Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik (Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.)

2006/1 BTL 93Betænkning over lovforslagFolketinget16. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik den 10. april 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

og lov om aktiv

socialpolitik

(Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse

med henblik på at søge

beskæftigelse m.v.)

[af

integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]

1. Ændringsforslag.

Der er stillet 20 ændringsforslag til lovforslaget.

Integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 5, 7, 11, 13-15, 17

og 18. Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag

nr. 1, 3, 4, 6, 8-10, 12, 16, 19 og 20.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. november 2006 og var til 1.

behandling den 10. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 9 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og integrationsministeren sendte den 3. november 2006 dette udkast

til

udvalget, jf. alm. del – bilag 43. Ved breve af 21. november 2006, 29.

november

Læs alt

2006 og 14. december 2006 sendte Integrationsministeriet kopi af de modtagne

høringssvar til udvalget. Den 4. januar 2007 sendte integrationsministeren et

høringsnotat til udvalget, og den 24. januar 2007 sendte

integrationsministeren

et supplerende høringssvar og høringsnotat til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget to

skriftlige henvendelser fra biskop Niels Henrik Arendt og Danske Kirkers Råd.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Dansk Tyrkisk Islamisk

Stiftelse,

Den Katolske Kirke i Danmark,

Kirkernes Integrations Tjeneste

(KIT),

HK/privat og

Rehabiliterings- og Forskningscentret

for Torturofre (RCT).

Spørgsmål

Udvalget har stillet 83 spørgsmål til integrationsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og

integrationsministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.

Samråd

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til integrationsministeren til

mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et åbent samråd

med

udvalget den 22. marts 2007. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det

talepapir, der lå grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (V, DF og KF) indstiller

lov

forslaget til

vedtagelse

med de af integrationsministeren stillede

ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af

Det Radikale Venstre

stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i udvalget (S) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for det af integrationsministeren

under

nr.

7

stillede ændringsforslag, men vil stemme hverken for eller imod de

øvrige af integrationsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil

endvidere

stemme for de under nr. 1, 3, 12 og

16 stillede ændringsforslag.

Et

andet mindretal

(RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for de af Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag. Såfremt

det

af Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag nr. 6 ikke bliver vedtaget,

vil mindretallet stemme for det af integrationsministeren stillede

ændringsforslag nr. 7. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de

øvrige

af de af integrationsministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Det

Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af

udvalget finder, at der er tale om et meget bredt favnende forslag fra

integrationsministeren. Der er således reelt tale om tre forskellige forslag,

som hver især er tilstrækkelig vidtrækkende til, at de kunne være fremsat som

selvstændige lovforslag. De tre forslag vedrører en indvandringsprøve, som

betinger retten til at søge familiesammenføring samt opholdstilladelse som

religiøs forkynder i Danmark, en integrationseksamen, som fremover vil være

betingelsen for,

at en udlænding

i Danmark kan opnå ret til tidsubegrænset opholdstilladelse samt ret til fuld

kontanthjælp og endelig en reform af adgangsbetingelserne for højt

kvalificeret

udenlandsk arbejdskraft. Denne sammenblanding af tre meget forskelligartede

forslag, hvoraf særligt forslaget om en integrationseksamen er meget

vidtrækkende i sine konsekvenser, betyder at behandlingen af forslaget bliver

meget kompleks og ugennemskuelig. Det betyder også, at visse aspekter af

forslaget risikerer at blive både underbelyst og underbehandlet i

Folketinget.

S, RV, SF og EL mener også, at denne kompleksitet har været medvirkende til,

at det ikke har været muligt at overholde de

tidsfrister,

som har været sat

for behandlingen af forslaget. S, RV, SF og EL beklager dybt,

at ministeren har valgt i denne grad at

sammenblande tre vidt forskellige forslag.

S, RV, SF og EL kan ikke

støtte dette lovforslag, fordi lovforslaget udvider den periode, hvor

mennesker

skal modtage starthjælp, og fordi lovforslaget gør det sværere at få

tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

S, RV, S og EL mener

ikke, at fattigdom og utryghed skaber bedre integration. For kort tid siden

anbefalede vismændene, at starthjælpen skulle afskaffes. De vurderer, at

starthjælpen ikke forbedrer integrationen, men kun skaber fattigdom.

Alligevel

vælger regeringen med dette lovforslag at udvide perioden, hvor mennesker kan

modtage starthjælp. For fremtiden skal man bestå en meget svær sprogprøve og

have arbejde i 2½ år på ustøttede vilkår, før man kommer ud af fattigdommen

på

starthjælp.

Regeringen tror også, at

man via usikkerhed kan forbedre integrationen. Reglerne for, hvornår man kan

få

tidsubegrænset ophold i Danmark, strammes nemlig op med dette lovforslag. For

fremtiden er det også et krav, at man har bestået en meget svær sprogtest og

har haft 2½ års ustøttet arbejde, hvis man skal have tidsubegrænset

opholdstilladelse.

S, RV, SF og EL er meget

uenige med regeringen i, at fattigdom og usikkerhed forbedrer integrationen.

Det ville nytte langt mere, hvis man forbedrede kvaliteten af

danskundervisningen og gav nye muligheder for at kunne vende tilbage til

sprogskolen, når man havde brug for at lære mere dansk, f.eks. i forbindelse

med et job.

S, RV, SF og EL kan

derfor ikke støtte et lovforslag, der fortsætter ad en vej, der har vist sig

at

være en blindgyde. Den foreslåede integrationseksamen medfører også, at

familiesammenførte udenlandske kvinder, hvis herboende mænd har en interesse

i

at sikre, at de aldrig opnår mulighed for at få en selvstændig

opholdstilladelse, kan blive fanget i en ulidelig fælde. Den undertrykkende

ægtemand behøver blot at true med skilsmisse, hvis den udenlandske ægtefælle

ønsker at få et arbejde, og så længe hun ikke har arbejdet i mindst 2 år og 6

måneder, vil en skilsmisse føre til udvisning. Eneste mulighed for disse

kvinder er at kunne dokumentere både undertrykkelsen og en vis grad af

tilknytning til Danmark. At dokumentere de fysiske og psykiske overgreb kan

være meget svært og forbundet med fare, i det omfang ægtemanden vil modsætte

sig, at kvinden vil søge hjælp hos læge, politi, naboer eller andre, og at

opnå

en egen tilknytning til det danske samfund kan være endog meget svært, hvis

ægtemanden modsætter sig, at den kvindelige ægtefælle søger arbejde eller et

andet selvstændigt liv uden for hjemmet.

S, RV, SF og EL

kan ikke støtte et forslag som yderligere forværrer

forholdene for denne stærkt udsatte gruppe af kvinder.

S, RV, SF og

EL

finder, at hvis et flertal – stærkt mod

vores vilje og anbefaling – vil indføre et optjeningsprincip for

kontanthjælp,

så bør optjeningsperioden sidestilles med retten til dagpenge, som indtræder

efter 12 måneders beskæftigelse. Der skal dog ikke herske tvivl om, at S, RV,

SF og EL helt vil fjerne både optjeningsprincippet for kontanthjælp og

starthjælpen som sådan, i det øjeblik der kan samles 90 mandater herfor i

Folketinget.

En del af mindretallet

(S) mener, at indførelse af den såkaldte indvandringsprøve kan være en god

idé.

S mener, at der er en logik i, at mennesker, der ønsker at få

opholdstilladelse

i Danmark som familiesammenførte eller som forkyndere, skal lære lidt dansk

og

kender lidt til det danske samfund. S har noteret sig, at ministeren ikke

mener, at formålet med indvandringsprøven er at mindske antallet af

opholdtilladelser. Det er afgørende for S, at formålet med indvandringsprøven

er at forbedre integrationen, at gebyrerne for at deltage i prøven ikke

bliver

for høje, at det bliver nemt for ansøgerne at gå til prøver, og at det bliver

muligt også f

or analfabeter at bestå prøver.

