Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for trafficking

2006/1 BTB 35Betænkning over beslutningsforslagFolketinget30. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. april 2007

Betænkning

over

Forslag

til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos

prostituerede, der er ofre for trafficking

[af Lone Dybkjær (RV) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. november 2006 og var

til 1. behandling den 12. december 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 19 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 5 af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til

mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med

udvalget den 12. april 2007. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det

talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af RV) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse

ved 2. behandling.

Et

Læs alt

mindretal

i

udvalget (RV) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Det Radikale Venstre støtter og bakker helhjertet op bag

regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010 og

rigspolitiets

strategi for en styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd. Det

er gode initiativer, som Det Radikale Venstre har forhåbninger om vil få stor

betydning for indsatsen mod menneskehandel.

Menneskehandel med henblik på prostitution har imidlertid et

omfang og en karakter, som nødvendiggør en mangfoldig indsats. Det Radikale

Venstre har med dette beslutningsforslag foreslået, at køb af sex hos

prostituerede, der er ofre for menneskehandel, gøres strafbart.

Der har under behandlingen af forslaget været fremført en række

forskellige argumenter for at afvise Det Radikale Venstres forslag.

Udvalgsarbejdet har imidlertid efter Det Radikale Venstres opfattelse

dokumenteret, at disse argumenter ikke er holdbare.

For det første er det blevet sagt, at det efter gældende

retstilstand allerede er strafbart som kunde at have sex med en prostitueret,

som er offer for menneskehandel. Det er ikke tilfældet. I svaret på spørgsmål

10 (optrykt som bilag) står, »at det efter gældende lovgivning ikke i sig

selv

er strafbart som kunde at have sex med en prostitueret, som er offer for

menneskehandel«. Voldtægt er derimod strafbart efter straffelovens § 216, og

rufferi er strafbart efter straffelovens § 228. Men der findes ingen sager,

hvor der har været rejst tiltale mod en kunde for eksempelvis voldtægt mod en

prostitueret,

som er offer for menneskehandel. Der henvises herom til svar på spørgsmål 3

(optrykt som bilag). En opfattelse af, at gældende straffelov udgør et

tilstrækkeligt værn på dette område, fører derfor efter Det Radikale Venstres

opfattelse i virkelighedens verden ind i en blindgyde.

For det andet er det bl.a. af justitsministeren blevet anført,

at det i praksis vil være overordentlig vanskeligt at føre tilstrækkeligt

bevis

til domfældelse for overtrædelse af en straffebestemmelse som foreslået af

Det

Radikale Venstre. Det Radikale Venstre henviser i den forbindelse til, at det

er velkendt, at det i sager vedrørende en lang række andre

kriminalitetsformer

(f.eks. forskellige former for økonomisk kriminalitet) også kan være

vanskeligt

at løfte bevisbyrden, men at dette ikke er ensbetydende med, at det ikke kan

lade sig gøre, og at man jo heller ikke af den grund afkriminaliserer

strafbare

forhold. Det Radikale Venstre har svært ved at se, at en straffebestemmelse

som

foreslået på dette punkt adskiller sig væsentligt fra en række andre

straffebestemmelser. Der henvises endvidere til, at bevisbyrden i forbindelse

med gældende straffebestemmelse om forbud mod køb af sex hos mindreårige, jf.

straffelovens §

223 a,

kan være tilsvarende svær at løfte.

For det tredje er det blevet anført, at en kriminalisering af

kunderne vil kunne føre til, at disse af frygt for et eventuelt strafansvar i

endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, vil undlade at henvende sig

til

politiet med oplysninger om mulige strafbare forhold i forbindelse med

prostitution, og at det derfor kan blive endnu vanskeligere at finde

bagmændene

i disse sager. Der henvises herom til svar på spørgsmål 16 (optrykt som

bilag).

