Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 21. marts 2007
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af selskabsskatteloven,
aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove
(Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af
sambeskatningsreglerne m.v.)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 37 ændringsforslag til lovforslaget.
Skatteministeren har stillet 34 ændringsforslag til lovforslaget,
ændringsforslag
nr. 1-25, nr. 27 og nr. 30-37, herunder nr. 1 om deling af lovforslaget.
Ændringsforslag nr. 26, 28 og 29 er stillet af Det Radikale Venstre.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2006 og var til 1.
behandling den 26. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og skatteministeren sendte den 23. oktober 2006 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 10. Den 27. november 2006 sendte
skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget, jf.
alm. del – bilag 40. Den 5. december 2006 sendte skatteministeren
supplerende
høringssvar og et notat herom til udvalget, jf. alm. del – bilag 47. Den
18.
Læs alt
januar, den 19. januar og den 25. januar 2007 sendte skatteministeren
yderligere
indkomne høringssvar og notater herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Ernst & Young,
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer,
InvesteringsForeningsRådet og
Revitax.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 66 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller forslaget til
vedtagelse
med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme
imod
de af RV stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S og SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af
lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag under A.
Mindretallet
indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget skal bemærke, at
Socialdemokratiet i maj 2005 stemte imod de lempelser af selskabsbeskatningen
m.v., den borgerlige regering gennemførte. At der nu foreslås gennemført
skattefrie omstruktureringer uden forudgående tilladelse, gør ikke tingene
bedre.
Der er tale om kompliceret lovgivning, der omfatter ændringer i 14
forskellige
love. Kompleksiteten ses allerede af, at skatteministeren har fundet det
nødvendigt at fremsætte 28 ændringsforslag til sit eget lovforslag forud for
andenbehandlingen
af
lovforslaget i Folketinget. Kontrollen
af
de skattefrie omstruktureringer skal ifølge regeringen ske ved
stikprøvekontrol. Samtidig regner regeringen med en reduktion af antallet
af
ansatte i SKAT fra 1.439 årsværk i 2007 til 1.120 årsværk i 2010, jf.
finansloven for 2007. Det hænger simpelthen ikke sammen!
Et
andet mindretal
i
udvalget (RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse,
herunder med de af mindretallet stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder det urimeligt,
at selskaber, der ændrer koncernforhold i indkomståret, skal betale en ekstra
skatteafgift, selv om der i 2005 og 2006 er betalt den korrekte
acontoselskabsskat.
Problemet opstår, fordi danske selskaber skal sambeskattes med
alle koncernforbundne selskaber fra det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen
etableres. Når et selskab ændrer koncernforhold midt i indkomståret, bliver
den betalte acontoskat for perioden forud for ændringen i koncernforbindelsen
teknisk
»flyttet« til perioden efter ændringen i koncernforbindelsen. Det resulterer
i, at en række virksomheder pålægges et skattetillæg på 5,3 pct. af
skatteindbetalinger, som selskaberne allerede har foretaget. Til gengæld
modtager de samtidig en godtgørelse på 1,8 pct. af for meget betalt skat af
samme indbetaling. På trods af korrekt skatteindbetaling inkasserer
skattemyndighederne
på denne måde en ekstraskat som følge af differencen i procentsatserne, der
alene er begrundet i en omkontering af de allerede indbetalte beløb.
Lovforslaget
lægger op til, at selskaberne kan søge om tilladelse til omkontering af
acontoskatten – og dermed undgå den urimelige ekstraskat – men kun
for indkomståret
2007 og frem.
Et eksempel:
En
koncern bestående af moderselskabet A og datterselskaberne B og C bliver købt
af et nystiftet holdingselskab H. Købet foretages den 1. juli 2006. Derfor
skal selskaberne A, B og C sambeskattes for perioden 1. januar – 30.
juni 2006
(»den første sambeskatning«), mens H, A, B og C sambeskattes for perioden 1.
juli – 31. december 2006 (»den anden sambeskatning«).
Den 20. marts 2006 er der indbetalt acontoskat for selskaberne
A, B og C på samlet 14 mio. kr. Den 20. november 2006 foretages endnu en
acontoskattebetaling på 14 mio. kr., denne gang af H, der er det nye
»øverste«
selskab efter købet af A.
Hvis selskaberne A, B og C har en sambeskatningsindkomst på 50
mio. kr. i perioden 1. januar – 30. juni 2006, skal der betales en skat
på 14
mio. kr. (28 pct.). Umiddelbart ville det have passet med
acontoskatteindbetalingen,
men efter de nye regler skal samtlige acontoskatteindbetalinger medregnes til
den sambeskatning, der består ved udløbet af indkomståret, dvs.
sambeskatningen
mellem H, A, B, og C.
For sambeskatningen mellem A, B og C skal det derfor lægges til
grund, at der ikke er foretaget acontoskatteindbetalinger. Det betyder, at
der
for perioden 1. januar – 30. juni 2006 opstår en »restskat« på 14 mio.
kr. Af
denne »restskat« skal der betales et restskattetillæg på 5,3 pct. (2006),
dvs.
742.000 kr. Den samlede skattebetaling for det første halvår af 2006 kommer
dermed til at udgøre 14,7 mio. kr.
For selskaberne i »den anden sambeskatning«, H, A, B og C, er
sambeskatningsindkomsten for perioden 1. juli – 31. december 2006 også
50
mio. kr. Her udgør skatten for denne periode også 14 mio. kr. Ved
skatteopgørelsen kan begge acontoskatteindbetalinger medregnes. Resultatet
bliver derfor, at der opstår en overskydende skat på 14 mio. kr., idet der er
fremrykket en acontoskat på 14 mio. kr. Af den overskydende skat modtages en
godtgørelse på 252.000 kr.
Selv om der overordnet set er tale om en og samme koncern i hele
indkomståret 2006, og selv om de indbetalte acontoskatter rent faktisk svarer
til den beregnede skat af årets resultat, så medfører udvidelsen af
koncernen, at der pålægges en ekstra skatteudgift på 490.000 kr.
(restskattetillæg på 742.000 kr. ÷ godtgørelse på 252.000 kr.). Det er både
store og små virksomheder, der bliver ramt.
På denne både bliver selskabsskatten ikke 28 pct., men ca. 28,5
pct.
Det Radikale Venstre har hverken under udvalgsarbejdet eller ved
fremsættelse af ændringsforslag til lovforslaget kunnet opnå
regeringspartiernes
tilslutning.
_x0000_s1031 _x0000_s1032 _x0000_s1033 _x0000_s1034 _x0000_s1035 _x0000_s1036
_x0000_s1037 _x0000_s1038">
Merskat 490 t.kr.
_x0000_s1044 _x0000_s1045 _x0000_s1046 _x0000_s1047 _x0000_s1048 _x0000_s1049
_x0000_s1050 _x0000_s1051 _x0000_s1052">
Et
tredje mindretal
i
udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
og
indstiller det under A nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for
eller imod de stillede ændringsforslag til A. Mindretallet indstiller det
under
B nævnte lovforslag til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag
med følgende titler og indhold:
A.
»Forslag
til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,
fusionsskatteloven og andre skattelove. (Skattefri omstrukturering af
selskaber
og justering af sambeskatningsreglerne m.v.)« omfattende § 1, indledningen og
nr.
1, 2, 4-12, 14-22 og 26-30, §§ 2-4, § 5, indledningen og nr. 3 og 5, § 6,
indledningen og nr. 1-7 og 10, §§ 7-12, § 13, indledningen og nr. 4, § 14 og
§
15, stk. 1-3, 5, 7-10 og 12.
B.
»Forslag
til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,
kursgevinstloven og ligningsloven. (Hybride finansieringsinstrumenter,
genbeskatning af underskud og selskabers salg af aktier til udstedende
selskab
m.v.)« omfattende § 1, indledningen og nr. 3, 13 og 23-25, § 2, indledningen,
§
3, indledningen, § 5, indledningen og nr. 1, 2 og 4, § 6, indledningen og nr.
8
og 9, § 13, indledningen og nr. 1-3, og § 15, stk. 1, 4, 6 og 11.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF og RV):
Til § 1
2)
Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 5, stk.
3,
udgår i
1. pkt.
», jf.
dog 2. pkt.,«, og
2. pkt. ophæves.«
[Forenkling]
3)
I det under
nr. 18
foreslåede
§ 31, stk. 3, 6. pkt.,
indsættes efter »etableret ved indkomstårets
begyndelse«: », og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår
medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten«.
[Præcisering af medregning af skuffeselskabers indkomst under
sambeskatning]
4)
Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§ 31 B,
stk. 1,
indsættes efter 3. pkt.:
»Skatterådet kan beslutte, at afgørelser om omlægning af
indkomstår efter 3. pkt. træffes af told- og skatteforvaltningen.««
[Skatterådet gives mulighed for at uddelegere kompetence vedrørende
omlægning af indkomstår]
5)
Det under
nr. 29
foreslåede
§
31 D, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller
indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen
og
tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab
(søsterselskaber).«
[Præcisering af bestemmelsens anvendelsesområde]
6)
Det under
nr. 29
foreslåede
§
31 D, stk. 1, 6. pkt.,
affattes således:
»Hvis det fælles moderselskab eller mellemliggende ejerled er
udenlandske, skal de være omfattet af direktiv 90/435/EØF eller opfylde
betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatningen efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en
fremmed
stat, Færøerne eller Grønland.«
[Præcisering af bestemmelsens anvendelsesområde]
7)
I det under
nr. 29
foreslåede
§ 31 D, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »eller tilskud til indirekte aktionærer«.
[Tilskud til indirekte aktionærer behandles efter gældende
regler]
Til § 2
8)
Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»01.
§ 23, stk.
5, 5. pkt.,
udgår, og i stedet indsættes:
»Ved værdien af aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., som
er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en
markedskurs
ikke fastlægges, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien opgjort efter §
19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien.«
02.
I
§ 36
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19,
finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er
omfattet
af § 19. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22 eller § 21, stk. 1,
finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er
omfattet
af § 22 henholdsvis § 21, stk. 1. Hvis det erhvervede selskab har valgt
beskatning efter § 21, stk. 2, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det
erhvervende selskab tillige har valgt beskatning efter § 21, stk. 2.««
[Justering af opgørelsen af urealiseret gevinst på aktier m.v.
i investeringsselskaber og tilpasning af reglerne om skattefri aktieombytning
til de skattemæssige betingelser for investeringsselskaber og
investeringsforeninger]
9)
Det under
nr. 3
foreslåede
§
36 A,
stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»§ 36, stk. 1, 2. og 5. pkt., § 36, stk. 4 og 5, og
fusionsskattelovens § 9, § 10, § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 11, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.«
[Rettelse af teknisk karakter]
10)
I det under
nr. 3
foreslåede
§
36 A,
stk. 6,
indsættes efter »§ 8, stk. 2 og 3,«: »og § 17, stk. 1 og 2,«.
[Fradragsbegrænsningen for tab skal også omfatte
næringsaktier.]
11)
I det under
nr. 3
foreslåede
§
36 A,
stk. 7,
udgår
1.-3.pkt.,
og i
stedet indsættes:
»En
aktieombytning, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen,
anses som en afståelse af aktierne i det erhvervede selskab til tredjemand på
ombytningstidspunktet, hvis det erhvervende selskab i en periode på 3 år
regnet
fra ombytningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det
erhvervede selskab, der overstiger det erhvervende selskabs andel af det
ordinære
resultat i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen
vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt.
overstiger det ordinære resultat med et beløb, der højst svarer til det
erhvervende
selskabs andel af et tidligere års ordinære resultat, som ikke tidligere er
blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede resultater for
regnskabsår,
der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor ombytningen gennemføres,
og de følgende indkomstår. Viser det erhvervede selskabs godkendte årsrapport
et negativt ordinært resultat, modregnes det erhvervende selskabs andel af
dette resultat ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til det
erhvervende
selskab efter 1. og 2. pkt.«
[Præcisering af bestemmelsen]
12)
I den under
nr. 3
foreslåede
§
36 A
indsættes efter stk. 7
som
nyt stykke:
»
Stk.
8.
Stk. 7 finder ikke anvendelse, når det erhvervende selskab er omfattet
af § 19, § 21, stk. 1, eller § 22.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
[Tilpasning af de foreslåede regler om skattefri aktieombytning
uden tilladelse til de skattemæssige betingelser for investeringsselskaber og
udloddende investeringsforeninger]
Til § 3
13)
I det under
nr. 8
foreslåede
§
15 a,
stk. 1, 6. pkt.,
indsættes efter »og samtidig er«: »eller ved spaltningen
bliver«.
