Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (It-anvendelse i sundhedsvæsenet og elektroniske helbredsoplysninger)

2006/1 BTL 50 BBetænkning over lovforslagFolketinget6. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 28. marts

2007

Tillægsbetænkning

over

Forslag

til lov om ændring af sundhedsloven

(It-anvendelse i sundhedsvæsenet og elektroniske

helbredsoplysninger)

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget. Indenrigs-

og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-5, 7 og 9-13.

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 6 og 8.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2006 og var til 1.

behandling den 8. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Sundhedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 12. december

2006. Lovforslaget var til 2. behandling den 14. december 2006. Ved 2.

behandling blev lovforslaget delt i 2 lovforslag: nr. L

50 A

og L 50 B. L 50 B blev henvist til

fornyet behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 6 møder.

Høring

Et udkast til ændringsforslag til lovforslaget har været sendt i

Læs alt

høring. Den 9. februar 2007 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de

indkomne

høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

modtaget skriftlige henvendelser fra:

Chris von Ahnen,

Dansk Lægesekretærforening – HK,

Dansk Selskab for

Sygehusapotekere,

Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Sygeplejeråd,

Farmakonomforeningen,

Lægeforeningen,

Peter Skak Kristensen, Veksø,

og

Pharmadanmark.

Indenrigs- og sundhedsministeren har kommenteret de skriftlige

henvendelser over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet

17 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,

som

denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af indenrigs- og

sundhedsministeren under nr. 2-5, 7 og 9-13 stillede ændringsforslag.

Flertallet

vil stemme imod de af et mindretal under nr. 1, 6 og 8 stillede

ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Det

Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget

bemærker følgende:

Den elektroniske

patientjournal har til formål at øge kvaliteten og behandlingssikkerheden for

den enkelte patient, fordi den dels letter arbejdet med den

behandlingsrelevante information, dels mindsker risikoen for fejl. Med

udbredelsen af en elektronisk patientjournal på landsplan kan kvaliteten i

behandlingen således blive bedre, og der kan også opnås en bedre anvendelse

af

sundhedspersonalets tid. Men med den elektroniske registrering af patientdata

følger også, at de vigtige informationer ikke alene kan bruges til stor gavn

for patienten, men i teorien også kan bruges i strid med lovens hensigt og

til

skade for borgeren. Arbejdet med lovforslaget har således vedrørt

målsætninger

om bedre behandlingssikkerhed og målsætninger om en etisk forsvarlig adgang

til

patientdata − målsætninger, hvis opfyldelse i visse tilfælde kan være i

indbyrdes konflikt. For Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og

Socialistisk

Folkeparti har det således været væsentligt at foretage en afvejning af

henholdsvis det, man kan opnå i form af bedre

behandlingssikkerhed, og det, man kan risikere i form af krænkelser af

retssikkerheden.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti vurderer,

at partierne gennem arbejdet med dette lovforslag er nået frem til

et

lovforslag, der giver en fornuftig balance mellem disse hensyn. Lovforslaget

indebærer, at alle sundhedspersoner har adgang til den aktuelle

patientjournal, og der er således en sidestilling af alle

sundhedspersoner, der ikke, som læger og sygehusansatte tandlæger, er

omfattet

af den brede adgang til også den historiske patientjournal. Det skal bane vej

for en højere behandlingssikkerhed. Samtidig foreligger der forsikringer om,

at

man teknisk kan tilgodese en høj grad af sikkerhed mod misbrug af de

personfølsomme

data, og at patienterne får adgang til at kontrollere, hvem der har haft

adgang til deres journal, når det teknisk er muligt. Socialdemokratiet, Det

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti forventer naturligvis, at der

løbende sker en evaluering i lyset af de praktiske erfaringer.

Det Radikale Venstres

medlemmer af udvalget bemærker endvidere, at Det Radikale

Venstre ikke

kan støtte de af Enhedslisten stillede ændringsforslag,

der kun

giver de forskellige personalegrupper adgang til at indhente oplysninger

i

de elektroniske systemer, når patienten har sagt ja til det. På mange måder

er

tanken sympatisk, men til syvende og sidst vil et så »firkantet« krav om

patientsamtykke hindre, at man vil kunne opnå den ønskede gevinst af

EPJ. Lovforslaget giver pa-tienten ret til at frabede sig, at

en

læge, sygeplejerske eller jordemoder indhenter oplysninger fra EPJ. Det

afgørende for Det Radikale Venstre er, at patienten informeres grundigt om

denne mulighed for at sige nej til sundhedspersoners adgang til EPJ og

eventuelle konsekvenser for behandlingen.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse.

Mindretallet vil stemme for de af mindretallet under nr. 1, 6 og 8 stillede

ændringsforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

et

mindretal

(EL):

1)

I d

et under

nr. 4

foreslåede

§

42 a, stk. 1,

indsættes efter »kan«: »med patientens samtykke«.

[Valg af samtykkemodel i

stedet for en sige fra-model]

Af

indenrigs- og

sundhedsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

2)

I det under

nr. 4

foreslåede

§

42 a

, stk. 1

, ændres »,

sygeplejersker og jordemødre« til: »og sygehusansatte tandlæger«.

[Ændring af personkreds med bred adgang til

opslag i elektroniske systemer]

3)

I den under

nr. 4

foreslåede

§

42 a

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Andre sundhedspersoner

end de i stk. 1 nævnte kan ved opslag i elektroniske systemer, hvori adgangen

for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der

er

i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende sundhedsperson er

tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 om

aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling

af

patienten.

Stk. 3.

På

behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun indeholder oplysninger

til

brug for behandling, som gives på det pågældende behandlingssted, kan andre

sundhedspersoner end de i stk. 1 nævnte, som er ansat på behandlingsstedet,

ved

opslag i sådanne systemer i fornødent omfang indhente oplysninger som nævnt i

stk. 1, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af

patienten.

Dette gælder dog ikke, hvis behandlingsstedet har en i stk. 1 nævnt

sundhedsperson ansat.

Stk. 4.

Ledelsen på et

behandlingssted kan give tilladelse til, at enkelte eller grupper af

sundhedspersoner,

der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i

elektroniske systemer efter stk. 1. Tilladelse efter 1. pkt. kan kun gives

til

sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med

henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er

beskæftiget med. Beslutninger truffet efter 1. pkt. skal fremgå af en

datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet. Beslutninger truffet efter 1.

pkt. skal gøres offentligt tilgængelige.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.

[Andre sundhedspersoners adgang til oplysninger i forbindelse

med aktuel behandling af patienter på samme behandlingssted]

4)

I de under

nr. 4

foreslåede

§

42 a, stk. 2,

der bliver stk. 5, og

§

42 a, stk. 3,

der bliver stk. 6,

ændres », sygeplejersker og jordemødre« til: »og sygehusansatte tandlæger«.

[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag

nr. 2]

5)

I det under

nr. 4

foreslåede

§

42 a,

stk. 2,

der bliver stk. 5, indsættes som

2.

og

3. pkt.:

»Tilsvarende gælder sundhedspersoner med tilladelse efter stk.

4. Tilsvarende gælder endvidere andre sundhedspersoner ved opslag i

elektroniske systemer omfattet af stk. 2 og 3 på det behandlingssted,

sundhedspersonen er ansat.«

[Værdispringsreglen omfatter andre sundhedspersoner på samme

behandlingssted]

Af

et

mindretal

(EL):

6)

De under

nr. 13

foreslåede

§

42 a, stk. 3

og

4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter

stk. 3.

[Konsekvens

af ændringsforslag nr. 1]

Af

indenrigs- og sundhedsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

7)

I det under

nr. 4

foreslåede

§

42 a, stk. 4,

der bliver stk. 7, ændres »en

læge, sygeplejerske eller jordemoder« til: »en sundhedsperson«, og »efter

stk.

1« ændres til: »efter stk. 1-4«.

[Adgang til at sige fra i forhold til andre sundhedspersoner]

Af

et

mindretal

(EL):

8)

I de under

nr. 13

foreslåede

§

42 a, stk. 5, 1.

og

2. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »stk.

1-4« til: »stk. 1 og 2«.

[Konsekvens

af ændringsforslag nr. 1]

Af

indenrigs- og sundhedsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

9)

Det under

nr. 4

foreslåede

§

42 a, stk. 5,

der bliver stk. 8, affattes

således:

»Stk. 8.

Læger og

sygehusansatte tandlæger kan under disses ansvar lade medicinstuderende

indhente

oplysninger efter stk. 1 og 5-7«.

[Medicinstuderendes adgang til samme oplysninger som læger og

sygehusansatte tandlæger.]

10)

I den under

nr. 4

foreslåede

§

42 a

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

En

sundhedsperson kan under dennes ansvar lade sekretærer yde teknisk bistand

til

opslag i oplysninger, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til,

jf. stk. 1-8.«

[Teknisk bistand fra sekretærer til sundhedspersoner]

11)

I

nr. 4

indsættes efter den foreslåede § 42 b:

»§ 42 c.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om private

dataansvarliges

pligt til at registrere oplysninger om, hvem der har foretaget opslag i en

patients elektroniske pa-tientjournal (logning), samt om loggens indhold,

opbevaring

og sletning.

Stk. 2.

Indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patientens elektroniske

adgang

til oplysninger hos offentlige og private dataansvarlige om, hvem der har

foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal, og på hvilket

tidspunkt

opslagene er foretaget.«

[Patienters adgang til logoplysninger]

12)

I det under

nr. 11

foreslåede

§ 271,

stk. 1, nr. 2,

ændres »§

42 a,

stk. 1-5« til: »§

42 a,

stk. 1-9«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 3]

Til § 2

13)

Datoen »1. april 2007« ændres til: »1.

oktober 2007«.

[Ændring af ikrafttrædelsesdato]

Bemærkninger

Til nr. 1, 6 og 8

Ændringsforslaget under

nr. 1 indebærer, at de forskellige personalegrupper kun kan indhente

oplysninger

i de elektroniske systemer, når patienten har givet samtykke hertil.

Ændringsforslag nr. 6 og 9 er konsekvensændringer af ændringsforslag nr.

1.

Til nr. 2

Det foreslås, at personkredsen med adgang til

i fornødent omfang at indhente elektroniske helbredsoplysninger m.v., når det

er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten, indsnævres

til

læger og sygehusansatte tandlæger. Det foreslås, at sygehusansatte tandlæger

–

på offentlige såvel som private sygehuse – sidestilles med læger, idet

tandlæger har et selvstændigt ansvar for tilrettelæggelsen af behandlingen

inden for deres fagområde og ofte arbejder uafhængigt af andre

sundhedspersongrupper. Det vil i praksis alene være tandlæger ansat i

sygehusvæsenet, der har behov for samme adgang til EPJ som læger.

Tandlæger, der ikke er ansat i sygehusvæsenet,

f.eks. privatpraktiserende tandlæger, vil være omfattet af den adgang til

elektroniske helbredsoplysninger som foreslås i §

42 a

, stk. 2-4, jf. herved bemærkningerne til nr. 3 nedenfor.

Det bemærkes, at bestemmelsen i §

42 a

, stk. 1, suppleres af de persondataretlige

sikkerhedsregler,

hvorefter den dataansvarlige er forpligtet til at iagttage nærmere

bestemmelser

om bl.a. teknisk adgang og sikkerhedsmæssig forebyggelse af misbrug, herunder

regler om autorisationer. Der henvises til de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, afsnit 4.2.1.2.

Det foreslås samtidig, at sygeplejersker og

jordemødre sidestilles med andre sundhedspersoner, idet sygeplejerskers og

jordemødres behov for direkte adgang til elektroniske helbredsoplysninger

m.v.

findes at kunne imødekommes med den adgang, som foreslås i ændringsforslag

nr.

3, jf. bemærkningerne hertil.

Den elektroniske patientjournal vil i de

kommende år indtage en øget betydning som arbejdsredskab i

patientbehandlingen.

Det forventes derfor, at der i forbindelse hermed vil ske en fortløbende

udbredelse af EPJ i sundhedsvæsenet. Der vil derfor være et behov for, at der

sker en central opfølgning på, hvordan de retlige rammer for indhentning af

elektroniske helbredsoplysninger m.v., som indeholdes i dette lovforslag,

udmøntes i praksis.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil derfor i

løbet af 2009 – når der er skabt et erfaringsgrundlag for anvendelsen af

reglerne – udarbejde en redegørelse herom, som vil blive sendt til

Folketinget.

En sådan redegørelse vil kunne danne grundlag for en vurdering af, om de

retlige rammer bør justeres.

Det bemærkes, at Folketingets Sundhedsudvalg

vil blive orienteret om udviklingen af en national it-strategi for

sundhedsvæsenet, som i første omgang skal foretages af den nye centrale

EPJ-organisation, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag L 50, afsnit

3.1.

Til nr. 3

Det foreslås med tre nye bestemmelser i §

42 a

, stk. 2-4, at andre sundhedspersoner end læger og

sygehusansatte

tandlæger under visse nærmere betingelser gives direkte adgang til

indhentning

af elektroniske helbredsoplysninger m.v.

Det bemærkes, at bestemmelserne suppleres af

de persondataretlige sikkerhedsregler, hvorefter den dataansvarlige er

forpligtet til at iagttage nærmere bestemmelser om bl.a. teknisk adgang og

sikkerhedsmæssig forebyggelse af misbrug, herunder regler om autorisationer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit

4.2.1.2.

Det bemærkes, at indenrigs- og

sundhedsministeren vil følge op på erfaringerne omkring den retlige ramme

vedrørende indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. Der henvises

til bemærkningerne til de foreslåede stk. 2-4 nedenfor.

Til §

42 a

, stk. 2

Efter den foreslåede bestemmelse i

§

42 a

, stk. 2,

kan andre

sundhedspersoner end de i stk. 1 nævnte ved opslag i elektroniske systemer,

hvortil adgangen for den pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til

de

patienter, der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende

sundhedsperson er tilknyttet, i fornødent omfang indhente oplysninger som

nævnt

i stk. 1 om aktuel behandling, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel

behandling af patienten.

Bestemmelsen omfatter

alle andre sundhedspersoner

end de i stk. 1 nævnte. Ved

sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig

lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler

på

disses ansvar, jf. lovens § 6. Bestemmelsen omfatter således f.eks.

sygeplejersker, jordemødre, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, laboranter,

radiografer og social- og sundhedsassistenter.

Elever og studerende på sundhedsfaglige uddannelser vil være

omfattet af bestemmelsen, når de er at betragte som en sundhedsperson, jf.

lovens § 6. Dette er tilfældet, når de pågældende udfører sundhedsfaglige

opgaver. Når elever og studerende er at betragte som sundhedspersoner, har de

samme adgang til at foretage opslag som andre sundhedspersoner end læger og

sygehusansatte tandlæger.

Ligesom for læger og sygehusansatte tandlæger

efter §

42 a

, stk. 1, er det efter forslaget en betingelse, at andre

sundhedspersoner

kun må foretage opslag på elektroniske helbredsoplysninger m.v., når det er

nødvendigt

i forbindelse med aktuel behandling af patienten, og alene i fornødent

omfang.

Herudover foreslås adgangen for andre sundhedspersoner begrænset af et

udtrykkeligt krav om organisatorisk tilknytning og begrænset til oplysninger

om

aktuel behandling, jf. nedenfor.

Det er således en forudsætning efter

bestemmelsen, at de elektroniske systemer, hvori de pågældende

sundhedspersoner

indhenter helbredsoplysninger m.v., for disse sundhedspersoner teknisk er

begrænset til de patienter, der er i behandling på

samme behandlingsenhed

, som den pågældende sundhedsperson er

tilknyttet. Der stilles således et udtrykkeligt krav om organisatorisk

tilknytning mellem sundhedsperson og patient, ligesom der stilles krav om, at

denne tilknytning afspejles i den pågældende sundhedspersons systemtekniske

adgang.

Kravet om tilknytning til samme

behandlingsenhed indebærer et krav om, at sundhedspersonen og patienten er

tilknyttet samme organisatoriske enhed, hvor der udføres sundhedsfaglig

virksomhed, jf. herved lovens § 5. Ved udtrykket behandlingsenhed forstås

sygehus, sygehusafdeling, afsnit, klinik el.lign., idet kravet om

organisatorisk tilknytning datasikkerhedsmæssigt skal administreres så

snævert,

som det teknisk er muligt. Kravet om organisatorisk tilknytning indebærer

således,

at andre sundhedspersoner end læger og sygehusansatte tandlæger alene må

tildeles teknisk adgang til oplysninger om patienter, som er indlagt eller i

ambulant behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende

sundhedsperson er tilknyttet. Der vil for visse faggruppers vedkommende,

f.eks.

fysio- og ergoterapeuter og radiografer, dog kunne være tale om en

tilknytning

til flere afdelinger, idet de ofte arbejder på tværs. Tilsvarende gælder for

andre faggrupper, der på det pågældende behandlingssted varetager et

sammenhængende patientforløb på tværs af afdelingerne.

At patienten skal være »i behandling« på den

behandlingsenhed, som sundhedspersonen er tilknyttet, dækker over enhver form

for behandling, jf. sundhedslovens § 5, herunder ambulant behandling,

indlæggelse, for- og efterundersøgelser m.v.

At sundhedspersonen skal være »tilknyttet« den

behandlingsenhed, hvor patienten er i behandling, dækker over enhver form for

midlertidig

eller permanent funktion, sundhedspersonen som ansat varetager på

behandlingsenheden.

Der er krav om, at det elektroniske system i

forhold til den enkelte sundhedsperson er teknisk afgrænset til de patienter,

der er i behandling på samme behandlingsenhed, som den pågældende

sundhedsperson er tilknyttet.

Læger og sygehusansatte tandlæger vil efter

den foreslåede bestemmelse i §

42 a

, stk. 1, når

det er nødvendigt, i fornødent omfang kunne søge oplysninger på tværs af

organisatoriske grænser og sektorer, i den udstrækning de persondataretlige

sikkerhedsregler bl.a. vedrørende autorisationer giver adgang hertil og

systemerne teknisk giver mulighed herfor. De persondataretlige

sikkerhedsregler

bl.a. vedrørende autorisationer forudsættes dermed iagttaget. En bred adgang

til indhentning af oplysninger kan f.eks. være relevant for en vagtlæges

behandling af en patient, der ikke i øvrigt er tilknyttet lægens daglige

praksis. Det foreslåede krav i §

42 a

, stk. 2, om organisatorisk

tilknytning indebærer bl.a., at andre sundhedspersoner ikke har en

tilsvarende

adgang til tværgående opslag i elektroniske systemer, medmindre de i henhold

til den foreslåede §

42 a

, stk. 4, får

tilladelse hertil, jf. bemærkningerne nedenfor til denne bestemmelse.

I tilknytning til kravet om organisatorisk

tilknytning foreslås det, at andre sundhedspersoner end læger og

sygehusansatte

tandlæger alene har adgang til

oplysninger

om aktuel behandling. Ved oplysninger om aktuel behandling forstås

oplysninger registreret eller indhentet efter en bestemt dato, f.eks.

indlæggelsesdatoen eller datoen for iværksættelsen af et ambulant forløb. Ved

genindlæggelser inden for en kortere periode for samme helbredsproblem, hvor

indlæggelserne må betragtes som en del af et sammenhængende

behandlingsforløb,

vil oplysninger om de tidligere indlæggelser ligeledes være oplysninger om

aktuel behandling. En sundhedsperson, der foretager opslag i elektroniske

systemer efter §

42 a

, stk. 2, må

således foretage en vurdering af, om de elektroniske helbredsoplysninger, der

søges indhentet, vil være oplysninger om aktuel behandling.

Oplysninger, som efter patientens indlæggelse på

behandlingsstedet, jf. herom ovenfor, er registreret eller indhentet på en

anden afdeling eller et andet afsnit om den aktuelle behandling på

behandlingsstedet,

vil også være omfattet af begrebet aktuelle oplysninger. Det vil sige, at en

sundhedsperson, der arbejder på et kirurgisk sengeafsnit, efter bestemmelsen

vil have adgang til de aktuelle oplysninger, der er registreret om patienten

på

operations- og anæstesiafdelingen, til brug for sundhedspersonens aktuelle

behandling. Sundhedspersoner på et sygehus har således adgang til de

nødvendige

aktuelle data om en patient, hvis der er behov herfor i forbindelse med

behandling af en patient.

