Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission med henblik på at omlægge statens økonomiske støtte til folkekirken og undersøge den civile registrering

2002/1 BTB 115Betænkning over beslutningsforslagFolketinget30. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 21. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til

folketingsbeslutning om nedsættelse af en kommission med henblik på at

omlægge

statens økonomiske støtte til folkekirken og undersøge den civile

registrering

[af Jann Sjursen (KRF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. marts 2003 og var til

1. behandling den 11. april 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling

henvist til behandling i Kirkeudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til kirkeministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålene og

kirkeministerens

svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, V, DF, KF og RV) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Et

mindretal

i

Læs alt

udvalget (SF, EL og KRF) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

SF’s medlem af udvalget støtter naturligvis forslaget.

Allerførste gang ideen om at bringe orden i kludderet med, at almindelige

skattepenge går til præstelønninger, var i 1991 (beslutningsforslag nr. B 57,

folketingsåret 1990-91, 2. samling, Folketingets forhandlinger side 2990 og

3932 og tillæg A side 3969). Forslaget kom dengang fra Hanne Thanning

Jacobsen

fra SF. Men i øvrigt stammer ideen fra daværende Århusbiskop Herluf Eriksen.

Uden at det økonomisk betyder noget synderligt, kan man skabe forståelighed

og

indlysende grundlovsmedholdelighed i statens bidrag til kirken, hvis pengene

flyttes til åbenlyse statsopgaver som civilregistrering, vedligeholdelse af

fredede kirke, kirkegårdsdrift m.v. Det har derudover den hensigtsmæssige

virkning, at kirken selv tager hånd om sine præstestillinger i stedet for at

være

prisgivet finansministeren. Den nuværende ordning er simpelthen umulig at

forklare. Selv de mest pædagogiske fremstillinger af såvel tilskuddets ophav

(præstegårdsjordernes inddragelse) som dets

»udligning

«

med kirkeskatten gennem kirkens varetagelse

af de nævnte statsopgaver bliver ikke forstået uden for en snæver kreds. Der

skabes alt for mange problemer for folkekirken med de nuværende forhold

– det

er givetvis også derfor, at et flertal af præster mener, at sagen bør bringes

i

orden.

Debatten ved 1. behandlingen, hvor SF desværre ikke kunne være

til stede, var fuldstændig ude af trit med forslaget: Det drejer sig i ingen

henseender om at skille stat og kirke. Det er en anden og interessant debat.

Men alt går i skuddermudder, når enhver lillebitte ændring i de nuværende

relationer straks udråbes som et angreb på forbindelsen mellem kirke og stat.

Det er ikke kun patetisk, det er også ærgerligt for debatten.

Enhedslisten har i årevis arbejdet for at få kirke og stat

adskilt og hilser derfor dette forslag velkomment. I et demokratisk samfund

bør

kirke og stat være adskilte institutioner. Verdslige opgør bør ligge i

verdsligt regi og religiøse i religiøst regi.

I Danmark er religionsfriheden sikret i grundloven, og i

grundloven er det sikret, at ingen skal betale til gudsdyrkelse, der ikke er

hans eller hendes egen. Ikke desto mindre gives den danske folkekirke en

række

privilegier, og ikke desto mindre yder staten støtte til bl.a. præsterne. En

følge af den særdeles hysteriske indvandrerdebat i Danmark er, at det

hyppigere

og hyppigere er blevet nævnt, at Danmark er et kristent land. Det er et

stående

mantra i debatten, der synes at have kristen genoprustning som modtræk mod

konkurrencen fra andre religioner.

Enhedslisten ønsker ikke at blive gjort til part i den strid

mellem forskellige religiøse retninger og mener ikke, at svaret på vor tids

udfordringer består i at styrke den ene, den anden eller den tredje religion.