Det Radikale Venstre skal hertil bemærke, at der ikke er oplyst nærmere om

omfanget i dag af sådanne anmeldelser fra kunder, og at omfanget formentlig

er

ganske begrænset. En afvejning mellem effekten af sådanne anmeldelser og

effekten af en straffebestemmelse som foreslået af Det Radikale Venstre vil

dog

under alle omstændigheder falde ud til fordel for en kriminalisering af

kunderne.

For det fjerde har det været fremført, at en kriminalisering vil

skabe en forhærdelse af prostitu-tionsmiljøet. Det Radikale Venstre henviser

i

den forbindelse til, at det af svaret på spørgsmål 17 (optrykt som bilag)

bl.a.

fremgår, at det sammenfattende er rigspolitiets opfattelse, at der ikke er

grundlag for at antage, at en kriminalisering af prostitutionskunder i sig

selv

vil have større positiv eller negativ betydning for omfanget af voldsudøvelse

mod prostituerede, og at dette hensyn derfor næppe bør tillægges afgørende

vægt

som argument for eller imod gennemførelse af et forbud mod køb af

prostitutionsydelser.

Der er således efter Det Radikale Venstres opfattelse ingen

væsentlige holdbare argumenter for at afvise beslutningsforslaget. En

kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, som er ofre for

menneskehandel,

vil være et redskab – blandt andre redskaber – i kampen mod

menneskehandel.

Hvis kunderne forsvinder, forsvinder bagmændene også.

I den sammenhæng er det værd at nævne, at Finland i 2006 har

gennemført en ændring af den finske straffelov, hvorved bl.a. køb af

seksuelle

ydelser hos en person, der har været udsat for menneskehandel,

kriminaliseres.

Der henvises herom til bilag 2 (optrykt som bilag).

Det Radikale Venstre finder endvidere, at en straffebestemmelse

også vil have en forebyggende og holdningsskabende effekt, som ikke skal

undervurderes, og som i sig selv har betydning. En sådan effekt kendes fra en

række områder. Aktuelt kan der som et eksempel peges på regeringens

overvejelser

om at indsætte en ny, særlig bestemmelse om tvangsægteskaber i straffeloven.

Der henvises herom til svar på spørgsmål 18 (optrykt som bilag).

Det Radikale Venstre gør sig på baggrund af førstebehandlingen

ingen forhåbninger om, at der på nuværende tidspunkt kan skabes et flertal

for

en kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, som er ofre for

menneskehandel. Behandlingen af forslaget har imidlertid været klargørende.

Det

Radikale Venstre vil arbejde videre med at søge at skabe en plads for

forslaget

i den samlede indsats mod menneskehandel. Det Radikale Venstre ser i den

forbindelse frem til den høring om indsatsen mod menneskehandel, som

Retsudvalget og Socialudvalget har besluttet skal afholdes efter

sommerferien.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Simon Pihl Sørensen (S)

Per Kaalund (S)

Lissa Mathiasen (S)

Frode Sørensen (S)

Lone Dybkjær (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 35

Bilagsnr.

Titel

1

Udvalgsbehandlingen indtil videre

2

Kopi af SOU – svar på spm. 220, fra justitsministeren,

vedrørende den finske lovgivning, hvorefter køb af seksuelle ydelser hos

kvinder, der har været udsat for menneskehandel, er strafbart

3

Kopi af svar på spm. nr. S 2799 af Line Barfod (EL) til

justitsministeren vedrørende ofre for menneskehandel

4

1. udkast til betænkning

5

Pressemeddelelse om åbent samråd om køb af sex hos

prostituerede, som er ofre for menneskehandel

6

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 35

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om straf for voldtægt, ulovlig tvang m.v. i de

tilfælde, hvor en mand har sex med en kvinde med forsæt til, at kvinden kun

har sex med ham, fordi hun er tvunget til det af menneskehandlere, til

justitsministeren,

og ministerens svar herpå

2

Spm. om retningslinjer for, hvornår politiet rejser sag

om voldtægt eller anden ulovlig tvang mod en kunde til et offer for

menneskehandel, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om ankesager mod personer, der har haft sex med ofre

