imod 0,4 mill. kr. i 2003, da der vil mistes et halvt års

indtægter fra disse virksomheder. Dertil kommer rentetabet af disse

mistede indtægter, som kan opgøres til mindre end 0,1 mill.

kr.

Bagatelgrænse

Indførslen af en bagatelgrænse på 2.500

kr. årligt vil medføre et provenutab på mindre end 0,1

mill. kr. årligt.

4.2 Affaldsafgiften

Afgiftsfritagelse for olie- og kemikalieforurenet strandsand

I praksis har Miljøstyrelsen ydet fuld kompensation

for dækning af affaldsafgiften, og en omlægning fra

godtgørelse til fritagelse for afgiften vil være

provenuneutral.

Afgiftsfritagelse for papirslam

Da bortskaffelse af papirslam i dag klassificeres som

genanvendelse på industrielle anlæg og dermed er afgiftsfritaget,

er forslaget provenuneutralt.

Midlertidig oplag af forbrændingsegnet affald

Såfremt forbrændingssatsen ikke ændres,

har forslaget ingen provenumæssige virkninger.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter

energiindhold

Forslaget skønnes at være provenuneutral.

Daglig afdækning og bygning af interimsveje på deponier

Ændringen forventes at være stort set

provenuneutral, da det forventes, at affald i form af sten, tegl og brokker i

dag bliver genanvendt uden afgift udenfor registreringspligtige anlæg,

og den forurenede jord kan tilføres specialdepoter afgiftsfrit.

4.3 Emballage

Præcisering som følge af smøreolieafgiftens

ophævelse

Genindførelse af afgiftspligt på emballager

til visse smøreolier m.v. fra den 1. januar 2003 skønnes med

betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 1 mill.

kr.

Opdatering af henvisning til bekendtgørelse om klassificering

m.v.

Den nye henvisning skønnes ikke, at medføre

materielle ændringer af emballageafgiften, og vurderes dermed ikke at

have provenumæssige konsekvenser.

Præcisering af farlighedsklassifikation

Forslaget skønnes ikke at have provenumæssige

konsekvenser, idet der allerede administreres i overensstemmelse hermed.

Præcisering vedrørende trykbeholdere

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at

medføre et provenutab på ca. 0,2 mill. kr. En stor del af

bestanden af trykbeholdere vurderes enten at være

førstegangspåfyldt med en ikke-emballageafgiftspligtig

varegruppe, eksempelvis medicinske gasser, bestå af

ikke-emballageafgiftspligtigt materiale, eksempelvis komposit, have et

rumindhold på over 20 liter eller endelig at trykbeholderen tidligere

har været påfyldt og dermed er en brugt emballage, som der ikke

svares afgift af. Emballageafgift svares kun ved

førstegangsanvendelsen af en emballage.

Opdatering som følge af ophævelsen af

dåseforbuddet

Forslaget skønnes ikke, at have

provenumæssige konsekvenser, idet den eksisterende afgrænsning

mellem den volumenbaserede afgift og den vægtbaserede afgift

bibeholdes.

4.4 Chokolade

Udvidelse af muligheden for godtgørelse

Den foreslåede ændring vurderes at være

provenuneutral, da virksomheder i dag kan få godtgjort afgiften, men

der er tale om en administrativ besværlig procedure.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have miljømæssige

konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at

indebære engangsudgifter i størrelsesordenen 155.000 kr. i

2002.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

7.1 Pvc

Forslagene til regelforenkling af pvc-afgiften forventes

at medføre en mindsket afgiftsbetaling i 2003 på ca. 0,7 mill.

kr., hvoraf halvdelen er en engangsbesparelse.

7.2 Affald

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

7.3 Emballage

Regelforenklingen af emballageafgiften skønnes med

betydelig usikkerhed at medføre en øget afgiftsbetaling

på ca. 0,8 mill. kr.

7.4 Chokoladeafgiften

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har være forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. Det har ikke

været fundet hensigtsmæssigt, at forelægge forslaget for et

af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler med henblik

på at vurdere de administrative konsekvenser af forslaget. Det skyldes

to forhold. Forslaget indeholder fire del-forslag, som hver især

indeholder en række ændringer. Hver ændring berører

et mindre antal virksomheder. For det andet vil det ikke være

hensigtsmæssigt at forelægge forslaget for et virksomhedspanel,

da væsentlige dele af forslaget realiserer nogle administrative

lettelser, som er blevet anbefalet af de omfattede brancher.

I samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center

for Kvalitet i ErhvervsRegulering, har Skatteministeriet derfor foretaget en

kvantificering af forslagets administrative konsekvenser. Kvantificering er

baseret på resultater fra tidligere undersøgelser, oplysninger

fra omfattede virksomheder, samt skøn.

8.1 Pvc-afgiften

Den del af forslaget, som vedrører ændringer

af pvc-afgiften, skønnes samlet set at omfatte omkring 190

virksomheder. Forslaget skønnes at medføre omstillingsbyrder

på mellem 25 og 120 timer for de omfattede virksomheder samt

løbende administrative lettelser på mellem 3000 og 6000 timer om

året for de omfattede virksomheder.

8.2 Affaldsafgiften

Den del af forslaget, som vedrører ændringer

af affaldsafgiften, skønnes samlet set at omfatte omkring 60

virksomheder. Forslaget skønnes at medføre løbende

administrative lettelser på mellem 480 og 720 timer om året for

de omfattede virksomheder.

8.3 Emballageafgiften

Den del af forslaget, som vedrører ændringer

af emballageafgiften, skønnes samlet set at omfatte omkring 10

virksomheder. Forslaget skønnes at medføre løbende

administrative lettelser på mellem 190 og 380 timer om året for

de omfattede virksomheder.

