Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven (Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. april 2007
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af navneloven
(Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.)
[af familie- og forbrugerministeren (Carina
Christensen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2007 og var til 1.
behandling den 13. april 2007. Lovfor- slaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Retsudvalget.
Udvalget anmoder om, at lovforslaget bliver henvist til fornyet
udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring. Den 4. april 2007 sendte familie- og forbrugerministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 22 spørgsmål til familie- og
forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Spørgsmål
og svar er optrykt som bilag til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
Læs alt
vedtagelse
uændret.
Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget mener, at lovgivningen skal understrege det
forpligtende
i ægteskabet, ligesom Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at et gebyr på
en
række områder vil være med til at understrege navnets familiemæssige og
historiske betydning.
Gebyret vil formentlig få borgerne
til at tænke over et eventuelt navneskifte, og det mener Dansk Folkeparti er
det
rigtige.
Dansk Folkeparti mener, at
den nuværende navnelov ikke formår at balancere mellem dels hensynet til den
enkelte og dels hensynet til familietraditioner og dansk kultur.
Lovforslaget imødekommer
en af Dansk Folkepartis væsentligste indvendinger imod den nuværende
navnelov,
som er hensynet til det forpligtende i ægteskabet og dermed hensynet til
dansk
kultur og tradition. Lovforslaget sikrer således en bedre balancegang mellem
de
forskellige hensyn.
Dansk Folkeparti støtter
lovforslaget.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Mindretallets brev af 16.
april 2007 til Folketingets formand vedrørende behandlingen af lovforslaget
er
optrykt som bilag til betænkningen.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Allan Niebuhr (KF)
Simon Pihl Sørensen (S)
Per Kaalund (S)
Lissa Mathiasen (S)
Frode Sørensen (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 187
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat
2
Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
3
1. udkast til betænkning
4
Kopi af S, RV, SF og EL`s brev til Folketingets formand
vedrørende behandlingen af lovforslaget
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 187
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om en revisionsbestemmelse i navneloven, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om tilsidesættelse af revisionsbestemmelsen i
navneloven, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om oversendelse af en redegørelse for, om det er
juridisk holdbart at tilsidesætte revisionsbestemmelsen i navneloven, til
familie-
og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om oversendelse af en redegørelse vedrørende
fortilfælde, hvor regeringen har tilsidesat revisionsbestemmelser, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om fremsættelsesdatoen, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om lovkvalitet, til familie- og forbrugerministeren,
og ministerens svar herpå
7
Spm. om behandlingen af lovforslaget, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om de provenumæssige konsekvenser, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om retningslinjer for den administrative model, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om tilbagebetaling af gebyrer, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om administrative konsekvenser for stat, regioner og
kommuner, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om antallet af årsværk til administration af
lovforslaget, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om aftale vedrørende lovforslagets provenu, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om lovforslagets provenu, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om indtægter og omkostninger, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om indtægter og omkostninger, til familie- og
forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om en redegørelse for indtægternes størrelse, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om lovforslagets overensstemmelse med skattestoppet,
til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om kommentar til høringssvar fra Den Katolske Kirke
i Danmark, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om forskelbehandling mellem gifte par og samlevende
par med hensyn til navneændringer, til familie- og forbrugerministeren, og
ministerens svar herpå
21
Spm. om kommentar til høringssvar fra Danmarks Kordegneforening,
til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvornår ministeren har sendt det lovudkast, som
har været senest i høring, til udvalget, til familie- og forbrugerministeren,
og ministerens svar herpå
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til familie- og
forbrugerministeren og denne svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL.
Spørgsmål 1
:
Kan ministeren bekræfte, at der i forbindelse med behandlingen
og vedtagelse af navneloven i foråret 2005 blev indsat en
revisionsbestemmelse
i navneloven, hvorefter forslag om revision af loven skal fremsættes i
folketingsåret 2008-09?
Svar:
Efter 2. behandling i Folketinget af forslag til navnelov
fremsatte den daværende familie- og forbrugerminister et ændringsforslag,
hvorved det blev foreslået, at der i loven indsattes en revisionsbestemmelse.