[Præcisering af bestemmelsen.]
14)
Det under
nr. 8
foreslåede
§
15 a,
stk. 1, 7. pkt.,
affattes således:
»4. pkt. finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af
stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte af
aktierne i det indskydende selskab, og som helt eller delvis vil være
skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven ved salg af disse aktier,
vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber.«
[Nyaffattelse af bestemmelsen, som medfører, at en skattefri
grenspaltning ikke kan gennemføres uden tilladelse i visse tilfælde, hvor der
sker vederlæggelse med andet end aktier. Det oprindelige forslag til §
15 a, stk. 1, 7., pkt., udgår som følge
af nyaffattelsen, og dermed muliggøres kombina-tionsomstruktureringer.]
15)
I det under
nr. 13
foreslåede
§ 15 b, stk. 7, 2. pkt.,
ændres »3.-6. pkt.« til: »3.-5. pkt.«.
[Rettelse af teknisk karakter.]
16)
Det under
nr. 13
foreslåede
§
15 b, stk. 8,
affattes således:
»
Stk.
8.
Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på spaltning, der er sket uden told- og
skatteforvaltningens tilladelse, hvis selskabsdeltageren efter
spaltningsdatoen
for det indskydende selskab og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen
modtager skattefrit udbytte af sine aktier i de deltagende selskaber, der
overstiger selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat i de respektive
selskabers godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen
vedrører.
Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det
ordinære resultat for det pågældende selskab med et beløb, der højst svarer
til
selskabsdeltagerens andel af samme selskabs ordinære resultat for et
tidligere
år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede
resultater for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår,
hvor spaltningen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Viser det pågældende
selskabs godkendte årsrapport et negativt ordinært resultat, modregnes
selskabsdeltagerens andel af dette resultat ved opgørelsen af det beløb, der
kan udloddes til selskabsdeltageren efter 1. og 2. pkt. Til udbytte efter 1.
og
2. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier
ydet
af de i spaltningen deltagende selskaber og af koncernselskaber, som de i
spaltningen deltagende selskaber direkte eller indirekte har bestemmende
indflydelse
over, til koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber ikke
har
direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne
selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens §
31 C
.«
[Nyaffattelse af bestemmelsen, som dels udvides, dels præciseres.]
17)
I den under
nr. 13
foreslåede ændring af
§ 15 b
indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
Stk. 8 finder ikke anvendelse, når
selskabsdeltageren er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, § 21,
stk.
1, eller § 22.«
[Tilpasning af de foreslåede regler om skattefri spaltning uden
tilladelse til de skattemæssige betingelser for investeringsselskaber og
udloddende investeringsforeninger.]
18)
Nr. 15
udgår.
[Bestemmelse om værdi af
vederlaget ved skattefri tilførsel af aktiver udgår.]
19)
I det under
nr. 18
foreslåede
§ 15 d, stk. 7,
indsættes efter »§ 8, stk. 2 og 3,«: »og §
17, stk. 1 og 2,«.
[Fradragsbegrænsningen for tab skal også omfatte
næringsaktier.]
20)
I det under
nr. 18
foreslåede
§ 15 d, stk. 8,
udgår
1.-3. pkt.,
og i stedet indsættes:
»Stk. 1-7
finder ikke anvendelse på tilførsel af aktiver, der er sket uden tilladelse
fra
told- og skatteforvaltningen, hvis det indskydende selskab efter
tilførselsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af tilførslen modtager
skattefrit udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, der overstiger
det
indskydende selskabs andel af det ordinære resultat i den godkendte
årsrapport
for det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det
omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det ordinære resultat med et
beløb, der højst svarer til det indskydende selskabs andel af et tidligere
års
ordinære resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter
kun
ikkeudloddede resultater for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det
indkomstår, hvor tilførslen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Viser det
modtagende selskabs godkendte årsrapport et negativt ordinært resultat,
modregnes det indskydende selskabs andel af dette resultat ved opgørelsen af
det beløb, der kan udloddes til det indskydende selskab efter 1. og 2. pkt.«
[Præcisering
af bestemmelsen.]
Til § 6
21)
Det under
nr. 1
foreslåede
§
2, stk. 1,
nr. 6,
affattes
således:
»6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med fast
driftssted efter kulbrinteskattelovens
§
21, stk. 1 eller 4,«.
[Fysiske personer med fast driftssted efter
kulbrinteskatteloven omfattes af transfer pricing-regler]
22)
I det under
nr. 3
foreslåede
§ 2, stk. 6,
indsættes efter 1. pkt.:
»Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at
der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part.«
[Ingen transfer pricing-forhøjelse af anskaffelsessummer uden
korresponderende ansættelse]
Til § 10
23)
Det under
nr. 1
foreslåede
§
3 B, stk. 1,
nr. 6,
affattes således:
»
6) der er en udenlandsk fysisk eller
juridisk person med fast driftssted efter kulbrinteskattelovens
§ 21, stk. 1 eller 4,«
.
[Fysiske personer med fast driftssted efter
kulbrinteskatteloven omfattes af transfer pricing-regler]
Ny paragraf
24)
Efter § 10 indsættes som ny
paragraf:
»§ 01
I lov om beskatning af rederivirksomhed
(tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29. august 2005,
foretages
følgende ændring:
1.
I
§
13, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Ligningslovens § 2, stk. 2-5,« til: »Ligningslovens
§ 2, stk. 2-6,«.«
[Konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt stk. 6
i ligningslovens § 2]
Til § 15
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
25)
I
stk. 3
ændres »§ 1, nr. 1,
2, 4-7, 9-12, 14-16, 21« til: »§ 1, nr. 1, 4-7, 01, 9, 11, 12, 14-17, 21«.
[Indsættelse af virkningstidspunkt for lovforslagets § 1, nr.
17, og ændringsforslag nr. 2]
Af
et
mindretal
(RV):
Underændringsforslag til ændringsforslag nr. 25
26)
I den ved ændringsforslag nr. 25
foreslåede ændring af
stk. 3
ændres
»14-17« til: »15-17«.
[Konsekvensændring]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
27)
I
stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§
1, nr. 8,« til: »§ 1, nr. 2, 8, 10 og 02,«.
[Ændret virkningstidspunkt for præciseringer og virkningstidspunkt
for ændringsforslag nr. 4]
Af
et
mindretal
(RV):
Underændringsforslag til ændringsforslag nr. 27
28)
I den med ændringsforslag nr. 27
foreslåede ændring af
stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »10«: », 14«.
[Konsekvensændring]
29)
I
stk. 5
indsættes som
3. pkt.:
»Anmodning om
flytning af acontoskat efter reglerne i § 29 B, stk. 2, 3.-5. pkt., som
indsat
ved denne lovs § 1, nr. 14, kan for indkomstårene 2005 og 2006 ske indtil 3
måneder efter denne lovs ikrafttræden.«
[Flytning af acontoskat for indkomstårene 2005 og 2006]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF og RV):
30)
I
stk. 8
ændres »§ 6, nr.
1-3 og 5-6, og § 10« til: »§ 6, nr. 1-3, 5 og 6, § 10 og § 01«.
[Indsættelse af virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 24]
31)
Stk. 9
affattes således:
»Stk. 9.
§ 1, nr. 20, §
2, nr. 01, og § 6, nr. 7, har virkning fra og med indkomståret 2006.«
[Indsættelse af virkningstidspunkt for ændringen af
aktieavancebeskatningslovens
§ 23, stk. 5]
32)
Stk. 10
affattes således:
»Stk. 10.
§ 2, nr. 02 og 3, § 3, nr. 1 og 6-18, og § 9 har
virkning for fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver og aktieombytninger
med fusionsdato, spaltningsdato, tilførselsdato og ombytningsdato den 1.
januar
2007 eller senere.«
[Indsættelse af virkningstidspunkt for ændringen af
aktieavancebeskatningslovens § 36 og rettelse af teknisk karakter]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
33)
I det under
nr. 3
foreslåede
§ 2 B, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »fordringen m.v. efter udenlandske
skatteregler anses for at være egenkapital« til: »fordringen m.v. efter
udenlandske skatteregler anses for at være indskudt kapital«.
[Sproglig forbedring]
Til § 2
34)
Efter indledningen indsættes som
nye numre:
»01.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes
efter »beskatning som udbytte«: », og i tilfælde omfattet af ligningslovens §
16 A, stk. 12,«.
02.
I
§ 2, stk.
3,
indsættes som
nr. 6
:
»6) Når aktierne er afstået af et selskab, der opfylder
betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter reglerne i
selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.«
03.
I
§ 8, stk.
2,
indsættes som
3.
og
4.
pkt.
:
»I tilfælde omfattet af ligningslovens §
16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B,
stk. 3, 2. pkt., kan tab ikke fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i
det
pågældende selskab efter afståelsen. Tab som nævnt i 3. pkt. tillægges
anskaffelsessummen for selskabet m.v.s resterende aktier i det pågældende
selskab.«
04.
I
§ 17, stk. 2,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»I tilfælde omfattet af ligningslovens §
16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B,
stk. 3, 2. pkt., kan tab ikke fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i
det
pågældende selskab efter afståelsen. Tab som nævnt i 2. pkt. tillægges
anskaffelsessummen for selskabet m.v.s resterende aktier i det pågældende
selskab.««
[Præcisering af aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde
som følge af lovforslagets § 6, nr. 8 og 9, og udskydelse af tabsfradrag for
selskaber ved kapitalnedsættelser og salg til udstedende selskab m.v.]
Til § 3
35)
Efter indledningen indsættes som
nyt nummer:
»01.
I
§ 15 b, stk. 4, 4. pkt.,
indsættes
efter »som udbytte«: », jf. dog ligningslovens §
16 A, stk. 12,«.«
[Vederlag ved grenspaltning til selskaber, som kan modtage
skattefrit udbytte, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven]
Til § 15
36)
I
stk. 1
udgår », jf. dog
stk. 2«.
[Rettelse som følge af lovforslagets deling]
37)
Efter stk. 6 indsættes:
»Stk. 01.
§ 2 og § 3 har virkning for aktier, som afstås den
2. marts 2007 eller senere.«
[Indsættelse af virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 34
og 35]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles i to dele, således at den
del af forslaget, der vedrører lukning af huller, udskilles i et særskilt
forslag.
Den del af forslaget, der udskilles, vedrører:
Hybride finansieringsinstrumenter (forslagets § 1, nr.
3).
Nettoopgørelsesprincippet for livsforsikringsselskaber –
fast ejendom (forslagets § 1, nr. 13).
Lån mellem sambeskattede selskaber – genbeskatning af
tidligere udnyttede udenlandske underskud (forslagets § 1, nr. 23-25, og §
13,
stk. 1-3).
Lån mellem sambeskattede selskaber – tab på fordringer
(forslagets § 5, nr. 1, 2 og 4).
Selskabers salg af aktier til udstedende selskab (forslagets
§ 6, nr. 8 og 9).
Til nr. 2
Efter selskabsskattelovens § 5, stk. 1, fortsætter skattepligten
ved opløsning af de selskaber og foreninger mv., som er hjemmehørende her i
landet, indtil tidspunktet for opløsningen.
Efter § 5, stk. 3, 1. pkt., skal likvidator eller ledelsen,
såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, inden 1 måned efter
opløsningen,
jf. dog 2. pkt., indsende en anmeldelse til SKAT med opgørelse af indkomsten
for det afsluttende indkomstår.
Efter § 5, stk. 3, 2. pkt., skal ledelsen, når der er tale om et
anpartsselskab, som søges opløst efter § 59 i lov om anpartsselskaber,
inden 1 måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet indsende en
anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for
det
afsluttende indkomstår.
Ved lov nr. 246 af 27. marts 2006 om ændring af lov om
aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab
(SE-loven) og lov om Det Centrale Virksomhedsregister. (Forenklinger og
lettelser af administrative byrder samt ændringer som følge af reduktion af
revisionspligten for visse små virksomheder m.v.) blev der indsat en ny
bestemmelse i aktieselskabslovens §
126 a.
Bestemmelsen giver aktieselskaber mulighed for at anvende den samme
forenklede
opløsningsmetode, som er mulig for anpartsselskaber efter § 59 i lov om
anpartsselskaber. Loven trådte i kraft den 1. april 2006.