8.4 Chokoladeafgiften

Lempelsen af chokoladeafgiften skønnes samlet set

at omfatte 30 virksomheder og medføre administrative lettelser

på mellem 1100 og 2200 timer om året for disse virksomheder.

8.5 Samlet

Samlet set, kan man derfor forvente, at forslaget vil

medføre nogle meget små omstillingsbyrder på mellem 25 og

120 timer, og nogle små administrative lettelser på mellem 4800

og 9300 timer om året. Det er dog vigtigt at understrege, at selvom det

administrative lettelser er små ud fra et samfundsmæssigt

helhedssynspunkt, så er der tale om væsentlige administrative

lettelser for nogle af de omfattede virksomheder.

9. Forholdet til EU-retten

Skatteministeriet vurderer, at forslaget er i

overensstemmelse med EU-retten.

Samlet vurdering af lovforslagets

konsekvenser

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Emballage

Regelforenklingen af emballageafgiften skønnes med betydelig

usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 0,8 mill.

kr.

Pvc

Forslagene til regelforenkling af pvc-afgiften forventes at medføre

et provenutab i 2003 på op imod 0,7 mill. kr., hvoraf halvdelen er et

engangstab.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at

indebære engangsudgifter i størrelsesordenen 155.000 kr. i

2002.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Pvc

Forslagene til regelforenkling af pvc-afgiften forventes at medføre

en mindsket afgiftsbetaling i 2003 på op imod 0,7 mill. kr., hvoraf

halvdelen er en engangsbesparelse.

Emballage

Forslagene til regelforenkling af emballageafgiften skønnes med

betydelig usikkerhed at medføre en øget afgiftsbetaling

på ca. 0,8 mill. kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Samlet set, forventes forslaget at medføre

administrative lettelser på mellem 4800 og 9300 timer om

året.

Samlet set, forventes forslaget at medføre

omstillingsbyrder på mellem 25 og 120 timer

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Skatteministeriet vurderer, at forslaget er i

overensstemmelse med EU-retten.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig

navngivning af love inden for afgiftsområdet foreslås lov om

afgift af polyvinylklorid og ftalater navngivet »pvc-afgiftsloven«. Ved

fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til den kortere

version af lovnavnet.

Til nr. 2-4

I dag er afgiftsgrundlaget som udgangspunkt varens

nettovægt. Dette har medført, at der i nogle tilfælde er

svaret pvc-afgift af dele, som ikke indeholder pvc.

Det foreslås, at afgiftsgrundlaget ændres,

således at afgiftsgrundlaget bliver vægten af de dele af en vare,

som indeholder pvc og evt. ftalater. Det kan f.eks. være at foret i en

regnfrakke ikke skal medregnes, eller at limen på klæbende folier

ikke medregnes. Vægten af pvc skal dokumenteres gennem en

leverandørerklæring eller fabrikanterklæring.

Det er valgfrit for den afgiftspligtige, hvorvidt

afgiftsgrundlaget er vægten af pvc eller varens nettovægt. Det er

en fordel at svare efter varens nettovægt, hvis der ikke umiddelbart er

kendskab til vægten af pvc, og vægten ikke umiddelbart kan

bestemmes, og omkostningerne til opgørelse overstiger den øgede

afgiftsbetaling.

Det bliver således op til den afgiftspligtige at

anvende den mest fordelagtige opgørelsesmetode.

For visse gulv- og vægbelægninger, korkfliser

og tagrender og nedløbsrør er det ved beregning af

afgiftssatsen taget højde for, at den afgiftspligtige vare indeholder

dele, som ikke er af pvc. For disse varer vil den afgiftspligtige vægt

fortsat være varens nettovægt.

Til nr. 5

Til stk. 2

Det foreslås, at alle virksomheder, der importerer

varer omfattet af bilag 1 til loven med henblik på videresalg dvs.

grossister og mellemhandlere, gives mulighed for at lade sig registrere som

oplagshavere. Udnyttes denne mulighed ikke, skal virksomheden efter de

gældende regler registreres som varemodtager.

Til stk. 3 og 4

Det foreslås, at der indføres en

bagatelgrænse på 2.500 kr. årligt, for hvornår

virksomheder skal lade sig registrere som oplagshavere og indbetale afgiften.

Dvs. virksomheder, som inden for en 12 måneders periode har aktiviteter

for mindre end 2.500 kr. i afgift, skal ikke lade sig registrere.

Virksomhederne skal stadig føre regnskab over den afgiftspligtige

mængde for at kunne godtgøre, at bagatelgrænsen ikke er

overskredet.

Hvis en virksomhed ligger over bagatelgrænsen, skal

virksomheden registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder og

registreringen er gældende for minimum 2 år, medmindre

virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig virksomhed.

Til nr. 6

Det foreslås, at der indføres en

bagatelgrænse på 2.500 kr. årligt, for hvornår

virksomheder skal lade sig registrere som varemodtagere og indbetale

afgiften. Dvs. virksomheder, som inden for en 12 måneders periode har

aktiviteter for mindre end 2.500 kr. i afgift, skal ikke lade sig registrere.

Virksomhederne skal stadig føre regnskab over den afgiftspligtige

mængde for at kunne godtgøre, at bagatelgrænsen ikke er

overskredet.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

forslagets § 1, nr. 6.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 12 a i den gældende affaldsafgiftslov

er der hjemmel til, at miljøministeren kan yde kompensation til

kommunalbestyrelsen til hel eller delvis dækning af affaldsafgiften ved

aflevering af olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensning.