Lovforslaget blev vedtaget den 24. juni 2005. Af revisionsbestemmelsen
fremgår,
at loven skal revideres i Folketingsåret 2008-09.
Spørgsmål 2:
Hvorfor tilsidesætter ministeren revisionsbestemmelsen i
navneloven?
Svar:
Revisionsbestemmelsen blev indsat som følge af den megen debat,
som navnelovsforslaget afstedkom efter fremsættelsen, og giver mulighed for
en
materiel revision af loven. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at
såfremt
antallet af navneansøgninger stiger væsentligt mere end forventet, vil
spørgsmålet om gebyr blive overvejet på ny.
Revisionsbestemmelsen har således ikke noget med
gebyrspørgsmålet at gøre.
Idet det fremlagte forslag til ændring af navneloven således
ikke indeholder en materiel revision af navneloven, mener jeg ikke, at der er
tale om en tilsidesættelse af revisionsbestemmelsen.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes med henvisning til revisionsbestemmelsen i
navneloven samt bemærkningerne i lovforslag om navnelov (L 27, 2004-05, 2.
saml.) pkt. 5.5.3 tilsende udvalget en udførlig redegørelse for, om det er
juridisk holdbart at tilsidesætte revisionsbestemmelsen i navneloven, som
tilfældet er med det fremsatte lovforslag.
(Vedlagt uddrag af bemærkningerne i lovforslag om navnelov (L
27, 2004-05, 2. saml.) samt Retsudvalgets tillægsbetænkning over L 27
indeholdende ændringsforslag om revisionsbestemmelse.) (Ikke vedlagt her).
Svar:
Jeg skal henvise til mit svar på spørgsmål nr. 2, hvoraf det
fremgår, at der med fremsættelsen af forslaget til ændring af navneloven
efter
min opfattelse ikke er tale om en tilsidesættelse af lovens
revisionsbestemmelse.
Spørgsmål 4
Ministeren bedes redegøre for fortilfælde, hvor regeringen har
tilsidesat revisionsbestemmelser i lovgivningen.
Svar:
Regeringen har mig bekendt aldrig tilsidesat
revisionsbestemmelser i lovgivningen, idet det ikke er regeringens intention
at
omgå sådanne. Som jeg har redegjort for ved førstebehandlingen af forslaget i
Folketinget, er det selvfølgelig fortsat meningen, at navneloven skal
gennemgå
en materiel revision i 2008-09. Partierne vil blive indbudt til drøftelser
herom.
Spørgsmål 5:
Hvorfor er lovforslaget først fremsat den 14. marts 2007?
Svar:
Der har været nedsat et tværministerielt udvalg, som har belyst
en række forskellige administrative muligheder med henblik på at fastlægge
den –
for borgerne og myndighederne – mest hensigtsmæssige model, ligesom
lovforslaget efterfølgende har været sendt i høring.
Efter en henvendelse fra ordførerne fra S, RV, SF og EL blev der
afholdt møde med disse den 7. februar 2007. Dette forhold har, sammen med
høringen, vinterferien i uge 7 og mødefri i folketinget i uge 10, medvirket
til
det valgte fremsættelsestidspunkt.
Spørgsmål 6:
Er en lovbehandling af lovforslaget, som bl.a. indebærer, at
udvalgsbehandlingen skal afvikles på 2 hverdage i overensstemmelse med
regeringens opfattelse af og retningslinjer for god lovkvalitet?
Svar:
Som det er udvalget bekendt, fremgår proceduren for behandlingen
af lovforslag af kapitel IV i Folketingets forretningsorden. Jeg finder ikke,
at proceduren i forbindelse med det konkrete ændringsforslag strider imod
forretningsordenen.
Endvidere skal jeg bemærke, at samtlige ordførere fra
Folketingets partier den 7. februar 2007 var inviteret til en gennemgang af
lovforslaget.
Spørgsmål 7:
Hvorfor skal lovforslaget hastes igennem Folketinget?
