Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission med henblik på at omlægge statens økonomiske støtte til folkekirken og undersøge den civile registrering
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 21. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til
folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission med henblik på at
omlægge
statens økonomiske støtte til folkekirken og undersøge den civile
registrering
[af Jann Sjursen (KRF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. marts 2003 og var til
1. behandling den 11. april 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling
henvist til behandling i Kirkeudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til kirkeministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålene og
kirkeministerens
svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(S, V, DF, KF og RV) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i
Læs alt
udvalget (SF, EL og KRF) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
SF’s medlem af udvalget støtter naturligvis forslaget.
Allerførste gang ideen om at bringe orden i kludderet med, at almindelige
skattepenge går til præstelønninger, var i 1991 (beslutningsforslag nr. B 57,
folketingsåret 1990-91, 2. samling, Folketingets forhandlinger side 2990 og
3932 og tillæg A side 3969). Forslaget kom dengang fra Hanne Thanning
Jacobsen
fra SF. Men i øvrigt stammer ideen fra daværende Århusbiskop Herluf Eriksen.
Uden at det økonomisk betyder noget synderligt, kan man skabe forståelighed
og
indlysende grundlovsmedholdelighed i statens bidrag til kirken, hvis pengene
flyttes til åbenlyse statsopgaver som civilregistrering, vedligeholdelse af
fredede kirke, kirkegårdsdrift m.v. Det har derudover den hensigtsmæssige
virkning, at kirken selv tager hånd om sine præstestillinger i stedet for at
være
prisgivet finansministeren. Den nuværende ordning er simpelthen umulig at
forklare. Selv de mest pædagogiske fremstillinger af såvel tilskuddets ophav
(præstegårdsjordernes inddragelse) som dets
»udligning
«
med kirkeskatten gennem kirkens varetagelse
af de nævnte statsopgaver bliver ikke forstået uden for en snæver kreds. Der
skabes alt for mange problemer for folkekirken med de nuværende forhold
– det
er givetvis også derfor, at et flertal af præster mener, at sagen bør bringes
i
orden.
Debatten ved 1. behandlingen, hvor SF desværre ikke kunne være
til stede, var fuldstændig ude af trit med forslaget: Det drejer sig i ingen
henseender om at skille stat og kirke. Det er en anden og interessant debat.
Men alt går i skuddermudder, når enhver lillebitte ændring i de nuværende
relationer straks udråbes som et angreb på forbindelsen mellem kirke og stat.
Det er ikke kun patetisk, det er også ærgerligt for debatten.
Enhedslisten har i årevis arbejdet for at få kirke og stat
adskilt og hilser derfor dette forslag velkomment. I et demokratisk samfund
bør
kirke og stat være adskilte institutioner. Verdslige opgør bør ligge i
verdsligt regi og religiøse i religiøst regi.
I Danmark er religionsfriheden sikret i grundloven, og i
grundloven er det sikret, at ingen skal betale til gudsdyrkelse, der ikke er
hans eller hendes egen. Ikke desto mindre gives den danske folkekirke en
række
privilegier, og ikke desto mindre yder staten støtte til bl.a. præsterne. En
følge af den særdeles hysteriske indvandrerdebat i Danmark er, at det
hyppigere
og hyppigere er blevet nævnt, at Danmark er et kristent land. Det er et
stående
mantra i debatten, der synes at have kristen genoprustning som modtræk mod
konkurrencen fra andre religioner.
Enhedslisten ønsker ikke at blive gjort til part i den strid
mellem forskellige religiøse retninger og mener ikke, at svaret på vor tids
udfordringer består i at styrke den ene, den anden eller den tredje religion.
Tværtimod understreger de religiøse slagsmål behovet for at gennemføre en
verdsliggørelse af det danske samfund fuldt ud. Demokratiet blev etableret
bl.a. ved at trække kirkens dominans tilbage, og en konsolidering og en
uddybelse af demokratiet forudsætter, at man fører processen videre og
konsekvent adskiller kirke og stat. Samfundet bør bekende sig til både
religionsfrihed og religionslighed, herunder selvfølgelig retten til såvel at
være religiøs som ikke at være religiøs. Samfundet og staten bør understrege,
at religion er en privatsag, og at en sammenblanding af kirke og statsmagt er
utilstedelig. En sådan sammenblanding ses i dag i en række lande og
heriblandt
beklageligvis Danmark. Skal man med nogen som helst vægt og med nogen som
helst
troværdighed bekæmpe krav fra eksempelvis islamistiske fundamentalister om en
islamisk stat, er det nødvendigt at gøre op med kristne elementer i den
danske
stat og dermed folkekirkes særstatus og på den måde klart markere, at
religion
og politik er to vidt forskellige ting, der til enhver tid bør holdes
adskilt.