for menneskehandel, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren vil tage initiativ til, at der kommer

større viden i samfundet om, at det er strafbart at have sex med et menneske,

der er tvunget til det, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om regeringen vil evaluere de samlede initiativer

mod menneskehandel og sende resultatet heraf til Retsudvalget og

Socialudvalget,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvad der ligger i ministerens tilkendegivelse

under 1. behandling af, at regeringen ikke »umiddelbart« kan støtte

forslaget,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om en uddybende redegørelse for, om det efter

gældende regler er muligt at straffe kunder, som køber sex af kvinder, der er

ofre for menneskehandel, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvilke ikkedanske statsborgere der lovligt kan arbejde

som prostituerede i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om forevisning af opholdstilladelser fra udenlandske

prostituerede, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren kan bekræfte, at personer, der ikke

udøver ulovlig tvang eller tiltvinger sig samleje med vold eller trussel om

vold, efter gældende straffelovgivning reelt hverken i praksis eller i

teorien kan straffes for i sig selv at have sex med en prostitueret, som er

offer for menneskehandel, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om ministeren kan bekræfte, at en person, som køber

sex hos en prostitueret, som er offer for menneskehandel, ikke efter gældende

straffelovgivning kan straffes, uanset at personen er bekendt med eller burde

vide, at den prostituerede er offer for menneskehandel, til

justitsministeren,

og ministerens svar herpå

12

Spm. om uddybning af svar på spm. 1, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om uddybning af svar på spm. 1, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om uddybning af svar på spm. 1, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

15

Spm. om eksempler på konkrete situationer, hvor en kunde

hos en prostitueret, der er offer for menneskehandel, vil kunne straffes for

voldtægt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om uddybning af udtalelse under 1. behandling, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om uddybning af udtalelse under 1. behandling, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om ændring af straffeloven for så vidt angår

tvangsægteskaber, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om oversendelse af talepapir til samråd 12/4-07 vedrørende

samrådsspm. A, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende B 35

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om køb af sex hos prostituerede, der er ofre

for menneskehandel m.v., til justitsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra RV.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes oplyse, om der har været sager, hvor der er

rejst sager mod personer, der har haft sex med ofre for menneskehandel, og i

bekræftende fald, hvad udfaldet har været af sagerne.

Svar:

Rigsadvokaten har over for Justitsministeriet oplyst, at man

ikke er bekendt med sager, hvor der har været rejst tiltale mod en kunde hos

en

prostitueret for eksempelvis voldtægt, og hvor det i den forbindelse under

sagen har været oplyst, at den pågældende prostituerede var offer for

menneskehandel.

Rigsadvokaten er bekendt med en enkelt sag, hvor en person

er blevet domfældt for overtrædelse af straffelovens §

262 a, stk. 1, om menneskehandel ved at

have rekrutteret og transporteret tre litauiske kvinder til Danmark, hvor de

efterfølgende blev udnyttet til prostitution. I denne sag var der tillige

rejst

tiltale mod den pågældende for voldtægt af de pågældende kvinder. Den

tiltalte

blev efterfølgende frifundet for tiltalen for voldtægt på grund af manglende

beviser.

Spørgsmål 10:

Kan ministeren i fortsættelse af svar på spm. 1-4 og 6-7

bekræfte, at personer, der ikke udøver ulovlig tvang eller tiltvinger sig

samleje med vold eller trussel om vold, efter gældende straffelovgivning

reelt

hverken i praksis eller i teorien kan straffes for i sig selv at have sex med

en prostitueret, som er offer for menneskehandel?

Svar:

Justitsministeriet kan bekræfte, at det efter gældende

lovgivning ikke i sig selv er strafbart som kunde at have sex med en

prostitueret, som er offer for menneskehandel.