Svar:
Hensigten med det fremlagte lovforslag er en adfærdsregulering
for at dæmpe de mange ansøgninger om navneændring. Når et lovforslag
offentliggøres, indretter folk sig efter det, hvorfor en tidlig ikrafttræden
må
tilstræbes.
Aftalen om gebyr på visse ansøgninger om navneændringer har i
øvrigt været kendt siden aftalen om finansloven for 2007, der blev indgået
den
7. november 2006.
Spørgsmål 8:
Hvad vil de provenumæssige konsekvenser være af en udsættelse af
lovens ikrafttrædelse til den 1. juni 2007?
Svar:
Indtægterne fra gebyret ved ansøgning om navneændring er anslået
til 15 mio. kr. på helårsbasis og anvendes til skattenedsættelse. Med en
udskydelse af lovens ikrafttræden fra 1. maj til 1. juni vil indtægt og
modgående
skattenedsættelse reduceres svarende til 1/12 af de ca. 15 mio. kr.
Spørgsmål 9:
Ministeren bedes tilsende udvalget udkastet til nærmere
retningslinjer for den administrative model.
Svar:
En ændring af navnebekendtgørelsen og en revideret vejledning om
behandling af navnesager er p.t. under udarbejdelse.
Jeg skal henvise til lovens bemærkninger, der nærmere beskriver
den administrative model, og til det ordførermøde, der blev afholdt den 7.
februar 2007, jf. ovenfor.
Spørgsmål 10:
Det fremgår af bemærkningerne, at gebyrer ikke tilbagebetales i
de tilfælde, hvor en ansøgning afslås eller tilbagekaldes.
–
Er dette i
overensstemmelse med god forvaltningsskik?
–
Hvilke tilsvarende
eksempler kan ministeren give?
Svar:
Det fremgår af forslaget, at man betaler for sagsbehandlingen af
ens ansøgning om navneændring og ikke for resultatet, og at gebyret skal
sikre
omkostningsdækning.
Arbejdet med at behandle en ansøgning om navneændring er det
samme – og i mange tilfælde større – såfremt der skal gives afslag
på en
ansøgning, i forhold til, at en ansøgning kan imødekommes.
Som eksempel andre steder fra kan nævnes skilsmissesituationen.
Ved anmodning om skilsmisse betales et gebyr på 500 kr. Gebyret betales ved
indgivelsen af anmodningen og betales ikke tilbage, hvis betingelserne for at
opnå skilsmisse ikke er til stede.
Spørgsmål 11:
Det fremgår af bemærkningerne side 5 vedrørende administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner, at der er »ingen af betydning«.
–
Hvad ligger der
nærmere i denne formulering?
–
Hvordan hænger denne
bemærkning sammen med de øvrige bemærkninger, som indeholder en udførlig
gennemgang og beskrivelse af administrative processer og konsekvenser som
følge
af lovforslaget?
Svar:
Med formuleringen »ingen
af betydning«
menes, at
de administrative konsekvenser er på et niveau, der ikke giver anledning til
at
øge bevillinger til meransættelse af medarbejdere. Baggrunden er, at
administrationen helt overvejende er elektronisk, jf. spørgsmål nr. 9.
Myndighederne skal med forslaget således kun konstatere, hvorvidt der skal
betales gebyr efter loven, og i givet fald sikre sig, at der er foretaget
indbetaling af gebyr, før sagsbehandlingen kan begyndes.
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes på
baggrund af indhentede udtalelser fra relevante foreninger og organisationer
m.v., herunder Kordegneforeningen og Kommunernes Landsforening, redegøre for,
hvor mange årsværk der kommer til at gå til administration som følge af
lovændringen.
Svar:
Lovforslagets
økonomiske konsekvenser har været forhandlet med Kommunernes Landsforening.
Kommunernes Landsforening er enig i, at forslagets administrative
konsekvenser
ikke giver anledning til en regulering af det kommunale bloktilskud.