En anden del af mindretallet

(RV, SF og EL) finder endvidere, at såfremt en integrationseksamen indføres,

bør en »bestået eksamen« (sprogprøve og beskæftigelseskrav) give adgang til

tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset hvor lang tid personen har opholdt

sig

i Danmark. Derudover bør der ideelt fortsat være både undtagelsesmuligheder

og en

øvre tidsgrænse for, hvor længe en udlænding kan opholde sig i Danmark uden

ret

til tidsubegrænset opholdstilladelse.

RV, SF og EL er endvidere

imod den del af forslaget, som vedrører indførelse af en indvandringsprøve.

Ministeren har tydeligt tilkendegivet, at formålet med indvandringsprøven er

at

forbedre integrationen og ikke at mindske antallet af opholdstilladelser. Den

foreslåede indvandringsprøve er imidlertid inspireret af den hollandske

indvandringsprøve, og i Holland har man netop oplevet et markant fald i

antallet af ansøgninger om familiesammenføring som følge af

indvandringsprøven.

Det er ikke i lovforslaget eller behandlingen af det på nogen måde

sandsynliggjort, at en dansk indvandringsprøve ikke vil føre til et markant

fald i antallet af ansøgninger om familiesammenføring, som det er sket i

Holland. På denne baggrund beklager RV, SF og EL dybt, at ministeren ikke vil

forpligte sig til at evaluere effekten af lovforslaget med henblik på at

ændre

reglerne og eventuelt igen afskaffe indvandringsprøven, såfremt det viser

sig,

at forslaget modsat ministerens erklærede intentioner viser sig i højere grad

at føre til færre ansøgninger om familiesammenføring end til en mærkbart

forbedret integration. RV, SF og E

L

har imidlertid bemærket, at ministeren har tilkendegivet, at regeringen

nøje vil følge med i konsekvenserne af ændringerne, og at Folketingets

medlemmer

til enhver tid kan anmode om oplysninger om disse.

RV, SF og EL forstår

ikke, hvorfor ministeren har valgt at ændre forslaget om indvandringsprøven

for

religiøse forkyndere og ikke for familiesammenførte, uanset at ministerens

ændringsforslag er et lille skridt i den rigtige retning. RV, SF og EL

finder,

at den model, som foreligger efter ministerens ændringsforslag, hvor

religiøse

forkyndere skal bestå en indvandringsprøve inden for 6 måneder efter

ankomsten

til Danmark for at kunne opretholde deres opholdstilladelse, hvor

familiesammenførte

skal bestå en indvandringsprøve for overhovedet at kunne søge

familiesammenføring, og hvor der ikke er nogen indvandringsprøve for

udlændinge, som søger til Danmark for at arbejde og studere, er meget

ugennemskuelig og udelukkende vil tjene til yderligere at komplicere de i

forvejen

alt for komplekse udlændingeregler. Endelig er RV, SF og EL meget skeptiske

over for, om en indvandringsprøve, som skal bestås, inden der overhovedet

søges

om familiesammenføring, og hvis indhold skal være så basalt, at alle kan

bestå

prøven, vil føre til en bedre integration.

RV, SF og EL er

tilhængere af en reform af reglerne for adgang til Danmark for højt

kvalificeret arbejdskraft. Den foreslåede model er dog alt for uambitiøs og

bureaukratisk. RV, SF og EL finder ikke, at regeringen fuldt ud har søgt at

møde den udfordring, som mangelen på arbejdskraft udgør for Danmark nu og i

de

kommende år. Det er de færreste personer, som har en lønindtægt på mindst

450.000 kroner, og udvidelsen af jobkortordningen er alt for beskeden.

Greencardordningen vil slet ikke i sig selv medføre, at flere kan opnå

arbejds-

og opholdstilladelse i Danmark, men udelukkende, at flere vil kunne opnå et

visum for en periode med henblik på at søge arbejde. Denne regel ville slet

ikke være nødvendig, hvis de danske visumregler generelt var væsentligt

mindre

rigide. RV, SF og EL er stærkt tvivlende over for, om mange højtkvalificerede

udlændinge vil være villige til for egen regning at rejse til Danmark for i 6

måneder – uden adgang til at arbejde eller på anden måde generere en

indtægt –

at søge et arbejde, som de ikke kan være sikre på at de efterfølgende vil få

ret til at tage. Den foreslåede greencardmodel betyder samtidig en øget

administrativ byrde for Udlændingeservice, eftersom Udlændingeservice først

skal vurdere, om en ansøger kan opnå et greencard, og efterfølgende skal

vurdere, om det job, som vedkommende har søgt og fået, lever op til enten den

udvidede jobkortordning eller lønkravet på 450.000 kroner efter sædvanlige

vilkår på det danske arbejdsmarked. RV, SF og EL er derfor enige om, at

beløbsgrænsen bør sænkes, og at udlændinge bør kunne bo og arbejde i Danmark,

så snart de har erhvervet sig et greencard – præcis som det kendes fra

andre

lande med lignende systemer.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(S, SF og EL):

1)

I de under

nr. 2

foreslåede

§ 9, stk. 2,

2.-4. pkt.,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»2. pkt. gælder ikke, hvis den herboende person har opholdstilladelse

efter §§ 7 eller 8.«

[Ændring af betingelse om bestået indvandringsprøve]

Af

ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

2)

I

nr. 2

ændres »2. og 3.

pkt.« til

:

»2-4. pkt.«

[Teknisk rettelse]

Af

et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(S, SF og EL):

3)

Efter nr. 2 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 9

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Den i stk. 2,

2. pkt., nævnte prøve skal først aflægges, når udlændingemyndighederne har

konstateret, at de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse er

til stede.«

Stk. 3-25 bliver herefter stk. 4-26.«

[Indvandringsprøve aflægges efter forhåndsvurdering af

ægtefællesammenføringssag]

Af

et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

4)

I det under

nr. 3

foreslåede

§

9 a,

stk. 1, 1. pkt.,

ændres »450.000 kr.« til: »325.000 kr.«

[Nedsættelse af beløbsgrænse]

Af

ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

5)

I

nr. 3

ændres »affattes

således« til: »udgår, og i stedet indsættes«

[Teknisk rettelse]

Af

et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

6)

Nr.

5 udgår.

[Indvandringsprøve som betingelse for meddelelse af

opholdstilladelse som religiøs forkynder udgår]

Af

ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration,

tiltrådt af et

flertal

(V, S, DF og

KF):

7)

I det under

nr. 5

foreslåede

§

9 f, stk. 4,

indsættes i

1. pkt.

efter »at ansøgeren« ordene: »inden

6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen«.

[Ændring af betingelse om bestået indvandringsprøve]

Af

et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

8)

Efter nr. 5 indsættes som nyt

nummer:

»02.

§ 11, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Efter ansøgning meddeles der tidsubegrænset

opholdstilladelse til en udlænding, som har haft ordinær

fuldtidsbeskæftigelse

i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder, jf. stk. 12, og som i hele perioden har

haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e, jf. dog stk.

7-9,

medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19. En

udlænding

med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles

tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år.««

[Ny bestemmelse om tidsubegrænset opholdstilladelse for

udlændinge efter ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder]

9)

Efter nr. 10 indsættes som nyt

nummer:

»03.

I

§ 14, stk. 1,

indsættes som

nr. 8:

»8) Udlændinge med opholdstilladelse efter §

9 a, stk. 20.««

[Ret til arbejde i jobsøgningsperiode]

10)

Nr.

11

udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Til § 2

Af

ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

11)

Det under

nr. 1

foreslåede

§ 11, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Retten til kontanthjælp er tillige betinget af, at

ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste

8

år. For personer, der som følge af denne betingelse har haft ret til eller

ville have haft ret til starthjælp, er retten til kontanthjælp endvidere

betinget af, at ansøgeren har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en

tid,

som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for

de seneste 8 år.«

[Præcisering af persongruppe]

Af

et mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(S, SF og EL):

12)

I den under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§

11, stk. 3, nr. 2

, ændres »2 år og 6 måneder« til: »1 år«.

