Forslag til folketingsbeslutning om overdragelse af ansvaret for den grundlæggende civilregistrering til en offentlig myndighed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. marts 2007 af
Simon Emil Ammitzbøll (RV), Bente Dahl (RV),
Lone Dybkjær (RV), Marianne Jelved (RV) og
Niels Helveg Petersen (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om
overdragelse af ansvaret for den grundlæggende civilregistrering til en
offentlig
myndighed
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt og senest i
folketingsåret 2007-08 at fremsætte de nødvendige lovforslag med henblik på
at
flytte ansvaret for civilregistreringen fra folkekirken til en offentlig
instans,
f.eks. kommunerne.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag B 126 fra
folketingsåret 2005-06 (Folketingstidende 2005-06, forhandlingerne side 6722
og
tillæg A side 7719).
Den historiske baggrund for den nuværende
situation
Den grundlæggende civilregistrering i Danmark sker ved
anmeldelse til folkekirkens ministerialbøger, dog med undtagelse af
Sønderjylland, hvor civilregistreringen foretages i kommunalt regi.
Af historiske årsager har det i Danmark været trossamfundenes
opgave at varetage civilregistreringen. Indtil 1968 havde alle af de
anerkendte
trossamfunds ministerialbøger borgerlig retsvirkning på lige fod med
folkekirkens.
Læs alt
Da folkekirken således allerede bogførte langt størstedelen af den danske
befolkning, blev det af praktiske hensyn ved indførelse af CPR-registeret
bestemt, at folkekirkens register skulle danne grundlag for CPR-registeret,
og ved
lov nr. 225 af 31. maj 1968 blev det bestemt, at alle fødsler og dødsfald,
der
finder sted i Danmark, skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger.
I foråret 2005 behandlede og vedtog Folketinget en ny navnelov
(lov nr. 524 af 24. juni 2005), som medførte at samtlige danskere uanset
trosforhold skal registrere navneændringer i folkekirken og ikke som hidtil
kan
registrere disse hos statsamtet. Dermed har folkekirken fået overdraget
yderligere ansvar i forbindelse med civilregistreringen – til trods for
protesterne fra medlemmer af de religiøse mindretal.
I Norge sker den grundlæggende civilregistrering til
folkeregistret og i Sverige til Riksskatteverket, jf.
§
20-spørgsmål S 1717 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling.
Principielle overvejelser
Årsagerne til at lade folkekirken forestå civilregistreringen
har primært været af praktisk karakter. Argumentet for, at folkekirkens
ansvar
for civilregistrering ikke skulle være krænkende for religiøse mindretal, har
tilsvarende primært været, at selve civilregistreringen udelukkende er et
offentligretligt
anliggende, og at der derfor hverken er tale om nogen bekendende eller
forkyndende handling. Argumenterne har således lydt, at besøget hos
folkekirken
– eller selve registreringen, for man kan også sende papirerne og dermed
undgå
et besøg på det lokale sognekontor – ikke kunne opfattes som krænkende
for
ikkefolkekirkemedlemmer. Det er imidlertid efter forslagsstillernes
opfattelse
ikke op til flertallet at bestemme, hvad et mindretal skal opfatte som
diskriminerende.
Mange ikkefolkekirkemedlemmer føler sig krænkede ved at skulle registreres
hos et for dem fremmed trossamfund. Flere ægtepar fra baptistkirken har gjort
sig skyldige i civil ulydighed ved at nægte at registrere deres nyfødte børn
hos folkekirken. En række frikirker har givet udtryk for et ønske, om at
ansvaret for civilregistreringen fjernes fra folkekirken. Endelig har en
gruppe
katolikker anlagt sag mod staten, og selv om denne sag i første omgang er
faldet ud til statens fordel, er selve søgsmålet et glimrende udtryk for, at
mindretallet
føler sig krænket. Sagen er i øvrigt berammet i Højesteret den 8. oktober
2007.
Den rådgivende komité under Europarådet har gentagne gange,
senest den 11. maj 2005, givet udtryk for, at civilregistreringen inden for
den
eksisterende folkekirkeordning er i strid med Europarådets rammekonvention om
beskyttelse af nationale mindretal, og har anbefalet Danmark at gennemføre
ændringer, således at ingen personer, som ikke er medlemmer af den danske
folkekirke, er tvunget til at lade sig registrere hos folkekirken.