Folkekirkens særstatus har altid repræsenteret en diskrimination af
mennesker,
som har en anden tro end den evangelisk-lutherske.
I takt med at andre trosretninger vinder større indpas, bliver
denne diskrimination stadig mere åbenlys, og stadig flere mennesker bliver
diskrimineret. Også derfor mener Enhedslisten, at det er på høje tid at få
sammenblandingen af staten med bestemte trossamfund bragt til ophør.
Enhedslisten mener, at folkekirken må opkræve kontingenter på
linje med alle andre foreninger i Danmark. Staten skal altså ikke stå for at
opkræve
kirkeskatter, og kirken skal så også kunne indhente offentlige tilskud på
lige
fod med alle andre foreninger. Staten bør desuden udelukkende yde støtte til
bevarelse af kirker og genstande af almen fredningsmæssig, kulturel og
historisk interesse. Registreringen af partnerskab og ægteskab skal foretages
af de offentlige myndigheder, folkekirken og andre trossamfund skal ingen
juridisk autoritet have i det spørgsmål. Hvad folk så i øvrigt har lyst til
at
gennemgå af ritualer i den forbindelse, vedkommer ikke det offentlige, og det
skal folk selvfølgelig have lov til at vælge frit. Registreringen af fødsler,
navne og dødsfald skal ligeledes efter Enhedslistens opfattelse foretages af
offentlige myndigheder og ikke af kirken, altså sådan som det allerede i dag
foregår i Sønderjylland. At få nedsat en kommission, som Kristeligt
Folkeparti
foreslår, vil forhåbentlig bringe os tættere på målet om at adskille kirke og
stat, og derfor støtter Enhedslisten forslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Birthe Rønn Hornbech (V)
fmd.
Flemming Damgaard Larsen (V)
Irene Simonsen (V)
Henrik Vestergaard (V)
Jesper Langballe (DF)
Søren Krarup (DF)
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Charlotte Dyremose (KF)
Jann Sjursen (KRF)
Arne Toft (S)
Karen J. Klint (S)
nfmd.
Mette Frederiksen (S)
Lone Møller (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Margrete Auken (SF)
Niels Helveg Petersen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 115
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets arbejde med beslutningsforslaget
2
Spm. 1 om sammenhæng mellem beslutningsforslaget og
udvalget vedrørende bloktilskud, til kirkeministeren
Spm. 2 om, hvilke elementer i beslutningsforslaget der
forudsætter en kirkeforfatning, til kirkeministeren
Spm. 3 om inddragelse af kirkelige organisationer i
udvalgs- og kommissionsarbejde, til kirkeministeren
Spm. 4 om indførelse af synodal kirkeordning, til
kirkeministeren
Spm. 5 om forståelse af synodal kirkeordning, til
kirkeministeren
Spm. 6 om fordele ved den nuværende civile registrering,
til kirkeministeren
Spm. 7 om ulemper for sogne syd for Kongeåen, som ikke
står for den civile registrering, til kirkeministeren
Spm. 8 om udgifter for folkekirken til medlemsregister
ved civil registrering i kommunalt regi, til kirkeministeren
Spm. 9, om stiftsøvrighederne vil blive spurgt om fordele
og ulemper ved civil registrering, til kirkeministeren
3
1. udkast til betænkning
4
Svar på spm. 1 om sammenhæng mellem beslutningsforslaget
og udvalget vedrørende bloktilskud, fra kirkeministeren
Svar på spm. 2 om, hvilke elementer i
beslutningsforslaget der forudsætter en kirkeforfatning, fra kirkeministeren
Svar på spm. 3 om inddragelse af kirkelige organisationer
i udvalgs- og kommissionsarbejdet, fra kirkeministeren
Svar på spm. 4 om indførelse af synodal kirkeordning, fra
kirkeministeren
Svar på spm. 5 om forståelse af synodal kirkeordning, fra
kirkeministeren
Svar på spm. 6 om fordele ved den nuværende civile
registrering, fra kirkeministeren
Svar på spm. 7 om ulemper for sogne syd for Kongeåen, som
ikke står for den civile registrering, fra kirkeministeren
Svar på spm. 8 om udgifter for folkekirken til
medlemsregistre ved civil registrering i kommunalt regi, fra kirkeministeren
Svar på spm. 9, om stiftsøvrighederne vil blive spurgt om
fordele og ulemper ved civil registrering, fra kirkeministeren
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til kirkeministeren og dennes
svar herpå
Spørgsmålene og kirkeministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 1:
På hvilken måde vedrører arbejdet i det af ministeren nedsatte
udvalg vedrørende bloktilskud beslutningsforslaget?