Efter aktieselskabslovens §
126 a
kan aktionærerne i selskaber, der
har betalt alle kreditorer, således over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
afgive en erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og
at
selskabet er opløst. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere
opløsningen,
hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen.
Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra told- og skatteforvaltningen om,
at
der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.
Aktionærerne hæfter i øvrigt personligt, solidarisk og ubegrænset
for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet
for erklæringens afgivelse. Er der overskydende midler, fordeles disse til
aktionærerne.
I forbindelse med ovennævnte lovændring blev
selskabsskattelovens § 5, stk. 3, ikke ændret i lighed med den ændring, som §
59 i lov om anpartsselskaber affødte.
Da pligten til inden 1 måned efter opløsningen at indsende en
anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for
det
afsluttende indkomstår ved opløsning af anpartsselskaber og aktieselskaber
imidlertid allerede fremgår af § 5, stk. 1, i både § 59-situationen og § 126
a-situationen,
synes der ikke at være behov for at tilføre bestemmelsen i stk. 3 et
yderligere
punktum om opløsning af aktieselskaber efter §
126 a
i aktieselskabsloven.
Derimod er der grundlag for at forenkle bestemmelsen i stk. 3.
Forslaget går derfor ud på, at henvisningen til 2. pkt. i
selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 1. pkt., udgår, og at ophæve 2. pkt.
Til nr. 3
Efter lovforslaget anses koncernforbindelsen med et
skuffeselskab eller et nystiftet selskab for etableret ved indkomstårets
begyndelse uanset det faktiske erhvervelses- eller stiftelsestidspunkt.
Formålet er at undgå delårsopgørelser ved erhvervelse af skuffeselskaber og
nystiftelse
af selskaber, således at en koncern kan anvende sådanne selskaber i
forbindelse
med koncerninterne omstruktureringer uden at skulle foretage en
indkomstopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Konsekvensen af
forslaget er, at fusionsdatoen i henhold til fusionsskattelovens § 5 i disse
tilfælde bliver tidspunktet for begyndelsen af koncernens indkomstår. Det
gælder også, hvis et skuffeselskab ved erhvervelsen ikke har samme indkomstår
som den erhvervende koncern.
Behandlingen af (rente)indkomsten i skuffeselskabet i de
tilfælde, hvor skuffeselskabet og den erhvervende koncern har forskelligt
indkomstår, fremgår ikke klart af lovforslaget. Det foreslås derfor
tydeliggjort, at indkomsten i et skuffeselskab medregnes i
sambeskatningsindkomsten i den koncern, som skuffeselskabet er en del af ved
udløbet af dets indkomstår.
Eksempel:
Erhverver en
koncern med et indkomstår, der følger kalenderåret, den 1. maj 2007 et
skuffeselskab, hvis indkomstår 2007 løber fra den 1. juli 2006 til den 30.
juni
2007, vil skuffeselskabets indkomstår 2007 blive omlagt, så det slutter den
31.
december 2007. Hvis koncernen den 1. juni 2007 foretager en tilførsel af
aktiver fra et andet koncernselskab, der har været en del af koncernen hele
indkomståret, til skuffeselskabet, vil tilførselsdatoen være den 1. januar
2007. Skuffeselskabet vil således succedere i det indskydende selskabs
skattemæssige værdier pr. 1. januar 2007. Til skuffeselskabets indkomst
medregnes hele (rente)indkomsten fra 1. juli 2006 og indkomsten vedrørende
den
tilførte gren af virksomheden fra den 1. januar til den 31. december 2007.
Hele
denne indkomst medregnes til sambeskatningsindkomsten.
Det har været hensigten med forslaget, at der aldrig skal
udarbejdes delårsopgørelser for skuffeselskaber. Derfor skal hele indkomsten
i
et skuffeselskab for det pågældende indkomstår indgå i
sambeskatningsindkomsten. Som det fremgår af eksemplet, vil det sige, at hele
skuffeselskabets indkomst fra indkomstårets begyndelse skal medregnes i
sambeskatningsindkomsten, uanset om skuffeselskabet har påbegyndt
indkomståret
før eller efter selskaberne i koncernen. Det har den konsekvens, at hvis
skuffeselskabet i eksemplet er erhvervet fra en anden koncern, vil denne
koncern
ikke skulle medregne nogen del af indkomsten i skuffeselskabet for
indkomståret
2007 til sambeskatningsindkomsten.
Hvis ovennævnte eksempel »vendes om«, således at det er
koncernen, der har indkomstår fra den 1. juli til den 30. juni, og
skuffeselskabet, der har kalenderårsregnskab, vil skuffeselskabets indkomstår
ved erhvervelsen blive omlagt, så det slutter den 30. juni 2007.
Tilførselsdatoen efter fusionsskattelovens § 5 vil være den 1. juli 2006,
selv
om skuffeselskabets skæringsdag er den 1. januar 2007. Til skuffeselskabets
indkomst for indkomståret 2007 medregnes indkomsten vedrørende den tilførte
virksomhed
fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2007 og skuffeselskabets
(rente)indkomst
i dets indkomstår 2007, som løber fra den 1. januar 2007 til den 30. juni.
Hvis
skuffeselskabet er erhvervet fra en anden koncern, medregnes
(rente)indkomsten
indtil den 31. december 2006 i denne koncerns sambeskatningsindkomst. Derved
undgås, at den sælgende koncerns selvangivne indkomst (for indkomståret 2006)
ændres som følge af, at skuffeselskabet sælges til en koncern med
bagudforskudt
indkomstår.
Til nr. 4
Alle selskaber skal
ved både national og international sambeskatning have samme indkomstår som
administrationsselskabet, der – som udgangspunkt – er det
øverste dansk
skattepligtige moderselskab, som deltager i sambeskatningen, jf. SEL § 31,
stk.
4, og SEL §
31 A
, stk. 4.
Det indebærer
eksempelvis, at når et moderselskab erhverver et datterselskab, der har en
række datterselskaber, skal såvel datterselskab som datterdatterselskaber
have
samme indkomstår som moderselskabet (administrationsselskabet). Er det ikke
tilfældet, skal indkomståret for alle de erhvervede selskaber omlægges efter
reglerne i selskabsskattelovens § 10, stk. 5.
I henhold til selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, 3. pkt., kan
Skatterådet imidlertid tillade, at omlægning
en sker på en anden måde end foreskrevet i den foreslåede §
10, stk. 5, hvis det af administrative grunde er at foretrække og det ikke
fører til særlige skattemæssige fordele. Denne mulighed er især relevant, når
det er enklere at omlægge administrationsselskabets indkomstår, så det svarer
til indkomståret i erhvervede datterselskaber, end omvendt.
I forbindelse med indførelsen af de nye sambeskatningsregler
blev kompetencen tillagt Skatterådet, fordi Skatterådet også har andre
kompetencer vedrørende sambeskatningsreglerne, og fordi det var
hensigtsmæssigt, at der centralt blev skabt et overblik og en praksis
vedrørende en sådan dispensationsmulighed i forbindelse med de nye regler.
Skatterådet har nu behandlet en række anmodninger om omlægning
af indkomstår efter bestemmelsen, og der er offentliggjort flere afgørelser
herom. SKAT har endvidere offentliggjort en meddelelse med en omfattende
beskrivelse af Skatterådets praksis, jf. SKM 2006.773 SKAT. Det vurderes
derfor, at der nu er skabt tilstrækkelig praksis til, at det bør være muligt
for Skatterådet at uddelegere kompetencen til told- og skatteforvaltningen.
Det foreslås på den baggrund, at Skatterådet kan beslutte, at
afgørelser om omlægning af indkomstår efter selskabsskattelovens § 31 B, stk.
1, 3. pkt., træffes af told- og skatteforvaltningen.
En sådan uddelegering vil alt andet lige være en administrativ
fordel for både selskaber og skatteforvaltning. Konsekvensen af en eventuel
uddelegering vil være, at Skatterådet ikke kommer til at behandle
ukomplicerede
sager, hvor der ikke er uenighed mellem selskabet og skatteforvaltningen, og
selskabet skal ikke afvente Skatterådets afgørelse, inden omlægning kan
foretages.
Da det efter forslaget fortsat er Skatterådet, der som udgangspunkt
har kompetencen, forudsættes det, at selskaberne, hvis kompetencen
uddelegeres,
vil have klageadgang til Skatterådet i de tilfælde, hvor told- og
skatteforvaltningen ikke har imødekommet en anmodning om omlægning af
indkomstår.
Det foreslås, at bemyndigelsen tillægges virkning for indkomståret
2005, jf. ændringsforslag nr. 27. Derved omfatter den foreslåede bemyndigelse
alle anmodninger om omlægning af indkomstår efter bestemmelsen. Skatterådet
er
herved stillet frit med hensyn til at sikre den mest hensigtsmæssige
tilrettelæggelse af en eventuel uddelegering.
Til nr. 5
Der foreslås en præcisering af anvendelsesområdet for skattefrie
tilskud. Det foreslås, at der kun kan ydes skattefrie tilskud, hvis
tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for
tilskudsmodtageren,
eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller
indirekte moderselskab (søsterselskaber). Der gælder dog nogle særlige
betingelser,
hvis der er tale om tilskud mellem søsterselskaber.
Deklarerede udbytter omfattes ikke af § 31 D. De omfattes af ligningslovens
§
16 A.
Andre udbytter omfattes som udgangspunkt ikke af § 31 D, medmindre
tilskudsyderen har fradrag for betalingen efter udenlandske regler. I givet
fald omfattes disse andre udbytter af § 31 D, og modtageren beskattes af
betalingen.
Til nr. 6
Der er tale om en præcisering af, at det kun er med hensyn til
de særlige betingelser for søsterselskaber (3.-5. pkt.), det fælles
moderselskab (og mellemliggende ejerled) skal være omfattet af
moder/datterselskabsdirektivet
eller skal kunne opfylde betingelserne for at være omfattet af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Til nr. 7
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr.
5, der præciserer, at tilskud kun kan gives skattefrit til datterselskaber
eller søsterselskaber. Det følger heraf, at tilskud til indirekte aktionærer
ikke vil være omfattet af bestemmelsen, og angivelsen heraf i det foreslåede
§
31 D, stk. 2, 2. pkt., er derfor overflødig. Tilskud til indirekte aktionærer
er således altid skattepligtige for modtageren – ligesom efter gældende
regler.
Til nr. 8
Der er tale om ændringer vedrørende to forskellige regelsæt.
Opgørelse af
værdistigningen på andele i investeringsselskaber
Den første ændring har til formål at lette de administrative
byrder ved selvangivelsen for ejere af aktier m.v. i investeringsselskaber.
Disse investeringsselskaber, som defineret i
aktieavancebeskatningslovens § 19, er skattefrie. Beskatningen sker i stedet
hos ejerne af det pågældende selskab. Efter lovens § 23, stk. 5, skal ejerne
hvert år beskattes af årets stigning i værdien af deres andel af selskabet
(eller have fradrag for årets fald i denne værdi) – såkaldt
lagerbeskatning.
Lagerbeskatning sker generelt på grundlag af forskel mellem værdien ved årets
slutning og begyndelse, jf. lovens § 23, stk. 1. For aktier m.v. i
investeringsselskaber
medfører lovens § 23, stk. 5, 5. pkt., at indkomst eller tab opgøres som
forskellen mellem tilbagekøbsværdien ved årets slutning og begyndelse.
Tilbagekøbsværdien er det beløb, hvormed selskabet på forlangende af en ejer
skal tilbagekøbe aktier i selskabet for midler af selskabets formue. Denne
værdi er lidt lavere end den indre værdi, idet der tages hensyn til
selskabets
handelsomkostninger ved salg af underliggende værdipapirer.
Tilbagekøbsværdien
er den samme som indløsningskursen.
Anvendelsen af tilbagekøbsværdien medfører administrative
problemer for ejerne af investeringsbeviser i et investeringsselskab, idet
denne værdi ikke beregnes løbende og ikke offentliggøres.
Det foreslås derfor, at ejere af aktier og investeringsbeviser i
investeringsselskaber skal anvende markedskursen som grundlag for
lagerbeskatningen, når den kendes. Ved markedskursen forstås en kurs, der
ligger i et snævert bånd omkring den indre værdi. Markedskursen ligger mellem
emissionskursen og indløsningskursen, der ligger på hver sin side af den
indre
værdi. Forskellen mellem emissionskursen og indløsningskursen bestemmes af
den
del af foreningens omkostninger ved at købe eller sælge værdipapirer som
følge
af emissioner og indløsninger, som indtrædende og udtrædende medlemmer skal
bære. Ejerne får i forvejen tilsendt oplysning om markedskursen fra deres
banker m.fl.
