Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (It-anvendelse i sundhedsvæsenet og elektroniske helbredsoplysninger)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 28. marts
2007
Tillægsbetænkning
over
Forslag
til lov om ændring af sundhedsloven
(It-anvendelse i sundhedsvæsenet og elektroniske
helbredsoplysninger)
[af
indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke
;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget. Indenrigs-
og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-5, 7 og 9-13.
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 6 og 8.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2006 og var til 1.
behandling den 8. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Sundhedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 12. december
2006. Lovforslaget var til 2. behandling den 14. december 2006. Ved 2.
behandling blev lovforslaget delt i 2 lovforslag: nr. L
50 A
og L 50 B. L 50 B blev henvist til
fornyet behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 6 møder.
Høring
Et udkast til ændringsforslag til lovforslaget har været sendt i
Læs alt
høring. Den 9. februar 2007 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de
indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
modtaget skriftlige henvendelser fra:
Chris von Ahnen,
Dansk Lægesekretærforening – HK,
Dansk Selskab for
Sygehusapotekere,
Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygeplejeråd,
Farmakonomforeningen,
Lægeforeningen,
Peter Skak Kristensen, Veksø,
og
Pharmadanmark.
Indenrigs- og sundhedsministeren har kommenteret de skriftlige
henvendelser over for udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet
17 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,
som
denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og
sundhedsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af indenrigs- og
sundhedsministeren under nr. 2-5, 7 og 9-13 stillede ændringsforslag.
Flertallet
vil stemme imod de af et mindretal under nr. 1, 6 og 8 stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Det
Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget
bemærker følgende:
Den elektroniske
patientjournal har til formål at øge kvaliteten og behandlingssikkerheden for
den enkelte patient, fordi den dels letter arbejdet med den
behandlingsrelevante information, dels mindsker risikoen for fejl. Med
udbredelsen af en elektronisk patientjournal på landsplan kan kvaliteten i
behandlingen således blive bedre, og der kan også opnås en bedre anvendelse
af
sundhedspersonalets tid. Men med den elektroniske registrering af patientdata
følger også, at de vigtige informationer ikke alene kan bruges til stor gavn
for patienten, men i teorien også kan bruges i strid med lovens hensigt og
til
skade for borgeren. Arbejdet med lovforslaget har således vedrørt
målsætninger
om bedre behandlingssikkerhed og målsætninger om en etisk forsvarlig adgang
til
patientdata − målsætninger, hvis opfyldelse i visse tilfælde kan være i
indbyrdes konflikt. For Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og
Socialistisk
Folkeparti har det således været væsentligt at foretage en afvejning af
henholdsvis det, man kan opnå i form af bedre
behandlingssikkerhed, og det, man kan risikere i form af krænkelser af
retssikkerheden.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti vurderer,
at partierne gennem arbejdet med dette lovforslag er nået frem til
et
lovforslag, der giver en fornuftig balance mellem disse hensyn. Lovforslaget
indebærer, at alle sundhedspersoner har adgang til den aktuelle
patientjournal, og der er således en sidestilling af alle
sundhedspersoner, der ikke, som læger og sygehusansatte tandlæger, er
omfattet
af den brede adgang til også den historiske patientjournal. Det skal bane vej
for en højere behandlingssikkerhed. Samtidig foreligger der forsikringer om,
at
man teknisk kan tilgodese en høj grad af sikkerhed mod misbrug af de
personfølsomme
data, og at patienterne får adgang til at kontrollere, hvem der har haft
adgang til deres journal, når det teknisk er muligt. Socialdemokratiet, Det
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti forventer naturligvis, at der
løbende sker en evaluering i lyset af de praktiske erfaringer.
Det Radikale Venstres
medlemmer af udvalget bemærker endvidere, at Det Radikale
Venstre ikke
kan støtte de af Enhedslisten stillede ændringsforslag,
der kun
giver de forskellige personalegrupper adgang til at indhente oplysninger
i
de elektroniske systemer, når patienten har sagt ja til det. På mange måder
er
tanken sympatisk, men til syvende og sidst vil et så »firkantet« krav om
patientsamtykke hindre, at man vil kunne opnå den ønskede gevinst af
EPJ. Lovforslaget giver pa-tienten ret til at frabede sig, at
en
læge, sygeplejerske eller jordemoder indhenter oplysninger fra EPJ. Det
afgørende for Det Radikale Venstre er, at patienten informeres grundigt om
denne mulighed for at sige nej til sundhedspersoners adgang til EPJ og
eventuelle konsekvenser for behandlingen.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse.
Mindretallet vil stemme for de af mindretallet under nr. 1, 6 og 8 stillede
ændringsforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
et
mindretal
(EL):
1)
I d
et under
nr. 4
foreslåede
§
42 a, stk. 1,
indsættes efter »kan«: »med patientens samtykke«.
[Valg af samtykkemodel i
stedet for en sige fra-model]
Af
indenrigs- og
sundhedsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
2)
I det under
nr. 4
foreslåede
§
42 a
, stk. 1
, ændres »,
sygeplejersker og jordemødre« til: »og sygehusansatte tandlæger«.
[Ændring af personkreds med bred adgang til
opslag i elektroniske systemer]
3)
I den under
nr. 4
foreslåede
§
42 a
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Andre sundhedspersoner
end de i stk. 1 nævnte kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen
for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der
er
i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er
tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om
aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling
af
patienten.
Stk. 3.
På
behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger
til
brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre
sundhedspersoner end de i stk. 1 nævnte, som er ansat på behandlingsstedet,
ved
opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i
stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af
patienten.
Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en i stk. 1 nævnt
sundhedsperson ansat.
Stk. 4.
Ledelsen på et
behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af
sundhedspersoner,
der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i
elektroniske systemer efter stk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun gives
til
sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med
henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er
beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en
datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1.
pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
[Andre sundhedspersoners adgang til oplysninger i forbindelse
med aktuel behandling af patienter på samme behandlingssted]
4)
I de under
nr. 4
foreslåede
§
42 a, stk. 2,
der bliver stk. 5, og
§
42 a, stk. 3,
der bliver stk. 6,
ændres », sygeplejersker og jordemødre« til: »og sygehusansatte tandlæger«.
[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag
nr. 2]
5)
I det under
nr. 4
foreslåede
§
42 a,
stk. 2,
der bliver stk. 5, indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk.
4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i
elektroniske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted,
sundhedspersonen er ansat.«
[Værdispringsreglen omfatter andre sundhedspersoner på samme
behandlingssted]
Af
et
mindretal
(EL):
6)
De under
nr. 13
foreslåede
§
42 a, stk. 3
og
4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter
stk. 3.
[Konsekvens
af ændringsforslag nr. 1]
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
7)
I det under
nr. 4
foreslåede
§
42 a, stk. 4,
der bliver stk. 7, ændres »en
læge, sygeplejerske eller jordemoder« til: »en sundhedsperson«, og »efter
stk.
1« ændres til: »efter stk. 1-4«.
[Adgang til at sige fra i forhold til andre sundhedspersoner]
Af
et
mindretal
(EL):
8)
I de under
nr. 13
foreslåede
§
42 a, stk. 5, 1.
og
2. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1 og 2«.
[Konsekvens
af ændringsforslag nr. 1]
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
9)
Det under
nr. 4
foreslåede
§
42 a, stk. 5,
der bliver stk. 8, affattes
således:
»Stk. 8.
Læger og
sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende
indhente
oplysninger efter stk. 1 og 5-7«.
[Medicinstuderendes adgang til samme oplysninger som læger og
sygehusansatte tandlæger.]
10)
I den under
nr. 4
foreslåede
§
42 a
indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
En
sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand
til
opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til,
jf. stk. 1-8.«
[Teknisk bistand fra sekretærer til sundhedspersoner]
11)
I
nr. 4
indsættes efter den foreslåede § 42 b:
»§ 42 c.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om private
dataansvarliges
pligt til at registrere oplysninger om, hvem der har foretaget opslag i en
patients elektroniske pa-tientjournal (logning), samt om loggens indhold,
opbevaring
og sletning.
Stk. 2.
Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patientens elektroniske
adgang
til oplysninger hos offentlige og private dataansvarlige om, hvem der har
foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal, og på hvilket
tidspunkt
opslagene er foretaget.«
[Patienters adgang til logoplysninger]
12)
I det under
nr. 11
foreslåede
§ 271,
stk. 1, nr. 2,
ændres »§
42 a,
stk. 1-5« til: »§
42 a,
stk. 1-9«.
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 3]
Til § 2
13)
Datoen »1. april 2007« ændres til: »1.
oktober 2007«.
[Ændring af ikrafttrædelsesdato]
Bemærkninger
Til nr. 1, 6 og 8
Ændringsforslaget under
nr. 1 indebærer, at de forskellige personalegrupper kun kan indhente
oplysninger
i de elektroniske systemer, når patienten har givet samtykke hertil.
Ændringsforslag nr. 6 og 9 er konsekvensændringer af ændringsforslag nr.
1.
Til nr. 2
Det foreslås, at personkredsen med adgang til
i fornødent omfang at indhente elektroniske helbredsoplysninger m.v., når det
er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten, indsnævres
til
læger og sygehusansatte tandlæger. Det foreslås, at sygehusansatte tandlæger
–
på offentlige såvel som private sygehuse – sidestilles med læger, idet
tandlæger har et selvstændigt ansvar for tilrettelæggelsen af behandlingen
inden for deres fagområde og ofte arbejder uafhængigt af andre
sundhedspersongrupper. Det vil i praksis alene være tandlæger ansat i
sygehusvæsenet, der har behov for samme adgang til EPJ som læger.
Tandlæger, der ikke er ansat i sygehusvæsenet,
f.eks. privatpraktiserende tandlæger, vil være omfattet af den adgang til
elektroniske helbredsoplysninger som foreslås i §
42 a
, stk. 2-4, jf. herved bemærkningerne til nr. 3 nedenfor.
Det bemærkes, at bestemmelsen i §
42 a
, stk. 1, suppleres af de persondataretlige
sikkerhedsregler,
hvorefter den dataansvarlige er forpligtet til at iagttage nærmere
bestemmelser
om bl.a. teknisk adgang og sikkerhedsmæssig forebyggelse af misbrug, herunder
regler om autorisationer. Der henvises til de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, afsnit 4.2.1.2.
Det foreslås samtidig, at sygeplejersker og
jordemødre sidestilles med andre sundhedspersoner, idet sygeplejerskers og
jordemødres behov for direkte adgang til elektroniske helbredsoplysninger
m.v.
findes at kunne imødekommes med den adgang, som foreslås i ændringsforslag
nr.
3, jf. bemærkningerne hertil.
Den elektroniske patientjournal vil i de
kommende år indtage en øget betydning som arbejdsredskab i
patientbehandlingen.
Det forventes derfor, at der i forbindelse hermed vil ske en fortløbende
udbredelse af EPJ i sundhedsvæsenet. Der vil derfor være et behov for, at der
sker en central opfølgning på, hvordan de retlige rammer for indhentning af
elektroniske helbredsoplysninger m.v., som indeholdes i dette lovforslag,
udmøntes i praksis.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil derfor i
løbet af 2009 – når der er skabt et erfaringsgrundlag for anvendelsen af
reglerne – udarbejde en redegørelse herom, som vil blive sendt til
Folketinget.
En sådan redegørelse vil kunne danne grundlag for en vurdering af, om de
retlige rammer bør justeres.
Det bemærkes, at Folketingets Sundhedsudvalg
vil blive orienteret om udviklingen af en national it-strategi for
sundhedsvæsenet, som i første omgang skal foretages af den nye centrale
EPJ-organisation, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag L 50, afsnit
3.1.
Til nr. 3
Det foreslås med tre nye bestemmelser i §
42 a
, stk. 2-4, at andre sundhedspersoner end læger og
sygehusansatte
tandlæger under visse nærmere betingelser gives direkte adgang til
indhentning
af elektroniske helbredsoplysninger m.v.
Det bemærkes, at bestemmelserne suppleres af
de persondataretlige sikkerhedsregler, hvorefter den dataansvarlige er
forpligtet til at iagttage nærmere bestemmelser om bl.a. teknisk adgang og
sikkerhedsmæssig forebyggelse af misbrug, herunder regler om autorisationer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit
4.2.1.2.
Det bemærkes, at indenrigs- og
sundhedsministeren vil følge op på erfaringerne omkring den retlige ramme
vedrørende indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. Der henvises
til bemærkningerne til de foreslåede stk. 2-4 nedenfor.
Til §
42 a
, stk. 2
Efter den foreslåede bestemmelse i
§
42 a
, stk. 2,
kan andre
sundhedspersoner end de i stk. 1 nævnte ved opslag i elektroniske systemer,
hvortil adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til
de
patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende
sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som
nævnt
i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel
behandling af patienten.
Bestemmelsen omfatter
alle andre sundhedspersoner
end de i stk. 1 nævnte. Ved
sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig
lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler
på
disses ansvar, jf. lovens § 6. Bestemmelsen omfatter således f.eks.
sygeplejersker, jordemødre, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, laboranter,
radiografer og social- og sundhedsassistenter.
Elever og studerende på sundhedsfaglige uddannelser vil være
omfattet af bestemmelsen, når de er at betragte som en sundhedsperson, jf.
lovens § 6. Dette er tilfældet, når de pågældende udfører sundhedsfaglige
opgaver. Når elever og studerende er at betragte som sundhedspersoner, har de
samme adgang til at foretage opslag som andre sundhedspersoner end læger og
sygehusansatte tandlæger.
Ligesom for læger og sygehusansatte tandlæger
efter §
42 a
, stk. 1, er det efter forslaget en betingelse, at andre
sundhedspersoner
kun må foretage opslag på elektroniske helbredsoplysninger m.v., når det er
nødvendigt
i forbindelse med aktuel behandling af patienten, og alene i fornødent
omfang.
Herudover foreslås adgangen for andre sundhedspersoner begrænset af et
udtrykkeligt krav om organisatorisk tilknytning og begrænset til oplysninger
om
aktuel behandling, jf. nedenfor.
Det er således en forudsætning efter
bestemmelsen, at de elektroniske systemer, hvori de pågældende
sundhedspersoner
indhenter helbredsoplysninger m.v., for disse sundhedspersoner teknisk er
begrænset til de patienter, der er i behandling på
samme behandlingsenhed
, som den pågældende sundhedsperson er
tilknyttet. Der stilles således et udtrykkeligt krav om organisatorisk
tilknytning mellem sundhedsperson og patient, ligesom der stilles krav om, at
denne tilknytning afspejles i den pågældende sundhedspersons systemtekniske
adgang.
Kravet om tilknytning til samme
behandlingsenhed indebærer et krav om, at sundhedspersonen og patienten er
tilknyttet samme organisatoriske enhed, hvor der udføres sundhedsfaglig
virksomhed, jf. herved lovens § 5. Ved udtrykket behandlingsenhed forstås
sygehus, sygehusafdeling, afsnit, klinik el.lign., idet kravet om
organisatorisk tilknytning datasikkerhedsmæssigt skal administreres så
snævert,
som det teknisk er muligt. Kravet om organisatorisk tilknytning indebærer
således,
at andre sundhedspersoner end læger og sygehusansatte tandlæger alene må
tildeles teknisk adgang til oplysninger om patienter, som er indlagt eller i
ambulant behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende
sundhedsperson er tilknyttet. Der vil for visse faggruppers vedkommende,
f.eks.
fysio- og ergoterapeuter og radiografer, dog kunne være tale om en
tilknytning
til flere afdelinger, idet de ofte arbejder på tværs. Tilsvarende gælder for
andre faggrupper, der på det pågældende behandlingssted varetager et
sammenhængende patientforløb på tværs af afdelingerne.
At patienten skal være »i behandling« på den
behandlingsenhed, som sundhedspersonen er tilknyttet, dækker over enhver form
for behandling, jf. sundhedslovens § 5, herunder ambulant behandling,
indlæggelse, for- og efterundersøgelser m.v.
At sundhedspersonen skal være »tilknyttet« den
behandlingsenhed, hvor patienten er i behandling, dækker over enhver form for
midlertidig
eller permanent funktion, sundhedspersonen som ansat varetager på
behandlingsenheden.
Der er krav om, at det elektroniske system i
forhold til den enkelte sundhedsperson er teknisk afgrænset til de patienter,
der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende
sundhedsperson er tilknyttet.
Læger og sygehusansatte tandlæger vil efter
den foreslåede bestemmelse i §
42 a
, stk. 1, når
det er nødvendigt, i fornødent omfang kunne søge oplysninger på tværs af
organisatoriske grænser og sektorer, i den udstrækning de persondataretlige
sikkerhedsregler bl.a. vedrørende autorisationer giver adgang hertil og
systemerne teknisk giver mulighed herfor. De persondataretlige
sikkerhedsregler
bl.a. vedrørende autorisationer forudsættes dermed iagttaget. En bred adgang
til indhentning af oplysninger kan f.eks. være relevant for en vagtlæges
behandling af en patient, der ikke i øvrigt er tilknyttet lægens daglige
praksis. Det foreslåede krav i §
42 a
, stk. 2, om organisatorisk
tilknytning indebærer bl.a., at andre sundhedspersoner ikke har en
tilsvarende
adgang til tværgående opslag i elektroniske systemer, medmindre de i henhold
til den foreslåede §
42 a
, stk. 4, får
tilladelse hertil, jf. bemærkningerne nedenfor til denne bestemmelse.
I tilknytning til kravet om organisatorisk
tilknytning foreslås det, at andre sundhedspersoner end læger og
sygehusansatte
tandlæger alene har adgang til
oplysninger
om aktuel behandling. Ved oplysninger om aktuel behandling forstås
oplysninger registreret eller indhentet efter en bestemt dato, f.eks.
indlæggelsesdatoen eller datoen for iværksættelsen af et ambulant forløb. Ved
genindlæggelser inden for en kortere periode for samme helbredsproblem, hvor
indlæggelserne må betragtes som en del af et sammenhængende
behandlingsforløb,
vil oplysninger om de tidligere indlæggelser ligeledes være oplysninger om
aktuel behandling. En sundhedsperson, der foretager opslag i elektroniske
systemer efter §
42 a
, stk. 2, må
således foretage en vurdering af, om de elektroniske helbredsoplysninger, der
søges indhentet, vil være oplysninger om aktuel behandling.
Oplysninger, som efter patientens indlæggelse på
behandlingsstedet, jf. herom ovenfor, er registreret eller indhentet på en
anden afdeling eller et andet afsnit om den aktuelle behandling på
behandlingsstedet,
vil også være omfattet af begrebet aktuelle oplysninger. Det vil sige, at en
sundhedsperson, der arbejder på et kirurgisk sengeafsnit, efter bestemmelsen
vil have adgang til de aktuelle oplysninger, der er registreret om patienten
på
operations- og anæstesiafdelingen, til brug for sundhedspersonens aktuelle
behandling. Sundhedspersoner på et sygehus har således adgang til de
nødvendige
aktuelle data om en patient, hvis der er behov herfor i forbindelse med
behandling af en patient.
Bestemmelsen indebærer for behandlingssteder,
der har en læge – på sygehuse tillige tandlæge – ansat, at direkte
opslag i
elektroniske systemer på historiske data vil være forbeholdt læger, og på
sygehuse tillige tandlæger, efter §
42 a
, stk. 1, samt
sundhedspersoner, der af ledelsen på behandlingsstedet gives tilladelse
hertil
efter den foreslåede §
42 a
, stk. 4, jf.
bemærkningerne nedenfor til denne bestemmelse. Såfremt en anden
sundhedsperson
end en læge eller en sygehusansat tandlæge, der ikke af ledelsen på
behandlingsstedet har fået tilladelse hertil, konkret har behov for
historiske
data, må den pågældende således anmode en sundhedsperson omfattet af §
42 a
, stk. 1, om at videregive de pågældende oplysninger
efter de
gældende videregivelsesregler i lovens § 41, der som hovedregel forudsætter
samtykke fra patienten. Oplysningerne vil eventuelt kunne videregives
elektronisk,
så længe der ikke er tale om en direkte adgang til historiske oplysninger i
elektroniske systemer for andre sundhedspersoner end de af §
42 a
, stk. 1, omfattede. Videregivelse i henhold til de
gældende regler
i lovens § 41 kan også ske, ved at en sundhedsperson omfattet af §
42 a
, stk. 1, sikrer, at relevante oplysninger fra et
tidligere
patientforløb, f.eks. oplysning om penicillinresistens eller om et kronisk
sygdomsforløb, er tilgængelige under de aktuelle oplysninger. Det kan f.eks.
ske i form af et journalresumé eller således, at visse »stamoplysninger« om
patienten altid er tilgængelige under de aktuelle oplysninger.
Den foreslåede begrænsning af andre
sundhedspersoners adgang til elektroniske systemer til oplysninger om aktuel
behandling indebærer, at de pågældende sundhedspersoners adgangsrettigheder
datasikkerhedsmæssigt så vidt muligt skal administreres med henblik på at
sikre,
at historiske oplysninger er teknisk utilgængelige for de pågældende.
Adgangen til at indhente oplysninger i
elektroniske systemer efter den foreslåede bestemmelse i §
42 a
, stk. 2, indebærer – ligesom adgangen efter §
42 a
, stk. 1 – såvel en adgang til at indhente
oplysninger som en
adgang til at notere, dokumentere observationer og journalføre oplysninger i
overensstemmelse med gældende regler herfor.
Til §
42 a
, stk. 3
Den foreslåede bestemmelse i §
42 a
, stk. 3, tilsigter at tage højde for den særlige
problemstilling,
som knytter sig til visse steder uden for sygehusvæsenet, hvor der føres
sundhedsfaglige optegnelser i egne, afgrænsede elektroniske systemer, og hvor
ingen af de sundhedspersoner, som er omfattet af §
42 a
, stk. 1, er involveret i behandling eller pleje. Det kan
f.eks.
være hos en psykolog, kiropraktor, privatpraktiserende tandlæge, fodterapeut
el. lign. eller i forbindelse med plejehjemsvirksomhed eller hjemmepleje, der
indebærer sundhedsfaglige optegnelser.
Elever og studerende på sundhedsfaglige uddannelser vil være
omfattet af bestemmelsen, når de er at betragte som en sundhedsperson, jf.
lovens § 6. Dette er tilfældet, når de pågældende udfører sundhedsfaglige
opgaver. Når elever og studerende er at betragte som sundhedspersoner, har de
samme adgang til at foretage opslag som andre sundhedspersoner end læger og
sygehusansatte tandlæger.
Hvis et behandlings- eller plejeforløb strækker sig over mange
år, vil oplysninger om hele forløbet efter omstændighederne kunne betragtes
som
oplysninger om aktuel behandling, i det omfang der er tale om et uafsluttet
forløb det pågældende sted. Der vil i så fald kunne være hjemmel til at
foretage
opslag i en elektronisk patientjournal under de nærmere betingelser fastsat i
den foreslåede bestemmelse i §
42 a,
stk. 2.
Hvis derimod f.eks. et forløb hos en kiropraktor vedrørende en
dårlig skulder afsluttes, og patienten flere år senere vender tilbage med en
dårlig ryg, vil der imidlertid være behov for, at kiropraktoren eller dennes
kollega kan åbne den gamle (elektroniske) journal, og oplysningerne heri vil
i
sådanne tilfælde ikke kunne betragtes som oplysninger om aktuel behandling.
I sådanne tilfælde vil der være behov for, at
andre sundhedspersoner end de af §
42 a
, stk. 1, omfattede
kan få adgang til såvel oplysninger om aktuel behandling som historiske data.
På den baggrund foreslås det i bestemmelsens 1.
pkt., at der på behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun
indeholder
oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende
behandlingssted, kan foretages opslag i sådanne systemer af andre
sundhedspersoner end de i §
42 a
, stk. 1,
nævnte, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af
patienten.
Bestemmelsen giver således i modsætning til den foreslåede bestemmelse i §
42 a
, stk. 2, adgang til opslag på såvel oplysninger om
aktuel
behandling som historiske data.
Det er en forudsætning efter bestemmelsen, at
de helbredsoplysninger, som er indeholdt i det elektroniske system, der
foretages opslag i, kun er oplysninger til brug for behandling, som gives på
det pågældende behandlingssted. Heri ligger, at der er tale om teknisk helt
afgrænsede elektroniske systemer, hvorfra der ikke er direkte adgang til
andre,
eksterne elektroniske patientsystemer, og hvortil der ikke kan indføres data
direkte fra andre, eksterne elektroniske patientsystemer. Heri ligger
endvidere, at det elektroniske system kun indeholder oplysninger om de
patienter, som behandles på det pågældende behandlingssted.
Ved behandlingssted forstås en myndighed,
institution, virksomhed m.v. med egen ledelse, hvor der udføres
sundhedsfaglig
behandling, jf. sundhedslovens § 5, og foretages sundhedsfaglige optegnelser
i
egne, afgrænsede elektroniske systemer. Bestemmelsen stiller ikke krav om, at
behandlingsstedet fysisk er samlet ét bestemt sted. Behandlingssteder, der
udfører behandling flere forskellige steder decentralt, kan således betragtes
som ét behandlingssted, f.eks. den kommunale hjemmesygepleje, der kan udføre
behandling i patientens eget hjem, på institution eller i et eventuelt
sundhedscenter,
eller den kommunale skoletandpleje, der udfører tandbehandling på de enkelte
skoler i kommunen. Det er dog som nævnt en forudsætning efter bestemmelsen,
at
de helbredsoplysninger, der er indeholdt i behandlingsstedets elektroniske
systemer, alene er oplysninger til brug for behandling, som gives på det
pågældende behandlingssted.
Efter bestemmelsens 2. pkt. finder 1. pkt.
ikke anvendelse, hvis behandlingsstedet har en sundhedsperson ansat, der er
nævnt i §
42 a
, stk. 1, dvs. uden for sygehusvæsenet en læge.
Undtagelsen er
begrundet i, at læger efter stk. 1 har adgang til at indhente også historiske
data fra tidligere pa-tientforløb til brug for aktuelle behandlingsforløb.
Det forhold, at behandlingsstedet kan være
undergivet lægeligt tilsyn, eller at f.eks. et plejehjems beboere hører under
hver deres praktiserende læge, er ikke tilstrækkeligt til at udelukke
anvendelsen
af stk. 3. Der skal være tale om en læge, der ved ansættelse er tilknyttet
selve behandlingsstedet. Såvel permanent som midlertidig ansættelse af en
læge
på behandlingsstedet er tilstrækkeligt til at udelukke anvendelsen af stk. 3.
I
tilfælde af midlertidig ansættelse må behandlingsstedet, hvis der opstår
behov
for, at andre sundhedspersoner skal anvende historiske data, sikre, at den
pågældende
læge på anden måde gør relevante oplysninger tilgængelige under de aktuelle
oplysninger i henhold til de gældende videregivelsesregler i § 41.
Hvis en læge er ansat på behandlingsstedet,
har andre sundhedspersoner ikke adgang til historiske data. Ledelsen på
behandlingsstedet kan imidlertid efter det foreslåede stk. 4, uanset at
ledelsen eventuelt ikke er læge, give tilladelse til, at andre
sundhedspersoner
på behandlingsstedet kan foretage opslag efter
stk. 1, dvs. også i såvel aktuelle som historiske oplysninger. En
sådan tilladelse kan som nævnt i stk. 4 gives til enkelte eller grupper af
sundhedspersoner på det pågældende behandlingssted og kun under de
betingelser,
som er nævnt i §
42 a, stk. 4
.
Tilladelse kan således kun gives til
sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med
henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er
beskæftiget med. Tilladelsen skal med andre ord være baseret på en vurdering
af
de enkelte sundhedspersoners eller grupper af sundhedspersoners rolle i
behandlingen. Der kan i den forbindelse lægges vægt på, om sundhedspersonen
har
et ledelsesansvar eller en selvstændig rolle at udføre ved patientbehandling.
Beslutninger om tilladelser til, at andre sundhedspersoner end læger kan
indhente elektroniske helbredsoplysninger m.v. som nævnt i stk. 1, skal efter
stk. 4 fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet, og de
pågældende beslutninger skal efter samme bestemmelse gøres offentligt
tilgængelige.
Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til §
42 a, stk. 4, nedenfor.
Ligesom for læger og sygehusansatte tandlæger
efter §
42 a
, stk. 1, er det efter forslaget en betingelse, at andre
sundhedspersoner kun må foretage opslag i elektroniske systemer, når det er
nødvendigt
i forbindelse med aktuel behandling af patienten, og alene i fornødent
omfang.
Adgangen til at indhente oplysninger i
elektroniske systemer efter den foreslåede bestemmelse i §
42 a
, stk. 3, indebærer i praksis – ligesom adgangen
efter §
42 a
, stk. 1 og 2 – såvel en adgang til at indhente
oplysninger som en
adgang til at notere, dokumentere observationer og journalføre oplysninger i
overensstemmelse med gældende regler herfor.
Til §
42 a
, stk. 4
Med det foreslåede §
42 a
, stk. 4, 1. pkt., gives ledelsen på et behandlingssted
adgang til
at træffe beslutning om,
at enkelte eller grupper af sundhedspersoner,
der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i
elektroniske systemer efter reglerne i §
42
a, stk. 1.
En sådan tilladelse indebærer,
at de nævnte sundhedspersoner får samme adgang til at indhente oplysninger
fra
elektroniske systemer som læger og sygehusansatte tandlæger og dermed i
modsætning
til de øvrige sundhedspersoner får adgang til at indhente navnlig historiske
data og efter omstændighederne adgang til at søge på tværs af organisatoriske
grænser og sektorer i den udstrækning, systemerne teknisk giver mulighed
herfor. Det bemærkes i den forbindelse, at de persondataretlige
sikkerhedsregler
bl.a. vedrørende autorisationer naturligvis forudsættes iagttaget.
En tilladelse efter den foreslåede bestemmelse kan angå enkelte
navngivne sundhedspersoner, eller den kan være rettet mod en gruppe af
sundhedspersoner, der f.eks. varetager en bestemt funk-tion, jf. nærmere
herom
nedenfor.
Det er alene ledelsen på behandlingsstedet, som kan træffe
beslutning om tilladelse efter §
42 a,
stk. 4. Ved ledelsen på behandlingsstedet forstås den øverste administrative
ledelse på en organisatorisk enhed på sygehusniveau el.lign., dvs. f.eks.
sygehusledelsen, klinikledelsen el.lign. Det kan også være den øverste
kommunale administrative ledelse af f.eks. hjemmesygeplejen eller
skoletandplejen.
Har flere sygehuse eller klinikker fælles ledelse, er det denne ledelse, der
træffer beslutning om tilladelse efter §
42
a, stk. 4. Der er således ikke hjemmel til, at en
afdelingslæge eller f.eks. en administrerende overlæge træffer beslutning om
eventuelle tilladelser til sundhedspersoner med tilknytning til den
pågældendes
eget, afgrænsede administrationsområde. Bestemmelsen stiller med andre ord
krav
om en overordnet vurdering af, hvilke funktioner i den samlede organisation
der
eventuelt har behov for adgang til at foretage opslag i elektroniske
helbredsoplysninger
m.v. efter stk. 1. Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for, at
ledelsen
af de enkelte afdelinger afgiver indstillinger og i øvrigt tages med på råd.
Efter den foreslåede bestemmelses 2. pkt.
kan tilladelse kun gives til sundhedspersoner, der har behov for
at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de
funktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Tilladelse kan
endvidere
kun gives til sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende
behandlingssted,
jf. herom bemærkningerne til stk. 3.
En beslutning om tilladelse skal således efter
bestemmelsens 2. pkt. træffes under hensyn til, hvilke funktioner og opgaver
de
til behandlingsstedet knyttede sundhedspersoner er beskæftigede med, og
hvilke
oplysninger
der er nødvendige for at varetage de pågældende funktioner
og opgaver. Tilladelse til at foretage opslag efter stk. 1 skal med andre ord
være baseret på en konkret vurdering af de enkelte sundhedspersoners eller
grupper af sundhedspersoners rolle i behandlingen. Der kan i den forbindelse
lægges vægt på, om sundhedspersonen har et ledelsesansvar eller en
selvstændig
rolle at udføre ved patientbehandling. Det er ikke hensigten, at alle eller
hovedparten af sundhedspersoner ud fra en generel vurdering skal have
tilladelse til at indhente oplysninger efter stk. 1.
De foreslåede betingelser for tilladelse efter §
42 a, stk. 4, suppleres af den af
justitsministeren i henhold til persondatalovens § 41, stk. 5, udstedte
sikkerhedsbekendtgørelses § 11, stk. 2 (bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni
2000
om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som
behandles for den offentlige forvaltning). Det følger heraf, at der kun kan
autoriseres personer, der er beskæftigede med de formål, hvortil
personoplysningerne
behandles. De enkelte brugere må således ikke gives tilladelse til at
indhente
oplysninger, som de ikke har behov for.
Efter den foreslåede bestemmelses 3. pkt. skal beslutninger om
tilladelser til, at andre sundhedspersoner end læger og sygehusansatte
tandlæger
kan indhente elektroniske helbredsoplysninger m.v. efter stk. 1, fremgå af en
datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet.
For offentlige behandlingssteder forudsættes den i bestemmelsen
nævnte datasikkerhedsinstruks at skulle gives i forbindelse med de nærmere
interne bestemmelser, som den dataansvarlige i henhold til § 5 i
bekendtgørelse
om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som
behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), skal
fastsætte om sikkerhedsforanstaltninger i myndigheden til uddybning af de
regler, der fremgår af bekendtgørelsen.
De interne bestemmelser, som skal fastsættes i medfør af
sikkerhedsbekendtgørelses § 5, stk. 1, skal gennemgås mindst én gang hvert år
med henblik på at sikre, at de er fyldestgørende og afspejler de faktiske
forhold i myndigheden, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2. Herudover skal der
mindst én gang hvert halve år foretages kontrol af, at de autoriserede
personer
fortsat opfylder betingelserne i sikkerhedsbekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelsens § 17. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere en
løbende forpligtelse for behandlingsstedet til at sikre, at oplysninger i den
relevante sikkerhedsinstruks om tilladelser efter §
42 a, stk. 4, er opdaterede.
