Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
selskabsskatteloven og andre skattelove
(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i
sambeskatningen)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 27 ændringsforslag til lovforslaget.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 om
deling af lovforslaget, og skatteministeren har stillet ændringsforslag nr.
2-27.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2005 og var til 1.
behandling den 1. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Tidligere behandling
Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr.
L 153 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det
materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 153.
Høring
Det oprindelige lovforslag nr. L 153 blev sendt i høring
samtidig med fremsættelsen den 15. december 2004. Den 2. marts 2005 sendte
skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne
høringssvar
samt skatteministerens kommentar hertil er kort gengivet i et skema i
Læs alt
lovforslagets
bemærkninger.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den 30.
marts 2005 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Advokatrådet,
Dansk Industri,
Ernst & Young,
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer,
Forsikring & Pension,
Professor Søren Friis Hansen,
Syddansk Universitet og
Topdanmark
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 137 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret alle spørgsmål på nær spørgsmål
135-137, som forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme
imod
det under nr. 1 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.
Et
mindretal
i
udvalget (S og RV) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af
lovforslaget
og indstiller det under A nævnte lovforslag til
vedtagelse. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Såfremt
ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget ikke bliver vedtaget, vil
mindretallet
stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har ønsket at få dette
lovforslag opdelt, således at lukning af muligheden for kreativ udnyttelse af
skattelovene kunne udgøre ét selvstændigt lovforslag, mens nedsættelsen af
selskabsskatten m.v. kunne fremstå som et andet selvstændigt lovforslag. I så
tilfælde ville Socialdemokratiet ikke have problemer med at lægge stemmer til
den del, som omhandler lukning af huller i skattelovgivningen, mens
Socialdemokratiet
omvendt ikke finder grund til at nedsætte erhvervsbeskatningen.
Det er et særkende for regeringen, at den skal opleve et voldsomt
offentligt pres, før den kan bringes til at stoppe mulighederne for kreativ
skatteplanlægning. Omvendt skal den heller ikke klandres for endelig at tage
de
fornødne initiativer, som Socialdemokratiet isoleret set godt kan følge og
bære
igennem.
Det er koblingen til en lavere selskabsbeskatning og en række
uheldige følger af sambeskatningsreglerne, som er
urimelig. Skatteministeren
har i et baggrundsnotat skrevet, at der var tale om kreativ skatteplanlægning
og manglende muligheder for kontrol, og derfor var man nødt til at ændre
lovgivningen. Der udestod et meget stort beløb, således at den manglende
genbeskatning vel løb op i omkring 2 mia. kr.
Skatteministeren skrev videre i dette baggrundsnotat, at der var
et helt konkret hul i de nuværende regler, som skyldtes, at en af
værnsreglerne
ikke fungerede efter hensigten. Det skønnede tab heraf beløber sig til hen
ved
2 mia. kr. På den baggrund foreslog man så før folketingsvalget at ændre
sambeskatningsreglerne.
Socialdemokratiet har ikke set vilje fra regeringens side til at
imødegå den voldsomme kritik, som eksempelvis professor Søren Friis Hansen
fra
Syddansk Universitet rettede mod lovforslaget i en henvendelse til
Folketingets
Skatteudvalg den 10. januar 2005, og som også er gentaget over for det
aktuelle
lovforslag, og hvori forslaget betegnes som en tilsidesættelse af gældende
EU-fællesskabsret.
Socialdemokratiet finder det ikke acceptabelt, hvis de
virksomheder, som aktivt har bedrevet kreativ skatteplanlægning, nu skal
præmieres med en skattenedsættelse på 2 procentpoint fra 30 til 28 pct. En
sådan nedsættelse af selskabsskatten gælder også for virksomheder i bank- og
finansverdenen, som ikke har gjort brug af sambeskatningsreglerne.
Foræringerne
til disse virksomheder løber op i omkring 750 mio. kr.
I stedet har Socialdemokratiet fremsat et beslutningsforslag, hvor
det foreslås, at provenuet fra ændringen af sambeskatningsreglerne bl.a.
anvendes til investeringer i uddannelse og forskning. Socialdemokratiet ser
ikke nogen akut årsag til at sænke et selskabsbeskatningsniveau, som ligger i
midten af EU-feltet. Beskæftigelseseffekten af en lavere selskabsskat vil
være
højst begrænset, idet besparelserne i virksomhederne typisk vil blive omsat i
højere afkast til ejerne frem for i nye arbejdspladser.
Et
andet mindretal
i
udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
og
indstiller det under A nævnte lovforslag til
vedtagelse.
Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod ændringsforslag nr. 7, 11 og 19 og stemme hverken for eller
imod ændringsforslag nr. 2-6, 8-10, 12-18 og 20-27. Såfremt ændringsforslag
nr.
1 om deling af lovforslaget ikke bliver vedtaget, vil mindretallet stemme
imod
lovforslaget ved 3. behandling.
SF tilslutter sig generelt
ændringerne af sambeskatningsreglerne, men vil stemme imod ændringsforslag
nr. 7
og 11 og derfor også imod konsekvensændringsforslag nr. 19. Det foreslås, at
moderselskabet (administrationsselskabet) ikke skal hæfte for
datterselskabets
del af sambeskatningsskatten, før datterselskabet har betalt sin andel til
moderselskabet. Det kan SF ikke acceptere.
Konsekvenserne af
forslaget kan illustreres således: Der er i den sambeskattede koncern et
datterselskab,
det går så dårligt for, at det derfor har driftsunderskud og dermed
skattemæssigt underskud. På grund af sambeskatningen fratrækkes det
skattemæssige underskud hos koncernselskaber med overskud. Da det
skattemæssige
underskud således kan udnyttes, vil det underskudsgivende
datterselskab selvfølgelig
selvangive maksimalt skattemæssigt underskud, herunder foretage maksimale
skattemæssige afskrivninger. Der kan således ofte selvangives et større
skattemæssigt underskud end det regnskabsmæssige underskud. Det besluttes at
afvikle selskabet. I afviklingsåret vil der normalt være regnskabsmæssigt
underskud,
men der kan i en række tilfælde være skattemæssigt overskud, da afviklingen
betyder, at anlægsaktiver (ejendomme, produktionsudstyr og biler m.v.)
afhændes, og denne afhændelse vil skattemæssigt medføre gevinst på grund af
de
tidligere års store skattemæssige afskrivninger.
Det er ikke rimeligt,
hvis moderselskabet, der har udnyttet de tidligere års underskud, ikke hæfter
for den skat, som afviklingsårets overskud medfører. Sambeskatningen har
medført en skattekredit, der derfor også bør indfries af dem, der har
udnyttet
skattekreditten.
SF er lodret imod den
skattelettelse, lovforslaget giver på selskabsskatten, og vil derfor stemme
imod det samlede forslag ved 3. behandlingen.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om
deling
af lovforslaget og stemme hverken for eller imod de af skatteministeren
stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(S),
tiltrådt af et
mindretal
(RV, SF og
EL):
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A.
»Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre
skattelove. (Globalpuljeprincip i sambeskatningen)« omfattende § 1,
indledningen og nr. 1-9 og 11-18, §§ 2, 5, 6 og 8-12 og § 14, stk. 1-4, 6 og
8-12.
B.
»Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre
skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten)« omfattende § 1, indledningen og
nr. 10, §§ 3, 4, 7 og 13 og § 14, stk. 5 og 7.
[Deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det udelte lovforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til § 1
2)
I det under
nr. 5
foreslåede
§
8, stk. 2,
indsættes som
7.
og
8. pkt.:
»§ 32, stk. 2, finder ligeledes tilsvarende anvendelse, når det
faste driftssted ville have opfyldt betingelserne, hvis det havde været et
datterselskab. Ved afståelse af fast ejendom i fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, hvor anskaffelsessummen er nedsat efter
ejendomsavancebeskatningslovens §
6 A,
skal den del af fortjenesten, der vedrører fast ejendom beliggende i Danmark,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«
[Dispensation fra CFC-reglerne og beskatning af genanbragte
ejendomsavancer]
3)
Efter nr. 5 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§
8 A, stk. 2,
indsættes efter 2. pkt.:
»Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber
opgøres efter reglerne i § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen,
jf.
§
31 C, er ophørt
eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet
for
ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt.
som skæringsdato for det pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt.
kræves
ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige skæringsdato.««
[Skæringsdato ved skattepligtig fusion med selskab, hvor
koncernforbindelsen er ophørt eller etableret inden eller ved fusionen]
4)
I det under
nr. 16
foreslåede
§ 31, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 8]
5)
I det under
nr. 16
foreslåede
§ 31, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Underskud
i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis
reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor selskabet er
hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen af
selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, på Færøerne eller i
Grønland,
hvor selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt international
sambeskatning efter §
31 A.«
[Hindring af dobbelt fradrag for samme udgift i udenlandske
selskabers danske filialer]
6)
Det under
nr. 16,
foreslåede
§ 31,
stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Hvis der ikke
har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i
den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. §
31 C, ved opgørelsen af
sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger kan maksimalt foretages
i
forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det
tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. §
31 C, foretages en indkomstopgørelse
efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det
pågældende
selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt
indkomstår.
De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er
lagt
til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved
indkomstopgørelsen
for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det
pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør
eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med
skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør
henholdsvis etablering.«
[Indkomstopgørelsen for selskaber, hvor koncernforbindelsen kun
består en del af indkomståret]
7)
Det under
nr. 16
foreslåede
§
31, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Ved national
sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i
sambeskatningen,
som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk
skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk
skattepligtige
søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i
sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet
ikke
længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver
øverste
danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab.
Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye
administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte
sig
til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det
nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen
skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.
Administrationsselskabet
forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også
restskat,
tillæg og renter. Skattemyndigheden kan med frigørende virkning udbetale
overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Hvert enkelt
sambeskattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten,
acontoskatten,
restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som
fordeles til selskabet. Når administrationsselskabet modtager betaling efter
stk. 6 til betaling af indkomstskatten m.v., overtager
administrationsselskabet
hæftelsen herfor.«
[Justering af hæftelsesreglerne ved national sambeskatning]
8)
I den under
nr. 16
foreslåede
§ 31
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan et sambeskattet selskab vælge
at
se bort fra underskud, herunder underskud overført fra tidligere indkomstår.