Hvis en markedskurs ikke kan fastslås med tilstrækkelig
sikkerhed, eller hvis markedskursen ligger under indløsningskursen, anvendes
indløsningskursen.
Det foreslås, at denne ændring skal have virkning fra og med
indkomståret 2006, jf. ændringsforslag nr. 31.
Aktieombytning af andele i
investeringsselskaber og investeringsforeninger
Ændringsforslaget medfører, at andele i investeringsselskaber og
investeringsforeninger kun kan ombyttes skattefrit efter den gældende regel i
aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, og den tilsvarende foreslåede
regel
i aktieavancebeskatningslovens §
36 A,
stk. 2, med andele i en anden forening af samme slags. Forslaget gælder
således
både, når der søges om tilladelse til ombytning, og når der ikke søges om
tilladelse til ombytning, jf. ændringsforslag nr. 9 og bemærkningerne hertil.
Bevisindehavere, der ombytter deres beviser, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst behandle de tilbyttede beviser, som om de var
erhvervet
for samme anskaffelsessum og på samme anskaffelsestidspunkt som de ombyttede
beviser (successionsprincippet). Det gælder både ombytning med tilladelse,
jf.
aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, jf. fusionsskattelovens § 11, og
ombytning uden tilladelse, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens §
36 A, stk. 4.
Den gældende retstilstand vedrørende ombytning af andele i
investeringsselskaber og investeringsforeninger kan sammenfattes således, at
det er uklart, hvornår der kan ske ombytning efter tilladelse. De gældende
skatteregler udelukker således ikke, at andele i investeringsforeninger kan
ombyttes, når der søges om tilladelse til ombytning. Det er dog uklart, i
hvilket omfang der hidtil har været sager om ombytning. Det er derfor også
uklart, hvornår tilladelse vil kunne nægtes.
I praksis har ombytning været uinteressant som følge af
investeringsforeningslovgivningen.
Den stiller krav om en vis spredning af ejerskabet til de aktiver, som
foreningen investerer i. Det betyder, at en konstruktion, hvorefter en
investeringsforening ejer alle andele i en anden investeringsforening, hidtil
vanskeligt har kunnet forekomme. Der er imidlertid i lovgivningen omkring
investeringsforeninger en tendens til at svække spredningskrav m.v. I de
investeringsforeninger, der henvender sig til særligt kvalificerede
investorer,
opgives de særlige krav til investeringerne. Herudover gælder, at
investeringsselskaber, som er et nyt skattemæssigt begreb, også kan være
aktieselskaber, der er helt uden for de tilsynsregler, der gælder for
investeringsforeninger.
Endelig gælder, at det skattemæssige investeringsforeningsbegreb er bredere
end
det tilsynsmæssige investeringsforeningsbegreb, således at der muligvis vil
kunne forekomme små, lukkede foreninger, der skattemæssigt behandles som
investeringsforeninger.
Udviklingen i investeringsforeningslovgivningen skaber behov for
at klargøre den skattemæssige retstilstand. Lovgivningen er nødt til at tage
højde for, at aktieombytninger eller ombytning af
investeringsforeningsbeviser
vil kunne forekomme for investeringsselskaber og udloddende
investeringsforeninger
m.v. Behovet er blevet særlig aktuelt på grund af det foreliggende
lovforslag,
hvor det foreslås, at skattefri aktieombytning skal kunne ske uden
tilladelse.
Ændringsforslaget vedrørende ombytning af beviser i
investeringsselskaber og investeringsforeninger har således til formål at
klargøre
retstilstanden.
Indehavere af
investeringsforeningsbeviser og deltagere i investeringsselskaber kan
beskattes
efter vidt forskellige regler. Beviser i investeringsselskaber beskattes
efter
lagermetoden. Beviser i aktiebaserede udloddende foreninger beskattes som
aktier efter realisationsmetoden. Beviser i andre udloddende
investeringsforeninger beskattes ligeledes efter realisationsmetoden, men som
kapitalindkomst.
Reglerne er så forskelligartede, at ombytning af beviser m.v.,
uden at der sker afståelsesbeskatning af bevisindehaveren, kun bør kunne
forekomme, når en forening erhverver beviser i en forening af samme slags.
Dette skyldes successionsprincippet, som medfører, at
aktionærer, der ombytter aktier i et selskab (det erhvervede) med aktier i et
andet selskab (det erhvervende), skal behandle de tilbyttede aktier, som om
de
var erhvervet for samme anskaffelsessum og på samme anskaffelsestidspunkt som
de ombyttede aktier, jf. fusionsskattelovens § 11, der finder anvendelse ved
aktieombytning efter de gældende regler, jf. aktieavancebeskatningslovens §
36,
stk. 3. For så vidt angår de foreslåede regler om ombytning uden tilladelse,
følger successionsprincippet af forslaget til aktieavancebeskatningslovens §
36 A, stk. 4.
Hvis successionsprincippet skulle overføres
til alle tilfælde, hvor der sker ombytning af investeringsforeningsbeviser og
andele i investeringsselskaber, ville det skattemæssige resultat være
uhensigtsmæssigt i en række situationer.
I nogle tilfælde ville
medlemmet således blive undergivet en uforholdsmæssigt strengere beskatning
på
grund af en ombytning, hvis denne kunne ske skattefrit. I sådanne tilfælde er
der derfor ikke behov for regler om skattefri ombytning. Som eksempel kan
nævnes
en ombytning, som medfører, at en aktiebaseret udloddende forening (den
erhvervende forening) erhverver investeringsforeningsbeviser i en
obligationsbaseret udloddende forening eller investeringsselskab (den
erhvervede forening). Den erhvervende forening vil allerede af den grund
ophøre
med at være aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr.
1.
Foreningen omdannes som følge af ombytningen til en obligationsbaseret (evt.
blandet) forening. Det er ikke nogen fordel for medlemmerne, at der ikke sker
beskatning i forbindelse med omdannelsen. Det skyldes, at en avance, der
ellers
ville skulle beskattes som aktieindkomst, i stedet ville blive beskattet som
kapitalindkomst.
I andre tilfælde vil en skattefri ombytning reelt være en omgåelse
af skattereglerne. Et eksempel på en omgåelsessituation, som ville kunne
opstå,
hvis det erhvervende og det erhvervede selskab ikke var af samme art, er den,
hvor indehavere af beviser i en obligationsbaseret udloddende forening har
haft
et ikkefradragsberettiget tab. Hvis der kunne ske skattefri ombytning med
investeringsbeviser i et investeringsselskab, ville successionsprincippet
medføre, at indehaverne af beviset ville få fradrag for tabet i
kapitalindkomsten.
Derfor medfører den foreslåede § 36, stk. 5, at der kun kan ske
skattefri ombytning af investeringsforeningsbeviser m.v. med beviser m.v. i
en
investeringsforening henholdsvis et investeringsselskab af samme type.
Bestemmelsen udelukker dermed skattefri ombytning i følgende
situationer:
For det første kan der ikke ske skattefri ombytning, når kun det
erhvervende selskab er et investeringsselskab eller en investeringsforening,
mens det erhvervede selskab er noget andet, f. eks et almindeligt beskattet
aktieselskab. Den foreslåede § 36, stk. 5, medfører således, at f.eks. aktier
ikke kan ombyttes skattefrit med investeringsforeningsbeviser m.v.
Om disse tilfælde bemærkes, at hvis aktionærerne i et
aktieselskab har lidt et tab og skattefrit kunne ombytte deres aktier med
beviser i et investeringsselskab, ville de via ombytningen opnå, at deres tab
på aktier i aktieselskabet ville kunne fradrages i kapitalindkomsten, hvor
tabet ellers højst ville kunne fradrages i aktieindkomsten. Endvidere ville
en
værnsregel som den, der er foreslået i aktieavancebeskatningslovens §
36 A, stk. 5, vedrørende beskatning af
det erhvervende selskab, være uden betydning, når det erhvervende selskab er
et
investeringsselskab, da et investeringsselskab altid er skattefrit.
For det andet kan der ikke ske skattefri ombytning i den
situation, hvor det erhvervede selskab er et investeringsselskab eller en
investeringsforening,
mens det erhvervende selskab er noget andet, f.eks. et aktieselskab. Den
foreslåede § 36, stk. 5, medfører således, at investeringsforeningsbeviser
m.v.
ikke kan ombyttes skattefrit med f.eks. aktier.
Om disse tilfælde bemærkes, at hvis det erhvervende selskab f.
eks. er et aktieselskab, mens det erhvervede selskab er en obligationsbaseret
udloddende investeringsforening, ville bevisindehaverne via ombytningen opnå,
at en gevinst på investeringsbeviset, der ellers skal beskattes som
kapitalindkomst,
i stedet ville blive beskattet som aktieindkomst.
Til nr. 9
Der er tale om en rettelse af teknisk karakter.
Rettelsen medfører for det første, at en henvisning til
aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, udelades. Forslaget til
aktieavancebeskatningslovens
§
36 A, stk. 2,
svarer til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, der definerer en
aktieombytning
som en transaktion, der medfører erhvervelse af hele eller en yderligere del
af
aktiekapitalen
i et selskab. I §
36 A, stk. 2, skal der derfor ikke
henvises til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, som definerer,
hvornår
der er tale om en aktieombytning efter fusionsskattedirektivet, nemlig når
der
opnås
stemmeflertal
i det erhvervede
selskab.
Rettelsen medfører for det andet, at en henvisning til
fusionsskattelovens § 10 medtages. I aktieavancebeskatningslovens § 36, stk.
3,
der svarer til den foreslåede §
36 A,
stk. 2, er der henvist til fusionsskattelovens § 10. Der skal derfor være en
tilsvarende henvisning i den foreslåede §
36
A, stk. 2.
Endelig medfører ændringsforslaget, at der i forslaget til
aktieavancebeskatningslovens §
36 A,
stk. 2, indsættes en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk.
5,
som affattet ved ændringsforslag nr. 8, 02.
Til nr. 10
Det foreslås at indsætte en henvisning til
aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 og 2, i forslaget til
aktieavancebeskatningslovens §
36 A,
stk. 6, der i forvejen henviser til aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2
og
3.
Efter den foreslåede §
36
A, stk. 6, kan det erhvervende selskab ikke fradrage et
uudnyttet tab på aktier i gevinst ved salg af aktier i det erhvervede
selskab.
Bestemmelsen er en undtagelse til aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og
3, som ellers hjemler fradrag for tab på aktier, i det omfang tabet
overstiger
skattefrit udbytte af de pågældende aktier. Den foreslåede ændring af
forslaget
til §
36 A, stk. 6,
medfører, at bestemmelsen også bliver en undtagelse til
aktieavancebeskatningslovens
§ 17, stk. 1 og 2, der, for så vidt angår tab på næringsaktier, svarer til
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og 3.
Til nr. 11
Ændringsforslaget præciserer den foreslåede §
36 A, stk. 7, i aktieavancebeskatningsloven,
jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Bestemmelsen sætter en begrænsning på, hvor
stort
et skattefrit udbytte det erhvervende selskab kan modtage i en nærmere
afgrænset periode efter en skattefri aktieombytning, der er gennemført uden
tilladelse. Hvis det erhvervende selskab modtager et større udbytte, end
bestemmelsen giver mulighed for, fortabes skattefriheden for
aktieombytningen.
Hensigten med bestemmelsen er at forhindre, at det erhvervede selskab efter
gennemførelsen af en skattefri aktieombytning uden tilladelse bliver tømt via
udlodning af store skattefrie udbytter til det erhvervende selskab, således
at
en eventuel aktieavance ved salg af aktierne i det erhvervede selskab
umiddelbart efter ombytningen bliver elimineret.
Ændringsforslaget medfører, at hvis aktieombytningen gennemføres,
før det erhvervede selskab har udloddet udbytte for regnskabsåret før
ombytningen, vil der efter ombytningen kunne ske udbytteudlodning på grundlag
af dette regnskabsår.
Ændringsforslaget præciserer, at det er det erhvervede selskabs
ordinære resultat, dvs. resultatet før skat og ekstraordinære poster, der er
relevant ved bedømmelsen af, hvor stort et beløb der kan udloddes til det
erhvervende selskab efter ombytningen. Det er således det erhvervende
selskabs
andel af det ordinære resultat i henhold til det erhvervede selskabs
godkendte
årsrapport, der kan udloddes til det erhvervende selskab i en periode på 3 år
regnet fra ombytningstidspunktet (ombytningsdatoen). Det er den godkendte
årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører, der er relevant.
