Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven (Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.)

2006/1 BTL 187Betænkning over lovforslagFolketinget23. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. april 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af navneloven

(Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.)

[af familie- og forbrugerministeren (Carina

Christensen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2007 og var til 1.

behandling den 13. april 2007. Lovfor- slaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Retsudvalget.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget bliver henvist til fornyet

udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring. Den 4. april 2007 sendte familie- og forbrugerministeren de indkomne

høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til familie- og

forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Spørgsmål

og svar er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

Læs alt

vedtagelse

uændret.

Dansk Folkepartis

medlemmer af udvalget mener, at lovgivningen skal understrege det

forpligtende

i ægteskabet, ligesom Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at et gebyr på

en

række områder vil være med til at understrege navnets familiemæssige og

historiske betydning.

Gebyret vil formentlig få borgerne

til at tænke over et eventuelt navneskifte, og det mener Dansk Folkeparti er

det

rigtige.

Dansk Folkeparti mener, at

den nuværende navnelov ikke formår at balancere mellem dels hensynet til den

enkelte og dels hensynet til familietraditioner og dansk kultur.

Lovforslaget imødekommer

en af Dansk Folkepartis væsentligste indvendinger imod den nuværende

navnelov,

som er hensynet til det forpligtende i ægteskabet og dermed hensynet til

dansk

kultur og tradition. Lovforslaget sikrer således en bedre balancegang mellem

de

forskellige hensyn.

Dansk Folkeparti støtter

lovforslaget.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Mindretallets brev af 16.

april 2007 til Folketingets formand vedrørende behandlingen af lovforslaget

er

optrykt som bilag til betænkningen.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Simon Pihl Sørensen (S)

Per Kaalund (S)

Lissa Mathiasen (S)

Frode Sørensen (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 187

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat

2

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

3

1. udkast til betænkning

4

Kopi af S, RV, SF og EL`s brev til Folketingets formand

vedrørende behandlingen af lovforslaget

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 187

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om en revisionsbestemmelse i navneloven, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om tilsidesættelse af revisionsbestemmelsen i

navneloven, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om oversendelse af en redegørelse for, om det er

juridisk holdbart at tilsidesætte revisionsbestemmelsen i navneloven, til

familie-

og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om oversendelse af en redegørelse vedrørende

fortilfælde, hvor regeringen har tilsidesat revisionsbestemmelser, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om fremsættelsesdatoen, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om lovkvalitet, til familie- og forbrugerministeren,

og ministerens svar herpå

7

Spm. om behandlingen af lovforslaget, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om de provenumæssige konsekvenser, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om retningslinjer for den administrative model, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om tilbagebetaling af gebyrer, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om administrative konsekvenser for stat, regioner og

kommuner, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om antallet af årsværk til administration af

lovforslaget, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om aftale vedrørende lovforslagets provenu, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om lovforslagets provenu, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om indtægter og omkostninger, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om indtægter og omkostninger, til familie- og

forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om en redegørelse for indtægternes størrelse, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om lovforslagets overensstemmelse med skattestoppet,

til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om kommentar til høringssvar fra Den Katolske Kirke

i Danmark, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om forskelbehandling mellem gifte par og samlevende

par med hensyn til navneændringer, til familie- og forbrugerministeren, og

ministerens svar herpå

21

Spm. om kommentar til høringssvar fra Danmarks Kordegneforening,

til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvornår ministeren har sendt det lovudkast, som

har været senest i høring, til udvalget, til familie- og forbrugerministeren,

og ministerens svar herpå

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til familie- og

forbrugerministeren og denne svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL.

Spørgsmål 1

:

Kan ministeren bekræfte, at der i forbindelse med behandlingen

og vedtagelse af navneloven i foråret 2005 blev indsat en

revisionsbestemmelse

i navneloven, hvorefter forslag om revision af loven skal fremsættes i

folketingsåret 2008-09?

