Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for trafficking
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. april 2007
Betænkning
over
Forslag
til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos
prostituerede, der er ofre for trafficking
[af Lone Dybkjær (RV) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. november 2006 og var
til 1. behandling den 12. december 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 19 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 5 af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til
mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med
udvalget den 12. april 2007. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det
talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af RV) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. behandling.
Et
Læs alt
mindretal
i
udvalget (RV) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Det Radikale Venstre støtter og bakker helhjertet op bag
regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010 og
rigspolitiets
strategi for en styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd. Det
er gode initiativer, som Det Radikale Venstre har forhåbninger om vil få stor
betydning for indsatsen mod menneskehandel.
Menneskehandel med henblik på prostitution har imidlertid et
omfang og en karakter, som nødvendiggør en mangfoldig indsats. Det Radikale
Venstre har med dette beslutningsforslag foreslået, at køb af sex hos
prostituerede, der er ofre for menneskehandel, gøres strafbart.
Der har under behandlingen af forslaget været fremført en række
forskellige argumenter for at afvise Det Radikale Venstres forslag.
Udvalgsarbejdet har imidlertid efter Det Radikale Venstres opfattelse
dokumenteret, at disse argumenter ikke er holdbare.
For det første er det blevet sagt, at det efter gældende
retstilstand allerede er strafbart som kunde at have sex med en prostitueret,
som er offer for menneskehandel. Det er ikke tilfældet. I svaret på spørgsmål
10 (optrykt som bilag) står, »at det efter gældende lovgivning ikke i sig
selv
er strafbart som kunde at have sex med en prostitueret, som er offer for
menneskehandel«. Voldtægt er derimod strafbart efter straffelovens § 216, og
rufferi er strafbart efter straffelovens § 228. Men der findes ingen sager,
hvor der har været rejst tiltale mod en kunde for eksempelvis voldtægt mod en
prostitueret,
som er offer for menneskehandel. Der henvises herom til svar på spørgsmål 3
(optrykt som bilag). En opfattelse af, at gældende straffelov udgør et
tilstrækkeligt værn på dette område, fører derfor efter Det Radikale Venstres
opfattelse i virkelighedens verden ind i en blindgyde.
For det andet er det bl.a. af justitsministeren blevet anført,
at det i praksis vil være overordentlig vanskeligt at føre tilstrækkeligt
bevis
til domfældelse for overtrædelse af en straffebestemmelse som foreslået af
Det
Radikale Venstre. Det Radikale Venstre henviser i den forbindelse til, at det
er velkendt, at det i sager vedrørende en lang række andre
kriminalitetsformer
(f.eks. forskellige former for økonomisk kriminalitet) også kan være
vanskeligt
at løfte bevisbyrden, men at dette ikke er ensbetydende med, at det ikke kan
lade sig gøre, og at man jo heller ikke af den grund afkriminaliserer
strafbare
forhold. Det Radikale Venstre har svært ved at se, at en straffebestemmelse
som
foreslået på dette punkt adskiller sig væsentligt fra en række andre
straffebestemmelser. Der henvises endvidere til, at bevisbyrden i forbindelse
med gældende straffebestemmelse om forbud mod køb af sex hos mindreårige, jf.
straffelovens §
223 a,
kan være tilsvarende svær at løfte.
For det tredje er det blevet anført, at en kriminalisering af
kunderne vil kunne føre til, at disse af frygt for et eventuelt strafansvar i
endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, vil undlade at henvende sig
til
politiet med oplysninger om mulige strafbare forhold i forbindelse med
prostitution, og at det derfor kan blive endnu vanskeligere at finde
bagmændene
i disse sager. Der henvises herom til svar på spørgsmål 16 (optrykt som
bilag).
Det Radikale Venstre skal hertil bemærke, at der ikke er oplyst nærmere om
omfanget i dag af sådanne anmeldelser fra kunder, og at omfanget formentlig
er
ganske begrænset. En afvejning mellem effekten af sådanne anmeldelser og
effekten af en straffebestemmelse som foreslået af Det Radikale Venstre vil
dog
under alle omstændigheder falde ud til fordel for en kriminalisering af
kunderne.