Sikkerhedsbekendtgørelsen gælder ikke for private
behandlingssteder. Med det foreslåede krav om, at beslutninger efter §
42 a, stk. 4, 1. pkt., skal fremgå af en
datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet, stilles der imidlertid
betingelse
om – også til private behandlingssteder – at der fastsættes en
datasikkerhedsinstruks
for behandlingsstedet om beslutninger efter §
42 a, stk. 4, der løbende opdateres og
kontrolleres hvert halve år, jf. ovenfor.
Det foreslås i bestemmelsens 4. pkt., at beslutninger om
tilladelser til, at andre sundhedspersoner end læger og sygehusansatte
tandlæger kan indhente elektroniske helbredsoplysninger m.v. efter stk. 1,
skal
gøres offentligt tilgængelige. Det bemærkes herved, at sikkerhedsmæssige
hensyn
kan tale for at klassificere dele af en datasikkerhedsinstruks som ikke
offentligt tilgængelig, hvorfor der ikke stilles krav om, at hele instruksen
skal gøres offentlig tilgængelig
. Der stilles ikke krav om en
bestemt offentliggørelsesform. Offentliggørelse vil bl.a. kunne ske på
behandlingsstedets hjemmeside.
Til nr. 4
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag
nr. 2.
Til nr. 5
Det foreslås, at andre sundhedspersoner på samme måde som læger
og sygehusansatte tandlæger får hjemmel til at foretage opslag på
helbredsoplysninger m.v., hvis det er nødvendigt til berettiget varetagelse
af
en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten,
sundhedspersonen eller andre (værdispringsregel).
Efter bestemmelsen
tillægges
sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4 samme adgang til at indhente
oplysninger efter værdispringsreglen som læger og sygehusansatte tandlæger.
Endvidere tillægges andre sundhedspersoner end læger,
sygehusansatte tandlæger og sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4
adgang
til at indhente oplysninger efter værdispringsreglen. Denne adgang er dog
begrænset til opslag i elektroniske systemer omfattet af de foreslåede
bestemmelser
i §
42 a, stk. 2 og
3, på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat. Det er i denne
forbindelse efter bestemmelsen et krav, at det elektroniske system, der
foretages opslag i, er omfattet af de foreslåede bestemmelser i §
42 a, stk. 2 og 3, dvs. at der
enten
skal være tale om et elektronisk
system, hvori adgangen
for den
pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i
behandling på samme behandlingsenhed, hvor den pågældende sundhedsperson er
ansat,
eller
om et
elektronisk system på behandlingssteder, som ikke har en sundhedsperson som
nævnt
i stk. 1 ansat, og som kun indeholder helbredsoplysninger om behandling, som
gives på det pågældende behandlingssted.
Til nr. 7
Med den foreslåede ændring sikres det, at patienten har samme
mulighed for at sige fra overfor andre sundhedspersoners indhentning af
oplysninger efter de foreslåede bestemmelser i §
42 a, stk. 2 og 3, som patienten har over
for lægers og sygehusansatte tandlægers indhentning af oplysninger efter den
foreslåede bestemmelse i §
42 a,
stk. 1.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til den foreslåede
bestemmelse i §
42 a,
stk. 4, der bliver stk. 7.
Til nr. 9
Medicinstuderende, der udfører sundhedsfaglige opgaver, vil være
at betragte som sundhedspersoner omfattet af §
42 a, stk. 2 eller 3. Medicinstuderende,
der udfører sundhedsfaglige opgaver, kan imidlertid have behov for samme
adgang
til ved opslag at indhente oplysninger som den læge, de arbejder under ansvar
for. Der er derfor i stk. 8 indsat en bestemmelse om, at læger og
sygehusansatte
tandlæger under disses ansvar kan lade sådanne medicinstuderende indhente
oplysninger
efter §
42 a, stk.
1 og 5-7.
Der er ikke noget i vejen for, at en medicinstuderende ved
opslag kan indhente oplysninger under en sygehusansat tandlæges ansvar.
Til nr. 10
Det foreslås, at sundhedspersoner kan lade sekretærer yde
teknisk bistand til opslag under den pågældende sundhedspersons ansvar. Dette
indebærer, at læger og sygehusansatte tandlæger samt sundhedspersoner med
tilladelse efter §
42 a,
stk. 4, under disses ansvar kan lade sekretærer yde teknisk bistand til
opslag
i medfør af §
42 a,
stk. 1 og 5-7. Medicinstuderende kan under disses ansvar lade sekretærer yde
teknisk bistand til de studerendes opslag, der sker på en læges eller
sygehusansat
tandlæges ansvar efter §
42 a,
stk. 1 og 5-7, jf. den foreslåede §
42 a,
stk. 8. Øvrige sundhedspersoner kan under disses ansvar lade sekretærer yde
teknisk bistand til opslag i medfør af de foreslåede bestemmelser i §
42 a, stk. 2, 3, 5 og 7.
Adgangen for en sekretær til at yde teknisk bistand til opslag
efter den foreslåede bestemmelse indebærer såvel en adgang til at yde teknisk
bistand til at indhente oplysninger som en adgang til at yde teknisk bistand
til at indtaste oplysninger i overensstemmelse med den ansvarlige
sundhedspersons
anvisninger herfor.
En sekretær kan yde teknisk bistand til opslag og indtastning af
oplysninger efter en konkret anmodning eller efter en generel aftale med den
ansvarlige sundhedsperson herom. Sekretærens adgang til at foretage opslag og
indtaste oplysninger i de elektroniske systemer afhænger således af, hvordan
arbejdsprocedurerne konkret er tilrettelagt på det enkelte behandlingssted,
og
hvilke opgaver sekretæren i den forbindelse er ansat til at udføre under
ansvar
af de relevante sundhedspersoner. Det vil således være omfattet af
bestemmelsens adgang til at yde teknisk bistand, hvis en sekretær f.eks.
efter
generel aftale med en læge eller sygeplejerske aftaler tid med patienter for
nærmere bestemte undersøgelser og behandlinger, fører temperaturkurver og
medicinkort, indhenter laboratoriesvar, afgiver prøvesvar til patienter osv.
og
i forbindelse med udførelsen af disse opgaver fører de relevante oplysninger
ind i de elektroniske patientjournaler.
Til nr. 11
Til § 42 c, stk. 1.
Bestemmelsen supplerer den forpligtigelse, offentlige
dataansvarlige har til at foretage logning efter sikkerhedsbekendtgørelsens §
19, stk. 1, ved at give ministeren bemyndigelse til at pålægge private
dataansvarlige en tilsvarende forpligtigelse. Der vil i givet fald skulle
fastsættes regler om loggens førelse, indhold, opbevaring og sletning
svarende
til sikkerhedsbekendtgørelsens regler herom. Bemyndigelsen vil blive
udnyttet,
når der er teknisk mulighed herfor uden uforholdsmæssige omkostninger for de
dataansvarlige. En udnyttelse af bemyndigelsen er en forudsætning for at give
en patient elektronisk adgang til oplysninger om, hvem der har foretaget
opslag
i patientens elektroniske patientjournal, jf. bemyndigelsen i stk. 2.