Summen af ekstraordinære og ordinære udlodninger vedrørende det pågældende
regnskabsår
må således ikke overstige det erhvervende selskabs andel af det ordinære
resultat, således som det fremgår af den godkendte årsrapport for det
pågældende
regnskabsår.
Udbyttet kan dog overstige det erhvervende selskabs andel af det
ordinære resultat med et beløb, som højst svarer til det erhvervende selskabs
andel af et ikkeudloddet resultat for et tidligere år, uden at skattefriheden
for
ombytningen fortabes. Det præciseres, at der dermed menes et ikke-udloddet
resultat for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår,
hvor
ombytningen gennemføres, og de følgende indkomstår.
Til nr. 12
Ved ændringen tilpasses reglerne om skattefri aktieombytning
uden tilladelse til de skattemæssige betingelser, der gælder for
investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger. Det foreslås, at
den foreslåede §
36 A,
stk. 7, i aktieavancebeskatningsloven ikke skal gælde, når det erhvervende
selskab er et investeringsselskab eller en udloddende investeringsforening.
Den foreslåede §
36 A,
stk. 7, sætter en begrænsning på, hvor store skattefrie udbytter m.v. det
erhvervende
selskab kan modtage i en treårig periode efter, at en skattefri
aktieombytning
er gennemført uden tilladelse. Udloddes der for meget, bliver
aktieombytningen
skattepligtig. Bestemmelsen skal forhindre, at det erhvervede selskab tømmes
for værdier, bl.a. via udlodning af skattefrit udbytte til det erhvervende
selskab, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 11.
Både investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger
er skattefrie. Til gengæld sker der en umiddelbar beskatning hos de selskaber
og personer, der måtte være deltagere i investeringsselskabet henholdsvis
medlemmer af investeringsforeningen. For beviser i investeringsselskaber
gælder
en lagerbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. Ved
beviser
i udloddende investeringsforeninger sker beskatningen som følge af
foreningens
udlodningsforpligtelse efter ligningslovens §
16 C. Det bemærkes herved, at reglerne
om skattefrit datterselskabsudbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
nr.
2, aldrig omfatter udbytte, som udloddes fra en udloddende
investeringsforening,
uanset hvor mange andele modtageren har i foreningen. Endvidere er udbytte,
som
modtages af en udloddende investeringsforening altid udlodningspligtigt og
kommer dermed altid til beskatning hos ejeren af
investeringsforeningsbeviset.
På den baggrund gør det hensyn, der ligger bag den foreslåede §
36 A, stk. 7, i aktieavancebeskatningsloven
sig ikke gældende, når det erhvervende selskab er et investeringsselskab
eller
en udloddende investeringsforening. Det foreslås derfor, at §
36 A, stk. 7, ikke finder anvendelse,
hvis det erhvervende selskab er et investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, eller en udloddende investeringsforening,
jf. § 21, stk. 1, og § 22, på det tidspunkt, hvor udbytte m.v. modtages.
Til nr. 13
I tilfælde, der er omfattet af den foreslåede §
15 a, stk. 6, kan der ikke gennemføres
en spaltning uden tilladelse. Med den foreslåede ændring af bestemmelsen
bliver
det præciseret, at det gælder, både hvor det modtagende selskab er et
eksisterende
selskab, og hvor det modtagende selskab er et nystiftet selskab.
Til nr. 14
Den foreslåede §
15 a,
stk. 1, 7. pkt., i fusionsskatteloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8,
forhindrer
i samspil med den foreslåede §
15 a,
stk. 1, 6. pkt., at der uden tilladelse kan gennemføres først en skattefri
aktieombytning og umiddelbart derefter en skattefri spaltning af det ved
ombytningen etablerede holdingselskab (kombinationsomstrukturering). Som
lovforslaget er formuleret nu, kan holdingselskabet først spaltes skattefrit
uden tilladelse 3 år efter aktieombytningen. Da ændringsforslaget medfører,
at
den foreslåede §
15 a,
stk. 1, 7. pkt., udgår, bliver det som følge af ændringsforslaget muligt at
gennemføre en sådan kombinationsomstrukturering skattefrit uden tilladelse.
Med ændringsforslaget indsættes i stedet en bestemmelse om, at
en skattefri grenspaltning, jf. fusionsskattelovens §
15 a, stk. 3, i visse tilfælde ikke kan
gennemføres skattefrit uden tilladelse. Det drejer sig om de tilfælde, hvor
en
selskabsdeltager, der kan modtage
skattefrit udbytte fra det indskydende selskab, og som helt eller delvis vil
være skattepligtig ved salg af aktier i det indskydende selskab, vederlægges
med andet end aktier i de(t) modtagende selskab(er).
Som udgangspunkt beskattes vederlag med andet end aktier i det
eller de modtagende selskaber ved en grenspaltning som udbytte, jf.
fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4. Hvis aktionæren er et selskab, der kan
modtage skattefrit udbytte fra det indskydende selskab, og selskabsaktionæren
nedbringer sin ejerandel i det indskydende selskab, vil vederlaget dog blive
beskattet
efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 6, nr. 8,
og
ændringsforslag nr. 35.
Forslaget skal forhindre, at grenspaltninger, hvor den nominelle
aktiekapital i det indskydende selskab ikke ændres, anvendes til at
konvertere
en ellers skattepligtig fortjeneste på aktier til skattefrit udbytte. Hvis
eksempelvis (selskabs)aktionæren ved grenspaltningen vederlægges kontant
– og
ikke med aktier i det modtagende selskab – vil aktionæren reelt helt
eller delvis
have modtaget fortjenesten skattefrit, selv om kapitalandelen i det
indskydende
selskab er uændret. Det skyldes, at værdien af det indskydende selskab –
og
derved fortjenesten ved afståelse af aktierne i det indskydende selskab
– er
nedsat med værdien af den udspaltede gren.
Skatteforvaltningen får på denne måde mulighed for at vurdere,
om hovedformålet eller et af hovedformålene med grenspaltningen er at
nedsætte
værdien af aktierne i det indskydende selskab, så en selskabsaktionær kan
undgå
beskatning af en ellers skattepligtig aktieavance. I så fald kan
skatteforvaltningen
nægte tilladelse til den skattefrie grenspaltning eller stille vilkår for en
tilladelse.
Til nr. 15
Der er tale om en rettelse af teknisk karakter. Rettelsen
skyldes, at den foreslåede § 15 b, stk. 7, indeholder 5 punktummer og ikke 6.
Til nr. 16
Ændringsforslaget nyaffatter den foreslåede § 15 b, stk. 8, i
fusionsskatteloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 13, og medfører en udvidelse
og
en præcisering af bestemmelsen. Bestemmelsen sætter en begrænsning på, hvor
stort et skattefrit udbytte selskabsdeltageren kan modtage i en nærmere
afgrænset
periode efter en skattefri spaltning, der er gennemført uden tilladelse. Hvis
selskabsdeltageren modtager et større udbytte, end bestemmelsen giver
mulighed
for, fortabes skattefriheden for spaltningen. Hensigten med bestemmelsen er
at
forhindre, at de selskaber, der deltager i en spaltning uden tilladelse,
bliver
tømt via udlodning af store skattefrie udbytter, således at en eventuel
aktieavance ved salg af aktier umiddelbart efter spaltningen bliver
elimineret.
For det første udvides bestemmelsen til at omfatte udbytte, som
selskabsdeltageren modtager efter spaltningsdatoen og op til 3 år efter
vedtagelsen af spaltningen. Det afgørende er spaltningsdatoen for det
indskydende selskab henholdsvis datoen for vedtagelsen af spaltningen i det
indskydende selskab. Det har betydning, hvis det indskydende og det eller de
modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato. Spaltningsdatoen
fastlægges
efter fusionsskattelovens § 5. Vedtagelsen af spaltningen i det indskydende
selskab sker på generalforsamlingen.
For det andet udvides bestemmelsen til at omfatte udbytte, som
selskabsdeltageren modtager af sine aktier i de selskaber, der deltager i
spaltningen. Det vil sige, at bestemmelsen både omfatter udbytte af
selskabsdeltagerens aktier i det indskydende selskab, hvis der er tale om en
grenspaltning, og udbytte af selskabsdeltagerens aktier i det eller de
modtagende
selskaber. For så vidt angår udbytte af aktier i det modtagende selskab,
omfatter bestemmelsen både udbytte af vederlagsaktier og af aktier, som
selskabsdeltageren i forvejen måtte eje i det modtagende selskab.
Ændringsforslaget præciserer, at det er selskabets ordinære
resultat, dvs resultatet før skat og ekstraordinære poster, der er relevant
ved
bedømmelsen af, hvor stort et beløb der kan udloddes til selskabsdeltageren.
Det er således selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat i henhold
til
selskabets godkendte årsrapport, der kan udloddes til selskabsdeltageren
efter
spaltningsdatoen og frem til 3 år efter vedtagelsesdatoen. Det er den
godkendte
årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører, der er relevant.
Summen af ekstraordinære og ordinære udlodninger vedrørende det pågældende
regnskabsår må således ikke overstige selskabsdeltagerens andel af det
ordinære
resultat, således som det fremgår af den godkendte årsrapport for det
pågældende regnskabsår.
Udbyttet kan dog overstige selskabsdeltagerens andel af det
ordinære resultat med et beløb, som højst svarer til selskabsdeltagerens
andel
af et ikkeudloddet resultat for et tidligere år, uden at skattefriheden for
spaltningen fortabes. Det præciseres, at der dermed menes et ikkeudloddet
resultat for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår,
hvor
spaltningen vedtages, og de følgende indkomstår.
En spaltning kan tillægges tilbagevirkende kraft.
Ændringsforslaget medfører, at bestemmelsen også omfatter udbytte, der i den
såkaldte mellemperiode bliver udloddet til selskabsdeltageren på dennes
aktier
i det indskydende selskab, og udbytte, der udloddes af det modtagende selskab
på aktier, som selskabsdeltageren ejede inden vedtagelsen af spaltningen.
Udbytte, der er udloddet på et tidspunkt, som ligger før tidspunktet for
vedtagelsen af spaltningen, men efter spaltningsdatoen, når denne er valgt
med
tilbagevirkende kraft, er således omfattet af bestemmelsen. Det skyldes, at
værdiansættelsen
af aktierne sker på spaltningsdatoen, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4,
8.
pkt. Derfor ville en udbytteudlodning i mellemperioden ellers kunne reducere
værdien af det indskydende og det modtagende selskab og således eliminere en
eventuel skattepligtig avance ved salg af aktier umiddelbart efter
vedtagelsen
af spaltningen. Ændringsforslaget medfører, at denne mulighed for at undgå
det
skattemæssige resultat, der er hensigten med forslaget til
fusionsskattelovens
§ 15 b, stk. 7, bliver minimeret.
Ændringsforslaget ændrer ikke på den under § 3, nr. 13,
foreslåede § 15 b, stk. 7, i fusionsskatteloven. Efter denne bestemmelse skal
en selskabsdeltager, der er et selskab, anse vederlagsaktierne for anskaffet
på
tidspunktet for spaltningen. Vederlagsaktierne tegnes på generalforsamlingen
i
det modtagende selskab, og anskaffelsestidspunktet for vederlagsaktierne er
derfor tidspunktet for denne generalforsamling (retserhvervelsestidspunktet).
Efter den foreslåede § 15 b, stk. 7, i fusionsskatteloven, skal en
selskabsdeltager, der er et selskab, anse aktierne i det indskydende selskab
for anskaffet på samme tidspunkt som vederlagsaktierne, dvs. på tidspunktet
for
(gren)spaltningen. Efter samme bestemmelse skal en selskabsdeltager, der er
et
selskab, anse aktier, som selskabsdeltageren i forvejen måtte eje i det
modtagende selskab, for at være anskaffet på samme tidspunkt som
vederlagsaktierne.
Den foreslåede § 15 b, stk. 7, værner dermed mod, at en
skattefri spaltning uden tilladelse bliver benyttet til at foretage et
skattepligtigt salg af aktiver om til et skattefrit salg af aktier. Et
hurtigt
salg af aktier efter en skattefri spaltning uden tilladelse vil således
udløse
skattepligtig avance. Den foreslåede § 15 b, stk. 8, værner mod, at det
indskydende og/eller det modtagende selskab bliver tømt via udlodning af
skattefrie udbytter. Det er nødvendigt, idet en skattefri tømning af
selskabet
ellers ville muliggøre, at aktierne kunne sælges uden nogen nævneværdig
skattepligtig avance umiddelbart efter spaltningen.