For det fjerde har det været fremført, at en kriminalisering vil
skabe en forhærdelse af prostitu-tionsmiljøet. Det Radikale Venstre henviser
i
den forbindelse til, at det af svaret på spørgsmål 17 (optrykt som bilag)
bl.a.
fremgår, at det sammenfattende er rigspolitiets opfattelse, at der ikke er
grundlag for at antage, at en kriminalisering af prostitutionskunder i sig
selv
vil have større positiv eller negativ betydning for omfanget af voldsudøvelse
mod prostituerede, og at dette hensyn derfor næppe bør tillægges afgørende
vægt
som argument for eller imod gennemførelse af et forbud mod køb af
prostitutionsydelser.
Der er således efter Det Radikale Venstres opfattelse ingen
væsentlige holdbare argumenter for at afvise beslutningsforslaget. En
kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, som er ofre for
menneskehandel,
vil være et redskab – blandt andre redskaber – i kampen mod
menneskehandel.
Hvis kunderne forsvinder, forsvinder bagmændene også.
I den sammenhæng er det værd at nævne, at Finland i 2006 har
gennemført en ændring af den finske straffelov, hvorved bl.a. køb af
seksuelle
ydelser hos en person, der har været udsat for menneskehandel,
kriminaliseres.
Der henvises herom til bilag 2 (optrykt som bilag).
Det Radikale Venstre finder endvidere, at en straffebestemmelse
også vil have en forebyggende og holdningsskabende effekt, som ikke skal
undervurderes, og som i sig selv har betydning. En sådan effekt kendes fra en
række områder. Aktuelt kan der som et eksempel peges på regeringens
overvejelser
om at indsætte en ny, særlig bestemmelse om tvangsægteskaber i straffeloven.
Der henvises herom til svar på spørgsmål 18 (optrykt som bilag).
Det Radikale Venstre gør sig på baggrund af førstebehandlingen
ingen forhåbninger om, at der på nuværende tidspunkt kan skabes et flertal
for
en kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, som er ofre for
menneskehandel. Behandlingen af forslaget har imidlertid været klargørende.
Det
Radikale Venstre vil arbejde videre med at søge at skabe en plads for
forslaget
i den samlede indsats mod menneskehandel. Det Radikale Venstre ser i den
forbindelse frem til den høring om indsatsen mod menneskehandel, som
Retsudvalget og Socialudvalget har besluttet skal afholdes efter
sommerferien.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Allan Niebuhr (KF)
Simon Pihl Sørensen (S)
Per Kaalund (S)
Lissa Mathiasen (S)
Frode Sørensen (S)
Lone Dybkjær (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 35
Bilagsnr.