[Ændring af beskæftigelseskravet]

Af

ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

13)

I det under i

nr. 1

foreslåede

§ 11, stk. 4,

ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 3, 1. pkt.«

[Konsekvensændring]

14)

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 11, stk. 5,

ændres »stk. 3, nr. 2« til: »stk. 3, 2. pkt.«

[Konsekvensændring]

15)

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 11, stk. 6,

ændres »der modtager en brøkpension fra Danmark« til: »der ikke modtager fuld

førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om

optjening«.

[Ændring af betegnelsen for brøkpensionister]

Af

et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(S, SF og EL):

16)

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 11, stk. 6,

indsættes efter ordene »lov

om socialpension« ordene: », eller hvis særlige grunde i øvrigt taler

derfor«.

[Indførelse af undtagelsesbestemmelse]

Af

ministeren for flygtninge,

indvandrere og integration,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

17)

E

fter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 27, stk. 1,

og

§

27 a

ændres

»betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4« til: »betingelserne i § 11, stk. 3-6,

for at få kontanthjælp«.«

[Konsekvensændring]

Til § 3

18)

I

stk. 1

ændres »1. marts 2007« til: »1. maj 2007«.

[Ikrafttrædelse]

Af

et

mindretal

(RV), tiltrådt af et

mindretal

(SF og EL):

19)

I

stk. 2, 1. pkt.,

udgår »og §

9

f, stk. 4,« samt »og 5«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

20)

I

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »Tidspunktet for ikrafttræden af

udlændingelovens §

9 a,

stk. 20, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4,«: »tidspunktet for

ikrafttræden af udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 8, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 03,«.

[Ret til arbejde i jobsøgningsperiode]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3

Flygtninge kommer til Danmark, fordi de søger beskyttelse.

Flygtninge får udelukkende asyl i Danmark, hvis Udlændingeservice eller

Flygtningenævnet vurderer, at de har krav på denne beskyttelse. Dermed

adskiller flygtninge sig fra alle andre udlændinge. Flygtninge kan f.eks.

ikke

uden problemer på lige fod med alle andre udlændinge tage ophold i enten

deres

eget eller deres ægtefælles hjemland. Det er væsentligt at huske, at den

asylretlige beskyttelse består i andet og mere end ret til fysisk ophold. En

flygtning med asylretlig beskyttelse i Danmark, som søger familiesammenføring

med en ægtefælle i et andet land, opgiver dermed reelt den asylretlige

beskyttelse. Af denne årsag bør flygtninge, så længe de har krav på

asylretlig

beskyttelse, altid have ret til at udøve deres familieliv i det land, som har

forpligtet sig til at give dem denne beskyttelse. Dette medfører et krav om

lempeligere adgang til familiesammenføring end for alle andre grupper.

Den foreslåede indvandringsprøve vil, som L 93 ser ud i dag,

skulle bestås som en forudsætning for at få lov til at søge om

familiesammenføring. Det betyder, at ægtepar, som ikke lever op til

ægtefællesammenføringsreglerne,

alligevel både skal betale for uddannelsespakken og betale gebyret for at

tage

integrationsprøven. Sidstnævnte har de pågældende måske endda betalt flere

gange, hvis prøven ikke bestås i første omgang, uanset at parret slet ikke

har

ret til familiesammenføring og dermed vil få afslag på den ansøgning, som de

møjsommeligt har arbejdet med og betalt for retten til at indgive.

Forslagsstillerne

bag dette ændringsforslag finder, at ægtepar med rimelighed kan bede

Udlændingeservice

om at vurdere, om det overhovedet er realistisk, at parret kan få

ægtefællesammenføring,

inden parret spilder tid og ressourcer, herunder de offentlige danske

ressourcer, i form af, at der skal afholdes prøve, og at resultatet af

indvandringsprøven

skal rettes.

Såfremt ændringsforslagene vedtages, vil forslagsstillerne til

3. behandling stille yderligere ændringsforslag som en konsekvens heraf.

Til nr. 2

Der er tale om en teknisk rettelse.

Til nr. 4

Et af formålene med L 93 er at sikre, at Danmark bedre kan

tiltrække tilstrækkeligt med særligt kvalificeret arbejdskraft. Ministeren

har

i besvarelsen af spørgsmål nr. 68 redegjort for, at uddannelsesbaggrunden for

særligt kvalificeret arbejdskraft kan defineres som en gymnasialuddannelse

efterfulgt

af en mellemlang uddannelse. Ministeren bemærkede, at dette svarer til

uddannelsesniveauet for sygeplejersker. Ifølge Dansk Sygeplejeråd modtager en

sygeplejerske med en specialuddannelse, som hun/han bruger direkte i jobbet

og

med mere end 8 års erfaring 24.641 kr. om måneden ved ansættelse i

regionerne.

Dertil kommer ulempebetaling og eventuelle andre tillæg.

På denne baggrund finder forslagsstillerne,

at et lønkrav på 325.000 kr. årligt (eksklusive pension) er rigeligt højt

(kilde: Dansk Sygeplejeråds debatoplæg til overenskomstforhandlingerne 2008,

side 12 ff.).

Behovet for at sænke lønkravet fra de nuværende 450.000 kr. understreges

også af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 53, hvor ministeren henviser

til, at udstationeret arbejdskraft kan koste arbejdsgivere mere end »normal«

arbejdskraft, eftersom der ofte opstår ekstra udgifter til f.eks. rejser,

boligtillæg etc.

Endelig henviser forslagsstillerne til, at bl.a. Dansk

Arbejdsgiverforening jævnligt appellerer om, at kravene til udenlandsk

arbejdskraft lempes yderligere. Så sent som den 29. marts 2007 udtaler

chefkonsulent i DA Jørgen Bang-Petersen gennem DA Opinion (Arbejdsmarked):

»Kvalificeret arbejdskraft er forudsætningen

for, at virksomhederne udvikler sig i Danmark – og dermed også skaber

muligheder til mindre kvalificerede danskere. Vi kan ganske enkelt ikke holde

fast i opsvinget uden flere kvalificerede medarbejdere fra udlandet. De gode

beskæftigelsesmuligheder i Danmark skal brandes ikke kun i vores nabolande,

men

i hele verden. Det er nu, de spor skal lægges, som kan sikre grundlaget for

vækst og høj produktion i Danmark i mange år frem.

«

Forslagsstillerne bag dette ændringsforslag er lydhøre over for

denne bøn og vil gerne imødekomme den.

Til nr. 5

Der er tale om en teknisk rettelse, idet det af det fremsatte

lovforslag ikke fremgår, at den nuværende udlændingelovs §

9 a, stk. 1, 2. pkt., bliver til

udlændingelovens §

9 a,

stk. 1, 3. pkt.

Til nr. 6, 10 og 19

Forslagsstillerne bag disse ændringsforslag finder ikke, at de

udenlandske religiøse forkyndere overhovedet skal være bundet af en

indvandringsprøve. Det er tværtimod en grundlæggende del af

religionsfriheden,

at ethvert religiøst samfund selv kan vælge sine religiøse ledere, uanset

nationale skel og uanset om den valgte leder kan leve op til en national

prøve,

hvor let denne end måtte være. Forslagsstillerne er samtidig uforstående over

for,

hvilket konkret problem dette forslag skulle løse, Forslagsstillerne mener

tværtimod ikke, at udenlandske religiøse forkynderes eventuelt begrænsede

viden

om danske samfundsforhold, sprog m.m. hidtil har vist sig at udgøre et

problem.

På den baggrund finder forslagsstillerne det unødvendigt at lovgive specifikt

om

en type beskæftigelsesbetingede opholdstilladelser, som i omfang berører ca.