Lovforslaget har
været i høring i en bred kreds og herunder hos de berørte myndigheder. Som
det
er udvalget bekendt, har denne problematik ikke været kommenteret i nogen af
høringssvarene. Henset hertil finder jeg ikke grundlag for at indhente
yderligere udtalelser.
Jeg skal blot
bemærke, at det fremlagte forslag – der er udarbejdet på baggrund af
forslag
fra en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Kirkeministeriet og
Indenrigsministeriet – indebærer en simpel og overskuelig administrativ
model,
hvorefter myndighederne blot skal sikre, at der er betalt gebyr senest
samtidig
med indgivelse af ansøgning om navneændring.
Endelig ibrugtages en
komplet digital løsning i foråret 2007, hvilket yderligere vil være med til
at
smidiggøre betalingsmodellen.
Spørgsmål 13:
H
ar regeringen
indgået aftale om anvendelsen af lovforslagets provenu, og vil ministeren i
givet fald redegøre nærmere herfor?
Svar:
Regeringen har ikke
indgået aftale om anvendelsen af lovforslagets provenu. Det følger af
regeringens skattestop, at provenuet fra øget brugerbetaling skal anvendes
til
sænkning af skatter og afgifter.
Provenuet vil blive
fordelt mellem en nedsættelse af kirkeskatten og en nedsættelse af skatter i
øvrigt.
Fordelingen er
baseret på fordelingen af faktisk gennemførte navneændringer mellem de
myndigheder, der foretager navneændringer. Således vil ca. 95 pct. af
gebyrprovenuet blive anvendt til nedsættelse af kirkeskatten, og de
resterende
ca. 5 pct. anvendes til generelle skatte- og afgiftsnedsættelser.
Spørgsmål 14:
Hvorfor skal
provenuet fra lovforslaget ikke gå til dem, som udfører opgaverne, når det
fremgår af lovforslaget, at gebyret skal sikre omkostningsdækning?
Svar:
Med
omkostningsdækning menes, at gebyret skal fastsættes på et niveau, så det
svarer til udgifterne i tilknytning til navneændringer, herunder ansøgning og
klagesagsbehandling.
Da antallet af
navneændringer med forslaget forventes at blive nedbragt til omtrent det
niveau, der var forudsat ved vedtagelsen af navneloven, er de administrative
konsekvenser af navneloven finansieret af de nuværende skatter.
Skal indtægterne fra
gebyret gå direkte til de enkelte myndigheder, der udfører navneændringer,
skal
de pågældende myndigheders økonomiske rammer reduceres svarende til
gebyrindtægten, og de pågældende rammereduktioner skal anvendes til
skattenedsættelse, jf. Finansministeriets »Principper for gebyrpolitikken«
fra
den 26. februar 2004.
Herudover skal de
enkelte myndigheder kunne håndtere indtægterne.
Det er i stedet foreslået, at gebyrindtægten anvendes direkte
til nedsættelse af skatterne, fordelt forholdsmæssigt mellem kirkeskatten og
øvrige skatter i forholdet til den andel, som foretages af folkekirkens
ministerialbogsførere og henholdsvis ikke foretages af folkekirkens
ministerialbogsførere.
Der foretages ikke
statistisk registrering af navneændring fordelt på ændringer, der er pålagt
gebyr, og ændringer, der ikke er pålagt gebyr. Det vil derfor ikke være
muligt
at fordele indtægterne fra gebyr på de enkelte myndigheder, der direkte
modsvarer de navneændringer, der er pålagt gebyr.
Spørgsmål 15:
Vil ministeren, hvis
indtægterne ved gebyret viser sig at overstige omkostningerne ved
navneændringer, fremsætte lovforslag om ændring af loven?
Svar:
Det fremgår af lovens
bemærkninger, at der én gang årligt foretages en vurdering af udgifterne til
behandling af ansøgninger om navneændring med henblik på en eventuel
justering
af gebyret, således at gebyret løbende tilpasses udviklingen i
omkostningerne.
En sådan justering,
ud over justering som følge af pris- og lønudviklingen, skal ske ved
lovændring.
