Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik (Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik den 10. april 2007
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
og lov om aktiv
socialpolitik
(Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse
med henblik på at søge
beskæftigelse m.v.)
[af
integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]
1. Ændringsforslag.
Der er stillet 20 ændringsforslag til lovforslaget.
Integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 5, 7, 11, 13-15, 17
og 18. Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag
nr. 1, 3, 4, 6, 8-10, 12, 16, 19 og 20.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. november 2006 og var til 1.
behandling den 10. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Integrationsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 9 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og integrationsministeren sendte den 3. november 2006 dette udkast
til
udvalget, jf. alm. del – bilag 43. Ved breve af 21. november 2006, 29.
november
Læs alt
2006 og 14. december 2006 sendte Integrationsministeriet kopi af de modtagne
høringssvar til udvalget. Den 4. januar 2007 sendte integrationsministeren et
høringsnotat til udvalget, og den 24. januar 2007 sendte
integrationsministeren
et supplerende høringssvar og høringsnotat til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget to
skriftlige henvendelser fra biskop Niels Henrik Arendt og Danske Kirkers Råd.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Dansk Tyrkisk Islamisk
Stiftelse,
Den Katolske Kirke i Danmark,
Kirkernes Integrations Tjeneste
(KIT),
HK/privat og
Rehabiliterings- og Forskningscentret
for Torturofre (RCT).
Spørgsmål
Udvalget har stillet 83 spørgsmål til integrationsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og
integrationsministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.
Samråd
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til integrationsministeren til
mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et åbent samråd
med
udvalget den 22. marts 2007. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det
talepapir, der lå grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, DF og KF) indstiller
lov
forslaget til
vedtagelse
med de af integrationsministeren stillede
ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af
Det Radikale Venstre
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (S) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for det af integrationsministeren
under
nr.
7
stillede ændringsforslag, men vil stemme hverken for eller imod de
øvrige af integrationsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil
endvidere
stemme for de under nr. 1, 3, 12 og
16 stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
(RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de af Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag. Såfremt
det
af Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag nr. 6 ikke bliver vedtaget,
vil mindretallet stemme for det af integrationsministeren stillede
ændringsforslag nr. 7. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de
øvrige
af de af integrationsministeren stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Det
Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget finder, at der er tale om et meget bredt favnende forslag fra
integrationsministeren. Der er således reelt tale om tre forskellige forslag,
som hver især er tilstrækkelig vidtrækkende til, at de kunne være fremsat som
selvstændige lovforslag. De tre forslag vedrører en indvandringsprøve, som
betinger retten til at søge familiesammenføring samt opholdstilladelse som
religiøs forkynder i Danmark, en integrationseksamen, som fremover vil være
betingelsen for,
at en udlænding
i Danmark kan opnå ret til tidsubegrænset opholdstilladelse samt ret til fuld
kontanthjælp og endelig en reform af adgangsbetingelserne for højt
kvalificeret
udenlandsk arbejdskraft. Denne sammenblanding af tre meget forskelligartede
forslag, hvoraf særligt forslaget om en integrationseksamen er meget
vidtrækkende i sine konsekvenser, betyder at behandlingen af forslaget bliver
meget kompleks og ugennemskuelig. Det betyder også, at visse aspekter af
forslaget risikerer at blive både underbelyst og underbehandlet i
Folketinget.
S, RV, SF og EL mener også, at denne kompleksitet har været medvirkende til,
at det ikke har været muligt at overholde de
tidsfrister,
som har været sat
for behandlingen af forslaget. S, RV, SF og EL beklager dybt,
at ministeren har valgt i denne grad at
sammenblande tre vidt forskellige forslag.
S, RV, SF og EL kan ikke
støtte dette lovforslag, fordi lovforslaget udvider den periode, hvor
mennesker
skal modtage starthjælp, og fordi lovforslaget gør det sværere at få
tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
S, RV, S og EL mener
ikke, at fattigdom og utryghed skaber bedre integration. For kort tid siden
anbefalede vismændene, at starthjælpen skulle afskaffes. De vurderer, at
starthjælpen ikke forbedrer integrationen, men kun skaber fattigdom.
Alligevel
vælger regeringen med dette lovforslag at udvide perioden, hvor mennesker kan
modtage starthjælp. For fremtiden skal man bestå en meget svær sprogprøve og
have arbejde i 2½ år på ustøttede vilkår, før man kommer ud af fattigdommen
på
starthjælp.
Regeringen tror også, at
man via usikkerhed kan forbedre integrationen. Reglerne for, hvornår man kan
få
tidsubegrænset ophold i Danmark, strammes nemlig op med dette lovforslag. For
fremtiden er det også et krav, at man har bestået en meget svær sprogtest og
har haft 2½ års ustøttet arbejde, hvis man skal have tidsubegrænset
opholdstilladelse.
S, RV, SF og EL er meget
uenige med regeringen i, at fattigdom og usikkerhed forbedrer integrationen.
Det ville nytte langt mere, hvis man forbedrede kvaliteten af
danskundervisningen og gav nye muligheder for at kunne vende tilbage til
sprogskolen, når man havde brug for at lære mere dansk, f.eks. i forbindelse
med et job.
S, RV, SF og EL kan
derfor ikke støtte et lovforslag, der fortsætter ad en vej, der har vist sig
at
være en blindgyde. Den foreslåede integrationseksamen medfører også, at
familiesammenførte udenlandske kvinder, hvis herboende mænd har en interesse
i
at sikre, at de aldrig opnår mulighed for at få en selvstændig
opholdstilladelse, kan blive fanget i en ulidelig fælde. Den undertrykkende
ægtemand behøver blot at true med skilsmisse, hvis den udenlandske ægtefælle
ønsker at få et arbejde, og så længe hun ikke har arbejdet i mindst 2 år og 6
måneder, vil en skilsmisse føre til udvisning. Eneste mulighed for disse
kvinder er at kunne dokumentere både undertrykkelsen og en vis grad af
tilknytning til Danmark. At dokumentere de fysiske og psykiske overgreb kan
være meget svært og forbundet med fare, i det omfang ægtemanden vil modsætte
sig, at kvinden vil søge hjælp hos læge, politi, naboer eller andre, og at
opnå
en egen tilknytning til det danske samfund kan være endog meget svært, hvis
ægtemanden modsætter sig, at den kvindelige ægtefælle søger arbejde eller et
andet selvstændigt liv uden for hjemmet.
S, RV, SF og EL
kan ikke støtte et forslag som yderligere forværrer
forholdene for denne stærkt udsatte gruppe af kvinder.
S, RV, SF og
EL
finder, at hvis et flertal – stærkt mod
vores vilje og anbefaling – vil indføre et optjeningsprincip for
kontanthjælp,
så bør optjeningsperioden sidestilles med retten til dagpenge, som indtræder
efter 12 måneders beskæftigelse. Der skal dog ikke herske tvivl om, at S, RV,
SF og EL helt vil fjerne både optjeningsprincippet for kontanthjælp og
starthjælpen som sådan, i det øjeblik der kan samles 90 mandater herfor i
Folketinget.
En del af mindretallet
(S) mener, at indførelse af den såkaldte indvandringsprøve kan være en god
idé.
S mener, at der er en logik i, at mennesker, der ønsker at få
opholdstilladelse
i Danmark som familiesammenførte eller som forkyndere, skal lære lidt dansk
og
kender lidt til det danske samfund. S har noteret sig, at ministeren ikke
mener, at formålet med indvandringsprøven er at mindske antallet af
opholdtilladelser. Det er afgørende for S, at formålet med indvandringsprøven
er at forbedre integrationen, at gebyrerne for at deltage i prøven ikke
bliver
for høje, at det bliver nemt for ansøgerne at gå til prøver, og at det bliver
muligt også f
or analfabeter at bestå prøver.
