Forslag til folketingsbeslutning om en styrkelse af børns retsstilling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. april 2007 af Lissa Mathiasen (S),
Simon Emil Ammitzbøll (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
en styrkelse af børns retsstilling
Folketinget opfordrer regeringen til at styrke børns retsstilling
gennem følgende initiativer:
1.
I lovgivning såvel som i praksis skal det være hovedreglen, at
børn høres i alle sager, der vedrører dem, kun begrænset af et
modenhedskriterium.
2.
Børn og unge skal have en let adgang til at klage over afgørelser
m.v., der vedrører dem.
3.
Der skal opbygges et landsdækkende netværk af professionelle
rådgivere, som skal hjælpe børn lokalt med at konkretisere, om der er
grundlag
for at klage og hjælpe barnet videre, hvis der skal klages.
4.
Børnekonventionen skal inkorporeres i dansk lovgivning.
5.
Alle relevante love skal gennemgås og om nødvendigt tilrettes,
hvis de ikke er i overensstemmelse med børnekonventionens bogstav og ånd.
6.
Statsministeren opfordres til at træffe en politisk beslutning
om, hvilken minister der har det overordnede ansvar for børnepolitikken i
Danmark.
Bemærkninger til forslaget
Amnesty International, Børns Vilkår, Børnerådet, DSI, DUF, DUI
Læs alt
– LEG og VIRKE, OMEP, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Ungdommens Røde
Kors og
UNICEF Danmark tilsendte den 30. november 2006 Retsudvalget et notat med en
række forslag til initiativer, som vil styrke børns og unges retsstilling i
Danmark
og herunder sikre dem adgang til at kunne klage over afgørelser m.v. (jf.
Retsudvalget
alm. del – bilag 177).
Forslagsstillerne kan i store træk tilslutte sig de forslag til
initiativer, som fremgår af notatet, og dette beslutningsforslag bygger
– mange
afsnit ordret – på notatet.
Behovet for initiativer på området blev underbygget på den
høring om børns retsstilling, som Retsudvalget og Socialudvalget afholdt den
21.
februar 2007.
Børns og unges retsstilling
Siden FN’s konvention om barnets rettigheder blev ratificeret
af Folketinget i 1991, er børns rettigheder i samfundet søgt implementeret i
dansk lovgivning til gavn for børns og unges retsstilling. Begrebet »barnets
bedste« som defineret i konventionens artikel 3 er konkret udmøntet i lov om
social
service, og børn har efter implementering af anbringelsesreformen fået
yderligere individuelle rettigheder. Betænkning om retssikkerhed i
anbringelsessager (nr. 1463) har yderligere fokus på de udsatte børns
retsstilling, idet det er en udbredt opfattelse, at denne ofte svækkes af
hensynet
til forældrene og af andre hensyn. På familieretsområdet har familie- og
forbrugerministeren på baggrund af betænkningen Barnets perspektiv (nr. 1475)
og
på baggrund af en politisk aftale mellem alle Folketingets parter fremsat
lovforslag nr. L 133 om forældreansvar og lovforslag nr. L 134 om behandling
af
retssager om forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse.
Der er grund til at glæde sig over disse initiativer, men
samtidig også grund til at konstatere, at indsatsen er ujævn, ikke styret af
overordnede retningslinjer, en overordnet politisk målsætning om at skabe en
bedre retsstilling for børn i almindelighed eller et ønske om i højere grad
at
implementere børnekonventionens bogstav og ånd i dansk lovgivning og praksis.
Hverken den gældende lovgivning, praksis eller forslag om ny lovgivning
bliver
systematisk sammenholdt med børnekonventionens bogstav og ånd, sådan som
FN’s Komité
om Barnets Rettigheder anbefaler.
Børnekonventionens artikel 12 statuerer barnets ret til
medbestemmelse og til at blive hørt i sager, der vedrører barnet. Det er en
forudsætning for, at artikel 12 kan siges at være fuldt implementeret, at der
eksisterer effektive og børnevenlige klageprocedurer for børn i alle aspekter
af deres liv.
Nogle af de rettigheder, som følger af børnekonventionen, kan
siges at være kollektive rettigheder, der gælder for en gruppe af børn,
f.eks.
skolebørns ret til indflydelse på deres skolegang (bl.a. gennem elevrådet),
valg af undervisningsmateriale og -form samt kommunens planlægning af f.eks.
vejanlæg, rekreative anlæg, legepladser, idrætsanlæg m.v.