Der kan ses bort fra underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i
et
sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i
Danmark, når det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets indkomst
medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Det er en betingelse, at den
pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til
lempelsesmetoden
i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til
senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der ses bort fra
et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på
de enkelte underskudsgivende kilder.«
[Mulighed for at se bort fra underskud med henblik på at
opnå udenlandsk creditlempelse]
9)
I
det under
nr. 16
foreslåede
§
31 A, stk. 2,
indsættes
efter 2. pkt.:
»Ved afbrydelse af international sambeskatning kan underskud i
udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke fremføres til modregning i
senere indkomstår.«
[Ingen
fremførsel af uudnyttede udenlandske underskud ved ophør af international
sambeskatning]
10)
D
et under
nr. 16
foreslåede
§
31 A
, stk. 3,
11. pkt.,
affattes således:
»Ved
spaltning af det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt,
og
der udløses fuld genbeskatning efter stk. 11.«
[Genbeskatning ved spaltning
af det ultimative moderselskab]
11)
Det under
nr. 16
foreslåede
§
31 A,
stk. 4, 4. pkt.,
udgår, og i stedet indsættes:
»Administrationsselskabet og det ultimative moderselskab hæfter
solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter
vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtigelse. Hæftelsen
omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i
sambeskatningsindkomsten
efter § 31, hvis der ikke var valgt international sambeskatning.«
[Justering af hæftelsesreglerne]
12)
I det under
nr. 16
foreslåede
§
31 A, stk. 10, 1. pkt.,
og
stk. 11,
ændres »for det sidste indkomstår
under sambeskatningen« til: »for det indkomstår, hvor sambeskatningen
ophører,«.
[Ændret indkomstår for genbeskatning af underskud ved ophør af
sambeskatning]
13)
I det under
nr. 16
foreslåede
§ 31 B,
stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Ligningsrådet kan
fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra fremmed valuta
til
danske kroner ved påbegyndelse af international sambeskatning. Ligningsrådet
kan tillade, at omlægning af indkomstår ved etablering af koncernforbindelsen
sker på anden måde end foreskrevet i § 10, stk. 5, hvis administrative hensyn
til selskaberne taler herfor og der ikke opnås særlige skattemæssige fordele
herved.«
[Bemyndigelser til Ligningsrådet vedrørende omregning fra
fremmed valuta og tvungen omlægning af indkomstår]
14)
I det under
nr. 16
foreslåede
§
31 C,
stk. 2, nr. 5,
ændres »dennes« til: »dettes«.
[Sproglig korrektur]
15)
Efter nr. 16 indsættes som nyt
nummer:
»02.
I
§ 32, stk. 2,
indsættes to steder efter »forsikrings-«:
», realkredit-«.«
[Realkreditvirksomheder sidestilles med forsikrings- og
bankvirksomhed, hvad angår dispensationsreglen i CFC-beskatningsreglerne]
16)
Efter
§ 1
indsættes som ny paragraf:
»§ 01
I lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af
afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove. (Kvoter og
betalingsrettigheder), foretages følgende ændring:
1.
I den ved
§ 1, nr. 2,
indsatte
§
40 C
ændres i
stk. 7, 2. pkt.,
»30 pct.« til: »28 pct.«.«
[Konsekvensændring som
følge af nedsættelsen af selskabsskattesatsen]
Til § 2
17)
Efter nr. 3 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 13 e, stk. 2,
ændres »2,3« til: »2,0«.«
[Konsekvensændring som følge af nedsættelsen af
selskabsskattesatsen]
Til § 6
18)
Før
nr. 1
indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 5
indsættes som
3.
og
4. pkt.:
»Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber
opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, som følge af at
koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens §
31 C, er ophørt eller etableret inden
eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret
henholdsvis
etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skattemæssig
fusionsdato for det pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves
ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.««
[Fusionsdato ved skattefri fusion med selskab, hvor
koncernforbindelsen er ophørt inden eller ved fusionen]
Til § 8
19)
Den under
nr. 2
foreslåede affattelse
af
§ 4, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Når selskaber er sambeskattede forud for det
indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges, hæfter det ultimative moderselskab
og
administrationsselskabet i den internationale sambeskatning tillige for
skatter
af et af selskabernes konkursindkomst, når skatterne inden dekretet ville
have
været omfattet af hæftelsen i selskabsskattelovens §
31 A, stk. 4.«
[Konsekvensændring som følge af justeringen af
hæftelsesreglerne]
Til § 14
20)
I
stk. 3
affattes
1. pkt.
således:
»§ 1, nr. 3, 5, 01, 6, 9, 12-16, 02, 17 og 18, § 6, nr. 01,
§ 8, § 9, nr. 1, 2, 5 og 6, og §§ 10-12 har virkning fra og
med
indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere.«
[Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 3, 15 og 18]
21)
I
stk. 3
indsættes som
6. pkt.:
»Uanset 1. pkt. kan uudnyttede underskud i den afsluttende
regnskabsperiode og uudnyttede underskud fra tidligere år under
sambeskatningen
i et sambeskattet datterselskab, der er likvideret inden den 2. marts 2005,
fremføres til fradrag efter de almindelige regler herom.«
[Virkningstidspunkt for ændring af mulighederne for at anvende
underskud i sambeskattede datterselskaber efter selskabets likvidation]
22)
S
tk. 5
affattes således:
»Stk. 5.
§ 1, nr. 10, § 01, § 2, nr. 01, § 3, § 4, § 7, nr. 1
og 2, og § 13 har virkning fra og med indkomståret 2005.«
[Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 16 og 17]
23)
I
s
tk. 6
indsættes
som
2. pkt.
:
»§ 6, nr. 1, har virkning for fusioner med fusionsdato den 1.
januar 2005 eller senere.«
[Virkningstidspunkt for ændringen af fusionsskattelovens § 8,
stk. 6]
24)
I
stk. 8
indsættes efter 1.
pkt. som nyt punktum:
»Såfremt et andet datterselskab opfylder betingelserne for at
have deltaget i sambeskatningen efter de hidtidige regler, finder reglerne i
ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, om
videreførelse af genbeskatningssaldoen i dette andet datterselskab
tilsvarende
anvendelse, således at moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud i
dette andet datterselskab.«
[Samme muligheder for omstrukturering uden genbeskatning som i
gældende regler]
25)
Stk.
8, 9. pkt.,
der bliver 10. pkt., affattes således:
»Selvangivelsen
skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi.«
[Sproglig korrektur, hvor »for« ændres til »af«]
26)
Stk.
9, 1. pkt.,
udgår, og i stedet indsættes:
»Ophører et fast driftssteds skattepligt som følge af denne lovs
§ 1, nr. 5, kan underskud i det faste driftssted opstået før skattepligtens
ophør ikke fremføres. Selskabets indkomst forhøjes med overskud i det faste
driftssted i efterfølgende indkomstår, så længe der er en
genbeskatningssaldo.«
[Afskæring af underskudsfremførsel ved overgang til
territorialbeskatning]
27)
I
stk. 9, 3. pkt.,
der bliver 4. pkt.,
ændres »2. pkt.«
til: »3. pkt.« og »7.-8. pkt.« til: »8. og 9. pkt.«
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 26]
Bemærkninger
Til nr. 1
Socialdemokratiet foreslår lovforslaget opdelt i to lovforslag. Baggrunden
er,
at Socialdemokratiet kan støtte den del af lovforslaget, som vedrører
ændringen
af sambeskatningsreglerne, men ikke kan støtte, at provenuet på 2 mia.
kr.
fra ændringen af sambeskatningsreglerne anvendes til at nedsætte
selskabsskatten. Socialdemokratiet foreslår derfor, at den del af
lovforslaget,
som vedrører nedsættelsen af selskabsskatten, udskilles i et
selvstændigt
lovforslag.
Socialdemokratiet har sammen med Det Radikale Venstre
fremsat beslutningsforslag nr. B 44 om lukning af skattehuller og
investeringer i Danmarks fremtid, hvor S og RV foreslår en alternativ
anvendelse at provenuet fra ændringen af sambeskatningsreglerne. S og RV
mener,
at de 2 mia. kr. skal anvendes til investeringer i Danmarks fremtid. Det
indebærer bl.a. investeringer i uddannelse og forskning, iværksættelse af et
udviklingsprogram for den danske folkeskole, en styrket indsats i forbindelse
med massefyringer, nedsættelse af taksterne på kollektiv trafik og
nedsættelse
af registreringsafgiften for miljøvenlige biler.
Til nr. 2-27
Almindelige bemærkninger
Ændringsforslagene indeholder hovedsageligt tekniske justeringer
af lovforslaget. De fleste af disse tekniske justeringer er allerede varslet
i
forbindelse med afgivelsen af svar på diverse spørgsmål fra Skatteudvalget og
kommentarer til diverse henvendelser til Skatteudvalget.
Blandt ændringsforslagene fremhæves følgende:
-
Justering af hæftelsesreglerne,
således at ingen af de sambeskattede selskaber hæfter for skatten af andre
selskabers indkomst optjent i Danmark. Varslet i bl.a. svaret på
henvendelserne
fra Dansk Industri (L 121 – bilag 15) og Ernst & Young (L121 –
bilag 16).
-
Ligningsrådet kan fastsætte særlige
regler om fremmed valuta i den internationale sambeskatning. Varslet i
besvarelsen
af spørgsmål 108.
-
Fortjenester genanbragt i udenlandske
faste ejendomme medregnes ved den danske indkomstopgørelse, når den
udenlandske
ejendom afstås. Varslet i besvarelsen af spørgsmål 26.
-
Justering og præcisering af reglerne
for indkomstopgørelsen i de tilfælde, hvor der ikke er koncernforbindelse
hele
indkomståret, herunder hvis der i indkomståret foretages omstruktureringer
med
skattemæssig virkning tilbage i tid. Varslet i kommentaren til henvendelsen
fra
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 121 – bilag 18).