100 personer årligt. Der er ingen saglige argumenter for at ændre vilkårene

for

religiøse forkyndere. Høringssvarene har problematiseret indvandringsprøvens

forhold til religionsfriheden, og med ministerens ændringsforslag til netop

indvandringsprøven for religiøse forkyndere vil der opstå en helt ulogisk

situation, hvor familiesammenførte skal lære dansk, før de kommer til

Danmark, og

religiøse forkyndere inden for 6 måneder efter, at de er kommet til landet,

mens andre på arbejdsopholdstilladelser slet ikke skal tage prøven.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring indebærer, at udlændingen inden for 6

måneder efter at være blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens

§

9 f, stk. 1, skal

have bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold (indvandringsprøven).

Hvis udlændingen ikke har bestået indvandringsprøven inden for 6

måneder efter at være blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens

§

9 f, stk. 1, vil

opholdstilladelsen ikke kunne forlænges.

En udlænding, der ansøger om opholdstilladelse her i landet som

religiøs forkynder m.v., skal således ikke aflægge indvandringsprøven i

udlandet forud for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse som religiøs

forkynder, men skal aflægge indvandringsprøven efter indrejsen her i landet.

Efter nuværende praksis for meddelelse af opholdstilladelse

efter udlændingelovens §

9 f

gives der første gang opholdstilladelse for 1 år.

Dette vil ved indførelsen af indvandringsprøven blive ændret

til, at der første gang gives opholdstilladelse for 7 måneder, således at

udlændingen kan nå at aflægge og bestå indvandringsprøven, inden udlændingen

skal søge om forlængelse af sin opholdstilladelse. Ifølge

udlændingebekendtgørelsens

§ 26, stk. 9, 1. pkt., kan en ansøgning om forlængelse af en

opholdstilladelse

tidligst indgives 2 måneder før tilladelsens udløb og skal senest indgives 1

måned før tilladelsens udløb.

Til nr. 8

L 93 er resultatet af regeringens aftale med Dansk Folkeparti

oven på velfærdsforhandlingerne og er i nogen grad opstået ud af

anbefalingerne

fra Velfærdskommissionen. Velfærdskommissionen foreslog således både en

lempelse og en stramning, når det gælder integrationseksamen. Heraf har

regeringen og Dansk Folkeparti valgt udelukkende at lade sig inspirere af

forslaget om en stramning, hvorefter det ikke skal være muligt at opnå

tidsubegrænset opholdstilladelse, før man har bestået en integrationseksamen

bestående af både en sprogprøve og et beskæftigelseskrav.

Lempelsen i forslaget bestod imidlertid i, at det skulle være

muligt at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, så snart denne

integrationseksamen var bestået. Dermed ville adgangen til rettigheder i

Danmark afhænge af integrationsindsatsen og ikke af varigheden af den

pågældendes ophold, som alligevel både er udenfor indvandrerens indflydelse

og

ikke er nogen god indikator for viljen til integration.

Nærværende ændringsforslag vil indføre den integrationseksamen,

som Velfærdskommissionen foreslog.

Forslagsstillerne mener, at den ideelle model ville være, at det

fortsat var muligt for alle senest at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse

efter 7 år, uanset om det inden da ikke er lykkedes ansøgeren at bestå

integrationseksamen. Stillerne erkender dog, at stramningen er aftalt mellem

regeringen og Dansk Folkeparti og således allerede nyder tilstrækkelig stor

opbakning til at blive vedtaget, og finder derfor, at det vigtigste er, at

Folketinget tillige får en mulighed for at tage stilling til den lempelse,

som Velfærdskommissionen

anbefalede, og ikke udelukkende til stramningen.

Til nr. 9

Forslagsstillerne mener, at en greencardordning, hvor der kræves

80 point for, at ansøgeren kan få adgang til at rejse til Danmark og begynde

at

søge arbejde, og hvor ansøgeren derefter skal søge om arbejds- og

opholdstilladelse på baggrund af det arbejde, som den pågældende finder, vil

medføre en uhensigtsmæssigt dobbelt sagsbehandling i Udlændingeservice. I

første led af sagsbehandlingen skal pointniveauet vurderes og greencardet

gives,

og i det andet led af sagsbehandlingen skal jobtilbuddet vurderes og

ansøgningen om arbejds- og opholdstilladelse behandles.

Samtidig finder forslagsstillerne bag dette ændringsforslag

ikke, at man får udnyttet det store potentiale ved et pointsystem på denne

måde. Hvis resultatet af at give personer med 80 point adgang til at bo og

arbejde i Danmark – og ikke kun at søge arbejde i en begrænset periode

– viser

sig at være, at højtuddannede personer påtager sig arbejde uden for deres

fagområder og under deres faglige niveau på en uhensigtsmæssig måde, så ville

den optimale løsning være at justere pointsystemet, således at det bliver

sværere at opnå 80 point el.lign., indtil en mere passende balance er nået.

Forslagsstillerne finder således, at det altid vil være en fordel for Danmark

at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, og er samtidig meget skeptiske

over for den opfattelse, at personer, som er højtuddannede og internationalt

orienterede, skulle vælge at arbejde uden for deres fagområde eller under

deres

faglige niveau i Danmark, når det højst sandsynligt vil være muligt for de

samme personer at opnå opholds- og arbejdstilladelse i størstedelen af alle

vestlige lande, herunder en lang række lande med både et lavere skattetryk,

en

mere gennemskuelig centraladministration, et lettere tilgængeligt sprog og

ofte

også et bedre vejr.

Endvidere vil en ordning, der følger ændringsforslaget, etablere

en greencardordning, der falder bedre i tråd med, hvordan begrebet anvendes

andre steder i verden, hvor arbejdstilladelsen automatisk følger af, at der

er

givet et greencard.

L 93 er resultatet af regeringens aftale med Dansk Folkeparti

oven på velfærdsforhandlingerne og er i nogen grad opstået ud af

anbefalingerne

fra Velfærdskommissionen. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at den

udnyttelse og tolkning af et pointsystem og en greencardordning, som ligger

til

grund for ændringsforslaget, stemmer overens med Velfærdskommissionens

anbefalinger, i modsætning til den udnyttelse af et pointsystem og en

greencardordning,

som kommer til udtryk i lovforslaget fra integrationsministeren.

Til nr. 11 og 13-15

Bestemmelsens stk. 3, 2. pkt. foreslås omformuleret, så det

tydeligere fremgår, at beskæftigelseskravet for at få ret til kontanthjælp

alene gælder for personer, der har haft ret til eller ville have haft ret til

starthjælp som følge af den i 1. pkt. nævnte venteperiode.

Det foreslås endvidere i stk. 6, at ordene »førtidspensionister,

der modtager brøkpension fra Danmark« erstattes af »førtidspensionister, der

ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af

betingelserne om optjening«, jf. lovens §

27

a.

Til nr. 12

Kravet for at optjene ret til dagpenge er i dag 52 ugers

beskæftigelse, altså 1 års ordinært arbejde. Det synes på denne baggrund helt

urimeligt, at der skal kræves 2 år og 6 måneders ordinært fuldtidsarbejde for

at optjene retten til fuld kontanthjælp. Uden dette ændringsforslag kan en

person, der efter 1 års beskæftigelse atter bliver ledig, risikere at skulle

gå

fra dagpenge til en ydelse på starthjælpsniveau. Det virker ulogisk og

inkonsistent, at det er lettere at optjene ret til den højere dagpengeydelse,

end det er til kontanthjælp. Denne skævhed retter ændringsforslaget op på.

Til nr. 16

Ved L 93 indfører integrationsministeren en høj grad af

parallelitet mellem retten til tidsubegrænset opholdstilladelse og retten til

fuld kontanthjælp. Det er på denne baggrund slående, at man ikke i

lovforslaget

fra integrationsministeren har sikret parallelitet i

undtagelsesbestemmelserne

for kravene om bestået integrationseksamen for at opnå ret til fuld

kontanthjælp i forbindelse med tidsubegrænset opholdstilladelse. For selv

efter

vedtagelsen af lovforslaget fra integrationsministeren vil der være en række

undtagelser fra kravet om bestået integrationseksamen forud for

tidsubegrænset

opholdstilladelse. Denne undtagelse fremgår bl.a. af bekendtgørelse nr. 8 af

9.

januar 2006 (bekendtgørelse af meddelelse om tidsubegrænset

opholdstilladelse).

Heraf fremgår det, at der f.eks. kan gøres undtagelse fra de gældende krav i

situationer, hvor der er særlige grunde til, at ansøgeren ikke kan leve op

til

kravene, som ikke kan lægges ansøgeren til last, herunder handicap, tortur-

eller voldsoplevelser eller stærkt traume eller sygdom.

Dette ændringsforslag indfører samme undtagelsesbestemmelse for

kravet om bestået integra-tionseksamen forud for ret til fuld kontanthjælp og

indfører således hermed en mere fuldstændig parallelitet mellem de to

områder,

hvor lovforslaget fra integrationsministeren allerede indfører en høj grad af

parallelitet. Vedtages ændringsforslaget ikke, vil der slet ikke være nogen

mulighed for at gøre undtagelser fra kravet om arbejde i 2 år og 6 måneder

forud for ret til fuld kontanthjælp, uanset at starthjælpsmodtageren måtte

have

andre og flere problemer end ledighed, og uanset at disse ikke kan lægges

starthjælpsmodtageren til last. Dette afviger markant fra, hvorledes der

ellers

er lovgivet, både hvad angår udlændinges muligheder for at opnå samme

rettigheder som danske statsborgere, og hvad angår den øvrige lovgivning på

kontanthjælpsområdet, herunder f.eks. 300-timers-reglen, hvor personer med

andre problemer end ledighed placeret i den såkaldte matchgruppe 5 er

undtaget.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 18

Der er tale om at udskyde datoen for lovforslagets ikrafttræden.

Ikrafttrædelsesdatoen foreslås ændret fra 1. marts 2007 til 1. maj 2007.

Til nr. 20

Der henvises til bemærkningerne under nr. 9.

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

fmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Irene Simonsen (V)

Eyvind Vesselbo (V)

Jørgen Winther (V)

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Henriette Kjær (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Lotte Bundsgaard (S)

nfmd.

Bjørn Medom Nielsen (S)

Troels Ravn (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Morten Østergaard (RV)

Steen Gade (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 93

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven og

lov om aktiv socialpolitik samt de indkomne høringssvar

2

Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren

3

Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren

4

Høringsnotat fra integrationsministeren

5

Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder

6

Udkast til tidsplan for L 93

7

2. udkast til tidsplan for L 93

8

Tidsplan for L 93

9

Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra

integrationsministeren

10

Materiale fra Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT)

11

Ændringsforslag fra integrationsministeren

12

Henvendelse af 15/2-07 fra Niels Henrik Arendt

13

Materiale fra Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT)

14

Udkast til ny tidsplan for lovforslaget

15

Ændringsforslag fra integrationsministeren

16

Ændringsforslag fra integrationsministeren

17

Henvendelse af 13/3-2007 fra Danske Kirkers Råd

18

Pressemeddelelse vedrørende samrådsspørgsmål A-E (om

indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at

søge beskæftigelse m.v.)

19

Endelig tidsplan for L 93

20

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 93

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om ministeren vil bekræfte, at formålet med

indførelse af den såkaldte indvandringsprøve, jf. lovforslagets § 1, nr. 2,

ikke er at begrænse antallet af familiesammenføringer i Danmark, til

integra-tionsministeren,

og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren vil bekræfte, at den såkaldte

indvandringsprøve udelukkende bliver mundtlig, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren vil oversende et udkast til den

foreslåede indvandringsprøve m.v., til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

4

Spm. om, at ministeren bedes kommentere oplæg fra KIT

(Kirkernes Integrations Tjeneste) af 1. februar 2007, herunder særligt for så

vidt angår de i oplægget anførte bemærkninger til »turistvisaløsningen«, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvorledes ministeren vil kontrollere, hvilken

løn der reelt udbetales i udlandet, jf. forslaget om udvidelse af

jobkortordningen m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til

udformning af et ændringsforslag, hvor fleksjob og løntilskudsjob sidestilles

med ordinært arbejde, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til

udformning af et ændringsforslag, som sikrer en dispensationsmulighed

vedrørende

beskæftigelseskravet for ret til kontanthjælp, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

8

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til

udformning af et ændringsforslag, hvor kravet om beskæftigelse differentieres

i forhold til ansøgers arbejdsevne med udgangspunkt i ansøgers indplacering i

matchgruppesystemet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til

udformning af et ændringsforslag, hvorefter job med en årlig aflønning på

mindst 325.000 kr. udløser en arbejds- og opholdstilladelse, til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

10

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til

udformning af et ændringsforslag, som medfører, at opnåelse af 80 point i

point-systemet giver ret til at arbejde og ikke kun til at søge arbejde, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om ministeren vil forpligte sig til at ændre den

danske indvandringsprøve i overensstemmelse med konklusionerne fra den

uafhængige

hollandske kommission, som er nedsat for at vurdere, om indvandringsprøven er

i overensstemmelse med EMRK, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

12

Spm. om, hvorledes ministeren vil sikre sig, at personer,

som har krav på familiesammenføring efter EMRK artikel 8, fortsat vil søge

familiesammenføring i Danmark, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

13

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der oplyses om

dispensa-tionsmulighederne i forbindelse med indvandringsprøven, til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

14

Spm. om, at ministeren bedes redegøre for, hvorfor der

ikke gøres en undtagelse for flygtninge i relation til indvandringsprøven,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, at ministeren bedes oplyse begrundelsen for, at

forslaget ikke er sendt i høring hos Landsorganisationen af

Kvindekrisecentre, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, at ministeren bedes redegøre nærmere for

udarbejdelsen af den film, som indgår i uddannelsespakken, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, at Integrationsministeriet bedes oversende et

eksemplar af den hollandske indvandringsprøve, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

18

Spm., om ministeren vil være villig til at afprøve

indvandringsprøven, således at det kan blive afprøvet, i hvor høj grad prøven

i praksis

diskriminerer mod personer fra anden sprogstamme, uden boglig uddannelse og

evt. uden skriftsprog, inden indvandringsprøven sættes i kraft, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm., om pakken af undervisningsmateriale vil være

underlagt KODA, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, at Integrationsministeriet bedes anskueliggøre

det konkrete forløb omkring indvandringsprøven, til integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

21

Spm. om, at integrationsministeren bedes anskueliggøre,

hvad det vil koste at udvikle indvandringsprøven, til integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

22

Spm. om, at integrationsministeren bedes redegøre for de

forventede samlede omkostninger for ansøgere om

familiesammenføring/opholdstilladelse

som religiøs forkynder i forbindelse med undervisningsmateriale og

prøveaflæggelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm., om integrationsministeren vil give Institut for

Menneskerettigheder ret i, at religiøse forkynderes opgave er at forkynde og

ikke primært at fremme integrationen, til integrationsministeren, og

ministerens

svar herpå

24

Spm. om, at ministeren bedes oversende en oversigt over

udenlandske religiøse forkyndere i Danmark med oplysning om, hvilket land de

kommer fra, og om muligt anslå, hvilket trossamfund de tilhører, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, at ministeren bedes oversende en oversigt over,

hvor længe forskellige udenlandske religiøse forkyndere typisk opholder sig i

Danmark, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om, at ministeren bedes kommentere forslaget fra

Kirkernes Integrations Tjeneste om, at opholdstilladelsen for religiøse

forkyndere betinges af, at den udenlandske forkynder er tilmeldt et

obligatorisk samfundskursus ved indrejsen til Danmark og senest gennemfører

dette kursus inden for 6 måneder efter ankomsten, til integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