Tværtimod understreger de religiøse slagsmål behovet for at gennemføre en

verdsliggørelse af det danske samfund fuldt ud. Demokratiet blev etableret

bl.a. ved at trække kirkens dominans tilbage, og en konsolidering og en

uddybelse af demokratiet forudsætter, at man fører processen videre og

konsekvent adskiller kirke og stat. Samfundet bør bekende sig til både

religionsfrihed og religionslighed, herunder selvfølgelig retten til såvel at

være religiøs som ikke at være religiøs. Samfundet og staten bør understrege,

at religion er en privatsag, og at en sammenblanding af kirke og statsmagt er

utilstedelig. En sådan sammenblanding ses i dag i en række lande og

heriblandt

beklageligvis Danmark. Skal man med nogen som helst vægt og med nogen som

helst

troværdighed bekæmpe krav fra eksempelvis islamistiske fundamentalister om en

islamisk stat, er det nødvendigt at gøre op med kristne elementer i den

danske

stat og dermed folkekirkes særstatus og på den måde klart markere, at

religion

og politik er to vidt forskellige ting, der til enhver tid bør holdes

adskilt.

Folkekirkens særstatus har altid repræsenteret en diskrimination af

mennesker,

som har en anden tro end den evangelisk-lutherske.

I takt med at andre trosretninger vinder større indpas, bliver

denne diskrimination stadig mere åbenlys, og stadig flere mennesker bliver

diskrimineret. Også derfor mener Enhedslisten, at det er på høje tid at få

sammenblandingen af staten med bestemte trossamfund bragt til ophør.

Enhedslisten mener, at folkekirken må opkræve kontingenter på

linje med alle andre foreninger i Danmark. Staten skal altså ikke stå for at

opkræve

kirkeskatter, og kirken skal så også kunne indhente offentlige tilskud på

lige

fod med alle andre foreninger. Staten bør desuden udelukkende yde støtte til

bevarelse af kirker og genstande af almen fredningsmæssig, kulturel og

historisk interesse. Registreringen af partnerskab og ægteskab skal foretages

af de offentlige myndigheder, folkekirken og andre trossamfund skal ingen

juridisk autoritet have i det spørgsmål. Hvad folk så i øvrigt har lyst til

at

gennemgå af ritualer i den forbindelse, vedkommer ikke det offentlige, og det

skal folk selvfølgelig have lov til at vælge frit. Registreringen af fødsler,

navne og dødsfald skal ligeledes efter Enhedslistens opfattelse foretages af

offentlige myndigheder og ikke af kirken, altså sådan som det allerede i dag

foregår i Sønderjylland. At få nedsat en kommission, som Kristeligt

Folkeparti

foreslår, vil forhåbentlig bringe os tættere på målet om at adskille kirke og

stat, og derfor støtter Enhedslisten forslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V)

fmd.

Flemming Damgaard Larsen (V)

Irene Simonsen (V)

Henrik Vestergaard (V)

Jesper Langballe (DF)

Søren Krarup (DF)

Knud Erik Kirkegaard (KF)

Charlotte Dyremose (KF)

Jann Sjursen (KRF)

Arne Toft (S)

Karen J. Klint (S)

nfmd.

Mette Frederiksen (S)

Lone Møller (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Margrete Auken (SF)

Niels Helveg Petersen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 115

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets arbejde med beslutningsforslaget