I bilag 1 til ændringsforslagene, jf. L 121 – bilag 25, er
vedlagt en oversigt over de enkelte ændringsforslag, og hvor de er varslet.
Bilag 2 i L 121 – bilag 25 indeholder en sammenligning mellem gældende
ret,
lovforslaget og ændringsforslagene.
Ad nr. 2
Ændringsforslaget indeholder to elementer, dels et forslag om at
forsikrings-, realkredit- og bankfilialer kan få dispensation fra
CFC-beskatning, hvis visse nærmere bestemte kriterier er opfyldt, dels et
forslag om, at fortjenester genanbragt i udenlandske faste ejendomme
medregnes
i den danske indkomstopgørelse, når fortjenesten vedrører en fast ejendom
beliggende i Danmark.
I lovforslaget er det foreslået, at filialer kan blive omfattet
af CFC-beskatning, hvis et tilsvarende datterselskab vil blive omfattet af
CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32. I selskabsskattelovens § 32,
stk. 2, findes en dispensationsbestemmelse for udenlandske datterselskaber,
der
driver forsikrings- eller bankvirksomhed, som er underlagt offentligt tilsyn.
Der kan opnås dispensation fra Ligningsrådet, hvis
-
den
væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land,
hvor datterselskabet er hjemmehørende,
-
den
væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er
koncernforbundne med datterselskabet, og
-
datterselskabets
kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings- eller
bankvirksomheden
tilsiger.
Datterselskabet skal endvidere være hjemmehørende i EU,
Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med
Danmark. I dette ændringsforslags nr. 14 foreslås det, at
dispensationsmuligheden skal finde tilsvarende anvendelse på
realkreditvirksomhed.
Det foreslås, at hvis en forsikrings-, realkredit- eller
bankfilial ville opfylde kravene, såfremt filialen havde været et
datterselskab, skal filialen ligeledes kunne opnå dispensation fra
CFC-beskatning. En filial vil således – på samme måde som
datterselskaber - kunne
opnå dispensation, hvis
-
den hovedsagelig driver virksomhed i det
land, hvor filialen er beliggende,
-
den hovedsagelig driver virksomhed med
uafhængige parter,
-
det danske selskab har koncession til at
drive den pågældende virksomhed og er underlagt offentligt tilsyn,
-
den er beliggende i EU eller i et
dobbeltbeskatningsoverenskomstsland og
-
den kapital, der er allokeret til filialen,
ikke overstiger, hvad driften af den koncessionerede virksomhed i filialen
tilsiger. Ved denne vurdering kan bl.a. indgå: den sædvanlige kapitalstyrke
for
datterselskaber i branchen i det pågældende land, det offentlige tilsyns krav
og anbefalinger til datterselskaber i det pågældende land samt kapitalstyrken
i
andre selskaber og filialer (indenfor samme branche) i samme koncern.
En filial,
som opfylder betingelserne, må siges at
drive almindelig forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed uden
væsentlig
grænseoverskridende aktivitet og er ikke placeret i det pågældende land med
henblik på at opnå skattemæssige fordele i Danmark eller andre lande.
Filialen
bør derfor ikke være omfattet af CFC-reglerne.
Muligheden for genanbringelse af ejendomsavancer i udenlandske
ejendomme opretholdes uændret. Fuldt skattepligtige selskaber kan således
genanbringe ejendomsavancen, som vedrører afståelsen af danske faste
ejendomme,
i udenlandske ejendomme. Med ændringsforslaget fastslås, at den del af
avancen,
der vedrører danske ejendomme, jf. ejendomsavancebeskatningslovens §
6 A, stk. 4, sidste punktum, medregnes
ved den danske indkomstopgørelse, når den udenlandske ejendom afstås.
Ad nr. 3
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 6,
hvor reglerne for indkomstopgørelsen i selskaber, der kun er koncernforbundne
en del af indkomståret, præciseres. I henhold til forslaget skal et selskabs
indkomst, der er erhvervet frem til koncernforbindelsens ophør, medregnes i
sambeskatningsindkomsten for den pågældende koncern, selv om det pågældende
selskab efterfølgende deltager i en omstrukturering, der gennemføres med
skattemæssig
virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør. Tilsvarende
er det ved etablering af koncernforbindelsen kun indkomsten i det pågældende
selskab fra dette tidspunkt, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen, selv
om
selskabet efterfølgende deltager i en omstrukturering med tilbagevirkende
kraft.
Selskabsskattelovens §
8 A
indeholder mulighed for at gennemføre en skattepligtig fusion med
skattemæssig
tilbagevirkende kraft til skæringsdatoen for den udarbejdede åbningsbalance
for
det modtagende selskab.
Udnyttes denne mulighed, lægges værdien af det indskydende
selskab pr. skæringsdatoen til grund ved opgørelsen af det indskydende
selskabs
afståelsessum og det modtagende selskabs anskaffelsessum for de ved fusionen
overdragne aktiver og passiver, ligesom det modtagende selskab medregner
indkomsten vedrørende det indskydende selskab fra dette tidspunkt.
Med ændringsforslaget kan skæringsdatoen for et selskab i disse
tilfælde ikke tillægges virkning længere tilbage i tid end det tidspunkt,
hvor
det pågældende selskabs koncernforbindelse med andre selskaber blev etableret
eller ophørte.
Hvis eksempelvis et indskydende selskab, der har været
koncernforbundet med andre selskaber indtil den 1. marts, den 1. maj
fusionerer
med et modtagende selskab, der ikke er en del af en koncern, kan fusionen,
for
så vidt angår det indskydende selskab, ikke tillægges skattemæssig virkning
længere
tilbage end den 1. marts.
Det vil således være værdien af det indskydende selskabs aktiver
og passiver pr. 1. marts, der skal anvendes ved avanceopgørelsen vedrørende
det
indskydende selskabs aktiver og passiver. Det vil ligeledes være indkomsten
vedrørende det indskydende selskabs aktiver og passiver fra og med den 1.
marts, der skal medregnes ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse.
Indkomsten for perioden fra den 1. januar til den 28. februar medregnes hos
den
koncern, som det pågældende selskab ikke længere er koncernforbundet med.
Hvis det modtagende selskab i stedet var en del af en anden
koncern, anses det indskydende selskab for at have etableret
koncernforbindelse
med denne koncern pr. 1. maj, og fusionen vil i relation til det indskydende
selskab ikke kunne tillægges skattemæssig virkning før dette tidspunkt.
Det foreslås, at det i sådanne tilfælde ikke kræves, at de
fusionerende selskaber skal have samme skattemæssige skæringsdato. Baggrunden
herfor er et ønske om at undgå at pålægge et modtagende selskab at udarbejde
et
nyt regnskab pr. den dato, hvor det indskydende selskabs koncernforbindelse
er ophørt.
Hvis det er det modtagende selskab, hvis koncernforbindelse med
andre selskaber er ophørt eller etableret i løbet af året, anses
skæringsdatoen
for det modtagende selskab i skattemæssig henseende ligeledes for at være
tidspunktet for koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering.
Ændringsforslaget ændrer ikke på mulighederne for at gennemføre
en skattepligtig fusion mellem to koncernforbundne selskaber med
tilbagevirkende kraft, hvis koncernforbindelsen med det modtagende selskab
ophører efter fusionens gennemførelse.
Ad nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
ændringsforslag nr. 8.
Ad nr. 5
Det foreslås, at den nuværende værnsregel i selskabsskattelovens
§ 31, stk. 5, videreføres i det nye regelsæt. Værnsreglen skal forhindre, at
et
udenlandsk selskab kan opnå fradrag for den danske filials underskud i såvel
Danmark som i det udenlandske selskabs hjemland. Efter bestemmelsen kan
underskud i en filial kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis
reglerne
i selskabets hjemland forhindrer, at underskuddet medregnes ved beregningen
af
selskabets indkomstopgørelse.
Hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter
selskabsskattelovens §
31 A,
kan et eventuelt samlet underskud for det pågældende selskab, som har
filialen
i Danmark, modregnes i andre sambeskattede selskabers indkomst – uanset
den foreslåede
bestemmelse i § 31, stk. 2, 2. pkt. Ligningslovens §
5 G
kan eventuelt finde anvendelse på det
samlede underskud i selskabet, hvis underskuddet efter udenlandske regler kan
overføres til modregning i indkomst, som ikke beskattes i Danmark.
Ad nr. 6
De foreslåede sambeskatningsregler adskiller sig bl.a. fra de
gældende regler ved, at indkomst fra selskaber, hvor betingelserne for
sambeskatning ikke er opfyldt hele indkomståret, skal medregnes til
sambeskatningsindkomsten. Det indebærer, at der skal fastsættes visse særlige
regler for opgørelsen af indkomsten i disse tilfælde, jf. forslaget til
selskabsskattelovens
§ 31, stk. 3.
Situationen opstår typisk, hvis et selskab sælges fra en koncern
til en anden. Som beskrevet i lovforslagets bemærkninger kan opgørelsen af
indkomsten for den første del af indkomståret hos den sælgende koncern
påvirke
indkomstopgørelsen for resten af indkomståret hos den købende koncern. Derfor
skal den sælgende koncern sikre, at de relevante indkomstoplysninger er til
stede i selskabet, så den købende koncern kan anvende dem ved opgørelsen af
sin
sambeskatningsindkomst.
Som bestemmelsen er formuleret, kan der imidlertid være tvivl
om, i hvilket omfang dispositioner foretaget af den købende koncern efter det
tidspunkt, hvor selskabet er overdraget, kan påvirke indkomstopgørelsen for
den
periode af indkomståret, hvor selskabet var en del af den sælgende koncern.
Det
kan eksempelvis være tilfældet, hvor nogle af selskabets
afskrivningsberettigede
aktiver afhændes, eller hvor det pågældende selskab efterfølgende deltager i
en
omstrukturering, der tillægges skattemæssig virkning tilbage til et
tidspunkt,
hvor selskabet var en del af den sælgende koncern.