Svar:

Efter 2. behandling i Folketinget af forslag til navnelov

fremsatte den daværende familie- og forbrugerminister et ændringsforslag,

hvorved det blev foreslået, at der i loven indsattes en revisionsbestemmelse.

Lovforslaget blev vedtaget den 24. juni 2005. Af revisionsbestemmelsen

fremgår,

at loven skal revideres i Folketingsåret 2008-09.

Spørgsmål 2:

Hvorfor tilsidesætter ministeren revisionsbestemmelsen i

navneloven?

Svar:

Revisionsbestemmelsen blev indsat som følge af den megen debat,

som navnelovsforslaget afstedkom efter fremsættelsen, og giver mulighed for

en

materiel revision af loven. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at

såfremt

antallet af navneansøgninger stiger væsentligt mere end forventet, vil

spørgsmålet om gebyr blive overvejet på ny.

Revisionsbestemmelsen har således ikke noget med

gebyrspørgsmålet at gøre.

Idet det fremlagte forslag til ændring af navneloven således

ikke indeholder en materiel revision af navneloven, mener jeg ikke, at der er

tale om en tilsidesættelse af revisionsbestemmelsen.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes med henvisning til revisionsbestemmelsen i

navneloven samt bemærkningerne i lovforslag om navnelov (L 27, 2004-05, 2.

saml.) pkt. 5.5.3 tilsende udvalget en udførlig redegørelse for, om det er

juridisk holdbart at tilsidesætte revisionsbestemmelsen i navneloven, som

tilfældet er med det fremsatte lovforslag.

(Vedlagt uddrag af bemærkningerne i lovforslag om navnelov (L

27, 2004-05, 2. saml.) samt Retsudvalgets tillægsbetænkning over L 27

indeholdende ændringsforslag om revisionsbestemmelse.) (Ikke vedlagt her).

Svar:

Jeg skal henvise til mit svar på spørgsmål nr. 2, hvoraf det

fremgår, at der med fremsættelsen af forslaget til ændring af navneloven

efter

min opfattelse ikke er tale om en tilsidesættelse af lovens

revisionsbestemmelse.

Spørgsmål 4

Ministeren bedes redegøre for fortilfælde, hvor regeringen har

tilsidesat revisionsbestemmelser i lovgivningen.

Svar:

Regeringen har mig bekendt aldrig tilsidesat

revisionsbestemmelser i lovgivningen, idet det ikke er regeringens intention

at

omgå sådanne. Som jeg har redegjort for ved førstebehandlingen af forslaget i

Folketinget, er det selvfølgelig fortsat meningen, at navneloven skal

gennemgå

en materiel revision i 2008-09. Partierne vil blive indbudt til drøftelser

herom.

Spørgsmål 5:

Hvorfor er lovforslaget først fremsat den 14. marts 2007?

Svar:

Der har været nedsat et tværministerielt udvalg, som har belyst

en række forskellige administrative muligheder med henblik på at fastlægge

den –

for borgerne og myndighederne – mest hensigtsmæssige model, ligesom

lovforslaget efterfølgende har været sendt i høring.

Efter en henvendelse fra ordførerne fra S, RV, SF og EL blev der

afholdt møde med disse den 7. februar 2007. Dette forhold har, sammen med

høringen, vinterferien i uge 7 og mødefri i folketinget i uge 10, medvirket

til

det valgte fremsættelsestidspunkt.

Spørgsmål 6:

Er en lovbehandling af lovforslaget, som bl.a. indebærer, at

udvalgsbehandlingen skal afvikles på 2 hverdage i overensstemmelse med

regeringens opfattelse af og retningslinjer for god lovkvalitet?

Svar:

Som det er udvalget bekendt, fremgår proceduren for behandlingen

af lovforslag af kapitel IV i Folketingets forretningsorden. Jeg finder ikke,

at proceduren i forbindelse med det konkrete ændringsforslag strider imod

forretningsordenen.

Endvidere skal jeg bemærke, at samtlige ordførere fra

Folketingets partier den 7. februar 2007 var inviteret til en gennemgang af

lovforslaget.

