Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.)

2006/1 BTL 110Betænkning over lovforslagFolketinget26. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 21. marts 2007

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af selskabsskatteloven,

aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove

(Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af

sambeskatningsreglerne m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 37 ændringsforslag til lovforslaget.

Skatteministeren har stillet 34 ændringsforslag til lovforslaget,

ændringsforslag

nr. 1-25, nr. 27 og nr. 30-37, herunder nr. 1 om deling af lovforslaget.

Ændringsforslag nr. 26, 28 og 29 er stillet af Det Radikale Venstre.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2006 og var til 1.

behandling den 26. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og skatteministeren sendte den 23. oktober 2006 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 10. Den 27. november 2006 sendte

skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget, jf.

alm. del – bilag 40. Den 5. december 2006 sendte skatteministeren

supplerende

høringssvar og et notat herom til udvalget, jf. alm. del – bilag 47. Den

18.

Læs alt

januar, den 19. januar og den 25. januar 2007 sendte skatteministeren

yderligere

indkomne høringssvar og notater herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Ernst & Young,

Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer,

InvesteringsForeningsRådet og

Revitax.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 66 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig

besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller forslaget til

vedtagelse

med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme

imod

de af RV stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S og SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af

lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag under A.

Mindretallet

indstiller det under B nævnte lovforslag til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget skal bemærke, at

Socialdemokratiet i maj 2005 stemte imod de lempelser af selskabsbeskatningen

m.v., den borgerlige regering gennemførte. At der nu foreslås gennemført

skattefrie omstruktureringer uden forudgående tilladelse, gør ikke tingene

bedre.

Der er tale om kompliceret lovgivning, der omfatter ændringer i 14

forskellige

love. Kompleksiteten ses allerede af, at skatteministeren har fundet det

nødvendigt at fremsætte 28 ændringsforslag til sit eget lovforslag forud for

andenbehandlingen

af

lovforslaget i Folketinget. Kontrollen

af

de skattefrie omstruktureringer skal ifølge regeringen ske ved

stikprøvekontrol. Samtidig regner regeringen med en reduktion af antallet

af

ansatte i SKAT fra 1.439 årsværk i 2007 til 1.120 årsværk i 2010, jf.

finansloven for 2007. Det hænger simpelthen ikke sammen!

Et

andet mindretal

i

udvalget (RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse,

herunder med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder det urimeligt,

at selskaber, der ændrer koncernforhold i indkomståret, skal betale en ekstra

skatteafgift, selv om der i 2005 og 2006 er betalt den korrekte

acontoselskabsskat.

Problemet opstår, fordi danske selskaber skal sambeskattes med

alle koncernforbundne selskaber fra det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen

etableres. Når et selskab ændrer koncernforhold midt i indkomståret, bliver

den betalte acontoskat for perioden forud for ændringen i koncernforbindelsen

teknisk

»flyttet« til perioden efter ændringen i koncernforbindelsen. Det resulterer

i, at en række virksomheder pålægges et skattetillæg på 5,3 pct. af

skatteindbetalinger, som selskaberne allerede har foretaget. Til gengæld

modtager de samtidig en godtgørelse på 1,8 pct. af for meget betalt skat af

samme indbetaling. På trods af korrekt skatteindbetaling inkasserer

skattemyndighederne

på denne måde en ekstraskat som følge af differencen i procentsatserne, der

alene er begrundet i en omkontering af de allerede indbetalte beløb.

Lovforslaget

lægger op til, at selskaberne kan søge om tilladelse til omkontering af

acontoskatten – og dermed undgå den urimelige ekstraskat – men kun

for indkomståret

2007 og frem.

Et eksempel:

En

koncern bestående af moderselskabet A og datterselskaberne B og C bliver købt

af et nystiftet holdingselskab H. Købet foretages den 1. juli 2006. Derfor

skal selskaberne A, B og C sambeskattes for perioden 1. januar – 30.

juni 2006

(»den første sambeskatning«), mens H, A, B og C sambeskattes for perioden 1.

juli – 31. december 2006 (»den anden sambeskatning«).

Den 20. marts 2006 er der indbetalt acontoskat for selskaberne

A, B og C på samlet 14 mio. kr. Den 20. november 2006 foretages endnu en

acontoskattebetaling på 14 mio. kr., denne gang af H, der er det nye

»øverste«

selskab efter købet af A.

Hvis selskaberne A, B og C har en sambeskatningsindkomst på 50

mio. kr. i perioden 1. januar – 30. juni 2006, skal der betales en skat

på 14

mio. kr. (28 pct.). Umiddelbart ville det have passet med

acontoskatteindbetalingen,

men efter de nye regler skal samtlige acontoskatteindbetalinger medregnes til

den sambeskatning, der består ved udløbet af indkomståret, dvs.

sambeskatningen

mellem H, A, B, og C.

For sambeskatningen mellem A, B og C skal det derfor lægges til

grund, at der ikke er foretaget acontoskatteindbetalinger. Det betyder, at

der

for perioden 1. januar – 30. juni 2006 opstår en »restskat« på 14 mio.

kr. Af

denne »restskat« skal der betales et restskattetillæg på 5,3 pct. (2006),

dvs.

742.000 kr. Den samlede skattebetaling for det første halvår af 2006 kommer

dermed til at udgøre 14,7 mio. kr.

For selskaberne i »den anden sambeskatning«, H, A, B og C, er

sambeskatningsindkomsten for perioden 1. juli – 31. december 2006 også

50

mio. kr. Her udgør skatten for denne periode også 14 mio. kr. Ved

skatteopgørelsen kan begge acontoskatteindbetalinger medregnes. Resultatet

bliver derfor, at der opstår en overskydende skat på 14 mio. kr., idet der er

fremrykket en acontoskat på 14 mio. kr. Af den overskydende skat modtages en

godtgørelse på 252.000 kr.

Selv om der overordnet set er tale om en og samme koncern i hele

indkomståret 2006, og selv om de indbetalte acontoskatter rent faktisk svarer

til den beregnede skat af årets resultat, så medfører udvidelsen af

koncernen, at der pålægges en ekstra skatteudgift på 490.000 kr.

(restskattetillæg på 742.000 kr. ÷ godtgørelse på 252.000 kr.). Det er både

store og små virksomheder, der bliver ramt.

På denne både bliver selskabsskatten ikke 28 pct., men ca. 28,5

pct.

Det Radikale Venstre har hverken under udvalgsarbejdet eller ved

fremsættelse af ændringsforslag til lovforslaget kunnet opnå

regeringspartiernes

tilslutning.

_x0000_s1031 _x0000_s1032 _x0000_s1033 _x0000_s1034 _x0000_s1035 _x0000_s1036

_x0000_s1037 _x0000_s1038">

Merskat 490 t.kr.

_x0000_s1044 _x0000_s1045 _x0000_s1046 _x0000_s1047 _x0000_s1048 _x0000_s1049

_x0000_s1050 _x0000_s1051 _x0000_s1052">

Et

tredje mindretal

i

udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget

og

indstiller det under A nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for

eller imod de stillede ændringsforslag til A. Mindretallet indstiller det

under

B nævnte lovforslag til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af

udvalget:

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

1)

Lovforslaget deles i to lovforslag

med følgende titler og indhold:

A.

»Forslag

til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,

fusionsskatteloven og andre skattelove. (Skattefri omstrukturering af

selskaber

og justering af sambeskatningsreglerne m.v.)« omfattende § 1, indledningen og

nr.

1, 2, 4-12, 14-22 og 26-30, §§ 2-4, § 5, indledningen og nr. 3 og 5, § 6,

indledningen og nr. 1-7 og 10, §§ 7-12, § 13, indledningen og nr. 4, § 14 og

§

15, stk. 1-3, 5, 7-10 og 12.

B.

»Forslag

til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,

kursgevinstloven og ligningsloven. (Hybride finansieringsinstrumenter,

genbeskatning af underskud og selskabers salg af aktier til udstedende

selskab

m.v.)« omfattende § 1, indledningen og nr. 3, 13 og 23-25, § 2, indledningen,

§

3, indledningen, § 5, indledningen og nr. 1, 2 og 4, § 6, indledningen og nr.

8

og 9, § 13, indledningen og nr. 1-3, og § 15, stk. 1, 4, 6 og 11.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og RV):

Til § 1

2)

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 5, stk.

3,

udgår i

1. pkt.

», jf.

dog 2. pkt.,«, og

2. pkt. ophæves.«

[Forenkling]

3)

I det under

nr. 18

foreslåede

§ 31, stk. 3, 6. pkt.,

indsættes efter »etableret ved indkomstårets

begyndelse«: », og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår

medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten«.

[Præcisering af medregning af skuffeselskabers indkomst under

sambeskatning]

4)

Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:

»02.

I

§ 31 B,

stk. 1,

indsættes efter 3. pkt.:

»Skatterådet kan beslutte, at afgørelser om omlægning af

indkomstår efter 3. pkt. træffes af told- og skatteforvaltningen.««

[Skatterådet gives mulighed for at uddelegere kompetence vedrørende

omlægning af indkomstår]

5)

Det under

nr. 29

foreslåede

§

31 D, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller

indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen

og

tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab

(søsterselskaber).«

[Præcisering af bestemmelsens anvendelsesområde]

6)

Det under

nr. 29

foreslåede

§

31 D, stk. 1, 6. pkt.,

affattes således:

»Hvis det fælles moderselskab eller mellemliggende ejerled er

udenlandske, skal de være omfattet af direktiv 90/435/EØF eller opfylde

betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatningen efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en

fremmed

stat, Færøerne eller Grønland.«

[Præcisering af bestemmelsens anvendelsesområde]

7)

I det under

nr. 29

foreslåede

§ 31 D, stk. 2, 2. pkt.,

udgår »eller tilskud til indirekte aktionærer«.

[Tilskud til indirekte aktionærer behandles efter gældende

regler]

Til § 2

8)

Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»01.

§ 23, stk.

5, 5. pkt.,

udgår, og i stedet indsættes:

»Ved værdien af aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., som

er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en

markedskurs

ikke fastlægges, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien opgjort efter §

19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien.«

02.

I

§ 36

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19,

finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er

omfattet

af § 19. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22 eller § 21, stk. 1,

finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er

omfattet

af § 22 henholdsvis § 21, stk. 1. Hvis det erhvervede selskab har valgt

beskatning efter § 21, stk. 2, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det

erhvervende selskab tillige har valgt beskatning efter § 21, stk. 2.««

[Justering af opgørelsen af urealiseret gevinst på aktier m.v.

i investeringsselskaber og tilpasning af reglerne om skattefri aktieombytning

til de skattemæssige betingelser for investeringsselskaber og

investeringsforeninger]

9)

Det under

nr. 3

foreslåede

§

36 A,

stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»§ 36, stk. 1, 2. og 5. pkt., § 36, stk. 4 og 5, og

fusionsskattelovens § 9, § 10, § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 11, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.«

[Rettelse af teknisk karakter]

10)

I det under

nr. 3

foreslåede

§

36 A,

stk. 6,

indsættes efter »§ 8, stk. 2 og 3,«: »og § 17, stk. 1 og 2,«.

[Fradragsbegrænsningen for tab skal også omfatte

næringsaktier.]

11)

I det under

nr. 3

foreslåede

§

36 A,

stk. 7,

udgår

1.-3.pkt.,

og i

stedet indsættes:

»En

aktieombytning, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen,

anses som en afståelse af aktierne i det erhvervede selskab til tredjemand på

ombytningstidspunktet, hvis det erhvervende selskab i en periode på 3 år

regnet

fra ombytningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det

erhvervede selskab, der overstiger det erhvervende selskabs andel af det

ordinære

resultat i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen

vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt.

overstiger det ordinære resultat med et beløb, der højst svarer til det

erhvervende

selskabs andel af et tidligere års ordinære resultat, som ikke tidligere er

blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede resultater for

regnskabsår,

der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor ombytningen gennemføres,

og de følgende indkomstår. Viser det erhvervede selskabs godkendte årsrapport

et negativt ordinært resultat, modregnes det erhvervende selskabs andel af

dette resultat ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til det

erhvervende

selskab efter 1. og 2. pkt.«

[Præcisering af bestemmelsen]

12)

I den under

nr. 3

foreslåede

§

36 A

indsættes efter stk. 7

som

nyt stykke:

»

Stk.

8.