Svar:
Udvalget vedrørende bloktilskud, der er nedsat på baggrund af en
beslutning i Regeringens Økonomiudvalg, har til opgave at udarbejde en eller
flere modeller for en omlægning af statens tilskud til folkekirken til
bloktilskud i stedet for de nuværende
»øremærkede
«
bevillinger, der især er knyttet til
præsters og provsters løn.
Ifølge de forslag til kommissionens opgaver, som er indeholdt i
bemærkningerne til beslutningsforslaget, skal kommissionen
»udarbejde konkrete forslag til en
bloktilskudsmodel, så staten efter objektive kriterier finansierer driften af
folkekirkens kirkegårde
«
. Kommissionen
skal endvidere
»opstille objektive
kriterier for, hvilke dele af udgifter til restaurering af kirker og
kirkeinventar der er kulturbevaring, og som derfor bør betales af staten
«
.
Efter min opfattelse overlapper disse foreslåede opgaver for
kommissionen i høj grad arbejdet i Udvalget vedrørende bloktilskud.
Jeg har af de indledende bemærkninger til beslutningsforslaget
noteret mig, at forslagsstillerne har været opmærksomme på udvalgets
eksistens,
men blot ikke anser udvalget for tilstrækkeligt, idet, som det hedder i
bemærkningerne,
»Dette udvalgsarbejde
har imidlertid et udelukkende økonomisk afsæt og behandler eksempelvis ikke
problemstillingerne i forbindelse med civilregistrering
«
.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke konkrete elementer i
beslutningsforslaget der må forudsætte indførelse af en kirkeforfatning.
Svar:
Der er for mig at se ikke konkrete elementer i
beslutningsforslaget, der
må forudsætte
indførelse af en kirkeforfatning.
Der er imidlertid efter min opfattelse elementer i forslaget,
som, hvis de realiseres, naturligt vil lede
i retning af en sådan. Jeg sigter her især til bemærkningerne om, at
»folkekirken selv
«
skal
afgøre, hvor mange
præstestillinger der skal være i folkekirken. Det udmøntes i det første
blandt
forslagene til kommissionens opgaver med ordene:
»Kommissionen
skal ikke alene udarbejde forslag, der omhandler menighedsrådenes,
provstiudvalgenes og biskoppernes kompetence, men skal også have mulighed for
at foreslå eventuelle nye organer f.eks. på stiftsplan, hvis det skønnes
hensigtsmæssigt til at løse det særlige problem om antallet af
præstestillinger.
«
Det vil ikke
forudsætte
en kirkeforfatning, men vil naturligt lede i retning af en sådan, idet det er
vanskeligt at forestille sig, at nye kompetente organers kompetence skulle
være
afgrænset til at afgøre antallet og fordelingen af præstestillinger.
Spørgsmål 3:
Anser ministeren det for principielt problematisk at inddrage
kirkelige organisationer i kommissions- og udvalgsarbejde, der vedrører
folkekirkelige forhold?
Svar:
Frie, folkekirkelige organisationer, heriblandt de kirkelige
retninger som Indre Mission, Kirkeligt Samfund og Kirkeligt Centrum, er meget
værdifulde dele af det liv, som udfoldes på et folkekirkeligt grundlag i
Danmark. Og mange af de mennesker, som er engagerede i de frie kirkelige
orga~nisationers
arbejde, bidrager samtidig i meget høj grad til det liv, der udfoldes i
sognemenig~he~dernes regi, som præster eller kirkefunktionærer, som
menighedsrådsmedlemmer eller almindelige deltagere i gudstjenester og de
mange
forskellige aktiviteter i sognene.