27

Spm., om ministeriet har kendskab til andre lande, som

allerede i dag bruger en model med indvandringsprøve el.lign. for religiøse

forkyndere, og i givet fald hvilke, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

28

Spm. om, at ministeren bedes oversende oversigt over,

hvilken uddannelse udenlandske religiøse forkyndere har i dag, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvorvidt religiøse

forkyndere fra alle medlemslande i EU er undtaget fra indvandringsprøven,

eller om der gælder særlige vilkår for forkyndere fra nye EU-lande, til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

30

Spm. om, at ministeren bedes bekræfte, at det vil være

lovligt at indrejse på et turistvisum med henblik på at lære dansk og

kvalificere sig til at bestå integrationsprøven med henblik på at indgive

ansøgning om familiesammenføring eller ophold som religiøs forkynder, inden

dette visum udløber, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om ministeren kan bekræfte, at f.eks. en indisk

eller en amerikansk præst 1) kan komme hertil på et 3-måneders-turistvisum,

2) gå på sprogskole her i landet og blive introduceret til det danske

samfund,

3) tilmelde sig integrationsprøven, 4) blive indkaldt til og bestå denne

prøve, 5) derpå indgive ansøgning om midlertidigt ophold og 6) få denne

ansøgning behandlet – alt sammen inden hans eller hendes turistvisum

udløber,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om ministeren kan bekræfte, at den pågældende vil

få mulighed for midlertidigt ophold, mens ansøgningen behandles, hvis

behandlingen

ikke er afsluttet inden udløbet af det meddelte turistvisum, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm., om ministeren vil lempe adgangen til turistvisum

for religiøse forkyndere, der ønsker at komme til Danmark med henblik på at

opnå opholdstilladelse som forkynder efter bestået indvandringsprøve, fra

lande, hvor det i dag er vanskeligt at få turistvisum, til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

34

Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvorledes ministeren

vurderer at voldsramte familiesammenførte kvinder, som holdes isoleret fra

omgivelserne,

skal kunne bestå integrationseksamen, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

35

Spm. om, at ministeren bedes sandsynliggøre, at en

forlængelse af perioden på starthjælp for personer, som opfylder de

helbredsmæssige betingelser for at få førtidspension, vil medføre, at en

større andel af denne gruppe vil opnå ordinær beskæftigelse, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om ministeren er enig i, at indvandrere der ikke er

berettigede til f.eks. førtidspension, men som opfylder de helbredsmæssige

krav hertil, næppe vil komme nærmere arbejdsmarkedet, selv om de fortsætter

på starthjælp ud over de første 7 år, til integrationsministeren, og

ministerens

svar herpå

37

Spm., om ministeren frygter, at forslaget om et

beskæftigelseskrav for ret til kontanthjælp vil gøre traumatiserede

flygtninge mere tilbøjelige til at søge førtidspension, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om, at ministeren bedes bekræfte, at psykisk sygdom,

herunder diagnosen PTSD, vil kunne medføre en undtagelse fra dels

indvandringsprøven,

dels integrationseksamen, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

39

Spm. om, at ministeren bedes kommentere det rimelige i,

at perioden på 2 år og 6 måneder med ordinært arbejde ikke er gjort afhængig

af konjunkturudviklingen i Danmark, til integrationsministeren, og

ministerens

svar herpå

40

Spm., om ministeren kan forestille sig, at perioden på 2

år og 6 måneder på et tidspunkt vil kunne forkortes med henvisning til, at

arbejdsløsheden i Danmark er stigende, til integrationsministeren, og

ministerens

svar herpå

41

Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvor mange familiesammenførte

udlændinge der har haft 2 år og 6 måneders ordinært arbejde efter 7 års

ophold i Danmark i dag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm., om Integrationsministeriet vil overveje en

undtagelsesbestemmelse i relation til kravet om beskæftigelse i 2 år og 6

måneder, hvis ansøger kan dokumentere en udpræget vilje til integration, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om, at ministeren bedes forholde sig til, om

dispensationsmuligheden i forbindelse med integrationseksamen, hvor der er

tale om 10 års samliv, og hvor ansøger var fyldt 50 år på tidspunktet for

meddelelse

af opholdstilladelse, kan risikere at fastholde ægtefæller i f.eks. et

voldeligt forhold af opholdsretlige grunde, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

44

Spm., om ministeren vil effektivisere kontrollen af, at

udenlandske videnarbejdere i Danmark arbejder efter »sædvanlige vilkår«, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm., om ministeren kan bekræfte, at det danske greencard

alene er et jobsøgningsvisum, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

46

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til

udformning af et ændringsforslag, hvorefter lovforslaget opdeles i to dele

m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til

udformning af et ændringsforslag, hvorefter kravet om, at religiøse

forkyndere m.v. skal have bestået indvandringsprøven, udgår, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til

udformning af et ændringsforslag, hvorefter betingelsen om, at man for at få

meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse skal opfylde et sprogkrav og et

beskæftigelseskrav

m.v., ændres, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til

udformning af et ændringsforslag, hvorefter forslaget om ordinær

fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder som betingelse for at modtage

kontanthjælp, jf. forslagets § 2, nr. 1, ændres til 1 år, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om ministerens redegørelse for erfaringerne fra

Holland vedrørende indførelsen af indvandringsprøven m.v., til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm., om ministeren har gjort sig overvejelser om, hvor

lang tid det i gennemsnit vil tage at tilegne sig den fornødne viden til at

bestå sprog- og samfundsforholdsprøven i forbindelse med indvandringsprøven,

og vil ministeren i givet fald redegøre nærmere for disse overvejelser, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm. om, at ministeren anmodes om at yde teknisk bistand

til udformning af et ændringsforslag, hvorefter der indsættes en

evalueringsbestemmelse

i loven, som sikrer, at der foretages en uafhængig evaluering af de ændrede

regler vedrørende kontanthjælp med henblik på at vurdere, om flere kommer i

arbejde som følge af de ændrede regler, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

53

Spm. om, at ministeren anmodes om at yde teknisk bistand

til udformning af et ændringsforslag, hvorefter løngrænsen på 450.000 kroner

ved jobkortordningen administreres således, at de 450.000 kr. er inklusive

pension, da det er dansk tradition, at arbejdsgiveren betaler et bidrag til

pensionen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om, hvor store udgifter ministeren skønner en

arbejdsgiver vil have ved at ansætte en udenlandsk medarbejder m.v., til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm., om ministeren kan oplyse, om en udenlandsk

videnarbejder kan opnå en højere skattepligtig lønindkomst og dermed lettere

adgang til at få meddelt erhvervsopholdstilladelse ved at fravælge at spare

op til pension m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm., om ministeren kan oplyse, om man fra ministeriets

side vil udvise interesse for pensionsopsparingerne, når man skal vurdere en

udenlandsk videnarbejders lønniveau m.v., til integrationsministeren, og

ministerens

svar herpå

57

Spm. om teknisk bistand til udformning af et

ændringsforslag, hvorefter der kan gives opholds- og arbejdstilladelse, hvis

udlændingen kan fremvise et konkret arbejdstilbud med årlig indkomst på

mindst 200.000 kr., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af

13/3-2007 fra Danske Kirkers Råd, til integrationministeren, og ministerens

svar herpå

59

Spm., om ministeren kan oplyse, hvornår

indvandringsprøven forventes implementeret, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

60

Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvilken effekt

indvandrings-prøven for religiøse forkyndere har haft i Holland m.v., til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om, at ministeren som et minimum bedes garantere, at

hele indvandringsprøven vil blive afholdt mundtligt m.v., til

integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

62

Spm. om ministerens uddybelse af sine overvejelser om,

hvor høj en pris man med rimelighed kan forlange for henholdsvis

undervis-ningsmaterialet

og prøveaflæggelsen i forbindelse med indvandringsprøven, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om ministerens oversendelse af udkastet til

indvandringsprøven, så snart man er nået nærmere en model, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm., om ministeren kan oplyse, om en udenlandsk

videnarbejder må arbejde i den periode, hvor en arbejdstilladelse er udløbet

m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm. om ministerens vurdering af sagsbehandlingen ved

ansøgning om arbejdstilladelse, som følge af den nye greencardordning m.v.,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm., om ministeren kan oplyse, hvem der vil kunne få

arbejds- og opholdstilladelse ved en lønafgrænsning på henholdsvis 200.000

kr., 325.000 kr. og 450.000 kr. årligt m.v., til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

67

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor man har

lagt sig fast på en så høj løngrænse m.v., til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

68

Spm. om ministeren kan redegøre nærmere for, hvad der

ligger i begrebet »særligt kvalificeret arbejdskraft« m.v., til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvori forskellen består

mellem helt at undtage ansøgere om familiesammenføring til herboende

flygtninge fra kravet om en indvandringsprøve og de facto at se bort fra

kravet m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm. om, at ministeren som opfølgning på svar på spm. nr.

16 bedes oversende udvalget en redegørelse, så snart det er muligt, til

integra-tionsministeren,

og ministerens svar herpå

71

Spm., om ministeren kan bekræfte, at det ikke på forhånd

er udelukket, at der kan dispenseres fra kravet om integrationseksamen m.v.,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm., om ministeren kan uddybe besvarelsen af spm. nr. 39

med henblik på at forholde sig til rimeligheden i, at beskæftigelseskravet på

2 år og 6 måneder ikke er gjort afhængige af konjunkturudviklingen i Danmark,

m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm. om, at ministeren som opfølgning på besvarelsen af

spm. nr. 41 bedes bekræfte, at formålet med indførelse af et

beskæftigelseskrav ikke er, at færre personer skal opnå permanent

opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

74

Spm., om ministeren kan oplyse, hvor mange der i alt

modtager starthjælp i dag m.v., til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

75

Spm., om ministeren kan oplyse, hvor mange flygtninge der

er ledige, opdelt på samme grupper, jf. svaret på spm. nr. 41, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm., om ministeren som opfølgning på besvarelsen af spm.

nr. 7 kan yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som

sikrer en dispensationsmulighed vedrørendc beskæftigelseskravet for ret til

kontanthjælp m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

77

Spm., om ministeren kan yde teknisk bistand til

udformning af et ændringsforslag, hvorefter personer, der søger

familiesammenføring til en herboende flygtning, er undtaget fra kravet om en

indvandringsprøve, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

78

Spm., om ministeren kan yde teknisk bistand til

udformning af et ændringsforslag, som forpligter regeringen til at gennemføre

en evaluering af resultatet af både indvandringsprøven og integrationseksamen

m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm. om, at ministeren anmodes om teknisk bistand til et

ændringsforslag, der betyder, at der kan meddeles tidsubegrænset

opholdstilladelse

på det tidspunkt, hvor ansøger har levet op til kravene i integrationseksamen

m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm. om, at ministeren bedes oversende sit talepapir fra

samrådet den 22. marts 2007, vedrørende UUI L 93 – samrådsspm. A-E (om

indvandringsprøve,

integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse

m.v.), til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til

udformning af et ændringsforslag, hvorefter der indføres en procedure med

forhåndsvurdering i ægtefællesammenføringssager, til integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

82

Spm., om ministeren kan oplyse, hvor bogstaveligt kravet

om 2 år og 6 måneders ordinært arbejde skal tages, til

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm., om ministeren kan oplyse, om der i forbindelse med

kravet om 2 år og 6 måneders arbejde forud for meddelelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse vil være mulighed for at tage særligt hensyn til

studerende,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 93

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om, at ministeren bedes redegøre nærmere for,

hvad ministeren forventer effekten af indvandringsprøven i Danmark vil blive,

til integrationsministeren

B

Samrådsspm. om, at ministeren bedes redegøre nærmere for,

hvilke konsekvenser det vil have for et trossamfunds ret til selv at vælge

forkynder, hvis dets foretrukne forkynder ikke er i stand til at bestå

indvandringsprøven, til integrationsministeren

C

Samrådsspm. om, at ministeren bedes redegøre nærmere for,

hvorledes indførelsen af integrationseksamen vil påvirke isolerede og

voldsramte

udenlandske kvinders mulighed for at blive uafhængige af deres voldelige og

undertrykkende mænd, til integrationsministeren

D

Samrådsspm. om, at ministeren bedes redegøre for,

hvorledes ministeren vil sikre, at indførelsen af integrationseksamen ikke

vil føre til en ny underklasse i Danmark, som aldrig opnår statsborgerskab

eller stemmeret, og som permanent vil have ringere sociale vilkår end det

omkringliggende samfund, til integrationsministeren

E

Samrådsspm. om, at ministeren bedes forholde sig nærmere

til kritikken fra bl.a. Retssikkerhedsfonden, som det fremgår af

høringssvarene,

når det tages i betragtning, at det endnu ikke har været muligt for

ministeren

at uddybe hverken indholdet i indvandringsprøven, eller hvordan denne prøve

tænkes afholdt, til integrationsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 og integrationsministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 2 og 3 og integrationsministerens

svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 12, 18, 61, 62, 64, 65, 73, 78, 82 og 83 og

integrationsministeren svar herpå er optrykt efter ønske fra RV, SF og EL.

Spørgsmål 1:

Vil ministeren bekræfte, at formålet med indførelse af den

såkaldte indvandringsprøve, jf. lovfor-slagets § 1, nr. 2, ikke er at

begrænse

antallet af familiesammenføringer i Danmark.

Svar:

Som det fremgår af lovforslaget, er formålet med

indvandringsprøven at styrke den enkelte udlændings muligheder for en

vellykket

og hurtig integration i det danske samfund.

Indvandringsprøven vil være et supplement til den

danskuddannelse og det introduktionsprogram, der gives her i landet.

Indvandringsprøven vil medvirke til at sikre, at den enkelte udlænding, der

ønsker opholdstilladelse i Danmark, på et tidligt tidspunkt tager ansvaret

for

sin egen integration, og at den pågældende kan dokumentere at have motivation

til og et ønske om at blive en del af det danske samfund.

Formålet er således ikke yderligere at begrænse antallet af

familiesammenførte.

Spørgsmål 12:

Hvorledes vil ministeren sikre sig, at personer, som har krav på

familiesammenføring efter EMRK artikel 8, fortsat vil søge

familiesammenføring

i Danmark og ikke lade sig afskrække på forhånd af, at der findes en

indvandringsprøve?

Svar:

Der vil i forbindelse med indførelsen af indvandringsprøven

blive udarbejdet en kommunikationsstrategi med henblik på at få informeret

ansøgere m.v. om prøven, herunder også om dispensa-tionsmulighederne.

Der vil altid blive dispenseret, hvis afslag på

ægtefællesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtigelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Jeg forventer derfor ikke, at udlændinge, der er omfattet af artikel

8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vil afholde sig fra at søge

om

familiesammenføring på grund af indvandringsprøven.

Udlændingeservice vil i øvrigt altid kunne vejlede generelt om

mulighederne for at opnå opholdstilladelse i Danmark, inden en ansøger vælger

at aflægge indvandringsprøven.

Spørgsmål 18:

Vil ministeren være villig til at afprøve indvandringsprøven,

herunder undervisningsmaterialet, på en gruppe nyankomne udlændinge i Danmark

(og evt. også et repræsentativt udsnit af danskere og udlændinge med

længerevarende ophold i Danmark), således at det kan blive afprøvet, i hvor

høj

grad prøven i praksis diskriminerer mod personer fra anden sprogstamme, uden

boglig uddannelse og evt. uden skriftsprog, inden indvandringsprøven sættes i

kraft?