2

Spm. 1 om sammenhæng mellem beslutningsforslaget og

udvalget vedrørende bloktilskud, til kirkeministeren

Spm. 2 om, hvilke elementer i beslutningsforslaget der

forudsætter en kirkeforfatning, til kirkeministeren

Spm. 3 om inddragelse af kirkelige organisationer i

udvalgs- og kommissionsarbejde, til kirkeministeren

Spm. 4 om indførelse af synodal kirkeordning, til

kirkeministeren

Spm. 5 om forståelse af synodal kirkeordning, til

kirkeministeren

Spm. 6 om fordele ved den nuværende civile registrering,

til kirkeministeren

Spm. 7 om ulemper for sogne syd for Kongeåen, som ikke

står for den civile registrering, til kirkeministeren

Spm. 8 om udgifter for folkekirken til medlemsregister

ved civil registrering i kommunalt regi, til kirkeministeren

Spm. 9, om stiftsøvrighederne vil blive spurgt om fordele

og ulemper ved civil registrering, til kirkeministeren

3

1. udkast til betænkning

4

Svar på spm. 1 om sammenhæng mellem beslutningsforslaget

og udvalget vedrørende bloktilskud, fra kirkeministeren

Svar på spm. 2 om, hvilke elementer i

beslutningsforslaget der forudsætter en kirkeforfatning, fra kirkeministeren

Svar på spm. 3 om inddragelse af kirkelige organisationer

i udvalgs- og kommissionsarbejdet, fra kirkeministeren

Svar på spm. 4 om indførelse af synodal kirkeordning, fra

kirkeministeren

Svar på spm. 5 om forståelse af synodal kirkeordning, fra

kirkeministeren

Svar på spm. 6 om fordele ved den nuværende civile

registrering, fra kirkeministeren

Svar på spm. 7 om ulemper for sogne syd for Kongeåen, som

ikke står for den civile registrering, fra kirkeministeren

Svar på spm. 8 om udgifter for folkekirken til

medlemsregistre ved civil registrering i kommunalt regi, fra kirkeministeren

Svar på spm. 9, om stiftsøvrighederne vil blive spurgt om

fordele og ulemper ved civil registrering, fra kirkeministeren

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til kirkeministeren og dennes

svar herpå

Spørgsmålene og kirkeministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 1:

På hvilken måde vedrører arbejdet i det af ministeren nedsatte

udvalg vedrørende bloktilskud beslutningsforslaget?

Svar:

Udvalget vedrørende bloktilskud, der er nedsat på baggrund af en

beslutning i Regeringens Økonomiudvalg, har til opgave at udarbejde en eller

flere modeller for en omlægning af statens tilskud til folkekirken til

bloktilskud i stedet for de nuværende

»øremærkede

«

bevillinger, der især er knyttet til

præsters og provsters løn.

Ifølge de forslag til kommissionens opgaver, som er indeholdt i

bemærkningerne til beslutningsforslaget, skal kommissionen

»udarbejde konkrete forslag til en

bloktilskudsmodel, så staten efter objektive kriterier finansierer driften af

folkekirkens kirkegårde

«

. Kommissionen

skal endvidere

»opstille objektive

kriterier for, hvilke dele af udgifter til restaurering af kirker og

kirkeinventar der er kulturbevaring, og som derfor bør betales af staten

«

.

Efter min opfattelse overlapper disse foreslåede opgaver for

kommissionen i høj grad arbejdet i Udvalget vedrørende bloktilskud.

Jeg har af de indledende bemærkninger til beslutningsforslaget

noteret mig, at forslagsstillerne har været opmærksomme på udvalgets

eksistens,

men blot ikke anser udvalget for tilstrækkeligt, idet, som det hedder i

bemærkningerne,

»Dette udvalgsarbejde

har imidlertid et udelukkende økonomisk afsæt og behandler eksempelvis ikke

problemstillingerne i forbindelse med civilregistrering

«

.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke konkrete elementer i

beslutningsforslaget der må forudsætte indførelse af en kirkeforfatning.

Svar:

Der er for mig at se ikke konkrete elementer i

beslutningsforslaget, der

må forudsætte

indførelse af en kirkeforfatning.

Der er imidlertid efter min opfattelse elementer i forslaget,

som, hvis de realiseres, naturligt vil lede

i retning af en sådan. Jeg sigter her især til bemærkningerne om, at

»folkekirken selv

«

skal

afgøre, hvor mange

præstestillinger der skal være i folkekirken. Det udmøntes i det første

blandt

forslagene til kommissionens opgaver med ordene:

»Kommissionen

skal ikke alene udarbejde forslag, der omhandler menighedsrådenes,

provstiudvalgenes og biskoppernes kompetence, men skal også have mulighed for

at foreslå eventuelle nye organer f.eks. på stiftsplan, hvis det skønnes

hensigtsmæssigt til at løse det særlige problem om antallet af

præstestillinger.

«

Det vil ikke

forudsætte

en kirkeforfatning, men vil naturligt lede i retning af en sådan, idet det er

vanskeligt at forestille sig, at nye kompetente organers kompetence skulle

være

afgrænset til at afgøre antallet og fordelingen af præstestillinger.

Spørgsmål 3:

Anser ministeren det for principielt problematisk at inddrage

kirkelige organisationer i kommissions- og udvalgsarbejde, der vedrører

folkekirkelige forhold?