Til nr. 17
Ved ændringen tilpasses reglerne om skattefri spaltning uden
tilladelse til de skattemæssige betingelser, der gælder for
investeringsselskaber
og udloddende investeringsforeninger. Det foreslås, at den foreslåede § 15 b,
stk. 8, i fusionsskatteloven ikke skal gælde, når den selskabsdeltager, der
modtager udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, er et
investeringsselskab
eller en udloddende investeringsforening.
Den foreslåede § 15 b, stk. 8, sætter en begrænsning på, hvor
store skattefrie udbytter m.v. selskabsdeltageren kan modtage af sine aktier
i
de i spaltningen deltagende selskaber i en nærmere afgrænset periode efter
spaltningsdatoen. Udloddes der for meget, bliver spaltningen skattepligtig.
Bestemmelsen skal forhindre, at de deltagende selskaber tømmes for værdier,
bl.a. via udlodning af skattefrit udbytte til selskabsdeltageren, jf.
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 16.
Både investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger
er skattefrie. Til gengæld sker der en umiddelbar beskatning hos de selskaber
og personer, der måtte være deltagere i investeringsselskabet henholdsvis
medlemmer af investeringsforeningen. For beviser i investeringsselskaber
gælder
en lagerbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. Ved
beviser
i udloddende investeringsforeninger sker beskatningen som følge af
foreningens
udlodningsforpligtelse efter ligningslovens §
16 C. Det bemærkes herved, at reglerne
om skattefrit datterselskabsudbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
nr.
2, aldrig omfatter udbytte, som udloddes fra en udloddende
investeringsforening,
uanset hvor mange andele modtageren har i foreningen. Endvidere er udbytte,
som
modtages af en udloddende investeringsforening, altid udlodningspligtigt og
kommer dermed altid til beskatning hos ejeren af
investeringsforeningsbeviset.
På den baggrund gør det hensyn, der ligger bag den foreslåede §
15 b, stk. 8, i fusionsskatteloven sig ikke gældende, når selskabsdeltageren
er
et investeringsselskab eller en udloddende investeringsforening. Det foreslås
derfor, at § 15 b, stk. 8, ikke finder anvendelse, hvis selskabsdeltageren er
et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, eller en
udloddende investeringsforening, jf. § 21, stk. 1, og § 22, på det tidspunkt,
hvor udbytte m.v. modtages.
Til nr. 18
Efter de gældende regler i fusionsskatteloven § 15 d, stk. 4,
skal aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i
forbindelse med en skattefri tilførsel af aktiver, anses for at være
erhvervet
for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver
og
passiver på tilførselsdatoen. Det følger af fusionsskattelovens § 15 d, stk.
4,
at den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver opgøres efter §
4, stk. 2, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Det følger af
sidstnævnte
bestemmelse, at den skattemæssige værdi opgøres som forskellen mellem
handelsværdien og den skattepligtige fortjeneste, der ville være konstateret
ved et salg til handelsværdien.
Fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4, der således regulerer værdiansættelsen
af vederlagsaktierne ved en skattefri tilførsel af aktiver, vil også gælde en
tilførsel, der gennemføres uden tilladelse efter de foreslåede regler.
Ved en skattefri tilførsel af aktiver tilgår vederlagsaktierne
det indskydende selskab, som derved bliver medejer – eller opnår en
yderligere
ejerandel – af det modtagende selskab. Fusionsskattelovens § 15 d, stk.
4,
medfører, at vederlagsaktierne værdiansættes således, at den latente skat,
der
hviler på de tilførte aktiver på tilførselsdatoen, bliver overført til
vederlagsaktierne. Det indskydende selskab kan således ikke via en skattefri
tilførsel af aktiver uden tilladelse foretage et skattepligtigt salg af
aktiver
om til et skattefrit salg af aktier ved f.eks. at overføre en uforholdsmæssig
stor gæld til det modtagende selskab. Derfor tjener de regler, der er
foreslået
i § 3, nr. 15, som fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke
noget formål.
Det vil nemlig påvirke vederlagsaktiernes anskaffelsessum, hvis
der overføres en stor gæld til det modtagende selskab. Anskaffelsessummen for
vederlagsaktierne bliver med andre ord reduceret som følge af en overførsel
af
gæld. Og da vederlagsaktierne ved en skattefri tilførsel uden tilladelse skal
anses for at være anskaffet på tidspunktet for vedtagelsen af tilførslen i
det
modtagende selskab (retserhvervelsestidspunktet), vil et salg af aktierne
umiddelbart efter tilførslen derfor udløse en skattepligtig aktieavance.
Ændringsforslaget medfører derfor, at lovforslagets § 3, nr. 15,
udgår af lovforslaget, da de her foreslåede bestemmelser som nævnt ikke
tjener
noget formål ved siden af den allerede gældende fusionsskattelovs § 15 d,
stk.
4.
Til nr. 19
Det foreslås at indsætte en henvisning til
aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 og 2, i forslaget til
fusionsskattelovens § 15 d, stk. 7, der i forvejen henviser til
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og 3.
Efter den foreslåede § 15 d, stk. 7, kan det indskydende selskab
ikke fradrage et uudnyttet tab på aktier i gevinst ved salg af aktier i det
modtagende selskab. Bestemmelsen er en undtagelse til
aktieavancebeskatningslovens
§ 8, stk. 2 og 3, som ellers hjemler fradrag for tab på aktier, i det omfang
tabet overstiger skattefrit udbytte af de pågældende aktier. Den foreslåede
ændring af forslaget til § 15 d, stk. 7, medfører, at bestemmelsen også
bliver
en undtagelse til aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 og 2, der, for så
vidt angår tab på næringsaktier, svarer til aktieavancebeskatningslovens § 8,
stk. 2 og 3.
Til nr. 20
Ændringsforslaget præciserer den foreslåede § 15 d, stk. 8, i
fusionsskatteloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 18. Bestemmelsen sætter en
begrænsning på, hvor stort et skattefrit udbytte det indskydende selskab kan
modtage i en nærmere afgrænset periode efter tilførselsdatoen, når en
skattefri
tilførsel af aktiver er gennemført uden tilladelse. Hvis det indskydende
selskab modtager et større udbytte, end bestemmelsen giver mulighed for,
fortabes skattefriheden for tilførslen. Hensigten med bestemmelsen er at
forhindre, at det modtagende selskab bliver tømt via udlodning af store
skattefrie
udbytter efter gennemførelsen af en skattefri tilførsel af aktiver uden
tilladelse, således at en eventuel aktieavance ved salg af aktier umiddelbart
efter tilførslen bliver elimineret.
Ændringsforslaget medfører for det første, at bestemmelsen kommer
til at omfatte udbytte, som det indskydende selskab modtager efter
tilførselsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af tilførslen.
Tilførselsdatoen fastlægges efter fusionsskattelovens § 5. Datoen for
vedtagelsen er datoen for vedtagelsen på generalforsamlingen i det modtagende
selskab.
Ændringsforslaget medfører for det andet en præcisering af, at
det er det ordinære resultat, dvs. resultatet før skat og ekstraordinære
poster, der er relevant ved bedømmelsen af, hvor stort et beløb der kan
udloddes til det indskydende selskab. Det er således det indskydende selskabs
andel af det ordinære resultat i henhold til det modtagende selskabs
godkendte
årsrapport, der kan udloddes til det indskydende selskab efter
tilførselsdatoen
og frem til 3 år efter vedtagelsesdatoen. Det er den godkendte årsrapport for
det regnskabsår, som udlodningen vedrører, der er relevant. Summen af
ekstraordinære og ordinære udlodninger må således ikke overstige det
indskydende selskabs andel af det ordinære resultat, således som det fremgår
af
den godkendte årsrapport for det pågældende regnskabsår.
Udbyttet kan dog overstige det indskydende selskabs andel af det
ordinære resultat med et beløb, som højst svarer til det indskydende selskabs
andel af et ikkeudloddet resultat for et tidligere år. Det præciseres, at der
dermed menes et ikkeudloddet resultat for regnskabsår, der svarer til
indkomståret
før det indkomstår, hvor tilførslen vedtages, og de følgende indkomstår.
En tilførsel af aktiver kan tillægges tilbagevirkende kraft.
Ændringsforslaget medfører, at bestemmelsen også omfatter udbytte, der i den
såkaldte mellemperiode bliver udloddet til det indskydende selskab på de
aktier, som selskabet i forvejen måtte eje i det modtagende selskab inden
vedtagelsen
af tilførslen. Udbytte af sådanne aktier, der er udloddet på et tidspunkt,
som
ligger før tidspunktet for vedtagelsen, men efter tilførselsdatoen, når denne
er valgt med tilbagevirkende kraft, er således omfattet af bestemmelsen. Det
skyldes, at værdiansættelsen af vederlagsaktierne sker på tilførselsdatoen,
jf.
fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4. Derfor ville en udbytteudlodning i
mellemperioden
ellers kunne reducere værdien af det modtagende selskab og således eliminere
en
eventuel skattepligtig avance ved salg af aktier umiddelbart efter
vedtagelsen
af tilførslen. Ændringsforslaget medfører, at denne mulighed for at undgå det
skattemæssige resultat, der er hensigten med forslaget til
fusionsskattelovens
§ 15 d, stk. 7, bliver minimeret.
Ændringsforslaget ændrer ikke på den under § 3, nr. 17,
foreslåede ændring af § 15 d, stk. 4, i fusionsskatteloven. Efter denne
bestemmelse skal det indskydende selskab anse vederlagsaktierne for anskaffet
på tidspunktet for tilførslen. Vederlagsaktierne tegnes på
generalforsamlingen
i det modtagende selskab, og anskaffelsestidspunktet for vederlagsaktierne er
derfor tidspunktet for denne generalforsamling (retserhvervelsestidspunktet).
Efter den foreslåede ændring af § 15 d, stk. 4, i fusionsskatteloven skal det
indskydende selskab anse aktier, som selskabet i forvejen måtte eje i det
modtagende
selskab, for at være anskaffet på samme tidspunkt som vederlagsaktierne.
Den foreslåede ændring af § 15 d, stk. 4, værner dermed mod, at
en tilførsel af aktiver uden tilladelse bliver benyttet til at foretage et
skattepligtigt salg af aktiver om til et skattefrit salg af aktier. Et
hurtigt
salg af aktier efter en skattefri tilførsel uden tilladelse vil således
udløse
en skattepligtig avance. Den foreslåede § 15 d, stk. 8, værner mod, at det
modtagende selskab bliver tømt via udlodning af skattefrie udbytter. Det er
nødvendigt, idet en skattefri tømning af selskabet ellers ville muliggøre, at
aktierne kunne sælges uden nogen nævneværdig skattepligtig avance umiddelbart
efter tilførslen.
Til nr. 21 og 23
I lovforslagets § 6, nr. 1, og § 10, nr. 1, foreslås, at
selskaber, der alene er skattepligtige til Danmark efter reglerne i
kulbrinteskatteloven,
udtrykkeligt nævnes i reglerne om transfer pricing, herunder reglerne om
dokumentations- og oplysningspligt. Der er tale om tilfælde, hvor udenlandske
selskaber er skattepligtige til Danmark af deres aktiviteter, selv om de ikke
har fast driftssted efter den almindelige definition.
Med ændringsforslaget sikres, at også fysiske personer, der
alene har fast driftssted i Danmark efter reglerne i kulbrinteskatteloven,
også
omfattes af reglerne om transfer pricing.
Til nr. 22
Det foreslås, at det ikke er muligt at opnå en forhøjelse af
anskaffelsessummer ved en transfer pricing-korrektion, medmindre der sker en
korresponderende ansættelse af den anden part. Hvis den anden part er et
udenlandsk selskab eller en udenlandsk person, er det en forudsætning, at den
korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende
andet land.
Eksempel:
Et
moderselskab overdrager hele aktiekapitalen i et datterselskab til sit danske
datterselskab for 100.000 kr., men værdien er 10 mio. kr. Overdragelsen skal
efter ligningslovens § 2 ske til armslængdepriser. Det danske datterselskab
vil
skulle anses for at have anskaffet aktierne for 10 mio. kr. Købesummen består
af dels den betalte sum på 100.000 kr. og dels et skattefrit tilskud på 9,9
mio. kr. Forslaget medfører, at anskaffelsessummen kun forhøjes, hvis
moderselskabet ved den udenlandske indkomstopgørelse vil skulle anses for at
have afstået aktierne for 10 mio. kr.