Spørgsmål 16:
Vil ministeren, hvis
omkostningerne ved navneændringer viser sig at overstige indtægterne ved
gebyret, fremsætte lovforslag om ændring af loven?
Svar:
Der henvises til
besvarelsen af spørgsmål nr. 15.
Spørgsmål 17:
Vil ministeren, når
loven har virket et år, tilsende udvalget en redegørelse om størrelsen af
indtægterne ved gebyret i forhold til omkostningerne ved navneændringer?
Svar:
Jeg vil gerne
fremsende den kommende vurdering af udgifterne, der skal danne grundlag for
en
eventuel justering af gebyret, jf. svaret på spørgsmål 15.
Spørgsmål 18:
Er lovforslaget i
overensstemmelse med regeringens skattestop? I bekræftende fald: Skyldes
dette,
at provenuet fra lovforslaget bliver anvendt til nedsættelse af skatten på
andre områder?
Svar:
Gebyret er i
overensstemmelse med regeringens skattestop.
Der kan i
overensstemmelse med skattestoppet indføres nye gebyrer eller øgede gebyrer
for
eksisterende ordninger under en række betingelser. De konkrete betingelser
fremgår af papirerne »Fortolkning og implementering af skattestoppet« fra den
14. april 2002 og »Principper for gebyrpolitikken« fra den 26. februar 2004.
Begge papirer kan findes på Finansministeriets hjemmeside.
En af betingelserne
er, at provenuet fra øget brugerbetaling skal anvendes til sænkning af
skatter
og afgifter. Gebyret må ikke overstige de faktiske omkostninger, og der skal
for serviceområder være tale om frit valg.
Spørgsmål 19:
Ministerens
kommentarer udbedes til høringssvaret fra Den Katolske Kirke i Danmark, og
ministeren bedes herunder oplyse, om et formål med loven er at lægge en
dæmper
på ansøgninger om navneændringer.
Svar:
I høringssvaret fra
Den Katolske Kirke i Danmark anføres det, at forslaget formentlig vil lægge
en
dæmper på ansøgningerne om navneændringer.
Som jeg har redegjort
for i spørgsmål nr. 7, er det også regeringens opfattelse, at forslaget vil
have en adfærdsregulerende virkning, hvilket er formålet med forslaget.
Spørgsmål 20:
Hvorfor indfører
ministeren en forskelsbehandling mellem gifte par og samlevende par med
hensyn
til navneændringer, og er dette i overensstemmelse med grundlæggende hensyn
bag
den navnelov, som blev gennemført i 2005?
Svar:
Der er med forslaget
ikke foretaget ændringer af navnelovens regler i øvrigt. Forslaget indebærer
således ikke en materiel forskelsbehandling mellem gifte par og ugifte
samlevende. Det vil med forslaget fortsat være muligt for ugifte samlevende
at
tage hinandens navne. Forslaget er således i god overensstemmelse med det
grundlæggende hensyn bag den nye navnelov, nemlig at ugifte samlevende,
ligesom
gifte par, kan få hinandens navne.
Spørgsmål 21:
Ministerens
kommentarer udbedes til høringssvaret fra Danmarks Kordegneforening, og
ministeren bedes herunder oplyse, om lovforslaget indebærer en
forskelsbehandling mellem gifte par og samlevende par som anført af
Kordegneforeningen.
Svar:
Af høringssvaret fra
Danmarks Kordegneforening fremgår det blandt andet, at foreningen finder
indførelsen af gebyr overflødig og ubegrundet. Endvidere finder foreningen
det
beklageligt, at forslaget indfører en unødvendig forskelsbehandling af gifte
par og samlevende par.
Jeg har ingen
bemærkninger til foreningens mere generelle betragtninger om indførelsen af
gebyr for ansøgninger om navneændringer. Jeg kan dog konstatere, at den
forening, der repræsenterer langt de fleste af de myndigheder, der foretager
navneændringer, har udtrykt tilfredshed med selve forslagets udformning, den
administrative model og fordelingen af provenuet af gebyrerne.