Selv om mange mennesker er engageret i både organisationernes og
sognemenighedernes arbejde, så er organisationerne som sådan frie og
uafhængige
i forhold til den kirkelige lovgivning. Organisationerne er ikke del af den
officielle folkekirkelige struktur eller organisation.
Organisationernes frihed og uafhængighed taler for mig at se
imod, at organisationerne som sådan er repræsenteret i kommissioner eller
udvalg, som skal arbejde med den kirkelige lovgivning og med den
folkekirkelige
organisation og struktur, som organisationerne ikke er underlagt eller ikke
er
en del af.
Spørgsmål 4:
Er ministeren vidende om, at Kirkeligt Samfund, Kirkeligt
Centrum eller Indre Mission ønsker en synodal kirkeordning?
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, at der i de nævnte organisationer
skulle være markant udtrykte ønsker om en synodal kirkeordning.
Spørgsmål 5:
Hvad forstår ministeren ved en synodal kirkeordning?
Svar:
Ved en synodal kirkeordning vil jeg i forhold til folkekirken
forstå en ordning, hvor der, formentlig gennem en eller anden form for valg,
etableres organer på stifts- og landsplan, som helt eller delvis overtager
den
kompetence til at træffe beslutninger vedrørende folkekirkelige forhold, der
under den nuværende ordning ligger hos Folketinget eller hos kirkeministeren
under ansvar over for Folketinget, og som i øvrigt har kompetence til at
udtale
sig eller beslutte
»på folkekirkens
vegne
«
.
Spørgsmål 6:
Hvilke fordele giver den nuværende ordning for civil
registrering folkekirken i forhold til at fremme menighedens liv og vækst?
Svar:
Civilregistreringen er en borgerlig myndighedsfunktion, som ikke
er knyttet til bestræbelser på at fremme menighedens liv og vækst.
Placeringen af civilregistreringen hos folkekirken er dog ofte
en fordel for borgerne, f.eks. for det store flertal af forældre, som ønsker,
at navngivningen af deres børn skal ske ved dåb, og for det store flertal,
som
i forbindelse med anmeldelse af dødsfald udtrykker ønske om, at en præst skal
medvirke ved begravelse eller bisættelse. Årsagen til at det ofte er en
fordel
for borgeren er, at folkekirkens ministerialbøger – ud over at varetage
civilregistreringen – også fungerer som folkekirkens medlemsregister. Et
meget
stort flertal af befolkningen kommer således i forvejen i kontakt med
folkekirken i de livssituationer hvor der registreres grundlæggende
personoplysninger, som fødsel og dåb/navngivning, vielse og dødsfald.
Dobbeltregistrering forebygges således, idet folkekirken
alligevel skal vedligeholde sit medlemsregister, og borgerne behøver kun at
henvende sig til én myndighed, hvorfor ordningen er samfundsøkonomisk
fordelagtig.
Spørgsmål 7:
Hvilke ulemper har de folkekirkelige sogne syd for Kongeåen ved,
at de ikke er myndighed for den civile registrering?
Svar:
Der er efter min bedømmelse ikke forbundet væsentlige ulemper
for
de folkekirkelige
sogne
syd for Kongeåen ved, at de ikke
er myndighed for den civile registrering. Især ikke, efter at
kirkebogsførerne
i Sønderjylland i bliver koblet til Den Ny Kirkebog, og dermed har samme
adgang
til de kirkelige oplysninger som alle andre kirkebogsførere i
sognemenighederne.
Folkekirkens sønderjyske sogne kan således give den samme
betjening som andre sognes ministerialbogsførere ved at udskrive attester for
personer, der vel at mærke er fødselsregistreret i folkekirkens
ministerialbog
nord for Kongeåen, men evt. senere er flyttet til Sønderjylland.
Personer, der oprindeligt er fødselsregistreret hos
personregisterførerne i de sønderjyske landsdele, skal i samme omfang som
hidtil fortsat henvende sig hos personregisterførerne for at få retsgyldige
attester, uanset om de senere er flyttet til en adresse, der ligger udenfor
de
sønderjyske landsdele.