Titel
1
Udvalgsbehandlingen indtil videre
2
Kopi af SOU – svar på spm. 220, fra justitsministeren,
vedrørende den finske lovgivning, hvorefter køb af seksuelle ydelser hos
kvinder, der har været udsat for menneskehandel, er strafbart
3
Kopi af svar på spm. nr. S 2799 af Line Barfod (EL) til
justitsministeren vedrørende ofre for menneskehandel
4
1. udkast til betænkning
5
Pressemeddelelse om åbent samråd om køb af sex hos
prostituerede, som er ofre for menneskehandel
6
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 35
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om straf for voldtægt, ulovlig tvang m.v. i de
tilfælde, hvor en mand har sex med en kvinde med forsæt til, at kvinden kun
har sex med ham, fordi hun er tvunget til det af menneskehandlere, til
justitsministeren,
og ministerens svar herpå
2
Spm. om retningslinjer for, hvornår politiet rejser sag
om voldtægt eller anden ulovlig tvang mod en kunde til et offer for
menneskehandel, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om ankesager mod personer, der har haft sex med ofre
for menneskehandel, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om ministeren vil tage initiativ til, at der kommer
større viden i samfundet om, at det er strafbart at have sex med et menneske,
der er tvunget til det, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om regeringen vil evaluere de samlede initiativer
mod menneskehandel og sende resultatet heraf til Retsudvalget og
Socialudvalget,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvad der ligger i ministerens tilkendegivelse
under 1. behandling af, at regeringen ikke »umiddelbart« kan støtte
forslaget,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om en uddybende redegørelse for, om det efter
gældende regler er muligt at straffe kunder, som køber sex af kvinder, der er
ofre for menneskehandel, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvilke ikkedanske statsborgere der lovligt kan arbejde
som prostituerede i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om forevisning af opholdstilladelser fra udenlandske
prostituerede, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om ministeren kan bekræfte, at personer, der ikke
udøver ulovlig tvang eller tiltvinger sig samleje med vold eller trussel om
vold, efter gældende straffelovgivning reelt hverken i praksis eller i
teorien kan straffes for i sig selv at have sex med en prostitueret, som er
offer for menneskehandel, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om ministeren kan bekræfte, at en person, som køber
sex hos en prostitueret, som er offer for menneskehandel, ikke efter gældende
straffelovgivning kan straffes, uanset at personen er bekendt med eller burde
vide, at den prostituerede er offer for menneskehandel, til
justitsministeren,
og ministerens svar herpå
12
Spm. om uddybning af svar på spm. 1, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om uddybning af svar på spm. 1, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om uddybning af svar på spm. 1, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
15
Spm. om eksempler på konkrete situationer, hvor en kunde
hos en prostitueret, der er offer for menneskehandel, vil kunne straffes for
voldtægt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om uddybning af udtalelse under 1. behandling, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om uddybning af udtalelse under 1. behandling, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om ændring af straffeloven for så vidt angår
tvangsægteskaber, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om oversendelse af talepapir til samråd 12/4-07 vedrørende
samrådsspm. A, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende B 35
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om køb af sex hos prostituerede, der er ofre
for menneskehandel m.v., til justitsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra RV.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes oplyse, om der har været sager, hvor der er
rejst sager mod personer, der har haft sex med ofre for menneskehandel, og i
bekræftende fald, hvad udfaldet har været af sagerne.
Svar:
Rigsadvokaten har over for Justitsministeriet oplyst, at man
ikke er bekendt med sager, hvor der har været rejst tiltale mod en kunde hos
en
prostitueret for eksempelvis voldtægt, og hvor det i den forbindelse under
sagen har været oplyst, at den pågældende prostituerede var offer for
menneskehandel.
Rigsadvokaten er bekendt med en enkelt sag, hvor en person
er blevet domfældt for overtrædelse af straffelovens §
262 a, stk. 1, om menneskehandel ved at
have rekrutteret og transporteret tre litauiske kvinder til Danmark, hvor de
efterfølgende blev udnyttet til prostitution. I denne sag var der tillige
rejst
tiltale mod den pågældende for voldtægt af de pågældende kvinder. Den
tiltalte
blev efterfølgende frifundet for tiltalen for voldtægt på grund af manglende
beviser.
Spørgsmål 10:
Kan ministeren i fortsættelse af svar på spm. 1-4 og 6-7
bekræfte, at personer, der ikke udøver ulovlig tvang eller tiltvinger sig
samleje med vold eller trussel om vold, efter gældende straffelovgivning
reelt
hverken i praksis eller i teorien kan straffes for i sig selv at have sex med
en prostitueret, som er offer for menneskehandel?
Svar:
Justitsministeriet kan bekræfte, at det efter gældende
lovgivning ikke i sig selv er strafbart som kunde at have sex med en
prostitueret, som er offer for menneskehandel.
Jeg kan som anført under førstebehandlingen af
beslutningsforslaget ikke umiddelbart støtte forslaget om en sådan
kriminalisering.
Spørgsmål 16:
Ministeren oplyste bl.a. under 1. behandling: »Jeg vil i øvrigt
tilføje, at jeg har forstået, at politiet fra tid til anden modtager
henvendelser fra kunder i forbindelse med efterforskning af sager om
menneskehandel. Hvis vi kriminaliserer kunderne, kan det dermed muligvis få
den
utilsigtede effekt, at det i visse tilfælde vil blive endnu vanskeligere at
finde bagmændene i disse sager.«
–
Ministeren bedes
uddybe denne udtalelse.
–
Ministeren bedes
oplyse, hvor mange bagmænd i menneskehandelssager politiet har fundet og fået
dømt de seneste år.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra rigspolitiet, der har oplyst følgende:
»Under førstebehandlingen af beslutningsforslaget anførte
justitsministeren, at politiet fra tid til anden modtager henvendelser fra
kunder i forbindelse med efterforskningen af sager om menneskehandel, og at
en
kriminalisering af kunderne muligvis vil kunne få den utilsigtede effekt, at
det i visse tilfælde vil blive endnu vanskeligere at finde bagmændene i disse
sager.
Rigspolitiet deler denne opfattelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at efterforskningen af
menneskehandel erfaringsmæssigt ofte kan være ganske vanskelig, og at en
effektiv politiindsats forudsætter, at politiet modtager oplysninger fra en
lang række kilder, herunder kunder i prostitutionsmiljøet, med henblik på at
kunne iværksætte en proaktiv, efterretningsbaseret og målrettet
efterforskning
mod bagmændene. Politiets systematiske indsamling, behandling og analyse af
alle relevante oplysninger på prostitutionsområdet indgår derfor også som et
vigtigt element i den strategi for en styrket indsats mod prostitutionens
bagmænd,
som rigspolitiet udsendte til politikredsene den 4. oktober 2006.
En kriminalisering af kunderne vil efter rigspolitiets
opfattelse kunne føre til, at disse – af frygt for et eventuelt
strafansvar – i
endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, vil undlade at henvende sig
til
politiet med oplysninger om mulige strafbare forhold i forbindelse med
prostitution.
Det kan i øvrigt oplyses, at der i perioden 2003-2006 er rejst
176 sigtelser for overtrædelse af straffelovens §§ 228, 229 og
262 a, og at antallet af fældende
afgørelser i samme periode for overtrædelse af de nævnte bestemmelser udgør
105.«
Spørgsmål 17:
Ministeren oplyste bl.a. under 1. behandling: »Endvidere har
rigspolitiet givet udtryk for, at et eventuelt forbud mod køb af
prostitutionsydelser må forventes at føre til ændringer i den måde,
prostitutionsydelser
udbydes og udføres på. Disse ændringer vil kunne indebære et mere
risikobetonet
forhold for de prostituerede og gøre det sværere for politiet at efterforske
sager i miljøet.«
–
Ministeren bedes
uddybe denne udtalelse.
–
Ministeren bedes
konkretisere, på hvilken måde forholdene for prostituerede, som er ofre for
menneskehandel, bliver mere risikobetonende i forhold til deres nuværende
forhold, hvis en lovgivning som foreslået i B 35 gennemføres.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra rigspolitiet, der har oplyst følgende:
»I en udtalelse af 18. oktober 2006 til brug for besvarelsen af
spørgsmål nr. S 6989 fra medlem af Folketinget Pernille Vigsø Bagge (SF) har
rigspolitiet
henvist til rapporten »Sexkjøb i Sverige og Nederland – regulering og
erfaringer«, som en norsk arbejdsgruppe afgav den 8. oktober 2004.