Bestemmelsen indebærer for behandlingssteder,

der har en læge – på sygehuse tillige tandlæge – ansat, at direkte

opslag i

elektroniske systemer på historiske data vil være forbeholdt læger, og på

sygehuse tillige tandlæger, efter §

42 a

, stk. 1, samt

sundhedspersoner, der af ledelsen på behandlingsstedet gives tilladelse

hertil

efter den foreslåede §

42 a

, stk. 4, jf.

bemærkningerne nedenfor til denne bestemmelse. Såfremt en anden

sundhedsperson

end en læge eller en sygehusansat tandlæge, der ikke af ledelsen på

behandlingsstedet har fået tilladelse hertil, konkret har behov for

historiske

data, må den pågældende således anmode en sundhedsperson omfattet af §

42 a

, stk. 1, om at videregive de pågældende oplysninger

efter de

gældende videregivelsesregler i lovens § 41, der som hovedregel forudsætter

samtykke fra patienten. Oplysningerne vil eventuelt kunne videregives

elektronisk,

så længe der ikke er tale om en direkte adgang til historiske oplysninger i

elektroniske systemer for andre sundhedspersoner end de af §

42 a

, stk. 1, omfattede. Videregivelse i henhold til de

gældende regler

i lovens § 41 kan også ske, ved at en sundhedsperson omfattet af §

42 a

, stk. 1, sikrer, at relevante oplysninger fra et

tidligere

patientforløb, f.eks. oplysning om penicillinresistens eller om et kronisk

sygdomsforløb, er tilgængelige under de aktuelle oplysninger. Det kan f.eks.

ske i form af et journalresumé eller således, at visse »stamoplysninger« om

patienten altid er tilgængelige under de aktuelle oplysninger.

Den foreslåede begrænsning af andre

sundhedspersoners adgang til elektroniske systemer til oplysninger om aktuel

behandling indebærer, at de pågældende sundhedspersoners adgangsrettigheder

datasikkerhedsmæssigt så vidt muligt skal administreres med henblik på at

sikre,

at historiske oplysninger er teknisk utilgængelige for de pågældende.

Adgangen til at indhente oplysninger i

elektroniske systemer efter den foreslåede bestemmelse i §

42 a

, stk. 2, indebærer – ligesom adgangen efter §

42 a

, stk. 1 – såvel en adgang til at indhente

oplysninger som en

adgang til at notere, dokumentere observationer og journalføre oplysninger i

overensstemmelse med gældende regler herfor.

Til §

42 a

, stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i §

42 a

, stk. 3, tilsigter at tage højde for den særlige

problemstilling,

som knytter sig til visse steder uden for sygehusvæsenet, hvor der føres

sundhedsfaglige optegnelser i egne, afgrænsede elektroniske systemer, og hvor

ingen af de sundhedspersoner, som er omfattet af §

42 a

, stk. 1, er involveret i behandling eller pleje. Det kan

f.eks.

være hos en psykolog, kiropraktor, privatpraktiserende tandlæge, fodterapeut

el. lign. eller i forbindelse med plejehjemsvirksomhed eller hjemmepleje, der

indebærer sundhedsfaglige optegnelser.

Elever og studerende på sundhedsfaglige uddannelser vil være

omfattet af bestemmelsen, når de er at betragte som en sundhedsperson, jf.

lovens § 6. Dette er tilfældet, når de pågældende udfører sundhedsfaglige

opgaver. Når elever og studerende er at betragte som sundhedspersoner, har de

samme adgang til at foretage opslag som andre sundhedspersoner end læger og

sygehusansatte tandlæger.

Hvis et behandlings- eller plejeforløb strækker sig over mange

år, vil oplysninger om hele forløbet efter omstændighederne kunne betragtes

som

oplysninger om aktuel behandling, i det omfang der er tale om et uafsluttet

forløb det pågældende sted. Der vil i så fald kunne være hjemmel til at

foretage

opslag i en elektronisk patientjournal under de nærmere betingelser fastsat i

den foreslåede bestemmelse i §

42 a,

stk. 2.

Hvis derimod f.eks. et forløb hos en kiropraktor vedrørende en

dårlig skulder afsluttes, og patienten flere år senere vender tilbage med en

dårlig ryg, vil der imidlertid være behov for, at kiropraktoren eller dennes

kollega kan åbne den gamle (elektroniske) journal, og oplysningerne heri vil

i

sådanne tilfælde ikke kunne betragtes som oplysninger om aktuel behandling.

I sådanne tilfælde vil der være behov for, at

andre sundhedspersoner end de af §

42 a

, stk. 1, omfattede

kan få adgang til såvel oplysninger om aktuel behandling som historiske data.

På den baggrund foreslås det i bestemmelsens 1.

pkt., at der på behandlingssteder med elektroniske systemer, der kun

indeholder

oplysninger til brug for behandling, som gives på det pågældende

behandlingssted, kan foretages opslag i sådanne systemer af andre

sundhedspersoner end de i §

42 a

, stk. 1,

nævnte, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af

patienten.

Bestemmelsen giver således i modsætning til den foreslåede bestemmelse i §

42 a

, stk. 2, adgang til opslag på såvel oplysninger om

aktuel

behandling som historiske data.

Det er en forudsætning efter bestemmelsen, at

de helbredsoplysninger, som er indeholdt i det elektroniske system, der

foretages opslag i, kun er oplysninger til brug for behandling, som gives på

det pågældende behandlingssted. Heri ligger, at der er tale om teknisk helt

afgrænsede elektroniske systemer, hvorfra der ikke er direkte adgang til

andre,

eksterne elektroniske patientsystemer, og hvortil der ikke kan indføres data

direkte fra andre, eksterne elektroniske patientsystemer. Heri ligger

endvidere, at det elektroniske system kun indeholder oplysninger om de

patienter, som behandles på det pågældende behandlingssted.

Ved behandlingssted forstås en myndighed,

institution, virksomhed m.v. med egen ledelse, hvor der udføres

sundhedsfaglig

behandling, jf. sundhedslovens § 5, og foretages sundhedsfaglige optegnelser

i

egne, afgrænsede elektroniske systemer. Bestemmelsen stiller ikke krav om, at

behandlingsstedet fysisk er samlet ét bestemt sted. Behandlingssteder, der

udfører behandling flere forskellige steder decentralt, kan således betragtes

som ét behandlingssted, f.eks. den kommunale hjemmesygepleje, der kan udføre

behandling i patientens eget hjem, på institution eller i et eventuelt

sundhedscenter,

eller den kommunale skoletandpleje, der udfører tandbehandling på de enkelte

skoler i kommunen. Det er dog som nævnt en forudsætning efter bestemmelsen,

at

de helbredsoplysninger, der er indeholdt i behandlingsstedets elektroniske

systemer, alene er oplysninger til brug for behandling, som gives på det

pågældende behandlingssted.

Efter bestemmelsens 2. pkt. finder 1. pkt.

ikke anvendelse, hvis behandlingsstedet har en sundhedsperson ansat, der er

nævnt i §

42 a

, stk. 1, dvs. uden for sygehusvæsenet en læge.

Undtagelsen er

begrundet i, at læger efter stk. 1 har adgang til at indhente også historiske

data fra tidligere pa-tientforløb til brug for aktuelle behandlingsforløb.

Det forhold, at behandlingsstedet kan være

undergivet lægeligt tilsyn, eller at f.eks. et plejehjems beboere hører under

hver deres praktiserende læge, er ikke tilstrækkeligt til at udelukke

anvendelsen

af stk. 3. Der skal være tale om en læge, der ved ansættelse er tilknyttet

selve behandlingsstedet. Såvel permanent som midlertidig ansættelse af en

læge

på behandlingsstedet er tilstrækkeligt til at udelukke anvendelsen af stk. 3.