Det foreslås, at sandet i stedet direkte fritages

for affaldsafgiften.

Det foreslås, at papirslam fritages for

affaldsafgiften, når papirslam bortskaffes i forbindelse med industriel

produktion.

Til nr. 2

Bygge- og anlægsaffald i form af sten, tegl og

brokker, der tilføres et registreringspligtigt anlæg, skal

opfylde de kvalitets- og funktionskrav, der er til genanvendelse også

uden for registreringspligtige anlæg. Der kan anvendes sten, tegl og

brokker, hvor alt andet end mørtel og evt. armeringsjern er fjernet og

sorteret fra. De nævnte fraktioner må således ikke

indeholde forurenede stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til

forurenende nedsivning til jord eller grundvand: For eksempel træ og

andet organisk materiale, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling

og lak.

Lettere forurenet jord, som skal anvendes til daglig

afdækning, skal opfylde de afskæringskriterier, der er angivet i

vejledning nr. 7, 2000, »Rådgivning af beboere i lettere forurenede

områder«. Vejledningen indeholder afskæringskriterier for et

antal stoffer, som erfaringsmæssigt kan forekomme i større

diffust forurenede byområder. Afskæringskriterierne anvendes

på arealer med meget følsom arealanvendelse og angiver det

niveau af jordforurening, hvor der bør ske en total afskæring af

al kontakt med jorden, f.eks. oprensning eller afgravning.

Afskæringskriterierne omfatter jord, der er

forurenet med arsen, bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel,

zink, PAHer, benzo(a)pyren, dibenz(a,h)antracen. De konkrete

grænseværdier findes i ovenfor nævnte vejledning. Der

findes således ikke afskæringskriterier, der er anvendelige

på alle typer af forureninger, f.eks. er der ikke fastsat kriterier for

benzinforurenet jord.

Afskæringskriterierne er ikke fastsat med henblik

på anvendelse af forurenet jord til daglig afdækning og bygning

af interimsveje på deponeringsanlæg. Afskæringskriterierne

er valgt, fordi de på nuværende tidspunkt er det eneste egnede

sæt af landsdækkende kriterier, som forventes at kunne anvendes

på stort set alle deponeringsanlæg, med et minimum af

administration.

De stoffer, der er fastsat afskæringskriterier for,

er kendetegnet ved primært at være immobile forureninger. Brugen

af lettere forurenet jord, der overholder afskæringskriterierne,

forudsætter, at jorden som driftsmiddel er omfattet af anlæggets

miljøgodkendelse.

Forslaget vil dels tage højde for kritikpunkterne,

og det vil samtidig begrænse de affaldsmængder, der afgiftsfrit

kan tilføres anlægget. Herunder begrænses muligheden dels

for unødvendigt store anlægsprojekter og dels for en daglig

afdækning, som er mere omfangsrig end nødvendigt på selve

deponeringsanlæggene. Ændringen forventes at være stort set

provenuneutral, da det forventes, at bygge- og anlægsaffaldet i dag

bliver genanvendt uden afgift uden for registreringspligtige anlæg, og

den forurenede jord kan tilføres specialdepoter afgiftsfrit. Endelig

vil forslaget i et vist omfang substituere de jomfruelige materialer med

affald ved bl.a. bygning af interimsveje og til daglig afdækning

på registreringspligtige anlæg.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

forslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 4

Stk. 4 og 5

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke affald, som

bliver midlertidigt oplagret efter dispensation fra kommunalbestyrelsen som

følge af sæsonvariationer i efterspørgslen af varme fra

forbrændingsanlæg.

Det foreslås, at der ved midlertidig oplagring af

forbrændingsegnet affald efter dispensation fra Miljøstyrelsen

svares afgift til forbrændingssatsen på 330 kr. pr. ton ved

tilførsel af affaldet til et deponi. Der vil ikke efterfølgende

kunne opnås fradrag ved fraførsel, og der skal ikke svares

yderligere afgift ved tilførsel til forbrænding.

Det er en betingelse for midlertidig oplagring til

forbrændingssatsen, at affaldet opbevares fysisk adskilt fra andet

affald, og at deponeringsanlægget fører et regnskab for det

midlertidige oplagrede affald. Ved fysisk adskillelse forstås så

vidt muligt geografisk adskillelse mellem andet affald og midlertidigt

deponeret affald. Hvis dette ikke er muligt, kræves fysisk adskillelse

i form af indhegning og særskilt tilkørsel.

Ved betaling af afgift ved tilførsel af affaldet

til midlertidig oplagring er der en gang for alle betalt afgift af dette

affald. Der er således ikke mulighed for fradrag i tilførte

mængder ved fraførsel fra deponeringsanlægget, og der skal

ikke svares affaldsafgift ved tilførsel til forbrænding.

Stk. 6 og 7

Den afgiftspligtige mængde skal som hovedregel

opgøres ved hjælp af en vægt.

I nogle tilfælde kan det imidlertid være

teknisk vanskeligt at foretage en vejning, og den afgiftspligtige

mængde kan med fordel opgøres ved kendskab til affaldets

energiindhold.

Det foreslås, at den afgiftspligtige mængde

kan opgøres ved måling af affaldets energiindhold.

Efter måling af energiindholdet kan beregningen af

den afgiftspligtige vægt enten ske ved kendskab til affaldets

nøjagtige energiindhold korrigeret for tab eller ved benyttelse af en

fast sats på 0,1 ton/GJ for træaffald, eller 0,15 ton/GJ for

andet affald. Satserne er beregnet på basis af energiindholdet for

træaffald og andet affald efter kulafgiftsloven og en

varmevirkningsgrad på ca. 75 pct.