Bestemmelsen begrænser ikke den adgang, som Datatilsynet er tillagt
efter persondataloven, til at fastsætte krav og vilkår om sikkerhed i
forbindelse
med tilladelser til private dataansvarlige.
Til § 42 c, stk. 2.
Ministeren får med bestemmelsen bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om patientens elektroniske adgang til oplysninger hos
offentlige
og private dataansvarlige om, hvem der har foretaget opslag i patientens
elektroniske patientjournal, og på hvilket tidspunkt opslagene er foretaget.
Bestemmelsen omfatter i modsætning til stk. 1 både offentlige og
private dataansvarlige. Dette skyldes, at offentlige dataansvarlige efter de
gældende regler ikke har pligt til at give registrerede elektronisk adgang
til
oplysninger i loggen.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet, når der er teknisk mulighed
herfor uden uforholdsmæssige omkostninger for de dataansvarlige. Det
indebærer,
at bemyndigelsen først vil blive udnyttet, når det systemteknisk er muligt
elektronisk at generere og udskrive de pågældende oplysninger på en måde, så
oplysningerne uden væsentlig efterfølgende administrativ sagsbehandling kan
læses og forstås af patienten. Det er således en forudsætning, at
oplysningerne
gives til patienten på en for denne let forståelig måde.
Frem til udnyttelse af bemyndigelsen har patienter således ikke
krav på indsigt i de i § 42 c nævnte logoplysninger, men hvis der
systemteknisk
er mulighed herfor, kan en sådan adgang naturligvis etableres af den
dataansvarlige.
Sikkerheds- og brugerstyringsproblematikker er et vedvarende
tema i overvejelserne for den fremtidige EPJ-udvikling og vil blive
adresseret
i den nationale it-strategi for sundhedsvæsenet, jf. herom i de almindelige
bemærkninger, afsnit 4.2.1.2. Det vil være naturligt at indtænke patientens
adgang
til logoplysninger om patienten selv i den kommende nationale it-strategi for
sundhedsvæsenet, f.eks. i form af systemkrav, der sikrer, at disse fremover
vil
kunne håndtere de krav, som en udnyttelse af bemyndigelsen i den foreslåede §
42 c, stk. 2, vil fordre.
Den nationale it-strategi for sundhedsvæsenet vil således kunne
bidrage til at skabe klarhed over, hvornår der realistisk kan forventes at
være
implementeret sådanne løsninger – i både eksisterende og kommende
it-systemer –
som muliggør, at patienter sikres adgang til logoplysninger i en form, som er
let forståelig for patienten og uden uforholdsmæssige omkostninger for de
enkelte dataansvarlige.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om patienters adgang til
logoplysninger vil således blive udnyttet, når der foreligger tilstrækkelig
klarhed omkring disse forhold. Det vil blive tilstræbt, at en sådan klarhed
foreligger
senest ultimo 2008, og at det således vil være muligt at fastsætte regler om
patienters adgang til logoplysninger senest den 1. januar 2009.
De gældende regler i sundhedslovens § 37, stk. 1, om aktindsigt
i patientjournaler giver patienten adgang til aktindsigt i vedkommendes
patientjournal. Adgangen til aktindsigt i patientjournaler omfatter ikke
adgang
til aktindsigt i en eventuel tilhørende systemteknisk log.
Ligeledes giver de gældende indsigtsregler i persondatalovens §
31, stk. 1, ikke patienten ret til indsigt i den systemtekniske log, idet der
alene er tale om en systemmæssig facilitet, som falder uden for
persondatalovens behandlingsbegreb.
Efter reglerne om aktindsigt i offentlighedslovens § 4, stk. 1,
giver retten til aktindsigt adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter,
der er oprettet af en forvaltningsmyndighed. Offentlighedsloven giver kun ret
til aktindsigt i de dokumenter, der eksisterer i forbindelse med sagen på
tidspunktet
for begæringens fremsættelse. Myndigheden er derfor ikke efter
offentlighedslovens regler om aktindsigt forpligtet til at tilvejebringe
oplysninger, som ikke allerede foreligger i sagen. Det indebærer, at borgeren
ikke har krav på, at myndigheden udarbejder et dokument indeholdende f.eks.
oplysninger fra en systemteknisk log. Hvis myndigheden derimod har udarbejdet
et dokument indeholdende oplysninger fra loggen på tidspunktet for
anmodningen
om aktindsigt, vil dokumentet være omfattet af retten til aktindsigt efter
offentlighedslovens regler.
Det bemærkes, at indenrigs- og
sundhedsministeren vil følge op på erfaringerne omkring den retlige ramme
vedrørende
indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. og i den forbindelse
tillige vil følge op på erfaringerne med patienternes adgang til
logoplysninger. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 13
Det foreslås, at ikrafttrædelsesdatoen ændres fra den 1. april
2007 til den 1. oktober 2007, med henblik på at lovforslagets vedtagelse kan
ske i god tid forinden.
Hans Andersen (V)
Joan Erlandsen (V)
Birgitte Josefsen (V)
Preben Rudiengaard (V)
nfmd.
Jørgen Winther (V)
Birthe Skaarup (DF)
fmd.
Karin Nødgaard (DF)
Helle Sjelle (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Jens Peter Vernersen (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Karen J. Klint (S)
Lene Hansen (S)
Charlotte Fischer (RV)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Sanne Schroll (SF)
Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 50 B omdelt
efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
45
Henvendelse af
21/11-06 fra Chris von Ahnen
46
Henvendelse af
21/11-06 fra Peter Skak Kristensen, Veksø
47
Henvendelse af
18/1-07 fra Dansk Sygeplejeråd
48
Henvendelse af
25/1-07 fra Dansk Lægesekretærforening − HK
49
Høringssvar og
høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
50
Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren
51
1. udkast til betænkning
52
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
53
2. udkast til betænkning
54
Henvendelse fra Farmakonomforeningen
55
Henvendelse af 22/2-07 fra Dansk Socialrådgiverforening
56
Henvendelse af 1/3-07 fra Pharmadanmark
57
Henvendelse af 1/3-07 fra Dansk Selskab for
Sygehusapotekere
58
Kopi af svar på spm. S 2119 og S 2121 om, hvorvidt planen
for en ny EPJ-strategi holder, fra indenrigs- og sundhedsministeren
59
Orientering om udskydelse af betænkningsafgivelse
60
Orientering om social- og sundhedsassistenters adgang til
EPJ, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 50 B omdelt
efter afgivelse af betænkning
Spm.nr.