Det er hensigten, at indkomstopgørelsen i den købende koncern
skal påvirkes mindst muligt af de valg, som den sælgende koncern træffer med
hensyn til indkomstopgørelsen. Det er dog ikke muligt helt at undgå, at
indkomsten vedrørende tidligere indkomstperioder (hos den sælgende koncern)
kan
påvirke indkomsten i senere indkomstperioder (hos den købende koncern). Denne
situation kan også opstå i dag – eksempelvis hvor skattemyndighederne
ændrer
selskabets indkomstansættelse for et tidligere indkomstår.
En sådan indkomstpåvirkning vil typisk opstå i relation til
skattemæssige afskrivninger og fremførte underskud i den skattepligtige
indkomst.
Ved overdragelsen af et selskab har den købende mulighed for at tage højde
for
indkomstpåvirkning gennem overdragelsesaftalen og en due diligence-vurdering
af
selskabet. Det vil være væsentligt vanskeligere for en sælgende koncern at
tage
højde for indkomstpåvirkninger, der opstår som følge af den købende koncerns
dispositioner efter overdragelsen. Derfor bør efterfølgende dispositioner
ikke
påvirke opgørelsen af den indkomst, som er optjent, mens selskabet har været
en
del af den sælgende koncern. Den sælgende koncern bør således principielt
kunne
opgøre den indkomst i det solgte selskab, der skal indgå i
sambeskatningsindkomsten,
på tidspunktet, hvor selskabet udgår af koncernen.
Det vil samtidig mindske antallet af oplysninger, som det er
nødvendigt at udveksle mellem en sælgende og en købende koncern af hensyn til
udarbejdelsen af selvangivelsen, mest muligt.
På den baggrund foreslås med ændringsforslaget nogle
præciseringer af reglerne for indkomstopgørelsen for den periode, hvor der
kun
er koncernforbindelse en del af året.
For det første beregnes skattemæssige afskrivninger i henhold
til lovforslaget efter forholdet mellem indkomstperiodens længde og
selskabets
indkomstår. Opgørelsen af de skattemæssige afskrivninger vil således være
afhængig af, hvornår selskabets indkomstår afsluttes. En sælgende koncern har
ikke nødvendigvis ved salget af et selskab sikkerhed for længden af det
solgte
selskabs indkomstår. Det giver en usikkerhed i forbindelse med opgørelsen af
de
forholdsmæssig afskrivninger og dermed opgørelsen af indkomsten for
delperioden.
Det foreslås på den baggrund, at skattemæssige afskrivninger
beregnes efter forholdet mellem indkomstperiodens længde og et kalenderår,
dvs.
12 måneder, jf. bestemmelsens 2. pkt. Det gælder, uanset om indkomstperioden
udgør mere eller mindre end 12 måneder.
For det andet forslås det præciseret, at indkomsten i
delperioden skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, som om
indkomstperioden udgjorde et helt indkomstår, jf. bestemmelsens 3. pkt., idet
der dog som nævnt beregnes forholdsmæssige afskrivninger. Derved tydeliggøres
det bl.a., at selskabets afhændelse af afskrivningsberettigede driftsmidler
efter ophør af koncernforbindelsen ikke påvirker opgørelsen af
sambeskatningsindkomsten
i en sælgende koncern.
Det tydeliggøres også, at indkomstperioden anses for et
indkomstår i relation til reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7-12, om
begrænset adgang til underskudsfremførsel, når mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i et selskab ejes af andre aktionærer ved indkomstårets
slutning
end ved indkomstårets begyndelse. Det indebærer, at den sælgende koncern kan
anvende underskud i indkomstperioden uden begrænsninger. Tilsvarende kan den
købende koncern uden begrænsninger anvende underskud i selskabet i den
periode,
hvor selskabet indgår i den købende koncern. Derimod vil ligningslovens § 15,
stk. 7-12 − hvis betingelserne for ændringer i aktionærkredsen i øvrigt
er opfyldt − kunne finde anvendelse på underskud i indkomstperioden,
hvor
selskabet har været en del af den sælgende koncern, hvis underskuddet i denne
indkomstperiode fremføres til modregning hos den købende koncern.
For det tredje foreslås det udtrykkeligt fastsat, at reglerne om
medregning af indkomst fra et selskab, som kun er koncernforbundet med en
koncern en del af indkomståret, går forud for de regler i skattelovgivningen,
der giver mulighed for at gennemføre overdragelser og omstruktureringer med
skattemæssig tilbagevirkende kraft.
Det vil således heller ikke påvirke størrelsen af den indkomst,
der skal medregnes til sambeskatningsindkomsten hos den sælgende koncern, at
det solgte selskab efterfølgende indgår i en omstrukturering med
tilbagevirkende kraft til før det tidspunkt, hvor selskabet blev solgt.
Eksempelvis kan man forestille sig et selskab X, som den 1.
april 2005 sælges af koncern A til koncern B. Koncern B beslutter den 30.
juni
2005 at fusionere selskab X efter reglerne i fusionsskatteloven med et andet
af
koncernens selskaber, Y, med fusionsdato den 1. januar 2005. Alle selskaber
har
kalenderårsregnskab.
Efter reglerne i fusionsskatteloven vil hele indkomsten i både
selskab X og Y i 2005 skulle beskattes i det modtagende selskab for
indkomståret 2005. Det modtagende selskab vil samtidig indtræde i det
indskydende selskabs skattemæssige stilling pr. 1. januar 2005 efter reglerne
i
fusionsskattelovens § 8.
Det vil ikke være tilfældet med de foreslåede regler. Her
beskattes det modtagende selskab af indkomsten i Y for hele 2005 og
indkomsten
i X fra den 1. april til den 31.december 2005. Det modtagende selskab
succederer i de skattemæssige værdier i Y pr. 1. januar 2005 og de
skattemæssige
værdier m.v. pr. 1. april 2005 vedrørende selskab X.
Ad nr. 7 og 11
Det vurderes, at det ikke er nødvendigt, at visse
koncernselskaber i den nationale sambeskatning hæfter solidarisk for andre
koncernselskabers skattegæld, når hvert enkelt af de sambeskattede selskaber
hæfter for deres del af skatten af sambeskatningsindkomsten.
Vurderingen vedrører kun de tilfælde, hvor der er tale om skat
af indkomst på dansk territorium, dvs. national sambeskatning. Ved
international sambeskatning vil det være nødvendigt at opretholde de
foreslåede
regler i L 121, hvorefter det ultimative moderselskab og
administrationsselskabet
(hvor skatten beregnes og opkræves) hæfter for skatten af
sambeskatningsindkomsten
optjent uden for dansk territorium. Uden hæftelsesregler ved international
sambeskatning vil der ikke kunne skabes en tilstrækkelig og nødvendig
sikkerhed
for, at det skattekrav, som opstår mod koncernen(s selskaber), kan håndhæves.
International sambeskatning er ikke valgt
Det foreslås derfor, at lovforslaget ændres således, at ingen af
de sambeskattede selskaber i national sambeskatning hæfter for mere end
skatten
af selskabets egen indkomst. Administrationsselskabet overtager dog hæftelsen
med hensyn til indkomstskatten vedrørende andre selskaber fra og med det
tidspunkt, hvor disse andre selskaber betaler skatten til
administrationsselskabet efter den foreslåede § 31, stk. 6.
I den nuværende udformning af lovforslaget påhviler den samlede
skat af sambeskatningsindkomsten administrationsselskabet. Med
ændringsforslaget
skal administrationsselskabet fortsat forestå indbetalingen af den samlede
indkomstskat af sambeskatningsindkomsten, men administrationsselskabet hæfter
altså først for skatten af indkomst i andre selskaber fra og med det
tidspunkt,
hvor administrationsselskabet modtager skatten fra de andre sambeskattede
selskaber. Indtil dette tidspunkt hæfter de andre sambeskattede selskaber
selv
for skatten og skatten kan ikke inddrives hos administrationsselskabet.
Ved betalingen af skatten til administrationsselskabet frigøres
de andre sambeskattede selskaber for deres hæftelse.
Administrationsselskabet forestår tillige indbetalingen af
acontoskatten. Her er det ligeledes det enkelte selskab, der hæfter for
betalingen af acontoskatten, indtil selskabet har indbetalt acontoskatten til
administrationsselskabet. Størrelsen af det enkelte selskabs
acontoskattehæftelse
baseres på et skøn over den forventede indkomst i det pågældende selskab.
Skønnet baseres som udgangspunkt på gennemsnittet af de senest 3 indkomstårs
indkomstskat
for det enkelte selskab.
International sambeskatning er valgt
I den internationale sambeskatning opretholdes, at det
ultimative moderselskab og administrationsselskabet (disse selskaber vil være
sammenfaldende i koncerner, hvor det ultimative moderselskab er dansk) hæfter
solidarisk for den samlede indkomstskat af indkomst optjent ved
erhvervsvirksomhed
uden for dansk territorium samt eventuelle genbeskatningssaldi. Hæftelsen
omfatter
ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ellers ville være omfattet af
national
sambeskatning.
Den solidariske hæftelse for indkomst i udenlandske selskaber
opretholdes, fordi den internationale sambeskatning (i modsætning til
national
sambeskatning) inkluderer selskaber, der ligger uden for dansk
skattejurisdiktion.
Selskaber, som ligger uden for dansk skattejurisdiktion, kan efter
international
ret (herunder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne) kun omfattes af dansk
skattepligt, hvis selskabet har virksomhed her i landet eller hvis selskabet
frivilligt vælger dansk (sam)beskatning. Skatten af indkomsten i udenlandske
selskaber omfattet af international sambeskatning kan derfor ikke
tvangsinddrives, idet det udenlandske selskab ikke er et skattepligtssubjekt.
Det bemærkes, at et udenlandsk ultimativt moderselskab selv vælger den
internationale sambeskatning og derved selv påtager sig hæftelsen.
Det vurderes, at en forskel mellem hæftelsen ved national og
international sambeskatning ikke er i strid med de EU-retlige regler om
etableringsfrihed.