Jeg kan som anført under førstebehandlingen af

beslutningsforslaget ikke umiddelbart støtte forslaget om en sådan

kriminalisering.

Spørgsmål 16:

Ministeren oplyste bl.a. under 1. behandling: »Jeg vil i øvrigt

tilføje, at jeg har forstået, at politiet fra tid til anden modtager

henvendelser fra kunder i forbindelse med efterforskning af sager om

menneskehandel. Hvis vi kriminaliserer kunderne, kan det dermed muligvis få

den

utilsigtede effekt, at det i visse tilfælde vil blive endnu vanskeligere at

finde bagmændene i disse sager.«

–

Ministeren bedes

uddybe denne udtalelse.

–

Ministeren bedes

oplyse, hvor mange bagmænd i menneskehandelssager politiet har fundet og fået

dømt de seneste år.

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra rigspolitiet, der har oplyst følgende:

»Under førstebehandlingen af beslutningsforslaget anførte

justitsministeren, at politiet fra tid til anden modtager henvendelser fra

kunder i forbindelse med efterforskningen af sager om menneskehandel, og at

en

kriminalisering af kunderne muligvis vil kunne få den utilsigtede effekt, at

det i visse tilfælde vil blive endnu vanskeligere at finde bagmændene i disse

sager.

Rigspolitiet deler denne opfattelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at efterforskningen af

menneskehandel erfaringsmæssigt ofte kan være ganske vanskelig, og at en

effektiv politiindsats forudsætter, at politiet modtager oplysninger fra en

lang række kilder, herunder kunder i prostitutionsmiljøet, med henblik på at

kunne iværksætte en proaktiv, efterretningsbaseret og målrettet

efterforskning

mod bagmændene. Politiets systematiske indsamling, behandling og analyse af

alle relevante oplysninger på prostitutionsområdet indgår derfor også som et

vigtigt element i den strategi for en styrket indsats mod prostitutionens

bagmænd,

som rigspolitiet udsendte til politikredsene den 4. oktober 2006.

En kriminalisering af kunderne vil efter rigspolitiets

opfattelse kunne føre til, at disse – af frygt for et eventuelt

strafansvar – i

endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, vil undlade at henvende sig

til

politiet med oplysninger om mulige strafbare forhold i forbindelse med

prostitution.

Det kan i øvrigt oplyses, at der i perioden 2003-2006 er rejst

176 sigtelser for overtrædelse af straffelovens §§ 228, 229 og

262 a, og at antallet af fældende

afgørelser i samme periode for overtrædelse af de nævnte bestemmelser udgør

105.«

Spørgsmål 17:

Ministeren oplyste bl.a. under 1. behandling: »Endvidere har

rigspolitiet givet udtryk for, at et eventuelt forbud mod køb af

prostitutionsydelser må forventes at føre til ændringer i den måde,

prostitutionsydelser

udbydes og udføres på. Disse ændringer vil kunne indebære et mere

risikobetonet

forhold for de prostituerede og gøre det sværere for politiet at efterforske

sager i miljøet.«

–

Ministeren bedes

uddybe denne udtalelse.

–

Ministeren bedes

konkretisere, på hvilken måde forholdene for prostituerede, som er ofre for

menneskehandel, bliver mere risikobetonende i forhold til deres nuværende

forhold, hvis en lovgivning som foreslået i B 35 gennemføres.

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra rigspolitiet, der har oplyst følgende:

»I en udtalelse af 18. oktober 2006 til brug for besvarelsen af

spørgsmål nr. S 6989 fra medlem af Folketinget Pernille Vigsø Bagge (SF) har

rigspolitiet

henvist til rapporten »Sexkjøb i Sverige og Nederland – regulering og

erfaringer«, som en norsk arbejdsgruppe afgav den 8. oktober 2004.