Spørgsmål 7:

Hvorfor skal lovforslaget hastes igennem Folketinget?

Svar:

Hensigten med det fremlagte lovforslag er en adfærdsregulering

for at dæmpe de mange ansøgninger om navneændring. Når et lovforslag

offentliggøres, indretter folk sig efter det, hvorfor en tidlig ikrafttræden

må

tilstræbes.

Aftalen om gebyr på visse ansøgninger om navneændringer har i

øvrigt været kendt siden aftalen om finansloven for 2007, der blev indgået

den

7. november 2006.

Spørgsmål 8:

Hvad vil de provenumæssige konsekvenser være af en udsættelse af

lovens ikrafttrædelse til den 1. juni 2007?

Svar:

Indtægterne fra gebyret ved ansøgning om navneændring er anslået

til 15 mio. kr. på helårsbasis og anvendes til skattenedsættelse. Med en

udskydelse af lovens ikrafttræden fra 1. maj til 1. juni vil indtægt og

modgående

skattenedsættelse reduceres svarende til 1/12 af de ca. 15 mio. kr.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes tilsende udvalget udkastet til nærmere

retningslinjer for den administrative model.

Svar:

En ændring af navnebekendtgørelsen og en revideret vejledning om

behandling af navnesager er p.t. under udarbejdelse.

Jeg skal henvise til lovens bemærkninger, der nærmere beskriver

den administrative model, og til det ordførermøde, der blev afholdt den 7.

februar 2007, jf. ovenfor.

Spørgsmål 10:

Det fremgår af bemærkningerne, at gebyrer ikke tilbagebetales i

de tilfælde, hvor en ansøgning afslås eller tilbagekaldes.

–

Er dette i

overensstemmelse med god forvaltningsskik?

–

Hvilke tilsvarende

eksempler kan ministeren give?

Svar:

Det fremgår af forslaget, at man betaler for sagsbehandlingen af

ens ansøgning om navneændring og ikke for resultatet, og at gebyret skal

sikre

omkostningsdækning.

Arbejdet med at behandle en ansøgning om navneændring er det

samme – og i mange tilfælde større – såfremt der skal gives afslag

på en

ansøgning, i forhold til, at en ansøgning kan imødekommes.

Som eksempel andre steder fra kan nævnes skilsmissesituationen.

Ved anmodning om skilsmisse betales et gebyr på 500 kr. Gebyret betales ved

indgivelsen af anmodningen og betales ikke tilbage, hvis betingelserne for at

opnå skilsmisse ikke er til stede.

Spørgsmål 11:

Det fremgår af bemærkningerne side 5 vedrørende administrative

konsekvenser for stat, regioner og kommuner, at der er »ingen af betydning«.

–

Hvad ligger der

nærmere i denne formulering?

–

Hvordan hænger denne

bemærkning sammen med de øvrige bemærkninger, som indeholder en udførlig

gennemgang og beskrivelse af administrative processer og konsekvenser som

følge

af lovforslaget?

Svar:

Med formuleringen »ingen

af betydning«

menes, at

de administrative konsekvenser er på et niveau, der ikke giver anledning til

at

øge bevillinger til meransættelse af medarbejdere. Baggrunden er, at

administrationen helt overvejende er elektronisk, jf. spørgsmål nr. 9.

Myndighederne skal med forslaget således kun konstatere, hvorvidt der skal

betales gebyr efter loven, og i givet fald sikre sig, at der er foretaget

indbetaling af gebyr, før sagsbehandlingen kan begyndes.

Spørgsmål 12:

Ministeren bedes på

baggrund af indhentede udtalelser fra relevante foreninger og organisationer

m.v., herunder Kordegneforeningen og Kommunernes Landsforening, redegøre for,

hvor mange årsværk der kommer til at gå til administration som følge af

lovændringen.

Svar:

Lovforslagets

økonomiske konsekvenser har været forhandlet med Kommunernes Landsforening.