Stk. 7 finder ikke anvendelse, når det erhvervende selskab er omfattet

af § 19, § 21, stk. 1, eller § 22.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

[Tilpasning af de foreslåede regler om skattefri aktieombytning

uden tilladelse til de skattemæssige betingelser for investeringsselskaber og

udloddende investeringsforeninger]

Til § 3

13)

I det under

nr. 8

foreslåede

§

15 a,

stk. 1, 6. pkt.,

indsættes efter »og samtidig er«: »eller ved spaltningen

bliver«.

[Præcisering af bestemmelsen.]

14)

Det under

nr. 8

foreslåede

§

15 a,

stk. 1, 7. pkt.,

affattes således:

»4. pkt. finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af

stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte af

aktierne i det indskydende selskab, og som helt eller delvis vil være

skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven ved salg af disse aktier,

vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber.«

[Nyaffattelse af bestemmelsen, som medfører, at en skattefri

grenspaltning ikke kan gennemføres uden tilladelse i visse tilfælde, hvor der

sker vederlæggelse med andet end aktier. Det oprindelige forslag til §

15 a, stk. 1, 7., pkt., udgår som følge

af nyaffattelsen, og dermed muliggøres kombina-tionsomstruktureringer.]

15)

I det under

nr. 13

foreslåede

§ 15 b, stk. 7, 2. pkt.,

ændres »3.-6. pkt.« til: »3.-5. pkt.«.

[Rettelse af teknisk karakter.]

16)

Det under

nr. 13

foreslåede

§

15 b, stk. 8,

affattes således:

»

Stk.

8.

Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på spaltning, der er sket uden told- og

skatteforvaltningens tilladelse, hvis selskabsdeltageren efter

spaltningsdatoen

for det indskydende selskab og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen

modtager skattefrit udbytte af sine aktier i de deltagende selskaber, der

overstiger selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat i de respektive

selskabers godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen

vedrører.

Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det

ordinære resultat for det pågældende selskab med et beløb, der højst svarer

til

selskabsdeltagerens andel af samme selskabs ordinære resultat for et

tidligere

år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede

resultater for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår,

hvor spaltningen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Viser det pågældende

selskabs godkendte årsrapport et negativt ordinært resultat, modregnes

selskabsdeltagerens andel af dette resultat ved opgørelsen af det beløb, der

kan udloddes til selskabsdeltageren efter 1. og 2. pkt. Til udbytte efter 1.

og

2. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier

ydet

af de i spaltningen deltagende selskaber og af koncernselskaber, som de i

spaltningen deltagende selskaber direkte eller indirekte har bestemmende

indflydelse

over, til koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber ikke

har

direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne

selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens §

31 C

.«

[Nyaffattelse af bestemmelsen, som dels udvides, dels præciseres.]

17)

I den under

nr. 13

foreslåede ændring af

§ 15 b

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Stk. 8 finder ikke anvendelse, når

selskabsdeltageren er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, § 21,

stk.

1, eller § 22.«

[Tilpasning af de foreslåede regler om skattefri spaltning uden

tilladelse til de skattemæssige betingelser for investeringsselskaber og

udloddende investeringsforeninger.]

18)

Nr. 15

udgår.

[Bestemmelse om værdi af

vederlaget ved skattefri tilførsel af aktiver udgår.]

19)

I det under

nr. 18

foreslåede

§ 15 d, stk. 7,

indsættes efter »§ 8, stk. 2 og 3,«: »og §

17, stk. 1 og 2,«.

[Fradragsbegrænsningen for tab skal også omfatte

næringsaktier.]

20)

I det under

nr. 18

foreslåede

§ 15 d, stk. 8,

udgår

1.-3. pkt.,

og i stedet indsættes:

»Stk. 1-7

finder ikke anvendelse på tilførsel af aktiver, der er sket uden tilladelse

fra

told- og skatteforvaltningen, hvis det indskydende selskab efter

tilførselsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af tilførslen modtager

skattefrit udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, der overstiger

det

indskydende selskabs andel af det ordinære resultat i den godkendte

årsrapport

for det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det

omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det ordinære resultat med et

beløb, der højst svarer til det indskydende selskabs andel af et tidligere

års

ordinære resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter

kun

ikkeudloddede resultater for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det

indkomstår, hvor tilførslen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Viser det

modtagende selskabs godkendte årsrapport et negativt ordinært resultat,

modregnes det indskydende selskabs andel af dette resultat ved opgørelsen af

det beløb, der kan udloddes til det indskydende selskab efter 1. og 2. pkt.«

[Præcisering

af bestemmelsen.]

Til § 6

21)

Det under

nr. 1

foreslåede

§

2, stk. 1,

nr. 6,

affattes

således:

»6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med fast

driftssted efter kulbrinteskattelovens

§

21, stk. 1 eller 4,«.

[Fysiske personer med fast driftssted efter

kulbrinteskatteloven omfattes af transfer pricing-regler]

22)

I det under

nr. 3

foreslåede

§ 2, stk. 6,

indsættes efter 1. pkt.:

»Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at

der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part.«

[Ingen transfer pricing-forhøjelse af anskaffelsessummer uden

korresponderende ansættelse]

Til § 10

23)

Det under

nr. 1

foreslåede

§

3 B, stk. 1,

nr. 6,

affattes således:

»

6) der er en udenlandsk fysisk eller

juridisk person med fast driftssted efter kulbrinteskattelovens

§ 21, stk. 1 eller 4,«

.

[Fysiske personer med fast driftssted efter

kulbrinteskatteloven omfattes af transfer pricing-regler]

Ny paragraf

24)

Efter § 10 indsættes som ny

paragraf:

»§ 01

I lov om beskatning af rederivirksomhed

(tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29. august 2005,

foretages

følgende ændring:

1.

I

§

13, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Ligningslovens § 2, stk. 2-5,« til: »Ligningslovens

§ 2, stk. 2-6,«.«

[Konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt stk. 6

i ligningslovens § 2]

Til § 15

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

25)

I

stk. 3

ændres »§ 1, nr. 1,

2, 4-7, 9-12, 14-16, 21« til: »§ 1, nr. 1, 4-7, 01, 9, 11, 12, 14-17, 21«.

[Indsættelse af virkningstidspunkt for lovforslagets § 1, nr.

17, og ændringsforslag nr. 2]

Af

et

mindretal

(RV):

Underændringsforslag til ændringsforslag nr. 25

26)

I den ved ændringsforslag nr. 25

foreslåede ændring af

stk. 3

ændres

»14-17« til: »15-17«.

[Konsekvensændring]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

27)

I

stk. 5, 1. pkt.,

ændres »§

1, nr. 8,« til: »§ 1, nr. 2, 8, 10 og 02,«.

[Ændret virkningstidspunkt for præciseringer og virkningstidspunkt

for ændringsforslag nr. 4]

Af

et

mindretal

(RV):

Underændringsforslag til ændringsforslag nr. 27

28)

I den med ændringsforslag nr. 27

foreslåede ændring af

stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »10«: », 14«.

[Konsekvensændring]

29)

I

stk. 5

indsættes som

3. pkt.:

»Anmodning om

flytning af acontoskat efter reglerne i § 29 B, stk. 2, 3.-5. pkt., som

indsat

ved denne lovs § 1, nr. 14, kan for indkomstårene 2005 og 2006 ske indtil 3

måneder efter denne lovs ikrafttræden.«

[Flytning af acontoskat for indkomstårene 2005 og 2006]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og RV):

30)

I

stk. 8

ændres »§ 6, nr.

1-3 og 5-6, og § 10« til: »§ 6, nr. 1-3, 5 og 6, § 10 og § 01«.

[Indsættelse af virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 24]

31)

Stk. 9

affattes således:

»Stk. 9.

§ 1, nr. 20, §

2, nr. 01, og § 6, nr. 7, har virkning fra og med indkomståret 2006.«

[Indsættelse af virkningstidspunkt for ændringen af

aktieavancebeskatningslovens

§ 23, stk. 5]

32)

Stk. 10

affattes således:

»Stk. 10.

§ 2, nr. 02 og 3, § 3, nr. 1 og 6-18, og § 9 har

virkning for fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver og aktieombytninger

med fusionsdato, spaltningsdato, tilførselsdato og ombytningsdato den 1.

januar

2007 eller senere.«

[Indsættelse af virkningstidspunkt for ændringen af

aktieavancebeskatningslovens § 36 og rettelse af teknisk karakter]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

33)

I det under

nr. 3

foreslåede

§ 2 B, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »fordringen m.v. efter udenlandske

skatteregler anses for at være egenkapital« til: »fordringen m.v. efter

udenlandske skatteregler anses for at være indskudt kapital«.

[Sproglig forbedring]

Til § 2

34)

Efter indledningen indsættes som

nye numre:

»01.

I

§ 2, stk. 2,

indsættes

efter »beskatning som udbytte«: », og i tilfælde omfattet af ligningslovens §

16 A, stk. 12,«.

02.

I

§ 2, stk.

3,

indsættes som

nr. 6

:

»6) Når aktierne er afstået af et selskab, der opfylder

betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter reglerne i

selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.«

03.

I

§ 8, stk.

2,

indsættes som

3.

og

4.

pkt.

:

»I tilfælde omfattet af ligningslovens §

16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B,

stk. 3, 2. pkt., kan tab ikke fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i

det

pågældende selskab efter afståelsen. Tab som nævnt i 3. pkt. tillægges

anskaffelsessummen for selskabet m.v.s resterende aktier i det pågældende

selskab.«

04.

I

§ 17, stk. 2,

indsættes som

2.

og

3. pkt.:

»I tilfælde omfattet af ligningslovens §

16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B,

stk. 3, 2. pkt., kan tab ikke fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i

det

pågældende selskab efter afståelsen. Tab som nævnt i 2. pkt. tillægges

anskaffelsessummen for selskabet m.v.s resterende aktier i det pågældende

selskab.««

[Præcisering af aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde

som følge af lovforslagets § 6, nr. 8 og 9, og udskydelse af tabsfradrag for

selskaber ved kapitalnedsættelser og salg til udstedende selskab m.v.]

Til § 3

35)

Efter indledningen indsættes som

nyt nummer:

»01.

I

§ 15 b, stk. 4, 4. pkt.,

indsættes

efter »som udbytte«: », jf. dog ligningslovens §

16 A, stk. 12,«.«

[Vederlag ved grenspaltning til selskaber, som kan modtage

skattefrit udbytte, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven]

Til § 15

36)

I

stk. 1

udgår », jf. dog

stk. 2«.

[Rettelse som følge af lovforslagets deling]

37)

Efter stk. 6 indsættes:

»Stk. 01.

§ 2 og § 3 har virkning for aktier, som afstås den

2. marts 2007 eller senere.«

[Indsættelse af virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 34

og 35]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles i to dele, således at den

del af forslaget, der vedrører lukning af huller, udskilles i et særskilt

forslag.

Den del af forslaget, der udskilles, vedrører:

Hybride finansieringsinstrumenter (forslagets § 1, nr.

3).

Nettoopgørelsesprincippet for livsforsikringsselskaber –

fast ejendom (forslagets § 1, nr. 13).

Lån mellem sambeskattede selskaber – genbeskatning af

tidligere udnyttede udenlandske underskud (forslagets § 1, nr. 23-25, og §

13,

stk. 1-3).

Lån mellem sambeskattede selskaber – tab på fordringer

(forslagets § 5, nr. 1, 2 og 4).

Selskabers salg af aktier til udstedende selskab (forslagets

§ 6, nr. 8 og 9).

Til nr. 2

Efter selskabsskattelovens § 5, stk. 1, fortsætter skattepligten

ved opløsning af de selskaber og foreninger mv., som er hjemmehørende her i

landet, indtil tidspunktet for opløsningen.

Efter § 5, stk. 3, 1. pkt., skal likvidator eller ledelsen,

såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, inden 1 måned efter

opløsningen,

jf. dog 2. pkt., indsende en anmeldelse til SKAT med opgørelse af indkomsten

for det afsluttende indkomstår.

Efter § 5, stk. 3, 2. pkt., skal ledelsen, når der er tale om et

anpartsselskab, som søges opløst efter § 59 i lov om anpartsselskaber,

inden 1 måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet indsende en

anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for

det

afsluttende indkomstår.

Ved lov nr. 246 af 27. marts 2006 om ændring af lov om

aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende

virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab

(SE-loven) og lov om Det Centrale Virksomhedsregister. (Forenklinger og

lettelser af administrative byrder samt ændringer som følge af reduktion af

revisionspligten for visse små virksomheder m.v.) blev der indsat en ny

bestemmelse i aktieselskabslovens §

126 a.