Forslaget er en udvidelse af den allerede foreslåede
bestemmelse, hvorefter der ikke kan foretages en transfer pricing-nedsættelse
af indkomsten, medmindre der foretages en korresponderende forhøjelse af den
anden part.
Det bemærkes, at hvis der erhverves afskrivningsberettigede
aktiver eller oparbejdede immaterielle aktiver, vil det erhvervende selskab
indtræde i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og -tidspunkter, når
overdragelsen
ikke har medført dansk eller udenlandsk beskatning eller den udenlandske
beskatning er udskudt, jf. selskabsskattelovens § 8 B.
Til nr. 24
Der er tale om en konsekvensrettelse i tonnageskatteloven som
følge af, at der indsættes et nyt stk. 6 i ligningslovens § 2.
Til nr. 25
I forslagets § 1, nr. 17, foreslås det præciseret, at
straksfradrag efter afskrivningslovens § 18 – ligesom skattemæssige
afskrivninger
– skal beregnes forholdsmæssigt, når der skal foretages en
indkomstopgørelse
for en del af indkomståret som følge af, at koncernforbindelsen for et
selskab
ændres. Ved en fejl var virkningstidspunktet ikke angivet. Med
ændringsforslaget
tillægges denne del af forslaget – ligesom de fleste andre præciseringer
– virkning
fra og med indkomståret 2007.
Ændringsforslaget indebærer samtidig, at den foreslåede
forenkling af selskabsskattelovens § 5, stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 2,
tillægges virkning fra og med indkomståret 2007.
Til nr. 26
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 29.
Til nr. 27
Det foreslås, at Skatterådets bemyndigelse til at uddelegere
kompetencen vedrørende omlægning af indkomstår tillægges virkning fra og med
indkomståret 2005. Derved omfatter den foreslåede bemyndigelse alle
anmodninger
om omlægning af indkomstår efter bestemmelsen. Skatterådet er herved stillet
frit med hensyn til at sikre den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af en
eventuel uddelegering.
I bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 5
anføres, at lovforslagets § 1, nr. 10, har virkning fra og med indkomståret
2005. Baggrunden er, at denne ændring retter en henvisning, der ved en fejl
blev slettet. Bestemmelsen er imidlertid tillagt virkning fra og med
indkomståret 2007, jf. forslagets stk. 3. Med ændringsforslaget bliver
fejlrettelsen som anført i bemærkningerne tillagt virkning fra og med
indkomståret 2005.
Endelig foreslås, at rettelsen af henvisningsfejlen i
selskabsskattelovens §
2 A,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2, også får virkning for indkomståret 2005.
Til nr. 28
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 29.
Til nr. 29
Såfremt § 1, nr. 14, først træder i kraft for indkomståret 2007
eller senere, vil det betyde at selskaber, der for 2005 og 2006 har betalt
den
konkrete, rigtige acontoskat, vil kunne få en merudgift. Det skyldes, at mens
skattegodtgørelsen for overskydende skat er 1,8 pct., er restskattetillægget
på
5,4 pct. Dermed risikerer koncernen at skulle betale 3,6 pct. af hele
acontoskattebetalingen, selv om der er betalt den konkrete, rigtige skat.
Til nr. 30
Det foreslås, at virkningstidspunktet for den foreslåede konsekvensrettelse
i tonnageskatteloven, jf. ændringsforslag nr. 24, tillægges virkning fra
samme
tidspunkt som den ændring af ligningsloven, der foranledigede
konsekvensrettelsen.
Til nr. 31
Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 23,
stk. 5, jf. ændringsforslag nr. 8, tillægges virkning fra og med indkomståret
2006.
Til nr. 32
Der er tale om en rettelse af teknisk karakter. Formuleringen af
den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i lovforslagets § 15, stk. 10,
tager
ikke højde for, at ændringerne i lovforslagets § 3, nr. 1, 6 og 7, vedrører
fusioner. Ændringsforslaget medfører, at det kommer til at fremgå, at disse
ændringer
har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2007 eller senere.
Endvidere foreslås tilpasningen af aktieombytningsreglerne til
de skattemæssige betingelser for investeringsselskaber og
investeringsforeninger
tillagt virkning fra samme tidspunkt som lovforslagets øvrige ændringer af
reglerne om skattefrie aktieombytninger.
Til nr. 33
Der er tale om en sproglig rettelse.
Til nr. 34
Det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 8 og 9, at selskaber, der
kan modtage skattefrit udbytte, skal behandle salg til udstedende selskab,
udlodninger i forbindelse med kapitalnedsættelser og udlodning af
likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses,
efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Med ændringsforslaget tilpasses
aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde hertil.
Formålet med ændringerne er at forhindre, at et selskab ved at
sælge aktier til udstedende selskab m.v. kan konvertere en ellers
skattepligtig
aktieavance til skattefrit udbytte.
En generel behandling af udlodninger i forbindelse med
kapitalnedsættelser efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven kan dog føre
til uhensigtsmæssigheder. Det kan illustreres ved følgende eksempel:
Et moderselskab har et 100 pct. ejet datterselskab. Aktierne i
datterselskabet er anskaffet den 1. januar 2006 for 1 mio. kr.
Datterselskabet
har en nominel aktiekapital på 200.000 kr. Den 1. januar 2007 foretages en
kapitalnedsættelse uden udlodning på nominelt 100.000 kr.
Hvis aktieavancebeskatningslovens regler finder anvendelse, vil
kapitalnedsættelsen indebære, at moderselskabet konstaterer et tab på 500.000
kr. Datterselskabet har fortsat en værdi på 1 mio. kr. Der hviler således en
latent skat på moderselskabets resterende aktier i datterselskabet på 500.000
kr. Denne latente skat kan imidlertid elimineres ved at udlodde skattefrit
udbytte fra datterselskabet. Da det skattefrie udbytte falder efter, at tabet
er konstateret, vil tabsbegrænsningsreglerne i aktieavancebeskatningslovens §
8, stk. 2, 2. pkt., og § 17, stk. 2, ikke finde anvendelse.
Det foreslås på den baggrund, at tab ved afståelser omfattet af
de foreslåede bestemmelser i ligningslovens §
16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B,
stk. 3, 2. pkt., ikke kan fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i det
pågældende selskab efter afståelsen. Hvis selskabet afstår alle sine ak-tier
i
selskabet, vil der være tale om et endeligt og reelt tab. Derfor gives der
efter forslaget tabsfradrag i disse tilfælde.
Det tab, som ikke kan fradrages, tillægges anskaffelsessummen
for selskabet m.v.s resterende aktier i det pågældende selskab. Selskabet vil
derved få fradrag for tabet i takt med, at de resterende aktier i selskabet
afstås.
De foreslåede regler gælder for selskaber, der anvender
gennemsnitsmetoden ved opgørelsen af fortjeneste og tab. For selskaber, der
er
næringsskattepligtige, og som anvender lagerprincippet ved opgørelse af
fortjeneste og tab, er der ikke behov for tilsvarende regler. Det skyldes, at
værdien af selskabet ikke ændres som følge af kapitalnedsættelsen uden
udlodning.
Hvis der sker en udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelsen, vil
udlodningen indgå ved opgørelsen af aktiernes værdi ved udløbet af
indkomståret.
Til nr. 35
I henhold til fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 4. pkt.,
beskattes vederlag med andet end aktier eller anparter i det eller de
modtagende selskaber som udbytte, når der er tale om en spaltning, hvor det
indskydende
selskab ikke ophører. Med ændringsforslaget præciseres, at denne bestemmelse
ikke finder anvendelse, hvis aktionæren er et selskab, der kan modtage
skattefrit udbytte fra det indskydende selskab. Formålet er at præcisere, at
det ikke er muligt at konvertere en ellers skattepligtig avance ved salg af
aktier
til skattefrit udbytte ved at gennemføre en grenspaltning.
Hvis en selskabsaktionær, der kan modtage skattefrit udbytte,
nedbringer sin kapitalandel i det indskydende selskab i forbindelse med en
skattefri grenspaltning, skal andet vederlag end aktier i det eller de
modtagende selskaber således beskattes efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven,
jf. også lovforslagets § 6, nr. 8, om beskatning af udlodninger ved
kapitalnedsættelser.
Tilsvarende gælder ved skattepligtige spaltninger, hvor selskabsaktionæren
nedbringer sin kapitalandel i det indskydende selskab.
Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor selskabsaktionæren ikke
nedbringer sin kapitalandel i det indskydende selskab, vil grenspaltningen
ikke
være omfattet af de foreslåede regler om skattefri omstrukturering uden
tilladelse.
Til nr. 36
Der er tale om en redaktionel rettelse som følge af, at
ændringerne af sømandsbeskatningsloven, hvis forslaget deles, vil indgå i den
anden del af forslaget.
Til nr. 37
Bestemmelsen fastsætter virkningstidspunktet for de foreslåede
justeringer og præciseringer, jf. ændringsforslag nr. 34 og 35, i relation
til
de foreslåede regler om selskabers tilbagesalg til udstedende selskab m.v.
Det
foreslås, at bestemmelserne tillægges virkning for aktier, der afstås på
tidspunktet
for ændringsforslagenes oversendelse til Folketingets Skatteudvalg – den
2.
marts 2007 – eller senere.
Kim Andersen (V)
Charlotte Antonsen (V)
Peter Christensen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Frode Sørensen (S)
René Skau Björnsson (S)
fmd.
Jens Peter Vernersen (S)
John Dyrby Paulsen (S)
Klaus Hækkerup (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Poul Henrik Hedeboe (SF)
Frank Aaen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 110
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 12/1-07 fra Ernst & Young
2
Høringssvar, fra skatteministeren
3
Høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, fra skatteministeren
4
Henvendelse af 24/1-07 fra Revitax
5
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
6
Høringssvar, fra skatteministeren
7
Supplerende henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, fra skatteministeren
8
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 12.