Der er imidlertid heller ingen væsentlige fordele for de
folkekirkelige sogne syd for Kongeåen ved, at de
ikke
er myndighed for den civile registrering. I de sønderjyske
sogne skal der jo føres kirkebøger med samme kirkelige oplysninger som i den
øvrige del af landet for de ca. 89 procent af indbyggerne i Sønderjylland,
som
er medlemmer af folkekirken.
Spørgsmål 8:
Vil folkekirken få flere udgifter ved en total civil
registrering i kommunalt regi, såfremt der så skal føres et eget
medlemsregister for folkekirken?
Svar:
Folkekirken vil for mig at se ikke få flere udgifter end i dag,
hvis civilregistreringen overflyttes til kommunalt regi. Folkekirken vil på
den
anden side formentlig kun kunne opnå besparelser i begrænset omfang ved en
sådan overflytning, idet folkekirken som sagt fortsat vil have behov for et
medlemsregister, som indeholder de samme oplysninger om alle medlemmer af
folkekirken, som i dag findes i ministerialbøgerne.
Det er derfor meget sandsynligt, at en overflytning af den
civile registrering samfundsøkonomisk set vil blive dyrere end den nuværende
ordning.
Ud over en ændring af lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse
af fødsler og dødsfald, vil en evt. flytning af opgaven medføre udgifter til
opbygning af et nyt registreringsnetværk, herunder sandsynligvis udgifter til
afholdelse af en eller flere udbudsrunder til indkøb af udstyr og/eller
it-programmel. Desuden vil det medføre udgifter til fornøden uddannelse af
personale hos den nye myndighed.
Endvidere vil en evt. flytning medføre indførelse af
dobbeltregistrering, da folkekirken, som tidligere nævnt, fortsat har behov
for
sit medlemsregister.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren bede stiftsøvrighederne om at udtale sig om
fordele og ulemper ved den nuværende civile registreringsordning?
Svar:
Folkekirkens rolle i forbindelse med civilregistreringen er i de
senere år i sammenhæng med etableringen af Den Ny Kirkebog flere gange blevet
drøftet i forskellige fora, herunder også mellem kirkeministeren og
biskopperne, som på stiftsniveau er dem, der har ansvaret for tilsyn med
registreringen.
Jeg kan desuden oplyse, at bl.a en repræsentant fra biskopperne
siden DNK-projektets begyndelse har været fast medlem af projektets
styregruppe, og der er i den forbindelse ikke blevet fremført ønske om en
flytning af opgaven fra folkekirken.
Jeg har derfor ikke planer om at bede stiftsøvrighederne, som
består af biskoppen og stiftamtmanden, om at udtale sig om den nuværende
civile
registreringsordning.
Jeg vil i øvrigt også gerne benytte lejligheden til at erindre
om, at Enhedslisten den 21. februar 1996 fremsatte forslag B 95 til
Folketingsbeslutning om overførsel af administrative funktioner fra
folkekirken
m.fl. til de kommunale folkeregistre. Forslaget ville – hvis vedtaget
– have
medført, at grundregistreringen blev flyttet fra folkekirken. Forslaget blev
nedstemt, både ved behandlingen den 23. maj 1996 i Folketingets
Kommunaludvalg
(med stemmerne 15 – 2) og ved den afsluttende behandling den 29. maj
1996 i
Folketinget (med stemmerne 93 – 18).
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et »førkommissionsudvalg« vedrørende folkekirkens fremtidige forhold til staten m.v. Retsinformation · 12. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om at overføre den civile registrering fra folkekirken til kommunerne Retsinformation · 27. oktober 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et »førkommissionsudvalg« vedrørende folkekirkens fremtidige forhold til staten Retsinformation · 23. maj 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et »førkommissionsudvalg« vedrørende folkekirkens fremtidige forhold til staten m.v. Retsinformation · 30. oktober 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission med henblik på at omlægge statens økonomiske støtte til folkekirken og undersøge den civile registrering Retsinformation · 1. februar 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om krav om økologisk drift og urørt skov på folkekirkens arealer Retsinformation · 13. juni 2020