Kommunernes Landsforening er enig i, at forslagets administrative

konsekvenser

ikke giver anledning til en regulering af det kommunale bloktilskud.

Lovforslaget har

været i høring i en bred kreds og herunder hos de berørte myndigheder. Som

det

er udvalget bekendt, har denne problematik ikke været kommenteret i nogen af

høringssvarene. Henset hertil finder jeg ikke grundlag for at indhente

yderligere udtalelser.

Jeg skal blot

bemærke, at det fremlagte forslag – der er udarbejdet på baggrund af

forslag

fra en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Kirkeministeriet og

Indenrigsministeriet – indebærer en simpel og overskuelig administrativ

model,

hvorefter myndighederne blot skal sikre, at der er betalt gebyr senest

samtidig

med indgivelse af ansøgning om navneændring.

Endelig ibrugtages en

komplet digital løsning i foråret 2007, hvilket yderligere vil være med til

at

smidiggøre betalingsmodellen.

Spørgsmål 13:

H

ar regeringen

indgået aftale om anvendelsen af lovforslagets provenu, og vil ministeren i

givet fald redegøre nærmere herfor?

Svar:

Regeringen har ikke

indgået aftale om anvendelsen af lovforslagets provenu. Det følger af

regeringens skattestop, at provenuet fra øget brugerbetaling skal anvendes

til

sænkning af skatter og afgifter.

Provenuet vil blive

fordelt mellem en nedsættelse af kirkeskatten og en nedsættelse af skatter i

øvrigt.

Fordelingen er

baseret på fordelingen af faktisk gennemførte navneændringer mellem de

myndigheder, der foretager navneændringer. Således vil ca. 95 pct. af

gebyrprovenuet blive anvendt til nedsættelse af kirkeskatten, og de

resterende

ca. 5 pct. anvendes til generelle skatte- og afgiftsnedsættelser.

Spørgsmål 14:

Hvorfor skal

provenuet fra lovforslaget ikke gå til dem, som udfører opgaverne, når det

fremgår af lovforslaget, at gebyret skal sikre omkostningsdækning?

Svar:

Med

omkostningsdækning menes, at gebyret skal fastsættes på et niveau, så det

svarer til udgifterne i tilknytning til navneændringer, herunder ansøgning og

klagesagsbehandling.

Da antallet af

navneændringer med forslaget forventes at blive nedbragt til omtrent det

niveau, der var forudsat ved vedtagelsen af navneloven, er de administrative

konsekvenser af navneloven finansieret af de nuværende skatter.

Skal indtægterne fra

gebyret gå direkte til de enkelte myndigheder, der udfører navneændringer,

skal

de pågældende myndigheders økonomiske rammer reduceres svarende til

gebyrindtægten, og de pågældende rammereduktioner skal anvendes til

skattenedsættelse, jf. Finansministeriets »Principper for gebyrpolitikken«

fra

den 26. februar 2004.

Herudover skal de

enkelte myndigheder kunne håndtere indtægterne.

Det er i stedet foreslået, at gebyrindtægten anvendes direkte

til nedsættelse af skatterne, fordelt forholdsmæssigt mellem kirkeskatten og

øvrige skatter i forholdet til den andel, som foretages af folkekirkens

ministerialbogsførere og henholdsvis ikke foretages af folkekirkens

ministerialbogsførere.

Der foretages ikke

statistisk registrering af navneændring fordelt på ændringer, der er pålagt

gebyr, og ændringer, der ikke er pålagt gebyr. Det vil derfor ikke være

muligt

at fordele indtægterne fra gebyr på de enkelte myndigheder, der direkte

modsvarer de navneændringer, der er pålagt gebyr.

Spørgsmål 15:

Vil ministeren, hvis

indtægterne ved gebyret viser sig at overstige omkostningerne ved

navneændringer, fremsætte lovforslag om ændring af loven?