En anden del af mindretallet
(RV, SF og EL) finder endvidere, at såfremt en integrationseksamen indføres,
bør en »bestået eksamen« (sprogprøve og beskæftigelseskrav) give adgang til
tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset hvor lang tid personen har opholdt
sig
i Danmark. Derudover bør der ideelt fortsat være både undtagelsesmuligheder
og en
øvre tidsgrænse for, hvor længe en udlænding kan opholde sig i Danmark uden
ret
til tidsubegrænset opholdstilladelse.
RV, SF og EL er endvidere
imod den del af forslaget, som vedrører indførelse af en indvandringsprøve.
Ministeren har tydeligt tilkendegivet, at formålet med indvandringsprøven er
at
forbedre integrationen og ikke at mindske antallet af opholdstilladelser. Den
foreslåede indvandringsprøve er imidlertid inspireret af den hollandske
indvandringsprøve, og i Holland har man netop oplevet et markant fald i
antallet af ansøgninger om familiesammenføring som følge af
indvandringsprøven.
Det er ikke i lovforslaget eller behandlingen af det på nogen måde
sandsynliggjort, at en dansk indvandringsprøve ikke vil føre til et markant
fald i antallet af ansøgninger om familiesammenføring, som det er sket i
Holland. På denne baggrund beklager RV, SF og EL dybt, at ministeren ikke vil
forpligte sig til at evaluere effekten af lovforslaget med henblik på at
ændre
reglerne og eventuelt igen afskaffe indvandringsprøven, såfremt det viser
sig,
at forslaget modsat ministerens erklærede intentioner viser sig i højere grad
at føre til færre ansøgninger om familiesammenføring end til en mærkbart
forbedret integration. RV, SF og E
L
har imidlertid bemærket, at ministeren har tilkendegivet, at regeringen
nøje vil følge med i konsekvenserne af ændringerne, og at Folketingets
medlemmer
til enhver tid kan anmode om oplysninger om disse.
RV, SF og EL forstår
ikke, hvorfor ministeren har valgt at ændre forslaget om indvandringsprøven
for
religiøse forkyndere og ikke for familiesammenførte, uanset at ministerens
ændringsforslag er et lille skridt i den rigtige retning. RV, SF og EL
finder,
at den model, som foreligger efter ministerens ændringsforslag, hvor
religiøse
forkyndere skal bestå en indvandringsprøve inden for 6 måneder efter
ankomsten
til Danmark for at kunne opretholde deres opholdstilladelse, hvor
familiesammenførte
skal bestå en indvandringsprøve for overhovedet at kunne søge
familiesammenføring, og hvor der ikke er nogen indvandringsprøve for
udlændinge, som søger til Danmark for at arbejde og studere, er meget
ugennemskuelig og udelukkende vil tjene til yderligere at komplicere de i
forvejen
alt for komplekse udlændingeregler. Endelig er RV, SF og EL meget skeptiske
over for, om en indvandringsprøve, som skal bestås, inden der overhovedet
søges
om familiesammenføring, og hvis indhold skal være så basalt, at alle kan
bestå
prøven, vil føre til en bedre integration.
RV, SF og EL er
tilhængere af en reform af reglerne for adgang til Danmark for højt
kvalificeret arbejdskraft. Den foreslåede model er dog alt for uambitiøs og
bureaukratisk. RV, SF og EL finder ikke, at regeringen fuldt ud har søgt at
møde den udfordring, som mangelen på arbejdskraft udgør for Danmark nu og i
de
kommende år. Det er de færreste personer, som har en lønindtægt på mindst
450.000 kroner, og udvidelsen af jobkortordningen er alt for beskeden.
Greencardordningen vil slet ikke i sig selv medføre, at flere kan opnå
arbejds-
og opholdstilladelse i Danmark, men udelukkende, at flere vil kunne opnå et
visum for en periode med henblik på at søge arbejde. Denne regel ville slet
ikke være nødvendig, hvis de danske visumregler generelt var væsentligt
mindre
rigide. RV, SF og EL er stærkt tvivlende over for, om mange højtkvalificerede
udlændinge vil være villige til for egen regning at rejse til Danmark for i 6
måneder – uden adgang til at arbejde eller på anden måde generere en
indtægt –
at søge et arbejde, som de ikke kan være sikre på at de efterfølgende vil få
ret til at tage. Den foreslåede greencardmodel betyder samtidig en øget
administrativ byrde for Udlændingeservice, eftersom Udlændingeservice først
skal vurdere, om en ansøger kan opnå et greencard, og efterfølgende skal
vurdere, om det job, som vedkommende har søgt og fået, lever op til enten den
udvidede jobkortordning eller lønkravet på 450.000 kroner efter sædvanlige
vilkår på det danske arbejdsmarked. RV, SF og EL er derfor enige om, at
beløbsgrænsen bør sænkes, og at udlændinge bør kunne bo og arbejde i Danmark,
så snart de har erhvervet sig et greencard – præcis som det kendes fra
andre
lande med lignende systemer.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
et
mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(S, SF og EL):
1)
I de under
nr. 2
foreslåede
§ 9, stk. 2,
2.-4. pkt.,
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»2. pkt. gælder ikke, hvis den herboende person har opholdstilladelse
efter §§ 7 eller 8.«
[Ændring af betingelse om bestået indvandringsprøve]
Af
ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
2)
I
nr. 2
ændres »2. og 3.
pkt.« til
:
»2-4. pkt.«
[Teknisk rettelse]
Af
et
mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(S, SF og EL):
3)
Efter nr. 2 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 9
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Den i stk. 2,
2. pkt., nævnte prøve skal først aflægges, når udlændingemyndighederne har
konstateret, at de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse er
til stede.«
Stk. 3-25 bliver herefter stk. 4-26.«
[Indvandringsprøve aflægges efter forhåndsvurdering af
ægtefællesammenføringssag]
Af
et
mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(SF og EL):
4)
I det under
nr. 3
foreslåede
§
9 a,
stk. 1, 1. pkt.,
ændres »450.000 kr.« til: »325.000 kr.«
[Nedsættelse af beløbsgrænse]
Af
ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
5)
I
nr. 3
ændres »affattes
således« til: »udgår, og i stedet indsættes«
[Teknisk rettelse]
Af
et
mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(SF og EL):
6)
Nr.
5 udgår.
[Indvandringsprøve som betingelse for meddelelse af
opholdstilladelse som religiøs forkynder udgår]
Af
ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration,
tiltrådt af et
flertal
(V, S, DF og
KF):
7)
I det under
nr. 5
foreslåede
§
9 f, stk. 4,
indsættes i
1. pkt.
efter »at ansøgeren« ordene: »inden
6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen«.
[Ændring af betingelse om bestået indvandringsprøve]
Af
et
mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(SF og EL):
8)
Efter nr. 5 indsættes som nyt
nummer:
»02.
§ 11, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Efter ansøgning meddeles der tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding, som har haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse
i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder, jf. stk. 12, og som i hele perioden har
haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e, jf. dog stk.
7-9,
medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19. En
udlænding
med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år.««
[Ny bestemmelse om tidsubegrænset opholdstilladelse for
udlændinge efter ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder]
9)
Efter nr. 10 indsættes som nyt
nummer:
»03.
I
§ 14, stk. 1,
indsættes som
nr. 8:
»8) Udlændinge med opholdstilladelse efter §
9 a, stk. 20.««
[Ret til arbejde i jobsøgningsperiode]
10)
Nr.
11
udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]
Til § 2
Af
ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
11)
Det under
nr. 1
foreslåede
§ 11, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Retten til kontanthjælp er tillige betinget af, at
ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste
8
år. For personer, der som følge af denne betingelse har haft ret til eller
ville have haft ret til starthjælp, er retten til kontanthjælp endvidere
betinget af, at ansøgeren har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en
tid,
som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for
de seneste 8 år.«
[Præcisering af persongruppe]
Af
et mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(S, SF og EL):
12)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§
11, stk. 3, nr. 2
, ændres »2 år og 6 måneder« til: »1 år«.