Bestemmelsen giver aktieselskaber mulighed for at anvende den samme

forenklede

opløsningsmetode, som er mulig for anpartsselskaber efter § 59 i lov om

anpartsselskaber. Loven trådte i kraft den 1. april 2006.

Efter aktieselskabslovens §

126 a

kan aktionærerne i selskaber, der

har betalt alle kreditorer, således over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

afgive en erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og

at

selskabet er opløst. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere

opløsningen,

hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen.

Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra told- og skatteforvaltningen om,

at

der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.

Aktionærerne hæfter i øvrigt personligt, solidarisk og ubegrænset

for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet

for erklæringens afgivelse. Er der overskydende midler, fordeles disse til

aktionærerne.

I forbindelse med ovennævnte lovændring blev

selskabsskattelovens § 5, stk. 3, ikke ændret i lighed med den ændring, som §

59 i lov om anpartsselskaber affødte.

Da pligten til inden 1 måned efter opløsningen at indsende en

anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for

det

afsluttende indkomstår ved opløsning af anpartsselskaber og aktieselskaber

imidlertid allerede fremgår af § 5, stk. 1, i både § 59-situationen og § 126

a-situationen,

synes der ikke at være behov for at tilføre bestemmelsen i stk. 3 et

yderligere

punktum om opløsning af aktieselskaber efter §

126 a

i aktieselskabsloven.

Derimod er der grundlag for at forenkle bestemmelsen i stk. 3.

Forslaget går derfor ud på, at henvisningen til 2. pkt. i

selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 1. pkt., udgår, og at ophæve 2. pkt.

Til nr. 3

Efter lovforslaget anses koncernforbindelsen med et

skuffeselskab eller et nystiftet selskab for etableret ved indkomstårets

begyndelse uanset det faktiske erhvervelses- eller stiftelsestidspunkt.

Formålet er at undgå delårsopgørelser ved erhvervelse af skuffeselskaber og

nystiftelse

af selskaber, således at en koncern kan anvende sådanne selskaber i

forbindelse

med koncerninterne omstruktureringer uden at skulle foretage en

indkomstopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Konsekvensen af

forslaget er, at fusionsdatoen i henhold til fusionsskattelovens § 5 i disse

tilfælde bliver tidspunktet for begyndelsen af koncernens indkomstår. Det

gælder også, hvis et skuffeselskab ved erhvervelsen ikke har samme indkomstår

som den erhvervende koncern.

Behandlingen af (rente)indkomsten i skuffeselskabet i de

tilfælde, hvor skuffeselskabet og den erhvervende koncern har forskelligt

indkomstår, fremgår ikke klart af lovforslaget. Det foreslås derfor

tydeliggjort, at indkomsten i et skuffeselskab medregnes i

sambeskatningsindkomsten i den koncern, som skuffeselskabet er en del af ved

udløbet af dets indkomstår.

Eksempel:

Erhverver en

koncern med et indkomstår, der følger kalenderåret, den 1. maj 2007 et

skuffeselskab, hvis indkomstår 2007 løber fra den 1. juli 2006 til den 30.

juni

2007, vil skuffeselskabets indkomstår 2007 blive omlagt, så det slutter den

31.

december 2007. Hvis koncernen den 1. juni 2007 foretager en tilførsel af

aktiver fra et andet koncernselskab, der har været en del af koncernen hele

indkomståret, til skuffeselskabet, vil tilførselsdatoen være den 1. januar

2007. Skuffeselskabet vil således succedere i det indskydende selskabs

skattemæssige værdier pr. 1. januar 2007. Til skuffeselskabets indkomst

medregnes hele (rente)indkomsten fra 1. juli 2006 og indkomsten vedrørende

den

tilførte gren af virksomheden fra den 1. januar til den 31. december 2007.

Hele

denne indkomst medregnes til sambeskatningsindkomsten.

Det har været hensigten med forslaget, at der aldrig skal

udarbejdes delårsopgørelser for skuffeselskaber. Derfor skal hele indkomsten

i

et skuffeselskab for det pågældende indkomstår indgå i

sambeskatningsindkomsten. Som det fremgår af eksemplet, vil det sige, at hele

skuffeselskabets indkomst fra indkomstårets begyndelse skal medregnes i

sambeskatningsindkomsten, uanset om skuffeselskabet har påbegyndt

indkomståret

før eller efter selskaberne i koncernen. Det har den konsekvens, at hvis

skuffeselskabet i eksemplet er erhvervet fra en anden koncern, vil denne

koncern

ikke skulle medregne nogen del af indkomsten i skuffeselskabet for

indkomståret

2007 til sambeskatningsindkomsten.

Hvis ovennævnte eksempel »vendes om«, således at det er

koncernen, der har indkomstår fra den 1. juli til den 30. juni, og

skuffeselskabet, der har kalenderårsregnskab, vil skuffeselskabets indkomstår

ved erhvervelsen blive omlagt, så det slutter den 30. juni 2007.

Tilførselsdatoen efter fusionsskattelovens § 5 vil være den 1. juli 2006,

selv

om skuffeselskabets skæringsdag er den 1. januar 2007. Til skuffeselskabets

indkomst for indkomståret 2007 medregnes indkomsten vedrørende den tilførte

virksomhed

fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2007 og skuffeselskabets

(rente)indkomst

i dets indkomstår 2007, som løber fra den 1. januar 2007 til den 30. juni.

Hvis

skuffeselskabet er erhvervet fra en anden koncern, medregnes

(rente)indkomsten

indtil den 31. december 2006 i denne koncerns sambeskatningsindkomst. Derved

undgås, at den sælgende koncerns selvangivne indkomst (for indkomståret 2006)

ændres som følge af, at skuffeselskabet sælges til en koncern med

bagudforskudt

indkomstår.

Til nr. 4

Alle selskaber skal

ved både national og international sambeskatning have samme indkomstår som

administrationsselskabet, der – som udgangspunkt – er det

øverste dansk

skattepligtige moderselskab, som deltager i sambeskatningen, jf. SEL § 31,

stk.

4, og SEL §

31 A

, stk. 4.

Det indebærer

eksempelvis, at når et moderselskab erhverver et datterselskab, der har en

række datterselskaber, skal såvel datterselskab som datterdatterselskaber

have

samme indkomstår som moderselskabet (administrationsselskabet). Er det ikke

tilfældet, skal indkomståret for alle de erhvervede selskaber omlægges efter

reglerne i selskabsskattelovens § 10, stk. 5.

I henhold til selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, 3. pkt., kan

Skatterådet imidlertid tillade, at omlægning

en sker på en anden måde end foreskrevet i den foreslåede §

10, stk. 5, hvis det af administrative grunde er at foretrække og det ikke

fører til særlige skattemæssige fordele. Denne mulighed er især relevant, når

det er enklere at omlægge administrationsselskabets indkomstår, så det svarer

til indkomståret i erhvervede datterselskaber, end omvendt.

I forbindelse med indførelsen af de nye sambeskatningsregler

blev kompetencen tillagt Skatterådet, fordi Skatterådet også har andre

kompetencer vedrørende sambeskatningsreglerne, og fordi det var

hensigtsmæssigt, at der centralt blev skabt et overblik og en praksis

vedrørende en sådan dispensationsmulighed i forbindelse med de nye regler.

Skatterådet har nu behandlet en række anmodninger om omlægning

af indkomstår efter bestemmelsen, og der er offentliggjort flere afgørelser

herom. SKAT har endvidere offentliggjort en meddelelse med en omfattende

beskrivelse af Skatterådets praksis, jf. SKM 2006.773 SKAT. Det vurderes

derfor, at der nu er skabt tilstrækkelig praksis til, at det bør være muligt

for Skatterådet at uddelegere kompetencen til told- og skatteforvaltningen.

Det foreslås på den baggrund, at Skatterådet kan beslutte, at

afgørelser om omlægning af indkomstår efter selskabsskattelovens § 31 B, stk.

1, 3. pkt., træffes af told- og skatteforvaltningen.

En sådan uddelegering vil alt andet lige være en administrativ

fordel for både selskaber og skatteforvaltning. Konsekvensen af en eventuel

uddelegering vil være, at Skatterådet ikke kommer til at behandle

ukomplicerede

sager, hvor der ikke er uenighed mellem selskabet og skatteforvaltningen, og

selskabet skal ikke afvente Skatterådets afgørelse, inden omlægning kan

foretages.

Da det efter forslaget fortsat er Skatterådet, der som udgangspunkt

har kompetencen, forudsættes det, at selskaberne, hvis kompetencen

uddelegeres,

vil have klageadgang til Skatterådet i de tilfælde, hvor told- og

skatteforvaltningen ikke har imødekommet en anmodning om omlægning af

indkomstår.

Det foreslås, at bemyndigelsen tillægges virkning for indkomståret

2005, jf. ændringsforslag nr. 27. Derved omfatter den foreslåede bemyndigelse

alle anmodninger om omlægning af indkomstår efter bestemmelsen. Skatterådet

er

herved stillet frit med hensyn til at sikre den mest hensigtsmæssige

tilrettelæggelse af en eventuel uddelegering.

Til nr. 5

Der foreslås en præcisering af anvendelsesområdet for skattefrie

tilskud. Det foreslås, at der kun kan ydes skattefrie tilskud, hvis

tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for

tilskudsmodtageren,

eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller

indirekte moderselskab (søsterselskaber). Der gælder dog nogle særlige

betingelser,

hvis der er tale om tilskud mellem søsterselskaber.

Deklarerede udbytter omfattes ikke af § 31 D. De omfattes af ligningslovens

§

16 A.

Andre udbytter omfattes som udgangspunkt ikke af § 31 D, medmindre

tilskudsyderen har fradrag for betalingen efter udenlandske regler. I givet

fald omfattes disse andre udbytter af § 31 D, og modtageren beskattes af

betalingen.

Til nr. 6

Der er tale om en præcisering af, at det kun er med hensyn til

de særlige betingelser for søsterselskaber (3.-5. pkt.), det fælles

moderselskab (og mellemliggende ejerled) skal være omfattet af

moder/datterselskabsdirektivet

eller skal kunne opfylde betingelserne for at være omfattet af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Til nr. 7

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr.

5, der præciserer, at tilskud kun kan gives skattefrit til datterselskaber

eller søsterselskaber. Det følger heraf, at tilskud til indirekte aktionærer

ikke vil være omfattet af bestemmelsen, og angivelsen heraf i det foreslåede

§

31 D, stk. 2, 2. pkt., er derfor overflødig. Tilskud til indirekte aktionærer

er således altid skattepligtige for modtageren – ligesom efter gældende

regler.

Til nr. 8

Der er tale om ændringer vedrørende to forskellige regelsæt.

Opgørelse af

værdistigningen på andele i investeringsselskaber

Den første ændring har til formål at lette de administrative

byrder ved selvangivelsen for ejere af aktier m.v. i investeringsselskaber.

Disse investeringsselskaber, som defineret i

aktieavancebeskatningslovens § 19, er skattefrie. Beskatningen sker i stedet

hos ejerne af det pågældende selskab. Efter lovens § 23, stk. 5, skal ejerne

hvert år beskattes af årets stigning i værdien af deres andel af selskabet

(eller have fradrag for årets fald i denne værdi) – såkaldt

lagerbeskatning.

Lagerbeskatning sker generelt på grundlag af forskel mellem værdien ved årets

slutning og begyndelse, jf. lovens § 23, stk. 1. For aktier m.v. i

investeringsselskaber

medfører lovens § 23, stk. 5, 5. pkt., at indkomst eller tab opgøres som

forskellen mellem tilbagekøbsværdien ved årets slutning og begyndelse.

Tilbagekøbsværdien er det beløb, hvormed selskabet på forlangende af en ejer

skal tilbagekøbe aktier i selskabet for midler af selskabets formue. Denne

værdi er lidt lavere end den indre værdi, idet der tages hensyn til

selskabets

handelsomkostninger ved salg af underliggende værdipapirer.

Tilbagekøbsværdien

er den samme som indløsningskursen.

Anvendelsen af tilbagekøbsværdien medfører administrative

problemer for ejerne af investeringsbeviser i et investeringsselskab, idet

denne værdi ikke beregnes løbende og ikke offentliggøres.