Det bemærkes, at hæftelsesreglerne afhænger af, om international
sambeskatning vælges. Det gælder, uanset om det ultimative moderselskab, som
træffer dette valg, og som i givet fald vil hæfte, er dansk eller udenlandsk.
Hæftelsen for det ultimative moderselskab ved etablering af et nyt
datterselskab
eller en ny filial afhænger godt nok af, om filialen eller datterselskabet
etableres i Danmark eller i udlandet. Denne forskel er imidlertid sagligt
begrundet i hensynet til inddrivelsen, idet det ikke vil være muligt at
inddrive
indkomstskatten direkte fra den udenlandske enhed.
Det vurderes således at være i overensstemmelse med EU-retten at
»fjerne« administrationsselskabets hæftelse ved national sambeskatning, men
fastholde hæftelsesregler ved international sambeskatning.
Ad nr. 8
Efter ligningslovens § 33 H kan et dansk selskab med et fast
driftssted i udlandet vælge at se bort fra underskud i anden virksomhed med
henblik på at opnå dansk creditlempelse for udenlandske skatter opkrævet hos
det faste driftssted i udlandet. De underskud, der ses bort fra i det enkelte
indkomstår, fremføres efter de almindelige fremførselsregler. På denne måde
undgås, at creditlempelserne går tabt for selskabet.
Udenlandsk ejede koncerner med både aktieselskaber og faste
driftssteder her i landet vil på tilsvarende vis kunne fortabe muligheden for
udenlandsk creditlempelse, hvis lovforslaget vedtages som fremsat. Dette kan
illustreres ved følgende eksempel:
En koncern består af et udenlandsk moderselskab, et dansk
datterselskab og et dansk fast driftssted. Datterselskabet og det faste
driftssted indgår i obligatorisk sambeskatning. I år 1 har datterselskabet et
underskud på 100 og det faste driftssted et overskud på 100. Dansk skat
bliver
0.
Moderselskabet betaler skat i sit
hjemland (ved 30 pct.) på 30 af indtægten i det faste driftssted her i
landet.
I år 2 har datterselskabet en indkomst på 100 og det faste driftssted en
indkomst på 0. Der udløses en dansk skat på 28. Koncernens samlede skat i år
1
og 2 udgør 58.
Under de gældende regler bliver den betalbare danske skat i år 1
(i det faste driftssted) 28. Moderselskabet får credit herfor i udlandet og
betaler udenlandsk skat med 2, i alt 30. I år 2 bliver der ikke skat til
betaling, idet datterselskabet fremfører underskud fra år 1. Den
obligatoriske
sambeskatning udløser således over 2 år en merskat på 28, der tilfalder
udlandet. Koncernens effektive skatteprocent udgør 58.
Problemet kan løses med en »omvendt § 33 H«, således at
koncernen i det første år kan undlade at anvende underskuddet i
datterselskabet, men i stedet fremføre underskuddet til brug i senere
indkomstår.
Koncernen vil i givet fald have en indkomst i år 1 på 100 i Danmark, hvilket
vil udløse en skat på 28 og give en creditlempelse i udlandet på 28.
Det foreslås derfor, at et sambeskattet selskab får mulighed for
at se bort fra underskud. Der kan ses bort fra underskud, der svarer til den
skattepligtige indkomst i et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et
sambeskattet datterselskab i Danmark, når indkomsten tillige medregnes ved
indkomstopgørelsen
i udlandet. Det er en betingelse, at den pågældende stats lempelse for den
danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det
beløb,
der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i
ligningslovens § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede
underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende
kilder.
Ad nr. 9
Ved afbrydelsen af den internationale sambeskatning gøres der
endeligt op med de udenlandske enheder, og tidligere udnyttede underskud
genbeskattes. Det foreslås derfor udtrykkeligt fastsat, at eventuelle
uudnyttede underskud, der vedrører det pågældende udenlandske selskab eller
faste driftssted, ikke kan fremføres ved koncernens danske indkomstopgørelse
for efterfølgende indkomstår.
Ad nr. 10
Det foreslås, at spaltning af det ultimative moderselskab skal
udløse fuld genbeskatning. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at
genbeskatningen ikke længere opgøres pr. selskab, men pr. land, og inden for
en
samlet 10-års-periode.
Ad nr. 12
Det foreslås, at genbeskatningen af underskud ved ophør af den
internationale sambeskatning sker i det indkomstår, hvor sambeskatningen
ophører, i stedet for det sidste indkomstår under sambeskatningen. Forslaget
medfører, at der ved ophør ikke automatisk skal ske genoptagelse af det
sidste
indkomstår under sambeskatningen.
Administrationsselskabet og koncernens ultimative moderselskab
hæfter solidarisk for genbeskatningen af genbeskatningssaldoen – også i
det år,
hvor sambeskatningen ophører.
Ad nr. 13
Fremmed valuta
Det foreslås, at
Ligningsrådet
kan fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra fremmed
valuta
til danske kroner ved påbegyndelse af international sambeskatning.
I det gældende regelsæt har Ligningsrådet i
sambeskatningscirkulæret, senest TSS-cirkulære 2004-42, fastsat regler for
omregningen af et efter danske regler men i fremmed valuta opgjort resultat i
vilkår 2.7. Sambeskatningscirkulæret vedtages årligt med hjemmel i den
nuværende
bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 7. pkt.
Med den ændrede bemyndigelse i den foreslåede bestemmelse i
selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, i lovforslaget, må dele af
sambeskatningscirkulæret, herunder eksempelvis vilkår 2.7., anses for
bortfaldet
som følge af det ændrede hjemmelsgrundlag. Et udenlandsk selskab omfattet af
dansk sambeskatning vil herefter skulle omregne et efter danske regler men i
fremmed valuta opgjort resultat efter blandt andet skattekontrollovens regler
på lige fod med andre selskaber omfattet af dansk beskatning. Dette medfører,
at selskabet blandt andet skal anvende skattekontrollovens regler for
omregning, dvs. at selskabet enten kan vælge at opgøre resultatet i danske
kroner, herunder omregne transaktioner i fremmed valuta til kursen på
retserhvervelses- eller pligtpådragelsestidspunktet m.v., eller kan vælge at
anvende reglerne i L 129, forslag til lov om ændring af skattekontrolloven,
kursgevinstloven og skattestyrelsesloven, folketingsåret 2004-05, 2. samling,
hvis
betingelserne herfor er opfyldt.
Det ville dog forekomme
uhensigtsmæssigt, hvis en koncern ved valg af international sambeskatning,
der
sker samtidigt med indgivelsen af selvangivelsen, efter reglerne i
skattekontrollovens
§
3 C
skulle omregne
transaktioner foretaget af udenlandske selskaber i fremmed valuta til kursen
på
retserhvervelses- eller pligtpådragelsestidspunktet, hvis den udenlandske
bogføring bygger på den funktionelle valuta efter de internationale
regnskabsstandarder.
Den funktionelle valuta er den valuta, som for det pågældende
selskab har størst indflydelse på omkostningsniveauet og salgspriserne i det
pågældende selskab. Det er derimod ikke afgørende, hvilken valuta selskabets
varer m.v. rent faktisk sælges i. Et selskab kan derfor ikke frit vælge, hvad
der er dets funktionelle valuta.
Der bør for det første år under international sambeskatning være
adgang til at omregne resultatet opgjort i den funktionelle valuta til danske
kroner ud fra gennemsnitskursen – også selvom dette ikke er
tilkendegivet
inden indkomstårets begyndelse. Også i L 129, forslag til lov om ændring af
skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven, folketingsåret
2004-05, 2. samling, er der en særlig dispensationsbestemmelse, der kan
anvendes, hvis selskabet skal have en anden funktionel valuta. Med dette
ændringsforslag
ændres bemyndigelsesbestemmelsen til Ligningsrådet i forslagets § 31 B derfor
således, at Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler for omregningen af
årets
resultat fra udenlandske valuta til danske kroner for det første år, et
selskab
inddrages under international sambeskatning.
Omlægning af indkomstår
Alle selskaber skal ved både national og international
sambeskatning have samme indkomstår som administrationsselskabet, der –
som udgangspunkt
– er det øverste danskskattepligtige moderselskab, som deltager i
sambeskatningen, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 4, og
selskabsskattelovens
§
31 A, stk. 4.
Det indebærer eksempelvis, at når et moderselskab erhverver et
datterselskab, der har en række datterselskaber, skal såvel datterselskab som
datterdatterselskaber have samme indkomstår som moderselskabet
(administrationsselskab). Er det ikke tilfældet, skal indkomståret for alle
de
erhvervede selskaber − som udgangspunkt – omlægges efter de
foreslåede
regler i § 10, stk. 5.
Med ændringsforslaget foreslås, at Ligningsrådet får mulighed
for at tillade, at omlægningen sker på en anden måde end foreskrevet i den
foreslåede § 10, stk. 5, hvis det af administrative grunde er at foretrække,
og
det ikke fører til særlige skattemæssige fordele. Denne mulighed kunne
eksempelvis
tænkes anvendt i tilfælde, hvor det er enklere at omlægge
administrationsselskabets
indkomstår, så det svarer til indkomståret i erhvervede datterselskaber, end
omvendt.
Ad nr. 14 og 25
Der er tale om redaktionelle rettelser.
Ad nr. 15
Selskabsskattelovens § 32, stk. 2, giver Ligningsrådet mulighed
for at tillade, at datterselskaber med koncession til at udøve bank- og
forsikringsvirksomhed og underlagt offentlig tilsyn under visse betingelser
kan
undtages fra CFC-beskatning.
Der ses ikke at være grund til at behandle realkreditvirksomhed
anderledes end bank- og forsikringsvirksomhed i relation til reglerne om
CFC-beskatning. Det foreslås derfor, at realkreditvirksomhed på samme måde
som
bank- og forsikringsvirksomhed med Ligningsrådets tilladelse kan undtages fra
CFC-beskatning.