Det foreslås, at Told- og Skattestyrelsen

fastsætter de nærmere regler for vægte og

energimålere. Vægte, som er typegodkendte, og som er

verificerede, kan godkendes.

Stk. 8

Hvis affald, som er midlertidigt oplagret, ikke er

fraført inden for den tidsfrist, som Miljøstyrelsen har givet i

forbindelse med dispensationen, og tidsfristen ikke er blevet forlænget

af Miljøstyrelsen, betragtes affaldet som deponeret, og der skal

svares afgift til deponeringssatsen.

Til nr. 5

Det er ikke muligt at opnå fradrag efter forslaget i

tilførte mængder for fraført affald, hvor affaldet er

mellemdeponeret til forbrændingssatsen. Dette er efter forslaget

også gældende for affald, som er tilført før

ikrafttrædelsen af denne lov, hvor der er svaret forbrændingssats

ved mellemdeponeringen, jf. § 5 i dette forslag.

Til nr. 6

De gældende bestemmelser om godtgørelse af

affaldsafgiften for olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensning

ophæves.

Til nr. 7

Hvis affaldet fortsat er deponeret til

forbrændingssats, og dispensationen er udløbet og ikke

forlænget, bliver virksomheden efter forslaget omfattet af

strafbestemmelserne.

Til nr. 8

Konsekvensrettelse som følge af, at den

afgiftspligtige vægt også kan opgøres ved hjælp af

en energimåler.

Til § 3

Til nr. 1

Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig

navngivning af love inden for afgiftsområdet foreslås lov om

afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier navngivet

»emballageafgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed

henvises til den kortere version af lovnavnet.

Til nr. 2

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger

foreslås det at genindføre emballageafgiften af emballager til

smøreolier, hydraulikolier og lign. henhørende under

toldtariffens position 2710 og 3819, der ved en fejl faldt uden for

emballageafgiftslovens anvendelsesområde, da smøreolieafgiften

blev ophævet.

Ophævelsen af smøreolieafgiften havde

konsekvenser for emballageafgiftens anvendelsesområde, da der i

emballageafgiftslovens § 1, nr. 8, henvises til varer, der er

afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter

(mineralolieafgiftsloven).

Ved ændringen af mineralolieafgiftsloven ved lov nr.

395 af 6. juni 2002 ophævedes afgiften i medfør af § 1,

stk. 1, nr. 16, som omfattede smøreolier, hydraulikolier og lign.

under toldtariffens position 2710, 3403.19 og 99, samt hydraulikolier under

position 3819.

Emballager til smøreolier m.v. henhørende

under position 2710 og 3918 var efter ophævelsen af

smøreolieafgiften, som havde virkning fra den 1. december 2001, ikke

længere afgiftspligtige efter emballageafgiftslovens § 1, nr. 8,

og heller ikke efter andre bestemmelser i emballageafgiftsloven.

Det foreslås, at det i emballageafgiftslovens

§ 1, nr. 8, indføjes, at emballager til smøreolier,

hydraulikolier og lign. henhørende under position 3819 og 2710, dog

bortset fra procesolier, transformatorolier, formolier, rustbeskyttende olier

og fedter, igen omfattes af emballageafgiftspligten.

De ovennævnte afgiftsfritagelser af procesolier

m.v., som er eksemplificeret nedenfor, medtages for at der kan foretages en

genetablering af den administrative praksis på området, som blev

fulgt ved administrationen af smøreolieafgiften indtil december

2001.

Under forudsætning af, at olierne ikke umiddelbart

kan anvendes som erstatning for afgiftspligtige varer, opretholdes

afgiftsfritagelsen af følgende olier:

Procesolier, som er olier, der anvendes som komponenter i

kemiske/tekniske produkter eller som proceshjælpemiddel ved

fremstilling af kemiske/tekniske produkter, og som indgår i de

fremstillede produkter, f.eks.:

olier til fremstilling af farmaceutiske, veterinære og

kosmetiske produkter (hvide olier),

olier til fremstilling af trykfarver, træbehandlingsmidler,

møbelpolish, gulvpolish, skocreme, plantebeskyttelsespræparater,

slipmidler og additivkoncentrater,

olier til imprægnering af kabler, wirer, tovværk og

emballagematerialer,

olier til imprægnering af mineraluld til isolering,

olier til blødgøring af gummi og polymerblanding,

asfalt, vejmarkeringsmaterialer og fugemasser,

olier til brug som støvdæmpnings- og antiklumpemidler

for granulater, som skumdæmpningsmidler i den kemiske industri og i

lim- og klæbestoffer,

såfremt olierne ikke henhører under position 3403.

Transformatorolie (isoleringsolier), der anvendes som køle- og

isoleringsmiddel i elektrisk udstyr, især transformatorer, reaktorer og

elektriske afbrydere, såfremt olierne ikke henhører under

position 3403.

Formolier, der anvendes i lervare-, bygge- og metalindustrien til

påføring af forme for at hindre, at emnerne binder til formene

og for at forbedre emnernes overfladekvalitet, såfremt olierne ikke

henhører under position 3403.

Rustbeskyttende olier, der bl.a. anvendes til behandling af biler,

såfremt olierne ikke henhører under position 3403.

Fedter (smørefedt), såfremt fedteren ikke

henhører under position 3403.

Til nr. 3

Opdatering af henvisning til bekendtgørelse om klassificering

m.v.

Henvisningen til Miljøministeriets

bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og

opbevaring af kemiske stoffer og produkter foreslås opdateret til den

nugældende bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002.

