Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN's torturkonvention

2004/1 BSF 13Beslutningsforslag som fremsatFolketinget7. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. oktober 2004 af Anne Baastrup (SF),

Lissa Mathiasen (S),

Elisabeth Arnold (RV) og Line Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

inkorporering af FN’s torturkonvention

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag

om inkorporering i dansk ret af FN’s konvention

mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf med tilhørende protokol og

om, at tortur indsættes som en særlig

forbrydelse i straffeloven og den militære straffelov.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund og formål

Et af den tidligere regering nedsat inkorporeringsudvalg afgav i

2001 betænkning om inkorporering af menneskerettigheder i dansk ret

(betænkning

1407/2001). Inkorporeringsudvalget anbefalede, at (indtil videre) tre

FN-menneskerettighedskonventioner

blev inkorporeret i dansk ret, herunder FN’s konvention mod tortur og

anden

grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Regeringen har imidlertid ved flere lejligheder tilkendegivet,

at regeringen ikke agter at følge inkorporeringsudvalgets anbefalinger om

inkorporering af konventionerne, herunder torturkonventionen. Regeringen har

bl.a. henvist til, at Danmark ikke efter FN-konventionerne er forpligtet til

at

inkorporere disse i dansk ret, men forpligtet til at sikre, at dansk

lovgivning

og praksis indholdsmæssigt lever op til konventionernes krav, samt at det

Læs alt

fremgår af dansk retspraksis, at FN-menneskerettighedskonventionerne er en

relevant retskilde i dansk ret, og at de anvendes af de danske domstole, også

selv om de ikke er inkorporeret i dansk ret.

Beslutningsforslaget indebærer for det første, at FN’s

konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf inkorporeres i dansk ret i overensstemmelse med

anbefalingerne

i betænkning 1407/2001. Efter forslagsstillernes opfattelse vil en

inkorporering

af torturkonventionen

styrke individernes retsstilling, idet det

tydeliggør, at borgerne har adgang til selv at påberåbe sig konventionen

umiddelbart for domstolene og andre retsanvendende myndigheder,

skabe et lovgrundlag for, at de retsanvendende

myndigheder kan anvende konventionen,

indebære øget opmærksomhed på og større

bevidsthed om konventionen og

have en væsentlig national og international

signalværdi.

Beslutningsforslaget indebærer for det andet, at der i

modsætning til i dag indsættes en udtrykkelig bestemmelse i straffeloven og i

den militære straffelov, som kriminaliserer tortur som et klart signal til

såvel myndigheder som offentlighed. Regeringen har hidtil henvist til, at

Danmark allerede i dag har bestemmelser, der er dækkende i forhold til

forpligtelsen i torturkonventionen om at definere og kriminalisere tortur og

tilkendegivet, at det efter regeringens opfattelse hverken er nødvendigt

eller

hensigtsmæssigt at indføre en særlig torturbestemmelse i lovgivningen, idet

en

sådan bestemmelse ikke vil tilføre reglerne noget nyt. Forslagsstillerne er

uenige heri og finder, at der er et aktuelt behov for at kriminalisere tortur

i

den danske lovgivning, således at det for alle er hævet over enhver tvivl, at

tortur er forbudt og strafbart.

FN’s torturkonvention

Danmark har ratificeret FN’s konvention af 10. december 1984 mod

tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf. Konventionen trådte i kraft for Danmark i 1987.

Konventionen indebærer bl.a., at staterne skal træffe effektive

forholdsregler for at forhindre tortur, herunder lovgivningsmæssige,

administrative og juridiske foranstaltninger. Torturhandlinger, forsøg på og

medvirken hertil skal være strafbare, og der skal fastsættes passende straffe

under hensyn til forbrydelsernes alvorlige karakter. Staterne skal føre

systematisk tilsyn med regler og praksis i forbindelse med afhøringer for at

forhindre, at tortur finder sted, og sørge for, at der iværksættes

undersøgelser i tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at tortur

har fundet sted. Ofre for tortur skal have ret til erstatning. Forklaringer,

som er afgivet under anvendelse af tortur, må ikke tillades benyttet som

bevis

i straffesager.