I denne rapport omtales bl.a. vanskelighederne med at opgøre det
faktiske omfang af voldudøvelsen i prostitutionsmiljøet, ligesom det
bemærkes,
at der ikke findes dokumentation fra sygehuse eller politi, som viser, at der
begås mere eller mindre vold mod prostituerede, men mange tilkendegivelser om
et hårdere prostitutionsmarked med mere vold efter de svenske lovændringer
vedrørende køb af prostitutionsydelser. Der henvises i den forbindelse til
vedlagte uddrag af rapporten (rapportens afsnit 3.3.5.) (ikke medtaget her),
idet det bemærkes, at rapporten som helhed er tilgængelig på internettet på
adressen:
http://odin.dep.no/jd/norsk/dok/andre_dok/rapporter/012101-990544/dok-bu
-html.
Uanset at voldsudøvelsen kun vanskeligt kan opgøres, er det rigspolitiets
vurdering, at prostituerede kvinder i vidt omfang er udsat for vold, der
begås
af kunder, samlevere og andre mænd, som kvinderne er i kontakt med.
Et eventuelt forbud mod køb af prostitutionsydelser må efter rigspolitiets
opfattelse forventes at føre til ændringer i den måde, hvorpå
prostitutionsydelser udbydes og udføres. Ændringerne vil kunne indebære
forhold, der efter omstændighederne må anses for mere risikobetonede for de
prostituerede
og med vanskeligere efterforskningsmuligheder m.v. for politiet.
I den ovennævnte norske rapport peges der således bl.a. på, at
risikoen for vold er øget for de prostituerede, der ikke længere arbejder på
gaden
eller sammen med andre, idet de i private omgivelser bliver lukket inde med
ukendte personer, hvorunder der kan opstå uenighed om pris og karakteren af
de
seksuelle ydelser.
Endvidere anføres det i rapporten, at erfaringer fra bl.a. Malmø
har vist, at når kundegrundlaget bliver mindre, falder priserne på de
seksuelle
ydelser, ligesom de prostituerede i denne situation ofte må tage kunder, som
de
ikke føler sig trygge ved. Det fremhæves desuden, at et forbud primært
afskrækker de ufarlige kunder fra at opsøge prostituerede, og at kunderne er
blevet mere bange og stressede end tidligere, hvorfor det kan være vanskeligt
for den prostituerede under en forhandling med kunden at bedømme, om kunden
er
farlig eller blot nervøs.
Sammenfattende er det rigspolitiets opfattelse, at der ikke er
grundlag for at antage, at en kriminalisering af prostitutionskunder i sig
selv
vil have større positiv eller negativ betydning for omfanget af
voldsudøvelsen
mod prostituerede, og dette hensyn bør derfor næppe tillægges afgørende vægt
som argument for eller imod gennemførelsen af et forbud mod køb af
prostitutionsydelser. Et eventuelt forbud mod køb af prostitutionsydelser må
dog som nævnt forventes at føre til ændringer i den måde, hvorpå
prostitutionsydelser udbydes og udføres. Ændringerne vil kunne indebære
forhold,
der efter omstændighederne må anses for mere risikobetonede for de
prostituerede og med vanskeligere efterforskningsmuligheder m.v. for
politiet.«
Spørgsmål 18:
Ministeren bedes med henvisning til artikel i Berlingske Tidende
19/2-07: »Regeringen åbner for lov mod tvangsægteskaber«, redegøre for,
hvorledes en ændring af straffeloven fsva. tvangsægteskaber i princippet
adskiller sig fra en straffelovsændring, som kriminaliserer køb af sex hos
prostituerede, som er ofre for menneskehandel.
Svar:
1.
Ulovlig tvang m.v.
i forbindelse med ægteskabsindgåelse er allerede strafbart efter
straffeloven.
Dette forhold kan efter min opfattelse tale imod at indsætte en ny, særlig
bestemmelse om tvangsægteskaber i straffeloven.
Der har i den offentlige debat været rejst spørgsmål om,
hvorvidt det kan være hensigtsmæssigt at indsætte en særlig bestemmelse i
straffeloven om straf i sager om tvangsægteskaber. Det har i den forbindelse
været anført, at en sådan særskilt straffebestemmelse vil kunne have en
forebyggende og holdningsskabende effekt.