Præcisering af farlighedsklassifikation

Endvidere foreslås det, at det eksplicit kommer til

at fremgå af lovteksten, at afgiftspligten kun omfatter emballager til

kemiske stoffer og produkter, såfremt de af producenten eller

importøren er klassificeret som farlige efter reglerne i

bekendtgørelsen eller som opfylder farlighedskriterierne i

bekendtgørelsen.

I langt de fleste tilfælde vil klassificeringen

afspejles i, at emballagen er mærket med faresymbol og/eller R- og

S-sætninger, f.eks. »Irriterer åndedrætsorganerne« eller

»Opbevares utilgængeligt for børn«, men det er

fareklassificeringen og ikke mærkningen, som er afgørende.

Dette betyder, at afgiften ikke omfatter emballager til

kemiske stoffer og produkter, som, selv om de indeholder en vis mængde

farligt stof, dog ikke indeholder en tilstrækkelig mængde til, at

varen klassificeres som farlig. Disse emballager falder dermed uden for

emballageafgiftslovens anvendelsesområde.

En tilsvarende præcisering fremgik af

bemærkningerne til lovforslag nr. L 59 fremsat den 25. oktober 2000,

men blev dog ikke indføjet i lovteksten på daværende

tidspunkt.

Præcisering vedrørende trykbeholdere

Med forslaget foreslås trykbeholdere, som er

omfattet af § 2, nr. 1, litra a, i Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt

trykbærende udstyr, og som genpåfyldes, fritaget for

emballageafgift.

Bekendtgørelsens § 2, nr. 1, litra a, omfatter

trykbærende beholdere og tanke, der anvendes til transport af stoffer i

klasse 2 efter ADR/RID-konventionerne. Klasse 2-gasserne er karakteriseret

ved at blive transporteret under tryk i gas- og/eller væskefasen.

ADR/RID-konventionerne er implementeret i EU-retten, og efterfølgende

i den nationale lovgivning.

Beholdere, som kan henføres til § 2, nr. 4, i

Arbejdstilsynets bekendtgørelse, og som genpåfyldes,

foreslås afgiftsfritaget af hensyn til konkurrenceforvridningen.

Bekendtgørelsens § 2, nr. 4, omfatter bærbare ildslukkere

og flasker til indåndingsapparater.

Det foreslås dog, at engangstrykbeholdere ikke

afgiftsfritages, og dette selv om beholderne er omfattet af § 2, nr. 1,

litra a, eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

Ved import af tomme brugte trykbeholdere, som

genpåfyldes, sker der ligeledes afgiftsfritagelse, såfremt

trykbeholderne er omfattet af § 2, nr. 1, litra a, eller § 2, nr.

4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om

transportabelt trykbærende udstyr.

Til nr. 4

Det foreslås, at henvisningen til

Miljøministeriets bekendtgørelse om emballager til øl og

læskedrikke udgår, da denne er ophævet.

Det foreslås, at følgende emballager fortsat

omfattes af den volumenbaserede afgift:

1) emballager, som er beregnet til at blive påfyldt drikkevarer

omfattet af § 1, nr. 1, dvs. spiritus, vin og frugtvin samt øl,

og

2) emballager, som er beregnet til at blive påfyldt drikkevarer

omfattet af § 1, nr. 2, dvs. mineralvand, limonade og andre varer, som

er tilsat kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU’s

kombinerede nomenklatur.

Satserne for den volumenbaserede afgift foreslås

ikke ændret, og opdelingen mellem karton/laminater og andre materialer

opretholdes, jf. oversigtstabellen nedenfor.

Oversigtstabel: Den volumenbaserede

emballageafgift1)

Materialer

Karton eller laminat

Andre materialer, f.eks. glas, plast eller

metal

Rumindhold (cl)3):

kr. pr. stk.

kr. pr. stk.

< 10

0,15

0,25

10

£ x

£ 40

0,30

0,50

40 < x

£ 60

0,50

0,80

60 < x

£ 110

1,00

1,60

110 < x

£ 160

1,50

2,40

> 160

2,00

3,20

1) Emballager til følgende drikkevarer: Spiritus,

vin, frugtvin, øl, kulsyreholdigt mineralvand m.v. er omfattet af den

volumenbaserede afgift.

Til nr. 5

Der er tale om en redaktionel rettelse.

Ved lovforslag nr. L 59 fremsat den 25. oktober 2000 blev

afgiften af engangsservice og pvc-folier til levnedsmidler foreslået

overført til emballageafgiften. Som en konsekvens heraf blev de

tilhørende bestemmelser for registrerede virksomheder ligeledes

foreslået overført. Der blev dog ved en fejl henvist til

§§ 2 a-c, i stedet for §§ 2 a, 2 c og 2 d.

§ 2 d omfatter afgiften af pvc-folier til

levnedsmidler, som hermed foreslås omfattet af bestemmelserne for

registrerede virksomheder, hvilket også var hensigten med

lovændringen i 2000, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 59

fremsat den 25. oktober 2000.

Virksomheder, som er registrerede for afgiften af

pvc-folier til levnedsmidler efter emballageafgiftsloven, er berettigede til

at modtage disse afgiftspligtige varer fra udlandet og fra andre registrerede

virksomheder, uden at afgiften berigtiges, i henhold til kapitel II i loven.

Afgiften svares først ved udlevering fra virksomheden til en

ikke-registreret virksomhed.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af

forslagets § 3, nr. 4.

Til § 4

Til nr. 1

Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig

navngivning af love inden for afgiftsområdet foreslås lov om

afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. navngivet »chokoladeafgiftsloven«.

Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til den kortere

version af lovnavnet.

Til nr. 2

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 8,

stk. 1, nr. 7, således at adgangen til godtgørelse af

afgift i forbindelse med tilbagetagelse/returnering af chokoladevarer udvides

til ikke alene at omfatte den virksomhed, som har afregnet afgiften

oprindeligt, men tillige giver mulighed for afgiftsgodtgørelse i den

situation, hvor tilbagetagelsen/returneringen sker uden om den, der har

betalt afgiften oprindeligt. Dette vil indebære, at afgiften også

kan godtgøres, hvis returvaren tilbageleveres af køberen til

producenten eller importøren uden om den grossist, som har berigtiget

afgiften.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2003.

Affald, som er midlertidigt deponeret inden 1. januar

2003, omfattes af de foreslåede regler for mellemdeponering af affald.

For affald, der således er midlertidigt deponeret inden den 1. januar

2003 og der er svaret afgift efter forbrændingssatsen, kan der ikke ske

fradrag for i senere tilførte mængder, og der skal ikke svares

yderligere afgift ved tilførsel til forbrænding.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater, jf. lov nr. 954 af 20.

december 1999, som ændret ved § 33 i lov nr. 165 af 15. marts 2000

og § 38 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

Lovens titel affattes således:

Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater

(Pvc og visse blødgøringsmidler)

»Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater

(Pvc-afgiftsloven)«

§ 1.

- - -

2.

§ 1, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Afgiften betales på grundlag af de satser, der

er nævnt i bilag 2, og varens nettovægt, jf. dog stk. 3, 4

og 5. Det er en betingelse for at betale afgiften på grundlag af de

reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at afgiftspligtige over for

de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgore, at en afgiftspligtig

vare ikke indeholder ftalater.

»Stk. 2.

Afgiften betales på grundlag af de satser, der

er nævnt i bilag 2, og vægten af pvc og evt. ftalater i varen,

jf. dog stk. 3-6. Det er en betingelse for at betale afgiften på

grundlag af de reducerede satser, der er nævnt i bilag 2, at den

afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan

godtgøre, at en afgiftspligtig vare ikke indeholder ftalater.«

3.

I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

Stk. 3-4.

- - -

»Stk. 3.

Det er en betingelse, at den afgiftspligtige

virksomhed over for de statslige told- og skattemyndigheder kan

godtgøre vægten af pvc og evt. ftalater i varen, jf.

stk. 2. Kan vægten af pvc og evt. ftalater ikke godtgøres,

betales afgift af varens nettovægt.«

Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.

4.

§ 1, stk. 5, som bliver stk. 6, affattes

således:

Stk. 5.

For varer nævnt i bilag 1, nr. 9, betales

afgiften på grundlag af de satser, der er nævnt i bilag 2, og

vægten af plastindholdet i varen. Det er en betingelse, at den

afgiftspligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder kan godtgore

vægten af plast i varen. Kan vægten af plast ikke godtgores,

betales afgift af hele varens vægt.

»Stk. 6.

For gulv- og vægbelægninger

henhørende under position 3918.10.10 i EU’s kombinerede

nomenklatur, korkfliser henhørende under position 4505 i EU’s

kombinerede nomenklatur og tagrender og nedløbsrør

henhørende under position 7216 i EU’s kombinerede nomenklatur er

den afgiftspligtige vægt varens nettovægt.«

§ 3. - - -

5.

I § 3 ophæves stk. 2 og 3, og i stedet

indsættes:

Stk. 2.

Andre virksomheder, som fra udlandet modtager varer

med henblik på videresalg, kan anmelde sin virksomhed til registrering

hos de statslige told- og skattemyndigheder, hvis de årligt importerer

varer nævnt i bilag 1, hvoraf afgiften overstiger 25.000 kr.

Stk. 3.

Der udstedes et bevis for registrering til de

registrerede virksomheder.

»Stk. 2.

Andre virksomheder, som fra udlandet modtager varer,

som er nævnt i bilag 1, med henblik på videresalg, kan anmelde

virksomheden til registrering hos de statslige told- og

skattemyndigheder.

Stk. 3.

Virksomheder omfattet af stk. 1 eller 2, som har

et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på

under 2.500 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift. Den

årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.

Stk. 4.

Der udstedes et bevis for registrering til de

registrerede virksomheder. En registrering gælder for minimum 2

år, med mindre virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig

virksomhed.«

6.

I § 17 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

§ 17.

I andre tilfælde end de i § 16 nævnte

svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog

§§ 4 og 8. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af

afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og

skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

»Stk. 4.

Varemodtagere, der modtager afgiftspligtige varer

svarende til en afgift på under 2.500 kr. årligt, skal ikke

anmeldes efter stk. 1 hos de statslige told- og skattemyndigheder,

afgive anmeldelse eller indbetale afgiften. Den årlige periode er

kalenderåret eller regnskabsåret.«

Stk. 2-3.

- - -

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og

6.

Stk. 4-5.

- - -

§ 30.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt

7.

I § 30, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 17,

stk. 4, 1. pkt.« til: »§ 17, stk. 5, 1. pkt.«

1)-3) - - -

4) undlader at efterkomme et meddelt påbud efter § 17,

stk. 4, 1. pkt.,

5)-6) - - -

Stk. 2-4.

- - -

§ 2

I lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lovbekendtgørelse

nr. 570 af 3. august 1998, som bl.a. ændret ved lov nr. 1034 af 23.

december 1998, § 20 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og § 1 i lov

nr. 1295 af 20. december 2000 og senest ved § 1 i lov nr. 487 af 7. juni

2001, foretages følgende ændringer:

§ 9.