Det foreslås derfor, at ejere af aktier og investeringsbeviser i

investeringsselskaber skal anvende markedskursen som grundlag for

lagerbeskatningen, når den kendes. Ved markedskursen forstås en kurs, der

ligger i et snævert bånd omkring den indre værdi. Markedskursen ligger mellem

emissionskursen og indløsningskursen, der ligger på hver sin side af den

indre

værdi. Forskellen mellem emissionskursen og indløsningskursen bestemmes af

den

del af foreningens omkostninger ved at købe eller sælge værdipapirer som

følge

af emissioner og indløsninger, som indtrædende og udtrædende medlemmer skal

bære. Ejerne får i forvejen tilsendt oplysning om markedskursen fra deres

banker m.fl.

Hvis en markedskurs ikke kan fastslås med tilstrækkelig

sikkerhed, eller hvis markedskursen ligger under indløsningskursen, anvendes

indløsningskursen.

Det foreslås, at denne ændring skal have virkning fra og med

indkomståret 2006, jf. ændringsforslag nr. 31.

Aktieombytning af andele i

investeringsselskaber og investeringsforeninger

Ændringsforslaget medfører, at andele i investeringsselskaber og

investeringsforeninger kun kan ombyttes skattefrit efter den gældende regel i

aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, og den tilsvarende foreslåede

regel

i aktieavancebeskatningslovens §

36 A,

stk. 2, med andele i en anden forening af samme slags. Forslaget gælder

således

både, når der søges om tilladelse til ombytning, og når der ikke søges om

tilladelse til ombytning, jf. ændringsforslag nr. 9 og bemærkningerne hertil.

Bevisindehavere, der ombytter deres beviser, skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst behandle de tilbyttede beviser, som om de var

erhvervet

for samme anskaffelsessum og på samme anskaffelsestidspunkt som de ombyttede

beviser (successionsprincippet). Det gælder både ombytning med tilladelse,

jf.

aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, jf. fusionsskattelovens § 11, og

ombytning uden tilladelse, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens §

36 A, stk. 4.

Den gældende retstilstand vedrørende ombytning af andele i

investeringsselskaber og investeringsforeninger kan sammenfattes således, at

det er uklart, hvornår der kan ske ombytning efter tilladelse. De gældende

skatteregler udelukker således ikke, at andele i investeringsforeninger kan

ombyttes, når der søges om tilladelse til ombytning. Det er dog uklart, i

hvilket omfang der hidtil har været sager om ombytning. Det er derfor også

uklart, hvornår tilladelse vil kunne nægtes.

I praksis har ombytning været uinteressant som følge af

investeringsforeningslovgivningen.

Den stiller krav om en vis spredning af ejerskabet til de aktiver, som

foreningen investerer i. Det betyder, at en konstruktion, hvorefter en

investeringsforening ejer alle andele i en anden investeringsforening, hidtil

vanskeligt har kunnet forekomme. Der er imidlertid i lovgivningen omkring

investeringsforeninger en tendens til at svække spredningskrav m.v. I de

investeringsforeninger, der henvender sig til særligt kvalificerede

investorer,

opgives de særlige krav til investeringerne. Herudover gælder, at

investeringsselskaber, som er et nyt skattemæssigt begreb, også kan være

aktieselskaber, der er helt uden for de tilsynsregler, der gælder for

investeringsforeninger.

Endelig gælder, at det skattemæssige investeringsforeningsbegreb er bredere

end

det tilsynsmæssige investeringsforeningsbegreb, således at der muligvis vil

kunne forekomme små, lukkede foreninger, der skattemæssigt behandles som

investeringsforeninger.

Udviklingen i investeringsforeningslovgivningen skaber behov for

at klargøre den skattemæssige retstilstand. Lovgivningen er nødt til at tage

højde for, at aktieombytninger eller ombytning af

investeringsforeningsbeviser

vil kunne forekomme for investeringsselskaber og udloddende

investeringsforeninger

m.v. Behovet er blevet særlig aktuelt på grund af det foreliggende

lovforslag,

hvor det foreslås, at skattefri aktieombytning skal kunne ske uden

tilladelse.

Ændringsforslaget vedrørende ombytning af beviser i

investeringsselskaber og investeringsforeninger har således til formål at

klargøre

retstilstanden.

Indehavere af

investeringsforeningsbeviser og deltagere i investeringsselskaber kan

beskattes

efter vidt forskellige regler. Beviser i investeringsselskaber beskattes

efter

lagermetoden. Beviser i aktiebaserede udloddende foreninger beskattes som

aktier efter realisationsmetoden. Beviser i andre udloddende

investeringsforeninger beskattes ligeledes efter realisationsmetoden, men som

kapitalindkomst.

Reglerne er så forskelligartede, at ombytning af beviser m.v.,

uden at der sker afståelsesbeskatning af bevisindehaveren, kun bør kunne

forekomme, når en forening erhverver beviser i en forening af samme slags.

Dette skyldes successionsprincippet, som medfører, at

aktionærer, der ombytter aktier i et selskab (det erhvervede) med aktier i et

andet selskab (det erhvervende), skal behandle de tilbyttede aktier, som om

de

var erhvervet for samme anskaffelsessum og på samme anskaffelsestidspunkt som

de ombyttede aktier, jf. fusionsskattelovens § 11, der finder anvendelse ved

aktieombytning efter de gældende regler, jf. aktieavancebeskatningslovens §

36,

stk. 3. For så vidt angår de foreslåede regler om ombytning uden tilladelse,

følger successionsprincippet af forslaget til aktieavancebeskatningslovens §

36 A, stk. 4.

Hvis successionsprincippet skulle overføres

til alle tilfælde, hvor der sker ombytning af investeringsforeningsbeviser og

andele i investeringsselskaber, ville det skattemæssige resultat være

uhensigtsmæssigt i en række situationer.

I nogle tilfælde ville

medlemmet således blive undergivet en uforholdsmæssigt strengere beskatning

på

grund af en ombytning, hvis denne kunne ske skattefrit. I sådanne tilfælde er

der derfor ikke behov for regler om skattefri ombytning. Som eksempel kan

nævnes

en ombytning, som medfører, at en aktiebaseret udloddende forening (den

erhvervende forening) erhverver investeringsforeningsbeviser i en

obligationsbaseret udloddende forening eller investeringsselskab (den

erhvervede forening). Den erhvervende forening vil allerede af den grund

ophøre

med at være aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr.

1.

Foreningen omdannes som følge af ombytningen til en obligationsbaseret (evt.

blandet) forening. Det er ikke nogen fordel for medlemmerne, at der ikke sker

beskatning i forbindelse med omdannelsen. Det skyldes, at en avance, der

ellers

ville skulle beskattes som aktieindkomst, i stedet ville blive beskattet som

kapitalindkomst.

I andre tilfælde vil en skattefri ombytning reelt være en omgåelse

af skattereglerne. Et eksempel på en omgåelsessituation, som ville kunne

opstå,

hvis det erhvervende og det erhvervede selskab ikke var af samme art, er den,

hvor indehavere af beviser i en obligationsbaseret udloddende forening har

haft

et ikkefradragsberettiget tab. Hvis der kunne ske skattefri ombytning med

investeringsbeviser i et investeringsselskab, ville successionsprincippet

medføre, at indehaverne af beviset ville få fradrag for tabet i

kapitalindkomsten.

Derfor medfører den foreslåede § 36, stk. 5, at der kun kan ske

skattefri ombytning af investeringsforeningsbeviser m.v. med beviser m.v. i

en

investeringsforening henholdsvis et investeringsselskab af samme type.

Bestemmelsen udelukker dermed skattefri ombytning i følgende

situationer:

For det første kan der ikke ske skattefri ombytning, når kun det

erhvervende selskab er et investeringsselskab eller en investeringsforening,

mens det erhvervede selskab er noget andet, f. eks et almindeligt beskattet

aktieselskab. Den foreslåede § 36, stk. 5, medfører således, at f.eks. aktier

ikke kan ombyttes skattefrit med investeringsforeningsbeviser m.v.

Om disse tilfælde bemærkes, at hvis aktionærerne i et

aktieselskab har lidt et tab og skattefrit kunne ombytte deres aktier med

beviser i et investeringsselskab, ville de via ombytningen opnå, at deres tab

på aktier i aktieselskabet ville kunne fradrages i kapitalindkomsten, hvor

tabet ellers højst ville kunne fradrages i aktieindkomsten. Endvidere ville

en

værnsregel som den, der er foreslået i aktieavancebeskatningslovens §

36 A, stk. 5, vedrørende beskatning af

det erhvervende selskab, være uden betydning, når det erhvervende selskab er

et

investeringsselskab, da et investeringsselskab altid er skattefrit.

For det andet kan der ikke ske skattefri ombytning i den

situation, hvor det erhvervede selskab er et investeringsselskab eller en

investeringsforening,

mens det erhvervende selskab er noget andet, f.eks. et aktieselskab. Den

foreslåede § 36, stk. 5, medfører således, at investeringsforeningsbeviser

m.v.

ikke kan ombyttes skattefrit med f.eks. aktier.

Om disse tilfælde bemærkes, at hvis det erhvervende selskab f.

eks. er et aktieselskab, mens det erhvervede selskab er en obligationsbaseret

udloddende investeringsforening, ville bevisindehaverne via ombytningen opnå,

at en gevinst på investeringsbeviset, der ellers skal beskattes som

kapitalindkomst,

i stedet ville blive beskattet som aktieindkomst.

Til nr. 9

Der er tale om en rettelse af teknisk karakter.

Rettelsen medfører for det første, at en henvisning til

aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, udelades. Forslaget til

aktieavancebeskatningslovens

§

36 A, stk. 2,

svarer til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, der definerer en

aktieombytning

som en transaktion, der medfører erhvervelse af hele eller en yderligere del

af

aktiekapitalen

i et selskab. I §

36 A, stk. 2, skal der derfor ikke

henvises til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, som definerer,

hvornår

der er tale om en aktieombytning efter fusionsskattedirektivet, nemlig når

der

opnås

stemmeflertal

i det erhvervede

selskab.

Rettelsen medfører for det andet, at en henvisning til

fusionsskattelovens § 10 medtages. I aktieavancebeskatningslovens § 36, stk.

3,

der svarer til den foreslåede §

36 A,

stk. 2, er der henvist til fusionsskattelovens § 10. Der skal derfor være en

tilsvarende henvisning i den foreslåede §

36

A, stk. 2.

Endelig medfører ændringsforslaget, at der i forslaget til

aktieavancebeskatningslovens §

36 A,

stk. 2, indsættes en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk.

5,

som affattet ved ændringsforslag nr. 8, 02.

Til nr. 10

Det foreslås at indsætte en henvisning til

aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 og 2, i forslaget til

aktieavancebeskatningslovens §

36 A,

stk. 6, der i forvejen henviser til aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2

og

3.

Efter den foreslåede §

36

A, stk. 6, kan det erhvervende selskab ikke fradrage et

uudnyttet tab på aktier i gevinst ved salg af aktier i det erhvervede

selskab.

Bestemmelsen er en undtagelse til aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og

3, som ellers hjemler fradrag for tab på aktier, i det omfang tabet

overstiger

skattefrit udbytte af de pågældende aktier. Den foreslåede ændring af

forslaget

til §

36 A, stk. 6,

medfører, at bestemmelsen også bliver en undtagelse til

aktieavancebeskatningslovens

§ 17, stk. 1 og 2, der, for så vidt angår tab på næringsaktier, svarer til

aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og 3.

Til nr. 11

Ændringsforslaget præciserer den foreslåede §

36 A, stk. 7, i aktieavancebeskatningsloven,

jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Bestemmelsen sætter en begrænsning på, hvor

stort

et skattefrit udbytte det erhvervende selskab kan modtage i en nærmere

afgrænset periode efter en skattefri aktieombytning, der er gennemført uden

tilladelse. Hvis det erhvervende selskab modtager et større udbytte, end

bestemmelsen giver mulighed for, fortabes skattefriheden for

aktieombytningen.

Hensigten med bestemmelsen er at forhindre, at det erhvervede selskab efter

gennemførelsen af en skattefri aktieombytning uden tilladelse bliver tømt via

udlodning af store skattefrie udbytter til det erhvervende selskab, således

at

en eventuel aktieavance ved salg af aktierne i det erhvervede selskab

umiddelbart efter ombytningen bliver elimineret.

Ændringsforslaget medfører, at hvis aktieombytningen gennemføres,

før det erhvervede selskab har udloddet udbytte for regnskabsåret før

ombytningen, vil der efter ombytningen kunne ske udbytteudlodning på grundlag

af dette regnskabsår.