I denne rapport omtales bl.a. vanskelighederne med at opgøre det

faktiske omfang af voldudøvelsen i prostitutionsmiljøet, ligesom det

bemærkes,

at der ikke findes dokumentation fra sygehuse eller politi, som viser, at der

begås mere eller mindre vold mod prostituerede, men mange tilkendegivelser om

et hårdere prostitutionsmarked med mere vold efter de svenske lovændringer

vedrørende køb af prostitutionsydelser. Der henvises i den forbindelse til

vedlagte uddrag af rapporten (rapportens afsnit 3.3.5.) (ikke medtaget her),

idet det bemærkes, at rapporten som helhed er tilgængelig på internettet på

adressen:

http://odin.dep.no/jd/norsk/dok/andre_dok/rapporter/012101-990544/dok-bu

-html.

Uanset at voldsudøvelsen kun vanskeligt kan opgøres, er det rigspolitiets

vurdering, at prostituerede kvinder i vidt omfang er udsat for vold, der

begås

af kunder, samlevere og andre mænd, som kvinderne er i kontakt med.

Et eventuelt forbud mod køb af prostitutionsydelser må efter rigspolitiets

opfattelse forventes at føre til ændringer i den måde, hvorpå

prostitutionsydelser udbydes og udføres. Ændringerne vil kunne indebære

forhold, der efter omstændighederne må anses for mere risikobetonede for de

prostituerede

og med vanskeligere efterforskningsmuligheder m.v. for politiet.

I den ovennævnte norske rapport peges der således bl.a. på, at

risikoen for vold er øget for de prostituerede, der ikke længere arbejder på

gaden

eller sammen med andre, idet de i private omgivelser bliver lukket inde med

ukendte personer, hvorunder der kan opstå uenighed om pris og karakteren af

de

seksuelle ydelser.

Endvidere anføres det i rapporten, at erfaringer fra bl.a. Malmø

har vist, at når kundegrundlaget bliver mindre, falder priserne på de

seksuelle

ydelser, ligesom de prostituerede i denne situation ofte må tage kunder, som

de

ikke føler sig trygge ved. Det fremhæves desuden, at et forbud primært

afskrækker de ufarlige kunder fra at opsøge prostituerede, og at kunderne er

blevet mere bange og stressede end tidligere, hvorfor det kan være vanskeligt

for den prostituerede under en forhandling med kunden at bedømme, om kunden

er

farlig eller blot nervøs.

Sammenfattende er det rigspolitiets opfattelse, at der ikke er

grundlag for at antage, at en kriminalisering af prostitutionskunder i sig

selv

vil have større positiv eller negativ betydning for omfanget af

voldsudøvelsen

mod prostituerede, og dette hensyn bør derfor næppe tillægges afgørende vægt

som argument for eller imod gennemførelsen af et forbud mod køb af

prostitutionsydelser. Et eventuelt forbud mod køb af prostitutionsydelser må

dog som nævnt forventes at føre til ændringer i den måde, hvorpå

prostitutionsydelser udbydes og udføres. Ændringerne vil kunne indebære

forhold,

der efter omstændighederne må anses for mere risikobetonede for de

prostituerede og med vanskeligere efterforskningsmuligheder m.v. for

politiet.«

Spørgsmål 18:

Ministeren bedes med henvisning til artikel i Berlingske Tidende

19/2-07: »Regeringen åbner for lov mod tvangsægteskaber«, redegøre for,

hvorledes en ændring af straffeloven fsva. tvangsægteskaber i princippet

adskiller sig fra en straffelovsændring, som kriminaliserer køb af sex hos

prostituerede, som er ofre for menneskehandel.

Svar:

1.

Ulovlig tvang m.v.

i forbindelse med ægteskabsindgåelse er allerede strafbart efter

straffeloven.

Dette forhold kan efter min opfattelse tale imod at indsætte en ny, særlig

bestemmelse om tvangsægteskaber i straffeloven.