I

tilfælde af midlertidig ansættelse må behandlingsstedet, hvis der opstår

behov

for, at andre sundhedspersoner skal anvende historiske data, sikre, at den

pågældende

læge på anden måde gør relevante oplysninger tilgængelige under de aktuelle

oplysninger i henhold til de gældende videregivelsesregler i § 41.

Hvis en læge er ansat på behandlingsstedet,

har andre sundhedspersoner ikke adgang til historiske data. Ledelsen på

behandlingsstedet kan imidlertid efter det foreslåede stk. 4, uanset at

ledelsen eventuelt ikke er læge, give tilladelse til, at andre

sundhedspersoner

på behandlingsstedet kan foretage opslag efter

stk. 1, dvs. også i såvel aktuelle som historiske oplysninger. En

sådan tilladelse kan som nævnt i stk. 4 gives til enkelte eller grupper af

sundhedspersoner på det pågældende behandlingssted og kun under de

betingelser,

som er nævnt i §

42 a, stk. 4

.

Tilladelse kan således kun gives til

sundhedspersoner, der har behov for at kunne foretage opslag efter stk. 1 med

henblik på at kunne varetage de funktioner og opgaver, vedkommende er

beskæftiget med. Tilladelsen skal med andre ord være baseret på en vurdering

af

de enkelte sundhedspersoners eller grupper af sundhedspersoners rolle i

behandlingen. Der kan i den forbindelse lægges vægt på, om sundhedspersonen

har

et ledelsesansvar eller en selvstændig rolle at udføre ved patientbehandling.

Beslutninger om tilladelser til, at andre sundhedspersoner end læger kan

indhente elektroniske helbredsoplysninger m.v. som nævnt i stk. 1, skal efter

stk. 4 fremgå af en datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet, og de

pågældende beslutninger skal efter samme bestemmelse gøres offentligt

tilgængelige.

Der henvises i øvrigt

til bemærkningerne til §

42 a, stk. 4, nedenfor.

Ligesom for læger og sygehusansatte tandlæger

efter §

42 a

, stk. 1, er det efter forslaget en betingelse, at andre

sundhedspersoner kun må foretage opslag i elektroniske systemer, når det er

nødvendigt

i forbindelse med aktuel behandling af patienten, og alene i fornødent

omfang.

Adgangen til at indhente oplysninger i

elektroniske systemer efter den foreslåede bestemmelse i §

42 a

, stk. 3, indebærer i praksis – ligesom adgangen

efter §

42 a

, stk. 1 og 2 – såvel en adgang til at indhente

oplysninger som en

adgang til at notere, dokumentere observationer og journalføre oplysninger i

overensstemmelse med gældende regler herfor.

Til §

42 a

, stk. 4

Med det foreslåede §

42 a

, stk. 4, 1. pkt., gives ledelsen på et behandlingssted

adgang til

at træffe beslutning om,

at enkelte eller grupper af sundhedspersoner,

der er ansat på det pågældende behandlingssted, kan foretage opslag i

elektroniske systemer efter reglerne i §

42

a, stk. 1.

En sådan tilladelse indebærer,

at de nævnte sundhedspersoner får samme adgang til at indhente oplysninger

fra

elektroniske systemer som læger og sygehusansatte tandlæger og dermed i

modsætning

til de øvrige sundhedspersoner får adgang til at indhente navnlig historiske

data og efter omstændighederne adgang til at søge på tværs af organisatoriske

grænser og sektorer i den udstrækning, systemerne teknisk giver mulighed

herfor. Det bemærkes i den forbindelse, at de persondataretlige

sikkerhedsregler

bl.a. vedrørende autorisationer naturligvis forudsættes iagttaget.

En tilladelse efter den foreslåede bestemmelse kan angå enkelte

navngivne sundhedspersoner, eller den kan være rettet mod en gruppe af

sundhedspersoner, der f.eks. varetager en bestemt funk-tion, jf. nærmere

herom

nedenfor.

Det er alene ledelsen på behandlingsstedet, som kan træffe

beslutning om tilladelse efter §

42 a,

stk. 4. Ved ledelsen på behandlingsstedet forstås den øverste administrative

ledelse på en organisatorisk enhed på sygehusniveau el.lign., dvs. f.eks.

sygehusledelsen, klinikledelsen el.lign. Det kan også være den øverste

kommunale administrative ledelse af f.eks. hjemmesygeplejen eller

skoletandplejen.

Har flere sygehuse eller klinikker fælles ledelse, er det denne ledelse, der

træffer beslutning om tilladelse efter §

42

a, stk. 4. Der er således ikke hjemmel til, at en

afdelingslæge eller f.eks. en administrerende overlæge træffer beslutning om

eventuelle tilladelser til sundhedspersoner med tilknytning til den

pågældendes

eget, afgrænsede administrationsområde. Bestemmelsen stiller med andre ord

krav

om en overordnet vurdering af, hvilke funktioner i den samlede organisation

der

eventuelt har behov for adgang til at foretage opslag i elektroniske

helbredsoplysninger

m.v. efter stk. 1. Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for, at

ledelsen

af de enkelte afdelinger afgiver indstillinger og i øvrigt tages med på råd.

Efter den foreslåede bestemmelses 2. pkt.

kan tilladelse kun gives til sundhedspersoner, der har behov for

at kunne foretage opslag efter stk. 1 med henblik på at kunne varetage de

funktioner og opgaver, vedkommende er beskæftiget med. Tilladelse kan

endvidere

kun gives til sundhedspersoner, der er ansat på det pågældende

behandlingssted,

jf. herom bemærkningerne til stk. 3.

En beslutning om tilladelse skal således efter

bestemmelsens 2. pkt. træffes under hensyn til, hvilke funktioner og opgaver

de

til behandlingsstedet knyttede sundhedspersoner er beskæftigede med, og

hvilke

oplysninger

der er nødvendige for at varetage de pågældende funktioner

og opgaver. Tilladelse til at foretage opslag efter stk. 1 skal med andre ord

være baseret på en konkret vurdering af de enkelte sundhedspersoners eller

grupper af sundhedspersoners rolle i behandlingen. Der kan i den forbindelse

lægges vægt på, om sundhedspersonen har et ledelsesansvar eller en

selvstændig

rolle at udføre ved patientbehandling. Det er ikke hensigten, at alle eller

hovedparten af sundhedspersoner ud fra en generel vurdering skal have

tilladelse til at indhente oplysninger efter stk. 1.

De foreslåede betingelser for tilladelse efter §

42 a, stk. 4, suppleres af den af

justitsministeren i henhold til persondatalovens § 41, stk. 5, udstedte

sikkerhedsbekendtgørelses § 11, stk. 2 (bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni

2000

om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som

behandles for den offentlige forvaltning). Det følger heraf, at der kun kan

autoriseres personer, der er beskæftigede med de formål, hvortil

personoplysningerne

behandles. De enkelte brugere må således ikke gives tilladelse til at

indhente

oplysninger, som de ikke har behov for.

Efter den foreslåede bestemmelses 3. pkt. skal beslutninger om

tilladelser til, at andre sundhedspersoner end læger og sygehusansatte

tandlæger

kan indhente elektroniske helbredsoplysninger m.v. efter stk. 1, fremgå af en

datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet.