Svar:

Frie, folkekirkelige organisationer, heriblandt de kirkelige

retninger som Indre Mission, Kirkeligt Samfund og Kirkeligt Centrum, er meget

værdifulde dele af det liv, som udfoldes på et folkekirkeligt grundlag i

Danmark. Og mange af de mennesker, som er engagerede i de frie kirkelige

orga~nisationers

arbejde, bidrager samtidig i meget høj grad til det liv, der udfoldes i

sognemenig~he~dernes regi, som præster eller kirkefunktionærer, som

menighedsrådsmedlemmer eller almindelige deltagere i gudstjenester og de

mange

forskellige aktiviteter i sognene.

Selv om mange mennesker er engageret i både organisationernes og

sognemenighedernes arbejde, så er organisationerne som sådan frie og

uafhængige

i forhold til den kirkelige lovgivning. Organisationerne er ikke del af den

officielle folkekirkelige struktur eller organisation.

Organisationernes frihed og uafhængighed taler for mig at se

imod, at organisationerne som sådan er repræsenteret i kommissioner eller

udvalg, som skal arbejde med den kirkelige lovgivning og med den

folkekirkelige

organisation og struktur, som organisationerne ikke er underlagt eller ikke

er

en del af.

Spørgsmål 4:

Er ministeren vidende om, at Kirkeligt Samfund, Kirkeligt

Centrum eller Indre Mission ønsker en synodal kirkeordning?

Svar:

Jeg er ikke bekendt med, at der i de nævnte organisationer

skulle være markant udtrykte ønsker om en synodal kirkeordning.

Spørgsmål 5:

Hvad forstår ministeren ved en synodal kirkeordning?

Svar:

Ved en synodal kirkeordning vil jeg i forhold til folkekirken

forstå en ordning, hvor der, formentlig gennem en eller anden form for valg,

etableres organer på stifts- og landsplan, som helt eller delvis overtager

den

kompetence til at træffe beslutninger vedrørende folkekirkelige forhold, der

under den nuværende ordning ligger hos Folketinget eller hos kirkeministeren

under ansvar over for Folketinget, og som i øvrigt har kompetence til at

udtale

sig eller beslutte

»på folkekirkens

vegne

«

.

Spørgsmål 6:

Hvilke fordele giver den nuværende ordning for civil

registrering folkekirken i forhold til at fremme menighedens liv og vækst?

Svar:

Civilregistreringen er en borgerlig myndighedsfunktion, som ikke

er knyttet til bestræbelser på at fremme menighedens liv og vækst.

Placeringen af civilregistreringen hos folkekirken er dog ofte

en fordel for borgerne, f.eks. for det store flertal af forældre, som ønsker,

at navngivningen af deres børn skal ske ved dåb, og for det store flertal,

som

i forbindelse med anmeldelse af dødsfald udtrykker ønske om, at en præst skal

medvirke ved begravelse eller bisættelse. Årsagen til at det ofte er en

fordel

for borgeren er, at folkekirkens ministerialbøger – ud over at varetage

civilregistreringen – også fungerer som folkekirkens medlemsregister. Et

meget

stort flertal af befolkningen kommer således i forvejen i kontakt med

folkekirken i de livssituationer hvor der registreres grundlæggende

personoplysninger, som fødsel og dåb/navngivning, vielse og dødsfald.

Dobbeltregistrering forebygges således, idet folkekirken

alligevel skal vedligeholde sit medlemsregister, og borgerne behøver kun at

henvende sig til én myndighed, hvorfor ordningen er samfundsøkonomisk

fordelagtig.

Spørgsmål 7:

Hvilke ulemper har de folkekirkelige sogne syd for Kongeåen ved,

at de ikke er myndighed for den civile registrering?

Svar:

Der er efter min bedømmelse ikke forbundet væsentlige ulemper

for

de folkekirkelige

sogne

syd for Kongeåen ved, at de ikke

er myndighed for den civile registrering. Især ikke, efter at

kirkebogsførerne

i Sønderjylland i bliver koblet til Den Ny Kirkebog, og dermed har samme

adgang

til de kirkelige oplysninger som alle andre kirkebogsførere i

sognemenighederne.