Svar:

Det fremgår af lovens

bemærkninger, at der én gang årligt foretages en vurdering af udgifterne til

behandling af ansøgninger om navneændring med henblik på en eventuel

justering

af gebyret, således at gebyret løbende tilpasses udviklingen i

omkostningerne.

En sådan justering,

ud over justering som følge af pris- og lønudviklingen, skal ske ved

lovændring.

Spørgsmål 16:

Vil ministeren, hvis

omkostningerne ved navneændringer viser sig at overstige indtægterne ved

gebyret, fremsætte lovforslag om ændring af loven?

Svar:

Der henvises til

besvarelsen af spørgsmål nr. 15.

Spørgsmål 17:

Vil ministeren, når

loven har virket et år, tilsende udvalget en redegørelse om størrelsen af

indtægterne ved gebyret i forhold til omkostningerne ved navneændringer?

Svar:

Jeg vil gerne

fremsende den kommende vurdering af udgifterne, der skal danne grundlag for

en

eventuel justering af gebyret, jf. svaret på spørgsmål 15.

Spørgsmål 18:

Er lovforslaget i

overensstemmelse med regeringens skattestop? I bekræftende fald: Skyldes

dette,

at provenuet fra lovforslaget bliver anvendt til nedsættelse af skatten på

andre områder?

Svar:

Gebyret er i

overensstemmelse med regeringens skattestop.

Der kan i

overensstemmelse med skattestoppet indføres nye gebyrer eller øgede gebyrer

for

eksisterende ordninger under en række betingelser. De konkrete betingelser

fremgår af papirerne »Fortolkning og implementering af skattestoppet« fra den

14. april 2002 og »Principper for gebyrpolitikken« fra den 26. februar 2004.

Begge papirer kan findes på Finansministeriets hjemmeside.

En af betingelserne

er, at provenuet fra øget brugerbetaling skal anvendes til sænkning af

skatter

og afgifter. Gebyret må ikke overstige de faktiske omkostninger, og der skal

for serviceområder være tale om frit valg.

Spørgsmål 19:

Ministerens

kommentarer udbedes til høringssvaret fra Den Katolske Kirke i Danmark, og

ministeren bedes herunder oplyse, om et formål med loven er at lægge en

dæmper

på ansøgninger om navneændringer.

Svar:

I høringssvaret fra

Den Katolske Kirke i Danmark anføres det, at forslaget formentlig vil lægge

en

dæmper på ansøgningerne om navneændringer.

Som jeg har redegjort

for i spørgsmål nr. 7, er det også regeringens opfattelse, at forslaget vil

have en adfærdsregulerende virkning, hvilket er formålet med forslaget.

Spørgsmål 20:

Hvorfor indfører

ministeren en forskelsbehandling mellem gifte par og samlevende par med

hensyn

til navneændringer, og er dette i overensstemmelse med grundlæggende hensyn

bag

den navnelov, som blev gennemført i 2005?

Svar:

Der er med forslaget

ikke foretaget ændringer af navnelovens regler i øvrigt. Forslaget indebærer

således ikke en materiel forskelsbehandling mellem gifte par og ugifte

samlevende. Det vil med forslaget fortsat være muligt for ugifte samlevende

at

tage hinandens navne. Forslaget er således i god overensstemmelse med det

grundlæggende hensyn bag den nye navnelov, nemlig at ugifte samlevende,

ligesom

gifte par, kan få hinandens navne.

Spørgsmål 21:

Ministerens

kommentarer udbedes til høringssvaret fra Danmarks Kordegneforening, og

ministeren bedes herunder oplyse, om lovforslaget indebærer en

forskelsbehandling mellem gifte par og samlevende par som anført af

Kordegneforeningen.

Svar:

Af høringssvaret fra

Danmarks Kordegneforening fremgår det blandt andet, at foreningen finder

indførelsen af gebyr overflødig og ubegrundet. Endvidere finder foreningen

det

beklageligt, at forslaget indfører en unødvendig forskelsbehandling af gifte

par og samlevende par.