Ad nr. 16
Efter forslaget nedsættes satsen for modregning af indtægtsførte
beløb vedrørende betalingsrettigheder og mælkekvoter i tab ved salg af
landbrugs- eller skovbrugsejendom fra 30 pct. til 28 pct., således at denne
sats fortsat svarer til selskabs- og virksomhedsskattesatserne.
Ad nr. 17
Efter aktieavancebeskatningslovens § 13 e skal der ved en fusion
mellem en andelsbeskattet andelsforening og dens helejede datterselskab ikke
ske beskatning af fortjeneste, der konstateres ved fusionen, på aktier ejet
af
datterselskabet. Den modtagende andelsforening succederer i det indskydende
selskabs anskaffelsestidspunkt for aktierne. Såfremt andelsforeningen afstår
aktierne inden det tidspunkt, hvor datterselskabet kunne have afstået
aktierne
skattefrit, skal den ved fusionen konstaterede fortjeneste beskattes hos
andelsforeningen i afståelsesåret.
Hvis den modtagende andelsforening er andelsbeskattet på
afståelsestidspunktet, vil der imidlertid kun være tale om en beskatning på
14,3 pct. i modsætning til den almindelige selskabsskattesats. For at få
beskatningen af andelsforeningen til at svare til den beskatning,
datterselskabet ville have været undergivet, skal den opgjorte fortjeneste og
det
opgjorte tab efter bestemmelsens stk. 2 ganges med 2,3. Denne faktor blev
imidlertid fastsat, da selskabsskattesatsen var 34 pct., og er ikke blevet
reguleret ved efterfølgende nedsættelser af selskabsskattesatsen.
Det foreslås, at omregningsfaktoren ændres til 2,0, så
beskatningen kommer på niveau med en selskabsskattesats på 28 pct. (2,0 x
14,3
pct. = 28,6 pct.).
Ad nr. 18
Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 6, hvor
reglerne for indkomstopgørelsen i selskaber, der kun er koncernforbundne en
del
af indkomståret, præciseres. I henhold til forslaget skal et selskabs
indkomst,
der er erhvervet frem til koncernforbindelsens ophør, medregnes i
sambeskatningsindkomsten for den pågældende koncern, selv om det pågældende
selskab efterfølgende deltager i en omstrukturering, der gennemføres med
skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens
ophør.
Tilsvarende er det ved etablering af koncernforbindelsen kun indkomsten i det
pågældende selskab fra dette tidspunkt, der skal medregnes ved
indkomstopgørelsen,
selv om selskabet efterfølgende deltager i en omstrukturering med
tilbagevirkende
kraft.
Fusionsskatteloven indeholder regler om skattefri fusion,
spaltning og tilførsel af aktiver. I henhold til fusionsskattelovens § 5 skal
fusionsdatoen (spaltningsdatoen og tilførselsdatoen) være sammenfaldende med
det modtagende selskabs åbningsstatus – eller ved overdragelse til et
eksisterende
selskab – med åbningsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.
Det foreslås, at fusionsdatoen i relation til et selskab, hvor
koncernforbindelsen til andre selskaber er ophørt eller etableret inden eller
i
forbindelse med fusionen, ikke kan ligge før tidspunktet for ophøret
henholdsvis etableringen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr.
3 og nr. 6.
Ad nr. 19
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede
ændringer af hæftelsesreglerne i sambeskatningen.
Ad nr. 20
Virkningstidspunktet for ændringsforslagene under nr. 3, 15 og 18
foreslås tillagt samme virkningstidspunkt som andre ændringer, der er en
følge
af globalpuljeprincippet.
Ad nr. 21
Efter lovforslaget kan uudnyttede underskud i et likvideret,
sambeskattet datterselskab eller et selskab, der fusionerer efter reglerne om
skattepligtig fusion med et sambeskattet moderselskab, ikke længere
videreføres
hos moderselskabet. Det har hidtil været muligt i henhold til
sambeskatningsvilkår
2.11.
Forskellen mellem de foreslåede regler for anvendelse af
underskud efter likvidation af et sambeskattet selskab og de gældende regler,
jf. sambeskatningsvilkår 2.11., var ikke tydeligt fremhævet i det lovforslag
(L
153), som bortfaldt ved udskrivelsen af valg til Folketinget.
På den baggrund forekommer det rimeligt, at retsstillingen i
henhold til sambeskatningsvilkår 2.11. opretholdes for underskud i
sambeskattede selskaber, der er likvideret inden fremsættelsen af nærværende
lovforslag den 2. marts 2005. Det er en forudsætning, at datterselskabet var
omfattet af sambeskatning på likvidationstidspunktet.
Ad nr. 22
Ændringsforslagene under nr. 16 og 17 foreslås tillagt samme
virkningstidspunkt som andre ændringer, der er en følge af den foreslåede
nedsættelse af selskabsskattesatsen.
Ad nr. 23
Lovforslaget indeholder ingen ikrafttrædelsesregel vedrørende
lovforslagets § 6, der ændrer fusionsskattelovens § 8, stk. 6.
Det foreslås, at ændringen af fusionsskattelovens § 8, stk. 6,
tillægges virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2005 eller
senere. Derved omfatter ændringen også underskud, der er opstået i tidligere
indkomstår, hvor de fusionerende selskaber har været sambeskattet.
Ad nr. 24
Efter gældende regler kan der på visse betingelser ske
overførsel af genbeskatningssaldi ved koncerninterne omstruktureringer,
f.eks.
i ligningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt. Selskaber, der er omfattet af
overgangsreglen i § 14, stk. 8, bør tilsvarende kunne udnytte denne mulighed,
selv om det udenlandske selskab, hvortil aktiviteten overføres, ikke indgår i
sambeskatningen for det seneste indkomstår under det hidtidige regelsæt.
Det foreslås derfor, at der i § 14, stk. 8, for at undgå en
skærpelse indføres hjemmel til, at overgangsreglen også kan finde anvendelse
i
situationer, hvor genbeskatningsforpligtelsen efter gældende regler kan gøres
afhængig af indkomsten i et andet selskab. Overdrages aktiviteten eksempelvis
til et selskab, der efter de hidtidige regler kunne have været sambeskattet,
og
er betingelsen i ligningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt., opfyldt, afhænger
genbeskatningsforpligtelsen efter § 14, stk. 8, herefter af indkomsten hos
det
erhvervende selskab.
Ad nr. 26 og 27
Ved fravalg af international sambeskatning bør der være ens
regler for fremførsel af underskud, uanset om underskuddet vedrører et fast
driftssted
i udlandet eller vedrører et udenlandsk datterselskab, der hidtil har været
dansk sambeskattet.
Det foreslås derfor, at såfremt der er underskud til fremførsel
i et dansk selskab som følge af tidligere års underskud i udenlandske faste
driftssteder, kan dette underskud ikke fremføres efter ligningslovens § 15.
Tidligere års underskud i udenlandske faste driftssteder sidestilles dermed
med
tidligere års underskud i sambeskattede udenlandske datterselskaber.
Kim Andersen (V)
Charlotte Antonsen (V)
Peter Christensen (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V)
Torsten Schack Pedersen (V)
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
René Skau Björnsson (S)
Pia Gjellerup (S)
Frode Sørensen (S)
fmd.
Niels Sindal (S)
Ole Stavad (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Poul Henrik Hedeboe
(SF)
Frank Aaen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 121
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra skatteministeren
2
Historisk gennemgang af genfremsættelse af L 153 fra
folketingsåret 2004-05, 1. samling
3
Henvendelse af 14/3-05 fra professor Søren Friis Hansen, Syddansk
Universitet
4
Artikel fra SR-SKAT 1/2005 »International sambeskatning
og EU-retten«
5
Henvendelse af 30/3-05 fra Dansk Industri
6
Materiale udleveret af Skatteministeriet ved den tekniske
gennemgang den 30. marts 2005
7
Henvendelse af 29/3-05 fra Ernst & Young
8
Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget
9
Henvendelse af 6/4-05 fra Ernst & Young
10
Kommentar til henvendelse af 29/3-05 fra Ernst &
Young, fra skatteministeren
11
Meddelelse om ny vejledende tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget
12
Henvendelse af 18/4-05 fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
13
Henvendelse af 20/4-2005 fra Forsikring & Pension
14
1. udkast til betænkning
15
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 30/3-05
fra Dansk Industri
16
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra
Ernst & Young
17
Bemærkninger vedrørende lovforslagets
erhvervsadministrative konsekvenser afgivet af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering
18
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 18/4-05
fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
19
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 20/4-05
fra Forsikring & Pension
20
Henvendelse af 4/5-05 fra Topdanmark
21
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 14/3-05
fra professor Søren Friis Hansen, Syddansk Universitet
22
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 4/5-05 fra
Topdanmark
23
Henvendelse af 9/5-05 fra Advokatrådet
24
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra
Advokatsamfundet
25
Ændringsforslag fra skatteministeren
26
2. udkast til betænkning
27
Henvendelse af 17/5-05 fra professor Søren Friis Hansen,
Syddansk Universitet
28
Henvendelse af 20/5-05 fra Ernst & Young
29
Henvendelse af 23/5-05 fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 121
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at redegøre for, om Justitsministeriet har
godkendt og sikret, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten, til
justitsministeren, kopi til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om at foretage en detaljeret analyse af de problemer
vedrørende EU-retten, som professor Søren Friis Hansen beskriver i sin
redegørelse,
til justitsministeren, kopi til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om at redegøre for, om og på hvilke punkter lovforslaget
adskiller sig fra det tidligere fremsatte lovforslag L 153 (2004-05, 1.