Folkekirkens sønderjyske sogne kan således give den samme

betjening som andre sognes ministerialbogsførere ved at udskrive attester for

personer, der vel at mærke er fødselsregistreret i folkekirkens

ministerialbog

nord for Kongeåen, men evt. senere er flyttet til Sønderjylland.

Personer, der oprindeligt er fødselsregistreret hos

personregisterførerne i de sønderjyske landsdele, skal i samme omfang som

hidtil fortsat henvende sig hos personregisterførerne for at få retsgyldige

attester, uanset om de senere er flyttet til en adresse, der ligger udenfor

de

sønderjyske landsdele.

Der er imidlertid heller ingen væsentlige fordele for de

folkekirkelige sogne syd for Kongeåen ved, at de

ikke

er myndighed for den civile registrering. I de sønderjyske

sogne skal der jo føres kirkebøger med samme kirkelige oplysninger som i den

øvrige del af landet for de ca. 89 procent af indbyggerne i Sønderjylland,

som

er medlemmer af folkekirken.

Spørgsmål 8:

Vil folkekirken få flere udgifter ved en total civil

registrering i kommunalt regi, såfremt der så skal føres et eget

medlemsregister for folkekirken?

Svar:

Folkekirken vil for mig at se ikke få flere udgifter end i dag,

hvis civilregistreringen overflyttes til kommunalt regi. Folkekirken vil på

den

anden side formentlig kun kunne opnå besparelser i begrænset omfang ved en

sådan overflytning, idet folkekirken som sagt fortsat vil have behov for et

medlemsregister, som indeholder de samme oplysninger om alle medlemmer af

folkekirken, som i dag findes i ministerialbøgerne.

Det er derfor meget sandsynligt, at en overflytning af den

civile registrering samfundsøkonomisk set vil blive dyrere end den nuværende

ordning.

Ud over en ændring af lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse

af fødsler og dødsfald, vil en evt. flytning af opgaven medføre udgifter til

opbygning af et nyt registreringsnetværk, herunder sandsynligvis udgifter til

afholdelse af en eller flere udbudsrunder til indkøb af udstyr og/eller

it-programmel. Desuden vil det medføre udgifter til fornøden uddannelse af

personale hos den nye myndighed.

Endvidere vil en evt. flytning medføre indførelse af

dobbeltregistrering, da folkekirken, som tidligere nævnt, fortsat har behov

for

sit medlemsregister.

Spørgsmål 9:

Vil ministeren bede stiftsøvrighederne om at udtale sig om

fordele og ulemper ved den nuværende civile registreringsordning?

Svar:

Folkekirkens rolle i forbindelse med civilregistreringen er i de

senere år i sammenhæng med etableringen af Den Ny Kirkebog flere gange blevet

drøftet i forskellige fora, herunder også mellem kirkeministeren og

biskopperne, som på stiftsniveau er dem, der har ansvaret for tilsyn med

registreringen.

Jeg kan desuden oplyse, at bl.a en repræsentant fra biskopperne

siden DNK-projektets begyndelse har været fast medlem af projektets

styregruppe, og der er i den forbindelse ikke blevet fremført ønske om en

flytning af opgaven fra folkekirken.

Jeg har derfor ikke planer om at bede stiftsøvrighederne, som

består af biskoppen og stiftamtmanden, om at udtale sig om den nuværende

civile

registreringsordning.

Jeg vil i øvrigt også gerne benytte lejligheden til at erindre

om, at Enhedslisten den 21. februar 1996 fremsatte forslag B 95 til

Folketingsbeslutning om overførsel af administrative funktioner fra

folkekirken

m.fl. til de kommunale folkeregistre. Forslaget ville – hvis vedtaget

– have

medført, at grundregistreringen blev flyttet fra folkekirken. Forslaget blev

nedstemt, både ved behandlingen den 23. maj 1996 i Folketingets

Kommunaludvalg

(med stemmerne 15 – 2) og ved den afsluttende behandling den 29. maj

1996 i

Folketinget (med stemmerne 93 – 18).

Lignende dokumenter