Der skal betales afgift af affald, der tilføres en

registreringspligtig virksomhed.

1.

I § 9, stk. 3, indsættes som nr. 8 og

9:

Stk. 2.

- - -

»8) Olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele

selvstændige læs.

Stk. 3.

Fritaget for afgift er:

9) Papirslam, som anvendes ved industriel produktion.«

1)-7) - - -

Stk. 4.

- - -

2.

I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Affald i form af sten, tegl og brokker og lettere

forurenet jord, der overholder afskæringskriterierne, kan

tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares

affaldsafgift. Mængden af bygge- og anlægsaffald og lettere

forurenet jord kan årligt maksimalt udgøre 2 pct. af den samlede

tilførte affaldsmængde og skal tilføres anlægget i

selvstændige hele læs. De 2 fraktioner må kun anvendes

afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 10.

Afgiften udgør 375 kr. pr. t affald, der

afleveres til deponering. Afgiften udgør 330 kr. pr. t affald, der

afleveres til forbrænding. Den afgiftspligtige vægt er affaldets

bruttovægt, jf. dog stk. 2 og 3.

3.

I § 10, stk. 1, sidste pkt., ændres

»stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.

Stk. 2-3.

- - -

4.

§ 10, stk. 4, ophæves, og i stedet

indsættes:

Stk. 4.

Den afgiftspligtige vægt skal fastsættes

ved hjælp af en vægt, jf. dog stk. 3, der kan godkendes af

de statslige told- og skattemyndigheder.

»Stk. 4.

Afgiften udgør 330 kr. pr. t affald, der efter

Miljøministeriets bekendtgørelse om affald skal

forbrændes, og som efter dispensation fra Miljøstyrelsen

tilføres i hele selvstændige læs og deponeres med henblik

på senere forbrænding. Det er en betingelse, at affaldet

opbevares fysisk adskilt fra andet affald til deponering.

Stk. 5.

Der skal ikke svares afgift ved forbrænding af

affald, hvor der er svaret afgift efter stk. 4. Det skal dokumenteres,

at der er svaret afgift efter stk. 4.

Stk. 6.

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres

ved hjælp af en vægt, jf. dog stk. 3 og 7. Told- og

Skattestyrelsen fastsætter nærmere regler for krav til

vægten.

Stk. 7.

Ved forbrænding af affald, hvor det er teknisk

vanskeligt at anvende en vægt, kan den afgiftspligtige vægt

opgøres ved måling af energiindholdet ved hjælp af en

energimåler. Ved kendskab til fraktionens energiindhold pr. t samt

forventet tab anvendes disse værdier til beregning af fraktionens

afgiftspligtige vægt, jf. stk. 1. I modsat fald anvendes 0,1 t/GJ

for træaffald og 0,15 t/GJ for andet affald. Told- og Skattestyrelsen

fastsætter nærmere regler for opgørelse og måling af

affaldets energiindhold og krav til målerne.

Stk. 8.

Hvis den i stk. 4 nævnte dispensation er

udløbet og heller ikke er forlænget, skal der svares afgift, som

om affaldet var deponeret. Afgiften skal svares efter den sats, som var

gældende på tidspunktet for tilførsel, fraregnet allerede

betalt afgift.«

5.

§ 12, stk. 1, affattes således:

§ 12.

Registrerede virksomheder skal opgøre den

afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den

mængde affald, der er tilført virksomheden i perioden,

fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er

fraført virksomheden i perioden. Hvis vægten af det

fraførte affald er større end vægten af det

tilførte affald i perioden, overføres den overskydende

vægt til fradrag i følgende afgiftsperioder.

»Registrerede virksomheder, jf. § 11, skal

opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på

grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i

perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald,

der igen er fraført virksomheden i perioden, jf. dog stk. 2 og 3.

Hvis vægten af det fraførte affald er større end

vægten af det tilførte affald i perioden, overføres den

overskydende vægt til fradrag i følgende afgiftsperioder.

Affald, som er deponeret efter § 10, stk. 4, kan ved

fraførsel ikke fradrages i den tilførte mængde.«

Stk. 2-3.

- - -

§ 12 a.

Miljøministeren kan yde kompensation til

kommunalbestyrelsen til hel eller delvis dækning af de udgifter,

kommunalbestyrelsen påføres ved affaldsafgiften ved aflevering

af olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensning på

registreringspligtigt anlæg til forbrænding eller deponering, jf.

§ 11.

6.

§ 12 a ophæves.

Stk. 2.

Kompensation ydes på grundlag af

kommunalbestyrelsens opgørelse af mængden af olie- og

kemikalieforurenet sand fra strandrensning samt den af kommunalbestyrelsen

afholdte affaldsafgift.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte

nærmere regler om ordningens administration.

Stk. 4.

Miljøministeren kan bemyndige en under

ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at

udøve de beføjelser, der i medfør af denne bestemmelse

er tillagt ministeren.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til

at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse

efter stk. 4, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes

for ministeren.

§ 33.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft

uagtsomt

7.

I § 33, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som

nyt nummer:

1)-3) - - -

5) - - -

»4) undlader at svare afgift, som om affaldet var deponeret, hvis

tilladelsen efter § 10, stk. 4 er udløbet og ikke

forlænget, jf. § 10, stk. 8,«.

Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.

8.

§ 33, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, affattes

således:

6) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af

§§ 6 og 7,

7)-8) - - -

»7) undlader at benytte en vægt eller en energimåler, som

overholder de af Told- og Skattestyrelsen fastsatte regler, jf. § 10,

stk. 6 og 7.«

Stk. 2-4

. - - -

§ 3

I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier,

jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, foretages

følgende ændringer:

1.