For offentlige behandlingssteder forudsættes den i bestemmelsen

nævnte datasikkerhedsinstruks at skulle gives i forbindelse med de nærmere

interne bestemmelser, som den dataansvarlige i henhold til § 5 i

bekendtgørelse

om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som

behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), skal

fastsætte om sikkerhedsforanstaltninger i myndigheden til uddybning af de

regler, der fremgår af bekendtgørelsen.

De interne bestemmelser, som skal fastsættes i medfør af

sikkerhedsbekendtgørelses § 5, stk. 1, skal gennemgås mindst én gang hvert år

med henblik på at sikre, at de er fyldestgørende og afspejler de faktiske

forhold i myndigheden, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2. Herudover skal der

mindst én gang hvert halve år foretages kontrol af, at de autoriserede

personer

fortsat opfylder betingelserne i sikkerhedsbekendtgørelsen, jf.

bekendtgørelsens § 17. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere en

løbende forpligtelse for behandlingsstedet til at sikre, at oplysninger i den

relevante sikkerhedsinstruks om tilladelser efter §

42 a, stk. 4, er opdaterede.

Sikkerhedsbekendtgørelsen gælder ikke for private

behandlingssteder. Med det foreslåede krav om, at beslutninger efter §

42 a, stk. 4, 1. pkt., skal fremgå af en

datasikkerhedsinstruks for behandlingsstedet, stilles der imidlertid

betingelse

om – også til private behandlingssteder – at der fastsættes en

datasikkerhedsinstruks

for behandlingsstedet om beslutninger efter §

42 a, stk. 4, der løbende opdateres og

kontrolleres hvert halve år, jf. ovenfor.

Det foreslås i bestemmelsens 4. pkt., at beslutninger om

tilladelser til, at andre sundhedspersoner end læger og sygehusansatte

tandlæger kan indhente elektroniske helbredsoplysninger m.v. efter stk. 1,

skal

gøres offentligt tilgængelige. Det bemærkes herved, at sikkerhedsmæssige

hensyn

kan tale for at klassificere dele af en datasikkerhedsinstruks som ikke

offentligt tilgængelig, hvorfor der ikke stilles krav om, at hele instruksen

skal gøres offentlig tilgængelig

. Der stilles ikke krav om en

bestemt offentliggørelsesform. Offentliggørelse vil bl.a. kunne ske på

behandlingsstedets hjemmeside.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag

nr. 2.

Til nr. 5

Det foreslås, at andre sundhedspersoner på samme måde som læger

og sygehusansatte tandlæger får hjemmel til at foretage opslag på

helbredsoplysninger m.v., hvis det er nødvendigt til berettiget varetagelse

af

en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten,

sundhedspersonen eller andre (værdispringsregel).

Efter bestemmelsen

tillægges

sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4 samme adgang til at indhente

oplysninger efter værdispringsreglen som læger og sygehusansatte tandlæger.

Endvidere tillægges andre sundhedspersoner end læger,

sygehusansatte tandlæger og sundhedspersoner med tilladelse efter stk. 4

adgang

til at indhente oplysninger efter værdispringsreglen. Denne adgang er dog

begrænset til opslag i elektroniske systemer omfattet af de foreslåede

bestemmelser

i §

42 a, stk. 2 og

3, på det behandlingssted, sundhedspersonen er ansat. Det er i denne

forbindelse efter bestemmelsen et krav, at det elektroniske system, der

foretages opslag i, er omfattet af de foreslåede bestemmelser i §

42 a, stk. 2 og 3, dvs. at der

enten

skal være tale om et elektronisk

system, hvori adgangen

for den

pågældende sundhedsperson teknisk er begrænset til de patienter, der er i

behandling på samme behandlingsenhed, hvor den pågældende sundhedsperson er

ansat,

eller

om et

elektronisk system på behandlingssteder, som ikke har en sundhedsperson som

nævnt

i stk. 1 ansat, og som kun indeholder helbredsoplysninger om behandling, som

gives på det pågældende behandlingssted.

Til nr. 7

Med den foreslåede ændring sikres det, at patienten har samme

mulighed for at sige fra overfor andre sundhedspersoners indhentning af

oplysninger efter de foreslåede bestemmelser i §

42 a, stk. 2 og 3, som patienten har over

for lægers og sygehusansatte tandlægers indhentning af oplysninger efter den

foreslåede bestemmelse i §

42 a,

stk. 1.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til den foreslåede

bestemmelse i §

42 a,

stk. 4, der bliver stk. 7.

Til nr. 9

Medicinstuderende, der udfører sundhedsfaglige opgaver, vil være

at betragte som sundhedspersoner omfattet af §

42 a, stk. 2 eller 3. Medicinstuderende,

der udfører sundhedsfaglige opgaver, kan imidlertid have behov for samme

adgang

til ved opslag at indhente oplysninger som den læge, de arbejder under ansvar

for. Der er derfor i stk. 8 indsat en bestemmelse om, at læger og

sygehusansatte

tandlæger under disses ansvar kan lade sådanne medicinstuderende indhente

oplysninger

efter §

42 a, stk.

1 og 5-7.

Der er ikke noget i vejen for, at en medicinstuderende ved

opslag kan indhente oplysninger under en sygehusansat tandlæges ansvar.

Til nr. 10

Det foreslås, at sundhedspersoner kan lade sekretærer yde

teknisk bistand til opslag under den pågældende sundhedspersons ansvar. Dette

indebærer, at læger og sygehusansatte tandlæger samt sundhedspersoner med

tilladelse efter §

42 a,

stk. 4, under disses ansvar kan lade sekretærer yde teknisk bistand til

opslag

i medfør af §

42 a,

stk. 1 og 5-7. Medicinstuderende kan under disses ansvar lade sekretærer yde

teknisk bistand til de studerendes opslag, der sker på en læges eller

sygehusansat

tandlæges ansvar efter §

42 a,

stk. 1 og 5-7, jf. den foreslåede §

42 a,

stk. 8. Øvrige sundhedspersoner kan under disses ansvar lade sekretærer yde

teknisk bistand til opslag i medfør af de foreslåede bestemmelser i §

42 a, stk. 2, 3, 5 og 7.

Adgangen for en sekretær til at yde teknisk bistand til opslag

efter den foreslåede bestemmelse indebærer såvel en adgang til at yde teknisk

bistand til at indhente oplysninger som en adgang til at yde teknisk bistand

til at indtaste oplysninger i overensstemmelse med den ansvarlige

sundhedspersons

anvisninger herfor.

En sekretær kan yde teknisk bistand til opslag og indtastning af

oplysninger efter en konkret anmodning eller efter en generel aftale med den

ansvarlige sundhedsperson herom. Sekretærens adgang til at foretage opslag og

indtaste oplysninger i de elektroniske systemer afhænger således af, hvordan

arbejdsprocedurerne konkret er tilrettelagt på det enkelte behandlingssted,

og

hvilke opgaver sekretæren i den forbindelse er ansat til at udføre under

ansvar

af de relevante sundhedspersoner. Det vil således være omfattet af

bestemmelsens adgang til at yde teknisk bistand, hvis en sekretær f.eks.

efter

generel aftale med en læge eller sygeplejerske aftaler tid med patienter for

nærmere bestemte undersøgelser og behandlinger, fører temperaturkurver og

medicinkort, indhenter laboratoriesvar, afgiver prøvesvar til patienter osv.

og

i forbindelse med udførelsen af disse opgaver fører de relevante oplysninger

ind i de elektroniske patientjournaler.