Status for børns og unges retsstilling
Det er forældremyndighedsindehaveren, der har pligt til at
drage omsorg for barnet (under 18 år), til at træffe afgørelser om barnets
personlige forhold ud fra barnets interesser og behov, og som skal give
barnet
omsorg og tryghed og respektere barnet. Forældremyndighedsindehaveren har
således adgang til at handle på barnets vegne over for myndigheder m.v., til
at
udøve partsbeføjelser over for forvaltningsmyndigheder og til at udtale sig
samt til at få begrundelser i sager vedrørende barnet.
Forslagsstillerne henviser til, at der i lovforslag nr. L 133
og L 134 fremsat af familie- og forbrugerministeren den 31. januar 2007, jf.
ovenfor, sker en række væsentlige forbedringer af børns retsstilling. Det er
således i lovforslag nr. L 133 et grundlæggende princip, at alle afgørelser
skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet, og lovforslaget præciserer,
at barnets egne synspunkter skal indgå i alle forhold vedrørende barnet alt
efter dets alder og modenhed. Lovforslaget indeholder en grundlæggende
bestemmelse om, at barnet altid skal inddrages under en sag om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og
eventuelle
synspunkter kan komme til udtryk. Lovforslaget indeholder ikke en
aldersgrænse
for, hvornår barnet skal inddrages. Det foreslås desuden i lovforslaget, at
børn over 10 år skal have adgang til at rette henvendelse til
statsforvaltningen
med den virkning, at statsforvaltningen har pligt til at indkalde barnets
forældre til et møde om de forhold, som barnet ønsker hjælp til.
Uanset dette har den lovgivningsmæssige holdning generelt været
– og er det måske stadig – at større børns medindflydelse og
selvbestemmelse må
fastlægges gennem speciallovgivningen, men at en generel holdningspåvirkende
regel om, at barnet skal tages med i beslutningerne i takt med barnets
stigende
alder og udvikling, ikke egner sig til retlig regulering.
Derfor er der således
indsat særlige bestemmelser i den danske lovgivning, der giver børn og unge
forskellige grader af selvstændige rettigheder, i nogle tilfælde helt uden om
forældremyndighedsindehaverens godkendelse. Pligterne og rettighederne, der
kan
følge af disse lovbestemmelser, kan opdeles i tre kategorier afhængigt af
graden af selvstændighed:
–
Høringsret:
Forældremyndighedsindehaverne/myndighederne har pligt til at indhente en
udtalelse fra barnet, inden de træffer afgørelsen.
–
Medbestemmelsesret:
Medbestemmelsesretten
er mere vidtgående end høringsretten, idet barnets medvirken eller samtykke
er
nødvendig for, at forældremyndighedsindehaveren kan træffe en beslutning.
Hvis
der er en aldersgrænse, er den ofte sat ved enten 12 eller 15 år.
–
Selvbestemmelsesret:
Her kan barnet råde
på egen hånd uden at skulle samvirke med forældremyndighedsindehaveren,
samtidig med at det selv må stå til ansvar for sine handlinger. I de
specialbestem-melser,
der findes, er aldersgrænsen normalt 15 år.
På en række lovgivningsområder er der imidlertid alvorlige
huller i sikringen af børns retsstilling, og generelt ses en vis ujævnhed og
inkonsekvens på tværs af lovgivningsområderne. Der er ingen konsistens i,
hvornår
børn anses for at være tilstrækkelig modne til at blive hørt, til at tage del
i
beslutninger og til at have selvbestemmelse på tværs af lovgivningen, ligesom
børn mangler mulighed for at klage over manglende høring eller inddragelse,
over afgørelser, over voksnes optræden over for børnene, over kvaliteten af
de
voksnes arbejde, over magtanvendelse og over de fysiske rammer. Se
nedenstående
eksempler (der ikke er udtømmende):
–
På folkeskoleområdet
er børns
kollektive rettigheder til inddragelse i f.eks. tilrettelæggelsen af
undervisningen
og barnets individuelle ret til at kunne klage over en afgørelse, en sanktion
m.v. nærmest ikkeeksisterende.