Kirkeminister Bertel Haarder besluttede den 4. maj 2005 at
oprette en central postboks, hvortil ikke-folkekirkemedlemmer kan sende
papirer
angående registrering af fødsler. Selve registreringen vil dog forsat blive
foretaget i folkekirkens ministerialbøger. På denne baggrund finder
kirkeministeren
(ifølge § 20-spørgsmål S 1498 fra folketingsåret 2004-05, 2. samling), at
»der
samlet set udvises ganske stor imødekommenhed over for de få nybagte
forældre,
som af den ene eller anden grund har givet udtryk for at have et problem med
at
møde op hos – eller skrive direkte til – ministerialbogsføreren i
moderens
bopælssogn«. Eftersom der ikke er givet nogen mulighed for at blive
civilregistreret på en måde, som overhovedet ikke inddrager de folkekirkelige
ministerialbøger, finder forslagsstillerne, at dette svar fra ministeren er
ude
af trit med det legitime ønske, som flere religiøse mindretal har fremført.
Den
centrale postboks er en administrativ komplikation, som ikke løser det
grundlæggende principielle problem. Postboksen afhjælper i øvrigt udelukkende
problemer vedrørende civilregistreringen ved fødsler og altså ikke de
problemer,
ikkemedlemmer af folkekirken måtte have med at registrere dødsanmeldelser
eller
navneændringer i folkekirken. Dermed er den administrative forvirring noget
nær
komplet.
I Sønderjylland ligger ansvaret for civilregistrering i
kommunerne. Sønderjylland er dermed det eneste sted, hvor den danske stat har
været og er parat til at udvise fuld forståelse for et mindretals følelser,
uanset
hvor irrationelle de måtte være. Hvis ansvaret for civilregistreringen blev
flyttet fra folkekirken til kommunerne i hele landet, ville det altså betyde
en
juridisk, administrativ og principiel ligestilling ikke kun mellem personer
fra
forskellige trossamfund (inklusive de personer, som står helt uden for et
trossamfund), men også mellem Sønderjylland og resten af Danmark.
Det krænker ikke folkekirken at overdrage ansvaret for
civilregistreringen til en offentlig myndighed. Der er tale om en rent
civilretlig opgave. Flere folkekirkepræster og menighedsrådsformænd har givet
udtryk for, at civilregistreringen er en byrde (se f.eks. Kristeligt
Dagblad den 2. maj 2005, artikel af Anders Nørgaard, og Kristeligt
Dagblad den 5. april 2005, artikel af Bent Dahl Jensen), og
samtidig
har flere af landets biskopper givet udtryk for, at de er villige til at lade
kommunale kontorer tage sig af civilregistreringen.
Praktiske konsekvenser af at fjerne den
civile grundregistrering fra folkekirken
Beslutningsforslaget tager ikke endegyldigt stilling til,
hvilken myndighed der skal overtage den grundlæggende civilregistrering, men
forslagsstillerne finder, at den nye kommunestruktur gør det naturligt at
samle
opgaverne hos kommunerne, for pas og kørekort er allerede flyttet til
kommunerne. Alt i alt vil det betyde, at målet om én indgang til det
offentlige
er tættere på at blive opfyldt.
Forslaget vil betyde en administrativ og juridisk forenkling af
ansvaret for den grundlæggende civilregistrering. I dag tildeles nyfødte et
cpr-nummer
på hospitalet (eller af jordemoderen) straks efter fødslen, og kommunerne
registrerer udlændinge, som tager længerevarende eller permanent ophold i
Danmark. Det betyder, at der er mindst tre myndigheder involveret i den
grundlæggende civilregistrering i Danmark. Det forekommer forslagsstillerne
absurd, at adresseændringer skal registreres gennem kommunen, mens
navneændringer,
fødsler og dødsfald skal registreres gennem folkekirken, ligesom det afhænger
af, om en person bliver født i Danmark eller flytter til Danmark senere i
livet, om indgangen til folkeregisteret er gennem folkekirken eller kommunen.
Den nye navnelov har pålagt folkekirken nye byrdefulde opgaver
i forbindelse med navneændringer. F.eks. forsvandt kommunernes adgang til at
registrere navneforandring i forbindelse med borgerlig vielse. Flere stifter
gjorde i høringssvarene rede for, at liberaliseringen af navneloven medførte
en
væsentligt øget arbejdsbyrde for ministerialbogsføreren. Dette understreger
urimeligheden i, at en civilretlig opgave overlades til folkekirken.
Der kan være en engangsudgift ved at flytte den grundlæggende
civilregistrering fra folkekirken til en offentlig myndighed. Dog må man
antage,
at denne engangsudgift er blevet væsentlig mindre efter indførelsen af den
nye,
elektroniske kirkebog, da det elektroniske system principielt bør kunne
overtages af den relevante offentlige myndighed. Forslagsstillerne er desuden
opmærksomme på, at kommunerne allerede registrerer f.eks. udlændinge og
adresseændringer.
Kommunerne besidder altså allerede et elektronisk system, som kan registrere
dele
af de oplysninger, som ligger til grund for CPR-registeret. Forslagsstillerne
vil ikke tage endelig stilling til, om kommunernes registreringssystem skal
udvides, eller om den offentlige myndighed, som overtager ansvaret for
civilregistreringen, skal overtage det elektroniske system, som indgår i Den
Ny
Kirkebog (DNK), og om dette i så fald bør ske mod betaling til folkekirken.
Forslagsstillerne vil dog understrege, at folkekirken under alle
omstændigheder
har behov for et system til at registrere medlemmer, og forslagsstillerne
finder på den baggrund, at det højst kan komme på tale at refundere en del af
udgifterne ved etableringen af DNK. De samlede udgifter ved etablering af DNK
blev budgetteret til 136 mio. kr. (målt i 1997-priser). Budgettet omfattede
bl.a. anskaffelse af it-udstyr til de kirkebogsførende sognepræster og
kordegne,
udbygning af et lukket folkekirkeligt datanet, udvikling af nødvendige
programmer, uddannelse af kirkebogsførere samt overførsel af data fra
kirkebøgerne til den nye database. Såvel tidsplanen som budgettet blev
overholdt (kilde: pressemeddelelse fra Kirkeministeriet den 14. december
2001).
Kirkeminister Bertel Haarder har bekræftet, at DNK i dag er eneste system til
medlemsregistrering i folkekirken, samt at folkekirkerne i Sønderjylland også
benytter DNK (se f.eks. § 20-spørgsmål S 1715 fra folketingsåret 2005-06, 2.
samling). Folkekirken vil således fremover i DNK have et glimrende redskab
til
medlemsregistrering, uanset om den grundlæggende civilregistrering lægges
over til
en anden offentlig myndighed.
Folkekirken skal fortsat registrere de ca. 80 pct. af den
danske befolkning, som er medlemmer af folkekirken, selv om
civilregistreringen
bliver flyttet til en offentlig myndighed. Dette fører til et argument om, at
en ændring af den eksisterende ordning vil føre til dobbeltregistrering og
også
øgede udgifter for folkekirken, som dermed selv skal finansiere sin
medlemsregistrering over kirkeskatten. Forslagsstillerne mener dog for det
første at have dokumenteret, at der allerede i dag finder en
dobbeltregistrering sted i og med, at både hospitalet/jordemoderen,
folkekirken
og kommunen – og i visse tilfælde endda et af de ni anerkendte
trossamfund – er
involverede i den grundlæggende civilregistrering. For det andet mener
forslagsstillerne,
at alle trossamfund bør finansiere egen medlemsregistrering. At folkekirken
har
mange medlemmer, er kun glædeligt for folkekirken og bør ikke give anledning
til yderligere privilegier på bekostning af medlemmer af andre trossamfund
eller personer, som ikke er medlemmer af noget trossamfund.
Skriftlig fremsættelse
Simon Emil Ammitzbøll
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om overdragelse af ansvaret for den grundlæggende
civilregistrering til en offentlig myndighed.
(Beslutningsforslag nr. B 123).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget (Nedsættelse af et ligestillingsudvalg) Retsinformation · 14. marts 2009
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget (Nedsættelse af et Ligestillingsudvalg) Retsinformation · 24. februar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre Retsinformation · 15. december 2007
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission med henblik på at omlægge statens økonomiske støtte til folkekirken og undersøge den civile registrering Retsinformation · 30. maj 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for trafficking Retsinformation · 13. november 2006