Til nr. 11

Til § 42 c, stk. 1.

Bestemmelsen supplerer den forpligtigelse, offentlige

dataansvarlige har til at foretage logning efter sikkerhedsbekendtgørelsens §

19, stk. 1, ved at give ministeren bemyndigelse til at pålægge private

dataansvarlige en tilsvarende forpligtigelse. Der vil i givet fald skulle

fastsættes regler om loggens førelse, indhold, opbevaring og sletning

svarende

til sikkerhedsbekendtgørelsens regler herom. Bemyndigelsen vil blive

udnyttet,

når der er teknisk mulighed herfor uden uforholdsmæssige omkostninger for de

dataansvarlige. En udnyttelse af bemyndigelsen er en forudsætning for at give

en patient elektronisk adgang til oplysninger om, hvem der har foretaget

opslag

i patientens elektroniske patientjournal, jf. bemyndigelsen i stk. 2.

Bestemmelsen begrænser ikke den adgang, som Datatilsynet er tillagt

efter persondataloven, til at fastsætte krav og vilkår om sikkerhed i

forbindelse

med tilladelser til private dataansvarlige.

Til § 42 c, stk. 2.

Ministeren får med bestemmelsen bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om patientens elektroniske adgang til oplysninger hos

offentlige

og private dataansvarlige om, hvem der har foretaget opslag i patientens

elektroniske patientjournal, og på hvilket tidspunkt opslagene er foretaget.

Bestemmelsen omfatter i modsætning til stk. 1 både offentlige og

private dataansvarlige. Dette skyldes, at offentlige dataansvarlige efter de

gældende regler ikke har pligt til at give registrerede elektronisk adgang

til

oplysninger i loggen.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet, når der er teknisk mulighed

herfor uden uforholdsmæssige omkostninger for de dataansvarlige. Det

indebærer,

at bemyndigelsen først vil blive udnyttet, når det systemteknisk er muligt

elektronisk at generere og udskrive de pågældende oplysninger på en måde, så

oplysningerne uden væsentlig efterfølgende administrativ sagsbehandling kan

læses og forstås af patienten. Det er således en forudsætning, at

oplysningerne

gives til patienten på en for denne let forståelig måde.

Frem til udnyttelse af bemyndigelsen har patienter således ikke

krav på indsigt i de i § 42 c nævnte logoplysninger, men hvis der

systemteknisk

er mulighed herfor, kan en sådan adgang naturligvis etableres af den

dataansvarlige.

Sikkerheds- og brugerstyringsproblematikker er et vedvarende

tema i overvejelserne for den fremtidige EPJ-udvikling og vil blive

adresseret

i den nationale it-strategi for sundhedsvæsenet, jf. herom i de almindelige

bemærkninger, afsnit 4.2.1.2. Det vil være naturligt at indtænke patientens

adgang

til logoplysninger om patienten selv i den kommende nationale it-strategi for

sundhedsvæsenet, f.eks. i form af systemkrav, der sikrer, at disse fremover

vil

kunne håndtere de krav, som en udnyttelse af bemyndigelsen i den foreslåede §

42 c, stk. 2, vil fordre.

Den nationale it-strategi for sundhedsvæsenet vil således kunne

bidrage til at skabe klarhed over, hvornår der realistisk kan forventes at

være

implementeret sådanne løsninger – i både eksisterende og kommende

it-systemer –

som muliggør, at patienter sikres adgang til logoplysninger i en form, som er

let forståelig for patienten og uden uforholdsmæssige omkostninger for de

enkelte dataansvarlige.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om patienters adgang til

logoplysninger vil således blive udnyttet, når der foreligger tilstrækkelig

klarhed omkring disse forhold. Det vil blive tilstræbt, at en sådan klarhed

foreligger

senest ultimo 2008, og at det således vil være muligt at fastsætte regler om

patienters adgang til logoplysninger senest den 1. januar 2009.

De gældende regler i sundhedslovens § 37, stk. 1, om aktindsigt

i patientjournaler giver patienten adgang til aktindsigt i vedkommendes

patientjournal. Adgangen til aktindsigt i patientjournaler omfatter ikke

adgang

til aktindsigt i en eventuel tilhørende systemteknisk log.

Ligeledes giver de gældende indsigtsregler i persondatalovens §

31, stk. 1, ikke patienten ret til indsigt i den systemtekniske log, idet der

alene er tale om en systemmæssig facilitet, som falder uden for

persondatalovens behandlingsbegreb.

Efter reglerne om aktindsigt i offentlighedslovens § 4, stk. 1,

giver retten til aktindsigt adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter,

der er oprettet af en forvaltningsmyndighed. Offentlighedsloven giver kun ret

til aktindsigt i de dokumenter, der eksisterer i forbindelse med sagen på

tidspunktet

for begæringens fremsættelse. Myndigheden er derfor ikke efter

offentlighedslovens regler om aktindsigt forpligtet til at tilvejebringe

oplysninger, som ikke allerede foreligger i sagen. Det indebærer, at borgeren

ikke har krav på, at myndigheden udarbejder et dokument indeholdende f.eks.

oplysninger fra en systemteknisk log. Hvis myndigheden derimod har udarbejdet

et dokument indeholdende oplysninger fra loggen på tidspunktet for

anmodningen

om aktindsigt, vil dokumentet være omfattet af retten til aktindsigt efter

offentlighedslovens regler.

Det bemærkes, at indenrigs- og

sundhedsministeren vil følge op på erfaringerne omkring den retlige ramme

vedrørende

indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. og i den forbindelse

tillige vil følge op på erfaringerne med patienternes adgang til

logoplysninger. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 13

Det foreslås, at ikrafttrædelsesdatoen ændres fra den 1. april

2007 til den 1. oktober 2007, med henblik på at lovforslagets vedtagelse kan

ske i god tid forinden.

Hans Andersen (V)

Joan Erlandsen (V)

Birgitte Josefsen (V)

Preben Rudiengaard (V)

nfmd.

Jørgen Winther (V)

Birthe Skaarup (DF)

fmd.