januar 2007 fra Ernst & Young
9
Skatteministerens kommentar til høringssvar fra
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
10
Skatteministerens kommentar til høringssvar fra
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
11
1. udkast til betænkning
12
Ændringsforslag fra skatteministeren
13
Henvendelse af 8/3-07 fra InvesteringsForeningsRådet
14
Ændringsforslag fra skatteministeren
15
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 8. marts
2007 fra InvesteringsForeningsRådet
16
Yderligere ændringsforslag fra skatteministeren
17
2. udkast til betænkning
18
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 110
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/1-07 fra
Revitax, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvilke regler (hvorledes) vil et sådant salg
uden nogen nævneværdig skattepligtig avance kunne gennemføres m.v., og
ministerens
svar herpå
3
Spm. om, hvad der forstås ved »for store udbytter«, jf. bemærkningerne
til lovforslaget på side 12, spalte 2 forneden, hvor der anføres: »Derfor
foreslås
det, at skattefriheden for omstruktureringer fortabes, hvis der udloddes for
store udbytter fra det modtagende selskab «, til skatteministeren, og
ministerens
svar herpå
4
Spm. om, hvad der taler imod at lade sambeskattede
selskaber hæfte for hinandens gæld, jf. bemærkningerne til lovforslaget side
14, spalte 2, hvor der anføres: »Det enkelte sambeskattede selskab hæfter kun
for den del af skatten m.v., som vedrører indkomsten i det pågældende selskab
m.v.«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om det betyder, at der ikke sker beskatning, hvis
selskab A (ejet af person X) køber aktier til overkurs af selskab B (ejet af
person Y), altså når der reelt overføres tilskud fra person Y til person X,
jf. bemærkningerne til lovforslaget side 15, spalte 1 foroven, hvor der
anføres:
»I det gældende regelsæt vil den »opmærksomme« skatteyder ofte kunne undgå at
blive beskattet af tilskud fra en anden koncern, eksempelvis ved at foretage
en kapitalforhøjelse med tegning af aktier til overkurs«, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, at i bemærkningerne til lovforslaget anføres der
på side 17, spalte 2 foroven: »Det foreslås derfor, at der i disse tilfælde
gives selskaberne mulighed for at få henført acontoskat, der er betalt inden
koncernetableringen, til den tilsvarende indkomstperiode«, og hvorfor dette
ikke gøres til en fast regel, der gælder i alle tilfælde, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
7
Spm. om, at i bemærkningerne til lovforslaget anføres det
på side 17, spalte 2 forneden, at koncerndefinitionen kan ske efter
årsregnskabslovens regler eller efter internationale regnskabsstandarder, og
at definitionerne ikke er helt identiske, og hvorfor det ikke gøres pligtigt
at anvende internationale regnskabsstandarder, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
8
Spm. om, at i bemærkningerne til lovforslaget anføres det
på side 18, spalte 1 og 2, at lovforslaget indebærer en mulighed for at
bortse fra underskud i fast driftssted i Danmark, og at ministeren anmodes om
at fremkomme med et konkret taleksempel, der belyser virkningen af den
foreslåede ændring i forhold til de i dag gældende regler, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
9
Spm. om, at såfremt lovforslaget gennemføres og der
dermed indføres objektivering af reglerne for skattefri omstrukturering, vil
der være behov for kontrol af, at vilkårene herfor er opfyldt m.v., til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om ministeren vil medvirke til at opdele
lovforslaget i en del, der lukker huller, og en del, der vedrører skattefri
omlægning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om at beskrive de skattehuller, der lukkes med
lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om at bekræfte, at det med de foreslåede ændringer
af reglerne for skattefrie omstruktureringer fortsat vil være muligt at bede
om forhåndsgodkendelse af omstruktureringer, til skatteministeren, og
ministerens
svar herpå
13
Spm. om at redegøre for, i hvor stor en andel af det
samlede antal skattefrie omstruktureringer og hvor stort et antal sager det
forventes at skatteyderen fortsat vil bede skattemyndighederne om tilladelse
til den pågældende transaktion, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
14
Spm., om ministeren er enig i, at der for mange
skatteydere vil være en tilskyndelse til at søge om tilladelse til en
skattefri omstrukturering, så de stramme vilkår, der følger med den
tilladelsesfrie omstrukturering, undgås, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
15
Spm. om at redegøre for, hvor mange ressourcer det er
påtænkt at tilføre eller omprioritere inden for SKAT til at administrere et
dobbeltsystem, hvor der både gives tilladelser til skattefrie
omstruktureringer
og efterfølgende skal kontrolleres efter de objektiverede regler, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om ministeren kan bekræfte, at der ved
omstruktureringer, der gennemføres efter reglerne uden tilladelse,
efterfølgende kan søges om tilladelse, hvis der efterfølgende indtræffer
uforudsete begivenheder, hvor beskatningen efter reglerne om tilladelse var
mere gunstig, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm., om ministeren er enig i, at det er en forudsætning
for en effektiv kontrol af en række af lovforslagets bestemmelser, at
skattemyndighederne har registreringer af skatteydernes beholdninger og
transaktioner
med unoterede aktier, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvad ministerens holdning til etablering af et
register over unoterede aktier er, jf. betænkning 1392 om
aktieavancebeskatningsloven side 24, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
19
Spm. om at redegøre for, i hvilke tilfælde de foreslåede
justeringer af sambeskatningsreglerne vil give skatteydere fordele med
tilbagevirkende kraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om at redegøre for, hvilke fordele indførelsen af de
nye sambeskatningsregler i 2005 har haft for f.eks. kapitalfondes opkøb af
selskaber,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om at redegøre for sine overvejelser om at indføre
en egentlig sambeskatningsselvangivelse, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
22
Spm. om at bekræfte, at der fortsat er mulighed for at
omgå treårsreglen for selskaber, f.eks. ved indgåelse af optionslignende
aftaler om overdragelse af aktier, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
23
Spm. om nærmere at oplyse hjemmelen til ny § 31 D, samt
hvad der er gældende praksis, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm., om ministeren kan bekræfte, at der skal ske
beskatning af S i nævnte tilfælde, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 29,
indsættelse af en ny § 31 D i selskabsskatteloven, side 45, 2. spalte
nederst, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om at oplyse, om et dansk selskab A, der ejes af det
amerikanske børsnoterede selskab USA Inc., og har modtaget et skattefrit
tilskud,
er omfattet af selskabsskattelovens § 31 D, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
26
Spm. om at oplyse, om et dansk selskab A, der ejes af det
amerikanske børsnoterede selskab USA Inc., og har modtaget et skattefrit
tilskud,
er omfattet af selskabsskattelovens § 31 D, hvis lovforslaget vedtages som
foreslået i den nævnte situation, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
27
Spm., om det kan betragtes som et skattefrit tilskud
omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 D, hvis et
udenlandsk moderselskab ikke opkræver betaling for diverse ydelser til det
danske datterselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om den foreslåede bestemmelse om skattefrit tilskud
i koncernforhold, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm., om et tilskud i form af overtagelse af et aktiv til
underpris er skattefrit, hvis overdrageren af aktivet ikke er skattepligtig
af avance/tab på aktivet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm., om et tilskud fra et koncernselskab i et land, hvor
der ikke er selskabsbeskatning, er skattefrit for modtageren i Danmark, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om nærmere at forklare den foreslåede bestemmelse i
§
36 A, stk. 3,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm., om den foreslåede bestemmelse i §
36 A, stk. 3, skal forstås sådan, at
der i det modtagende selskab skal optages værdien af handelsværdien af
aktierne i det erhvervede selskab i selskabets selskabsretlige
åbningsbalance,
hvis der er tale om en aktieombytning, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
33
Spm., om den foreslåede bestemmelse i §
36 A, stk. 3, skal forstås sådan, at
der skal udstedes aktie/anpartskapital for den samlede værdi af det
gennemførte
apportindskud, når der foretages aktieombytning, og der således ikke i et
nystiftet holdingselskab må udstedes aktier til overkurs, hvor en del af
egenkapitalen ikke er bunden nominel kapital, men fri egenkapital, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm., om den foreslåede bestemmelse i §
36 A, stk. 3, skal forstås sådan, at
der ved værdiansættelsen af aktierne, der ombyttes, skal medtages værdi af
selskabets goodwill, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om at belyse konsekvenserne af lovforslaget for et
tilfælde, hvor der er foretaget aktieombytning efter reglerne i den
foreslåede §
36 A
i aktieavancebeskatningsloven, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
36
Spm. om at belyse konsekvenserne af den foreslåede
bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens §
36 A, stk. 7, i de nævnte tilfælde,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om at belyse den foreslåede bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens §
36 A,
stk. 7, i det nævnte tilfælde, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
38
Spm. om at bekræftet, at den foreslåede bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens §
36 A,
stk. 7, skal forstås som i nævnte tilfælde, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
39
Spm., om det ikke kan forventes, at alle, der ønsker at
gennemføre en skattefri aktieombytning, vil forsøge at få tilladelse efter
aktieavance-beskatningslovens § 36, inden de gennemfører en aktieombytning
efter § 36A, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om, hvad SKATs gennemsnitlige behandlingstid for
ansøgning om en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens §
36 er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm., om der ikke af hensyn til overskueligheden burde ske
en ændring af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm., om det kan bekræftes, at hvis lovforslaget
vedtages, kan der i den nævnte situation ske spaltning af ejendomsselskabet
uden tilladelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm., om det kan bekræftes, at hvis lovforslaget
vedtages, kan der i den nævnte situation ske spaltning af Holdingselskabet H
ApS uden tilladelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm., om det kan bekræftes, at hvis lovforslaget
vedtages, kan der ikke ske spaltning uden tilladelse i den nævnte situation,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om det kan bekræftes, at hvis lovforslaget vedtages,
kan der ske skattefri spaltning uden tilladelse i det nævnte tilfælde, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om at vise, hvordan lovforslaget vil påvirke en
situation som beskrevet i Skatterådets afgørelse SKM 2006-105 SR, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om, hvad baggrunden er for, at lovforslagets § 1,
nr. 18 (nyt 6.-9. pkt. i selskabsskattelovens § 31, stk. 3), er formuleret
sådan, at det først beskriver konsekvensen af erhvervelse af et skuffeselskab
og dernæst stiftelsen af et nyt selskab, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
48
Spm. om at bekræfte, at hvis der er givet tilladelse til
skattefri aktieombytning af aktierne i et selskab, der driver en detailbutik,
således at det bliver ejet af et holdingselskab, så er denne tilladelse givet
på et urigtigt grundlag, hvis indehaveren af anparterne i selskabet, der ejer
detailbutikken, har været vidende om, at der er en kapitalfond, der ønsker at
overtage hele den pågældende detailhandlerkæde, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
49
Spm. om at bekræfte, at Skatterådet har givet bindende
svar til indehavere af holdingselskaber til selskaber, der driver
detailbutikker i en større kæde, hvorefter de pågældende holdingselskaber kan
udstede købsoptioner til en kapitalfond samt erhverve en salgsoption fra
samme kapitalfond, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om at bekræfte, at hvis en indehaver af et selskab,
der driver detailbutik, har opnået tilladelse til en skattefri aktieombytning
af aktierne i det pågældende selskab med aktier i et nystiftet holdingselskab
tilhørende denne indehaver, udsteder en købsoption til en kapitalfond, så
skal der ske anmeldelse heraf til SKAT, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
51
Spm. om nærmere at redegøre for, hvornår 3-års-fristen ved
aktieombytning kan omgås med udstedelse af en købsoption til en potentiel
køber eller erhvervelse af en salgsoption fra en potentiel køber, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
52
Spm. om at redegøre for, hvornår 3-års-fristen for
selskabers skattepligt ved afståelse af aktier kan omgås med udstedelse af en
købsoption til en potentiel køber eller erhvervelse af en salgsoption fra en
potentiel køber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om at bekræfte, at det foreslåede indgreb mod
elevatormodellen i lovforslagets § 6, nr. 8 og 9, kan omgås på den nævnte
måde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om at oplyse, hvornår aktionærerne, der afstår
aktier i forbindelse med en kapitalnedsættelse, anses for skattemæssigt at
have afstået aktierne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om eksempler på uforudsete begivenheder, hvor
beskatningen efter reglerne om tilladelse var mere gunstige, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om, hvorledes goodwill beregnes ved opgørelsen af
aktiernes værdi, når der foretages skattefri ombytning af aktier uden
tilladelse,
jf. besvarelsen af spørgsmål 31 og 34, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
57
Spm. om yderligere oplysninger i forbindelse med
besvarelsen af spm. 20, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om, hvad der forstås ved »store skattefrie udbytter«,
jf. besvarelsen af spm. 2 og 3, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
59
Spm. om konkrete eksempler på, hvornår indirekte
formueoverførsler fra en skatteyder til en anden skatteyder er
skattepligtige,
og hvornår de ikke er det, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om, hvorfor det ville give en større administrativ
belastning, hvis der skulle foretages omkontering af betalt acontoskat, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om, hvor mange selskaber der sambeskattes, som ikke
anvender de internationale regnskabsstandarder, til skatteministeren, og
ministerens
svar herpå
62
Spm. om at belyse diverse ting vedrørende ændringsforslag
11, 16 og 20 (vedrørende maksimum for udlodning efter skattefri
omstrukturering
uden tilladelse m.v.), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om at bekræfte, at det er forholdsvis let at omgå
indgrebet mod elevatormodellen m.v., jf. besvarelsen af spm. 53, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm. om besvarelsen af spørgsmål 48 skal forstås således,
at det var en ugyldighedsgrund for den givne tilladelse til skattefri
aktieombytning, hvis en aktionær havde opnået tilladelse til aktieombytning
og
der forelå planer om et salg og aktionæren ikke oplyste dette, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
65
Spm., om besvarelsen af spørgsmål 50 skal forstås
således, at det betyder bortfald af den givne tilladelse til skattefri
aktieombytning, hvis der ikke efterfølgende foretages anmeldelse til SKAT
m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm., om besvarelsen af spørgsmål 48-50 skal forstås
således, at SKAT, når man modtager anmeldelse om, at der er indgået
optionsaftaler
om salg af de ombyttede aktier, vil undersøge, om den indgåede optionsaftale
skal anses som en egentlig salgsaftale i skattemæssig henseende m.v., til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Bedre mulighed for generationsskifte) Retsinformation · 7. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.) Retsinformation · 6. februar 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. overførsel af aktietab - skattefri fusion - bindende svar (SKM2009.420.SR) Retsinformation · 30. juli 2010
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen) Retsinformation · 24. maj 2005
- Skriftlig fremsættelse (13. december 2006) - L 110 Retsinformation · 13. december 2006
- Skattefri fusion uden forudgående tilladelse Retsinformation · 18. juli 2007