[Ændring af beskæftigelseskravet]
Af
ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
13)
I det under i
nr. 1
foreslåede
§ 11, stk. 4,
ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 3, 1. pkt.«
[Konsekvensændring]
14)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 11, stk. 5,
ændres »stk. 3, nr. 2« til: »stk. 3, 2. pkt.«
[Konsekvensændring]
15)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 11, stk. 6,
ændres »der modtager en brøkpension fra Danmark« til: »der ikke modtager fuld
førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om
optjening«.
[Ændring af betegnelsen for brøkpensionister]
Af
et
mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(S, SF og EL):
16)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 11, stk. 6,
indsættes efter ordene »lov
om socialpension« ordene: », eller hvis særlige grunde i øvrigt taler
derfor«.
[Indførelse af undtagelsesbestemmelse]
Af
ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
17)
E
fter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 27, stk. 1,
og
§
27 a
ændres
»betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4« til: »betingelserne i § 11, stk. 3-6,
for at få kontanthjælp«.«
[Konsekvensændring]
Til § 3
18)
I
stk. 1
ændres »1. marts 2007« til: »1. maj 2007«.
[Ikrafttrædelse]
Af
et
mindretal
(RV), tiltrådt af et
mindretal
(SF og EL):
19)
I
stk. 2, 1. pkt.,
udgår »og §
9
f, stk. 4,« samt »og 5«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]
20)
I
stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »Tidspunktet for ikrafttræden af
udlændingelovens §
9 a,
stk. 20, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4,«: »tidspunktet for
ikrafttræden af udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 8, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 03,«.
[Ret til arbejde i jobsøgningsperiode]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3
Flygtninge kommer til Danmark, fordi de søger beskyttelse.
Flygtninge får udelukkende asyl i Danmark, hvis Udlændingeservice eller
Flygtningenævnet vurderer, at de har krav på denne beskyttelse. Dermed
adskiller flygtninge sig fra alle andre udlændinge. Flygtninge kan f.eks.
ikke
uden problemer på lige fod med alle andre udlændinge tage ophold i enten
deres
eget eller deres ægtefælles hjemland. Det er væsentligt at huske, at den
asylretlige beskyttelse består i andet og mere end ret til fysisk ophold. En
flygtning med asylretlig beskyttelse i Danmark, som søger familiesammenføring
med en ægtefælle i et andet land, opgiver dermed reelt den asylretlige
beskyttelse. Af denne årsag bør flygtninge, så længe de har krav på
asylretlig
beskyttelse, altid have ret til at udøve deres familieliv i det land, som har
forpligtet sig til at give dem denne beskyttelse. Dette medfører et krav om
lempeligere adgang til familiesammenføring end for alle andre grupper.
Den foreslåede indvandringsprøve vil, som L 93 ser ud i dag,
skulle bestås som en forudsætning for at få lov til at søge om
familiesammenføring. Det betyder, at ægtepar, som ikke lever op til
ægtefællesammenføringsreglerne,
alligevel både skal betale for uddannelsespakken og betale gebyret for at
tage
integrationsprøven. Sidstnævnte har de pågældende måske endda betalt flere
gange, hvis prøven ikke bestås i første omgang, uanset at parret slet ikke
har
ret til familiesammenføring og dermed vil få afslag på den ansøgning, som de
møjsommeligt har arbejdet med og betalt for retten til at indgive.
Forslagsstillerne
bag dette ændringsforslag finder, at ægtepar med rimelighed kan bede
Udlændingeservice
om at vurdere, om det overhovedet er realistisk, at parret kan få
ægtefællesammenføring,
inden parret spilder tid og ressourcer, herunder de offentlige danske
ressourcer, i form af, at der skal afholdes prøve, og at resultatet af
indvandringsprøven
skal rettes.
Såfremt ændringsforslagene vedtages, vil forslagsstillerne til
3. behandling stille yderligere ændringsforslag som en konsekvens heraf.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk rettelse.
Til nr. 4
Et af formålene med L 93 er at sikre, at Danmark bedre kan
tiltrække tilstrækkeligt med særligt kvalificeret arbejdskraft. Ministeren
har
i besvarelsen af spørgsmål nr. 68 redegjort for, at uddannelsesbaggrunden for
særligt kvalificeret arbejdskraft kan defineres som en gymnasialuddannelse
efterfulgt
af en mellemlang uddannelse. Ministeren bemærkede, at dette svarer til
uddannelsesniveauet for sygeplejersker. Ifølge Dansk Sygeplejeråd modtager en
sygeplejerske med en specialuddannelse, som hun/han bruger direkte i jobbet
og
med mere end 8 års erfaring 24.641 kr. om måneden ved ansættelse i
regionerne.
Dertil kommer ulempebetaling og eventuelle andre tillæg.
På denne baggrund finder forslagsstillerne,
at et lønkrav på 325.000 kr. årligt (eksklusive pension) er rigeligt højt
(kilde: Dansk Sygeplejeråds debatoplæg til overenskomstforhandlingerne 2008,
side 12 ff.).
Behovet for at sænke lønkravet fra de nuværende 450.000 kr. understreges
også af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 53, hvor ministeren henviser
til, at udstationeret arbejdskraft kan koste arbejdsgivere mere end »normal«
arbejdskraft, eftersom der ofte opstår ekstra udgifter til f.eks. rejser,
boligtillæg etc.
Endelig henviser forslagsstillerne til, at bl.a. Dansk
Arbejdsgiverforening jævnligt appellerer om, at kravene til udenlandsk
arbejdskraft lempes yderligere. Så sent som den 29. marts 2007 udtaler
chefkonsulent i DA Jørgen Bang-Petersen gennem DA Opinion (Arbejdsmarked):
»Kvalificeret arbejdskraft er forudsætningen
for, at virksomhederne udvikler sig i Danmark – og dermed også skaber
muligheder til mindre kvalificerede danskere. Vi kan ganske enkelt ikke holde
fast i opsvinget uden flere kvalificerede medarbejdere fra udlandet. De gode
beskæftigelsesmuligheder i Danmark skal brandes ikke kun i vores nabolande,
men
i hele verden. Det er nu, de spor skal lægges, som kan sikre grundlaget for
vækst og høj produktion i Danmark i mange år frem.
«
Forslagsstillerne bag dette ændringsforslag er lydhøre over for
denne bøn og vil gerne imødekomme den.
Til nr. 5
Der er tale om en teknisk rettelse, idet det af det fremsatte
lovforslag ikke fremgår, at den nuværende udlændingelovs §
9 a, stk. 1, 2. pkt., bliver til
udlændingelovens §
9 a,
stk. 1, 3. pkt.
Til nr. 6, 10 og 19
Forslagsstillerne bag disse ændringsforslag finder ikke, at de
udenlandske religiøse forkyndere overhovedet skal være bundet af en
indvandringsprøve. Det er tværtimod en grundlæggende del af
religionsfriheden,
at ethvert religiøst samfund selv kan vælge sine religiøse ledere, uanset
nationale skel og uanset om den valgte leder kan leve op til en national
prøve,
hvor let denne end måtte være. Forslagsstillerne er samtidig uforstående over
for,
hvilket konkret problem dette forslag skulle løse, Forslagsstillerne mener
tværtimod ikke, at udenlandske religiøse forkynderes eventuelt begrænsede
viden
om danske samfundsforhold, sprog m.m. hidtil har vist sig at udgøre et
problem.
På den baggrund finder forslagsstillerne det unødvendigt at lovgive specifikt
om
en type beskæftigelsesbetingede opholdstilladelser, som i omfang berører ca.
100 personer årligt. Der er ingen saglige argumenter for at ændre vilkårene
for
religiøse forkyndere. Høringssvarene har problematiseret indvandringsprøvens
forhold til religionsfriheden, og med ministerens ændringsforslag til netop
indvandringsprøven for religiøse forkyndere vil der opstå en helt ulogisk
situation, hvor familiesammenførte skal lære dansk, før de kommer til
Danmark, og
religiøse forkyndere inden for 6 måneder efter, at de er kommet til landet,
mens andre på arbejdsopholdstilladelser slet ikke skal tage prøven.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring indebærer, at udlændingen inden for 6
måneder efter at være blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens
§
9 f, stk. 1, skal
have bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold (indvandringsprøven).
Hvis udlændingen ikke har bestået indvandringsprøven inden for 6
måneder efter at være blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens
§
9 f, stk. 1, vil
opholdstilladelsen ikke kunne forlænges.
En udlænding, der ansøger om opholdstilladelse her i landet som
religiøs forkynder m.v., skal således ikke aflægge indvandringsprøven i
udlandet forud for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse som religiøs
forkynder, men skal aflægge indvandringsprøven efter indrejsen her i landet.
Efter nuværende praksis for meddelelse af opholdstilladelse
efter udlændingelovens §
9 f
gives der første gang opholdstilladelse for 1 år.
Dette vil ved indførelsen af indvandringsprøven blive ændret
til, at der første gang gives opholdstilladelse for 7 måneder, således at
udlændingen kan nå at aflægge og bestå indvandringsprøven, inden udlændingen
skal søge om forlængelse af sin opholdstilladelse. Ifølge
udlændingebekendtgørelsens
§ 26, stk. 9, 1. pkt., kan en ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse
tidligst indgives 2 måneder før tilladelsens udløb og skal senest indgives 1
måned før tilladelsens udløb.
Til nr. 8
L 93 er resultatet af regeringens aftale med Dansk Folkeparti
oven på velfærdsforhandlingerne og er i nogen grad opstået ud af
anbefalingerne
fra Velfærdskommissionen. Velfærdskommissionen foreslog således både en
lempelse og en stramning, når det gælder integrationseksamen. Heraf har
regeringen og Dansk Folkeparti valgt udelukkende at lade sig inspirere af
forslaget om en stramning, hvorefter det ikke skal være muligt at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse, før man har bestået en integrationseksamen
bestående af både en sprogprøve og et beskæftigelseskrav.
Lempelsen i forslaget bestod imidlertid i, at det skulle være
muligt at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, så snart denne
integrationseksamen var bestået. Dermed ville adgangen til rettigheder i
Danmark afhænge af integrationsindsatsen og ikke af varigheden af den
pågældendes ophold, som alligevel både er udenfor indvandrerens indflydelse
og
ikke er nogen god indikator for viljen til integration.
Nærværende ændringsforslag vil indføre den integrationseksamen,
som Velfærdskommissionen foreslog.
Forslagsstillerne mener, at den ideelle model ville være, at det
fortsat var muligt for alle senest at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse
efter 7 år, uanset om det inden da ikke er lykkedes ansøgeren at bestå
integrationseksamen. Stillerne erkender dog, at stramningen er aftalt mellem
regeringen og Dansk Folkeparti og således allerede nyder tilstrækkelig stor
opbakning til at blive vedtaget, og finder derfor, at det vigtigste er, at
Folketinget tillige får en mulighed for at tage stilling til den lempelse,
som Velfærdskommissionen
anbefalede, og ikke udelukkende til stramningen.
Til nr. 9
Forslagsstillerne mener, at en greencardordning, hvor der kræves
80 point for, at ansøgeren kan få adgang til at rejse til Danmark og begynde
at
søge arbejde, og hvor ansøgeren derefter skal søge om arbejds- og
opholdstilladelse på baggrund af det arbejde, som den pågældende finder, vil
medføre en uhensigtsmæssigt dobbelt sagsbehandling i Udlændingeservice. I
første led af sagsbehandlingen skal pointniveauet vurderes og greencardet
gives,
og i det andet led af sagsbehandlingen skal jobtilbuddet vurderes og
ansøgningen om arbejds- og opholdstilladelse behandles.
Samtidig finder forslagsstillerne bag dette ændringsforslag
ikke, at man får udnyttet det store potentiale ved et pointsystem på denne
måde. Hvis resultatet af at give personer med 80 point adgang til at bo og
arbejde i Danmark – og ikke kun at søge arbejde i en begrænset periode
– viser
sig at være, at højtuddannede personer påtager sig arbejde uden for deres
fagområder og under deres faglige niveau på en uhensigtsmæssig måde, så ville
den optimale løsning være at justere pointsystemet, således at det bliver
sværere at opnå 80 point el.lign., indtil en mere passende balance er nået.
Forslagsstillerne finder således, at det altid vil være en fordel for Danmark
at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, og er samtidig meget skeptiske
over for den opfattelse, at personer, som er højtuddannede og internationalt
orienterede, skulle vælge at arbejde uden for deres fagområde eller under
deres
faglige niveau i Danmark, når det højst sandsynligt vil være muligt for de
samme personer at opnå opholds- og arbejdstilladelse i størstedelen af alle
vestlige lande, herunder en lang række lande med både et lavere skattetryk,
en
mere gennemskuelig centraladministration, et lettere tilgængeligt sprog og
ofte
også et bedre vejr.
Endvidere vil en ordning, der følger ændringsforslaget, etablere
en greencardordning, der falder bedre i tråd med, hvordan begrebet anvendes
andre steder i verden, hvor arbejdstilladelsen automatisk følger af, at der
er
givet et greencard.
L 93 er resultatet af regeringens aftale med Dansk Folkeparti
oven på velfærdsforhandlingerne og er i nogen grad opstået ud af
anbefalingerne
fra Velfærdskommissionen. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at den
udnyttelse og tolkning af et pointsystem og en greencardordning, som ligger
til
grund for ændringsforslaget, stemmer overens med Velfærdskommissionens
anbefalinger, i modsætning til den udnyttelse af et pointsystem og en
greencardordning,
som kommer til udtryk i lovforslaget fra integrationsministeren.
Til nr. 11 og 13-15
Bestemmelsens stk. 3, 2. pkt. foreslås omformuleret, så det
tydeligere fremgår, at beskæftigelseskravet for at få ret til kontanthjælp
alene gælder for personer, der har haft ret til eller ville have haft ret til
starthjælp som følge af den i 1. pkt. nævnte venteperiode.
Det foreslås endvidere i stk. 6, at ordene »førtidspensionister,
der modtager brøkpension fra Danmark« erstattes af »førtidspensionister, der
ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af
betingelserne om optjening«, jf. lovens §
27
a.
Til nr. 12
Kravet for at optjene ret til dagpenge er i dag 52 ugers
beskæftigelse, altså 1 års ordinært arbejde. Det synes på denne baggrund helt
urimeligt, at der skal kræves 2 år og 6 måneders ordinært fuldtidsarbejde for
at optjene retten til fuld kontanthjælp. Uden dette ændringsforslag kan en
person, der efter 1 års beskæftigelse atter bliver ledig, risikere at skulle
gå
fra dagpenge til en ydelse på starthjælpsniveau. Det virker ulogisk og
inkonsistent, at det er lettere at optjene ret til den højere dagpengeydelse,
end det er til kontanthjælp. Denne skævhed retter ændringsforslaget op på.
Til nr. 16
Ved L 93 indfører integrationsministeren en høj grad af
parallelitet mellem retten til tidsubegrænset opholdstilladelse og retten til
fuld kontanthjælp. Det er på denne baggrund slående, at man ikke i
lovforslaget
fra integrationsministeren har sikret parallelitet i
undtagelsesbestemmelserne
for kravene om bestået integrationseksamen for at opnå ret til fuld
kontanthjælp i forbindelse med tidsubegrænset opholdstilladelse. For selv
efter
vedtagelsen af lovforslaget fra integrationsministeren vil der være en række
undtagelser fra kravet om bestået integrationseksamen forud for
tidsubegrænset
opholdstilladelse. Denne undtagelse fremgår bl.a. af bekendtgørelse nr. 8 af
9.
januar 2006 (bekendtgørelse af meddelelse om tidsubegrænset
opholdstilladelse).
Heraf fremgår det, at der f.eks. kan gøres undtagelse fra de gældende krav i
situationer, hvor der er særlige grunde til, at ansøgeren ikke kan leve op
til
kravene, som ikke kan lægges ansøgeren til last, herunder handicap, tortur-
eller voldsoplevelser eller stærkt traume eller sygdom.
Dette ændringsforslag indfører samme undtagelsesbestemmelse for
kravet om bestået integra-tionseksamen forud for ret til fuld kontanthjælp og
indfører således hermed en mere fuldstændig parallelitet mellem de to
områder,
hvor lovforslaget fra integrationsministeren allerede indfører en høj grad af
parallelitet. Vedtages ændringsforslaget ikke, vil der slet ikke være nogen
mulighed for at gøre undtagelser fra kravet om arbejde i 2 år og 6 måneder
forud for ret til fuld kontanthjælp, uanset at starthjælpsmodtageren måtte
have
andre og flere problemer end ledighed, og uanset at disse ikke kan lægges
starthjælpsmodtageren til last. Dette afviger markant fra, hvorledes der
ellers
er lovgivet, både hvad angår udlændinges muligheder for at opnå samme
rettigheder som danske statsborgere, og hvad angår den øvrige lovgivning på
kontanthjælpsområdet, herunder f.eks. 300-timers-reglen, hvor personer med
andre problemer end ledighed placeret i den såkaldte matchgruppe 5 er
undtaget.
Til nr. 17
Der er tale om en konsekvensændring.
Til nr. 18
Der er tale om at udskyde datoen for lovforslagets ikrafttræden.
Ikrafttrædelsesdatoen foreslås ændret fra 1. marts 2007 til 1. maj 2007.
Til nr. 20
Der henvises til bemærkningerne under nr. 9.
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
fmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Irene Simonsen (V)
Eyvind Vesselbo (V)
Jørgen Winther (V)
Jesper Langballe (DF)
Søren Krarup (DF)
Henriette Kjær (KF)
Allan Niebuhr (KF)
Lotte Bundsgaard (S)
nfmd.
Bjørn Medom Nielsen (S)
Troels Ravn (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Morten Østergaard (RV)
Steen Gade (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 93
Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven og
lov om aktiv socialpolitik samt de indkomne høringssvar
2
Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren
3
Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren
4
Høringsnotat fra integrationsministeren
5
Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder
6
Udkast til tidsplan for L 93
7
2. udkast til tidsplan for L 93
8
Tidsplan for L 93
9
Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra
integrationsministeren
10
Materiale fra Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT)
11
Ændringsforslag fra integrationsministeren
12
Henvendelse af 15/2-07 fra Niels Henrik Arendt
13
Materiale fra Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT)
14
Udkast til ny tidsplan for lovforslaget
15
Ændringsforslag fra integrationsministeren
16
Ændringsforslag fra integrationsministeren
17
Henvendelse af 13/3-2007 fra Danske Kirkers Råd
18
Pressemeddelelse vedrørende samrådsspørgsmål A-E (om
indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at
søge beskæftigelse m.v.)
19
Endelig tidsplan for L 93
20
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 93
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om ministeren vil bekræfte, at formålet med
indførelse af den såkaldte indvandringsprøve, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,
ikke er at begrænse antallet af familiesammenføringer i Danmark, til
integra-tionsministeren,
og ministerens svar herpå
2
Spm., om ministeren vil bekræfte, at den såkaldte
indvandringsprøve udelukkende bliver mundtlig, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm., om ministeren vil oversende et udkast til den
foreslåede indvandringsprøve m.v., til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå
4
Spm. om, at ministeren bedes kommentere oplæg fra KIT
(Kirkernes Integrations Tjeneste) af 1. februar 2007, herunder særligt for så
vidt angår de i oplægget anførte bemærkninger til »turistvisaløsningen«, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvorledes ministeren vil kontrollere, hvilken
løn der reelt udbetales i udlandet, jf. forslaget om udvidelse af
jobkortordningen m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til
udformning af et ændringsforslag, hvor fleksjob og løntilskudsjob sidestilles
med ordinært arbejde, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til
udformning af et ændringsforslag, som sikrer en dispensationsmulighed
vedrørende
beskæftigelseskravet for ret til kontanthjælp, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
8
Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til
udformning af et ændringsforslag, hvor kravet om beskæftigelse differentieres
i forhold til ansøgers arbejdsevne med udgangspunkt i ansøgers indplacering i
matchgruppesystemet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til
udformning af et ændringsforslag, hvorefter job med en årlig aflønning på
mindst 325.000 kr. udløser en arbejds- og opholdstilladelse, til
integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
10
Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til
udformning af et ændringsforslag, som medfører, at opnåelse af 80 point i
point-systemet giver ret til at arbejde og ikke kun til at søge arbejde, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om ministeren vil forpligte sig til at ændre den
danske indvandringsprøve i overensstemmelse med konklusionerne fra den
uafhængige
hollandske kommission, som er nedsat for at vurdere, om indvandringsprøven er
i overensstemmelse med EMRK, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå
12
Spm. om, hvorledes ministeren vil sikre sig, at personer,
som har krav på familiesammenføring efter EMRK artikel 8, fortsat vil søge
familiesammenføring i Danmark, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå
13
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der oplyses om
dispensa-tionsmulighederne i forbindelse med indvandringsprøven, til
integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
14
Spm. om, at ministeren bedes redegøre for, hvorfor der
ikke gøres en undtagelse for flygtninge i relation til indvandringsprøven,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, at ministeren bedes oplyse begrundelsen for, at
forslaget ikke er sendt i høring hos Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, at ministeren bedes redegøre nærmere for
udarbejdelsen af den film, som indgår i uddannelsespakken, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, at Integrationsministeriet bedes oversende et
eksemplar af den hollandske indvandringsprøve, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
18
Spm., om ministeren vil være villig til at afprøve
indvandringsprøven, således at det kan blive afprøvet, i hvor høj grad prøven
i praksis
diskriminerer mod personer fra anden sprogstamme, uden boglig uddannelse og
evt. uden skriftsprog, inden indvandringsprøven sættes i kraft, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm., om pakken af undervisningsmateriale vil være
underlagt KODA, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, at Integrationsministeriet bedes anskueliggøre
det konkrete forløb omkring indvandringsprøven, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
21
Spm. om, at integrationsministeren bedes anskueliggøre,
hvad det vil koste at udvikle indvandringsprøven, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
22
Spm. om, at integrationsministeren bedes redegøre for de
forventede samlede omkostninger for ansøgere om
familiesammenføring/opholdstilladelse
som religiøs forkynder i forbindelse med undervisningsmateriale og
prøveaflæggelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm., om integrationsministeren vil give Institut for
Menneskerettigheder ret i, at religiøse forkynderes opgave er at forkynde og
ikke primært at fremme integrationen, til integrationsministeren, og
ministerens
svar herpå
24
Spm. om, at ministeren bedes oversende en oversigt over
udenlandske religiøse forkyndere i Danmark med oplysning om, hvilket land de
kommer fra, og om muligt anslå, hvilket trossamfund de tilhører, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, at ministeren bedes oversende en oversigt over,
hvor længe forskellige udenlandske religiøse forkyndere typisk opholder sig i
Danmark, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, at ministeren bedes kommentere forslaget fra
Kirkernes Integrations Tjeneste om, at opholdstilladelsen for religiøse
forkyndere betinges af, at den udenlandske forkynder er tilmeldt et
obligatorisk samfundskursus ved indrejsen til Danmark og senest gennemfører
dette kursus inden for 6 måneder efter ankomsten, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
27
Spm., om ministeriet har kendskab til andre lande, som
allerede i dag bruger en model med indvandringsprøve el.lign. for religiøse
forkyndere, og i givet fald hvilke, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
28
Spm. om, at ministeren bedes oversende oversigt over,
hvilken uddannelse udenlandske religiøse forkyndere har i dag, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvorvidt religiøse
forkyndere fra alle medlemslande i EU er undtaget fra indvandringsprøven,
eller om der gælder særlige vilkår for forkyndere fra nye EU-lande, til
integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
30
Spm. om, at ministeren bedes bekræfte, at det vil være
lovligt at indrejse på et turistvisum med henblik på at lære dansk og