Karin Nødgaard (DF)

Helle Sjelle (KF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Jens Peter Vernersen (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Karen J. Klint (S)

Lene Hansen (S)

Charlotte Fischer (RV)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Sanne Schroll (SF)

Per Clausen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 50 B omdelt

efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

45

Henvendelse af

21/11-06 fra Chris von Ahnen

46

Henvendelse af

21/11-06 fra Peter Skak Kristensen, Veksø

47

Henvendelse af

18/1-07 fra Dansk Sygeplejeråd

48

Henvendelse af

25/1-07 fra Dansk Lægesekretærforening − HK

49

Høringssvar og

høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

50

Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren

51

1. udkast til betænkning

52

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

53

2. udkast til betænkning

54

Henvendelse fra Farmakonomforeningen

55

Henvendelse af 22/2-07 fra Dansk Socialrådgiverforening

56

Henvendelse af 1/3-07 fra Pharmadanmark

57

Henvendelse af 1/3-07 fra Dansk Selskab for

Sygehusapotekere

58

Kopi af svar på spm. S 2119 og S 2121 om, hvorvidt planen

for en ny EPJ-strategi holder, fra indenrigs- og sundhedsministeren

59

Orientering om udskydelse af betænkningsafgivelse

60

Orientering om social- og sundhedsassistenters adgang til

EPJ, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 50 B omdelt

efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

129

Spm. om oplysninger

om det samarbejde, der er indgået mellem Danish Biometrics og Hovedstadens

Sygehusfællesskab om testning, udvikling og forskning i biometrisk

genkendelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

130

Spm., om ministeren

er enig i, at det er vigtigt, at der sker en løbende reevaluering af en

sundhedspersons rettighedsadgang til data, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

131

Spm. om kommentar

til henvendelse af 21/11-06 fra Chris von Ahnen, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

132

Spm. om kommentar

til henvendelse af 21/11-06 fra Peter Skak Kristensen, Veksø, til indenrigs-

og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

133

Spm. om kommentar

til henvendelse af 18/1-07 fra Dansk Sygeplejeråd, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

134

Spm. om kommentar

til henvendelse af 25/1-07 fra Dansk Lægesekretærforening - HK, til

indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

135

Spm. om indholdet

af det ændringsforslag, som ministeren har sendt i høring, vil begrænse eller

forhindre lægesekretærer i deres arbejde, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

136

Spørgsmålet er

tilbagetrukket

137

Spm. om kommentar

til henvendelse fra Farmakonomforeningen, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

138

Spm. om kommentar

til henvendelse af 22/2-07 fra Dansk Socialrådgiverforening, til indenrigs-

og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

139

Spm. om kommentar

til henvendelse af 1/3-07 fra Pharmadanmark, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

140

Spm. om kommentar

til henvendelse af 1/3-07 fra Dansk Selskab for Sygehusapotekere, til

indenrigs-

og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

141

Spm. om, hvordan

farmakonomer og farmaceuter efter det foreliggende lovforslag fremover skal

kunne udføre deres arbejde, til indenrigs- og sundhedsministeren, og

ministerens svar herpå

142

Spm., om ministeren

vil stille ændringsforslag, der giver farmakonomer og farmaceuter den

fornødne adgang til EPJ, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens

svar herpå

143

Spm. om, hvordan

sygehussocialrådgivere efter det foreliggende lovforslag fremover skal kunne

udføre deres arbejde, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens

svar herpå

144

Spm., om det er

korrekt, at social- og sundhedsassistenter ligestilles med sygeplejersker i

forhold til at kunne arbejde selvstændigt med EPJ, til indenrigs- og

sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets bilag og et af udvalgets

spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og dennes svar herpå

Bilaget, spørgsmålet og indenrigs- og sundhedsministerens

svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Bilag:

Orientering af 23. marts 2007 fra indenrigs- og

sundhedsministeren om social- og sundhedsassistenters adgang til EPJ.

Jeg har forstået, at mit ændringsforslag om EPJ (L 50 B), som

jeg fremsatte efter en række gode konstruktive drøftelser med hele

ordførerkredsen, blev behandlet på Sundhedsudvalgets møde den 21. marts 2007.

Jeg kan forstå, at der på mødet bl.a. blev rejst spørgsmål om social- og

sundhedsassistenters adgang til EPJ.

Jeg vil i den forbindelse gerne benytte lejligheden til på ny at

understrege, at social- og sundhedsassistenter med ændringsforslaget på linie

med alle øvrige sundhedspersoner er sikret den adgang til EPJ, der er

nødvendig

for, at de kan udføre deres arbejde.

Alle sundhedspersoner får efter ændringsforslaget adgang til at

indhente helbredsoplysninger m.v. fra EPJ til brug for aktuel

patientbehandling. Læger og sygehusansatte tandlæger får en bredere adgang

til

EPJ, mens andre sundhedspersoner får adgang til at indhente aktuelle

helbredsoplysninger

fra EPJ for de patienter, som er tilknyttet samme behandlingsenhed som

sundhedspersonen. Andre sundhedspersoner kan, når ledelsen på det

behandlingssted, hvor den pågældende er ansat, har givet tilladelse hertil

opgraderes til at få samme adgang til EPJ som læger og sygehusansatte

tandlæger.

Sundhedspersoner er i sundhedsloven defineret som

sundhedspersoner, der er autoriseret til at varetage sundhedsfaglige opgaver,

og personer, der handler på disses ansvar. Når en social- og

sundhedsassistent deltager

i behandlingen af en patient på ansvar af en autoriseret sundhedsperson, er

de

således sundhedspersoner og har i overensstemmelse med ovenstående adgang til

nødvendige oplysninger i EPJ.

Jeg vil gerne understrege, at dette også fremgår udtrykkeligt af

bemærkningerne til ændringsforslaget.

For så vidt angår kravet om, at ikke-autoriserede

sundhedspersoner skal handle på ansvar af en autoriseret sundhedsperson,

bemærkes det, at der ikke heri ligger et krav om konkret instruktion. Således

vil social- og sundhedsassistenter inden for de generelt fastlagte rammer på

det pågældende behandlingssted kunne foretage en selvstændig udførelse af

deres

sundhedsfaglige opgaver og i forbindelse hermed indhente de nødvendige

oplysninger

fra EPJ.

Ændringsforslaget er således bortset fra læger og sygehusansatte

tandlæger faggruppeneutralt. Social- og sundhedsassistenter får samme adgang

som andre sundhedspersoner end læger og sygehusansatte tandlæger.

Jeg håber, at ovenstående besvarer de spørgsmål, der måtte være

opstået vedrørende social- og sundhedsassistenters adgang til EPJ.

Spørgsmål 144

Kan ministeren bekræfte, at

social- og sundhedsassistenter ligestilles med sygeplejersker i

forhold

til at kunne arbejde selvstændigt med EPJ.

Svar:

Som oplyst i mit brev til Folketingets Sundhedsudvalg af 23.

marts 2007 er det fremsatte ændringsforslag til L 50 B faggruppeneutralt. Det

indebærer, at alle sundhedspersoner har adgang til indhentning af oplysninger

ved opslag i EPJ, idet læger og sygehusansatte tandlæger dog har en bredere

adgang til EPJ end øvrige sundhedspersoner. Ændringsforslaget sidestiller

således i forhold til indhentning af oplysninger i EPJ ikke alene

sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, men alle sundhedspersoner,

der ikke er omfattet af den brede adgang til opslag i EPJ.

Spørgsmålet om, hvornår man er en sundhedsperson, har jeg

nærmere beskrevet i mit brev af 23. marts 2007.

Som det også fremgår af mit brev af 23. marts 2007, vil social-

og sundhedsassistenter således inden for de generelt fastlagte rammer på det

pågældende behandlingssted kunne foretage en selvstændig udførelse af deres

sundhedsfaglige opgaver og i forbindelse hermed indhente de nødvendige

oplysninger

fra EPJ.

Lignende dokumenter