I henhold til konventionen er der oprettet en komité af

uafhængige eksperter – FN’s torturkomité – som påser

konventionens

gennemførelse i deltagerstaterne. Det sker fortrinsvis ved, at

deltagerstaterne

rapporterer til komiteen om konventionens gennemførelse inden for deres

jurisdiktion. Efter en gennemgang af rapporterne afgiver komiteen sine

bemærkninger og anbefalinger til deltagerstaterne. Deltagerstaterne kan

acceptere, hvilket Danmark har gjort, at personer kan indklage staten for at

have krænket konventionen – og mellemstatslig klageadgang. Folketinget

gav med

vedtagelsen af B 129, 2003-04, samtykke til Danmarks ratifikation af en

valgfri

protokol til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf. Protokollen hjemler bl.a. adgang til at

foretage inspektionsbesøg i deltagerstaterne.

Inkorporeringsudvalgets anbefaling

I betænkning om inkorporering af menneskerettighedskonventioner

i dansk ret (1407/2001) konkluderer udvalget om FN’s torturkonvention

(s.

258-59):

»Udvalgets overvejelser og konklusion

På baggrund af en samlet vurdering af argumenter for og imod en

inkorporering (afsnit 4) anbefaler udvalget, at CAT (FN’s konvention mod

tortur

og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf)

inkorporeres i dansk lovgivning.

Selv om konventionen er en »specialkonvention«, må den efter

udvalgets opfattelse anses for »central« for beskyttelsen af

menneskerettigheder, idet den vedrører en af de mest fundamentale

rettigheder,

nemlig forbuddet mod tortur og andre former for grusom, umenneskelig eller

nedværdigende behandling eller straf.

Efter udvalgets opfattelse er konventionen endvidere »egnet« til

at blive anvendt som retligt grundlag for løsning af konkrete tvister, der

verserer for domstolene eller administrative myndigheder. Konventionens

bestemmelser er i vidt omfang formuleret klart og præcist.

Udvalget lægger vægt på, at der er etableret en individuel

klageadgang. Komiteens omfattende og detaljerede praksis i individuelle

klagesager indebærer, at konventionens bestemmelser vil være »egnede« til at

blive anvendt som retligt grundlag for løsning af konkrete tvister, der

verserer for domstolene eller administrative myndigheder. Komiteens praksis

bidrager efter udvalgets opfattelse til at præcisere indholdet og omfanget af

konventionens bestemmelser.

Udvalget har endelig tillagt det betydning, at det ikke kan

udelukkes, at CAT på visse punkter yder en bedre beskyttelse end den

europæiske

menneskerettighedskonvention, herunder muligt med hensyn til beviskravene

for,

at en udlænding ved udsendelse risikerer at blive udsat for tortur.«

Tidligere behandling af forslag om

inkorporering af torturkonventionen

Inkorporeringen af FN’s torturkonvention indgik i B 134,

2003-04, fremsat af SF: Forslag til inkorporering af

FN-menneskerettighedskonventioner i dansk ret. Forslaget, som omfattede fire

konventioner,

blev forkastet ved 2. behandling den 6. maj 2004. (Se Folketingstidende

2003-04, forhandlingerne s. 7164 og 9919, tillæg A s. 6302 og 6307, tillæg B

s.

1459.)

Enhedslisten fremsatte den 25. maj 2004 forslag til

folketingsbeslutning om inkorporering af FN’s torturkonvention (B 214).

Forslaget blev på grund af det sene fremsættelsestidspunkt ikke

førstebehandlet.

(Se Folketingstidende 2003-04, tillæg A s. 8535 og 8536.)

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om inkorporering af FN’s torturkonvention.

(Beslutningsforslag nr. B 13).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter