Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen)

2004/2 BTL 121Betænkning over lovforslagFolketinget24. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 18. maj 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

selskabsskatteloven og andre skattelove

(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i

sambeskatningen)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 27 ændringsforslag til lovforslaget.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 om

deling af lovforslaget, og skatteministeren har stillet ændringsforslag nr.

2-27.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. marts 2005 og var til 1.

behandling den 1. april 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Tidligere behandling

Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr.

L 153 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt det

materiale, der forelå i forbindelse med behandlingen af L 153.

Høring

Det oprindelige lovforslag nr. L 153 blev sendt i høring

samtidig med fremsættelsen den 15. december 2004. Den 2. marts 2005 sendte

skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne

høringssvar

samt skatteministerens kommentar hertil er kort gengivet i et skema i

Læs alt

lovforslagets

bemærkninger.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den 30.

marts 2005 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Advokatrådet,

Dansk Industri,

Ernst & Young,

Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer,

Forsikring & Pension,

Professor Søren Friis Hansen,

Syddansk Universitet og

Topdanmark

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 137 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret alle spørgsmål på nær spørgsmål

135-137, som forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme

imod

det under nr. 1 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.

Et

mindretal

i

udvalget (S og RV) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af

lovforslaget

og indstiller det under A nævnte lovforslag til

vedtagelse. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Såfremt

ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget ikke bliver vedtaget, vil

mindretallet

stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har ønsket at få dette

lovforslag opdelt, således at lukning af muligheden for kreativ udnyttelse af

skattelovene kunne udgøre ét selvstændigt lovforslag, mens nedsættelsen af

selskabsskatten m.v. kunne fremstå som et andet selvstændigt lovforslag. I så

tilfælde ville Socialdemokratiet ikke have problemer med at lægge stemmer til

den del, som omhandler lukning af huller i skattelovgivningen, mens

Socialdemokratiet

omvendt ikke finder grund til at nedsætte erhvervsbeskatningen.

Det er et særkende for regeringen, at den skal opleve et voldsomt

offentligt pres, før den kan bringes til at stoppe mulighederne for kreativ

skatteplanlægning. Omvendt skal den heller ikke klandres for endelig at tage

de

fornødne initiativer, som Socialdemokratiet isoleret set godt kan følge og

bære

igennem.

Det er koblingen til en lavere selskabsbeskatning og en række

uheldige følger af sambeskatningsreglerne, som er

urimelig. Skatteministeren

har i et baggrundsnotat skrevet, at der var tale om kreativ skatteplanlægning

og manglende muligheder for kontrol, og derfor var man nødt til at ændre

lovgivningen. Der udestod et meget stort beløb, således at den manglende

genbeskatning vel løb op i omkring 2 mia. kr.

Skatteministeren skrev videre i dette baggrundsnotat, at der var

et helt konkret hul i de nuværende regler, som skyldtes, at en af

værnsreglerne

ikke fungerede efter hensigten. Det skønnede tab heraf beløber sig til hen

ved

2 mia. kr. På den baggrund foreslog man så før folketingsvalget at ændre

sambeskatningsreglerne.

Socialdemokratiet har ikke set vilje fra regeringens side til at

imødegå den voldsomme kritik, som eksempelvis professor Søren Friis Hansen

fra

Syddansk Universitet rettede mod lovforslaget i en henvendelse til

Folketingets

Skatteudvalg den 10. januar 2005, og som også er gentaget over for det

aktuelle

lovforslag, og hvori forslaget betegnes som en tilsidesættelse af gældende

EU-fællesskabsret.

Socialdemokratiet finder det ikke acceptabelt, hvis de

virksomheder, som aktivt har bedrevet kreativ skatteplanlægning, nu skal

præmieres med en skattenedsættelse på 2 procentpoint fra 30 til 28 pct. En

sådan nedsættelse af selskabsskatten gælder også for virksomheder i bank- og

finansverdenen, som ikke har gjort brug af sambeskatningsreglerne.

Foræringerne

til disse virksomheder løber op i omkring 750 mio. kr.

I stedet har Socialdemokratiet fremsat et beslutningsforslag, hvor

det foreslås, at provenuet fra ændringen af sambeskatningsreglerne bl.a.

anvendes til investeringer i uddannelse og forskning. Socialdemokratiet ser

ikke nogen akut årsag til at sænke et selskabsbeskatningsniveau, som ligger i

midten af EU-feltet. Beskæftigelseseffekten af en lavere selskabsskat vil

være

højst begrænset, idet besparelserne i virksomhederne typisk vil blive omsat i

højere afkast til ejerne frem for i nye arbejdspladser.

Et

andet mindretal

i

udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget

og

indstiller det under A nævnte lovforslag til

vedtagelse.

Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme imod ændringsforslag nr. 7, 11 og 19 og stemme hverken for eller

imod ændringsforslag nr. 2-6, 8-10, 12-18 og 20-27. Såfremt ændringsforslag

nr.

1 om deling af lovforslaget ikke bliver vedtaget, vil mindretallet stemme

imod

lovforslaget ved 3. behandling.

SF tilslutter sig generelt

ændringerne af sambeskatningsreglerne, men vil stemme imod ændringsforslag

nr. 7

og 11 og derfor også imod konsekvensændringsforslag nr. 19. Det foreslås, at

moderselskabet (administrationsselskabet) ikke skal hæfte for

datterselskabets

del af sambeskatningsskatten, før datterselskabet har betalt sin andel til

moderselskabet. Det kan SF ikke acceptere.

Konsekvenserne af

forslaget kan illustreres således: Der er i den sambeskattede koncern et

datterselskab,

det går så dårligt for, at det derfor har driftsunderskud og dermed

skattemæssigt underskud. På grund af sambeskatningen fratrækkes det

skattemæssige underskud hos koncernselskaber med overskud. Da det

skattemæssige

underskud således kan udnyttes, vil det underskudsgivende

datterselskab selvfølgelig

selvangive maksimalt skattemæssigt underskud, herunder foretage maksimale

skattemæssige afskrivninger. Der kan således ofte selvangives et større

skattemæssigt underskud end det regnskabsmæssige underskud. Det besluttes at

afvikle selskabet. I afviklingsåret vil der normalt være regnskabsmæssigt

underskud,

men der kan i en række tilfælde være skattemæssigt overskud, da afviklingen

betyder, at anlægsaktiver (ejendomme, produktionsudstyr og biler m.v.)

afhændes, og denne afhændelse vil skattemæssigt medføre gevinst på grund af

de

tidligere års store skattemæssige afskrivninger.

Det er ikke rimeligt,

hvis moderselskabet, der har udnyttet de tidligere års underskud, ikke hæfter

for den skat, som afviklingsårets overskud medfører. Sambeskatningen har

medført en skattekredit, der derfor også bør indfries af dem, der har

udnyttet

skattekreditten.

SF er lodret imod den

skattelettelse, lovforslaget giver på selskabsskatten, og vil derfor stemme

imod det samlede forslag ved 3. behandlingen.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om

deling

af lovforslaget og stemme hverken for eller imod de af skatteministeren

stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(S),

tiltrådt af et

mindretal

(RV, SF og

EL):

a

Ændringsforslag om

deling af lovforslaget

1)

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A.

»Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre

skattelove. (Globalpuljeprincip i sambeskatningen)« omfattende § 1,

indledningen og nr. 1-9 og 11-18, §§ 2, 5, 6 og 8-12 og § 14, stk. 1-4, 6 og

8-12.

B.

»Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og andre

skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten)« omfattende § 1, indledningen og

nr. 10, §§ 3, 4, 7 og 13 og § 14, stk. 5 og 7.

[Deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til

det udelte lovforslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 1

2)

I det under

nr. 5

foreslåede

§

8, stk. 2,

indsættes som

7.

og

8. pkt.:

»§ 32, stk. 2, finder ligeledes tilsvarende anvendelse, når det

faste driftssted ville have opfyldt betingelserne, hvis det havde været et

datterselskab. Ved afståelse af fast ejendom i fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, hvor anskaffelsessummen er nedsat efter

ejendomsavancebeskatningslovens §

6 A,

skal den del af fortjenesten, der vedrører fast ejendom beliggende i Danmark,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

[Dispensation fra CFC-reglerne og beskatning af genanbragte

ejendomsavancer]

3)

Efter nr. 5 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§

8 A, stk. 2,

indsættes efter 2. pkt.:

»Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber

opgøres efter reglerne i § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbindelsen,

jf.

§

31 C, er ophørt

eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet

for

ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt.

som skæringsdato for det pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt.

kræves

ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige skæringsdato.««

[Skæringsdato ved skattepligtig fusion med selskab, hvor

koncernforbindelsen er ophørt eller etableret inden eller ved fusionen]

4)

I det under

nr. 16

foreslåede

§ 31, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 8]

5)

I det under

nr. 16

foreslåede

§ 31, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»Underskud

i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis

reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor selskabet er

hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen af

selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, på Færøerne eller i

Grønland,

hvor selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt international

sambeskatning efter §

31 A.«

[Hindring af dobbelt fradrag for samme udgift i udenlandske

selskabers danske filialer]

6)

Det under

nr. 16,

foreslåede

§ 31,

stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Hvis der ikke

har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i

den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. §

31 C, ved opgørelsen af

sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger kan maksimalt foretages

i

forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det

tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. §

31 C, foretages en indkomstopgørelse

efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det

pågældende

selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt

indkomstår.

De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er

lagt

til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved

indkomstopgørelsen

for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det

pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør

eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med

skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør

henholdsvis etablering.«

[Indkomstopgørelsen for selskaber, hvor koncernforbindelsen kun

består en del af indkomståret]

7)

Det under

nr. 16

foreslåede

§

31, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Ved national

sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i

sambeskatningen,

som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk

skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk

skattepligtige

søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i

sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet

ikke

længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver

øverste

danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab.

Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye

administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte

sig

til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det

nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen

skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Administrationsselskabet

forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også

restskat,

tillæg og renter. Skattemyndigheden kan med frigørende virkning udbetale

overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Hvert enkelt

sambeskattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten,

acontoskatten,

restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som

fordeles til selskabet. Når administrationsselskabet modtager betaling efter

stk. 6 til betaling af indkomstskatten m.v., overtager

administrationsselskabet

hæftelsen herfor.«

[Justering af hæftelsesreglerne ved national sambeskatning]

8)

I den under

nr. 16

foreslåede

§ 31

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan et sambeskattet selskab vælge

at

se bort fra underskud, herunder underskud overført fra tidligere indkomstår.

Der kan ses bort fra underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i

et

sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i

Danmark, når det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets indkomst

medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Det er en betingelse, at den

pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til

lempelsesmetoden

i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til

senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der ses bort fra

et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på

de enkelte underskudsgivende kilder.«

[Mulighed for at se bort fra underskud med henblik på at

opnå udenlandsk creditlempelse]

9)

I

det under

nr. 16

foreslåede

§

31 A, stk. 2,

indsættes

efter 2. pkt.:

»Ved afbrydelse af international sambeskatning kan underskud i

udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke fremføres til modregning i

senere indkomstår.«

[Ingen

fremførsel af uudnyttede udenlandske underskud ved ophør af international

sambeskatning]

10)

D

et under

nr. 16

foreslåede

§

31 A

, stk. 3,

11. pkt.,

affattes således:

»Ved

spaltning af det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt,

og

der udløses fuld genbeskatning efter stk. 11.«

[Genbeskatning ved spaltning

af det ultimative moderselskab]

11)

Det under

nr. 16

foreslåede

§

31 A,

stk. 4, 4. pkt.,

udgår, og i stedet indsættes:

»Administrationsselskabet og det ultimative moderselskab hæfter

solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter

vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtigelse. Hæftelsen

omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i

sambeskatningsindkomsten

efter § 31, hvis der ikke var valgt international sambeskatning.«

[Justering af hæftelsesreglerne]

12)

I det under

nr. 16

foreslåede

§

31 A, stk. 10, 1. pkt.,

og

stk. 11,

ændres »for det sidste indkomstår

under sambeskatningen« til: »for det indkomstår, hvor sambeskatningen

ophører,«.

[Ændret indkomstår for genbeskatning af underskud ved ophør af

sambeskatning]

13)

I det under

nr. 16

foreslåede

§ 31 B,

stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

»Ligningsrådet kan

fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra fremmed valuta

til

danske kroner ved påbegyndelse af international sambeskatning. Ligningsrådet

kan tillade, at omlægning af indkomstår ved etablering af koncernforbindelsen

sker på anden måde end foreskrevet i § 10, stk. 5, hvis administrative hensyn

til selskaberne taler herfor og der ikke opnås særlige skattemæssige fordele

herved.«

[Bemyndigelser til Ligningsrådet vedrørende omregning fra

fremmed valuta og tvungen omlægning af indkomstår]

14)

I det under

nr. 16

foreslåede

§

31 C,

stk. 2, nr. 5,

ændres »dennes« til: »dettes«.

[Sproglig korrektur]

15)

Efter nr. 16 indsættes som nyt

nummer:

»02.

I

§ 32, stk. 2,

indsættes to steder efter »forsikrings-«:

», realkredit-«.«

[Realkreditvirksomheder sidestilles med forsikrings- og

bankvirksomhed, hvad angår dispensationsreglen i CFC-beskatningsreglerne]

16)

Efter

§ 1

indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af

afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove. (Kvoter og

betalingsrettigheder), foretages følgende ændring:

1.

I den ved

§ 1, nr. 2,

indsatte

§

40 C

ændres i

stk. 7, 2. pkt.,

»30 pct.« til: »28 pct.«.«

[Konsekvensændring som

følge af nedsættelsen af selskabsskattesatsen]

Til § 2

17)

Efter nr. 3 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 13 e, stk. 2,

ændres »2,3« til: »2,0«.«

[Konsekvensændring som følge af nedsættelsen af

selskabsskattesatsen]

Til § 6

18)

Før

nr. 1

indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 5

indsættes som

3.

og

4. pkt.:

»Skal indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber

opgøres efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, som følge af at

koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens §

31 C, er ophørt eller etableret inden

eller i forbindelse med fusionen, anvendes tidspunktet for ophøret

henholdsvis

etableringen af koncernforbindelsen uanset 1. og 2. pkt. som skattemæssig

fusionsdato for det pågældende selskab. I tilfælde omfattet af 3. pkt. kræves

ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige fusionsdato.««

[Fusionsdato ved skattefri fusion med selskab, hvor

koncernforbindelsen er ophørt inden eller ved fusionen]

Til § 8

19)

Den under

nr. 2

foreslåede affattelse

af

§ 4, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Når selskaber er sambeskattede forud for det

indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges, hæfter det ultimative moderselskab

og

administrationsselskabet i den internationale sambeskatning tillige for

skatter

af et af selskabernes konkursindkomst, når skatterne inden dekretet ville

have

været omfattet af hæftelsen i selskabsskattelovens §

31 A, stk. 4.«

[Konsekvensændring som følge af justeringen af

hæftelsesreglerne]

Til § 14

20)

I

stk. 3

affattes

1. pkt.

således:

»§ 1, nr. 3, 5, 01, 6, 9, 12-16, 02, 17 og 18, § 6, nr. 01,

§ 8, § 9, nr. 1, 2, 5 og 6, og §§ 10-12 har virkning fra og

med

indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere.«

[Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 3, 15 og 18]

21)

I

stk. 3

indsættes som

6. pkt.:

»Uanset 1. pkt. kan uudnyttede underskud i den afsluttende

regnskabsperiode og uudnyttede underskud fra tidligere år under

sambeskatningen

i et sambeskattet datterselskab, der er likvideret inden den 2. marts 2005,

fremføres til fradrag efter de almindelige regler herom.«

[Virkningstidspunkt for ændring af mulighederne for at anvende

underskud i sambeskattede datterselskaber efter selskabets likvidation]

22)

S

tk. 5

affattes således:

»Stk. 5.

§ 1, nr. 10, § 01, § 2, nr. 01, § 3, § 4, § 7, nr. 1

og 2, og § 13 har virkning fra og med indkomståret 2005.«

[Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 16 og 17]

23)

I

s

tk. 6

indsættes

som

2. pkt.

:

»§ 6, nr. 1, har virkning for fusioner med fusionsdato den 1.

januar 2005 eller senere.«

[Virkningstidspunkt for ændringen af fusionsskattelovens § 8,

stk. 6]

24)

I

stk. 8

indsættes efter 1.

pkt. som nyt punktum:

»Såfremt et andet datterselskab opfylder betingelserne for at

have deltaget i sambeskatningen efter de hidtidige regler, finder reglerne i

ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, om

videreførelse af genbeskatningssaldoen i dette andet datterselskab

tilsvarende

anvendelse, således at moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud i

dette andet datterselskab.«

[Samme muligheder for omstrukturering uden genbeskatning som i

gældende regler]

25)

Stk.

8, 9. pkt.,

der bliver 10. pkt., affattes således:

»Selvangivelsen

skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi.«

[Sproglig korrektur, hvor »for« ændres til »af«]

26)

Stk.

9, 1. pkt.,

udgår, og i stedet indsættes:

»Ophører et fast driftssteds skattepligt som følge af denne lovs

§ 1, nr. 5, kan underskud i det faste driftssted opstået før skattepligtens

ophør ikke fremføres. Selskabets indkomst forhøjes med overskud i det faste

driftssted i efterfølgende indkomstår, så længe der er en

genbeskatningssaldo.«

[Afskæring af underskudsfremførsel ved overgang til

territorialbeskatning]

27)

I

stk. 9, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt.,

ændres »2. pkt.«

til: »3. pkt.« og »7.-8. pkt.« til: »8. og 9. pkt.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 26]

Bemærkninger

Til nr. 1

Socialdemokratiet foreslår lovforslaget opdelt i to lovforslag. Baggrunden

er,

at Socialdemokratiet kan støtte den del af lovforslaget, som vedrører

ændringen

af sambeskatningsreglerne, men ikke kan støtte, at provenuet på 2 mia.

kr.

fra ændringen af sambeskatningsreglerne anvendes til at nedsætte

selskabsskatten. Socialdemokratiet foreslår derfor, at den del af

lovforslaget,

som vedrører nedsættelsen af selskabsskatten, udskilles i et

selvstændigt

lovforslag.

Socialdemokratiet har sammen med Det Radikale Venstre

fremsat beslutningsforslag nr. B 44 om lukning af skattehuller og

investeringer i Danmarks fremtid, hvor S og RV foreslår en alternativ

anvendelse at provenuet fra ændringen af sambeskatningsreglerne. S og RV

mener,

at de 2 mia. kr. skal anvendes til investeringer i Danmarks fremtid. Det

indebærer bl.a. investeringer i uddannelse og forskning, iværksættelse af et

udviklingsprogram for den danske folkeskole, en styrket indsats i forbindelse

med massefyringer, nedsættelse af taksterne på kollektiv trafik og

nedsættelse

af registreringsafgiften for miljøvenlige biler.

Til nr. 2-27

Almindelige bemærkninger

Ændringsforslagene indeholder hovedsageligt tekniske justeringer

af lovforslaget. De fleste af disse tekniske justeringer er allerede varslet

i

forbindelse med afgivelsen af svar på diverse spørgsmål fra Skatteudvalget og

kommentarer til diverse henvendelser til Skatteudvalget.

Blandt ændringsforslagene fremhæves følgende:

-

Justering af hæftelsesreglerne,

således at ingen af de sambeskattede selskaber hæfter for skatten af andre

selskabers indkomst optjent i Danmark. Varslet i bl.a. svaret på

henvendelserne

fra Dansk Industri (L 121 – bilag 15) og Ernst & Young (L121 –

bilag 16).

-

Ligningsrådet kan fastsætte særlige

regler om fremmed valuta i den internationale sambeskatning. Varslet i

besvarelsen

af spørgsmål 108.

-

Fortjenester genanbragt i udenlandske

faste ejendomme medregnes ved den danske indkomstopgørelse, når den

udenlandske

ejendom afstås. Varslet i besvarelsen af spørgsmål 26.

-

Justering og præcisering af reglerne

for indkomstopgørelsen i de tilfælde, hvor der ikke er koncernforbindelse

hele

indkomståret, herunder hvis der i indkomståret foretages omstruktureringer

med

skattemæssig virkning tilbage i tid. Varslet i kommentaren til henvendelsen

fra

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 121 – bilag 18).

I bilag 1 til ændringsforslagene, jf. L 121 – bilag 25, er

vedlagt en oversigt over de enkelte ændringsforslag, og hvor de er varslet.

Bilag 2 i L 121 – bilag 25 indeholder en sammenligning mellem gældende

ret,

lovforslaget og ændringsforslagene.

Ad nr. 2

Ændringsforslaget indeholder to elementer, dels et forslag om at

forsikrings-, realkredit- og bankfilialer kan få dispensation fra

CFC-beskatning, hvis visse nærmere bestemte kriterier er opfyldt, dels et

forslag om, at fortjenester genanbragt i udenlandske faste ejendomme

medregnes

i den danske indkomstopgørelse, når fortjenesten vedrører en fast ejendom

beliggende i Danmark.

I lovforslaget er det foreslået, at filialer kan blive omfattet

af CFC-beskatning, hvis et tilsvarende datterselskab vil blive omfattet af

CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32. I selskabsskattelovens § 32,

stk. 2, findes en dispensationsbestemmelse for udenlandske datterselskaber,

der

driver forsikrings- eller bankvirksomhed, som er underlagt offentligt tilsyn.

Der kan opnås dispensation fra Ligningsrådet, hvis

-

den

væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land,

hvor datterselskabet er hjemmehørende,

-

den

væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er

koncernforbundne med datterselskabet, og

-

datterselskabets

kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings- eller

bankvirksomheden

tilsiger.

Datterselskabet skal endvidere være hjemmehørende i EU,

Færøerne, Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med

Danmark. I dette ændringsforslags nr. 14 foreslås det, at

dispensationsmuligheden skal finde tilsvarende anvendelse på

realkreditvirksomhed.

Det foreslås, at hvis en forsikrings-, realkredit- eller

bankfilial ville opfylde kravene, såfremt filialen havde været et

datterselskab, skal filialen ligeledes kunne opnå dispensation fra

CFC-beskatning. En filial vil således – på samme måde som

datterselskaber - kunne

opnå dispensation, hvis

-

den hovedsagelig driver virksomhed i det

land, hvor filialen er beliggende,

-

den hovedsagelig driver virksomhed med

uafhængige parter,

-

det danske selskab har koncession til at

drive den pågældende virksomhed og er underlagt offentligt tilsyn,

-

den er beliggende i EU eller i et

dobbeltbeskatningsoverenskomstsland og

-

den kapital, der er allokeret til filialen,

ikke overstiger, hvad driften af den koncessionerede virksomhed i filialen

tilsiger. Ved denne vurdering kan bl.a. indgå: den sædvanlige kapitalstyrke

for

datterselskaber i branchen i det pågældende land, det offentlige tilsyns krav

og anbefalinger til datterselskaber i det pågældende land samt kapitalstyrken

i

andre selskaber og filialer (indenfor samme branche) i samme koncern.

En filial,

som opfylder betingelserne, må siges at

drive almindelig forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed uden

væsentlig

grænseoverskridende aktivitet og er ikke placeret i det pågældende land med

henblik på at opnå skattemæssige fordele i Danmark eller andre lande.

Filialen

bør derfor ikke være omfattet af CFC-reglerne.

Muligheden for genanbringelse af ejendomsavancer i udenlandske

ejendomme opretholdes uændret. Fuldt skattepligtige selskaber kan således

genanbringe ejendomsavancen, som vedrører afståelsen af danske faste

ejendomme,

i udenlandske ejendomme. Med ændringsforslaget fastslås, at den del af

avancen,

der vedrører danske ejendomme, jf. ejendomsavancebeskatningslovens §

6 A, stk. 4, sidste punktum, medregnes

ved den danske indkomstopgørelse, når den udenlandske ejendom afstås.

Ad nr. 3

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 6,

hvor reglerne for indkomstopgørelsen i selskaber, der kun er koncernforbundne

en del af indkomståret, præciseres. I henhold til forslaget skal et selskabs

indkomst, der er erhvervet frem til koncernforbindelsens ophør, medregnes i

sambeskatningsindkomsten for den pågældende koncern, selv om det pågældende

selskab efterfølgende deltager i en omstrukturering, der gennemføres med

skattemæssig

virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør. Tilsvarende

er det ved etablering af koncernforbindelsen kun indkomsten i det pågældende

selskab fra dette tidspunkt, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen, selv

om

selskabet efterfølgende deltager i en omstrukturering med tilbagevirkende

kraft.

Selskabsskattelovens §

8 A

indeholder mulighed for at gennemføre en skattepligtig fusion med

skattemæssig

tilbagevirkende kraft til skæringsdatoen for den udarbejdede åbningsbalance

for

det modtagende selskab.

Udnyttes denne mulighed, lægges værdien af det indskydende

selskab pr. skæringsdatoen til grund ved opgørelsen af det indskydende

selskabs

afståelsessum og det modtagende selskabs anskaffelsessum for de ved fusionen

overdragne aktiver og passiver, ligesom det modtagende selskab medregner

indkomsten vedrørende det indskydende selskab fra dette tidspunkt.

Med ændringsforslaget kan skæringsdatoen for et selskab i disse

tilfælde ikke tillægges virkning længere tilbage i tid end det tidspunkt,

hvor

det pågældende selskabs koncernforbindelse med andre selskaber blev etableret

eller ophørte.

Hvis eksempelvis et indskydende selskab, der har været

koncernforbundet med andre selskaber indtil den 1. marts, den 1. maj

fusionerer

med et modtagende selskab, der ikke er en del af en koncern, kan fusionen,

for

så vidt angår det indskydende selskab, ikke tillægges skattemæssig virkning

længere

tilbage end den 1. marts.

Det vil således være værdien af det indskydende selskabs aktiver

og passiver pr. 1. marts, der skal anvendes ved avanceopgørelsen vedrørende

det

indskydende selskabs aktiver og passiver. Det vil ligeledes være indkomsten

vedrørende det indskydende selskabs aktiver og passiver fra og med den 1.

marts, der skal medregnes ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse.

Indkomsten for perioden fra den 1. januar til den 28. februar medregnes hos

den

koncern, som det pågældende selskab ikke længere er koncernforbundet med.

Hvis det modtagende selskab i stedet var en del af en anden

koncern, anses det indskydende selskab for at have etableret

koncernforbindelse

med denne koncern pr. 1. maj, og fusionen vil i relation til det indskydende

selskab ikke kunne tillægges skattemæssig virkning før dette tidspunkt.

Det foreslås, at det i sådanne tilfælde ikke kræves, at de

fusionerende selskaber skal have samme skattemæssige skæringsdato. Baggrunden

herfor er et ønske om at undgå at pålægge et modtagende selskab at udarbejde

et

nyt regnskab pr. den dato, hvor det indskydende selskabs koncernforbindelse

er ophørt.

Hvis det er det modtagende selskab, hvis koncernforbindelse med

andre selskaber er ophørt eller etableret i løbet af året, anses

skæringsdatoen

for det modtagende selskab i skattemæssig henseende ligeledes for at være

tidspunktet for koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering.

Ændringsforslaget ændrer ikke på mulighederne for at gennemføre

en skattepligtig fusion mellem to koncernforbundne selskaber med

tilbagevirkende kraft, hvis koncernforbindelsen med det modtagende selskab

ophører efter fusionens gennemførelse.

Ad nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

ændringsforslag nr. 8.

Ad nr. 5

Det foreslås, at den nuværende værnsregel i selskabsskattelovens

§ 31, stk. 5, videreføres i det nye regelsæt. Værnsreglen skal forhindre, at

et

udenlandsk selskab kan opnå fradrag for den danske filials underskud i såvel

Danmark som i det udenlandske selskabs hjemland. Efter bestemmelsen kan

underskud i en filial kun modregnes i andre selskabers indkomst, hvis

reglerne

i selskabets hjemland forhindrer, at underskuddet medregnes ved beregningen

af

selskabets indkomstopgørelse.

Hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter

selskabsskattelovens §

31 A,

kan et eventuelt samlet underskud for det pågældende selskab, som har

filialen

i Danmark, modregnes i andre sambeskattede selskabers indkomst – uanset

den foreslåede

bestemmelse i § 31, stk. 2, 2. pkt. Ligningslovens §

5 G

kan eventuelt finde anvendelse på det

samlede underskud i selskabet, hvis underskuddet efter udenlandske regler kan

overføres til modregning i indkomst, som ikke beskattes i Danmark.

Ad nr. 6

De foreslåede sambeskatningsregler adskiller sig bl.a. fra de

gældende regler ved, at indkomst fra selskaber, hvor betingelserne for

sambeskatning ikke er opfyldt hele indkomståret, skal medregnes til

sambeskatningsindkomsten. Det indebærer, at der skal fastsættes visse særlige

regler for opgørelsen af indkomsten i disse tilfælde, jf. forslaget til

selskabsskattelovens

§ 31, stk. 3.

Situationen opstår typisk, hvis et selskab sælges fra en koncern

til en anden. Som beskrevet i lovforslagets bemærkninger kan opgørelsen af

indkomsten for den første del af indkomståret hos den sælgende koncern

påvirke

indkomstopgørelsen for resten af indkomståret hos den købende koncern. Derfor

skal den sælgende koncern sikre, at de relevante indkomstoplysninger er til

stede i selskabet, så den købende koncern kan anvende dem ved opgørelsen af

sin

sambeskatningsindkomst.

Som bestemmelsen er formuleret, kan der imidlertid være tvivl

om, i hvilket omfang dispositioner foretaget af den købende koncern efter det

tidspunkt, hvor selskabet er overdraget, kan påvirke indkomstopgørelsen for

den

periode af indkomståret, hvor selskabet var en del af den sælgende koncern.

Det

kan eksempelvis være tilfældet, hvor nogle af selskabets

afskrivningsberettigede

aktiver afhændes, eller hvor det pågældende selskab efterfølgende deltager i

en

omstrukturering, der tillægges skattemæssig virkning tilbage til et

tidspunkt,

hvor selskabet var en del af den sælgende koncern.

Det er hensigten, at indkomstopgørelsen i den købende koncern

skal påvirkes mindst muligt af de valg, som den sælgende koncern træffer med

hensyn til indkomstopgørelsen. Det er dog ikke muligt helt at undgå, at

indkomsten vedrørende tidligere indkomstperioder (hos den sælgende koncern)

kan

påvirke indkomsten i senere indkomstperioder (hos den købende koncern). Denne

situation kan også opstå i dag – eksempelvis hvor skattemyndighederne

ændrer

selskabets indkomstansættelse for et tidligere indkomstår.

En sådan indkomstpåvirkning vil typisk opstå i relation til

skattemæssige afskrivninger og fremførte underskud i den skattepligtige

indkomst.

Ved overdragelsen af et selskab har den købende mulighed for at tage højde

for

indkomstpåvirkning gennem overdragelsesaftalen og en due diligence-vurdering

af

selskabet. Det vil være væsentligt vanskeligere for en sælgende koncern at

tage

højde for indkomstpåvirkninger, der opstår som følge af den købende koncerns

dispositioner efter overdragelsen. Derfor bør efterfølgende dispositioner

ikke

påvirke opgørelsen af den indkomst, som er optjent, mens selskabet har været

en

del af den sælgende koncern. Den sælgende koncern bør således principielt

kunne

opgøre den indkomst i det solgte selskab, der skal indgå i

sambeskatningsindkomsten,

på tidspunktet, hvor selskabet udgår af koncernen.

Det vil samtidig mindske antallet af oplysninger, som det er

nødvendigt at udveksle mellem en sælgende og en købende koncern af hensyn til

udarbejdelsen af selvangivelsen, mest muligt.

På den baggrund foreslås med ændringsforslaget nogle

præciseringer af reglerne for indkomstopgørelsen for den periode, hvor der

kun

er koncernforbindelse en del af året.

For det første beregnes skattemæssige afskrivninger i henhold

til lovforslaget efter forholdet mellem indkomstperiodens længde og

selskabets

indkomstår. Opgørelsen af de skattemæssige afskrivninger vil således være

afhængig af, hvornår selskabets indkomstår afsluttes. En sælgende koncern har

ikke nødvendigvis ved salget af et selskab sikkerhed for længden af det

solgte

selskabs indkomstår. Det giver en usikkerhed i forbindelse med opgørelsen af

de

forholdsmæssig afskrivninger og dermed opgørelsen af indkomsten for

delperioden.

Det foreslås på den baggrund, at skattemæssige afskrivninger

beregnes efter forholdet mellem indkomstperiodens længde og et kalenderår,

dvs.

12 måneder, jf. bestemmelsens 2. pkt. Det gælder, uanset om indkomstperioden

udgør mere eller mindre end 12 måneder.

For det andet forslås det præciseret, at indkomsten i

delperioden skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, som om

indkomstperioden udgjorde et helt indkomstår, jf. bestemmelsens 3. pkt., idet

der dog som nævnt beregnes forholdsmæssige afskrivninger. Derved tydeliggøres

det bl.a., at selskabets afhændelse af afskrivningsberettigede driftsmidler

efter ophør af koncernforbindelsen ikke påvirker opgørelsen af

sambeskatningsindkomsten

i en sælgende koncern.

Det tydeliggøres også, at indkomstperioden anses for et

indkomstår i relation til reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7-12, om

begrænset adgang til underskudsfremførsel, når mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i et selskab ejes af andre aktionærer ved indkomstårets

slutning

end ved indkomstårets begyndelse. Det indebærer, at den sælgende koncern kan

anvende underskud i indkomstperioden uden begrænsninger. Tilsvarende kan den

købende koncern uden begrænsninger anvende underskud i selskabet i den

periode,

hvor selskabet indgår i den købende koncern. Derimod vil ligningslovens § 15,

stk. 7-12 − hvis betingelserne for ændringer i aktionærkredsen i øvrigt

er opfyldt − kunne finde anvendelse på underskud i indkomstperioden,

hvor

selskabet har været en del af den sælgende koncern, hvis underskuddet i denne

indkomstperiode fremføres til modregning hos den købende koncern.

For det tredje foreslås det udtrykkeligt fastsat, at reglerne om

medregning af indkomst fra et selskab, som kun er koncernforbundet med en

koncern en del af indkomståret, går forud for de regler i skattelovgivningen,

der giver mulighed for at gennemføre overdragelser og omstruktureringer med

skattemæssig tilbagevirkende kraft.

Det vil således heller ikke påvirke størrelsen af den indkomst,

der skal medregnes til sambeskatningsindkomsten hos den sælgende koncern, at

det solgte selskab efterfølgende indgår i en omstrukturering med

tilbagevirkende kraft til før det tidspunkt, hvor selskabet blev solgt.

Eksempelvis kan man forestille sig et selskab X, som den 1.

april 2005 sælges af koncern A til koncern B. Koncern B beslutter den 30.

juni

2005 at fusionere selskab X efter reglerne i fusionsskatteloven med et andet

af

koncernens selskaber, Y, med fusionsdato den 1. januar 2005. Alle selskaber

har

kalenderårsregnskab.

Efter reglerne i fusionsskatteloven vil hele indkomsten i både

selskab X og Y i 2005 skulle beskattes i det modtagende selskab for

indkomståret 2005. Det modtagende selskab vil samtidig indtræde i det

indskydende selskabs skattemæssige stilling pr. 1. januar 2005 efter reglerne

i

fusionsskattelovens § 8.

Det vil ikke være tilfældet med de foreslåede regler. Her

beskattes det modtagende selskab af indkomsten i Y for hele 2005 og

indkomsten

i X fra den 1. april til den 31.december 2005. Det modtagende selskab

succederer i de skattemæssige værdier i Y pr. 1. januar 2005 og de

skattemæssige

værdier m.v. pr. 1. april 2005 vedrørende selskab X.

Ad nr. 7 og 11

Det vurderes, at det ikke er nødvendigt, at visse

koncernselskaber i den nationale sambeskatning hæfter solidarisk for andre

koncernselskabers skattegæld, når hvert enkelt af de sambeskattede selskaber

hæfter for deres del af skatten af sambeskatningsindkomsten.

Vurderingen vedrører kun de tilfælde, hvor der er tale om skat

af indkomst på dansk territorium, dvs. national sambeskatning. Ved

international sambeskatning vil det være nødvendigt at opretholde de

foreslåede

regler i L 121, hvorefter det ultimative moderselskab og

administrationsselskabet

(hvor skatten beregnes og opkræves) hæfter for skatten af

sambeskatningsindkomsten

optjent uden for dansk territorium. Uden hæftelsesregler ved international

sambeskatning vil der ikke kunne skabes en tilstrækkelig og nødvendig

sikkerhed

for, at det skattekrav, som opstår mod koncernen(s selskaber), kan håndhæves.

International sambeskatning er ikke valgt

Det foreslås derfor, at lovforslaget ændres således, at ingen af

de sambeskattede selskaber i national sambeskatning hæfter for mere end

skatten

af selskabets egen indkomst. Administrationsselskabet overtager dog hæftelsen

med hensyn til indkomstskatten vedrørende andre selskaber fra og med det

tidspunkt, hvor disse andre selskaber betaler skatten til

administrationsselskabet efter den foreslåede § 31, stk. 6.

I den nuværende udformning af lovforslaget påhviler den samlede

skat af sambeskatningsindkomsten administrationsselskabet. Med

ændringsforslaget

skal administrationsselskabet fortsat forestå indbetalingen af den samlede

indkomstskat af sambeskatningsindkomsten, men administrationsselskabet hæfter

altså først for skatten af indkomst i andre selskaber fra og med det

tidspunkt,

hvor administrationsselskabet modtager skatten fra de andre sambeskattede

selskaber. Indtil dette tidspunkt hæfter de andre sambeskattede selskaber

selv

for skatten og skatten kan ikke inddrives hos administrationsselskabet.

Ved betalingen af skatten til administrationsselskabet frigøres

de andre sambeskattede selskaber for deres hæftelse.

Administrationsselskabet forestår tillige indbetalingen af

acontoskatten. Her er det ligeledes det enkelte selskab, der hæfter for

betalingen af acontoskatten, indtil selskabet har indbetalt acontoskatten til

administrationsselskabet. Størrelsen af det enkelte selskabs

acontoskattehæftelse

baseres på et skøn over den forventede indkomst i det pågældende selskab.

Skønnet baseres som udgangspunkt på gennemsnittet af de senest 3 indkomstårs

indkomstskat

for det enkelte selskab.

International sambeskatning er valgt

I den internationale sambeskatning opretholdes, at det

ultimative moderselskab og administrationsselskabet (disse selskaber vil være

sammenfaldende i koncerner, hvor det ultimative moderselskab er dansk) hæfter

solidarisk for den samlede indkomstskat af indkomst optjent ved

erhvervsvirksomhed

uden for dansk territorium samt eventuelle genbeskatningssaldi. Hæftelsen

omfatter

ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ellers ville være omfattet af

national

sambeskatning.

Den solidariske hæftelse for indkomst i udenlandske selskaber

opretholdes, fordi den internationale sambeskatning (i modsætning til

national

sambeskatning) inkluderer selskaber, der ligger uden for dansk

skattejurisdiktion.

Selskaber, som ligger uden for dansk skattejurisdiktion, kan efter

international

ret (herunder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne) kun omfattes af dansk

skattepligt, hvis selskabet har virksomhed her i landet eller hvis selskabet

frivilligt vælger dansk (sam)beskatning. Skatten af indkomsten i udenlandske

selskaber omfattet af international sambeskatning kan derfor ikke

tvangsinddrives, idet det udenlandske selskab ikke er et skattepligtssubjekt.

Det bemærkes, at et udenlandsk ultimativt moderselskab selv vælger den

internationale sambeskatning og derved selv påtager sig hæftelsen.

Det vurderes, at en forskel mellem hæftelsen ved national og

international sambeskatning ikke er i strid med de EU-retlige regler om

etableringsfrihed.

Det bemærkes, at hæftelsesreglerne afhænger af, om international

sambeskatning vælges. Det gælder, uanset om det ultimative moderselskab, som

træffer dette valg, og som i givet fald vil hæfte, er dansk eller udenlandsk.

Hæftelsen for det ultimative moderselskab ved etablering af et nyt

datterselskab

eller en ny filial afhænger godt nok af, om filialen eller datterselskabet

etableres i Danmark eller i udlandet. Denne forskel er imidlertid sagligt

begrundet i hensynet til inddrivelsen, idet det ikke vil være muligt at

inddrive

indkomstskatten direkte fra den udenlandske enhed.

Det vurderes således at være i overensstemmelse med EU-retten at

»fjerne« administrationsselskabets hæftelse ved national sambeskatning, men

fastholde hæftelsesregler ved international sambeskatning.

Ad nr. 8

Efter ligningslovens § 33 H kan et dansk selskab med et fast

driftssted i udlandet vælge at se bort fra underskud i anden virksomhed med

henblik på at opnå dansk creditlempelse for udenlandske skatter opkrævet hos

det faste driftssted i udlandet. De underskud, der ses bort fra i det enkelte

indkomstår, fremføres efter de almindelige fremførselsregler. På denne måde

undgås, at creditlempelserne går tabt for selskabet.

Udenlandsk ejede koncerner med både aktieselskaber og faste

driftssteder her i landet vil på tilsvarende vis kunne fortabe muligheden for

udenlandsk creditlempelse, hvis lovforslaget vedtages som fremsat. Dette kan

illustreres ved følgende eksempel:

En koncern består af et udenlandsk moderselskab, et dansk

datterselskab og et dansk fast driftssted. Datterselskabet og det faste

driftssted indgår i obligatorisk sambeskatning. I år 1 har datterselskabet et

underskud på 100 og det faste driftssted et overskud på 100. Dansk skat

bliver

0.

Moderselskabet betaler skat i sit

hjemland (ved 30 pct.) på 30 af indtægten i det faste driftssted her i

landet.

I år 2 har datterselskabet en indkomst på 100 og det faste driftssted en

indkomst på 0. Der udløses en dansk skat på 28. Koncernens samlede skat i år

1

og 2 udgør 58.

Under de gældende regler bliver den betalbare danske skat i år 1

(i det faste driftssted) 28. Moderselskabet får credit herfor i udlandet og

betaler udenlandsk skat med 2, i alt 30. I år 2 bliver der ikke skat til

betaling, idet datterselskabet fremfører underskud fra år 1. Den

obligatoriske

sambeskatning udløser således over 2 år en merskat på 28, der tilfalder

udlandet. Koncernens effektive skatteprocent udgør 58.

Problemet kan løses med en »omvendt § 33 H«, således at

koncernen i det første år kan undlade at anvende underskuddet i

datterselskabet, men i stedet fremføre underskuddet til brug i senere

indkomstår.

Koncernen vil i givet fald have en indkomst i år 1 på 100 i Danmark, hvilket

vil udløse en skat på 28 og give en creditlempelse i udlandet på 28.

Det foreslås derfor, at et sambeskattet selskab får mulighed for

at se bort fra underskud. Der kan ses bort fra underskud, der svarer til den

skattepligtige indkomst i et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et

sambeskattet datterselskab i Danmark, når indkomsten tillige medregnes ved

indkomstopgørelsen

i udlandet. Det er en betingelse, at den pågældende stats lempelse for den

danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det

beløb,

der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i

ligningslovens § 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede

underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende

kilder.

Ad nr. 9

Ved afbrydelsen af den internationale sambeskatning gøres der

endeligt op med de udenlandske enheder, og tidligere udnyttede underskud

genbeskattes. Det foreslås derfor udtrykkeligt fastsat, at eventuelle

uudnyttede underskud, der vedrører det pågældende udenlandske selskab eller

faste driftssted, ikke kan fremføres ved koncernens danske indkomstopgørelse

for efterfølgende indkomstår.

Ad nr. 10

Det foreslås, at spaltning af det ultimative moderselskab skal

udløse fuld genbeskatning. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at

genbeskatningen ikke længere opgøres pr. selskab, men pr. land, og inden for

en

samlet 10-års-periode.

Ad nr. 12

Det foreslås, at genbeskatningen af underskud ved ophør af den

internationale sambeskatning sker i det indkomstår, hvor sambeskatningen

ophører, i stedet for det sidste indkomstår under sambeskatningen. Forslaget

medfører, at der ved ophør ikke automatisk skal ske genoptagelse af det

sidste

indkomstår under sambeskatningen.

Administrationsselskabet og koncernens ultimative moderselskab

hæfter solidarisk for genbeskatningen af genbeskatningssaldoen – også i

det år,

hvor sambeskatningen ophører.

Ad nr. 13

Fremmed valuta

Det foreslås, at

Ligningsrådet

kan fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra fremmed

valuta

til danske kroner ved påbegyndelse af international sambeskatning.

I det gældende regelsæt har Ligningsrådet i

sambeskatningscirkulæret, senest TSS-cirkulære 2004-42, fastsat regler for

omregningen af et efter danske regler men i fremmed valuta opgjort resultat i

vilkår 2.7. Sambeskatningscirkulæret vedtages årligt med hjemmel i den

nuværende

bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 7. pkt.

Med den ændrede bemyndigelse i den foreslåede bestemmelse i

selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, i lovforslaget, må dele af

sambeskatningscirkulæret, herunder eksempelvis vilkår 2.7., anses for

bortfaldet

som følge af det ændrede hjemmelsgrundlag. Et udenlandsk selskab omfattet af

dansk sambeskatning vil herefter skulle omregne et efter danske regler men i

fremmed valuta opgjort resultat efter blandt andet skattekontrollovens regler

på lige fod med andre selskaber omfattet af dansk beskatning. Dette medfører,

at selskabet blandt andet skal anvende skattekontrollovens regler for

omregning, dvs. at selskabet enten kan vælge at opgøre resultatet i danske

kroner, herunder omregne transaktioner i fremmed valuta til kursen på

retserhvervelses- eller pligtpådragelsestidspunktet m.v., eller kan vælge at

anvende reglerne i L 129, forslag til lov om ændring af skattekontrolloven,

kursgevinstloven og skattestyrelsesloven, folketingsåret 2004-05, 2. samling,

hvis

betingelserne herfor er opfyldt.

Det ville dog forekomme

uhensigtsmæssigt, hvis en koncern ved valg af international sambeskatning,

der

sker samtidigt med indgivelsen af selvangivelsen, efter reglerne i

skattekontrollovens

§

3 C

skulle omregne

transaktioner foretaget af udenlandske selskaber i fremmed valuta til kursen

på

retserhvervelses- eller pligtpådragelsestidspunktet, hvis den udenlandske

bogføring bygger på den funktionelle valuta efter de internationale

regnskabsstandarder.

Den funktionelle valuta er den valuta, som for det pågældende

selskab har størst indflydelse på omkostningsniveauet og salgspriserne i det

pågældende selskab. Det er derimod ikke afgørende, hvilken valuta selskabets

varer m.v. rent faktisk sælges i. Et selskab kan derfor ikke frit vælge, hvad

der er dets funktionelle valuta.

Der bør for det første år under international sambeskatning være

adgang til at omregne resultatet opgjort i den funktionelle valuta til danske

kroner ud fra gennemsnitskursen – også selvom dette ikke er

tilkendegivet

inden indkomstårets begyndelse. Også i L 129, forslag til lov om ændring af

skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven, folketingsåret

2004-05, 2. samling, er der en særlig dispensationsbestemmelse, der kan

anvendes, hvis selskabet skal have en anden funktionel valuta. Med dette

ændringsforslag

ændres bemyndigelsesbestemmelsen til Ligningsrådet i forslagets § 31 B derfor

således, at Ligningsrådet kan fastsætte særlige regler for omregningen af

årets

resultat fra udenlandske valuta til danske kroner for det første år, et

selskab

inddrages under international sambeskatning.

Omlægning af indkomstår

Alle selskaber skal ved både national og international

sambeskatning have samme indkomstår som administrationsselskabet, der –

som udgangspunkt

– er det øverste danskskattepligtige moderselskab, som deltager i

sambeskatningen, jf. forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 4, og

selskabsskattelovens

§

31 A, stk. 4.

Det indebærer eksempelvis, at når et moderselskab erhverver et

datterselskab, der har en række datterselskaber, skal såvel datterselskab som

datterdatterselskaber have samme indkomstår som moderselskabet

(administrationsselskab). Er det ikke tilfældet, skal indkomståret for alle

de

erhvervede selskaber − som udgangspunkt – omlægges efter de

foreslåede

regler i § 10, stk. 5.

Med ændringsforslaget foreslås, at Ligningsrådet får mulighed

for at tillade, at omlægningen sker på en anden måde end foreskrevet i den

foreslåede § 10, stk. 5, hvis det af administrative grunde er at foretrække,

og

det ikke fører til særlige skattemæssige fordele. Denne mulighed kunne

eksempelvis

tænkes anvendt i tilfælde, hvor det er enklere at omlægge

administrationsselskabets

indkomstår, så det svarer til indkomståret i erhvervede datterselskaber, end

omvendt.

Ad nr. 14 og 25

Der er tale om redaktionelle rettelser.

Ad nr. 15

Selskabsskattelovens § 32, stk. 2, giver Ligningsrådet mulighed

for at tillade, at datterselskaber med koncession til at udøve bank- og

forsikringsvirksomhed og underlagt offentlig tilsyn under visse betingelser

kan

undtages fra CFC-beskatning.

Der ses ikke at være grund til at behandle realkreditvirksomhed

anderledes end bank- og forsikringsvirksomhed i relation til reglerne om

CFC-beskatning. Det foreslås derfor, at realkreditvirksomhed på samme måde

som

bank- og forsikringsvirksomhed med Ligningsrådets tilladelse kan undtages fra

CFC-beskatning.

Ad nr. 16

Efter forslaget nedsættes satsen for modregning af indtægtsførte

beløb vedrørende betalingsrettigheder og mælkekvoter i tab ved salg af

landbrugs- eller skovbrugsejendom fra 30 pct. til 28 pct., således at denne

sats fortsat svarer til selskabs- og virksomhedsskattesatserne.

Ad nr. 17

Efter aktieavancebeskatningslovens § 13 e skal der ved en fusion

mellem en andelsbeskattet andelsforening og dens helejede datterselskab ikke

ske beskatning af fortjeneste, der konstateres ved fusionen, på aktier ejet

af

datterselskabet. Den modtagende andelsforening succederer i det indskydende

selskabs anskaffelsestidspunkt for aktierne. Såfremt andelsforeningen afstår

aktierne inden det tidspunkt, hvor datterselskabet kunne have afstået

aktierne

skattefrit, skal den ved fusionen konstaterede fortjeneste beskattes hos

andelsforeningen i afståelsesåret.

Hvis den modtagende andelsforening er andelsbeskattet på

afståelsestidspunktet, vil der imidlertid kun være tale om en beskatning på

14,3 pct. i modsætning til den almindelige selskabsskattesats. For at få

beskatningen af andelsforeningen til at svare til den beskatning,

datterselskabet ville have været undergivet, skal den opgjorte fortjeneste og

det

opgjorte tab efter bestemmelsens stk. 2 ganges med 2,3. Denne faktor blev

imidlertid fastsat, da selskabsskattesatsen var 34 pct., og er ikke blevet

reguleret ved efterfølgende nedsættelser af selskabsskattesatsen.

Det foreslås, at omregningsfaktoren ændres til 2,0, så

beskatningen kommer på niveau med en selskabsskattesats på 28 pct. (2,0 x

14,3

pct. = 28,6 pct.).

Ad nr. 18

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 6, hvor

reglerne for indkomstopgørelsen i selskaber, der kun er koncernforbundne en

del

af indkomståret, præciseres. I henhold til forslaget skal et selskabs

indkomst,

der er erhvervet frem til koncernforbindelsens ophør, medregnes i

sambeskatningsindkomsten for den pågældende koncern, selv om det pågældende

selskab efterfølgende deltager i en omstrukturering, der gennemføres med

skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens

ophør.

Tilsvarende er det ved etablering af koncernforbindelsen kun indkomsten i det

pågældende selskab fra dette tidspunkt, der skal medregnes ved

indkomstopgørelsen,

selv om selskabet efterfølgende deltager i en omstrukturering med

tilbagevirkende

kraft.

Fusionsskatteloven indeholder regler om skattefri fusion,

spaltning og tilførsel af aktiver. I henhold til fusionsskattelovens § 5 skal

fusionsdatoen (spaltningsdatoen og tilførselsdatoen) være sammenfaldende med

det modtagende selskabs åbningsstatus – eller ved overdragelse til et

eksisterende

selskab – med åbningsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Det foreslås, at fusionsdatoen i relation til et selskab, hvor

koncernforbindelsen til andre selskaber er ophørt eller etableret inden eller

i

forbindelse med fusionen, ikke kan ligge før tidspunktet for ophøret

henholdsvis etableringen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr.

3 og nr. 6.

Ad nr. 19

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede

ændringer af hæftelsesreglerne i sambeskatningen.

Ad nr. 20

Virkningstidspunktet for ændringsforslagene under nr. 3, 15 og 18

foreslås tillagt samme virkningstidspunkt som andre ændringer, der er en

følge

af globalpuljeprincippet.

Ad nr. 21

Efter lovforslaget kan uudnyttede underskud i et likvideret,

sambeskattet datterselskab eller et selskab, der fusionerer efter reglerne om

skattepligtig fusion med et sambeskattet moderselskab, ikke længere

videreføres

hos moderselskabet. Det har hidtil været muligt i henhold til

sambeskatningsvilkår

2.11.

Forskellen mellem de foreslåede regler for anvendelse af

underskud efter likvidation af et sambeskattet selskab og de gældende regler,

jf. sambeskatningsvilkår 2.11., var ikke tydeligt fremhævet i det lovforslag

(L

153), som bortfaldt ved udskrivelsen af valg til Folketinget.

På den baggrund forekommer det rimeligt, at retsstillingen i

henhold til sambeskatningsvilkår 2.11. opretholdes for underskud i

sambeskattede selskaber, der er likvideret inden fremsættelsen af nærværende

lovforslag den 2. marts 2005. Det er en forudsætning, at datterselskabet var

omfattet af sambeskatning på likvidationstidspunktet.

Ad nr. 22

Ændringsforslagene under nr. 16 og 17 foreslås tillagt samme

virkningstidspunkt som andre ændringer, der er en følge af den foreslåede

nedsættelse af selskabsskattesatsen.

Ad nr. 23

Lovforslaget indeholder ingen ikrafttrædelsesregel vedrørende

lovforslagets § 6, der ændrer fusionsskattelovens § 8, stk. 6.

Det foreslås, at ændringen af fusionsskattelovens § 8, stk. 6,

tillægges virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2005 eller

senere. Derved omfatter ændringen også underskud, der er opstået i tidligere

indkomstår, hvor de fusionerende selskaber har været sambeskattet.

Ad nr. 24

Efter gældende regler kan der på visse betingelser ske

overførsel af genbeskatningssaldi ved koncerninterne omstruktureringer,

f.eks.

i ligningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt. Selskaber, der er omfattet af

overgangsreglen i § 14, stk. 8, bør tilsvarende kunne udnytte denne mulighed,

selv om det udenlandske selskab, hvortil aktiviteten overføres, ikke indgår i

sambeskatningen for det seneste indkomstår under det hidtidige regelsæt.

Det foreslås derfor, at der i § 14, stk. 8, for at undgå en

skærpelse indføres hjemmel til, at overgangsreglen også kan finde anvendelse

i

situationer, hvor genbeskatningsforpligtelsen efter gældende regler kan gøres

afhængig af indkomsten i et andet selskab. Overdrages aktiviteten eksempelvis

til et selskab, der efter de hidtidige regler kunne have været sambeskattet,

og

er betingelsen i ligningslovens § 33 E, stk. 2, 2. pkt., opfyldt, afhænger

genbeskatningsforpligtelsen efter § 14, stk. 8, herefter af indkomsten hos

det

erhvervende selskab.

Ad nr. 26 og 27

Ved fravalg af international sambeskatning bør der være ens

regler for fremførsel af underskud, uanset om underskuddet vedrører et fast

driftssted

i udlandet eller vedrører et udenlandsk datterselskab, der hidtil har været

dansk sambeskattet.

Det foreslås derfor, at såfremt der er underskud til fremførsel

i et dansk selskab som følge af tidligere års underskud i udenlandske faste

driftssteder, kan dette underskud ikke fremføres efter ligningslovens § 15.

Tidligere års underskud i udenlandske faste driftssteder sidestilles dermed

med

tidligere års underskud i sambeskattede udenlandske datterselskaber.

Kim Andersen (V)

Charlotte Antonsen (V)

Peter Christensen (V)

nfmd.

Lars Christian Lilleholt (V)

Torsten Schack Pedersen (V)

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

René Skau Björnsson (S)

Pia Gjellerup (S)

Frode Sørensen (S)

fmd.

Niels Sindal (S)

Ole Stavad (S)

Poul Erik Christensen (RV)

Poul Henrik Hedeboe

(SF)

Frank Aaen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 121

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Historisk gennemgang af genfremsættelse af L 153 fra

folketingsåret 2004-05, 1. samling

3

Henvendelse af 14/3-05 fra professor Søren Friis Hansen, Syddansk

Universitet

4

Artikel fra SR-SKAT 1/2005 »International sambeskatning

og EU-retten«

5

Henvendelse af 30/3-05 fra Dansk Industri

6

Materiale udleveret af Skatteministeriet ved den tekniske

gennemgang den 30. marts 2005

7

Henvendelse af 29/3-05 fra Ernst & Young

8

Meddelelse om vejledende tidsplan for udvalgets

behandling af lovforslaget

9

Henvendelse af 6/4-05 fra Ernst & Young

10

Kommentar til henvendelse af 29/3-05 fra Ernst &

Young, fra skatteministeren

11

Meddelelse om ny vejledende tidsplan for udvalgets

behandling af lovforslaget

12

Henvendelse af 18/4-05 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

13

Henvendelse af 20/4-2005 fra Forsikring & Pension

14

1. udkast til betænkning

15

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 30/3-05

fra Dansk Industri

16

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra

Ernst & Young

17

Bemærkninger vedrørende lovforslagets

erhvervsadministrative konsekvenser afgivet af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering

18

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 18/4-05

fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

19

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 20/4-05

fra Forsikring & Pension

20

Henvendelse af 4/5-05 fra Topdanmark

21

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 14/3-05

fra professor Søren Friis Hansen, Syddansk Universitet

22

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 4/5-05 fra

Topdanmark

23

Henvendelse af 9/5-05 fra Advokatrådet

24

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 9/5-05 fra

Advokatsamfundet

25

Ændringsforslag fra skatteministeren

26

2. udkast til betænkning

27

Henvendelse af 17/5-05 fra professor Søren Friis Hansen,

Syddansk Universitet

28

Henvendelse af 20/5-05 fra Ernst & Young

29

Henvendelse af 23/5-05 fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 121

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at redegøre for, om Justitsministeriet har

godkendt og sikret, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten, til

justitsministeren, kopi til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om at foretage en detaljeret analyse af de problemer

vedrørende EU-retten, som professor Søren Friis Hansen beskriver i sin

redegørelse,

til justitsministeren, kopi til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om at redegøre for, om og på hvilke punkter lovforslaget

adskiller sig fra det tidligere fremsatte lovforslag L 153 (2004-05, 1.

samling),

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om kommentar til artikel fra SR-SKAT 1/2005

»International sambeskatning og EU-retten«, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

5

Spm. om at bekræfte, at også Udenrigsministeriet er enig i,

at alle elementer i lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om at oversende en redegørelse, der viser, hvad det

faktiske selskabsskattegrundlag er i de 25 EU-lande, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spm. om at oversende de svar til Skatteudvalget om

manglende genbeskatning på sambeskatningsområdet, som tidligere er sendt over

til Ligningsrådet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om ministeren er enig i professor, dr. jur. Niels

Winther-Sørensens konklusion, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om at redegøre for, hvad det er, der er sket i dansk

erhvervsliv, siden det er så vigtigt at sænke selskabsskatten med 2

procentpoint, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om det vil sætte mere gang i de produktive erhverv,

hvis selskabsskatten bliver sænket med 2 procentpoint, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

11

Spm. om at oversende en grafisk oversigt, der viser, hvem

der betaler selskabsskat fordelt på henholdsvis brancher og på størrelse, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om at oversende en oversigt, der viser, hvad

forskellige brancher tjener på, at selskabsskatten bliver sænket 2

procentpoint, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om at bekræfte, at selskabsskatten i Danmark primært

betales af den finansielle sektor og af olieindustrien, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

14

Spm. om at tiltrække udenlandsk velkvalificeret

arbejdskraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm., om sænkningen af selskabsskatten fra 30 pct. til 28

pct. skyldes, at staten får et provenu ved at ændre sambeskatningsreglerne på

nogenlunde det samme niveau, som staten taber i provenu på at sænke

selskabsskatten,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvis regeringen lukker et skattehul og der

dermed kommer et ekstra provenu til staten, man så er forpligtet til efter

skattestoppet at give en skattelettelse, der svarer til dette provenu, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om ministeren har overvejet at bruge det provenu,

der opnås ved at ændre på sambeskatningen, til andet end at sænke

selskabsskatten,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om at redegøre for, hvad provenueffekten havde

været, hvis man kun havde valgt at lukke det konkrete hul i ligningslovens §

5 H, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvorfor regeringen opfatter lukningen af et

skattehul som en sambeskatning, som bør modsvares af en skattelettelse, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm., om det er i overensstemmelse med skattestoppet,

hvis man for at lukke et skattehul laver en omfattende ændring af

skattereglerne,

der ud over at lukke hullet også strammer på en lang række andre områder, som

ikke relaterer sig til skattehullet, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

21

Spm. om, hvorfor ministeren ikke har valgt helt at

afskaffe sambeskatningsmuligheden, sådan som mange andre lande har gjort, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om ministeren fortsat mener, at lovforslaget er

EU-medholdeligt og således kan opretholdes i sin nuværende form, hvis

EF-domstolen følger Generaladvokatens udtalelser i Marks & Spencer-sagen,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om underskud efter den foreslåede bestemmelse i SEL

§ 31, stk. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om at belyse reglerne i den foreslåede bestemmelse i

SEL § 31, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om at belyse reglerne i den foreslåede bestemmelse i

SEL § 31, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om, hvorledes lovforslagets § 1, nr. 5, påvirker

selskabers muligheder for at placere avance efter

ejendomsavancebeskatningsloven som modregning i købesum i ejendomme i

udlandet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm., om et selskab har pligt til at oplyse, hvis en del

af dets virksomhed udgør et fast driftssted i udlandet, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

28

Spm. om at bekræfte, at et selskab har et fast driftssted

i udlandet omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse

i SEL § 8, hvis selskabet afsætter sine produkter i udlandet, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm., om det er afgørende for, om et fast driftssted i

udlandet er omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede

bestemmelse i SEL § 8, at selskabet i kildelandet af de lokale myndigheder

anses for at have et fast driftssted i det pågældende land, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm., om et selskab, der har fast driftssted i udlandet, har

pligt til at medsende et regnskab for filialen, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

31

Spm., om transaktioner mellem et selskab og dets

udenlandske faste driftssted er omfattet af reglerne om transfer

pricing-oplysninger

og

-dokumentation, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

32

Spm. om at belyse konsekvensen af den omtalte situation,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om at belyse konsekvensen af den omtalte situation,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm., om de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1,

nr. 6, betyder, at omlægningen af regnskabsår er obligatorisk, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om det omtalte datterselskab kan kræve, at det

erhvervende moderselskab erstatter datterselskabet de dermed forbundne

meromkostninger,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om, hvad konsekvenserne af reglen i lovforslagets §

1, nr. 6, om tvungen omlægning af regnskabsår er, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

37

Spm., om det erhvervede datterselskab skal omlægge sit

regnskabsår svarende til de udenlandske datterselskaber, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om at redegøre for sammenhængen mellem reglerne for

genbeskatning af underskud i de foreslåede bestemmelser i SEL §

31 A, stk. 10, og lovforslagets § 14,

stk. 8, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om, hvorledes genbeskatningssaldoen behandles for

underskud i et udenlandsk datterselskab, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

40

Spm. om at redegøre for baggrunden for de foretagne

ændringer i lovforslaget i forhold til L 153 (folketingsåret 2004-05, 1.

samling), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om så væsentlige ikrafttrædelsesbestemmelser, der er

angivet i lovforslagets § 14, stk. 8-11, burde være indarbejdet i selve de

pågældende love, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om nærmere at redegøre for valget af

koncerndefinition i den foreslåede §

31

C, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm., om en aktionær kan »sælge« sit selskabs

skattemæssige underskud ved at indgå aftale med et overskudsselskab, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om at uddybe forslaget til SEL §

31 C, stk. 6, nr. 2, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

45

Spm. om at uddybe bestemmelsen i SEL §

31 C, stk. 6, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

46

Spm. om at uddybe bestemmelsen i SEL §

31 C, stk. 6, nr. 3, til skatteministeren,

og ministerens svar herpå

47

Spm. om at uddybe bestemmelsen i SEL §

31 C, stk. 6, nr. 3, 1. pkt., til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm., om der behøver at være identitet mellem selskaber,

der er omfattet af 1. pkt. og 2. pkt., til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

49

Spm. om ordlyden i den foreslåede bestemmelse i SEL §

31 C, stk. 6, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

50

Spm., om de store elforsyningsselskaber (kraftværker) som

f.eks. ELSAM ikke er omfattet af bestemmelsen, og selskaberne dermed godt kan

indgå i en sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om DONG bliver sambeskattet med ELSAM fra det

tidspunkt, DONG har aktiemajoriteten i ELSAM, til skatteministeren, og

ministerens

svar herpå

52

Spm. om, hvorledes de forbedrede kontrolbestemmelser, der

omtales i bemærkningerne i lovforslaget til SEL § 31 B, tænkes gennemført,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om, at der i fremtiden også skal føres

genbeskatningssaldo for datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

54

Spm. om, i hvor mange tilfælde ministeren skønner, der er

selskaber, der ved udgangen af indkomståret 2004 har en genbeskatningssaldo

efter ligningslovens § 33 E, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om, hvorledes det i fremtiden skal kontrolleres, om

»skyggegenbeskatningssaldoen« for udenlandske datterselskaber er ført

korrekt,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm., om der skal bruges nye indgangsværdier for

afskrivningsgrundlag m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om, på hvilket grundlag et udenlandsk datterselskab

skal opgøre sit overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om, hvordan skattemyndighederne i praksis skal

kontrollere, om der er indtrådt begivenheder, der udløser fortsat

genbeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om bestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 8, 12.

pkt, skal forstås således, at der også skal medtages underskud, der er

opstået i 2001 i udenlandsk datterselskab, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

60

Spm. om at belyse konsekvensen af den nævnte situation,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om at belyse konsekvensen af den nævnte situation,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om, hvor mange holdingselskaber der i dag ikke er

sambeskattet med deres datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

63

Spm. om, hvor mange holdingselskaber der i dag ejer mere

end 50 pct. af aktierne i datterselskaberne, til skatteministeren, og

ministerens

svar herpå

64

Spm. om, hvor mange nationale sambeskatninger ministeren

forventer, at der skal etableres, når de nye regler i lovforslaget er trådt i

kraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm. om, hvilke administrative problemer ministeren forventer

det vil give, når der skal etableres 5.000-10.000 nye nationale

sambeskatninger,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm. om Told-Skats selskabssystem med dets oplysning om

aktionærer allerede inden udsendelse af selvangivelserne for indkomståret

2005/2006 kan udpege de selskaber, der vil skulle deltage i en national

sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm. om at redegøre for den administrative procedure i

det nævnte eksempel, hvis lovforslaget vedtages uforandret, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm. om, hvornår der skal ske afregning mellem

selskaberne i en national sambeskatning af skatteværdien af underskud og

overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm. om konsekvensen for selskaberne, hvis der ikke

mellem selskaberne afregnes selskabsskat af overskud/underskud efter den

foreslåede regel i SEL § 31, stk. 6, til skatteministeren, og ministerens

svar

herpå

70

Spm. om, hvordan der skal afregnes selskabsskat af

overskud og underskud mellem administrationsselskabet og de øvrige selskaber

i sambeskatningen, jf. den foreslåede regel i SEL § 31, stk. 6, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

71

Spm. om at oplyse, hvorvidt der er fuld overensstemmelse

mellem lovforslagets forslag til stk. 8 i SEL §

31 C

og de gældende regler i SEL § 31,

stk. 13, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm., om ministeren er opmærksom på, at revisionsfirmaet

KPMG i sin publikation »Energi og Forsyning« nr. 10 viser, hvorledes

bestemmelsen

i SEL § 31, stk. 13, kan omgås, ved at virksomheden overdrages til et nyt

selskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm. om årsagen til, at der ikke i lovforslaget er sket

en præcisering af lovforslagets forslag til §

31 C, stk. 8, så de af KPMG påpegede

omgåelsesmuligheder (huller) lukkes, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

74

Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag, således at

de af KPMG påpegede omgåelsesmuligheder (huller) lukkes, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

75

Spm. om at bekræfte, at hvis DONG etablerer

aktiemajoritet i et elselskab, der driver kraftværker, f.eks. Energi 2 og

Elsam, skal DONG sambeskattes med dette fra det tidspunkt, hvor DONG har

erhvervet aktiemajoriteten m.v., til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

76

Spm. om, hvorledes der i provenuskønnet af virkningerne

af lovforslaget er taget hensyn til, at DONG fra 2005 kan sambeskattes med de

elselskaber (kraftværker), hvor DONG har etableret aktiemajoritet, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

77

Spm. om at foretage koncernkonsolidering efter reglerne i

SEL § 11, stk. 4, om tynd kapitalisering, til skatteministeren, og

ministerens

svar herpå

78

Spm. om at foretage konsolidering efter SEL § 11, stk. 4,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm., om udenlandske datterselskaber skal indgå i den

nævnte konsolidering efter SEL § 11, stk. 4, til skatteministeren, og

ministerens

svar herpå

80

Spm., om der altid vil være national sambeskatning mellem

danske selskaber, hvis lovforslaget vedtages som foreslået, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

81

Spm. om at bekræfte det nævnte eksempel, og om

skattemyndighederne ved ligningen skal foretage korrektion, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

82

Spm. om at bekræfte nævnte eksempel vedrørende de

foreslåede regler for national sambeskatning, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

83

Spm., om der skal ske sambeskatning mellem det nystiftede

holdingselskab m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm. om udenlandske kapitalfondes etablering af dansk

holdingselskab, til skatteminister, og ministerens svar herpå

85

Spm. om et nystiftet holdingselskab, der er stiftet af

udenlandske kapitalfonde og opkøber en dansk koncern, godt kan være tyndt

kapitaliseret, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

86

Spm. om et nyskiftet holdingselskab etableret af

udenlandske kapitalfonde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm. om at bekræfte, at de foreslåede regler sammenholdt

med de eksisterende regler for tynd kapitalisering i SEL § 11 vil medføre det

nævnte resultat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

88

Spm., om revisorerne er pligtige til at udarbejde et

revideret regnskab for den periode, der er omfattet af sambeskatningen, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

89

Spm. om at bekræfte, at der efter lovforslagets

vedtagelse ikke længere skal ansøges om sambeskatning efter SEL § 31, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

90

Spm. om, hvad straffen er, hvis to selskaber, der

opfylder betingelserne for sambeskatning efter de foreslåede bestemmelser i

SEL § 31, begge selvangiver uden hensyn til sambeskatning, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

91

Spm. om, hvad konsekvenserne er, hvis et selskab, der

bliver omfattet af de foreslåede bestemmelser i SEL § 10, stk. 5, ikke

foretager den nu lovpligtige omlægning af regnskabsåret, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

92

Spm. om sambeskatningsforhold ved et moderselskabs salg

af aktiemajoritet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

93

Spm., om et eventuelt underskud kan fratrækkes i et

overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

94

Spm. om, hvem der har ansvaret for, at der indsendes

selvangivelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm. om, hvilken lokal myndighed selvangivelsen skal

indsendes til, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

96

Spm. om, hvor mange (moder)selskaber der som følge af

sambeskatning med udenlandske underskudsgivende datterselskaber ved udgangen

af indkomståret 2003 har en samlet genbeskatningssaldo efter reglerne i

ligningslovens § 33 E på over 300 mio. kr., til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

97

Spm. om at hæfte for genbeskatningssaldoen og den

efterfølgende genbeskatning, jf. lovforslagets § 14, stk. 8, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

98

Spm. om, hvorledes det forholder sig, hvis et

moderselskab, der ultimo 2004 havde en genbeskatningssaldo efter reglerne i

lovforslagets § 14, stk. 8, efterfølgende får et nyt dansk ultimativt

moderselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

99

Spm. om at belyse, hvorledes der hæftes i den nævnte

situation under forudsætning af, at det fremsatte lovforslag gennemføres som

foreslået, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

100

Spm. om, hvorledes en international sambeskatning

gennemføres, hvis det danske selskab overtager aktiemajoriteten i et

udenlandsk selskab midt et indkomstår, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

101

Spm. om, hvorledes en international sambeskatning

gennemføres, hvis det danske selskab overtager aktiemajoriteten i et

udenlandsk selskab midt i et indkomstår, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

102

Spm. om, hvorledes international sambeskatning gennemføres

efter reglerne i den foreslåede §

31 A,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

103

Spm., om der skal inddrages det købende udenlandske

moderselskab i den danske internationale sambeskatning efter reglerne i SEL §

31 A

i det nævnte

tilfælde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

104

Spm. om at kommentere det nævnte eksempel og dets

skattemæssige behandling, hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

105

Spm. om at bekræfte bestemmelsen i lovforslagets §

31 A, stk. 1, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

106

Spm., om et dansk selskab, der er sambeskattet med et

dansk datterselskab, men som ejes af et udenlandsk selskab, kan vælge

international sambeskatning med det udenlandske moderselskab, til

skatteministeren,

og ministerens svar herpå

107

Spm. om at bekræfte det nævnte eksempel om sambeskatning,

til skatteministeren, og ministerens svar herpå

108

Spm. om, hvordan udenlandske datterselskaber undergivet

international sambeskatning efter de foreslåede regler i SEL §

31 A

skal opgøre den skattepligtige

indkomst, hvis selskabet udarbejder sit regnskab i domicillandets valuta, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

109

Spm., om et udenlandsk selskab, der er inddraget i

international sambeskatning efter reglerne i SEL §

31 A, ikke er omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

110

Spm., om et moderselskab, der efter reglerne i SEL § 31 B

har valgt international sambeskatning, efterfølgende kan foretage en ændring

af valget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

111

Spm. om nærmere at begrunde lovforslagets § 11, nr. 2

(ændring af tonnageskatteloven), til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

112

Spm. om at bekræfte, at det med den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 11, nr. 2, er muligt at forestille sig en

bestemt konstruktion, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

113

Spm. om, hvorledes ikrafttrædelsesreglerne er for

lovforslagets § 6, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

114

Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslagets § 6 har for

spaltninger af datterselskaber, der indgår i sambeskatning med

moderselskabet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

115

Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget har for den

situation, hvor et selskab, der som datterselskab er del i en sambeskatning,

foretager tilførsel af aktiver til et nystiftet datterselskab, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

116

Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslagets § 6 har for

fusioner af moderselskaber i sambeskatning, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

117

Spm. om underskudsfremførslen fra 2005 til 2006 i

følgende situation, hvor alle selskaber har kalenderårsregnskab, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

118

Spm. om, hvorledes og hvornår der sker genbeskatning af

genbeskatningssaldoen, hvis moderselskabet spaltes efter reglerne i

fusionsskatteloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

119

Spm. om, hvorledes og hvornår der sker genbeskatning af

genbeskatningssaldoen i et konkret eksempel, til skatteministeren, og

ministerens

svar herpå

120

Spm., om der skal etableres en national, tvungen

sambeskatning omfattet af lovforslagets forslag til ny SEL § 31, stk. 1, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

121

Spm., om der skal etableres en national, tvungen

sambeskatning omfattet af lovforslagets forslag til ny SEL § 31, stk. 1, i

den omtalte situation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

122

Spm., om der ikke opstår nogen genbeskatning af tidligere

fratrukket underskud i den nævnte situation, til skatteministeren, og

ministerens

svar herpå

123

Spm. om at besvare spm. 83, 84, 86 og 87 på ny, under

forudsætning af, at holdingselskabet er et selskabsbeskattet dansk

aktieselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

124

Spm. om at bekræfte, at det anførte eksempel i

besvarelsen af spm. 18 vedrørte udnyttelse af reglerne før indførelsen af SEL

§ 31, stk. 1, 6. pkt., og LL § 5 H, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

125

Spm. om at bekræfte, at den i spm. 43 skitserede

situation kan gennemføres, hvis der er skattemæssigt underskud i den

resterende del af indkomståret i det »overdragne« selskab, til

skatteministeren, og ministerens svar herpå

126

Spm. om, at det angivne svar til spm. 59 er udtryk for en

skærpelse i forhold til gældende praksis vedrørende ikrafttræden for LL § 33

E i lov nr. 219 af 3. april 1992, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

127

Spm. om at redegøre for, om besvarelsen af spm. 69 skal

forstås sådan, at der eksisterer en fordring mellem selskaberne, selv om

denne ikke er regnskabsført, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

128

Spm. om at redegøre for, om ovenstående er i

overensstemmelse med EU's overtagelsesdirektiv, idet der reelt er etableret

en »poison pill«, hvis det danske moderselskab har etableret international

sambeskatning med sine udenlandske datterselskaber, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

129

Spm. om ny besvarelse af spm. 90 og 91 under den forudsætning,

at begge selskaber har skattemæssigt underskud, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

130

Spm. om at bekræfte, at de foreslåede regler, jf.

besvarelse af spm. 61, 102,

103 m.fl.,

vil favorisere, at udenlandske kapitalfonde overtager danske koncerner, der

har etableret sambeskatning med deres udenlandske datterselskaber efter

reglerne i den foreslåede SEL §

31 A,

frem for industrielle udenlandske koncerner, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

131

Spm. om i forlængelse af besvarelsen af spm. 61, 102,

103 m.fl. at oplyse, hvorledes der

sker genbeskatning i den nævnte situation, til skatteministeren, og

ministerens svar herpå

132

Spm. om at yde teknisk bistand til at lave en opdeling af

lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

133

Spm., om en aktionær kan »sælge« sit selskabs

skattemæssige underskud ved at indgå aftale med et overskudsselskab om, at

dette selskab erhverver en mindre kapitalandel, til skatteministeren, og

ministerens

svar herpå

134

Spm. om at bekræfte, om det nævnte eksempel er muligt

efter vedtagelsen af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar

herpå

135

Spm., om der kan opnås samme skattemæssig fordel som det

i spørgsmål nr. 123 anførte eksempel ved at gennemføre en skattefri fusion

efter reglerne i fusionsskatteloven mellem holdingselskabet og det opkøbte

danske selskab, til skatteministeren

136

Spm. om, hvad den skattemæssige konsekvens er af, at den

i spørgsmål nr. 127 anførte fordring rent faktisk ikke bliver bogført og

derved ikke indgår i de pågældendes selskaber regnskabsaflæggelse og

årsrapport,

til skatteministeren

137

Spm., om svaret på spørgsmål nr. 129 er det samme, hvis

de to selskaber begge har skattemæssigt underskud det pågældende år, til

skatteministeren

Lignende dokumenter