Ændringsforslaget præciserer, at det er det erhvervede selskabs

ordinære resultat, dvs. resultatet før skat og ekstraordinære poster, der er

relevant ved bedømmelsen af, hvor stort et beløb der kan udloddes til det

erhvervende selskab efter ombytningen. Det er således det erhvervende

selskabs

andel af det ordinære resultat i henhold til det erhvervede selskabs

godkendte

årsrapport, der kan udloddes til det erhvervende selskab i en periode på 3 år

regnet fra ombytningstidspunktet (ombytningsdatoen). Det er den godkendte

årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører, der er relevant.

Summen af ekstraordinære og ordinære udlodninger vedrørende det pågældende

regnskabsår

må således ikke overstige det erhvervende selskabs andel af det ordinære

resultat, således som det fremgår af den godkendte årsrapport for det

pågældende

regnskabsår.

Udbyttet kan dog overstige det erhvervende selskabs andel af det

ordinære resultat med et beløb, som højst svarer til det erhvervende selskabs

andel af et ikkeudloddet resultat for et tidligere år, uden at skattefriheden

for

ombytningen fortabes. Det præciseres, at der dermed menes et ikke-udloddet

resultat for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår,

hvor

ombytningen gennemføres, og de følgende indkomstår.

Til nr. 12

Ved ændringen tilpasses reglerne om skattefri aktieombytning

uden tilladelse til de skattemæssige betingelser, der gælder for

investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger. Det foreslås, at

den foreslåede §

36 A,

stk. 7, i aktieavancebeskatningsloven ikke skal gælde, når det erhvervende

selskab er et investeringsselskab eller en udloddende investeringsforening.

Den foreslåede §

36 A,

stk. 7, sætter en begrænsning på, hvor store skattefrie udbytter m.v. det

erhvervende

selskab kan modtage i en treårig periode efter, at en skattefri

aktieombytning

er gennemført uden tilladelse. Udloddes der for meget, bliver

aktieombytningen

skattepligtig. Bestemmelsen skal forhindre, at det erhvervede selskab tømmes

for værdier, bl.a. via udlodning af skattefrit udbytte til det erhvervende

selskab, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 11.

Både investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger

er skattefrie. Til gengæld sker der en umiddelbar beskatning hos de selskaber

og personer, der måtte være deltagere i investeringsselskabet henholdsvis

medlemmer af investeringsforeningen. For beviser i investeringsselskaber

gælder

en lagerbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. Ved

beviser

i udloddende investeringsforeninger sker beskatningen som følge af

foreningens

udlodningsforpligtelse efter ligningslovens §

16 C. Det bemærkes herved, at reglerne

om skattefrit datterselskabsudbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1,

nr.

2, aldrig omfatter udbytte, som udloddes fra en udloddende

investeringsforening,

uanset hvor mange andele modtageren har i foreningen. Endvidere er udbytte,

som

modtages af en udloddende investeringsforening altid udlodningspligtigt og

kommer dermed altid til beskatning hos ejeren af

investeringsforeningsbeviset.

På den baggrund gør det hensyn, der ligger bag den foreslåede §

36 A, stk. 7, i aktieavancebeskatningsloven

sig ikke gældende, når det erhvervende selskab er et investeringsselskab

eller

en udloddende investeringsforening. Det foreslås derfor, at §

36 A, stk. 7, ikke finder anvendelse,

hvis det erhvervende selskab er et investeringsselskab, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 19, eller en udloddende investeringsforening,

jf. § 21, stk. 1, og § 22, på det tidspunkt, hvor udbytte m.v. modtages.

Til nr. 13

I tilfælde, der er omfattet af den foreslåede §

15 a, stk. 6, kan der ikke gennemføres

en spaltning uden tilladelse. Med den foreslåede ændring af bestemmelsen

bliver

det præciseret, at det gælder, både hvor det modtagende selskab er et

eksisterende

selskab, og hvor det modtagende selskab er et nystiftet selskab.

Til nr. 14

Den foreslåede §

15 a,

stk. 1, 7. pkt., i fusionsskatteloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8,

forhindrer

i samspil med den foreslåede §

15 a,

stk. 1, 6. pkt., at der uden tilladelse kan gennemføres først en skattefri

aktieombytning og umiddelbart derefter en skattefri spaltning af det ved

ombytningen etablerede holdingselskab (kombinationsomstrukturering). Som

lovforslaget er formuleret nu, kan holdingselskabet først spaltes skattefrit

uden tilladelse 3 år efter aktieombytningen. Da ændringsforslaget medfører,

at

den foreslåede §

15 a,

stk. 1, 7. pkt., udgår, bliver det som følge af ændringsforslaget muligt at

gennemføre en sådan kombinationsomstrukturering skattefrit uden tilladelse.

Med ændringsforslaget indsættes i stedet en bestemmelse om, at

en skattefri grenspaltning, jf. fusionsskattelovens §

15 a, stk. 3, i visse tilfælde ikke kan

gennemføres skattefrit uden tilladelse. Det drejer sig om de tilfælde, hvor

en

selskabsdeltager, der kan modtage

skattefrit udbytte fra det indskydende selskab, og som helt eller delvis vil

være skattepligtig ved salg af aktier i det indskydende selskab, vederlægges

med andet end aktier i de(t) modtagende selskab(er).

Som udgangspunkt beskattes vederlag med andet end aktier i det

eller de modtagende selskaber ved en grenspaltning som udbytte, jf.

fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4. Hvis aktionæren er et selskab, der kan

modtage skattefrit udbytte fra det indskydende selskab, og selskabsaktionæren

nedbringer sin ejerandel i det indskydende selskab, vil vederlaget dog blive

beskattet

efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 6, nr. 8,

og

ændringsforslag nr. 35.

Forslaget skal forhindre, at grenspaltninger, hvor den nominelle

aktiekapital i det indskydende selskab ikke ændres, anvendes til at

konvertere

en ellers skattepligtig fortjeneste på aktier til skattefrit udbytte. Hvis

eksempelvis (selskabs)aktionæren ved grenspaltningen vederlægges kontant

– og

ikke med aktier i det modtagende selskab – vil aktionæren reelt helt

eller delvis

have modtaget fortjenesten skattefrit, selv om kapitalandelen i det

indskydende

selskab er uændret. Det skyldes, at værdien af det indskydende selskab –

og

derved fortjenesten ved afståelse af aktierne i det indskydende selskab

– er

nedsat med værdien af den udspaltede gren.

Skatteforvaltningen får på denne måde mulighed for at vurdere,

om hovedformålet eller et af hovedformålene med grenspaltningen er at

nedsætte

værdien af aktierne i det indskydende selskab, så en selskabsaktionær kan

undgå

beskatning af en ellers skattepligtig aktieavance. I så fald kan

skatteforvaltningen

nægte tilladelse til den skattefrie grenspaltning eller stille vilkår for en

tilladelse.

Til nr. 15

Der er tale om en rettelse af teknisk karakter. Rettelsen

skyldes, at den foreslåede § 15 b, stk. 7, indeholder 5 punktummer og ikke 6.

Til nr. 16

Ændringsforslaget nyaffatter den foreslåede § 15 b, stk. 8, i

fusionsskatteloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 13, og medfører en udvidelse

og

en præcisering af bestemmelsen. Bestemmelsen sætter en begrænsning på, hvor

stort et skattefrit udbytte selskabsdeltageren kan modtage i en nærmere

afgrænset

periode efter en skattefri spaltning, der er gennemført uden tilladelse. Hvis

selskabsdeltageren modtager et større udbytte, end bestemmelsen giver

mulighed

for, fortabes skattefriheden for spaltningen. Hensigten med bestemmelsen er

at

forhindre, at de selskaber, der deltager i en spaltning uden tilladelse,

bliver

tømt via udlodning af store skattefrie udbytter, således at en eventuel

aktieavance ved salg af aktier umiddelbart efter spaltningen bliver

elimineret.

For det første udvides bestemmelsen til at omfatte udbytte, som

selskabsdeltageren modtager efter spaltningsdatoen og op til 3 år efter

vedtagelsen af spaltningen. Det afgørende er spaltningsdatoen for det

indskydende selskab henholdsvis datoen for vedtagelsen af spaltningen i det

indskydende selskab. Det har betydning, hvis det indskydende og det eller de

modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato. Spaltningsdatoen

fastlægges

efter fusionsskattelovens § 5. Vedtagelsen af spaltningen i det indskydende

selskab sker på generalforsamlingen.

For det andet udvides bestemmelsen til at omfatte udbytte, som

selskabsdeltageren modtager af sine aktier i de selskaber, der deltager i

spaltningen. Det vil sige, at bestemmelsen både omfatter udbytte af

selskabsdeltagerens aktier i det indskydende selskab, hvis der er tale om en

grenspaltning, og udbytte af selskabsdeltagerens aktier i det eller de

modtagende

selskaber. For så vidt angår udbytte af aktier i det modtagende selskab,

omfatter bestemmelsen både udbytte af vederlagsaktier og af aktier, som

selskabsdeltageren i forvejen måtte eje i det modtagende selskab.

Ændringsforslaget præciserer, at det er selskabets ordinære

resultat, dvs resultatet før skat og ekstraordinære poster, der er relevant

ved

bedømmelsen af, hvor stort et beløb der kan udloddes til selskabsdeltageren.

Det er således selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat i henhold

til

selskabets godkendte årsrapport, der kan udloddes til selskabsdeltageren

efter

spaltningsdatoen og frem til 3 år efter vedtagelsesdatoen. Det er den

godkendte

årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører, der er relevant.

Summen af ekstraordinære og ordinære udlodninger vedrørende det pågældende

regnskabsår må således ikke overstige selskabsdeltagerens andel af det

ordinære

resultat, således som det fremgår af den godkendte årsrapport for det

pågældende regnskabsår.

Udbyttet kan dog overstige selskabsdeltagerens andel af det

ordinære resultat med et beløb, som højst svarer til selskabsdeltagerens

andel

af et ikkeudloddet resultat for et tidligere år, uden at skattefriheden for

spaltningen fortabes. Det præciseres, at der dermed menes et ikkeudloddet

resultat for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår,

hvor

spaltningen vedtages, og de følgende indkomstår.

En spaltning kan tillægges tilbagevirkende kraft.

Ændringsforslaget medfører, at bestemmelsen også omfatter udbytte, der i den

såkaldte mellemperiode bliver udloddet til selskabsdeltageren på dennes

aktier

i det indskydende selskab, og udbytte, der udloddes af det modtagende selskab

på aktier, som selskabsdeltageren ejede inden vedtagelsen af spaltningen.

Udbytte, der er udloddet på et tidspunkt, som ligger før tidspunktet for

vedtagelsen af spaltningen, men efter spaltningsdatoen, når denne er valgt

med

tilbagevirkende kraft, er således omfattet af bestemmelsen. Det skyldes, at

værdiansættelsen

af aktierne sker på spaltningsdatoen, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4,

8.

pkt. Derfor ville en udbytteudlodning i mellemperioden ellers kunne reducere

værdien af det indskydende og det modtagende selskab og således eliminere en

eventuel skattepligtig avance ved salg af aktier umiddelbart efter

vedtagelsen

af spaltningen. Ændringsforslaget medfører, at denne mulighed for at undgå

det

skattemæssige resultat, der er hensigten med forslaget til

fusionsskattelovens

§ 15 b, stk. 7, bliver minimeret.

Ændringsforslaget ændrer ikke på den under § 3, nr. 13,

foreslåede § 15 b, stk. 7, i fusionsskatteloven. Efter denne bestemmelse skal

en selskabsdeltager, der er et selskab, anse vederlagsaktierne for anskaffet

på

tidspunktet for spaltningen. Vederlagsaktierne tegnes på generalforsamlingen

i

det modtagende selskab, og anskaffelsestidspunktet for vederlagsaktierne er

derfor tidspunktet for denne generalforsamling (retserhvervelsestidspunktet).

Efter den foreslåede § 15 b, stk. 7, i fusionsskatteloven, skal en

selskabsdeltager, der er et selskab, anse aktierne i det indskydende selskab

for anskaffet på samme tidspunkt som vederlagsaktierne, dvs. på tidspunktet

for

(gren)spaltningen. Efter samme bestemmelse skal en selskabsdeltager, der er

et

selskab, anse aktier, som selskabsdeltageren i forvejen måtte eje i det

modtagende selskab, for at være anskaffet på samme tidspunkt som

vederlagsaktierne.