samling),
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til artikel fra SR-SKAT 1/2005
»International sambeskatning og EU-retten«, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
5
Spm. om at bekræfte, at også Udenrigsministeriet er enig i,
at alle elementer i lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om at oversende en redegørelse, der viser, hvad det
faktiske selskabsskattegrundlag er i de 25 EU-lande, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm. om at oversende de svar til Skatteudvalget om
manglende genbeskatning på sambeskatningsområdet, som tidligere er sendt over
til Ligningsrådet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om ministeren er enig i professor, dr. jur. Niels
Winther-Sørensens konklusion, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om at redegøre for, hvad det er, der er sket i dansk
erhvervsliv, siden det er så vigtigt at sænke selskabsskatten med 2
procentpoint, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om det vil sætte mere gang i de produktive erhverv,
hvis selskabsskatten bliver sænket med 2 procentpoint, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
11
Spm. om at oversende en grafisk oversigt, der viser, hvem
der betaler selskabsskat fordelt på henholdsvis brancher og på størrelse, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om at oversende en oversigt, der viser, hvad
forskellige brancher tjener på, at selskabsskatten bliver sænket 2
procentpoint, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om at bekræfte, at selskabsskatten i Danmark primært
betales af den finansielle sektor og af olieindustrien, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
14
Spm. om at tiltrække udenlandsk velkvalificeret
arbejdskraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm., om sænkningen af selskabsskatten fra 30 pct. til 28
pct. skyldes, at staten får et provenu ved at ændre sambeskatningsreglerne på
nogenlunde det samme niveau, som staten taber i provenu på at sænke
selskabsskatten,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvis regeringen lukker et skattehul og der
dermed kommer et ekstra provenu til staten, man så er forpligtet til efter
skattestoppet at give en skattelettelse, der svarer til dette provenu, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm., om ministeren har overvejet at bruge det provenu,
der opnås ved at ændre på sambeskatningen, til andet end at sænke
selskabsskatten,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om at redegøre for, hvad provenueffekten havde
været, hvis man kun havde valgt at lukke det konkrete hul i ligningslovens §
5 H, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvorfor regeringen opfatter lukningen af et
skattehul som en sambeskatning, som bør modsvares af en skattelettelse, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om det er i overensstemmelse med skattestoppet,
hvis man for at lukke et skattehul laver en omfattende ændring af
skattereglerne,
der ud over at lukke hullet også strammer på en lang række andre områder, som
ikke relaterer sig til skattehullet, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
21
Spm. om, hvorfor ministeren ikke har valgt helt at
afskaffe sambeskatningsmuligheden, sådan som mange andre lande har gjort, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om ministeren fortsat mener, at lovforslaget er
EU-medholdeligt og således kan opretholdes i sin nuværende form, hvis
EF-domstolen følger Generaladvokatens udtalelser i Marks & Spencer-sagen,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om underskud efter den foreslåede bestemmelse i SEL
§ 31, stk. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om at belyse reglerne i den foreslåede bestemmelse i
SEL § 31, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om at belyse reglerne i den foreslåede bestemmelse i
SEL § 31, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvorledes lovforslagets § 1, nr. 5, påvirker
selskabers muligheder for at placere avance efter
ejendomsavancebeskatningsloven som modregning i købesum i ejendomme i
udlandet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm., om et selskab har pligt til at oplyse, hvis en del
af dets virksomhed udgør et fast driftssted i udlandet, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
28
Spm. om at bekræfte, at et selskab har et fast driftssted
i udlandet omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse
i SEL § 8, hvis selskabet afsætter sine produkter i udlandet, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm., om det er afgørende for, om et fast driftssted i
udlandet er omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede
bestemmelse i SEL § 8, at selskabet i kildelandet af de lokale myndigheder
anses for at have et fast driftssted i det pågældende land, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm., om et selskab, der har fast driftssted i udlandet, har
pligt til at medsende et regnskab for filialen, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
31
Spm., om transaktioner mellem et selskab og dets
udenlandske faste driftssted er omfattet af reglerne om transfer
pricing-oplysninger
og
-dokumentation, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
32
Spm. om at belyse konsekvensen af den omtalte situation,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om at belyse konsekvensen af den omtalte situation,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm., om de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1,
nr. 6, betyder, at omlægningen af regnskabsår er obligatorisk, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm., om det omtalte datterselskab kan kræve, at det
erhvervende moderselskab erstatter datterselskabet de dermed forbundne
meromkostninger,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvad konsekvenserne af reglen i lovforslagets §
1, nr. 6, om tvungen omlægning af regnskabsår er, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
37
Spm., om det erhvervede datterselskab skal omlægge sit
regnskabsår svarende til de udenlandske datterselskaber, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om at redegøre for sammenhængen mellem reglerne for
genbeskatning af underskud i de foreslåede bestemmelser i SEL §
31 A, stk. 10, og lovforslagets § 14,
stk. 8, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om, hvorledes genbeskatningssaldoen behandles for
underskud i et udenlandsk datterselskab, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
40
Spm. om at redegøre for baggrunden for de foretagne
ændringer i lovforslaget i forhold til L 153 (folketingsåret 2004-05, 1.
samling), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om så væsentlige ikrafttrædelsesbestemmelser, der er
angivet i lovforslagets § 14, stk. 8-11, burde være indarbejdet i selve de
pågældende love, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om nærmere at redegøre for valget af
koncerndefinition i den foreslåede §
31
C, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm., om en aktionær kan »sælge« sit selskabs
skattemæssige underskud ved at indgå aftale med et overskudsselskab, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om at uddybe forslaget til SEL §
31 C, stk. 6, nr. 2, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
45
Spm. om at uddybe bestemmelsen i SEL §
31 C, stk. 6, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
46
Spm. om at uddybe bestemmelsen i SEL §
31 C, stk. 6, nr. 3, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
47
Spm. om at uddybe bestemmelsen i SEL §
31 C, stk. 6, nr. 3, 1. pkt., til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm., om der behøver at være identitet mellem selskaber,
der er omfattet af 1. pkt. og 2. pkt., til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
49
Spm. om ordlyden i den foreslåede bestemmelse i SEL §
31 C, stk. 6, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
50
Spm., om de store elforsyningsselskaber (kraftværker) som
f.eks. ELSAM ikke er omfattet af bestemmelsen, og selskaberne dermed godt kan
indgå i en sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om DONG bliver sambeskattet med ELSAM fra det
tidspunkt, DONG har aktiemajoriteten i ELSAM, til skatteministeren, og
ministerens
svar herpå
52
Spm. om, hvorledes de forbedrede kontrolbestemmelser, der
omtales i bemærkningerne i lovforslaget til SEL § 31 B, tænkes gennemført,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om, at der i fremtiden også skal føres
genbeskatningssaldo for datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
54
Spm. om, i hvor mange tilfælde ministeren skønner, der er
selskaber, der ved udgangen af indkomståret 2004 har en genbeskatningssaldo
efter ligningslovens § 33 E, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om, hvorledes det i fremtiden skal kontrolleres, om
»skyggegenbeskatningssaldoen« for udenlandske datterselskaber er ført
korrekt,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm., om der skal bruges nye indgangsværdier for
afskrivningsgrundlag m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om, på hvilket grundlag et udenlandsk datterselskab
skal opgøre sit overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om, hvordan skattemyndighederne i praksis skal
kontrollere, om der er indtrådt begivenheder, der udløser fortsat
genbeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 8, 12.
pkt, skal forstås således, at der også skal medtages underskud, der er
opstået i 2001 i udenlandsk datterselskab, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
60
Spm. om at belyse konsekvensen af den nævnte situation,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om at belyse konsekvensen af den nævnte situation,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om, hvor mange holdingselskaber der i dag ikke er
sambeskattet med deres datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
63
Spm. om, hvor mange holdingselskaber der i dag ejer mere
end 50 pct. af aktierne i datterselskaberne, til skatteministeren, og
ministerens
svar herpå
64
Spm. om, hvor mange nationale sambeskatninger ministeren
forventer, at der skal etableres, når de nye regler i lovforslaget er trådt i
kraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om, hvilke administrative problemer ministeren forventer
det vil give, når der skal etableres 5.000-10.000 nye nationale
sambeskatninger,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om Told-Skats selskabssystem med dets oplysning om
aktionærer allerede inden udsendelse af selvangivelserne for indkomståret
2005/2006 kan udpege de selskaber, der vil skulle deltage i en national
sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm. om at redegøre for den administrative procedure i
det nævnte eksempel, hvis lovforslaget vedtages uforandret, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm. om, hvornår der skal ske afregning mellem
selskaberne i en national sambeskatning af skatteværdien af underskud og
overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om konsekvensen for selskaberne, hvis der ikke
mellem selskaberne afregnes selskabsskat af overskud/underskud efter den
foreslåede regel i SEL § 31, stk. 6, til skatteministeren, og ministerens
svar
herpå
70
Spm. om, hvordan der skal afregnes selskabsskat af
overskud og underskud mellem administrationsselskabet og de øvrige selskaber
i sambeskatningen, jf. den foreslåede regel i SEL § 31, stk. 6, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
71
Spm. om at oplyse, hvorvidt der er fuld overensstemmelse
mellem lovforslagets forslag til stk. 8 i SEL §
31 C
og de gældende regler i SEL § 31,
stk. 13, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm., om ministeren er opmærksom på, at revisionsfirmaet
KPMG i sin publikation »Energi og Forsyning« nr. 10 viser, hvorledes
bestemmelsen
i SEL § 31, stk. 13, kan omgås, ved at virksomheden overdrages til et nyt
selskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm. om årsagen til, at der ikke i lovforslaget er sket
en præcisering af lovforslagets forslag til §
31 C, stk. 8, så de af KPMG påpegede
omgåelsesmuligheder (huller) lukkes, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
74
Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag, således at
de af KPMG påpegede omgåelsesmuligheder (huller) lukkes, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
75
Spm. om at bekræfte, at hvis DONG etablerer
aktiemajoritet i et elselskab, der driver kraftværker, f.eks. Energi 2 og