kvalificere sig til at bestå integrationsprøven med henblik på at indgive
ansøgning om familiesammenføring eller ophold som religiøs forkynder, inden
dette visum udløber, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om ministeren kan bekræfte, at f.eks. en indisk
eller en amerikansk præst 1) kan komme hertil på et 3-måneders-turistvisum,
2) gå på sprogskole her i landet og blive introduceret til det danske
samfund,
3) tilmelde sig integrationsprøven, 4) blive indkaldt til og bestå denne
prøve, 5) derpå indgive ansøgning om midlertidigt ophold og 6) få denne
ansøgning behandlet – alt sammen inden hans eller hendes turistvisum
udløber,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm., om ministeren kan bekræfte, at den pågældende vil
få mulighed for midlertidigt ophold, mens ansøgningen behandles, hvis
behandlingen
ikke er afsluttet inden udløbet af det meddelte turistvisum, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm., om ministeren vil lempe adgangen til turistvisum
for religiøse forkyndere, der ønsker at komme til Danmark med henblik på at
opnå opholdstilladelse som forkynder efter bestået indvandringsprøve, fra
lande, hvor det i dag er vanskeligt at få turistvisum, til
integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
34
Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvorledes ministeren
vurderer at voldsramte familiesammenførte kvinder, som holdes isoleret fra
omgivelserne,
skal kunne bestå integrationseksamen, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
35
Spm. om, at ministeren bedes sandsynliggøre, at en
forlængelse af perioden på starthjælp for personer, som opfylder de
helbredsmæssige betingelser for at få førtidspension, vil medføre, at en
større andel af denne gruppe vil opnå ordinær beskæftigelse, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm., om ministeren er enig i, at indvandrere der ikke er
berettigede til f.eks. førtidspension, men som opfylder de helbredsmæssige
krav hertil, næppe vil komme nærmere arbejdsmarkedet, selv om de fortsætter
på starthjælp ud over de første 7 år, til integrationsministeren, og
ministerens
svar herpå
37
Spm., om ministeren frygter, at forslaget om et
beskæftigelseskrav for ret til kontanthjælp vil gøre traumatiserede
flygtninge mere tilbøjelige til at søge førtidspension, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, at ministeren bedes bekræfte, at psykisk sygdom,
herunder diagnosen PTSD, vil kunne medføre en undtagelse fra dels
indvandringsprøven,
dels integrationseksamen, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå
39
Spm. om, at ministeren bedes kommentere det rimelige i,
at perioden på 2 år og 6 måneder med ordinært arbejde ikke er gjort afhængig
af konjunkturudviklingen i Danmark, til integrationsministeren, og
ministerens
svar herpå
40
Spm., om ministeren kan forestille sig, at perioden på 2
år og 6 måneder på et tidspunkt vil kunne forkortes med henvisning til, at
arbejdsløsheden i Danmark er stigende, til integrationsministeren, og
ministerens
svar herpå
41
Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvor mange familiesammenførte
udlændinge der har haft 2 år og 6 måneders ordinært arbejde efter 7 års
ophold i Danmark i dag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm., om Integrationsministeriet vil overveje en
undtagelsesbestemmelse i relation til kravet om beskæftigelse i 2 år og 6
måneder, hvis ansøger kan dokumentere en udpræget vilje til integration, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om, at ministeren bedes forholde sig til, om
dispensationsmuligheden i forbindelse med integrationseksamen, hvor der er
tale om 10 års samliv, og hvor ansøger var fyldt 50 år på tidspunktet for
meddelelse
af opholdstilladelse, kan risikere at fastholde ægtefæller i f.eks. et
voldeligt forhold af opholdsretlige grunde, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
44
Spm., om ministeren vil effektivisere kontrollen af, at
udenlandske videnarbejdere i Danmark arbejder efter »sædvanlige vilkår«, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm., om ministeren kan bekræfte, at det danske greencard
alene er et jobsøgningsvisum, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå
46
Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til
udformning af et ændringsforslag, hvorefter lovforslaget opdeles i to dele
m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til
udformning af et ændringsforslag, hvorefter kravet om, at religiøse
forkyndere m.v. skal have bestået indvandringsprøven, udgår, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til
udformning af et ændringsforslag, hvorefter betingelsen om, at man for at få
meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse skal opfylde et sprogkrav og et
beskæftigelseskrav
m.v., ændres, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til
udformning af et ændringsforslag, hvorefter forslaget om ordinær
fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder som betingelse for at modtage
kontanthjælp, jf. forslagets § 2, nr. 1, ændres til 1 år, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om ministerens redegørelse for erfaringerne fra
Holland vedrørende indførelsen af indvandringsprøven m.v., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm., om ministeren har gjort sig overvejelser om, hvor
lang tid det i gennemsnit vil tage at tilegne sig den fornødne viden til at
bestå sprog- og samfundsforholdsprøven i forbindelse med indvandringsprøven,
og vil ministeren i givet fald redegøre nærmere for disse overvejelser, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om, at ministeren anmodes om at yde teknisk bistand
til udformning af et ændringsforslag, hvorefter der indsættes en
evalueringsbestemmelse
i loven, som sikrer, at der foretages en uafhængig evaluering af de ændrede
regler vedrørende kontanthjælp med henblik på at vurdere, om flere kommer i
arbejde som følge af de ændrede regler, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
53
Spm. om, at ministeren anmodes om at yde teknisk bistand
til udformning af et ændringsforslag, hvorefter løngrænsen på 450.000 kroner
ved jobkortordningen administreres således, at de 450.000 kr. er inklusive
pension, da det er dansk tradition, at arbejdsgiveren betaler et bidrag til
pensionen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om, hvor store udgifter ministeren skønner en
arbejdsgiver vil have ved at ansætte en udenlandsk medarbejder m.v., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm., om ministeren kan oplyse, om en udenlandsk
videnarbejder kan opnå en højere skattepligtig lønindkomst og dermed lettere
adgang til at få meddelt erhvervsopholdstilladelse ved at fravælge at spare
op til pension m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm., om ministeren kan oplyse, om man fra ministeriets
side vil udvise interesse for pensionsopsparingerne, når man skal vurdere en
udenlandsk videnarbejders lønniveau m.v., til integrationsministeren, og
ministerens
svar herpå
57
Spm. om teknisk bistand til udformning af et
ændringsforslag, hvorefter der kan gives opholds- og arbejdstilladelse, hvis
udlændingen kan fremvise et konkret arbejdstilbud med årlig indkomst på
mindst 200.000 kr., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af
13/3-2007 fra Danske Kirkers Råd, til integrationministeren, og ministerens
svar herpå
59
Spm., om ministeren kan oplyse, hvornår
indvandringsprøven forventes implementeret, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
60
Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvilken effekt
indvandrings-prøven for religiøse forkyndere har haft i Holland m.v., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om, at ministeren som et minimum bedes garantere, at
hele indvandringsprøven vil blive afholdt mundtligt m.v., til
integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
62
Spm. om ministerens uddybelse af sine overvejelser om,
hvor høj en pris man med rimelighed kan forlange for henholdsvis
undervis-ningsmaterialet
og prøveaflæggelsen i forbindelse med indvandringsprøven, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om ministerens oversendelse af udkastet til
indvandringsprøven, så snart man er nået nærmere en model, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm., om ministeren kan oplyse, om en udenlandsk
videnarbejder må arbejde i den periode, hvor en arbejdstilladelse er udløbet
m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om ministerens vurdering af sagsbehandlingen ved
ansøgning om arbejdstilladelse, som følge af den nye greencardordning m.v.,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm., om ministeren kan oplyse, hvem der vil kunne få
arbejds- og opholdstilladelse ved en lønafgrænsning på henholdsvis 200.000
kr., 325.000 kr. og 450.000 kr. årligt m.v., til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
67
Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor man har
lagt sig fast på en så høj løngrænse m.v., til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
68
Spm. om ministeren kan redegøre nærmere for, hvad der
ligger i begrebet »særligt kvalificeret arbejdskraft« m.v., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om ministeren kan redegøre for, hvori forskellen består
mellem helt at undtage ansøgere om familiesammenføring til herboende
flygtninge fra kravet om en indvandringsprøve og de facto at se bort fra
kravet m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm. om, at ministeren som opfølgning på svar på spm. nr.