Der kan efter Justitsministeriets opfattelse være anledning til
at få belyst, om det kan være et effektivt middel i indsatsen mod
tvangsægteskaber at indføre en ny bestemmelse i straffeloven, hvorved ulovlig
tvang mv. i forbindelse med ægteskabsindgåelse optages i en særlig
bestemmelse
i stedet for som hidtil at være omfattet af straffelovens generelle
bestemmelser om ulovlig tvang m.v.
Justitsministeriet har derfor den 27. februar 2007 anmodet rigspolitiet
om en udtalelse om, hvorvidt en sådan særskilt bestemmelse i straffeloven vil
kunne medvirke til at styrke politiets indsats med henblik på at forebygge og
opklare sager om tvangsægteskaber. Samtidig har Justitsministeriet anmodet
Rigsadvokaten om en udtalelse om, hvorvidt en sådan bestemmelse vil kunne
have
betydning for anklagemyndighedens behandling af sager om tvangsægteskaber.
2.
Når det gælder
beslutningsforslaget (B 35), er der tale om at foreslå en nykriminalisering,
idet det ikke i dag i sig selv er strafbart at være kunde hos en
prostitueret,
som er offer for menneskehandel.
Herved adskiller beslutningsforslaget sig fra en eventuel
ændring af straffeloven, hvorved allerede strafbar ulovlig tvang m.v. ved
ægteskabsindgåelse optages i en særlig bestemmelse om tvangsægteskaber.
Jeg skal i øvrigt henvise til førstebehandlingen, hvor jeg
redegjorde for, hvorfor regeringen ikke umiddelbart kan støtte
beslutningsforslaget.
Bilag 3
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 220 af
14/6-06 fra Folketingets Socialudvalg
Spørgsmål og svar, som er omdelt på B 35 – bilag 2 er optrykt
efter ønske fra RV.
Spørgsmål 220:
Ministeren bedes sende udvalget en redegørelse for ændringerne
af den finske lovgivning, hvor køb af seksuelle ydelse hos kvinder, der har
været udsat for menneskehandel, fremover er strafbart. I den forbindelse
bedes
ministeren medsende alle relevante overvejelser omkring håndhævelsen af et
sådant forbud, herunder spørgsmålet om løftelse af bevisbyrden.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Justitieministeriet i Finland.
Justitieministeriet har oplyst, at det finske parlament den 21.
juni 2006 har vedtaget en lov om ændring af den finske straffelov, hvorved
bl.a. køb af seksuelle ydelser hos en person, der har været udsat for
menneskehandel, kriminaliseres. Strafferammen for overtrædelse af denne
bestemmelse
er bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Datoen for ikrafttræden er endnu ikke
fastsat, men det oplyses, at den sandsynlige ikrafttrædelsesdato er den 1.
oktober 2006.
Den finske regerings lovforslag, betænkningen fra lovudvalget i
det finske parlament og den vedtagne lov vedlægges i kopi. (Ikke medtaget
her).
Som det fremgår heraf, foreslog den finske regering en bestemmelse,
der skulle kriminalisere ethvert køb af en seksuel ydelse, men et flertal i
parlamentets lovudvalg ønskede at begrænse bestemmelsens anvendelsesområde.
For så vidt angår de bevisproblemer der kan peges på i
forbindelse med anvendelsen af bestemmelsen, kan Justitsministeriet navnlig
henvise til lovforslagets (regeringspropositionens) s.
20 f
og lovudvalgets betænkning
(lagutskottets betänkande) s. 6, 10, 12 og 14.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for trafficking Retsinformation · 13. november 2006
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for menneskehandel Retsinformation · 5. oktober 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for menneskehandel Retsinformation · 24. marts 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om forstærket indsats mod udnyttelse af udenlandske kvinder til prostitution Retsinformation · 2. februar 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven Retsinformation · 27. februar 1999
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af prostitutionskunder og forbud mod køb af seksuelle ydelser for udsendte i statens tjeneste Retsinformation · 2. juni 2004