Jeg har ingen

bemærkninger til foreningens mere generelle betragtninger om indførelsen af

gebyr for ansøgninger om navneændringer. Jeg kan dog konstatere, at den

forening, der repræsenterer langt de fleste af de myndigheder, der foretager

navneændringer, har udtrykt tilfredshed med selve forslagets udformning, den

administrative model og fordelingen af provenuet af gebyrerne.

Jeg skal i øvrigt

henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 20.

Spørgsmål nr. 22

:

Hvornår har ministeren sendt det lovudkast, som har været senest

i høring, til udvalget, jf. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet,

side

57.

Svar:

Udkastet til lovforslag blev sendt i høring den 8. februar 2007.

Forud var udkastet til lovforslag sendt til samtlige partiers

retsordførere den 2. februar 2007 til brug for ordførermøde den 7. februar

2007

om eftermiddagen.

I lyset af, at udkastet til forslaget blev sendt i høring

umiddelbart efter ordførermødet, er det vurderet, at der ikke var anledning

til

en særskilt fremsendelse til Retsudvalgets medlemmer.

Bilag 3

Brev til folketingets formand fra S, RV, SF og

EL vedrørende behandling af L 187

Brevet er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL

Til

Folketingets formand

Christian Mejdahl

Folketinget, Christiansborg

1240 København K

Christiansborg,

den 16. april 2007

Kære formand

Konferencen på Arken i oktober måned om samspillet mellem

Folketinget og regeringen gav visse forhåbninger om en forbedring af

samarbejdet mellem Folketinget og regeringen.

Drøftelserne på konferencen efterlod et indtryk af, at der fra

alle sider var ønske om og vilje til, at der skulle ske en sådan forbedring.

Desværre viser behandlingen af familie- og forbrugerministerens lovforslag om

indførelse af gebyrer for behandling af ansøgninger om navneændringer (L

187),

at der ikke er handling bag ordene.

Det var en overraskelse for os, at et flertal bestående af

regeringspartierne og Dansk Folkeparti på Retsudvalgets møde den 12. april

2007

insisterede på en hastebehandling af L 187, som bl.a. indebærer, at der kun

er

to hverdage til udvalgsbehandlingen inden betænkningsafgivelsen. Det er

vanskeligt

at få øje på en saglig begrundelse for hastebehandlingen. En udsættelse af

lovforslagets ikrafttrædelse fra 1. maj til 1. juni vil således formentlig

alene indebærer et indtægtstab i størrelsesordenen en million kroner.

Heroverfor står, at lovforslaget rejser en række væsentlige og

principielle spørgsmål, som der er grund til behandle og drøfte indgående. Vi

skal her blot fremhæve to af disse problemstillinger.

For det første indebærer lovforslaget en forskelsbehandling

mellem gifte par og samlevende par med hensyn til navneændringer, som er i

strid med grundlæggende principper bag navnelovsreformen i 2005.

For det andet er det et principielt spørgsmål, om familie- og

forbrugerministeren er berettiget til at omgå en revisionsbestemmelse i

navneloven, hvad lovforslaget efter vores opfattelse har karakter af.

Det nærmer sig efter vores opfattelse i lyset af konferencen på

Arken det pinagtige, når en repræsentant fra flertallet under 1. behandling

forsvarer behandlingen af lovforslaget med, at den ikke overtræder formelle

regler i grundloven og forretningsordenen. En sådan argumentation tvinger os

som et mindretal til seriøst at overveje at gøre brug af den

mindretalsbeskyttelse, der findes i grundloven.

Vi anmoder dig om, at denne sag bliver drøftet i Præsidiet og

Udvalget for Forretningsordenen.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov, Socialdemokraterne, Charlotte Fischer,

Det Radikale Venstre,

Anne Baastrup, Socialistisk Folkeparti og Line Barfod,

Enhedslisten

Kopi til:

Udvalget for Forretningsordenen

Retsudvalget

Statsministeren

Familie- og forbrugerministeren

Lignende dokumenter