–
På sundhedsområdet
eksisterer en
vis inkonsekvens: Mens femtenårige har selvbestemmelsesret ifølge
patientlovgivningen og således har ret til at modsætte sig livsforlængende
behandling, kan piger mellem 15 og 17 år som hovedregel stadig ikke få abort
uden forældrenes samtykke. Samtidig er det et udbredt problem, at børn ikke
informeres om eller inddrages i den nødvendige behandling af dem, hvilket
selvfølgelig
rammer særlig hårdt, når børnene har et handicap, der kræver livslang kontakt
med behandlingsvæsenet.
–
På det sociale område
skal børn,
nu uden nogen nedre aldersgrænse, høres i forbindelse med særlig støtte til
børn og unge (jf. lov om social service § 46, stk. 3), og i forbindelse med
afgørelser kan børn over 12 år klage over en afgørelse om opholdssted med
opsættende virkning, men 14-årige kan fortsat ikke klage over en beslutning
om
hjemtagelse fra f.eks. en plejefamilie. Samtidig er der ingen høringspligt
vedrørende
børn og unge med handicap i forbindelse med valg af hjælpemidler, f.eks.
kørestol og andre handicapkompenserende ydelser.
–
På adoptionsområdet
har børn, der er
fyldt 12 år, medbestemmelse med hensyn til, om de skal adopteres, og børn
under
12 år har retten til at blive hørt. Det må antages, at børn, der er fyldt 12
år,
kan klage over en afgørelse, de ikke er enige i, hvilket må antages ikke at
gælde for børn under 12 år.
–
For
så vidt angår
indmeldelse og udmeldelse
af folkekirken,
skal børn, der er fyldt 15 år, høres, men det er
forældremyndighedsindehaveren, der træffer afgørelse herom. Børn under 15 år
har ingen rettigheder. Det må antages, at børn, der er fyldt 15 år, kan klage
over en indmeldelse eller udmeldelse, der sker mod deres vilje.
–
Når
det kommer til
den kommunale planlægning
er der ingen garanti for, at børn i kommunen tages med på råd, selv om det
drejer sig om beslutninger, der har indflydelse på børnenes liv og hverdag, i
relation til f.eks. miljøvurderinger af daginstitutioner, etablering,
lukning,
sammenlægning el. lign. af daginstitutioner, skoler og fritidstilbud samt
etablering af legepladser, skateboardbaner, grønne områder m.v.
–
Med
hensyn til
diskrimination og
forskelsbehandling
følger det af både børnekonventionen, den europæiske
menneskerettighedskonvention
og flere FN-konventioner, at alle mennesker skal beskyttes mod diskrimination
og forskelsbehandling. Det fremgår endvidere af lov om etnisk ligestilling,
at
et klagenævn kan behandle klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Nævnet behandler også klager fra lønmodtagere under 18 år. Der eksisterer
imidlertid ikke et tilsvarende klagenævn til behandling af forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet på grund af handicap, seksuel orientering eller andet, som
ikke samtidig reguleres via arbejdsmarkedsaftaler, ligesom der heller ikke er
mulighed for at klage over andre former for forskelsbehandling.
Børns adgang til at blive hørt, til medbestemmelse og til selvbestemmelse
er således meget forskelligt reguleret i de forskellige love. Det samme
gælder
børns muligheder for at klage over afgørelser, over voksnes optræden over for
børnene, over kvaliteten af de voksnes arbejde, over magtanvendelse og over
de
fysiske rammer. Praksis med hensyn til de konkrete klagemuligheder samt
aldersgrænser herfor er ligeledes meget forskellig fra retsområde til
retsområde.
Forslagsstillerne ønsker i lighed med de organisationer, som
den 30. november 2006 rettede henvendelse til Retsudvalget, en markant
styrkelse af børns og unges retsstilling og foreslår derfor følgende tiltag:
1.
I lovgivning såvel som i praksis skal det være hovedreglen, som
børnekonventionens
artikel 12 kræver, at alle børn skal høres i alle sager, der vedrører dem,
kun
begrænset af et modenhedskriterium. Børn skal gives medbestemmelse og
selvbestemmelse ifølge særlovgivningen, hvor dette er logisk og muligt. Og
der
skal være konsistens mellem de enkelte særlovgivningsområder for, hvornår
børn
inddrages og har henholdsvis medbestemmelse og selvbestemmelse.
2.