Lovens titel affattes således:

Lov om afgift af visse emballager, poser,

engangsservice og pvc-folier

»Lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice

og pvc-folier

(Emballageafgiftsloven)«

§ 1.

- - -

2.

§ 1, nr. 8, affattes således:

1)-7) - - -

8) Smøremidler og andre varer henhørende under position

3403 samt varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af

mineralolieprodukter.

9)-12) - - -

»8) Smøreolier, hydraulikolier og lign. varer henhørende

under position 2710 og 3819, smøremidler og andre varer

henhørende under position 3403 samt varer, der er afgiftspligtige i

henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Procesolier,

transformatorolier, formolier, rustbeskyttende olier og fedter

henhørende under position 2710 omfattes dog ikke af

afgiftspligten.«

3.

§ 1, nr. 13, affattes således:

13) Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af Miljø- og

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 31. juli 2000 om

klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske

stoffer og produkter.

»13) Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om

klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske

stoffer og produkter, og som af producenten eller importøren er

klassificeret som farlige efter reglerne i bekendtgørelsen eller som

opfylder farlighedskriterierne i bekendtgørelsen, dog bortset fra

genpåfyldelige trykbeholdere omfattet af § 2, nr. 1, litra a,

eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af

24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr.«

14)-16) - - -

4.

§ 2, stk. 1 og 2, ophæves, og i

stedet indsættes:

§ 2.

For beholdere af karton eller af laminater af forskellige

materialer, som er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 og 2,

eller er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar

1989 om emballage til øl og læskedrikke, som er ændret

senest ved bekendtgørelse nr. 300 af 30. april 1997, og påfyldt

varer omfattet af § 1, nr. 3 og 4, eller er omfattet af § 3 i

bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om emballage til øl

og læskedrikke, som er ændret senest ved bekendtgørelse

nr. 300 af 30. april 1997, og påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 3

eller 4, med et anprist indhold af kulsyre udgør afgiften

»Beholdere af karton eller af laminater af forskellige

materialer er omfattet af afgiften efter stk. 2, hvis beholderen er

beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller

2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2.

pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl 0,15 kr.

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,30 kr.

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,50 kr.

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,00 kr.

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 1,50 kr.

6) med et rumindhold over 160 cl 2,00 kr.

Stk. 2.

For beholdere af andre materialer end de i stk. 1

nævnte, som er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 og 2,

eller er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar

1989 om emballage til øl og læskedrikke, som er ændret

senest ved bekendtgørelse nr. 300 af 30. april 1997, og påfyldt

varer omfattet af § 1, nr. 3 og 4, eller er omfattet af § 3 i

bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om emballage til øl

og læskedrikke, som er ændret senest ved bekendtgørelse

nr. 300 af 30. april 1997, og påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 3

eller 4, med et anprist indhold af kulsyre udgør afgiften

Stk. 2.

Afgiften af de beholdere, der er nævnt i

stk. 1, udgør:

pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl 0,15 kr.

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,30 kr.

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,50 kr.

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,00 kr.

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 1,50 kr.

6) med et rumindhold over 160 cl 2,00 kr.

pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl 0,25 kr.

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,50 kr.

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,80 kr.

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,60 kr.

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 2,40 kr.

6) med et rumindhold over 160 cl 3,20 kr.

Stk. 3-7.

- - -

Stk. 3.

Beholdere af andre materialer end de, der er

nævnt i stk. 1, er omfattet af afgiften efter stk. 4, hvis

beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1,

nr. 1 eller 2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller

2.

Stk. 4.

Afgiften af de beholdere, der er nævnt i

stk. 3, udgør:

pr. stk.

1) med et rumindhold under 10 cl 0,25 kr.

2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,50 kr.

3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,80 kr.

4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 1,60 kr.

5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl 2,40 kr.

6) med et rumindhold over 160 cl 3,20 kr.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.

§ 3 a.

Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at

afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder

at modtage ubrugte afgiftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 1-4, og

afgiftspligtige varer omfattet af § 1, nr. 5-17, § 2 a, § 2 b

eller § 2 c.

5.

I § 3 a ændres »§ 2 a, § 2 b eller

§ 2c« til: »§§ 2 a, 2 c eller 2 d«.

§ 21 b.

Landsskatteretten påkender klager over de

statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:

6.

I § 21 b, stk. 1, nr. 2, ændres

»stk. 3-7« til: »stk. 5-9«.

1) - - -

2) Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt efter

§ 2, stk. 3-7.

3)-4) - - -

Stk. 2.

- - -

§ 4

I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som senest ændret

ved lov nr. 1029 af 29. november 2000, foretages følgende

ændring:

1.

Lovens titel affattes således:

Lov om afgift af chokolade- og

sukkervarer m.m.

»Lov om afgift af chokolade-

og sukkervarer m.m.

(Chokoladeafgiftsloven)«

2.

§ 8, stk. 1, nr. 7, affattes

således:

§ 8.

I den afgiftspligtige vægt, opgjort efter § 6

og § 7, fradrages:

1-6. - - -

7) Varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen

godtgøres varens pris indbefattet afgiften.

8-9. - - -

Stk. 2-3.

- - -

»7) Varer, der returneres til virksomheden, såfremt

køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften. Alene den

virksomhed, der tager varen retur, har fradragsret. Fradragsretten

gælder alene for varer, der er produceret eller forhandlet af

virksomheden, men er ikke betinget af, at det er virksomheden, der

oprindeligt har afgiftsberigtiget varerne.«

Lignende dokumenter