Den foreslåede § 15 b, stk. 7, værner dermed mod, at en

skattefri spaltning uden tilladelse bliver benyttet til at foretage et

skattepligtigt salg af aktiver om til et skattefrit salg af aktier. Et

hurtigt

salg af aktier efter en skattefri spaltning uden tilladelse vil således

udløse

skattepligtig avance. Den foreslåede § 15 b, stk. 8, værner mod, at det

indskydende og/eller det modtagende selskab bliver tømt via udlodning af

skattefrie udbytter. Det er nødvendigt, idet en skattefri tømning af

selskabet

ellers ville muliggøre, at aktierne kunne sælges uden nogen nævneværdig

skattepligtig avance umiddelbart efter spaltningen.

Til nr. 17

Ved ændringen tilpasses reglerne om skattefri spaltning uden

tilladelse til de skattemæssige betingelser, der gælder for

investeringsselskaber

og udloddende investeringsforeninger. Det foreslås, at den foreslåede § 15 b,

stk. 8, i fusionsskatteloven ikke skal gælde, når den selskabsdeltager, der

modtager udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, er et

investeringsselskab

eller en udloddende investeringsforening.

Den foreslåede § 15 b, stk. 8, sætter en begrænsning på, hvor

store skattefrie udbytter m.v. selskabsdeltageren kan modtage af sine aktier

i

de i spaltningen deltagende selskaber i en nærmere afgrænset periode efter

spaltningsdatoen. Udloddes der for meget, bliver spaltningen skattepligtig.

Bestemmelsen skal forhindre, at de deltagende selskaber tømmes for værdier,

bl.a. via udlodning af skattefrit udbytte til selskabsdeltageren, jf.

bemærkningerne til ændringsforslag nr. 16.

Både investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger

er skattefrie. Til gengæld sker der en umiddelbar beskatning hos de selskaber

og personer, der måtte være deltagere i investeringsselskabet henholdsvis

medlemmer af investeringsforeningen. For beviser i investeringsselskaber

gælder

en lagerbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. Ved

beviser

i udloddende investeringsforeninger sker beskatningen som følge af

foreningens

udlodningsforpligtelse efter ligningslovens §

16 C. Det bemærkes herved, at reglerne

om skattefrit datterselskabsudbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1,

nr.

2, aldrig omfatter udbytte, som udloddes fra en udloddende

investeringsforening,

uanset hvor mange andele modtageren har i foreningen. Endvidere er udbytte,

som

modtages af en udloddende investeringsforening, altid udlodningspligtigt og

kommer dermed altid til beskatning hos ejeren af

investeringsforeningsbeviset.

På den baggrund gør det hensyn, der ligger bag den foreslåede §

15 b, stk. 8, i fusionsskatteloven sig ikke gældende, når selskabsdeltageren

er

et investeringsselskab eller en udloddende investeringsforening. Det foreslås

derfor, at § 15 b, stk. 8, ikke finder anvendelse, hvis selskabsdeltageren er

et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, eller en

udloddende investeringsforening, jf. § 21, stk. 1, og § 22, på det tidspunkt,

hvor udbytte m.v. modtages.

Til nr. 18

Efter de gældende regler i fusionsskatteloven § 15 d, stk. 4,

skal aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i

forbindelse med en skattefri tilførsel af aktiver, anses for at være

erhvervet

for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver

og

passiver på tilførselsdatoen. Det følger af fusionsskattelovens § 15 d, stk.

4,

at den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver opgøres efter §

4, stk. 2, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Det følger af

sidstnævnte

bestemmelse, at den skattemæssige værdi opgøres som forskellen mellem

handelsværdien og den skattepligtige fortjeneste, der ville være konstateret

ved et salg til handelsværdien.

Fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4, der således regulerer værdiansættelsen

af vederlagsaktierne ved en skattefri tilførsel af aktiver, vil også gælde en

tilførsel, der gennemføres uden tilladelse efter de foreslåede regler.

Ved en skattefri tilførsel af aktiver tilgår vederlagsaktierne

det indskydende selskab, som derved bliver medejer – eller opnår en

yderligere

ejerandel – af det modtagende selskab. Fusionsskattelovens § 15 d, stk.

4,

medfører, at vederlagsaktierne værdiansættes således, at den latente skat,

der

hviler på de tilførte aktiver på tilførselsdatoen, bliver overført til

vederlagsaktierne. Det indskydende selskab kan således ikke via en skattefri

tilførsel af aktiver uden tilladelse foretage et skattepligtigt salg af

aktiver

om til et skattefrit salg af aktier ved f.eks. at overføre en uforholdsmæssig

stor gæld til det modtagende selskab. Derfor tjener de regler, der er

foreslået

i § 3, nr. 15, som fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke

noget formål.

Det vil nemlig påvirke vederlagsaktiernes anskaffelsessum, hvis

der overføres en stor gæld til det modtagende selskab. Anskaffelsessummen for

vederlagsaktierne bliver med andre ord reduceret som følge af en overførsel

af

gæld. Og da vederlagsaktierne ved en skattefri tilførsel uden tilladelse skal

anses for at være anskaffet på tidspunktet for vedtagelsen af tilførslen i

det

modtagende selskab (retserhvervelsestidspunktet), vil et salg af aktierne

umiddelbart efter tilførslen derfor udløse en skattepligtig aktieavance.

Ændringsforslaget medfører derfor, at lovforslagets § 3, nr. 15,

udgår af lovforslaget, da de her foreslåede bestemmelser som nævnt ikke

tjener

noget formål ved siden af den allerede gældende fusionsskattelovs § 15 d,

stk.

4.

Til nr. 19

Det foreslås at indsætte en henvisning til

aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 og 2, i forslaget til

fusionsskattelovens § 15 d, stk. 7, der i forvejen henviser til

aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og 3.

Efter den foreslåede § 15 d, stk. 7, kan det indskydende selskab

ikke fradrage et uudnyttet tab på aktier i gevinst ved salg af aktier i det

modtagende selskab. Bestemmelsen er en undtagelse til

aktieavancebeskatningslovens

§ 8, stk. 2 og 3, som ellers hjemler fradrag for tab på aktier, i det omfang

tabet overstiger skattefrit udbytte af de pågældende aktier. Den foreslåede

ændring af forslaget til § 15 d, stk. 7, medfører, at bestemmelsen også

bliver

en undtagelse til aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 og 2, der, for så

vidt angår tab på næringsaktier, svarer til aktieavancebeskatningslovens § 8,

stk. 2 og 3.

Til nr. 20

Ændringsforslaget præciserer den foreslåede § 15 d, stk. 8, i

fusionsskatteloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 18. Bestemmelsen sætter en

begrænsning på, hvor stort et skattefrit udbytte det indskydende selskab kan

modtage i en nærmere afgrænset periode efter tilførselsdatoen, når en

skattefri

tilførsel af aktiver er gennemført uden tilladelse. Hvis det indskydende

selskab modtager et større udbytte, end bestemmelsen giver mulighed for,

fortabes skattefriheden for tilførslen. Hensigten med bestemmelsen er at

forhindre, at det modtagende selskab bliver tømt via udlodning af store

skattefrie

udbytter efter gennemførelsen af en skattefri tilførsel af aktiver uden

tilladelse, således at en eventuel aktieavance ved salg af aktier umiddelbart

efter tilførslen bliver elimineret.

Ændringsforslaget medfører for det første, at bestemmelsen kommer

til at omfatte udbytte, som det indskydende selskab modtager efter

tilførselsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af tilførslen.

Tilførselsdatoen fastlægges efter fusionsskattelovens § 5. Datoen for

vedtagelsen er datoen for vedtagelsen på generalforsamlingen i det modtagende

selskab.

Ændringsforslaget medfører for det andet en præcisering af, at

det er det ordinære resultat, dvs. resultatet før skat og ekstraordinære

poster, der er relevant ved bedømmelsen af, hvor stort et beløb der kan

udloddes til det indskydende selskab. Det er således det indskydende selskabs

andel af det ordinære resultat i henhold til det modtagende selskabs

godkendte

årsrapport, der kan udloddes til det indskydende selskab efter

tilførselsdatoen

og frem til 3 år efter vedtagelsesdatoen. Det er den godkendte årsrapport for

det regnskabsår, som udlodningen vedrører, der er relevant. Summen af

ekstraordinære og ordinære udlodninger må således ikke overstige det

indskydende selskabs andel af det ordinære resultat, således som det fremgår

af

den godkendte årsrapport for det pågældende regnskabsår.

Udbyttet kan dog overstige det indskydende selskabs andel af det

ordinære resultat med et beløb, som højst svarer til det indskydende selskabs

andel af et ikkeudloddet resultat for et tidligere år. Det præciseres, at der

dermed menes et ikkeudloddet resultat for regnskabsår, der svarer til

indkomståret

før det indkomstår, hvor tilførslen vedtages, og de følgende indkomstår.

En tilførsel af aktiver kan tillægges tilbagevirkende kraft.

Ændringsforslaget medfører, at bestemmelsen også omfatter udbytte, der i den

såkaldte mellemperiode bliver udloddet til det indskydende selskab på de

aktier, som selskabet i forvejen måtte eje i det modtagende selskab inden

vedtagelsen

af tilførslen. Udbytte af sådanne aktier, der er udloddet på et tidspunkt,

som

ligger før tidspunktet for vedtagelsen, men efter tilførselsdatoen, når denne

er valgt med tilbagevirkende kraft, er således omfattet af bestemmelsen. Det

skyldes, at værdiansættelsen af vederlagsaktierne sker på tilførselsdatoen,

jf.

fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4. Derfor ville en udbytteudlodning i

mellemperioden

ellers kunne reducere værdien af det modtagende selskab og således eliminere

en

eventuel skattepligtig avance ved salg af aktier umiddelbart efter

vedtagelsen

af tilførslen. Ændringsforslaget medfører, at denne mulighed for at undgå det

skattemæssige resultat, der er hensigten med forslaget til

fusionsskattelovens

§ 15 d, stk. 7, bliver minimeret.

Ændringsforslaget ændrer ikke på den under § 3, nr. 17,

foreslåede ændring af § 15 d, stk. 4, i fusionsskatteloven. Efter denne

bestemmelse skal det indskydende selskab anse vederlagsaktierne for anskaffet

på tidspunktet for tilførslen. Vederlagsaktierne tegnes på

generalforsamlingen

i det modtagende selskab, og anskaffelsestidspunktet for vederlagsaktierne er

derfor tidspunktet for denne generalforsamling (retserhvervelsestidspunktet).

Efter den foreslåede ændring af § 15 d, stk. 4, i fusionsskatteloven skal det

indskydende selskab anse aktier, som selskabet i forvejen måtte eje i det

modtagende

selskab, for at være anskaffet på samme tidspunkt som vederlagsaktierne.

Den foreslåede ændring af § 15 d, stk. 4, værner dermed mod, at

en tilførsel af aktiver uden tilladelse bliver benyttet til at foretage et

skattepligtigt salg af aktiver om til et skattefrit salg af aktier. Et

hurtigt

salg af aktier efter en skattefri tilførsel uden tilladelse vil således

udløse

en skattepligtig avance. Den foreslåede § 15 d, stk. 8, værner mod, at det

modtagende selskab bliver tømt via udlodning af skattefrie udbytter. Det er

nødvendigt, idet en skattefri tømning af selskabet ellers ville muliggøre, at

aktierne kunne sælges uden nogen nævneværdig skattepligtig avance umiddelbart

efter tilførslen.

Til nr. 21 og 23

I lovforslagets § 6, nr. 1, og § 10, nr. 1, foreslås, at

selskaber, der alene er skattepligtige til Danmark efter reglerne i

kulbrinteskatteloven,

udtrykkeligt nævnes i reglerne om transfer pricing, herunder reglerne om

dokumentations- og oplysningspligt. Der er tale om tilfælde, hvor udenlandske

selskaber er skattepligtige til Danmark af deres aktiviteter, selv om de ikke

har fast driftssted efter den almindelige definition.

Med ændringsforslaget sikres, at også fysiske personer, der

alene har fast driftssted i Danmark efter reglerne i kulbrinteskatteloven,

også

omfattes af reglerne om transfer pricing.

Til nr. 22

Det foreslås, at det ikke er muligt at opnå en forhøjelse af

anskaffelsessummer ved en transfer pricing-korrektion, medmindre der sker en

korresponderende ansættelse af den anden part. Hvis den anden part er et

udenlandsk selskab eller en udenlandsk person, er det en forudsætning, at den

korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende

andet land.