Børn og unge skal have ret til at klage over alle afgørelser, der
vedrører dem, og som dermed har betydning for deres liv, over voksnes
optræden
over for dem, over kvaliteten af de voksnes arbejde, over magtanvendelse og
over de fysiske rammer. Praksis med hensyn til de konkrete klagemuligheder
samt
aldersgrænser herfor skal være ensartet på de forskellige retsområder.
3.
Der skal opbygges et nationalt netværk af lokale
medhjælpere/rådgivere med en særlig børneindsigt, som kan rådgive børn lokalt
(eventuelt i skoleregi), bistå dem i deres klagesager og sikre børn og unge
tilstrækkelig tilgængelighed til de steder, hvor deres sager kan behandles.
Disse netværk skal samarbejde med relevante lokale organisationer og andre
relevante aktører på området. Det skal sikres, at børn og unge kender til
denne
mulighed.
4.
Konventionen om barnets rettigheder skal inkorporeres i dansk
lovgivning, idet dette vil styrke kendskabet til og brugen af
børnekonventionen
på alle niveauer i det danske samfund, såvel inden for domstolene,
centraladministration og lokaladministrationen som blandt professionelle, der
arbejder med eller for børn og blandt børn og forældre.
5.
Alle relevante love skal gennemgås grundigt for at afdække, om
der er overensstemmelse mellem børns rettigheder som defineret i
børnekonventionen
og i dansk lovgivning. Efterfølgende skal der etableres overensstemmelse
mellem
børnekonventionen og dansk lovgivning, ligesom der skal etableres en fast
procedure med børnekonsekvensanalyser i forbindelse med udarbejdelse af ny
lovgivning og administrative forskrifter, hvor de nye forskrifter
sammenholdes
med børnekonventionens ånd og bogstav.
6.
Forslagsstillerne opfordrer statsministeren til at træffe en
politisk beslutning om, hvilken minister der har det overordnede ansvar for
børnepolitikken i Danmark og for, at børnekonventionen implementeres i dansk
lovgivning og administrativ praksis. Ligeledes skal der etableres en fast
procedure for, hvordan dette koordineres mellem de relevante ministres
ressortområder.
Eventuelle initiativer i relation til
Folketinget Ombudsmand
Børn kan klage til Folketingets Ombudsmand, som herefter tager
stilling til, om sagen skal undersøges. Børn klager imidlertid i praksis
meget
sjældent til Ombudsmanden, men mange af Ombudsmandens sager vedrører eller
berører børns forhold. Ombudsmandens sagsbehandling vil normalt afhænge af
sagens principielle karakter samt af, hvorvidt muligheden for behandling hos
andre myndigheder er udtømt.
Forslagsstillerne foreslår, at Folketinget træffer beslutning
om at opfordre Folketingets Ombudsmand til at prioritere sager om børns
retstilling og dermed give dette område en øget overvågning på samme måde,
som da
Folketinget, jf. folketingsbeslutning af 2. april 1993, anmodede Ombudsmanden
om at prioritere sager på handicapområdet.
Forslagsstillerne finder endvidere, at der kan være grund til
at overveje, om Folketingets Ombudsmand skal sættes bedre i stand til at
kunne
behandle klager fra alle børn uanset deres forudsætninger. Det kan således
overvejes, om der skal allokeres midler til, at Folketingets Ombudsmand har
særlige medarbejdere med en blandet faglig baggrund (jurister med
efteruddannelse,
psykologer, socialrådgivere og pædagoger), der er særligt trænede i at
behandle
klager fra børn, ligesom sagsbehandlingstiden skal tage højde for, at der er
tale om klagesager fra børn. Det kan ligeledes overvejes, om der skal
iværksættes
en omfattende oplysningskampagne dér, hvor børn og unge færdes, om, at de kan
klage til Ombudsmanden over afgørelser m.v.
Forslagsstillerne vil tage initiativ til, at sådanne
overvejelser bliver nærmere drøftet under udvalgsbehandlingen af
beslutningsforslaget.
Skriftlig fremsættelse
Lissa Mathiasen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en styrkelse af børns retsstilling.
(Beslutningsforslag nr. B 149).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget,
og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret Retsinformation · 4. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og retsafgiftsloven (Forbedring af retsstillingen for ofre for forbrydelser) Retsinformation · 18. april 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN's torturkonvention Retsinformation · 7. oktober 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN’s børnekonvention i dansk ret Retsinformation · 1. marts 2024
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn Retsinformation · 18. april 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) Retsinformation · 26. april 2007