Jeg skal i øvrigt
henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 20.
Spørgsmål nr. 22
:
Hvornår har ministeren sendt det lovudkast, som har været senest
i høring, til udvalget, jf. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet,
side
57.
Svar:
Udkastet til lovforslag blev sendt i høring den 8. februar 2007.
Forud var udkastet til lovforslag sendt til samtlige partiers
retsordførere den 2. februar 2007 til brug for ordførermøde den 7. februar
2007
om eftermiddagen.
I lyset af, at udkastet til forslaget blev sendt i høring
umiddelbart efter ordførermødet, er det vurderet, at der ikke var anledning
til
en særskilt fremsendelse til Retsudvalgets medlemmer.
Bilag 3
Brev til folketingets formand fra S, RV, SF og
EL vedrørende behandling af L 187
Brevet er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL
Til
Folketingets formand
Christian Mejdahl
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Christiansborg,
den 16. april 2007
Kære formand
Konferencen på Arken i oktober måned om samspillet mellem
Folketinget og regeringen gav visse forhåbninger om en forbedring af
samarbejdet mellem Folketinget og regeringen.
Drøftelserne på konferencen efterlod et indtryk af, at der fra
alle sider var ønske om og vilje til, at der skulle ske en sådan forbedring.
Desværre viser behandlingen af familie- og forbrugerministerens lovforslag om
indførelse af gebyrer for behandling af ansøgninger om navneændringer (L
187),
at der ikke er handling bag ordene.
Det var en overraskelse for os, at et flertal bestående af
regeringspartierne og Dansk Folkeparti på Retsudvalgets møde den 12. april
2007
insisterede på en hastebehandling af L 187, som bl.a. indebærer, at der kun
er
to hverdage til udvalgsbehandlingen inden betænkningsafgivelsen. Det er
vanskeligt
at få øje på en saglig begrundelse for hastebehandlingen. En udsættelse af
lovforslagets ikrafttrædelse fra 1. maj til 1. juni vil således formentlig
alene indebærer et indtægtstab i størrelsesordenen en million kroner.
Heroverfor står, at lovforslaget rejser en række væsentlige og
principielle spørgsmål, som der er grund til behandle og drøfte indgående. Vi
skal her blot fremhæve to af disse problemstillinger.
For det første indebærer lovforslaget en forskelsbehandling
mellem gifte par og samlevende par med hensyn til navneændringer, som er i
strid med grundlæggende principper bag navnelovsreformen i 2005.
For det andet er det et principielt spørgsmål, om familie- og
forbrugerministeren er berettiget til at omgå en revisionsbestemmelse i
navneloven, hvad lovforslaget efter vores opfattelse har karakter af.
Det nærmer sig efter vores opfattelse i lyset af konferencen på
Arken det pinagtige, når en repræsentant fra flertallet under 1. behandling
forsvarer behandlingen af lovforslaget med, at den ikke overtræder formelle
regler i grundloven og forretningsordenen. En sådan argumentation tvinger os
som et mindretal til seriøst at overveje at gøre brug af den
mindretalsbeskyttelse, der findes i grundloven.
Vi anmoder dig om, at denne sag bliver drøftet i Præsidiet og
Udvalget for Forretningsordenen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov, Socialdemokraterne, Charlotte Fischer,
Det Radikale Venstre,
Anne Baastrup, Socialistisk Folkeparti og Line Barfod,
Enhedslisten
Kopi til:
Udvalget for Forretningsordenen
Retsudvalget
Statsministeren
Familie- og forbrugerministeren
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven (Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.) Retsinformation · 14. maj 2007
- Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til navnelov Retsinformation · 5. december 2005
- Betænkning over Forslag til navnelov Retsinformation · 17. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse) Retsinformation · 3. maj 2007
- Tillægsbetænkning over Forslag til navnelov Retsinformation · 5. december 2005
- Skriftlig fremsættelse (14. marts 2007) - L 187 Retsinformation · 14. marts 2007