Elsam, skal DONG sambeskattes med dette fra det tidspunkt, hvor DONG har
erhvervet aktiemajoriteten m.v., til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
76
Spm. om, hvorledes der i provenuskønnet af virkningerne
af lovforslaget er taget hensyn til, at DONG fra 2005 kan sambeskattes med de
elselskaber (kraftværker), hvor DONG har etableret aktiemajoritet, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
77
Spm. om at foretage koncernkonsolidering efter reglerne i
SEL § 11, stk. 4, om tynd kapitalisering, til skatteministeren, og
ministerens
svar herpå
78
Spm. om at foretage konsolidering efter SEL § 11, stk. 4,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
79
Spm., om udenlandske datterselskaber skal indgå i den
nævnte konsolidering efter SEL § 11, stk. 4, til skatteministeren, og
ministerens
svar herpå
80
Spm., om der altid vil være national sambeskatning mellem
danske selskaber, hvis lovforslaget vedtages som foreslået, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
81
Spm. om at bekræfte det nævnte eksempel, og om
skattemyndighederne ved ligningen skal foretage korrektion, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
82
Spm. om at bekræfte nævnte eksempel vedrørende de
foreslåede regler for national sambeskatning, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
83
Spm., om der skal ske sambeskatning mellem det nystiftede
holdingselskab m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
84
Spm. om udenlandske kapitalfondes etablering af dansk
holdingselskab, til skatteminister, og ministerens svar herpå
85
Spm. om et nystiftet holdingselskab, der er stiftet af
udenlandske kapitalfonde og opkøber en dansk koncern, godt kan være tyndt
kapitaliseret, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
86
Spm. om et nyskiftet holdingselskab etableret af
udenlandske kapitalfonde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
87
Spm. om at bekræfte, at de foreslåede regler sammenholdt
med de eksisterende regler for tynd kapitalisering i SEL § 11 vil medføre det
nævnte resultat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
88
Spm., om revisorerne er pligtige til at udarbejde et
revideret regnskab for den periode, der er omfattet af sambeskatningen, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
89
Spm. om at bekræfte, at der efter lovforslagets
vedtagelse ikke længere skal ansøges om sambeskatning efter SEL § 31, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
90
Spm. om, hvad straffen er, hvis to selskaber, der
opfylder betingelserne for sambeskatning efter de foreslåede bestemmelser i
SEL § 31, begge selvangiver uden hensyn til sambeskatning, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
91
Spm. om, hvad konsekvenserne er, hvis et selskab, der
bliver omfattet af de foreslåede bestemmelser i SEL § 10, stk. 5, ikke
foretager den nu lovpligtige omlægning af regnskabsåret, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
92
Spm. om sambeskatningsforhold ved et moderselskabs salg
af aktiemajoritet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
93
Spm., om et eventuelt underskud kan fratrækkes i et
overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
94
Spm. om, hvem der har ansvaret for, at der indsendes
selvangivelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
95
Spm. om, hvilken lokal myndighed selvangivelsen skal
indsendes til, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
96
Spm. om, hvor mange (moder)selskaber der som følge af
sambeskatning med udenlandske underskudsgivende datterselskaber ved udgangen
af indkomståret 2003 har en samlet genbeskatningssaldo efter reglerne i
ligningslovens § 33 E på over 300 mio. kr., til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
97
Spm. om at hæfte for genbeskatningssaldoen og den
efterfølgende genbeskatning, jf. lovforslagets § 14, stk. 8, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
98
Spm. om, hvorledes det forholder sig, hvis et
moderselskab, der ultimo 2004 havde en genbeskatningssaldo efter reglerne i
lovforslagets § 14, stk. 8, efterfølgende får et nyt dansk ultimativt
moderselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
99
Spm. om at belyse, hvorledes der hæftes i den nævnte
situation under forudsætning af, at det fremsatte lovforslag gennemføres som
foreslået, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
100
Spm. om, hvorledes en international sambeskatning
gennemføres, hvis det danske selskab overtager aktiemajoriteten i et
udenlandsk selskab midt et indkomstår, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
101
Spm. om, hvorledes en international sambeskatning
gennemføres, hvis det danske selskab overtager aktiemajoriteten i et
udenlandsk selskab midt i et indkomstår, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
102
Spm. om, hvorledes international sambeskatning gennemføres
efter reglerne i den foreslåede §
31 A,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
103
Spm., om der skal inddrages det købende udenlandske
moderselskab i den danske internationale sambeskatning efter reglerne i SEL §
31 A
i det nævnte
tilfælde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
104
Spm. om at kommentere det nævnte eksempel og dets
skattemæssige behandling, hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
105
Spm. om at bekræfte bestemmelsen i lovforslagets §
31 A, stk. 1, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
106
Spm., om et dansk selskab, der er sambeskattet med et
dansk datterselskab, men som ejes af et udenlandsk selskab, kan vælge
international sambeskatning med det udenlandske moderselskab, til
skatteministeren,
og ministerens svar herpå
107
Spm. om at bekræfte det nævnte eksempel om sambeskatning,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
108
Spm. om, hvordan udenlandske datterselskaber undergivet
international sambeskatning efter de foreslåede regler i SEL §
31 A
skal opgøre den skattepligtige
indkomst, hvis selskabet udarbejder sit regnskab i domicillandets valuta, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
109
Spm., om et udenlandsk selskab, der er inddraget i
international sambeskatning efter reglerne i SEL §
31 A, ikke er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
110
Spm., om et moderselskab, der efter reglerne i SEL § 31 B
har valgt international sambeskatning, efterfølgende kan foretage en ændring
af valget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
111
Spm. om nærmere at begrunde lovforslagets § 11, nr. 2
(ændring af tonnageskatteloven), til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
112
Spm. om at bekræfte, at det med den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 11, nr. 2, er muligt at forestille sig en
bestemt konstruktion, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
113
Spm. om, hvorledes ikrafttrædelsesreglerne er for
lovforslagets § 6, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
114
Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslagets § 6 har for
spaltninger af datterselskaber, der indgår i sambeskatning med
moderselskabet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
115
Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget har for den
situation, hvor et selskab, der som datterselskab er del i en sambeskatning,
foretager tilførsel af aktiver til et nystiftet datterselskab, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
116
Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslagets § 6 har for
fusioner af moderselskaber i sambeskatning, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
117
Spm. om underskudsfremførslen fra 2005 til 2006 i
følgende situation, hvor alle selskaber har kalenderårsregnskab, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
118
Spm. om, hvorledes og hvornår der sker genbeskatning af
genbeskatningssaldoen, hvis moderselskabet spaltes efter reglerne i
fusionsskatteloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
119
Spm. om, hvorledes og hvornår der sker genbeskatning af
genbeskatningssaldoen i et konkret eksempel, til skatteministeren, og
ministerens
svar herpå
120
Spm., om der skal etableres en national, tvungen
sambeskatning omfattet af lovforslagets forslag til ny SEL § 31, stk. 1, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
121
Spm., om der skal etableres en national, tvungen
sambeskatning omfattet af lovforslagets forslag til ny SEL § 31, stk. 1, i
den omtalte situation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
122
Spm., om der ikke opstår nogen genbeskatning af tidligere
fratrukket underskud i den nævnte situation, til skatteministeren, og
ministerens
svar herpå
123
Spm. om at besvare spm. 83, 84, 86 og 87 på ny, under
forudsætning af, at holdingselskabet er et selskabsbeskattet dansk
aktieselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
124
Spm. om at bekræfte, at det anførte eksempel i
besvarelsen af spm. 18 vedrørte udnyttelse af reglerne før indførelsen af SEL
§ 31, stk. 1, 6. pkt., og LL § 5 H, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
125
Spm. om at bekræfte, at den i spm. 43 skitserede
situation kan gennemføres, hvis der er skattemæssigt underskud i den
resterende del af indkomståret i det »overdragne« selskab, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
126
Spm. om, at det angivne svar til spm. 59 er udtryk for en
skærpelse i forhold til gældende praksis vedrørende ikrafttræden for LL § 33
E i lov nr. 219 af 3. april 1992, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
127
Spm. om at redegøre for, om besvarelsen af spm. 69 skal
forstås sådan, at der eksisterer en fordring mellem selskaberne, selv om
denne ikke er regnskabsført, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
128
Spm. om at redegøre for, om ovenstående er i
overensstemmelse med EU's overtagelsesdirektiv, idet der reelt er etableret
en »poison pill«, hvis det danske moderselskab har etableret international
sambeskatning med sine udenlandske datterselskaber, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
129
Spm. om ny besvarelse af spm. 90 og 91 under den forudsætning,
at begge selskaber har skattemæssigt underskud, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
130
Spm. om at bekræfte, at de foreslåede regler, jf.
besvarelse af spm. 61, 102,
103 m.fl.,
vil favorisere, at udenlandske kapitalfonde overtager danske koncerner, der
har etableret sambeskatning med deres udenlandske datterselskaber efter
reglerne i den foreslåede SEL §
31 A,
frem for industrielle udenlandske koncerner, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
131
Spm. om i forlængelse af besvarelsen af spm. 61, 102,
103 m.fl. at oplyse, hvorledes der
sker genbeskatning i den nævnte situation, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
132
Spm. om at yde teknisk bistand til at lave en opdeling af
lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
133
Spm., om en aktionær kan »sælge« sit selskabs
skattemæssige underskud ved at indgå aftale med et overskudsselskab om, at
dette selskab erhverver en mindre kapitalandel, til skatteministeren, og
ministerens
svar herpå
134
Spm. om at bekræfte, om det nævnte eksempel er muligt
efter vedtagelsen af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
135
Spm., om der kan opnås samme skattemæssig fordel som det
i spørgsmål nr. 123 anførte eksempel ved at gennemføre en skattefri fusion
efter reglerne i fusionsskatteloven mellem holdingselskabet og det opkøbte
danske selskab, til skatteministeren
136
Spm. om, hvad den skattemæssige konsekvens er af, at den
i spørgsmål nr. 127 anførte fordring rent faktisk ikke bliver bogført og
derved ikke indgår i de pågældendes selskaber regnskabsaflæggelse og
årsrapport,
til skatteministeren
137
Spm., om svaret på spørgsmål nr. 129 er det samme, hvis
de to selskaber begge har skattemæssigt underskud det pågældende år, til
skatteministeren
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen) Retsinformation · 25. maj 2005
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 31. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven (Konsekvensændringer som følge af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning) Retsinformation · 16. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.) Retsinformation · 12. juni 2012
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften) Retsinformation · 16. marts 2006
- Prøvelse af kendelse om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet Domsdatabasen · 29. januar 2014