16 bedes oversende udvalget en redegørelse, så snart det er muligt, til
integra-tionsministeren,
og ministerens svar herpå
71
Spm., om ministeren kan bekræfte, at det ikke på forhånd
er udelukket, at der kan dispenseres fra kravet om integrationseksamen m.v.,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm., om ministeren kan uddybe besvarelsen af spm. nr. 39
med henblik på at forholde sig til rimeligheden i, at beskæftigelseskravet på
2 år og 6 måneder ikke er gjort afhængige af konjunkturudviklingen i Danmark,
m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm. om, at ministeren som opfølgning på besvarelsen af
spm. nr. 41 bedes bekræfte, at formålet med indførelse af et
beskæftigelseskrav ikke er, at færre personer skal opnå permanent
opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
74
Spm., om ministeren kan oplyse, hvor mange der i alt
modtager starthjælp i dag m.v., til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå
75
Spm., om ministeren kan oplyse, hvor mange flygtninge der
er ledige, opdelt på samme grupper, jf. svaret på spm. nr. 41, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm., om ministeren som opfølgning på besvarelsen af spm.
nr. 7 kan yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som
sikrer en dispensationsmulighed vedrørendc beskæftigelseskravet for ret til
kontanthjælp m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
77
Spm., om ministeren kan yde teknisk bistand til
udformning af et ændringsforslag, hvorefter personer, der søger
familiesammenføring til en herboende flygtning, er undtaget fra kravet om en
indvandringsprøve, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
78
Spm., om ministeren kan yde teknisk bistand til
udformning af et ændringsforslag, som forpligter regeringen til at gennemføre
en evaluering af resultatet af både indvandringsprøven og integrationseksamen
m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
79
Spm. om, at ministeren anmodes om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der betyder, at der kan meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse
på det tidspunkt, hvor ansøger har levet op til kravene i integrationseksamen
m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
80
Spm. om, at ministeren bedes oversende sit talepapir fra
samrådet den 22. marts 2007, vedrørende UUI L 93 – samrådsspm. A-E (om
indvandringsprøve,
integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse
m.v.), til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
81
Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til
udformning af et ændringsforslag, hvorefter der indføres en procedure med
forhåndsvurdering i ægtefællesammenføringssager, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå
82
Spm., om ministeren kan oplyse, hvor bogstaveligt kravet
om 2 år og 6 måneders ordinært arbejde skal tages, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå
83
Spm., om ministeren kan oplyse, om der i forbindelse med
kravet om 2 år og 6 måneders arbejde forud for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse vil være mulighed for at tage særligt hensyn til
studerende,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 93
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om, at ministeren bedes redegøre nærmere for,
hvad ministeren forventer effekten af indvandringsprøven i Danmark vil blive,
til integrationsministeren
B
Samrådsspm. om, at ministeren bedes redegøre nærmere for,
hvilke konsekvenser det vil have for et trossamfunds ret til selv at vælge
forkynder, hvis dets foretrukne forkynder ikke er i stand til at bestå
indvandringsprøven, til integrationsministeren
C
Samrådsspm. om, at ministeren bedes redegøre nærmere for,
hvorledes indførelsen af integrationseksamen vil påvirke isolerede og
voldsramte
udenlandske kvinders mulighed for at blive uafhængige af deres voldelige og
undertrykkende mænd, til integrationsministeren
D
Samrådsspm. om, at ministeren bedes redegøre for,
hvorledes ministeren vil sikre, at indførelsen af integrationseksamen ikke
vil føre til en ny underklasse i Danmark, som aldrig opnår statsborgerskab
eller stemmeret, og som permanent vil have ringere sociale vilkår end det
omkringliggende samfund, til integrationsministeren
E
Samrådsspm. om, at ministeren bedes forholde sig nærmere
til kritikken fra bl.a. Retssikkerhedsfonden, som det fremgår af
høringssvarene,
når det tages i betragtning, at det endnu ikke har været muligt for
ministeren
at uddybe hverken indholdet i indvandringsprøven, eller hvordan denne prøve
tænkes afholdt, til integrationsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
integrationsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 1 og integrationsministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 2 og 3 og integrationsministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 12, 18, 61, 62, 64, 65, 73, 78, 82 og 83 og
integrationsministeren svar herpå er optrykt efter ønske fra RV, SF og EL.
Spørgsmål 1:
Vil ministeren bekræfte, at formålet med indførelse af den
såkaldte indvandringsprøve, jf. lovfor-slagets § 1, nr. 2, ikke er at
begrænse
antallet af familiesammenføringer i Danmark.
Svar:
Som det fremgår af lovforslaget, er formålet med
indvandringsprøven at styrke den enkelte udlændings muligheder for en
vellykket
og hurtig integration i det danske samfund.
Indvandringsprøven vil være et supplement til den
danskuddannelse og det introduktionsprogram, der gives her i landet.
Indvandringsprøven vil medvirke til at sikre, at den enkelte udlænding, der
ønsker opholdstilladelse i Danmark, på et tidligt tidspunkt tager ansvaret
for
sin egen integration, og at den pågældende kan dokumentere at have motivation
til og et ønske om at blive en del af det danske samfund.
Formålet er således ikke yderligere at begrænse antallet af
familiesammenførte.
Spørgsmål 12:
Hvorledes vil ministeren sikre sig, at personer, som har krav på
familiesammenføring efter EMRK artikel 8, fortsat vil søge
familiesammenføring
i Danmark og ikke lade sig afskrække på forhånd af, at der findes en
indvandringsprøve?
Svar:
Der vil i forbindelse med indførelsen af indvandringsprøven
blive udarbejdet en kommunikationsstrategi med henblik på at få informeret
ansøgere m.v. om prøven, herunder også om dispensa-tionsmulighederne.
Der vil altid blive dispenseret, hvis afslag på
ægtefællesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtigelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Jeg forventer derfor ikke, at udlændinge, der er omfattet af artikel
8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vil afholde sig fra at søge
om
familiesammenføring på grund af indvandringsprøven.
Udlændingeservice vil i øvrigt altid kunne vejlede generelt om
mulighederne for at opnå opholdstilladelse i Danmark, inden en ansøger vælger
at aflægge indvandringsprøven.
Spørgsmål 18:
Vil ministeren være villig til at afprøve indvandringsprøven,
herunder undervisningsmaterialet, på en gruppe nyankomne udlændinge i Danmark
(og evt. også et repræsentativt udsnit af danskere og udlændinge med
længerevarende ophold i Danmark), således at det kan blive afprøvet, i hvor
høj
grad prøven i praksis diskriminerer mod personer fra anden sprogstamme, uden
boglig uddannelse og evt. uden skriftsprog, inden indvandringsprøven sættes i
kraft?
Svar:
Når indvandringsprøven er udformet, vil den blive prætestet på
forskellige grupper, inden den træder i kraft. Formålet vil være at sikre, at
ingen udelukkes fra at tage prøven på grund af forskellige sproglige,
uddannelsesmæssige
etc. baggrunde. Jeg kan endvidere oplyse, at den danske model vil blive
udformet efter nederlandsk forbillede, der netop er udformet således, at
personer uden skriftsprog kan gå op til prøven.