Eksempel:

Et

moderselskab overdrager hele aktiekapitalen i et datterselskab til sit danske

datterselskab for 100.000 kr., men værdien er 10 mio. kr. Overdragelsen skal

efter ligningslovens § 2 ske til armslængdepriser. Det danske datterselskab

vil

skulle anses for at have anskaffet aktierne for 10 mio. kr. Købesummen består

af dels den betalte sum på 100.000 kr. og dels et skattefrit tilskud på 9,9

mio. kr. Forslaget medfører, at anskaffelsessummen kun forhøjes, hvis

moderselskabet ved den udenlandske indkomstopgørelse vil skulle anses for at

have afstået aktierne for 10 mio. kr.

Forslaget er en udvidelse af den allerede foreslåede

bestemmelse, hvorefter der ikke kan foretages en transfer pricing-nedsættelse

af indkomsten, medmindre der foretages en korresponderende forhøjelse af den

anden part.

Det bemærkes, at hvis der erhverves afskrivningsberettigede

aktiver eller oparbejdede immaterielle aktiver, vil det erhvervende selskab

indtræde i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og -tidspunkter, når

overdragelsen

ikke har medført dansk eller udenlandsk beskatning eller den udenlandske

beskatning er udskudt, jf. selskabsskattelovens § 8 B.

Til nr. 24

Der er tale om en konsekvensrettelse i tonnageskatteloven som

følge af, at der indsættes et nyt stk. 6 i ligningslovens § 2.

Til nr. 25

I forslagets § 1, nr. 17, foreslås det præciseret, at

straksfradrag efter afskrivningslovens § 18 – ligesom skattemæssige

afskrivninger

– skal beregnes forholdsmæssigt, når der skal foretages en

indkomstopgørelse

for en del af indkomståret som følge af, at koncernforbindelsen for et

selskab

ændres. Ved en fejl var virkningstidspunktet ikke angivet. Med

ændringsforslaget

tillægges denne del af forslaget – ligesom de fleste andre præciseringer

– virkning

fra og med indkomståret 2007.

Ændringsforslaget indebærer samtidig, at den foreslåede

forenkling af selskabsskattelovens § 5, stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 2,

tillægges virkning fra og med indkomståret 2007.

Til nr. 26

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 29.

Til nr. 27

Det foreslås, at Skatterådets bemyndigelse til at uddelegere

kompetencen vedrørende omlægning af indkomstår tillægges virkning fra og med

indkomståret 2005. Derved omfatter den foreslåede bemyndigelse alle

anmodninger

om omlægning af indkomstår efter bestemmelsen. Skatterådet er herved stillet

frit med hensyn til at sikre den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af en

eventuel uddelegering.

I bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 5

anføres, at lovforslagets § 1, nr. 10, har virkning fra og med indkomståret

2005. Baggrunden er, at denne ændring retter en henvisning, der ved en fejl

blev slettet. Bestemmelsen er imidlertid tillagt virkning fra og med

indkomståret 2007, jf. forslagets stk. 3. Med ændringsforslaget bliver

fejlrettelsen som anført i bemærkningerne tillagt virkning fra og med

indkomståret 2005.

Endelig foreslås, at rettelsen af henvisningsfejlen i

selskabsskattelovens §

2 A,

jf. lovforslagets § 1, nr. 2, også får virkning for indkomståret 2005.

Til nr. 28

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 29.

Til nr. 29

Såfremt § 1, nr. 14, først træder i kraft for indkomståret 2007

eller senere, vil det betyde at selskaber, der for 2005 og 2006 har betalt

den

konkrete, rigtige acontoskat, vil kunne få en merudgift. Det skyldes, at mens

skattegodtgørelsen for overskydende skat er 1,8 pct., er restskattetillægget

på

5,4 pct. Dermed risikerer koncernen at skulle betale 3,6 pct. af hele

acontoskattebetalingen, selv om der er betalt den konkrete, rigtige skat.

Til nr. 30

Det foreslås, at virkningstidspunktet for den foreslåede konsekvensrettelse

i tonnageskatteloven, jf. ændringsforslag nr. 24, tillægges virkning fra

samme

tidspunkt som den ændring af ligningsloven, der foranledigede

konsekvensrettelsen.

Til nr. 31

Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 23,

stk. 5, jf. ændringsforslag nr. 8, tillægges virkning fra og med indkomståret

2006.

Til nr. 32

Der er tale om en rettelse af teknisk karakter. Formuleringen af

den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i lovforslagets § 15, stk. 10,

tager

ikke højde for, at ændringerne i lovforslagets § 3, nr. 1, 6 og 7, vedrører

fusioner. Ændringsforslaget medfører, at det kommer til at fremgå, at disse

ændringer

har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2007 eller senere.

Endvidere foreslås tilpasningen af aktieombytningsreglerne til

de skattemæssige betingelser for investeringsselskaber og

investeringsforeninger

tillagt virkning fra samme tidspunkt som lovforslagets øvrige ændringer af

reglerne om skattefrie aktieombytninger.

Til nr. 33

Der er tale om en sproglig rettelse.

Til nr. 34

Det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 8 og 9, at selskaber, der

kan modtage skattefrit udbytte, skal behandle salg til udstedende selskab,

udlodninger i forbindelse med kapitalnedsættelser og udlodning af

likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses,

efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Med ændringsforslaget tilpasses

aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde hertil.

Formålet med ændringerne er at forhindre, at et selskab ved at

sælge aktier til udstedende selskab m.v. kan konvertere en ellers

skattepligtig

aktieavance til skattefrit udbytte.

En generel behandling af udlodninger i forbindelse med

kapitalnedsættelser efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven kan dog føre

til uhensigtsmæssigheder. Det kan illustreres ved følgende eksempel:

Et moderselskab har et 100 pct. ejet datterselskab. Aktierne i

datterselskabet er anskaffet den 1. januar 2006 for 1 mio. kr.

Datterselskabet

har en nominel aktiekapital på 200.000 kr. Den 1. januar 2007 foretages en

kapitalnedsættelse uden udlodning på nominelt 100.000 kr.

Hvis aktieavancebeskatningslovens regler finder anvendelse, vil

kapitalnedsættelsen indebære, at moderselskabet konstaterer et tab på 500.000

kr. Datterselskabet har fortsat en værdi på 1 mio. kr. Der hviler således en

latent skat på moderselskabets resterende aktier i datterselskabet på 500.000

kr. Denne latente skat kan imidlertid elimineres ved at udlodde skattefrit

udbytte fra datterselskabet. Da det skattefrie udbytte falder efter, at tabet

er konstateret, vil tabsbegrænsningsreglerne i aktieavancebeskatningslovens §

8, stk. 2, 2. pkt., og § 17, stk. 2, ikke finde anvendelse.

Det foreslås på den baggrund, at tab ved afståelser omfattet af

de foreslåede bestemmelser i ligningslovens §

16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B,

stk. 3, 2. pkt., ikke kan fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i det

pågældende selskab efter afståelsen. Hvis selskabet afstår alle sine ak-tier

i

selskabet, vil der være tale om et endeligt og reelt tab. Derfor gives der

efter forslaget tabsfradrag i disse tilfælde.

Det tab, som ikke kan fradrages, tillægges anskaffelsessummen

for selskabet m.v.s resterende aktier i det pågældende selskab. Selskabet vil

derved få fradrag for tabet i takt med, at de resterende aktier i selskabet

afstås.

De foreslåede regler gælder for selskaber, der anvender

gennemsnitsmetoden ved opgørelsen af fortjeneste og tab. For selskaber, der

er

næringsskattepligtige, og som anvender lagerprincippet ved opgørelse af

fortjeneste og tab, er der ikke behov for tilsvarende regler. Det skyldes, at

værdien af selskabet ikke ændres som følge af kapitalnedsættelsen uden

udlodning.

Hvis der sker en udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelsen, vil

udlodningen indgå ved opgørelsen af aktiernes værdi ved udløbet af

indkomståret.

Til nr. 35

I henhold til fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 4. pkt.,

beskattes vederlag med andet end aktier eller anparter i det eller de

modtagende selskaber som udbytte, når der er tale om en spaltning, hvor det

indskydende

selskab ikke ophører. Med ændringsforslaget præciseres, at denne bestemmelse

ikke finder anvendelse, hvis aktionæren er et selskab, der kan modtage

skattefrit udbytte fra det indskydende selskab. Formålet er at præcisere, at

det ikke er muligt at konvertere en ellers skattepligtig avance ved salg af

aktier

til skattefrit udbytte ved at gennemføre en grenspaltning.

Hvis en selskabsaktionær, der kan modtage skattefrit udbytte,

nedbringer sin kapitalandel i det indskydende selskab i forbindelse med en

skattefri grenspaltning, skal andet vederlag end aktier i det eller de

modtagende selskaber således beskattes efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven,

jf. også lovforslagets § 6, nr. 8, om beskatning af udlodninger ved

kapitalnedsættelser.

Tilsvarende gælder ved skattepligtige spaltninger, hvor selskabsaktionæren

nedbringer sin kapitalandel i det indskydende selskab.

Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor selskabsaktionæren ikke

nedbringer sin kapitalandel i det indskydende selskab, vil grenspaltningen

ikke

være omfattet af de foreslåede regler om skattefri omstrukturering uden

tilladelse.

Til nr. 36

Der er tale om en redaktionel rettelse som følge af, at

ændringerne af sømandsbeskatningsloven, hvis forslaget deles, vil indgå i den

anden del af forslaget.

Til nr. 37

Bestemmelsen fastsætter virkningstidspunktet for de foreslåede

justeringer og præciseringer, jf. ændringsforslag nr. 34 og 35, i relation

til

de foreslåede regler om selskabers tilbagesalg til udstedende selskab m.v.

Det

foreslås, at bestemmelserne tillægges virkning for aktier, der afstås på

tidspunktet

for ændringsforslagenes oversendelse til Folketingets Skatteudvalg – den

2.

marts 2007 – eller senere.

Kim Andersen (V)

Charlotte Antonsen (V)

Peter Christensen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Frode Sørensen (S)

René Skau Björnsson (S)

fmd.

Jens Peter Vernersen (S)

John Dyrby Paulsen (S)

Klaus Hækkerup (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 110

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 12/1-07 fra Ernst & Young

2

Høringssvar, fra skatteministeren

3

Høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, fra skatteministeren

4

Henvendelse af 24/1-07 fra Revitax

5

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

6

Høringssvar, fra skatteministeren

7

Supplerende henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, fra skatteministeren

8

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 12.

januar 2007 fra Ernst & Young

9

Skatteministerens kommentar til høringssvar fra

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

10

Skatteministerens kommentar til høringssvar fra

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

11

1. udkast til betænkning

12

Ændringsforslag fra skatteministeren

13

Henvendelse af 8/3-07 fra InvesteringsForeningsRådet

14

Ændringsforslag fra skatteministeren

15

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 8. marts

2007 fra InvesteringsForeningsRådet

16

Yderligere ændringsforslag fra skatteministeren

17

2. udkast til betænkning

18

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 110

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/1-07 fra

Revitax, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvilke regler (hvorledes) vil et sådant salg

uden nogen nævneværdig skattepligtig avance kunne gennemføres m.v., og

ministerens

svar herpå

3

Spm. om, hvad der forstås ved »for store udbytter«, jf. bemærkningerne

til lovforslaget på side 12, spalte 2 forneden, hvor der anføres: »Derfor

foreslås

det, at skattefriheden for omstruktureringer fortabes, hvis der udloddes for

store udbytter fra det modtagende selskab «, til skatteministeren, og

ministerens

svar herpå

4

Spm. om, hvad der taler imod at lade sambeskattede

selskaber hæfte for hinandens gæld, jf. bemærkningerne til lovforslaget side

14, spalte 2, hvor der anføres: »Det enkelte sambeskattede selskab hæfter kun

for den del af skatten m.v., som vedrører indkomsten i det pågældende selskab

m.v.«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om det betyder, at der ikke sker beskatning, hvis

selskab A (ejet af person X) køber aktier til overkurs af selskab B (ejet af

person Y), altså når der reelt overføres tilskud fra person Y til person X,

jf. bemærkningerne til lovforslaget side 15, spalte 1 foroven, hvor der

anføres:

»I det gældende regelsæt vil den »opmærksomme« skatteyder ofte kunne undgå at

blive beskattet af tilskud fra en anden koncern, eksempelvis ved at foretage

en kapitalforhøjelse med tegning af aktier til overkurs«, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, at i bemærkningerne til lovforslaget anføres der

på side 17, spalte 2 foroven: »Det foreslås derfor, at der i disse tilfælde

gives selskaberne mulighed for at få henført acontoskat, der er betalt inden

koncernetableringen, til den tilsvarende indkomstperiode«, og hvorfor dette

ikke gøres til en fast regel, der gælder i alle tilfælde, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

7

Spm. om, at i bemærkningerne til lovforslaget anføres det

på side 17, spalte 2 forneden, at koncerndefinitionen kan ske efter

årsregnskabslovens regler eller efter internationale regnskabsstandarder, og

at definitionerne ikke er helt identiske, og hvorfor det ikke gøres pligtigt

at anvende internationale regnskabsstandarder, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

8

Spm. om, at i bemærkningerne til lovforslaget anføres det

på side 18, spalte 1 og 2, at lovforslaget indebærer en mulighed for at

bortse fra underskud i fast driftssted i Danmark, og at ministeren anmodes om

at fremkomme med et konkret taleksempel, der belyser virkningen af den

foreslåede ændring i forhold til de i dag gældende regler, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

9

Spm. om, at såfremt lovforslaget gennemføres og der

dermed indføres objektivering af reglerne for skattefri omstrukturering, vil

der være behov for kontrol af, at vilkårene herfor er opfyldt m.v., til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om ministeren vil medvirke til at opdele

lovforslaget i en del, der lukker huller, og en del, der vedrører skattefri

omlægning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om at beskrive de skattehuller, der lukkes med

lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om at bekræfte, at det med de foreslåede ændringer

af reglerne for skattefrie omstruktureringer fortsat vil være muligt at bede

om forhåndsgodkendelse af omstruktureringer, til skatteministeren, og

ministerens

svar herpå

13

Spm. om at redegøre for, i hvor stor en andel af det

samlede antal skattefrie omstruktureringer og hvor stort et antal sager det

forventes at skatteyderen fortsat vil bede skattemyndighederne om tilladelse

til den pågældende transaktion, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

14

Spm., om ministeren er enig i, at der for mange

skatteydere vil være en tilskyndelse til at søge om tilladelse til en

skattefri omstrukturering, så de stramme vilkår, der følger med den

tilladelsesfrie omstrukturering, undgås, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

15

Spm. om at redegøre for, hvor mange ressourcer det er

påtænkt at tilføre eller omprioritere inden for SKAT til at administrere et

dobbeltsystem, hvor der både gives tilladelser til skattefrie

omstruktureringer

og efterfølgende skal kontrolleres efter de objektiverede regler, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om ministeren kan bekræfte, at der ved

omstruktureringer, der gennemføres efter reglerne uden tilladelse,

efterfølgende kan søges om tilladelse, hvis der efterfølgende indtræffer

uforudsete begivenheder, hvor beskatningen efter reglerne om tilladelse var

mere gunstig, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om ministeren er enig i, at det er en forudsætning

for en effektiv kontrol af en række af lovforslagets bestemmelser, at

skattemyndighederne har registreringer af skatteydernes beholdninger og

transaktioner

med unoterede aktier, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvad ministerens holdning til etablering af et

register over unoterede aktier er, jf. betænkning 1392 om

aktieavancebeskatningsloven side 24, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

19

Spm. om at redegøre for, i hvilke tilfælde de foreslåede

justeringer af sambeskatningsreglerne vil give skatteydere fordele med

tilbagevirkende kraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om at redegøre for, hvilke fordele indførelsen af de

nye sambeskatningsregler i 2005 har haft for f.eks. kapitalfondes opkøb af

selskaber,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om at redegøre for sine overvejelser om at indføre

en egentlig sambeskatningsselvangivelse, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

22

Spm. om at bekræfte, at der fortsat er mulighed for at

omgå treårsreglen for selskaber, f.eks. ved indgåelse af optionslignende

aftaler om overdragelse af aktier, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

23

Spm. om nærmere at oplyse hjemmelen til ny § 31 D, samt

hvad der er gældende praksis, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm., om ministeren kan bekræfte, at der skal ske

beskatning af S i nævnte tilfælde, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 29,

indsættelse af en ny § 31 D i selskabsskatteloven, side 45, 2. spalte

nederst, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om at oplyse, om et dansk selskab A, der ejes af det

amerikanske børsnoterede selskab USA Inc., og har modtaget et skattefrit

tilskud,

er omfattet af selskabsskattelovens § 31 D, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

26

Spm. om at oplyse, om et dansk selskab A, der ejes af det

amerikanske børsnoterede selskab USA Inc., og har modtaget et skattefrit

tilskud,

er omfattet af selskabsskattelovens § 31 D, hvis lovforslaget vedtages som

foreslået i den nævnte situation, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

27

Spm., om det kan betragtes som et skattefrit tilskud

omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 D, hvis et

udenlandsk moderselskab ikke opkræver betaling for diverse ydelser til det

danske datterselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om den foreslåede bestemmelse om skattefrit tilskud

i koncernforhold, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om et tilskud i form af overtagelse af et aktiv til

underpris er skattefrit, hvis overdrageren af aktivet ikke er skattepligtig

af avance/tab på aktivet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., om et tilskud fra et koncernselskab i et land, hvor

der ikke er selskabsbeskatning, er skattefrit for modtageren i Danmark, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om nærmere at forklare den foreslåede bestemmelse i

§

36 A, stk. 3,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om den foreslåede bestemmelse i §

36 A, stk. 3, skal forstås sådan, at

der i det modtagende selskab skal optages værdien af handelsværdien af

aktierne i det erhvervede selskab i selskabets selskabsretlige

åbningsbalance,

hvis der er tale om en aktieombytning, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

33

Spm., om den foreslåede bestemmelse i §

36 A, stk. 3, skal forstås sådan, at

der skal udstedes aktie/anpartskapital for den samlede værdi af det

gennemførte

apportindskud, når der foretages aktieombytning, og der således ikke i et

nystiftet holdingselskab må udstedes aktier til overkurs, hvor en del af

egenkapitalen ikke er bunden nominel kapital, men fri egenkapital, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm., om den foreslåede bestemmelse i §

36 A, stk. 3, skal forstås sådan, at

der ved værdiansættelsen af aktierne, der ombyttes, skal medtages værdi af

selskabets goodwill, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om at belyse konsekvenserne af lovforslaget for et

tilfælde, hvor der er foretaget aktieombytning efter reglerne i den

foreslåede §

36 A

i aktieavancebeskatningsloven, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

36

Spm. om at belyse konsekvenserne af den foreslåede

bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens §

36 A, stk. 7, i de nævnte tilfælde,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om at belyse den foreslåede bestemmelse i

aktieavancebeskatningslovens §

36 A,

stk. 7, i det nævnte tilfælde, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

38

Spm. om at bekræftet, at den foreslåede bestemmelse i

aktieavancebeskatningslovens §

36 A,

stk. 7, skal forstås som i nævnte tilfælde, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

39

Spm., om det ikke kan forventes, at alle, der ønsker at

gennemføre en skattefri aktieombytning, vil forsøge at få tilladelse efter

aktieavance-beskatningslovens § 36, inden de gennemfører en aktieombytning

efter § 36A, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om, hvad SKATs gennemsnitlige behandlingstid for

ansøgning om en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens §

36 er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm., om der ikke af hensyn til overskueligheden burde ske

en ændring af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm., om det kan bekræftes, at hvis lovforslaget

vedtages, kan der i den nævnte situation ske spaltning af ejendomsselskabet

uden tilladelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm., om det kan bekræftes, at hvis lovforslaget

vedtages, kan der i den nævnte situation ske spaltning af Holdingselskabet H

ApS uden tilladelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm., om det kan bekræftes, at hvis lovforslaget

vedtages, kan der ikke ske spaltning uden tilladelse i den nævnte situation,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om det kan bekræftes, at hvis lovforslaget vedtages,

kan der ske skattefri spaltning uden tilladelse i det nævnte tilfælde, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om at vise, hvordan lovforslaget vil påvirke en

situation som beskrevet i Skatterådets afgørelse SKM 2006-105 SR, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om, hvad baggrunden er for, at lovforslagets § 1,

nr. 18 (nyt 6.-9. pkt. i selskabsskattelovens § 31, stk. 3), er formuleret

sådan, at det først beskriver konsekvensen af erhvervelse af et skuffeselskab

og dernæst stiftelsen af et nyt selskab, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

48

Spm. om at bekræfte, at hvis der er givet tilladelse til

skattefri aktieombytning af aktierne i et selskab, der driver en detailbutik,

således at det bliver ejet af et holdingselskab, så er denne tilladelse givet

på et urigtigt grundlag, hvis indehaveren af anparterne i selskabet, der ejer

detailbutikken, har været vidende om, at der er en kapitalfond, der ønsker at

overtage hele den pågældende detailhandlerkæde, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

49

Spm. om at bekræfte, at Skatterådet har givet bindende

svar til indehavere af holdingselskaber til selskaber, der driver

detailbutikker i en større kæde, hvorefter de pågældende holdingselskaber kan

udstede købsoptioner til en kapitalfond samt erhverve en salgsoption fra

samme kapitalfond, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om at bekræfte, at hvis en indehaver af et selskab,

der driver detailbutik, har opnået tilladelse til en skattefri aktieombytning

af aktierne i det pågældende selskab med aktier i et nystiftet holdingselskab

tilhørende denne indehaver, udsteder en købsoption til en kapitalfond, så

skal der ske anmeldelse heraf til SKAT, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

51

Spm. om nærmere at redegøre for, hvornår 3-års-fristen ved

aktieombytning kan omgås med udstedelse af en købsoption til en potentiel

køber eller erhvervelse af en salgsoption fra en potentiel køber, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

52

Spm. om at redegøre for, hvornår 3-års-fristen for

selskabers skattepligt ved afståelse af aktier kan omgås med udstedelse af en

købsoption til en potentiel køber eller erhvervelse af en salgsoption fra en

potentiel køber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om at bekræfte, at det foreslåede indgreb mod

elevatormodellen i lovforslagets § 6, nr. 8 og 9, kan omgås på den nævnte

måde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om at oplyse, hvornår aktionærerne, der afstår

aktier i forbindelse med en kapitalnedsættelse, anses for skattemæssigt at

have afstået aktierne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om eksempler på uforudsete begivenheder, hvor

beskatningen efter reglerne om tilladelse var mere gunstige, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om, hvorledes goodwill beregnes ved opgørelsen af

aktiernes værdi, når der foretages skattefri ombytning af aktier uden

tilladelse,

jf. besvarelsen af spørgsmål 31 og 34, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

57

Spm. om yderligere oplysninger i forbindelse med

besvarelsen af spm. 20, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om, hvad der forstås ved »store skattefrie udbytter«,

jf. besvarelsen af spm. 2 og 3, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

59

Spm. om konkrete eksempler på, hvornår indirekte

formueoverførsler fra en skatteyder til en anden skatteyder er

skattepligtige,

og hvornår de ikke er det, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om, hvorfor det ville give en større administrativ

belastning, hvis der skulle foretages omkontering af betalt acontoskat, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om, hvor mange selskaber der sambeskattes, som ikke

anvender de internationale regnskabsstandarder, til skatteministeren, og

ministerens

svar herpå

62

Spm. om at belyse diverse ting vedrørende ændringsforslag

11, 16 og 20 (vedrørende maksimum for udlodning efter skattefri

omstrukturering

uden tilladelse m.v.), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om at bekræfte, at det er forholdsvis let at omgå

indgrebet mod elevatormodellen m.v., jf. besvarelsen af spm. 53, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm. om besvarelsen af spørgsmål 48 skal forstås således,

at det var en ugyldighedsgrund for den givne tilladelse til skattefri

aktieombytning, hvis en aktionær havde opnået tilladelse til aktieombytning

og

der forelå planer om et salg og aktionæren ikke oplyste dette, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

65

Spm., om besvarelsen af spørgsmål 50 skal forstås

således, at det betyder bortfald af den givne tilladelse til skattefri

aktieombytning, hvis der ikke efterfølgende foretages anmeldelse til SKAT

m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm., om besvarelsen af spørgsmål 48-50 skal forstås

således, at SKAT, når man modtager anmeldelse om, at der er indgået

optionsaftaler

om salg af de ombyttede aktier, vil undersøge, om den indgåede optionsaftale

skal anses som en egentlig salgsaftale i skattemæssig henseende m.v., til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

Lignende dokumenter