Titel
129
Spm. om oplysninger
om det samarbejde, der er indgået mellem Danish Biometrics og Hovedstadens
Sygehusfællesskab om testning, udvikling og forskning i biometrisk
genkendelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
130
Spm., om ministeren
er enig i, at det er vigtigt, at der sker en løbende reevaluering af en
sundhedspersons rettighedsadgang til data, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
131
Spm. om kommentar
til henvendelse af 21/11-06 fra Chris von Ahnen, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
132
Spm. om kommentar
til henvendelse af 21/11-06 fra Peter Skak Kristensen, Veksø, til indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
133
Spm. om kommentar
til henvendelse af 18/1-07 fra Dansk Sygeplejeråd, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
134
Spm. om kommentar
til henvendelse af 25/1-07 fra Dansk Lægesekretærforening - HK, til
indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
135
Spm. om indholdet
af det ændringsforslag, som ministeren har sendt i høring, vil begrænse eller
forhindre lægesekretærer i deres arbejde, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
136
Spørgsmålet er
tilbagetrukket
137
Spm. om kommentar
til henvendelse fra Farmakonomforeningen, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
138
Spm. om kommentar
til henvendelse af 22/2-07 fra Dansk Socialrådgiverforening, til indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
139
Spm. om kommentar
til henvendelse af 1/3-07 fra Pharmadanmark, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
140
Spm. om kommentar
til henvendelse af 1/3-07 fra Dansk Selskab for Sygehusapotekere, til
indenrigs-
og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
141
Spm. om, hvordan
farmakonomer og farmaceuter efter det foreliggende lovforslag fremover skal
kunne udføre deres arbejde, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå
142
Spm., om ministeren
vil stille ændringsforslag, der giver farmakonomer og farmaceuter den
fornødne adgang til EPJ, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
143
Spm. om, hvordan
sygehussocialrådgivere efter det foreliggende lovforslag fremover skal kunne
udføre deres arbejde, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
144
Spm., om det er
korrekt, at social- og sundhedsassistenter ligestilles med sygeplejersker i
forhold til at kunne arbejde selvstændigt med EPJ, til indenrigs- og
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets bilag og et af udvalgets
spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og dennes svar herpå
Bilaget, spørgsmålet og indenrigs- og sundhedsministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.
Bilag:
Orientering af 23. marts 2007 fra indenrigs- og
sundhedsministeren om social- og sundhedsassistenters adgang til EPJ.
Jeg har forstået, at mit ændringsforslag om EPJ (L 50 B), som
jeg fremsatte efter en række gode konstruktive drøftelser med hele
ordførerkredsen, blev behandlet på Sundhedsudvalgets møde den 21. marts 2007.
Jeg kan forstå, at der på mødet bl.a. blev rejst spørgsmål om social- og
sundhedsassistenters adgang til EPJ.
Jeg vil i den forbindelse gerne benytte lejligheden til på ny at
understrege, at social- og sundhedsassistenter med ændringsforslaget på linie
med alle øvrige sundhedspersoner er sikret den adgang til EPJ, der er
nødvendig
for, at de kan udføre deres arbejde.
Alle sundhedspersoner får efter ændringsforslaget adgang til at
indhente helbredsoplysninger m.v. fra EPJ til brug for aktuel
patientbehandling. Læger og sygehusansatte tandlæger får en bredere adgang
til
EPJ, mens andre sundhedspersoner får adgang til at indhente aktuelle
helbredsoplysninger
fra EPJ for de patienter, som er tilknyttet samme behandlingsenhed som
sundhedspersonen. Andre sundhedspersoner kan, når ledelsen på det
behandlingssted, hvor den pågældende er ansat, har givet tilladelse hertil
opgraderes til at få samme adgang til EPJ som læger og sygehusansatte
tandlæger.
Sundhedspersoner er i sundhedsloven defineret som
sundhedspersoner, der er autoriseret til at varetage sundhedsfaglige opgaver,
og personer, der handler på disses ansvar. Når en social- og
sundhedsassistent deltager
i behandlingen af en patient på ansvar af en autoriseret sundhedsperson, er
de
således sundhedspersoner og har i overensstemmelse med ovenstående adgang til
nødvendige oplysninger i EPJ.
Jeg vil gerne understrege, at dette også fremgår udtrykkeligt af
bemærkningerne til ændringsforslaget.
For så vidt angår kravet om, at ikke-autoriserede
sundhedspersoner skal handle på ansvar af en autoriseret sundhedsperson,
bemærkes det, at der ikke heri ligger et krav om konkret instruktion. Således
vil social- og sundhedsassistenter inden for de generelt fastlagte rammer på
det pågældende behandlingssted kunne foretage en selvstændig udførelse af
deres
sundhedsfaglige opgaver og i forbindelse hermed indhente de nødvendige
oplysninger
fra EPJ.
Ændringsforslaget er således bortset fra læger og sygehusansatte
tandlæger faggruppeneutralt. Social- og sundhedsassistenter får samme adgang
som andre sundhedspersoner end læger og sygehusansatte tandlæger.
Jeg håber, at ovenstående besvarer de spørgsmål, der måtte være
opstået vedrørende social- og sundhedsassistenters adgang til EPJ.
Spørgsmål 144
Kan ministeren bekræfte, at
social- og sundhedsassistenter ligestilles med sygeplejersker i
forhold
til at kunne arbejde selvstændigt med EPJ.
Svar:
Som oplyst i mit brev til Folketingets Sundhedsudvalg af 23.
marts 2007 er det fremsatte ændringsforslag til L 50 B faggruppeneutralt. Det
indebærer, at alle sundhedspersoner har adgang til indhentning af oplysninger
ved opslag i EPJ, idet læger og sygehusansatte tandlæger dog har en bredere
adgang til EPJ end øvrige sundhedspersoner. Ændringsforslaget sidestiller
således i forhold til indhentning af oplysninger i EPJ ikke alene
sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, men alle sundhedspersoner,
der ikke er omfattet af den brede adgang til opslag i EPJ.
Spørgsmålet om, hvornår man er en sundhedsperson, har jeg
nærmere beskrevet i mit brev af 23. marts 2007.
Som det også fremgår af mit brev af 23. marts 2007, vil social-
og sundhedsassistenter således inden for de generelt fastlagte rammer på det
pågældende behandlingssted kunne foretage en selvstændig udførelse af deres
sundhedsfaglige opgaver og i forbindelse hermed indhente de nødvendige
oplysninger
fra EPJ.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (1 måneds behandlingsfrist, it-anvendelse i sundhedsvæsenet, elektroniske helbredsoplysninger, adgang til Medicinprofilen m.v.) Retsinformation · 13. februar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidet adgang til offentlige registre og elektroniske patientjournaler m.v.) Retsinformation · 25. maj 2011
- Betænkning over Forslag til sundhedsloven Retsinformation · 9. november 2005
- Skriftlig fremsættelse (25. oktober 2006) - L 50 Retsinformation · 25. oktober 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet og sundhedsloven (Frit sygehusvalg til RCT i København) Retsinformation · 3. januar 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Omfanget af behandling på de regionale sygehuse, vurdering af forældreuegnethed, lempelse af ægdonationsreglerne og forlængelse af opbevaringstiden for nedfrosne æg) Retsinformation · 12. juli 2006