Spørgsmål 61:
Ministeren bedes som et
minimum garantere, at hele indvandringsprøven vil blive afholdt mundtligt og
ikke vil forudsætte, at den pågældende er vant til at benytte sig af
computer,
og at de økonomiske omkostninger ved at tage indvandringsprøven vil være så
lave, at ingen af denne grund vil være nødt til at afholde sig fra at tage
prøven.
Svar:
Indvandringsprøven vil blive en mundtlig prøve, der ikke
forudsætter et forudgående kendskab til computeranvendelse.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der opkræves et
gebyr for prøven, der skal afspejle de omkostninger, som er forbundet med
prøven. Der pågår p.t. en foranalyse, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke
er muligt at foretage et skøn over gebyrets størrelse.
Spørgsmål 62:
Ministeren bedes uddybe
sine overvejelser om, hvor høj en pris man med rimelighed kan forlange for
henholdsvis
undervisningsmaterialet og prøveaflæggelsen i forbindelse med
indvandringsprøven.
Svar:
Der henvises til besvarelse af spørgsmål nr. 61. Det kan
herudover oplyses, at der i Nederlandene opkræves knap € 64 for
forberedelsespakken og € 350 for prøvedeltagelse.
Spørgsmål 64:
Ministeren bedes oplyse,
om en udenlandsk videnarbejder må arbejde i den periode, hvor en
arbejdstilladelse
er udløbet, og hvor der er søgt om forlængelse, men hvor forlængelsen endnu
ikke er givet.
Svar:
Ja, det må vedkommende gerne.
Spørgsmål 65:
Ministeren bedes vurdere, om sagsbehandlingen ved ansøgning om
arbejdstilladelse som følge af den nye greencardordning (dvs. de ansøgninger,
som opstår efter, at ansøger har benyttet sig af greencardordningen), vil
være
mere krævende end sagsbehandlingen ved ansøgninger om
arbejdsopholdstilladelse
efter positivlisten i dag, herunder både ved første ansøgning og ved
ansøgninger om forlængelse.
Svar:
Ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse behandles af
Udlændingeservice i første instans med klageadgang til
Integrationsministeriet.
Ministeriet har derfor anmodet Udlændingeservice om at bidrage til
besvarelsen
af spørgsmålet.
Udlændingeservice har oplyst, at svaret herpå er nej.
Spørgsmål 73:
Ministeren bedes som
opfølgning på besvarelsen af spm. nr. 41 bekræfte, at formålet med indførelse
af et beskæftigelseskrav ikke er, at færre personer skal opnå permanent
opholdstilladelse
eller dansk statsborgerskab.
Svar:
Det kan jeg bekræfte. Formålet med integrationseksamen er at
styrke integrationen.
Spørgsmål 78:
Ministeren bedes yde
teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som forpligter
regeringen
til at gennemføre en evaluering af resultatet af både indvandringsprøven og
integrationseksamen efter senest 15 år med henblik på at sikre, at
lovændringerne ikke har haft andre resultater end de ønskede.
Svar:
Et ændringsforslag kunne udformes således:
Ȯndringsforslag til
Forslag nr. L 93 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv
socialpolitik
(Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med
henblik på at søge beskæftigelse m.v.)
Til § 1
1)
Efter nr. 13
indsættes som nyt nummer:
»01.
Efter § 65
indsættes:
»§
65 a.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration vil senest 15 år efter
lovens ikrafttræden evaluere virkningen af den i § 9, stk. 2, og §
9 f, stk. 4, nævnte prøve (indvandringsprøven)
samt de i § 11, stk. 9, nr. 3 og 4, nævnte betingelser
(integrationseksamen).«
[Ny bestemmelse om
evaluering af indvandringsprøven og integrationseksamen]
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1.
Evalueringen af indvandringsprøven og integrationseksamen skal
sikre, at lovændringen har haft det ønskede resultat.«
Jeg kan ikke tilslutte mig et sådant ændringsforslag.
Regeringen vil nøje følge med i administrationen af de
foreslåede regler og konsekvenserne af ændringerne. Endvidere kan
Folketingets
medlemmer og udvalg til enhver tid anmode om oplysninger om administration
m.v.
af reglerne. Jeg finder derfor ikke, at der er behov for en særlig
evalueringsbestemmelse.
Spørgsmål 82:
Ministeren bedes oplyse, hvor bogstaveligt kravet om 2 år og 6
måneders ordinært arbejde skal tages, herunder om kravet vil kunne anses for
opfyldt ved deltidsarbejde i f.eks. 5 år, svarende til 2 år og 6 måneders
fuldtidsarbejde.
Svar:
Jeg kan oplyse, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse skal
administreres således, at arbejde på nedsat tid over en længere periode end 2
år og 6 måneder kan være tilstrækkeligt til at opfylde kravet om ordinær
fuldtidsbeskæftigelse. Således vil beskæftigelse 30 timer om ugen i ca. tre
år
og beskæftigelse 20 timer om ugen i ca. fire år og seks måneder for en
udlænding, der ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne være
tilstrækkeligt for at opfylde kravet.
Om der er tale om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder –
eller deltidsbeskæftigelse i f.eks. 3 år eller 4 år og 6 måneder –
vurderes på
baggrund af startdato og eventuel slutdato for ansættelsesperioden eller
-perioderne.
Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage, barsel m.v.
inden
for rammerne af ansættelsesforholdet er dermed uden betydning.
Forslaget om integrationseksamen som betingelse for kontanthjælp
indebærer på samme måde, at antallet af arbejdstimer i referenceperioden på 8
år skal svare til antallet af timer i to år og 6 måneders ordinær
fuldtidsbeskæftigelse. Dette betyder, at arbejde på halv tid i 5 år svarer
til 2
år og 6 måneders arbejde.
Spørgsmål 83:
Ministeren bedes oplyse, om der i forbindelse med kravet om 2 år
og 6 måneders arbejde forud for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse
vil være mulighed for at tage særligt hensyn til studerende, eller om man
ønsker at opfordre unge mennesker med udenlandsk statsborgerskab til at
arbejde
frem for at tage og færdiggøre en uddannelse.
Svar:
Jeg finder det af hensyn til integrationen meget vigtigt, at
unge mennesker færdiggør en uddannelse.
Jeg kan oplyse, at betingelsen om to år og seks måneders ordinær
fuldtidsbeskæftigelse ikke skal stilles, hvis særlige grunde taler derimod.
Særlige grunde vil bl.a. foreligge i tilfælde, hvor børn søger
om tidsubegrænset opholdstilladelse, når de fylder 18 år. Baggrunden herfor
er,
at det er væsentligt for integrationen, at børn efter endt folkeskole
fortsætter
i uddannelsessystemet. Der stilles i dag heller ikke krav om, at børnene har
bestået et integrationsprogram og gennemført aktiviteter efter lov om aktiv
beskæftigelsesindsats i forlængelse af introduktionsperioden og indtil
opnåelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse. Derimod vil børnene – som i dag
– være omfattet
af kravet om en bestået sprogprøve.
Derudover skal kravet om fuldtidsbeskæftigelse administreres
fleksibelt, således at arbejde på nedsat tid – f.eks. sideløbende
arbejde i forbindelse
med et studieforløb – over en længere periode end to år og seks måneder
kan
være tilstrækkeligt til at opfylde dette krav. F.eks. vil beskæftigelse 20
timer om ugen i ca. 4 år og seks måneder kunne være tilstrækkeligt til at
opfylde kravet.
Jeg kan i den forbindelse henvise til besvarelsen af spørgsmål
nr. 82.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (29. november 2006) - L 93 Retsinformation · 29. november 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven (Ændring af reglerne om indvandringsprøven, advokatbistand til uledsagede mindreårige asylansøgere, ændring af ydelsessystemet for asylansøgere m.v.) Retsinformation · 7. april 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.) Retsinformation · 25. maj 2011
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet) Retsinformation · 20. december 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.) Retsinformation · 24. marts 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.) Retsinformation · 28. februar 2006