Der har i den offentlige debat været rejst spørgsmål om,

hvorvidt det kan være hensigtsmæssigt at indsætte en særlig bestemmelse i

straffeloven om straf i sager om tvangsægteskaber. Det har i den forbindelse

været anført, at en sådan særskilt straffebestemmelse vil kunne have en

forebyggende og holdningsskabende effekt.

Der kan efter Justitsministeriets opfattelse være anledning til

at få belyst, om det kan være et effektivt middel i indsatsen mod

tvangsægteskaber at indføre en ny bestemmelse i straffeloven, hvorved ulovlig

tvang mv. i forbindelse med ægteskabsindgåelse optages i en særlig

bestemmelse

i stedet for som hidtil at være omfattet af straffelovens generelle

bestemmelser om ulovlig tvang m.v.

Justitsministeriet har derfor den 27. februar 2007 anmodet rigspolitiet

om en udtalelse om, hvorvidt en sådan særskilt bestemmelse i straffeloven vil

kunne medvirke til at styrke politiets indsats med henblik på at forebygge og

opklare sager om tvangsægteskaber. Samtidig har Justitsministeriet anmodet

Rigsadvokaten om en udtalelse om, hvorvidt en sådan bestemmelse vil kunne

have

betydning for anklagemyndighedens behandling af sager om tvangsægteskaber.

2.

Når det gælder

beslutningsforslaget (B 35), er der tale om at foreslå en nykriminalisering,

idet det ikke i dag i sig selv er strafbart at være kunde hos en

prostitueret,

som er offer for menneskehandel.

Herved adskiller beslutningsforslaget sig fra en eventuel

ændring af straffeloven, hvorved allerede strafbar ulovlig tvang m.v. ved

ægteskabsindgåelse optages i en særlig bestemmelse om tvangsægteskaber.

Jeg skal i øvrigt henvise til førstebehandlingen, hvor jeg

redegjorde for, hvorfor regeringen ikke umiddelbart kan støtte

beslutningsforslaget.

Bilag 3

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 220 af

14/6-06 fra Folketingets Socialudvalg

Spørgsmål og svar, som er omdelt på B 35 – bilag 2 er optrykt

efter ønske fra RV.

Spørgsmål 220:

Ministeren bedes sende udvalget en redegørelse for ændringerne

af den finske lovgivning, hvor køb af seksuelle ydelse hos kvinder, der har

været udsat for menneskehandel, fremover er strafbart. I den forbindelse

bedes

ministeren medsende alle relevante overvejelser omkring håndhævelsen af et

sådant forbud, herunder spørgsmålet om løftelse af bevisbyrden.

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Justitieministeriet i Finland.

Justitieministeriet har oplyst, at det finske parlament den 21.

juni 2006 har vedtaget en lov om ændring af den finske straffelov, hvorved

bl.a. køb af seksuelle ydelser hos en person, der har været udsat for

menneskehandel, kriminaliseres. Strafferammen for overtrædelse af denne

bestemmelse

er bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Datoen for ikrafttræden er endnu ikke

fastsat, men det oplyses, at den sandsynlige ikrafttrædelsesdato er den 1.

oktober 2006.

Den finske regerings lovforslag, betænkningen fra lovudvalget i

det finske parlament og den vedtagne lov vedlægges i kopi. (Ikke medtaget

her).

Som det fremgår heraf, foreslog den finske regering en bestemmelse,

der skulle kriminalisere ethvert køb af en seksuel ydelse, men et flertal i

parlamentets lovudvalg ønskede at begrænse bestemmelsens anvendelsesområde.

For så vidt angår de bevisproblemer der kan peges på i

forbindelse med anvendelsen af bestemmelsen, kan Justitsministeriet navnlig

henvise til lovforslagets (regeringspropositionens) s.

20 f

og lovudvalgets betænkning

(lagutskottets betänkande) s. 6, 10, 12 og 14.

Lignende dokumenter