Svar:

Når indvandringsprøven er udformet, vil den blive prætestet på

forskellige grupper, inden den træder i kraft. Formålet vil være at sikre, at

ingen udelukkes fra at tage prøven på grund af forskellige sproglige,

uddannelsesmæssige

etc. baggrunde. Jeg kan endvidere oplyse, at den danske model vil blive

udformet efter nederlandsk forbillede, der netop er udformet således, at

personer uden skriftsprog kan gå op til prøven.

Spørgsmål 61:

Ministeren bedes som et

minimum garantere, at hele indvandringsprøven vil blive afholdt mundtligt og

ikke vil forudsætte, at den pågældende er vant til at benytte sig af

computer,

og at de økonomiske omkostninger ved at tage indvandringsprøven vil være så

lave, at ingen af denne grund vil være nødt til at afholde sig fra at tage

prøven.

Svar:

Indvandringsprøven vil blive en mundtlig prøve, der ikke

forudsætter et forudgående kendskab til computeranvendelse.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der opkræves et

gebyr for prøven, der skal afspejle de omkostninger, som er forbundet med

prøven. Der pågår p.t. en foranalyse, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke

er muligt at foretage et skøn over gebyrets størrelse.

Spørgsmål 62:

Ministeren bedes uddybe

sine overvejelser om, hvor høj en pris man med rimelighed kan forlange for

henholdsvis

undervisningsmaterialet og prøveaflæggelsen i forbindelse med

indvandringsprøven.

Svar:

Der henvises til besvarelse af spørgsmål nr. 61. Det kan

herudover oplyses, at der i Nederlandene opkræves knap € 64 for

forberedelsespakken og € 350 for prøvedeltagelse.

Spørgsmål 64:

Ministeren bedes oplyse,

om en udenlandsk videnarbejder må arbejde i den periode, hvor en

arbejdstilladelse

er udløbet, og hvor der er søgt om forlængelse, men hvor forlængelsen endnu

ikke er givet.

Svar:

Ja, det må vedkommende gerne.

Spørgsmål 65:

Ministeren bedes vurdere, om sagsbehandlingen ved ansøgning om

arbejdstilladelse som følge af den nye greencardordning (dvs. de ansøgninger,

som opstår efter, at ansøger har benyttet sig af greencardordningen), vil

være

mere krævende end sagsbehandlingen ved ansøgninger om

arbejdsopholdstilladelse

efter positivlisten i dag, herunder både ved første ansøgning og ved

ansøgninger om forlængelse.

Svar:

Ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse behandles af

Udlændingeservice i første instans med klageadgang til

Integrationsministeriet.

Ministeriet har derfor anmodet Udlændingeservice om at bidrage til

besvarelsen

af spørgsmålet.

Udlændingeservice har oplyst, at svaret herpå er nej.

Spørgsmål 73:

Ministeren bedes som

opfølgning på besvarelsen af spm. nr. 41 bekræfte, at formålet med indførelse

af et beskæftigelseskrav ikke er, at færre personer skal opnå permanent

opholdstilladelse

eller dansk statsborgerskab.

Svar:

Det kan jeg bekræfte. Formålet med integrationseksamen er at

styrke integrationen.

Spørgsmål 78:

Ministeren bedes yde

teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som forpligter

regeringen

til at gennemføre en evaluering af resultatet af både indvandringsprøven og

integrationseksamen efter senest 15 år med henblik på at sikre, at

lovændringerne ikke har haft andre resultater end de ønskede.

Svar:

Et ændringsforslag kunne udformes således:

Ȯndringsforslag til

Forslag nr. L 93 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv

socialpolitik

(Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med

henblik på at søge beskæftigelse m.v.)

Til § 1

1)

Efter nr. 13

indsættes som nyt nummer:

»01.

Efter § 65

indsættes:

»§

65 a.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration vil senest 15 år efter

lovens ikrafttræden evaluere virkningen af den i § 9, stk. 2, og §

9 f, stk. 4, nævnte prøve (indvandringsprøven)

samt de i § 11, stk. 9, nr. 3 og 4, nævnte betingelser

(integrationseksamen).«

[Ny bestemmelse om

evaluering af indvandringsprøven og integrationseksamen]

Bemærkninger

Til § 1

Til nr. 1.

Evalueringen af indvandringsprøven og integrationseksamen skal

sikre, at lovændringen har haft det ønskede resultat.«

Jeg kan ikke tilslutte mig et sådant ændringsforslag.

Regeringen vil nøje følge med i administrationen af de

foreslåede regler og konsekvenserne af ændringerne. Endvidere kan

Folketingets

medlemmer og udvalg til enhver tid anmode om oplysninger om administration

m.v.

af reglerne. Jeg finder derfor ikke, at der er behov for en særlig

evalueringsbestemmelse.

Spørgsmål 82:

Ministeren bedes oplyse, hvor bogstaveligt kravet om 2 år og 6

måneders ordinært arbejde skal tages, herunder om kravet vil kunne anses for

opfyldt ved deltidsarbejde i f.eks. 5 år, svarende til 2 år og 6 måneders

fuldtidsarbejde.

Svar:

Jeg kan oplyse, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse skal

administreres således, at arbejde på nedsat tid over en længere periode end 2

år og 6 måneder kan være tilstrækkeligt til at opfylde kravet om ordinær

fuldtidsbeskæftigelse. Således vil beskæftigelse 30 timer om ugen i ca. tre

år

og beskæftigelse 20 timer om ugen i ca. fire år og seks måneder for en

udlænding, der ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne være

tilstrækkeligt for at opfylde kravet.

Om der er tale om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder –

eller deltidsbeskæftigelse i f.eks. 3 år eller 4 år og 6 måneder –

vurderes på

baggrund af startdato og eventuel slutdato for ansættelsesperioden eller

-perioderne.

Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage, barsel m.v.

inden

for rammerne af ansættelsesforholdet er dermed uden betydning.

Forslaget om integrationseksamen som betingelse for kontanthjælp

indebærer på samme måde, at antallet af arbejdstimer i referenceperioden på 8

år skal svare til antallet af timer i to år og 6 måneders ordinær

fuldtidsbeskæftigelse. Dette betyder, at arbejde på halv tid i 5 år svarer

til 2

år og 6 måneders arbejde.

Spørgsmål 83:

Ministeren bedes oplyse, om der i forbindelse med kravet om 2 år

og 6 måneders arbejde forud for meddelelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse

vil være mulighed for at tage særligt hensyn til studerende, eller om man

ønsker at opfordre unge mennesker med udenlandsk statsborgerskab til at

arbejde

frem for at tage og færdiggøre en uddannelse.

Svar:

Jeg finder det af hensyn til integrationen meget vigtigt, at

unge mennesker færdiggør en uddannelse.

Jeg kan oplyse, at betingelsen om to år og seks måneders ordinær

fuldtidsbeskæftigelse ikke skal stilles, hvis særlige grunde taler derimod.

Særlige grunde vil bl.a. foreligge i tilfælde, hvor børn søger

om tidsubegrænset opholdstilladelse, når de fylder 18 år. Baggrunden herfor

er,

at det er væsentligt for integrationen, at børn efter endt folkeskole

fortsætter

i uddannelsessystemet. Der stilles i dag heller ikke krav om, at børnene har

bestået et integrationsprogram og gennemført aktiviteter efter lov om aktiv

beskæftigelsesindsats i forlængelse af introduktionsperioden og indtil

opnåelse

af tidsubegrænset opholdstilladelse. Derimod vil børnene – som i dag

– være omfattet

af kravet om en bestået sprogprøve.

Derudover skal kravet om fuldtidsbeskæftigelse administreres

fleksibelt, således at arbejde på nedsat tid – f.eks. sideløbende

arbejde i forbindelse

med et studieforløb – over en længere periode end to år og seks måneder

kan

være tilstrækkeligt til at opfylde dette krav. F.eks. vil beskæftigelse 20

timer om ugen i ca. 4 år og seks måneder kunne være tilstrækkeligt til at

opfylde kravet.

Jeg kan i den forbindelse henvise til besvarelsen af spørgsmål

nr. 82.

Lignende dokumenter